View
0
Download
0
Category
Preview:
Citation preview
Skoledagen på
Dronninggårdskolen
2019/2020
1
Indholdsfortegnelse
Indledning .............................................................................................. 2
Status ...................................................................................................... 5
Mål .......................................................................................................... 6
Indsatser ......................................................................................... 6
Feedbacktimer ................................................................................ 8
Læringssamtaler ............................................................................. 8
Hjemmearbejde .............................................................................. 8
Samlinger ....................................................................................... 9
Valgfag ........................................................................................... 9
Træning og fordybelse ................................................................... 9
Motion og bevægelse ................................................................... 10
Trivsel ................................................................................................... 12
Supplerende undervisning .................................................................. 13
Fagfaglig støtte ............................................................................. 13
Resurseteam ................................................................................. 14
Skoledagens opbygning ....................................................................... 15
0. klasse ........................................................................................ 15
1.-9. klasse .................................................................................... 16
Tydelige forventninger ........................................................................ 17
Afslutning ............................................................................................. 20
2
Indledning
Skoleåret 2019/20 byder på spændende tiltag i forhold til store beslutninger
om Dronninggårdskolens fremtid. Vi har derfor bestemt, at vi kun vil
arbejde med få nødvendige ændringer på skolen i dette skoleår. Ellers
fortsætter vi den rejse, som vi har påbegyndt med at søge at skabe en skole,
hvor eleverne bliver udfordret på netop den enkelte elevs niveau, og hvor
alle elever lærer at lære så meget som overhovedet muligt.
Læringsmål
Vi arbejder fortsat med, at eleverne skal kende deres læringsmål og vide,
hvordan de bedst når dem, og vi arbejder ligeledes fortsat med at holde
fokus mod de kompetencer, som vi tror, er nødvendige i fremtiden.
21. århundredes kompetencer
Det er fx kompetencer som at kunne samarbejde, være innovativ og kreativ,
være problemløsende og være selvigangsættende. Desuden er det
væsentligt, at man har opnået en forståelse for teknologiens anvendelse og
er digital kompetent. Sammenfattende ønsker vi, at vores elever i det
daglige understøttes i at opnå kompetencer, så de kan klare sig i det 21.
århundrede.
iPads
Politisk er det besluttet, at eleverne fra 3. - 7. klasse skal basere deres
undervisning på brug af iPads, mens eleverne på 8. årgang og 9. årgang er
3
omfattet af det, man kalder Bring your own device og altså har egen
bærbare computer med til undervisningen. På Dronninggårdskolen har vi
haft økonomisk råderum til også at udstyre eleverne på 2. årgang med iPads
i dette skoleår, men vi er usikre på, om vi vil kunne gøre dette også i
fremtiden.
Vores elevplaner
Vi går over til at bruge Meebook til at udforme vores elevplaner fra dette
skoleår. Intra lukker som bekendt. Det har også været vores ambition, at vi
får skabt elevplaner, der hænger endnu bedre sammen med de hyppige
elevsamtaler, som lærerne og pædagogerne har med eleverne. Vores
ambition er stadig at give den enkelte elev mulighed for at udvikle sig
optimalt og lære så meget som overhovedet muligt og udfolde hele sit
potentiale. Det tror vi, at vi bl.a. gør ved til stadighed at arbejde med
elevens indsigt i egen læring og måden at give og modtage feedback på.
Forkortet skoledag
Vi har brugt den politisk skabte mulighed for at forkorte skoledagen med
ca. 1 time fra 4. – 9. klasse. I indskolingen er det lidt mere. Dette har
betydet nogle ændringer primært for følg din nysgerrighed.
Følg din nysgerrighed
Vi har ikke skemalagt tid til Følg din nysgerrighed fra 4. – 9. klasse, fordi
FDN var understøttende tid, og det er den tid, vi har forkortet. Vi har
4
imidlertid ønsket at videreføre principperne bag FDN om at arbejde mere
projektorienteret med læringskontrakter og læringsbasarer i
sammenhængende projektdage på tværs af årgange, hvor vi netop lærer
eleverne at gå fra ide til præsentation af færdigt projekt inden for faglige
områder, som har elevernes særlige interesse. I Indskolingsafsnittet bliver
Følg Din Nysgerrighed lagt i SFO-tiden i stedet, hvis man som elev gerne
vil arbejde med et projekt.
