View
255
Download
5
Category
Preview:
DESCRIPTION
DANES - foreningen Danes Worldwides magasin for internationale danskere
Citation preview
DANES·3juni 2012
MAGASinET FOR DAnSKERE i uDLAnDET
PRIORITY
D A N S K S A M V I R K E
Tema: Forskning
interview: Carlsbergs bestyrelsesformand
Radiostation søger udedanskere
nye regler for nye pas
SuccesDin succes er vores eneste mål. Der er ingen personlige bonusordninger – og det har der i øvrigt aldrig været.
jyskebank.ch/hvorforjbpb
Jyske Bank (Schweiz) AG er et datterselskab af Jyske Bank A/S, CVR-nr. 17616617. Services og produk-ter tilbydes ikke alle, f.eks. ikke til personer med bopæl i Danmark. Jyske Bank (Jyske Bank (Schweiz) AG er under tilsyn af det schweiziske finanstilsyn, FINMA, www.finma.ch
JYSKE BANK (SCHWEIZ) AG • Private Banking Wasserwerkstrasse 12 • Postfach • 8021 ZürichTlf. +41 (0) 44 368 7373 • Fax +41 (0) 44 368 7379 info@jyskebank.ch • www.jyskebank.ch
110121_210x220_Danes_A122ann1DA.indd 1 22-12-2010 11:11:58
MedlemsnytMedlemmer flyttet tilAustralien
Svend Aage Andersen, Brighton
Belgien
Ida Jacobsen, Sint-Lambrechts-
Woluwe
Danmark
Allan Alberg, Kalundborg
Lena og Steen Bøge, Gilleleje
Morten Bjerregaard Hansen,
Odense
Torsten M. Hartmann, Holte
Birgit Hjortlund, Hjørring
Henrik B. Johnsen, Ebeltoft
Niels Lilholm, Skælskør
V. & V. Skipper Nielsen, Viby J
Merete Faurby Stengaard,
København K
Frankrig
Birgit Kalvslund Khatib,
Craponne
Dorthe Skovhuus, Toulouse
Holland
Janne Lindberg Mikkelsen, Was-
senaar
Anette Rasmussen, the Haque
Indonesien
Ib Larsen, Jakarta Selatan
Kenya
Kjeld Michael Olsen, Nairobi
Kina
Malene Eriksen og Stig Larsen,
Shanghai
Malaysia
Jens Peter Tang Dalsgaard,
Bayan Lepas
Schweiz
Bent Hjerl Ehrhardt, Luzern
Charlotte Le Fevre, Zürich
Singapore
Kenneth Verner Bøgelund
Olesen, Singapore
Spanien
Lene Leth Nielsen, Marbella
USA
Mette Sykes Bjerregaard, North
Carolina
Kurt Kruhöffer, Florida
Vietnam
Lene Christensen, Ho Chi Minh
City
Østrig
Österreichisch Dänische Gesell-
schaft, Wien
nye medlemmerBahrain
Bettina Frigast la Cour,
Janabiyah
Canada
Nanna Friis Eliuk, Alberta
Astrid Louise Kunzendorf,
Toronto
Klaus Lykke Sindahl,
Saskatchewan
Danmark
Nadia Al-Kabani, Hvidovre
Per Baunsøe, Greve
DIS, København K
Claus Iburg, Århus C
Vivi Havnsø Ingvorsen,
Skodsborg
Vivi og Ole Stokholm Jepsen,
Gilleleje
Charlotte Just, København K
Helle Gross Dyrvig Kærskov,
Varde
Frederik Malthe, Viborg
Stinne Nielsen, Greve
NOV Flexibles, Brøndby
Lena Kronkvist Patterson, Høng
Ulla Gerd Sallaway, København Ø
Michael Strand, København Ø
Flemming Bugge Vegger, Værløse
Vejle Rejser ApS, Vejle
Elfenbenskysten
Per Kronslev, Abijan
Filippinerne
Anders Wibling Hansen, Metro
Manila
Frankrig
Gertrud Therese Roeszler Bos-
erup, Paris
Jannie Vestergaard Martin,
Oullins
Per Vendorf, Rochefort du Gard
Grønland
Vejle Rejser, Nuuk
Holland
Annemette og Lars Kolby,
Leidschendam
Hviderusland
Carsten Skov, Minsk
Indien
Jesper Bergstrøm, Delhi
Steffen Danielsen, Bangalore
VR Voyages and Travel Pvt. Ltd.,
Bangalore
Kenya
Jesper Boll, Nairobi
Kjeld Michael Olsen, Nairobi
Kina
Peter Draminsky, Hong Kong
Christian Havrehed, Shanghai
Lone Plesner Hjerrild,
Hong Kong
Søren Hesselberg Jensen, Beijing
Korea (R.O.K.)
Michael Adsetts Edberg Hansen,
Seoul
Malaysia
Tue Michelsen, Kuala Lumpur
Nepal
Dorthe og Niels Axel, Kathmandu
New Zealand
Kitt Klitgaard Coomber,
Manawatu
Norge
Ole Vinther, Snåsa
Qatar
Jens Kjell Larsen, Doha
Erik Sandal, Doha
Rusland
Jens Perregaard, Moskva
Saudi Arabien
Rikke Deleuran Metzsch, Riyadh
Schweiz
Karina Nicolaisen, Küsnacht
Marian Svenningsen, Oberägeri
Singapore
Christoffer Moltke-Leth,
Singapore
Spanien
Helena Spongenberg, Barcelona
Sydafrika
Eyvind Sigurdur Jonsson,
Sandton
Thailand
Jette Stouby Magnussen,
Bangkok
Jens Nielsen, Bangkok
Tyskland
Karina Fogt Hansen, Rheinland
Pfalz
UAE
Jesper Andersen, Dubai
Therese Hasberg Avril, Dubai
Kasper og Christina Bang, Dubai
Benny Fjordal Bertelsen, Dubai
Bettina Sander Christensen,
Dubai
Brian Wendeh Conrad, Dubai
Karin Kjær Doidge, Abu Dhabi
Nicola Gregory, Dubai
Anita og Poul Hauberg, Abu
Dhabi
Maria Shapiro Higton, Dubai
Betina Kofod-Olsen, Dubai
Thomas Hove Krog, Dubai
Henrik Larsen, Dubai
Helle Nissen Lovato, Dubai
Lulu Brix Mahaini, Dubai
Ulla Larsen Nassif, Dubai
Janus Kjems Nielsen, Dubai
Kim Højvang Nielsen, Dubai
Thomas Ovesen, Dubai
Hanne Kjærgaard Berg Post,
Dubai
Kim Bjerner Rathsack, Dubai
Mark Rosenberg, Dubai
Jesper W. Thomsen, Abu Dhabi
Mette Kjær Thorsen, Dubai
Sarah Loell Vinther, Abu Dhabi
Thomas Wiberg, Dubai
UK England
Lotte Andersen, London
Mads Iversen, London
Iben Millgate, Gillingham
Magnus Michael Søjberg, West
Yorkshire
USA
Karin Attermann, Texas
Camilla Catharina Sturm Byskov,
Maryland
Karin Hundeboll, Washington DC
Mikkel Jensen, Virginia
Frank Wugt Larsen, Washington
DC
Jesper Olsen, North Carolina
Bente Bøge Winston, Montana
Torben Zerlang, Illinois
Vietnam
Franz Jessen, Hanoi
D A N E S 3 2 0 1 2 3
OM DANES WORLDWIDEForeningen Danes Worldwide har siden 1919 været talerør for danskere i udlandet. Vi skaber kontakt mellem danskere i verden og forbedrer livs- og arbejdsvilkårene for jer, der er med til at sætte Danmark på verdenskortet.Protektor: H.M. Dronningen
Danes WorldwideKøbmagergade 67, 21150 Købenahvn KDanmarkTlf.: +45 33 32 09 13danes@danes.dkwww.danes.dkabc.danes.dk
Magasinet DanesAnsvarshavende redaktør: Anne Marie DalgaardRedaktør: Øivind Holtermann (redaktion@danes.dk)Layout: Graphorama.dkAnnoncer: Pál Jauernik (pal@danes.dk) Forsidefoto: Linda Henriksen
Tryk: AKA Print A/SDistribution: IRSISSN 1904-5360Årgang 92
Magasinet Danes udsendes til medlemmer af Danes World-wide. Udkommer 6 gange årligt. Eftertryk af usigneret stof er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Piet Hein © Danmarksglobus & tekstlinje anvendt med venlig tilladelse af Piet Hein a/s, Mid-delfart.
Magasinet DANES trykkes på FSC-mærketpapir for at skåne miljøet.
Artikler i DANES udtrykker ikke nødvendigvis Danes Worldwides synspunkter.
Find os på www.facebook.com/danesworldwide
Artikler 6 Jazzfestivalen
Fantastiske toner på spæn-
dende spillesteder
19 Interview
Børne- og undervisningsmin-
ister Christine Antorini er
årets hovedtaler på Kronborg
22 Nye regler for nye pas
30 Digitale familier
Louise Vittrups familie er
sjældent international – men
holder tæt kontakt
33 Foreningens nye kultur
rådgiver
35 Nyt om dobbelt stats
borgerskab
En gruppe studerende på RUC
har undersøgt mærke sagen
38 Nye pasudstedelses
forhold
Reglerne for nye biometriske
pas er mødt med kritik –
Udenrigsministeriet er med på
en lytter
37 Radio søger udedanskere
Radio24syv søger kontakt til
udedanskere til programmet
Verdensborger samt en kom-
mende sommerserie
38 Mærsk
Danes Worldwides forhold til
virksomheden A.P. Møller –
Mærsk går tilbage til 1919
40 Familieliv på tværs af
landegrænser
Tema: Forskning 9 Carlsbergs bestyrelses
formand
Flemming Besenbachers
bidrag til dansk forskning er
mildt sagt imponerende
13 Danmark har et ph.d.
problem
Vi opfordrer unge til at tage
ph.d.grader i udlandet – men
skaber problemer, når de
vender hjem igen
15 Forbillede i dansk biotek
Virksomheden Symphogens-
medstifter, Kirsten Drejer,
satsede (i modsætning
til konkurrenter i biotek-
branchen) på USA fra første
færd
Faste sider 4 Leder
23 Sprogklumme
Sproget på Herlufsholm
25 Foreningsliv
Lej et værelse og nyd en mid-
dag i Fredensborghusene
26 Danskerneklumme
The Economist’s nordiske
korrespondent betragter
danskerne – med irske øjne
28 Bøger
Forfatteren Lene Kaaberbøls
bøger er trykt i to millioner
og oversat til kinesisk
30 Samfundsanalyse
Danmark som krigsførende
nation
32 Ekspertpanelet
Ny lov om familiesammen-
føring
36 Krydsord
39 Nyt fra repræsentan
terne
Nyt fra Berlin og Paris
43 Medlemsnyt
4 D A N E S 3 2 0 1 2
BESTYRELSEForretningsudvalgetFormand Michael M. MørchNæstformand Carsten Dencker NielsenCand.oecon Kirsten Smedegaard Andersen Lektor Inge Gorm HansenAdm. dir. Bent Pedersen
Øvrige bestyrelse Direktør Henrik B. LiisbergDirektør Niels Lundorff, ØstrigDirektør Lars B. JørgensenDirektør Jens Olesen, BrasilienAfdelingschef Finn RowoldAmbassadør Freddy Svane, IndienDirektør Kurt ThyregodDirektør Jens M. Jensen, SpanienDirektionssekretær Marianne Hostrup RichterGeneralsekretær Bodil Mørkøv Ullerup REGNSKAB PriceWaterhouseCoopers Bank: Danske Bank Holmens Kanal 2, DK-1090 København K
s.w.i.f.t. DABADKKKIBAN-nr. DK 39 3000 -3121068958Kontonummer 3001 3121 068958
CVR nr. 53035728
L E D E R
Væk med tidligere tiders dansk beskedenhed. Vi har ikke råd til at være uambitiøse. I dette nummer af
DANES sætter vi fokus på danske forretningsfolk og forskere, der ved bevidst at arbejde sig ind i eliten på
verdensplan og udnytte globale kontakter har sat Danmark eftertrykkeligt på verdenskortet.
Det indledende citat stammer fra Carlsbergs nye bestyrelsesformand Flemming Besenbacher, og Danes
Worlwide kan kun tilslutte sig udsagnet!
Artiklerne længere inde om Flemming Besenbacher og Kirsten Drejer, CEO for Symphogen, viser tyde-
ligt, hvor vigtig uddannelse og intens innovativ forskning er for Danmark. Men også netværk og personlige
kontakter på globalt plan spiller en altafgørende rolle for danske virksomheders fremtid og dermed for hele
vores velfærdssamfund.
At forske og generere viden er stedse mere afgørende for virksomheder over hele verden. Og den økono-
miske krise har gjort det ekstra tydeligt, at det gælder om at lægge sig i spidsen på forskningsområdet. For
danske virksomheder er det en stor udfordring at være med helt fremme i feltet. Hvis vi ikke formår at gøre
det attraktivt at investere i forskning i Danmark, vil det blive meget vanskeligt at genoprette væksten.
Krisen har i meget begrænset omfang fået de danske virksomheder, som investerer i forskning i udlan-
det, til at reducere deres forskningsinvesteringer. En undersøgelse foretaget i 2011 af Dansk Industri viser,
at hele 70 procent af virksomhederne med forskningsaktiviteter uden for Danmarks grænser har øget deres
investeringer de seneste to år.
Dansk erhvervsliv efterspørger forskning og viden, som i den sidste ende kan omsættes til produkter og
services til det globale marked. Dansk forskning spiller ikke mindst en betydelig rolle for Danmarks evne til
at tiltrække internationale virksomheder. Virksomhederne i undersøgelsen peger blandt andet på, at bedre
fradragsmuligheder, mere relevant offentlig forskning og bedre adgang til højtuddannet arbejdskraft er
centrale for at tiltrække og fastholde forskning og udvikling i Danmark.
Foreningens stiftelse i 1919 udsprang i høj grad af opbakning blandt dansk erhvervslivs førende virk-
somheder. Danes Worldwide arbejder i øjeblikket med en række projektidéer til, hvordan vi med vores
know-how inden for undervisning og netværk ude i verden yderligere
kan bidrage til fastholdelse af dygtige medarbejdere og dermed under-
støtte dansk erhvervsliv. Vi vil i kommende numre af DANES og gen-
nem øvrig kommunikation holde vores medlemmer orienteret om disse
tiltag.
Anne Marie Dalgaard
Generalsekretær
“Det handler om at være bedst i verden”D A N S K S A M V I R K E
D A N E S 3 2 0 1 2 5
P O R T R æ T I T E K S T: M A R I E Ø S T E R G A A R D K N u D S E N F OTO : P R - F OTO
Taler I dansk derhjemme?Det kan være svært for børn at holde fast i det danske sprog, når de bor i udlandet. De taler et andet sprog i skolen og måske et tredje blandt kammeraterne. Men selv om dagligsproget i hjemmet er dansk, er det ikke altid tilstrækkeligt til at opretholde og udbygge danskkundskaberne. Danes Worldwide tilbyder fjernundervisning i dansk sprog og kultur fra 0.-9. klasse-trin. undervisningen varetages af danske lærere, som også giver råd og vej ledning om den form for danskundervisning, der passer bedst til netop dit barn.
undervisningen er tilrettelagt, så børnene kan passe den ind ved siden af den almindelige skolegang. ’Timerne’ er skræddersyet til danske børn i udlandet og foregår online med brug af egenproducerede materialer på dvd. Det særlige ind-hold betyder, at børnene lettere kan glide ind i det danske uddannelsessystem, hvis det senere bliver aktuelt.
Læs mere om Danes Worldwides fjernundervisning på www.danes.dk eller ring +45 3332 0913.
Danes Worldwides fjern
undervisning støttes af Mini
steriet for Børn og Undervisning
og lever op til “Fælles mål for
dansk.” Det er muligt at af
slutte fjernundervisningen med
Folkeskolens Afgangs prøve
(FSA).
6 D A N E S 3 2 0 1 2
Jazzfestivalen så dagens lys i 1979 og forventes i år at
tiltrække et publikum på op imod en kvart million dan-
ske og udenlandske deltagere. Mere end 1.000 koncer-
ter bliver afholdt både ude i det fri og inden døre på
spillestederne.
Jazzhus Montmartre
Stan Getz har været der. Herbie Hancock har været
der. Ligesom Jan Johansson, Oscar Pettiford, Sonny
Rollins, Ben Webster og mange, mange flere. I det hele
taget har stort set hele verdenseliten af jazzmusikere
spillet i de ydmyge og – dengang – røgfyldte lokaler i
Store Regnegade 19 i det indre København. Fra 1959
frem til den endelige lukning i 1976 var Jazzhus Mont-
martre stedet, hvor det skete.
Montmartre har en stolt tradition med jamsessions.
I 50’erne og 60’erne kom stjerner som Dizzy Gillespie,
Elvin Jones, Johnny Griffin og mange andre forbi ef-
ter deres koncerter i København og fortsatte festen. Og
heldigvis sker det stadig, at kendte navne dukker op på
Montmartre for at jamme – ikke mindst under jazzfe-
stivalen.
Tilbagevendende drømme om det hæderkronede
Jazzhus Montmartre har spøgt i årtier. I maj 2010 lyk-
kes det jazzpianisten og udedanskeren Niels Lan Doky
og hans ven, entreprenøren Rune Bech, at genåbne
Jazzhus Montmartre – på den oprindelige adresse, hvor
der i de mellemliggende år bl.a. havde været frisørsalon.
Niels Lan Doky flyttede hjem til Danmark og var i en
periode stedets musikchef, og Rune tog sig af driften.
Selv om Jazzhus Montmartre er et begreb for sig i in-
ternationale jazzmiljøer, så gør de kun 85 siddepladser
det naturligvis svært at få institutionen til at løbe rundt.
Betragtelige legater fra syv store fonde og tilskud fra Kø-
benhavns Kommune sikrede i juni 2011, at det legenda-
riske sted kan fortsætte i hvert fald frem til 2014.
Jazzhus Montmartre lever, ånder og har det i det
hele taget udmærket: Spillestedet er i høj grad med til
at trække endnu flere internationale topnavne til Co-
penhagen Jazz Festival og fortsætter selvfølgelig med
at bringe store jazznavne og nye unge talenter sammen
på scenen for at udvikle jazzmiljøet.
På et (foreløbig ukendt) tidspunkt begynder Store
TEKST: JESPER MALMOSE
Copenhagen Jazz Festival er lige om hjørnetDen internationalt kendte begivenhed finder i år sted fra den 6. til 15. juli og byder traditionen tro på store danske og udenlandske navne og en masse endnu ukendte kunstnere. Alle har de kærligheden til jazz til fælles – uanset stil.
