View
217
Download
1
Category
Preview:
DESCRIPTION
OK SYD klubblad 2015 nr 4
Citation preview
Frede Jacobsen og Mogens Thomsen fik bronze medalje ved DM stafet i klassen H70
23. ÅRGANG 2015
NUMMER 4
Sønderborg Orienteringsklub www.sonderborg-ok.dk
Bankkonto: 8010 0007302525
Formand
Birger Jønsson
Toften 8, Høruphav, 6470 Sydals
Tlf. 53 37 18 44 / 88 19 44 16
b.joensson@stofanet.dk
Næstformand
Rasmus Ejlersen
Rådyrvej 22, 6400 Sønderborg
Tlf. 51 29 63 11
e-mail: r.ejlersen@gmail.com
Kasserer
Svend Erik Bertelsen
Skovvej 23, 6400 Sønderborg
Tlf. 74 43 12 25
Skovvej23@gmail.com
Trænings- og
ungdomsudvalg
Hanne Ljungberg
Skovvej 21, 6400 Sønderborg
Tlf. 74 42 14 02, mob 23 61 44 02
lju21@stofanet.dk
Kortudvalg Sten Oluf Jansson
Hørup Bygade 26 st. tv.
6400 Sønderborg
Tlf. 74 43 53 13
Kort, rentegning
Jørn H. Klausen
Kirsebærhaven 41, 6430 Nordborg
Tlf. 74 49 03 75
jhklausen@mail.dk
Webmaster SOK
Karsten Jøhnk
Skovvej 21, 6400 Sønderborg
Tlf. 74 42 14 02, mob 23 61 44 02
kj21@stofanet.dk
Kredsens materiel
Se hjemmesiden www.sydkredsen.dk
AAIG Orientering. Bestyrelse og udvalg 2015 Hjemmeside: www.aaig.dk/orientering
Bankkonto: 7117 001067565 (Sydbank)
Formand. Finn Hove,
Høgelsbjerg 56, 6200 Aabenraa
Tlf. 30 86 30 46
mail@finnhove.dk
Næstformand
Kortudvalg
Bent Petersen
Uglekær 91, 6200 Aabenraa
Tlf. 30 51 63 67
bentrandi@gmail.dk
Kasserer Helle Termansen
Lærkeparken 7, 6230 Rødekro
Tlf. 98 32 39 35
termansen5@bbsyd.dk
Sekretær Bjarne Bang Christensen
Klosterbakken 60, 6230 Rødekro
Tlf. 74 69 35 51
bbangc@hotmail.com
Træningsudvalg
skovkontakt
Jon Matthiesen
Nr. Hostrupvej 13, 6230 Rødekro
Tlf. 74 69 45 76 / Mob. 21 73 62 31
susjon@bbsyd.dk
Materialer Michael W. Nielsen
Høgelsbjerg 130, 6200 Aabenraa
Tlf. 61 33 12 43
wiveson1@gmail.com
Bredde,
kontakt til nye
medlemmer
Hans Renkwitz
Birkeparken 94, 6230 Rødekro
Tlf. 31 90 65 17
renkwitzh@yahoo.dk
Arrangementer,
ungdom
Michael Termansen
Lærkeparken 7, 6230 Rødekro
Tlf. 98 32 39 35
termansen5@bbsyd.dk
Øvrige adresser:
Kortsalg Finn Hove, se adresse oven for
Webmaster Finn Hove, se adresse oven for
AAIG-formandens klumme
Kære O-løbere
I mine månedlige nyhedsbreve og på vores
Facebookside - som begge kan ses på
hjemmesiden - har jeg løbende fortalt om
periodens begivenheder, så der er reelt kun 1
nyhed til dette klubblad:
Den 29. oktober var der friluftsdag på
Naturskolen i Årup for kommunens 4
breddeidrætsskoler (7., 8. og 9. klasser fra
Felsted, Løjt, Tinglev og Stubbæk). Der var
mange friluftsaktiviteter rundt i skoven, og en af
dem var orienteringsløb. Fra AAIG deltog
Mogens, Edith, Birte og mig, og vi havde hjælp
af 5 skolelever fra Stubbæks ungdomslederlinje.
Det var også ungdomslederne som stod for hele
arrangementet. Fra AAIG tog vi os af det
orienteringstekniske (banelægning, instruktion)
og skoleleverne tog sig af velkomst, start og mål
samt Emit tidtagning. 175 elever var til
orienteringsløb. Der var meget stor spredning på
eleverne, sådan at forstå at nogle løb med stor
energi og fandt alle poster på den planlagte tid,
og andre kunne stort set ikke læse et kort, men
hyggede sig med at gå rundt til måske halvdelen
af posterne på den dobbelte tid. Det indgår i
folkeskolereformen at elever skal lære at læse et
kort. Så det bliver bedre.
