of 36 /36
01 07 Danske Bioanalytikere 5. Januar 2007 Blodprøver på skoleskemaet Sunde madpakker – sundere børn? Goddag til dbios fem nye regionsformænd den sunde mad har smagt godt. Især kalkunfrikadellerne Khaldun al diwan 8. b.

01 - dbio · 15 ”Jeg har altid været fag, fag, fag. Vi skal bevare vores uddannelse og vores fag” Mette thomsen, regionsformand dbio-Midtjylland 18 webReq: En stille revolution

  • Author
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of 01 - dbio · 15 ”Jeg har altid været fag, fag, fag. Vi skal bevare vores uddannelse og vores...

  • 0107

    Da

    nske B

    ioa

    na

    lytikere 5

    . Jan

    ua

    r 20

    07

    Blodprøver på skoleskemaet

    Sunde madpakker – sundere børn?Goddag til dbios fem nye regionsformænd

    den sunde mad har smagt godt. Især kalkunfrikadellerneKhaldun al diwan 8. b.

    ””

  • dbio nr. 1

    5. januar 2007

    udgiver

    Danske Bioanalytikere

    Sankt Annæ Plads 30

    Postboks 74

    1003 København K.

    Tlf.: 4695 3535

    Fax: 4695 3500

    e-mail: [email protected]

    redaktionsudvalg Anne Lise

    Madsen, Kirstine Brøns, Eva

    Rechnagel, Kirsten Riisgaard

    Sørensen, Nina Mogensen, Iben

    Lenler-Eriksen, Jytte Kristen-

    sen (Ansv.)

    annoncer Pia Vinther

    Christensen, [email protected]

    tlf. 4695 3535 lokal 3513

    design, produktion og tryk

    Datagraf Auning AS

    oplag 6.800 udkommer hver

    måned

    forside Lars Aarø

    tilsluttet Dansk Fagpresse-

    forening og Fagpressens

    Medie Kontrol.

    hjemmeside www.dbio.dk

    Artikler i ”danske bioanaly-

    tikere“ dækker ikke nødven-

    digvis redaktionens/Danske

    Bioanalytikeres synspunkter.

    Eftertryk kun tilladt med

    kildeangivelse, dog ikke i er-

    hvervsmæssig sammenhæng.

    afleveringsfrister Sidste

    frist for aflevering af redak-

    tionelt stof og annoncer er

    klokken 12.00 på dagen for

    deadline. Denne frist kan ikke

    overskrides.

    næste numre

    Nr. 02 udkommer

    2. februar 2007,

    frist: 16. Januar 2007.

    Nr. 03 udkommer

    3. marts 2007,

    frist: 13. februar 2007.

    Nr. 04 udkommer

    4. april 2007,

    frist: 20. marts 2007.

    kolofon indhold 4 Er der effekt af sund skolemad? Vejle amt tester i pilotprojekt om et sundt måltid i skoletiden har en objektiv,

    målbar effekt på en række ernæringsparametre i blodet.

    5 blodprøver på skoleskemaet Bioanalytikere rykkede ud på fire skoler og tog blodprøver på de elever, der

    var med i projekt ”sund Mad i skolen”

    GoddaG reGioner. Farvel kredse.vi præsenterer: dbio’s Fem reGionsFormænd

    7 ”Solidaritet. hvor er det trist, at ingen længere tør bruge det ord”

    Birgitte scharff, regionsformand dbio-Hovedstaden

    9 ”Jeg går aldrig fra en forhandling, hvis der stadig ligger penge på bordet”

    inger søndergaard, regionsformand dbio-syddanmark

    11 ”Samarbejdet med lederne – ja, samarbejde på alle niveauer - er enormt vigtigt”

    anne sørensen, regionsformand dbio-sjælland

    13 ”det er dagligdagen på laboratoriet, der betyder mest for bioanalytikerne. de føler sig meget pressede i disse år”

    Britta Mølgaard, regionsformand dbio-nordjylland

    15 ”Jeg har altid været fag, fag, fag. Vi skal bevare vores uddannelse og vores fag”

    Mette thomsen, regionsformand dbio-Midtjylland

    18 webReq: En stille revolution Fra 1. august 2007 skal de praktiserende læger bestille alle laboratorieprøver

    elektronisk med Webreq

    20nye regler for efterløn 1. januar 2007 træder nye efterlønsregler i kraft

    21 Spørg dbios jurister læs i dette nummer om deltidsansattes merarbejde

    22 Fokus på bilister med stoffer i blodet ny lovgivning på vej, som vil give politiet bedre kort på hånden i jagten

    på trafikanter med illegale stoffer i blodet.

    25 Kort nyt 26 nyt fra hovedbestyrelsen 28 boganmeldelse 29lokalnyt og aktiviteter

    Da

    nske Bio

    an

    alytikere 0

    1/0

    7

  • halv uddannelse giver ikke flere hænder på laboratorierneAf Lotte gAArdbo, næstformAnd

    Der er ingen mening i at gøre det muligt for de studerende at ”hoppe af” bioanaly-tikeruddannelsen efter 2-2,5 år med en titel af ”laboratorieassistent”.

    Det er i alt fald den indirekte konklusion på en frisk rapport, som blev udsendt af en arbejdsgruppe under undervisningsministeriet for et par uger siden. arbejds-gruppen, som sundhedskartellet har deltaget i, har bl.a. set på mulighederne for at tiltrække og fastholde flere studerende på de beklageligvis frafaldsramte mellem-lange, videregående sundhedsuddannelser. og i rapportens anbefalinger er denne mulighed – som ellers lå i oplægget for arbejdsgruppens fokuspunkter – slet ikke taget med.

    Det er vi meget tilfredse med i dbio! Vi har ved flere lejligheder og bl.a. i kraft af den dbio-konsulent, der har deltaget i arbejdet, argumenteret imod, at man på denne måde sænker det faglige niveau (uddannelsesniveauet) på laboratori-erne. undersøgelser har i øvrigt vist, at frafaldet på uddannelsen sker i løbet af det første år, så heller ikke dér ligger der en indlysende grund til at forsøge at opsnappe frafaldet med udsigten til en tidligere eksamen. og summa summarum: Da laboratorieassistenterne rekrutteres fra den samme optagegruppe som de, der ender med at blive fuldt flyvefærdige bioanalytikere, så bliver der altså ikke flere hænder eller hoveder ude på de rekrutteringsklemte laboratorier ad dén vej. Det vil formentlig også blive svært at holde fast i generalist-tanken med bioanalytiker-uddannelsen. tværtimod vil de korte uddannelser kunne blive en specialemæssig blindgyde, der i alt fald ikke vil skabe fleksibilitet, hverken for den enkelte eller for sundhedssektoren.

    Vi mener selvsagt ikke, at det er løsningen på en desperat rekrutteringssitua-tion at skabe tvivl om bioanalytikeruddannelsens status og indhold. Det er prøvet før at lave korte, specialdesignede uddannelsesforløb, som hurtigt har vist sig at være forældede, for dårlige og - ikke mindst for de unge – et komplet spild af tid.

