Energy Consulting

DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 1

Energiledelse giver luft i økonomien Fredensborg Kommune indfører energiledelse helt ud på fodboldbanen

De svanemærkede hoteller er en god forretning

Energy Consulting

541-643Svanemærket tryksag

+ Københavns Kommune: Man skal turde være aMbitiøs · boRnholm eR bright green island · elbIleR I høJe-TaasTRuPC. F. mølleR udvIKleR mIlJøCeRTIFICeReT aRKITeKTuR · dTu: penge til kerneoMråderne · bRuGeRoRIenTeReT InnovaTIon

Klimaændringer er uden sammenlig-

ning den største udfordring, som men-

neskeheden nogensinde har stået over-

for. Hvad kan vi gøre for at imødekom-

me udfordringen? I dette magasin tager

vi på en rejse ud blandt de mange initia-

tiver, der allerede er godt i gang med

at finde alternativer til fossil energi.

Vi møder begejstrede ildsjæle i kom-

munerne, der brænder for at give bor-

gerne en klima venlig livsstil, undersø-

ger, hvordan brugerorienteret innova-

tion kan flytte elforbruget, og afslører,

hvilken dansk ø der er i gang med at

blive 100 % bæredygtig.

I de nærmeste år kommer me-

get til at handle om, hvad byer kan og

bør gøre for at reducere udledningen

af CO². Dansk Standard udvikler stan-

darder for energiledelse – hvilket på

mange måder opfylder vores drøm: at

skabe vækst for dansk erhvervsliv og

kvalitet for det danske samfund. Med

standarden under armen har vi mu-

lighed for at give vores viden videre til

de mange virksomheder, der ønsker at

gøre noget for at reducere deres ener-

giforbrug. Og for dem alle har det vist

sig, at energiledelse ikke blot er til glæ-

de for samfundet, men også er en god

forretning.

Bjarke Nonbøl, energiansvarlig

på DTU, forklarer det i en af magasi-

nets artikler:

– Det er vores helt klare mål at

nedsætte CO²-udledningen og reducere

Et samfund med

mindre CO2

miljøbelastningen. Hvis vi på den måde

kan reducere energiudgifterne, har vi

flere penge til viden og forskning.

Så selv om nogle vil mene, at

fremtiden ikke længere er, hvad den

har været, kan vi med glæde sige, at

det er den helt bestemt. Det kræver

blot, at vi alle tager ansvar for at skabe

et bæredygtigt samfund med mindre

CO²-udledning.

Vi håber, at du vil lade dig in-

spirere af de mange historier, så du kan

få fuldt udbytte af de muligheder, du

allerede har i dag for at skabe bære-

dygtig vækst og god forretning – på én

og samme tid.

Vi ses derude!

Anne Hasløv Stæhr

Dansk Standard

vækst for dansk erhvervsliv – og kvalitet for det danske samfund

anne hasløv stæhrer adm. direktør for dansk standard

DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 32 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING

Foto p Elona Sjøgren

4 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 5

Energiledelse giver luft i økonomien

En besparelse på 10 % på energireg-

ningen uden investeringer i millionklas-

sen. Det lyder næsten for godt til at

være sandt, men er ikke desto mindre

det mål, Fredensborg Kommune har

sat sig for at nå inden 2013. Ifølge Tho-

mas Rysgaard Jacobsen, der leder pro-

jektet, ligger løsningen i, at brugerne

får skabt en kobling mellem at bruge

energi og betale for den. Lykkes den

kobling, vil kommunen kunne reducere

det spild på ca. 10 %, man vurderer

finder sted:

– Der er et stort energispild i de

fleste virksomheder og kommuner, som

skyldes manglende fokus, hvor ingen

har det reelle ansvar. Fx bruger biblio-

tekerne i vores kommune i dag lige så

mange penge på energi som på bøger,

men fokus på bøger er større end på

energi. Vi er derfor gået i gang med at

udarbejde en brugbar løsning, der fx

sikrer, at alle skoler får slukket for ven-

tilationen i ferierne, og at vinduerne i

vores idrætsanlæg bliver lukket om vin-

teren. Vi tror på, at en effektiv arbejds-

proces kan fjerne 10 % af energiforbru-

get, siger Thomas Rysgaard Jacobsen.

Han påpeger, at det er oplagt

at økonomistyre på energien, lige som

Fredensborg Kommune har sat sig for at reducere kommunens energiforbrug med 10 % i løbet af fem år. Besparelsen skal ikke ske ved store investeringer, men ved at arbejde med adfærd og organisatoriske barrierer og ved at ind-føre energi budgetstyring.

p I Fredensborg Kommune skal fod-boldklubberne opleve, at der er en sammen-hæng mellem at spare på energien og købe nye bolde.

Foto p Tomas Bertelsen


man gør det på alle andre områder i

kommunen:

– I dag er det sådan, at det får

konsekvenser for en daginstitutions-

leder, hvis blebudgettet skrider, mens

man slipper af sted med at opsætte

elradiatorer i skuret, så barnevognene

ikke bliver kolde. Vi kan også sagtens

blive enige om, at det er uholdbart,

at vinduerne i nogle idrætsanlæg står

åbne om vinteren – men det kræver

stram økonomisk budgetføring at få

dem lukket. Der skal være en sammen-

hæng mellem at købe nye fodbolde og

aktivt at undgå energispild, fortæller

Thomas Rysgaard Jacobsen.

Standarden skal tale tilkommunerneOpgaven i Fredensborg Kommune er nu

at afdække og finde nye veje til energi-

besparelser. I det hele taget at nytænke

den måde, kommunen tænker ener-

gibesparelser på. Kommunen har der-

for indledt et samarbejde med Dansk

Standard og EnergiData, der bl.a. skal

sikre, at der bliver tænkt nyt i forhold til

de barrierer, der er. Fredensborg Kom-

mune har valgt at bruge standarden for

energiledelse DS/EN 16001 som red-

skab til at hjælpe kommunen med at

inddrage energiaspekter i kommunens

arbejdsprocesser og beslutninger. Et af

projekterne går ud på at tage de ting fra

DS/EN 16001, der passer ind i kommu-

nens energiarbejde, og på baggrund

heraf udvikle en række værktøjer, der

er nemme at bruge for kommunerne.

– Standarden taler ikke til kom -

munerne, hvilket er et problem, fordi

en kommune er en langt mere kom-

pleks organisation end en virksomhed.

Vi skal kunne bruge den ude i alle vores

165 bygninger. Vi arbejder derfor sam-

men med Dansk Standard på at gøre

standarden brugbar i kommunerne. Vi

har lavet en interessentanalyse, og tan-

ken er, at det skal ende ud i meget kon-

krete redskabs- og to-do-lister, så bør-

nehaver, idrætsanlæg, skoler og biblio -

teker kan få glæde af den, fortæller

Thomas Rysgaard Jacobsen.

Kategorisering af energiniveauetEn af de ting, Thomas Rysgaard Jacob-

sen mener, at kommunerne mangler,

er et målbart redskab, der favner kom-

pleksiteten og samtidig kan forstås og

bruges af alle. Sammen med Dansk

Standard er han derfor i gang med at

udarbejde et incitamentsredskab, der

definerer fem niveauer for energirigtig

drift af kommunens ejendomme. Pla-

nen er, at alle kommunens bygninger

skal kategoriseres efter dette system.

Det nye redskab taler til mange mål-

grupper på én gang og gør det også

muligt at arbejde politisk med energi-

ledelse:

– Vi har beskrevet niveauerne,

så det er let at forstå for alle. Det bety-

der, at vi kan give politikerne et overblik

over bygningernes niveau. Vi har sam-

tidig lavet nogle redskabskasser, der

viser, hvad der skal til for at forbedre ni-

veauet. Vi kan altså bruge det til at vur-

dere og prioritere vores indsats på en

enkel måde. Og politikerne kan sætte

nogle politiske mål for, hvad der er ac-

ceptabelt, og hvor meget vi vil flytte,

fortæller Thomas Rysgaard Jacobsen.

5 SKarpe

p robin roost, energikonsulent i Sønderborg Kommune

1. hvad er jeres mål med energiledelse?vi har energimærket kommunens 235 bygninger og er nu i gang med ener-girenovering. det har medført nogle store besparelser, som vi gerne vil fastholde fremover.

2. hvad er den største udfordring?den største udfordring er at få folk til at gøre ting på nye måder, at få dem til at ændre adfærd. det arbejder vi meget med.

3. hvordan motiverer i jeres medarbejdere?vi har afholdt en række kurser for medarbejderne og givet dem nogle elektroniske værktøjer, der gør det muligt for dem at følge med i ener-giforbruget. alarmen ringer, hvis forbruget fx er overskredet med 10 %. det er en meget konkret måde at holde dem til ilden.

4. hvad er det sjoveste ved at arbejde med energiledelse?det er fedt at se resultatet af de pro-jekter, vi sætter i gang. For nylig har vi fx oplevet en energibesparelse på 17 % på et plejecenter. det er altså ikke bare noget, vi render rundt og fabler om. det har noget på sig!

5. Jeres bedste sparetip?Indregulering af vandbalancen i var-meanlægget er klart der, hvor vi har opnået de største besparelser.


