View
222
Download
2
Category
Preview:
DESCRIPTION
Bosted NYT er et magasin som udgives af Team Online A/S. Magasinet har som formål at holde ledelse og medarbejdere på de sociale tilbud løbende orienteret om mulighederne for digitalisering og kommunikation i den offentlige sektor.
Citation preview
#21november 2008
Årets Bosted Temadag:
Populært med spørgetid hos konsulenterne
Årets Bosted Temadag:
Populært med spørgetid hos konsulenterne
Årets Bosted Temadag:Årets Bosted Temadag:
Populært med spørgetid Populært med spørgetid 8
8
Version 3.18:Bosted opdatering
Minibo Frederiksberg: Det betaler sig!
Årets MellemlederkonferenceFremtidens potentielle ledere overrasker
Version Bosted opdateringBosted opdatering
4
Minibo Frederiksberg: Det betaler sig!Det betaler sig!
12
Årets MellemlederkonferenceFremtidens potentielle Fremtidens potentielle ledere overrasker
16
bostednyt.dk
Vi har målt kundetilfredsheden
2 bostednyt · #21 2008
Velkommen
BostedNYT
BostedNYT er et magasin, som
udgives af Team Online A/S.
Magasinet har som formål at
holde ledelse og medarbejdere
på de sociale tilbud løbende
orienteret om mulighederne for
digitalisering og kommunikation
i den sociale sektor.
Ansvarshavende redaktør
Direktør Michael Sandal
Redaktion
Katja Broholm og Per Roholt
Tekst Bureau4 og Team Online
Layout Daniel E. Hansen
Tryk Elbo Grafi sk A/S
Foto Mikkel & Thomas
BostedNYT udkommer 6 gange
om året i et oplag på 6.500
eksemplarer. Eftertryk er tilladt
med kildeangivelse.
BostedNYT er gratis og kan
rekvireres ved henvendelse til
bestilling@bostedNYT.dk
Magasinet kan desuden læses og
downloades på www.bostednyt.dk
Team Online A/S
Edisonsvej 2
5000 Odense C
Telefon 66 17 73 13
Fax 66 17 73 18
E-mail info@TeamOnline.dk
Web www.TeamOnline.dk
To velbesøgte begivenheder fra vores egen verden, Social IT-
konferencen og Bosted Temadag på Syddansk Universitet,
satte i slutningen af september nationalt fokus på behovet
for digitalisering af den sociale sektor og Bosted Systemet.
Social IT konferencen blev et lærerigt møde mellem alle
områdets aktører med repræsentanter for Servicestyrelsen,
universitets- og forskningsverdenen, medarbejdere på de
sociale tilbud, de kommunale og regionale forvaltninger
samt teknologileverandører. Resultatet blev utvivlsomt større
gensidig viden om feltet og nye samarbejdsrelationer. I
forlængelse af konferencen afholdt vi Bosted Temadag, hvor
brugerne endnu engang kom med mange gode forslag til den
fremtidige udvikling af Bosted Systemet. Efter temadagen fi k
vi en mail fra en af vores brugere, der blandt andet skrev:
”Det var virkelig en god oplevelse som bruger af Bosted
Systemet at være på temadagen på SDU (…) I bliver nødt til
at markedsføre jer som andre IT-fi rmaer, men det var rigtig
rart at mærke, at de værdier, I skriver, at I arbejder ud fra,
er troværdige. Jeg tænker især på et af jeres værdisæt, som
hedder, at I vil forme produkterne med empati og respekt
ud fra kundernes behov. Man kan mærke, at I ved, hvad det
handler om i praksis, at I er tæt på den socialpædagogiske
verden. Det er I selvfølgelig qua den måde, fi rmaet er startet
på. Det er fl ot, at I har kunnet bevare det, trods I er vokset
jer større som virksomhed. Som jeg ser det, vil det være
noget af det vigtigste at bevare, når I nu vokser jer endnu
større.“
Naturligvis varmer det at få sådan en mail. Og budskabet
har en vigtig pointe: Vi ved godt, at vi I Team Online hele
tiden udvikler nye moduler og funktionaliteter, der skal
opfylde tidens behov. Det gælder f.eks. APV-modulet til
håndtering af arbejdsmiljøet. Men vi ved også godt, at vi har
en konstant forpligtigelse til fortsat udvikling og forbedring
af det eksisterende system. I et system som Bosted Systemet
vil der altid være plads til forbedringer på områder, der
for os kan virke små i forhold til det store billede og de
højtfl yvende visioner. Men det er naturligvis helt berettiget
– noget der fylder meget i hverdagen for den enkelte bruger
af Bosted Systemet. Derfor er vi meget opmærksomme på
hele tiden at holde balancen mellem en fortsat udvikling
og en optimering af systemet. En af metoderne er den
tætte dialog med brugerne som f.eks. på Bosted Temadag
og en velfungerende helpdesk, ligesom vi arbejder med
planer om at udvikle et koncept for serviceeftersyn, hvor de
enkelte tilbud eller fl ere tilbud kan gå sammen om at få
set deres system og brugen af systemet efter i sømmene af
en konsulent, der kan hjælpe brugerne med at optimere og
udvide de enkelte tilbuds anvendelse af systemet.
– God fornøjelse med magasinet.
Dette nummer
3bostednyt · #21 2008
4 Version 3.18:Bosted Systemets opdatering
6 Brugerdreven innovation:Brugerne er fulde af gode ideer
8 Årets Bosted Temadag
12 Det store regnestykke:Det betaler sig!
14 Socialpædagogen og professorenPraksis og teori mødtes på Social IT konferencen
16 Årets Mellemlederkonference:Værdighed og ligeværd på dagsordenen
18 Strategien hedderEmployer Branding
19 KU 2008:Ni ud af 10 brugere anbefaler Bosted Systemet
Indhold NOVEMBER 2008
6 bostednyt · #21 2008 7bostednyt · #21 2008
BRUGERNES INPUT TIL HELPDESKBRUGERNES INPUT TIL HELPDESK
6
8
12
16
Fra tanke til kildekodeHvad sker der, når brugernes ønsker registreres i Team Onlines helpdesk-
system? Vi har fulgt ideernes vej gennem maskinrummet.
Populært med spørgetid hos konsulenterne Kursuskatalogerne blev rippet på
årets Bosted Temadag i takt med, at
de ivrige og spørgelystne deltagere fi k
bedre styr på brugen af systemet.
RegnestykketPå trods af en årlig merudgift på fl ere tusinde
kroner med anskaffelsen af Bosted Systemet,
betaler investeringen sig. Det er personalegruppen
enige om på døgntilbuddet Minibo.
Handicappede og ITMulighederne for at inddrage borgerne
bedre var et gennemgående tema
på Mellemlederkonferencen.
Pensionat Kamager gav eksempler
på øget brugerindfl ydelse ved hjælp
af IT-programmet Media Mixer.
4 bostednyt · #21 2008
oPdatering
De tre årlige opdateringer af systemet er med til at sikre, at systemet fortsat matcher brugernes stadigt
voksende krav og forventninger til funktionalitet og brugervenlighed. Indholdet i opdateringen 3.18
omfatter store forbedringer i medicinmodulet bl.a. indberetningsskemaer til Sundhedsstyrelsen og
skemaer til medicininstruks samt til registrering af fejl og utilsigtede hændelser ved medicin.
Vores kundetilfredshedsundersøgelse gjorde os opmærksomme på, at kun ganske få bruger vores
quickguides. Det ønsker vi at lave om på, og derfor har vi nu samlet den seneste featureguide samt de
mest efterspurgte guides og vejledninger til Bosted i knappen ”Community”, der fi ndes i værktøjslinien
overalt i Bosted Systemet.
Version 3.18Bosted Systemets opdatering
MedicininstruksFørste gang en medarbejder skal arbejde med medicinhånd terings-
modulet skal vedkommende godkende tilbuddets gældende medic in-
instruks. Ved ændringer i medicininstruksen bliver medarbejderen gjort
opmærksom på dette og skal godkende den nye.
Registrering af utilsigtede hændelserRegistrering af fejl og utilsigtede hændelser ved medicin fungerer som
et spørgeskema, der udfyldes af den enkelte medarbejder, hvorefter
Bosted Systemet automatisk sender en mail f.eks. til:
Beboerens kontaktperson•
Beboerens medicinkontaktperson•
Afdelingslederen på den afdeling, hvor beboeren er indskrevet•
Afdelingsleder på den afdeling, hvor medarbejderen er ansat•
Medarbejderen som er den organisatoriske øverste leder •
Dagbog/Journalnotat oprettes automatisk, og skemaet bliver automatisk
gemt i borgerens dokumenter. Der er mulighed for at søge på typen
Utilsigtede hændelser i dagbog/journalnotat.