    Den holdning deles desværre ikke af alle; vi kan fornemme, at kræfter i såvel undervisningsvisningsministeriet og i nogle CVu’er, der jo udbyder sundhedsud-dannelserne, gerne ser denne mulighed etableret. og selvom den nyeste rapport altså ikke anbefaler denne vej, så er der angiveligt en aftagerundersøgelse på trapperne, som skal lodde stemningen hos lederne ude på laboratorierne. Med andre ord: idéen om ”en halv bioanalytiker” er ikke død. så vi bliver nok nødt til at gentage vores argumenter mange gange endnu. Det gør vi til gengæld gerne, hvis det kan sikre vores gode og hårdt tilkæmpede generalistuddannelse på bachelor-niveau.

    leder

    Da

    nske Bio

    an

    alytikere 0

    1/0

    7

  • er der effekt af

    skolemad?

    Madpakkedebatten raser. der er bred enighed om, at to taskevarme rugbrødsmadder og en slurk vand fra hanen eller en pizza-slice og en cola ikke er sund skolemad. Men hvem skal ændre det? Forældrene, skolerne eller det offentlige? Og hvem skal betale for det?

    Af Anette LAhn hAnsen, journAList

    Foto

    : Lar

    s A

    arø

    Familieminister lars Barfoed har opfor-dret alle skoler til få en madpolitik og tilbyde sund mad til skoleeleverne – på forældrenes regning. Forbrugerorga-nisationen Familie og samfund mener derimod, at de danske folkeskoler skal etablere en gratis madordning.

    i Vejle amt mener Forebyggelsesud-valget, at der skal objektiv dokumen-tation til, for at sund kost indvirker på elevernes ernæringstilstand, hvis kom-munerne i fremtiden skal betale for deres skolemad. amtets pilotprojekt ”sund mad i skolen” lægger i øjeblikket sidste hånd på en undersøgelse af, om et sundt måltid i skoletiden har en objektiv målbar effekt på en række ernæringsparametre i blodet. • i alt sagde144 elever fra 8. klasse

    ja til at deltage i projektet (og fik forældreaccept på det), og bagefter blev der trukket lod om, hvilke klas-ser der skulle have den sunde kost, og hvilke klasser der skulle være kontrolgruppe.

    • Det sunde måltid er sammensat, så det dækker 25 % af de 14-årige elevers daglige behov for protein, fedt, kulhydrater, vitaminer og mineraler og sikrer, at pigerne får

    præcis 2100 kilojoule og drengene 2900 kilojoule.

    • sund mad-gruppen har givet afkald på alle former for slik og sodavand i skoletiden, mens kontrolgruppen har spist, drukket og levet sit skoleliv som sædvanligt.

    • alle deltagere i projektet har fået taget blodprøver, før forsøget gik i gang og efter to måneder med sund kost eller som kontrolgruppe. De har også svaret på spørgeskemaer om kost, motion, solvaner og livsstil, og de er blevet vejet og målt, så man kunne beregne deres BMi.

    • Projektet er godkendt af Den Vi-denskabsetiske komite.

    Projektets blodprøver(og hvorfor de blev taget)1. runde: Glucose, Hb a1C (m.h.p. kalorieind-

    tag og blodsukkerstatus) Cholesterol, lDl, og HDl og triglyce-

    rid (m.h.p.på kalorieindtag og fedt-status)

    D-vitamin Calcium, Magnesium (pri-mært m.h.p. om knogler og muskler får mineraler nok at arbejde med. også for at se efter D-vitaminmangel)

    Hb, Ferritin, (primært m.h.p. jernmangel) B12 og Folinsyre (primært m.h.p. om

    eleverne får B-vitaminer nok fra bl.a. grønsager)

    albumin (et vigtigt transport-protein) Creatinin og Carbamid (m.h.p. nyre-

    funktion) tsH (stofskifteprøve) Desuden er der frosset blodprøver

    ned til f.eks. C-Peptid (Pro-insulin), iGF-1 (insulin Growth factor 1) og

    iGFB-3 (insulin Growth Factor Bin-ding Protein)

    arginin (en vigtig aminosyre) og lep-tin (et reguleringsstof for appetit og omsætning i kroppen)

    2. runde:alle prøverne fra 1. runde blev gentaget Desuden blev der på baggrund af

    analysesvarene fra første runde ta-get:

    Hæmatologisk status (m.h.p.fuld un-dersøgelse af blodbillede og blodpro-cent)

    PtH (hormonet har indflydelse på calcium- og fosforregulationen)

    Fosfor (indgår sammen med calcium i opbygning af knoglerne). ■

    sund

    Khaldun Al dawin fra 8. b lægger arm til sidste om-gang blodprøver. bioana-lytiker Yrsa eriksen fører kanylen.

    Da

    nske Bio

    an

    alytikere 0

    1/0

    7

  • ”Du må gerne sætte dig her,” siger bioanalytiker Bente terp til sarah stok-holm fra 8.b.

    sarah sætter sig og trækker det stri-bede ærme op. Der er ingen nervøsitet at spore, selvom der står otte tomme blod-tagningsglas på bordet. Hun har prøvet det før.

    De elever fra 8. klasse på Juelsminde skole, der er med i ”sund mad i skolen,” fik nemlig også taget blodprøver for to måneder siden – inden de begyndte at få serveret projektets sunde mad til frokost.

    siden har menuen for eksempel lydt på kyllingebryst med pita og salat, fiskefrikadeller med rugklapper eller la-sagne med breadstick og salat.

    Bente terp småsnakker med sarah og spørger til, hvordan det har været at være med i projektet.

    ”Det har været alle tiders. Jeg har ty-deligt kunnet mærke forskel. når jeg var ved at blive træt og uoplagt sidst på for-middagen, har jeg glædet mig til at skulle ned og spise, og bagefter har jeg været meget mere kvik og kunnet koncentrere mig bedre end ellers,” forklarer sarah.

    Med ryggen til sarah sidder en klasse-kammerat med en staseslange om armen. Her er det reservelæge Henriette roed nielsen fra klinisk Biokemisk afdeling, der fører kanylen. en meter skråt bagved sarah sidder khaldun al Diwan med en sommer-fugl i armen, mens bioanalytiker yrsa erik-sen fylder otte andre glas. Han synes, at det ser sjovt ud, når blodet løber ned i glasset. khaldun fortæller, at maden har været god. især kalkunfrikadellerne.

    ”og så har det været meget hyggeligt, fordi alle fra klassen har siddet sammen og spist maden. ellers plejer vi at være lidt over hele skolen i spisefrikvarteret,” siger han.

    Vil gerne beholde madensarah og khaldun er to af de 35 elever på Juelsminde skole, der skal have ta-get blodprøver i dag.