I maj 2010 lykkedes det jazzpianisten og udedan-
skeren Niels Lan Doky og hans ven, entreprenø-
ren Rune Bech, at genåbne Jazzhus Montmartre
på den oprindelige adresse i Store Regnegade.
Stan Getz, Dexter Gordon og Ben Webster er
blandt de musikere, der skabte stedets legendari-
ske status.
August Rosen-
baum i Kunst-
foreningen Gl.
Strand. Fotograf:
Jonas Pryner
D A N E S 3 2 0 1 2 7
Regnegade 19 iøvrigt også at transmittere koncerter i
HD-kvalitet ud til hele verden via nettet.
Danske verdensnavne på scenen
Perioden fra 50’erne og op til 70’erne var jazzens glans-
periode i København. I en årrække havde Jazzhus
Montmartre en fast rytmegruppe med Kenny Drew
som pianist, Niels-Henning Ørsted Pedersen på bas og
Alex Riel på trommer. Jazzstjerner på turnévisit fik ak-
kompagnement – i verdensklasse.
Men fra 70’erne begyndte det at knibe med interes-
sen for jazz. Rock, pop og disco var mere populært især
blandt unge mennesker, og i 1976 måtte Jazzhus Mont-
martre dreje nøglen om.
En række mennesker forbundet med restauratør
Kay Sørensen – bedre kendt som Jazz-Kay – tog initia-
tiv til at åbne et nyt Jazzhus Montmartre. Denne gang
i Nørregade i København i den tidligere natklub Adlon.
Klubben var væsentligt større end den oprindelige, og
ikke mindst afløserens natdiskotek Mont’en fik godt tag
i et udvidet og yngre publikum.
Frem til sin død i 1991 fik Jazz-Kay jazzens ver-
denselite til at lægge vejen forbi Nørregade. Herefter
forsøgte forskellige andre musikere, bl.a. sangeren og
sangskriveren Anne Linnet, at videreføre spillestedet,
dog forgæves. I 1994 var det slut. Diskotekskæden Cra-
zy Daizy invaderede stedet. Men i mellemtiden var der
heldigvis dukket et nyt jazz-spillested op i København.
Copenhagen Jazzhouse
Copenhagen Jazzhouse – i dag bare Jazzhouse – åb-
nede i 1991 i Niels Hemmingsens Gade og var de næste
mange år stedet. Ikke kun for at høre jazz, men også for
at hygge sig på natdiskoteket, som hurtigt overtog det
gamle Mont’ens klientel.
Det store skybrud sommeren 2011 gik imidlertid –
mildt sagt – hårdt ud over Jazzhouse: Oversvømmel-
serne i kælderen medførte vandskader så store, at ste-
det først åbnede dørene igen den 1. juni 2012.
De store udenlandske navne
Koncerterne ved jazzfestivalen foregår også i år et hav
af steder – fra Det Kongelige. Teater til Kongens Have.
Jazzhouse og Montmartre lægger naturligvis lokaler til
mange af koncerterne. Listen over navne, der spiller i
jazzfestivalens 10 dage, er lang.
Hver dag skydes i gang af et gadeoptog med traditio-
nel New Orleans-jazz med Orin Brass Band. Og så går
Copenhagen Jazz-
house. Fotograf:
Jonas Pryner
8 D A N E S 3 2 0 1 2
det ellers løs over hele København fra om eftermiddagen
til ud på de små timer. Der er noget for enhver smag.
Sammen med Kenny Baron er Mulgrew Miller den
største nulevende pianist i den klassiske amerikanske
jazzklavertradition. Han giver tre koncerter i Jazzhus
Montmartre bl.a. sammen med Jesper Lundgaard og
Alex Riel.
På Det kgl. Teaters gamle scene kan man høre den
amerikanske saxofonist Wayne Shorter. Han regnes for
en af jazzens mest betydningsfulde kunstnere og kom-
ponister og har tidligere spillet med Miles Davis. Han
grundlagde fusionsjazz-gruppen Weather Report.
Den 84-årige altsaxofonist Lee Konitz er muligvis
den fornemste repræsentant for moderne cool jazz. På
Betty Nansen Teatret kan man høre Lee Konitz & The
Kenny Warner Quartet med danske Benjamin Koppel
– han og Konitz vil sammen udforske og udvikle cool
jazz’en på tværs af generationerne.
De store danske navne
I rækken af danske jazz-personligheder, som optræder
på festivalen, møder vi både nye talenter og hæderkro-
nede navne. Sidstnævnte kategori tæller fx sangerin-
der som Marie Carmen Koppel, Caroline Henderson
og Cæcilie Norby – sågar Gitte Hænning. Også Jesper
Thilo Quartet og Niels Jørgen Steens A-team hører til
blandt de velkendte navne.
Blandt de nye aktører på banen finder man fx den
25-årige pianist August Rosenbaum, som på kort tid
har markeret sig som førende i sin generation. August
Rosenbaum har modtaget en række priser og legater
såsom Jacob Gades Legat, BG Fonden, Augustinus
Fonden og Wilhelm Hansen Fonden. Han blev kåret
som Årets Nye Danske Jazznavn ved Danish Music
Awards 2010 for debutudgivelsen Beholder.
Derudover kan nævnes sangerinden Sinne Eeg, som
med sit personlige aftryk af blødt mørke holder den
skandinaviske melankoli fuldt i hævd i sin musik.
Programmet for Co-
penhagen Jazz Festi-
val: www.jazz.dk
Andre bud på rele-
vante links:
www.jazzhusmont-
martre.dk,
www.jazzhouse.dk,
www.drop-inn.dk,
www.lafontaine.dk,
www.jazzklubben.dk,
www.kroegershave.dk,
www.nyhavn.dk,
www.dr.dk/koncert-
huset,
www.jazzikirkehaven.
dk.
Sonny Rollins i Det
Kgl. Teater. Fo-
tograf: Kristoffer
Juel Poulsen
Oumou Sangaré i
Pressen (Politikens
Hus). Fotograf:
Kristoffer Juel
Poulsen
D A N E S 3 2 0 1 2 9
PORTRæT I TEKST: ØIVIND HOLTERMANN
De fleste danskere har nok på et eller andet tidspunkt
kørt, cyklet eller gået forbi nummer 35 på H.C. Ander-
sens Boulevard. Men de færreste ved, at Carlsbergfon-
det – der har aktiemajoriteten i Carlsberg A/S – holder
til her, sammen med Det Kgl. Danske Videnskabernes
Selskab. På matriklen bliver der truffet beslutninger
om dansk forskning, som vil påvirke Danmark langt
ind i fremtiden.
Uret viser 8:25 og trafikken er endnu ikke kommet
helt op i gear. Men Flemming Besenbacher står ved sit
hæve-sænke bord og er i fuld sving i hjørnekontoret.
Dybt optaget af både skærm og papirer foran ham,
beder han kortfattet DANES’ udsendte tage plads ved
mødebordet med nogle papirer, tre danskvand i spredt
flok og, hist og her, fem bortløbne bordskånere.
”Tag bare en vand, hvis du har lyst.”
Professor Flemming Besenbacher er meget mere
end ’kun’ Carlsberg. Hans forskning i nanoteknologi
er internationalt anerkendt, og han er i flere sammen-
hænge blevet udnævnt som Danmarks vigtigste forsk-
ningskapacitet med begrundelser såsom “Den danske
forsker inden for teknik og videnskab, som landet dår-
ligst kan undvære.”
Han har, ikke overraskende, også travlt denne mor-
gen.
Globalt kapløb om viden
Besenbacher har en baggrund som professor i fysik på
Århus Universitet.
Hvordan begyndte dit usædvanlige netværk i
Kina?
“Det var lidt en tilfældighed. Jeg var inviteret til en
konference derude i 1990 og får en henvendelse fra
professor Bai Chunli. Han ville gerne have, at en af
hans studerende kunne komme over til os som ph.d.-
studerende – så vedkommende kunne lære noget af os.
Og det var han selvfølgelig meget velkommen til. I dag
er han en af mine gode venner og nu præsident for Chi-
nese Academy for Science. Det er en ret indflydelsesrig
post, fordi det er den instans, der lægger Kinas forsk-
ningsbudgetter de næste fem år frem,” siger Besenba-
cher på et jysk, der kan spores til Horsens – men med
en hurtighed, der ikke høres så tit i Danmark.
Professor Bai Chunli, der tilbage i 1990 besøgte År-
hus Universitet for første gang da hans studenter skulle
integreres i dansk nanoforskning, er i dag æresprofes-
sor på Århus Universitet og er netop blevet indvalgt
som udenlandsk medlem i Videnskabernes Selskab.
Forskning i nanoteknologi er international, og klo-
den rundt pågår et benhårdt kapløb om at opnå den
bedste viden og fremmeste innovation.
Carlsbergs nye bestyrelsesformand var også fra før-
ste færd engageret i stiftelsen af Sino-Danish Center
for Education and Research lidt uden for Beijing. SDC
er et nyt fællesprojekt mellem samtlige danske univer-
siteter og Chinese Academy of Science, som starter op
Carlsbergs topmoderne fyrtårnFlemming Besenbacher er bryggerigigantens nye bestyrelsesformand og blandt ver-dens mest anerkendte forskere i nanoteknologi. Hans store netværk kloden rundt inkluderer præsidenten for Chinese Academy of Science, der har ansvaret for Kinas forskningsbudget de næste 5-10 år.
Carlsberg A/S
er verdens fjerde
største bryggeri.
Det omsætter for
ca. 66 mia. kr.
årligt og har cirka
41.000 medarbej-
dere. Virksomhe-
dens hovedmarke-
der er i øjeblikket
Vesteuropa, Øst-
europa/Rusland
samt Asien. Indtje-
ningen fordeler sig
med henholdsvis
cirka 40%, 40% og
20%.
1 0 D A N E S 3 2 0 1 2
dette efterår. Det første hold studerende på SDC bliver
blandt fremtidens kandidater i en række højtspecialise-
rede samfunds- og naturvidenskabelige fag – med tæt
indsigt i og sans for både østlige og vestlige forhold og
behov.
Hovedformålet for den dansk-kinesiske vidensin-
stitution er at styrke de to landes samarbejde omkring
forskning, kandidatuddannelser og ph.d.-forløb. De
cirka 500 danske virksomheder, som er aktive i Kina,
kan hos SDC hurtigt skabe kontakt til kommende kine-
siske forskere og erhvervsfolk, og også danske talenter
med globalt vovemod og ambitioner har her en helt unik
platform.
“Jeg har fulgt med i politikernes og embedsmænden-
des detaljerede forhandlinger, og når der har været små-
problemer undervejs, har jeg fået en henvendelse – om
jeg ikke kunne tale med mine kinesiske venner. Mine tæt-
te kontakter derude har nok hjulpet til at åbne nogle døre,
når ting var ved at stramme lidt til i forhandlingerne.”
En vidtrækkende kronik
En af de helt store milepæle i Besenbachers omfattende
forskervirke er hans lederskab af Århus Universitets In-
terdisciplinært Nanoscience Center (iNANO), som han
var initiativtager til og stiftede i januar 2002. I dag er
iNANO et globalt kraftcenter for den teknologi, som
spås at føre til den næste industrielle revolution.
Besenbacher har siden 1990 været i Kina mindst 30
gange, og hans stærke bånd i “riget i midten” er nu på et
niveau, hvor Danmark har svært ved at følge med:
“Hvor jeg tidligere havde relativt få kinesiske ph.d.-
studenter, som jeg finansierede, er jeg i dag i den situa-
tion, at jeg har en hel række yderst talentfulde og hårdt
arbejdende kinesiske studenter, der – nu med egne pen-
ge fra Kina – kommer for at foretage ph.d.-stipendier
her i min gruppe. Jeg er nødt til at sige, at vi i øjeblikket
ikke kan tage flere ind.”
Besenbacher var sammen med en række andre dan-
ske erhvervsfolk og forskere med daværende viden-
skabsminister Helge Sander på dennes første rejse til
Kina i 2007. Ombord i flyveren hjem talte professor
Flemming Besenbacher, professor Klaus Bock (Dan-
marks Grundforskningsfond, red.) og professor Børge
Diderichsen (Novo Nordisk Forskningschef, red.) om
Danmarks behov for en national Kina-strategi. Kort ef-
ter hjemkomsten skrev de sammen en kronik til Berling-
ske Tidende med følgende advarende ordlyd:
I dag bevæger Kina sig i galop og ligger nu i det in-
ternationale førerfelt indenfor videnskab og teknologi.
I Danmark valgte vi det jævne luntetrav, som natur-
ligvis bringer os fremad, men på den globale vædde-
løbsbane falder vi tilbage. Det gælder ikke mindst i den
internationale kamp om de bedste talenter (...) Vi har
behov for en markant styrkelse af samarbejdet på om-
råder af fælles strategisk interesse. Men ’the window of
opportunity’ lukkes langsom til, mens Kina udbygger
sine samarbejder med mange andre lande og distance-
rer sig fra dem, der ikke er hurtige og beslutsomme og
investerer i fremtiden.
En dansk Kina-strategi så dagens lys året efter.
I følge Carlsberg-
fondets fundats skal
fondet skal have
mindst 51% af stem-
merne og eje mindst
25% af aktiekapitalen
i Carlsberg. Fondets
bestyrelse udpeges af
Det Kongelige Viden-
skabernes Selskab,
og de fem professorer
der udgør Carlsberg-
fondets bestyrelse er
samtidig medlem-
mer af bestyrelsen
for den børsnoterede
virksomhed Carlsberg
A/S.
Carlsberg er med-
sponsor ved de
europæiske me-
sterskaber i fod-
bold, EURO 2012.
Den direkte ad-
gang til millioner
af publikummer
har, ifølge dansk
presse, kostet cirka
en kvart milliard
kr.
D A N E S 3 2 0 1 2 1 1
Besenbacher er i dag æresdoktor på otte kinesiske
universiteter og Einstein professor ved Chinese Aca-
demy of Science. Han modtog i januar 2012 (som den
hidtil eneste skandinav) Chinese Academy for Science’s
Hædersbevisning for Internationalt Forskningssam-
arbejde:
Professor Besenbacher har spillet en betydelig rolle
for skabelsen af en gensidig strategisk videnskabelig
og teknologisk udvikling mellem Danmark og Kina.
Carlsbergs bestyrelsesformand er et internationalt
kardinalpunkt for dansk forskningsliv. Mere konserva-
tivt kan det næppe siges.
“Om kronikken var den udløsende faktor, skal jeg
lade være usagt – men den var nok med til at plante det
frø, der blev til den danske Kina-strategi.”
Er Danmarks position i Kina bedre i dag end i 2007
– sammenlignet med andre europæ…
“Ja, klart bedre! Og på grund af især tre forhold: De
danske universiteter er blevet bedre til at styrke bånde-
ne, og danske virksomheder sælger nu ikke kun til, men
etablerer sig og opfører forskningsafdelinger – for ek-
sempel Novo Nordisk, Novozymes, Danfoss og Grund-
fos. Og så har man på ministerniveau søgt at etablere
rigtig gode samarbejder med Kina indenfor fx forsk-
ning,” tænker, overvejer og konkluderer han lynhurtigt.
Afbrydelser kan være på sin plads, når et spørgsmål er
opfanget i god tid før dets sidste ord. Man bliver ikke
’bare lige’ professor i nanoteknologi.
Det gør ondt at være bedst
Besenbachers interesse for naturvidenskab startede til-
bage i folkeskolen, i matematik-universet:
“Jeg syntes regning var sjovt og regnede forud i reg-
nebøgerne, og mine lærere gav mig så nye bøger, som
jeg kunne regne videre i. Når man synes noget er sjovt,
er det ofte, fordi man har talent for det.”
Caroline Wozniackis navn kommer på banen, og Be-
senbachers blik ryger endnu et niveau op i intensitet:
“Flere har kigget skævt til hende, fordi hun siden
barnsben har trænet rigtig meget med sin far. Men husk
nu at, selvom du har et talent, bliver du kun rigtig god
til fx tennis, hvis du træner og træner og træner – det
samme gælder inden for forskningsverdenen,” siger han.
“Det skal simpelthen gøre ondt en gang imellem.
Det koster og kræver hårdt arbejde at blive blandt de
bedste i verden.”
En tur hen over Danmark
Carlsbergs nyvalgte fyrtårn, der for længst har trukket
omverdenens interesse til Danmark, har flere gange
gennem årene været ude i medierne med kras kritik af
blandt andet Danmarks udlændingedebat, langstrakt
dansk visumbehandling og andet, som er med til at
nedsætte chancen for spirende internationale forsk-
ningssamarbejder.
“Debatten om udlændinge herhjemme har nogle
gange været dybt bekymrende, fordi det er klart, at et
lille land som Danmark skal være åbent overfor alle ta-
lenter, som kommer hertil. Jeg ved godt, at bagsiden
af medaljen er, at nogle kommer hertil uden den ud-
dannelse, vi behøver – og det giver selvfølgelig nogle
overvejelser om, hvordan vi skal tilpasse vores vel-
færdssystem til at integrere dem. Men det er en diskus-
sion, vi må kunne tage på en ordentlig måde. Det er helt
afgørende for det danske samfund, at vi er åbne for at
tiltrække dygtige udenlandske talenter hertil. Diskus-
sionen om grænsebommene var en af de mest grænse-
overskridende længe. En ekstremt uheldig symbolpo-
litik, der dybest set ikke havde nogen reel betydning,
men som skadede Danmarks omdømme i verden,” si-
ger Besenbacher og tilføjer:
“Jeg synes, det er fremragende, at vi nu har fået en
anden tone i udlændingedebatten. Folk i Danmark la-
Carlsberg A/S er ver-
dens fjerde største
bryggeri, omsætter
for ca. 66 mia. kr.
årligt og har cirka
41.000 medarbej-
dere. Virksomhedens
hovedmarkeder er i
øjeblikket Vesteuropa,
Østeuropa/Rusland
samt Asien, hvor ind-
tjeningen er fordelt
nogenlunde med hen-
holdsvis 40%, 40% og
20%. Carlsberg har 41
bryggerier og 7.100
ansatte i Kina.
Carlsbergs labo-
ratorier blev
grundlagt i 1875
og er vidt om en
anerkendt insti-
tution: Forskning
i isolering af det
første gærmole-
kyle ligger eksem-
pelvis til grund for
PH-skalaen.
1 2 D A N E S 3 2 0 1 2
der til at have indset, at den kraftige italesættelse af ud-
lændinge ikke er noget, der tjener til Danmarks ære, i
den globaliserede verden vi lever i.”
Hvordan har et trecifret antal årlige rejsedage ude
i verden præget dig, personligt?
