:: Teknologirådets årsberetning 2002 Y Forordtekno.dk/pdf/aarsberetning02/aarsberet2del.pdf•Kontorchef Kristian Birk, Erhvervs- og Boligstyrelsen (Erhvervs- og Boligstyrelsen)

:: Teknologirådets årsberetning 2002 Y Forord

”De teknologiske midler anvendes, fordi de er til

stede, og den eneste forbrydelse, der stadig virker

utilgivelig i en ellers værdi-promiskuøs verden, er

ikke at anvende de midler, teknologien allerede har

stillet eller snart vil stille til rådighed.” Sådan skriver

den polske sociolog Zygmunt Bauman i sin bog

Modernitet og Holocaust, om forholdet mellem det

moderne samfund og den teknologiske udvikling,

der med hans ord frembringer midler hinsides

ethvert behov og skaber behov, der kan udnytte

teknologiens potentiale og dermed i vidt omfang

driver samfundets udvikling.

Teknologidiskussionerne i samfundet afspejler, at

mange oplever udviklingen, som Bauman her beskri-

ver. Det går stærkt og det kan være svært at forstå og

følge med. Men også at mange ser store muligheder i

og er trygge forbrugere af de nye teknologiske frem-

bringelser. Kloning, stamceller, gensplejsede fødeva-

rer, bæredygtig teknologi, forplantningsteknologi,

patenter og rettigheder, genetiske test og informa-

tionsteknologiens betydning for arbejdsmiljøet var

bare nogle af de emner, der fyldte medierne i året

der gik.

Fælles for disse problemstillinger er, at de er meget

komplekse. At der indgår mange elementer, hvis

betydning har forskellig værdi for forskellige dele af

befolkningen. Når vi fx diskuterer, om der skal

kunne forskes i stamceller for at udvikle ny, revolu-

tionerende sygdomsbehandling, vægter nogle den

enkelte befrugtede ægcelles integritet og rettigheder

højest, mens andre vægter muligheden for at helbre-

de alvorligt syge mennesker. På samme måde tillæg-

ges fx nedbringelse af miljøgenerne fra biler forskel-

lig værdi, afhængig af om man bor i et trafikplaget

miljø eller ikke konfronteres med trafikgener i sin

dagligdag.

17

Et spørgsmål om behov

af teknologirådets formand, torben klein

Teknologirådet bidrager til, at indholdet i væsentlige

teknologiske spørgsmål bliver afdækket, de faktuelle

forhold belyst og problemstillingerne diskuteret, så

vi kan nærme os en fælles forståelse. Men vi lægger

også vægt på, at pluralismen og dilemmaerne i sam-

fundets værdier bliver belyst og diskuteret. For det er

at narre sig selv at tro, at man kan fastlægge stan-

dardværdier for samfundets nytte af og holdninger

til teknologierne og derpå regne de mest hensigts-

mæssige løsninger ud. Selv omhyggelig faglig belys-

ning kan ikke fjerne grundlæggende forskelle i de

enkeltes værdier og oplevelse af problemet. Og vi

kan aldrig få fuld faglig indsigt. Der er meget, der er

usikkert og der er forhold vi end ikke ved, at vi ikke

ved noget om.

Teknologirådet gør også, at politikernes og

befolkningens valg om teknologi kan træffes på et

fagligt oplyst grundlag, i bevidsthed om forskellighe-

den i befolkningens værdier og med tvivlens nåde-

gave, når det gælder menneskers og teknologiers

ufejlbarlighed. Og rådets mange aktiviteter i 2002,

der beskrives i denne beretning, viser, at der er brug

for denne indsats.

Og indsatsen vil blive videreført. I foråret 2002 fik

Teknologirådet en ny bestyrelse, der glæder sig til at

være med til at sætte dagsordenen for samfundets

debat om teknologi.

Torben kleinTeknologirådets formand

Den 1. august 1995 blev Teknologirådet sat i verden for at

udbrede kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens

konsekvenser for det enkelte menneske og samfundet.

Rådets tre hovedopgaver er at fremme debatten om

teknologi, vurdere teknologi og rådgive Folketinget og

regeringen i teknologiske spørgsmål. Teknologirådet er

også til for at skabe viden og debat, der kan imødegå både

ubegrundet teknologiangst og overdreven fascination af

teknologien.

Teknologirådet er en uafhængig institution oprettet ved

lov af Folketinget og er en afløser for Teknologinævnet, der

blev oprettet i 1985. Rådet består af en bestyrelse og et

repræsentantskab. Rådet har tilknyttet et sekretariat.

Bestyrelsen har ti medlemmer samt Rådets formand.

Ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling udpeger

formanden og tre medlemmer i samråd med Folketingets

Forskningsudvalg. De øvrige beskikkes af ministeren efter

indstilling fra: Erhvervsudviklingsrådet, Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd, Landsorganisationen i

Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes

Landsforening og Amtsrådsforeningen i fællesskab, Dansk

Folkeoplysnings Samråd og De Statslige Forskningsråd.

Teknologirådets bestyrelse pr. 31.12 2002(Den indstillede organisation er anført i parentes)

• Formand Torben Klein, Direktør

Akademiet for De Tekniske Videnskaber

(Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling)

• Næstformand lektor Ulla Diderichsen, Herning Kommune


• Forskningschef, dr.scient. Lene Lange, Novozymes A/S

(Forskningsforum)

• Faglig sekretær Ole Stilund Jeppesen,

FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd)

• Generalsekretær Kim Hjerrild, Folkehøjskolernes

Forening i Danmark (Dansk Folkeoplysnings Samråd)

• Konsulent Thorkild Lauridsen, Kommunernes

Landsforening (Kommunernes Landsforening og

Amtsrådsforeningen)

• Afdelingschef Søren Duus Østergaard,

IBM Danmark A/S (DA)

• Forbundssekretær Lisa Dahl Christensen, FOA (LO)

• Direktør Mads Tofte, IT-Højskolen, København


• Peter Duetoft (Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling)

• NN (Erhvervsudviklingsrådet) – ny udpegning på vej

Medlemmer, der er udtrådt af Teknologirådets bestyrelse i perioden 1.1.2002-31.12.2002• Formand Henrik Toft Jensen, Roskilde Universitet


• Næstformand, arbejdspsykolog Eva Hultengren, Nordjysk

BST (Ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling)

• Direktør Knud Erik Skouby, Center for Tele-Information,

DTU (Ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling)

• Civilingeniør Ulla Röttger, I/S Amagerforbrænding

(Erhvervsudviklingsrådet)

• Vicekontorchef Iben Koch, Kommunernes Landsforening

(KL og Amtsrådsforeningen i Fællesskab)

• Afdelingschef Janne Østerdal, IBM Danmark A/S

(Dansk Arbejdsgiverforening)

• Konsulent Lars Espersen, LO (LO)

RepræsentantskabetRepræsentantskabet rummer op til 50 medlemmer og

fungerer som forum for en åben debat om aktuelle emner

med relation til teknologivurdering. Til den opgave hører

forslag og ideer til nye initiativer, og at drøfte de initiativer

som Rådet har gennemført.

Teknologirådets repræsentantskab pr. 31.12.2002(Den indstillende organisation er anført i parentes)

• Forskningsprofessor Ann Westenholz, Handelshøjskolen

i København (Statens Samfundsvidenskabelige

Forskningsråd)

• Afdelingschef Annette Toft, Landbrugsrådet

(Landbrugsrådet)

• Professor Birgitte Kiær Ahring, Danmarks Tekniske Uni-

versitet (Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd)

• Direktør Bente Maegaard (Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling)

• Bestyrelsesmedlem Bjarne Furhauge, Friluftsrådet

(Friluftsrådet)

• Miljøkonsulent Carsten Elert, NNF (LO)

• Forskningspolitisk konsulent Claus Thomsen, Akademiet

for de Tekniske Videnskaber (Akademiet for de Tekniske

Videnskaber)

• Fuldmægtig Else Dankau Christensen, Politiforbundet i

Danmark (FTF)

• Formand Erling Tiedemann, Det Etiske Råd (Ministeriet

for Videnskab, Teknologi og Udvikling/Det Etiske Råd)

• Kommunaldirektør Estrid Oxlund,

Holstebro Kommune (KL)

• Industrigruppeformand Flemming Broe Andersen,

Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (LO)

• Direktør Flemming Preisler, Teknik Installatørernes

Organisation (DA)

• Cand. scient. Hanne Steensen Christensen

(Det Økologiske Råd)

• Afdelingschef, overlæge Hans Henrik Storm,

Kræftens Bekæmpelse (Kræftens Bekæmpelse)

• Kontorchef Henriette Skaastrup,

Dansk Transport og Logistik (DA)

• Formand Henrik Kroos, PROSA (FTF)

• Direktør Henrik Morgen, GTS – Godkendt Teknologisk

Service (Godkendt Teknologisk Service)

• Kommunaldirektør Herman Weidemann, Næstved Kom-

mune (Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling)

• Teknologikonsulent Irene Odgaard,

Specialarbejderforbundet (LO)

• Højskolelærer Jens Maibom Pedersen, Silkeborg Højskole

(Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark)

• Forskningskoordinator, cand.polyt. Jette Nielsen,

Danmarks Fiskeriundersøgelser (Statens Jordbrugs-

og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd)

• Vicedirektør Jimmy Kevin Pedersen, Københavns

Kommune (Københavns Kommune)

• Sekretariatschef Karen Schmidt, Frederiksberg Kommune

(Frederiksberg Kommune)

• Seniorforsker, adj. professor Karin Birte Svensson,

Carlsberg Laboratoriet (Statens Naturvidenskabelige

Forskningsråd)

• Sektorformand Karin Retvig, HK/Service (LO)

• Vicedirektør Klaus Willerslev-Olsen, Finansrådet

(Finansrådet)

• Rektor Knud Erik Bang, Silkeborg Seminarium


• Journalist og forfatter Knud Vilby

18

:: Om Teknologirådet


• Kontorchef Kristian Birk, Erhvervs- og Boligstyrelsen

(Erhvervs- og Boligstyrelsen)

• IT-chef Lars Henrik Monby, Håndværkets Hus (DA)

• Forretningsudvalgsmedlem Lars Nielsen, Dansk Blinde-

samfund (De Samvirkende Invalideorganisationer)

• Stud.mag. Line Thaudahl Jakobsen (Dansk Ungdoms

Fællesråd)

• Sekretariatschef Lisbeth Grønberg, Forskningscenter Risø


• Professor Lone Dirckinck-Holmfeld, Aalborg Universitet

(Statens Humanistiske Forskningsråd)

• LO-sekretær Marie-Louise Knuppert, LO (LO)

• Udviklingschef Markus Bjørn Kraft,

Dansk Handel og Service (DA)

• Adm. dir. Mai Buch, Dansk IT


• Amtskonsulent Maria Ammitzbøll Flügge

(Dansk Folkeoplysnings Samråd)

• Bygningsinspektør Mike Jakob Kristiansen,

Bygningsmyndighederne


• Professor Mogens Kühn Pedersen, Handelsskolen i Køben-

havn (Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling)

• Konsulent Nina Rasmussen, Amtsrådsforeningen

(Amtsrådsforeningen)

• Professor dr. med. Ole J. Bjerrum,

Danmarks Farmaceutiske Universitet

(Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd)

• Formand Per Ole Front, Ingeniørforeningen i Danmark

(Akademikernes Centralorganisation)

• Kursuschef Peter van Führen, Erhvervenes

Arbejdsgiverforening (DA)

• Udviklingskonsulent Per Paludan Hansen, Liberalt

Oplysningsforbund (Dansk Folkeoplysnings Samråd)

• Teknologidirektør Poul Dyhr-Mikkelsen, Danfoss A/S

(Dansk Industri)

• Stine Jessen (Mellemfolkeligt Samvirke)

• Landskabsarkitekt Susanne Ogstrup, Danmarks Natur-

fredningsforening (Danmarks Naturfredningsforening)

• Afdelingschef Vibeke Abel, Ligestillingsministeriet

(Ligestillingsministeriet)

• Afdelingschef Villy Dyhr, Forbrugerrådet (Forbrugerrådet)

Medlemmer, der er udtrådt af Teknologirådets repræsentantskab i perioden 1.1.2002-31.12.2002• Professor Peder Agger, Roskilde Universitetscenter

(Forskningsministeriet)

• Lektor, Ph.d. Mikael Skou Andersen, Institut for

Statskundskab, Aarhus Universitet (Forskningsministeriet)

• Afdelingschef Peter Andersen,

Danske Dagblades Forening (DA)

• Fuldmægtig Lene Bilslev-Jensen,

Amtsrådsforeningen (Amtsrådsforeningen i Danmark)

• Lektor, lic.scient. Susanne Bødker, Århus Universitet,

Datalogisk Institut

(Statens Teknisk- Videnskabelige Forskningsråd)

• Forbundssekretær Lisa Dahl Christensen, FOA (LO)

• Civilingeniør Solbritt Christiansen (Ligestillingsrådet)

• Konsulent Jørn Erik Edsbo (De Samvirkende

Invalideorganisationer)

• Seniorforsker, cand.polit. Kirsten Halsnæs, Risø S.Y.S.


