BETONSom kommende medarbejder i

byggebranchen skal du vide noget om beton

Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Samtidig går den teknologiske udvikling på beton-området hurtigt, så der hele tiden flyttes grænser for hvor højt, langt, komplekst og smukt, der kanbygges med beton.

Den udvikling bør du som kommende medarbejder i byggebranchen følge med i. Derfor tilbyder Dansk Betonforening (DBF) dig medlemskab på favorable vilkår, se på næste side. Som medlem modtager du i studietiden gratis fagbladet “Beton”, der er det eneste danske fagblad, der udelukkende skriver om verdens vigtigste byggemateriale.

Gå ind på ida.dk/dbf

• IDAmedlemmerloggerpå,og

tilmeldersigDanskBetonforening.

• Andreindmeldersigsomgæstemedlemmer.

DBFbetalergebyretformagasinetBetonistudietiden.

Dansk BetonforeningDanskBetonforeningharsomformålatøgeogspredekendskabettilbetonsegenskaber,

fremstillingoganvendelse.

DanskBetonforeningharca.1.300personligemedlemmerogca.80firmamedlemmer.

Pågrundafdemangepersonligemedlemmersmegetforskelligeansættelserialledele

afbranchenogdenstorebreddeifirmamedlemmernesbranchetilhørsforhold,erDBF

detsted,hvoralle,derharinteresseibeton,kanmødes,fånyinformationogdiskutere

fordomsfrit.

VIDEN OG UNIKKE KONTAKTERIngeniørstudiernekoblerteoriogpraksis

sammenforatudvikleløsningertilbrugi

virkelighedensverden.DeltagelseiDansk

Betonforeningsaktiviteterersærdeles

hjælpsomt,dadetnaturligtgiverdenne

koblingigennemetgodtfagligtogsocialt

netværkimellemuniversiteterne,destu-

derendeogindustrien.

NetværketiDBFgiversåledesmangeindu-

strikontakterfordeaktivestuderende,idéer

ogbidragtilprojekter,studenterjob,spæn-

dendeforedragogmulighederforatdeltage

iekskursionertilspeciellebyggepladser,

produktionerellerblotbesøgesmukkeog

spektakulærekonstruktioneriselskabmed

entusiastiskeogerfarnefolk.

Jegkanderforvarmtanbefaleetstudie-

medlemskabiDanskBetonforening,da

detgiverbådevidenogunikkekontakter

tilindustrien.

Professor

Per Goltermann,

DTU Byg.

INDMELDELSE

DANSKBETONFORENING

MAGASINET ”BETON”-videnomverdensvigtigstebyggemateriale

MAGASINET BETON udgives af brancheforeningen Dansk Beton i samarbejde med Dansk Betonforening, der er et fagteknisk selskab i Ingeniørforeningen, IDA.

BETON UDKOMMER fire gange årligt og har til formål at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og beton-produkter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljø-mæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen inden for betonteknologi og betonproduktion samt ved at ud-brede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder.

BETON HAR en meget bred læserkreds, der omfatter betonbranchens ansatte, rådgivende ingeniører, ar-kitekter, entreprenører, myndigheder, undervisere og forskere.

MEDLEMSKABSomstudiemedlemafDanskBetonforening

fårduadgangtilenlangrækkefordele:

�• Et stort tværfagligt netværk

�• Mulighed for at deltage i en lang række

spændende arrangementer.

�• Adgang til liste over DBFs firmamedlemmer

som du kan henvende dig til angående

projekter, praktik og anden information.

�• Invitation til Dansk Betondag med middag

og ekskursion til en (meget) lav pris.

�• Invitation til den årlige Temadag, også til en

favorabel lav pris.

�• Magasinet ”Beton” (gratis i studietiden).

Studiemedlemsskab i Dansk Betonforening er

gratis for ingeniørstuderende. Det er dog en

betingelse, at du er medlem af IDA.

Studiemedlemsskab i Dansk Betonforening for

arkitektstuderende, bygningskonstruktørstu-

derende, betonmager- og struktør studerende

koster 400,- kr. årligt inklusiv magasinet Beton.

Efter du har fuldført dit studie kan du fortsætte

som medlem i Dansk Betonforening på favo-

rable betingelser (135 kr årligt for medlemmer

af IDA og 535 kr årligt for arkitekter, bygnings-

konstruktører, betonmagere og struktører).