    Da prøvetagningen er overstået,

    hopper de en tur på vægten og bli-ver målt af projektleder karis Dalsjö fra Forebyggelsesafdelingen i Vejle amt. Bagefter forsvinder de ud i skolens hyggeområde for at svare på et spørgeskema. De skal blandt andet svare på, om de har kunnet lide den sunde mad, og om de har kunnet mærke nogle forandringer

    Af Anette LAhn hAnsen, journAList

    på skoleskemaetKlinisk biokemisk afdeling, Vejle Sygehus, rykkede ud på fire skoler og tog blodprøver på de elever, der var med i Vejle amts projekt Sund mad i skolen

    Blodprøver

    ›››

    Foto

    : Lar

    s A

    arø

    Ventetiden kan godt føles lang, når det er blodprøver, man venter på.

    skoleelev sarah stokholm håber, at pro-jektet giver positive resultater, så hun kan fortsætte med at få sund skolemad hver dag.

    Projektleder Karis dalsjö måler og vejer alle elever, så hun kan beregne deres bmi.

  • hos dem selv på grund af skolemaden. De to elever fortæller, at det var na-

    turligt for dem at melde sig som frivillige til Vejle amts projekt.

    ”Det gør ikke særligt ondt med blod-prøverne, og det er fint, at man vil un-dersøge, om den sunde kost hjælper”, siger khaldun.

    ”Jeg håber, at man kan vise, at det hjælper, for jeg kunne godt tænke mig, at vi altid kunne få mad på den måde”, forklarer sarah.

    Hvis hun skal være helt ærlig, tror hun ikke, at hun kan tage sig sammen til selv at lave en madpakke, nu hvor projektet er slut.

    ”Den er alligevel ikke frisk, når man skal have den, så nu, hvor forsøget er slut, får jeg nok kun, hvad vi kan købe i skolens kiosk, og der er ingen sund salat. Den savner jeg,” siger hun.

    brug for pædagogikBente terp kalder de næste tre elever ind, og de tager plads på de tre prøve-tagningsstole, så de sidder med ryggen til hinanden. Da de er gået, forklarer Bente terp, at eleverne er placeret så-dan med fuldt overlæg.

    ”Vi vil gerne undgå, at de hidser hinanden op til at være nervøse. Det var noget af det, vi lærte ved første blodprøverunde for to måneder siden. Vi lærte også, at vi ikke skal tage to slyngveninder ind samtidig. Der skal i det hele taget bruges nogle anderledes pæ-dagogiske redskaber her på skolen end på sygehuset, og det er meget koncen-trationskrævende,” fortæller hun.

    selvom eleverne har sagt ja til at være med i projektet, og selvom der vanker 300 kroner til klassekassen for hver elev, der gennemfører, har ikke alle 100 % mod på det, når det kommer til stykket,

    og så skal der snakkes lidt først. i dag er der da også et par elever, der

    takker nej til at få taget blodprøve. De brød sig ikke om det første gang og har ikke lyst til at gentage oplevelsen. Det bøjer bioanalytikerne sig for.

    ”Det skal de også. eleverne er frivil-lige forsøgspersoner, og de har lov til at springe fra på et hvilket som helt tids-punkt,” forklarer projektleder karis Dalsjö fra Forebyggelsessekretariatet, og yrsa eriksen nikker.

    ”Jeg synes, at det er flot, hvis elever-ne kommer herop og fortæller, at de har besluttet at sige nej denne gang. så taler vi med dem om det ubehag, de føler, så de ikke går herfra og føler det som et nederlag,” supplerer hun.

    alle kan mærke projekteti dag er det mandag, og i løbet af ugen skal bioanalytikerne tage blodprøver på tre skoler i Vejle.

    ”Det er sjovt for os at komme ud af laboratoriet, men projektet betyder ikke kun noget for os, der er her for at tage blodprøverne. Det breder sig som ringe i vandet til næsten alle på laboratoriet. Vi tager mange ekstra prøver, så de fleste bioanalytikere er involveret i projektprø-verne på den ene eller anden måde. 144 ekstra D-vitaminer eller Hba1C’er kan jo godt mærkes,” forklarer Bente terp. For-uden at tage blodprøver på eleverne står hun for at koordinere projektet internt på klinisk Biokemisk afdeling.

    yrsa eriksen synes også, at projektet er interessant af en anden grund.

    ”Behovet for sund skolemad er både på den politiske dagsorden og i medi-erne lige nu, og derfor er vi selvfølgelig spændte på, hvad resultaterne viser,” forklarer hun.

    Vigtigt at komme ud laboratoriechef ivan Brandslund, klinisk Biokemisk afdeling på Vejle sygehus, sidder med i projektgruppen for ”sund mad i skolen”, og han giver bioanaly-tikerne ret i, at det er vigtigt at være med, hvor det sker.

    ”Vi skal passe på ikke at sidde i vores klinisk biokemiske afdelinger og skue indad. Vi skal blive bedre til at kigge ud på samfundet og se, hvad der sker, og byde ind med vores ekspertise, når vi kan bidrage til at løse en opgave. i dette tilfælde ved vi, at mange børn spiser for meget, for fedt og med for højt suk-kerindhold. Derfor er det relevant at se på, om sund kost kan ændre på objektivt målbare blodparametre.”

    Han forklarer, at projektgruppen har valgt at fokusere på en række af de mest almindelige laboratorieundersøgelser frem for sofistikerede analyser, fordi der er tale om et pilotprojekt af en forholds-vis kort varighed med et begrænset antal elever og en begrænset økonomi. Der var også et krav om hurtige resultater, fordi Vejle amt lukker og slukker 1. januar 2007. Der vil dog være mulighed for at arbejde videre med de nedfrosne blod-prøver i det kommende år.

    ”Det interessante bliver, om vi kan dokumentere en ændring i blodværdierne på de mest almindelige blodparametre til det bedre. Det er jo ikke sikkert, når vi kun har været inde og ændre på et mål-tid om dagen. Måske skal der mere til,” understreger ivan Brandslund.

    De første resultater fra projekt ” Sund mad i skolen” foreligger sidst i december, dvs. efter at dette blad er gået i trykken. Men vi følger selvfølgelig op i et af de kommende numre. ■

    bente terp er koordinator for den praktiske afvikling af projektet internt på Klinisk biokemisk Afdeling, og der er mange glas at holde styr på.

    reservelæge henriette roed nielsen (tv) mærker glassene til den næste elev.

    Da

    nske Bio

    an

    alytikere 0

    1/0

    7

  • Farvel til:

    Martina JürsFrederiksborg amt

    Dinah sloth andersenribe amt

    Conni schmidtringkjøbing amt

    Jenny irene Heinrichsstorstrøms amt

    knud kristensensønderjyllands amt

    solveig Dein kjeldgaardVejle amt

    kirstine Brøns PetersenVestsjællands amt

    Bitten kaanbjerg ChristensenViborg amt

    inger Calmer nielsenÅrhus amt

    Vi siger hermed farvel og 1000 tak til ni kredsformænd, som virkede i de områder, der fulgte de gamle amtsgrænser. Heldig-vis vil mange af de erfarne dbio folk blive siddende i de nye regionsbestyrelser.

    - og velkommen til fem nyvalgte regionsformænd. Der er dog på ingen måde tale om ubeskrevne blade; alle, på nær én, kommer direkte med erfaring fra posten fra kredsfor-mand. og alle har kortere eller længere tid siddet i dbio´s hovedbestyrelse og har givet deres besyv med i organisationens debatter og beslutninger.På de næste ti sider portrætterer vi de fem formænd i billeder og ord.