• Cand. Pharm. Heidi Søsted, Forbrugerrådet (Forbrugerrådet)

• Næstformand Liselotte Knudsen, HK (LO)

• Professor Bengt-Åke Lundvall, Forskningsenheden for

Industriel Dynamik, Handelshøjskolen

(Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd)

• Overlæge Karen Marie Lyng (Forskningsministeriet)

• Lektor Lise Drewes Nielsen, TekSam, Hus 10.1., RUC


• Seniorforsker, lic.jur. Birgitte Kofod Olsen


• Kontorchef Hans Müller Pedersen,

Erhvervsfremmestyrelsen (Erhvervsudviklingsrådet)

• Direktør Aslak Rosing (Grønlands Hjemmestyre)

• Christian Søgaard Jensen, Sorø Akademis Kostskole

(Dansk Ungdoms Fællesråd)

• Ingeniør, civiløkonom John Udo Ukpo


• Direktør Inge Vinther, Folkeligt Oplysnings Forbund (DFS)

• Professor Carl F. Wandel, Folkeuniversitetet (DFS)

• Formand for Bibliotekarforbundet Jakob Winding,

Bibliotekforbundet (Akademikernes Centralorganisation)

• Cand.scient. Laura Zurita, (Mellemfolkeligt Samvirke)

• Civilingeniør lic.techn. Vibeke Q. Zeuthen

(Akademiet for de tekniske Videnskaber)

SekretariatetSekretariatet har til opgave at gennemføre og formidle

Teknologirådets aktiviteter. Der er 14,5 årsværk i

sekretariatets faste stab.

Teknologirådets sekretariat pr. 31.12.2002• Lars Klüver, sekretariatschef

• Jeannette Thomsen, økonomi, løn

• Ida-Elisabeth Andersen, projektleder

• Mette Bom, projektleder information

• Jan Opstrup Poulsen, projektleder

• Søren Gram, projektleder

• Anne Funch Rohmann, projektleder

• Morten Jastrup, projektleder information

• Ida Leisner, projektleder information

• Gy Larsen, projektleder

• Laura Zurita, projektleder

• Marian Schrøder, administrativ sekretær

• Vivian Palm, reception, projektsekretær

• Lonni Rasmussen, reception, sekretær

• Jette Christensen, projektsekretær

• Simon Larsen, webmaster

• Peter Smidt, IT-ansvarlig, student

• Axel Olrik Frederiksen, databaseassistent

Fratrådte i 2002• Janni Pia Hansen, reception, sekretær

• Mette Højbjerg, projektleder

• Jacob Salmon, projektmedarbejder, student

• Morten Andreasen, projektmedarbejder, student

• Jeppe Grønholt-Pedersen, værnepligtig

• Louise Thomsen (piccoline)

• Anne Weber, projektmedarbejder, student

• Rasmus Bjørn Jacobsen, værnepligtig

Midlertidigt sekretariatsansatte i 2002• Anders Stokkendal, projektmedarbejder, student

• Bjørn Bedsted, projektmedarbejder, student

• Henriette Pedersen, projektmedarbejder, student

• Anders Jacobi, projektmedarbejder, student

• Jacob Skjødt Nielsen, projektmedarbejder, værnepligtig

• Martin Faarholt, projektmedarbejder, værnepligtig

19

:: Teknologirådets projekter og metoder i år 2002

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvert år gennemfører Teknologirådetmellem 6-8 projekter med aktuel teknologisk relevans – både politisk,samfundsmæssig og for den enkelte Y

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Projekterne er fundamentet i Teknologirådets arbej-

de. Det er projekternes indhold, der bidrager til at

sætte relevante teknologiske diskussioner i gang i

offentligheden og hos beslutningstagere. Vi sætter

projekter i gang for at skabe overblik og for at vurde-

re ny teknologi.

Før et projekt igangsættes vurderes det om emnet

er væsentligt – demokratisk, økonomisk, miljømæs-

sigt – vigtigt for det enkelte menneske eller for

mange mennesker. Om det har et teknologisk ind-

hold. Om emnet rummer problemer, en konflikt eller

et behov for at tage beslutninger, hvor Teknologirå-

det kunne bidrage konstruktivt. Emnet skal også

være aktuelt, det skal optage borgere og politikere,

eller der skal eksistere et behov for at tage det op.

Og så skal Teknologirådet have en væsentlig rolle at

spille i forhold til at sætte projektet i gang, fordi

ingen andre kan tage emnet op, eller fordi vi gen-

nem vores uafhængige status kan bidrage med

noget særligt.

Valget af emner, som Teknologirådet skal behandle,

træffes af bestyrelsen på baggrund af en åben ind-

kaldelse af ideer. Alle vores projekter tager udgangs-

punkt i en metode. Her anvender vi flere forskellige:

• Ekspertvurderinger og arbejdsgrupper: Eksperter

kan foretage udredninger, som giver overblik over

problemfeltet.

• Workshops og scenarier: Interessenter kan inddra-

ges i projekterne – fx gennem workshops – hvor de

kan udveksle synspunkter om emnet og eventuelt

udvikle fælles visioner og løsninger

• Borgerdeltagende metoder: Borgere kan formulere

målsætninger, visioner, krav og behov, hvor de for-

holder sig til nutiden og formulerer visioner og

handlinger, som kan bidrage til en bedre fremtid.

Eller et panel af borgere kan eksempelvis udspørge

et ekspertpanel i en konsensuskonference og skrive

et slutdokument, hvori de stiller krav til og formule-

rer målsætninger for anvendelsen af en teknologi

• Høringer og seminarer: Ved at deltage i planlæg-

ning af høringer og seminarer, kan politikere rådgi-

ves. Her møder de eksperter og interesseparter og

har en grundig dialog om de politiske aspekter af et

emne. Eller de kan indgå i konferencer og semina-

rer under Rådets projekter

• Oplysning, formidling og debat: Teknologivurde-

ring kan også gå ud på at give deltagerne infor-

mationer og lejlighed til at debattere. Oplysning og

kommunikation kan altså betragtes som en meto-

de til at fremme befolkningens muligheder for at

vurdere teknologien og forklare deres egen hold-

ninger og ønsker til fremtiden

Teknologirådet ser det som en væsentlig opgave at

bidrage til udvikling af metoder og metodeforståelse

i den brobygning mellem borgere, interessenter,

eksperter og politikere, som teknologivurdering skal

være. Det gælder især metoder, der inddrager de per-

soner som er berørt af teknologien. Men også meto-

der til støtte for den offentlige og politiske debat om

teknologi.

Herefter finder du en beskrivelse af de projekter vi

har arbejdet med i år 2002, samt hvilken metode, der

blev brugt.

21

Open source software projektleder jan opstrup poulsen, [email protected] Anvendelsen af open source (software med åben kil-

dekode) har fået sit politiske gennembrud i Europa.

Såvel nationalt som på EU-plan er der ønsker om at

fremme udviklingen ved at bruge open source soft-

ware i den offentlige forvaltning. Spørgsmålet er,

hvordan open source software bedst kan gennemfø-

res, i hvilket tempo og hvilke barrierer, der er og kan

komme.

En arbejdsgruppe under Teknologirådet har arbej-

det et halvt år med de problemstillinger og mulighe-

der som open source software stiller os overfor; hvor

og hvordan skal en offentlig indsats for open source

software sætte ind og hvilke fordele og ulemper er

der ved at udnytte open source software i den

offentlige forvaltning? Det er bare nogle af de

spørgsmål, der blev behandlet i rapporten ”Open

source software – i den digitale forvaltning”, der

udkom i oktober 2002. Arbejdsgruppens hovedkon-

klusion var at det offentlige kan spare flere milliar-

der ved at omlægge fra leverandørejet software til

open source software. Arbejdsgruppens analyse

viser, at open source software er et godt alternativ til

den leverandørejede software, både fordi den stort

set er gratis, fordi det er konkurrencedygtigt, og fordi

denne type software, i modsætning til det leveran-

dørejede, giver brugere adgang til at ændre, fejlrette

og distribuere softwaren.

Rapporten fik utrolig respons i medier, i universi-

tetsmiljøet og softwaremiljøet, 30.000 rapporter er

foreløbig blevet downloadet fra hjemmesiden. Og

der har været adskillige opfølgende konferencer over

temaet. Rapporten har også vakt opsigt i udlandet og

Teknologirådet undersøger p.t. mulighederne for en

engelsk oversættelse.

Om metoden arbejdsgruppe:Dette er Teknologirådets vigtigste ekspertorientere-

de metode. Fem til otte eksperter, embedsmænd,

eller andre med særlig relevant indsigt, vurderer et

givet teknologisk emne. Arbejdsgruppen sammen-

sættes tværfagligt så vurderingerne foretages med

flere forskellige tilgange til emnet. Gruppens arbejde

strækker sig typisk over 6-8 måneder med fire faser:

Udarbejdelse af første rapportudkast, midtvejssemi-

nar, udarbejdelse af endelig rapport og offentliggø-

relse af rapport på en konference. Gruppens arbejde

sker på grundlag af eksisterende viden – der er altså

tale om udredning – ikke forskning. Ved projektets

afslutning præsenterer gruppen sine vurderinger og

anbefalinger på et orienteringsmøde for det udvalg i

Folketinget, der beskæftiger sig med problemfeltet.

Den endelige offentliggørelse af gruppens arbejde

sker ofte på et pressemøde og en konference eller

høring på Christiansborg for politikere, eksperter,

pressen og andre interesserede.

Du kan læse mere om Teknologirådets metoder

til teknologivurdering på vores hjemmeside under

fanebladet ”arbejdsmetoder”.

22

Open source

Test af vores gener projektleder mette højbjergGendiagnostik, genetisk test på ikke kun syge, men

også raske personer, kan blive en realitet i løbet af

nogle få år. Med en DNA-chip kan man på kort tid

tjekke voksne og fostre for alle kendte genetiske syg-

domme. Man kan derfor hurtigt afgøre, om et men-

neske er disponeret for arvelige sygdomme. Og når

muligheden er der, vil den også blive efterspurgt.

Teknologien rejser to væsentlige problemstillinger

om individets interesser overfor fællesskabets: Hvor-

dan skal man håndtere den viden/information, som

gendiagnostikken giver det enkelte menneske, den-

nes familie og samfundet som sådan – hvem skal

informere, skal der opbygges registre, hvem må

bruge informationer? Og: hvordan skal man priorite-

re brug af gendiagnostik indenfor sundhedsvæse-

net?

Teknologirådet afholdt en konsensuskonference

den 31. maj til den 3. juni 2002 om gentestning på

Christiansborg. Af borgernes slutdokument fremgik

det blandt andet at borgerne generelt er positivt ind-

stillet overfor gentestteknologien, hvis det kan sikres,

at udbydere af gentest underligger sig nogle authori-

sations-ordninger, at der bliver en ensartet håndte-

ring ved testning og rådgivning på landsplan, at

resultaterne af alle gentests registreres og biologiske

prøver gemmes med henblik på fremtidig forskning,

men samtidig at den enkelte borgers privatliv og ret

til ikke-viden og selvbestemmelse respekteres.

Om metoden konsensuskonference:En af de mest kendte af Teknologirådets metoder til

teknologivurdering er en borgerinddragende konfe-

renceform; konsensuskonferencen. Konferencen

foregår som en dialog mellem eksperter og borgere –

på borgernes præmisser. Eksperternes rolle er at

informere et demografisk blandet borgerpanel om

en given teknologi og dens følger. På baggrund af et

informationsmateriale stiller borgerpanelet spørgs-

mål til eksperterne. Borgerpanelet udarbejder et

slutdokument, der indeholder deres stillingtagen til

emnet. På konferencens tredje og sidste dag præsen-

teres slutdokumentet for eksperter, politikere, tilhø-

rere og pressen. Formålet med denne konference-

form er at bygge bro mellem borgere, eksperter og

politikere, give indblik i den velinformerede borgers

synspunkter, og samtidig bidrage til en åben, offent-

lig og demokratisk debat.

Du kan læse mere om Teknologirådets metoder til

teknologivurdering på vores hjemmeside under


Elektronisk patientjournal projektleder laura zurita, [email protected] I disse år indføres elektroniske patientjournaler på

flere af landets sygehuse. Det er en af de største

offentlige IT-investeringer til dato og perspektiverne

er vidtrækkende. Men borgerne havde ikke før

Teknologirådets projekt haft mulighed for at ytre sig

i debatten.