Bosted Systemet opretter et standardskema, der opfylder de doku-
mentationskrav embedslægen stiller. Der er automatisk oprettet nogle
standardspørgsmål, som altid skal besvares, når et skema udfyldes. Du
kan tilføje spørgsmål efter behov, men det er ikke muligt at redigere i de
standardspørgsmål, der generes automatisk.
MedicinudskrifterMedicinudskrifter er blevet samlet i én knap under borgerens stamkort
| medicin.
Når du klikker på Medicin udskrifter, får du et nyt vindue, hvor du
vælger den udskrift, du skal bruge.
Indberetning til Sundhedsstyrelsen (SIB)Nu understøtter Bosted Systemet indberetninger til Sundhedsstyrelsens
register over stofmisbrugere i behandling (SIB). Ved brug af ydelser kan
du automatisk få indberettet borgerens behandlingsforløb.
Det gøres på den måde, at du redigerer en ydelse, tilvælger Skal
anvendes til SIB-indberetning og udfylder de felter, der kommer frem.
Indberetningerne laves i Indberetninger under Genveje.
Forbedringer til medicinmodul
Når en medarbejder skal arbejde med
medicinhåndteringsmodulet skal vedkommende
godkende tilbuddets gældende medicininstruks
Når en medarbejder skal arbejde med
medicinhåndteringsmodulet skal vedkommende
godkende tilbuddets
Forbedringer til medicinmodul
Version 4.0 skal fremtidssikre
Team Onlines systemudviklere er, sideløbende med de faste opdateringer af Bosted Systemet, i fuld
gang med et internt udviklingsarbejde under kodeordet Projekt Atlas. Altas er navnet på en helt ny
version 4.0 af Bosted Systemet, som skal være med til at sikre, at virksomhedens system også fremover
er på højde med den teknologiske udvikling. Kravene til teknologisk platform har ændret sig markant
siden de første koder blev skrevet til Bosted Systemet. Derfor har Team Onlines udviklere siden foråret
2008, med udviklingschef Rune Møller Andersen i spidsen, afprøvet forskellige teknologier.
– Vi har virkelig vendt hver en sten og vurderet på de mange tekniske muligheder, der fi ndes i dag, så
vi er sikre på, at vi har fundet den teknologiske platform, som skal bære os igennem i de næste mange
år. I dag er leveringen af en IT-løsning jo mere end blot et spørgsmål om ren funktionalitet. Vi skal være
på forkant med udviklingen og kunne matche andre leverandørers teknologivalg, siger Rune Møller
Andersen, Team Online.
5bostednyt · #21 2008
oPdatering
CommunityUnder knappen Community, der fi ndes i værktøjslinien overalt i Bosted
Systemet, er der nu mulighed for at fi nde den seneste featureguide samt
de mest efterspurgte guides og vejledninger til Bosted. Der vil således
være mulighed for at fi nde svaret på de eventuelle spørgsmål, der måtte
være i forbindelse med Bosted Systemet.
Ændringer i dagbog i konfi gurationenHvis du har rettighed til at gå i Bosted Systemets konfi guration, kan
standardskabeloner til dagbog nu redigeres, så du kan udfylde standard-
tekst og hjælpetekst. Du kan vælge, hvilken dagbogsskabelon, der skal
komme frem, når du vælger dagbog på f.eks. borger, afdeling, aktivitet
eller delmål.
Mulighed for at fravælge opgaver på inaktive ydelsespakkerHvis du har rettighed til at gå i Bosted Systemets konfi guration, er det
nu muligt at vælge, hvorvidt der automatisk skal oprettes en opgave på
ydelsespakker, der ikke er aktiviteter på.
Forbedret advisPassive ansatte modtager ikke længere advis. Hvis den ansatte •
gøres aktiv igen, kan vedkommende modtage advis igen.
Under • Ansat stamkort er navnene under ind- og udbakke sorteret i
alfabetisk rækkefølge.
NavneændringerStamkortet for borgere, som er indskrevet under § 110, har fået et •
faneblad, som hedder Konti. Det erstatter fanebladet Løn.
Løn optræder i nogle systemer i sprogvarianterne: Lommepenge/
borgerløn/beboerløn.
Under genveje • Borgerløn er knappen Månedsregnskab ændret til
Månedsseddel.
Øvrige forbedringerØvrige forbedringer
Registrering af fejl og utilsigtede hændelser ved medicin fungerer som et spørgeskema, der udfyldes af medarbejderen
6 bostednyt · #21 2008
BrUgernes inPUt til HelPdesk
Brugerdreven innovation:
Brugerne er fulde af gode ideerBosted Systemets brugere er fulde af gode ideer. Ja, faktisk er de ofte så kreative, at udviklingschef i Team Online, Rune Møller Andersen, af og til mister pusten, når de mange gode ideer skal omsættes til virkelighed.
Hvordan kunden foklarede sin ide
Hvordan programmøren skrev koden
Hvad kunden i virkeligheden havde brug for
Bosted Systemets brugere er fulde af gode
ideer. Ja, faktisk er de ofte så kreative, at
udviklingschef, Rune Møller Andersen, Team
Online, af og til mister pusten, når de mange
gode ideer skal omsættes til virkelighed.
– Vi får løbende mange gode forslag og ønsker
fra brugerne. Tag bare Bosted Temadag, hvor
brugerne nærmest sprudler med nye ideer til,
hvordan vi kan udvikle systemet, siger udvik-
lingschef, Rune Møller Andersen.
Store og små ønskerDe mange forslag til systemet fra såvel brugere
som administratorer fordeler sig inden for alle
moduler og spænder lige fra ønsket om små
ændringer af oversigten på et skærmbillede
til helt nye moduler. Det kan være ønsker om
ændrede rettigheder på dokument strukturen,
træk&slip-funktionalitet i startsideindstillin-
gen, en altid tilgængelig logud-knap eller et
modul til håndtering af arbejdspladsvurderin-
ger.
– Alle ideerne er i princippet både gode og
velbegrundede, så derfor er kunsten hele tiden
7bostednyt · #21 2008
BrUgernes inPUt til HelPdesk
Fra tanke til kildekodeHelpdesk-ønske #3052 blev registreret af konsulent Annie Jannsen på vegne af Børn og
Unge Centret Engvejen i Juelsminde, der er et døgn- og afl astningstilbud under Region
Midtjylland for børn og unge børn med diagnoser som f.eks. autisme og Downs Syndrom.
Ligesom alle andre ønsker registres det enkelte ønske ud fra, hvilket modul eller komponent
det drejer sig om samt vigtighed og anslået omfang af opgaven.
– Engvejen ønsker, at man skal kunne vælge at sortere meddelelserne i ind- og udbakken
i Advis i alfabetisk rækkefølge, og det er da både rimeligt og konkret, skrev Annie den 25.
august 2008 klokken 13.54.
Dagen efter tog driftsansvarlig Bo Frydkjær Jørgensen, der selv er programmør, fat i
opgaven, og den 26. august klokken 15.39 var ændringen gennemført. Løsningen blev
derefter testet den 27. august af konsulent Pia Quvang Alsløw Nielsen, der klokken 11.15
kunne notere i loggen, at løsningen nu er klar til at blive en del af opdateringen af Bosted
Systemet version 3.18.
For Bo Frydkjær Jørgensen er det et godt eksempel på arbejdsgangen:– Når et ønske er registreret i vores helpdesk, går vi ind og ser på, om det kan lade sig gøre at
efterkomme ønsket. I det aktuelle tilfælde gik jeg ind i Advis-modulets kildekode og kunne
hurtigt konstatere, at opgaven kunne løses ved at tilføje en stump kode, der netop gør det
muligt at sortere alfabetisk. Det tog mig højst 10 minutter. Når man ved, hvor man skal lede,
tager tingene ikke lang tid. Udfordringen ligger sjældent i at få tingene gjort, men mere i
at vide præcist, hvad det er brugeren gerne vil have, hvor man skal ændre i systemet for at
opnå den ønskede effekt og ikke mindst at sikre sig, at den ændring, man foretager, spiller
sammen med resten af systemet og ikke skader andre dele af systemet. Derfor er en vigtig
del af arbejdet også test af den færdige løsning, siger driftsansvarlig Bo Frydkjær Jørgensen,
Team Online A/S.