    Goddag regioner. Farvel kredseden 1. januar var det skiftedag i danske bioanalytikere. Ja, i hele danmark. Strukturreformen er omsider en realitet, og dronningens rige er nu delt op i fem store regioner, som fortrinsvis vil være administrative myndigheder for sygehusene. i dbio besluttede de delegerede på kongres-sen i 2005, at organisationen skulle indrette sin egen interne struktur efter det forandrede dan-markskort.

    Da

    nske Bio

    an

    alytikere 0

    1/0

    7

  • Birgitte Scharff regionsformand dbio-HovedstadenAf heLLe broberg nieLsen, journAList

    Foto: Sine Fiig

  • Hun husker en helt særlig episode en-gang i begyndelsen af 1990’erne; de første udliciteringsrunder var i gang i sundhedssektoren, og på rigshospi-talet stod rengøringspersonalet og køkkenassistenterne for skud. De to personalegrupper havde i frustration nedlagt arbejdet, uden at det tilsynela-dende anfægtede andre faggrupper på den kæmpestore arbejdsplads end lige portørerne. De havde tidligt sluttet sig til arbejdsnedlæggelsen i solidaritet. en morgen gik Birgitte scharff, fungerende tillidsmand for bioanalytikerne, på et fagligt møde i kantinen på podiet og oplyste, at nu var hendes faggruppe også i sympatistrejke. Der rejste sig et brøl af begejstring i forsamlingen. selv-følgelig!

    ”Dengang var der noget mere gang i den. Jeg har nok stadig en lidt gam-meldags og aktivistisk tilgang til fag-politik. Vores største opgave er stadig at kæmpe for bedre løn og ordentlige arbejdsvilkår. og så betragter jeg ”so-lidaritet” som et plusord. Hvor er det trist, at ingen længere tør bruge det ord,” lyder det fra regionsformanden for dbio-Hovedstaden.

    Med en far, der var aktiv i Dansk ar-bejdsgiverforening, en opvækst i det pæne provinsborgerskab og med stu-diekort til universitetet igennem ikke mindre end fire år, var det nok de fær-reste hjemme i Århus, der forudså, at Birgitte scharff ville blive fuldtidspoli-tiker i fagbevægelsen. Man tror hende da også umiddelbart, når hun insisterer på, at alt i hendes liv har været præget af tilfældigheder. som datter af tilflyt-tede københavnere - først i esbjerg og siden i Århus - havde hun mere end travlt med at komme tilbage østpå, da hun som 18-årig havde fået sin ma-tematiske studentereksamen. Hendes fars direktørjob betød imidlertid, at der i 1970 ikke var statens uddannelses-støtte til hende, da hun skulle vælge studium. Men til københavn Ville hun. Derfor faldt valget på sociologi. Det var nemlig et studium, der kun blev udbudt i hovedstaden, og så kunne hendes forældre ikke rigtigt afslå at finansiere projektet.

    Det københavnske universitetsmiljø

    var i begyndelsen af 1970’erne ikke li-ge netop præget af den store effektivi-tet eller målrettethed. Birgitte scharff, der hurtigt skiftede fra sociologi til et-nografi, gik til de få ugentlige forelæs-ninger og tog da også nogle eksamener undervejs. Men det hele var nu mest for sjov, husker hun. Hun supplerede bidragene hjemmefra med feriejob, bl.a. på tuborg, hvor hun straks fik smag for det helt unikke faglige sammenhold.

    ”trods min fars eget udgangspunkt har han altid støttet mig i, at man ikke skal finde sig i hvad som helst. engang kom han kørende langvejs fra og hente-de mig, da jeg protesterede mod nogle helt urimelige forhold i et fritidsjob, jeg havde på det tidspunkt. og der har hel-ler aldrig hersket tvivl om, at jeg skulle være organiseret. Det var man bare,” siger den nu 55-årige scharff.

    andre karrieremuligheder blev af-søgt; hun indskrev sig på laborant-skolen, men kunne ikke få praktikplads som industrilaborant, fordi hun med sin studentereksamen blev betragtet som overkvalificeret. Jamen, hvorfor så ikke blive buschauffør?

    i knap et år omkring 1975 tumlede den spinkle, høje kvinde således rundt med en stor, uhåndterlig Ht-bus i ho-vedstadsområdet, mens hun tænkte på, hvad der nu skulle ske. Det blev endnu en tilfældighed, der afgjorde sagen.

    kæresten - både dengang og nu - var faldet over en annonce, hvor man søgte hospitalslaborantelever til klinisk kemisk afdeling på roskilde amtssygehus. ud-dannelse MeD løn, vel at mærke. ikke dårligt!

    ”Jeg er næppe den eneste, der har valgt uddannelse ud fra den omstæn-dighed. Jeg havde faktisk aldrig sat mine ben på et hospital før, og jeg havde ingen anelse om, hvad jobbet indebar på forhånd,” tilstår Birgitte scharff, der fik et noget atypisk elev-forløb. Dels startede hun sin uddannelse som 24-årig, noget ældre end hendes medstuderende. Dels fik hun forlænget sin elevtid, da det ældste af hendes to børn meldte sin ankomst lige inden den afsluttende eksamen i 1979.

    Første ansættelse blev på klinisk Fysiologisk afdeling på rigshospitalet

    i et vikariat, som snart førte til en fast stilling. knap fire år senere røg hun imidlertid ud på siFu-princippet – sidst ind, Først ud - da en gennemgribende fyringsrunde hærgede hele rigshospita-let. Muligheden for intern omplacering skaffede hende dog ind i varmen på klinisk Biokemisk afdeling, hvor hun har været ansat lige siden. om end med orlov siden januar 2006 efter valget til posten som regionsformand.

    allerede året efter, i 1985, var Bir-gitte scharff så integreret på sin nye arbejdsplads, at hun som en kort pa-rentes var tillidsrepræsentantsuppleant, inden hun rykkede frem som tillidsre-præsentant på den mere end 100 mand store afdeling.

    så hun har visse erfaringer med at varetage interesserne for en stor med-lemsskare. Men det bliver noget af en ny udfordring at skulle forene kultu-rerne i de tre tidligere kredse, der nu udgør dbio-Hovedstaden, medgiver hun.

    ”Vi har indimellem indtaget forskel-lige holdninger til flere sager på dbio’s kongresser. Derfor er det vigtigt, at vi hurtigt kommer til at føle os som en enhed. Det bliver simpelthen den vig-tigste opgave for mig i den kommende tid,” fastslår den nye regionsformand, der blev kredsformand for Hovedstaden i 1996 og har siddet i HB siden 1998.

    egentlig ville hun helst have bevaret en tilknytning til sin gamle arbejdsplads. Det giver dbio’s vedtægter imidlertid ikke mulighed for med bestemmelsen om, at regionsformændene nu skal være fuldtidsansatte. Birgitte scharff kan dog også godt se, at tiden såmænd hurtigt kan blive knap nok. Der skal jo også helst være overskud til at fast-holde de tætte bånd til den store fami-lie og få travet de dér gummistøvleture i naturen, som hun stresser gevaldig godt af med. som yngre dyrkede hun meget sport og var ”en rigtig heste-pige” til langt op i 20’erne. i dag er det mest havearbejdet, der sørger for såvel motion som meditative stunder.