– Der er lang vej for en kom-

mune, der vil indføre energiledelse,

da der er mange forskellige personer,

der skal tages i ed. Det gælder om at

tage det første skridt og så ikke gabe

over mere, end det er muligt at komme

igennem. Hun håber, at mange andre

kommuner vil kaste sig ud i det:

– Som vi ser med Fredens-

borg Kommune, så kan man virkelig

nå langt, hvis man vælger at arbejde

seriøst med energiledelse. Der ligger et

kæmpe potentiale for energibesparel-

ser, som kommunerne selv kan frem-

skaffe, slutter Lene Kuszon.

en organisatorisk opgaveThomas lægger ikke skjul på, at der lig-

ger en stor organisatorisk opgave foran

kommunen. En stor gruppe, som han

kalder ”de grå eminencer”, skal gøres

til ressourcepersoner:

– Vores allerstørste opgave lige

nu ligger i at motivere mange menne-

sker til at træffe energirigtige valg i hver-

dagen. Det er fx en velkendt konflikt, at

skolens leder vil bruge servicemedarbej-

derne til at flytte borde, mens teknisk

forvaltning gerne vil have dem til at tage

ejerskab for at finjustere varmeanlæg-

gene. Vi vil gerne sikre, at skoleledere,

tekniske serviceledere og servicemed-

arbejdere bliver ressourcepersoner, så

de er aktivt medvirkende i processen og

samtidig får indflydelse. Skolelederen

skal bakke den tekniske serviceleder op

og sørge for, at han kommer på kursus

og får de rigtige kompetencer til at være

del af denne opgave, siger Thomas Rys-

gaard Jacobsen.

Han tilføjer, at der skal skabes

et stærkt incitament, der er afgørende

for, at kommunen lykkes med projek-

tet. En af metoderne består i at decen-

tralisere budgetrammen, så energireg-

ningerne fremover flyttes ud til bruger-

ne af energien ude i ejendommene.

aktiv energistyring For at hjælpe de enkelte institutioner

med at holde økonomibudgettet har

man i Fredensborg Kommune valgt at

gennemføre pilotprojekter med helt

nye ”aktive” fjernaflæsningsenheder

fra MinEnergi. Ud over at aflæse var-

me-, vand- og elmålere hver time giver

disse enheder også mulighed for aktivt

at styre energiforbruget. Hver af disse

enheder er således i stand til at starte

og stoppe op til fem tekniske anlæg, fx

pumpe til varmeanlæg, ventilationsan-

læg og belysningsanlæg.

– Det er en utrolig smart måde

at sikre sig, at der bliver slukket i byg-

ninger, hvor der ikke er aktivitet, og

faktisk er det sådan, at mange af de

kommunale bygninger kun har aktivi-

tet i ca. 2500 timer pr. år ud af de 8760

timer, der er i et helt år, siger Thomas

Rysgaard Jacobsen og tilføjer:

– MinEnergi har i et pilotpro-

jekt på en teknisk skole i Herning påvist

en besparelse på 42 % på varmeforbru-

get, selv om bygningen i forvejen havde

et fint styringsanlæg, så for mig at se er

der et stort potentiale for besparelser.

Inspiration til andre kommunerSeniorkonsulent Lene Kuszon, der del-

tager i projektet, fra Dansk Standard,

er begejstret for det tætte samarbejde

med Fredensborg Kommune:

– Samarbejdet med Fredens-

borg Kommune giver Dansk Standard

værdifulde input til, hvad det egentlig

er, kommunerne behøver for at kunne

arbejde systematisk med energiarbej-

det og for at få alle i organisationen

involveret.

Hun håber, at værktøjet vil

kunne bruges i mange andre kom-

muner og understreger, at netop fordi

kommunerne er en så kompleks or-

ganisation, er det enormt vigtigt at få

gjort DS/EN 16001 til en spiselig mund-

fuld for alle i organisationen:

5 SKarpe:

p Vibeke Burchard, Sr. project Manager Climate Strategy i Novo Nordisk

1. hvad er jeres mål med energiledelse?Gennem energiledelse har vi mu-lighed for at fokusere på de største syndere og opdage “fejlforbrug”. På den måde reducerer vi energiforbru-get mest effektivt.

2. hvad er den største udfordring?der skal afsættes ressourcer til tæt opfølgning af energiforbruget, hvis energiledelsen skal være optimal. disse konkurrerer med ressourcer til andre vigtige opgaver. det er klart den største udfordring for os.

3. hvordan motiverer i jeres medarbejdere?energispareprogrammet har stort ledelsesfokus. alle energibesparelser rapporteres ind centralt og fejres. desuden er energibesparelser en del af novo nordisks målprogram.

4. hvad er det sjoveste ved at arbejde med energiledelse? med energiledelse kan man tale med fakta og nemt vise ledelsen, at der er gode penge i energibesparelser. det er sjovt at gøre op, hvor meget Co² man har reduceret gennem energibe-sparelser, som oven i købet er med meget fine tilbagebetalingstider. hos novo nordisk er halvdelen af vores 400 projekter med mindre end 1 års simpel tilbagebetalingstid.

5. Jeres bedste sparetip?Gennem kortlægning (per område; per ugedag; per time) får man de aha-oplevelser, som serverer ener-gisparepotentialet på et sølvfad. start med ventilationen!

Energiledelse sætter fokus på de steder i virksomheden eller organisationen, hvor der bruges mest energi. Energiledelse er derfor en systematisk måde at nedsætte virksomhedens forbrug på og samtidig spare penge. At sætte fokus på overfor- bruget giver både god samvittighed og penge på bundlinjen.


5 SKarpe:

p peter Laurits Luke, energy Management project Leader i aarhusKarlshamn aB (aaK)

1. hvad er jeres mål med energiledelse? det er vores mål at bringe energi-reduktion på dagsordenen og lade den indgå som et strategisk mål og fokusområde i virksomhedens strate-giarbejde. ved at have et certificeret energiledelsessystem er virksomhe-den forpligtet til at opfylde de forskel-lige krav, hvilket kan gøre det lettere at få prioriteret energireducerende projekter blandt de andre projekter i virksomheden.

2. hvad er den største udfordring? at få allokeret ressourcer til energi-projekterne! 3. hvordan motiverer i jeres medarbejdere? Gennem oplysning og information på intranettet, møder, konkurrencer og åbenlyse forbedringsprojekter. Jeg har haft succes med at afholde særskilte kampagner med fokus på: belysning, efterisolering af enheds-operationer, trykluftudbedringer, vandudlader-systemer og varmegen-anvendelse.

4. hvad er det sjoveste ved at arbejde med energiledelse? en af de store motivationer i arbejdet er, at optimeringerne ikke er afhæn-gige af, om der bliver solgt mere af et givent produkt, og at optimeringerne også giver besparelser de efterføl-gende mange år. og så er det sjovt at kunne påvirke medarbejdernes adfærd.

5. Jeres bedste sparetip? Gå forrest. sørg for, at de første ener-giprojekter har en 100 % succesrate – skab succes fra starten. dokumentér dine besparelser ved hjælp af ny-hedsmails og aktivitet på intranettet. skriv en “energihistorie”, fx hver må-ned på intranettet.

5 SKarpe:

p Claus ravn, Teamleder for Grøn Campus på Københavns Universitet

1. hvad er jeres mål med energiledelse? hovedmålet på Københavns univer-sitet er at reducere energiforbruget med 20 % fra 2006 til 2013. en reduk-tion af Co²-udslippet fra driften af Ku har en positiv effekt på klimaet. derudover vil vi gerne demonstrere et samfundsansvar, der kan bidrage til positivt omdømme. sidst, men ikke mindst vil vi i kraft af en finansie-ringsmodel og en incitamentsstruktur frigøre penge til kerneområderne – uddannelser og forskning.

2. hvad er den største udfordring? det er helt klart at holde energiforbru-get nede, når der gennemføres aktivi-tetsudvidelser eller moderniseringer i særligt energiforbrugende enheder. eksempelvis er moderne laboratorie-faciliteter ofte mere tekniktunge end de forældede faciliteter, der erstattes.

3. hvordan motiverer i jeres medarbejdere?vi gennemfører adfærdskampagner, der gerne må være sjove og uhøjtide-lige at deltage i, og som har fokus på, at det giver mening at bruge pengene på noget andet end energiregningen.

4. hvad er det sjoveste ved at arbejde med energiledelse? det er meget motiverende at se, når indsatsen lykkes. Fx at forbruget på Ku faktisk er faldende, og at ledelsen fastholder fokus på vigtigheden.

5. Jeres bedste sparetip? hold fokus på installationer og bru-gen af bygningerne. der er langt større besparelser at hente her end på klimaskærmen – i hvert fald i en laboratorietung organisation som Ku.

DS/EN 16001ds/en 16001 er den gældende europæiske energiledelsesstan-dard. virksomheder, kommuner, offentlige institutioner m.m. kan blive certificeret efter denne standard.

I danmark kan store energifor-brugere indgå en aftale med energistyrelsen om afgiftsfrita-gelse på energien, hvis virksom-heden bliver certificeret efter energiledelsesstandarden.