HelpdeskAlle ønsker fra brugerne registreres i Team Onlines eget helpdesk-system. Ønskerne kommer
direkte til Team Onlines support via e-mail eller telefon, men konsulenterne hjælper også
med at få registreret de ønsker og behov, som de defi nerer, når de er på kundebesøg eller
afholder kurser.
at vurdere, hvad vi skal programmere her og nu
til den førstkommende opgradering, og hvad
der evt. må vente til næste gang, siger Rune
Møller Andersen, der dog også enkelte gange
møder forslag, der ligger så langt fra den måde
systemet er tænkt på og fungerer i praksis, så
ønsket ikke kan efterkommes.
Bosted Systemet opdateres regelmæssigtBosted Systemet, der nu hedder version 3.18,
opdateres tre gange om året efter en nøje
fastlagt plan.
– Inden hver opdatering har der måneder
i forvejen været holdt prioriteringsmøder,
så vi har godt styr på de store ændringer og
tilføj elser, der skal med i den næste version.
Men lige til sidste øjeblik arbejder vi hårdt
for at få så mange som muligt af de små og
mindre bruger ønsker og forbedringer med
i opdateringen. Hver gang har vi derfor ca.
20 nye features med, som vi kalder de gode
ideer, når de omsættes til praksis. Så sammen
med den egentlige nyudvikling og omskrivning
af modul erne, så får vi taget hånd om rigtig
mange brugerønsker hvert år, siger Rune Møller
Andersen.
8 bostednyt · #21 2008
Bosted temadag
De morgenfriske ledere og pædagoger slubrede den varme kaffe og
slugte et smurt rundstykke i sig, før dagens tema blev sat på dagsor-
denen i auditoriet på Syddansk Universitet. Chef for HR og Kunderela-
tioner Maria Hardt-Madsen bød dagens mange deltagere velkommen,
og skitserede alle forandringerne siden sidste års temadag. Alt lige fra
organisationsændringer til kåringen som gazellevirksomhed blev nævnt.
Selv rammerne for arrangementet havde også ændret karakter. Temada-
gen blev afholdt på Syddansk Universitet, for at markere det samarbejde
Team Online har indgået med Knowledge Lab. Samarbejdet sikrer, at
vi får viden om og dokumenteret, at vores systemer er baseret på den
bedste viden, og virker efter hensigten.
Ansigt på telefonstemmenDet mest populære indslag i løbet af dagen var efter alt at dømme
spørge tiden hos konsulenterne. Kursuskatalogerne blev rippet i takt
med, at de ivrige og spørgelystne deltagere fik bedre styr på brugen af
systemet. F.eks. var der flere, der efterlyste mulighed for administration
af vagtplaner i systemet. Efter lidt rådgivning blev det klart, at løsningen
kunne være modulet Vikarbooking, der bl.a. giver mulighed for at sende
sms ved vagtplanlægning.
Mette Cassøe Hansen var som konsulent med til at besvare brugernes
mange spørgsmål:
– Brugerne spurgte både til stort og småt i forbindelse med Bosted
Systemet. Det var spørgsmål som, kan man slette en advis? Kan man få
et ekstra brugerkursus til nye medarbejdere arrangeret? Hvordan bruger
man plejeplaner? Mens andre spurgte mere ind til, hvordan vi prioriterer
vores features og projekter.
Evalueringerne fra dagen viser, at deltagerne især var glade for at
få sat ansigter på telefonstemmerne, og mange deltagere ønsker mere
konsulenttid til næste års temadag. En anden konkret opfordring lød
på et årligt serviceeftersyn, som Team Onlines konsulenter vil prøve at
imødekomme på bedste vis.
Årets Bosted TemadagLandets brugere af Bosted Systemet var mødt talstærkt op til årets Bosted Temadag, hvor der traditionen tro lægges vægt på brugernes ønsker og input til den fortsatte udvikling af Bosted Systemet
10 bostednyt · #21 2008
Bosted temadag
Gør noget særligt: Skab innovationNIELS HENRIK HELMS
Niels Henrik Helms, direktør
for Knowledge Lab, ved
Syddansk Universitet, gav,
efter stemningen i salen at
dømme, et humoristisk bud
på virkelig heden for sociale institutioner i dag.
Han skitserede, hvordan der i dag stilles krav om
kreativitet og evnen til at skabe nyt. Institutioner
kan ikke længere overleve på sin faglighed, som
det var tilfældet, da Service loven blev introduce-
ret for 10 år siden. Niels Henrik Helms mener,
at institutioner skal skille sig ud og gøre noget
særligt. Det gælder om at være innovativ og kre-
ativ for at kunne håndtere tidens kompleksitet.
Derfor skal de ikke bare være faglige men også
strategisk forskellige. Desuden handler det om
at kunne forklare omverdenen, hvor særlig en
institution man er og kunne udtrykke, hvordan
man gør nytte.
Serviceleverandør som brandCHRISTA THOMSEN
For Christa Thomsen, der
forsker i Employer Branding
på Center for Virksom-
hedskommunikation, ASB,
handler det om at skabe
attrak tive arbejdspladser ved hjælp af strate-
gisk kommunikation. I løbet af oplægget blev
det gjort klart, at det handler om at brande sig
som serviceleverandør.
Socialområdets mangel på anerkendelse
skabes i høj grad af dårlig omtale i medierne,
men hvis der skal skabes prestige i jobbet,
afhænger det af den enkelte medarbejder.
Deltagerne i salen var enige om, at der er brug
for en mere positiv tone, når det gælder service-
sektorens arbejdspladser. En deltager foreslog,
at man bør fi nde de værdier, man selv har og
overveje, hvorfor man trods alt møder op på
arbejdspladsen hver morgen. Man kan jo bare
sige op. En anden deltager foreslog, at fagets
prestige kan forbedres ved at samarbejde med
de faglige organisationer.
Erfaringer med succesfuld rekruttering SVEND-EJNER PEJSTRUP
Et eksempel på succesfuld
rekruttering fra den virke lige
verden stod tidligere for-
stander Svend-Ejner Pejstrup
for. Han fortalte om sine
erfaringer med rekruttering til den sikrede insti-
tution for udviklingshæmmede, Kofoedsminde
i Rødby. I 2001 stod institu tionen med en
række personalemæssige udfordringer. Et af
problem erne var, at kun ¼ af de fastansatte
havde en pædagogisk uddannelse. I et forsøg på
at vende den negative udvikling gjorde ledelsen
sig nogle tanker om, hvem de gerne ville
rekruttere. Det handlede om de fagligt dygtige,
de aktive der ønsker karriere og indfl ydelse,
samt selvstændige medarbejdere der tager
ansvar og stiller krav. Et af midlerne til at nå
målet om at rekruttere de rigtige medarbejdere
var formuleringen af forskellige politikker, der
synliggjorde over for nye ansøgere, hvad de
kunne forvente af arbejdspladsen. Institutionen
udarbejdede bl.a. uddannelsespolitik og
lønpolitik, som skulle belønne adfærd – de
medarbejdere som tænker og handler selv-
stændigt. Kravet om selvstændighed krævede
en organisationsændring, og derfor besluttede
man at fjerne afdelingslederne. Institutionen
ansatte desuden en journalist, der skrev om
stort og småt om institutionens liv, og kunne
fodre pressen med de dårlige historier før de
selv fi k nys om den slags historier.
Effekten af Kofoedsmindes tiltag taler sit
eget tydelige sprog: Fra 2001-2005 var antallet
af uddannede medarbejdere fordoblet.
Det har været spændende at mødes på tværs af tilbuddene. Samværet var godt. Der har været gode dialoger oppe og vende.
Jeg synes, det var en god blanding af ”Om Bosted” og så noget andet. God ide med tema.
Udviklingen af et APV modul vil forhåbentlig gøre det lettere at arbejde med APV besvarelser.
Citaterne er taget fra Temadagens evaluering
Dagens faglige input
11bostednyt · #21 2008
Bosted temadag
Deltagernes input til næste års Bosted TemadagDialogen med konsulenterne var en stor succes
og endnu mere tid til at stille spørgsmål til
selve systemet står højt på deltagernes ønske-
liste til næste års temadag. Dette års deltagere
efterspørger mere tid til at dele viden med
andre brugere. Det kunne gøres ved at invitere
enkelte tilbud til at fortælle om, hvordan de
bruger systemet således, at deltagerne får nye
ideer med hjem.
– Erfaringerne fra dette års temadag peger
på, at vi med fordel kan opdele deltagerne
næste år, fordi nye brugere, medarbejdere,
ledere, bo tilbud og dagcentre ganske enkelt har
forskellige interesser i et sådant arrangement.
Det er en af udfordringerne, som vi ser frem
til at imødekomme ved næste temadag, siger
souschef for Kunderelationer Janne Poulsen.
