View
261
Download
1
Category
Preview:
Citation preview
Årsberetning 2010
AquaPlay – seriøst sjovI oktober bød vi 50 nye AquaPunkt-svømmehaller velkommen, så man nu kan vandtræne sine ømme punkter i næsten 100 svømmehaller landet over. Samtidig lancerede vi AquaPlay – en ny træningsserie for børn og andre legesyge sjæle.
Forskningsseminar om forebyggelseGigtforeningen afholder hvert år et forskningsseminar for behandlere i sundhedsvæsenet, hvor ledende forskere fra ind- og udland fortæller om deres aktiviteter og resultater inden for et bestemt område. I 2010 blev deltagerne præsenteret for den nyeste viden inden for forebyggelse.
Foto
: Po
lfot
o -
Mar
io T
rava
ini
Fo
to:
Mic
hael
Ton
sber
gFo
to:
Jesp
er B
alle
by
Foto
: M
ikal
Sch
loss
er
2010 i glimt
Indvielse i SkælskørHendes Majestæt Dron-ningen, Gigtforeningens protektor, blev budt vel-kommen af Izabella Gor-don fra Gigtramte Børns Forældreforening, da Center for Sundhed og Træning i Skælskør den 13. oktober slog dørene op efter en gennemgri-bende til- og ombygning.
På Lolland danser de ZumbaDet frivillige arbejde er i rivende udvikling – med hundred-vis af gode, kloge, sjove og nyttige arrangementer over hele landet. På Lolland satte kredsen en annonce i avisen om Zumba for mennesker med gigt. Kort efter havde de tilmeldinger nok til tre hold i Maribo!
PERSONLIG TRÆNINGINDIVIDUELT TRÆNINGS- OG VEJLEDNINGSPROGRAM
PERSONLIG TRÆNING på Center for Sundhed og Træning er et komprimeret træningsforløb, hvor du får individuel vejledning af kompetente medarbejdere i tværfaglige team.
Individuelle behov = individuelt programDu kan deltage, uanset om du har problemer med ryg, led og muskler eller blot ønsker at forebygge. Vores professionelle behandlere stiller deres enestående faglige kompetencer til din rådighed, og du har mulighed for at få sammensat et individuelt program, som passer til din formåen, dine person-lige ønsker og behov. Vi kalder det intelligent motion. Det er ikke kun kroppen, du træner hos os. I samarbejde med pro-fessionelle fagfolk bliver du også udstyret med viden og metoder til, hvordan du med dine behov og interesser kan fortsætte med at leve et sundt og aktivt liv – også når du kommer hjem.
Det får duTræningen er koncentreret og målrettet. Vi arbejder med dine svageste muskler og led, mens du vedligeholder og styrker resten af kroppen. Din fysiske funktionsevne bliver afprøvet under professionelle forhold, og vi giver dig råd og praktisk vejledning undervejs.
Programmets indhold aftales individuelt, og kan blandt andet omfatte:
• Opfølgning efter ophold på Center for Sundhed og Træning
• Introduktion til nye træningsformer
• Træning før og efter operation
• Dialogbaseret undervisning – fx i smertehåndtering
• Sportsskader
• Ergonomisk vejledning og afprøvning
Vores ydelser skal ses som byggeklodserIkke to mennesker er ens – derfor kan vores programmer kombineres i det uendelige. Varighed aftales individuelt. Ring og hør mere om PERSONLIG TRÆNING, og hvordan vi kan sammensætte et program specielt til dig.
De tre Centre for Sundhed og Træning
Center for Sundhed og Træning i Middelfart: Tlf. 63 40 16 40
Center for Sundhed og Træning i Skælskør: Tlf. 58 19 42 53
Center for Sundhed og Træning i Århus: Tlf. 87 36 19 66
InternatIonalt anerkendt
I 2008 blev Center for Sundhed og
træning certificeret med højeste
udmærkelse af den internationalt
anerkendte akkrediteringsorganisation,
Commission on accreditation of
rehabilitation Facilities (CarF)
www.gigtforeningen.dk
Center for Sundhed og TræningBehandlingsstederne i Skælskør, Middelfart og Aarhus fremstår nu som ét landsdækkende Center for Sundhed og Træning med tre afdelinger og samme gode behandlings-tilbud. I den forbindelse har vi udviklet nyt fælles præ-sentationsmateriale med et selvstændigt grafisk udtryk.
Samarbejde med PensionDanmarkI februar indgik Gigtforeningen et strategisk samarbejde med PensionDanmark. Formålet er dels at hjælpe og rådgive de medlemmer, der døjer med muskel- og skelet-problemer, dels at forebygge nedslidning – for eksempel gennem besøg på virksomheder.
Gigtforeningens årsberetning
2010
Gigtforeningen
Udgivet af:
Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Telefon: 39 77 80 00
www.gigtforeningen.dk
Bestyrelsesformand: Mikael Olufsen
Direktør: Lene Witte
Protektor: Hendes Majestæt Dronningen
Forside: I 2010 blev den gennemgribende til- og ombygning på Center for Sundhed og Træning
i Skælskør afsluttet – blandt andet med et dejligt, nyt varmtvandsbassin med udsigt til parken.
Foto: Ricky John Molloy
Årsberetning 2010 5
Indholdsfortegnelse
Ud til flere .................................................................................................... 6 Forskning ..................................................................................................... 7
Medlemmer .................................................................................................. 11
Kommunikation ............................................................................................ 12 Indsamling ................................................................................................... 15
Kampagner .................................................................................................. 16
Påvirkning og interessevaretagelse .................................................................. 17
Det frivillige arbejde ...................................................................................... 21 Gigtforeningens rådgivning ............................................................................. 23
Gigtforeningens behandlingssteder .................................................................. 24
Økonomi ...................................................................................................... 27 2011: Gigtforeningen fylder 75 ....................................................................... 28
Gigtforeningens strategi 2011-2013 ................................................................. 29
Årsregnskab 2010 ......................................................................................... 31
Repræsentantskabet 2010 .............................................................................. 47 Dronning Ingrids Forskerpris ........................................................................... 51
Medaljer og æresmedlemmer .......................................................................... 52
Vedtægter .................................................................................................... 53 Bilag ........................................................................................................... 57 Bilag 1: Procentuel fordeling af bruttoindtægter og bruttoomkostninger
Bilag 2: Hoved- og nøgletal for behandlingsstederne
Bilag 3: Hoved- og nøgletal samt oversigt over støttede forskningsprojekter
Bilag 4: Kredsenes og diagnosenetværkenes regnskaber
6 Årsberetning 2010
Ud til flere
Gigtforeningens aktiviteter i 2010 ligger i
naturlig forlængelse af de senere års arbejde
– og er samtidig afsæt for vores vision for
de kommende tre år: Vi skal forny forståel-
sen af gigt og være kendt og værdsat af
flere (se side 29-30).
Under overskriften Forebyggelse, som var
hovedtemaet for vores indsats i både 2009
og 2010, har vi vist vores omverden, at my-
ten om gigt som en sygdom, man bare må
lære at leve med, ikke holder. Behandlings-
mulighederne inden for de inflammatoriske
gigtsygdomme er blevet mere effektive, og
når det gælder folkesygdommen slidgigt, har
livsstilsændringer som vægttab og målrettet
træning vist sig at kunne lindre og forebyg-
ge symptomerne hos mange.
Gigtforeningen har med sin betydelige støtte
til forskningen bidraget markant til at skaffe
ny viden, der har ændret behandlingen og
forbedret livskvaliteten for tusinder. Med
AquaPunkt og alle de gode aktiviteter i kred-
sene har vi samtidig givet det enkelte men-
neske mulighed for at handle – og gjort det
synligt for vores omverden, at Gigtforenin-
gen er en del af løsningen på de problemer i
led, ryg og muskler, som 700.000 danskere
lever med. Gigtforeningen er til for alle i
denne gruppe – og jo tættere vi er på dem,
jo mere kan vi gøre for dem.
Derfor har vi i 2010 gjort en ekstra indsats
for at nå ud til flere. Vi har fået flere med-
lemmer, og vores presseindsats har øget
vores synlighed i medierne. Begge dele et
godt afsæt for at få de aktører, der har ind-
flydelse på vores 76.000 medlemmers vilkår
og muligheder, i tale.
De overordnede rammer for det danske so-
cial- og sundhedsvæsen fastlægges af rege-
ring og Folketing. Et konstruktivt samarbej-
de med de relevante ministerier og ordførere
fra både regerings- og oppositionspartier er
derfor afgørende for de aftryk, vi sætter på
dansk politik. Men når beslutningerne skal
føres ud i livet, er det primært i regions-
rådene, på rådhusene og i forvaltningerne,
det foregår. Derfor har vi styrket samarbej-
det med både politikere og sagsbehandlere i
regioner og kommuner, og de oplever i sti-
gende grad Gigtforeningen som en konstruk-
tiv partner, der ikke alene peger på fejl og
mangler, men også er i stand til at levere
kreative og realistiske løsninger.
Hendes Majestæt Dronningen, Gigtforenin-
gens protektor, gjorde os den store ære og
glæde at deltage, da vi den 13. oktober ind-
viede de nye behandlingsfaciliteter på Cen-
ter for Sundhed og Træning i Skælskør.
Samtidig fejrede vi 75-året for centerets
opførelse. Det var her, Gigtforeningen i 1936
blev grundlagt. Markeringen var således en
passende optakt til 2011, hvor foreningen
kan fejre sit 75-års jubilæum - og med de
smukke, nyistandsatte bygninger som ram-
me for festlighederne en påmindelse om, at
75 er ingen alder, når bare man følger med
tiden!
Mikael Olufsen Lene Witte
Bestyrelsesformand Direktør
Årsberetning 2010 7
CIMESTRA blev igangsat af Gigtforeningen i 1999. Projektet har vist, at tidlig diagnose og omgående, konsekvent behandling efter kendte principper markant kan mindske ødelæggelsen af knoglerne ved leddegigt. Det har ændret behand-lingen og fået betydning for tusindvis af gigtpatienter verden over.
Forskning
Gennem betydelig støtte til forskningen er
Gigtforeningen med til at skaffe ny viden om
gigtsygdomme og deres årsager, konse-
kvenser, forebyggelse og behandling. Det
har - navnlig i de senere år - resulteret i
markante fremskridt, som har lettet tilvæ-
relsen for tusinder af gigtpatienter.
Inden for de udbredte degenerative gigtsyg-
domme som for eksempel slidgigt (artrose)
får vi stadig større viden om, hvordan mål-
rettede træningsforløb, vægttab samt bedre
kunstige led og operationsteknikker kan
lindre symptomerne og/eller forebygge for-
værring af ledskader. Gigtforeningen har
bidraget markant til denne nye indsigt gen-
nem etableringen af The Danish Osteoarthri-
tis Research Group (DORG, 2005), en tvær-
gående forskningsindsats for at sikre bedre
forebyggelse og mere effektive behand-
lingsmetoder for mennesker med slidgigt.
Desuden har Gigtforeningen støttet de to
første danske professorater i fysioterapi på
henholdsvis Syddansk Universitet (Ewa
Roos, 2007-2010, hvor professoratet overgik
til Syddansk Universitet) og Bispebjerg Hos-
pital (Peter Magnusson, 2009). Også det har
i høj grad stimuleret udviklingen inden for
området. For eksempel blev Forskningsen-
heden for Muskuloskeletal Funktion og Fy-
sioterapi den 1. januar 2010 en selvstændig
forskningsenhed ved Institut for Idræt og
Biomekanik på Syddansk Universitet med
professor Ewa Roos som forskningsleder.
Målet er at etablere en universitetsbaseret,
langsigtet forskningsindsats inden for det
fysioterapeutiske praksisfelt.
Inden for de inflammatoriske gigtsygdomme
- leddegigt, psoriasisgigt, morbus Bechte-
rew, børneleddegigt m.fl. - er der ligeledes
sket store fremskridt. Den moderne billed-
diagnostik har gjort det muligt at stille diag-
nosen og igangsætte behandlingen langt
tidligere, hvilket har vist sig at have helt
afgørende betydning for sygdomsudviklin-
gen. Også her har Gigtforeningen været
trendsættende, dels gennem finansieringen
af Mikkel Østergaards professorat i billed-
diagnostik (fra 2002 til 2009, hvor professo-
ratet overgik til Københavns Universitet),
dels gennem den store CIMESTRA-
undersøgelse, som vi igangsatte i 1999.
CIMESTRA har dokumenteret, at tidlig og
konsekvent behandling efter traditionelle
principper kan forbedre udsigterne for led-
degigtpatienter ganske betydeligt. Forskerne
er nu i gang med projektets næste fase,
hvor de biologiske lægemidler inddrages i
den tidlige behandling. Forskningsenheden
på Gigthospitalet i Gråsten er blandt de akti-
ve deltagere i dette projekt og i øvrigt en af
frontløberne inden for hurtig diagnosticering
og igangsættelse af behandling ved ledde-
gigt.
Selvom den moderne billeddiagnostik og de
biologiske lægemidler har åbnet for nye og
bedre behandlingsmuligheder, er det vigtigt,
at forskningen i alle aspekter, der vedrører
gigt, fortsat udvikles og støttes. Det gælder
ikke mindst bestræbelserne på at afdække
årsagerne til, at sygdommene opstår og
finde forklaringer på, at inflammatoriske
gigtsygdomme medfører forhøjet risiko for
alvorlige følgesygdomme som åreforkalkning
og blodpropper. Derfor støtter Gigtforenin-
gen blandt andet et nyt professorat på Rigs-
hospitalet, hvor dr.med. Søren Jacobsen
skal stå i spidsen for en stor femårig forsk-
ningsindsats, der netop fokuserer på disse
problemstillinger.
11,4 mio. kr. til forskning
Gigtforeningen har i 2010 uddelt 11,4 mio.
kr. til blandt andet projektstøtte, forsknings-
stipendier og forskerpriser. Støtten er pri-
mært faldet inden for vores tre særlige ind-
satsområder: kronisk leddegigt (reumatoid
artrit), slidgigt (artrose) samt muskelfunkti-
on og fysisk aktivitet.
8 Årsberetning 2010
Gigtforeningen har over de seneste 10 år bidraget til den ikke-kommercielle gigtforskning i Danmark med omkring 100 millioner kroner. I 2010 uddelte vi 11,4 millioner kroner til blandt andet projektstøtte, forskningsstipendier og forskerpriser.
Gigtforeningens projektstøtte dækker kun
undtagelsesvist alle udgifter. Imidlertid er
forskningsrådets kvalitetsvurdering og aner-
kendelse i de relevante forskningsmiljøer et
”blåt stempel” og fungerer dermed som løf-
testang for yderligere bevillinger fra andre
kilder. Det betyder, at værdien af Gigtfor-
eningens støtte er langt højere end det be-
løb, der tildeles i de enkelte tilfælde.
Eksempler på projekter og stipendier
støttet af forskningsrådet
En komplet oversigt findes på side 64-69.
Kronisk leddegigt (reumatoid artrit)
Leddegigt – hvorfor får gravide det bed-
re? Mange kvinder med leddegigt får det
mærkbart bedre under graviditeten,
men desværre vender sygdomsaktivite-
ten tilbage efter fødslen. Hvad skyldes
dette mønster? Det vil en forskergruppe
på Aarhus Universitet i samarbejde med
amerikanske kolleger undersøge. Lykkes
det at finde en forklaring, kan det få be-
tydning for fremtidens behandling af
leddegigt.
Hjerte-kar-sygdomme hos leddegigtpa-
tienter. Flere undersøgelser har vist, at
leddegigtpatienter har omtrent dobbelt
så stor risiko for at udvikle hjerte-kar-
sygdomme som raske. Projektet vil
blandt andet afdække, hvilken betyd-
ning den medicinske behandling har for
udviklingen af disse følgesygdomme
med henblik på at forbedre behandlin-
gen og nedsætte hyppigheden af hjerte-
kar-sygdomme blandt patienter med
leddegigt. Projektet gennemføres på
Gentofte Hospital.
Slidgigt (artrose)
Slidgigt i hofter og knæ – arv eller mil-
jø? Hvorfor er slidgigt i hofter og knæ et
så udbredt problem – og hvorfor udvik-
ler sygdommen sig forskelligt hos mænd
og kvinder? Skyldes det måden, vi lever
på – vores arbejde og livsstil? Eller er
det generne, der afgør, hvem der er
mest udsat? Måske begge dele? Det skal
en stor tvillingeundersøgelse på Odense
Universitetshospital afdække. Projektets
resultater kan få betydning for forståel-
sen af slidgigt i hofte og knæ og dermed
også for mulighederne for at forebygge
sygdommen.
Sygdomsmekanismer ved slidgigt. Ved
slidgigt sker et tab af brusk og knogle-
væv, men samtidig ses også knogletil-
vækst med fortykket knoglevæv og små
knogleudvækster. Kan det skyldes æn-
dringer i blodkarcellernes funktion eller i
de knoglenedbrydende cellers funktion?
Projektet, som gennemføres på Århus
Sygehus, skal bidrage til større indsigt i
sygdomsmekanismerne ved slidgigt med
henblik på udvikling af nye og bedre be-
handlingstilbud.
Muskelfunktion og fysisk aktivitet
Biologisk aldring - effekt af træning.
Hvilken betydning har træning på musk-
lernes celler og dna – og opfører celler-
ne sig ens hos unge og ældre? Formålet
med projektet er at undersøge, om æl-
dre, der har levet et aktivt liv, har beva-
ret muskulaturens stofskiftekapacitet og
antioxidantforsvar, og om dette skyldes
ændringer på dna’et. Projektet gennem-
føres på Københavns Universitet.
Kan træning forebygge knæartrose?
Hver anden patient med en knæskade
udvikler i løbet af 10-15 år slidgigt i
knæet. Forskere på Syddansk Universi-
tet vil undersøge effekten af træning i
forhold til blandt andet smerte, daglig
funktion og udvikling af artrose på me-
niskopererede patienter.
Årsberetning 2010 9
Gigtforeningens studenterpriser blev indstiftet i 2006. Med priserne ønsker vi blandt andet at tiltrække flere medicinstuderende til det reumatologiske speciale.
Forskningsrådet
Professor, dr.med. Jes Brun Lauritzen, Orto-
pædkirurgisk Afdeling, Bispebjerg Hospital
er fratrådt som næstformand, men er fortsat
medlem af forskningsrådet. Ny næstformand
er professor, dr.med. Mikkel Østergaard,
Reumatologisk Afdeling, Hvidovre/Glostrup
Hospital (se listen over samtlige medlemmer
af forskningsrådet på side 47).
Udviklingspuljen
Gigtforeningens udviklingspulje har primært
støttet anvendelsesorienterede og igangsæt-
tende undersøgelser, udredninger og projek-
ter. Puljens midler er i den seneste periode
blevet fordelt med faglig rådgivning fra seni-
orforsker Nina Beyer, Institut for Idrætsme-
dicin på Bispebjerg Hospital, overlæge Jør-
gen Riis Jepsen, Sydvestjysk Sygehus i Es-
bjerg, ledende overlæge, ph.d. Claus Vinther
Nielsen, Afdeling for Klinisk Socialmedicin,
Center for Folkesundhed i Aarhus og psyko-
log Søren Frølich, Herlev Hospital.
I forbindelse med Gigtforeningens strategi-
plan for 2011-2013 er det besluttet, at ud-
viklingspuljen nedlægges med udgangen af
2010. Målet med puljen var at fremme
tværgående, eksperimenterende projekter
med direkte relevans for mennesker med
gigt, men der har været et stadig større
sammenfald mellem ansøgerfeltet til forsk-
ningsrådet og udviklingspuljen.
Eksempel på projekt støttet af udvik-
lingspuljen
En komplet oversigt findes på side 69.
Arbejdsmiljøet for beskæftigede med
leddegigt. Undersøgelsen, som gennem-
føres på Det Nationale Forskningscenter
for Arbejdsmiljø, har til formål at belyse
risikoen for sygefravær, nedsat arbejds-
evne og førtidspensionering blandt ar-
bejdstagere med leddegigt. Desuden
undersøges betydningen af leddegigtens
sværhedsgrad og komplikationer for til-
knytningen til arbejdsmarkedet.
Dronning Ingrids Forskerpris
Dronning Ingrids Forskerpris blev i 2010
givet til professor, overlæge, dr.med.
Michael Kjær, som til daglig er leder af
Institut for Idrætsmedicin ved Ortopæd-
kirurgisk Afdeling, Bispebjerg Hospital.
Prisen på 100.000 kr. blev indstiftet i 1978 i
forbindelse med Dronning Ingrids 25-års
jubilæum som protektor for Gigtforeningen.
Den gives til en markant forskerprofil, som
gennem sin indsats har bidraget til bedre
forebyggelse og behandling af gigt.
Sammen med sin gruppe driver Michael
Kjær internationalt højt estimere forskning i
musklers og seners funktion og udvikler
evidensbaserede øvelsesbehandlinger, hvil-
ket mærkbart har forbedret behandlingen af
svækkede muskler og sener. Michael Kjær er
desuden en efterspurgt foredragsholder ved
udenlandske kongresser, og som engageret
og inspirerende underviser har han været
med til at tiltrække mange unge læger til
det idrætsmedicinske forskningsområde (se
også side 25).
Studenterpriser
Studenterpriserne blev indstiftet i 2006 i
forbindelse med Gigtforeningens 70-års jubi-
læum. Med priserne ønsker vi at motivere og
belønne medicinstuderendes selvstændige
opgaver inden for det reumatologiske områ-
de med det formål at tiltrække flere unge
læger til specialet. Med prisen, som i 2010
blev tildelt 12 unge forskerspirer (se side
68), følger 10.000 kr. Overrækkelsen fandt
sted i forbindelse med Gigtforeningens re-
præsentantskabsmøde i maj 2010.