“Jeg har nok fået et andet syn på Danmark, end hvis
jeg var blevet på Århus Universitet. Det er altid godt at
komme ud og se, hvor fantastisk og homogent et land
Danmark er. Men jeg må så også sige, at vi i Danmark
må tage diskussionen om, hvorvidt vi ikke på nogle om-
råder er ved at blive lidt for forkælede,” siger forskeren
og erhvervsmanden med henvisning til blandt andet
den demografiske udvikling med færre skatteydere og
flere og flere på overførselsindkomster og efterløns-
reformen, som det tog politikerne “meget lang tid” at
indføre.
“Jeg synes, vi har et fantastisk velfærdssystem i
Danmark, men vi skal konstant udfordre os selv og se
på hver eneste af de offentlige ydelser: Kunne det mon
skrues sammen på en lidt anden måde?”
En af Besenbachers personlige udfordringer er at lære
kinesisk:
“Jeg forsøgte faktisk for noget tid siden at tage sådan
et internetbaseret kursus, men kinesisk er ikke nemt –
dét kan jeg godt sige dig. Min tid er desværre ikke til
det i øjeblikket, men jeg har det stadig på min liste over
ting, jeg rigtig gerne vil.”
Det er ikke småting, der sandsynliggør, at den øver-
ste chef for en af Danmarks største virksomheder på et
tidspunkt udtaler sig i internationale medier om inno-
vativ forskning – på kinesisk.
Blå bog
• Født 1952 i Horsens. Gift med Bente Besenbacher.
Parret bor i Hasle og har to voksne børn.
• Kandidatgrad i fysik ved Århus Universitet i 1978,
Dr. Scient i 1994 og professor siden 1996.
• Gennem karrieren aktivt involveret i samarbejde
med forskningsinstitutioner i (bl.a.) USA, Kina,
Tyskland, Italien, Schweiz, Japan og Canada. Har
modtaget over 40 ærestitler i ind- og udland for sin
forskning.
• Etablerede i 2002 Århus Universitets Interdisci-
plinært Nanoscience Center (iNANO) der er blandt
verdens førende forskningscentre inden for nano-
teknologi.
• Medlem af det Kongelige Danske Videnskabers
Selskab siden 1994.
• Udpeget til æresprofessor ved Kinas Akademi for
Videnskab i 2009. Modtog akademiets hæderspris i
januar 2012.
• Har publiceret mere end 500 artikler (bl.a. et tocif-
ret antal i Nature og Science).
• Anmelder ved 15 internationale forskningstidsskrif-
ter.
• Medpart i 19 patenter.
• Medlem af Carlsbergfondets og Carlsbergs bety-
relse siden 2005. Formand for Carlsbergfondet pr.
1. januar 2012 og bestyrelsesformand for Carlsberg
A/S siden generalforsamlingen i marts 2012.
Ligger Carlsbergs
hovedsæde stadig i
Danmark om ti år?
”Ja!”
Også om tyve år?
”Ja! Carlsberg er en
international virk-
somhed med stærke
danske rødder. Den
er ikke til salg,” siger
Flemming Besenba-
cher til DANES.
D A N E S 3 2 0 1 2 1 3
Egentlig ville Torsten Geelan gerne læse videre i Danmark.
Efter at have taget en bachelor i økonomi og samfundsvi-
denskab på Manchester University viser det sig imidlertid
at være nemmere for ham at komme ind på sociologistu-
diet på et af verdens topuniversiteter i Cambridge end på
et dansk universitet. Da han i 2010 er færdig med sin ma-
stergrad støder han ind i det samme problem.
“Jeg ville gerne ind på ph.d.-programmet i Danmark,
men min master kunne ikke oversættes til en kandidat-
grad, så jeg skulle starte helt forfra på kandidatuddan-
nelsen. Det ville betyde, at jeg spildte næsten to år, og
hvis man gerne vil være forsker, så giver det ingen me-
ning,” siger Torsten Geelan, der i dag er i gang med en
ph.d.-grad i sociologi på Cambridge Universitet.
“Jeg ville nok være taget hjem til Danmark, hvis jeg
kunne have fået meritoverført min mastergrad, for det
er noget nemmere at tage en ph.d. i Danmark end i Stor-
britannien, hvor du ofte skal finansiere en del af studi-
erne selv,” siger Torsten Geelan, der på baggrund af sine
egne oplevelser har dannet Mentor Academicus – en
forening for danske studerende i udlandet – og desuden
er Danes Worldwides eksterne studievejleder. Gennem
sit arbejde ser han ofte danske studerende, der efter at
have taget en hel bachelor eller kandidat i udlandet stø-
der ind i forhindringer i det danske uddannelsessystem.
Meritgaranti
Det er op til de faglige miljøer på universiteterne, hvilke
krav studerende med udenlandske eksamener skal leve
op til. Chefen for Det Internationale Kontor på Køben-
havns Universitet, John E. Andersen, undrer sig over,
at de danske studerende har svært ved at komme hjem
igen, når der er brug for højtuddannede med interna-
tionale erfaringer.
“Vi har godt af at få folk ind, som har en mere inter-
national baggrund. For deres egen skyld skal de have de
nødvendige kvalifikationer til at følge undervisningen,
men hvis de ellers har en uddannelse, der
minder om den danske, så burde de jo kun-
ne komme ind og tage eventuelle manglen-
de kurser. Men sådan spiller klaveret ikke
nødvendigvis ude på fagene,” siger John E.
Andersen.
Uddannelsesminister Morten Østerga-
ard mener, at der bør være en meritgaranti
for danske studerende, der har SU og ud-
landsstipendie med til udlandet.
“Det er afgørende, at man som studeren-
de har en garanti for, at man kan komme
tilbage og bruge sin uddannelse, når man
kommer hjem,” siger Morten Østergaard. Han tør ikke
sige præcis, hvornår en sådan garanti vil kunne træde i
kraft.
Bureaukrati frem for kvalitet
Det vil dog også med en meritgaranti være op til uddan-
nelserne at vurdere, hvad der kan opnå merit.
“Det er de danske universiteter, der har ansvaret for,
at uddannelsernes niveau er bevaret også selv om en del
af uddannelsen er taget i udlandet. Derfor er løsningen
ikke at fratage dem ansvaret for merit for udenlandske
uddannelser. Men der skal være mulighed for mobilitet
i alle studieordninger,” siger Morten Østergaard.
Men de danske universiteters kontrol af udenland-
ske eksamener har ofte mere at gøre med bureaukrati
end med kvalitetssikring, mener Torsten Geelan. Han
undrer sig over, at uddannelsesminister Morten Øster-
gaard opfordrer alle studerende til at tage til udlandet.
“Det giver jo ingen mening at opfordre de studeren-
de til at tage til udlandet, hvis der bliver lagt forhindrin-
ger ud, når de vender hjem igen,« siger han og tilføjer:
»Det er som om, man har glemt, at de studerende også
skal kunne komme tilbage og få meritoverført deres
udenlandske studier på rimelig vis.”
Bureaukrati hindrer højtuddannede i at vende hjemDanskere med en udenlandsk universitetsuddannelse kan have sværere ved at læse videre på danske universiteter end ved topuniversiteter i udlandet. Uddannelses-minister opfordrer danske universiteter til at være mere fleksible.
TEKST: LISE RICHTER
Kilder: Mobilitets-
statistik for de videre-
gående uddannelser
2009-10 fra Styrelsen
for universiteter og
internationalisering.
Beregninger fra
Universitets- og Byg-
ningsstyrelsen.
“Uvisheden om,
hvad din udenland-
ske uddannelse kan
bruges til, gør det
uoverskueligt for
mange at vende
hjem igen. Det er
ofte grundlaget for,
at man efter endt
uddannelse bliver
i udlandet,” siger
Torsten Geelan,
Danes Worldwides
studievejleder.
1 4 D A N E S 3 2 0 1 2
“Når du oplever sådan noget her igen og igen, så bli-
ver det svært at forestille sig at vende tilbage til Dan-
mark,” mener Torsten Geelan.
Statistikken giver ham ret: Antallet af unge med en
ph.d. eller kandidatgrad, der udvandrer fra Danmark,
har været stigende det sidste årti. Kun halvdelen af de
danske studerende, der tog en længerevarende uddan-
nelse i udlandet, er vendt hjem til Danmark otte år efter.
“Uvisheden om, hvad din udenlandske uddannelse
kan bruges til, gør det uoverskueligt for mange at vende
hjem igen. Det er ofte grundlaget for, at man efter endt
uddannelse bliver i udlandet,” siger Torsten Geelan.
Uddannelsesministeren mener, de studerende bør
kunne være trygge ved, at hvis de rejser ud , så vil de også
kunne bruge deres uddannelse, når de vender hjem.
“Hvis folk ikke kan få anerkendt den uddannelse, de
har taget i udlandet, så finder de andre steder at bruge
den. Derfor er det vigtigt, at uddannelserne arbejder
på at blive mere fleksible og mindre bureaukratiske, så
de danske studerende kan komme hjem og bidrage til
vækst og velfærd,” siger Morten Østergaard.
John E. Andersen mener, der stadig er store barri-
erer for at uddanne sig på tværs af de europæiske lande
på trods af forsøget på at gøre uddannelser mere sam-
menlignelige via f.eks. det fælles point system ECTS.
“Vi må blive bedre til at bruge de instrumenter, som
Bologna-processen har givet os, for det er jo beklageligt,
hvis dygtige danske studerende ikke uden problemer
kan vende hjem til Danmark,” siger John E. Andersen.
Fakta om studerendes internationaliseringAntallet af danske studerende, der tager en hel uddannelse i udlandet, er faldet med 18 procent fra 2001 til 2010. Siden 2008, da udlands-
stipendiet blev en realitet, er der sket en mindre stigning. Det betyder, at danske studerende har mulighed for at modtage både SU og uddan-
nelsestaxameter, mens de læser på en udenlandsk uddannelse. Antallet af danske studerende, der tager et studieophold i udlandet eller læser
en hel uddannelse, er steget med 21 pct. siden 2006.
Det samlede antal af internationale studerende i Danmark stiger fortsat. Det er især antallet af internationale studerende, der tager en hel
uddannelse i Danmark, der er stigende. Antallet af internationale studerende i Danmark er steget med 40 pct. siden 2006.
Langt flere danske kandidater og ph.d-studerende er udvandret de sidste ti år. Det er især studerende fra samfundsvidenskabelige og
tekniske uddannelser, der udvandrer. Cirka halvdelen var ikke vendt hjem til Danmark efter otte år i udlandet.
Lise Richter er fastan-
sat journalist på Dag-
bladet Information
og har uddannelse
og forskning som sit
stofområde.
D A N E S 3 2 0 1 2 1 5
Kirsten Drejer er Symphogens medstifter og direktør,
og gjorde for flere år siden netop det, som eksperter
ikke mindst bønfalder danske biotekvirksomheder om:
Sats på USA og invitér internationale kapaciteter ind i
jeres virksomheder!
Men før vi skal forbi Tokyo og San Francisco, og ind
på livet af en særlig branches krise, skal vi tilbage til
dengang, den tidligere forsker og nu usædvanlige di-
rektør gik i folkeskole:
“Jeg havde en god veninde i 5. klasse i Kolding, som
havde sukkersyge, og derfor meget mindre frihed, end
jeg selv – fx når vi skulle til fester. Jeg fulgtes tæt med
hende indtil gymnasiet og syntes medicin mod sukker-
syge var enormt spændende”.
Kirsten Drejers tidlige interesse for biologi, fysik og
kemi førte til en cand.pharm.-titel og siden en ph.d.-
grad i farmakologi. Hun fik en forskerstilling i Novo,
hvor hun endte med at lede afdelingen for diabetes-
forskning. Men hendes virkelyst rakte endnu længere
ud:
“Jeg har altid haft et iværksætterfrø i maven. I
1990’erne begyndte der at gro en underskov op med
små forskningsvirksomheder, så det pludselig blev mu-
ligt at starte sin egen lille biks, selvom man arbejder
indenfor lægemiddelforskning som jo koster milliar-
der af kroner og først giver indtægter mange, mange år
senere,” beretter Symphogens medstifter, som også er
bestyrelsesmedlem i Højteknologifonden og Vækstfon-
den, til DANES.
Novo bakkede fra begyndelsen op om Kirsten Dre-
jers projekt og investerede den første afgørende kuvø-
sekapital. Ved sin afskedsreception på Novo erklærede
Kirsten Drejer, at ”nu flytter jeg hjemmefra, for jeg har
været her i 18 år og som attenårig er man stor nok til at
klare sig selv.” Novos investering var en vigtig blåstemp-
ling af, hvad den bortfløjne medarbejder havde for.
Symphogen vurderes i dag at være cirka tre milliar-
der kr. værd, men Kirsten Drejer kalder selv succesen
for ”en lille virksomhed på en stor bane”. Hun tilføjer,
med eftertryk, at der bag Symphogen står ”et usædvan-
ligt team”.
Dansk biotek – med udedanske briller
Biotek-branchen trak indtil for 3-4 år siden rigtig store
investeringssummer til sig både her og der. Men fi-
nanskrisen har været dyster for biotek og er det stadig:
Det koster milliarder af kroner at udvikle lægemidler,
og tidsomfanget frem til en eventuel succesfuld god-
kendelse tælles i halve og hele snese år. Dertil kommer
endnu et særtræk, fordi der i biotek ingen garantier er:
”Når der er generel økonomisk krise, er der endnu mere
krise for særligt risikofyldte brancher som biotek helt
sikkert er. Det er et grundvilkår i biotek-branchen, at
meget ikke lykkes,” siger Kirsten Drejer.
Dansk biotek-pioner Biotek-virksomheder verden over er særlig hårdt ramt af finanskrisen. Alligevel har danske Symphogen kunnet tiltrække det største antal investor-millioner i Europa nogensinde. Ny kræftmedicin og internationalt udsyn er baggrunden.
TEKST: ØIVIND HOLTERMANN
”Jeg opfatter mig selv som
en bedaget forsker, som
primært beskæftiger sig
med forretning og sikrer, at
der er penge nok til at drive
virksomheden videre de næ-
ste mange år. Men jeg havde
ikke kunnet rejse mange
hundrede millioner kroner
fra investorer, hvis ikke jeg
havde min forskerbaggrund:
Den giver troværdighed,
når jeg taler med investorer.
Man skal vide, hvad man
snakker om. Det er forsk-
ning, vi sælger.”
1 6 D A N E S 3 2 0 1 2
Berlingske Tidende bragte i begyndelsen af 2012 et
eksklusivt interview med udedanskeren Jan Leschly,
der siden begyndelsen af firserne har haft fast adresse
i USA. Med sin tidligere erfaring fra Novos koncerndi-
rektion og en toppost i SmithKline-Beecham (verdens
fjerdestørste medicinalkoncern, red.) kender han til op
og ned i verdens biotek- og medicinalindustri. I inter-
viewet beskriver han danske biotek-selskabers kend-
skab til det vigtigste biotek-marked, USA, som ”ofte i
bund”. Det er et problem, for mange danske biotek-
virksomheder kører nu på vågeblus og sætter projekter
på standby.
“Hvis det skal have vores interesse, skal selskabet
satse på det amerikanske marked. Men mange mangler
forståelsen for, at det er nødvendigt med kompetencer
udefra for at tiltrække amerikansk kapital,” lyder Jan
Leschlys analyse af dansk biotek anno 2012. Han til-
føjer, at ”Science i Danmark er fabelagtig. First Class.
Problemet i Danmark er at videreudvikle og kommer-
cialisere produkterne.”
I dag er Jan Leschly partner i venturefonden Care
Capital, som hvert år investerer i stribevis af bioteksel-
skaber. Han kritiserer den danske biotekbranche for
delvist selv at være skyld i ikke at kunne tiltrække hårdt
nødvendig investorkapital: Mange ledelser i danske
biotek-selskaber har ikke været lydhøre nok for argu-
menter til fordel for at hente kompetencer udefra, og
mange ville kunne nyde godt af at oprette små filialer
i USA med medarbejdere, der kender markedet og har
gode netværk.
Det var ikke Symphogen, Leschly havde i tankerne
med sin kritik af biotek i Danmark. Tværtimod.
”Vi var de første, der på globalt plan sagde, at det er blandinger af
monoklonale antistoffer, som er vejen frem: Fjenden skal omkred-
ses. Det er ikke nok bare at ramme ét sted, for hvis det er en kræft-
celle, så ændrer den sig og finder nye måder at overleve på,” siger
Symphogens medstifter og direktør, Kirsten Drejer.
D A N E S 3 2 0 1 2 1 7
Da Kirsten Drejer kort efter stiftelsen af Symphogen
i 2000 rejste til USA, var det for at knytte kontakter og
sondere samarbejdsmuligheder.
Symphogens første internationale samarbejdspart-
ner blev i 2006 ”meget usædvanligt” den japanske me-
dicinalvirksomhed Meiji. Året før havde Symphogen
oprettet en lille filial i New Jersey med to amerikanske
medarbejdere specialiseret i biotek-markedet, dér – to
år senere bar det amerikanske fokus da også frugt, nu
med et samarbejde med Genentech (en del af medici-
nalgiganten Roche Groupe, red.).
Symphogens bestyrelse er, med Kirsten Drejer, otte
mand høj, og flertallet er hentet ind fra udlandet.
Bioteksærtræk
Du har tæt kontakt til biotek i bl.a. Japan, Danmark
og USA: Hvad karakteriserer generelt de tre landes
biotekbrancher?
“Jeg var med en delegation i Japan i 2004 og præ-
senterede Symphogen, og der sad nogle forskere fra
Meiji med megen forstand på infektionssygdomme.
De kunne se, at Symphogen var på rette spor, og det
var netop dem, som fik samarbejdet i stand. Men japa-
nere er traditionelt set enormt konservative og bange
for at lave noget som ikke er gennemprøvet. Jeg ville
ikke overveje at stifte en virksomhed som Symphogen i
Japan. At starte en biotek-virksomhed dér er en utæn-
kelig tanke. En anakronisme,” siger hun uden tøven.
“Jeg har set rigtig mange samarbejder mellem bio-
tek-selskaber, som ikke er lykkedes. Og når man går ind
og analyserer, hvorfor det ikke gik, så skyldes det aldrig
substansen, men derimod altid de menneskelige rela-
tioner. Derfor er det vigtigt for os ved nye samarbejder,
at kemien mellem os som mennesker klinger godt fra
starten. Det er en væsentlig faktor for mig som leder,
at medarbejderne ved et samarbejdsprojekt sætter sig
ind i fx den lokale kultur. Vi har haft kulturantropolo-
ger med forstand på Japan til at give os den mest basale
indsigt i de grundlæggende forskelle mellem dansk og
japansk kultur. I Danmark har vi en meget antiauto-
ritær ledelsesstil, og medarbejdere er meget selvstæn-
dige …”
“De store medicinalvirksomheder leder konstant
efter gode forskningsprojekter som de kan investere i.