BalancegangErfaringerne fra temadagen viser, at brugerne
vægter vedligeholdelse ligeså højt, eller endnu
højere, end udviklingen af nyskabelser som
APV til håndtering af arbejdsmiljøet og digital-
isering af den dialogbaserede BUM-model.
Enkelte deltagere foreslår, at Team Online
bruger ressourcer på konstant at forbedre
systemet.
– Vi i Team Online ved godt, at vi har en
forpligtigelse til at sørge for vedligehold og
hjælpe med at få rettet småfejlene hurtigt, og
optimere og udvide de enkelte tilbuds anven-
delse af systemet. Derfor vil vi gøre alt for, som
hidtil, at lytte til brugerne både i forbindelse
med arrangementer som Bosted Temadag og
med en velfungerende helpdesk. Alle input i
forhold til problemområder, der fylder meget
i hverdagen for den enkelte bruger af Bosted
Systemet, bliver taget alvorligt. Erfaringerne
fra temadagen viser, at det at holde balancen
mellem en fortsat udvikling og en optimering
af systemet er Team Onlines fornemste opgave
fremover, siger Janne Poulsen.
VOX POPVi har spurgt en række morgenfriske deltagere
fra årets temadag om i hvor høj grad et IT-system som Bosted Systemet kan være med til at skabe rum for udvikling og kreativitet.
Kan systemer styret af regler skabe rum for kreativt arbejde?
MOGENS KIERSGAARD HANSEN, AFDELINGSLEDER
BOTILBUDDET VESTBO, MIDDELFART
Udviklingen ligger allerede i, at alle medarbejdere forpligtiges til at lægge
data ind i Bosted Systemet hver dag og holde sig orienteret om, hvad
kollegerne skriver. Tidligere var man mere beskyttet, og det var lettere at indtage den
holdning, at ”de andre nok sørger for at holde sig opdateret.” Desuden er alle jo blevet
bedre til IT. Selv de IT-forskrækkede sætter sig nu til computeren hver dag. På sigt tror jeg,
nogle medarbejdere vil gribe chancen og benytte Bosted Systemet til at lade kreativiteten
folde sig ud, mens andre fortsat vil betragte det som et dokumentationssystem, men
sådan vil det jo nok altid være.
HANS BJERREGAARD, AFDELINGSLEDER OG SYGEPLEJERSKE
SYRENPARKEN, VEJLE
Ved at arbejde med Bosted Systemet har vi fået øjnene op for, at vi kan
indarbejde fl ere oplysninger om borgeren i systemet og dermed forbedre
vores beslutningsgrundlag. Vi arbejder med en form for cases om den enkelte borger, en
forenklet livshistorie, hvor vi sætter fokus på, hvad beboeren tænker om sig selv. Næste
skridt for os er derfor, at vi indarbejder disse cases som et nyt faneblad i handleplanen.
For når vi kender borgerens tanker om sig selv, så kan vi også blive bedre til at tage
højde for det i mødet med borgeren. På den måde har det systematiske arbejde med
dokumentation og videndeling i Bosted Systemet givet os nye måder at arbejde på, der
sætter spor helt ud i samtalen med den enkelte bruger.
METTE BANG, ADMINISTRATIONSMEDARBEJDER
BOSTEDET ÆBLEHAVEN, KOLDING
Min primære kontakt med systemet består i kontrol af pædagogernes
anvendelse af beboernes lommepenge. Digitaliseringen af den proces i
Bosted Systemet har nok været med til at fremskynde vores ønske om også at indføre
netbank til beboerne. De fl este af vores beboere har ingen glæde af at være med i banken
og ude at shoppe, så her vil vi virkelig kunne overføre tid fra administration til omsorg.
Hvis vi kan slippe for, at pædagogerne bruger timevis på at sidde og lave regnskab i
hånden, står i kø i banken for at hæve penge – og hvis vi f.eks. begynder at købe mere
ind via nettet, så vil vi kunne spare mange timer på administrativt arbejde.
JEANETTE SØGAARD, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT
BEHANDLINGSSTEDET HOLBROGAARD, FAABORG
Systemet i sig selv skaber ikke større kreativitet men bedre struktur. Det
bliver f.eks. nemmere at skrive statusrapporter. Desværre udnytter vi endnu
kun en 1/3 af alle de muligheder, som systemet har. Det er ærgerligt, men det kommer!
12 bostednyt · #21 2008
miniBo FrederiksBerg
På døgntilbuddet Minibo på Frederiksberg er
regnestykket ved første øjekast enkelt:
Tidligere brugte institutionen seks kinabøger,
en stor kalender og et uvist antal kuglepenne
om året til dokumentation af den socialfaglige
indsats.
Siden februar 2008 har Minibo hver måned
betalt 85 kroner pr. fuldtidsansat medarbejder
for brug af Bosted Systemet. Resultatet er
en merudgift på adskillige tusinde kroner om
året.
Men hverken afdelingsleder eller pædagoger
på Minibo er i tvivl om, at det reelle regnestykke
er langt mere kompliceret, og at anskaffelsen
af Bosted Systemet både på kort og langt sigt
er en “overskudsgivende” forretning.
– Selvfølgelig koster det os mere end vi
betalte før, men vi har også fået rigtig meget
mere ud af det, siger afdelingsleder Pernille
Hyldtoft, der heller ikke ryster på hånden over
regningen, selv når man indregner opstarts-
udgifterne:
– Udgifterne i forbindelse med implemen-
teringen af systemet beløb sig i store træk til et
opstartskursus med tre deltagere og en enkelt
kursusdag for samtlige ansatte. Så var vi i gang.
Derudover har vi kun købt en bærbar computer
og opgraderet vores internetforbindelse, fort-
sætter Pernille Hyldtoft, der er sikker på, at
regnestykket – selv på kort sigt – er positivt.
Tre tunge fordelePå Minibo, der er et døgntilbud for seks
voksne udviklingshæmmede, fremhæver både
ledelse og personale først og fremmest tre
store gevinster ved at indføre Bosted Systemet,
nemlig bedre dokumentation, større data-
sikkerhed og bedre arbejdsrutiner.
– Jeg synes allerede, at vi på få måneder
er blevet bedre til at dokumentere. Tidligere
kunne et notat bare være en enkelt sætning
i en kinabog eller kalenderen. Nu er vi nødt
det store regnestykke:Det betaler sig!
Pædagogerne Lotte Karleby og Esben Bryld
Pædagog Esben Bryld Minibo Frederiksberg Wellness dag for beboerne
13bostednyt · #21 2008
miniBo FrederiksBerg
til at tænke lidt mere over, hvad vi skriver. Til
gengæld har mange oplevet, at det hele er
blevet lidt mere formelt og højtideligt, fordi
notaterne pludselig toner frem på skærmen,
ligesom vores notater kommer til at virke lidt
mere ordreagtige. Lidt af hyggen er røget. Men
så har vi oprettet en slags meddelelsesbog til
alle de fjollede kommentarer i et fora, og på
den måde er tingene blevet skilt fra hinanden.
I virkeligheden var det også ganske upraktisk,
at oplysningerne var blandet sammen, og
at hver beboer tidligere havde deres egen
kinabog, mener pædagog Lotte Karleby:
– På den måde var der mange steder at lede
efter de enkelte oplysninger. Nu er dokumenta-
tionen samlet og bedre delt op, så de enkelte
notater er placeret, hvor de hører hjemme.
Grundlæggende har vi fået et bedre overblik,
og det er da meget rart, at medicin oplysninger,
oplysninger om beboerens kontakter som
pårørende, læge og sagsbehandler er samlet
på samme sted, siger Lotte Karleby.
En anden markant fordel er den forbedrede
datasikkerhed.
– Med Bosted Systemet har vi både fået
bedre styr på dokumentationen og lettere
adgang til de nødvendige informationer. Det
hele ligger ikke længere i vores hoveder. Men
vi har også fået gjort op med de mange person-
følsomme data, som reelt lå mere eller mindre
frit tilgængeligt i huset, siger afdelings leder
Pernille Hyldtoft.
Den tredje fordel er, at det daglige doku-
mentationsarbejde nu er blevet integreret i
arbejdet på en helt anden måde, i takt med at
Bosted Systemet er blevet en del af de daglige
rutiner:
– Når de to morgenvagter møder ind kl. 7,
så starter vi med at logge os ind på systemet.
Så tjekker vi lige dagens program og andre
praktiske aftaler, inden vi går i gang med
dagens dont. Det tager vel 10-30 minutter
alt afhængig af, om man skal opdatere, tjekke
oplysninger eller selv skal indtaste oplysninger
om beboeren, medicin osv. siger Esben Bryld,
der har været ansat som pædagog på Minibo i
mere end 11 år.