Mobileprisen
Reumatolog Karen Lisbeth Faarvang modtog
på Gigtforeningens repræsentantskabsmøde
i maj Mobileprisen. Den tildeles hvert år en
10 Årsberetning 2010
Forskning er det område, Gigtforeningens medlemmer interesserer sig allermest for. 700 af dem støtter hver måned dansk gigtforskning med mindst 150 kroner. I GigtForskeren kan de læse om nye projekter og om resultater af igangværende og afsluttede aktiviteter.
person eller et initiativ, som gør livet bedre,
lettere eller rigere for mennesker med gigt.
Karen Lisbeth Faarvang fik prisen for sin
store og vedholdende indsats for at uddanne
patienter og sundhedspersonale på gigtom-
rådet. Hun har været en frontløber for ud-
dannelse af patienter i, hvordan de kan lære
at leve med en gigtsygdom, og hun har sik-
ret, at tusindvis af fysioterapeuter, ergote-
rapeuter og lægestuderende har fået solid
indsigt i diagnosticering og behandling af
gigtsygdomme. Med æren følger en mobile
designet af Flensted Mobiles og 15.000 kr.
Forskningsseminar om forebyggelse af
muskel- og skeletsygdomme
Gigtforeningen har siden 2004 afholdt årlige
forskningsseminarer. Formålet med semina-
rerne er at præsentere den nyeste viden
inden for muskel- og skeletsygdomme, at
tiltrække flere yngre læger til det reumato-
logiske speciale og at fremme forskningen
ved at pege på nye udfordringer og mulig-
heder inden for området.
Temaet for Gigtforeningens forskningssemi-
nar 2010 var Forebyggelse af muskel- og
skeletsygdomme. 130 forskere og fagfolk
deltog i seminaret, hvor danske og skandi-
naviske specialister præsenterede deres
forskning. Deltagerne kunne høre oplæg om
blandt andet forebyggelse af idrætsskader,
tobakkens betydning for udvikling af ledde-
gigt samt træning som forebyggelse og be-
handling af slidgigt.
Forskningsadministration og -formidling
Gigtforeningen har i de senere år effektivise-
ret forskningsadministrationen med indførel-
sen af et digitalt ansøgnings- og afrapporte-
ringssystem kombineret med væsentlige
opstramninger i procedurerne. Desuden har
vi styrket formidlingen og forbedret synlig-
heden af vores forskningsindsats – for ek-
sempel har vi siden 2009 udviklet hjemme-
sidens forskningssider, så man nu følger op
på de støttede projekter og kan læse om
deres resultater. Vi har endvidere opnået en
bedre ekstern mediedækning gennem en
intensiveret presseindsats, og endelig ud-
sender vi to gange om året magasinet
GigtForskeren til omkring 700 medlemmer,
der yder et særligt bidrag til forskningen.
Her kan bidragyderne læse om de projekter,
Gigtforeningen støtter, og om resultater af
igangværende og afsluttede aktiviteter (se
også side 13).
Årsberetning 2010 11
700.000 mennesker i Danmark lever med en sygdom i led, ryg eller muskler. Gigtforeningen er til for dem alle – og jo tættere vi er på dem, jo mere kan vi gøre for dem. Det er derfor, vi gerne vil have flere medlemmer!
Medlemmer
Efter flere år med stabilt medlemstal har vi i
2010 oplevet en mindre stigning, så Gigtfor-
eningen ved udgangen af året havde om-
kring 76.000 medlemmer. Det svarer til en
nettotilgang på 2.000 i forhold til året før.
Der er mange grunde til at glæde sig over
denne udvikling. Først og fremmest er vores
løbende kontakt med medlemmerne gennem
LedSager og andre kommunikationskanaler
med til at sikre, at den viden, vi indsamler
og skaber, kommer ud og gør nytte der,
hvor der er brug for den. Og omvendt er det
tilbagespil, vi får fra vores medlemmer –
blandt andet via rådgivningen og det frivilli-
ge arbejde – med til at holde os på sporet
og a jour i forhold til de problemer og udfor-
dringer, der optager mennesker med gigt. Et
solidt medlemsgrundlag sikrer samtidig det
økonomiske fundament for vores aktiviteter
– og giver vores stemme styrke, når vi over-
for beslutningstagere og andre kæmper for
bedre vilkår for mennesker med gigt.
Fremgangen er resultatet af en intensiv og
målrettet indsats for at tiltrække nye og
fastholde eksisterende medlemmer. Først og
fremmest har vi fokuseret på allerede etab-
lerede relationer – det vil sige mennesker,
der har købt varer, rekvireret gratis materia-
le eller deltaget i vores lotteri. Denne kate-
gori omfatter også tidligere medlemmer, der
af en eller anden grund ikke har fornyet de-
res medlemskab. Inden for denne kategori
har telemarketing vist sig at være yderst
effektiv.
Derudover har vi fortsat fået en del nye
medlemmer gennem eksisterende medlem-
mer. Vi har i den forbindelse revideret vores
member-get-member-koncept, og i slutnin-
gen af året har vi - foreløbigt som en test -
givet medlemmer igennem mere end ti år
mulighed for at forære et gratis medlemskab
væk.
Endelig har vi forsøgt at tiltrække nye med-
lemmer blandt mennesker, der ikke i forve-
jen har nogen relation til foreningen. Det er
blandt andet sket gennem de frivillige, som
har tilbudt nye medlemmer en særlig vel-
komstgave. Desuden betaler PensionDan-
mark et års medlemskab til nye førtidspen-
sionister, der har forladt arbejdsmarkedet på
grund af en gigtsygdom (se også side 17),
ligesom alle gæster på behandlingsstederne
tilbydes et års gratis medlemskab. Endelig
har vi testet sms- og on-line-hvervning af
nye medlemmer.
For fremover at kunne styrke dialogen med
vores medlemmer har vi lige før årsskiftet
initieret en spørgeskemaundersøgelse, der
sendes ud til alle - sammen med den årlige
kontingentbetaling. Her vil vi blandt andet få
kortlagt demografiske faktorer, baggrunden
for medlemskabet og særlige interesse-
områder med det formål bedre at kunne
imødekomme medlemmernes interesser og
behov. Derudover har vi lanceret forskellige
loyalitetsfremmende initiativer, der skal
medvirke til at fastholde interessen for Gigt-
foreningen.
Den 1. juli justerede vi kontingentet, således
at et personligt medlemskab og et hus-
standsmedlemskab nu koster henholdsvis
165 kr. og 250 kr. om året.
12 Årsberetning 2010
Enhver kan gå ind på Gigtforeningens hjemmeside og finde gode råd og effektive øvelser, der lindrer og forebygger ømme punkter og begyndende eller moderat slidgigt. I 2010 steg trafikken på www.gigtforeningen.dk markant.
Kommunikation
Hjemmesiden Flere brugere
Flere og flere søger informationer på Gigt-
foreningens hjemmeside. I 4. kvartal 2010
havde www.gigtforeningen.dk 56.900 unikke
besøgende pr. måned – en markant stigning
i forhold til året før.
Antallet af besøgende stiger blandt andet,
når vi hver tredje uge udsender Gigtforenin-
gens elektroniske nyhedsbrev til omkring
20.000 mailadresser og i forbindelse med
omtale af foreningen i TV, radio og trykte
medier. Men den øgede trafik skyldes også,
at det er lykkedes at opnå større synlighed
på internettet, herunder et godt linksamar-
bejde med andre websites som for eksempel
DR-Sundhed og NetDoktor.
Nye funktioner og nyt indhold
I 2010 lancerede vi 50 nye øvelser på
hjemmesiden. Øvelserne kan lette og fore-
bygge smerter og ubehag i knæ, hofter, ryg,
nakke, skuldre og hænder og er målrettet
mennesker med begyndende eller lettere
besvær i muskler og led. De vises som still-
billeder med øvelsesbeskrivelser og som
korte videoklip med forklarende speak.
Området For kommuner blev introduceret på
hjemmesiden i forbindelse med Kommuner-
nes Landsforenings Sundhedskonference i
januar 2010. Siderne henvender sig først og
fremmest til beslutningstagere og sagsbe-
handlere og omfatter blandt meget andet
konkrete ideer til, hvordan kommunerne kan
forbedre indsatsen inden for fem områder:
forebyggelse, genoptræning, sammenhæn-
gende indsats, gigt og arbejdsliv og tilgæn-
gelighed – samt økonomiske beregninger,
der viser, at indsatsen betaler sig. Lancerin-
gen blev blandt andet omtalt i KL’s magasin,
på www.altinget.dk og www.fysio.dk, og
Gigtforeningen henviser naturligvis til oplys-
ningerne på hjemmesiden i det materiale, vi
løbende sender til kommunerne.
Et andet nyt, selvstændigt menupunkt giver
omfattende information om smertehåndte-
ring og –behandling, forskning og meget
andet. Siderne blev offentliggjort i septem-
ber i forbindelse med temamøderne om
smerter (se side 20).
AquaPunkt har fået sin egen hjemmeside,
www.aqaupunkt.dk, med nyt design og ind-
hold – blandt andet et klikbart danmarks-
kort, hvor man kan finde den nærmeste
AquaPunkt-svømmehal.
En tilsvarende funktion er introduceret under
Lokale aktiviteter. Kortet fungerer her som
et navigationsværktøj, der for eksempel kan
lede brugeren videre til relevante aktiviteter
i lokalområdet.
Vi udvikler løbende nye tests, hvor hjemme-
sidens brugere kan svare på en række
spørgsmål og få udbydende information om
de forskellige emner. Formålet er først og
fremmest at øge bevidstheden om, hvad
gigt er, og åbne brugernes øjne for de sam-
fundsmæssige og personlige omkostninger,
der er forbundet med gigtsygdomme.
Som noget nyt kan man nu beregne sit BMI
(Body Mass Index) på hjemmesiden. Med
funktionen kan man nemt og hurtigt finde
ud af, om man er undervægtig, normalvæg-
tig eller overvægtig. Måleren ledsages af
gode råd og links til relevant indhold på
www.gigtforeningen.dk.
Endelig introducerede vi i december en jule-
kalender på hjemmesiden med dagens jule-
øvelse. Julekalenderen blev eksponeret
bredt på hjemmesiden, via det elektroniske
nyhedsbrev og bannere i udgående mails.
Også DR-Sundhed og NetDoktor linkede til
julekalenderen.
Årsberetning 2010 13
Gigtforeningens medlemsblad, LedSager, udkommer seks gange om året med god og anvendelig information om livet med en gigtsygdom. Det læses hver gang af omkring 125.000 mennesker.
Både nye og eksisterende indholdsområder
opdateres og udvikles løbende, og en fortsat
optimering af sitets placering, når der søges
via søgemaskiner, giver gode resultater.
Medlemsblade og andre udgivelser LedSager
Medlemsbladet LedSager, som udkommer
seks gange om året, har i 2010 fastholdt et
stabilt og tilfredsstillende læsertal på om-
kring 125.000 pr. nummer. Bladet har
blandt andet været præget af Det Globale
Smerte-år med tilbagevendende artikler om
smerter og smertemedicin. Desuden har der
været større reportager fra Gigtforeningens
Center for Sundhed og Træning for at sætte
fokus på de gode aktiviteter, der foregår
her, herunder ikke mindst omtale af de nye
faciliteter i Skælskør (se side 25). Sammen
med LedSager udsendes to gange om året
bladet Rundt om med en oversigt over det
kommende halvårs aktiviteter i kredsene
henholdsvis øst og vest for Lillebælt.
Vi bestræber os på, at LedSager fortsat gi-
ver foreningens medlemmer god og anven-
delig information om livet med en gigtsyg-
dom.
GigtForskeren
GigtForskeren udkommer fortsat to gange
årligt med information om de projekter,
Gigtforeningen har støttet med fokus på
forskning inden for blandt andet inflamma-
toriske gigtsygdomme, slidgigt og muskel-
træning. Magasinet sendes til de ca. 700
bidragydere, der støtter forskningen med et
fast månedligt beløb på mindst 150 kr.
Andre udgivelser
Blandt de nye udgivelser i 2010 er en arve-
brochure, der gør rede for de testations-
muligheder, arveloven åbner for, herunder
hvordan man kan betænke en velgørende
organisation som Gigtforeningen i sit testa-
mente. Desuden har Center for Sundhed og
Træning fået nyt præsentationsmateriale
med et selvstændigt grafisk udtryk. Vi har
derudover produceret en cd om mindfulness
meditation, som blandt andet henvender sig
til mennesker med kroniske smerter (se side
23), og en dvd med øvelser, der styrker
ryggen. Endelig har vi revideret vores hver-
vefolder og en række af vores øvrige gratis-
foldere om varmtvandstræning, forskellige
forebyggende og hensyntagende øvelser mv.
Presse Gigtforeningens presseindsats har i 2010
resulteret i omfattende omtale i landsdæk-
kende, regionale og lokale medier – trykte
såvel som elektroniske. Med afsæt i en ræk-
ke større selvstændige udspil og offensive
tiltag i forhold til den aktuelle mediedags-
orden har vi skabt debat og synlighed om en
lang række problemstillinger, som har be-
tydning for mennesker med gigt.
Blandt de temaer, vi har sat på dagsorde-
nen, er forringelsen af gigtbørns vilkår i for-
bindelse med den nye specialeplan (se også
side 18-19). Dækningen omfattede interview
i TV2 News, indslag i Radioavisen og TVAvi-
sen samt debatindlæg i landsdækkende
(Politiken og Kristeligt Dagblad) og regionale
(Dagbladet Ringkøbing-Skjern) aviser.
Vi opnåede også bred og god omtale af Gigt-
foreningens indsats for at ændre sygedag-
pengesystemet. Mange gigtpatienter lades i
stikken, fordi deres udredningsforløb er så
komplicerede og langvarige, at de når at
miste retten til sygedagpenge og i stedet
henvises til selvforsørgelse eller kontant-
hjælp. Pressedækningen foregik over en
længere periode begyndende i august med
en søndagsartikel i Politiken, dernæst et
indslag med en case i TV2 Øst og politisk
opbakning med en stribe debatindlæg fordelt
over hele landet. Undervejs er der i Folke-
tinget stillet spørgsmål til ministeren, hvor-
efter vi fik bragt et debatindlæg i Politiken
14 Årsberetning 2010
Gigtforeningens synlighed i medierne er i de senere år øget markant. Blandt top-scorerne i 2010 er lanceringen af AquaPunkt i 50 nye svømmehaller – det blev omtalt i omkring 300 artikler samt i TV- og radioindslag.
som kommentar til ministerens svar. Sagen
vil blive fulgt op af yderligere presseinitiati-
ver i det kommende år.
I august har vi - sammen med de øvrige
foreninger i Sammenslutningen af forenings-
ejede ikke-kommercielle specialsygehuse -
sat fokus på de urimeligt lange ventetider på
genoptræning trods ledig kapacitet på for-
eningernes behandlingssteder. Historien blev
som planlagt bragt op til et møde mellem
sammenslutningen og ministeren om samme
sag, og budskabet kunne læses på forsiden
af Kristeligt Dagblad, blev viderebragt af
Ritzau, hittede på over 50 hjemmesider og
fik omtale i både TVAvisen og TV2 Nyheder-
ne. Desuden kommenterede såvel regioner
som minister. TV2 Nyhederne havde en
gigtpatient som case, og historien om hen-
des situation kørte desuden på TV2 News
den følgende dag.
B.T. bragte den 24. september i samarbejde
med Gigtforeningen forsidehistorien Så let
undgår du gigt – stor guide med nemme
øvelser. Temaet omfattede tre sider inde i
bladet - blandt andet med øvelser fra Gigt-
foreningens hjemmeside.
Også pressedækningen af AquaPunkt har
været særdeles tilfredsstillende. I tiden op
til, under og efter lanceringen af konceptet i
yderligere 50 svømmehaller (se side 16)
blev projektet omtalt i ca. 300 artikler i di-
verse aviser, to radioindslag i DR og indslag
i TV2 Syd - og det lykkedes at kommunikere
alle relevante budskaber om forebyggelse,
målgrupper og koncept.
Endelig gav indvielsen af de nye faciliteter
på Center for Sundhed og Træning i Skæl-
skør den 13. oktober rigtig god omtale. Det
skyldes ikke mindst Hendes Majestæt Dron-
ningens deltagelse – 11 forskellige medier
var repræsenteret på dagen, og en presse-
pakke med tekst og billede gav efterfølgen-
de omtale i 29 forskellige medier, herunder
Billed-Bladet og Her & Nu. Overrækkelsen af
Dronning Ingrids Forskerpris samme dag (se
side 9) blev dækket af 47 medier.
Blandt de mange øvrige emner, som Gigt-
foreningen har skabt opmærksomhed om i
pressen, er de lukningstruede varmtvands-
bassiner og geografiske skævheder når det
gælder ventetider og mulighederne for at
blive behandlet med biologisk medicin. Des-
uden har vi løbende kommenteret på verse-
rende politiske sager, herunder behandlings-
garanti, fleksjob, førtidspension og special-
lægeprognose.
Årsberetning 2010 15
Arv er en særdeles vigtig indtægtskilde for Gigtforeningen. De bidrag, vi i åre-nes løb har modtaget fra mennesker, der på et tidspunkt i deres liv har besluttet at betænke Gigtforeningen i deres testamente, har stor betydning for vores arbejde.
Indsamling
Gigtforeningen har i 2010 styrket indsatsen
på indsamlingsområdet. Overskuddet fra
især direct mails og lotterier er således ste-
get markant i forhold til året før. Det har
øget vores indtægter, så vi kan sende flere
midler videre til forskning, oplysningskam-
pagner og andre aktiviteter.
Arv og testamente
Arv er en særdeles vigtig indtægtskilde for
Gigtforeningen. De bidrag, vi i årenes løb
har modtaget fra mennesker, der på et tids-
punkt i deres liv har besluttet at betænke
Gigtforeningen i deres testamente, har stor
betydning for vores arbejde. Med udgivelsen
af den nye arvebrochure (se side 13) har vi
ønsket at gøre medlemmer og andre op-
mærksomme på arvelovens regler, herunder
muligheden for at betænke Gigtforeningen i
sit testamente.
Blandt de øvrige aktiviteter, vi har iværksat
for at styrke Gigtforeningens arveindtægter,
kan nævnes annoncering i relevante medier
og udsendelse af en lille introduktionsfolder
til alle medlemmer i slutningen af året. Des-
uden afholder Gigtforeningens advokat med
jævne mellemrum velbesøgte foredrag om
arveloven i kredsene.
Fonde, offentlige puljer mv.
Bidragene fra private fonde har i de senere
år været kraftigt forøget takket være bety-
delige donationer i forbindelse med til- og
ombygningen på Center for Sundhed og
Træning i Skælskør. I 2010 er der til dette
formål indgået godt 7,6 mio. kr. fra tidligere
modtagne og nye bevillinger.
Derudover har vi modtaget næsten 4 mio.
kr. til definerede formål, heraf godt 900.000
kr. fra offentlige puljer og godt 3 mio. kr. fra
private fonde.
Endelig har vi til Gigtforeningens arbejde
modtaget i alt ca. 750.000 kr., som ikke er
formålsbestemte, fra private fonde.
En liste over de samtlige bevillinger findes
på side 31-32.
16 Årsberetning 2010
AquaPunkt er vandtræning, der virker. I 2010 nåede vi op på i alt 93 AquaPunkt-svømmehaller og introducerede en ny træningsserie for børn og andre legesyge sjæle.
Kampagner
AquaPunkt
AquaPunkt er et gratis træningstilbud alle,
der holder af at komme i svømmehallen.
Konceptet er udviklet på baggrund af Gigt-
foreningens mangeårige erfaringer med
træning i varmt vand for mennesker med
fremskreden gigt. Disse erfaringer er i
AquaPunkt omsat til almindelige svømme-
haller og tilpasset en bredere målgruppe, så
mange flere kan få glæde og gavn af den
gode vandtræning. Projektet gennemføres i
samarbejde med Dansk Svømmebadsteknisk
Forening med støtte fra TrygFonden.
Ved årets begyndelse var AquaPunkt ud-
bredt til i alt 43 svømmehaller. Hver svøm-
mehal er forsynet med en træningsstation
med redskaber og beskrivelser af øvelserne,
foldere mv. Desuden uddannes livredderne
til AquaCoaches, så de kan rådgive svøm-
mehalsbrugerne om øvelserne. I september
gennemførte omkring 200 livreddere fra hele
landet det AMU-certificerede kursusforløb,
og i begyndelsen af oktober kunne vi lancere
AquaPunkt i yderligere 50 svømmehaller.
Samtidig introducerede vi AquaPlay, en ny
øvelsesserie målrettet børn og børnefamilier.
Alle AquaPunkt-svømmehaller modtog i ti-
den op til lanceringen i oktober nyhedsbreve
med forslag til aktiviteter, vejledning i pres-
sehåndtering, fakta-ark til medierne mv. Et
PR-bureau assisterede flere af svømmehal-
lerne med henblik på at tiltrække den lokale
presse, og det lykkedes over al forventning
(se side 14).
AquaCoachenes engagementet er krumtap-
pen i projektets dynamik og forankring. De-
res erfaringer fra svømmehallerne er afgø-
rende for den løbende udvikling af koncep-
tet, som skal sikre, at vi fortsat kan fasthol-
de eksisterende brugere og tiltrække nye.
Intelligent motion
Fra 1. september til 12. oktober satte Gigt-
foreningen igen fokus på ”intelligente” moti-
onsformer, som er effektive og nænsomme
– også når man har problemer i led, ryg
eller muskler. Med den årligt tilbagevenden-
de kampagne ønsker vi at skabe synlighed
og tiltrække nye målgrupper til vores aktivi-
teter ved at sætte fokus på motion, der er
tilpasset den enkeltes livssituation og fysiske
formåen.
