View
57
Download
0
Category
Preview:
DESCRIPTION
Folkeskolen nu og i fremtiden. Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel +4521653793. Torsdag den 24. januar 2013 ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet. - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
Folkeskolen nu og i fremtiden.
Peter Allerup Aarhus Universitetnimmo@dpu.dktel +4521653793
Torsdag den 24. januar 2013 ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet
Foredragsholderen Peter Allerup:
Professor ved Aarhus Universitet i matematisk statistik med anvendelse på pædagogik/psykologi, psykometri Beskæftiget sig med international forskning inden for undervisning, psykologi/pædagogik og psykiatri, bla. ansvarlig for danske del af TIMSS (matematik og naturfag) Har været med til at opbygge det grønlandske trintestsystem og specifikke læseprøver. Tilknyttet Inerisaavik siden midten af 90’erne Er medlem af Grønlands Universitets bestyrelse
I 2013 fylder reformen om folkeskolen (Atuarfitisialak) 10 år – og de første elever, som har gennemført hele sin skolegang efter principperne bag reformen, forlader skolen.
Gjorde vi det rigtige/rigtigt? :• Skulle lærerne fx have haft flere undervisningstimer?• Færre elever i klasserne?• Flere resurser til at håndtere sproglige udfordringer?• Undervisning varetages af linjefagslærere? Af
timelærere?• Kender vi effekten af reformen, målt ved de årlige
trintest? eller skal der introduceres mere testkultur? • Skal vi følge eleverne med tests så der kan udvises
’rettidig omhu’ mht. vejledning ved valg af ungdomsuddannelse?
• ( Grøn farve = Inatsisartutlov nr 15/ 3.dec 2012, § 36)
• Skal Grønland ved siden af de kulturer, som findes i forvejen, også skal have en speciel grønlandsk evalueringskultur?
• Skal Grønland, i stil med mange andre lande, også have en evalueringskultur af international kaliber som fx PISA, TIMSS og PIRLS?
• Kan man på forhånd sige noget om, hvem der vil ende i restgruppen?
• Hvordan finder man ud af hvad der har effekt på eleverne faglige præstationer?
• Kan skolen håndtere den negative sociale arv, og hjælpe politikere med at skabe vilkår for gode læringsmiljøer?
• Sidder de ”knapper” som virker, inden for politikeres rækkevidde?
Seneste skolereform fra 2002 startede august 2003
• klare læringsmål• evaluering og dokumentation med eleven i centrum• ud fra et kulturelt, socialt meningsfyldt og
bæredygtigt grundlag• faglige kurser og forskningsbaseret
udviklingsarbejde• efter ‐ og videreuddannelsen af lærere og ledere• evaluering og dokumentation af folkeskolens
aktiviteter
(nogle)Aktiviteter i forbindelse med reformen
• Indførelse af Grønlandske Trintest• Afprøvning af effektiv pædagogik• Specifik fagevaluering (matematik og
grønlandsk)• Relationer og evalueringer med afsæt i
internationale evalueringsprogrammer (PISA /IEA: TIMSS og PIRLS)
• Evalueringer af lærere- foretaget af Inerisaavik, spec.
Evalueringsafdelingen
Lidt om GrønlandskeTrintest
• Læringsmål, det didaktiske grundlag for konstruktion af opgaver, studeres. Hvilke læringsmål skal med?
• I hvilke fag? (i øjeblikket Mat,Grl,Dan 3. kl og 7. kl + Eng 7. kl)
• Afholdelse af ’Pilot’ (lille antal) og ’Field Trial’ (ca 100 elever)
• Statistisk analyse af svar mht psykometriske egenskaber (kan man ’nøjes’ med at regne pct rigtige ud?)
• Opgaver tages ud (undertiden op til 50%)
• opgaver, der har passeret analyserne, er homogene, sættes ind i opgavehefter – roteret design eller evt ét hefte?