GODT MAGASIN FØLGER MED“Igennem min studietid på Aal-

borg Universitet gik det hurtigt

op for mig, hvor betydningsfuld

og uundværlig beton er for byg-

ge- og anlægsbranchen, såvel

nationalt som internationalt.

Alle bør opfatte beton som et

fleksibelt og bæredygtigt ma-

teriale. Det er af samme grund

min opfattelse, at man bør hol-

de sig ajour med udviklingen

inden for området, således at

anvendelse kan ske uden uhen-

sigtsmæssige begrænsninger.

Som medlem af Dansk Beton-

forening modtog jeg under min

studietid magasinet Beton gra-

tis. I magasinet kan man læse

om nye fremstillings-, bereg-

nings- og anvendelsesmetoder.

Desuden giver medlemskabet

mulighed for deltagelse i en

række forskellige relevante

arrangementer såsom ekskur-

sioner og foredrag. Alt sammen

ideelt, hvis man ønsker at holde

sig opdateret på et væsentlig

fagområde samt dyrke et net-

værk, der kan være betydnings-

fuldt ift. ens fremtidige erhverv

i bygge- og anlægsbranchen.”

Anders Ejsing

- Civilingeniør

fra Aalborg

Universitet,

dimitteret 2013

4 • B e t o n A U G U S t 2 0 1 4 • 5

Derfor er dansk betonviden verDensklasse

Tema: beTonkrav

– Danske og uDenlanDske

Trods europæiske og internationale standarder er betonkrav ofte meget nationale. Hvordan påvirker

det den danske betonbranche og dansk betonteknologi? Det sætter vi fokus på i

denne udgave af Magasinet Beton.

Tema | betonkrav – danske og udenl andske

Betonkravene fra de store bro- og tunnel-

projekter har sam-men med Basisbe-

tonbeskrivelsen gjort dansk betonteknolo-gi til noget, som hele verden efterspørger

og vil lære af. Og det på bare 30 år.

Danmark er sammen med lande som Sverige, Holland og Japan i den absolutte verdenstop, når det gælder betonteknolo-gi. Det fastslår teknisk direktør Steen Lyk-ke fra Femern A/S, der i de kommende år skal opføre verdens længste sænketunnel mellem Danmark og Tyskland. Et projekt, der kræver ikke mindre end tre mio. ku-bikmeter beton svarende til over en tred-jedel af det årlige danske forbrug.

Steen Lykke er uddannet civilingeniør i byggeri og anlæg fra Danmarks Tekni-ske Universitet (DTU) i 1978, og han har været med i den omfattende kvalitetsud-vikling af dansk beton siden midten af 80’erne.

over«, siger Steen Lykke, der tidligere har haft ansvaret for to af Øresundsforbindel-sens anlægskontrakter, sænketunnellen samt uddybning og landopfyldning.

100 års levetidStorebæltsprojektet introducerede et krav om betonkonstruktioner med 100 års levetid. Steen Lykke roser i dag Storebælt for fremragende betonudvikling, selv om storebæltsbetonen også havde ulemper.

»Vi fik en beton, der i princippet var alt for god - og som derfor også var vanskelig at arbejde med. Men vi lærte utrolig meget. Vurderet i dag har Store-bæltsforbindelsen god betonkvalitet med

få, men kendte problemer. Med datidens viden tror jeg ikke, man kunne have gjort det bedre«, siger Steen Lykke.

Øresundsforbindelsen gav beton-kvaliteten det næste løft. Erfaringerne fra Storebælt førte til lempede krav på visse områder, så betonen var nemmere at ar-bejde med. Til gengæld fik revnedannel-sesmekanismer større opmærksomhed. Der blev også indført krav om prøvestøb-ning i fuld skala.

»Ambitionen var at gøre det endnu bedre end Storebælt, og Øresundsforbin-delsen har da også en rigtig god beton med meget få problemer. Vi nåede ikke hele vejen med simulering af revnedan-nelse – datidens computere var simpelt-hen ikke kraftige nok. Det er computerne i dag, hvilket er en af årsagerne til, at Femern-projektet bliver den næste mile-pæl, fordi vi for langt bedre kan regne på revnedannelsen nu«, fastslår Steen Lykke.