Dialog med forældre
Sidste år skrev vi, at vi har en ambition om altid at være åbne over for at
møde forældre og andre interessenter på Dronninggårdskolen. Dette vil vi
gerne gentage her. I dialogen møder vi hinanden og kan være nysgerrige på
hinandens synspunkter og dermed også være konstruktivt
løsningsorienterede, og derfor må I som forældre heller aldrig tøve med at
henvende jer, hvis I fx møder noget i denne folder eller i den almindelige
pædagogiske praksis på skolen, som vækker undren.
Gitte Moltzen
Skoleleder
5
Status
For at nå målene i skoleåret 2018/2019 fokuserede vi på:
Elevens individuelle målsætning
Elevens relation til læreren/pædagogen med henblik på relevant og
transparent feedback
Elevens problemorienterede tilgang til læring
IT-understøttelse af elevens læring
Organiseringen af læringsaktiviteterne i klasserummene
Vi har kunnet glæde os over et godt skoleår, hvor såvel medarbejdere som
skolebestyrelse har støttet op om de mål for skolens udvikling, som
ledelsen i samarbejde med medarbejderne har sat, og vi ser frem til endnu
et skoleår på Dronninggårdskolen med skærpet fokus på den kerneopgave,
som vi sammen har formuleret på følgende måde:
Dronninggårdskolens kerneopgave består i fælles at samarbejde om, at
børnene på Dronninggårdskolen tilegner sig styrke og evner til at leve,
lære, fungere og udvikle sig i samarbejde med andre.
Læring og faglighed spiller en altafgørende rolle for os, men at trives og at
kunne fungere og udvikle sig i samarbejde med andre spiller en lige så stor
rolle, og det er især her, at vi kan se, at vi som skole også har en vigtig
dannelsesopgave.
6
Mål
Som beskrevet i indledningen, sætter vi ikke nye initiativer eller tiltag i
gang på Dronninggårdskolen i skoleåret 2019/20. I stedet søger vi at
konsolidere den praksis, vi har ved at gøre os endnu dygtigere til at arbejde
med:
At skabe inkluderende læringsmiljøer
At blive dygtige til at arbejde med de nye elevplaner i Meebook
At give lærerne relevant og brugbar feedback
At lære eleverne at give hinanden brugbar feedback
At udnytte potentialet i at arbejde på hold på tværs af årgange
At blive dygtigere til at arbejde med SOLO taksonomi
Fordelen ved at give og modtage feedback fra skolekammerater er, at
eleverne får inspiration til deres egen opgaveløsning ved at kigge på andre.
Eleverne har dog brug for at blive fortrolige med både at vurdere sig selv
og at give kammeraterne feedback, og det er det, vi skal lære dem. Eleverne
har brug for nogle meget konkrete værktøjer og klare succeskriterier, som
gør det synligt, hvor de er i forhold til deres konkrete mål og egne
succeskriterier.
Indsatser
På Dronninggårdskolen arbejder vi altid med evaluering på mange
niveauer, og også næste år vil eleverne fx give lærerne tilbagemeldinger
7
via spørgeskemaundersøgelser om, hvordan eleverne opfatter
undervisningen ikke mindst med hensyn til at få feedback.
Vi vil desuden arbejde med vores evne til at give eleverne brugbar og
relevant feedback, og hvordan vi konkret kan lære eleverne at give
hinanden feedback, som de kan bruge.
Vi vil arbejde med forløb, der tilrettelægges på tværs af årgangene, hvor
eleverne får reel valgmulighed på indhold eller undervisningsmåde for
at møde den enkeltes behov bedst muligt.
Nogle udvalgte årgange og lærere/pædagoger vil arbejde med at bygge
undervisningen op efter SOLO- principperne.
Vi vil fortsat have fokus på organisering af undervisningen, hvor
indhold og struktur ses i sammenhæng. Vi vil arbejde med, hvordan vi
kan gøre undervisningsmiljøet mere inkluderende, så alle børn føler sig
som en del af fællesskabet, og vi vil tilstræbe en afvekslende
undervisning, der giver mulighed for at arbejde på mange forskellige
slags måder.