    ”Men jeg er nu også blevet rigtig god til bare at sidde med benene oppe,” gri-ner hun. ■

    ”solidaritet. Hvor er det trist, at ingen længere tør bruge det ord”

    Da

    nske Bio

    an

    alytikere 0

    1/0

    7

  • Britta Mølgaard regionsformand dbio-nordjylland

    Af heLLe broberg nieLsen, journAList

    Foto: Lars Horn

    Da

    nske Bio

    an

    alytikere 0

    1/0

    7

    10

  • stress er ikke umiddelbart en tilstand, man vil forbinde med Britta Mølgaard. Hun synes at mestre den sunde mentale balanceakt, der muligvis kommer af at være rundet af bondeslægt og opvokset i Vestjylland. Hvis vi da ellers skal tage fordommene for pålydende. og gør vi det, så skader det nok heller ikke lige at nævne, at den mangeårige kredsfor-mand, der nu skifter titel til regionsditto, i knap to årtier har haft privatadresse med hønsehold i landsbyen Vodskov, 10 kilometer nord for metropolen aalborg.

    Men stress er et af de vilkår for bio-analytikerne, som Britta Mølgaard er meget optaget af for tiden. nyt isen-kram, en stadig stigende analysemæng-de og ikke mindst nye strukturer har forandret faget og arbejdsforholdene i så stakåndet et tempo, at det giver trivsels- og sågar direkte helbredspro-blemer for en del af hendes medlem-mer. og så oven i købet i en periode, hvor flere årgange af bioanalytikere er på vej på efterløn eller pension, og der desværre ikke står nok nye studerende parat til at fylde hullerne ud.

    ”rekruttering er simpelthen den største udfordring for vores fag i øjeblikket. Det er dagligdagen på laboratoriet, der be-tyder mest for bioanalytikerne. De føler sig meget pressede i disse år. om dag-ligdagen fungerer, er afgørende for, om man er glad for at gå på arbejde. Det betyder meget mere end fx lønnen. nu gav den sidste overenskomst da også lønnen et pænt skub opad. Men når der så også lige skal indføres et nyt edb-system på ens arbejdsplads med masser af overarbejde - og skidtet selvfølgelig går ned hele tiden - ja, så er det endnu en stress-faktor oven i alt det andet. Det er faktisk ret alvorligt, især på de klinisk-biokemiske afdelinger, og det er et problem, som vi må prioritere højt at gøre noget ved,” lyder det fra den 53-årige regionsformand, der selv blev færdiguddannet som klinisk-kemisk hospitalslaborant fra thisted sygehus i 1974. Hun nåede at arbejde halvan-det år i Horsens og to i norge, inden hun endnu en gang vendte hjem til den landsdel, som hun nu fortsat skal vare-tage for dbio efter strukturreformen.

    Det var som ansat på klinisk Biokemisk afdeling på aalborg sygehus, at Britta Mølgaard i 1988 lod sig stille op til valg til kredsbestyrelsen. Hun endte i den omgang med en beskeden suppleant-post. to år senere ”blev det alvor”, som hun siger, da hun blev opfordret til at blive det ene af kredsens to medlem-mer af Hovedbestyrelsen for lands-sammenslutningen af Hospitalslaboran-ter.

    ”Det var sørme svært! Jeg var vist MeGet stille i starten; jeg havde jo ikke haft en lang karriere i kredsbestyrelsen, så jeg måtte arbejde hårdt for at følge med de andre,” husker Britta Mølgaard, der efter nu 16 sammenhængende år i HB vist godt kan smykke sig med titlen ”veteran”.

    at sidde i HB ved selve beslutnin-gernes højbord kræver, at man også er i stand til at tage kredsformandshatten af og hive sig op over de lokale hensyn og se tingene i helikopterperspektiv, understreger hun. og så alligevel:

    ”Jeg synes nu også, at jeg indimellem repræsenterer nogle synspunkter i HB, som udspringer af, at jeg kommer så langt væk fra københavn. Der har væ-ret nogle tilfælde, hvor der har været stor forskel på standpunkterne fx hos dbio i Hovedstaden. og så den måde, vi ser på tingene heroppe i de mere tyndtbefolkede områder,” siger hun.

    selvom Britta Mølgaard kommer fra en familie, hvor man selvfølgelig var medlem af Venstre, er hun selv endt på den anden politiske fløj som medlem af sF’s regionbestyrelse i aalborg. Det var folkeafstemningen om medlemskab af eF, der tilbage i 1972 fik den tidligt po-litisk vakte hospitalslaborantelev til at vælge side. siden har hun fået en mere pragmatisk indstilling til det europæi-ske samarbejde – og såmænd også til flere af de andre positioner, man indtog dengang i 1970’ernes venstreorien-terede kredse. i fem år boede hun helt tidstypisk i kollektiv med sin daværende mand, der er far til enebarnet, 21-årige esben, som nu læser fysik på køben-havns universitet.

    ”Vi følte os jo meget drevet af en social indignation dengang. i dag er mit

    partipolitiske arbejde mere præget af, at jeg er kredsformand for dbio end omvendt. Jeg sidder ikke i dbio’s ho-vedbestyrelse og tænker på, hvad mon der er sF’s holdning til dette eller hint,” fastslår hun.

    trods sin loyalitetsfølelse over for ven-strefløjen er Britta Mølgaard dog åben for at få sit samfundssyn udfordret. Hun anbefaler for eksempel kraftigt alle at gå ind at se den aktuelle tyske film ”De andres liv” om overvågningssam-fundet i arbejder- og bonderepublikken Østtyskland. ligesom den ligeledes tyske film ”Goodbye lenin” for et par år siden også gav hende et gys af erken-delse af, hvordan politiske utopier kan brase sammen fra den ene dag til den anden. På samme måde har også roma-nen ”De vilde svaner” af Jung Chang om rædslerne under kulturrevolutionen i folkerepublikken kina gjort indtryk.