Skoleorientering er også et nyt satsnings-område
for Dansk Orienterings Forbund, og med støtte
fra Nordea Fonden, vil der i de næste 3 år ske
meget på denne front.
Efterårets arrangementer
Når dette klubblad udkommer sætter julehyggen
ind.
Således har vi som sædvanligt et
klubarrangement ved årets Julemærkemarch d.
6. december. Her vandrer vi gennem
Jørgensgård skov til æbleskiver og gløgg på
Åbæk Efterskole. Klubben betaler
deltageafgiften som går til fordel for
Julemærkehjemmene.
Og den 19. december er der igen Julesprint.
Sidste år var en kæmpe succes med stor
deltagelse fra snart sagt hele landet, hygge og
fint sprintløb, og selv om det kun er 2. gang vi
afholder det, kalder jeg det alligevel en årlig
tradition. I år bliver Julesprinten oven i købet
noget ekstra: Der indgår de sønderjyske
mesterskaber i sprint. Som I kan huske var et par
poster låst inde i Postmestergårdens Have ved
den ordinære SM sprint i august, så det i øvrigt
meget fine løb ikke kunne bruges til SM. Den 19
er der så "omløb".
Og herudover har vi indgået et samarbejde med
Aabenraas cityforening og Et Hjerte for Alle om
at invitere byens borgere til sprint, - hvad enten
de går eller løber. Det foregår ud fra
Julehjertebyen på Storetorv, hvor vi får
gårdhaven bag Redergården indrettet til "VIP-
lounge" ,- dvs. et lukket område til eftersnak,
kagespisning, omklædning samt opbevaring af
omklædningstøj under trygge forhold.
Og vi skal lave faste poster i Nørreskov.
Orienteringsløb i Grænseegnen
Arbejdet med at lave forslag til det nye OK Syd,
sammenlægningen mellem Sønderborg OK,
AAIG Orientering og OK Syd, er efterhånden
nået ret langt. Arbejdsgruppen er enige om
hovedlinjerne for de nye fælles love,
økonomiske principper og organisering af
arbejdet.
De 3 nuværende klubber har forskellige love.
OK Syd og AAIG-O skal i henhold hertil holde
to generalforsamlinger, først en ekstra-ordinært
og dernæst en ordinært, hvorimod SOK kan
nøjes med én generalforsamling. I dette nummer
af klubbladet er de formelle indkaldelser. De
konkrete bilag får i med mail i god tid før de
pågældende general-forsamlinger.
Arbejdsgruppen består af Birger Jønsson
(SOK), Svend Erik Bertelsen (SOK), John
Bargmeyer (SOK), Michael Termansen (AAIG)
og Finn Hove (AAIG). Tag en snak med dem,
hvis I vil vide mere.
Vi ses i skoven.
Mange O-hilsner
Finn
Ekstraordinært årsmøde i AAIG Orientering
Hermed indkaldes til ekstraordinært ordinært årsmøde (afdelingsgeneralforsamling) i
AAIG Orientering.
Lørdag den 9. januar 2016 kl. ca. 15:30 (efter træningsløbet)
i klublokalet på Stadion i Aabenraa
Dagsorden:
1. Valg af dirigent og referent.
2. Opgørelse af antal stemmeberettigede stemmer
3. Forslag om opløsning af AAIG Orientering med henblik på
sammenlægning af OK Syd, AAIG Orientering og Sønderborg OK til en
fælles forening i et nyt OK Syd.
4. Eventuelt.
Der er mulighed for bad og omklædning på Stadion før mødet.
Jeg håber på et godt fremmøde.
Mange O-hilsner
Finn Hove, formand
Note:
I henhold til forretningsordenen skal beslutning om opløsning af klubben tages på et
særligt indkaldt ekstraordinært årsmøde med et fremmøde på mindst 2/3 af de
stemmeberettigede medlemmerne og tilslutning fra mindst 3/4 af de afgiven stemmer
for forslaget. Da et så stort fremmøde næppe er realistisk vil 2. behandling af
forslaget finde sted på den ordinære generalforsamling, hvor forslaget kan vedtages
med 3/4 af de afgivne stemmer uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer,
der er til stede. Indstillingen skal herudover godkendes af AAIG's hovedbestyrelse.
AAIG Orientering Aabenraa Orienteringsklub
Årsmøde i AAIG Orientering
Hermed indkaldes til ordinært årsmøde (afdelingsgeneralforsamling) i AAIG
Orientering.
Lørdag den 6.februar 2016 kl. ca. 15:30 (efter træningsløbet)
i klublokalet på Stadion i Aabenraa
Dagsorden:
1. Valg af dirigent og referent.
2. Opgørelse af antal stemmeberettigede stemmer
3. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
4. Forelæggelse af regnskabet for det forløbne år i den form, som det er
fremsendt til AAIG´s revisor, til godkendelse.
5. Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag til orientering.