For de ved godt, at radikal innovation kommer fra de
små biotekselskaber. De er selv bedst til små inkremen-
telle forbedringer.”
Kirsten Drejer er af flere grunde glad for at have ho-
vedsæde i Danmark:
“Fordelen ved at være en biotek-virksomhed i Dan-
mark er især arbejdskraftens meget høje kvalitet – den
er meget selvstændig, ansvarsfuld og loyal. Hvis Sym-
phogen lå i Boston, ville medarbejderne hele tiden
modtage overbydende jobtilbud med større gennem-
træk som resultat. Sådan er det ikke i Danmark. Til
gengæld er der langt mere kapital i USA, og arbejds-
kraftens kvalitet er langt mere mangfoldig.”
“Danske forskere er meget kreative og innovative,
men Danmark har ikke samme gunstige rammevilkår
som mange steder i udlandet. Og især i USA er der me-
get mere kapital og flere, der kan støtte op, hvis du har
en god ide.
For det andet er det accepteret i USA, hvis din virk-
somhed ikke lykkes med sit forehavende. Sker det
samme i Danmark udråbes det straks i pressen som
en katastrofe grundet dårlig ledelse. Her kan Danmark
og dansk presse lære noget at USA – vi har brug for
serielle iværksættere, og der bør være forståelse for at
ikke alle forskningsprojekter lykkes. Det er, igen-igen,
et grundvilkår i biotek-branchen, at meget ikke lykkes.”
Symphogen er rekordholder
Nu er Symphogen ikke længere en opkomling. Det kom
massivt til udtryk, da den amerikanske venturefond
Essex Woodlands, Novo A/S og det danske pensions-
selskab PKA i januar 2011 satte for yderligere 100 mil-
lioner euro tillid på højkant i Symphogen.
Kirsten Drejer: ”Vi
var de første, der på
globalt plan sagde,
at det er blandinger
af monoklonale
antistoffer, som er
vejen frem: Fjenden
skal omkredses – det
er ikke nok bare at
ramme ét sted, for hvis
det er en kræftcelle,
så ændrer den sig og
finder nye måder at
overleve på. Vi har hele
tiden arbejdet ud fra
dén ide. Vores kritikere
har undervejs skreget
os ørerne fulde om,
at ’det er naivt og det
rene utopi’.
’Det er sådan set
meget godt tænkt’,
hører vi nu fra flere og
flere.”
“Danske forskere er meget kreative og innovative, men Danmark
har ikke samme gunstige rammevilkår som mange steder i ud-
landet. Og især i USA er der meget mere kapital og flere, der kan
støtte op, hvis du har en god ide.”
1 8 D A N E S 3 2 0 1 2
“Det er ikke alene et rekordstort beløb i dansk bio-
tek. Det slår også, hvad det tidligere er lykkedes noget
ikke-børsnoteret europæisk selskab at rejse,” lød det
om Symphogens bedrift dagen efter i Berlingske.
Oplever du i dag dig selv som primært forsker eller
entreprenør?
“Jeg opfatter mig selv som en bedaget forsker, som
primært beskæftiger sig med forretning og sikrer, at der
er penge nok til at drive virksomheden videre de næ-
ste mange år. Men jeg havde ikke kunnet rejse mange
hundrede millioner kroner fra investorer, hvis ikke jeg
havde min forskerbaggrund: Den giver troværdighed,
når jeg taler med investorer. Man skal vide, hvad man
snakker om. Det er forskning, vi sælger.”
“Det koster i dag cirka 200 mio. kr. om året at drive
Symphogen, og foreløbig tjener vi ingenting. Men når
vi kommer gennem nåleøjet og kan vise, at patienter
har stor glæde af vores produkter, vil pengestrømmen
forhåbentlig vende og tilføre rigtig store beløb den an-
den vej.”
Tlf (+45) 62 21 81 44 mail: eh@taxfreecars.dk
Taxfree billeje i Danmark
Billigere bille
je...
men samme gode service
som “alle de store”!
Herlufsholm – en dansk skole med globalt udsyn
HERLUFSHOLM SKOLE OG GODS TLF. +45 55 75 35 00 WWW.HERLUFSHOLM.DK
HERLUFSHOLM er en traditionsrig dansk skole med mange elever, der har danske for-ældre, som er bosiddende i udlandet. På Herlufsholm Skole tilbyder vi dit barn et højt fagligt niveau, et internationalt studie-miljø og et omfattende fritidsprogram – alt sammen i skolens enestående historiske og naturskønne rammer.
BESØG OS på skolen eller på www.herlufsholm.dk, her kan du læse om alle vores tilbud – sommer og vinter.
NB. INTERNATIONAL EXAM CAMBRIDGE IGCSE, 8TH GRADE AND 9TH GRADE
Symphogens kræftmedicin
På den udvendige side af en kræftcelle sidder nogle receptorer,
en slags åbninger hvorigennem cellen modtager væksthormo-
ner, som får den til at vokse og derpå dele sig, så kræftsvulsten
vokser.
Verdens store medicinalvirksomheder sælger hvert år for
milliarder af kroner kræftmedicin, som består af såkaldt mo-
noklonale antistoffer. Monoklonale antistoffer blokerer med ét
enkelt antistof de ovennævnte receptorer, så kræftcellerne ikke
kan dele sig. Derved kan kræftsvulsten ikke vokse sig større.
Men traditionel kræftmedicin får sjældent en kræftsvulst til at
forsvinde.
Sym 004 hedder det ene af Symphogens lovende lægemid-
ler. Det består af en blanding af to antistoffer, som ikke kun
blokerer receptorerne, så væksthormonet ikke kan få cellen til
at vokse. Sym004 får også kræftcellen til at fjerne og nedbryde
receptorerne, så kræftcellen dør og kræftsvulsten dermed for-
svinder. Symphogens bio-teknologi virker på mus, og patient-
forsøg på europæiske hospitaler har også påvist særdeles posi-
tive resultater for Symphogens såkaldte polyklonale antistoffers
virkning. Hvis Sym004 godkendes, forventes biotek-produktet
at virke mod tyktarmskræft, lungekræft og hals-og nakkekræft.
D A N E S 3 2 0 1 2 1 9
Mobiltelefonens ringetone er i dagens anledning sat
til maksimal lydstyrke, og netop som skærmen viser
10:20, begynder den at ringe – nøjagtigt som det var af-
talt med ministerens pressesekretær for snart tre uger
siden. Stemmen i den anden ende er overraskende lige
ud af posen:
“Hej, det er Christine Antorini …”
Inspireret af begge fløje
Alle har en holdning til skoler og til deres betydning
for den enkeltes og samfundets fremtid. De to foregå-
ende artikler om forskeres internationale karrierer pe-
ger ikke specifikt på fællesinstitutionen ’skolen’ – men
hvilken rolle spiller skolen i udviklingen af ekspertise?
Vi har i årtier hørt stejle argumenter for henholdsvis
’den sorte skole’ og ’rundkredspædagogik’. Glemte vi
positionen i midten?
“Den politiske skoledebat i Danmark har i mange
år været meget enten-eller – den ene side var fortalere
for hård faglighed på bekostning af evnen til at kunne
arbejde sammen, mens den anden fløj har sagt, at det
allervigtigste er de sociale kompentencer og evnen til
samarbejde. Jeg mener, vi på skoleområdet skal i ret-
ning af et både-og: Fremtiden kræver dybe faglige kom-
petencer og evner til at sætte forskellige baggrunde og
fagligheder i spil,” siger Christine Antorini midt i end-
nu et hektisk dagsprogram.
“Det er først og fremmest vigtigt, at eleverne i de
små klasser får godt fat i det at kunne læse, skrive og
regne – for så er forudsætningerne på
plads for siden også at kunne beher-
ske de andre fag rigtig godt.”
Bånd til Italien
Som DANES påviste med en
redegørelse i sidste nummer,
er Folketingets politikere
– stort set – ikke præget af
stærke bånd til udlandet. Ej
heller Christine Antorini.
Og dog:
“Som du kan høre
fra mit efternavn, An-
torini, kom min mor
fra den italienske
del af Schweiz.
Hovedparten af
min familie bor
i Schweiz og
Italien. Jeg be-
søger dem, og
de kommer
selvfølgel ig
også herop.”
Skoleminister i midtenBørne- og undervisningsminister Christine Antorini er hovedtaler på årets Kron-borgmøde i august 2012. Hun beretter her om de asiatiske landes interesse for den danske folkeskole – og baggrunden for sit efternavn.
TEKST: ØIVIND HOLTERMANN
“Engelsk er obligatorisk i skolerne fra tredje klasse, men mange
tilbyder engelsk allerede fra første klasse. Vi er i gang med at
undersøge muligheden for, at alle kommer ud af skolen med tre
fremmedsprog. Sprog er en adgangsbillet og nøgle til andre lan-
des kulturer,” siger Christine Antorini – hovedtaler ved Kronborg-
mødet søndag den 29. juli i år. Fotograf: Jens Panduro
2 0 D A N E S 3 2 0 1 2
Christine Antorinis stemme i den anden ende lyder
oprigtig, når hun fortæller, at hun “desværre ikke selv
har boet længere tid i udlandet, fordi jeg fik to døtre ret
tidligt.”
“Jeg kunne virkelig godt have tænkt mig at kunne
studere på højt niveau i udlandet. Med to små børn blev
det ikke til noget. Jeg har en åben indstilling til verden,
men – hvis det var muligt – så ville jeg nok allerhelst stu-
dere i enten USA eller England. Det er to lande, som jeg
har et særligt hjerte for,” siger Christine Antorini. Hun
blev valgt ind Folketinget for Socialdemokratiet i 2005.
Hvorfor vælge folkeskolen?
Hvad kan folkeskolen tilbyde danske forældre, der
vender hjem fra udlandet og overvejer skole til deres
børn?
“Jeg besøgte Herlufsholm skole, der jo har mange
elever med erfaring fra skoler i udlandet, for et par må-
neder siden. Det var sjovt at høre dem fortælle, hvilket
kulturchok det var for dem at komme tilbage i en dansk
skole. For det, de sagde, går på nøjagtig det samme
som de mange asiatiske delegationer, der besøger Dan-
mark: De er interesseret i måden, hvorpå vi lærer børn
og unge at tage ansvar og arbejde selvstændigt – med
andre ord at stå på egne ben og tænke kreativt,” siger
hun og tager tråden op:
“Forældre, der kommer tilbage til Danmark, mø-
der en skole – som udlandet er optaget af – med fokus
på arbejde med gruppeorinterede processer. Men jeg
ved også, at nogle kommer hjem og siger ’vi kommer
hjem til en skole, hvor børnene ikke lærer noget fag-
ligt’. Til de forældre vil jeg sige, at vi både vil have so-
ciale og skyhøje faglige kompetencer,” siger Christine
Antorini.
Først DANSK og MATEMATIK
Hvor højt vægter du som minister folkeskolens officiel-
le formålsparagraf, at danske børn og unge skal opnå
“forståelse for andre lande og kulturer”?
“Det er helt afgørende! Vi er et lillebitte land med et
mærkeligt sprog, som ingen forstår. Vi må lære frem-
medsprog. Engelsk er obligatorisk i skolerne fra tredje
klasse, men mange tilbyder engelsk allerede fra første
klasse. Vi er i gang med at undersøge muligheden for,
at alle kommer ud af skolen med tre fremmedsprog.
Sprog er en adgangsbillet og nøgle til andre landes kul-
turer,” siger ministeren og tilføjer, at man er i gang med
at give skolerne et stort IT-løft. Det handler ikke bare
om computere, men også om mere aktivt brug af inter-
nettet med multimedieværktøjer og sociale medier på
skolerne.
Hvorfor er du så modstander af at indføre obliga-
torisk engelskundervisning fra første klasse?
“Det er jeg, fordi megen forskning peger i retning
af, at elever, der begynder med engelsk allerede i første
klasse, faktisk ikke er bedre til engelsk – sammenlignet
med andre fag – ved skolens afslutning. Vi ved sim-
pelthen ikke nok om effekten af at lære engelsk i første
klasse i forhold til at få mere intensiv undervisning i
sproget senere hen. Til gengæld har vi solid forskning,
som påviser, at færdigheder i at læse, skrive og regne
så tidligt som muligt er fundamentet for senere hen at
blive dygtig til også de andre fag.”
Blå bog
Født i Jyllinge, 1965. Samfundssproglig student fra Himmelev Gymnasi-
um, 1984. Scient.pol. (1. Del) fra Aarhus Universitet, 1987. Cand.comm.
fra Roskilde Universitet, 1994.
Folketingsmedlem for SF, 1992-1999.
Chef for Forbrugerinformationen, 1999-2003.
Vært på DR-programmet Deadline, 2003-2004
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet siden 2005.
Børne- og undervisningsminister siden oktober 2011.
Medlem af netværksgruppen VL-gruppe 13.
D A N E S 3 2 0 1 2 2 1
kajkantenpå islands bryggeuden bopælspligt
jmdanmark.dkjM - 65 år med boligbyggeri i Skandinavien
Kajkantens 62 ejerlejligheder er tegnet af danielsen architecture i en enkel og samtidig karakterfuld stil, der trækker paralleller til store danske arkitekters berømte og prisbelønnede byggerier.
Første række til vandet, tæt byen og lufthavnen. Flot udsigt og solnedgang over havnen.
Fremvisning af penthouse og stuetage prøveboliger efter aftale.
Forskningschef om Ny Nordisk Skole
Hovedtanken bag regeringens skolereform Ny Nordisk Skole, der tager fart fra efteråret, er inspireret af Det Nordiske Køkken med
NOMA i spidsen.
“Ny Nordisk Skole er på mange måder en tilbagevenden til den tankegang, som prægede skoleverdenen i 1970’erne og 1980’erne –
men på en ny måde.
I de seneste mange år er fokus i stigende grad drejet over på individuelle præstationer, test og adskillelse af de bogligt stærkeste og
svageste. Men vi ved nu fra omfattende forskning, at vi lærer mere, når vi er sammen med andre. Både de stærkeste og svageste lærer
mest, når de blandes. I dag udskiller vi paradoksalt nok de bogligt svageste for at gøre dem i stand til at blive en del af fællesskabet,
og det skal vi væk fra. I stedet skal vi tilbage til værdier som fællesskab, samarbejde og inklusion, men vi skal bruge disse værdier på
en mere effektiv måde, der faktisk skaber faglige resultater. Det handler om at finde den balance mellem individ og fællesskab, teori
og praksis, som netop er karakteristisk for den nordiske uddannelseskultur. Vi har udforsket begge ekstremer de seneste 50 år, nu
skal vi finde den gyldne middelvej – blandt andet ved at inkludere langt flere elever,” sagde forskningschef Andreas Rasch-Christen-
sen i et interview om Ny Nordisk Skole i Kristeligt Dagblad den 8. marts 2012.
Andreas Rasch-Christensen er medlem af den gruppe af fagfolk, forskere, arbejdsgivere og politikere, som er i gang med at ud-
forme et manifest for fremtidens skole.
VIA University College er Danmarks største professionshøjskole med cirka 2.100 medarbejdere og 17.000 studerende fordelt over
syv campusbyer.
2 2 D A N E S 3 2 0 1 2
Tragedien den 11. september 2001 er baggrunden for
de øgede sikkerhedskrav om præsentation af biometri-
ske pas ved indrejse til USA. Derfor har Danmark fra
årsskiftet indført krav om, at alle danskere skal afgive
fingeraftryk og underskrift – foruden det traditionelle
portrætfoto – når de søger om nyt pas.
Konsekvensen af de nye biometri-krav indebærer i
følge Udenrigsministeriets website, at der bliver ”færre
danske repræsentationer i udlandet, hvor du kan søge
om biometriske pas.”
Børn nu undtaget
Foreningens repræsentant i New Zealand, Annette Ve-
stergaard Jensen, klargjorde i sin artikel i DANES 1 i
år, at en dansk forælder til et par tvillinger dér, fra års-
skiftet har skullet betale cirka 12.000 kr. for at udruste
sine børn med hvert sit danske pas. (Dertil kommer en
sandsynligvis strabadserende rejse med tvillingerne fra
New Zealand til ambassaden i Australien.)
Efter Annettes og andre udedanskeres kritik af de
nye regler, har ministeriet nu tilbagetrukket det krav,
at børn personligt skal møde op på en ambassade med
biometrisk udstyr:
Pressemeddelelse fra Udenrigsministeret: ”Det bli-
ver fra den 15. juni 2012 muligt for børn under 12 år,
som ikke skal afgive fingeraftryk, at søge om pas på
de honorære konsulater og på ambassader uden bio-
metrioptageudstyr (…) I visse regioner med behov for
udvidet adgang til pasudstedelse på grund af mange
danskere i området og store afstande eller andre trans-
portmæssige udfordringer, vil der med regelmæssige
mellemrum komme besøg af dansk ambassadeperso-
nale, som medbringer en særlig kuffert med udstyr til
at tage fingeraftryk og billeder og modtage pasansøg-
ninger.”
Foreningens repæsentanter på banen
I et interview med Danes Worldwide fortæller chefen
for ministeriets Borgerservice, Ole Egberg Mikkelsen,
at ”det var ikke mindst en artikel i jeres medlemsblad
om særlige problemer ved pasudstedelse i New Zea-
land, som gjorde os opmærksomme på de helt særlige
forhold, hvor der er meget stor afstand til en
dansk ambassade.”
I interviewet oplyser han, at Udenrigsmini-
steriet i forbindelse med den kommende kuf-
fertløsning er ”i fuld gang” med de nærmere
geografiske definitioner af danskere i området
og store afstande, for at kunne skabe en hen-
sigtsmæssig løsning af de særlige pasproble-
mer, som mange udedanskere har stået overfor
siden årsskiftet.
Ud over den endelige definition af, hvad re-
gelmæssige mellemrum vil indebære her og der, skal
det afgøres, hvilke regioner der ikke bliver tilbudt besøg
af ambassadepersonale med særligt udviklede kufferter
til ‘ambulant’ udstedelse af biometriske pas.
Ole Egberg Mikkelsen forudser et tæt samarbejde
mellem Udenrigsministeriet og Danes Worldwides
repræsentanter til bedst mulig håndtering af de nye
biometri-krav:
”I forbindelse med besøg af ‘de flyvende kufferter’
vil vi opfordre vores ambassader og konsulater til at
samarbejde med de lokale repræsentanter for Danes
Worldwide. Det vil være en god måde at gøre den lokale
koloni opmærksom på, hvornår der mulighed for at få
optaget biometri til pas,” siger han og tilføjer, at prisen
for en mobil pasudstedelser bliver den samme som på
danske repræsentationer.