Arkitektfirmaet C. F. Møller er som en af de første i branchen

blevet miljøcertificeret efter ISO 14001. Den kendte tegne-

stue har deltaget i mange store projekter i ind- og udland

og har forpligtet sig til at arbejde for bæredygtige løsninger

i fremtidens bygninger.

C. F. Møller deltager i mange internationale arkitektkonkur-

rencer og er flere gange blevet stillet over for krav om certi-

ficering for at kunne blive prækvalificeret til at deltage. For

et par år siden tog firmaet springet og gik ind i arbejdet for

at få en ISO 14001-certificering, og det engagement har

ført meget andet med sig, fortæller partner og arkitekt Lone

Wiggers:

– Vi er gået ind i både ISO 14001 og Global Compact

– et FN-tiltag om socialt ansvar, arbejdstagerrettigheder, mil-

jø og antikorruption – dels fordi vi gerne vil kunne dokumen-

tere, at vi har et særligt fokus på bæredygtigt byggeri og

planlægning, og dels fordi det er et stigende krav fra bygher-

rerne. Miljøcertificeringen handler for os ikke blot om, at vi

her i firmaet sparer på vand og strøm osv., men at vi breder

Certificeredemiljøforkæmpere

Arkitektfirmaet C. F. Møller vil have mere miljø ind i byggeprojekterne. Som værktøj bruger de blandt andet ISO 14001.

arkitektfirmaet C. F. møller har vundet konkur-rencen om en ny færgeterminal for stockholms faste færgeforbindelser til Finland og bal-tikum. et vartegn både i kraft af en markant arkitektur og en markant bæ-redygtig profil.

målet er, at færge-terminalen skal være altovervejen-de selvforsynende med energi og derved blive miljø-mæssigt forbillede inden for offentligt byggeri. det skal bl.a. ske ved at integrere solenergi og vindkraft, fx er bede af solcel-ler tænkt som et grafisk element i terminalens tag-landskab.

Ny færgeterminal i Stockholm

3D rendering, C. F. Møller ©


se ideen i at bygge bæredygtigt. Arkitektfirmaet er konstant

på jagt efter opgaver med et miljøindhold, men byder også

på mere traditionelle opgaver, hvor man så tilbyder miljø-

rigtige alternativer til løsningerne. Eksempelvis mere energi-

venlige bygninger som passivhuse (et hus med ekstremt lavt

energiforbrug), lavere vandforbrug, mere miljøvenlige mate-

rialer etc. I Tyskland bygges mange såkaldte passivhuse som

enfamilieshuse, og den tendens har C. F. Møller forsøgt at

overføre til danske projekter både som boliger og institutio-

ner.

en effektiv værktøjskasse– Vi har faktisk gjort det siden 2003, men det har taget tid,

før bygherrer – både offentlige og private – har fået øjnene

op for de mange fordele, der er i at projektere miljørigtigt.

Med vores ISO-certificering er det klart for kunderne, at vi er

dedikerede til miljøløsninger, samtidig med at certificeringen

har betydet, at vi har fået systematiseret hele vores arbejds-

proces. Vi har simpelthen fået opbygget en effektiv værktøjs-

kasse, som vi kan bruge helt konkret i de enkelte projekter,

siger Lone Wiggers.

Når C. F. Møller byder på en opgave, tilbyder firmaet

at miljøscreene projektet for at klarlægge, hvor man even-

tuelt kan forbedre miljøet. Helt enkelt vil C. F. Møller gerne

påvirke kunderne til at agere mere miljørigtigt, men firmaet

er dog også bevidst om, at kunderne har et ord at skulle have

sagt.

– Vi bestemmer jo ikke over kunderne, men vi kan

påpege miljøgevinster i projektet, som de måske ikke har

tænkt på. I mange tilfælde vil det give kunderne en øko-

nomisk gevinst, og i andre tilfælde et bedre image udadtil.

Vores mål er at screene alle projekter, siger Lone Wiggers.

endnu strammere kravArkitektfirmaet C. F. Møller satser gerne på de meget mil-

jøtunge projekter. Det er typisk projekter, hvor man stiller

strammere krav til miljøet end de gældende myndighedskrav

og bygningsreglementer, og hvor der eksempelvis er tale om

miljøcertificerede eller -deklarerede bygninger, som fx sva-

nemærkede bygninger eller passivhuse. I C. F. Møller er 20

af medarbejderne uddannet som ”superbrugere” inden for

det ud til vores kunder ved at tilbyde miljøscreeninger af byg-

geprojekterne, arbejder med bæredygtigt design, miljørig-

tige materialer osv. Det handler for os om grundlæggende

holdninger. Derfor har vi heller ikke en ”miljøafdeling”, for

det skal være integreret i hele firmaets daglige arbejde.

på jagt efter miljøopgaverC. F. Møller har arbejdet med ISO-certificeringen gennem

nogle år og hyrede blandt andet en ekstern konsulent til

sammen med kvalitetssikringschefen at få arbejdet på skin-

ner. Lone Wiggers har som partner drevet processen og mo-

tiveret ledelse og ansatte til at engagere sig i miljøprojekter,

og firmaet opbygger løbende en kompetencedatabase, så

man i de enkelte projekter kan trække på de bedste kræfter.

– Hvis miljøledelse skal bruges aktivt og være en

grundpille i virksomheden, kræver det tid og engagement

– og ikke mindst ledelsens opbakning. Det er bestemt ikke

noget, man kommer sovende til, understreger Lone Wiggers.

Miljørigtig projektering kræver, at bygherrerne kan

Konceptet udgør det ambitiøse mål – ud over at være energineutral etageboligbe-byggelse – også at skulle dække husstan-denes generelle elforbrug. byggeriet er altså 100 % selvforsynende med energi.

de 60 boliger er udformet som en aftrap-pende form fra 12 til 4 etager, som giver en stor sydvendt tagflade, der vender optimalt mod solen og er præcis så stor, at der kan skaffes det nødvendige areal til energiopsamling til boligerne. samtidig giver denne energioptimerede form også byen et nyt og meget markant vartegn, som vil danne et nyt fokuspunkt mellem broerne i aalborg.

Bolig+ i aalborg – Vi bestemmer jo ikke over kunderne, men vi kan påpege miljøgevinster i projektet, som de måske ikke har tænkt på.

Partner og arkitekt Lone Wiggers, C. F. Møller

3D rendering, C. F. Møller ©


miljøaspekter, og de udbreder deres viden til andre medarbej-

dergrupper, når der sammensættes projektgrupper. De kom-

mer også med input til firmaets miljødatabase og bidrager

således til at øge den samlede videnskapital i virksomheden.

Certificeringen efter ISO 14001 og Global Compact

har ikke haft som udgangspunkt at stille virksomheden

bedre i konkurrencen – faktisk var man bevidst om, at det

kunne koste ordrer, hvis man takkede nej til opgaver, hvor

man ikke kunne få miljøkrav med i projektet. Men på sigt er

Lone Wiggers overbevist om, at virksomheden som certifice-

ret miljøfrontkæmper skaber et godt brand og en synlighed,

som giver konkurrencefordele, i takt med at internationale

bygherrer fokuserer mere på miljø og bæredygtighed.

Tvinges til at sige nej til opgaver– Global Compact tvinger os eksempelvis til at efterleve nog-

le spilleregler, som betyder, at vi kan blive nødt til at sige nej

til opgaver, ligesom nogle måske vil vælge os fra, når de ved,

at vi stiller krav om antikorruption og ordentlige arbejdsfor-

hold hos entreprenører og underleverandører. Men andre vil

til gengæld vælge os til, når de ser, at vi har en systematisk

tilgang til miljø og socialt ansvar og har en internationalt an-

erkendt disclaimer i vores kontrakter. Vi er gået fra at have

3 procent miljøtunge projekter til 30 procent på tre år, så

udviklingen går vores vej, understreger Lone Wiggers.

Hun bemærker også, at det er blevet lettere at mo-

tivere bygherrer og investorer til at bygge miljørigtigt og be-

nytte stabile underleverandører. De store pensionsselskaber

og offentlige bygherrer har både økonomiske og etiske inci-

tamenter til at have rene linjer og arbejde for et bedre miljø,

og det er der adskillige eksempler på rundt om i Danmark.

Mange gode miljøeksemplerSåledes har arkitektfirmaet C. F. Møller tegnet et Company

House for NCC i Kolding, hvor man har reduceret energifor-

bruget med 25 procent i forhold til det nyeste bygningsreg-

lement – et byggeri, som tilhører den ”prisbevidste” ende.

Et andet eksempel er en børneinstitution i Sanderum

på Fyn, hvor man har opført et såkaldt passivhus, og et tredje

eksempel er HEP-huset, et værested i Stenløse, der ligeledes

er opført som passivhus.

En fleksibel standardmiljøstandarden Iso 14001, som arkitekt-firmaet C. F. møller er blevet certificeret efter, er en international standard, der kan bruges af både store og små virksomheder.

Certificeret for konkurrencens skyldmange danske virksomheder, der gennem årene er blevet certificeret efter Iso 14001, har gjort det, fordi det var nødvendigt af konkurrenceårsager. men i dag har virk-somhederne ofte andre årsager til at få en certificering, fortæller seniorkonsulent mads bo andersen fra dansk standard.