    ”Vi var vel ret naive dengang i 1970´erne. Vi havde ingen anelse om, hvordan forholdene faktisk var i de lan-de, vi sympatiserede med. Vores eneste undskyldning er uvidenhed og en stor fascination af de idealer, som disse sy-stemer skulle praktisere. idealerne var gode nok, men systemerne var ganske enkelt grusomme,” lyder analysen i dag.anno 2007 er hun dog stadig på udkig efter ”et politisk alternativ”, som hun kalder det.

    endnu er ikke alt faldet på plads med hensyn til sygehusstrukturen og spe-cialeplaceringen i det nordjyske. De endelige beslutninger tages i marts. De fleste bioanalytikere i nordjylland kan i det mindste forholde sig til en konstant: De skal ikke skifte dbio-formand. i modsætning til hendes fire regionsfor-mandskolleger kommer Britta Mølgaard nemlig ikke til at gabe over et meget større areal eller medlemsskare. region nordjylland er kun lidt større end det nu nedlagte nordjyllands amt, så de fleste af hendes medlemmer vil allerede kende deres regionsformand af både navn, gavn og gemyt. ■

    ”Det er dagligdagen på labora-toriet, der betyder mest for bio-analytikerne. De føler sig meget pressede i disse år”

    Da

    nske Bio

    an

    alytikere 0

    1/0

    7

    11

  • Inger Søndergaard

    regionsformand dbio-syddanmark

    Af heLLe broberg nieLsen, journAList

    Foto: Søren Skarby

    Da

    nske Bio

    an

    alytikere 0

    1/0

    7

    1�

  • ›››

    Hun tilstår blankt, at hun godt kan lide at være dér, hvor beslutningerne træf-fes. Hun har en mening om det meste og er ikke bleg for at fremsætte den med en fyndig formulering. og så for-står hun såvel at netværke som at ska-be resultater ved forhandlingsbordet.inger søndergaards meritter som po-litisk ”dyr” er velkendte i dbio og i det fynske fagpolitiske landskab. når hun fra 1. januar skal til at fungere som regionsformand for hele dbio-syddan-mark, vil hun finde ud af, om talenterne også omfatter evnen til at slå bro mel-lem Fyn og syd- og sønderjylland.

    ”Det helt særlige er jo, at der er vand imellem de kredse, som nu bliver region syddanmark. Vi bliver en meget stor region, og da vi fynboer udgør ca. halv-delen af medlemmerne, og jeg har væ-ret kredsformand på Fyn, er det vigtigt, at medlemmerne i de andre kredse ikke kommer til at føle, at de bliver tromlet,” siger inger søndergaard.

    inger søndergaard er lidt atypisk i for-samlingen af regionsformænd. Dels er hun ikke uddannet hospitalslaborant, men laborant, dels sidder hun i dbio’s hovedbestyrelse i sin første periode overhovedet. På Fyn har man valgt at sende andre fra kredsbestyrelsen til møderne i københavn og så lade kreds-formanden bruge krudtet på det lokale arbejde.

    ”Men organisationen har ændret sig, og så bliver jeg også nødt til det. Jeg har ikke tidligere savnet at være i HB, men jeg kan godt se, at det selvfølgelig giver en større indflydelse på beslut-ningerne at sidde der. Men jeg skal lige vænne mig til, at det også er et noget mere tungt system. Jeg opfatter mig selv som ”i lære” som HB-medlem,” si-ger den 63-årige regionsformand.

    Det var interessen for naturfag samt muligvis en far, der var frugtavler ved Moesgård ved Århus, der i sin tid spo-rede inger søndergaard ind på uddan-nelsen som industrilaborant. Jordbunds-analyser og skadedyrsbekæmpelse blev dog byttet ud med humanbiologi, da hun flyttede med sin kæreste til søn-derjylland i begyndelsen af 1960´erne. Han var hortonom og havde fået et

    halvt års projektansættelse på land-brugets Forsøgsstation i Højer. inger søndergaard ringede rundt til områdets virksomheder for at forhøre, om de manglede en med hendes kvalifikatio-ner. ”tag og ring ud på sygehuset,” lød rådet. og så havde hun lige pludselig et job på laboratoriet på tønder syge-hus. efter projektperioden flyttede det senere ægtepar videre til odense, hvor hun fandt det helt naturligt at fortsæt-te inden for sundhedsvæsenet.

    ”tilværelsen kan jo pludselig finde på at tage en helt anden drejning end den, man selv havde planlagt. Jeg fandt den form for laboratoriearbejde rigtigt spændende. Ja, det gjaldt faktisk hele livet på et sygehus,” siger inger søn-dergaard.

    efter bygningen af ”det nye højhus”, som det hed i lang tid, flyttede det gamle klinisk-kemiske laboratorium på odense sygehus til større faciliteter på dét, der nu hedder odense universi-tetshospital. Den større afdeling havde flere ansatte og dermed brug for flere tillidsrepræsentanter. inger søndergaard var ikke sen til at tage opgaven på sig; det er nu 35 år siden, lyder resultatet af hendes fingerregning. i nogenlunde samme tidsspænd har hun fået tre børn og foreløbig to børnebørn.

    ”Dengang var man først og frem-mest sine kollegers tillidsmand og min-dre fagforeningens repræsentant. laH var noget fjernt noget for de fleste. Men jeg dukkede da op, når der var åbne generalforsamlinger i laH – det var, før der blev valgt delegerede - og hvis generalforsamlingerne i øvrigt blev holdt lige i nærheden,” husker hun.

    næste naturlige skridt var at blive valgt som fællestillidsrepræsentant for hospitalslaboranterne på ouH. Den post placerede hende i centrale udvalg på mange niveauer, gav en bred kontakt-flade og var starten på opbygningen af det kæmpemæssige netværk, der har givet den fynske dbio-politiker et vist ry som super-lobbyist.

    ”Mange taler om, at jeg konstant går til receptioner. Men det handler også om at være til stede ved konferencer og i andre sammenhænge, hvor der dis-kuteres sundhedspolitik. Jeg forholder

    mig til tingene og ser ikke nogen idé i at holde min mening for mig selv. Faktisk kan jeg sommetider blive lidt forskræk-ket over, HVor meget vægt ens ord kan få i de sammenhænge. Men jeg indrømmer da gerne, at de personlige kontakter betyder noget,” siger hun.

    inger søndergaard mener selv, at hun er drevet af en elementær retfærdigheds-sans i sit fagforeningsarbejde. og en stædighed, der kombineret med flek-sibilitet da også har givet gevinst ved flere lejligheder.

    som da hun efter overenskomstfor-handlingerne i 1999 ikke kunne forlige sig med tanken om, at arbejdsgiverne ikke ville slippe den portion penge, der retmæssigt skulle udbetales til kredsens bioanalytikere ud fra princippet om ”af-smittende virkning” fra den nye grund-lønsindplacering. Hun blev ved og ved. og til sidst – efter et par år – kom den fulde mio. kr. endelig til udbetaling.

    ”alle andre havde opgivet på det tidspunkt. Men hvis man ikke kan komme ind ad fordøren, må man banke på bagdøren. eller forsøge lidt senere ad køkkenopgangen. Jeg har nok en lidt naiv forestilling om, at man kan komme igennem med alt, hvis man ellers har en god sag. og når det drejer sig om lønforhandlinger, så er jeg ikke den, der forlader forhandlingerne, hvis der stadig ligger penge på bordet,” lyder udmel-dingen fra regionsformanden, der tyde-ligvis stortrives med den del af hendes opgave som dbio’s lokale spydspids.

    Der er noget andet, som inger søn-dergaard har svært ved at lade ligge. sten. altså geologiske fragmenter fra forne tider, som tilsyneladende har en helt særlig tiltrækningskraft på hende.