Nye pasforhold om hjørnet
DANES håber i næste nummer at kunne bringe nyt fra
Udenrigsministeriet angående lande og regioner, der
fremover bliver dækket af ministeriets kuffertløsning
med biometri-udstyr – og hvor den nye ordning, geo-
grafisk, ikke vil nå ud.
I mellemtiden anbefaler vi medlemmer at konsul-
tere Udenrigsministeriets ‘danskerliste’ samt Pas og
Visum-afdelingen på www.um.dk.
TEKST: ØIVIND HOLTERMANN
udenrigsministeriet ændrer pasregler Borgerservice slækker nu kravene for at at få udsted nye pas, indfører en fleksibel kuffertløsning og søger tættere samarbejde med Danes Worldwides repræsentanter.
www.um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/danskerliste
www.um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum
Fremover vil sik-
kerhedsgodkendte
kufferter cirku-
lere blandt mange
udedanskere, for
at optage digi-
tale fingeraftryk og
underskrifter samt
tage pasfotos.
På gangene inde i
Udenrigsministe-
riet kaldes de ‘de
flyvende kufferter’.
D A N E S 3 2 0 1 2 2 3
Og ‘Diplen Pugle høpser fleller’. Er du med? Er du med-
lem af gruppen, der ved, hvad der her tales om, eller
synes du, som jeg, disse udsagn lyder som vrøvl?
Det er en pointe i sig selv, at det var fordums tiders
diple, der forstod, hvem Pugle er, og hvad han høpsede.
Måske nok den vigtigste, og det kommer vi tilbage til.
Men først tager vi turen til den gruppe af mennesker,
der taler dette særlige danske. For dansk er det. Vi skal
til den sjællandske by Næstved for at forstå mere af,
hvad diplen er for en størrelse.
Det særlige danske gengivet her er herlovianersprog
talt af elever og ansatte på Herlufsholm Skole. Eleverne
kaldes disciple, og det er blevet til diple. Senere er der
kommet daple og paple til, og så kom også piple. Se,
nu er vi, der ikke er eller har været herlovianere, igen
smidt af. Her er forklaringen: Piple er kort for pige-di-
sciple, daple betegner drengene blandt skolens dagele-
ver og paple således pigerne blandt skolens dagelever.
Herfra kalder vi bare alle skolens elever for diple – det
gør eleverne nemlig også selv nu.
Sammentrækningsreglen
Herlovianersproget lyder eksotisk og særegent. Men
det er dansk med dansk grammatik, som vi kender den:
De særlige sproglige regler, der er opstået blandt ele-
ver og overleveret til deres efterfølgere, adskiller herlo-
vianersproget fra det almindeligt kendte danske sprog.
Det er de regler og ord, der gør herlovianersproget til en
argot, altså en sprogvariant hos en gruppe mennesker
med en fælles social egenskab. Vi kan også kalde det for
et gruppesprog: et sprog talt af en mindre gruppe af
mennesker, som adskiller sig fra andre grupper i deres
omverden netop i kraft af beherskelsen af denne sær-
lige sprogvariant.
Herlovianersprog har én særlig vigtig sproglig regel,
som er god at kende for at få adgang til gruppen. Det
er sammentrækningsreglen; den har været med til at
gøre disciplen til diplen. Reglen lyder sådan her: Tag
et ords konsonanter før første vokal læg dertil ordets
sidste trykbelagte vokal plus resten af ordet. Altså
d+isc+iplen. Drenge-disciplene var de første elever på
skolen (grundlagt af Herluf Trolle i 1565). Først i nyere
tid fik også piger lov til at være elever, altså disciple,
og få betegnelsen p+igedisc+iple. Senere igen kom da-
geleverne til, og da måtte en overtrædelse af sammen-
trækningsreglen tilsyneladende tillades for lydligt at
lade dagelevernes betegnelse følge kostelevernes. Deraf
opstod daple og paple.
‘Høpse’
Overtrædelser af sammentrækningsreglen er ikke
sjældne, men lige så sædvanlige i Herlovianerspro-
get som i andre levende sprog: sprogbrugere - på
Herlufsholm som i verden udenfor - benytter, udvikler
og viderefører deres sprog på så kreativ vis, at undta-
gelserne får lige så meget vægt som reglerne: Gnisten
(organisten) burde med sammentrækningsreglen for
ord der starter med vokal have fået kaldenavnet Isten;
udsagnsord er blevet dannet på baggrund af herlovia-
ner-sammentrukne navneord – således er faser blevet
KLuMME: Du DANSKE SPROG I TEKST: JANE LYKKE BØLL
Puser diple, piple, daple og paple?
Jane Lykke Bøll er
informationsmedar-
bejder på Sprogfor-
andringscentret ved
Københavns Univer-
sitet.
dansk - en: hvor er [DET DANSKE SPROG] på vej hen? Det spørgsmål har vi stillet Sprogforandrings centret ved KØBENHAVNS uNIVERSITET. I hvert nummer af magasinet DANES stiller de skarpt på sproglige tendenser og hastige forandringer i MODERSMÅLET.
2 4 D A N E S 3 2 0 1 2
til ved en sammentrækning af fedthas (= fas) tilført
nutidsformens endelse “er”. En tidligere lærer med
øgenavnet Høpsen har lagt betydning til det kreerede
udsagnsord at høpse, som dækker mange betydninger,
heriblandt ‘at stå på lur’ eller ‘at tiltuske sig noget billigt
eller på irregulær vis’. Skolens lokaliteter og ansatte har
gennem tiden fået mange øgenavne, men det er ikke
noget herlovianere kan siges at have for sig selv, for
hyppig og endog næsten systematisk brug af øgenavne
ser vi mange steder i verden.
‘Pus’
Selv efter en gennemgang af sproglige herlovianer-
regler og deres undtagelser sidder du nok stadig og
funderer over vores indledende herlovianske udsagn.
Overskriften afslører såmænd bare, at også elever på
Herlufsholm ind i mellem må gå på toilettet (‘pisse-
hus’ er blevet til pus, og i huset indrettet dertil kan der
således puses). Herefter fortæller vi, at ‘Diplen Pugle
høpser fleller’ - det vil sige ‘Disciplen Peter Ugle tiltu-
sker sig flødekarameller’. Anderledes forholder det sig
på Herlufsholm:
J. Normann Jørgensen, tidligere dipel og sprogfor-
sker ved Københavns Universitet, har siden 1985 fore-
taget undersøgelser af herlovianersproget på skolen.
Undersøgelserne har vist, at blandt drengekostskole-
eleverne var Herlovianersproget i 1985 en nødvendig
nøgle til en plads i gruppen blandt andre diple. Dagele-
verne og pigerne på kostskolen oplevede et mindre pres
til at lære Herlovianersproget for at få lov at være en del
af gruppen. Det er der flere grunde til:
Hvornår Herlovianersproget blev etableret ved vi
ikke, men erindringer lader os vide, at det fandtes i
1830’erne, hvor Herlufsholm var en kostskole for dren-
ge, som i lange perioder måtte undvære deres familier
og finde erstatninger for dem på skolen. Ydermere le-
vede der en myte om kampe med Næstvedegnens dren-
ge. Diplene er altså drenge, der har et særligt behov
for at skabe et gruppetilhørsforhold og for at afgrænse
«inde» fra «ude». I det lys forstås sprogets opståen,
nødvendigheden af dets beherskelse for at indgå i grup-
pen og også den senere aftagende brug af sproget og en
nedadgående produktivitet mht. nyskabelser.
‘Speber’
Normann Jørgensen finder nemlig i sine undersøgelser
af Herlovianersproget, at overleveringen af sproget har
skiftet status efter inklusionen af piple, daple og paple
på skolen. Da ophørte den relative isolation af diplene
og skellet mellem inde og ude, ændredes. Overleverin-
gen af særlige herlovianer-ord er endnu relativt høj -
men vi kan ikke vide, hvornår det vil ændre sig.
Piple, daple og paple finder vi ikke flere af, og der
høpses ikke mere. Diplene puser heller ikke længere.
Nu om dage bor eleverne imidlertid på Skygningen
(Skolebygningen) eller Mygningen (Museumsbygnin-
gen), og de rækker hinanden speber (salt og peber) ved
måltiderne. Ordenes dannelsesprocesser varer ved,
mens selve ordstoffet ændrer sig.
Litteratur: Jørgen-
sen, J. Normann:
’Diplen Pugle høpser
fleller på bleddel’ (Mål
og Mæle vol 2, nr. 4.
1977. s. 16-19.).
Eksklusiv beliggenhedi 1. række til Isefjorden
Nybolig HolbækTlf. 5944 3360
Billeje i Danmark?Lej en lille bil i 1 uge for kun kr. 1.975,-
inkl. moms, fri km, fuld forsikringsamt lev. Kastrup.
Se mere på www.einer-hansen.dk
e-mail: jesper@einer-hansen.dk telefon: +45 20 81 67 64
Billig billeje til udlandsdanskere. Sammenlign aktuelle tilbud via online billeje-søge-maskine, der sammenligner priser fra 550 biludlejnings-selskaber i 170 lande. Læs desuden tips og gode råd om biludlejning i Danmark samt i resten af verden. Se www.billeje-guide.dk
D A N E S 3 2 0 1 2 2 5
Fredensborghusene anbefaler vores nyrenoverede væ-
relser til Danes Worldwides medlemmer. Når man er
medlem får man 10% på værelsesprisen, ligesom man
har mulighed for at tilmelde sig middagen til en meget
favorabel pris.
Denne mulighed foreligger i øvrigt generelt for med-
lemmer af Danes Worldwide, idet man til enhver tid
og dagen før inden kl. 12:00 kan tilmelde sig spisning
ved henvendelse til administrationen på 4848 1202.
Befinder man sig i nabolaget og ønsker et godt dansk
aftensmåltid til rimelige priser, kunne det være en god
ide at besøge Fredensborghusene og samtidig opleve
stemningen i vores restaurant.
Her i foråret 2012 er der åbnet mulighed for, at der
på den ugentlige lukkedag om onsdagen forsøgsvis ser-
veres dagens middag for beboere og udefrakommende.
Desuden kan der mod bestilling på alle dage leveres
mad ”ud af huset”, ligesom der er truffet aftale her for
sommeren om frokostbesøg af gæster fra krydstogtski-
bene gennem sommeren.
Restauratøren har endvidere et særligt tilbud til Da-
nes Worldwides medlemmer, som afholder selskaber
eller receptioner, at de kan medtage egen vin og spi-
ritus mod en lokaleleje mellem kr. 4.000,- og 8.500,-
kroner afhængig af antallet af kuverter.
Fredensborghusene ønsker alle medlemmer en god
sommer og håber på, at rigtig mange vil gøre brug af vo-
res faciliteter og herved støtte den skønne bebyggelse.
Læs mere om leje af værelser og Fredensborghu-
senes restaurant på www.rest-fredensborghusene.dk.
Administrator Anton Frank kan kontaktes på tlf. +45
4848 1202.
Fredensborghusene byder indenfor
2 6 D A N E S 3 2 0 1 2
As a long-time resident of this fair nation I was taken
aback to find that I’m officially a serial criminal. For
years it’s been my habit to guide friends and relatives to
get-togethers and parties at my family home by hang-
ing an Irish flag over the front gate. The sight of the flag,
I reason, will tell them they have got the right house
and will save them from getting lost in Gentofte’s leafy
lanes.
However, a Danish law passed in 1915 decrees that
flying my native country’s flag in this modest fashion
is verboten. My failure both to obtain formal police
permission and to fly the Danish national flag in equal
prominence could land me with a fine or a prison term
of up to two years.
As neither prospect is appealing I’ll be keeping my
Irish flag under wraps from now on. But it irks some-
what that my Swedish neighbour may happily fly his
country’s pennant without sanction. The embargo does
not apply to the flags of the Nordic states, the United
Nations or the European Union. But flying the flag of
any other sovereign state on earth is an offence.
Curiously, the law has no prohibition on all man-
ner of other flags people might find offensive. Anybody
who likes may hoist the Nazi swastika up a flagpole. At
least in theory. And the hammer and sickle adorned
Red Banner has been legal in
Denmark since the dissolution
of the U.S.S.R. While in both
cases neighbours would almost
certainly complain, the deviants
would break no law.
My kids once bought a rather
fetching Jolly Roger in Legoland
– but they broke no law when
they hung it high and proud.
It’s all rather a muddle. Ban-
ning some and allowing others
makes no sense. That is why a
Social Liberal politician recently
proposed repealing the archaic
1915 law to allow flag freedom in
Denmark.
Besides saving police time and money, such a change
would put resident non-Nordics on an equal footing
with the rest of the population. What harm would it do
to let a German fly his flag over his summer house or
let a Frenchman celebrate Bastille Day with a drapeau
tricolore?
To argue (as some have) that this would erode the
magic of Denmark’s Dannebrog is poppycock. You can-
not undermine a respected symbol
of nationhood by according equal
respect to other nations. But you
can disrespect the Dannebrog by
sticking little paper flags into dog
turds on the pavement in protest at
negligent dog owners. Now that’s a
practice that deserves a ban.
A Danish MuddleWhile national flags often evoke pride they can also stir controversy, as Denmark’s recent flap over the national ensign revealed.
Clare MacCarthy is an
Irish journalist who is
married to a Dane and
has lived in Denmark
for 26 years. She is
Nordic correspondent
for The Economist
and also writes for
The Financial Times,
The Sunday Times
and The Irish Times
– and now DANES as
well.
Photo: Jesper Kock.
2 6 D A N E S 3 2 0 1 2
“Der er ingenting, der maner / som et flag, der går til top /
mens det drager vore hjerter / og vort sind mod himlen op / og
det vajer under saling / som en flammende befaling / å men
også som en hvisken / om det største, som vi ved:/ ikke din og
ikke min/ men hele folkets evighed!”
Melodi: Pianisten Georg Rygaard (1894-1921)
Digtet ’Flaget’ er skrevet under Første Verdenskrig af den dan-
ske forfatter Axel Juel (1883-1948).
D A N E S 3 2 0 1 2 2 7
DANES Undervisning
Dansk for de mindsteSprogleg for 3 til 5-årige børn
Det skal være en leg at lære dansk for de helt små. Vi har derfor i samarbejde med en talepædagog skræddersyet to
nye sprogpakker, der foregår på børnenes præmisser.
Sprogpakkerne er velegnet til jer, der ønsker at stimulere jeres barns dansksproglige udvikling fra en helt tidlig
alder. Princippet er, at I gennem for eksempel leg på stuegulvet optimerer barnets sproglige færdigheder.
‘Lær dansk med Signe’ er for de 3 til 4-årige
og fokuserer på ordforråd og samtale.
‘Lær dansk med Sofus’ er for de 5-årige og
fokuserer på at udvide ordforråd, sprog-
forståelse og sproglig bevidsthed.
Læs mere og bestil på
www.danes.dk
2 8 D A N E S 3 2 0 1 2
TEKST: STEFFEN LARSEN
Tag en hestepige omgivet af natur til alle sider! Tilmed
en læsehestepige! Og en skrivekugle tillige! Lene Ka-
aberbøl debuterede allerede som 15-årig tilbage i 1975
med to bøger om hestepigen Tina. Forfatterskabet eks-
ploderede i begyndelsen af 00’erne med serien “Skam-
mer” og er stadig umådeligt populært: Klassisk, klog og
klarhjernet dansk fantasy – med brod.
Det karakteristiske for forfatteren er, at hun kan for-
ene fantasy med virkelighed. Der er altid en hensigt, og
der er altid stof til forståelse og eftertanke. Lene Ka-
aberbøls sprog er letflydende, velpoleret og uden de
store armbevægelser. Hun fortæller lige ud af posen og
skaber stemninger, der sætter sig i kroppen og i tapetet.
Imens drysser hun englestøv af magi og spænding ud
over siderne.
Børnenes bogpris
Lene Kaaberbøl er aldrig ude i pjat eller oppe i det ro-
senrøde felt. Hun har en ægthed og en slags mission. På
den ene side vil hun vise, hvorledes fantasy kan være
underholdende og opfindsom – det er det ikke altid! –
og dernæst at stille spørgsmål som f.eks. om pigers ret
til at være med ved bordet. I forfatterens seneste serie
handler det om “vildhekse”. Det er piger/kvinder, der
arbejder på at bevare balancen i naturen, og som kan
tale dyrenes sag. Vildhekse-serien er “Skammer”-seri-
en light. Den første Vildhekse-bog fik Orla-prisen, som
er danske børns egen børnebogspris. Nu er der kommet
tre bind.
”Fremragende melodrama”
Det var børnene. Efter op imod 35 bøger om blandt an-
det heste og hekse har Lene Kaaberbøl gennembrudt
en anden mur. Hun er begyndt at skrive krimier sam-
men med den journalist-uddannede Agnete Friis. Og
her er tale om en latent verdenssucces. Senest er kom-
met tredje bind i serien om Røde Kors-sygeplejerske
Nina Borg og hendes forpjuskede liv. I “Nattergalens
død” har de to forfattere fanget en skandinavisk tone
af politik, intrigespil og rå realisme. Historierne tager
afsæt i virkeligheden. Og ikke den kønneste del af vir-
keligheden.
Kaaberbøl og Friis? Det lyder lidt som et revisi-
onsfirma, men måske kan forfatterparret revidere
en udbredt opfattelse af, at skandinaviske krimier til
VerdensdameForfatteren Lene Kaaberbøl fra Malling er en kendt “dane worldwide” – uanset om man er voksen og til intense krimier eller barn med store læseøjne. Lene Kaaberbøls bøger er trykt i mere end to millioner eksemplarer og oversat i blandt andet Tysk-land, USA, Kina og Sverige.
Marmeladekrigen
Det vakte en del opsigt
i foråret 2012, da Lene
Kaaberbøls fantasy
for mindre ører om
“Bærfolket” viste sig
at være sponsoreret
af marmeladefirmaet
Den gamle fabrik.
Forfatteren kan ikke
se noget galt i et spon-
sorat eller i det hele
taget i at omgås er-
hvervslivet. “Hvis jeg
kan få mine historier
markedsført på tre
millioner. marmelade-
glaslåg, kan jeg jo ikke
dy mig”, har forfatte-
ren udtalt til Kristeligt
Dagblad. Hun har
også tidligere arbejdet
flittigt for Disney-
koncernen. De nega-
tive stemninger har da
heller ikke smittet af
på bogsalget.
D A N E S 3 2 0 1 2 2 9
verdensmarkedet skrives i vore nabolande. Parret er i
hvert fald godt på vej.
Til alle sanser
Man tænker nogle gange på, hvor de har det fra – for-
fatterne! Hvordan finder man fx på at skrive en historie
fra den franske provins i 1894 om “Kadaverdoktoren”
og hans datter, som blandt andet handler om, at piger
også kan være med ved bordet. Det gør Lene Kaaberbøl,
og Jyllands-Posten kaldte den et “fremragende melo-
drama”.