– de oplever, at certificeringen dels er med til at gøre organisationen mere effek-tiv og dels giver de ansatte tid og plads til at udvikle nye kompetencer og kreativitet. det gælder både de store produktionsvirk-somheder med mange miljøproblematik-ker og serviceorganisationer som fx kom-muner og forsyningsvirksomheder.

Brug fornuften, og find guldetCertificering efter Iso 14001 kræver en indsats af virksomheden og dens ledelse. der skal sættes tid af til systematisering og måske uddannelse, men mange opda-ger, at de allerede internt i virksomheden har mange af de elementer, der skal til for at opnå certificering. eksempelvis har mange virksomheder politikker for ener-giforbrug, for sund mad, for miljørigtige indkøb osv., og det kan der nemt bygges videre på. miljøstandarden handler nem-lig ikke om at vende bunden i vejret på hele virksomheden, men om at bruge den sunde fornuft og se, hvor ”guldet” ligger for den enkelte virksomhed.

– ofte har certificeringen en enorm effekt på engagementet i virksomheden, og desuden giver den et blåt stempel, som betyder, at man kan byde ind på opgaver, hvor et kriterium er en international mil-jøstandard. desuden ”taler man samme sprog” som kunder og leverandører med de samme standarder, og det gør det ofte nemmere at lave projekter på tværs af grænserne, fremhæver seniorkonsulent niels madelung, dansk standard.

Dragen/institution, Odense

den integrerede institution er en af de første institutioner i danmark, der er op-ført som passivhus, dvs. at energiforbru-get – og dermed Co²-udslippet – er kraftigt minimeret. byggeriet anvender mange materialer med det nordiske miljømærke svanen, der fortæller, at der er tale om minimal miljøbelastning.

selve byggeriet er foregået så bæredyg-tigt som muligt i alle faser. Fx er miljø-belastende materialer fravalgt, og ener-giforbruget ved opførelsen er minimeret ved at anvende præfabrikerede elementer med kort montagetid.

den arkitektoniske idé er en enkel og klar geometrisk form i to plan, hvor børnenes opholdsrum er lagt i den lyseste, sydlige ende. de to niveauer er forbundet af trap-per og ramper, der er i tråd med arkitektu-rens geometri og samtidig er tænkt til at stimulere og udfordre børnenes sanser og motorik.

– Det kræver tid at få alle til at forstå værdien af at

tænke miljø- og byøkologi ind i alle projekter, men vi – og

andre – forsøger at putte en smule ind, hver gang vi har

chancen, og vi ved, at strenge myndighedskrav er med til

at generere innovation. Inden for miljøprojektering laver vi

som udgangspunkt snarere evolution end revolution, og det

har vi erfaringer for, at vi kommer længst med, understreger

Lone Wiggers.

Foto

p C

. F. M

ølle

r


Elbiler er fremtiden i Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup vil være et ”sundt sted at være” – også på transportområdet. Derfor gør kommunen nu klar til elbiler.

Illustration p Majbrit Linnebjerg


Inden længe vil det være praktisk mu-

ligt at skifte sin benzinbil ud med en

elbil i Høje-Taastrup Kommune. Kom-

munen er nemlig i fuld gang med at

udbrede en infrastruktur for elbiler,

der skal kobles sammen med Høje-

Taastrup Station, som er et af landets

vigtigste knudepunkter. I samarbejde

med Better Place undersøger kom-

munen i øjeblikket, hvor kommunens

ladestandere skal placeres, så det giver

mening for borgerne. Herefter er det

planen, at et netværk af ladestandere

skal vokse frem i kommunen og gøre

det praktisk muligt – og nemt – at eje

en elbil. Borgmester Michael Ziegler (C)

ser frem til at tilbyde borgerne en bæ-

redygtig transportmulighed:

– Der er ingen tvivl om, at

elbiler er en del af løsningen på kli-

maudfordringen. Derfor vil vi også på

transportområdet gøre noget aktivt

for, at fremtiden bliver til virkelighed.

Kommunens nye infrastruktur gør det

muligt for os at realisere vores ambi-

tiøse mål på klimaområdet. Netværket

af ladestandere skal binde vores CO²-

neutrale bydel sammen med resten af

kommunen og vil desuden understøtte

vores mulighed for at konvertere kom-

munens bilpark til elbiler, siger Michael

Ziegler.

Han pointerer, at også folk

fra store dele af forstæderne vil kunne

pendle klimavenligt til København ved

at parkere elbilen ved en ladestander

på Høje-Taastrup Station og fortsætte

herfra med toget.

Infrastrukturen skal gøre det nemtBetter Place er udset til at hjælpe Høje-

Taastrup Kommune med at skabe infra-

strukturen for elbiler. På baggrund af

en række kriterier er det kommunens

opgave at udpege de relevante steder,

hvor der skal stå ladestandere. Herefter

vil Better Place opstille standerne. Høje-

Taastrup Kommune forventer, at kom-

munen skal have 8-10 ladestandere.

– Better Place har i løbet af

juni-august fundet frem til, hvor det vil

være relevant at opstille ladestanderne.

Intentionen er, at de første ladestan-

dere er installeret inden nytår, fortæller

Marianne Wier fra Better Place.

En af de konklusioner, man er

nået frem til undervejs, er, at man i ud-

gangspunktet vil lade hjemme og kun i

få situationer i det offentlige rum. Der-

for er det nu en udfordring for Better

Place at finde ud af, hvordan man kan

servicere dem, der bor i lejlighed eller

parkerer offentligt.

– For os handler det hele tiden

om: Hvordan kan vi gøre det her, så det

bliver nemt for borgerne? Her lærer vi

meget ved at være i en gensidig dialog

med fx Høje-Taastrup Kommune. De

kender geografien og den nuværende

infrastruktur meget bedre end os, for-

tæller Marianne Wier.

Kommunerne skal følge udviklingenBetter Place samarbejder på nuvæ-

rende tidspunkt med 17 kommuner og

forventer, at antallet vil stige markant:

– Allerede i 2011 vil vi se et

stærkt udbud af elbiler i Danmark. Hvis

de skal blive en succes, må infrastruk-

turen, der oplader elbilerne, være på

plads. Antallet af ladestandere og bat-

teriskiftestationer må følge udviklingen

i efterspørgslen på elbiler – derfor er

det vigtigt, at kommunerne er med og

får planlagt deres infrastruktur, siger

Marianne Wier og tilføjer:

– Vi kan ikke forvente, at bor-

gerne investerer i en elbil, hvis de ikke

kan se en samlet plan for infrastruktur

til intelligent opladning af elbiler for

sig. Her er Høje-Taastrup Kommune et

godt eksempel på en kommune, der

følger med udviklingen og giver bor-

gerne den tryghed, de har brug for, når

de skal vælge bil.

elbilambassadører på vejMen hvordan er det så at køre i en el-

bil? Det vil borgerne i Høje-Taastrup

Kommune kunne svare på fra efter-

året, hvor Høje-Taastrup Kommune i

samarbejde med CHooseEV stiller 10

elbiler gratis til rådighed for familier

i kommunen tre måneder ad gangen

over en periode på tre år.

– Projektet hænger godt sam-

men med, at vi er i gang med at for-

berede kommunens infrastruktur til

elbiler. Det vil give os masser af viden

om elbiler og ikke mindst et stort an-

tal elbil-ambassadører i Høje-Taastrup

Kommune. Vi har allerede oplevet en

helt enorm interesse – så det tegner

godt for elbilen i Høje-Taastrup Kom-

mune, siger Michael Ziegler.

Better Place’s serviceydelse til elbilbrugerebetter Place er i gang med at udvikle serviceydelser, der skal gøre det nemt for elbilbrugere at eje en moderne elbil. better Place vil tilbyde serviceløsninger til både elbiler med fast batteri og elbiler med udskifteligt batteri. Produkterne kommer på markedet i anden halvdel af 2011 og kan blandt andet indeholde:

p opsætning af ladestander i hjemmet og på arbejdspladsen.

p software i bilen, som guider til nærmeste batteri-skiftestation og derved sikrer rækkevidde på tværs af danmark uden at skulle stoppe og lade op.

p softwaren i bilen kommunikerer også med lade-stander og elnet, så opladningen blandt andet tager hensyn til, hvornår der er meget vedvarende energi tilgængelig, samt at nettet ikke overbelastes lokalt af for mange tilsluttede elbiler.

p adgang til batteriskiftestationer.

p adgang til elbilbatteri.

læs mere på www.betterplace.com

better Place udbyder serviceydelser til elbiler, herunder adgang til better Place’s ladeinfrastruktur. Ydelsen sælges i forhold til antal kørte kilometer. better Place blev stiftet af shai agassi i 2007 og har hovedsæde i Californien. I danmark etablerede better Place sig i 2009 og beskæftiger i dag 40 medarbejdere.

Test-en-bil er med i en stribe af initiati-ver, som indgår i høje-Taastrup Kommunes klimaplan 2009-2013 for at reducere Co²-udledningen. Kommunen har blandt andet termograferet 2000 boliger fra luften for at afsløre varmespild, og man samarbejder med lokale foreninger og virksomheder om at til-byde pakkeløsninger til energi renovering af parcelhuse.