Motionskalenderen på hjemmesiden omfat-
tede i år 128 aktiviteter i Gigtforeningens
kredse – blandt andet stavgang, Tai Chi,
Pilates-træning, traveture og foredrag om,
hvordan man kan håndtere sine smerter.
Mange klikkede sig direkte ind på kalende-
ren fra Gigtforeningens elektroniske nyheds-
brev eller bannere på hjemmesiden.
Årsberetning 2010 17
Gigtforeningens politiske arbejde er baseret på solid viden, gode argumenter og kreative, realistiske løsninger. Vi taler for at blive hørt – og for at skabe forandringer.
Påvirkning og interessevaretagelse
Sejr for Sjögren-patienter
Gigtforeningens politiske mærkesager af-
spejler de områder i det danske velfærds-
samfund, hvor der er et stort behov for at
forbedre vilkårene for mennesker med gigt.
Vores mangeårige kamp for at styrke rets-
sikkerheden for patienter med Sjögrens
syndrom er et eksempel på, hvordan vi med
gode argumenter, konkrete løsningsforslag
og ikke mindst vedholdenhed kan komme
igennem med vores krav.
Sjögren-patienter døjer ofte med tandpro-
blemer, og efter sundhedsloven er de beret-
tigede til et særligt tilskud til tandbehand-
ling, hvis de kan dokumentere, at proble-
merne skyldes deres sygdom. Men får man
afslag på sin ansøgning, har man ikke hidtil
kunnet anke afgørelsen. En åbenlys urime-
lighed, der er i strid med gængs forvalt-
ningsskik, og som Gigtforeningen derfor
gang på gang har påpeget i høringssvar, i
breve til ministeriet og gennem vores delta-
gelse i forarbejdet til et nyt patientklagesy-
stem, som blev vedtaget af Folketinget i
juni.
Her lykkedes det omsider at sikre, at patien-
ter med Sjögrens syndrom fremover får mu-
lighed for at klage over regionstandlægernes
afgørelser. Hvilke konsekvenser, det reelt
får, afhænger af den kommende retspraksis,
som vi vil følge tæt.
En anden generel forbedring i forbindelse
med det nye klagesystem er, at alle patien-
ter fra 2011 får mulighed for at få en vurde-
ring af, om det faglige indhold i et behand-
lingsforløb har været kritisabelt. Hidtil har
det kun været muligt at klage over enkelt-
personer, som har været involveret i be-
handlingen. Også det er en vigtig sejr – for
alle patienter i Danmark!
Samarbejde med PensionDanmark
Gigtforeningen og PensionDanmark indgik i
februar 2010 formelt et strategisk samar-
bejde. PensionDanmark administrerer over-
enskomst- og virksomhedsaftalte arbejds-
markedspensioner, sundhedsordninger og
uddannelsesfonde for 570.000 medlemmer i
25.000 private og offentlige virksomhe-
der. Hvert år bliver 1.300 af pensionsselska-
bets medlemmer førtidspensioneret, heraf
40 procent på grund af skader i bevægeap-
paratet. Forekomsten af disse lidelser er
dermed dobbelt så høj som i befolkningen
som helhed. Formålet med samarbejdet er
dels at hjælpe og rådgive de medlemmer,
der døjer med muskel- og skeletproblemer,
dels at forebygge nedslidning.
Samarbejdet har allerede resulteret i flere
konkrete tiltag. For eksempel har Gigtfor-
eningen været til stede med stande og rele-
vant oplysningsmateriale i forbindelse med
kongresser, faglige og andre arrangementer,
og sammen med PensionDanmark har vi
udviklet en publikation med øvelser til tre
særligt udsatte faggrupper: chauffører, fri-
sører og håndværkere. Desuden linkes der
fra PensionDanmarks hjemmeside til de go-
de øvelser på www.gigtforeningen.dk, lige-
som vi underviser i motion og forebyggelse
af nedslidning på en række virksomheder.
Endelig modtager medlemmer af Pension-
Danmark, der får tilkendt førtidspension som
følge af en sygdom i led, ryg eller muskler,
et års betalt medlemskab af Gigtforeningen.
Forløbsprogrammer og rehabilitering
I 2010 har Gigtforeningen fortsat arbejdet
intensivt for at sikre koordinerede og effek-
tive forløbsprogrammer for mennesker med
muskel- og skeletsygdomme. Vi har holdt
møde med indenrigs- og sundhedsministe-
ren, beskæftigelsesministeren og Sundheds-
styrelsen, og der er generelt stor forståelse
18 Årsberetning 2010
I 2012 vil alle kommuner have forløbsprogrammer på gigtområdet.
for behovet. Gigtforeningen afholdt i maj en
konference om rehabilitering, og her slog
indenrigs- og sundhedsministeren fast, at
alle kommuner i 2012 skal have forløbspro-
grammer på gigtområdet. Det er udtryk for,
at de væsentligste nationale aktører på
sundhedsområdet anerkender behovet for
en tværgående, struktureret indsats for
mennesker med muskel- og skeletsygdom-
me. Kommunerne er her en central aktør, og
Gigtforeningen har diskuteret emnet med
flere af dem, ligesom vi har drøftet imple-
menteringen af forløbsprogrammer med
blandt andre Ringsted og Kolding kommu-
ner. Med det nye område, For kommuner,
på vores hjemmeside (se side 12) og et nyt
inspirationskatalog med fem konkrete cases
peger vi på gode og realistiske løsninger på
en række af de udfordringer, kommunerne
står overfor. Desuden er Gigtforeningen gået
aktivt ind i udviklingen af et forløbsprogram
på lænderyg-området i Region Hovedstaden.
Sammen med en stribe andre relevante ak-
tører deltager vi i arbejdsgruppen, hvor vi
repræsenterer patientvinklen.
Også på rehabiliteringsområdet er der behov
for bedre sammenhæng og højere kvalitet.
Rehabiliteringen skal være baseret på den
nyeste viden og bestå af en koordineret ind-
sats, som omfatter hele livssituationen. Det
er ikke nok at behandle symptomerne - man
skal også gøre sig klart, hvordan øvrige for-
hold påvirker funktionsevnen og fokusere på
det, der i det enkelte tilfælde giver mening –
for eksempel ved at involvere flere faggrup-
per og sektorer.
Gigtforeningen ønsker således en klar og
udførlig beskrivelse af det faglige indhold af
rehabiliteringsindsatsen på gigtområdet. Der
er gode initiativer i gang på vores behand-
lingssteder, på sygehusene og i kommuner-
ne, men der mangler faglig enighed om,
hvad det gode rehabiliteringsforløb skal in-
deholde, og hvordan det skal gennemføres i
praksis. Vi efterlyser derfor lederskab fra
indenrigs- og sundhedsministeren og Sund-
hedsstyrelsen i form af klare retningslinjer
for, hvordan mennesker med muskel- og
skeletproblemer skal behandles i det danske
sundhedsvæsen.
Ny specialeplan – en forringelse for
børn med gigt
Sundhedsstyrelsen kom i juni med den en-
delige specialeplan, som træder i kraft pr. 1.
januar 2011. Specialeplanen omfatter blandt
andet børnegigtområdet og har været un-
dervejs i meget lang tid. Gigtforeningen,
Gigtramte Børns Forældreforening og Dansk
Børnereumatologisk Selskab har fulgt arbej-
det med stor bekymring - man vil nemlig
som noget nyt skelne mellem kompliceret og
ikke-kompliceret børneleddegigt og kun give
de dårligste gigtbørn sikkerhed for, at de
kan blive behandlet på en højt specialiseret
børnegigtafdeling på Rigshospitalet eller
Skejby. Det betyder, at mange af de børn,
der er bosiddende i Region Nordjylland, Re-
gion Syddanmark og Region Sjælland, ikke
har adgang til de specialiserede afdelinger.
Vores bekymring for denne udvikling skyl-
des, at børnegigt er meget vanskelig at ud-
rede og behandle - selv for specialister i
børnegigtsygdomme. Det er derfor ikke be-
tryggende, at det fremover i mange tilfælde
vil være de almindelige børneafdelinger, der
skal vurdere, om der er tale om et komplice-
ret eller ikke-kompliceret forløb. Det kan
resultere i langvarige udredningsforløb, for-
kert behandling og varige skader på børne-
nes vækst og funktionsevne - en udvikling,
som kan undgås, hvis børnene diagnostice-
res og sættes i den rette behandling på en
højt specialiseret afdeling.
Undervejs i forløbet har både Gigtforenin-
gen, Gigtramte Børns Forældreforening og
Dansk Børnereumatologisk Selskab rejst
kraftige indvendinger og flere gange hen-
vendt sig direkte til Sundhedsstyrelsen.
Årsberetning 2010 19
I 2010 klagede Gigtforeningen til Folketingets Ombudsmand på vegne af en familie, som ikke kunne komme igennem med deres retmæssige krav om syge-undervisning til deres barn. Familien fik medhold på alle punkter.
Desuden har vi påpeget problemet i et brev
til indenrigs- og sundhedsministeren, som
imidlertid ikke har gjort noget ved sagen.
Der har været god og fyldig presseomtale af
problematikken henover sommeren både i
landsdækkende og lokale medier, og Gigt-
foreningen vil fortsat følge udviklingen nøje.
Tandbehandling til børn med gigt
I Danmark har omkring 1.200 børn op til 16
år børnegigt. Ca. 60 procent har gigtaktivitet
i et eller begge kæbeled, hvilket ofte medfø-
rer vækstforstyrrelser af underkæben. Prin-
cipperne for behandling af gigt i kæbeledde-
ne er kendte og fastlagt af tandlægeskolerne
i Aarhus og København – alligevel er der
stor forskel på de behandlingstilbud, der
gives i henholdsvis Øst- og Vestdanmark. En
undersøgelse, som Gigtforeningen og Gigt-
ramte Børns Forældreforening gennemførte i
2009, bekræfter desværre billedet af diver-
gerende behandlingstilbud, ikke mindst når
det drejer sig om tandregulering.
Den manglende faglige konsensus bidrager
til, at forældrene er meget usikre på, om
deres børn får den korrekte behandling.
Gigtforeningen og Gigtramte Børns Foræl-
dreforening har derfor i 2010 rettet henven-
delse til Sundhedsstyrelsen med en opfor-
dring til, at der udarbejdes nationale kliniske
retningslinjer på området.
Sundhedsstyrelsen har meddelt, at man
afventer de sammenfattende konklusioner
fra et internationalt symposium i Zürich,
som blev afholdt i oktober måned. På denne
baggrund forventes der at kunne udarbejdes
ensartede retningslinjer på området.
Sygeundervisning
Mange børn med gigt må forsømme skolen i
kortere eller længere perioder eller være
fraværende i de første timer på grund stive
og smertefulde led om morgenen. Gigtfor-
eningen og Gigtramte Børns Forældrefor-
ening har i flere år presset på for at sikre, at
børnene får den nødvendige sygeundervis-
ning – ifølge lovgivningen skal skolen nemlig
tilbyde sygeundervisning, hvis et barn for-
sømmer mere end 15 skoledage, uanset om
der er tale om hyppige kortvarige eller ét
langvarigt sygdomsforløb. Alligevel er Gigt-
foreningen og Gigtramte Børns Forældrefor-
ening jævnligt i kontakt med forældre til
børn, som ikke får tilbudt den lovpligtige
sygeundervisning. Mange skoleledere mener
således ikke, at sygeundervisning er skolens
ansvar, og resultatet er, at børnene svigtes,
og deres fremtidige uddannelsesmuligheder
forringes.
Gigtforeningen og Gigtramte Børns Foræl-
dreforening har løbende været i dialog med
Undervisningsministeriet om problemet. På
et møde i december fremlagde vi problemet
for ministeren, som lovede at rejse sagen
over for Kommunernes Landsforening. Det
vil vi naturligvis følge op på.
I 2010 har Gigtforeningen i en konkret sag
klaget til Folketingets Ombudsmand på veg-
ne af en familie, som ikke kunne komme
igennem med deres retmæssige krav om
sygeundervisning til deres barn. I december
gav ombudsmanden familien medhold på
alle punkter og understregede, at skolen
ifølge loven har pligt til at sørge for sygeun-
dervisning til børn, der har været fraværen-
de i mere end 15 dage på grund af sygdom.
Lukningstruede varmtvandsbassiner
I 2009 lukkede en række varmtvandsbassi-
ner på landets sygehuse. Det var en utilsig-
tet følge af strukturreformen, som flyttede
ansvaret for genoptræning fra amterne ud til
kommunerne. Det betød, at sygehusene ikke
længere mente at have behov for varmt-
vandsbassiner til genoptrænings- og rehabi-
literingsformål. Gigtforeningen gennemførte
derfor i 2009 en landsdækkende underskrift-
indsamling mod lukningerne og påpegede
samtidig problemet for de relevante
20 Årsberetning 2010
Hver femte dansker plages af daglige smerter, og langt størstedelen stammer fra muskler og led.
beslutningstagere både nationalt, regionalt
og kommunalt.
Det lykkedes i første omgang at redde nogle
af bassinerne, men i 2010 har Gigtforenin-
gen modtaget 15 nye henvendelser om luk-
ningstruede bassiner. Det berører ca. 1.200
mennesker med gigt og et ukendt antal pa-
tienter med andre kroniske sygdomme. Se-
kretariatet er sammen med de frivillige og
de berørte aftenskoler gået ind i disse lokale
sager, og vi har igen henvendt os til både
sundhedsministeren, regionspolitikerne og
de berørte kommuner, da der ser ud til at
være tale om en generel tendens, som kræ-
ver en politisk reaktion. Gigtforeningen vil
også i det kommende år følge udviklingen
tæt.
Temadage om smerter
Hver femte dansker plages af daglige smer-
ter, og langt størstedelen stammer fra
muskler og led. Kroniske smerter har bety-
delige menneskelige, sociale og samfunds-
mæssige omkostninger, og mange af de
behandlingstilbud, der gives til smertepati-
enter, er ineffektive.
Problemet er globalt - det er baggrunden
for, at The International Association for the
Study of Pain (IASP), en sammenslutning af
smerteforskere og behandlere fra hele ver-
den, udnævnte perioden fra oktober 2009 til
oktober 2010 til Globalt Smerte-år med fo-
kus på muskler og led.
I samarbejde med professor Lars Arendt-
Nielsen fra Aalborg Universitet arrangerede
Gigtforeningen i september i alt fire velbe-
søgte offentlige og faglige temamøder om
emnet i København og Aarhus. Med ud-
gangspunkt i medicinske, fysiologiske og
psykologiske tilgange fortalte eksperter om
den nyeste viden inden for behandlingen af
kroniske smerter, og det stod klart, at der er
behov for en betydeligt mere intensiv og
koordineret indsats på området.
Gigtforeningen arbejder fortsat for bedre
smertebehandling, mere forskning, flere
smertecentre og bedre uddannelse af de
praktiserende læger. Men også blandt
mennesker med gigt er der behov for mere
viden, og vi har derfor etableret et område
om smerter og smertebehandling på hjem-
mesiden (se side 12) og udgivet et hæfte
med resumeer af de faglige indlæg fra
temadagene.
Årsberetning 2010 21
Gigtforeningens 500 frivillige sikrer den nære kontakt til de mennesker, vi kæmper for, og de er gigtsagens øjne, ører og stemme der, hvor livet leves, beslutningerne træffes og fremtiden formes.
Det frivillige arbejde
Gigtforeningens kredse og mange frivillige
arbejder for sagen på utallige måder. De er
med til at præge og ændre dagsordenen for
mennesker med gigt i kommunerne og på
sygehusene, og de arrangerer faglige fore-
drag, forebyggende motionsaktiviteter, soci-
ale sammenkomster og meget andet til glæ-
de og gavn for medlemmer og andre inte-
resserede.
For første gang siden strukturændringerne i
2007 er det i 2010 lykkedes at finde frivillige
til bestyrelserne i samtlige 22 kredse. Sam-
tidig har arbejdet igennem de seneste år
åbnet sig meget, opgaverne er blevet mere
mangfoldige og løses af alle, som kan og har
lyst. Vi har fået flere ”farver på paletten”,
vejen fra idé til handling er blevet kortere,
og det frivillige arbejde er overalt præget af
stor iderigdom og en positiv og engageret
tilgang.
Udvikling af det frivillige arbejde
Gigtsagen har brug for et stærkt frivilligt
netværk, som er godt rustet til at løse de
mange opgaver i lokalsamfund og kommu-
ner. Derfor afholder vi jævnligt kurser i or-
ganisation og ledelse, kommunikation og
politisk arbejde, rekruttering og netværk, og
i 2010 tiltrak de to populære ledelseskurser
Kommunikation samt Dialog og konflikt-
håndtering begge god og engageret delta-
gelse. Kurset for nye frivillige i Gigtforenin-
gen og Gigtforeningens Oplysningskredse
(GOK) blev også gennemført med stor til-
slutning og masser af nye idéer til vores
arbejde - blandt andet om mere brug af de
sociale medier.
I 2009 gennemførte vi sammen med Center
for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsam-
fund på Syddansk Universitet en undersø-
gelse af det frivillige arbejde i Gigtforenin-
gen. Undersøgelsen gav os værdifuld viden
om, hvilke grupper blandt vores medlemmer
der især engagerer sig i det frivillige arbej-
de, og hvad der motiverer dem. Nogle af
resultaterne fra undersøgelsen blev præsen-
teret på en poster på den årlige EULAR-
kongres, som i 2010 blev afholdt i Rom.
Overskriften var: Voluntary work in the
Danish Rheumatism Association: A study on
the extent and importance of volunteering
and potentials for expansion.
Den dynamiske udvikling i det frivillige ar-
bejde har betydet, at vi i 2010 besluttede at
udvide kredssekretariatet med en teamle-
der. Fra marts 2011 vil det således bestå af
fire medarbejdere, som skal understøtte og
udvikle det frivillige arbejde.
Aktiviteter i kredse og lokalgrupper
Både kredse og lokalgrupper har i 2010
gennemført mange – og meget forskellige –
aktiviteter. De annonceres i aktivitetskalen-
deren på www.gigtforeningen.dk samt i det
halvårlige aktivitetsblad Rundt om og spæn-
der fra store faglige arrangementer med
over 100 deltagere til mere uformelle sam-
menkomster for mindre grupper og moti-
onsaktiviteter – ikke mindst i forbindelse
med den tilbagevendende Intelligent moti-
on-kampagne i september/oktober (se side
16). Alle aktiviteter har deres berettigelse –
jo mere forskelligartede de er, jo flere når vi
ud til.
Hvervning af nye medlemmer og synliggø-
relse af Gigtforeningens arbejde er en anden
vigtig del af det frivillige arbejde. Især mu-
ligheden for at tilbyde en særlig velkomst-
gave har været en stor succes - og en god
indgangsvinkel til at komme i kontakt med
potentielle medlemmer.
Diagnosenetværk
Også i de fem landsdækkende diagnosenet-
værk er aktiviteten stigende. Der er særlige
netværk for mennesker med SLE/lupus,
Sjögrens syndrom, Polymyositis/Dermato-
myositis, hypermobilitet og Wegeners
22 Årsberetning 2010
Gigtforeningens Oplysningskredse udgør en væsentlig del af det lokale arbejde. De står blandt andet for træning og undervisning i mere end 100 varmtvandsbassiner landet over.
Granulomatose. En del af dem har haft to
eller flere større arrangementer rundt om i
landet, og SLE-gruppen har deltaget aktivt i
det europæiske arbejde og styrket kommu-
nikationen med medlemmerne gennem et
stærkt netværk, nyhedsbreve og en dyna-
misk hjemmeside.
Gå i gang
Siden 2005 har Gigtforeningen sammen med
Kræftens Bekæmpelse, DGI og TrygFonden
under overskriften Gå i gang udviklet
idrætstilbud til inaktive voksne og menne-
sker med kroniske sygdomme. Projektet har
været en stor succes og havde ved sin af-
slutning i 2010 tilbud i 64 byer med i alt 252
hold og ca. 5.000 deltagere. Tilbuddene om-
fatter 35 forskellige aktiviteter arrangeret af
mere end 100 frivillige i lokale styregrupper.
Det er lykkedes at sikre en solid forankring
af aktiviteterne - alle har således ønsket at
fortsætte tilbuddene efter projektets afslut-
ning.
Nye idéer og fortsatte kampe i GOK
Gigtforeningens Oplysningskredse (GOK)
omfatter omkring 40 selvstændige forenin-
ger, som udgør en væsentlig del af det loka-
le arbejde. Deres aktiviteter hører under
Folkeoplysningsloven og omfatter først og
fremmest motionstilbud til mennesker med
gigt. I 2010 har aktivitetsniveauet igen væ-
ret højt med ca. 17.000 undervisningstimer
primært i varmtvandstræning.
Som noget nyt gennemførte vi i 2010 et
instruktørkursus i holdundervisning af men-
nesker med rygproblemer – et tilbud, som er
kommet for at blive. Desuden afholdt vi tre
inspirationskurser for eksisterende instruktø-
rer samt det årligt tilbagevendende grund-
kursus i bassinundervisning for nye instruk-
tører.
Den årlige GOK-konference bød på gode nye
idéer fra deltagerne – blandt andet planlæg-
ger vi sammen med Dansk Oplysnings For-
bund at afholde tre regionale temadage i
2011.
Lokalt kæmpes der stadig mod lukningen af
varmtvandsbassiner (se også side 19-20).
Frivillige fra både GOK og kredsene har gen-
nem mødeaktivitet, underskriftindsamlinger
og skriftlige henvendelser til kommunerne
været engageret i at sikre bassinernes frem-
tid, og flere steder er det lykkedes at forhin-
dre eller i hvert fald udskyde lukninger. Men
problemet er stadig påtrængende mange
steder og kræver fortsat stor bevågenhed.
Årsberetning 2010 23
En ekstern undersøgelse viser, at 98-99 procent af rådgivningens brugere føler sig lyttet til, oplever at der er god tid til samtalen, og at der udvises interesse, ven-lighed og forståelse for deres situation.