Forfatteren var i en kort periode også forlægger.
Her blev en del af vækstlaget i dansk fantasy opflasket,
oplært og udgivet. Og her kom også multimedieværket
“Sirene”, der var moderne før alle andre med sin blan-
ding af lyd, tekst og billede. En fantasy til alle sanser.
Lene Kaaberbøl blev engang spurgt, om hun har et mål
med sit liv. Det har hun. Hun vil gerne blive en “klog
gammel kone”. Hun er godt på vej.
Steffen Larsen er fast
børne- og ungdoms-
boganmelder på Dag-
bladet Politiken.
Lene Kaaberbøl
En overlæge hidkaldt fra et middagsselskab tog imod forfatteren iført kjole
og hvidt på Rigshospitalet i 1960. Det meste af Lene Kaaberbøls barndom
blev tilbragt ude på landet ved Malling syd for Aarhus. Hun er uddannet
cand.mag. i engelsk og dramaturgi og har tidligere virket som gymnasie-
lærer. Senest har hun bosat sig nær sit barndomshjem, hvor hun – i
skrivende stund – holder seks hunde, fem høns og en hest. Forfatteren har
også gjort sit land ære på det sportslige plan: Lene Kaaberbøl var med til at
vinde sølv for hold ved VM i petanque i 2000.
Lene Kaaberbøls Skammerens Datter bliver opført som musikteater-
forestilling på Østre Gasværk i perioden 30. august - 11. november. Mere
information findes her: www.gasvaerket.dk
3 0 D A N E S 3 2 0 1 2
I april 2012 besluttede regeringen at nedsætte Irak-
Afghanistan Kommissionen, som skal foretage ”en un-
dersøgelse af og redegørelse for, på hvilket grundlag re-
geringen i foråret 2003 besluttede, at Danmark skulle
deltage i krigen i Irak”.
Kommissionen skal redegøre for, hvorfor Danmark
besluttede at gå i krig i 2003. Men ikke for, hvorfor
Danmark i dag er krigsførende. Det er ikke dens opgave
at besvare, hvorfor Danmark siden den første Irak-krig
i 1991 har ændret sig fra at være en passiv småstat – der
med humanitær bistand og ”fredsbevarende styrker”
tager del i internationale konflikter inden for mandater
besluttet af FN – til i dag at være en aktiv mellemmagt,
der fører krig inden for såvel som uden for et FN man-
dat.
Spørgsmålet er selvsagt vigtigt, men ikke let at be-
svare.
Overgangen er sket glidende, men uden at nogen re-
gering eller noget oppositionsparti (før som nu) har be-
grundet, hvorfor Danmark siden 1990´erne i stigende
grad har ageret som krigsførende. Faktisk er det påfal-
dende, hvor lidt vi ved om, hvorfor det er sket – især i
lyset af, hvor historisk udviklingen er.
Radikalt teorem
Udviklingen kan kaldes ”et opgør med ånden fra 1864”,
og dermed med P. Munchs teorem
Per Munch var historiker og folketingsmedlem for
Det Radikale Venstre, og som forsvarsminister og se-
nere udenrigsminister en af hovedkræfterne bag den
danske neutralitetspolitik i tiden fra 1. verdenskrig
frem til den tyske besættelse af Danmark. Munch
mente, at Danmark siden stormløbet på Dannevirke
kun har udenrigspolitisk suverænitet, hvis det formår
at få andre lande til at garantere dets ydre grænser
eller i det mindste til ikke at krænke disse. Teoremet
er et af de vigtigste til forståelse af dansk indenrigs-
og udenrigspolitik fra 1890´erne til 1990´erne. Det
er også en af de mest succesrige politiske strategier
overhovedet. Ved at følge den er det lykkedes at sikre
den danske nations overlevelse og statens (delvise) su-
verænitet under og efter 1. og 2. verdenskrig såvel som
under den kolde krig.
Det er også kun i det lys, vi kan se, hvor historisk det
er, når Danmark i 1991 beslutter at deltage i den første
Golfkrig; i 1992 tager del i den fredsskabende indsats i
Bosnien; i 1999 også gør det i luftkrigen mod Serbien
og fra samme år med styrker i Kosovo; i 2001 deltager i
invasionen af Afghanistan; i 2003 er med i indmarchen
i Irak; i 2006 beslutter at udvide indsatsen i Afghani-
stan; fra 2008 deltager i jagten på pirater ud for Afrikas
Horn og, senest, fra den 20. marts 2011 deltager i luft-
missioner over Libyen.
Højesteret vs. Forfatningskommisionen
Den lange tidslinje fortæller nemlig om et historisk
skift fra passiv småstat til aktiv mellemmagt. Lad mig
give to eksempler på, hvor historisk skiftet er, og hvor
Danmark som krigsførende nation
Hvad er det, som forandrer et samfund? I DANES udreder professor Ove K. Pedersen de store linjer, der tilsammen tegner staten Danmark
Mens tiden nærmer sig for tilbagetrækning af NATO-tropperne fra Afghanistan, er efterspillet til krigsdeltagelsen i Irak-krigen 2003 begyndt.
SAMFuNDSANALYSE I TEKST: OVE K. PEDERSEN
Ove K. Pedersen
Professor, cand.sci-
ent. pol og journalist.
Grundlægger af Inter-
national Center for
Business and Politics,
Copenhagen Business
School (CBS). Skrev i
2011 bogen Konkur-
rencestaten om den
danske udvikling
fra velfærdsstat til
konkurrencestat.
Ove K. Pedersen er i
gang med flere bog-
projekter og sender
derfor stafetten
videre. Christopher
Arzrouni, debatredak-
tør på dagbladet
Børsen, vil fremover
her analysere danske
samfundsforhold.
3 0 D A N E S 3 2 0 1 2
D A N E S 3 2 0 1 2 3 1
stor usikkerhed der hersker om, hvorfor det fandt sted:
Det første eksempel har med forfatningsret at gøre. Det
drejer sig om, hvorvidt Danmark har ret til at erklære
krig også i de tilfælde, hvor landet ikke angribes. Denne
ret synes nemlig at have ændret sig mellem Forfat-
ningskommissionens bemærkninger i 1953 og Højeste-
rets dom om lovligheden af folketingsbeslutningen 21.
marts 2003 om deltagelse i invasionen af Irak. I dom-
men fra 17. marts 2010 siger Højesteret, at Danmark
har ret til at erklære krig, også ”… uden for folkeretligt
anerkendte situationer …”.
I Forfatningskommissionens bemærkninger til
Grundlovens § 19, stk. 2 siges det derimod: ”Efter at
Danmark gennem internationale aftaler har afstået fra
krig som middel for sin udenrigspolitik, kan anvendel-
se af militære magtmidler mod andre stater kun fore-
komme som forsvar mod angreb eller som deltagelse i
sanktioner i overensstemmelse med De Forenede Na-
tioners Pagt”.
Højesteretsdommen fra 2010 siger noget helt andet:
”Det er i øvrigt utænkeligt, at det skulle have været hen-
sigten ved vedtagelsen af grundlovsændringen i 1953,
at Danmark skulle deponere sin adgang til at træffe be-
stemmelse om anvendelse af militære magtmidler hos
FN’s Sikkerhedsråd, hvor Danmark ikke er permanent
medlem”.
Forskellen mellem Højesterets dom og den tidligere
fortolkning er bemærkelsesværdig. Fra 1953 var det
Forfatningskommissionens fortolkning, at Danmark
kun havde selvstændig ret til at erklære krig i tilfælde
af angreb på landet; ellers var denne ret deponeret til
FN’s Sikkerhedsråd. Ifølge Højesterets dom fra 2010
har denne ret aldrig været deponeret.
Er der to fortolkninger af dansk krigsret – Forfat-
ningskommissionens fra 1953 og Højesterets fra 2010?
Det ved vi ikke. Men noget tyder på, at der er sket et
skift.
”Et land i krig”
Det andet eksempel drejer sig om debatten om Folke-
tingets beslutning 21. marts 2003 om deltagelse i Irak-
krigen og regeringens forslag til nedsættelse af Irak-
Afghanistan Kommissionen. Her er det påfaldende, at
kommissionen skal undersøge lovligheden af krigsdel-
tagelsen i 2003 og ikke forløbet fra 1991 til i dag. Kom-
missorium drejer sig ikke om, hvorfor ”det historiske
skift” startede i 1990´erne, men om, hvorfor Danmark
valgte at deltage i 2003.
I ”Et land i krig”, skrevet af journalisterne Lars Hal-
skov og Jacob Svendsen i 2012, fremgår det, at uenig-
heder mellem regering og opposition ikke opstod over
Danmark som krigsførende eller ej – men over spørgs-
målet hvorvidt Danmark skulle fortsætte med at føre
krig på et bredt tværpolitisk flertal, inden for et FN
mandat og i alliance med de europæiske stormagter
(in casu Tyskland og Frankrig). Det var derfor ikke den
aktivistiske linje, der adskilte det politiske flertal fra
oppositionen. Spørgsmålet var, om krigsførelse kunne
ske på et smalt flertal uden for et (klart) FN mandat og
uden om Tyskland og Frankrig.
Er der to strategier for Danmark som krigsførende?
Det ved vi ikke. Det er nu Irak-Afghanistan kommis-
sionens opgave at redegøre for, om det er tilfældet.
Men hovedpointen er denne: Ligegyldigt hvad kom-
missionen kommer frem til, og ligegyldigt hvordan vi
fortolker krigsretten, så har der siden 1991 og indtil i
dag eksisteret et bredt politisk flertal bag Danmark som
krigsførende, også ”uden for folkeretligt anerkendte si-
tuationer”, som Højesteret siger.
Med andre ord: Fra 1991 er der sket noget historisk
– og vi er stadig udvidende om årsagen.
Ferie i Danmark Fredensborghusene ligger smukt som nabo til Fredensborg Golfklub, nær Esrum Sø, Gribskov, Fredensborg Slot og Fredenborgs hyggelige bymidte.
I vores dejlige og rummelige selskabslokaler kan vi dække op til 120 personer. Medlemmer af Danes Worldwide kan benytte Fredensborg husenes gæsteværelser til favorabel pris. På alle værelser er der eget toilet og brusebad. Fredensborghusene har desuden et 1. klasses køkken. Medlemmer af Danes Worldwide kan – ved forudbestilling – spise med i restauranten til fordelagtige priser.
Enkeltvær. pr. nat kr. 490,- Dobbeltvær. pr. nat kr. 620/690,- Ekstra opredning pr. nat kr. 90,- Morgenkomplet inkl. priserne
Der er10 % rabat på værelsespriserne ved medlemskab af Danes Worldwide
Forlang brochure: Bakkedraget 43 · DK-3480 Fredensborg
Tlf. +45 4848 1202 (mellem kl. 10-12) · Fax. +45 4848 3202 · fredensborghusene@post.tele.dk
3 2 D A N E S 3 2 0 1 2
Danes Worldwide har i den seneste tid informeret om
regeringens lovforslag om ændring af udlændingelo-
ven. Forslaget er nu vedtaget i Folketinget og indebæ-
rer blandt andet afskaffelse af den tidligere regerings
pointsystem, halvering af bankgarantien og lempelser i
det såkaldte tilknytningskrav. Derfor gennemgår vi her,
efter opfordring, de aktuelle regler i deres helhed.
Da ægtepar, som er omfattet af EU-/EØS-reglerne
om fri bevægelighed, nyder særlige rettigheder, dækker
denne redegørelse kun ægtefæller fra tredjelande og
uden flygtninge- eller asylstatus.
Krav til parret
For at blive familiesammenført med en udenlandsk
ægtefælle i Danmark stilles der først og fremmest
krav om, at begge ægtefæller er 24 år, at ægteskabet
kan anerkendes efter dansk ret, og at det ikke er ble-
vet indgået pro forma. Samlevende ugifte par som kan
dokumentere fælles bopæl i 1½-2 år, sidestilles med
ægtepar.
Dernæst skal parret opfylde det såkaldte ’tilknyt-
ningskrav’. Parrets samlede tilknytning til Danmark
skal være større end dets samlede tilknytning til et
andet land (eksempelvis den udenlandske ægtefælles
hjemland). Man er dog undtaget fra dette krav, hvis den
danske ægtefælle har været dansk statsborger i mere
end 26 år eller har opholdt sig lovligt her i landet i mere
end 26 år.
Krav til den danske ægtefælle
Familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle i
Danmark kræver, at den danske ægtefælle skal bo fast
i Danmark og råde over en bolig “af rimelig størrelse”.
Dette vil sige, at der højst må bo to personer per bebo-
elsesrum i boligen, og boligens samlede areal skal være
mindst 20 m2 per person. Hvis der er tale om en leje-
bolig, skal lejemålet desuden være tidsubegrænset eller
løbe mindst tre år frem (regnet fra den dato, hvorpå der
ansøges om familiesammenføring).
Derudover stilles der krav om, at den danske ægte-
fælle skal kunne forsørge sig selv og sin udenlandske
ægtefælle. Dette krav vil normalt være opfyldt, såfremt
den danske ægtefælle ikke har modtaget offentlig hjælp
efter integrationsloven eller lov om aktiv socialpolitik –
eksempelvis kontanthjælp – inden for de seneste tre år
forud for afgørelsen om ægtefællesammenføring. Selv
helt korte perioder med sådan offentlig støtte vil være
til hinder for en familiesammenføring, hvorimod mod-
tagelse af dagpenge ikke vil påvirke afgørelsen.
Endelig skal den danske ægtefælle stille en økono-
misk sikkerhed på 50.000 kroner (2012-niveau) til
dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter
til den udenlandske ægtefælle – eksempelvis kontant-
hjælp. Kravet om sikkerhedsstillelse kan blandt andet
opfyldes med en bankgaranti. Sikkerhedsstillelsen kan
nedsættes med 10-40.000 kr., såfremt den udenland-
ske ægtefælle har bestået diverse danskprøver på for-
skellige niveauer.
Krav til den udenlandske ægtefælle
Efter afskaffelsen af det såkaldte pointsystem stilles der
nu alene krav om, at den udenlandske ægtefælle skal
bestå en prøve i dansk senest seks måneder efter en
godkendt ansøgning om familiesammenføring. Dansk-
prøven skal minimum bestås på det europæiske prøve-
niveau A1, som svarer til basale dansk-kundskaber.
Desuden skal det dansk-udenlandske ægtepar un-
derskrive en erklæring om at ville deltage aktivt i ansø-
gerens og eventuelle medfølgende udenlandske børns
danskuddannelse og integration i det danske samfund.
Rasmus Kjærgaard Nielsen, Danes Worldwides juri-
diske medarbejder.
Hvis De har spørgsmål eller er i tvivl om mulighe-
derne for at blive familiesammenført i Danmark, er
De meget velkommen til at skrive til jura@danes.dk.
Ny lovgivning om familiesammenføring
DANES RÅDGIVNING
TORSTEN GEELAN, STuDIEVEJLEDERSvarer på spørgsmål om uddannelse og universitetslivet i Danmark og i udlandet.
FINN MADSEN, REVISORFokus på personer, der flytter over landegrænser. Skattepartner hos revisions firmaet BDO Scan Revision med 20 års erfaring i rådgivning af udedanskere.
METTE NAYBERG, PSYKOLOG Fokus på udedanske familiers trivsel. Hun er Cand. psych. fra Århus Universitet og til daglig direktør i Dansk Krisekorps, der tæller ca. 300 psykologer og konsulent firmaet Nayberg.
THOMAS FæRCH, ADVOKATFokus på bolig og privatretlig rådgivning. Advokat Thomas Færch er partner i NORDIA Advokatfirma.
D A N E S 3 2 0 1 2 3 3
Selvom det er spændende at være udstationeret, “er li-
vet i udlandet ikke kun en dans på roser. Det er hårdt
arbejde, og det er vigtigt, at beslutningen om at rejse ud
tages på et realistisk grundlag”.
Sådan skriver seniorkonsulent Lena Lauridsen i in-
troduktionen til succes-bogen Verden kalder – Inspi-
ration til en global hverdag (Børsens Forlag, 2008),
som hun skrev sammen med Line Mørkbak. Bogen
henvender sig især til danskere, der beslutter sig for at
flytte til en anden kultur.
Siden Lena Lauridsen vendte tilbage til Danmark i
slutningen af 2007, har Danes Worldwides nye rådgi-
ver indenfor ud- og hjemstationering arbejdet hos virk-
somheden itim international (Institute of Training in
Intercultural Management), der – med over 50 konsu-
lenter fordelt over hele verden – leverer kulturtræning
til virksomheder og organisationer.
Den globale hverdag
Fra 2001 til 2007 var Lena Lauridsens familie udsta-
tioneret først i Mexico og siden i Slovakiet. Og tidligere
har Lena Lauridsen også boet i Frankrig, Brasilien og
Finland. Det har givet hende en solid erfaring med at
være udlandsdansker, og det er på baggrund af disse
erfaringer, hun nu træder ind i panelet af Danes Wor-
ldwides rådgivere.
“Der er ingen facitliste til livet i udlandet, og hvad
der virker for nogle, er måske ikke den rigtige løsning
for andre. Uanset destination er der et hav af følelser
og spørgsmål, der melder sig. Spørgsmål om at falde
til i det nye land og skabe et hverdagsliv med alt, hvad
det indebærer af nyt sprog, arbejdsliv, skolegang og nye
venskaber og at forstå det nye lands kultur og religion.”
Lena har prøvet at rejse ud både alene, som par og
som familie. Hendes to børn er født i Mexico, og hun
har på egen krop mærket, hvad det vil sige, at skulle få
det hele til at fungere i udlandet. Også når en familie
vender tilbage til Danmark.
”Det var langt hårdere at vende hjem end at rejse
ud,” siger Lena Lauridsen.
”Vi forventer at komme tilbage til et Danmark, vi
forstår, men både Danmark og vi har forandret os efter
mange år ude. Oveni kommer, at vi rejste ud som par
– og kom hjem som familie: Det var noget af et kul-
turchok, og for børnene var Danmark ikke ’hjem’, men
blot et nyt land.”
En gave med prismærke på
Et af de områder, Danes Worldwides nye rådgiver har
særligt fokus på, når hun laver udstationeringsforløb,
er børnenes situation.
Selv om det at bo i udlandet er en fantastisk mulig-
hed for børn til at lære flere sprog
og tidligt udvikle en global tan-
kegang, så er der også fald-
gruber, som forældre
bør være opmærk-
somme på. Bl.a.
ved at sikre, at
børnene ved-
ligeholder
“Ingen facitliste til livet i udlandet”Lena Lauridsen er Danes Worldwides nye interkulturelle rådgiver og ved, hvad hun taler om efter mange år i blandt andet Mexico og Slovakiet
TEKST: JESPER MALMOSE
Lena Lauridsen er pa-
rat til at svare Danes
Worldwides medlem-
mer på spørgsmål om
kultur og hverdagsliv
og andre udfordringer
i udlandet– og når
familien vender hjem
til Danmark.