Et borgerpanel på 17 borgere diskuterede over tre

weekender anvendelse af elektroniske patientjour-

naler og deres betydning for privatlivets fred, pati-

entinformation, centrale versus decentrale systemer,

forskning, organisering af sundhedspersonale, og

hvordan man kvalitetssikrer EPJ-systemer. Borgerne

nåede til enighed om en række vurderinger af

anvendelse af elektronisk patientjournal, blandt

andet, at de selv ville bestemme over deres sund-

hedsoplysninger, som for eksempel kan gøres gen-

nem et borger/helbredskort, hvor videregivelse af

information kun kan ske med patientens samtykke.

Rapporten ”Elektroniske Patientjournaler” indehol-

der borgernes slutdokument, med deres vurderinger

og anbefalinger til den elektroniske patientjournal,

samt spørgsmålene til, og svarene fra, de deltagende

eksperter. Den findes på Rådets hjemmeside,

www.tekno.dk

Om metoden Udviklingsrum:Dette er også en borgerinddragende metode, den

baseres på en dialog mellem eksperter og borgere –

på borgernes præmisser. Eksperternes rolle er at

informere et borgerpanel om en given teknologi og

dens følger. Borgerne informeres via et introduk-

tionsmateriale og oplæg fra eksperter, og diskuterer

indbyrdes deres visioner, ønsker og bekymringer.

Forløbet afsluttes med et seminar, hvor der gives

plads til diskussioner mellem borgeren og eksperter-

ne. Borgerpanelet udarbejder i løbet af processen et

slutdokument, der indeholder deres stillingtagen til

emnet, og præsenterer det for eksperter, politikere og

pressen. Udviklingsrummet giver borgerne bedre

mulighed for at gå i dybden med fx tekniske detaljer

end det er muligt ved konsensuskonferencen. Til

gengæld er processen ikke så synlig for offentlig-

heden.




23

Pris på miljøet?projektleder anne funch rohmann, [email protected] Vi bruger hvert år mange penge på at passe på vores

natur og miljø. For at sikre at vi bruger disse penge

på den mest effektive måde, vil det fremover blive

mere almindeligt at lave økonomiske analyser, som

politikerne kan bruge som grundlag for deres beslut-

ninger. En sådan økonomisk analyse går ud på at for-

søge at sætte kroner og ører på fordelene ved en kon-

kret miljøindsats. Fordelen kan for eksempel være

bedre sundhed, ulempen at indsatsen koster penge.

På den måde vil man veje fordelene op imod ulem-

perne: Er de gevinster som man opnår, udgifterne

værd? De fleste kan nok blive enige om at vi skal

bruge samfundets penge bedst muligt, også i miljø-

politikken. Men hvad er bedst muligt? Hvordan

finder vi frem til prisen på det vi kalder miljøgoder –

biologisk mangfoldighed, skov, vandløb, ren luft,

muligheder for friluftsliv, bedre sundhed, naturres-

sourcer og produktionsgrundlag m.m.? Er det muligt

at sætte pris – i kroner og ører – på miljøet? Og hvor-

dan skal dette i givet fald ske?

Teknologirådet igangsatte dette projekt i efteråret

2002 med baggrund i Finansministeriets anbefaling-

er fra 2001 om, at der er behov for at kortlægge såvel

omkostninger som gevinster ved den stigende miljø-

indsats for at sikre at samfundets økonomiske res-

sourcer udnyttes mest effektivt. Et panel af borgere

fra hele landet i alderen 20 – 65 år skal på en konsen-

suskonference på Christiansborg i maj 2003 tage stil-

ling til anvendeligheden af brugen af disse analyser

som værktøj for politikernes beslutninger på miljø-

området. Hvad kan politikere og andre beslutnings-

tagere bruge sådanne analyser til? Hvad kan de ikke

bruges til?

Byerne – et godt sted at bo projektleder jan opstrup poulsen, [email protected] Byerne er rammen om de fleste danskeres liv. I

Danmark bor mere end 85 procent af befolkningen i

byområder, og halvdelen af befolkningen bor i de fire

store byer København, Århus, Odense og Aalborg.

Derfor er byerne og udviklingen i byerne blandt de

ting, der mest direkte har indflydelse på danskernes

livskvalitet. Spørgsmålet er, om borgernes mulighed

for at få indflydelse på deres by står i mål med byens

indflydelse på borgernes liv?

Projektet vil først se på, hvad forskellige aktører,

borgere, erhvervsliv, politikere etc., finder relevant i

byudviklingen og hvilken retning, de ønsker udvik-

lingen skal tage. Hvordan kan disse forskellige aktø-

rer involveres mere aktivt i planlægningsprocessen,

og hvilke konsekvenser vil det have for selve plan-

lægningen? Relevante spørgsmål for projektet er fx

hvilke aktører, der bør høres i planlægningsproces-

sen, hvordan aktørerne kan involveres mere aktivt

og hvad deres syn er på byudvikling og en god by.

Teknologirådets projekt anvender scenarieværk-

stedsmetoden og sigter på at opnå en tættere kob-

ling mellem borgernes ønsker til byudvikling og den

formaliserede byplanlægning. Projektet vil udmønte

sig i et byudviklingsværktøj, der kan bruges af kom-

muner, som ønsker at forny byplanlægningen eller

blot ønsker at prøve nye metoder til at inddrage bor-

gere og andre interessenter i planlægningen. Der vil

blive udarbejdet et baggrundsmateriale, som kan

bruges til yderligere projekter i interesserede kom-

muner.

Om metoden scenarieværksted At bruge værksted som metode kan være en måde at

inddrage personer på, der helt konkret er berørt af

teknologien. Det kan være borgere, brugere eller

medarbejdere, der vurderer teknologi. Teknologirå-

det arbejder med forskellige typer værksteder, fx

perpektivværksted, fællesskabsværksted (”future

search”) og scenarieværksted. Scenarieværkstedet

baseres på et oplæg om mulige fremtidige udvik-

linger på området. Disse såkaldte scenarier er formu-

leret på forhånd. Deltagernes kritik af scenarierne

danner sammen med egne erfaringer grundlag for

visioner og handleplaner. Deltagerne er 25-30 lokale

aktører som udfylder forskellige roller i samfundet.




24

Genteknologi og fødevareforsyning i den 3. verdenprojektleder søren gram, [email protected] ”Vi vil ikke sætte grænser for teknologien”. I UNDP’s

Human Development Report 2001 tages klart stilling

til fordel for at anvende genetisk modificerede afgrø-

der i ulande. Modreaktionerne kom prompte: Der er

mad nok, det er et fordelingsproblem. Hvad er facts

og hvad er holdninger? Disse – og mange flere –

spørgsmål vil blive diskuteret af en arbejdsgruppe

som Teknologirådet har nedsat på tre workshops,

som afholdes af Teknologirådet i foråret 2003. I den

første workshop foretages en landbrugs- og miljø-

vurdering. I den anden foretages en samfundsmæs-

sig, økonomisk, social, etisk og kulturel vurdering. I

den sidste workshop foretages en samlet vurdering

af genteknologi i relation til dansk udviklingsbi-

stand og dens målsætninger. Teknologirådets pro-

jekt vil vurdere, om dansk udviklingsbistand med

fordel kan inddrage gensplejsede afgrøder i arbejdet

for at forbedre levevilkårene for de fattigste

befolkningsgrupper.

Projektet ventes afsluttet i foråret 2003 med en

rapport fra arbejdsgruppen og evt. efterfølgende

debataktiviteter.

IT og arbejdsvilkår projektleder gy larsen, [email protected] arbejdsvilkår udvikles i disse år, hvor anven-

delsen af IT medvirker til store ændringer i arbejds-

organiseringen på stadig flere arbejdspladser, og vil

IT-udviklingen føre til nye organisations- og ansæt-

telsesformer? Giver teknologien og de moderne orga-

nisationsformer på arbejdspladserne længere

arbejdstider, kortere tidsfrister for opgaver, stress og

udbrændthed i en tidlig alder? Det er problemstil-

linger og spørgsmål, som har dannet grundlag for

arbejdet i Teknologirådets projekt om IT og arbejds-

vilkår. Problemstillingerne blev vurderet på forskelli-

ge planer – individ, organisation og samfund – og i

forhold til en række fokusområder: teknologi, kom-

petence- og arbejdskrav, ansættelsesforhold, arbejds-

tid og arbejdsmiljø.

Som led i projektet blev der afholdt et perspektiv-

værksted i marts 2002. I perspektivværkstedet blev

forskellige aktører (30 personer), som er berørt af

problemstillingen (ansatte, ledere, organisationsfolk,

forskere og IT-udviklere) inviteret til at arbejde med

visioner og perspektiver for de fremtidige arbejdsvil-

kår i lyset af den øgede IT-anvendelse. Perspektiv-

værkstedet og rapporten konkluderer, at IT rejser en

del dilemmaer. De mange nye muligheder for fleksi-

bilitet kan give nye udfordringer og muligheder i

arbejdet, men er også kilde til nye belastninger i

form af især stress, individualisering og manglende

skel mellem arbejds- og fritid. Arbejdsmarkedet skal

være opmærksom på disse dilemmaer og den

bekymring, der knytter sig til IT-anvendelsens

”bagside” og sikre en løbende debat om håndtering-

en af de mere negative sider af den øgede fleksibili-

tet i det moderne arbejdsliv. Rapporten findes på

Rådets hjemmeside.

Om metoden perspektivværkstedTeknologirådet har udviklet perspektivværkstedet,

der inddrager personer, der er berørt af teknologien.

På værkstedet kan op til 40-50 deltagere via ”SWOT-

analysen” (Strengths, Weaknesses, Opportunities

and Threats) finde frem til de styrker og svagheder

om teknologien på et område. Overfor de styrker og

svagheder som vurderes som vigtigst udvikles en

strategi. Resultaterne af værkstedet – deltagernes

perspektiver, holdninger og forslag til nye politikker

på området– præsenteres i en rapport.




25

Digital ophavsretprojektleder jan opstrup poulsen, [email protected] sikrer man en fortsat balance mellem pri-

vat tilegnelse af rettigheder og offentlig adgang til

information? Det var det centrale spørgsmål i Tekno-

logirådets projekt, hvor en arbejdsgruppe med

repræsentanter fra biblioteker, universiteter og sam-

fundsforskningen så på den digitale ophavsret fra

brugersiden. Arbejdsgruppen gav i en udvidet udga-

ve af nyhedsbrevet ”Fra rådet til tinget” sine anbefa-

linger til at skabe bedre balance mellem rettigheds-

havere og brugere af digitale informationer i

forbindelse med at EU-direktivet om ophavsret i

informationssamfundet skulle gennemføres i dansk

ret.

Arbejdsgruppen konkluderede blandt andet, at

hvis ophavsretten skal gavne samfundet, er det ikke

tilstrækkeligt kun at sikre rettighedshavernes rettig-

heder. Det vil medføre uforholdsmæssigt store

omkostninger for brugerne, der skal betale mere for

at bruge værkerne, og for samfundet, fordi udbre-

delsen af værkerne dermed begrænses.

Arbejdsgruppen anbefalede på den baggrund,

at lovgivningen i højere grad tog udgangspunkt i

brugernes situation og førte ophavsretten ind i den

digitale tidsalder.

Teknologiske løsninger til små samfund projektleder gy larsen, [email protected] løsninger i forhold til blandt andet

energi- og vandforsyning, affaldshåndtering og spil-

devandsrensning er ikke altid hensigtsmæssige i for-

hold til behovene i mindre lokalsamfund. De mest

udbredte teknologier inden for disse områder er som

oftest ”store” teknologier, som måske er velegnede til

befolkningstætte og ressourcestærke samfund. Set

med de mindre samfunds øjne kan der være mangel

på ”små” teknologier, som er umiddelbart velegnede

eller nemt kan tilpasses de særlige vilkår i de små

befolkningsenheder.

Teknologirådets projekt har gennemført tre frem-

tidsværksteder rundt i landet for berørte borgere,

lokale foreninger, små erhvervsdrivende og kommu-

nale – og amtslige embedsfolk. Det første fremtids-

værksted på Vrå Højskole satte fokus på energiforsy-

ning i små samfund. Det andet havde temaet

vandforsyning og spildevandsrensning i små sam-

fund og det tredje fremtidsværksted satte fokus på

affaldshåndtering i små samfund. På værkstederne

har diskussionen været, om de mest udbredte tekno-

logiske løsninger også er dem, der matcher mindre

lokalsamfunds behov bedst. Fremtidsværkstederne

og rapporten konkluderer, at teknologierne til

mange flere decentrale løsninger end dem, der

finder anvendelse i dag, er tilgængelige, men ikke

særlig udbredte. Kommunerne bør interessere sig

mere for lokale løsninger og inddrage og støtte bor-

gere, foreninger og erhvervsdrivende, som vil prøve

kræfter med nye og decentrale teknologier. Der er

også et behov for et bedre samarbejde mellem

offentlige myndigheder og lokale initiativtagere

angående større udbredelse af lokalt tilpassede

teknologiske løsninger.