8
Feedbacktimer
En lektion om ugen fra 4. – 9. klasse vil dansk- og matematiklæreren have
klassen i fællesskab. Her vil de arbejde med feedback i læringssamtaler
med eleverne i en turnus. Hver elev vil i disse timer få 3 samtaler om året.
Én om dansk og matematik og én om trivsel. Får man ikke feedback i den
pågældende time, træner eleverne fagligt (som vi plejer) efter anvisninger
fra lærerne. I indskolingen er det lærerne og pædagogerne der arbejder
sammen om at give feedback.
Læringssamtaler
Samtaler med elever om deres læring også i andre fag ser vi som en del af
vores arbejde med at tilpasse elevplanerne til elevernes behov.
Samtalerne tager udgangspunkt i de ministerielle forventninger til
elevplanen, som interesserede forældre kan læse mere om på
http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Elevplaner-nationale-test-og-
trivselsmaaling/Elevplaner.
Hjemmearbejde
Vi drøfter til stadighed, hvor meget hjemmearbejde, vi synes, at eleverne
skal have.
Vi lægger op til, at man i den enkelte klasse taler sig til rette om, hvordan
forældrene reelt kan følge med og følge op på børnenes læring med såvel
udgangspunkt i skolens læringscharter som oversigter i Meebook. På visse
9
klassetrin har man ”kun” 1 træningstime, og i det omfang det faglige
arbejde ikke kan nås i træningen/feedbacktimerne, må det naturligvis klares
hjemme.
Samlinger
Vi har fortsat samlinger i de to afdelinger.
Valgfag
Der oprettes også i år valgfag i samarbejde med Ny Holte Skole.
Valgfagene kan i 8. og 9. klasse bl.a. være internationalisering,
madkundskab, økonomi, science, spansk og fransk.
På 7. klassetrin er valgfagsperioden 2 år, så det fag (håndværk og design,
musik, madkundskab, billedkunst), man vælger, har man bundet sig til i 2
år. Man skal desuden aflægge prøve i det ved udgangen af 8. klasse, en
prøve der skrives på det generelle prøvebevis. Dette er nyt fra dette skoleår.
Træning og fordybelse
Træning- og fordybelsestiden er en del af den understøttende tid på
skoledagen. Her kan eleverne lave deres ”hjemmearbejde” eller træne andet
stof/materiale, som læreren har givet dem (jævnfør tidligere afsnit om
feedback/træning). Eleven kan opsøge læreren og få hjælp til præcis den
faglige udfordring, som eleven har. I mange klasser lægger lærerne
opgaver ind i Meebook, Matfessor eller fx Grammatip, og både elever og
10
forældre kan følge med i, hvad eleverne kan/bør træne for at følge op på
deres mål i undervisningen.
Motion og bevægelse
Principielt tilbydes eleverne tid til at bevæge sig1, når det er henholdsvis
TIB og TIBO - tid. Pædagoger åbner salene, og eleverne tildeles tid på
boldbanerne. Samtidig har vi dog også en ambition om, at eleverne får
bevæget sig i den daglige undervisning. Målet er, at eleverne oplever at
komme op at stå og få bevæget sig lidt også i den mere traditionelle
fagfaglige undervisning.
1 Et krav i forbindelse med Folkeskolereformen
11
12
Trivsel
Vi arbejder med fællesdage, hvor vi udøver bevægelse, og hvor fx større
elever står for poster for mindre elever. Vi inddrager vores elevråd i
beslutninger vedrørende eleverne så meget, det overhovedet kan lade sig
gøre, og vi værner om vores samlinger, hvor vi i henholdsvis Basisskole og
Overbygning bl.a. kan tage elevpræsentationer af projekter op eller drøfte
forhold af betydning for eleverne.
Vi har udarbejdet en trivselsfolder, som lærere og pædagoger kan hente
inspiration i, og hvis trivslen ikke er helt i top i en børnegruppe, inddrager
vi vores Resurseteam. Se mere om dette side 13.
