Urtekundskab - Utopia Live

Hver enkelt planteart stiller sine ganske bestemte krav til omgivelserne og kan ikke hvde sig i konkurrencen med andre plantearter, med mindre disse krav opfyldes. Nogle planter kan sledes kun vokse i skovens skygge, hvor der er svalt og fugtigt, andre krver varm og lysben jordbund, atter andre forekommer udelukkende p bestandig vandmttet bund og i selve vandet, nogle krver leret og nringsrig jord, andre kan trives p mager sandbund og s videre. P dyrket jord findes ukrudtsplanter, hvis udvikling er tilpasset kulturplanternes.

Planter med nogenlunde samme livskrav til kunne vokse sammen og danne, hvad man kalder plantesamfund. Disse samfund er hvert isr knyttet til bestemte voksesteder, hvis kr mere eller mindre har givet plantesamfundets medlemmer et fllesprg.

Inden for hver plantesamfundsgruppe veksler plantedkkets sammenstning med jordbundens fugtighed og dens indhold af plantenring, s man kan ikke vente at finde alle plantearter p samme sted, selvom de er beskrevet til at have samme levesteder.

Ved stranden gr blgeslagets indflydelse sig strkt gldende. Langs sandede eller stenede kyster finder man sledes andre planter end p lerede strandbredder eller p opskyllede bunker af rdnende tang. P strandengene kan man ogs se, at de forskellige plantearter fordeler sig i blter fra stranden og indefter, alt efter deres evne til at tle salt i jordvandet.

I skoven er det heller ikke jordbundsforholdene alene, som stter sit prv p skovbundsfloret, men i lige s hj grad skovens herskere, trerne. I de ttte bgeskove trives sledes kun planter, som tler strk skygge sommeren igennem. Under eg og ask, som kaster mindre skygge, trives til gengld mere lyskrvende urter og s videre. P ryddepladser i skoven trffes endnu mere lyskrvende planter. Ogs skovens affald, de nedfaldne blade, har betydning for skovbundsurternes udvikling.

Hvor jordbunden er tilpas fugtig, snderdeles det visne lv af regnorme og andre dyr i skovbunden og omdannes senere til muld, hvorved en del af den nring, som trernes rdder har hentet op fra jorden, atter gres tilgngelig for skovbundsplanterne. Hvor jordbunden derimod er for tr til, at regnorme kan trives i den, bliver skovens affald liggende p overfladen og gennemvves af rdder og svampetrde, s der dannes et fast, trveagtigt lag, der kaldes mor. Morbunden er fattig p let tilgngelig plantenring og huser en anden skovbundsflora end den, der trives p muldbunden.

P den dyrkede jord spiller afgrdens art ved siden af jordbundsforholdene en vsentlig rolle for ukrudtsfloraens sammenstning. I grs- og klvermarker trffes sledes andre arter af ukrudtsplanter end i kornmarker og i rodfrugtmarker. Andre arter igen forekommer fortrinsvis p velgdet jord i haver eller p affaldspladser og langs vejkanter omkring byer og huse.

En urt der bare bliver plukket og ikke bliver bevaret vil rdne og dermed gr dens magiske egenskab til grunde. For at bevare urtens egenskab, da kan man trre urten, ved at hnge den op under luftet, hvor der er luftigt, varmt og trt. Friske urter vil naturligvis vre at foretrkke, men dette er ikke altid muligt.

1. Allinas krone

(Baseret p almindelig gedeblad lonicera periclymenum)

Denne busk har tynde og bjelige stngler, der snor sig hjre om op af trer og andre buske. Ved sensommer blomstrer den med lysegule eller rdlige blomster samlet i ttte stande i spidsen af skuddene. Herefter brer den rde br, der trres og pulveriseres til brug.

2. Anasils trompet

(Baseret p hulrodet lrkespore corydalis bulbosa)

Opkaldt efter alkymisten Anasil, der opdagede dens alkymiegenskaber. Den bliver 15-30 cm hj og har dobbelte 3-delte blade. I starten af sommeren brer den klaser af rdviolette eller hvide, uregelmssige blomster. Den er almindelig i de fleste skove.