Gigtforeningens rådgivning
Gigtforeningens rådgivning, som i 2010
kunne fejre 15-års jubilæum, er gratis og
åben for alle. Det tværfaglige team omfatter
en socialrådgiver, en fysioterapeut, en ergo-
terapeut, en psykolog, en kostvejleder og en
advokat. Desuden er tilknyttet en lægefaglig
konsulent med speciale i reumatologi.
I 2010 tog rådgivningen imod 6.700 hen-
vendelser via telefon, online-brevkasse mv.
- et fald på ca. 800 i forhold til året før.
Samtidig har de spørgsmål, som brugerne
stiller, skiftet karakter. Fra tidligere primært
at dreje sig om eksakte oplysninger om gigt,
omhandler de i stigende grad mere personli-
ge spørgsmål om at leve et aktivt liv med
gigt.
Rådgivningens socialrådgiver har også i
2010 været beskikket medlem af Ankesty-
relsens Beskæftigelsesudvalg, og teamets
fysioterapeut og psykolog har sideløbende
med de daglige samtaler og besvarelser i
rådgivningen været engageret i en række
andre opgaver. Gigtforeningens psykolog
har således udviklet nye metoder til håndte-
ring af kroniske smerter - især har der væ-
ret stor interesse for terapeutiske gruppe-
samtaler og kurser i mindfulness meditation.
I forlængelse heraf har vi derfor produceret
en cd med mindfulness-øvelser, som fra
begyndelsen af 2011 kan købes i Gigtfor-
eningens butik.
Fysioterapeuten har blandt andet udviklet
nye øvelser til Gigtforeningens hjemmeside
(se side 12) og arbejdet med et omfattende
projekt om fødder med gigt til hjemmesiden
med henblik på lancering i begyndelsen af
2011. Her samler vi informationer fra en
række specialister om de hyppigste gigtlidel-
ser i foden med udførlige beskrivelser af
tiltag, der kan afhjælpe generne.
Endelig har teamets ergoterapeut deltaget i
udviklingen af en kuffert med forskellige
typer emballage, som besøgende til kredse-
nes arrangementer kan afprøve og bedøm-
me. Formålet er at indsamle informationer
og konkrete erfaringer om tilgængelighed til
brug i Gigtforeningens fortsatte indsats for
at sikre ordentlig emballage for alle.
Brugerundersøgelse
I 2010 afsluttede vi en ekstern undersøgelse
af brugernes tilfredshed med rådgivningen.
Den blev gennemført af Enheden for Bruger-
undersøgelser, et videncenter for patientop-
levet kvalitet i Region Hovedstaden, og vi-
ste, at 98 procent havde et positivt indtryk
af telefonrådgivningen. Brugerne føler gene-
relt, at de får svar på deres spørgsmål, og
informationen er både anvendelig, fyldestgø-
rende og troværdig. 98-99 procent angiver,
at de føler sig lyttet til, at der er god tid til
samtalen, og at der udvises interesse, ven-
lighed og forståelse for deres situation.
24 Årsberetning 2010
En ekstern undersøgelse af behandlingseffekten på Center for Sundhed og Træning i Skælskør, Middelfart og Aarhus viser, at langt de fleste patienter oplever en signifikant bedring under opholdet.
Gigtforeningens behandlingssteder
Center for Sundhed og Træning Ny strategi
Gigtforeningens Center for Sundhed og Træ-
ning i Skælskør, Middelfart og Aarhus har i
2010 udviklet en ny strategi, som blev ved-
taget af bestyrelsen i slutningen af året. Den
skal styrke behandlingen gennem investe-
ringer i udvikling af viden og nye produkter.
Investeringerne finansieres gennem effekti-
visering af drift og arbejdsgange, så vi frigør
de økonomiske og personalemæssige res-
sourcer, der skal til for at skabe den nød-
vendige udvikling. Stordriftsfordele skal af-
dækkes og den interne og eksterne viden-
deling styrkes og formaliseres.
Strategien skal bidrage til, at vi fremover
kan tiltrække flere patienter, således at ka-
paciteten på centrene udnyttes bedre. Det
sker blandt andet gennem udvikling af nye
og fleksible tilbud samt målrettet kommuni-
kation til private, virksomheder og andre
potentielle modtagere af centrenes ydelser.
Tilbuddene omfatter et facetteret udvalg af
trænings- og behandlingsophold såvel som
udgående konsulentbistand til for eksempel
virksomheder.
I fremtiden vil centrene fremstå som ét
landsdækkende Center for Sundhed og Træ-
ning med afdelinger i Skælskør, Middelfart
og Aarhus. Rehabiliterings-, genoptrænings-
og andre tilbud er harmoniseret, så alle af-
delinger udbyder de samme produkter. I den
forbindelse er der udarbejdet nyt fælles
præsentationsmateriale med et selvstændigt
grafisk udtryk, og centrene er i 2010 blevet
markedsført i Gigtforeningens egne publika-
tioner og i eksterne medier – herunder TV-
stationen DK4, sundhedsmagasinerne RASK
og Helse samt landsdækkende dagblade.
23 millioner til renovering
I 2009 lykkedes det Gigtforeningen og seks
andre sygdomsbekæmpende organisationer
at sikre 100 millioner kr. på finansloven til
renovering af de foreningsejede sygehuse,
som er omfattet af Sundhedslovens §79,
stk. 2. For Gigtforeningens vedkommende
omfatter det Center for Sundhed og Træning
i Skælskør, Middelfart og Aarhus. Pengene
blev udmøntet i 2010, og centrene modtog
tilsammen 23 millioner kr. til forbedring af
de fysiske rammer. Dertil kommer en egen-
finansiering på 20 procent, som er en forud-
sætning for at få del i puljen. Midlerne går
blandt andet til modernisering af patientvæ-
relser, udskiftning af vinduer, maling, nye
kloaker og dræn mv. Arbejdet er så småt
gået i gang og fortsætter i det nye år.
Måling af behandlingseffekten: bedre
funktion og højere livskvalitet
Centrene indledte i 2008 en løbende opfølg-
ning på patienter henholdsvis 3, 6 og 12
måneder efter udskrivelsen med henblik på
at dokumentere den langsigtede effekt af
behandlingen. Projektet blev afsluttet i
2009, og i 2010 forelå analysen, som er
gennemført i samarbejde med Enheden for
Brugerundersøgelser, et videncenter for pa-
tientoplevet kvalitet i Region Hovedstaden.
Sammenfattende oplever langt de fleste en
signifikant bedring under opholdet, især de
patienter, der på indlæggelsestidspunktet
vurderer deres fysiske og/eller psykiske hel-
bred som dårligt. Patienterne oplever, at den
positive effekt holder – også i det lange løb:
Evnen til at overkomme de daglige gøremål
er stadig forbedret 12 måneder efter ophol-
det, de har fortsat færre smerter og er i det
hele taget mindre begrænsede i deres hver-
dag. De har fået mere energi, og deres fysi-
ske og sociale funktionsniveau er stadig
markant bedre. Også patienter, der ved ind-
læggelsen vurderer deres helbred som mid-
del, opnår en signifikant forbedring under
opholdet, og selvom effekten aftager, føler
de sig stadig efter 12 måneder bedre rustet
til at klare de daglige gøremål.
Årsberetning 2010 25
Den 13. oktober kunne vi indvie de nye behandlingsfaciliteter på Center for Sundhed og Træning i Skælskør efter en omfattende til- og ombygning. Ved samme lejlighed markerede vi 75-året for centerets opførelse.
Akkreditering efter DDKM
Centrene har i 2010 forberedt sig på den
survey, der i 2011 forhåbentlig vil føre til, at
de kan akkrediteres efter Den Danske Kvali-
tetsmodel (DDKM). Det er et nationalt og
tværgående kvalitetsudviklingssystem for
sundhedsvæsenet, der udvikles i et samar-
bejde mellem stat, regioner, kommuner og
erhvervsliv. Målet er blandt andet at fremme
samarbejde mellem sektorerne, skabe bedre
og mere sammenhængende patientforløb og
løbende kvalitetsudvikling og at forebygge
fejl. Centrene blev i 2008 akkrediteret af den
uafhængige amerikanske certificeringsorga-
nisation CARF for tre år.
Indvielse og jubilæum i Skælskør
Den 13. oktober kunne vi indvie de nye be-
handlingsfaciliteter på Center for Sundhed og
Træning i Skælskør efter en omfattende til-
og ombygning. Samtidig markerede vi cente-
rets 75-års jubilæum, og Hendes Majestæt
Dronningen, Gigtforeningens protektor, gjor-
de os den store ære og glæde at deltage.
Blandt deltagere var også repræsentanter for
en række af de fonde, der har støttet projek-
tet, samt medlemmer af Gigtforeningens
bestyrelse og repræsentantskab. Dagen bød
på opvisning fra Susanne Heerings balletsko-
le, og Hendes Majestæt Dronningen modtog
ved samme lejlighed Gigtforeningens gave i
anledning af 70-årsfødselsdagen tidligere på
året: en festforelæsning ved årets modtager
af Dronning Ingrids Forskerpris, professor,
dr.med. Michael Kjær, om Kroppen i bevæ-
gelse – fra barndom til sund aldring.
Ved indvielsen fik gæsterne desuden mulig-
hed for at beundre to nye keramiske relieffer
i foyeren foran træningscenteret. Reliefferne
er udført af billedkunstneren Maja Lisa En-
gelhardt specielt til vores center i Skælskør,
som kunstneren har en særlig veneration for.
Nye og fortsatte samarbejdsaftaler i
Skælskør
I 2010 indgik Center for Sundhed og Træning
i Skælskør en samarbejdsaftale med Idræts-
medicinsk Institut på Bispebjerg Hospital.
Aftalen omfatter blandt andet ansættelse af
en postdoc fysioterapeut, som skal gennem-
føre forskningsprojekter, primært inden for
slidgigt og degenerativ rygsygdom. Projek-
terne skal fokusere på effekten af træningen
i forhold til opholdets varighed og patientens
motivation, læringsevne mv.
Der er i satspuljen afsat 12,8 millioner kr. til
udvikling af ny viden om specialiserede reha-
biliteringstilbud til parkinsonpatienter. Center
for Sundhed og Træning i Skælskør og Vejle
Fjord Neurocenter skal i de kommende fire år
sammen med Parkinsonforeningen udvikle,
gennemføre og evaluere rehabiliteringsind-
satser til parkinsonpatienter. Tilbuddet skal
bidrage til en forbedret fysisk og mental hel-
bredstilstand og dermed højere livskvalitet.
Patienten får således større viden om sin
sygdom og forståelse for, hvad hun/han selv
kan gøre for at dæmpe symptomudviklingen,
herunder redskaber og forslag til, hvordan
sygdommen kan håndteres i hverdagen.
Samarbejdsaftalen med Slagelse Kommune
om vederlagsfri fysioterapi på hold fortsatte
uændret i 2010. Som led i kommunens ind-
sats for sygemeldte har centeret desuden
udviklet et kursusforløb, som skal styrke
borgernes ressourcer under sygemeldingen.
Der er også indgået en rammeaftale om te-
rapeutisk vejledning til borgere med en kro-
nisk sygdom, og endelig deltager centeret
som testvirksomhed i et nyt kvalitetskoncept
om virksomhedspraktik og løntilskudsansæt-
telser med det formål at styrke kvaliteten af
kommunens aktiveringstilbud.
Kong Christian X’s Gigthospital I 2010 har Kong Christian X’s Gigthospital i
Gråsten fortsat arbejdet med implementerin-
gen af en ny organisationsudviklingsplan - en
proces, som blev påbegyndt i december
2009. Ændringerne har blandt andet givet
bedre supervision og større kontinuitet i be-
handlingen.
26 Årsberetning 2010
I december 2010 blev Kong Christian X’s Gigthospital i Gråsten kåret som Bedst til reumatologi blandt alle mindre sygehuse i Danmark.
I juni var hospitalet igennem en akkredite-
ring efter Den Danske Kvalitetsmodel. Afgø-
relsen forelå ikke ved årets afslutning, men
surveyholdet har indstillet hospitalet til ak-
kreditering med bemærkning. I forbindelse
med akkrediteringen har hospitalet revideret
sit virksomhedsgrundlag og opsat politikker,
mål og handleplaner, så de matcher kravene
i Den Danske Kvalitetsmodel. Det er sket i et
tæt samarbejde mellem hospitalets medar-
bejdere og ledelse.
I slutningen af året er der på hospitalets
grund opsat en pavillon på godt 400 m2.
Pavillonen, der skal afhjælpe hospitalets
pladsmæssige problemer, vil fra begyndelsen
af 2011 blive anvendt som ambulatorium
med undersøgelses-, behandlings- og ultra-
lydsrum, kontorer, venteareal mv.
I december 2010 blev hospitalet kåret som
Bedst til reumatologi blandt alle mindre sy-
gehuse i Danmark. Bag kåringen stod Da-
gens Medicin, og førstepladsen var baseret
på data om hospitalernes kvalitet og 70.000
stemmer fra sundhedsprofessionelle.
Den endelige digitalisering af røntgenudsty-
ret er igangsat sidst på året, og hospitalet
forventer at fuldføre processen i løbet af før-
ste kvartal 2011. De digitale billeder har en
højere kvalitet og kan manipuleres, så det
centrale element i undersøgelsen fremstår
særligt tydeligt. Desuden udsættes både
patienter og personale for mindre stråling, og
udvekslingen med andre hospitaler og insti-
tutioner, der er i besiddelse af tilsvarende
udstyr, kan foregå elektronisk. Overgangen
til digital teknik er således et fremskridt, som
i høj grad gavner patienterne gennem for-
bedring og effektivisering af deres undersø-
gelsesforløb, diagnosticering og behandling.
Hospitalschefen meddelte i efteråret 2010, at
han ønsker at fratræde sin stilling i begyn-
delsen af 2011. Gigtforeningen har derfor
indledt en rekrutteringsproces, så vi kan an-
sætte en ny hospitalschef i det nye år.
Forskning
Den Fokuserede Forskningsenhed i Reumato-
logi har eksisteret siden 2006 som et samar-
bejde mellem Gigtforeningen, Kong Christian
X’s Gigthospital, Sygehus Sønderjylland og
Syddansk Universitet. Dette samarbejde fort-
sætter i yderligere seks år, idet professoratet
netop er blevet forlænget.
Forskningsindsatsen har i 2010 taget ud-
gangspunkt i to store gigtsygdomme: ledde-
gigt og hvirvelsøjlegigt. Forskningen foregår i
samarbejde med en række sygehuse og
kommuner i Danmark, forskningsgrupper ved
tre danske universiteter og forskere i Tysk-
land, Holland, Sverige og Norge. I 2010 har
Gigthospitalet bidraget til 16 videnskabelige
arbejder, to læger har forsvaret deres ph.d.-
afhandlinger ved henholdsvis Syddansk og
Københavns Universitet, og forskerne har
holdt foredrag om deres resultater ved mø-
der og kongresser i Danmark, Sverige, Tysk-
land, Italien og USA.
De vigtigste resultater omfatter:
Udvikling af metoder til tidlig afklaring og
behandling af nyudviklet leddegigt
Betydningen af tidlig behandling af ny-
udviklet leddegigt
Værdien af en tværfaglig indsats omkring
behandling af leddegigt
Udvikling af uddannelsesprogrammer til
patienter med leddegigt
Forbedring af ambulant kontrol af patien-
ter med leddegigt.
Resultaterne af denne forskning har allerede
forbedret behandlingen af patienter med
leddegigt på gigthospitalet i Gråsten og en
række andre gigtafdelinger i Danmark.
Forskningsenheden har i 2010 modtaget be-
villinger fra Fabrikant Mads Clausens Fond,
Region Syddanmark, Sønderborg Kommune
og Sygehus Sønderjylland.
Årsberetning 2010 27
Gigtforeningens administrationsomkostninger har i en årrække ligget på omkring 5 procent.
Økonomi
Gigtforeningens årsregnskab i 2010 viser et
overskud på 576.000 kr. mod 228.000 kr. i
2009.
Bruttoindtægter
De samlede bruttoindtægter faldt med 1,7
procent til 206,6 mio. kr. mod 210,2 mio.
kr. i 2009. Det skyldes, at vi i 2009 modtog
27,5 mio. kr. til byggeriet på Center for
Sundhed og Træning, Skælskør – i 2010,
hvor projektet blev færdiggjort, modtog vi
7,7 mio. kr. Indtægterne fra ophold på gigt-
hospitalet og de tre centre for sundhed og
træning steg med 4,3 procent til 136,6 mio.
kr. Bidrag er steget med 20,4 procent til
11,8 mio. kr. Stigningen kan tilskrives en
styrket indsats på indsamlingsområdet.
Igen i år er Gigtforeningen blevet begunsti-
get med arvebeløb. Arvebeløbene steg med
7,2 mio. kr. til 25,7 mio. kr.
De finansielle poster
De finansielle poster er faldet med 2,9 mio.
kr. til 2,9 mio. kr. De finansielle poster var i
2009 påvirket af positive kursreguleringer
på 2,3 mio. kr. I 2010 er tallet kun 0,2
mio. kr.
Administrationsprocent
Gigtforeningens administrationsomkostnin-
ger er fortsat lave. Omkostningerne er ste-
get i forhold til sidste år, men administra-
tionsprocenten er fortsat 5.
Balancen
Den samlede balancesum er steget med
14,9 mio. kr. til 172,1 mio. kr. Anlægsakti-
verne steg med 5,9 mio. kr. til 66,8 mio. kr.
som følge af den nu afsluttede ombygning
på Center for Sundhed og Træning, Skæl-
skør, samt pavillonprojektet på Kong Chri-
stian X’s Gigthospital. Omsætningsaktiverne
faldt med 9,0 mio. kr. til 105,3 mio. kr.,
samtidig med at den kortfristede gæld er
steget med 7,9 mio. kr. til 59,1 mio. kr.
Egenkapitalen er forøget med årets resultat
og udgør pr. 31. december 2010 91,2 mio.
kr. Fordelingen af bruttoindtægter og brut-
toudgifter fremgår af bilag 1.
28 Årsberetning 2010
Den 17. november 2011 er det 75 år siden, Gigtforeningen blev stiftet. Det
skete på Gigtsanatoriet i Skælskør – i dag kendt som Center for Sundhed og
Træning.
2011: Gigtforeningen fylder 75
Den 17. november 2011 er det 75 år siden,
Gigtforeningen blev stiftet. Det fejrer vi i det
kommende år med en stribe aktiviteter, som
tager afsæt i vores vision.
Større synlighed er forudsætningen for, at vi
kan nå dette mål. Derfor vil vores omverden
møde Gigtforeningen i sammenhænge, hvor
vi ikke tidligere har været bredt profileret,
og hvor vi har mulighed for at nå ud til end-
nu flere af de 700.000 mennesker i Dan-
mark, der har ondt i led, ryg eller muskler.
Målet er, at de skal lære Gigtforeningen at
kende som en del af løsningen og opleve, at
de hos os kan få viden og værktøjer til at
bevare livskvaliteten.
Krumtappen i aktiviteterne er forebyggelse.
De raske skal vide, hvordan de bevarer det
gode helbred, og de mange, der har begyn-
dende eller fremskreden gigt, skal have de
bedst tænkelige muligheder for at bremse
sygdomsudviklingen, lindre smerterne og
leve et godt og aktivt liv - uanset om midlet
er målrettet træning og livsstilsændringer,
bedre medicinsk behandling eller operative
indgreb - eller rådgivning om smertehåndte-
ring, hjælpemidler og sociale rettigheder.
Jubilæumsåret vil blive markeret på mange
niveauer: fra massekommunikation og moti-
onsarrangementer til jubilæumsforedrag i
Gigtforeningens kredse, forskning i forebyg-
gelse - og fest og farver.
Gigt på mærkerne
I 2011 støtter Post Danmarks velgørenheds-
frimærke Gigtforeningen. Det en stor glæde,
fordi vi med de mange ekstra 50-ører, som
hvert frimærke repræsenterer, kan sætte
endnu flere gode aktiviteter i gang - og fordi
samarbejdet med Post Danmark giver os
mulighed for at komme bredt ud med vores
budskab: At 1 ud af 8 har gigt, og at Gigt-
foreningen gør noget ved det. Udover den
synlighed selve frimærket giver os, vil post-
huse og postbutikker landet over bakke
kampagnen op med plakater, gratis foldere
med nyttige og relevante informationer og
meget andet.
Valgår
2011 er valgår – det betyder valgkamp, og-
så i Gigtforeningen. Vi skal sikre sagen en
fremtrædende plads i både politikernes og
vælgernes bevidsthed, så de problemer og
udfordringer, mennesker med gigt må slås
med, bliver kommunikeret klart – og får en
fremtrædende plads på dagsordenen i det
nye Folketing.
Årsberetning 2010 29
Gigtforeningens vision for 2011-2013: Vi skal forny forståelsen af gigt og
være kendt og værdsat af flere.
Gigtforeningens strategi 2011-2013
Gigtforeningens bestyrelse vedtog ved ud-
gangen af 2010 en strategi for foreningens
arbejde frem til 2013. Visionen for Gigtfor-
eningen de næste tre år er:
Vi skal forny forståelsen af gigt og være
kendt og værdsat af flere.
Strategien omfatter seks områder: økonomi,
viden, aktiviteter, videnformidling, service
og organisation.
Vi har – som i de tidligere strategier, visio-
nen bygger ovenpå - lagt vægt på, at den er
målbar. Vi vil således måle på, om forståel-
sen af gigt ændres, og om opbakningen til
Gigtforeningen bliver styrket i form af højere
kendskab og flere medlemmer og støtter.
Disse mål er vores kriterier for succes og de
pejlemærker, vi som medarbejdere og frivil-
lige skal navigere efter.