Bright Green IslandBornholm satser bære dygtigt med CSR-standarder.

Standarderne for CSR, ISO 26000

og DS 26001, går godt i spænd med

Bornholms vision om en 100 % grøn

og attraktiv ø og om et samfund, hvor

der handles ansvarligt både miljømæs-

sigt og etisk. Denne vision hedder

Bright Green Island, og den er udtryk

for et ønske om at være et eksempel

på, hvordan et helt samfund bliver

CO²-neutralt, og en tro på, at Born-

holm kan bidrage i løsningen af de

klimamæssige og sociale udfordringer,

verden står over for.

En så gennemgribende trans-

formation af et helt samfund kræver

handling, og Bornholm er allerede nået

langt. Mere end 24 % af øens energi-

forbrug kommer i dag fra vedvarende

energi, og ser man på strømforbruget

Bornholm har taget ISO 26000 til sig, fordi der er et stort markedsføringsmæssigt potentiale i at kunne profilere sig som værende blandt de første i verden, der arbejder struktureret med CSR.

Foto p Poul-Erik Larsen


alene, kommer 33 % fra vindmølle-

kraft. Men der er stadig langt igen, og

det, der gør den ambitiøse vision reali-

stisk, er blandt andet et stærkt offent-

ligt-privat samarbejde, involvering af

borgerne via projekter og kampagner,

udvikling og implementering af ener-

givenlige løsninger og en forretnings-

plan, der sikrer, at transformationen er

økonomisk rentabel.

et stempel på samfundsmæssigt ansvarNetop det stærke offentligt-private

samarbejde gør sig gældende i forbin-

delse med implementeringen af CSR-

standarderne. I første omgang er det

turistbranchen, der får glæde af initia-

tiverne. Her er der et tæt samarbejde

mellem kommunen, Business Center

Bornholm og de virksomheder, som er

med i projektet.

En af de deltagende virksom-

heder er Bornholm Hotels, der driver

Radisson Blu Fredensborg Hotel, Ho-

tel Griffen og det nye Diamant Spa.

Direktøren for Bornholm Hotels, Birte

Jensen, er begejstret for projektet,

for med implementeringen af de nye

CSR-standarder får de hele pakken, da

standarderne omfatter både miljø, for-

brugerforhold og lokal samfundsinvol-

vering. Birte Jensen pointerer:

– Det er vigtigt for os med en

standard, som alle forstår.

Netop derfor er standarderne

for CSR særligt egnede til dokumenta-

tion af CSR-aktiviteter, da den interna-

tionale standard ISO 26000 er blevet til

i et samarbejde mellem 430 eksperter

og 175 observatører fra mere end 90

lande og 40 internationale organisa-

tioner. Den danske standard DS 26001

bygger på den internationale, men ta-

ger skridtet videre, da det bliver muligt

at blive certificeret efter denne, så man

kan få bevis for, at man arbejder sam-

fundsmæssigt ansvarligt. Planen er da

også, at Bornholm Hotels skal certifice-

res efter DS 26001, så de får et stempel

til at vise omverdenen, at de har taget

alle de hensyn, som standarden fore-

slår.

ISO 26000 understøtter vores visionIfølge Business Center Bornholm er

CSR-standarderne en indgang til at

arbejde med forretningsdrevet sam-

fundsmæssig bæredygtighed på en

større skala, der både får indflydelse på

bornholmske virksomheder, medarbej-

dere og borgere på Bornholm.

– Når vi har taget ISO 26000 til

os på Bornholm, er det først og frem-

mest, fordi den på alle måder under-

støtter vores vision. Bright Green Island

er ikke noget, vi er, det er noget, vi

gør, siger Camilla Sandfeld fra Business

Center Bornholm.

... det, der gør den ambitiøse vision realistisk, er blandt andet et stærkt offentligt-privat samarbejde ...


Ud over de oplagte markeds-

føringsmæssige fordele er implemen-

teringen af standarderne desuden

medvirkende til at opnå en omfattende

organisations- og kompetenceudvik-

ling. Camilla Sandfeld slutter af med

en invitation:

– Vi byder velkommen til øen,

hvor fremtiden er 100 % grøn og sam-

fundsmæssigt bæredygtig.

”At tjene ind på gyngerne, hvad man har mistet på karrusellen”, sådan lyder en gammel revyvise. Men når det gælder svanemærkede hoteller, er der både overskud på klimakontoen og virksomhedskontoen.

Svanemærkede hoteller

Vi byder velkommen til øen, hvor fremtiden er 100 % grøn og samfundsmæssigt bæredygtig.

Foto p Tomas Bertelsen

På gynger og karruseller


Hvad er CSrstandarder?ISO 26000 er en internationalt udviklet vejledning

om samfundsmæssigt ansvar, men uden krav. Fra

dansk side har man ønsket at udvikle en standard,

som virksomheder og organisationer kan certifice-

res efter. Derfor er der sideløbende med den inter-

nationale standard udviklet en dansk standard, DS

26001, som er baseret på de principper, områder og

emner, som beskrives i ISO 26000. Begge standarder

udgives ultimo 2010.

DS 26001 er en ledelsessystem standard for

samfundsmæssigt ansvar, der integrerer struktur fra

ISO 9001 med indhold fra ISO 26000 og gør det

muligt for virksomheder og organisationer at blive

certificeret.

Dansk Standard har i samarbejde med andre

danske aktører deltaget aktivt i udviklingen af stan-

darderne for samfundsmæssigt ansvar og har derfor

en unik indsigt i og viden om standardernes indhold.

28 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 2928 DANSK STANDARD

Bæredygtighed, styr på ressourcerne og bedre økonomi Svanemærkede hoteller er en god forretning. Hotelkæden

Radisson Blu er i hvert fald ikke i tvivl om, at det er en god

investering at blive svanemærket.

– Svanemærket er et stærkt miljøsignal, og det er

umagen værd at erhverve, da det giver os en forsikring om,

at vi drifter vores hotel på en ansvarlig og ressourceminime-

rende måde, samtidig med at det er et positivt signal at kun-

ne sende til omverdenen, fortæller General Manager Peter

Laursen, Radisson Blu, hvor fem ud af kædens otte hoteller i

Danmark kan bryste sig af mærket.

– Ved at blive svanemærket er vi kommet over den

højeste overligger rent miljøcertificeringsmæssigt. Forret-

ningsmæssigt har vi fået det ud af det, at vores ressource-

forbrug er blevet reduceret – når vi er dygtigere til at slukke

lyset, minimere og sortere vores affald, får vi lavere omkost-

ninger. Vi tror på, at både de enkelte gæster og firmaer med

en miljøprofil vælger os, fordi de kan bo hos os med god

samvittighed, siger Peter Laursen.

Scandichotellerne, som har svanemærket 22 hotel-

ler ud af 23 rundt om i Danmark, har erfaringer, der ligner.

CSR-ansvarlig Inger Mattsson siger:

– I Scandic mener vi, at en virksomhed skal kende

sine miljømæssige udfordringer og gøre noget ved dem. El-

lers vil kunderne fravælge os. Svanemærket hjælper os med

at identificere vores udfordringer og opstille kriterier for de

foranstaltninger, vi skal tage. Mange af vores kunder kræ-

ver en systematisk miljøindsats af deres udbydere, og sva-

nemærkningen giver os en konkurrencemæssig fordel i for-

handlingerne med de store virksomheder.

Derudover har det hjulpet hotelkæden med at få

styr på ressourceforbruget:

– Scandic har arbejdet med miljøhensyn og ressour-

cebesparelser siden 1994 og fik det første svanemærkede

hotel i Oslo i 1998. Svanemærket har hjulpet os med at læg-

ge pres på os selv og holde fokus, så vi fortsatte i den rigtige

retning. Og over en 10-års periode har vi sparet 11 millioner

på energi, 2,7 millioner på vand og 5,3 millioner på affald,

uddyber Inger Mattsson.

Leverandørerne er medOgså leverandørerne bliver involveret, så de kan levere de pro-

dukter, der efterspørges af de bæredygtige hoteller. Det be-

tyder øget indtjening og konkurrencefordele for de leveran-

dører, der kan vælger at gå denne vej – og større miljøeffekt.

Miljømærkerne står for skrappe miljøkrav – hensyn til sundhed – god kvalitet. De langsigtede mål med Blomsten og Svanen er at trække produktion og forbrug i en mere miljøvenlig retning. Mange typer virksomheder og produkter kan blive miljømærket – fx virksomheder som hoteller, campingpladser, vaskerier, renserier og bilvask samt produkter som brændeovne, tekstiler, møbler, rengøringsmidler og personlige pleje-produkter.


Svanemærket hjælper Scandic med at styre res-sourceforbruget og giver en konkurrencemæssig fordel

30 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 31DANSK STANDARD 31

– Det har krævet langsigtet indkøbsarbejde at finde

de rigtige leverandører, fortæller Inger Mattsson fra Scandic,

og Peter Laursen fra Radisson Blu istemmer:

– Vi har måttet bede vores leverandører ændre på de

produkter, de leverede til os. Og det var en lang proces for

enkeltes vedkommende, men med god velvilje er vi kommet

i mål, og mange har været proaktive i processen, forklarer

Peter Møller Laursen fra Radisson Blu og fortsætter:

– Leverandørerne har samme interesse som os i at

kunne tilbyde de bæredygtige produkter og tjenester, og de

er derfor indstillet på at leve op til efterspørgslen. Fx er de

renserier, vi bruger, blevet miljømærkede, da det er en god

forretning, siger Peter Laursen.