6. Fastlæggelse af kontingent.
7. Behandling af indkomne forslag.
2. behandling af forslag til opløsning af AAIG Orientering med henblik
på sammenlægning af OK Syd, AAIG Orientering og Sønderborg OK
til en fælles forening i et nyt OK Syd.
8. Valg af formand, næstformand, kasserer og sekretær.
9. Valg af yderligere 2-3 personer til afdelingsbestyrelsen.
10. Valg af 2 suppleanter til afdelingsbestyrelsen.
11. Eventuelt.
Forslag, der ønskes behandlet, skal fremsendes til formanden senest 14 dage før
mødet.
Der er mulighed for bad og omklædning på Stadion før mødet.
Jeg håber på et godt fremmøde.
Mange O-hilsner
Finn Hove, formand
Note
Den ordinære generalforsamlings ordinære punkter skal i henhold til vedtægterne
gennemføres vel vidende at det under punkt 7 sandsynligvis bliver vedtaget at opløse
foreningen. Hvis det besluttes at opløse foreningen træder den nyvalgte bestyrelse
automatisk tilbage pr. den dato, hvor foreningen opløses
AAIG Orientering Aabenraa Orienteringsklub
Terminsliste for OK Syd September 2015 – Marts
2016
Dag Dato Type Tid Sted, Tilmelding (T) Arr.
Lør 0512 Tr 1330 Kelstrup Plantage, P-plads midt i skoven SOK
Lør 0512 Tr 1330 Vesterskoven, P-plads ved skydebanen HTF
Søn 0612 Julemærkemarch 1000 Post-centralen i Aabenraa AAIG
Lør 1212 Juleløb 1330 Als Nørreskov, Nygård SOK
Lør 1212 Tr 1330 Stensbæk Plantage S, P-plads midt i skoven HTF
Lør 1912 Julesprint 1330 Aabenraa By, se hjemmesiden for mere info AAIG
Lør 2612 Juleløb 1000 Tørning Mølle, P-plads HTF
Lør 0201 Tr 1330 Kær Vestermark, Løkkegård SOK
Lør 0201 Tr 1330 Hytterkobbel, indkørsel fra Skovby HTF
Man 0401 Næste møde 1900 Hos Edit og Mogens Klubberne
Lør 0901 Tr 1330 Årup Skov, P-plads ved Tinglevvej AAIG
Lør 1601 Tr 1330 Blommeskobbel, skærm på Fynshav-Mommarkvej SOK
Lør 1601 Tr 1330 Hønning Plantage, P-Stævnepladsen HTF
Lør 2301 Tr 1330 Rugbjerg Plantage, P-plads østkant AAIG
Søn 2401 C-Vinterlang
Ons 2701 Gen.fors. SOK Generalforsamling SOK
Lør 3001 Tr 1330 Kathrinelund Skov, P-plads gamle kro SOK
Lør 3001 Tr 1330 Revsø Skov, start fra Holbækgård HTF
Lør 0602 Tr 1330 Hjelm Skov, start fra Aab. Stadion AAIG
Lør 0602 + Årsmøde ca. 1530 Lokale på Aab. Stadion AAIG
Lør 1302 Tr 1330 Als Nørreskov, P-plads Naturskolen SOK
Lør 1302 Tr 1330 Haraldsholm, Lindbjergvej, afm. Koldingvej HTF
Lør 2002 Tr 1330 Aabenraa N, vejkant-P på Søstvej AAIG
Lør 2002 + Gen.fors. ca. 1530 Generalforsamling, lokale på Aab. Stadion OK Syd
Lør 2702 Tr 1330 Arnkil Skov, yderste P-plads SOK
Lør 2702 Gen.fors. Generalforsamling OK HTF HTF
Søn 2802 C-Vinterlang
Lør 0503 Tr 1330 Aab. Sønderskov, P-plads Sdr. Hesselvej AAIG
Lør 0503 Tr 1330 Tormaj Skov, P-plads ved Djernæsvej HTF
Søn 0603 B-løb + div.
Der er yderligere løbstilbud på terminslisten på O-service.
Tilmelding (T) via O-service eller kontakt Hanne Ljungberg 74421402
Der er ingen tilmelding ved træningsløb (Tr)
Ekstraordinær generalforsamling i OK SYD Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i OK SYD.
Lørdag den 23. januar 2016 kl. ca. 15:30 (efter træningsløbet)
i AAIG's lokale på Aabenraa Stadion (Vestvejen 25, 6200 Aabenraa)
Dagsorden:
1) Valg af dirigent og referent
2) Opgørelse af antal stemmeberettigede stemmer.
3) Forslag til opløsning af OK Syd med henblik på
sammenlægning af OK Syd, AAIG Orientering og
Sønderborg OK til en fælles forening i et nyt OK Syd.
4) Eventuelt.