    ”Hele vores hus er fyldt med sten; fx stribede sten fra Bornholm, Harzen og Balkan. eller sten i specielle former. Vi har dem stående fremme i glas, skåle og ude på trappestenen. andre går på golfbanen. Jeg kan bare ikke lade være med at bukke mig ned og samle sten op, når jeg er ude at trave,” siger hun.■

    ”Jeg går aldrig fra en forhandling, hvis der stadig ligger penge på bordet”

    Da

    nske Bio

    an

    alytikere 0

    1/0

    7

    1�

  • ››› Mette Thomsen regionsformand dbio-Midtjylland

    Af heLLe broberg nieLsen, journAList

    Foto: Lars Aarø

    Da

    nske Bio

    an

    alytikere 0

    1/0

    7

    1�

  • nej, det er for galt! nu må de altså fat-te, hvad det egentlig er, vi laver.Mette thomsen var godt knotten. Året var 1995, helt præcist ok-foråret, hvor landssammenslutningen af Ho-spitalslaboranter gik i strejke samtidig med sygeplejerskerne. og dermed helt forsvandt i mediebilledet af hvidkitlede sygehusansatte med plakater og paroler. laboranter? Hospitalslaboranter? Hvor-dan er det nu lige, det er med dem?

    For den netop tiltrådte regionsfor-mand for dbio-Midtjylland var det den-gang den erkendelse, der skulle til, for at hun sprang ud som fagpolitisk akti-vist. en happening, hvor hun optrådte med en opsigtsvækkende paryk, gav hende i lange tider betegnelsen som ”hende med det grønne hår.” siden hen har hun ihærdigt slået på, at synlighed er vigtig; omverdenen skal simpelthen vide, hvem bioanalytikerne er, og hvad de er værd. Mette thomsen var således en af drivkræfterne bag en tv-udsen-delse for Båndværkstedet – ”ej blot til blod” - som i 1996 udførligt dokumen-terede, hvilken rolle faggruppen spiller i forbindelse med diagnostik og behand-ling på landets sygehuse.

    ”Jeg har altid været fag, fag, fag. Vi skal bevare vores uddannelse og vores fag. Det kan godt ske, at vi i disse år med rekrutteringsproblemer har brug for, at nogle andre faggrupper tager over med hensyn til visse opgaver. Men vi skal passe på ikke at blive presset af social- og sundhedsassistenterne på den ene side og forskellige akademiske grupper på den anden. Den sans for præcision og forståelse for faglig udvikling, som kendetegner vores fag og uddannelse, skal vi forstå at markedsføre langt bedre. Det er vi slet ikke gode nok til, og det er i kraft af vores faglighed, at vi skal sikre os en bedre løn,” mener den 53-årige Mette thomsen.

    Mette thomsen havde allerede snu-set lidt til fagpolitik, da laH i hendes elevtid havde den første uddannelses-revision på dagsordenen. Men efter konflikten i 1995 blev det alvor, og året efter var hun medlem af Århus-kred-sens bestyrelse og blev også ét af kred-sens to medlemmer i Hovedbestyrelsen.

    Her mødte hun i øvrigt igen en af sine gamle kolleger fra kræftforskningsin-stituttet i Århus, anne lise Madsen, der netop var blevet formand for laH. De havde arbejdet sammen i begyndelsen af 1980’erne, da Mette thomsen med sin spritnye uddannelse i klinisk kemi fra thisted sygehus skiftede over og blev forskningslaborant; der var nemlig ikke fast job at få i thisted, et uddannelses-sted, som hun begejstret husker tilbage på som en progressiv arbejdsplads med en høj faglig politisk profil.

    i det hele taget er Mette thomsens liv og karriere forløbet ud af en alt andet end snorlige landevej. egentlig ville dyrlægedatteren, der blev født i kø-benhavn, udtrådte sine første røjsere på sjælland og tilbragte sine teenageår i skive, allerhelst have været travkusk. lidenskaben for heste hænger stadig ved, men drømmen blev indhentet af virkeligheden, og hun kom omsider i gang som hospitalslaborantelev – efter lige at have afprøvet muligheden som industrilaborantelev på en teknisk skole. Det blev imidlertid det humanbiologiske og patientkontakten, der trak, og hen-des uddannelse har siden ført hende ud i mange af fagets forskningsmæssige krinkelkroge.

    ”Jeg har haft et interval på 7-10 år for hvert nyt job og har derfor et enormt netværk rundt omkring på speciallaboratorierne her i Århus. Men jeg har på et tidspunkt overvejet, om jeg skulle fortsætte med at have et traditionelt fast job som bioanalytiker. i 1987, da jeg var arbejdsløs, fulgte jeg et iværksætterkursus på Jysk tek-nologisk institut. og såmænd også et i bioteknologi på Hospitalslaborantskolen. Jeg havde en idé om, at jeg måske i virkeligheden skulle have mig en hjem-mearbejdsplads på et økologisk kol-lektivlandbrug med hestehold,” siger Mette thomsen, der lige præcis bor på et sådant med såvel heste som køer, får og hønsehold. Den 26-årige datter, der er faguddannet landmand, er dog ryk-ket ud af ”menageriet”.

    Mette thomsen var i 1987 selv med til at undfange visionen om bofællesska-

    bet ”udgården” ved lading 17 kilometer vest for Århus. en flok af ligesindede købte en gård med 18 ha jord, og i 1992 kunne i alt 16 familier flytte ind i deres nybyggede boliger. i dag bor der 27 voksne og 25 børn på området, som drives som et fritidslandbrug, der giver kød og grøntsager nok til fællesspisning på alle hverdage. Boformen har dog så meget privatliv indbygget, at ”thom-sen”, som hun kaldes, kan tage mid-dagen med ind bag sin egen hoveddør, hvis hun undtagelsesvis skulle være i dét humør. til gengæld slipper hun ikke for at skulle stå tidligt op og tage sin faste morgenturnus i kostalden.

    sansen for det kollektive går igen i Mette thomsens forslag til, hvordan laboratorierne håndterer manglen på hænder og hoveder; laboratoriespecia-lerne bør samles fysisk under ét tag, så man bedre udnytter såvel faciliteter som udstyr og fx fælles prøvemod-tagelse. Den model vil også gøre det logisk, at bioanalytikere inden for alle specialer giver et nap med ved den arbejdskraftintensive opgave, det er at tage blodprøver. Blodprøvetagning er en af fagets kerneydelser, og dem skal vi være varsomme med at give fra os, hvis vi stadig skal håndhæve bioanalyti-kerfagets særlige status, pointerer hun.

    Mette thomsen er medlem af sF i Århus og sidder med i en ”baggrunds-gruppe” for sundhedsområdet. og der er jo unægtelig noget at se til i disse år, hvor regional sygehusstruktur og specialefordeling har sat sig på hele dagsordenen.