Rapporten om projektets tre fremtidsværksteder

kan hentes på vores hjemmeside www.tekno.dk,

sammen med et nyhedsbrev som omhandler tilsva-

rende problemstillinger for grønlandske forhold.

Om metoden fremtidsværksted Værkstedet har fire faser, hvor:

1. de nuværende forhold kritiseres,

2. kritikken vendes til visioner,

3. visionerne udsættes for en realitets-vurdering, og

4. de realistiske visioner omsættes til handlings-

forslag.

Som optakt til arbejdet i fremtidsværkstedet gives et

mundtligt oplæg, som skitserer værkstedets pro-

blemstilling for deltagerne.




26

”Bæredygtig vækst – hvordan?”projektledelse ida leisner, [email protected] og anne funch rohmann, [email protected] Hvordan kan vi gøre væksten bæredygtig? Ikke bare

i Danmark, men også globalt, så vi undgår at bringe

de kommende generationers velfærd i fare. Teknolo-

girådet har på tre borgerhøringer i januar 2002

spurgt omkring 200 borgere hvilke udfordringer, de

ser i forhold til at sikre en bæredygtig udvikling – og

hvad der bør gøres her og nu for at tackle disse udfor-

dringer. De 200 borgeres dialog resulterede i et sam-

let idékatalog, med deres vurdering af, hvor det

brænder på og hvad politikerne bør gøre. Borgerne

pegede på 82 udfordringer for en bæredygtig udvik-

ling og på 234 forskellige midler for politikerne til at

tackle udfordringerne med. Blandt topscorerne var

producentansvar og en udligning af prisforskellen

mellem miljøvenlige varer og almindelige varer.

”Borgernes Idékatalog” er sendt til samtlige politi-

kere i Folketinget, i amter og kommuner – i alt ca.

5.000. Formålet med Teknologirådets borgerhøringer

var at bidrage til Danmarks deltagelse i verdenstop-

mødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i

september og til udmøntningen af Danmarks natio-

nale strategi. Desuden håber Teknologirådet at bor-

gerhøringerne og resultaterne herfra kan inspirere

landets øvrige kommuner og amter til lignende akti-

viteter, der involverer borgerne i en lokal bæredygtig

udvikling. Borgerhøringerne har vist sig at være en

god måde at inddrage borgerne til at sætte egne ord

og vurderinger på, hvad bæredygtighed er og hvilken

udvikling der ønskes. Teknologirådet kan gå i samar-

bejde med derfor kommuner og amter om nye bor-

gerhøringer om bæredygtighed, for eksempel som

led i arbejdet med en Agenda 21-strategi, som alle

kommuner og amter skal have lavet inden udgangen

af 2003.

Om Borgerhøringsmetoden:Denne særlige form for borgerhøring, som Teknolo-

girådet har udviklet, bruger bl.a. elementer fra frem-

tidsværkstedsmetoden og opinionsundersøgelse.

Der bliver brainstormet på en mulig og ønsket frem-

tid, og der bliver målt på deltagernes holdninger

gennem løbende prioritering. På forhånd har borger-

ne fået tilsendt et debatoplæg til inspiration. Forlø-

bet på høringen sikrer, at alle har mulighed for at

blive hørt. Deltagerne mødes først i plenum og sam-

les derefter i workshops og mindre grupper, hvor der

er tid til dialog og til at uddybe og nuancere den

enkeltes bidrag. Alle er med til at formulere og priori-

tere hvilke idéer og forslag, der er vigtige – både i

dialog med de andre og individuelt. Resultaterne

samles i et ”Borgernes Idékatalog”, som borgerne og

politikerne, som deltager i den afsluttende panelde-

bat, kan få med hjem.



fanebladet ”arbejdsmetoder”. For samarbejde om

borgerhøringer kontakt Anne Funch Rohmann,

[email protected]

27

:: Nye projekter år 2003

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Har du et projektforslag til Teknologirådet?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Du kan også være med til at prægeteknologidebatten. Har du en idé/emnesom du synes, Teknologirådet skal tageop, eller et projektforslag til hvadTeknologirådet kan arbejde med i år 2004, så benyt skemaet påwww.tekno.dk Y

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

29

Teknologirådetsemne/ideindsamling Indsamlingen af ideer tilTeknologirådets arbejds-plan giver os mulighedfor at vide, hvad derrører sig og dermed hvadder gør vores arbejdeaktuelt og interessant.Et emne kan være veleg-net til at blive taget opaf Teknologirådet, nårfølgende emnekriterierer helt eller delvistopfyldt:• Emnet skal have et

teknologisk indhold.Det vil sige, at valget afteknik eller forholdeneomkring teknikkensanvendelse skal indgåsom væsentligt ele-ment. Teknologien kanvære problemet ellerløsningen.

• Der skal være et pro-blem, en mulighed, enkonflikt eller et behovfor at tage beslutninger.

• Det skal være væsent-ligt for mange men-nesker eller have afgø-rende betydning for endel af befolkningen.

• Timingen skal være rigtig.

• Der skal være en adres-sat, en veldefineretmodtager, som –bevidst eller ubevidst –har behov for at emnetbehandles.

• Teknologirådet skalhave en rolle at spille.For eksempel fordiingen andre tageremnet op, fordi detbedst belyses på tværsaf faggrænser ellersektorer, eller fordiRådet gennem sin uaf-hængige status ellerarbejdsform kan bidra-ge med noget særligt.

En gang om året indsamler Teknologirådet ideer til

emner for det kommende års projekter. Vi kontakter

Folketinget, de politiske partier, regeringen, statsad-

ministrationen, folkeoplysningen, organisationer,

forskere, virksomheder og enkeltpersoner. Hertil

kommer forslag fra Teknologirådets bestyrelse,

repræsentantskab, og sekretariat. Og fra vores hjem-

meside, hvor enhver kan bidrage med ideer.

I år modtog vi 84 idéforslag og af disse ideer har

Teknologirådets bestyrelse valgt 8 projekter som

Rådet skal arbejde med i år 2003. De ideer der ikke

gennemføres som projekter vurderes også af sekre-

tariatet og nogle af disse bliver til artikler i Teknolo-

gidebat og vores nyhedsbrev, Fra rådet til tinget.

De 8 projekter der er på Teknologirådets arbejds-

plan år 2003 er:

Miljøpåvirkning af børn projektleder anne funch rohmann [email protected] har en begrænset viden om forskellen mellem

børn og voksnes risiko ved udsættelser for miljøpå-

virkninger og lægemidler. Projektet skal give et over-

blik over de særlige forhold ved miljøpåvirkning af

børn og bidrage med forslag til, hvordan den danske

indsats på området kan styrkes.

Digitale rettigheder vs. fri information projektleder jan opstrup poulsen, [email protected] opruster i kampen for at beskytte

egne produkter imod kopiering og ulovlig udnyt-

telse. Hvordan udnyttes potentialet i udveksling af

informationer, samtidig med at rettighedshaverne

beskyttes i rimeligt omfang?

Alternativer til dyreforsøg projektleder anne funch rohmann, [email protected] Brugen af dyreforsøg er udbredt inden for uddan-

nelse, forskning og til kemiske og toksikologiske test.

Hvilke alternativer er der til brugen af dyreforsøg?

– for eksempel på et konkret område som test af

kemikalier? Hvilke barrierer er der for at anvende

alternativer? Hvad kan vi gøre for at fremme brugen

af alternativer til dyreforsøg? Projektet bliver gen-

nemført i BIOSAM-regi, som en BioForum-konference.

Nyt klima – nyt liv? projektleder søren gram, [email protected] fleste forskere mener, at klimaforandringer er

kommet for at blive. Hvordan forbereder vi os bedst

muligt til disse forandringer? Projektet vil vurdere

behovet for en samlet handlingsplan og i givet fald

foreslå hovedpunkter i en sådan.

Når olien slipper op projektleder gy larsen, [email protected] nye oliefund kan ikke opveje det stigende olie-

forbrug. I Danmark ser oliereserverne ud til at være

opbrugt om 15 år. Projektet skal vurdere, hvordan

Danmark ikke havner i en situation, hvor man skal

importere energi til en uforholdsmæssig høj pris.

IT-infrastrukturens sårbarhedprojektleder gy larsen, [email protected] af IT medfører, at stadig flere aktiviteter

i samfundet gøres afhængig af en velfungerende

IT-infrastruktur. Hvor følsom er IT-infrastrukturen

overfor strukturerede angreb og hvordan kan Dan-

mark styrke sin indsats for en robust IT-infrastruk-

tur?

Teknisk behandling af livsstilprojektleder ida elisabeth andersen, [email protected] mod rygning er et muligt teknologisk

virkemiddel overfor et livsstilsproblem. Der er behov

for at tage diskussionen op om teknisk behandling

af adfærd og livsstil. Skal vi behandle for livsstilspro-

blemer og hvordan påvirker det vores normalitetsbe-

tragtninger?

Patentsystemts fremtidprojektleder jan opstrup poulsen, [email protected] internationale patentsystem er under foran-

dring og beskydning. Der er en stigende bekymring

for, at udviklingen begrænser de samfundsmæssige

goder, som udgør rationalet bag patentsystemet.

Det er nødvendigt med en overordnet vurdering af

patentsystemet.

Følg med i alle projekterne på Teknologirådets

hjemmeside www.tekno.dk

:: PR, oplysning og formidling

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

At fremme teknologidebatten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Viden og debat om teknologi på alle planer er alfa omega for, at der kantages demokratiske beslutninger omteknologiens anvendelse og udvikling.Derfor rettes Teknologirådets formidlingsaktiviteter og produktermod flere forskellige samfundsgrupper– fra studerende til politikere Y

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Teknologirådet henvender sig gennem sit arbejde til

mange forskellige mennesker; studerende, journalis-

ter, borgere, universitetslærere, ansatte i ministerier

og råd, politikere, etc. Derfor prøver vi at formidle

vores arbejde på en måde, der tilgodeser hver enkelt

gruppe ved at formidle produkterne i en form og i et

sprog, som er tilgængeligt for målgruppen. Til pres-

sen, der bombarderes med information dagen lang

har vi fx udviklet det elektroniske nyhedsbrev

TeknoNyt, der giver telegramkorte oplysninger om

Rådets seneste vurderinger og udgivelser, og oplyser

kort om, hvad der i øvrigt sker på det teknologiske

område. Nyhedsbrevet Fra rådet til tinget briefer

politikerne om teknologiske problemstillinger. Bla-

det Teknologidebat indeholder artikler, der i en over-

skuelig og populær form sætter fokus på aktuelle

emner indenfor den teknologiske verden, og retter

sig mod personer, der har en særlig interesse i at

følge teknologidebatten. Vores rapporter giver

udførlig baggrundsviden, dokumentation og den

lange grundige gennemgang af en teknologisk

problematik.

Hjemmesiden www.tekno.dk redaktør mette bom, webmaster simon larsenPå Teknologirådets hjemmeside finder du praktisk

talt alt hvad Teknologirådet har produceret og ud-

givet. Projektbeskrivelser, rapporter, pjecer, links,

debatforum, temahjemmesider, lydklip fra konferen-

cer, og det elektroniske blad Teknologidebat. Der er

også en engelsk version af sitet.

I 2001 havde vi mellem 2.500 og 3.000 besøgende

om ugen på Teknologirådets hjemmeside. Dette tal

har holdt sig konstant i hele 2002 og er nu steget til

omkring 3.500 besøgende om ugen. Vi har også fået

en større fremgang i andelen af besøg fra udlandet.

I 2001 udgjorde udenlandske besøg omkring 15 pct.,

men er i 2002 steget til ikke mindre end 60 pct. af

det samlede besøgstal. Det skyldes flere ting. Dels

blev rapporten om ”Open Source software” en af året

mest omtalte IT-rapporter – ikke bare herhjemme

men også i udlandet. Og dels har der været stor

efterspørgsel på den engelske oversættelse af vores

anden store IT-rapport ”Store Offentlige IT-projek-

ter”. Rapporten om open source software blev down-

loadet i alt 30.000 gange i 2002. Besøgende fra USA

udgjorde omkring 23%, Norge 5%, England 3%, Sverige

2% og Tyskland og Japan med hver 1% af det samlede

besøgstal. Også rapporterne ”IT og arbejdsvilkår”,

”Patenter på software”, ”Elektroniske Patientjourna-

ler” og ”Alternativ Behandling” blev downloadet

mange gange i 2002.

I 2002 formåede flere projekter, specielt ”Det Ald-

rende Samfund” og ”Elektroniske Patientjournaler”,

at få en spændende og livlig dialog i gang på Tekno-

logirådets debatforum i mellem Teknologirådet og

brugerne.

Teknologirådets hjemmeside er vært for fire andre

hjemmesider; www.tekno.dk/tekvaerket, et netværk

indenfor teknologivurdering, www.biosam.dk, EUR-

OPTAs hjemmeside (European Participatory Techno-

logy Assessment) og EPTAs (European Parliamentary

Technology Assessment) hjemmeside.