Rammer omkring afholdelsen af Trintests
• Alle elever på 3. og 7. klasse testes
• Opgaverne præsenteres for eleverne på papir
• Der er afsat 1 lektion til besvarelsen
• Der må ikke anvendes hjælpemidler, læreren må ikke hjælpe
Detaljer vedrørende forberedelsen af trintests
• Der er forskel på curricumlum (læringsmål orienterede) opgaver og literacy (kompetence orienterede) opgaver
• DK folkeskoleafgangsprøver, IEA: TIMSS PIRLS, IT adaptive nationale DK tests er alle curriculum orienterede
• PISA er literacy orienteret
Illustration af curriculum
1.”Hvor lang er siden X? Begrund dit svar! 2. ”Er der plads til to rektangler i forlængelse af hinanden (på den smalle led) inden for en 100 meter grænse?”
Illustration af literacy
Er der plads til to rektangler i forlængelse af hinanden (på den smalle led) inden for en 100 meter grænse?”
Nogle overvejelser vedrørende trintests
• Flere fag end Matematik, Grønlandsk, Dansk 3. kl og 7. kl og engelsk 7. kl – og på andre klassetrin? Fx 10. kl ?
• Statistisk analyse af svar mht psykometriske egenskaber (kan man ’nøjes’ med at regne pct rigtige ud?) opgaver, der har passeret analyserne, er homogene
Hvad rapporteres fra trintests?
• Trintestrapporter indeholder– Landsresultat– Kommuneresultat– Skoleresultat– Resultater opdelt på køn, by/bygd og sproglig baggrund, de dygtigste og
de svageste elever
• Årets ’tema’, fx Diskussion af problemet ’er det OK at svare 43% af opgaverne korrekt?
Har eleverne forstået de fire regnereglerne?Hvordan ser den individuelle udvikling ud? (3. klasse => 7. klasse, 7. klasse => 10. klasse) Hvordan ser ’profilerne’ af eleverne ud?
’den negative sociale arv’ – på verdensplan (pisa)
’den negative sociale arv’ – på TIMSS 2011 plan DK
Den negative sociale arv er stærk i Danmark, sammenlignet med niveauet i andre lande: Målt ved den sædvanlige forklaringsgrad er den ca. 12% i matematik og ca. 13% i natur/teknikHvor er Korea?Danmark er blandt de 10 lande, som ligger højest (Sverige med 17% ligger over, Finland og Norge med ca. 7% ligger under).
Socioøk indeks
TIMSS score matematik
’den negative sociale arv’ – på Grønland (matematik)
pct_ri
0.00.10.20.30.40.50.60.70.80.91.0
ESCS
-2 -1 0 1 2 3 4 5 6
fagtrin=MAT3
skoletype byer bygde
’den negative sociale arv’ – svagere i Grønland?Er der andre baggrundsforhold som ’styrer’ præstationerne?
Faste rammer –Meget faste
Faste rammer –IKKE meget faste
At måle færdigheder
TIMSS- og PISA resultater og måles på en særlig Rasch skala: gennemsnit 500spredning 100 => 95% af tallene ligger fra ca. 300 til 700.(500 Timss point svarer til ca. 48% rigtige i matematik ,51% rigtige i natur/teknik)
TRINTEST resultater måles gennem løsningssikkerhed= procent rigtige (antal rigtige / antal passerede) og løsningshastighed= procent nået.
Afgangsprøve resultater måles gennem karakterer
International placering af Danmark mht natur/teknikGiver rangordnind anledning til konkurrence?
Signifikant bedre
Ens med Danmark
Grønland har sammenlignet sig med Danmarks
Via TIMSS prøver, yngstetrin matematik : Danske elever er lidt bedre end grønlandske elever. Grønlandske elever på linje med norske elever
Via Grønlandske Trintest (matematik og engelsk) : Danske elever er lidt bedre end grønlandske elever i matematik og betydeligt bedre i engelsk
Evaluering udført ved hjælp af beskrivelser af præstationen ---fx i matematik
I Danmark ligger 10 % elever over grænsen for ’avanceret præstation’I matematik, internationalt gælder dette 5% af eleverne
I Danmark ligger 3% af eleverne under grænsen for ’dårlig præstation’internationalt gælder dette 10%.
