Islands økonomi og den islandske krone - Et tilbageblik og et fremblik

Islands økonomi og den islandske krone - Et tilbageblik og et fremblik

Jesper RangvidProfessor i Finansiering, CBS

Visiting professor, Reykjavik University

2

Temaet i dag

5.5

6.0

6.5

7.0

7.5

8.0

8.5

9.0

Danske kroner for 100 ISK.

3

Hvad vil jeg sige noget om i dag? En quick refresher: Fundamentale makroøkonomiske

forhold i Island.

Mini-krisen i 2006.

Pengepolitikken.

Krisen i 2008.

Fremtiden.

4

Hvad vil jeg gerne have jer til at huske? Islandske kroner og islandsk inflation har fulgt

hinanden gennem tiderne. Island inflation er høj i disse måneder. Men det er til

dels naturligt. Inflation var også høj i 2006-7, og kom ned.

Islandsk rente er høj nu. Men den effektive rente udlændinge har fået ved investering i ISK har ikke været høj, basalt set pga. høje CDS spænd.

CDS spænd på vej ned – rente ved placering i ISK vil derfor sandsynligvis stige – og vil derfor sandsynligvis styrke ISK.

En refresher:

Historiske fundamentale makroøkonomiske forhold i Island

6

Hvorfor dette? Fordi udbud og efterspørgsel efter valuta bestemmer

valutakursen.

Hvis der er tiltro til en økonomi: Investorer vil gerne investere der. Efterspørgsel efter valuta høj.

Hvis der ikke er tiltro Efterspørgsel efter valuta lav.

7

Island har haft en boomende økonomi gennem de senere år …

-2%

0%

2%

4%

6%

8%

10%

12%

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

BNP vækst i Island

BNP vækst i Danmark

Vækst i BNP

8

Island har haft en boomende økonomi gennem de senere år … Arbejdsløshed: 2.3%.

Euro-lande gennemsnit: 7.1%.

Overskud på de offentlige finanser: 5.6% af BNP (2006). Euro-lande gennemsnit: -0.8% (2007).

Offentlig gæld: 3.9% af BNP.

6. højeste BNP per capita i OECD (2006).

Stor pensionsopsparing – ikke problem med en ændret befolkningssammensætning.

…..

9

Pris på ISK: Den samme i 2007 som i 2003 og som i 1996…

6

7

8

9

10

11

12

31/1/1996 30/1/1998 31/1/2000 31/1/2002 30/1/2004 31/1/2006 31/1/2008

Der skete dog noget i februar 2006….

Mini-krisen i 2006

11

Fitch Ratings revises Iceland's outlook to negative (21.02.2006)Fitch Ratings has today revised the outlooks on the Republic

of Iceland’s foreign and local currency Issuer Default Ratings to negative from stable.

Fitch Revises Iceland’s Outlook to Negative on Widening Macro Imbalances

Fitch says that while all the signs of economic overheating – rising inflation, rapid credit growth, buoyant asset prices, a steep current account deficit and escalating external indebtedness – have been evident for a while, the rate at which some of these indicators has deteriorated has exceeded the agency’s expectations.

12

Inflationen i Island

0%

2%

4%

6%

8%

10%

12%

14%

15/1/1998 15/1/2000 15/1/2002 15/1/2004 15/1/2006 15/1/2008

13

Historisk har valutakurs og inflation fulgt hinanden

0

1

2

3

4

5

6

1983 1986 1989 1992 1995 1998 2001 2004 2007

Prisniveau i Island / Prisniveau i Danmark

Valutakurs i ift. 1. kvartal 1983

14

Inflation igen…Inflation efter store deprecieringer

0%

2%

4%

6%

8%

10%

12%

14%

15/1/1998 15/1/2000 15/1/2002 15/1/2004 15/1/2006 15/1/2008

15

Naturligt at inflation stiger efter valutakursdeprecieringer

Importerede varer bliver dyrere målt i ISK. Én-gangseffekt (når deprecieringen sker).

Humlen/problemet er at holde inflationen nede (eller ligefrem nedbringe) bagefter.

Inflationen faldt faktisk gennem 2007.

16

Et problem ved inflation en centralbank dog ikke kan afhjælpe…

Pengepolitikken - og valutakursenHvorfor blev ISK styrket i f.eks. 2007 på trods af høj inflation, høje underskud på BB osv.?

18

Renteniveau i Island

19

Basalt set….

Indtil marts 2008: Investorer ville gerne investere i Island og få høj

rente.

Siden marts 2008: Investorer vil ikke investere i Island på trods af

høj rente.

20

Hvorfor ikke?

For at få den høje rente skal man – basalt set – placere sine penge i en Islandsk bank. Man gør det via FX swap-markedet, men humlen

er den samme….

Problemet: De Islandske banker blev ramt af den internationale kreditkrise.

21

CDS spænd

0

200

400

600

800

1000

1200

01/02/2006 22/5/2006 10/09/2006 26/2/2007 16/7/2007 12/03/2007 21/4/2008

Glitnit Landsbanki Kaupthing

22

Lidt teknisk Disse stigninger i CDS

spændene har betydet, at den effektive rente udenlandske investorer får ved placering i ISK er blevet kraftigt reduceret.

Og derfor er merafkastet ift. Euro renter blevet mindsket.

Hvilket medfører, at udlændinge ikke vil investere i ISK.

Fremtiden

24

Den nærmeste fremtid CDS spænd er faldende (i Island og andre steder). Islandske banker kom forholdsvist godt ud af 1. kvartal.

Effektive renter ved placering i ISK burde stige.

Centralbanken har indgået aftale med andre centralbanker om at kunne låne Euro, for på den måde at støtte op om valutamarkedet.

Man har åbnet for, at udlændinge kan placere midler på konti (CD’er), der er Government Guaranteed. Udlændinge kan placere til høje renter uden at skulle gøre det i de

private Islandske banker.

25

På den lidt længere bane Det bliver sværere for islændinge, der har optaget lån i

fremmed valuta (f.eks. til finansiering af hus) at tilbagebetale. Ca. 14% af lån var i fremmed valuta i 2007.

Den høje rente (og umiddelbare høje inflation) mindsker efterspørgslen i Island: Inflationen bør være faldende på sigt (efter den umiddelbare

stigning).

Med en deprecieret valutakurs står islandske eksportvirksomheder i en bedre situation: Større eksport.

Med en deprecieret valutakurs vil import til Island blive mindsket: Mindre import.

Bedre betalingsbalance.

26

Alt dette er jo kompliceret….