31

Teknologidebatredaktør mette bom, [email protected] Teknologidebat er et debatblad. Det udkommer både

i papirform fire gange om året og i elektronisk form

på www.teknologidebat.dk, hvor der løbende bring-

es nye artikler. Bladet belyser aktuelle teknologiske

emner som fx gentest, det aldrende samfund, eller

udviklingen af internetdemokrati – emner der

behandles i Rådets projekter, men som vinkles mere

åbent og dermed giver mulighed for møder mellem

kultur, teknologi og samfund. Teknologidebat inde-

holder altid et fokus, der gennem en række sammen-

hængende artikler belyser en bestemt teknologisk

problemstilling. Der findes også interviewserien

“Hvad mener du om...?”, hvor en meningsdanner for-

klarer sin holdning til en given teknologi. I artikelse-

rien “Ting vi har set i fremtiden” belyser vi en tekno-

logi, der enten har eller vil få betydning i vores

hverdag.

I 2002 fortalte politikeren Kamal Qureshi om hans

holdning til gensplejsede afgrøder i den 3.verden,

kokken Claus Meyer om sit syn på fedme og tekniske

fix, musikeren Niels Skousen havde en holdning til

vor tids ruskultur og direktør Rigmor Zobel fortalte

om nye tanker og virksomhedsstrukturer efter den

11. september.

I april lavede vi en spørgeskemaundersøgelse

blandt Teknologidebats abonnenter, der viste at

halvdelen af Teknologidebats læsere er offentligt

ansatte mens 34 pct. arbejder i det private, 55 pct.

abonnerer på bladet af faglig interesse. Miljø er det

emne, der interesserer flest abonnenter og fokus-

artiklerne læses hyppigst.

Dags dato har bladet 2800 abonnenter. Og i gen-

nemsnit 500 besøgende om ugen på den elektronis-

ke udgave. Du kan abonnere gratis på bladet på

www.teknologidebat.dk

Fokusartikler i Teknologidebat år 2002• Tanker om Teknologi – efter 11.september

• Gentest

• Genteknologi og den tredje verden

• Det aldrende samfund

Nyhedsbrevet Fra rådet til tingetredaktør ida leisner, [email protected]ådet udsender nyhedsbrevet Fra rådet til

tinget, som er en rådgivningsservice for Folketinget,

men også for andre beslutningstagere. Fra rådet til

tinget peger på temaer og teknologiske forhold, som

er politisk relevante. Nyhedsbrevene kan være inspi-

reret af udenlandsk forskning og teknologivurde-

ring. De kan formidle Teknologirådets egne resulta-

ter fra teknologivurderingsprojekterne, eller de kan

behandle et fremadrettet teknologisk tema (early

warning). Nyhedsbrevet tager fat på emner om

teknologi, der fortjener grundigere analyse eller poli-

tisk opmærksomhed.

Selvom Folketinget er den primære målgruppe,

oplever vi i stigende grad at nyhedsbrevet når ud til

en bredere kreds. Ikke mindst medier, forskere og

embedsmænd abonnerer på det. I øjeblikket har

nyhedsbrevet 800 abonnenter. Derudover viser tra-

fikken på hjemmesiden, at der hver uge downloades

mellem 50 og 100 eksemplarer af nyhedsbrevet.

I 2002 udgav vi følgende Fra rådet til tingetNr. 179 10/02: Europa håber på open source

Nr. 178 10/02: Kvælstof og landbruget

Nr. 177 09/02: Tilbud til IT i arbejdslivet

Nr. 176 09/02: Bæredygtig vækst – hvordan?

Nr. 175 08/02: Hormonforstyrrelser

Nr. 174 07/02: Råd til gentest

Nr. 173 07/02: Virker alternativ behandling?

Nr. 172 07/02: IT i skolen ikke et mål i sig selv

Nr. 171 06/02: Fremtidens ældre

Nr. 170 06/02: Digital ophavsret

Nr. 169 05/02: Universiteter og Erhvervsliv

Nr. 168 05/02: Grønland savner teknologi

Nr. 167 03/02: Er en teknologipolitik mulig?

Nr. 166 01/02: Total kontrol på Internettet

Nr. 165 01/02: En naturlig udvikling?

Du kan læse og downloade alle Fra rådet til tinget fra

vores hjemmeside: www.tekno.dk

32

TeknoNytredaktør mette bom, [email protected] er Teknologirådets elektroniske nyheds-

brev, der sendes til ca. 1000 abonnenter hver fjorten-

de dag. TeknoNyt fortæller i telegramform nyheder

på det teknologiske område og i Teknologirådet.

TeknoNyt tæller mange forskellige mennesker

blandt sine abonnenter, men journalister, ansatte i

ministerier, på universiteter, i industrien og stude-

rende, er der flest af. Du kan tilmelde dig nyhedsbre-

vet på hjemmesiden, eller ved at sende en mail til:

[email protected]

Oplysningsaktiviteter projektleder ida leisner, [email protected]ådet søger gennem forskellige aktiviteter

at bidrage til den folkelige debat og oplysning om

miljø- og teknologi-emner. Og Rådet gør det gerne i

samarbejde med andre folkeoplysende aktører.

I 2002 satte vi fokus på bæredygtighed. Projektet

om ”Bæredygtig vækst – hvordan?” havde en tema-

hjemmeside med forklaringer på de vigtigste begre-

ber indenfor miljø og bæredygtighed, med nyttige

links og oplysninger om projektet. Hjemmesiden

kunne bruges af de mange borgere, der deltog i bor-

gerhøringer – og i øvrigt af alle, der var interesserede

i bæredygtighed og i topmødet.

Sammen med oplysningsforbundene AOF, FO, LOF

og LOK tog Teknologirådet initiativ til debataktivite-

ter rundt om i landet. Emnerne var klimaforandring-

er, vækst og forbrug, samt konklusioner fra Johan-

nesburg-topmødet.

Under Dansk Naturvidenskabsfestival inviterede

Teknologirådet gymnasieelever til mini-konsensus-

konference om gendiagnostik, inspireret af Rådets

projekt om ”Test af vore gener”. En 1. g-klasse fra

Roskilde Amtsgymnasium tog mod invitationen til

at ”lege” konsensuskonference en dag i Teknologirå-

det og på Christiansborg. Eleverne lyttede til oplæg

og stillede spørgsmål til to eksperter, en læge og en

etiker. Eleverne formulerede deres egne anbefalinger

om gendiagnostik og drøftede dem med en repræ-

sentant for Folketingets forskningsudvalg.

Lokal debat og tilskudspuljen jeanette thomsen, [email protected]ådets tilskudspulje til lokal debat giver

økonomisk hjælp til at afholde debataktiviteter om

teknologi. Alle kan søge – foreninger, højskoler, græs-

rodsorganisationer, enkeltpersoner m.fl. Tilskud kan

gives til aktiviteter omkring de temaer som Rådet

selv arbejder med, for også ad den vej at kunne for-

midle vores temaer. Tilskudspuljen støttede i 2002 21

debataktiviteter med i alt 98.784 kr.

PresseaktiviteterMange menneskers oplevelse af, om der foregår

en debat på et område, er tæt knyttet til pressens

behandling af emnet. Derfor er Teknologirådet

meget opmærksomme på at servicere, kvalificere,

og informere pressen om vores projektresultater og

aktiviteter. Ud over vores elektroniske nyhedstjenes-

ter TeknoNyt, Fra rådet til tinget og pressemedde-

lelser afholder vi også pressemøder, som regel i for-

bindelse med at et projekt afsluttes. Journalisterne

får her adgang til alt det relevante materiale på

området, og får mulighed for at tale med og intervie-

we de direkte involverede i projektet; eksperterne,

politikerne, borgerne. Ekspertdatabasen som beskri-

ves herunder er også et led i vores pressearbejde.

Oplægsholderguide projektleder ida leisner, [email protected]ådet formidler kontakt mellem foredrags-

holdere og højskoler, aftenskoler, biblioteker, fore-

ninger mm, som gennemfører oplysnings- og debat-

arrangementer om teknologiens muligheder og

konsekvenser. Teknologirådets oplægsholderguide er

tilgængelig på hjemmesiden. Foredragsholderne er

personer, der har deltaget i et af Teknologirådets pro-

jekter indenfor de seneste par år. Og som selv ønsker

at komme ud i landet for at formidle deres viden og

deltage i debat. Guiden opdateres løbende i takt med

at projekter afsluttes. Guiden bliver bl.a. anvendt af

de organisationer og enkeltpersoner, der søger til-

skud til lokal debat.

Ekspertdatabase projektleder gy larsen, [email protected] Som en ny service har Teknologirådet udviklet en

ekspertdatabase med ekspertkilder indenfor blandt

andet bioteknologi, miljø, transport, fødevarer, IT,

undervisning og globalisering. Formålet med basen

er at give eksempelvis journalister redskaber til at

fremme en kvalificeret oplysning om teknologiens

muligheder og konsekvenser. Men også uddannel-

sesinstitutioner, ministerier, andre teknologivurde-

ringsinstitutioner, folkelige oplysningsorganisatio-

ner og private brugere vil kunne få gavn af

ekspertdatabasen. Basen bliver tilgængelig gennem

Teknologirådets hjemmeside og Infomedia (tidl. Pol-

info) i løbet af foråret 2003 med foreløbig 200 profiler.

33

[email protected]

:: Rådgivning af Folketinget og regering

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvilken retning?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Teknologiudviklingen foregår påmange planer og går i forskellige retninger. Det er Teknologirådets opgave at rådgive Folketinget og regeringen om disse udviklinger Y

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Et vigtigt led i Teknologirådets arbejde er rådgivning

af Folketinget og regeringen. Rådgivningen sker på

flere forskellige måder; Teknologirådet kan selv gøre

politikerne opmærksomme på problemer, de bør

være opmærksom på, eller vi kan påtage os opgaver,

som politikerne ønsker løst. Teknologirådet besvarer

konkrete spørgsmål og arrangerer høringer og semi-

narer på opfordring fra enkelte politikere eller Folke-

tingets udvalg. Desuden kan Teknologirådets besty-

relse eller ledelse – for eksempel i forbindelse med

rådgivning af Folketing eller regeringen – udtale sig

på baggrund af egne vurderinger eller et projekts

resultater.

HøringerI 1995 fik det nyoprettede Teknologiråd en henven-

delse fra Folketingets Forskningsudvalg, der bad

Rådet afholde en høring om de såkaldt østrogen-lig-

nende stoffer. Det blev begyndelsen på et tæt samar-

bejde med Folketinget om afholdelse af høringer.

Teknologirådet har udviklet et høringskoncept

inspireret af formen i den amerikanske kongres,

hvor politikerne er i centrum og stiller spørgsmål til

indkaldte eksperter. Ordførere fra de politiske partier

sidder i et spørgepanel under ledelse af udvalgets

formand. Høringerne tager udgangspunkt i en hen-

vendelse fra et eller flere folketingsudvalg, som ofte

er begrundet i en aktuel teknologisk debat, der kræ-

ver politisk stillingtagen. Teknologirådet planlægger

høringens program i samarbejde med udvalget og

knytter ofte en mindre gruppe af tre-fem ressource-

personer til sig i planlægningsfasen. Høringen doku-

menteres dels i en høringsmappe og dels senere i en

rapport, der efter høringen sendes til alle medlem-

mer af folketingsudvalget. Rapporten offentliggøres i

papirversion og på hjemmesiden. Teknologirådets

høringer for Folketinget er åbne for offentligheden.

Høring om hormonforstyrrende stoffer projektledelse laura zurita [email protected] og gy larsen, [email protected] Tvekønnede snegle, kønsforstyrrelser hos bækørred-

hannerne i Voel Bæk, hermafroditiske isbjørne på

Svalbard, for tidlig kønsudvikling hos pigebørn i

Puerto Rico og unge danske mænd med nedsat for-

plantningsevne – mistanken rettes mod de hormon-

forstyrrende stoffer, som fx dioxiner, blødgørere, og

p-pilleøstrogener, der via vores levevis udledes i mil-

jøet og sådan påvirker både mennesker, plante- og

dyreliv.

Den 25. april 2002 afholdt Teknologirådet en

høring for Folketingets Miljø- og Planlægningsud-

valg om hormonforstyrrende stoffer. Høringen blev

afholdt med henblik på at gøre status for viden om

og arbejdet med de hormonforstyrrende stoffers

effekter på miljøet og konsekvenser for folkesundhe-

den nationalt og globalt. I august 2002 udkom rap-

porten om høringen, hvori eksperter diskuterer usik-

kerhedsaspekterne ved de hormonforstyrrende stof-

fer og kommer med deres anbefalinger til politiske

tiltag. Der opfordres blandt andet til, at man med

begrundelse i forsigtighedsprincippet forbyder de

stoffer, der beviseligt har hormonlignende effekt,

samt monitorerer resten af de 553 stoffer, der findes

på den officielle EU-liste. Rapporten findes på

www.tekno.dk.