Udover arbejdet i de konkrete klasser/stamgrupper med trivsel i såvel
klassens tid som på lejrskoler og ture ud af huset, arbejder vi på tværs af
årgange med DCUM2 dage, hvor forskellige områder af betydning for børn
og unges undervisningsmiljø tages op.
2 Dansk Center for Undervisningsmiljø
13
Supplerende undervisning
Fagfaglig støtte
I 1. og 2. klasse har vi RR (reading recovery), hvor 1 særligt uddannet lærer
varetager understøttende læseundervisning af de elever, der vurderes at
have gavn af dette supplerende tilbud. Der er desuden mulighed for
supplerende faglig støtte i matematik fra 0. – 3. klasse, ligesom der er
mulighed for generel supplerende danskundervisning i 3. klasse. Fra 1. – 3.
klasse er der tillige pædagoger i ca. en tredjedel af elevernes
undervisningstid også med tanke på at skabe et undervisningsmiljø, som
understøtter lærerens mulighed for bedre at kunne nå alle elever. Derudover
har vi to læsevejledere på skolen, der i en vis udstrækning har mulighed for
at gå med i danskundervisningen i klasserne og hjælpe de børn, der har
særligt behov for læse - og skrivestøtte.
Folkeskoleloven lægger desuden op til periodevis holddeling uden for
klassen for bedre at kunne tilgodese den enkelte elevs progression rent
fagligt og for bedre at kunne målrette undervisningen til den enkelte elevs
behov (Jævnfør tidligere afsnit om holddeling som indsats dette skoleår).
Konkret betyder det, at lærerne i fx dansk på ét klassetrin i fællesskab
opstiller mål for undervisningen, planlægger organisering og indhold, deler
eleverne i hold i forhold til målene for undervisningen og efterbehandler
den med henblik på at kunne opstille nye mål.
14
Når lærerne på årgangen forbereder sig samtidig, giver det tillige mulighed
for i højere grad at kunne udnytte hinandens resurser. Det kan være, at den
ene lærer især er god til at undervise i digitale læreprocesser, mens den
anden har en særlig passion for at udvikle små forklaringsvideoer til
eleverne (man kalder dette flipped classroom), og disse kompetencer
udnytter lærerne hos hinanden til fordel for elevernes læring.
Resurseteam
Skolen har et Resurseteam bestående af skoleleder, 2 læsevejledere og 3
inklusionspædagoger. RR lærer, psykolog, dansk som andetsprogs vejleder
og talepædagog er desuden tilknyttet Resurseteamet.
Resurseteamet rådgiver og vejleder deres kolleger primært ved åbne
rådgivningsmøder og i den daglige kontakt med dem. Resurseteamet
arbejder også direkte med elever og forældre i forhold til fx elever med
særlige udfordringer, der behøver støtte ud over den daglige kontakt med en
primær voksen for at få det optimale ud af deres skolegang.
15
Skoledagens opbygning
0. klasse
I 0. klasse veksler dagen imellem fagopdelt undervisning, understøttende
undervisning, træning og fordybelse samt spisning og rekreative aktiviteter.
I løbet af skoleåret tilpasses strukturen til den øvrige struktur i Basisskolen.
I 0. klasse møder børnene fra 8.05 – 14.05.
16
1.-9. klasse
8.05 – 8.50 Fagmodul
8.50 – 9.35 Fagmodul
9.35 – 9.50 Udetid / rådighedstid / gåtid
9.50 – 10.35 Fagmodul
10.35 – 11.20 Fagmodul
11.20 – 11.50 TIB / Spisning
11.50 – 12.20 Spisning / TIBO
12.20 – 13.05 Fagmodul
13.05 – 13.50 Fagmodul
13.50 – 14.05 Udetid / rådighedstid / gåtid
14.05 – 14.50 Fagmodul
14.50 – 15.35 Fagmodul
17
Tydelige forventninger
På Dronninggårdskolen tager vi udgangspunkt i vores læringscharter, når vi
taler læring og kerneopgave på skolen. Derfor gengives det også hvert år i
denne folder.
18
ELEVEN LÆREREN/PÆDAGOGEN
MÅL
Deltager aktivt i at sætte ambitiøse og
opnåelige mål for sin egen læring.