Tidligere gik medarbejderne ned i et kontor
fyldt med ringbind i kælderen, når de skulle
føre dagbog. Nu foregår det daglige dokumen-
tationsarbejde på den bærbare computer, der
har fået en central placering lige ved siden af
beboernes dagligstue.
– Det er optimalt, for tidligere kunne man
være længe væk i kælderen, og det er skidt,
fordi vi har en beboer, som vi er nødt til at
være ved siden af hele tiden. Nu sidder vi
sammen med og lige ved siden af beboerne,
det er virkelig en fordel, mener Esben Bryld,
der bakkes op af kollegaen Lotte Karleby:
– Når tingene er samlet sparer vi også tid.
Før rendte vi lidt for ofte rundt og ledte vidt og
bredt, for de nødvendige informationer kunne
ligge mange steder. I et ringbind i kælderen, i
en af kinabøgerne, som en note i kalenderen
eller et sted i bunken i køkkenet! I dag, hvis
ikke vi kan finde informationerne, så ved vi,
at det er, fordi de ikke findes. Det hele er jo
samlet i systemet, siger Lotte Karleby.
Alene på FrederiksbergMinibo er et kommunalt botilbud med ni fast-
ansatte, en praktikant og fire fast tilknyttede
vikarer. Institutionen drives af Frederiksberg
Kommune og er sammen med Frydendalsvej
de bosteder, der foreløbig benytter Bosted
Systemet på Frederiksberg.
– Vi har længe søgt en fælles løsning, men
det er først nu, der er kommet en fælles for-
ståelse af, at vi ikke kan bruge de samme
systemer, som der anvendes i ældreplejen. Nu
bevæger vi os til gengæld hurtigt i den rigtige
retning, siger Pernille Hyldtoft, der blandt
andet sidder med i et udvalg, hvor der arbejdes
med at udvikle en fælles handleplan for tilbud-
dene på Frederiksberg.
– Vi har allerede sikret os, at en kommende
fælles handleplan kan implementeres i Bosted
Systemet, men vi har ikke taget hul på selve
arbejdet endnu. Det ville være tidsspilde, før vi
ved, hvordan skabelonen kommer til at se ud,
når den er helt færdig. Men det ligger fast, at
vi aldrig mere skal lave handleplaner, som vi
gjorde før her i huset. Når vi til foråret skal op-
datere vores handleplaner, så bliver det i Bosted
Systemet, enten med den skabelon der ligger
i systemet eller med udgangspunkt i kommu-
nens nye fælles pædagogiske handle plan, siger
Pernille Hyldtoft og understreger igen:
– I dag er Bosted Systemet ikke et spørgsmål
om penge for os, selv om det koster penge at
have det kørende. Hvis vi skulle finde på at
skifte til et andet system, så ville det ene og
alene være fordi, vi fik besked på at gøre det
ovenfra, siger afdelingsleder, Pernille Hyldtoft,
Minibo.
Selvfølgelig koster det os mere end vi
betalte før, men vi har også fået rigtig meget
mere ud af det Afdelingsleder Pernille Hyldtoft
Om Minibo Frederiksberg
Minibo på Frederiksberg er et botilbud til voksne
med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Målgruppen er udviklingshæmmede borgere med
behov for døgndækning af personale. Botilbuddet er
en ældre patricier villa beliggende i et roligt kvarter
på Frederiksberg, centralt i forhold til indkøbs- og
transport muligheder.
Læs mere om Minibo på
www.frederiksberg.lev.dk/visside.php?side=88
14 bostednyt · #21 2008
Der blev sat fokus på de forskellige aspekter
af digitaliseringen af den sociale sektor, hvor
kvalitetsbegreber og velfærdsinnovation blev
diskuteret, så deltagerne utvivlsomt kunne
tage hjem med større gensidig viden om feltet
og nye samarbejdsrelationer i bagagen.
Servicestyrelsen, Knowledge Lab og Team
Online stod bag konferencen og har planer om
at Social IT konferencen bliver en årlig tilbage-
vendende begivenhed.
Work smarter, not harderPalle Lund direktør i Servicestyrelsen lagde
ud med emnet velfærdsinnovation, som ifølge
ham er en nødvendighed. Velfærdsinnovation
er afgørende, da socialområdet er under pres
som følge af samfundets stigende forventnin-
ger til ydelser og færre hænder til at løfte opga-
ven. Palle Lund forklarede velfærdsinnovation
som nye ideer, der giver værdi, hvor det helt
afgørende er, at:
ideen kan kvalificeres•
ideen kan omsættes til resultater•
ideen kommer brugeren og medarbejde •
til gavn
Palle Lund understregede, at omdrejnings-
punktet skal være brugernes behov og invol-
vering. Palle Lund pointerede, at innovation
og dokumentation er forudsætninger og ikke
modsætninger, hvorefter han oplistede tre for-
mål med dokumentation:
At kunne prioritere indsatsområder•
At sikre løbende læring•
At vise hvad der virker/ikke virker•
”Work smarter, not harder” erklærede Palle
Lund og uddybede sit budskab ved at forklare,
at det handler om at foretage så lidt doku-
mentation som muligt, men nok til at sikre at
indsatsen gavner borgeren.
Succes med IT i dagligdagenForstanderen Alice Bjørnlund videregav sine
positive erfaringer med digitalisering af Bram-
drupdam Bofællesskaber. De har så småt været
i gang siden 2004 men for alvor siden 2007,
hvor de iværksatte et mål om en papirløs orga-
nisation i forbindelse med implementeringen
af 2. udgave af Bosted Systemets digitale
dagbog. Hun erklærede, at der stort set ikke
eksisterer ringbind på institutionen længere,
og det betyder faktisk, at de mangler et sted at
arkivere papirpost fra kommunen!
Alice Bjørnlund forklarer, at den daglige
kommunikation via advis og hendes oriente-
ring i husenes interne kommunikation betyder,
at hele organisationen er kommet tættere på
end nogensinde.
– På ti minutter får jeg min helt egen for-
nemmelse af, hvor der sker noget, og hvad der
er sket, sagde Alice Bjørnlund og tilføjede, at
digitaliseringen har skabt rum for kreative tan-
ker og initiativer i personalegruppen.
– Arbejdet med dokumentation i Bosted
Systemet fremmer kreativiteten og har fået
mine medarbejdere til at tænke innovativt. De
kommer med forslag til, hvordan forskellige
mange af Bosted systemets brugere deltog i social it konferencen den 29.-30. september på syddansk Universitet. det blev et lærerigt møde mellem socialområdets aktører, som repræsenterede alt lige fra Velfærdsministeriet til socialpædagoger og forskere.
Socialpædagogen og professorenPraksis og teori mødtes på Social IT konferencen
15bostednyt · #21 2008
socialt it konFerence
opgaver kan blive løst for at forbedre kvalite-
ten, sagde Alice Bjørnlund.
KvalitetsarbejdetPå konferencens anden dag lagde professor
Peter Dahler Larsen fra Syddansk Universitet
ud med at reflektere over, hvorvidt man kan
lære af kvalitet. Hans budskab var bl.a. at me-
get evalueringsarbejde uheldigvis ender uden
sammen fatninger, som er yderst vigtige, fordi
det er sammenfatningen af resultater politi-
kerne skal reagere på. Blandt risici forbundet
med kvalitetsarbejde, nævnte Peter Dahler, at
medarbejderne gør det de bliver målt på og
intet andet. Desuden er der risiko for mikro-
kvalitet på bekostning af makro kvalitet, hvilket
med Peter Dahlers ord vil sige, at man måler
på detaljen uden at få det store billede. Der er
stor ustabilitet forbundet med kvalitetsarbejde
som en konsekvens af de ustabile forhold vi
lever under som f.eks. globalisering og øget
konkurrence. Derfor foreslår Peter Dahler, at
kvalitetsstandarder skal ses i forhold til situa-
tionen, og det er vigtigt at skabe et frirum, så
der også er plads til at udøve sin dømmekraft.
Når ustabile forhold gør det svært at finde frem
til årsagerne, er det vigtigt at overveje andre
muligheder ved konstant at tilpasse, lytte og
reflektere i forbindelse med kvalitetsarbejdet.
Bedre hjælpemidler gennem brugerdreven innovationEn af konferencens workshops handlede om,
hvordan man skaber nye og bedre hjælpemidler
via brugerdreven innovation (BDI). Vækstforum
for Region Midtjylland står bag etableringen af
det demonstrationsprojekt, som blev præsen-
teret af Jacob Rolf Jensen og Jeppe Spure.
