View
265
Download
2
Category
Preview:
Citation preview
Borger- og lægeperspektiver
v. Marie Brandhøj Wiuff, sociolog, projektleder
København d. 12. maj 2014
2
Udført i regi af Sundhedsprojekt
Ebeltoft
I samarbejde med Torsten Lauritzen
og Janus Laust Thomsen, Afdeling for
Almen Praksis (Aarhus Universitet)
Finansieret af Danske Regioner og DSI
Formål
Vurdere behovet for social differentiering i tilbud om helbredsundersøgelser og -samtaler
Borgeres oplevelse og håndtering af sygdom og
sundhed med særligt fokus på sociale forskelle
Prak. lægers italesættelse af sociale forskelle i sygdom og sundhed
Datagrundlag:• Individuelle interview med 12 deltagere i Sundhedsprojekt Ebeltoft• 2 fokusgruppeinterview med 7 prak. læger fra Sundhedsprojekt Ebeltoft
(af i alt 11 læger)
De praktiserende læger
Anerkender eksistensen af social ulighed i sundhed
Der er altid undtagelser
Ikke meningsfuld af tænke i sociale grupperinger i det
daglige kliniske arbejde – foretrækker
individualiseringsstrategi
Ønsker ikke at dømme – behandle alle lige
4
Men ….
Ubevist scanning af social position
Socialt dårligt stillede patienter:
– Fylder meget (komplekse problemstillinger)
– Er en udfordring (kommunikation og klinisk interaktion)
Kommer ubevidst til at behandle de velstillede bedre
5
”Det er nemmest med dem, der er som én selv…”
”Jeg føler mig mere tilpas med dem, som er højere på den sociale rangstige på den måde, at jeg kan selv slappe af, jeg kan selv tale mit eget sprog, og jeg kan selv føle mig hørt på én eller anden måde. Det er en eller anden samhørighed, som gør, at det er meget nemmere, foruden det, at der er flere ressourcer. […] Min afmagtsfornemmelse – som er vores største fjende i det daglige – den kommer ikke ud så meget i fuldt flor, som den gør [med den mindre velstillede, red.]”.
(Prak. læge)
6
Borgere
Sårbarhedsfaktorer hos alle borgere
– ophobning hos dem med mindre gode levekår
Social ulighed ikke en nærliggende forklaring på sygdom
og sundhed i eget og andres liv
– men erkender at det eksisterer
7
Helbredsundersøgelser og -samtaler
Kan være en udfordring at forstå tallene
Godt at få uddybet tallene til en helbredssamtale (som
ved 1. helbredsundersøgelse)
Helbredssamtale har manglet som opfølgning på
efterfølgende helbredsundersøgelser
– Borgere med mindre gode levekår forventer, at lægen
kontakter dem, hvis noget er galt
8
Livsstilsændringer
Borgere med mindre gode levekår har været de mest
ihærdige
Kritiske tal fra en helbredsundersøgelse ikke altid
tilstrækkelig til at initiere en livsstilsændring
Betydningsfuldt at kunne se resultater af en eventuel
livsstilsændring ved efterfølgende helbredsundersøgelser
9
Behov for social differentiering?
Mere proaktiv tilgang til borgere med mindre gode
levekår
OBS på udfordringer i kommunikation og klinisk interaktion
ved dem, der ikke er som én selv
Indledningsvis sortering af patienter (mål for
sårbarhedsfaktorer) – kombineret med
individualiseringsstrategi
10
KORA, 4. maj 2015
Iben Holbæk Lundager
Projektleder Tjek dit helbred
Randers Sundhedscenter
Birger og Birthe
30.000 borgere
30-49 år
RandersKommune
Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk
Praktiserende læge inviterer
Spørgeskema
Deltagelse
Mere end halvdelen takker ja til helbredstjek
Tirsdag d. 11. februar 2014:Borger nr. 4.000 tjekkede ind
50/50 kvinder og mænd
30-39 år: 38%40-49 år: 62%
Helbredstjekket
Blodtryk
Vægt, højde, taljemål (BMI)
Kolesteroltal
Langtidsblodsukker (diabetes)
Lungefunktions-undersøgelse
Kondital
Blodtryk, kolesterol og blodsukker
Forhøjet blodtryk?
Forhøjet kolesterol?
Type-2 diabetes?
Højde, vægt, taljemål og BMI
BMI<18,9: undervægtigBMI 18,9-25:normalvægtigBMI 25-30: overvægtigBMI>30: svært overvægtig
Mere end halvdelen er overvægtige eller svært overvægtige
Lungefunktion og kondital
Flertallet har lavt eller meget lavt kondital Forringet lungefunktion:
Rygning, astma, KOL, passiv rygning, arbejdsmiljø?
Hvilken farve har Birger?