Noter:
I henhold til forretningsordenen skal beslutning om opløsning af klubben tages på et
særligt indkaldt ekstraordinært årsmøde med et fremmøde på mindst 2/3 af de
stemmeberettigede medlemmerne og tilslutning fra mindst 3/4 af de afgiven stemmer
for forslaget. Da et så stort fremmøde næppe er realistisk vil 2. behandling af
forslaget finde sted på den ordinære generalforsamling, hvor forslaget kan vedtages
med 3/4 af de afgivne stemmer uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer,
der er til stede.
Jeg håber på et godt fremmøde.
Mange O-hilsner
Finn Hove, formand
Generalforsamling i OK SYD
Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i OK SYD.
Lørdag den 20. februar 2016 kl. ca. 15:30 (efter træningsløbet)
i AAIG's lokale på Aabenraa Stadion (Vestvejen 25, 6200 Aabenraa)
Dagsorden:
1) Valg af dirigent
2) Valg af referent
3) Opgørelse af antal stemmeberettigede.
4) Bestyrelsens beretning.
5) Fremlæggelse af revideret regnskab.
6) Fremlæggelse af det kommende års aktiviteter.
7) Fastsættelse af kontingent.
8) Behandling af indkomne forslag, herunder bl. a. 2.
behandling af forslag til opløsning af OK Syd med henblik
på sammenlægning af OK Syd, AAIG Orientering og
Sønderborg OK til en fælles forening i et nyt OK Syd.
9) Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år. Se note
10) Valg af 2 revisorer for 1 år.
11) Eventuelt.
Noter:
Bestyrelsen består af
Formand Finn Hove (vælges af AAIG-O)
Næstformand Birger Jønsson (vælges af SOK)
Løbstilmelder Hanne Ljungberg (løbstilmelder er fast medlem)
Kasserer Jørn Klausen. På valg.
Sekretær Michael Termansen. Ikke på valg.
Bestyrelsen konstituerer sig selv. Formændene for SOK og AAIG-O samt løbstilmelder er
faste medlemmer.
Den ordinære generalforsamlings ordinære punkter skal i henhold til vedtægterne
gennemføres vel vidende at det under punkt 8 sandsynligvis bliver vedtaget at opløse
foreningen. Hvis det besluttes at opløse foreningen træder den nyvalgte bestyrelse
automatisk tilbage pr. den dato, hvor foreningen opløses.
Forslag, der ønskes behandlet, skal fremsendes til bestyrelsen senest 8 dage før
generalforsamlingen.
Jeg håber på et godt fremmøde.
Mange O-hilsner
Finn Hove, formand
SM stafet SM stafet blev afviklet på Starup Hede. Det var her, OK Syd for tre år
siden vandt både guld, sølv og bronze. Det kunne vi ikke leve op til i år.
Bedst placerede hold blev Karsten Jøhnk, Pernille Rarup og Bjarne
Johannsen, der blev nummer 4, kun 30 sekunder fra en bronzemedalje.
HTF var tydeligvis fast besluttet på at vinde, og havde således hentet den
3-dobbelte VM guld vinder Maja Alm til byen for at deltage. Det var
derfor ikke overraskende Majas hold, der vandt.
OK Syd havde 7 hold med. En del løbere, der ikke tidligere har løbet
stafet, havde taget imod udfordringen: Pernille Rarup, Bente Honnens,
Finn Hove og Birte Hove.
Trods de manglende medaljer havde alle en god tur på heden i det flotte
vejr.
Pernille på vej i mål Frede på vej i mål
Klubmatch Årets klubmatch fandt sted i Gråsten med Frede og Birger som arrangør.
Trods god opbakning med deltagelse af 32 løbere fra OK Syd, blev det til
et knebent nederlag. Vi tabte 41-47.
Fantastisk at afholde løb den 7.november i 15 grades varme. Det blev
ganske vist regnvejr, men først da de fleste løbere var i mål. I mål var der
kaffe og varm kakao, mens vi ventede på resultatet.
Op-/nedrykningsmatch i Revsø Dagens divisionsmatch bød ikke på de store overraskelser. Vi slog
Svendborg/OPI 93 – 48 og tabte rimelig stort til Fros/Melfar 70 - 147 og
Esbjerg 77 - 124. Vi manglede en del løbere, blandt andet fordi det var
første søndag i efterårsferien.
Skoven var dejligt flad men til gengæld rigeligt udstyret med dybe grøfter.
OK Syd havde deltagelse af en helt ny løber, Karoline Vinther. Efter kun 2
træningsløb var hun klar til sin første divisionsmatch. Det klarede Karoline
med stor succes, idet hun vandt begynder-klassen. Præmien var et stort
flot honninghjerte fra Christiansfeld.
En anden af klubbens nye ungdomsløbere, Pernille Rarup, havde 16-års
fødselsdag i dag. Alligevel mødte hun op og blev nummer 3 i D8 og
hentede derved 2 point i alle tre matcher. En god indstilling og en flot
indsats.