Projektets deltagere er handicapinstitutioner,
der fokuserer på udvikling af socialpædagogi-
ske metoder samt virksomheder og vidensinsti-
tutioner med kompetence inden for innovati-
onsmetoder, teknologi og hjælpemidler.
Projektet har målsætninger om at engagere
brugerne i bred forstand, udvikle og formidle
nye metoder til BDI samt påvise effekten af
BDI som metode til at styrke virksomhedernes
forretningsudvikling inden for hjælpemiddel-
området generelt. En af de cases, der blev
vist under oplægget, var fra Egmont Højskole,
hvor man har fundet ud af, at hjælpemidlernes
potentiale ikke udnyttes godt nok. Uforståelige
brugsvejledninger, dårligt design og mangel-
fulde servicekoncepter er nogle af de barrierer,
som demonstrationsprojektet har været med til
at identificere.
Læs mere om demonstrationsprojektet på
www.alexandra.dk/hjaelpemidler.
Aktuel bog: ”Brugerdreven innovation i det
offentlige” fra Gyldendal Business er under
udgivelse.
Odenses fornyelsesstrategiAdm. direktør for Social- og Arbejdsmarkeds-
forvaltningen i Odense Kommune Henning
Seiding sluttede 2-dags konferencen af med at
erklære at kommunens IT-governance-struktur
er på plads, men processerne halter.
– Modenhedsniveauet for det IT-strategiske
arbejde i den offentlige sektor er simpelthen
for lavt, sagde Henning Seiding. Det dokumen-
teres i en undersøg else foretaget af Rambøl
Management.
Samtidig forsikrede han, at der kommer til
at ske forandringer på området de næste år.
Alice BjørnlundPalle Lund Peter Dahler Larsen
Odense Kommune vil i perioden 2009-2011 iværk-
sætte en fornyelssesstrategi for 60 mio kr.
Syv strategiske mål, som indgår i Odense Kommunes fornyelse:
1. Odense Kommune vil bruge IT til at skabe
sammenhængende social- og sundhedstilbud,
der tager udgangspunkt i borgeren/patienten
2. Odense Kommune vil benytte IT til at informere
og inddrage borgerne i deres egen sagsbehand-
ling, omsorg og sundhed
3. Odense Kommune vil effektivisere og lave
kvalitetsforbedringer ved at øge anvendelsen af
IT-fagsystemer på social- og sundhedsområdet
4. Odense Kommune vil fremskaffe og anvende
bedre baggrundsdata, ledelsesinformation
og faglig dokumentation til social- og sund-
hedsområdet ved at intensivere brugen af
IT-baserede statistikværktøjer
5. Odense Kommune vil styrke social- og sund-
hedsområdets IT-modenhed, og områdets evne
til at høste digitaliseringsgevinster
6. Odense Kommune vil bruge IT-udviklingen
på social- og sundhedsområdet til at fremme
vækst og erhvervsudvikling gennem et frugtbart
samarbejde mellem kommunen og private
leverandører
7. Odense Kommune vil bruge IT-udviklingen
på social- og sundheds området til at brande
Odense, og derigennem fremme kommunens
rekruttering af medarbejdere
Delforedrag:
Pia Horn og Brit Hansen viser eksempler på, hvordan de har skabt gode resultater ved at arbejde med IT-programmet Media Mixer på Pensionat Kamager i Tårnby
16 bostednyt · #21 2008
mellemleder konFerence
Etik, faglighed og mellemlederens mange roller
var i fokus, da Socialt Leder Forum holdt sin 9.
mellemlederkonference på Nyborg Strand den
9. og 10. oktober 2008.
Straks fra morgentimen på førstedagen slog
filosoffen Jørgen Husted tonen an i salen, ved
at minde de fremmødte om, at i en tid hvor
nyliberalismen skyller ind over den sociale
sektor som en politisk tsunami, så bør fagets
udøvere holde fast i menneskets tre grundlæg-
gende spørgsmål:
Det etiske spørgsmål:• hvordan skal vi leve
vores liv for, at det er værd at leve?
Det moralske spørgsmål: • hvordan skal vi
behandle hinanden?
Det politiske spørgsmål:• hvordan skal vi
leve sammen og skabe et godt samfund?
– Et væsentligt kvalitetsaspekt af socialarbejdet
er socialpædagogens etiske bevidsthed og evne
til at forsvare og begrunde sine handlinger
etisk. Som socialpædagog griber man ind i
menneskeliv, og derfor er det meget centralt,
at man begrunder, hvorfor man har handlet
på en bestemt måde. Det socialpædagogiske
arbejde handler om at være god til at hjælpe
mennesker, så de får større magt over
deres egen tilværelse og derved har bedre
muligheder for at skabe sig et liv, der er værd
at leve. Der findes ingen korrekt eller forkert
hjælp, men social pædagogen skal klædes på
til at diskutere, tage stilling og ansvar for sit
arbejde. Det er mellemlederens rolle at holde
den type diskussioner i live med det faglige
personale, sagde Jørgen Husted blandt andet,
der er lektor i filosofi Aarhus Universitet, fhv.
medlem af Etisk Råd og medlem af Etisk
Udvalg under SL.
Fremtidens potentielle ledere overraskerFormanden for Socialt Leder Forum, Ib
Poulsen, var meget tilfreds med både den
store deltagelse, men også med de mange
diskussioner og spørgsmål, som konferencen
rejste:
– Indlæggene om etik var meget givende,
ligesom den efterfølgende diskussion viste,
at det var relevant og vigtigt at få præsenteret
arbejdsfeltet for etikkens betydning for vores
indsats.
– Hvad angår Velfærdsministeriets indlæg i år,
så bed jeg mest mærke i, at der for første gang
i mange år slet ikke var et ord om doku men-
tation. I de sidste par år har budskabet ellers
konstant været kravet om mere dokumentation
og flere tilsyn. Men nu taler ministeriet også
om udvikling og kom med eksempler på,
hvordan man ved hjælp af ny teknologi kan
give større livskvalitet til brugerne. Det ser
jeg som et meget vigtigt og interessant signal,
siger Ib Poulsen, der dog også fik en ekstra
panderynke, da forsamlingens flertal, direkte
adspurgt af en af oplægsholdene, sagde nej
til at blive ledere og forstandere, når deres tid
kommer:
– Det er både interessant og bekymrende, at så
få af de 230 mellemledere på konferencen gav
udtryk for, at de er parate til at blive forstandere
og ledere. I løbet af de næste 5-7 år skal der
ske en voldsom udskiftning i antallet af ledere.
Så er det da tankevækkende at mellem lederne,
fremtidens potentielle ledere, på forhånd takker
nej til at træde et trin op i ledelseshierarkiet.
Uanset om det er et generations fænomen, eller
et udtryk for at der er behov for bedre efter-
og videreuddannelse, så rejser det i hvert fald
spørgsmålet om, hvorvidt vi i fremtiden kan
rekruttere ledere fra social pædagogiske kredse,
eller om udviklingen peger i retningen af flere
professionelle ledere, der kommer ind i faget
med ledelse og ikke socialpædagogikken som
deres spidskompetence, siger Ib Poulsen,
formand for Socialt Leder Forum.
Årets Mellemlederkonference:Værdighed og ligeværd på dagsordenen
17bostednyt · #21 2008
mellemleder konFerence
et kig ind i brugerens verden Lokalet var mørkelagt, da Brit Hansen sammen
med kollegaen Pia Horn på en af konferencens
workshops fortalte om pædagogisk metode-
udvikling med IT. Mørklægningen skyldtes,
at de to entusiastiske kvinder fra Pensionat
Kamager viste utallige eksempler på Media
Mixerbøger, en slags digitalt fotoalbum, hvor
brugeren i samarbejde med pædagogen kan
indtale lyd, der passer til billederne.
Forbereder borgerenPensionat Kamager er et botilbud for 40
voksne med funktionsnedsættelser, hvor det
faglige personale har gode erfaringer med at
bruge systemet til at forberede brugerne på
grænseoversskridende gøremål som frisørbesøg
eller hospitalsbesøg, før aktiviteten finder sted.
En af succeshistorierne, der blev nævnt, var da
en beboer skulle overvinde sin tand lægeskræk.
Ved at gennemgå forløbet visuelt var beboeren
bedre forberedt, end hvis en pædagog skulle
forklare om tandlægebesøget ved hjælp af
ord. Beboeren får nu regelmæssigt renset
sine tænder hos tandlægen takket være den
digitale bog, som gør det mere overskueligt
at komme ud af døren. Beboeren omtaler
ligefrem tand lægen som ”den søde tandlæge”,
når bogen vises frem til personalet. Beboerne
bruger også Media Mixerbøgerne til at fortælle
de andre beboere om deres aktiviteter ud af
huset. Brugerne kan sidde i timevis og kigge
på hinandens oplevelser på storskærmen. Det
kræver blot, at pædagogerne sætter visningen
i gang.