Økonomi
Gigtforeningen skal hvert år styrke ind-
tægtsgrundlaget gennem større bidrag og
flere medlemmer, så vi fortsat kan øge vo-
res aktivitetsniveau og støtte gigtforsknin-
gen med betydelige beløb. Også arv er en
særdeles vigtig indtægtskilde for Gigtfor-
eningen. Derfor skal medlemmer, bidragyde-
re og andre løbende gøres opmærksomme
på, at en arv til Gigtforeningen – stor eller
lille – altid er en investering i bedre liv.
Viden
Viden er sammen med en sund økonomi
grundlaget for vores aktiviteter. Vi vil ind-
drage patienternes viden og behov, når vi
prioriterer vores støtte til forskningen, og vi
vil aktivt efterspørge og igangsætte projek-
ter, som kan levere dokumentation til vores
aktiviteter. I den forbindelse skal vores
forskningsstøtte gennem de seneste år
igennem et eksternt review, der vil danne
grundlag for en ny handlingsplan, som skal
implementeres i 2013.
Aktiviteter
Gigtforeningens aktiviteter skal skabe effek-
tiv forebyggelse og behandling og sikre bed-
re sociale og arbejdsmarkedsmæssige vilkår
for mennesker med gigt. Den viden, vi får
fra vores kredse, rådgivningen, behandlings-
stederne og forskningen, skal omsættes til
store sammenhængende kampagner og
strategiske partnerskaber, der samtidig kan
være afsæt for politiske initiativer over for
Folketinget, regeringen og kommunerne.
Videnformidling
Den viden, vi indsamler, skal ud og gøre
gavn blandt de mennesker, der har brug for
den. Derfor er det et mål, at vi skal bredere
ud i medierne, have flere brugere på vores
hjemmeside og blive bedre til at udnytte de
nye sociale medier til at få kontakt – ikke
bare med de mennesker, der kender os i
forvejen, men også den store gruppe, som
endnu ikke tænker på Gigtforeningen som
en del af løsningen på deres problem.
Service
Enhver, der henvender sig til Gigtforenin-
gen, skal opleve os som en professionel og
åben organisation med et højt serviceni-
veau. Derfor skal vores rådgivning, med-
lemsservice og samarbejdet med de frivillige
hele tiden udvikles. Vi vil gerne have flere
og nye grupper til at engagere sig i den fri-
villige indsats – for eksempel gennem nye
emne- og interessenetværk, og vores faglige
rådgivning skal styrkes, så mange flere får
kendskab til og gavn af den.
Organisation
Som resten af samfundet oplever også Gigt-
foreningen hastige og grundlæggende æn-
dringer i omgivelserne og i vores interessen-
ters ønsker og forventninger. Derfor skal vi
30 Årsberetning 2010
Vi skal være klar til at gribe nye muligheder, når de dukker op – og være forbe-redt på, at uforudsete forhindringer kan betyde, at vi må stoppe op og finde nye veje.
være fleksible og hele tiden tilpasse vores
organisation og udvikle vores kompetencer.
Vi skal være klar til at gribe nye muligheder,
når de dukker op – og være forberedt på, at
uforudsete forhindringer kan betyde, at vi
må stoppe op og finde nye veje.
Gigtforeningens strategi 2011-2013 er ud-
viklet af foreningens medarbejdere, ledelse
og bestyrelse med værdifulde indspark fra
de frivillige og repræsentantskabet. Det be-
tyder, at den er solidt forankret i organisati-
onen – hvilket er det bedst tænkelige ud-
gangspunkt for, at vi om tre år kan sige, vi
har fornyet forståelsen af gigt – og er kendt
og værdsat af flere.
Årsberetning 2010 31
Årsregnskab 2010 Bidrag fra fonde og legater 2010
Carl F. J. Carlson og Hustru Camilla Carlsons Legat 5.400
Maskinmester Jørgen Christiansen og Toldkontrollør
Agnes Christiansens Legat
98.590
Esbjerg Fonden 25.000
Gdr. Johannes V. L. Hansens Familiefond 5.000
Grosserer Johannes O. Hansen og Hustrus Legat 3.640
Knud Højgaards Fond 5.000
Elin og Erik Jensens Fond 10.000
Ethel & Svend Aage Jensens Fond 20.000
Grosserer Oscar Jensen og Hustrus Legat 10.000
Kjærmoses Mindelegat 3.688
Legatet "Kristiansminde" 251.501
Lund Fonden 5.000
Iris Münsters Mindefond 10.961
Fabrikant Otto Nielsens Mindelegat 9.000
Non Nobis Fonden 35.000
Gårdejer Ove Petersens Legat 2.232
Bent E. Stegmann og Hustrus Fond 4.000
Anonym 250.000
754.012
32 Årsberetning 2010
Fondsmidler – formålsbestemte
Andelsfonden (møbler, Center for Sundhed og Træning Skælskør) 48.229
Borumfonden (forskning) 5.000
Ekspeditionssekretær Gert Christoffersens Forskningslegat (forskning) 114.426
Fabrikant Mads Clausens Fond (Kong Christian X's Gigthospital) 150.000
Frimodt-Heineke Fonden (udsmykning, Center for Sundhed og Træning
Skælskør)
50.000
Gigtforeningens kredse (Center for Sundhed og Træning Skælskør) 2.100
Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab (Center for Sund-
hed og Træning Skælskør)
1.500
Alex Hilmar Hansen og hustru Gerdas Fond (træningsudstyr, Center for
Sundhed og Træning Århus)
41.000
Familien Hede Nielsens Fond (forskning) 5.000
Indenrigs- og Sundhedsministeriet (Renoveringspuljen, Center for Sund-
hed og Træning)
100.000
Jascha Fonden (byggeri, Center for Sundhed og Træning Skælskør) 747.500
Jascha Fonden (økonomisk støtte til gigtpatienter) 76.400
Ingeborg og Emanuel Jensens Mindelegat (forskning) 115.000
Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle For-
mål (udsmykning, Center for Sundhed og Træning Skælskør)
10.000
Grosserer Erhard Gerner Larsen og hustru Else Larsens familiefond (pati-
entstøtte)
90.199
Lemvigh-Müller Fonden (forskning) 30.000
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond (udsmykning, Center for Sundhed
og Træning Skælskør)
100.000
OAK Foundation Denmark (udsmykning, Center for Sundhed og Træning
Skælskør)
490.000
Iris Preuss Mindefond (forskning) 38.240
Realdania (byggeri, Center for Sundhed og Træning Skælskør) 5.500.000
Frk. Margarethe Astrid Hedvig Schaufuss Legat (forskning) 24.962
Slagelse Kommune (Center for Sundhed og Træning Skælskør) 5.000
Socialministeriet (Uddannelsespuljen) 26.000
Styrelsen for Bibliotek og Medier (distribution af medlemsblade) 760.255
TrygFonden (Center for Sundhed og Træning Skælskør) 664.044
TrygFonden (AquaPunkt) 2.273.678
Undervisningsministeriet (konsulentvirksomhed mv.) 33.715
Snedkermester Axel Wichmann og fru Else Wichmanns Fond (forskning) 10.000
Privat bidrag (forskning) 45.000
11.557.248
Årsberetning 2010 33
Hoved- og nøgletal 2006-2010
Resultatopgørelse i kr. 1.000 2010 2009 2008 2007 2006
Bruttoindtægter 206.564 210.226 185.026 165.435 171.537 Drift af hospital og centre for sundhed og træning
141.319
155.565
133.989
113.860
116.737
Forskningsaktiviteter 10.864 10.309 6.786 8.485 11.099 Kampagner, kommunikation og
medlemsservice
29.038
23.866
20.902
19.086
19.085
Støtte til mennesker med gigt 18.334 17.385 16.276 16.994 17.487
Administrationsomkostninger 9.291 8.676 8.387 9.110 7.828 Resultat af primær drift - 2.282 - 5.575 - 1.313 - 2.098 - 698 Årets resultat 576 228 47 559 316
Balance i kr. 1.000 2010 2009 2008 2007 2006
Anlægsaktiver i alt 66.799 60.881 47.195 50.057 53.584 Omsætningsaktiver i alt 105.284 96.317 107.320 101.097 97.900
Aktiver i alt 172.083 157.198 154.516 151.154 151.484 Egenkapital 91.196 90.620 90.392 90.345 89.786 Hensatte forpligtelser 21.195 14.726 8.149 8.844 13.720
Gæld i alt 59.692 51.852 55.975 51.965 47.979
Pengestrømsopgørelse i kr. 1.000 2010 2009 2008 2007 2006
Pengestrømme fra driftsaktiviteter 25.401 47.872 15.151 5.898 519 Pengestrømme fra investeringsaktiviteter - 17.475 - 56.581 - 11.190 - 2.409 - 600
Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter - 90 - 86 - 78 - 81 - 74 Ændring i likvider 7.837 - 8.794 3.884 3.408 - 155
Nøgletal 2010 2009 2008 2007 2006
Soliditetsgrad 53% 58% 59% 60% 59% Sikkerhedsfaktor 0,44 0,42 0,49 0,54 0,52
Medarbejdere, gennemsnitligt fuldtids-ansatte
252 247 245 244 255
heraf behandlingsstederne 209 209 205 205 215
Administrationsprocent 5 5 5 5 5
Omkostningsprocent ved indsamling 13 14 15 12 7
34 Årsberetning 2010
Anvendt regnskabspraksis
Generelle bemærkninger
Årsregnskabet omfatter Gigtforeningen, herunder behandlingsstederne Kong Christian X's Gigt-
hospital i Gråsten og de tre centre for sundhed og træning i Skælskør, Middelfart og Aarhus.
Årsregnskabet er udarbejdet efter reglerne om god regnskabsskik for fonde og visse foreninger.
Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år.
Resultatopgørelse Bruttoindtægter
Bruttoindtægterne er periodiseret, så de omfatter regnskabsåret.
Arveindtægter indtægtsføres i det regnskabsår, hvori boopgørelsen er endeligt opgjort. Indgåede
a conto arvebeløb afsættes i balancen under periodeafgrænsningsposter.
Formålsbestemte midler indtægtsføres ved modtagelsen. Beløb, der endnu ikke er forbrugt, af-
sættes i balancen under periodeafgrænsningsposter.
Omkostninger
Omkostningerne er periodiseret, så de omfatter regnskabsåret.
”Drift af hospital og centre for sundhed og træning” omfatter omkostninger til drift af behand-
lingsstederne.
”Forskningsaktiviteter” omfatter uddelinger mv. til gigtforskning og kandidatstipendier mv.
”Kampagner, kommunikation og medlemsservice” omfatter omkostninger til blade, publikationer
og øvrige informationsomkostninger samt omkostninger til kontingentopkrævning og indsam-
lingsaktiviteter.
”Støtte til mennesker med gigt” omfatter omkostninger til drift af kreds- og rådgivningsaktivite-
ter samt økonomisk støtte til mennesker med gigt.
”Administrationsomkostninger” omfatter omkostninger til kontordrift, it samt ejendommens drift
mv.
Finansielle poster
Renteindtægterne af værdipapirer og bankbeholdninger periodiseres.
Realiserede kursgevinster/-tab samt urealiserede kurstab på værdipapirer indgår i resultatopgø-
relsen.
Urealiserede kursgevinster indgår i opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen.
Balancen Immaterielle anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver værdiansættes til anskaffelsesværdi med fradrag af akkumulerede
af- og nedskrivninger.
Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver værdiansættes til anskaffelsesværdi med tillæg af eventuelle opskriv-
ninger og fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger samt modtagne formålsbestemte til-
skud.
Materielle anlægsaktiver afskrives lineært over aktivernes forventede levetid således:
Bygninger 30 år
Installationer, driftsmidler og inventar 5 år
It-hardware 3 år
Forbedringer og småanskaffelser under kr. 40.000 udgiftsføres i anskaffelsesåret. It-software
udgiftsføres fuldt ud i anskaffelsesåret.
Årsberetning 2010 35
Finansielle anlægsaktiver
Andre værdipapirer og kapitalandele omfatter unoterede aktier, der er anskaffet til vedvarende
eje og værdiansættes til anskaffelsesværdi med fradrag af nedskrivning som følge af vedvarende
værdiforringelse.
Realiserede kursavancer/-tab samt nedskrivning medtages i resultatopgørelsen under de finan-
sielle poster.
Tilgodehavender
Tilgodehavender værdiansættes til nominel værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af
tabsrisici opgjort på grundlag af en individuel vurdering.
Værdipapirer
Værdipapirer, der er opført som omsætningsaktiver, omfatter hovedsageligt børsnoterede obliga-
tioner, der værdiansættes til markedsværdi på balancedagen.
Hensættelser
Hensættelser vedrører beløb, som er afsat til specifikke formål, men hvor der på balancetids-
punktet stadig er uvished om beløbenes eksakte størrelse eller tidspunktet for anvendelsen her-
af.
Prioritetsgæld
Prioritetsgæld optages til nominel restgæld.
Skat
Gigtforeningen er en almenvelgørende forening, og formuen kan ikke uddeles til medlemmerne
ved en eventuel opløsning af foreningen. Gigtforeningen er efter Selskabsskatteloven fritaget for
indsendelse af selvangivelse og skatteansættelse.
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen for foreningen, der opstilles efter den indirekte metode, viser forenin-
gens pengestrømme fra henholdsvis drifts-, investerings og finansieringsaktiviteter samt forenin-
gens likvider ved årets begyndelse og afslutning.
Pengestrømme fra driftsaktiviteter opgøres som foreningens resultat reguleret for ikke-kontante
driftsposter samt ændring i driftskapital.
Pengestrømme fra investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af
ejendomme samt køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver.
Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i den rentebærende gæld.
Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer opført som omsætningsaktiver i balan-
cen. Værdipapirerne består i al væsentlighed af danske børsnoterede obligationer. Uanset, at der
på disse obligationer hviler en risiko for kursændringer, medregnes disse til likvider, idet de på
grund af det danske børsmarkeds særlige likvide karakter reelt har funktion som likvide behold-
ninger.
36 Årsberetning 2010
Resultatopgørelse
Noter 2010 2009
1 Bruttoindtægter 206.563.994 210.225.855
2,7,8 Drift af hospital og centre for sundhed og
træning
141.318.647
155.564.510
3 Forskningsaktiviteter 10.863.865 10.309.202
2,4 Kampagner, kommunikation og
medlemsservice
29.037.832
23.866.120
2,5 Støtte til mennesker med gigt 18.333.735 17.384.558
2,6,7,8 Administrationsomkostninger 9.291.491 8.676.016
Resultat af primær drift - 2.281.576 - 5.574.551
9 Finansielle indtægter 2.913.175 5.846.540
9 Finansielle udgifter 55.180 43.789
Årets resultat 576.419 228.200
- der foreslås overført til kapitalkontoen.
Årsberetning 2010 37
Balance pr. 31. december
Aktiver
Noter 2010 2009
Grunde og bygninger 60.088.434 58.901.730
Driftsmidler og inventar 6.710.594 1.978.834
10 Materielle anlægsaktiver 66.799.028 60.880.564
Anlægsaktiver i alt 66.799.028 60.880.564
Tilgodehavender vedr. betaling for ophold på
hospital og centre for sundhed og
træning
10.332.942
10.764.924
Andre tilgodehavender 7.780.220 6.161.920
Periodeafgrænsning 207.917 264.643
Tilgodehavender 18.321.079 17.191.487
9 Værdipapirer 66.552.281 66.270.243
Likvide beholdninger 20.410.415 12.855.650
Omsætningsaktiver i alt 105.283.775 96.317.380
Aktiver i alt 172.082.803 157.197.944
38 Årsberetning 2010
Balance pr. 31. december
Passiver
Noter 2010 2009
Kapitalkonto 91.196.446 90.620.027
11 Egenkapital 91.196.446 90.620.027
12 Andre hensatte forpligtelser 21.194.591 14.725.862
Hensatte forpligtelser 21.194.591 14.725.862
13 Prioritetsgæld 566.274 656.214
Langfristet gæld 566.274 656.214
13 Afdrag på prioritetsgæld i det kommende år 89.939 85.605
Leverandørgæld 14.344.655 10.688.737
Feriepengeforpligtelser mv. 16.740.189 16.185.119
Anden gæld 9.298.401 5.519.279
14 Periodeafgrænsningsposter 18.652.308 18.717.101
Kortfristet gæld 59.125.492 51.195.841
Gæld i alt 59.691.766 51.852.055
Passiver i alt 172.082.803 157.197.944
15 Eventualforpligtelser
Årsberetning 2010 39
Pengestrømsopgørelse
Noter 2010 2009
Årets resultat 576.419 228.200
10 Af- og nedskrivninger 11.556.286 42.895.321
Selvfinansiering 12.132.705 43.123.521
Forskydninger i:
Tilgodehavender - 1.129.592 2.208.603
Kortfristet gæld 7.929.651 - 4.036.849
Hensatte forpligtelser 6.468.729 6.076.600
Forskydninger i alt 13.268.788 4.248.354
Pengestrømme fra driftsaktiviteter 25.401.493 47.871.875
10 Investeringer i materielle anlægsaktiver - 17.474.750 - 56.580.538
Pengestrømme fra investerings-
aktiviteter
- 17.474.750
- 56.580.538
Selvfinansiering netto 7.926.743 - 8.708.663
Ændring i langfristet gæld - 89.940 - 85.606
Pengestrømme fra finansierings-
aktiviteter
- 89.940
- 85.606
Ændring i likvider 7.836.803 - 8.794.269
Likvide beholdninger og værdipapirer 1/1 79.125.893 87.920.162
Ændring i likvider 7.836.803 - 8.794.267
Likvide beholdninger og værdipapirer 31/12 86.962.696 79.125.893
40 Årsberetning 2010
Noter til årsregnskab 2010
Note 1 – Bruttoindtægter
2010 2009
Betaling for ophold på hospital og centre for
sundhed og træning
131.653.332
126.521.273
Øvrige indtægter på hospital og centre for
sundhed og træning
4.609.956
4.468.430
Kontingentindtægter 10.512.821 10.045.497
Bidrag 11.784.420 9.825.651
Bidrag – formålsbestemte 3.990.704 4.524.722
Bidrag – formålsbestemte til byggeprojekt 7.566.544 27.500.000
Arveindtægter 19.436.747 17.135.838
Arveindtægter - formålsbestemte 6.286.099 1.403.444
Salg af blade og andet informations-
materiale, lotteri
3.667.839
2.458.982
Tips-/lottomidler 4.143.748 3.570.702
Kredsenes egne indtægter 2.498.185 2.384.952
Huslejeindtægter 413.599 386.364
Bruttoindtægter i alt 206.563.994 210.225.855
Note 2 - Drift af hospital og centre for sundhed og træning, kampagner,
kommunikation og medlemsservice, støtte til mennesker med gigt og admi-
nistrationsomkostninger
Drift af hospital og centre for sundhed og træning
I regnskabsposten indgår formålsbestemte bidrag i forbindelse med byggeprojekt på
Center for Sundhed og Træning i Skælskør. Der er modtaget kr. 7.566.544, der er
formålsbestemt til byggeriet.
I 2009 var tallet kr. 27.500.000.
Gager og lønninger mv.
I drift af hospital og centre for sundhed og træning, kampagner, kommunikation og
medlemsservice, støtte til mennesker med gigt og administrationsomkostninger ind-
går gager og lønninger m.m., der fordeler sig således:
2010 2009
Gager og lønninger 99.574.203 93.780.418
Bidrag til pensionsordninger 9.309.954 8.741.249
Andre udgifter til social sikring 497.901 441.549
I alt 109.382.058 102.963.216
Gennemsnitligt antal beskæftigede personer i
Gigtforeningen inkl. hospital og centre for sundhed
og træning
252
247
Årsberetning 2010 41
Note 3 - Forskningsaktiviteter
2010 2009
Kandidatstipendier 4.783.891 2.243.253
Gigtforskning i øvrigt (inkl. udviklingspuljen) 6.079.974 8.065.949
Forskningsaktiviteter i alt 10.863.865 10.309.202
Uddelinger fra båndlagte legater bestyret
af Gigtforeningen
531.499
661.986
Note 4 - Kampagner, kommunikation og medlemsservice
2010 2009
Kampagner, indsamlings- og kommunikations-
aktiviteter
15.929.990
11.917.222
Publikationer og øvrige kommunikationsaktiviteter 3.456.142 3.155.964
Medlemsservice 9.651.700 8.792.934
Kampagner, kommunikation og medlemsservice i alt 29.037.832 23.866.120
Note 5 - Støtte til mennesker med gigt
2010 2009
Social- og sundhedspolitisk støtte til mennesker
med gigt
9.957.691
8.544.784
Økonomisk støtte til mennesker med gigt 1.983.818 152.050
Kredsservice 2.398.698 4.254.017
Kredsenes egne aktiviteter 3.993.528 4.433.707
Støtte til mennesker med gigt i alt 18.333.735 17.384.558
Uddelinger fra båndlagte legater bestyret
af Gigtforeningen
649.000
607.000
Note 6 – Administrationsomkostninger
2010 2009
Ejendommens drift mv. 2.665.234 1.796.886
It 333.711 696.768
Kontordrift 5.988.811 5.780.320
Øvrige fællesomkostninger 303.735 402.042
Administrationsomkostninger i alt 9.291.491 8.676.016
42 Årsberetning 2010
Note 7 – Revisionshonorar
2010 2009
Lovpligtig revision og afgivelse af erklæringer 399.125 419.534
Andre ydelser end revision 20.509 56.917
Revisionshonorar i alt 419.634 476.451
Note 8 - Af- og nedskrivninger
I drift af hospital og centre for sundhed og træning, kampagner, kommunikation,
medlemsservice og administrationsomkostninger indgår materielle af- og nedskriv-
ninger, der fordeler sig således:
2010 2009
Drift af hospital og centre for sundhed og træning *) 10.876.228 42.254.470
Administrationsomkostninger 680.058 640.851
11.556.286 42.895.321
Anvendelse af tidligere års hensatte forpligtelser
til projekter *)
- 7.566.544
- 39.519.008
Af- og nedskrivninger i alt 3.989.742 3.376.313
*) Heri indgår nedafskrivning på kr. 7.566.544 vedrørende byggeri på Center for
Sundhed og Træning i Skælskør.