Hermed er divisionsturneringen slut for i år. De næste opgaver for OK Syd
er SM stafet den 25/10 og Klubmatch den 7/11.
Karoline Vinther vinder begynder klassen
OK SYD lejren i Revsø
OK Syd vandt 3.division i Gauerslund - Gårslev
På en smuk sensommerdag, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel, og temperaturen nærmede sig 20 grader, sikrede OK Syd sig sejren i 3. division. OK Syd vandt meget sikkert med 102 – 47 over Svendborg /OPI, og 103 – 49 over West/Ribe. Dysten foregik i Gaurslund-Gårslev ved Fredericia, en meget kuperet skov. Flere af løberne specielt på de lette og mellemsvære baner havde store udfordringer, da banerne var i den svære ende.
Løbernes pointhøst i hver gruppe: H1: Rasmus Ejlersen 8+8, Jonas Hekman 7+6, Michael Termansen 6+5 H2 John Bargmeyer 6+6, Bjarne Johannsen 4+5, Hans Moos 3+4 D1 Dorthe Kühl Petersen 5+6 H3 Karsten Jøhnk 6+6, Ove petersen 5+5, Kristian Toustrup 4+4 D2 Helle Termansen 5+6 H4 Jørn Klausen 4+3, Svend Erik Bertelsen 3+2 D3 Hanne Ljungberg 6+6, Anne Marie Jensen 5+5 H5 Frede Jacobsen 4+3 H6 Malthe Johannsen 6+6 D6 Maria Bargmeyer 4+6 D7 Tanja Johannsen 2+2 H7 Hans Henrik Hvelplund 2+2 H8 Martin Thorwest 2 D8 Pernille Rarup 2+2 D/H9 Sten Olof Janson 1+1, Bente Honnens 1+1, Anna-Marie Kühl 1+1
OK SYD lejren ved divisionsløbet i Gauerslund-Gårslev
Støt Maja Nomineret til årets sportsnavn
Maja Alm fejrer sprintguldet i Skotland (Foto: Torben Utzon)
Stem på Maja, som er nomineret til årets sportsnavn. Hun er en fantastisk
repræsentant for orienteringsløb.
Du kan stemme her http://aarets-sportsnavn.dk/.
DM medaljer til OK Syd Der er i weekenden afholdt DM i stafet orientering i St. Hjøllund ved Silkeborg, og DM lang i Ålum ved Randers. OK Syd havde deltagere med ved begge arrangementer.
St. Hjøllund er en midtjysk hedeplantage med åbne hedearealer, fyrrekrat og områder med diffus bevoksning. I dette svære terræn vandt Frede Jacobsen og Mogens Thomsen bronzemedalje i H70. Det var der nok ingen der havde forudset at de kunne få en medalje. Det viser bare at man kan komme langt op på listen hvis man kan løbe uden at bomme i en svær skov. Tillykke til Frede og Mogens.
Frede og Mogens til præmieoverrækkelse til DM-stafet
Anne-Marie, Ulla og Hanne blev nr. 8 i D 45 -
Ålum Skov er kraftig kuperet med dybe slugter og detaljeret kurvebillede. Dagen var præget af en del regn, så skoven var visse steder glat og mudret. Her var der medalje til Henrik Justesen, der vandt bronze i H85. Tillykke til Henrik
Henrik får sin bronzemedalje til DM-lang
Jysk Fynsk Mesterskab
Jysk-Fynsk mesterskab blev afviklet på Rømø i week-enden. Banerne var lange og ekstra krævende på grund af den høje lyng og meget vand i moserne. Fra OK Syd deltog 18 løbere og to blev jysk-fynske mestre: Henrik Justesen H85 Dorthe Kühl Petersen D21
Henrik vinder i H85
Dorthe vinder i D21-
Uden for mesterskabsklasserne var der følgende vindere fra OK Syd Peter Wrang Andresen H-14B Sarah Bargmeyer D-20B Rasmus Ejlersen H21AM
Stort tillykke til alle
JFM stafet JFM stafet blev afviklet i Gødding Skov. Det var varmt og trods enkelte truende skyer, holdt det tørt. OK Syd havde 5 hold med.
John Bargmeyer, Karsten Jøhnk og Bjarne Johannsen blev nummer 4 i H45,
Michael Nielsen, Ove Petersen og Michael Termansen blev nummer 11 i H45
Helle Termansen, Anne-Marie Jensen og Hanne Ljungberg blev nummer 7 i D45
Malthe Johannsen, Aske Johannsen og Maria Bargmeyer blev nummer 11 i D/H-43
Dorthe Kühl Petersen, Sarah Bargmeyer og Frede Jacobsen stillede op i Åben klasse men havde desværre fejlklip.
John sender Karsten afsted til JFM Stafet i Gødding skov
Midgårdsormen Midgårdsormen blev i år arrangeret af Kolding. Der var 8 ture på 4,5 – 6,5
km svær. OK Syd havde 1 hold med bestående af: Bjarne Johannsen,
Dorthe Kühl, Ove Petersen, Hanne Ljungberg, Karsten Jøhnk, Mogens
Thomsen, Michael Termansen, Jørn Klausen.