Obligatoriske og valgfrie kravI svanekriterierne er der fokus på hele produktets livscyklus,

herunder ressourceforbrug og energianvendelse. Svanemær-

kede hoteller lever op til ambitiøse grænseværdier for ener-

giforbruget, som skærpes løbende. Kriterierne er en kombi-

nation af obligatoriske krav og nogle valgfrie, pointgivende

krav. Kravene til hotellets energiforbrug er obligatoriske.

– Fx skal al udendørs belysning være behovs- eller

tidsstyret, ligesom der skal bruges lavenergipærer, siger Su-

sanne Møller fra Miljømærkning Danmark.

– Desuden må et hotels sauna ikke være tændt hele

tiden, og hotellets nyindkøbte lavenergipærer og lysstofrør

skal have lang levetid, uddyber hun.

Det enkelte overnatningssted vælger selv, hvilke af

de pointgivende krav man ønsker at opfylde for at nå det

fastsatte antal ”miljøpoint” og dermed blive miljømærket.

– Et hotel kan fx købe spildvarme til opvarmning, be-

hovsstyre ventilationen og købe el eller varme, der stammer

fra vedvarende energikilder såsom vind, sol eller vand, slutter

Susanne Møller.


Sådan profiterer forretningens bundlinje og klimaet af Svanen:

p Konkurrencefordele fx i form af aner-kendelse i branchen og fordele i for-handlinger med andre virksomheder.

p Tillid og forbedret image hos forbru-gerne.

p lavere omkostninger og energi-besparelser pga. reduceret ressource-forbrug.

p dokumenteret miljøledelsessystem og information om stedets miljø-politik.

p I danmark er 30 hoteller nu svane-mærkede, mens sverige har over 250 svanemærkede hoteller, Finland 28, og norge omkring 50.

Om Svanen og Blomsten

de to miljømærker har som en af deres to grundpræmisser at opnå gevinster for klima og kemikalier – uden at kvaliteten sættes over styr. samtidig skal mærkerne fungere som en konkurrence parameter.

Svanekriterierne stiller indirekte også krav til hotellets leverandører. Radisson Blu har været igennem en omstillings-proces med deres leve-randører, der har gavnet begge parter.


en smart by er også en energirigtig by. og for at være energirigtig er det vigtigt, at byen reducerer udledningen af Co². Flere byer har derfor vedtaget klima-planer, der fastlægger, hvordan udled-ningen af Co² kan mindskes. Én af dem er København, som er gået skridtet vide-re med planer om at blive Co²-neutral.

Man skal turde være ambitiøs

Foto

p T

ine

Har

den


drage til at nedsætte CO²-udledningen

i København. Derfor har Københavns

Kommune fået lavet en analyse af mu-

lighederne for bymøller i det køben-

havnske byrum. Analysen indeholder

blandt andet beregninger af den mu-

lige CO²-reduktion ved forskellige møl-

letyper og overvejelser om mulige pla-

ceringer af bymøller i København.

Ifølge analysen skal bymøl-

lerne stå på byens højeste bygninger,

for at de kan fange vinden og fungere

optimalt. Det vil sige, at en bymølle på

taget af en femetagers boligblok i tæt

bebyggelse ikke vil have en nævnevær-

dig effekt. Det vil en bymølle på taget

af fx Rigshospitalet derimod kunne

have. Men det kræver ifølge rapporten

en nærmere undersøgelse af vindfor-

holdene i området.

Satser på vindmøllerEn bymølle producerer på grund af

størrelsen og vindforholdene ikke så

meget energi som en havvindmølle el-

ler en stor vindmølle på land, og pri-

sen per kilowatt-time bliver tilsvarende

højere med en bymølle. Derfor investe-

rer Københavns Kommune i de større

vindmøller.

– Vi har valgt i første omgang

at arbejde for store vindmøller, der gi-

ver større CO²-reduktion pr. investeret

krone, end byvindmøllerne typisk vil

give, siger teknik- og miljøborgmester

Bo Asmus Kjeldgaard.

Han uddyber, at vindmøller

er et fyrtårnsprojekt i Københavns kli-

maplan. Det betyder, at der er tale om

et helt særligt og ambitiøst projekt, der

skal være med til at sætte nye højder

for Københavns klimaarbejde.

Ifølge Bo Asmus Kjeldgaard

er etableringen af vindmøller sammen

med omstillingen fra kul til biomasse i

Københavns kraft-varme-værker afgø-

rende for, om Københavns Kommune

når målet og bliver verdens første CO²-

neutrale hovedstad i 2025. Han pointe-

rer, at for at nå målet skal der opstilles

mange vindmøller.

– Vi har ambitioner om at op-

stille over 100 vindmøller både inden

for og uden for kommunegrænsen,

udtaler Bo Asmus Kjeldgaard.

De konkrete projekterTeknik- og Miljøudvalget i København

har udpeget de første steder, der skal

huse de store landvindmøller som led i

klimaplanen.

– Der er udvalgt fire lokaliteter

til landvindmøller, nemlig Prøvestenen,

Kalvebod Syd, Nordhavnen og Lynet-

ten. Her er det muligt at opstille 14

store vindmøller.

Udvalget er i fuld gang med

planerne og fokuserer i første omgang

på vindmøllerne på Prøvestenen og

Kalvebod Syd.

– Hvis alt går vel, vil de første

vindmøller kunne tages i drift i begyn-

delsen af 2013, erklærer Bo Asmus

Kjeldgaard.

Han har desuden et råd til an-

dre byer, der også tænker i klimaven-

lige initiativer:

– Man skal turde være ambi-

tiøs også på den korte bane. Det nytter

ikke udelukkende at opstille mål, der

skal indfries om 50 år. Vi kan ikke blive

ved med at udskyde det, vi skal handle

her og nu og turde stille mål for den

nære fremtid.

Vindmøller en del af klimaplanerneMange kommuner har vedtaget en kli-

maplan med mere vedvarende energi

som et bærende element. Her er etab-

leringen af vindmøller en afgørende

faktor. Førhen har kommunerne ikke

selv været med til at finansiere vind-

møllerne, men de har været indirekte

med gennem vedtagelse af lokalplaner

for opsætningen af vindmøller. Nu ty-

der det på, at kommunerne vil være

med til at finansiere møllerne, så bor-

gerne kan få mere grøn energi. Der er

dog flere typer af vindmøller at vælge

mellem, blandt andre havvindmøller,

landvindmøller og bymøller. Men kan

bymøllerne blive et reelt alternativ til

de store vindmøller?

Ifølge Jørgen Lemming fra

Energistyrelsen er de små vindmøller,

som kan stå på byens tage, på vej ind på

det danske marked.

– Der er allerede mange bymøl-

ler rundt om i verden, og i løbet af det

næste år vil også danskerne få glæde af

de små elproducerende bymøller. Flere

producenter af bymøller er nemlig ved

at få godkendelse til at sælge i Danmark,

siger Jørgen Lemming, og han forudser,

at vi vil se flere bymøller fremover.

Han pointerer dog, at det ikke

blæser så meget i byerne som andre ste-

der, og at der derfor er brug for yderli-

gere undersøgelser for at teste udbyttet

af bymøller på de danske tage.

I udvalget for vindmøller hos

Dansk Standard følger man udviklin-

gen med bymøller tæt. Endnu er der

ingen danske vindmølleproducenter af

små møller, og derfor arbejder udval-

get stadig primært for udvikling og op-

timering af de større møller.

København CO²neutral i 2025Københavns Kommune har vedtaget

en klimaplan, som skal ende ud i, at

hovedstaden bliver CO²-neutral i 2025.

I forbindelse med den plan er det inte-

ressant at se på, om bymøllerne kan bi-

elmåleren kan løbe baglænsnu kan du opspare strøm, når din bymølle producerer mere el, end du kan nå at bruge. Folketinget har nem-lig vedtaget nye regler for bymøller, der betyder, at du nu kan bruge elnet-tet som lager for din overskydende strøm. det er derfor blevet mere rentabelt at være ejer af en bymølle.

Dansk Standard og vindmøllerdansk standard faciliterer mange udvalg, herunder udvalget for elpro-ducerende vindmøller. medlemmerne af udvalget er med til at definere de internationale standarder, som vindmøller i hele verden skal leve op til. udvalget er desuden det største i dansk standard med 113 medlemmer og har netop holdt 20-års jubilæum.

læs mere om dansk standard på www.ds.dk

Københavns klimaplanKøbenhavns Kommune ønsker at være den første hovedstad, der tør sigte højt: visionen er, at København i år 2025 er Co²-neutral. 75 % af den samlede Co²-reduktion i 2015 skal opnås i energiproduktionen og -forsy-ningen. I klimaplanen er det specifice-ret, at merbetalingen for grøn strøm skal gå til udbygning af vedvarende energi.