3. Blodbr

(Baseret p almindelig rn sorbus aucuparia)

Disse br vokser p et middelstort tr med uligefinnede blade, der blomstrer med sm hvide blomster i store halvskrme i forsommeren. Hen p sensommeren og efterrets start brer den de rde br, der presses efter hst til den saft, der bruges i alkymien. Blodbrtrer er at finde i de fleste skove og krat.

4. Drbebladet rinkel

(Baseret p hjertebladet vandaks potamogeton perfoliatus)

Denne undervandsplante vokser i ferskvand p op til 4 meters dybde, samt nogle steder i brakvand i de indre dele fjordene. Den har lange, bjelige stngler, der bliver op til 2-3 meter lange, med drbeformede, grnne eller grnbrune blade. Den er bedst at hste om efterret.

5. Fjeldkarek

(Baseret p mos-dueurt epilobium hornemannii)

Som navnet antyder, har denne urt sit levested i fjeldene langs vandlb, p vde klippeoverflader, i dale og p hjdedragstundra. Den er en spinkel plante, der varierer i hjden fra 8 cm til 30 cm. Den har svagt tandede, elliptiske blade og sm, rdviolette blomster, der springer ud i hjsommeren.

6. Hvid lirak

(Baseret p knoldet mjdurt filipendula vulgaris)

Hvid lirak vokser hist og her p bakkeskrnter og overdrev, og den blomstrer fra starten af forret og hen p sensommeren. Bladene er fjersnitdelte med fligede afsnit, og blomsterne er hvide (rdlige fr de springer ud) og sidder i en ttblomstret, endestillet top. Den bliver mellem 50 og 70 cm hj, og kendes specifikt p de knolde, der findes p rdderne. Det er disse knolde, der efter grundig rengring og kogning, bruges i alkymien.

7. Jomfrus hjerte

(Baseret p almindelig katost malva sylvestris)

Planten her vokser opret til en hjde varierende mellem 40 cm og 90 cm, og den findes gerne ved grder og vejkanter. Den har 5-7-lappede blade og blomstre i hjsommeren med store rdviolette blomster, hvorefter den brer en skiveformet spaltefrugt, der kan hstes i efterret. Frugten bruges gerne frisk, men ofte trres eller syltes den for holdbarhedens skyld.

8. Klatrende fenkare

(Baseret p tofret vikke vicia hirsuta)

Denne spinkle urt har 25-50 cm lange, klatrende stngler med slyngtrde for enden, og den findes ofte som ukrudtsplante p marker, samt p udyrkede bakker og langs vejkanter. Den har mangeparrede blade og brer i sommerperioden sm, bllighvide blomster.

9. Kongelilje

(Baseret p gul iris iris pseudacorus)

Denne lilje er en kraftig 60-120 cm hj sumpplante, der er ret almindelig ved bredden af damme, er og bkke. Den har lange svrdformede blade og store gule blomster, der blomstrer i sommerperioden.

10. Krydderlg

(Baseret p lgkarse alliaria periolata)

Krydderlg har fet sit navn grundet dens duft af lg, og til tider bruges den ogs i madlavningen i stedet for lg. Den vokser p muldbund i hegn og mellem krat, og den varierer i hjden fra 40 til 70 cm og forveksles til tider med brndenlden. Den har takkede, hjerteformede blade, og frst p sommeren brer den sm hvide blomster.

11. Liras kl

(Baseret p strandkl crambe maritima)

Alkymisten Lira var den frste til at benytte denne kllignende plante, der fr kun var blevet brugt som grntsag, til eliksirer. Denne kraftige, 30-60 cm hje plante vokser p stenede strandbredder og kendes p sine klagtige blade og hvide blomster, der springer ud i starten af sommeren. Hvor blomsterne spises inden de springer ud, er det stilken der bruges i alkymien. Den er bedst at hste om efterret.