Førsteturen var en nattur og startede kl 4.30. Karsten havde på forhånd
forsøgt at beregne løbstiderne for holdets løbere dels de optimale og dels
de mere realistiske. Det er ikke nogen helt nem opgave, da løbstiden
både afhænger af terrænet og af dagsformen.
Utroligt nok løb alle svarende til den optimale tid, undtagen Dorthe, der
løb en del hurtigere. Desværre var der en, der glemte at klippe en post,
efter at han var så galant at lege poststativ, så de andre på banen kunne
klippe posten!
Holdet til Midgårdsorm
Klubmesterskab i Stensbæk Årets klubmesterskab trak ikke mange løbere i skoven. Ud af 17 tilmeldte var det kun 13, der mødte op. Skoven var da ellers spændende nok, Stensbæk Nord. Men måske var det vejret, der afskrækkede? Dagen startede nemlig med styrtregn, hagl og blæst. Om eftermiddagen blev det fint løbevejr, stort set tørt med spredt sol.
Årets klubmestre blev: D21 Dorthe Kühl Petersen H21 Bjarne Johannsen H45 Karsten Jøhnk D55 Hanne Ljungberg H55 Hans Moos D65 Silke Bolbro H65 Jon Matthiesen
OK-SYD vinder 3 division
Nr. 1 i 3. division. Sølvpladen sidder pænt for oven ved siden af vores 1. plads i 2013
FORMANDEN I SOK HAR ORDET
Så er det blevet efterår og vi kan se
tilbage på en sommer, hvor det blev til
et par enkelte medaljer til OK-SYD ved
DM løb. Frede Jacobsen fik sammen
med Mogens Thomsen en bronze
medalje ved DM stafet i klassen H70
og Henrik fik også en bronze ved DM-
lang i klassen H85, tillykke til alle tre.
Ved de Jysk/Fynske mesterskaber
opnåede SOK følgende placeringer.
Henrik blev mester i H85 og uden for
mesterskabsklasserne havde vi
følgende vinder: D-20B Sarah
Bargmeyer, H-14B Rasmus Wrang
Andresen og H-21 AM Rasmus
Ejlersen. I stafet var vores bedste
placering en 4. plads til Karsten, John
og Bjarne i H45.
Ved SM-lang den 2. september i
Jørgensgård Skov ved Aabenraa havde
vi følgende mestre. Aske i H12, Malthe
i H13-16, Hanne i D55 og Karsten i
H45, her fik John en andenplads.
Selv om jeg synes, at vi havde mange
gode hold med til årets SM-stafet
lykkedes det ikke, at få en medalje. Det
bedste OK-syd hold, som bestod af
Karsten Jøhnk, Pernille Rarup og
Bjarne Johannsen havnede lige uden
for medalje rækken, kun 30 sekunder
fra en bronze medalje.
Vi vandt Sydkredsens 3. division
suverænt og vi fik overrakt pokalen på
kredsens klubledermøde den 2.
november. Det lykkedes os ikke, at
rykke op i 2. division, det kræver en
bedre dag end vi havde i Revsø den 11.
oktober. Nu skal vi så i 2016 forsvare
den pokal vi lige har modtaget.
Divisions match i Gråsten. Vores eget B-løb blev afholdt i
Gråsten, på en fin sensommer dag, men
det var ikke uden problemer. Det viste
sig under kontrolløbet om morgenen, at
flere emit postenheder ikke virkede og
vi måtte derfor i alt hast skifte en del af
dem ud, hvilket var noget af en stress
faktor, for såvel banelæggeren som
beregningen. Selv om vi havde forsøgt
at udbedre skaden, var der stadig et par
postenheder der var problemer med
under løbet og det gav noget ekstra
arbejde for beregningen og var
samtidig generende for deltagerne.
Men ellers forløb resten af
arrangementet fint, selv om det store
kiosktelt var ved at blæse væk for os,
da det skulle stilles op om lørdagen,
men vi endte med at få det godt surret
fast. Kommunen var så venlig, at stille
en toiletvogn til rådighed og det var en
stor hjælp, for ellers skulle vi selv leje
en og hente den, så der blev sparet
noget til kørsel.
Som det blev omtalt i sidste nr. af
bladet, har vi flyttet vores materiel ud
på en gård på Kær Vestermark og der
er nu sket det vi havde frygtet sådan et
øde sted, vores generatorer og to
kabeltromler blev stjålet i september,
jeg har nu søgt Lions Club om tilskud
til to nye generatorer, som vi så ikke
kan sætte ud på gården. Resten af det
materiel vi har, er der ikke nogen der
kan bruge.