Virksomheden Københavns Kommune er også klimavenligKøbenhavns Kommune vil gå foran og reducere virksomheden Køben-havns Kommunes Co²-udledning med mindst 20 % i 2015. denne reduktion skal opnås med energibe-sparelser i kommunens egne bygnin-ger, energirigtige indkøb, herunder grøn strøm, som reelt reducerer Co²-udledning, samt transportplaner, der vil kortlægge kommunens egen transport og fastlægge, hvordan Co²-udledningen reduceres.

Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Bo Asmus Kjeldgaard

Foto

p N

atur

Ene

rgi

DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 37

Energiledelse er en vigtig hjørnesten i forbindelse med ener-

gieffektivisering. Erfaringerne viser, at virksomhederne alene

ved indførelse af energiledelse typisk sparer 10-15 % af energi -

forbruget. Alligevel tøver mange virksomheder med at kaste

sig ud i energiprojektet. ”Hvordan kommer vi i gang?” og

”Hvordan gør man det mest effektivt?”, lyder spørgsmålene

fra mange af de virksomheder, der skal implementere energi-

ledelse, og som Hanne Lundsgaard møder som konsulent i

Dansk Standard.

– Det kan føles som en uoverkommelig opgave at

forholde sig til en standard. Mange opfatter det som noget

tungt og kedeligt. Det er alt for besværligt og kræver stor

indsigt. De kan simpelthen ikke overskue, hvad det handler

om, og hvad de skal gøre, fortæller Hanne Lundsgaard, der

selv har haft energiledelse tæt inde på livet i de år, hvor hun

var ansvarlig for at indføre energiledelse i en stor dansk virk-

somhed.

energiledelse skal være spiseligtIfølge Hanne Lundsgaard er det forståeligt, at mange virk-

somheder oplever nogle barrierer i forhold til energiledelses-

standarden. Og netop derfor anser hun det som sin fornem-

meste opgave at gøre arbejdet med energiledelse spiseligt:

– Jeg sætter en ære i, at det skal være så enkelt som

muligt at arbejde med energiledelse. Det skal helst serveres

på et sølvfad til kunderne, så de overvinder de barrierer, der

ellers er forbundet med energiledelse, siger Hanne Lundsga-

ard. For at gøre energiledelse nemt for virksomhederne har

Dansk Standard udviklet et elektronisk værktøj, der præsen-

terer standarden i korte træk og således gør det muligt at

arbejde efter den på en nem og enkel måde. I systemet har

Dansk Standard omskrevet kravene i standarden til spørgs-

mål, som folk kan forholde sig til. Der er udviklet svarmu-

ligheder i flere lag, så man kan gå dybere og dybere ned i

svargrundlaget. Fx er der opstillet tre forslag til, hvordan en

energipolitik kan se ud:

– Vi vil gerne gøre det supernemt for brugerne.

Samtidig skal folk have lov til at tænke selv. Derfor har vi

opstillet en række forslag inde i programmet, som de skal

forholde sig til, fortæller Hanne Lundsgaard.

Nemt, når ledelsen er medEn af de kendte problemstillinger i forbindelse med energile-

delse er ifølge Hanne Lundsgaard at få ejerskabet bragt ud i

organisationen, så det ikke kun er den energiansvarlige, der

føler et ansvar.

– Projektet lykkes aldrig, hvis ansvaret alene ligger

på den energiansvarliges skuldre. Hele organisationen skal

være med. Det kan meget nemt blive gjort til den energi-

ansvarliges projekt, og det er en faldgrube, fortæller Hanne

Lundsgaard.

Energiledelse på et sølvfad

Det skal være så enkelt som muligt, når man kaster sig ud i energiledelse, forsikrer Dansk Standards konsulent Hanne Lundsgaard, der har gjort en standard nemmere at forstå og bruge i praksis.

36 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING

Foto p Kim WendtVi vil gerne gøre det supernemt for brugerne. Samtidig skal folk have lov til at tænke selv.Konsulent Hanne Lundsgaard, Dansk Standard


Hun råder derfor altid virksomheder til at sikre sig, at

ledelsen er engageret og bakker op om projektet. Er ledelsen

først med, er det ifølge Hanne Lundsgaard nemt at indføre

energiledelse:

– Det er ikke nok, at ansvaret står skrevet i den

energiansvarliges jobbeskrivelse. Ledelsen skal bakke op om

projektet. Den energiansvarlige kan sagtens være dybt enga-

geret. Men hvis ledelsen ikke er med, bliver medarbejderne

aldrig overbevist om, at de skal ændre adfærd. Det ligger jo

også i navnet ”energiledelse”, at det er ledelsen, der påta-

ger sig et ansvar. Det betyder jo fx, at når man bruger nye

teknologier, så er man nødt til at indtænke vand- og energi-

forbruget, siger Hanne Lundsgaard og tilføjer med et smil på

læben:

– Er ledelsen med, er det til gengæld nemt at indføre

energiledelse.

I øjenhøjde med virksomhederneBrugbare værktøjer gør imidlertid ikke arbejdet i sig selv.

Hanne Lundsgaard pointerer, at det som rådgiver er væsent-

ligt, at man møder folk, hvor de er:

– Som rådgiver nytter det ikke noget, at man går ud

med lange pegefingre og pådutter folk at gøre ting på en

bestemt måde. Man skal ind og forstå, hvor virksomheden

er henne, og tage udgangspunkt i det, og så kravle op ad

stigen derfra, fortæller Hanne Lundsgaard. Hun har god er-

faring med at inddrage medarbejderne i processen:

– Hvis folk bliver bedt om at tænke over, hvad de

kan gøre, sætter det helt automatisk nogle processer i gang

hos dem selv og folk omkring dem.

Det oplevede hun bl.a. i Danish Crown, hvor alle

medarbejdere blev opfordret til at komme med forslag til,

hvordan virksomheden kunne spare på energien:

– Hver måned udnævnte vi ”Månedens medarbej-

der” på baggrund af de energibesparende forslag, vi fik.

Belønningen bestod i god rødvin og en lyserød grisetaske,

som direktøren overrakte. Det havde en enormt god effekt

på medarbejdernes motivation, fortæller Hanne Lundsgaard.

DTU – Flere penge til kerneområderneDTU er en af de virksomheder, der er i gang med at indføre

energiledelse. Arbejdet blev indledt ved årsskiftet, og målet

er at reducere energiforbruget, så der er flere penge til DTU’s

kerneområder:

energiledelses- flow:

ledelsens ansvar

energipolitik

Planlægning

Iværksættelse og drift

Kontrol og korrektion

ledelsens evalueringHvis vi kan reducere energi-

udgifterne, har vi flere penge til vores kerneområder.Bjarke Nonbøl, energiansvarlig på DTU.


– Det er vores helt klare mål at nedsætte CO²-

udledningen og reducere miljøbelastningen. Hvis vi på den

måde kan reducere energiudgifterne, har vi flere penge til

vores kerneområder: Uddannelse, forskning, innovation og

myndighedsbetjening. Det er samtidig vigtigt, at vi i vores be-

sparelser ikke går på kompromis med forskning og udvikling

– hvis det ikke bliver lavet, er der slet ingen grund til, at vi er

her, fortæller Bjarke Nonbøl, der er energiansvarlig på DTU,

der rummer 100 bygninger alene i Lyngby, hvilket svarer til

325.000 brutto etagemeter.

Første skridt er at få sat målere op på hele området,

der time for time overvåger forbruget. Bjarke Nonbøl er ikke

i tvivl om, at det betaler sig:

– Vi har mange store bygninger, og derfor kommer

det til at koste mange penge at sætte projektet i gang. Men

vi kommer jo også til at spare rigtigt mange penge. Vi be-

tragter derfor arbejdet med energiledelse som en investe-

ring. Og det, du sparer lige nu og her, sparer du i hvert fald

også om 1, 2 og 10 år. Der er ingen tvivl om, at besparelserne

vil stige. Energipriser og -afgifter falder i hvert fald ikke.

Standarden viser vejenI denne tid er energipolitikken oppe at vende på direktørni-

veau. Når den er endeligt vedtaget, forventer Bjarke Non-

bøl at få noget håndgribeligt at arbejde efter. DTU har valgt

at opbygge energiledelsessystemet med inspiration fra EN

16001.

– Standarden gør tingene meget lettere for os. Så

ved vi, hvor vi starter, og hvor vi skal hen. Det er enormt

vigtigt, at vi kan læne os op ad den og bruge den som et

retningsgivende værktøj – særligt når vi kommer i tvivl og

ikke lige kan se, hvad vi skal gøre, fortæller Bjarke Nonbøl,

der løbende bruger Dansk Standards konsulenter som spar-

ringspartner:

– Dansk Standard ved meget om det, som vi kan

bruge, og er gode til at holde os på rette spor. Det er super

godt at have nogle at spille bold med og få vejledning i, hvor-

dan energiledelse er strikket sammen praktisk og organisa-

torisk – hvad kan vi forvente, og hvad kan det føre med sig?

siger Bjarke Nonbøl.

energiledelsesarbejdet i praksis på DTU:

p vedtagelse af og indførelse af energi-ledelse

p opsætning af energimålere

p logning og monitorering af data

p analyse af data

p udarbejdelse af handlingsplaner på baggrund af analyser

p udførelse af praktiske tiltag på bag-grund af handlingsplaner

p monitorering af effekterne af tiltagene

p evaluering af de energibesparende tiltags effekt

p nye handlings planer

p ledelsens evaluering af energi-ledelsesarbejdet.

det, du sparer lige nu og her, sparer du i hvert fald også om 1, 2 og 10 år. der er ingen tvivl om, at besparelserne vil stige. energipriser og -afgifter falder i hvert fald ikke.