Matematik Procentdel elever over 625 (’godt’)
Procentdel elever under 400 (’skidt’)
Internationalt 5% 10%Danmark 10% 3%Norge 2% 9%Sverige 3% 7%Finland 12% 2%
Naturfag Procentdel elever over 625 (’godt’)
Procentdel elever under 400 (’skidt’)
Internationalt 5% 8%Danmark 8% 5%Norge 1% 8%Sverige 10% 5%Finland 20% 1%
Sammenligninger med de andre nordiske lande mht. elever på avanceret niveau (>625) elever på ’dårligt’ niveau (<400)
I trintest beregnes hyppigheden af ’svage’(<20% rigtigt)og ’stærke’ elever (>80% rigtigt)
Procentfagtrin
DAN3 DAN7 ENG7 GRL3 GRL7 MAT3 MAT7stark stark stark stark stark stark starkhyp hyp hyp hyp hyp hyp hyp
idkomnavn dat
4 13 9 1 9 12 0Qeqqata datnov06datnov07 8 15 7 13 14 15 1datnov08 12 25 18 4 11 10 4datnov09 6 15 12 2 8 11 3datnov10 12 18 8 6 20 8 2
Kujalleq datnov06 7 12 2 5 0 19 4datnov07 14 17 12 2 8 10 6datnov08 6 7 7 2 2 10 2datnov09 25 16 14 15 5 15 2datnov10 9 16 9 4 7 9 4
Qaasuitsup datnov06 4 8 6 4 4 10 3datnov07 3 9 5 4 10 14 3datnov08 5 7 6 9 9 13 3datnov09 8 8 6 8 9 18 3datnov10 10 12 8 3 6 14 4
Sermersooq datnov06 15 26 17 6 2 11 2datnov07 13 29 16 2 5 12 4datnov08 19 26 17 2 3 14 7datnov09 22 25 17 4 5 12 5datnov10 19 25 15 3 1 7 2
Skala gennemsnitTotal matematik 537
Indhold Tal 534 (-)Geometri 548 (+)Data repræsentation 532 (-)
Kognitivt Kendskab 531 (-)Anvendelse 539Ræsonering 543 (+)Skala gennemsnitTotal natur/teknik 528
Indhold Den levende natur 530Fysik 526Geografi 527
Kognitivt Kendskab 524 (-)Anvendelse 532 (+)
Ræsonering 527
Danske elevers styrker og svagheder (+) over gennemsnit. (-) under gennemsnit
Fag Tal geometri
Data Andet Samlet tid
Mat DK 44% 26% 17% 13% 123Int. 51% 23% 14% 12% 178
Biologi Fysik geografiNat DK 35% 23% 30% 12% 62
Int. 38% 25% 23% 13% 93
Samlet undervisningstid og manglende indflydelse på elevpræstationer
Danmark
Antal timer samlet undervisningstid
Matematik præstation Natur/teknik præstation
45 240135 240
BOX plot kasse =50% af obs
Samlet undervisningstid
Danmark
Internationale relationer mht. samlet undervisningstid
TIMSS score natur/teknik TIMSS score matematik
62 123400 400
Der anes en svag stigning i graferne som udtryk for, at store klasser har bedre præsterende elever end små klasser.
Når der tages højde for, at elever fra store klasser i gennemsnit har højere socioøkonomisk niveau, falder tendensen væk. Den negative sociale arv er igen årsag til en klassisk mistolkning i retning af at pege på fordele ved store klasser.
Klassestørrelse og TIMSS præstation
matematikNatur/teknik
klassestørrelse
TIMSS score
30 30
Køn og sproglig baggrund
Fag score Sprog i hjemmet PVmatematik
PVmatematik
PVmatematik
PVnaturfag
PVnaturfag
PVnaturfag
543
514
490
536
495
467
Altid Dansk
Dansk og ikke-Dansk
Aldrig Dansk
Altid Dansk
Dansk og ikke-Dansk
Aldrig Dansk
TIMSS : Der er en lille, statistisk signifikant kønsforskel ved matematik: drenge=540 piger =534 , ingen signifikante kønsforskelle i natur/teknik: drenge=527 piger =529TIMSS: stor forskel på niveauerne mht sproglig baggrund
TRINTEST: Forskelle på niveauerne mht sproglig baggrund dansk, grønlandsk blandet, TRINTEST: små forskelle mht køn
engagement
selvtillid
Kan lide faget
Kan lide faget, selvtillid og engagement
Kan lide faget: Eleverne er meget lidt positive i deres holdning til fagene matematik og naturfag/teknik: Kun 37% af eleverne tilkendegiver, at de ’kan lide matematik’ (10 lande ligger lavere) En andel elever på 21% tilkendegiver, at de ’ikke kan lide matematik’. Tallene for natur/teknik er 44% (8 lande ligger lavere) og 19%
Danske elever ligger dermed ekstremt internationalt.