12. Natteskrm

(Baseret p almindelig hyld sambucus nigra)

Natteskrm findes som buske eller sm trer ved grder, i skove og mellem krat. Den har uligefinnede blade og sm gullighvide blomster i flade skrme, der er at se midt p sommeren. Herefter brer den sortviolette br, der trres og pulveriseres til brug i alkymien. Blomsterne kan ogs benyttes til at lave velsmagende saft, hvilket nogle r giver en ringe brhst.

13. Pigget meran

(Baseret p grenet pindsvineknop sparganium erectum)

Denne sumpplante er almindelig p lavt vand ved sbredder, langs er og i grfter. Den bliver 30-90 cm hj, og verst forgrener stnglen sig. Midt p sommeren blomstrer den med kugleformede aks, hvor de enkelte blomster mangler bde bger- og kronblade. Frugten, der bruges i alkymien, er ndder med langt udtrukket torn, der gr frstanden pigget.

14. Skovstjerne

(Baseret p ramslg allium ursinum)

Denne 15- 45 cm hje lgplante er at finde hist og her p muldbund i skove. Den har 2 grundstillede, elliptiske blade og et trekantet skaft med en flad skrm af hvide, stjerneformede blomster. Den blomstrer i forsommeren og br frst graves op, nr den er afblomstret. P dette tidspunkt er der mest kraft i lget, som er den del, der bruges i alkymien.

15. Solurt

(Baseret p almindelig mlkebtte taraxacum vulgare)

Denne almene urt varierer i hjden fra 5 cm til 30 cm, og vokser p grsmarker og enge, i haver og langs veje. Sjldent ses den vokse i bne skove. Den har lange, takkede rodblade, hule stilke og store, gule blomster, der kan ses blomstre i forsommeren, nr varmen kommer. Solurt hstes ved forsigtigt at grave hele roden op, da det er den del, der bruges i alkymien. Roden rengres og koges fr brug.

16. Srose

(Baseret p gul kande nuphar lutea)

Srosen findes i ser, er og trvegrave, hvor den er rodfstet til dynget. Den har ovale, grnne flydeblade og gule blomster p 4-6 cm i tvrml, der blomstrer i hjsommeren. Under vandet modnes dens krukkeformede frugter, der hstes til alkymien.

* Grsvamp

(Baseret p gul grsvamp Saccharomyces cerevisiae)

Grsvampe findes overalt i naturen, men specielt i tilknytning til sde frugter,nektar, f. eks. p saftindholdende frugter og p planter hvor sukkeret i plantesaften er hjt. Ved lbrygning og vinfremstilling udnyttes ethanolen, og ved bagning udnyttes kuldioxiden til hving, mens alkoholen fordamper.

** Sbeurt

(Baseret p sbeurt - Saponaria officinalis)

Planten foretrkker lysbne eller let skyggedevoksestedermednringsrig og fugtig, men veldrnet, sandet eller grusetjord. Den er en 30-60 cm hjurt, og den blomstrer i sensommeren og frem til efterret, hvor den kan hstes ved at man graver den op ved rode. De enkelte blomster er hvide eller svagt lyserde kronblade. Rodnettetbestr af lange, underjordiskestnglerog et trvletrodsystem. Alle dele afplanten, men isrjordstnglen, er brugbar og er det som giver skummende effekt.

Nr.

Hsttid for Urt

Forr

Hjsommer

Sensommer

Efterr

1

Allinas Krone

X

2

Anasils Trompet

X

3

Blodbr

X

4

Drbeformet Rinkel

X

5

Fjeldkarek

X

6

Hvid Lirak

X

7

Jomfrus Hjerte

X

8

Klatrende Fenkare

X

X

X

9

Kongelilje

X

X

X

10

Krydderlg

X

X

X

11

Liras Kl

X

12

Natteskrm

X

X

13

Pigget Meran

X

14

Skovstjerne

X

15

Solurt

X

16

Srose

X

*

Grsvamp

X

**

Sbeurt

X

X

X = godt tidspunkt for hst

Side 4 af 5