I 2009 var tallet kr. 38.119.008.
Årsberetning 2010 43
Note 9 - Finansielle poster
2010 2009
Finansielle indtægter:
Bankrenter og renter af værdipapirer mv. 2.615.683 3.466.634
Udlodning for investeringsbeviser 44.531 128.865
Urealiserede kursavancer, obligationer og
investeringsbeviser
-
1.471.975
Realiserede kursavancer, obligationer og
investeringsbeviser
252.961
779.066
Finansielle indtægter i alt 2.913.175 5.846.540
Finansielle udgifter:
Bankrenter og prioritetsrenter 39.664 43.789
Realiserede kurstab, obligationer 15.516 -
Finansielle udgifter i alt 55.180 43.789
Værdipapirer:
Saldo 1/1 66.270.243 66.468.751
Nettoinvesteringer i året 44.593 - 2.449.549
Kursreguleringer 237.445 2.251.041
Saldo 31/12 66.552.281 66.270.243
Som specificeres således:
Bogført
værdi
Bogført
værdi
31/12 2010 31/12 2009
Danske børsnoterede obligationer 63.518.270 63.468.963
Danske investeringsbeviser, aktier 3.034.011 2.801.280
I alt 66.552.281 66.270.243
Note 10 - Immaterielle og materielle anlægsaktiver
Grunde og
bygninger
Igang-
værende
byggeri
Driftsmidler
og inventar
Materielle
anlægs-
aktiver i alt
Anskaffelsessum:
1/1 114.040.009 64.967.764 30.601.635 209.609.408
Tilgang - 11.629.057 5.845.693 17.474.750
Overført – byggeri 76.596.821 -76.596.821 - -
Afgang - - 55.000 55.000
31/12 190.636.830 - 36.392.328 227.029.158
Af- og nedskrivninger:
1/1 68.570.311 51.535.732 28.622.801 148.728.844
Tilgang 2.875.809 7.566.544 1.113.933 11.556.286
Overført – byggeri 59.102.276 -59.102.276 - -
Afgang - - 55.000 55.000
31/12 130.548.396 - 29.681.734 160.230.130
Bogført værdi 31/12 60.088.434 - 6.710.594 66.799.028
44 Årsberetning 2010
Note 11 – Egenkapital
2010 2009
Kapitalkonto:
Saldo 1/1 90.620.027 90.391.827
Årets resultat 576.419 228.220
Saldo 31/12 91.196.446 90.620.027
Note 12 - Andre hensatte forpligtelser
2010 2009
Saldo 1/1 14.725.862 8.149.262
Tilgang 8.455.576 8.359.000
Afgang 1.986.847 1.782.400
Saldo 31/12 21.194.591 14.725.862
Stigning i hensatte forpligtelser kan blandt andet henføres til aktiviteter i forbindelse
med Gigtforeningens 75-års jubilæum samt Gigtforeningens egenfinansiering vedrø-
rende modtaget tilskud til renovering af de tre centre for sundhed og træning. En
betydelig del af hensættelserne forventes brugt i 2011 til igangsatte aktiviteter.
Note 13 - Prioritetsgæld – langfristet
Fondskode Rentesats Restløbetid Restgæld Kontant-
værdi
Pantebrev 5 Afdragsfrit 400.000 400.000
Obligationslån 069 0171 5 3 år 256 213 256 213
I alt 656 213 656 213
Forfalden inden for 1 år 89.939
Forfalden efter 1 år 566 274
Af den samlede langfristede prioritetsgæld på kr. 566.274 forfalder kr. 0 efter 5 år.
Den bogførte værdi af grunde og bygninger udgør kr. 13.058.000, hvoraf der er lyst
pant for kr. 656.213.
Note 14 – Periodeafgrænsning
2010 2009
A conto indgåede arvebeløb 6.500.966 7.973.921
Forudbetalte kontingentindtægter 1.710.695 1.575.068
Ikke anvendte formålsbestemte gaver og arv mv. 10.440.647 9.168.112
Periodeafgrænsning i alt 18.652.308 18.717.101
Note 15 – Eventualforpligtelser
Udover de i balancen opførte gældsforpligtelser påhviler der ikke Gigtforeningen for-
pligtelser i form af leasingaftaler med særlige opsigelsesforhold.
Årsberetning 2010 45
Regnskabs- og revisionspåtegning
Ledelsens regnskabspåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og vedtaget årsregnskabet for 2010 for Gigtfor-
eningen.
Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med god regnskabsskik jf. lov om fonde og visse
foreninger. Vi anser den valgte praksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et
retvisende billede af Gigtforeningens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat.
Årsregnskabet indstilles til repræsentantskabets godkendelse.
Gentofte, den 16. marts 2011
Direktør
LENE WITTE
Bestyrelsen
MIKAEL OLUFSEN
(Bestyrelsesformand)
JENS CHRISTIAN LORENZEN
(Næstformand)
ESTHER BOSERUP
RUDY L. DAHL
SØREN JACOBSEN
PETER JUNKER
PER S. KRISTENSEN
JES BRUUN LAURITZEN
PER MØLLER
BIRGITTE NIELSEN
KRISTIAN
STENGAARD-PEDERSEN
DORTE SØRENSEN
46 Årsberetning 2010
Den uafhængige revisors påtegning Til repræsentantskabets medlemmer i Gigtforeningen
Vi har revideret årsregnskabet for Gigtforeningen for regnskabsåret 1. januar - 31. december
2010, omfattende ledelsespåtegning, ledelses beretning, anvendt regnskabspraksis, resultatop-
gørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter. Årsregnskabet aflægges efter god regnskabs-
skik jf. lov om fonde og visse foreninger.
Ledelsens ansvar for årsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede
i overensstemmelse med god regnskabsskik. Dette ansvar omfatter udformning, implementering
og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregn-
skab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen
skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis
og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.
Revisors ansvar og den udførte revision
Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vor revision. Vi har
udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræ-
ver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå
høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.
En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er an-
ført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af
risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvi-
gelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for
virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med
henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke
med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En
revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er pas-
sende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den
samlede præsentation af årsregnskabet.
Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for
vor konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Gigtforeningens aktiver,
passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt at resultatet af Gigtforeningens aktivi-
teter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 er i overensstemmelse med god regn-
skabsskik jf. lov om fonde og visse foreninger.
Udtalelse om ledelsesberetningen
Vor revision har ikke omfattet ledelsesberetningen i årsberetningen.
Vi har gennemlæst ledelsesberetningen uden at foretage yderligere handlinger i tillæg til den
gennemførte revision af årsregnskabet. Efter vor opfattelse er oplysningerne i ledelsesberetnin-
gen i overensstemmelse med det reviderede årsregnskab.
København, den 16. marts 2011
Grant Thornton
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Erik Stener Jørgensen
statsautoriseret revisor
Brian Dahl
statsautoriseret revisor
Årsberetning 2010 47
Repræsentantskabet 2010
Bestyrelsen
Mikael Olufsen
Formand for bestyrelsen
Jens Christian Lorenzen
Direktør
Næstformand for bestyrelsen
Dorte Sørensen
Fhv. lærer
Kredsrepræsentant
Esther Boserup
Ergoterapeut
Peter Junker
Professor, overlæge, dr.med.
Odense Universitetshospital
Jes Bruun Lauritzen
Institutleder, professor, overlæge, dr.med.
Bispebjerg Hospital
Rudy L. Dahl
Fhv. informationsmedarbejder og
sexualvejleder
Kredsrepræsentant
Søren Jacobsen
Klinikchef, overlæge, dr.med.
Rigshospitalet
Per Møller
Direktør
Birgitte Nielsen
Professionelt bestyrelsesmedlem
Kristian Stengaard-Pedersen
Professor, overlæge, dr.med.
Århus Universitetshospital
Formand for forskningsrådet
Per S. Kristensen
Fhv. assurandør
Kredsrepræsentant
Forskningsrådet
Kristian Stengaard-Pedersen
Professor, overlæge, dr.med.
Århus Universitetshospital
Formand for forskningsrådet
Mikkel Østergaard
Forskningsprofessor, dr.med.
Glostrup Hospital
Næstformand for forskningsrådet
Jes Bruun Lauritzen
Institutleder, professor, overlæge, dr.med.
Bispebjerg Hospital
Johan Hviid Andersen
Professor, overlæge, ph.d.
Regionshospitalet Herning
Bent Deleuran
Professor, dr.med.
Århus Universitetshospital
Peter Junker
Professor, overlæge, dr.med.
Odense Universitetshospital
Per Kallestrup
Praktiserende læge, ph.d.
Skødstrup Lægepraksis
Søren Overgaard
Professor, overlæge, dr.med.
Odense Universitetshospital
Ewa Roos
Professor i fysioterapi, ph.d.,
Syddansk Universitet
48 Årsberetning 2010
Kredsformænd
Anne Marie Jensen
Vendsysselkreds
Rudy L. Dahl
Aalborgkreds
Betty Ringsborg Andersen
Thy-Morsø-kreds
Inge-Lise Kofoed Beck
Vestjyllandskreds
Per S. Kristensen
Viborg-Skive-kreds
Lillian Kammersgaard
Randers-Djursland-kreds
Lene Lau
Aarhuskreds
Sonja Øhlenschlæger
Søhøjlandskreds
Marie Rotvig
Sydvestjyllandskreds
Hanne Dahl-Nielsen
Trekantsområdekreds
James Rickmann
Sønderjyllandskreds
Inge Jørgensen
Sydvestfynskreds
Lissie Skotte
Odense-Nordøstfyns-kreds
Inge Degler
Lolland-Falster-kreds
Linda Herrguth
Sydsjælland-Møn-kreds
Hans Kristensen
Vestsjællandskreds
Dorte Sørensen
Midtsjællandskreds
Karen Hilbrands
Nordsjællandskreds
Vivi Nobel
Hovedstad Nord-kreds
Lisbet Pedersen
Hovedstad Vest-kreds
Margrethe Nielsen
Københavnskreds
Grethe Sode Viborg
Bornholmskreds
Repræsentanter fra Gigtforeningens
Oplysningskredse (GOK)
Kenneth Borup
GOK Middelfart
Ann Borch
GOK Odense
Repræsentant fra Gigtforeningens
landsdækkende diagnosenetværk
Tove Cassøe
Diagnosenetværket SLE
Foreninger, som Gigtforeningen har et
særligt samarbejde med
Line Agersnap
Formand, FNUG - ForeningeN af Unge med
Gigt
Ida Nordentoft
Formand, GBF - Gigtramte Børns
Forældreforening
Jens Tryde
Formand, MB - Gigtforeningen for Morbus
Bechterew
Årsberetning 2010 49
Repræsentanter for andre
foreninger/organisationer
Johnny Kuhr
Formand, Danske Fysioterapeuter
Aage Rask-Pedersen
Direktør, tidl. Det Danske Handelskammer
Lene Barslund
Næstformand, Ergoterapeutforeningen
Gunhild Bukh
Formand, Faglig Sammenslutning for
Sygeplejersker beskæftiget med
Reumatologi
Carsten Andersen
Vicedirektør, Forsikring & Pension
Tina Christensen
Formand, Landsforeningen af Statsaut.
Fodterapeuter
Repræsentanter for regioner og
kommuner
Stén Knuth
2. viceborgmester, Slagelse Kommune
Repræsentant for KL
Kristian Ebbensgaard
Fhv. regionsrådsformand, Region Sjælland
Jørgen Winther
Regionsrådsmedlem, Region Midtjylland
Poul Erik Svendsen
Regionsrådsmedlem/1. næstformand,
Region Syddanmark
Lægefaglige medlemmer
Cody Bünger
Professor, overlæge, dr.med.
Århus Universitetshospital
Bente Danneskiold-Samsøe
Professor, dr.med., forskningschef,
Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital
Thorsten Ingemann Hansen
Professor, dr.med.
Aarhus Universitet
Troels Mørk Hansen
Overlæge, dr.med.
Gentofte Hospital
Troels Herlin
Overlæge, dr.med.
Skejby Sygehus
Ivan Hvid
Professor, overlæge, dr.med.
Århus Universitetshospital
Erik Martin Jensen
Overlæge, Speciallægerne
Michael Kjær
Professor, overlæge, dr.med.
Bispebjerg Hospital
Bente Klarlund Pedersen
Professor, overlæge, dr.med.
Rigshospitalet
Lisbeth Krohn
Overlæge
Ib Lorenzen
Professor, overlæge, dr.med.
Kjeld Søballe
Professor, overlæge, dr.med.
Århus Universitetshospital
Ulrik Tarp
Klinisk lektor, dr.med.
Århus Universitetshospital
50 Årsberetning 2010
Personlige medlemmer
Frede Andersen
Viceøkonomidirektør
Peter Andersen
Bagermester
Yvonne Herløv Andersen
Fhv. folketingsmedlem
Ole Bjerregaard
Direktør
Mai Buch
Adm. direktør, CompetenceHouse
Ulrik Bülow
Adm. direktør, Otto Mønsted A/S
Preben Damgaard
Direktør, Damgaard Company
Henning Dyremose
Direktør
Maja Lisa Engelhardt
Billedkunstner
Peter Gade
Prof. badmintonspiller
Christian Herskind
Adm. Direktør, Refshaleøen Holding A/S
Peter Højland
Bestyrelsesformand
Trier Jensen
Kontorchef
Cristina Lage
Adm. direktør, Nordea Invest
Per Ladegaard
Koncerndirektør, Nykredit
Lizzie Lichtenberg
Fhv. folketingsmedlem
André Lublin
Direktør
Torben Möger Pedersen
Adm. direktør, PensionDanmark
Chris MacDonald
Sundhedscoach
Henrik E. Nyegaard
Civilingeniør
Stig Rantsén
Adm. direktør, Best Holdings A/S
Mogens Munk Rasmussen
Direktør
Lennart Ricard
Advokat
Lars Rohde
Direktør, ATP
Merete Rønde Skipper-Pedersen
Netværksdirektør, Netværk Danmark A/S
Anne Marie Vessel Schlüter
Instruktør, Det Kgl. Teaters Balletskole
Elvar Vinum
Direktør
Direktør Elvar Vinum, mangeårig næstfor-
mand i bestyrelsen og dirigent ved Gigtfor-
eningens repræsentantskabsmøder gennem
de sidste næsten 10 år, er afgået ved dø-
den. Han vil blive dybt savnet, ikke mindst
på grund af sin medmenneskelighed og om-
sorg for foreningen og for dens medlemmer
samt for sit kompetente virke. Elvar Vinum
havde dybe rødder i Gigtforeningens snart
75-årige historie, og i 1999 blev han tildelt
vores æresmedalje.
Årsberetning 2010 51
Dronning Ingrids Forskerpris
Dronning Ingrids Forskerpris overrækkes hvert år på den Internationale Gigtdag til en mar-
kant forsker, der med sin forskning er med til at styrke forebyggelsen og behandlingen af
gigtsygdomme. Gennem de seneste 12 år har følgende forskere modtaget prisen:
1999
Martin Lind 50.000 kr.
Mikkel Østergaard 50.000 kr.
2000
Keld Østergaard 50.000 kr.
Julia S. Johansen 50.000 kr.
2001
Troels Herlin 50.000 kr.
Klaus G. Müller 50.000 kr.
2002
Mette Klarlund 50.000 kr.
Ole Rintek Madsen 50.000 kr.
2003
Thomas Graven-Nielsen 100.000 kr.
2004
Peter Garred 100.000 kr.
2005
Steffen Jacobsen 100.000 kr.
2006
Kr. Stengaard-Pedersen 100.000 kr.
2007
Bente Danneskiold-Samsøe 100.000 kr.
2008
Peter Junker 100.000 kr.
2009
Kjeld Søballe 100.000 kr.
2010
Michael Kjær 100.000 kr.
52 Årsberetning 2010
Medaljer og æresmedlemmer
Siden 1961 er Gigtforeningens medalje for fremragende indsats i kampen mod gigten blevet
tildelt følgende:
1961
Fhv. minister K. K. Steincke
1962
Professor, dr.med. Cai Holten
1963
Hendes Majestæt Dronning Ingrid
1964
Cand.jur., fru overlæge C. Just-Olesen
1965
Højesteretssagfører Kjeld Rørdam
1966
Snedkermester S. Borella-Hansen
1968
Professor Gunnar Edström, Sverige
1969
Fhv. borgmester Julius Hansen
1971
Overlæge, dr.med. Svend Clemmesen
1972
Professor, dr.med. Gunnar Teilum
1976
Direktør Frantz Harlang
1977
Overlæge, dr.med. Kaj Kalbak
1983
Professor, overlæge, dr.med.
Knud Brøchner-Mortensen
1987
Fhv. forstander, sygeplejerske
Ebba Jansen
1989
Direktør Aage Reimer
1995
Overlæge, dr.med. Hans Graudal
1996
Professor, overlæge, dr.med.
Gunnar Bendixen
1997
Direktør Børge Munk Ebbesen
1998
Sygeplejerske Gerda Jensen
Sygeplejerske Ester Andersen
1999
Professor, overlæge, dr.med. Ib Lorenzen
Direktør Elvar Vinum
2002
Forhenværende direktør Ingrid Due Peder-
sen
2003
Kontorchef Trier Jensen
2006
Professor, dr.med. Otto Sneppen
Overlæge, dr.med. Poul Halberg
2009
Centerchef Alice Viby, Middelfart
Årsberetning 2010 53
Vedtægter
Gigtforeningen er stiftet den 17. november 1936 under navnet ”Rigsforeningen til Bekæmpelse af de rheumatiske Sygdomme”, senere kaldet bl.a. ”Rigsforeningen til Gigtens Bekæmpelse” og ”Gigtfor-eningen”. For Gigtforeningens virke gælder følgende vedtægter:
1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Gigtforeningen. Foreningen har hjemsted i Gentofte Kommune.
2. Formål Gigtforeningens formål er at støtte bekæmpelsen af led-, ryg- og muskellidelser (reumatiske syg-
domme) og deres følger. Dette søges fortrinsvis opnået ved:
- at udbrede kendskabet til de reumatiske sygdomme, deres forebyggelse, følger og behandling, - at arbejde for bedre behandlingsmuligheder for mennesker med gigt, - at yde støtte til mennesker med gigt, - at støtte dansk og international videnskabelig forskning og samarbejde inden for foreningens
område,
- at støtte oprettelse og drift af behandlingssteder med henblik på diagnose, behandling og re-habilitering.
3. Struktur Gigtforeningen virker gennem
- repræsentantskabet - bestyrelsen - direktionen - godkendte kredse.
Gigtforeningen samarbejder med andre foreninger inden for foreningens virkeområde efter repræsentantskabets nærmere bestemmelse.
4. Medlemmer Som medlem af Gigtforeningen kan optages personer, organisationer, institutioner, selskaber og for-eninger. Medlemskab opnås ved henvendelse til foreningens administration. Medlemskabet gælder, så længe der betales kontingent.
5. Kontingent Kontingentet fastsættes af Gigtforeningens bestyrelse. 6. Repræsentantskabet Gigtforeningens højeste myndighed er repræsentantskabet. Repræsentantskabet består af:
a) medlemmerne af bestyrelsen b) medlemmerne af forskningsrådet c) kredsformændene d) 2 fælles repræsentanter fra Gigtforeningens oplysningskredse (GOK) e) 1 fælles repræsentant fra Gigtforeningens landsdækkende diagnosenetværk f) formændene for de foreninger, som Gigtforeningen har et særligt samarbejde med, jf. § 3,
stk. 2, g) indtil 50 yderligere medlemmer, der vælges af repræsentantskabet for en periode af 4 år efter
indstilling fra bestyrelsen. Valget sker enten som personligt medlem eller som organisati-onsrepræsentant. Det skal tilstræbes, at disse medlemmer repræsenterer alsidighed, kultur, erhverv mv., og at de må antages at have særlig interesse for Gigtforeningens virke.
Genvalg kan finde sted.
54 Årsberetning 2010
7. Tegningsret Gigtforeningen tegnes af bestyrelsens formand og næstformand i forening eller af én af disse i for-
ening med et medlem fra direktionen. 8. Regnskab Gigtforeningens regnskabsår er kalenderåret. Regnskabet revideres af den på det ordinære repræsen-tantskabsmøde valgte statsautoriserede revisor. 9. Repræsentantskabsmøde
Der afholdes ordinært repræsentantskabsmøde hvert år inden udgangen af maj måned. Bestyrelsen indkalder til repræsentantskabsmøde med angivelse af dagsorden. Indkaldelsen skal ske ved skriftlig henvendelse til medlemmerne senest 4 uger før repræsentantskabsmødet. Bestyrelsen fastsætter dagsordenen, der mindst skal indeholde følgende punkter:
- valg af dirigent - beretning om Gigtforeningens virke i det forløbne år
- forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse - orientering om Gigtforeningens budget for det kommende år - indkomne forslag - valg til repræsentantskab og bestyrelse blandt kandidatforslag udsendt til repræsentantskabet
senest sammen med mødets dagsorden - valg af revisor
- eventuelt.
Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen for repræsentantskabsmødet, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før repræsentantskabsmødet. Repræsentantskabsmødet ledes af en dirigent, der vælges af repræsentantskabet. Alle afstemninger foretages ved håndsoprækning eller elektronisk, medmindre dirigenten eller 5 medlemmer af repræsentantskabet forlanger skriftlig afstemning, jf. dog punkt 15. Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, jf. dog punkt 15 og 16 vedrørende ved-
tægtsændringer og opløsning. På repræsentantskabsmødet kan kredsenes formænd lade sig repræ-sentere ved fuldmagt til et andet medlem af kredsens bestyrelse. 10. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde Ekstraordinært repræsentantskabsmøde afholdes, når bestyrelsen eller 1/3 af repræsentantskabet ønsker dette. Indkaldelse til ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal ske skriftligt til repræsen-tantskabets medlemmer med mindst 14 dages varsel og med angivelse af dagsorden.