3 4 D A N E S 3 2 0 1 2
og udvikler deres modersmål samt fastholder deres
danske identitet.
Lena understreger dog, at hun personligt mener,
at det er den medrejsende, der ofte har de allerstørste
udfordringer. “Når en familie flytter til udlandet for et
arbejde, har den arbejdende part fra dag 1 et indhold i
tilværelsen og kollegaer, som kan opfylde et socialt be-
hov. Børnene kommer hurtigt i faste rammer med ny
skole og møder her venner. Den medrejsende skal deri-
mod selv definere sit livsindhold og fremtrylle et socialt
netværk. Og det kræver mentalt mange kræfter.”
B a g s væ r d k o s t s k o l e g y m n a s i u m
tid til talent
Bagsværd kostskole & gymnasium (Bk) er en udviklingsorienteret og traditions-rig skole grundlagt i 1908. elever, der vælger en uddannelse hos os, siger ja til fællesskab, faglighed, seriøsitet og individuel talentudvikling. det vi på Bagsværd kostskole & gymnasium kalder for: tid til talent.
scan Qr koden og besøg vores hjemmeside www.bagkost.dk
vi tilbyder: • dansk uddannelse med et internationalt præg• grundskole, 10. kl., studentereksamen (stX)• danmarks første femårig Biotek-uddannelse 8.kl.-3.g• sport- og talentklasse fra 7. kl.• mulighed for morgentræning tirsdage og torsdage• aktiv brug af it og internet i undervisningen• enkeltværelser til kostelever, lektiehjælp hver dag
aldershvilevej 138 • dk-2880 • Bagsværd • telefon: +45 44980065 • e-mail: bk@bagkost.dk
Bille
der:
Pern
ille
ohm
s
Nordea Bank S.A. er en del af Nordea-gruppen, der er den førende finansielle virksomhed i Norden og Baltikum. Nogle af de nævnte produkter og tjenester kan, pga. det enkelte lands regler, måske ikke benyttes af personer, som er bosat i visse lande. Potentielle investorer gøres opmærksom på, at der ikke kan gives nogen garanti for positive afkast på investeringer i finansielle instrumenter, og at sådanne investeringer kan medføre tab, uanset hvor kompetente de af banken udvalgte porteføljeforvaltere er. Historiske afkast skal ikke ses som en garanti for fremtidige resultater. Nordea Bank er underlagt tilsyn af CSSF (110, route d’Arlon L-2991 Luxembourg). Disse oplysninger er afgivet af Nordea Bank S.A., R.C.S. Luxembourg No. B 14157, 562, rue de Neudorf, L-2220 Luxembourg, tlf. +352 43 88 77 77 Zürich afdeling: tlf. +41 44 421 42 42 www.nordeaprivatebanking.com
Besøg os på www.nordeaprivatebanking.com eller ring +352 43 88 77 77 for at aftale et møde.
’’Making it possible
Nordea er en stærk bank med en klar vision. Det gør banken til et rigtig godt valg for vores kunder.Michèle Le Ret, Private Banker
AD_SM_184 x 109_Danmarkposten_DAN.indd 1 26/03/2012 17:27
Utzon Romerhus til salgNu har du muligheden for at erhverve dig et af de berømte Utzon Romerhuse i Hel-singør som er en søsterbebyggelse til Fre-densborghusene. Bebyggelsen er fredet hvilket betyder flere store skattemæssige fordele. Denne bolig er beliggende med udsigt til det naturskønne fællesareal og den hyggelige lukkede gårdhave mod syd og vest - dejligt vindstille og solrigt med sydlandsk stemning, hvor der er fuldkom-men ro, bortset fra lyden af fuglesang. Yderst velholdt hus på 125 m2.
Se mere på danbolig.dk sags nr. 097-7410-TB eller ring og hør mere på telefon +45 4913 0100
D A N E S 3 2 0 1 2 3 5
Vi er en gruppe RUC-studerende, der – efter et omfat-
tende projekt inklusive en spørgeskemaundersøgelse
samt personlige interviews – er kommet frem til føl-
gende konklusion: Den nuværende lov sætter et indi-
vid med flere nationale tilhørsforhold i et dilemma,
der umuliggør en gennemført tilfredsstillelse af men-
neskers psykologiske behov for integration og accept.
Et splittet valg
”I connect citizenship with home, and I have two
homes.” Anonym i spørgeskemaundersøgelse.
Hvem kan du bedst lide, mor eller far? For mange af
vores deltagere stiller valget mellem to statsborgerskab
svære krav.
Det ovenstående citat uddyber problematikken ved
den nuværende. Den simple forskel mellem før og nu
er, at flere og flere bosætter sig uden for det land de
er født i og følgelig sætter stærke rødder der. For disse
mennesker er der ikke noget let valg – de oplever valget
som umuligt uden at føle savn til det fravalgte.
84 % føler tilhørsforhold til både oprindelseslandet
og det land hvori de bor, og kun 6 % har valgt at frasige
sig deres oprindelige statsborgerskab. Dette alarme-
rende store tal udtrykker vigtigheden i at opretholde
det originale statsborgerskab – for nogen betyder det
nemlig en forbindelse til fortiden.
I limbo
Mennesker, som har valgt at beholde deres oprindelige
statsborgerskab, har i kraft af den nuværende lov valgt
en hverdag, hvor stemmeret og social sikkerhed i deres
bosiddende land ikke er en reel mulighed.
“Jeg bor i et land, hvor jeg ikke kan stemme, og jeg
kan heller ikke stemme derhjemme. Så man er lidt i
limbo midt imellem.” Anonym i personligt interview.
Som dette citat pointerer, befinder (et ukendt antal)
danskere bosat i udlandet sig dermed i en situation,
hvor de føler sig som svævende midt imellem to lande
– uden mulighed for politiske rettigheder nogen af ste-
derne.
For 50 % af deltagerne betyder politiske rettigheder
i bopælslandet, at de føler sig som en del af samfundet.
Samtidig viser vores analyse, at individets følelse af ac-
cept i fællesskabet er stærkt afhængig af muligheden
for at deltage aktivt i det samfund, man lever i.
Kritikere af dobbeltstatsborgerskab påpeger, at sta-
ten med dobbelt statsborgerskab vil tilintetgøre lighe-
den mellem borgerne i Danmark ved at give gruppen
med dobbelt statsborgerskab særlige rettigheder. Men
som situationen er nu, oplever netop denne gruppe af
individer en stærk ekskludering fra samfundet, da de
– på trods af at have bidraget i det danske samfund
gennem mange år – ikke får lov til at blive danske med-
mindre de vil vinke farvel til deres oprindelige statsbor-
gerskab.
Et mere globalt Danmark
Vi skal spørge os selv: Hvordan skabes et velfunge-
rende samfund? Kunne det være et samfund med
kompetente borgere, der yder deres optimale? Her-
under må individets krav, behov for accept og respekt
samt forståelse for den enkelte borger være startbrik-
ker til en stærk loyalitet mellem borger og samfund.
Ydermere har inklusion og accept af den enkelte en
stor betydning, når det angår fællesskabets sikker-
hed. Hvis Danmark tillod immigranter og emigranter
at beholde deres oprindelige statsborgerskab, kunne
det føre til øget naturalisation. Inklusion af individet
på denne måde kan lede til større deltagelse i både det
politiske og det sociale fællesskab og derfor forbedre
integration.
Vi håber, at vi med vores projekt kan være med til
at belyse problematikken omkring dobbelt statsborger-
skab, og at den nuværende lov bliver taget op til revur-
dering, så der kan blive plads til lovgivning, der passer
bedre til et globaliseret Danmark.
TEKST: PROJEKTGRuPPE PÅ RuC
Dobbelt statsborgerskab-undersøgelseEt splittet valg mellem to hjem sætter for alvor spørgsmålstegn ved den danske ind-fødsretslov. En ny undersøgelse om dobbeltstatsborgerskab foretaget af en gruppe studerende på RUC påviser, at flertallet af de påvirkede individer lider under den nuværende lovgivning
Projektgruppe på
Roskilde Univer
sitet (Humanistisk
internationalt basis
studie, 2.semester):
Maria Birk Nielsen,
Laura Castillo, Sol-
bjørg Kölsch, Grit
Tind Mikkelsen og
Anna Johanne Du-
elund Hansen.
Projektets titel:
Trapped in Globali-
zation
Problemformu
lering: Hvordan er
individets følelse af
tilhørsforhold påvirket
af den danske lovgiv-
ning omkring dobbelt
statsborgerskab, og
hvilke konsekvenser
har den for de perso-
ner, den berører, og
den danske stat?
Bag undersøgel
sen: “Alle deltagende
i vores undersøgelse,
Trapped in Globa-
lization, er direkte
påvirket under loven.
Vi foretog 6 personlige
interviews, og 324
personer svarede på
vores spørgeskemaun-
dersøgelse.”
3 6 D A N E S 3 2 0 1 2
Tekst: Ulrik Jakobsen
Løsningen i DANES nr. 2 2012 var
“BADESTRAND”
Vindere af en dansk dvd-film:
Jack Kofoed
Annettevej 7
2970 Hørsholm
Steen Skovgaard Larsen
Ambassaden Dar es Salaam
C/O Udenrigsministeriet
Asitatisk Plads 2
1448 København K.
Erik Therkildsen
Sofokleous 4A
Lagonissi
19010 Kalivia
Grækenland
Krydsordsløsning mailes til redak-
tion@danes.dk eller sendes til
sekretariatet i København senest
den 16. juli.
På www.krydsord.dk
kan du helt gratis
(blandt andet) løse
masser af danske
krydsord i flere
sværhedsgrader.DANES MAJ 12
VED-KOMME
FOR-DÆR-VEDE
ENG.Ø BIORD KEJSER IND-
HYLLER
GÆST-GIVER
1
ØGLER2
ATTER3 GUD
BARE
TILBUNDS
Ø
4 SER-VICE
UKLAR
JOB HUSDEL FUGL LANGSFUGL
TRÆER5
DEJLIG
FODTØJVED
TRAK
DUOIN GRINE 6
ENERGI TRÆNE
KANTERHANK KÆRLIG
STYKKE RUNDE
SRED-ORD
DOVENSNAV-SET
7 TØR
RIBS
REVNETTOV 8SMERTE
KØREGLOSE BÆLTE
KORT-SPIL
EPOKE BINDE-ORD
SLÆGTBIMS
HÆVER9
JOB
FURER MÅL10
D A N E S 3 2 0 1 2 3 7
Den seneste halvanden måned har Danes Worldwide i
høj grad bidraget til, at Radio24syv har fået skabt kon-
takt til udedanskere. Få timer efter at vi satte et opslag
op på foreningens Facebook-side med opfordring til
at besøge kanalens udedansker-initiativ på Facebook,
tredobledes kanalens kontakter til danskere i udlandet.
At skabe kontakt til kilder er en stor udfordring for
medier:
”Verdensborger i Radio24syv integrerer et globalt
udsyn i alle vores aktualitetsprogrammer. Med den
aktivitet I har skabt på vores Facebook side, og med
den interesse I viser for Radio24syv, står vi nu med et
stærkt og helt unikt verdensborgerpanel. Jeg glæder
mig til at samarbejde med Jer og til at være en del af
et nyt og innovativt netværk på tværs af lande og bag-
grund,” skrev koordinatoren bag Verdensborger, Mette
Katrine Larsen, samme dag i en mail til Danes World-
wide.
I de to bokse følger Radio24syv’s ord om baggrunden
for og interessen i at komme i kontakt med så danskere
i udlandet som muligt – samt vejledning i, hvordan et
live radiointerview med et af Danmarks store medier
foregår.
Flere repræsentanter og medlemmer i Danes World-
wide samt foreningens nye kulturrådgiver (se side 33,
red.) har allerede aftalt besøg på radiostationen for at
supplere hjemmedanskere om livet derude. Men man-
ge flere er velkomne til at bidrage med udedanske op-
levelser i serien I Danmark er jeg født samt Facebook-
netværket Verdensborger.
Danes Worldwide hilser radiokanalens lyst til at
møde og viderebringe udedanskeres oplevelser meget
velkommen.
Sommerserien i juli
”Hvad er vinklen?
Vi vil for eksempel gerne høre, hvorfor du rejste
ud? Hvordan er det at være tilbage på ferie i Danmark?
Hvad har det tilføjet dig at rejse og bo i udlandet? Har
du planer om at komme hjem? Med andre ord: ”I Dan-
mark er jeg født – hvor har jeg hjemme?”
Hvordan sendes indslaget?
Du er på live kl. 6:30 i cirka 10 minutter. Herefter
genudsender vi interviewet mellem kl. 8 og 9. Og så
planlægger vi hver weekend at lave et sammenklip af en
times varighed med den forgangne uges fem verdens-
borgere (i skrivende stund på ideniveau, red.).
Må jeg tage gæster/familie/venner med?
Ja, helt sikkert! Vi vil meget gerne vise vores radio
frem.”
Radioprogrammet Verdensborger
”Verdensborger i Radio24syv integrerer et globalt ud-
syn og et hverdagsperspektiv på de store internationale
historier i alle vores aktualitetsprogrammer. Som led i
den opgave vil vi meget gerne høre fra danskere, der
bor uden for Danmark. I kan fortælle os om, hvad der
er vigtigt, spændende, provokerende eller fascinerende
nyheder lige præcis der, hvor I bor. Eller I kan bidrage
med et hverdagsperspektiv på en af de store, interna-
tionale historier, som vi i forvejen dækker.
Hvordan foregår det?
De, der ønsker at være med, bliver kontaktet af re-
daktionen, når der sker noget, vi ønsker jeres perspektiv
på. Eller I kan kontakte redaktionen med tips og ideer.
Efter forudgående aftale bliver I ringet op og briefet for
derefter at medvirke i et af vores aktualitetsmagasiner
Hvad kræver det af indsats?
Som udgangspunkt ikke andet, end at du vil lade dig
forstyrre på telefonen af os en gang i mellem. Du skal
ikke forberede noget, da hele pointen er, at du skal tale
om ting, som du oplever i din dagligdag. Og vi skal nok
gelejde dig igennem det hele. Vi ringer naturligvis sam-
men, inden du kommer i radioen.”
TEKST: ØIVIND HOLTERMANN
Radio24syv søger kontakt til udedanskereKanalen har stor succes med radioprogrammet Verdensborger, der er dedikeret til udedanskere. I juli måned bringer Radio24syv sommerserien I Danmark er jeg født: Udedanskere på ferie i Danmark besøger stationen og beretter i æteren om deres liv i udlandet.
Se mere på www.ra-
dio24syv.dk og www.
facebook.com (søg
efter Verdensborger)
eller kontakt koordi-
nator Mette Katrine
Larsen direkte på +45
3138 3106 eller mlar@
radio24syv.dk.
3 8 D A N E S 3 2 0 1 2
For Danes Worldwide har virksomheden A.P. Møller-
Mærsk en særlig betydning. Skibsreder Andreas Peter
Møller – Mærsk Mc-Kinney Møllers far – var i 1919
med til at stifte “Dansk Samvirke” (Danes Worldwides
ridligere navn). A.P. Møller var blandt de “ekstraordi-
nære bidragydere”, som donerede 500 kr. og på den
måde var med til at stifte foreningen sammen med an-
dre prominente repræsentanter for dansk erhvervsliv
som for eksempel Det østasiatiske Kompgani, Carls-
berg og F.L. Smidth & Co.
Derudover har foreningen flere gange været så pri-
villigeret at modtage støtte og donationer fra “Skibs-
reder A.P. Møller og hustru Chastines Fond til almene
Formaal”, bl.a. i forbindelse med Danes Worldwides
90-års jubilæum i 2009.
En global familie
Mærsk Mc-Kinney Møller voksede op i en globalt
orienteret familie. Hans mor, Chastine Mc-Kinney, var
amerikaner. Hun kom fra Kansas City, Missouri og blev
gift samme sted med A.P. Møller den 30. april 1910.
Tre år senere kom Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller til
verden.
I 1930 tog han realeksamen fra Øregaard Gymna-
sium i Hellerup sammen med den jævnaldrende Emma
Neergaard Rasmussen. De blev gift i 1940 og fik siden
tre døtre. Efter realeksamen blev Mærsk Mc-Kinney
Møller ansat i C.K. Hansens Rederier. I 1932 kom han
ind i A.P. Møller-koncernen.
I årene 1936-38 arbejdede Mærsk Mc-Kinney Møller
i London, Glasgow og Paris, og under besættelsen op-
holdt han og fru Emma sig i New York, hvor parrets to
ældste døtre blev født. Her var opgaven at befragte de
skibe, som sejlede i internationalt farvand den 9. april
1940. Det lykkedes dog ikke at blive enig med amerika-
nerne, som anvendte skibene til krigsformål.
Først i 1947 vendte familien atter tilbage til Danmark.
Rettidig omhu
Mærsk Mc-Kinney Møller overtog ledelsen af rederiet
ved faderens død i 1965, og
derefter gik det fremad. Med
rettidig omhu – et motto, hans
far også anvendte – udviklede
han rederiet fra et allerede suc-
cesrigt europæisk foretagende
til en gigant på det globale
marked.
Ekstravagance har aldrig væ -
ret kendetegnende for Mærsk
Mc-Kinney Møller, hverken
privat eller professionelt. Det
mærkede virksomhedens an-
satte også. Der blev ikke smidt
penge væk på personale- eller
andre frynsegoder. En und-
tagelse var, når hr. Møller –
som skibsrederen som bekendt blev tituleret – på sin
fødselsdag den 13. juli gav wienerbrød til alle medar-
bejdere over hele verden.
Ikke mindst den rettidige omhu og sparsomme-
ligheden var medvirkende til, at Mærsk Mc-Kinney
Møller ved sin død var nummer 557 på listen over ver-
dens rigeste personer. Hvor mange penge, det drejede
sig om, var vanskeligt at gøre op, da formuen var place-
ret i forskellige fonde. Men i 2010 skønnede Berlingske
Nyhedsmagasin familieformuen til at være i omegnen
af 125 mia. kr.
Ikke mindst af skattemæssige årsager kunne der
have været god grund til at flage ud og flytte virksom-
heden og dens aktiviteter til udlandet. Men hr. Møller
valgte at blive i Danmark – og nøjes med at rasle med
sablerne fra tid til anden. For selv om han var globalist,
var han først og fremmest dansker.
Ved Mærsk Mc-Kinney Møllers død blev roret over-
taget af hans yngste datter, Ane Mærsk Mc-Kinney
Uggla.
