Dansk som andetsprog

Begrebsafklaring og et blik på sprogets betydning for tosprogede børn

1. Praktiske spørgsmål – studieplan, kopier m.m.

2. Introfilm om danske dialekter 3. Begrebsafklaring 2 og 2 (fang en

makker) + opsamling 4. Gennemgang af teori og begreber 5. Hurtigskrivning med opfølgende

samtale/ diskussion i små grupper 6. Gennemgang af teori og begreber

(fortsat)

Sproglige perspektiver – Hvilke særlige sproglige vanskelligheder har mennesker fra de forskellige lande?

Psykologiske perspektiver – mentale processer, samt indre og ydre faktorer, der påvirker tilegnelsen af andetsproget

Sociologiske og socialpsykologiske perspektiver – holdninger hos den, der lærer til det omkringliggende samfund og samfundets holdning til den der lærer

Pædagogiske perspektiver – klasserumsforskning, hvor der forskes i, hvilke betingelser, metoder og hvilken organisering, der fremmer andetsprogstilegnelsen

Norm om dobbelt etsprogethed Betragtes af mange som den mest ideelle form

for tosprogethed

Individet behersker begge sprog lige godt uafhængigt af kontekst

Norm for integreret tosprogethed Her betragtes sprogene hos den tosprogede ikke

som separate størrelser

Barnet benytter hele sin sproglige kompetence og tilpasser sprogbrugen efter konteksten

Sprogvalg – kompliceret indirekte forhandling samtalepartnere imellem (handler om magt, loyalitet, hensyntagen og status)

Kodeskift – skift imellem sprog inden for samme samtalesekvens eller ytring

Lån – import af et ord fra det ene sprog, hvor ordet integreres lydligt og/eller grammatisk i det andet sprog

Lån og kodeskift er i moderne definitioner for tosprogethed og undervisning i andetsprog anerkendte strategier, der anses som naturlige og legitime. I modsætning hertil står den dobbelte etsprogethed som norm for sprogtilegnelsen

Tosprogethed og identitet hænger sammen – det er dog individuelt og afhængig af en række faktorer, hvordan de hænger sammen:

Personligt forhold til sprogene Samfundets vurdering af de enkelte

sprog (status) engelsk vs. Somali

Emne: En afgørende hændelse i mit liv ”ein entscheidendes Ereignis in meinem Leben” ”A crucial event in my life”

Skriv i 10 min.

Diskussion efterfølgende: Hvad betød det for skriveprocessen, at det foregik på

et fremmedsprog? Hvordan indgik modersmålet i processen? Tænk over sprog, I selv har tilegnet jer, og diskutér

med hinanden, hvilke faktorer der har virket fremmende og hæmmende for processen

Tænk på dig selv som lærer (gerne på konkrete oplevelser fra praktikken): Hvilke udfordringer ser du i forbindelse med arbejdet med tosprogede elever?

Sproget som et system af regler for anvendelsen af sproget – grammatik og syntaks

Sproget som et sæt af symboler med formålet om at studere ordenes betydninger – semantik

Sproget som kommunikationsmiddel i særlige situationer, med særlige deltagere, der har særlige forudsætninger - kontekst

Pointerer grammatikkens rolle i forhold til at ”give ordene og teksterne liv”

Sproget ses som en ressource, ”som vi sprogbrugere vælger elementer fra, når vi skaber tekst.”

Ressource = ordforråd og reglerne for sprogbrug

Valgmulighederne er mangfoldige, og det er ud fra de regler om sprogbrugen (grammatikken) at vi vælger og dermed kan variere vores sprog uendeligt – altså:

Hurra for grammatikken!

Sprogets indretning Sprogets sociale funktioner Sprogets psykologiske funktioner Et helhedssyn på sproget

Den litterære bevidsthed – Marc Turner Hjernen er struktureret narrativt Den narrative kompetence er grundlæggende og

kognitiv – vi organiserer vores liv i narrative strukturer

Denne kompetence omfatter bl.a. evnen til at: (Turner 1996)▪ Kunne forudse og evaluere (konsekvenser)▪ At lægge planer – at forestille sig en narrativ sti ad hvilken

et mål kan opnås▪ At kunne se objekter og begivenheder i små fortællinger ▪ At kunne se enkelte objekters rolle som aktør i

fortællinger ▪ Projektionen – fra en fortælling til en anden fortælling▪ At forstå modsatrettede og komplekse mulige narrative

fremtidige scenarier og handle ud fra dem

Man kan godt have begreb om et fænomen, uden nødvendigvis at have ord for det

Ordene for begreberne er en slags etiketter, disse er knyttet til de forskellige sprog

Formel sproglig viden (leksikalsk, grammatisk, fonetisk, ortografisk)

Sproglig bevidsthed Strategisk kompetence (evnen til at

løse sproglige opgaver og til at omsætte viden til flydende sprogbrug)

Social baggrundsviden Viden om verden Obs. Dialektisk sprogteori