Betonkonstruktionerne under Fe-mern Bælt skal have en levetid på 120 år, som det i øvrigt er blevet sædvane ved anlægsprojekter i Danmark. Resultater fra Femern A/S’ eksponeringsplads i Rød-byhavn vil blive brugt til at optimere be-

tonen, lige som der er fokus på ’delayed ettringit formation’.

Tunnelviden genbrugt i udlandetOgså personligt mærkede Steen Lykke udlandets opmærksomhed. Blandt an-det var han i syv år projektdirektør og bygherrens repræsentant på Marmaray tunnel- og -jernbaneprojektet i Istanbul, hvor erfaringerne fra Øresund i høj grad blev anvendt.

»Langt hen ad vejen var Marma-ray-tunnelen en gentagelse af Øresunds-projektet«, siger Steen Lykke.

Også i andre lande har Øresundstun-nelen dannet skole. Som noget nyt støbte entreprenøren af hensyn til kvaliteten de 22 meter lange, 40 meter brede og 8 meter høje tunnelsektioner i én støbning, såkaldt full section casting.

»Det var noget af en præstation og krævede en præcis styring af temperatu-ren. Princippet er efterfølgende også ble-vet brugt til Busan-tunnelsen i Korea og tunnelen mellem Hong Kong og Macao, så her er dansk betonviden for alvor kom-met ud i verden«, siger Steen Lykke.

Fortsætter på side 6

Øresundsforbindelsen blev en milepæl for danske betonkrav og har i dag meget få betonproblemer. Foto: Søren Madsen.

»Udviklingen begyndte i 1986 med Basisbetonbeskrivelsen, BBB, der ud-sprang af, at danske betonkonstruktioner på det tidspunkt havde væsentlige pro-blemer med holdbarheden. BBB var den første samlede og operationelle anvisning på beton med lang holdbarhed. Derefter har indsatsen for at sikre en lang levetid af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund medført en udvikling af beton-kvaliteten, der har givet genlyd verden

26 • B e t o n A U G U S t 2 0 1 4 • 27

F r e m r a g e n d e b e t o n a r k i t e k t u r :

MUSeUMSfAktA

byg h e r r e : Moesgaard Museum

a r k i t e k t :

Henning Larsen Architects

e n t r e p r e n ø r :

MT Højgaard A/S

i n g e n i ø r :

COWI

byg g e p r i s :

345 mio. kr.

o p F ø rt :

2011 – 2013

dansk beton gik i luften og filmede

det ny moesgaard museum ved over-

rækkelsen af in-situ prisen 2014.

scan koden og se museet fra oven

sammen med taler og prisoverrækkel-

se. Videoen findes også på

www.danskbeton.dk.

arkitektur

Det nye Moesgaard Museum i Højbjerg syd for Aarhus er på 16.000 kvadratmeter og opført med brug af såvel betonelementer som pladsstøbt beton.. Arkitekten valgte en beton med hvid cement, synlige konushuller og en glat overflade til de mange og høje in-situ støbte vægge, der giver bygningen liv og præger såvel bygningen som den smalle, sydeuropæisk inspirerede passage fra taget til naturen. For at få så få fuger som muligt er bygningens sternele-menter ikke mindre en 12 meter lange og 30 ton tunge.

Moesgaard Museum vandt In-Situ Prisen 2014. Museet er bæ-redygtigt og lever op til kravene i lavenergiklasse 1. Opførelsen af Det ny Moesgaard Museum har fået støtte af: Velux Fonden, Vil-lum Fonden, OAK Foundation Denmark, Augustinus Fonden m.fl., Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og Kulturministeriet.

Museet åbner for offentligheden 11. oktober 2014. jbn

Pladsstøbt beton giver bygningen liv

betonN u m m e r 2

m a j

2 0 1 4

T e m a :

Land- og byskaberLæs om fantastiske og smukke betonbelægninger side 4

3386 en arkitekt

efter kvaLitetPrisen betyder mindre

riLLet og rustik

Sort beton på molestedets kunst af beton

Skulpturer i Vejen og omegn

betonN u m m e r 3

A u g u s t

2 0 1 4

T e m a :

Betonkrav – Danske og uDenlanDskeLæs om fordele og udfordringer for danske virksomheder side 4

420 Beton som

luftrenserTeknik med begrænsninger

Dansk Beton i top

Betonviden i verdensklasse

18 grøn Beton tilBage

Nyt inno-konsortium i gang