Beboeren holder selv mødePia Horn viste også et eksempel fra en beboer,
som havde brugt en Media Mixerbog til at
holde sit eget handleplansmøde med sags-
behandleren fra kommunen. Beboeren har
intet verbalt sprog. Derfor hjalp teknologien
hende til at fortælle om sin ferie i Skåne, hvor
hun klappede en hest på et gårdbesøg og en
anden oplevelse, hvor hun havde været med
til at smide sin gamle seng ud. Pædagogen
havde skrevet tekster ind som talebobler på
billederne, og beboeren havde indtalt lyd, som
kun hun selv forstod bortset fra en velkendt
hestelyd til billedet fra gården. Ved hjælp af en
0-1 kontakt, der bruges i stedet for en mus til
at klikke på computeren, kunne beboeren selv
styre mødets gang.
Øget fokus på borgerenOplægget var blot et af flere indslag på Mellem -
lederkonferencen, der satte fokus på mulig-
hederne for at inddrage borgeren bedre.
Cand.jur Karin Ingemann, kontorchef i Velfærds -
inisteriets handicapkontor, benyttede derfor
lejligheden til at sætte fokus på behovet for
at inddrage avancerede IT-løsninger, der
sætter brugerne i stand til at kommunikere
med omverdenen i arbejdet med at udvikle
fremtidens botilbud.
– Det er på tide at skabe nye visioner
og gå nye veje. Det kan teknologien være
med til at hjælpe os med, påpegede Karin
Ingemann, og berettede selv om, hvordan
et dansk projekt, Handicap og IT, har vakt
international opmærksomhed. I projektet har
beboerne på bostederne Frørupgård Allé og
Jonstrupvang eksperimenteret med at anvende
IT som kommunikationsredskab og nu e-mailer
bebo erne via HerBor, surfer på Internettet,
opbygger digitale billedmapper og Skyper på
livet løs med hinanden, familie og venner.
Bosted Systemet og borgerinddragelsenBorgerinddragelse er også et vigtigt element
i Bosted Systemet, hvor systemets opbygning
gør det let for den enkelte socialarbejder at
inddrage borgeren aktivt i arbejdet med handle-
planen. Mange steder er handleplansarbejdet
direkte rykket fra medarbejdernes kontorer ud
i borgerens dagligstue. Borgeren kan også selv
få adgang til relevante dele af Bosted Systemet
via extranet og et personligt login. Det betyder
f.eks., at borgeren – eventuelt sammen med
pårørende – kan lave dagbogsnotater under
ferieophold.
– Tanken om at gå et skridt videre og skabe
mere visuelle og auditive redskaber, så de
læse- og skrivesvage borgere selv kan være
med i f.eks. handleplansarbejdet, er rigtig
spændende. Vi har allerede et strategisk
samarbejde med HerBor, der blandt andet gør
det muligt for borgerne at få oplæst e-mails,
kalender og lignende. Så jeg tror ligesom
Velfærdsministeriet, at det er vigtigt at arbejde
i den retning, siger direktør Michael Sandal,
Team Online A/S.
Læs mere om arbejdet med implementering af
informations- og kommunikationsteknologi til
mennesker med handicap på
www.handicapogit.dk
En beboer på Pensionat Kamager hjælper en anden i IT-cafeen, mens hun har sin hånd på 0-1 kontakten, der bruges i stedet for en mus til at klikke på computeren
18 bostednyt · #21 2008
seminar
strategien hedder Employer BrandingTeam Online var i selskab med institutionsledere, SOSU assistenter og andre ledere fra det offentlige til kursusdag om Offentlig Employer Branding
Planer om Bosted APVI tråd med socialområdets fokus på ar-
bejdsmiljø og sygefravær har Team Online
planer om udvikling af et IT-værktøj til
arbejdet med den lovpligtige APV.
– På årets Bosted Temadag fi k vi mange
værdifulde bud på, hvad brugerne forstår
ved et godt arbejdsmiljø. De mange gode
forslag indgår i udviklingen af Bosted
APV, siger Maria Hardt-Madsen chef for
HR og Kunderelationer, mens hun forkla-
rer, at udviklingsforløbet med Bosted APV
er opdelt i fi re faser, der omfatter APV,
dokumentation, information og kommu-
nikation.
– Foreløbig har vi afklaret behovene
hos fi re sociale tilbud og har fået skitseret
arbejdsgangene i modulet, siger Maria
Hardt-Madsen, der forventer sig meget af
det nye værktøj.
– Målet er at værktøjet skal give medar-
bejdere og ledere en ny og forbedret viden
om arbejdspladsens miljø og give dem
et redskab til at følge op på eventuelle
arbejdsmiljøproblemer.
De sociale tilbud har svært ved at tiltrække
arbejdskraft, og som følge af fi nanskrisen ser
det ikke ud til at blive lettere fremover.
Op mod 40 % af de offentlige arbejdspladser
har problemer med at rekruttere kvalifi ceret
arbejdskraft og både det aktuelle rekrutterings-
problem og behovet for ny inspiration havde
tiltrukket både ledelse og medarbejdere til et
fagligt arrangement om Offentlig Employer
Branding.
Et kendt problem i omsorgssektoren er f.eks.
manglen på mandlige ansøgere, mens andre
offentlige arbejdspladser som følge af struktur-
reformen står med geografi ske udfordringer, når
det gælder rekruttering. Det gælder mange af
de sociale døgn- og aktivitetstilbud, men også
f.eks. Tandplejen for Region Syddanmark, der
har svært ved at skaffe kvalifi cerede tandlæger
til Tandplejens administration i Esbjerg.
På dagen introducerede kursusvirksomheden
seminarer.dk deltagerne for begrebet Employer
Branding, et effektivt strategisk redskab til
at tiltrække de nødvendige kompetencer og
fastholde samt udvikle eksisterende medarbej-
dere. Kort sagt handler det om at skabe sig
en unik position som attraktiv arbejdsplads
– en udfordring, der involverer alle ansatte og
kræver øget bevidsthed om arbejdspladsens
omdømme, identitet, kultur og værdier.
Dagens tre oplægsholdere gav hver især et
bud på Employer Branding.
CHRISTA THOMSEN: Attraktive arbejdspladserDet offentlige skal skabe en attraktiv arbejds-
plads, hvor det attraktive består i de fordele
en potentiel medarbejder forventer at få ved
at arbejde for en bestemt arbejdsgiver. Det
sagde Christa Thomsen, der forsker i Employer
Branding på Center for Virksomhedskommuni-
kation, ASB.
– Det handler om at opbygge en bestemt
arbejdsgiveridentitet, der gør, at man skiller
sig ud fra konkurrenterne. Samtidig handler
Employer Branding også om, at de rigtige
medarbejdere kan tilføre værdi til arbejds-
pladsen og i sidste ende bidrage positivt på
bundlinien. Når man arbejder strategisk med
Employer Branding kan man med fordel se
det som et orkester, hvor alle medarbejdere
spiller den samme melodi blot på forskellige
instrumenter. Melodien skal afspejle, hvad
virksomheden sætter i gang og kommunikerer
eksternt og internt. Et Employer Brand stiller
derfor store krav til den enkelte leder eller mel-
lemleder om at fi nde melodien, “leve” brandet
og kommunikere det til medarbejderne, så der
er overensstemmelse mellem, hvad man siger
og gør.
STEEN RANK PETERSEN: Lederen er omdrejningspunktDet er problematisk, når offentlige top ledere
kun fokuserer på styring og økonomiske
forhold. Det sagde Steen Rank Petersen, der
er ekstern lektor på RUC, idet han undrede
sig over, at topchefernes omtale af deres
arbejdsplads ofte leder tankerne hen på fabrik
og standardisering.
Han var samtidig kritisk over for branding,
og så den som en forlængelse af den reform-
bølge, der har præget den offentlige sektor de
sidste to årtier, hvor ideen om, at det offentlige
skal lære af det private erhvervsliv, har præget
politikernes tankesæt og handlinger. Set med
de briller skal det offentlige arbejdsmarked
kunne markedsføre sine produkter/service-
ydelser på lige fod med private virksomheder.