Mærsk og Danes Worldwide Mandag den 16. april 2012 gik flaget på halv hos A.P. Møller - Mærsk på Esplanaden i København. Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller var død, 98 år gammel, og en epoke var dermed forbi.
TEKST: JESPER MALMOSE
D A N E S 3 2 0 1 2 3 9
Karl Ejby Poulsen, lektor ved Sorbonne og navnlig
kendt som litterær specialist og oversætter af blandt
andet flere lyriske digtsamlinger, var begejstret for mu-
sik – ikke mindst moderne jazz.
Marianne Papiau - der var Karls højre hånd i utallige
år og i øjeblikket konstitueret direktør - indledte med
at sige, at aftenen var kommet i stand takket være de
mange musikere: De var mødt op for at vise deres tak-
nemlighed over, at de altid var blevet budt velkommen
til at spille for Karl Ejby Poulsen her i huset. Musiker-
ne, der ellers er aktive i egne ensembler, havde til lej-
ligheden dannet The Karl Ejby Memorial Jazz Band, et
særligt orkester til Karls minde bestående af Line Kruse
(violin), Hans Olding (guitar), Simon Spang Hanssen
(saxofon), Benjamin Koppel (saxofon), Leonardo Gar-
cia (panfløjte) og Martin Jacobsen (saxofon).
Desuden deltog også to tidligere beboere: Den span-
ske sopran Laia Falcon var kommet specielt fra Madrid
for at synge de sange, Karl holdt særligt af. Hun var
ledsaget af den danske trompetist André Bak. Efter at
have sunget flere amerikanske og franske sange afslut-
tede duoen med I skovens dybe stille ro.
Derefter tog jazzbandet fat og kom ind på alle de
genrer, Karl satte stor pris på – ikke mindst latinameri-
kanske rytmer – med skandinaviske Adieu som finale.
Dagen derpå spillede musikerne med deres egne orke-
stre - som de havde gjort hvert år, siden det hele be-
gyndte: På den jazzfestival, Karl havde skabt for 15 år
siden i Det danske Hus.
Klubbens oprindelige navn er British Officers´ Club.
Den stammer fra anden verdenskrigs afslutning, hvor
de allierede kontrollerede Berlin. Da briterne og de
andre allierede som bekendt trak sig endeligt tilbage
i 1994, videreførtes institutionen som en traditionsrig
international hovedstadsklub.
Ambassadør Per Poulsen-Hansen og hans hustru
Elisabeth Bloch var aftenens æresgæster, og i egenskab
af at være Danes Worldwides repræsentant i byen fik
jeg lejlighed til at byde de 45 tyske og danske gæster
velkommen samt præsentere ambassadørens impone-
rende karriere i Udenrigsministeriet.
Ambassadøren holdt et aktuelt og spændende fore-
drag om det danske EU-formandsskab og de danske
initiativer og målsætninger.
Menuen var rigtig dansk – smørrebrød og flæske-
steg – og derefter fulgte lodtrækning med en række
gode præmier som eksempelvis to Copenhagen Cards
og to Scandlines færgebilletter. Carlsberg sponsorerede
det gode øl.
Det var en vellykket aften præget af fin stemning og
et indholdsrigt fokus på Danmark.
TEKST: CHARLOTTE HICKELL, REPRæSENTANT I PARIS
Betagende mindekoncert i Studenterhuset i Paris
Dansk ambassadørmiddag i Berlin
Fredag den 1. juni 2012 var der koncert til ære for den meget afholdte direktør for Det danske Studenterhus i Cité Universitaire i Paris. Karl Ejby Poulsen døde desværre sidste år i en alder af 63 år.
International Club Berlin inviterede den 9. maj – på Europa-dagen – til en dansk ambassadørmiddag i anledning af Danmarks syvende formandsskab i EU.
TEKST & FOTO: ROLF HAGEMANN, REPRæSENTANT I BERLIN
Fra venstre: Ambas-
sadørens hustru
Elisabeth Bloch, am-
bassadør Per Poulsen-
Hansen, Danmarks
turistchef i Tyskland
Bruno Bedholm og
min hustru Prof. Dr.
Isabelle Frohne-
Hagemann.
4 0 D A N E S 3 2 0 1 2
Forældrene bor i Brasilien og lillebroderen i Vietnam.
Alligevel spiser hun fælles morgenmad med familien
om søndagen, laver mad med sin mor i baggrunden
eller arbejder ved siden af sin far. Alt sammen via en
computerskærm.
De digitale medier har gjort livet som international
familie lettere, og med tjenester som Google+ han-
gouts, Skype, Whatsapp og Facebook er Louise Vittrups
familie stadig de nærmeste, selv om de bor mange kilo-
meter væk og på den anden side af kloden.
Smutter lige forbi via computeren
Den 30-årige Louise Vittrup har en international fami-
lie. Bedstefaderen rejste fra Jylland til Colombia, stif-
tede familie der, og siden har familien bredt sig over
hele kloden. Faderen arbejder for FN, og Louise Vittrup
er vokset op i Colombia, Costa Rica, USA og Danmark.
De sidste seks år har hun boet i København, hvor hun
arbejder med digital kommunikation. Hvor vennerne i
København tager et smut forbi deres familier, tænder
hun for sin computer:
”Vi taler ikke bare sammen. Vi er sammen. Nogle
gange laver jeg mad, mens min mor giver gode råd fra
skærmen. Andre gange spiser vi morgenmad sammen.
Min far rejser meget, så nogle gange sidder han et sted
ude i verden, min mor i Rio og jeg i København, mens
vi er sammen via skærmen. Samværet er fordelt over
mange medier. Jeg spiller Wordfeud på mobilen med
min mor, deler links og kommenterer på Facebook el-
ler taler via Skype og Google. Tilsammen giver det mig
fornemmelsen af, at vi kan dele dagligdagen med hin-
anden. Det daglige nærvær, gode venskaber og nære
relationer er bygget på at kunne det.”
Savn og dyre telefonsamtaler
Tidligere krævede det både penge og planlægning at
holde kontakt med familie og venner på tværs af lande-
grænser. Louise Vittrup husker stadig, hvordan hendes
mor skrev lange breve hjem til Danmark, dengang fa-
milien boede i Colombia. Hun husker også, at de betalte
mange penge for en enkelt telefonsamtale med familien
hver tredje måned.
”Breve har også deres charme, men der var også et
meget stort afsavn dengang. Min mormor så kun min
bror og mig på billeder, og hvis hun levede nu, kunne vi
jo høre og se hinanden hver dag. Nu kan vi lynhurtigt
dele en opskrift, en tanke eller en oplevelse med hinan-
den, og det er ikke længere en stor begivenhed at tale
med hinanden. Det giver en helt anden form for nær-
vær,” fortæller Louise Vittrup.
I dag kan hun sidde i en bus i København og sende
en gratis tekstbesked til veninderne i Costa Rica. Hun
kan være med, når de holder julefrokost og fejrer fød-
selsdage eller se fotos af deres børn så snart, de er kom-
met til verden.
Sorg kan også deles via nettet
For tre år siden oplevede familien for alvor, hvor stor
betydning den digitale kommunikation har for deres
kontakt med hinanden og hvor meget, de kan bruge
den til. Den dag Louise Vittrups bedstefar døde sam-
ledes hele familien. Ikke kun fysisk, men også via com-
puterskærme.
”Min bedstefar har altid været et samlingspunkt og
har stor betydning for familien. Alle i Danmark sam-
ledes hjemme hos min faster, og resten af vores store
familie var med på Skype. Vi sad i stuen eller oppe ved
en af computerne og græd eller talte sammen. Vi kunne
sørge sammen og støtte hinanden på samme måde,
som når man er til stede i det samme rum. For mig føles
det fuldstændigt som om hele familien var samlet den
dag, han døde.”
Alle med i lommen
Louise Vittrup har planer om at føre familietraditionen
videre og regner ikke med at blive boende i Danmark
Familieliv på tværs af landegrænser Louise Vittrup bor i Danmark og spiser morgenmad med forældrene i Rio, går til julefrokost med veninderne i Costa Rica og deler livet med sine nærmeste over hele kloden. Med digitale medier som Google Hangouts og Skype er hun i nær kontakt med familie og venner alle vegne.
TEKST: HEIDI VESTERBERG
Digitale medier for
begyndere
– Væn dig til skær-
men, lad ikke teknolo-
gien blive en barriere:
Det er bare endnu en
måde at være sam-
men på.
– Brug de digitale
tilbud i dagligdagen,
ikke bare til en tele-
fonsamtale en gang
om måneden. Lad fx
skærmen stå tændt,
mens I spiser, arbej-
der eller slapper af i
sofaen.
– Brug apparaternes
kameraer, udnyt mu-
ligheden for at følge
med i hinandens og
de næste generationer
– og simpelthen få en
fornemmelse af omgi-
velserne og vejret.
D A N E S 3 2 0 1 2 4 1
for altid. Det svære ved at vokse op i en international
familie, der flytter frem og tilbage over grænser og ver-
densdele, er hverken kulturforskelle eller sprogproble-
mer, mener Louise Vittrup. Det svære er at skulle sige
farvel hele tiden.
”Der er altid nogen, man skal forlade og noget, man
skal efterlade. Tidligere sagde jeg altid, at jeg ville øn-
ske, at jeg kunne tage alle de mennesker, jeg holder af,
putte dem ned i lommen og tage dem med mig. Det kan
jeg faktisk i dag. Både i overført og konkret betydning.”
Eksempler på praktiske værktøjer ved
lange afstande
Google Hangouts er et alternativ til Skype,
hvor op til 9 personer kan tale, spise og spille spil
sammen. Eller bare ’hænge ud’ i hinandens stuer.
Facebook: En hel del peger i retning af, at op
imod en millliard mennesker ikke kan tage helt
fejl…
www.wetransfer.com: Overfør filer på helt op
til 2 gigabyte – superenkelt, gratis og sikkert.
www.teamviewer.com: Når computeren dril-
ler, kan du her give andre adgang til at fixe den
– per fjerndistance.
www.doodle.com: Mange personer kan her
nemt og overskueligt koordinere datoer for næste
fællesbegivenhed m.m.
www.dropbox.com: Her kan I blandt andet
dele dokumenter og fotosamlinger.
www.mindmeister.com: En virtuel ’fælles
projektplatform’, hvor små og store ideer kan
udvikles – i fællesskab.
Instagram: Del dine fotos via mobil eller com-
puter.
Sociale spil: Spil og chat på mobilen med fx
Rumble, Wordfeud og Draw Some.
Instant messaging: Send gratis tekstbeskeder
fra din mobiltelefon (fx www.whatsapp.com). “Min bedstefar har altid været et samlingspunkt
og har stor betydning for familien. Alle i Danmark
samledes hjemme hos min faster, og resten af vores
store familie var med på Skype. Vi sad i stuen eller
oppe ved en af computerne og græd eller talte sam-
men,” fortæller Louise Vittrup.
4 2 D A N E S 3 2 0 1 2
ERIKSHOLM GODS
• Gennemrestaureret liebhavergods• Slottet med sidefløje 755 m2 + 1. sal 426 m2.
Boligareal i alt 1.150 m2 + 755 m2 kælder• 16 funktionær-/udlejningsenheder med høj lejeindtægt• 409 ha velpasset skov med stor vedmasse• Prima alsidig jagt og unikke fiskemuligheder• Et liebhavergods med sjæl og varme• Ingen bopælspligt• Eriksholm Ahvlsgård på 406 ha kan evt. medkøbes
Berg RisagerIndehaverStatsaut. ejd.mæglerTlf. 4020 9322
Nybolig LandbrugBerg RisagerHalsvej 1789310 VodskovTlf. 9892 33229801@nybolig.dk
MedlemsnytMedlemmer flyttet tilAustralien
Svend Aage Andersen, Brighton
Belgien
Ida Jacobsen, Sint-Lambrechts-
Woluwe
Danmark
Allan Alberg, Kalundborg
Lena og Steen Bøge, Gilleleje
Morten Bjerregaard Hansen,
Odense
Torsten M. Hartmann, Holte
Birgit Hjortlund, Hjørring
Henrik B. Johnsen, Ebeltoft
Niels Lilholm, Skælskør
V. & V. Skipper Nielsen, Viby J
Merete Faurby Stengaard,
København K
Frankrig
Birgit Kalvslund Khatib,
Craponne
Dorthe Skovhuus, Toulouse
Holland
Janne Lindberg Mikkelsen, Was-
senaar
Anette Rasmussen, the Haque
Indonesien
Ib Larsen, Jakarta Selatan
Kenya
Kjeld Michael Olsen, Nairobi
Kina
Malene Eriksen og Stig Larsen,
Shanghai
Malaysia
Jens Peter Tang Dalsgaard,
Bayan Lepas
Schweiz
Bent Hjerl Ehrhardt, Luzern
Charlotte Le Fevre, Zürich
Singapore
Kenneth Verner Bøgelund
Olesen, Singapore
Spanien
Lene Leth Nielsen, Marbella
USA
Mette Sykes Bjerregaard, North
Carolina
Kurt Kruhöffer, Florida
Vietnam
Lene Christensen, Ho Chi Minh
City
Østrig
Österreichisch Dänische Gesell-
schaft, Wien
nye medlemmerBahrain
Bettina Frigast la Cour,
Janabiyah
Canada
Nanna Friis Eliuk, Alberta
Astrid Louise Kunzendorf,
Toronto
Klaus Lykke Sindahl,
Saskatchewan
Danmark
Nadia Al-Kabani, Hvidovre
Per Baunsøe, Greve
DIS, København K
Claus Iburg, Århus C
Vivi Havnsø Ingvorsen,
Skodsborg
Vivi og Ole Stokholm Jepsen,
Gilleleje
Charlotte Just, København K
Helle Gross Dyrvig Kærskov,
Varde
Frederik Malthe, Viborg
Stinne Nielsen, Greve
NOV Flexibles, Brøndby
Lena Kronkvist Patterson, Høng
Ulla Gerd Sallaway, København Ø
Michael Strand, København Ø
Flemming Bugge Vegger, Værløse
Vejle Rejser ApS, Vejle
Elfenbenskysten
Per Kronslev, Abijan
Filippinerne
Anders Wibling Hansen, Metro
Manila
Frankrig
Gertrud Therese Roeszler Bos-
erup, Paris
Jannie Vestergaard Martin,
Oullins
Per Vendorf, Rochefort du Gard
Grønland
Vejle Rejser, Nuuk
Holland
Annemette og Lars Kolby,
Leidschendam
Hviderusland
Carsten Skov, Minsk
Indien
Jesper Bergstrøm, Delhi
Steffen Danielsen, Bangalore
VR Voyages and Travel Pvt. Ltd.,
Bangalore
Kenya
Jesper Boll, Nairobi
Kjeld Michael Olsen, Nairobi
Kina
Peter Draminsky, Hong Kong
Christian Havrehed, Shanghai
Lone Plesner Hjerrild,
Hong Kong
Søren Hesselberg Jensen, Beijing
Korea (R.O.K.)
Michael Adsetts Edberg Hansen,
Seoul
Malaysia
Tue Michelsen, Kuala Lumpur
Nepal
Dorthe og Niels Axel, Kathmandu
New Zealand
Kitt Klitgaard Coomber,
Manawatu
Norge
Ole Vinther, Snåsa
Qatar
Jens Kjell Larsen, Doha
Erik Sandal, Doha
Rusland
Jens Perregaard, Moskva
Saudi Arabien
Rikke Deleuran Metzsch, Riyadh
Schweiz
Karina Nicolaisen, Küsnacht
Marian Svenningsen, Oberägeri
Singapore
Christoffer Moltke-Leth,
Singapore
Spanien
Helena Spongenberg, Barcelona
Sydafrika
Eyvind Sigurdur Jonsson,
Sandton
Thailand
Jette Stouby Magnussen,
Bangkok
Jens Nielsen, Bangkok
Tyskland
Karina Fogt Hansen, Rheinland
Pfalz
UAE
Jesper Andersen, Dubai
Therese Hasberg Avril, Dubai
Kasper og Christina Bang, Dubai
Benny Fjordal Bertelsen, Dubai
Bettina Sander Christensen,
Dubai
Brian Wendeh Conrad, Dubai
Karin Kjær Doidge, Abu Dhabi
Nicola Gregory, Dubai
Anita og Poul Hauberg, Abu
Dhabi
Maria Shapiro Higton, Dubai
Betina Kofod-Olsen, Dubai
Thomas Hove Krog, Dubai
Henrik Larsen, Dubai
Helle Nissen Lovato, Dubai
Lulu Brix Mahaini, Dubai
Ulla Larsen Nassif, Dubai
Janus Kjems Nielsen, Dubai
Kim Højvang Nielsen, Dubai
Thomas Ovesen, Dubai
Hanne Kjærgaard Berg Post,
Dubai
Kim Bjerner Rathsack, Dubai
Mark Rosenberg, Dubai
Jesper W. Thomsen, Abu Dhabi
Mette Kjær Thorsen, Dubai
Sarah Loell Vinther, Abu Dhabi
Thomas Wiberg, Dubai
UK England
Lotte Andersen, London
Mads Iversen, London
Iben Millgate, Gillingham
Magnus Michael Søjberg, West
Yorkshire
USA
Karin Attermann, Texas
Camilla Catharina Sturm Byskov,
Maryland
Karin Hundeboll, Washington DC
Mikkel Jensen, Virginia
Frank Wugt Larsen, Washington
DC
Jesper Olsen, North Carolina
Bente Bøge Winston, Montana
Torben Zerlang, Illinois
Vietnam
Franz Jessen, Hanoi
DANES·3juni 2012
MAGASinET FOR DAnSKERE i uDLAnDET
PRIORITY
D A N S K S A M V I R K E
Tema: Forskning
interview: Carlsbergs bestyrelsesformand
Radiostation søger udedanskere
nye regler for nye pas
SuccesDin succes er vores eneste mål. Der er ingen personlige bonusordninger – og det har der i øvrigt aldrig været.
jyskebank.ch/hvorforjbpb
Jyske Bank (Schweiz) AG er et datterselskab af Jyske Bank A/S, CVR-nr. 17616617. Services og produk-ter tilbydes ikke alle, f.eks. ikke til personer med bopæl i Danmark. Jyske Bank (Jyske Bank (Schweiz) AG er under tilsyn af det schweiziske finanstilsyn, FINMA, www.finma.ch
JYSKE BANK (SCHWEIZ) AG • Private Banking Wasserwerkstrasse 12 • Postfach • 8021 ZürichTlf. +41 (0) 44 368 7373 • Fax +41 (0) 44 368 7379 info@jyskebank.ch • www.jyskebank.ch
110121_210x220_Danes_A122ann1DA.indd 1 22-12-2010 11:11:58
Recommended