Brugerorienteret innovation flytter energiforbruget

Hvorfor bruger folk strøm, som de gør,

og hvor villige og motiverede er de til

at ændre deres nuværende forbrugs-

praksis? Sådan lyder nogle af de mange

spørgsmål, som er blevet stillet under-

vejs i projektet ”Minimum Configura-

tion Home Automation”, der har til for-

mål at udvikle en energistyringsenhed

til hjemmet, hvor man kan få indblik i

og styre sit eget energiforbrug og på

baggrund af det ændre sine vaner.

Helt konkret har projektet,

som Alexandra Instituttet, Develco Pro-

ducts, IHA og Seluxit står bag, resulte-

ret i et koncept for, hvordan forskellige

it-løsninger i hjemmet kan konfigure-

res, så de bliver anvendelige og rele-

vante for brugerne. Undervejs er bru-

gerne blevet inddraget i både udvikling

og afprøvning af produkterne:

– Når brugerdrevet innova-

tion er kernen i dette projekt, hænger

det sammen med, at vi gerne vil have

folk til at gøre nogle bestemte ting, i

dette tilfælde at ændre deres energiva-

ner. For at det skal lykkes, inddrager vi

dem på et meget tidligt tidspunkt for

at sikre os, at det, vi laver, er relevant

Aktiv og tæt invol-vering af brugerne i alle stadier af produkt udviklingen har været en vigtig nøgle i forbindelse med udviklingen af en række produkter, der skal få folk til at flytte deres energi-forbrug.


og brugbart for dem. Vi laver ikke først

et produkt, som vi efterfølgende prø-

ver af. Vi starter hos brugerne, inden

vi tænker alt for løsningsorienteret,

fortæller antropolog Johanne Mose

Entwistle fra Alexandra Instituttet, der

indledte projektet med en undersøgel-

se blandt 20 familier, og på baggrund

heraf valgte projektets partnere, hvil-

ket spor projektet skulle fortsætte ad.

Hun understreger, at innovati-

onen ikke kommer fra brugerne alene,

men at de deltagende faglige partnere

også skal inddrages i udviklingspro-

cessen:

– Det giver ikke mening, hvis vi

lægger hele ansvaret over på brugernes

skuldre. At de alene skal finde på no-

get. Det er jo helt almindelige menne-

sker, der ikke nødvendigvis har indsigt i

de teknologiske muligheder, der findes.

Det er derfor vigtigt også at have eks-

perterne med. Brugerne er en kvalifice-

ret gruppe, blandt andre fx ingeniører

og forskere, og skal indgå på lige fod,

siger Johanne Mose Entwistle.

energiforbrug har også en social funktuionEn del af projektet går ud på at få folk

til at flytte deres energiforbrug – med

andre ord forbruge anderledes, såle-

des at den grønne strøm bruges hen-

sigtsmæssigt. Den såkaldte grønne

strøm findes i overflod om natten, hvor

strømforbruget traditionelt er lavest i

danske husstande. Men hvordan lyk-

kes det, når langt de fleste forbinder

energiforbruget med noget, der står

beskrevet på deres elregning?

– Vores energiforbrug er me-

get komplekst. Det sker altid igennem

en genstand og er en konsekvens af en

række praktiske og sociale handlinger:

lamper, vi tænder, når vi læser godnat-

historier for vores børn; ovne, vi bager

i; computere, vi kommunikerer med.

Det er jo ikke noget, vi forbinder med

at bruge el. Det er noget, der oprethol-

der nogle sociale relationer og funktio-

ner. Vil man ændre folks adfærd, hand-

ler det derfor i høj grad om at forholde

sig til den sociale betydning, der ligger i

de her gøremål, vi har i vores dagligdag

i forbindelse med energi. Hvis vi bare

kunne sige til folk, at de skulle spare på

energien, var det jo sket for 100 år si-

den, fortæller Johanne Mose Entwistle,

der bl.a. har været ude at observere de

gøremål, der er energiforbrugende, i

forskellige hjem for at iagttage "mulig-

hedsrum", som hverken forretnings-

udviklere, innovationseksperter eller

familierne selv nødvendigvis havde øje

for umiddelbart.

en intelligent vaskemaskineEt af resultaterne er en prototype af

en applikation til vaskemaskiner, som

Develco Products har udviklet. Ap-

plikationen er forbundet til det intel-

ligente forsyningssystem, smart grid,

og indsamler herved informationer om

CO²-venlig energi samt de på timebasis

skiftende elpriser:

– En af de store udfordringer

er netop, at folk mangler en fornem-

melse af deres elforbrug. Bruger jeg

meget eller lidt? Gør jeg det overhove-

det rigtigt? Vi vil derfor gerne give folk

muligheden for at undgå standby-for-

brug eller et overforbrug, som de slet

ikke har glæde af. Vaskemaskinen gør

det netop muligt at flytte energiforbru-

get, så det bliver grønt og billigt. En lille

skærm oplyser, hvornår der er meget

grøn strøm, og hvornår den er billig,

og så kan man time sin vask derefter,

fortæller Johanne Mose Entwistle.

Det er planen, at denne funk-

tionalitet nu skal afprøves i forhold til

andre elprodukter. Det vil fx være rele-

vant i forbindelse med elbiler.

Kommer ikke ud af det blåJohanne Mose Entwistles arbejde har

taget udgangspunkt i en række pro-

jektmodeller, der sikrer, at både virk-

somheder og forskere får udbytte af at

samarbejde, selv om de kan have vidt

forskellige interesser. Det er hendes er-

faring, at virksomheder er meget åbne

og nysgerrige, når de indgår i innovati-

onsprojekter:

– Det største udbytte i relation

til at samarbejde med antropologer

eller designere er nok, at vi formår at

eksplicitere og systematisere den vi-

den, der eksisterer på tværs af virksom-

heden, siger Johanne Mose Entwistle.

Man skal dog ikke tro, at innovation er

noget, der "kommer ud af det blå":

– En af de styrker, der kom-

mer af at arbejde med innovations-

eksperter, er viden om, hvordan man

systematisk kan skabe en målrettet

udvikling. Brugerinddragelse er bare ét

af mange input i processen, og det er

virksomheden, der skal drive processen

– ikke brugerne, siger Johanne Mose

Entwistle.

Energiledelse skal være baseret på innovationPrincipperne i brugerorienteret innovation går fint i spænd med implementering af energiledelse, hvor aktiv og tæt involve-ring af brugerne i alle stadier er et must. I Fredensborg Kommune er innovationen det bærende element i forbindelse med implementeringen af et energiledelses-system. – I Fredensborg Kommune har vi sat os for, at vi vil prøve at udvikle nogle nye og effektive redskaber i forbindelse med energiledelse. og her er brugerne en meget vigtig brik. uden deres aktive med-virken kommer vi ingen vegne. derfor har vi valgt at inddrage dem under hele pro-cessen, så de kan være med til at skabe de værktøjer, der skal til, for at det lykkes. hvis vi skal få dem til at vælge energirig-tigt i hverdagens mange valg, skal vi også vide – fra dem – hvad der betyder noget for dem i deres hverdag – uanset om man er teknisk serviceleder, bibliotekar eller fodboldtræner, siger projektleder Thomas Rysgaard Jakobsen fra Fredensborg Kom-mune. nogle af de nye redskaber er indarbejdet i minenergi, som er et online energisty-ringsværktøj.

Vejledning for brugerorienteret innovation

vejledningen, der udkom hos dansk standard i marts 2010, er en praktisk anvendelig guide, der afdækker den hidtidige indsats i forhold til en egentlig kapacitetsopbygning. Formå-let med vejledningen er at inspirere og vejlede i, hvordan en virksomhed eller organisation kan arbejde med brugerorien-teret innovation på den måde og med de midler, som organi-sationen mener er mest hensigtsmæssige.

vejledningen er udviklet i samarbejde med blandt andet alexandra Instituttet og er målrettet små og mellemstore virksomheder og giver indsigt i, hvordan man kan forankre den brugerorienterede innovation i sine forretningsprocesser og -aktiviteter.

Vil man ændre folks adfærd, handler det i høj grad om at forholde sig til den sociale betydning, der ligger i de her gøremål, vi har i vores dagligdag i forbindelse med energi. Antropolog Johanne Mose Entwistle fra Alexandra Instituttet

Kollegievej 6

DK-2920 Charlottenlund

Telefon +45 39 96 61 01

Telefax +45 39 96 61 02

E-mail [email protected]

www.ds.dk/energi

541-502 TRYKSAG

D A N S K S T A N D A R D

Hør mere om, hvordan I får luft i økonomien med energiledelse. Kontakt vores energikonsulenter på [email protected]