– Men virkeligheden er anderledes i den
offentlige sektor. Her er tale om et komplekst
system, der er styret af politiske dagsordener,
hvor borgeren er omgivet af et netværk af inte-
ressenter, der hver især har rettigheder og stiller
krav på borgerens vegne, påpegede Steen Rank
Pedersen. Vejen til det gode omdømme går
Ikke overraskende viser Team Onlines
første landsdækkende kundetilfredsheds-
undersøgelse, at brugerne er godt tilfredse
med Bosted Systemet.
Næsten otte ud af 10 brugere svarer, at
de enten er tilfredse eller meget tilfredse
med systemet. Og endnu næsten ni ud
af 10 brugere vil endog gerne anbefale
Bosted Systemet til andre sociale tilbud.
– Selv om vi i hverdagen har indtrykket
af, at brugerne er glade for Bosted
Systemet, så er jeg overrasket over, at
kunde tilfredsheden er så massiv. Det
viser os, at vi er på rette vej, og nu er
målet selvfølgelig 100 % glade kunder,
siger Team Onlines chef for HR og Kunde-
relationer, Maria Hardt-Madsen:
– Vi kan altid gøre systemet og servicen
endnu bedre, for systemet skal naturligvis
være en daglig støtte frem for en barriere i
socialarbejdet. De mange positive tilken-
degivelser er et vigtigt pejlemærke, som vi
kan bruge fremadrettet, fordi det viser, at
systemet er både bæredygtigt og bruger-
venligt, siger Maria Hardt-Madsen.
Knap 900 administratorer, super brugere
og almindelige brugere har deltaget i
tilfredshedsundersøgelsen. Besvarelserne
kommer overvejende fra social pædagoger,
men også afdelingsledere, medicin-
ansvarlige og IT-ansvarlige har valgt at
deltage i undersøgelsen.
Team Online planlægger at gennemføre
en lignende kunde tilfredsheds under-
søgelse årligt. Resultaterne skal dels
indgå i Team Onlines prioritering af den
generelle udvikling af systemet, dels indgå
i målsætningerne for det kommende år for
hvert enkelt fagligt team i virksomheden.
Vi har mange glade brugereRespondenterne havde i undersøgelsen mulig -
hed for at knytte en personlig kommentar
til spørgeskemaet, og her er et udpluk af de
mange positive kommentarer:
Det er et rigtigt godt redskab til, at vi kan
arbejde målrettet i dagligdagen og have fo-
kus på en fælles pædagogisk indgangsvin-
kel til den enkelte beboer/borger. Bostedet
skaber overblik i hverdagen. Super, at man
kan måle på sit arbejde!
Jeg er en glad bruger af Bosted på Sønder-
parken, da jeg føler, at det gør journalarbej-
det nemt og overskueligt.
Systemet er let tilgængeligt – og kan indføres
trinvis – medfører at alle – uanset IT kompe-
tencer – har mulighed for at lære systemet,
uden at det virker uoverskueligt.
Jeg vil foreslå, at I laver en stave- og gram-
matikkontrol, så ordblinde ikke handikap-
pes af brugen af Bosted.
Et godt system, når vi først er blevet fortro-
lige med det. Er først lige nu ved at køre
vores medicin ind over. Det forventer jeg
mig meget af.
Blandt de mange besvarelser er der trukket
lod, og vinderen blev Jeanette Søgaard fra
Holbrogaard, der fi k overrakt en gavekurv på
Bosted Temadagen.
19bostednyt · #21 2008
UndersØgelse
kU 2008:
Ni ud af 10 brugere anbefaler Bosted systemet
SVAR ANTAL PROCENT
meget tilfreds 108 14 %
tilfreds 507 65 %
tilfreds/Utilfreds 127 16 %
Utilfreds 26 3 %
meget utilfreds 9 1 %
777
Deltagernes holdning til Bosted Systemet
ANTAL PROCENT
derimod ifølge Steen Rank Petersen gennem
et stærkt fokus på det interne i organisationen.
Lederen skal være god til at bruge tid på det
nære og kunne lytte til sine medarbejdere. Hvis
lederen evner at spørge ind til de fagprofessio-
nelles oplevelser i hverdagen, får han indsigt i
de gode fortællinger, som kan formidles videre
til forvaltningen, der igen kan bruges i den po-
litiske proces – og i rekrutteringsøjemed.
BIRGITTE SELDORF: Den rigtige medarbejder til det rette job”Hvad skal få mine medarbejdere til at møde
på arbejde i morgen?” Det var et af de spørgs-
mål som konsulent Birgitte Seldorf fra Summit
Consulting, stillede idet hun på humoristisk
vis udfordrede deltagernes tankesæt i forhold
til rekruttering. Hun foreslog, at man ikke som
det første tænker i konkrete jobopslag, når
man tænker i rekruttering. Start hellere med at
defi nere arbejdsopgaverne.
En af Birgitte Seldorfs centrale pointer var
forventningsafstemning mellem virksomhed
og medarbejder. Det er vigtigt, at man ikke
brander sig på fejlagtige sandheder. Man skal
kunne leve op til de skabte forventninger hver
gang. Desuden fi k hun deltagerne til at refl ek-
tere over, hvem der er de rigtige medarbejdere
for den enkelte arbejdsplads og skitserede to
typer medarbejdere, den helhedsorienterede
for hvem dialog, demokrati og konsensus er
nøgleord og den karriereorienterede for hvem
klarhed i dialog, debat og resultater er helt
centralt.
Hos den helhedsorienterede medarbejder har
arbejdsopgaven betydning for de personlige,
faglige og menneskelige værdier. Desuden har
arbejdsopgaverne betydning for brugere og
samfund. Kollegernes trivsel og den sociale
værdi i samværet er også vigtig for denne type
medarbejder. Ledelsens støtte af den enkelte
og gruppen er også meget central.
Hos karrieremennesket er fagligheden både
i forhold til de personlige mål og kollegerne
vigtig. Arbejdsopgaverne skal have betydning
for virksomhedens strategi og egen udvikling.
Desuden er det vigtigt for den karriereoriente-
rede, at ledelsen har fokus på mål og evner at
eksekvere.
Det er Birgitte Seldorfs overbevisning, at
det offentlige mangler den karriereorienterede
medarbejdertype. – Og det er en skam for de to
typer medarbejdere supplerer hinanden.
HENRIK BJERREGAARD JENSEN, CENTERCHEF
MEDCOM
For mig at se har Social IT samme potentiale som Sundheds IT. Potentialet
ligger både i at forbedre kommunikationen internt på det enkelte tilbud
men også mellem de enkelte tilbud og på tværs af sektorer f.eks. i forhold
til sundhedssektoren.
Der er stor forskel på digitaliseringsgraden i den sociale sektor, hvor 50-60 % af bostederne er
digitaliseret, mens op mod 100 % af ældreområdet er digitaliseret.
I den sammenhæng er det meget interessant at se, at nytteværdien ved at digitalisere faktisk er så
høj på specialområdet, f.eks. på botilbud for udviklingshæmmede, hvor det viser sig, at Social IT kan
bruges både i administrationen og i udviklingen af det socialpædagogiske arbejde.
MICHAEL DYHR THOMSEN, IT-KONSULENT
ANALYSE & DATA, SERVICESTYRELSEN
Potentialet i Social IT består for mig i, at en forbedret dokumentation via
digitalisering giver mulighed for at få et bedre fl ow i datastrømmene. Det
betyder f.eks., at vi kan få bedre styr på, hvad der skal ske, når en borger
udskrives fra et botilbud. Står der en lejlighed parat? Eller hvilket nyt tilbud
er relevant? Det kan forbedre økonomien, selve forretningen og sagsbehandlingen. Men det bliver også
tydeligere, hvad det er, der sker i den enkelte borgers sag, og samtidig får vi et bedre grundlag at lave
politik på.
JØRGEN KRISTENDEN, FORSTANDER
KRONBORGHUS, BOSTED FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE, HELSINGØR
Social IT er relevant for en institution som os, fordi kvalitet og IT er en del
af vores nye hverdag.
Vi står med den udfordring, at mange af vores brugere ikke har noget
verbalt sprog, og det betyder, at vi skal dokumentere en blanding af facts og
fornemmelser. Vi skal derfor fi nde ud af, hvad vi skal dokumentere, og hvordan vi kan bruge IT til det.
Det væsentligste for mig er, at vi får de nødvendige oplysninger ud af systemet for at skabe det bedste
liv for brugeren.
Den helt store udfordring inden for Social IT er, hvordan vi får lov til at arbejde innovativt og kreativt i
systemer styret af regler. Faren er, at vi gror fast i bureaukrati i stedet for at afprøve nye tanker.
VOX POPVi har spurgt tre deltagere fra Social IT konferencen på Syddansk Universitet om deres bud på Social IT, og
hvad det betyder for dem.
Recommended