Høring om biobanker projektleder ida leisner, [email protected] Biobanker er samlinger af humanbiologisk materiale

såsom blod, væv, sæd og organer, som bruges i diag-

nosticering, behandling og forskning. Interessen for

større koordinerede biobanker ventes at stige i de

kommende år, blandt andet som følge af større viden

om de menneskelige gener. Den 2. oktober 2002

arrangerede Teknologirådet sammen med Det Etiske

Råd på vegne af BIOSAM en høring om biobanker i

Folketinget for Forskningsudvalget, Sundhedsudval-

get og Udvalget vedr. Det Etiske Råd. Høringen belyste

anvendelse, sundhedsmæssige perspektiver, interes-

ser og rettigheder samt eventuelle behov for frem-

tidig regulering af humanbiologiske biobanker. Rap-

porten opsummerer de diskussioner, der foregik på

høringen blandt politikerne og de indkaldte eksper-

ter. Den kan hentes på www.tekno.dk

Seminar om patenter på software projektleder jan opstrup poulsen, [email protected] den 20. februar 2002 på Christiansborg

afholdt Teknologirådet et seminar om patenter på

software for Folketingets Forsknings- og Erhvervsud-

valg. Baggrunden var forhandlingen om et kommen-

de EU-direktiv, der lagde op til at tillade patenter på

software. Forsknings-og Erhvervsudvalget ønskede

et seminar, der kunne give en fælles forståelse af

problemstillingen. Det blev fremført på høringen, at

en bedre mulighed for patentering af software ville

opmuntre virksomhederne til at udvikle ny software

og derved skabe et større og mere konkurrencepræ-

get marked. Det blev også nævnt, at netop software-

markedet tenderer til dannelse af monopoler, og den

formodede markedsudvikling derfor ikke er entydig.

I april udkom rapporten om høringen ”Patenter på

software”, der kan downloades fra www.tekno.dk.

Høring om universiteter og erhvervsliv projektleder søren gram, [email protected] sidste 30 år er viden blevet et stadig vigtigere

samfundsøkonomisk aktiv. Det har ført til en stigen-

de fokusering på universiteternes rolle i et moderne

videnssamfund og deres samarbejde med erhvervs-

livet. Alle er enige om, at der skal samarbejdes og at

35

man skal sikre forskningens frihed, men der er

mange forskellige forslag til, hvordan man rammer

den bedste balance i samarbejdet. På opfordring fra

– og i samarbejde med – Folketingets Forskningsud-

valg afholdt Teknologirådet den 29. april en høring

om universiteter og erhvervsliv på Christiansborg.

Forskellige samarbejdsrelationer mellem universite-

ter og erhvervsliv blev drøftet og der blev givet bud

på, hvordan det fremtidige samarbejde skal struktu-

reres. Flere oplægsholdere udtrykte bekymring over,

at det offentliges andel af forskningsfinansieringen

er faldende. På høringen kom det også frem, at kan-

didater og vidensproduktion fra humaniora og sam-

fundsfag er vigtigere for erhvervslivet end traditio-

nelt antaget, bl.a. i vidensservicesektoren. Universi-

teterne og erhvervslivet samarbejder allerede på

dette område, men EU’s forskningsmidler skævvrider.

Den personbårne vidensoverførsel mellem universi-

teters forskningsmiljøer og erhvervslivet bør styrkes,

lød det desuden samstemmende på høringen.

Rapporten samler disse diskussioner og eksperter-

nes bud på en fremtidig udvikling på området og

kan hentes på www.tekno.dk .

Høring om alternativ behandling projektleder søren gram, [email protected] behandling er betegnelsen for en række

behandlingsformer med varierende accept fra det

etablerede sundhedsvæsen. Flere og flere danskere

kommer i kontakt med alternativ behandling, men

der er stor uenighed om, hvad der er fup, og hvad der

er fakta – og om det offentlige bør gøre mere for at

integrere alternativ behandling i det etablerede

sundhedsvæsen. På den baggrund bad Folketingets

Sundhedsudvalg Teknologirådet om at arrangere en

høring om alternativ behandling. Høringen blev

afholdt tirsdag den 19. marts 2002 på Christiansborg.

Formålet med høringen var at skabe et overblik over,

hvilken rolle alternativ behandling spiller i Dan-

mark, og hvilken rolle den kan spille i fremtiden. Dis-

kussionen på høringen kom hurtigt til at dreje sig

om, hvorvidt alternativ behandling virker eller ej.

Politikerne ønskede klare svar, men eksperterne var

uenige om hvordan effekten af alternativ behand-

ling kan måles. På den efterfølgende finanslov blev

der afsat 5 mio. kr. til forskning i effekten af alterna-

tiv behandling.

Rapporten kan hentes på www.tekno.dk.

Fremtidspanel om Det aldrende samfund projektleder ida andersen, [email protected]Ældre udgør en stadigt stigende andel af befolkning-

en. De seneste års diskussioner om efterløn og pen-

sionsordninger, ældreomsorg og sundhedstjenester,

mangel på arbejdskraft, og polarisering mellem

yngre og ældre generationer, afspejler bekymringer-

ne for, hvad det aldrende samfund kan komme til at

betyde for – ikke alene ældres – men hele

befolkningens velfærd og levevilkår i fremtiden.

Teknologirådet foreslog i år 2000 Folketinget at

indgå i et samarbejdsprojekt, som skulle vurdere de

politiske og samfundsmæssige udfordringer den

ændrede alderssammensætning medfører. Der var

bred opbakning til forslaget og samme efterår udpe-

gede Folketingets partier 20 medlemmer til et

”Fremtidspanel om demokrati og velfærd i det

aldrende samfund”. Fremtidspanelet har i årene

2001 og 2002 afholdt fire offentlige høringer på

Christiansborg om emnet.

Den 20 april 2001 blev den første høring afholdt

med titlen ”Det aldrende samfund – grund til

bekymring?”, og den 26. oktober blev den anden

høring afholdt med titlen ”Det aldrende samfund.

Behov for ændringer på arbejdsmarkedet?”. Den

tredje høring blev afholdt den 19. april 2002 med tit-

len, ”Sundhed, pleje og omsorg. Kan indsatsen forbe-

dres?”. Den fjerde og sidste høring blev afholdt den

24-25. oktober, 2002 med titlen ”Det aldrende sam-

fund – hvad har vi lært?”. På vores hjemmeside

www.tekno.dk findes alle 4 rapporter og andet

materiale fra projektet, samt dokumentet ”Det

aldrende samfund: De vigtigste opgaver – opsamling

fra fire høringer på Christiansborg i 2001 og 2002”.

Om FremtidspaneletDeltagerne i Fremtidspanelet er udpeget af parti-

grupperne i Folketinget og består af 20 politikere fra

flere af Folketingets udvalg. Fremtidspanelet udspør-

ger et panel af eksperter, som er særligt indbudt i

forhold til temaet for den enkelte høring. Fremtid-

spanelet har den udfarende rolle under høringerne

og planlægger i samarbejde med Teknologirådet og

projektets faglige baggrundsgruppe, hvilke vinkler

og temaer, der skal med i høringerne. Umiddelbart

efter hver høring, mødes Fremtidspanelet, bag-

grundsgruppen og sekretariatet for at samle op og

evaluere og planlægge næste høring.

Høring om anbragte børn og unge projektledelse morten jastrup og laura zurita, [email protected] Socialudvalg bad i januar 2002 Teknolo-

girådet om at arrangere en høring om anbragte børn

og unge. Høringen blev afholdt den 3. april 2002 på

Christiansborg. I løbet af dagen blev følgende

spørgsmål diskuteret: Er beslutningsgrundlaget for

anbringelser godt nok? Hvordan styrker man udbud-

det, kvaliteten og kontinuiteten af anbringelsesplad-

serne? Hvad er vigtigt for brugerne af anbringelses-

systemet? Hvad er de særlige problemer med

anbringelse af unge fra etniske minoriteter? Hvor-

dan kan det omgivende samfund støtte anbragte

børn og unge og deres familier? En række eksperter

med viden indenfor anbringelse af børn og unge

svarede på spørgsmål fra politikerne på høringen.

Flere af eksperterne understregede, at det er vigtigt

at sætte mere fokus på borgernes rettigheder, og at

der behøv for en efteruddannelse af sagsbehandlere.

Socialudvalget ønskede at gøre brug af Teknologi-

rådets metodiske erfaring, men da emnet lå uden for

Rådets arbejdsfelt, indgik Socialministeriet i plan-

lægningen og Folketinget dækkede Rådets udgifter

36

Teknologirådets høringer for Folketinget(1995-2002)• Hormonforstyrrende

stoffer,den 25. april 2002

• Biobanker,den 2. oktober 2002

• Seminar om patenterpå software,den 20. februar 2002

• Universiteter ogerhvervsliv,den 29. april 2002

• Anbragte børn ogunge, den 3. april 2002

• Alternativ behandling,den 19. marts 2002

• Overvågning,den 24. oktober 2001

• Biobrændsel og transportsektoren,den 2. maj 2001

• Unge og rusmidler,den 24. januar 2001

• Terapeutisk kloning,den 15. november 2000

• Byøkologi,den 29. maj 2000

• Xenotransplantation,den 23. februar 2000

• Fremtidens tv og radio,den 1. februar 2000

• Prioritering af nyelægemidler, den 22.september 1999

• Kemikaliestrategien,den 12. maj 1999

• Salmonella,den 11. november 1998

• Miljøstyret affalds-politik, den 29.september 1998

• Københavns Metro,den 10. juni 1998

• Energisektoren under forandring,den 2. juni 1998

• Udledning af nærings-stoffer til vandmiljøet,den 29. oktober 1997

• Kloning af dyr,den 9. april 1997

• Genplanter,den 1. februar 1996

• Østrogenlignendestoffer, den 11. oktober1995

til høringen og projektledelsen. Høringsrapporten

udkom i september og kan downloades på

www.tekno.dk

Anden rådgivningBIOSAM – samarbejdsorgan om bioteknologi projektleder anne funch rohmann, [email protected] 1997 i kølvandet på det klonede får Dolly opfordrede

Folketinget regeringen til at finde en metode, der

kan sikre at der i tide kan gribes ind over for bio-

teknologiske udviklinger, som krænker samfundets

etiske normer. Det resulterede i BIOSAM, der er et

samarbejdsorgan for etiske spørgsmål knyttet til

bioteknologisk forskning og anvendelse af biotekno-

logi. BIOSAM skal sikre aktuel information til Folke-

tinget og regeringen om anvendelse af bioteknologi

og om de etiske udfordringer fra den bioteknologiske

forskning.

BIOSAM er et samarbejde blandt fem eksisterende

råd – Den Centrale Videnskabsetiske Komité, Det

Etiske Råd, Dyreetisk Råd, Dyreforsøgstilsynet og

Teknologirådet, hvis formand er koordinator for BIO-

SAM. Teknologirådet er sekretariat for BIOSAM.

Som opfølgning på en folketingsdebat i begyn-

delsen af 2001 om et forslag om oprettelse af en bio-

teknologistyrelse blev der i sommeren 2001 iværksat

en 3-årig handlingsplan for BIOSAM, der udvidede

BIOSAMs opgaver og aktiviteter. De udvidede aktivi-

teter finansieres af et årligt beløb på ca. 1,5 mill. kr.,

som dækkes af bidrag fra seks ministerier. Formålet

med handlingsplanen er at styrke koordinering og

videndeling på bioteknologiområdet. De konkrete

aktiviteter i planen er koordineringsmøder, Fremtid-

spanel i Folketinget om bioteknologi, folketingshø-

ringer og BioForum-konferencer, der er tema-konfe-

rencer med deltagere fra myndigheder, råd/nævn,

forskningsinstitutioner, organisationer, virksomhe-

der m.fl. Ved de halvårlige Bioforumkonferencer

præsenteres og debatteres et tværgående emne

inden for bioteknologien. I 2002 blev der afholdt tre

Bioforum ”Forbedring af dyr og mennesker”, ”Bære-

dygtig bioteknologi efter Verdenstopmødet”, og

”Brug af genetiske test uden for sundhedssektoren”.

BIOSAM udgiver derudover nyhedsbrevet ”BIOSAM

informerer” og har hjemmesiden www.biosam.dk.

Her kan du også se en liste over Biosams medlemmer.

Nyhedsbrevet BIOSAM-informerer i 2002Nr. 9 12/02: Værdifuld viden i biobanker

Nr. 8 10/02: Bæredygtig bioteknologi

Nr. 7 05/02: Brug af genetiske test

Informationsmøder for FolketingetI forbindelse med afslutningen af et projekt oriente-

rer Teknologirådet ofte et eller flere af de relevante

folketingsudvalg om projektets resultater og anbefa-

linger. Det sker på såkaldte informationsmøder af 1-2

timers varighed. Teknologirådet kan ifølge sit lov-

grundlag holde møder med Folketingets udvalg.