Røde Borgere
59,3% Skal til egen læge
Gule borgere
20,7%Henvises direkte til
opfølgende tilbud
Grønne borgere
20,0% Fortsætter det gode arbejde
Opfølgende tilbud
Tjek på alkoholvanerne
Tjek på motionsvanerne
Tjek på trivslen
Tjek på rygestoppet
Tjek på vægten
Tjek på konditallet –ph.d. - projekt
Tjek dit helbredFlow for borger30 – 49 årige borgere i Randers kommune
Det første skridt er det største
Facebook.com/tjekdithelbredtdh.randerssundhedscenter.dk
FORSKNINGSPROJEKT
24
Formål med Tjek dit Helbred
At borgere mellem 30- 49 år får mulighed for at opnå en bedre sundhed gennem en systematisk helbredsundersøgelse efterfulgt af en sundhedsfremmende samtale hos egen læge.
At evaluere en struktureret indsats på• Effekt
– Sundhed– Funktionsniveau
• Borgerperspektivet (sundhedsopfattelse, handlinger)• Implementerbarhed
– Deltagelse– Organisatoriske forhold
• Sundhedsøkonomi
Overordnet design
Citizens in Randers Municipality
N = 26,216 persons Jan 1st 2012
2012 -2013
5200 pers
Intervention group
5200 persons
Will be invited in 2013-2014
And
Reexamined in 2016 - 2018
2014 -2015
5200 pers
2015-2016
5200 pers
Control group
5200 pers
Will be invited in 2016 - 2018
Overordnet design
Citizens in Randes Municipality
N = 26,216 persons Jan 1st 2012
2012 -2013
5200 pers
Intervention group
5200 persons
Will be invited in 2013-2014
And
Reexamined in 2016 - 2018
2014 -2015
5200 pers
2015-2016
5200 pers
Control group
5200 pers
Will be invited in 2016 - 2018
Effect measure:
Physical activity
CVD risk
Meausres for labour market
attachment
Overordnet design
Citizens in Randes Municipality
N = 26,216 persons Jan 1st 2012
2012 -2013
5200 pers
Intervention group
5200 persons
Will be invited in 2013-2014
And
Reexamined in 2016 - 2018
2014 -2015
5200 pers
2015-2016
5200 pers
Control group
5200 pers
Will be invited in 2016 - 2018
Silent Control
group
Another
Municipality
Comparable 2013:
Gender, age,
socioeconomy,
pharmacological
treatmentEffect measure:
Physical activity
CVD risk
Meausres for labour market
attachment
Effect measure:
Physical activity
Self reported health
Measures for
Lbor market attachment
Effektmål
• Primære mål
– Konditionstal og selvrapporteret fysisk aktivitet
– BT, cholesterol tal
• Sekundære mål
– Selvrapporteret helbred
– Sygedage
– Tilknytning til arbejdsmarkedet
• Sundhedsøkonomisk analyse
Forskningsprojekter I GANG
• Hvem deltager ikke?
• Kan deltagelsen blive endnu bedre?
30
31 INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDAARHUS UNIVERSITET
54% deltager!
Kort over Deltagelse
versus Ikke deltagelse
Forskningsprojekter I GANG
• Hvad er der sket med de borgere i år 1, som
– Røg?
– Havde dårlig lungefunktion?
– Havde dårlig mental helbred?
Spørgeskema udsendes i april 2014 til 5200 borgere
32
Forskningsprojekter I GANG
• Kan et tilbud om motion i et samarbejde mellem Sundhedscenteret og RGF til borgere med lavt konditionstal give bedre kondi?
• ER ”pakken” optimal? Skal konditallet være med? Skal lungefunktionsundersøgelsen være med?
33
Hvorfor dette studie – nu?
Væsentligste risikofaktorer for død og færre gode leveår:
• rygning
• fysisk inaktivitet
• højt blodtryk
• højt blodsukker
• overvægt
• højt alkohol forbrug (WHO 2009)
Sundhedsprofilen for Randers Kommune!!
Risikofaktorerne fører til:
• Cancer • Hjertekarsygdom• Diabetes og forstadier hertil • Hjerte og kar sygdom • Lungesygdomme (kronisk obstruktiv lungelidelse)• Bevægeapparatsygdomme (slidgigt, rygproblemer)• Misbrugs-tilstande med organskader, uheld
Særlig opmærksomhed på:
• Depression og andre psykiatriske sygdomme – særstatus
(WHO 2009)
Debatten om helbredsundersøgelser i Danmark og internationalt
– Vil borgerne i Randers leve længere?
– Får vi sundere borgere?
– Bliver pengene brugt fornuftigt?
– Får vi fat i de rigtige deltagere?
– Skaber vi et risikosamfund/bekymrede borgere?
Samarbejde
• Randers kommune
• Praktiserende læger i kommunen
• Region Midt
• Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
• UNIKT!!!!!
37
Pause og spørgsmål fra salen
38
Recommended