Planlægger egen indsats for at kunne nå
sine mål.
Sætter klare, ambitiøse og velbegrundede
mål for eleven og gør det tydeligt,
hvordan eleven kan nå sine mål.
TRIVSEL
Anerkender andres forskelligheder og
viser interesse for og støtter andre.
Tager et medansvar for at alle trives.
Skaber et klima, hvor alle elever
anerkendes. Er empatisk og rummelig og
hjælper alle til at være engagerede og
føle sig som en del af fællesskabet.
FORBEREDELSE
Møder veludhvilet og forberedt. Ved
bl.a. altid, at hvad der skal arbejdes
med, hvordan og hvorfor. Har ambitiøse
og positive forventninger til skoledagen.
Forbereder i forhold til elevernes
forskellige læringsmål. Angiver klare
forventninger til elevens og egen
forberedelse af undervisningen.
UDVIKLING
Ser en værdi i at lære at træne og gøre
en aktiv indsats for at lære at lære så
meget som muligt. Taler jævnligt med
læreren eller pædagogen om sin
udvikling.
Har tydelige og synlige forventninger til
undervisningen. Har fokus på elevens
progression, inspirerer og motiverer
eleven.
FEEDBACK
Bruger lærerens og andres feedback
som udgangspunkt for at sætte sig nye
mål. Bidrager selv med feedback til
elever, lærere og pædagoger.
Giver eleven og forældrene brugbar
feedback, og bruger feedback på sin
undervisning som udgangspunkt for at
tilrettelægge næste undervisningsforløb.
LÆRING
19
FORÆLDRENE UNDERVISNINGEN
Har tydelige forventninger og ambitioner for
sit barn.
Støtter konstruktivt op om samarbejdet med
skolen om elevens læringsmål.
Fokuserer på synlige og tydelige mål for
elevens læring og på elevens tegn på
læring. Eleven forstår målene og har selv
været med til at udforme dem.
Anerkender alle skolens elever, forældre og
ansatte. Tager et medansvar for at skabe et
fælleskab mellem elever og forældre.
Har et trygt og omsorgsfuldt læringsmiljø,
der er præget af accept af forskelligheder
og gode relationer mellem
lærere/pædagoger og elever.
Orienterer sig i planer og hjælper eleven med
såvel at have en positiv indstilling til læring, at
have overblik over, hvad der skal arbejdes
med og hvorfor samt det helt praktiske.
Har en klar struktur og indeholder både
nødvendig fysisk aktivitet og en variation
af undervisningsformer.
Støtter eleven i at forstå vigtigheden af at
sætte mål for sin læring og yde en
vedholdende arbejdsindsats.
Anerkender skolens sprog om læring.
Tager udgangspunkt i elevens nærmeste
zone for udvikling, så den enkelte elev
udfordres og når så langt som muligt.
Følger aktivt med i elevens udvikling og
støtter eleven undervejs ved at give en
balanceret feedback.
Har en feedback-kultur mellem
lærere/pædagoger og elever og omvendt.
20
Afslutning
Som det forhåbentligt fremgår af denne folder er vores ambition at skabe en
skole, der er præget af tradition og fornyelse. Vi vil værne om det gode, vi
har bygget op samtidig med, at vi naturligvis gerne vil tage den nye viden
om, hvordan børn lærer osv. ind i vores praksis.
Vi vil desuden gerne være en attraktiv arbejdsplads for at tiltrække de
allerdygtigste lærere og pædagoger, fordi de er af afgørende betydning for
elevernes læring. De voksnes passion og engagement er afgørende for, at
eleverne oplever, at de lærer, og at de også lærer at lære i sociale
fællesskaber og i trygge rammer.
Elevernes trivsel, selvværd og oplevelse af vækst er omdrejningspunktet for
os i det daglige sammen med ambitioner om at åbne faglige universer for
dem og skabe motivation for læring.
Der er derfor, vi har valgt at arbejde som lærere og pædagoger, og det er
derfor vi kommer på arbejde hver dag og også glæder os til det.
21
Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33
2840 Holte Tlf: 4611 4500
Recommended