Det er uden afsmittende virkning på elevernes præstationsniveau om de kan lide faget eller ej!
selvtillid mht. leve op til kravene i faget matematik ligger lavt med kun 30%, der mener at de ’kan klare’ faget (14 lande ligger lavere), mens 19% tilkendegiver, at de ’ikke kan klare faget’ Tilsvarende tal fra natur/teknik er 36%, der ’kan klare faget’ (10 lande ligger lavere end Danmark) og 20%, der mener, at de ’ikke kan klare faget’
Engagement Kun 21% af eleverne forstår formålet med faget matematik, mener, at deres lærer forstår at formidle interessante opgaver, er nem at forstå og kan kalde på elevernes interesse i faget. I natur/teknik: 27% (3 lande ligger lavere, igen Finland)
Kan lide faget, selvtillid og engagement
Forældres interesse elevernes holdning og TIMSS præstationForældre følger med i skolens arbejde og tjekker om eleverne laver deres lektier: 23% af eleverne svarer ’hver dag eller næsten hver dag’ til 4 kernespørgsmål - op til 60% af eleverne har forældres interesse med aktiv medvirken mindst 1-2 gange om ugen i de to fag.
Ca 5% af eleverne svarer, at forældrene højst 1-2 gange om måneden følger med i skolens arbejde/ tjekker lektier
Der er en stærk sammenhæng mellem forældrenes interesse for elevens skolearbejde og elevens egne oplevelser mht. at kunne lide faget, forstå formålet med faget og engagere eleven
elever, der kommer fra hjem med ringe interesse for skolearbejdet hvor eleven selv har ’ringe’ oplevelser
elever der kommer fra interesserede hjem, hvor eleverne selv er interesserede (høj selvtillid, kan lide faget, er engageret)
Denne ’interesserede gruppe’ scorer umiddelbart lidt højere end den ’ikke-interesserede gruppe’. Det var at vente.
Korrigerer man for elevernes socioøkonomiske baggrund forsvinder forskellen (p>0.05)
Man kan derfor konkludere, at hjemlig interesse og elevens egen indstilling (mht kunne lide faget, forstå formålet med faget, engagere sig mv) ikke har afsmittende virkning på elevens præstationsniveau!
P<0.05
Forældres interesse elevernes holdning og TIMSS præstation
Elevernes brug og omfang af lektielæsning
Kompleks sammenhæng mellem lærerens hyppighed ved brug/omfang af lektielæsning og forældres vilje til at afsætte tid hjemme til lektielæsning. (spm c)
I faget matematik (og kun der) ser der ud til at være en signifikant sammenhæng mellem
- lærerens hyppighed ved brug/omfang af lektielæsning - forældres vilje til at afsætte tid hjemme til lektielæsning.
og elevernes præstation i faget. Sammenhængen er ikke specifik – skal analyseres nærmere
Elever, der undervises af lærere med linjefag præsterer signifikant bedre (ca. 10 skalapoint) end elever, der undervises af lærere uden linjefag i det underviste fag; (gælder i både matematik og natur/teknik).
Når man kontrollerer for elevernes socioøkonomiske baggrund udviskes forskellen og betydningen af linjefag falder væk.
Lærere med linjefag i det underviste fag opholder sig på skoler med højere gennemsnitlig socioøkonomisk elev-baggrund (0.07 i matematik, 0.15 i science) end lærere uden linjefag i det underviste fag.
Fordi -- store skoler, som tillader en høj fleksibilitet i allokeringen lærere bag time/fagfordelingen ligger i byerne, hvor det gennemsnitlige socioøkonomiske niveau er relativt højt.
Elever, der undervises af linjefagslærereSkolelærere skal kun undervise i linjefag
OFFENTLIGGJORT 03.12.12 KL. 06:25
Det skal være slut med lærere, der underviser i matematik,
selvom de har dansk som linjefag, mener regeringen.
Forstyrrende elever
62% af lærerne tilkendegiver at de ’i nogen grad’ må leve med, at ’forstyrrende elever’, som begrænser undervisningen.