11. Bestyrelsen Bestyrelsen har sammen med direktionen ansvaret for Gigtforeningens virksomhed.
Bestyrelsen består af 12 medlemmer, heraf
a) 3 medlemmer indstillet af og blandt forskningsrådet, heriblandt forskningsrådets formand, b) 2 medlemmer indstillet af og blandt kredsbestyrelsernes medlemmer c) 7 andre medlemmer valgt af repræsentantskabet Det samlede antal læger i bestyrelsen må ikke overstige 4, og det samlede antal kredsbestyrel-
sesmedlemmer må ikke overstige 3. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en periode af 4 år. Genvalg kan finde sted. Et medlem skal ud-træde af bestyrelsen ved udgangen af den måned, hvor vedkommende fylder 70 år.
Bestyrelsen udarbejder retningslinier for indstilling af kredsbestyrelsesrepræsentanterne til bestyrel-sen. Retningslinierne skal godkendes af repræsentantskabet.
Årsberetning 2010 55
Bestyrelsen konstituerer sig med formand og næstformand. Afgår et medlem af bestyrelsen i valgperi-oden, kan bestyrelsen udpege nye medlemmer for det løbende år. Valget forelægges for repræsen-
tantskabet på dettes førstkommende møde. Bestyrelsen afholder møde mindst 4 gange om året. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for sit virke. 12. Direktionen
Bestyrelsen foretager ansættelse og afskedigelse af foreningens direktion. Direktionen har den daglige ledelse af foreningen. 13. Forskningsrådet Bestyrelsen nedsætter et forskningsråd. Forskningsrådet har indtil 9 medlemmer, der skal have en alsidig faglig baggrund inden for foreningens virkeområde.
Forskningsrådet har til opgave at fordele de midler, der bevilges til forskning, ligesom rådet efter an-modning fra bestyrelsen behandler sager af sundhedsfaglig karakter. Forskningsrådets medlemmer udpeges af bestyrelsen efter indstilling fra forskningsrådet. Valget sker for en periode af 4 år, og genvalg kan kun ske for én periode. Et medlem skal udtræde af rådet ved udgangen af den måned, hvor vedkommende fylder 70 år.
Forskningsrådet udarbejder en forretningsorden, der skal godkendes af bestyrelsen.
14. Kredsene Antal og oprettelse Gigtforeningen omfatter et antal kredse, som geografisk følger kommune- og regionsgrænserne.
Der udarbejdes vedtægter for hver enkelt kreds. Vedtægterne skal indeholde Gigtforeningens vedtæg-ter for kredsene. Kredsens oprettelse og vedtægter skal godkendes af Gigtforeningens bestyrelse. Kredsene kan, som grundlag for deres arbejde, oprette lokalgrupper, netværksgrupper, herunder re-gionale samarbejder og lignende. Opgaver Kredsens opgaver er i samarbejde med Gigtforeningens bestyrelse:
- at repræsentere Gigtforeningen i kredsen - at udbrede kendskabet til og arbejde for tilgang til Gigtforeningen
- at udbrede kendskabet til de reumatiske sygdomme, deres forebyggelse, behandling og følger ved f.eks. at afholde møder og kurser
- at arbejde for bedre behandlingsmuligheder for mennesker med gigt i kredsen
- at forvalte de pengemidler, der måtte blive stillet til rådighed for kredsens virke. Kredsen følger i alle forhold de retningslinier, der måtte blive givet af Gigtforeningens bestyrelse. I tilfælde af uenighed imellem kredsbestyrelsen og bestyrelsen afgøres sagen af bestyrelsen. Sagen kan derefter forelægges på førstkommende repræsentantskabsmøde. Kredsbestyrelsen
Kredsen ledes af en bestyrelse med et ulige antal medlemmer på mindst 5 og højst 11. Valgbare til bestyrelsen er personlige medlemmer af Gigtforeningen. Bestyrelsen konstituerer sig med en formand, næstformand og kasserer.
56 Årsberetning 2010
Generalforsamling Der afholdes i samråd med Gigtforeningen årlig ordinær generalforsamling inden udgangen af marts
måned. Dagsordenen skal indeholde mindst følgende punkter:
- beretning om kredsens virke i det forløbne år - forelæggelse af revideret regnskab - redegørelse for Gigtforeningens arbejde - indkomne forslag - valg af bestyrelse
- valg af revisor - eventuelt.
Økonomi
Hver kreds modtager årligt tilskud fra Gigtforeningen. Tilskuddets størrelse fastsættes af Gigtfor-eningens bestyrelse. Kredsen kan ansøge bestyrelsen om yderligere tilskud til særlige aktiviteter.
Regnskab Kredsens regnskabsår er kalenderåret. Det reviderede regnskab indsendes til foreningens administra-tion senest den 1. februar.
15. Vedtægtsændringer Vedtægtsændringer kan kun ske på et repræsentantskabsmøde. For at vedtægtsændringerne er gyl-dige, skal de ved skriftlig eller elektronisk afstemning være vedtaget af mindst 2/3 af de på repræ-sentantskabsmødet fremmødte repræsentantskabsmedlemmer.
16. Opløsning
Består vedtægtsændringen i en beslutning om opløsning af Gigtforeningen, skal mindst 3/4 af repræ-sentantskabets medlemmer stemme herfor. Såfremt det fornødne stemmeflertal ikke opnås, kan be-styrelsen ved skriftlig henvendelse indkalde medlemmerne af repræsentantskabet til ekstraordinært repræsentantskabsmøde med forslag om foreningens opløsning som eneste punkt på dagsordenen. Forslaget anses for vedtaget, når et simpelt stemmeflertal af de på det ekstraordinære repræsentant-skabsmøde fremmødte medlemmer har stemt herfor. Vedtages det at opløse Gigtforeningen, træffer repræsentantskabet beslutning om anvendelse af foreningens midler i almennyttige og med forenin-
gens formål beslægtede øjemed, hvilken beslutning kræver ministeriel godkendelse.
17. Ikrafttrædelse Vedtægterne blev senest ændret og vedtaget på repræsentantskabsmødet den 22. maj 2006. Foreningens oprindelige vedtægter blev vedtaget den 17. november 1936 og ændret den
- 10. maj 1944 - 16. maj 1946 - 16. maj 1947 - 29. maj 1951 - 05. maj 1953 - 20. maj 1955 - 21. maj 1959 - 25. maj 1962 - 21. maj 1965 - 22. maj 1970 - 12. maj 1982 - 19. maj 1988
- 25. maj 2000 - 22. maj 2006 (med virkning fra 1. januar 2007)
Årsberetning 2010 57
Bilag 1: Procentuel fordeling af bruttoindtægter og bruttoomkostninger
70
13
12
2
3
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Indt. på hospital og centre for sundhed og træning
Kontingentindtægter og bidrag
Arv
Tips/lotto
Indsamlingsaktiviteter mv.
Angivet i %
Bruttoindtægternes procentuelle fordeling
67
5
14
9
5
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Drift af hospital og centre for sundhed og træning
Forskningsaktiviteter
Kampagner, kommunikation og medlemsservice
Støtte til mennesker med gigt
Administrationsomkostninger
Angivet i %
Bruttoomkostningernes procentuelle fordeling
58 Årsberetning 2010
Bilag 2: Hoved- og nøgletal for behandlingsstederne
Hoved- og nøgletal for behandlingsstederne samt diagnoser og regioner
Center for Sundhed og Træning i Skælskør
Nøgletal for Center for Sundhed og Træning i Skælskør
2010 2009 2008 2007 2006
Bruttoindtægter (1.000 kr.) 22.318 21.685 21.550 20.675 22.821
Antal sengedage 9.236 9.266 9.468 9.551 9.745
Antal indlagte patienter 458 443 - - -
Antal ambulante behand-
linger
0
0
24
483
3.428
Gennemsnitligt antal
beskæftigede
32
35
33
34
39
9
2
13
10
29
37
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Andet
Anden betændelsesagtig …
Anden ledsygdom og bløddelsgigt
Leddegigt
Slidgigt
Ryglidelser
Angivet i %
Diagnosefordeling - indlagte patienter
1
2
3
35
59
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden
Angivet i %
Hvilken region kommer de indlagte patienter fra?
Årsberetning 2010 59
Bilag 2, fortsat
Center for Sundhed og Træning i Aarhus
Nøgletal Center for Sundhed og Træning i Aarhus
2010 2009 2008 2007 2006
Bruttoindtægter (1.000 kr.) 14.149 14.368 13.921 13.524 13.021
Antal sengedage 8.183 8.218 8.305 8.085 8.093
Antal indlagte patienter 303 300
Antal ambulante
behandlinger
0*
1.020
1.020
1.632
1.638
Gennemsnitligt antal
beskæftigede
26
26
26
25
29 *Aftalen med Region Midtjylland om ambulant behandling er opsagt af regionen med udgangen af 2009
4
0
0
11
22
63
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Andet
Anden betændelsesagtig gigtsygdom
Anden ledsygdom og bløddelsgigt
Leddegigt
Slidgigt
Ryglidelser
Angivet i %
Diagnosefordeling - indlagte patienter
6
91
2
0
1
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden
Angivet i %
Hvilken region kommer de indlagte patienter fra?
60 Årsberetning 2010
Bilag 2, fortsat
Center for Sundhed og Træning i Middelfart
Nøgletal for Center for Sundhed og Træning i Middelfart
2010 2009 2008 2007 2006
Bruttoindtægter (1.000 kr.) 14.587 14.044 14.443 13.362 12.892
Antal sengedage 7.681 7.798 8.946 8.880 9.071
Antal indlagte patienter 265 271
Gennemsnitligt antal
beskæftigede
25
23
22
23
24
1
4
18
12
24
41
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Andet
Anden betændelsesagtig gigtsygdom
Anden ledsygdom og bløddelsgigt
Leddegigt
Slidgigt
Ryglidelser
Angivet i %
Diagnosefordeling - indlagte patienter
4
5
80
5
6
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden
Angivet i %
Hvilken region kommer de indlagte patienter fra?
Årsberetning 2010 61
Bilag 2, fortsat
Kong Chr. X’s Gigthospital, Gråsten
2010 2009 2008 2007 2006
Bruttoindtægter (1.000 kr.) 85.209 80.891 74.628 70.853 70.751
Antal indlagte patienter 797 793 907 1.486 1.652
Antal ambulante
behandlinger
18.417
19.431
16.796
14.500
9.763
MR-skanninger 623 765 722 899 834
Gennemsnitligt antal
beskæftigede
126
125
124
123
123 * Der er sket en omregistrering af patienterne i 2008 - 418 patienter flyttet til ambulant
16
7
4
69
3
1
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Andet
Anden betændelsesagtig gigtsygdom
Anden ledsygdom og bløddelsgigt
Leddegigt
Slidgigt
Ryglidelser
Angivet i %
Diagnosefordeling - ambulante patienter
17
2
24
33
18
6
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Andet
Anden betændelsesagtig gigtsygdom
Anden ledsygdom og bløddelsgigt
Leddegigt
Slidgigt
Ryglidelser
Angivet i %
Diagnosefordeling - indlagte patienter
62 Årsberetning 2010
Bilag 2, fortsat
Kong Chr. X’s Gigthospital, Gråsten
0
3
97
0
0
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden
Angivet i %
Hvilken region kommer de ambulante patienter fra?
5
15
73
4
3
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden
Angivet i %
Hvilken region kommer de indlagte patienter fra?
Årsberetning 2010 63
Bilag 3: Hoved- og nøgletal samt oversigt over støttede forskningsprojekter
Kronebeløb i 1.000 kr. 2010 2009 2008 2007 2006
Uddelinger, forskningsrådet 9.857 9.927 5.770 7.491 10.513
Uddelinger fra båndlagte lega-
ter bestyret af Gigtforeningen
531
662
350
526
430
Uddelinger, udviklingspuljen 1.007 382 1.016 993 585
Forskningsbevillinger
Antal bevillinger, forskningsrå-
det (ekskl. kongresdeltagelse)
51
43
59
51
45
Kongresdeltagelse 10 6 9 18 11
Stipendiater (årsværk) 6 5 5 6 6
Antal bevillinger, udviklings-
puljen (inkl. publikation)
5
6
8
10
4
Af nedenstående tabel fremgår Gigtforeningens forskningsuddelinger i 2010.
25
15
15
1
32
4
2
6
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Leddegigt
Andet, bl.a. grundforskning i laboratoriet
Andre betændelsesagtige gigtsygdomme
Osteoporose
Slidgigt
Andre ledsygdomme og bløddelsgigt
Ryglidelser
Bevægeapparatets funktion og træning
Angivet i %
Forskningsmidler fordelt på diagnoser
64 Årsberetning 2010
Bilag 3, fortsat: Hoved- og nøgletal samt oversigt over støttede forskningsprojekter
Af nedenstående tabel fremgår Gigtforeningens forskningsuddelinger i 2010. I tilfælde, hvor et
projekt kan henføres til flere kategorier, vil projektet kun fremgå et sted.
Projekt/formål Ansøger Bevilget
Deltagelse i 7th Interdisciplinary World Con-
gress on Low Back & Pelvic Pain
Los Angeles, 9.-12. november 2010
Speciallæge Berit Schiøttz-
Christensen, Århus Reumatologi-
klinik
15.000
STarT.dk Oversættelse og indførelse af et opde-
lingsredskab til brug hos praktiserende læge,
som hjælper til bedre forløbet for ryg-patienter
Forskningsassistent Lars Morsø,
Sygehus Lillebælt
75.000
Tidlig diagnostik af spondylartropati Kiropraktor, ph.d.-studerende Bodil
Al-Mashhadi Arnbak, Rygcenter
Syddanmark
150.000
Ryglidelser, i alt 240.000
Deltagelse i European League Against
Rheumatism, Rom, 16.-19. juni 2010
Overlæge Anders Jørgen Svend-
sen, Center for Sundhed og Træ-
ning i Middelfart
10.000
Det medfødte immunforsvars betydning for
kronisk leddegigt
Klinisk assistent Christian Gytz
Ammitzbøll, Århus Sygehus
176.500
Frie radikaler gør T-celler tolerante Lektor Frederik Vilhardt, Køben-
havns Universitet
100.000
Deltagelse i American College of Rheumatology,
Atlanta, 6.-11. november 2010
Forskningsårsstuderende Stinne
Ravn Greisen, Aarhus Universitet
10.059
Ultralydsskanning af led hos børn med børne-
leddegigt
Professor Troels Herlin, Århus Uni-
versitetshospital
55.000
MikroRNA som markør for behandlingseffekt hos
leddegigtpatienter behandlet med adalimumab
og methotrexate
Professor Julia Sidenius Johan-
sen, Herlev Hospital
200.000
Metodestudie af kæbeledspunktur og udtagning
af kæbeledsvæske
Forskningsassistent Kasper Dahl
Kristensen, Aarhus Universitet
50.000
Motionsvaner hos børn og unge med leddegigt Fysioterapeut Mette Nørgaard,
Århus Universitetshospital
30.000
Hvilken betydning har vores gener for udvikling
af kronisk leddegigt?
Overlæge Anders Jørgen Svend-
sen, Center for Sundhed og Træ-
ning i Middelfart
208.600
Hvordan medicin til behandling af leddegigt
påvirker forekomst og resultat af hofteleds-
protese blandt leddegigtpatienter i Denmark?
Afdelingslæge Alma Becic Peder-
sen, Århus Universitetshospital
93.000
Ændringer i den måde generne kommer til ud-
tryk på under graviditet hos kvinder med led-
degigt
Professor Jørn Olsen, Aarhus Uni-
versitet
150.000
Forbedring af ledprotesers binding til knogle Professor Kjeld Søballe, Århus
Universitetshospital
50.000
Forskningsstipendium: Hjerte-kar-sygdom hos
leddegigtpatienter – en befolkningsundersøgel-
se
Reservelæge Jesper Lindhardsen,
Gentofte Hospital
525.536
Er melanokortinsystemet kroppens eget forsvar
mod leddegigt, og kan lægemidler, som ligner
melanokortinsystemets egne hormoner, blive
fremtidens gigtbehandling?
Overlæge Grethe Neumann An-
dersen, Centrum for Klinisk Forsk-
ning, Sygehus Vendsyssel, Hjørring
100.000
Årsberetning 2010 65
Projekt/formål Ansøger Bevilget
Hvilke arveanlæg gør mennesker modtagelige
for leddegigt?
Lektor Åsa Andersson, Farmaceu-
tisk Fakultet, Københavns Universi-
tet
125.000
Etablering af ny eksperimentel dyremodel for
psoriasisgigt
Lektor Åsa Andersson, Farmaceu-
tisk Fakultet, Københavns Universi-
tet
100.000
En ny model i mus til studier af sygdomsudvik-
ling og behandling af leddegigt
Reservelæge Kresten Krarup Kel-
ler, Århus Sygehus
200.000
IgG sukkermolekyler hos patienter med kroni-
ske gigtsygdomme
Læge i introduktionsstilling Lone
Nørgård Troelsen, Rigshospitalet
175.000
Deltagelse i American College of Rheumatology,
Atlanta, 6.-11. november 2010
Ph.d.-studerende Jette Primdahl,
Gråsten Gigthospital 14.028
Introduktionsstipendium: Hjerte-kar-sygdom
hos leddegigtpatienter – en befolkningsunder-
søgelse
Reservelæge Jesper Lindhardsen,
Gentofte Hospital 248.362
Leddegigt, i alt 2.621.085
Patienters funktionsevne målt før og efter led-
bevarende hofteoperation
Postdoc Inger Mechlenburg, Århus
Universitetshospital
50.000
Deltagelse i European Hip Society 9th Domestic
Meeting, Athen, 9.-11. september 2010
Læge Aksel Paulsen, Odense Uni-
versitetshospital
10.000
Deltagelse i European Hip Society 9th Domestic
Meeting, Athen, 9.-11. september 2010
Reservelæge Søren Glud Skous-
gaard, Odense Universitetshospital
9.931
Deltagelse i 7th Combined Meeting of the
Orthopaedic Research Societies, Kyoto, 16.-20.
oktober 2010
Ph.d.-studerende Nina Dyrberg
Lorenzen, Århus Sygehus
15.000
Deltagelse i 7th Combined Meeting of the
Orthopaedic Research Societies, Kyoto, 16.-20.
oktober 2010
Læge Kasra Zainali, Århus Univer-
sitetshospital
15.000
Behandling af fire-part brud af overarmsknog-
lens øvre ende hos ældre
Reservelæge Stig Brorson, Herlev
Hospital
57.112
Deltagelse i OARSI 2010 World Congress on
Osteoarthritis, Bruxelles, 23.-26. september
2010
Postdoc Inger Mechlenburg, År-
hus Universitetshospital
7.670
Introduktionsstipendium: Bionedbrydelige im-
plantater med genetisk funktionalisering til be-
handling af bruskskader
Forskningsassistent Ulla Munks-
gaard Stahlschmidt, Århus Uni-
versitetshospital
194.648
Forskningsstipendium: En analyse af knoglecel-
ler og blodkarceller beliggende i den lednære
underliggende knogle, samt bruskforandringer
med henblik på at forstå sygdomsmekanismer
ved slidgigt
Reservelæge Louise Brøndt Hart-
lev, Århus Universitetshospital
471.120
Forskningsstipendium: Slidgigt i hofte og knæ:
genetisk og miljømæssig indflydelse
Reservelæge Søren Glud Skous-
gaard, Odense Universitetshospital
1.280.544
Hverdagsliv med håndartrose Lektor Elise Bromann Bukhave,
University College Sjælland
34.000
Test-retest af muskelstyrkemåling og funktions-
test samt validitet af aktivitetsmåling hos pati-
enter med slidgigt i hoften
Reservelæge Andreas Ebbe Bor-
ding Hermann, Herlev Hospital
45.000
Patienternes egenvurdering af hoftefunktion og
livskvalitet ved indsættelse af total hofteprotese
Læge Aksel Paulsen, Odense Uni-
versitetshospital
50.000
66 Årsberetning 2010
Projekt/formål Ansøger Bevilget
Muskelfunktionen og træning ved knæskader og
som forebyggelse af knæartrose
Professor Ewa Roos, Syddansk
Universitet
61.000
Alvorlig infektion efter isættelse af kunstig hofte
eller knæ ved slidgigt: forekomst, risiko og
prognose
Overlæge Sten Rasmussen, Orto-
pædkirurgien Nordjylland
35.000
Evaluering af kunstige hofter lavet af metal
mod metal. Hyppighed & diagnose af cystedan-
nelse samt aktivitetsvurderinger
Læge Martin Schou, Næstved Sy-
gehus
100.000
Muskelfunktion hos patienter med høj risiko for
udvikling af slidgigt: Opfølgning på tidligere
undersøgte patienter
Ph.d.-studerende Jonas Bloch
Thorlund, Syddansk Universitet
75.000
Præoperativ styrketræning ved total hofteal-
loplastik
Reservelæge Andreas Ebbe Bor-
ding Hermann, Herlev Hospital
65.000
Slidgigt i hofte eller knæ: betydningen af gene-
tiske og miljømæssige faktorer. En undersøgel-
se af danske tvillinger. Ph.d.-projekt
Reservelæge, ph.d.-studerende
Søren Glud Skousgaard, Odense
Universitetshospital
75.000
Effekt af lokal behandling med kolesterol sæn-
kende medicin på ortopædkirurgiske proteser
og deres stabilitet
Ph.d.-studerende Mette Sørensen,
Århus Universitetshospital
50.000
Diagnose af infektioner i ledproteser Lektor Trine Rolighed Thomsen,
Aalborg Universitet
75.000
Overlevelse af total hofteprotese med keramik-
keramik slidflader. Et studie fra Dansk Hofteal-
loplastik Register
Ph.d.-studerende Claus Varnum,
Odense Universitetshospital
23.560
Fremstilling af proteiner med ledsygdoms-
relaterede mutationer
Lektor Anders Aspberg, Køben-
havns Universitet
50.000
Blokering af dannelse af blodkar i ny brusk ved
genterapi ved behandling med stamceller og
bruskceller
MD/Ph.d.-studerende Casper Bind-
zus Foldager, Århus Sygehus
82.640
En analyse af brusk, forkalket brusk og under-
liggende knoglevæv med henblik på at forstå
sygdomsmekanismerne ved slidgigt
Ph.d.-studerende Louise Brøndt
Hartlev, Århus Sygehus
175.000
Operativ behandling af patienter med slidgigt i
knæleddet. Effekten af indsættelse af kunstigt
knæled overfor ingen operation i tillæg til kom-
binationen af flere ikke-operative behandlinger
Overlæge Ole Højgaard Simon-
sen, Aalborg Sygehus
150.000
Slidgigt, i alt
3.257.225
Introduktionsstipendium: Nye diagnostiske og
behandlingsmæssige aspekter ved tennisalbue
(lateral epikondylit)
Kursusstilling i reumatologi Thøger
Persson Krogh, Regionshospitalet
Silkeborg
243.000
Har mikronæringsstoffer betydning for musku-
loskeletale sygdomme?