Løb for KOK. Sidst i oktober lavede Frede og Birger
et løb for Kolding og MELFAR, de
havde en klubtur til Als og boede på
Alsborg, hvor de skulle planlægge
noget af næste års Påskeløb. Løbet som
vi lavede i Als Nørreskov havde 60
deltagere og var samtidig Koldings
klubmesterskaber.
Umiddelbart efter deadline for dette nr.
af bladet, afholder vi Klubmatch i
Gråsten og der er tilmeldt lige godt 30
deltager fra hver klub (OK-syd og
HTF).
Inden bladet udkommer, er der også
blevet afholdt klubmesterskaber.
Tidtagningsudstyr.
Vi har besluttet at skifte vores emit ud
med SportIdent (SI) og det vil ske i
løbet af vinteren, så det er slut med
åbne løb med emit. Sydkredsen
arbejder også på at skifte deres ud
således at traileren fremover vil være
udstyret med SI. Og jeg har hørt, at
Kolding vil bruge SI til påskeløbet
næste år.
Selv om der ikke er helt enighed i
Sydkredsen, er det vejen frem.
Det er ikke fordi emit er noget
skrammel, men det har virket i mange
år og levetiden er ved at udløbe og
derfor skifter vi til SI, velvidende at
nogen skal anskaffe sig en ny brik.
Hvis man har en emit brik der er ved at
være på det sidste, skal man ikke
udskifte lige nu. Der vil måske være
enkelte klubber, hvor der fortsat vil
blive lavet løb med emit, jeg ved at der
til DM sprint næste år i Haderslev, vil
blive anvendt berøringsfri emit udstyr.
Sammenlægning med AAIG.
Vi har i løbet af det sidste halve år
afholdt flere møder i den arbejdsgruppe
der blev nedsat i foråret og er nu ved at
være klar til at fremlægge vores forslag
på næste generalforsamling. I
arbejdsgruppen sidder Finn Hove og
Michael Termansen fra AAIG og
Svend Erik Bertelsen, John Bargmeyer
og Birger Jønsson fra SOK. Den nye
klub vil komme til at hedde OK-syd,
som der også står på vores klubdragter
og på vores banner, som vi altid har
med til løb. Vi forventer at
sammenlægningen kan træde i kraft fra
engang i foråret 2016, såfremt det
bliver vedtaget på de to klubbers
generalforsamlinger/ekstra ordinær
generalforsamling. Vores nuværende
love vil blive tilrettet således de passer
til det nye OK-syd. Der vil så fremover
kun være en orienteringsklub i
grænseegnen. Det er planen, at der
skal være en arrangements afdeling i
såvel Aabenraa som Sønderborg,
således vi fortsat kan have det samme
aktivitetsniveau med træningsløb en
gang om ugen. Vi skal forvente, at der
de fleste år skal afholdes to åbne løb i
området, ligesom nu hvor vi er to
klubber
Generalforsamling.
Indkaldelse til generalforsamlingen
plejer at blive sendt ud i dette nr. af
klubbladet, men i år har vi valgt, at
sende det ud, sammen med de
ændringsforslag der skal vedtages. Det
vil blive sendt ud til alle i form af en
mail eller med post til dem der ikke har
en mail adr. og det vil ske inden nytår.
Vores Generalforsamlingen er onsdag
den 27. januar 2016 kl. 1900 i
biblioteket på Ulkebøl Skole.
Her er det vigtig at møde op, hvis man
vil have indflydelse på ovennævnte
ændringer.
Juleløb.
Årets juleløb er i år henlagt til Nygård i
Als Nørreskov, hvor det er familien
Wrang Andresen der står for
banelægning. Efter løbet vil der blive
serveret gløgg, æbleskiver og
brunkager i de flotte omgivelser på
Nygård. Se indbydelsen her i bladet.
Ungdomstræning
Vores ungdomstræning har fortsat her i
efteråret og der er kommet nye
deltagere til, det er jo en fornøjelse når
det går den vej. Vores ungdomsløbere
har med succes deltaget i flere åbne løb
og bidraget godt på stafetholdene ved
SM. Tak til John, Rasmus og Bjarne,
samt Dorthe fra Aaig der står for
træningen.
Sønderborg Orienterings Klub
Indbyder til Juleløb for OK-SYD
På Nygård Nørreskovvej 41 6430 Nordborg
Lørdag den 12. december 2015 kl. 1330.
I vil blive sendt ud på en ca. 3 - 4 km. lang tur rundt på stierne i Als Nørreskov,
hvor jeres viden vil blive testet undervejs
Efter turen vil der være gratis gløgg og æbleskiver samt kaffe og småkager på Nygård.
Tilmelding til Hanne Ljungberg tlf. 74421402 mail. lju21@stofanet.dk eller i tilmeldingsmappen senest den 10. december 2013.