23% af lærerne mener at være ’meget’ begrænset på grund af forstyrrende elever .
I matematik og natur/teknik udmøntes forskelle i præstationsniveauerne mellem ydergrupperne ’slet ikke støj’ og ’meget støj’ på 25-30 skalapoint.
Man kan altså kort sige, at den støjende og afbrydende adfærd fra eleverne på den ’rå’ skala altså koster 25-30 point. Forskellen er statistisk signifikant for matematiks vedkommende og tæt på signifikans ved natur/teknik.
Danske matematiklæreres undervisningsprofil
1. arbejde med problemer individuelt, men lærerstyret,2. arbejde med problemer i grupper, men lærerstyret,3. arbejde med problemer i grupper uden specifik lærerstyring,
4.gengive regler og algoritmer og 5.komme med uddybende forklaring på svar,
-Den danske undervisningsprofil er ekstrem i international sammenhæng,- - Kun 11 lande skiller sig mere markant ud fra gennemsnittet - især aktiviteterne (3) og (4) fylder relativt mindre hos danske lærere sammenlignet med lærere fra andre lande.
- En analyse af de 5 nævnte faktorers indflydelse på elevpræstationen (i matematik) viser at kun (3) og (4) har signifikant betydning.
Læreres samarbejde, parathed til undervisningen
Danske lærere samarbejder generelt set ikke meget med andre lærere inden for de to fag
Danske lærere føler sig godt fagligt’ godt klædt på’til at undervise i matematik, især a) og b) 93% og 80% ’meget sikker’. Det samme er ikke tilfældet i natur/teknik.
Læreres efteruddannelse
Emne Natur/teknik p-værdi
matematik p-værdiEfterudd? => ja nej ja nej
Indhold 536 525 <0.01 535 536 0.40Pædagogik 534 525 <0.01 537 536 0.64Pensum 529 526 0.08 527 537 0.02
Teknologi 536 526 0.04 532 537 0.18
Evaluering 546 525 <0.01 533 537 0.15Elevbehov 534 525 0.03 536 536 0.73
Virker efterudd?
JA i natur/teknik
– ’p<0.05’
Sammenligning af elever fra private og offentlige skoler (rå gennemsnit af TIMSS scores)
Skoletype/ Timss point
Matematik Natur/teknik
Privat 542 531
Offentlig 536 527
Efter korrektion i forhold til socioøkonomi er niveauforskellene i præstationer ikke signifikant forskellige:
Skoletype/korrigeret mht socioøkonomi
Matematik Natur/teknik
Privat 536.80 523.49
Offentlig 536.17 525.99
Konklusion: Elever fra private skoler præsterer på samme niveau som offentlige
Elevers matematik og natur/teknik præstationer
Socioøkonomi sprog/etnicitet
Elevholdninger: selvtillid kan
lide faget engagement
Hjemmets interesse
følgen med Ramme faktorer
klassestørrelse skolestørrelse undervisningstid
køn
Lærer efterudd
Linjefags lærer
lektier
Hvad ’virker’ ? – dvs. påvirker præstationerne!
Betyder ’kammeratskabseffekten’ noget?Kik på elever der mellem 7. klasse og 10. klasse flytter fra Bygd
til by
Gennemsnitlig
SyvTrinSkala
Ved 10. klasse i
Matematik skrft
10. klasse
byer bygder
SyvTrinSkala/N SyvTrinSkala/N7. klasse
2.30N=354
0.67N=3
byer
bygder1.10
N=69
1.64N=45
TIMSS 2007 TIMSS 2011
Hvad er (så) forklaringen på den positive udvikling fra 2007 til 2011?
+ 14 point i Matematik
+11 point i Natur/teknik
Ned på det didaktiske niveau! Formativ evaluering.
Spm: hvor mange æsker er blevet solgt i løbet af dagen?
Svar1: xxxx - yy ______ zzzzzEt fratræknings stykke
Svar 2 ”jeg tæller de røde streger” – og finder at der er solgt zzzz
Trintest både formativ og normativ evaluering
Rigtigt svar
En tegne- eller regneopgave?
Tegne:
Regne: 4 – 7 - 11 - ? 3 3 3 => 13
Recommended