Overlæge Allan Linneberg, Glo-
strup Hospital
50.000
Tidlig behandling af børn og unge med forreste
knæsmerter
Ph.d.-studerende Michael Skovdal
Rathleff, Oropædkirurgien, Aalborg
125.000
Andre ledsygdomme og bløddelsgigt, i alt
418.000
Deltagelse i American College of Rheumatology
Atlanta, 6.-11. november 2010
Læge Susanne Juhl Pedersen,
Glostrup Hospital
14.028
Kæmpeceller og TGF-betas betydning for udvik-
ling af forsnævring af luftrøret hos patienter
med Wegeners Granulomatose
Stud.med. Sarah Petrine Lange-
bæk Nissen, Rigshospitalet
40.000
Årsberetning 2010 67
Projekt/formål Ansøger Bevilget
Hjertesygdom hos voksne med polymyosit eller
dermatomyosit
Reservelæge Louise Pyndt Diede-
richsen, Svendborg Sygehus
200.000
Introduktionsstipendium: Værdien af de nye
metoder dynamisk MR og helkrops-MR-
skanning til vurdering af psoriasisgigt
Læge Rene Panduro Poggen-
borg, Hvidovre Hospital
280.000
Seniorstipendium: Systemisk lupus erythema-
tosus. 15 års opfølgning af en patientgruppe
med måling af immunstoffer og vurdering af
risiko for hjerte-kar-sygdom
Overlæge Anne Voss, Odense Uni-
versitetshospital
675.000
Bakteriekomponents rolle i udvikling af stor-
ledsartrit
Professor Svend Birkelund,
Aarhus Universitet
35.000
Omsætningen af æggehvidestoffer hos patien-
ter med muskelgigt før og efter behandling med
binyrebarkhormon
Postdoc Frederik Kreiner, Rigs-
hospitalet
100.000
Sammenhæng mellem rygsøjlegigt og tarmbe-
tændelse og effekt af behandling på slimhinde-
opheling
Ph.d.-studerende René Drage
Østgård, Regionshospitalet Silke-
borg
140.317
Diagnostik og sygdomsmekanismer og behand-
ling af generaliseret skleodermi
Klinikchef, overlæge, dr. med Sø-
ren Jacobsen, Rigshospitalet
45.000
Andre betændelsesagtige gigtsygdomme,
i alt
1.529.345
Introduktionsstipendium: Betydning af vækst-
faktoren transforming growth factor beta for
den aldersrelaterede svækkelse i senevævets
kollagendannelse
Reservelæge Rie Harboe Nielsen,
Bispebjerg Hospital
246.000
Effekten af styrketræning og restitution i be-
handling af sene-overbelastningsskader
Idrætsfysioterapeut Rikke Beyer,
Bispebjerg hospital
75.000
Biologisk aldring - effekt af træning Pre-ph.d. Ninna Iversen, Køben-
havns Universitet
45.000
Individuelt gradueret fysisk aktivitet og under-
visning i smertemestring som behandling til
patienter med kroniske nakkesmerter
Lektor Birgit Juul-Kristensen,
Syddansk Universitet
50.000
Benmusklernes funktion under maksimal hop i
den sene rehabiliteringsfase efter korsbånds-
operation
Adjunkt Anders Holsgaard Larsen,
Odense Universitetshospital
75.000
Betydning af vækstfaktoren transforming
growth factor beta (TGF-beta) for den alders-
relaterede svækkelse i senevævets regenerati-
ons evne efter vævsskade
Professor Michael Kjær, Bispebjerg
Hospital
100.000
Betydningen af fysisk aktivitet i ungdommen for
seners strukturelle og funktionelle egenskaber -
perspektiver for forebyggelse af sene-
overbelastningsskader
Seniorforsker Mads Kongsgaard,
Bispebjerg Hospital
28.600
Effekt af regelmæssig træning på aldersinduce-
rede ændringer i skelet-muskulaturen
Postdoc Ulla Ramer Mikkelsen,
Bispebjerg Hospital & Københavns
Universitet
54.000
Bevægeapparatets funktion og træning,
i alt
673.600
68 Årsberetning 2010
Projekt/formål Ansøger Bevilget
Identifikation af nyt molekyle med stort poten-
tiale i behandlingen af knogleskørhed (osteopo-
rose)
Ph.d.-studerende Abbas Jafari
Kermani, Syddansk Universitet
150.000
Osteoporose, i alt 150.000
Gigtforeningens Studenterpris: Udkomme af
graviditet hos danske patienter med systemisk
lupus
Stud.med. Niroshitha Theva-
vickneswaran
10.000
Gigtforeningens Studenterpris: Livskvalitet ved
SLE belyst ved SF-36. En populationsbaseret
undersøgelse
Stud.med. Mads Ammitzbøll
Rasmussen og stud.med. Kristian
Lorenzen
10.000
Gigtforeningens Studenterpris: IL-21 and IL-23
ved spondyloartropatier
Stud.med. Thomas Andersen 10.000
Gigtforeningens Studenterpris: ABATACEPT og
RITUXIMAB - en vurdering af to nye biologiske
præparaters effekt og bivirkninger på RA
Stud.med. Anne Holm Jensen 10.000
Gigtforeningens Studenterpris: TNF-alfa-
hæmning og kardiovaskulær sygdom. Eksperi-
mentelle og kliniske studier. En oversigt
Stud.med. Marlene Andersen 10.000
Gigtforeningens Studenterpris: Expression of
collagen and growth factors in human quadri-
ceps muscle and patella tendon after 1 hour of
knee extension exercise
Stud.med. Søren Solborg Peder-
sen
10.000
Gigtforeningens Studenterpris: IL-21 og IL-23 i
rheumatoid arthritis
Stud.med. Tue A. Kruse Rasmus-
sen
10.000
Gigtforeningens Studenterpris: No positive ef-
fect of acid etching or plasma cleaning on
osseointegration of titanium implants – a ten
canine study
Stud.med. Henrik Saksø 5.000
Gigtforeningens Studenterpris: Acid etching and
plasma sterilization fail to improve osseo-
integration of grit blasted titanium implants
Stud.med. Mikkel Saksø Morten-
sen
5.000
Gigtforeningens Studenterpris: Antinukleære
antistoffer og bindevævssygdomme i Region
Sønderjylland
Stud.med. Carsten Demant Sø-
rensen
10.000
Gigtforeningens Studenterpris: Diagnosticering
af Takayasus arteritis
Stud.med. Bjarne F. Andersen 10.000
Dronning Ingrids Forskerpris Professor Michael Kjær, Bispebjerg
Hospital
100.000
Jubilæumsintroduktionsstipendium 750.000
Forskningsseminar 95.438
Schaufuss Legat Sygeplejerske Annette de Thurah,
Århus Universitetshospital
12.481
Schaufuss Legat Ph.d. Mikkel Faurschou, Glostrup
Hospital
12.481
Peter Ryholts Legat Reservelæge Maiken Stilling, Re-
gionshospitalet Holstebro
33.333
Peter Ryholts Legat Professor Lars Arendt-Nielsen,
Center for Sanse-Motorisk Interak-
tion, Aalborg Universitet
33.333
Årsberetning 2010 69
Projekt/formål Ansøger Bevilget
Peter Ryholts Legat Udviklingsfysioterapeut Trine Nøhr
Winding, Regionshospitalet Silke-
borg
33.333
Forskningsprofessorat Professor Michael Kjær, Bispebjerg
Hospital
400.000
Dronning Ingrids Forskningsfond 500.000
Andet Administration samt forskningsrå-
dets møder
427.161
Tilbagebetalte forskningsmidler -998.798
Andet, bl.a. grundforskning i laboratoriet
1.498.762
Udbetalte forskningsmidler fra forsknings-
rådet, i alt
10.388.017
Støtte fra udviklingspuljen
At udvikle, undersøge og implementere digitale
spørgeskemaer til brug ifm. monitorering af
sygdomsaktivitet hos patienter med slidgigt.
Ph.d.-studerende Henrik
Gudbergsen, Frederiksberg
Hospital
95.945
Udvikling af målemetoder til patienter med
hofte- og lyskesmerter
Fysioterapeut Kristian Thorborg,
Amager Hospital
330.000
Arbejdsmiljøet for beskæftigede med leddegigt Professor Jakob Bue Bjørner, Det
Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø
250.000
Udvikling af en træningsmodel til forebyggelse
af forreste korsbåndsskader
Forsker Mette Kreutzfeldt Zebis,
Syddansk Universitet
250.000
Man har en hofte til man får en ny; hvordan har
patienter med slidgigt i hoften det efter at have
fået en kunstig hofte?
Fysioterapeut Mie Østergaard,
Århus Universitetshospital
100.000
Andet Administration samt udviklingspul-
jens møder 6.402
Tilbagebetalte forskningsmidler
-25.000
Udbetalte forskningsmidler fra udviklings-
puljen, i alt
1.007.347
Udbetalte forskningsmidler i alt
11.395.364
70 Årsberetning 2010
Bilag 4: Kredsenes og diagnosenetværkenes regnskaber
Disponible midler
1/1 2010
Tilskud fra Gigt-
foreningen
Egne indtægter (note 1)
Egne udgifter (note 2)
Disponible midler 31/12 2010
Kredse:
Bornholm 121.568 112.860 148.609 264.198 118.839
Hovedstad Nord 37.136 64.135 13.778 65.315 49.734
Hovedstad Vest 51.320 51.450 2.420 27.570 77.620
København 33.488 99.200 42.267 129.786 45.169
Lolland-Falster 243.152 83.455 803.313 878.192 251.728
Midtsjælland 34.978 49.758 105.570 110.237 80.069
Nordsjælland 45.789 73.125 27.401 90.693 55.622
Odense-Nordøstfyn 140.934 65.951 66.392 112.876 160.401
Randers-Djursland 32.927 77.490 79.970 86.566 103.821
Sydsjælland-Møn 46.760 41.880 2.000 49.941 40.699
Sydvestfyn 174.368 66.550 39.721 110.020 170.619
Sydvestjylland 149.800 69.070 161.023 215.540 164.353
Søhøjland 63.930 73.318 18.812 63.517 92.543
Sønderjylland 70.796 103.591 22.646 118.759 78.274
Thy-Morsø 17.136 46.154 15.731 59.452 19.569
Trekantsområde 57.253 101.030 98.848 198.142 58.989
Vendsyssel 69.473 48.145 382.862 412.970 87.510
Vestjylland 64.330 110.831 113.564 185.024 103.701
Vestsjælland 67.188 101.166 142.041 223.289 87.106
Viborg-Skive 8.277 92.600 22.303 97.729 25.451
Aalborg 65.209 138.000 77.868 166.582 114.495
Aarhus 48.290 153.070 62.349 180.047 83.662
Kredse i alt 1.644.102 1.822.829 2.449.488 3.846.445 2.069.974
Diagnosenetværk:
Hypermobilitet Nord 8.027 - - - 8.027
Hypermobilitet Sjælland 3.250 - - - 3.250
Hypermobilitet Fyn 6.957 - - 1.107 5.850
Polymyositis 2.604 4.000 500 6.412 692
SLE 28.944 67.049 35.371 88.946 42.418
Wegeners Granulomatose 9.726 51.150 12.826 50.618 23.084
2010 i alt 1.703.610 1.945.028 2.498.185 3.993.528 2.153.295
2009 i alt 1.974.577 1.777.788 2.384.952 4.433.707 1.703.610
Foto
: K
laus
Hol
stin
gFo
to:
Knu
d S
ejer
sen/
Per
Chr
iste
nsen
Dronning Ingrids Forskerpris Hendes Majestæt Dronningen kunne i 2010 overrække Dronning Ingrids Forskerpris til professor, overlæge, dr.med. Michael Kjær fra Bispebjerg Hospital. Prismodtageren kvit-terede med en festforelæsning om Kroppen i bevægelse – fra barndom til sund aldring – Gigtforeningens gave til Dronningen i anledning af 70-årsdagen tidligere på året.
2010 i glimt
Til glæde og inspirationDen internationalt anerkendte danske billedkunstner Maja Lisa Engelhardt har til Center for Sundhed og Træning i Skælskør skabt to smukke keramiske relieffer. De hænger i foyeren foran træningscenteret – til glæde og inspiration for centerets brugere og medarbejdere.
Jo mere vi får, jo mere kan vi giveOverskuddet fra Gigtforeningens indsamlinger og lotterier steg markant i 2010. Det sætter os i stand til at gøre endnu mere af det, vi er til for: At støtte, udvikle og gennemføre aktiviteter, der gør den størst mulige forskel.
Overførsel fra kontonummer
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
Underskrift ved overførsel fra egen konto
Post Danmarks kvittering
Gebyr for indbetaling betales kontant
KVITTERING
Kroner
ØreDag
MånedÅr
Sæt X
4030S (07.07) DB 1460-25687
Betalingsdatoeller
Betales nu
Kroner
Øre
Checks og lignende accepteres under forbehold af, at
Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant
på posthus med terminal er det kun post husets kvitterings-
tryk der er bevis fo
r hvilket beløb der er betalt.
..
,
..
,
+04<
+16897
000<
87
000000
000000
0000
GIROINDBETALING
GENTOFTEGADE 118, 2820 GENTOFTE
TELEFON 39 77 80 00
1-689-7000På forhånd tak for hjælpen
Lene Witte • Direktør
Gigtforeningen erklærer smerterne krig!
Læs mere på
www.gigtforeningen.dk
GENTOFTEGADE 118, 2820 GENTOFTE
TELEFON 39 77 80 00
1-689-7000
Mdl.nr.
Navn
Adresse
Adresse
Postnr. By
Land
o xxx kr.
o xxx kr.
o xxx kr.
o ___________kr.
Mdl.nr.
Navn
Adresse
Adresse
Postnr. By
Land
Vi fik et brev fra Grete,
der fortæller om sin uro og
angst, da hun fik leddegigt.
”I begyndelsen havde jeg så
mange smerter. Værst var
nætterne. Jeg lå i timevis og
prøvede at stoppe tankerne og
de mange spørgsmål: Hvad er
der galt, kan jeg blive ved med
at holde sådan et liv ud?
Og vigtigst af alt:
Kan min mand holde til at
leve med en smerteplaget og
handicappet kvinde?”
Grete fortsætter sit
brev på
bagsiden af dette brev – hvor
hun også fortæller, hvordan hun
lærte at leve med sygdommen.
Kroniske smerter fører o
fte til
angst og depression.
Kære Navn
Akutte smerter har et fornuftigt formål. De fortæller os, at der er noget
galt. Og at vi må stoppe op for at få det undersøgt.
Men kroniske smerter har ikke noget formål. Hvad er meningen med at
gå dag efter dag med smerter... og det uden udsigt til, at det bliver bedre.
Det er meningsløst – og det er det, der gør smerterne så svære at leve med.
Derfor kender mennesker med kroniske smerter også til håbløshed, vrede
og frustration. Og ofte går det over i depression.
Forskning er vejen frem
For 50 år siden havde vi meget lidt viden om smerter. Men i dag forskes der
aktivt i smerters årsag for at finde frem til en effektiv behandling.
Gigtforeningen vil gerne gøre sig til bannerfører i kampen mod smerterne.
Vi vil gerne være med til at skænke håb til de mange, hvis liv er ødelagt.
Måske er det dig selv – eller én i din familie – der kæmper mod de mange
smerter. For det kan ramme os alle. Vi ved, at forskning skaber resultater.
Men vi kan kun opnå resultaterne med din hjælp. For forskning koster pen-
ge. Mange penge. Derfor beder vi om en julegave på dette girokort.
Min julegave til forskning i smerter
Oktober 2010
Overførsel fra kontonummer
Kroner
Øre Betalingsdato
Øre
Underskrift ved overførsel fra egen kontoPost Danmarks kvittering
••
Dag Måned År
••
8 7
Til maskinel aflæsning – undgå venligst at skrive i nedenstående felt
Kroner
Gentoftegade 118 • 2820 Gentofte
Tlf. 39 77 80 00 • www.gigtforeningen.dk
Gentoftegade 118 • 2820 Gentofte
Tlf. 39 77 80 00 • www.gigtforeningen.dk
910 6030
910 6030
KVITTERING
Jeg vil gerne give en gave til forskning i gigt
Checks og lignende accepteres under forbehold af, at Danske
Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på posthus
med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er be-
vis for hvilket beløb, der er betalt.4030S (03-10)DB 1460-26971 X Sæt X
Betales nu
Juni 2010
Livskvalitet hører ofte
sammen med, at man kan
bevæge sig uden smerter.
Det gælder også i haven
sammen med børnebørnene.
Se vores knæøvelser på
www.gigtforeningen.dk
Mange får en bedre livs-
kvalitet når de træner
deres knæ.
eller
❏ xxx kr. ❏ xxx kr. ❏ xxx kr.
❏ xxxx kr. ❏__________kr.
Alle beløb modtages med tak.
62
02
Kære Name
Clientnumber
Name 1Name 2Adress 1
Adress 2
Postnumber/City
Tak fordi du har vist interesse for Gigtforeningens arbejde.
Omkring 10% af alle danskere over 55 år har vedvarende smerter på grund af
slidgigt i knæet. De, der har prøvet det, ved at de pludselig ikke længere kan
bevæge sig frit – gå ture, arbejde i haven, lege med børnebørnene osv.
Smerterne betyder, at mange af dem dagligt må tage gigtmedicin – og over
7.200 ender hvert år på operationsbordet for at få indopereret et kunstigt knæ-
led. Men sådan behøver det ikke at være.
Mere viden – bedre liv
For at hjælpe de mange, der lider af gigt, støtter Gigtforeningen hvert år en
række dygtige forskere. En af disse forskere er i gang med at undersøge, om et
særligt træningsprogram til mennesker med slidgigt i knæene kan udskyde el-
ler måske helt afblæse en knæoperation. De foreløbige resultater lover godt.
Hver gang forskerne finder nye metoder til at hjælpe gigtpatienter, er det fanta-
stisk. Derfor vil vi gerne støtte forskningen endnu mere.
Har du mulighed for det, vil vi blive taknemlige
for en gave på girokortet nedenfor.
Lene Witte, direktør
Clientnumber
Name
Adress 1
Adress 2
Postnumber/City
Vind100.000 kr.så du kan få opfyldt dine drømme
NYHEDFlere penge-
præmierog størregevinster
GIGTFORENINGENS LOTTERI
SIDSTE SPILLEDAG 3. MAJ
gevinstfolder gigt:gevinstfolder gigt 08/02/10 14.27 Side 1
gigtforeningens lotteri
luk op og se de mange gevinster
sidste spilledag 10. oktober
spil med og vind
når du spiller med, støtter du gigtforeningens arbejde
100.000 kr.
Hvor drømmer du om at
rejse hen?
Når bevægelse gør ondtI slutningen af september inviterede Gigtforeningen i samarbejde med Det Globale Smerte-år til borgermøder og faglige temadage om fremtidens smertebehandling. Her præsenterede nogle af landets fremmeste smertefor-skere den nyeste viden inden for muskel- og ledsmerter.
Halvdagsmøde om rehabiliteringPå Gigtforeningens halvdagsmøde den 31. maj gik vi i dybden med rehabilitering for mennesker med gigt – herunder behovet for en tværgående indsats, der omfatter hele livssituationen. Blandt oplægsholderne var indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder.
Guld til GråstenI december 2010 blev Kong Christian X’s Gigthospital kåret som Bedst til reumatologi blandt alle mindre syge-huse i Danmark. Bag kåringen stod Dagens Medicin, og den var baseret på data om hospitalernes kvalitet og 70.000 stemmer fra sundhedsprofessionelle.
Foto
: C
laus
Tho
rste
d
Færre sygeGigtforeningen kæmper for et samfund, hvor færre
er plaget af smerter og nedsat fysisk funktion
Bedre livGigtforeningen arbejder for bedre livskvalitet
til de 700.000 mennesker i Danmark, der lever med en sygdom i led, ryg eller muskler
Mere videnGigtforeningen støtter forskningen i forebyggelse,
behandling og helbredelse
Flere mulighederGigtforeningen giver mennesker viden og
værktøjer til selv at handle
Gentoftegade 118 • 2820 Gentofte • Tlf. 39 77 80 00 • Fax 39 65 11 96 info@gigtforeningen.dk • www.gigtforeningen.dk
Recommended