GenteknologiudvalgetGenteknologiudvalget blev nedsat i 2001 af IT- og

Forskningsministeren i samråd med Sundhedsmi-

nisteren og Justitsministeren som opfølgning på Fol-

ketingsdebatten om xenotransplantation i januar

2001. Debatten var bl.a. affødt af BIOSAMs aktiviteter

på området. Udvalget har haft til opgave at beskrive

muligheder og risici ved de nye bio- og genteknologi-

er inden for sundhed og sundhedsforskning: gen-

diagnostik af raske, genterapi, stamcelle-kloning og

xenotransplantation.

Udvalget har givet en saglig, klar kortlægning af

teknologierne og de muligheder og problemer, der er

forbundet med dem. Udvalget afsluttede sit arbejde i

oktober ved offentliggørelsen af rapporten ”Fremti-

dens bioteknologier – muligheder og risici”, som blev

overrakt til Videnskabsministeren og Indenrigs- og

Sundhedsministeren. Udvalgets rapport indgår nu i

regeringens og Folketingets videre arbejde, blandt

andet i forhold til mulighederne inden for stamcelle-

behandling. Medlemmerne af udvalget var fag-

eksperter samt repræsentanter fra myndigheder og

uafhængige råd. Formand var professor, overlæge,

dr.med. Ebba Nexø. Teknologirådet har været repræ-

senteret ved projektleder, Anne Funch Rohmann.

Teknologisk Fremsyn baggrundsgruppeErhvervsministeriet oprettede i 2001 et program for

Teknologisk Fremsyn, på baggrund af et af Teknolo-

girådets projekter. Fremsynet blev i 2002 flyttet til

Videnskabsministeriet. Teknologirådet deltager i

baggrundsgruppen, som rådgiver om emner og

arbejdsformer. Sekretariatschef Lars Klüver deltager

fra Teknologirådet.

Borgernes IT-rettigheder I efteråret 2000 nedsatte det tidl. Forskningsministe-

rium ”Udvalget om borgernes IT-rettigheder”. Udval-

gets opgave var at udvikle et katalog over, hvilke ret-

tigheder og pligter på IT-området, der gælder for den

enkelte borger, med udgangspunkt i en række situa-

tioner og problemstillinger, som er nemt genkendeli-

ge fra en borgersynsvinkel. Kataloget er blevet en

nyttig opslagsbog i forhold til de problemstillinger,

man som borger møder i omgangen med informa-

tionsteknologien. Det blev offentliggjort i forsomme-

ren 2001, og arbejdet blev afsluttet med en konferen-

ce i september 2001. Ministeren for Videnskab,

Teknologi og Udvikling har efterfølgende nedsat et

hurtigt arbejdende udvalg, der skal følge op på arbej-

det. Teknologirådet deltager med bestyrelsesmedlem

Ole Stilund Jeppesen og projektleder Ida Elisabeth

Andersen. Udvalget skal også fokusere på de områ-

der, hvor reglerne er uklare og give anbefalinger til

løsninger. Udvalget skal også pege på informa-

tionsaktiviteter, der kan afhjælpe det forhold, at

mange borgere ikke kender gældende rettigheder og

regler.

37

Teknologirådet har et aktivt nationalt og internatio-

nalt samarbejde om teknologivurdering. Det foregår

gennem formelle netværk af lignende institutioner,

gennem netværk af eksperter og projektledere i

teknologivurdering, eller gennem deltagelse i inter-

national forskning om eksempelvis metoder i tekno-

logivurdering.

Det internationale miljø kan formidle ”early war-

nings” – det vil sige varsler om, hvad der vil blive

relevante teknologiske emner i fremtiden og kan

derfor styrke Teknologirådets funktion som udkigs-

post. Metodeudvikling og -formidling har også en

vigtig international dimension hvor Teknologirådet

lærer af andre kulturers teknologivurdering. Rådet

har en betydelig indflydelse på teknologivurdering

internationalt ved at formidle sin samlede metodik,

herunder især metoder der inddrager borgere og

interessenter i vurderingen.

NationaltTekværket – et teknologivurderingsnetværk Teknologirådet, DTU, og Ålborg Universitet tog i slut-

ningen af 1999 initiativ til oprettelsen af et nationalt

netværk for teknologivurdering. Formålet med net-

værket er at styrke dansk teknologivurdering ved at

fremme dialogen og skabe tværsektoral erfaringsud-

veksling på tværs af institutioner og sektorer. Tek-

værket afholder en årlig konference og har derud-

over en hjemmeside på: www.tekno.dk/tekvaerket

hvor medlemmer informerer om konferencer, deba-

taktiviteter og lign. Tekværkets årlige konference

fandt sted den 21. november, hvor deltagere fra

mange grene af teknologivurderingsmiljøet deltog.

Temaet var ”Grøn Markedsøkonomi”. Tekværket er

åbent for alle interesserede og engagerede.

Dansk Naturvidenskabsfestival 2002På opfordring af DNF 2002 er Teknologirådet repræ-

senteret i referencegruppen for Dansk Naturviden-

skabsfestival 2002, der foregår i perioden fra den 27.

september – 6. oktober 2002. I 2002 arrangerede

Teknologirådet en minikonsensuskonference om

gentest for en gymnasieklasse. (Læs mere herom

under ”oplysningsarbejde”).

STAVTeknologirådet er repræsenteret i bestyrelsen af

Ingeniørforeningens Selskab for Teknologianalyse

og Vurdering (STAV) ved projektleder Søren Gram.

InternationaltEPTA EPTA (European Parliamentary Technology Assess-

ment) er det europæiske netværk af organisationer,

der udfører teknologivurdering for et parlament.

EPTA formidler, på tværs af Europa, oplysninger om

medlemsorganisationernes aktiviteter og giver

mulighed for erfaringsudveksling mellem politikere,

ledelse og projektledere. Medlemmer i EPTA er: STOA

(Europa-parlamentet), POST (England), TAB (Tyskland),

Rathenau Institut (Holland), OPECST (Frankrig),

Komitéen for Fremtiden og Teknologivurdering

(Finland), VAST (Italien), GPCTA (Grækenland), Norges

Teknologirådet, viWTA (Flamsk Belgien), ZTA (Schweiz)

samt Teknologirådet (Danmark). Udover de egentlige

medlemsorganisationer har Østrig, Belgien, Tjekkiet,

og Europarådet observatørstatus i EPTA. Det betyder

at de deltager i EPTA-Conference og Councilmøde, og

holdes orienteret om medlemmernes aktiviteter.

Det årlige EPTA-direktørmøde foregik i Belfast,

Nordirland og POST var arrangør. På mødet blev det

besluttet at optage Flamsk Belgien og Schweiz som

fuldgyldige medlemmer. Norge ville ansøge om fuld-

gyldigt medlemskab ved efterårets Council Meeting.

Der blev afgivet rapporter fra de deltagende institu-

tioner. Muligheden for samarbejdsprojekter blev

drøftet og der var enighed om, at det ville være vel-

komment, hvis medlemmerne tog initiativ til fælles

ansøgninger om europæiske aktiviteter under det

6.rammeprogram. Efterårets Council Meeting i EPTA

blev afholdt den 21-22/10 i det britiske underhus i

London. Mødet var især beskæftiget med den mulige

optagelse af to nye medlemmer af netværket – det

ser ud til at en tjekkisk institution er under opbyg-

ning, og det belgiske parlament ønsker at søge om

fuldt medlemskab. Men der var også en del debat om

samspillet mellem teknologivurdering og teknolo-

gisk fremsyn (foresight), og de muligheder og proble-

mer der kan ligge i, at EU-kommissionen i stigende

grad fokuserer på foresight. Dette tema blev også

drøftet på en workshop efter konferencen. Konferen-

cen havde hovedtemaet ”mobilitet” – og bredden af

indlæg under temaet viste, at der er stor forskel på

arbejdsformer og selvforståelse blandt medlemsin-

stitutionerne.

EUROPTA – European Participatory Technology AssessmentTeknologirådet var i 1998 koordinator på et EU-pro-

jekt kaldet EUROPTA (der kan oversættes til europæ-

isk deltager-orienteret teknologivurdering) under

EU-kommissionens TSER-program. Projektet er gen-

nemført i et konsortium med partnere fra Holland,

Tyskland, Storbritannien, Østrig og Schweiz. Rappor-

ten giver en teoretisk og analytisk ramme for delta-

38

:: Netværk og internationale aktiviteter

39

ger-orienteret teknologivurdering og analyserer 16

europæiske cases. Rapporten kan downloades fra

www.tekno.dk/europta. Teamet bag rapporten har

nu udgivet en bog på baggrund af rapporten.

TAMI- teknologivurdering; metode og resultater Teknologirådet deltager i et to-årigt EU-projekt

under STRATA-programmet, som har til formål at

undersøge udfaldet af teknologivurderingsprojekter

– set i forhold til den metode, som vælges til at gen-

nemføre projektet. Teknologirådet repræsenteres af

projektleder Søren Gram og sekretariatschef Lars

Klüver. Definitioner og begreber indenfor metodik i

teknologivurdering blev drøftet og præciseret. En

række case-eksempler der illustrerer forskellige for-

mer for gennemslag/impact er blevet beskrevet.

Foresight Expert Group Sekretariatschef Lars Klüver har i år 2001-2002 delta-

get i en ”high-level expert group” under EUkommi-

sionen som skal pege på aktiviteter indenfor Techno-

logy Foresight (Teknologisk Fremsyn) og teknologi-

vurdering under kommissionens 6. rammeprogram.

Rådgivning i USAFra januar til juli 2002 var projektleder Ida Elisabeth

Andersen inviteret som rådgiver for et scenarieværk-

stedsprojekt i byen Lowell i Massachusets. Scenarie-

værkstedet blev afholdt den 9. og den 30. april under

overskriften ”In the Community’s Hands: Planning

for a Sustainable Lowell”. Deltagerne var politikere

og embedsfolk, eksperter og lokalsamfundsrepræ-

sentanter. Seks ordstyrere ledede forløbet og der var

stor interesse, både fra byen og fra pressen. Projektet

var initieret af Dr. Richard Sclove og finansieret af

National Science Foundation.

Udover rådgivningsarbejdet skrev Ida E. Andersen

en artikel om anvendelsen af borgerinddragelsesme-

toder/scenarieværksteder til en bog om ”Fremtids-

studier på miljøområdet”, som udgives af ENGREF

(det franske institut for skovbrug, landbrug og miljø-

planlægning) i 2002. Desuden holdt hun oplæg om

Teknologirådet og borgerinddragelse for et udvalg

under The National Academy of Engineers i Was-

hington, for lærere og studerende på Georgia Tech i

Atlanta og for lærere og studerende på Cornell Uni-

versitetet i staten New York.

På et stort arbejdsseminar i Virginia med titlen

”Taking Democracy to Scale” var der ligeledes stor

interesse for Teknologirådet og mulighederne for at

skabe dialog mellem borgere, politikere og eksperter.

Ida Andersen er efterfølgende blevet udpeget som

medlem af bestyrelsen for det nyetablerede ”Delibe-

rate Democracy Consortium”, som skal ”fremme og

institutionalisere dialogbåret demokrati på alle

niveauer i USA og i verden”.

Rådgivning af den Panamerikanske Sundhedsorganisation Pan American Health Organization (PAHO) er et

regionalt kontor for WHO. PAHO ønsker at etablere

et projekt med borgerinddragelse i sundhedspolitik-

ken. PAHO har studeret forskellige metoder til bor-

gerinddragelse og henvendte sig til Teknologirådet

for at søge rådgivning om ”best practice” på dette

område, og om hvordan konsensuskonferencemeto-

den kan anvendes i latinamerikanske sammen-

hæng. Ekspertgruppens møde foregik i Sao Paulo,

Brasilien, fra d. 8 til d. 10 juli 2002. Konsensuskonfe-

rencemetoden, nye muligheder for anvendelse af IT

i konferencerne, og validitet og repræsentativitet af

de slutdokumenter borgerpaneler udarbejder, blev

diskuteret. Mødet besluttede at igangsætte en pro-

ces, som skal lede frem til at afholde konsensuskon-

ferencer i Chile og Brasilien i 2003 om videnskabs-

og teknologipolitik. PAHO ønsker at forsætte samar-

bejde med Teknologirådet. Projektleder Laura Zurita

deltog som rådgiver.

Rådgivning for det belgiske TeknologirådDet nyetablerede Teknologiråd (viWTA) for det flam-

ske parlament inviterede den 5. og 6. september

Teknologirådet til at rådgive sig i forbindelse med

afholdelsen af en konsensuskonference om gensplej-

sede fødevarer. Projektledere Ida E. Andersen og

Mette Højbjerg deltog som rådgivere.