Banelægger: Familien Wrang Andresen
O-hilsen Birger
Nyt tidtagningsudstyr
Vi har i mange år brugt det norske
tidtagningsudstyr Emit til vores løb. Det har
fungeret godt og stabilt. Men intet varer evigt,
og især ikke batterier. Og derfor har vores
udstyr nu helt naturligt nået en alder, hvor det
skal skiftes. Men det er dyrt - 60.000 til
80.000 kroner, hvis vi ser på det samlede
behov hos AAIG og SOK. Og med så store
investeringer bliver vi nødt til at se på om vi
skal genkøbe Emit eller eventuelt købe det
konkurrerende SportIdent.
Vores beregnere, Kristian og Michael, har
undersøgt fordele og ulemper ved de to
systemer, og anbefaler SI. Dette har
bestyrelserne bakket op om. Så i løbet af 2015
køber vi SI udstyr.
Fordelene ved SI er især, at "løbebrikkerne"
ikke indeholder et batteri og derfor ikke kan
gå døde, samt at postenhedernes batterier kan
skiftes til en meget lavere pris end at skifte
hele postenheden. En ulempe er, at der ikke er
"indbygget" back-up kort, men at back up ved
svigt af postenhed sker ved hjælp af en
stifttang, og at kort derfor skal have 3
rubrikker til eventuelt brug af stifttang. Der er
flere andre forskelle, men det vil føre for vidt
at komme ind på disse her.
Også mange andre klubber i Sydkredsen har
oplevet de samme Emit-problemer som os og
har haft de samme interne drøftelser. Ved
klubledermødet den 2. november var emnet på
dagsordenen, og det viste sig at 10 af kredsens
14 klubber inden for de nærmeste par år vil
skift til SI og at nogle er i fuld gang.
I nogle år vil vi derfor opleve, at nogle
klubber laver deres stævner med Emit og
andre med SI.
Men hvad skal der ske med den
materialetrailer, vi låner af Sydkredsen til
vores stævner? Den indeholder jo også Emit-
udstyr, hvis slutlevetid nærmer sig. Skal der
genskaffes Emit eller skal man også her gå
over til SI? Den beslutning vil formelt først
blive truffet på generalforsamlingen i
Sydkredsens venner i januar måned. Men på
klubledermødet var der en overvejende
stemning for at der slet ikke skal genanskaffes
nyt udstyr, og at det er økonomisk meget mere
fornuftigt at klubberne låner hos hinanden.
Ulempen ved denne ordning er dog at
Sydkredsens klubber skal koordinere deres
indkøb, så vi er fri for at omprogrammere
postnumrene ved store løb, hvor man ikke har
postenheder nok i klubbens egen grej-
beholdning. Til gengæld sparer Sydkredsen
ca. 175.000 kroner, hvoraf klubberne skulle
betale de 125.000.
Det er mange penge.
Nov. 2016/Finn Hove
27
Opslagstavlen
SOK byder velkommen til to nye medlemmer Pernille Rarup og Asger Rarup.
Stof til klubbladet kan mailes på nedenståend e adresse:
Famja229@gmail.com (bemærk ny mailadresse)
Udgivelsesterminer for klubblade.
Udgivelsestidspunkt Uge nr. Sidste frist for stof til Redaktøren.
Februar/marts 8 Fredag uge 6
Maj/juni 21 Fredag uge 19
August/september 35 Fredag uge 33
November/December 47 Fredag uge 45 Læs mere om de enkelte løb på:
DOF’s hjemmeside http://www.dk.orienteering.org/loeb/ eller på orientering.dk
www.orientering.dk , hvor der også kan ses indbydelser til flere løb, end de her nævnte.
Hanne
OK- SYD
OK Syd er en fælles klub for medlemmer
af
Sønderborg Orienteringsklub (SOK).
og
AAIG Orientering, Aabenraa
Orienteringsklub (AAIG)
Formålet med OK Syd er at samle fælles
aktiviteter, for på den måde at lette
samarbejdet, fordele arbejdsbyrden samt
forøge muligheden for at stille hold til
divisionsmatcher og stafetløb.
Alle medlemmer af SOK og AAIG er
automatisk også medlem af OK Syd.
Kontingent til OK Syd betales via SOK
eller AAIG.
Medlem Ønsker du at være medlem af en af
orienteringsklubberne, kan du udfylde
nedenstående skema og aflevere den til
formanden eller et bestyrelsesmedlem.
Adresselisten findes foran i bladet.
Hvis du tilmelder hele familien, så husk at
oplyse navn og data for resten af familien.
Alle er velkomne til at deltage i
træningsløbene uden at være medlem af
en forening, men man må i så fald selv
betale for løbskortet.
Har du derudover spørgsmål, så kontakt
formand eller et bestyrelsesmedlem for en
af klubberne.
Tilmeldingsblanket
Navn
Adresse
Post nr., by
Fødselsdato
Klub (SOK eller AAIG)
Telefon nr.
Mailadresse
Eventuelle familiemedlemmer
Recommended