Rådgivning for Norsk TeknologirådDen 2/9 var sekretariatschef Lars Klüver i Oslo for at

drøfte knytning af foresight og teknologivurdering

med bestyrelsen i vores norske søsterorganisation

Teknologirådet. De har fået til opgave også at gen-

nemføre foresight og ønskede et oplæg fra Teknolo-

girådet om metode-overvejelser og konsekvenserne

for profilen i teknologivurdering. Baggrunden for at

invitere Lars Klüver var dels, at TR har været igen-

nem disse overvejelser med vores rapport fra 1997

om teknologisk fremsyn, og dels at Lars Klüver har

deltaget i EU's ekspertgruppe om foresight. Oplæg-

get blev givet på et seminar i Oslo, arrangeret af det

norske Teknologirådet. Arrangementet havde 25 nor-

ske deltagere indenfor forskningsråd, erhvervsudvik-

ling og teknologivurdering, og handlede om Teknolo-

girådets opgaver ift teknologisk fremsyn. Lars

Klüvers indlæg lagde op til at behandle teknologisk

fremsyn som en teknologivurderingsopgave, der ofte

har afsæt tidligt i teknologiudviklingen, arbejder

med langt tidsperspektiv, og hvor udvikling af inno-

vationssystemet er et centralt tema – men som i

øvrigt rummer de samme udfordringer som al

anden teknologivurdering.

40

Rådgivning af græsk foresight programDen 1-2/11 2002 deltog sekretariatschef Lars Klüver i

første møde i en international baggrundsgruppe for

det græske foresight program. Baggrundsgruppen

skal være sparringspartner for programledelsen og

derunder pege på relevante mål og arbejdsformer for

programmet. Rådgivningen udføres på kontrakt og

løber til medio 2004.

Workshop i LeipzigProjektleder Laura Zurita holdt et oplæg om konsen-

suskonferencer på workshoppen ”New strategies for

solving environmental conflicts”, i Leipzig, mellem d.

26 og d. 28 juni 2002. Workshoppens formål var at

kombinere den deltagerorienterede tankegang med

andre analysemetoder indenfor miljøspørgsmål.

Evaluering af ZTA – den schweiziske teknologivurderingsinstitution Den 21. marts deltog sekretariatschef Lars Klüver i en

drøftelse af en selvevalueringsrapport af ZTA, som et

skridt på vejen i evalueringen af institutionen. Eva-

lueringen foretages af et Schweizisk konsulentfirma.

AAAS-konference i BostonUnder overskriften ”Public Participation in Technolo-

gy Decisions: Danish Experiences” holdt sekretariats-

chef Lars Klüver den 18. februar 2002 et oplæg på den

årlige konference i American Association of the

Advancement of Science (AAAS) i Boston. Oplægget

blev holdt i et symposium, som blev arrangeret af

den amerikanske private teknologivurderingsinsti-

tution LOKA Institute.

Oplæg ”cite des sciences et de l’industrie” ParisDen 4. december holdt sekretariatschef Lars Klüver et

foredrag under en foredragsrække ved det franske

videnskabsmuseum, om ”videnskab, teknologi og

demokrati”. Foredraget handlede om den historiske

udvikling af Teknologirådet og dets faglige profil,

den metodiske baggrund for Rådets arbejde, og

betydningen af at inddrage interessenter og borgere

i teknologivurdering. Den franske regering ønsker at

iværksætte en større offentlig debat, eventuelt med

anvendelse af deltagelsesorienterede metoder, om

udbygning af det franske atomenergi-program, hvil-

ket blev et naturligt tema i debatten efter foredraget.

Oplæg Teknologisk fremsyn, BerlinLars Klüver holdt den 14.december 2002 et foredrag

om ”Social embedding of technology” på et seminar

om videreførelse af det tyske foresigt-program

FUTUR.

Sekretariatet fik desuden besøg af mange udenlandske gæster:• Den 28. juni fik vi besøg af to New Zealandske

embedsmænd, Dr. Paul Gandar (programchef for

det New Zealandske Ministerium for Videnskab,

Forskning og Teknologi) og Marianne Doczi (sekre-

tariatschef for ”Growth and Innovation Advisory

Board”). Formålet var at få en orientering om

Teknologirådets deltagerorienterede metoder som

et led i demokratiske processer. Baggrunden for

deres besøg, som også omfattede Ministeriet for

Videnskab, Teknologi og Udvikling, var den new-

zealandske regerings innovationsprogram, som

skal skabe økonomisk vækst i det kriseramte land.

• Sekretariatet fik den 26/8 besøg af Osmo Kuusi,

som er konsulent for ”Fremtids-komitéen” i det

finske parlament. Osmo Kuusi blev introduceret til

de inddragende (deliberative) metoder, Rådet

benytter.

• Det Koreanske institut for planlægning og evalue-

ring af forskning og teknologi (KISTEP), har oprettet

en afdeling for foresight og teknologivurdering. Mr.

Dae-Seung Koh fra denne afdeling besøgte Tekno-

logirådets sekretariat den 4/10 2002, for at blive

introduceret til vores arbejdsform.

Teknologirådets regnskab 2002:: Teknologirådets regnskab 2002

Teknologirådet skal i følge lovgrundlaget tilstræbe en tredeling af udgifterne til teknologivurdering, oplysning og administration. Uden for denne tredeling holdes husleje og ekstraordinære aktiviteter – det vil sige aktiviteter, der ikke er finansieret af den ordinære bevilling. Rådets sekretariat brugte i 2002, 14,5 årsværk til den faste stab. Lønudgifter hertiler fordelt på de tre hovedposter. Hertil kommer løst knyttede konsulenter indenfor de enkelte aktiviteter ( journalister,oplægsholdere, ordstyrere, m.m.) som betales af de pågældende aktiviteter. Teknologirådet har i budgettet for år 2003afsat i alt kr. 1.45. mill. til restbudgettet på de aktive projekter, som er besluttet i 2002 eller tidligere. Dette budget tiligangværende projekter vil altså belaste det kommende år. Der overføres en beholdning på kr. 3.627.870 fra 2002 til år2003. Regnskabet er opgjort pr. 31. januar 2003 og der tages forbehold for mindre afvigelser fra det endelige årsregnskab.

Til disposition 16.234.818Tilskud finansloven 13.700.000Overført fra 2001 2.459.335Renter 75.483

Aktiviteter 12.597.176

Teknologivurdering 5.022.608Vurderingsprojekter 2.611.990Metodeudvikling 221.199Projektgennemførsel, løn 2.189.419

Oplysning & Kommunikation 3.503.706Lokaldebat 98.784Oplysnings-projekter 184.261Rådgivnings-projekter 307.812TeknologiDebat 561.719Fra Rådet til Tinget 183.871Emner/info-indsamling 164.248International formidling 58.074Internet www 264.794Forlag 12.564Beretning 98.084Oplysning, løn 1.569.494

Administratio 3.311.293Kontorhold 413.264EDB 426.340Drift, lokaler 454.360Personale ex løn 201.855Bestyrelse 260.211Repræsentantskab 33.612Regnskab & revison 123.924Administration, løn 1.397.726

Lokaler 759.569

Ekstraordinære aktiviteter 30.499

Biosam handlingsplan -20.727Tilskud -1.600.000Koordinationsmøder 67.500BioForum 1 2001 213.749BioForum I 2001 318.085BioForum II 318.884Biosam Informerer 134.014Biosam hjemmeside 85.000Folketingshøring 2002 257.069Folketingshøring 2003 (planl.) 84.972Administration og møder 100.000

Overførsel til 2003 3.627.870Overført budget til Igangv.projekter 1.450.000

• ”EUROPTA – European Participatory Technology

Assessment – Participatory Methods in Technology

Assessment and Technology Decision-Making”.

Teknologirådets rapporter 2002/2.

• ”Fremtidens undervisning i et IT-perspektiv”. Om

scenarieværksteder og konference afholdt over

sommeren 2001. Teknologirådets rapporter 2002/1.

Andre udgivelser• ”Den globale centrifuge. Et debatoplæg om tekno-

logi og globalisering”. Teknologirådet, april 2002.

Nyhedsbrevet Fra rådet til tingetNr. 179 10/02: Europa håber på open source

Nr. 178 10/02: Kvælstof og landbruget

Nr. 177 09/02: Tilbud til IT i arbejdslivet

Nr. 176 09/02: Bæredygtig vækst – hvordan?

Nr. 175 08/02: Hormonforstyrrelser

Nr. 174 07/02: Råd til gentest

Nr. 173 07/02: Virker alternativ behandling?

Nr. 172 07/02: IT i skolen ikke et mål i sig selv

Nr. 171 06/02: Fremtidens ældre

Nr. 170 06/02: Digital ophavsret

Nr. 169 05/02: Universiteter og Erhvervsliv

Nr. 168 05/02: Grønland savner teknologi

Nr. 167 03/02: Er en teknologipolitik mulig?

Nr. 166 01/02: Total kontrol på Internettet

Nr. 165 01/02: En naturlig udvikling?

BIOSAM InformererNr. 9. 12/02: Værdifuld viden i biobanker

Nr. 8. 10/02: Bæredygtig bioteknologi

Nr. 7. 05/02: Brug af genetiske test

TeknologidebatTD 4/2002 – Det aldrende samfund

TD 3/2002 – Gensplejsning og den tredje verden

TD 2/2002 – Gentest – endnu et teknologisk dilemma

TD 1/2002 – Tanker om teknologi/Årsberetning 2001

Alle Teknologirådets udgivelser kan læses og hentesgratis fra Rådets hjemmeside, www.tekno.dk

Teknologirådets rapporter:• ”Det aldrende samfund: Hvad har vi lært? Er der

behov for nye tiltag?” Resumé og redigeret udskrift

af høring i Folketinget den 25. oktober 2002. Tekno-

logirådets rapporter 2002/16.

• ”Elektroniske patientjournaler”. Lægmandsvurde-

ring afholdt af Teknologirådet august til oktober

2002. Teknologirådets rapporter 2002/15.

• ”Biobanker”. Teknologirådets rapporter 2002/14.

• ” Open source software – i den digitale forvaltning”

Analyse og anbefalinger udarbejdet af en arbejds-

gruppe under Teknologirådet. Oktober 2002. Tekno-


• ”Det aldrende samfund”: Sundhed, omsorg og fore-

byggelse. Kan indsatsen forbedres? Resumé og

redigeret udskrift af høring i Folketinget den 19.

april 2002. Teknologirådets rapporter 2002/12.

• ”Hormonforstyrrende stoffer”. Resumé og redigeret

udskrift af høring i Folketinget d. 25. april 2002.


• ”IT og arbejdsvilkår”. Rapport fra perspektivværk-

sted, afholdt af Teknologirådet i marts 2002. Tekno-


• ”Universiteter og erhvervsliv”. Resumé og redigeret

udskrift af høring i Folketinget den 25. april 2002.


• ”Test af vores gener”. Konsensuskonference afholdt

af Teknologirådet. Teknologirådets rapporter

2002/8.

• ”Alternativ behandling” . Resumé og redigeret

udskrift af høring i Folketinget den 19. marts 2002.


• ”Patenter på software”. Resumé og redigeret

udskrift af seminar i Folketinget den 20. februar

2002. Teknologirådets rapporter 2002/6.

• ”Små teknologier”. Rapport om teknologiske løs-

ninger til små samfund. Teknologirådets rapporter

2002/5.

• ”Anbragte børn og unge”. Resumé og redigeret

udskrift af høring i Folketinget den. 3. april 2002.


• ”Borgernes Idékatalog”. Resultater fra tre borgerhø-

ringer om ”Bæredygtig vækst – hvordan”. Teknolo-

girådets rapporter 2002/3.

42

:: Udgivelser 2002

TeknologidebatNr. 1, marts 2003/Årsberetning 2002

Udgives af TeknologirådetAntonigade 41106 København KTelefon 33 32 05 03Telefax 33 91 05 [email protected]

Redaktion:Mette Bom

Grafisk Design:Bysted A/S

Repro og tryk:Quickly Tryk A/S

Foto:Portrætter:Henrik SørensenØvrige: Stone m.fl.

Papir:EdixionOffset

Oplag:5.000 eks.

ISSN 01058967

Eftertryk tilladtmod kildeangivelseBeretningen kanbestilles hos Teknologirådet,eller hentes påwww.tekno.dk

Teknologirådethar til opgave at:

fremme teknologidebatten

vurdere teknologiensmuligheder og konsekvenser

rådgive Folketingetog regeringen

www.tekno.dk

Documents

:: Teknologirådets årsberetning 2002 Y Forordtekno.dk/pdf/aarsberetning02/aarsberet2del.pdf•Kontorchef Kristian Birk, Erhvervs- og Boligstyrelsen (Erhvervs- og Boligstyrelsen)