    Med det nye fuldtidsjob som regi-onsformand overvejer Mette thomsen da også at sætte sine akademiske am-bitioner lidt på hold. Hun skulle efter planen i gang med 2. semester på en master i ”etik og værdier i organisatio-nen”. Men realistisk set bliver der nok ikke tid til den slags fordybelse, når hun nu for alvor skal gøre en opsøgende indsats for at få dbio-Midtjylland til at fungere som en enhed.

    thomsen forsikrer, at hun er klar med både vinterdæk og vejkort. ■

    ”Jeg har altid været fag, fag, fag. Vi skal bevare vores uddannelse og vores fag”

    Da

    nske Bio

    an

    alytikere 0

    1/0

    7

    15

  • Anne Sørensen regionsformand dbio-sjællandAf heLLe broberg nieLsen, journAList

    Foto: Hanne Loop

    Da

    nske Bio

    an

    alytikere 0

    1/0

    7

    1�

  • Det var andre tider, dengang anne sørensen i 1974 sprang ind i et tre¬måneders vikariat for den ledende laborant på centrallaboratoriet på Fre-deriksberg Hospital. Hun selv var ud-dannet fra samme sted i 1971 og hav-de arbejdet på afdelingen inden for kli-nisk kemi lige siden. ledelsesfunktionen blev i 1976 til en fast stilling, hvor hun blev en ud af fem ledende laboranter.

    ”ledelse var ikke rigtig noget, man skulle kvalificere sig til dengang. Man blev som regel valgt, fordi man blev opfattet som fagligt dygtig. Heldigvis er der siden kommet rigtig meget fokus på lederuddannelse, også i dbio, som sidste år fik sin første ledelsespolitik. Det er sÅ vigtigt med gode ledere. Den gode leder er simpelthen forudsætningen for det gode arbejdsmiljø på laboratorier-ne,” siger den 56-årige regionsformand om en af sine store mærkesager.

    anne sørensen, der indtil 1. januar 2007 var kredsformand i dbio-ros-kilde amt, er født på Frederiksberg og opvokset i Hvidovre, men flyttede i 1973 til Haslev med sin mand. Jobbet på Frederiksberg Hospital indebar en daglig pendlen på 55 kilometer hver vej. Den situation blev uholdbar, da hun i 1978 fik sit andet barn og nu havde to små børn, der skulle afleveres i pas-ningsordninger tidligt om morgen. samt en ægtefælle, der også arbejdede i kø-benhavn. så selvom hun syntes, at det var udfordrende at være leder, fangede hendes blik alligevel en stillingsannonce for et deltidsjob på Haslev sygehus.

    ”Det var lidt af en omvæltning at gå fra at have været leder på fuld tid på et stort laboratorium til at være menig medarbejder på 20 timer på en arbejdsplads med i alt kun seks ansatte på et ganske lille sygehus. På den anden side gav det en helt særlig patientkon-takt; vi gik simpelthen selv ud på afde-lingerne og skrev analyseresultaterne ind i patienternes journaler,” husker hun.

    Det gik, som det altid går med små la-boratorier; efter flere års politisk rum-len blev det endelig nedlagt. Da havde anne sørensen allerede skiftet job til køge sygehus i 1981. og hun flyt-

    tede siden med til det nybyggede rask – roskilde amts sygehus køge - da det stod færdigt i 1989.

    Her var hun tillidsrepræsentantsup-pleant i flere år. Det var en ny rolle for den tidligere leder. Men egentlig ikke så meget anderledes, hvis målet er at få en arbejdsplads til at fungere, påpeger hun.

    ”Jeg synes, at samarbejdet med le-derne – ja, samarbejde på alle niveauer – er enormt vigtigt. også på amtsplan og med de andre faggrupper. i det hele taget er samarbejdet omkring vores arbejdspladser helt afgørende, og det er der heldigvis kommet en bedre for-ståelse for i dag. Jeg føler, at det har givet mig rigtigt meget at være en del af tillidsmandssystemet i så mange år,” siger anne sørensen, der siden overtog posten som tillidsrepræsentant efter sin forgænger, randi Hansen. en meget inspirerende og engageret person, der nød stor respekt, og som formåede at kæmpe kollegernes sag.

    ”og jeg var så heldig, at hun ofte brugte mig som sparringspartner,” siger anne sørensen om sin mentor.

    Den fagpolitiske vækkelse førte hende ind i kredsbestyrelsen, hvor hun som næstformand har været kredsens medlem af dbio’s hovedbestyrelse siden 1996. Da formanden fratrådte i 1999 midt i perioden, rykkede hun frem som formand. og i 2001 blev anne søren-sen så valgt direkte til posten.

    Familiens lille landsted ved Haslev var i 1980 blevet udskiftet med et noget større – sådan cirka 200 meter læn-gere ude af landevejen. Her var der bedre plads til hestehold. anne søren-sen, der har haft hest, siden hun var 20 år gammel, mødte såmænd sin mand, da hans hest måtte flytte hen til hendes opstaldningsgård efter en brand. P.t. har familien sørensen 16 avlsheste, som de dog ikke selv længere tilrider. Med to fuldtidsjob – og for hendes eget vedkommende en genstridig knæskade – er der hverken tid eller fysik til den slags nu om stunder.

    ”Vores datter har arvet interessen for heste, så det har gennem årene været et rigtigt familieforetagende. Det har fyldt – og fylder stadig - meget i

    vores liv. Det er simpelthen balsam for sjælen,” siger hun.

    Datteren på 28 år har i øvrigt bidra-get til familien med et barnebarn på tre år, mens sønnen på 31 stadig har den slags forpligtelser til gode.

    Da anne sørensen i sin tid gik på halv tid, var deltidsbeskæftigelse noget, der blev set på med bekymring fra fagbe-vægelsens side. kvinder skulle kunne være i stand til at forsørge sig selv, lød mantraet. i dag er der brug for et mere fleksibelt syn på arbejdslivets faser, og der skal være mulighed for at gå hen-holdsvis ned og op i arbejdstid, mener hun. På ”det rummelige arbejdsmarked” skal der være plads til medarbejdere, der ikke nødvendigvis falder ind i form-len for fuldtidsbeskæftigede. Fx pres-sede småbørnsforældre eller seniorer, der ikke kan klare det opskruede ar-bejdstempo på 37 timer om ugen.

    ”også her er det helt afgørende, at vi har et fornuftigt samarbejde med lederne. De skal kunne se på tingene med nye øjne. Det er jo ofte dét, der skal til for at skabe forandringer; det handler altså ikke altid om bare at få tilført flere ressourcer. Men lederne skal selvfølgelig også kunne sige fra, når det så faktisk handler om for få ressourcer. Det er også en lederopgave,” pointerer anne sørensen.

    situationen omkring fremtidens syge-husstruktur i region sjælland er stadig uafklaret på en række punkter. Det er dog blevet besluttet, at der fortsat skal være tre sygehuse. Det kan betyde, at regionen også fremover vil være opdelt i tre, mere eller mindre selvstændige, sygehusområder, vurderer den nyslåede regionsformand.

    ”Det kan måske komme til at blokere for det samarbejde hen over de gamle amtsgrænser, som strukturreformen ellers lægger op til. Politikerne har ikke rigtig været på banen med nogen klare visioner for, hvad der skal ske med specialeplanlægning og akutbered-skabet. og det er ærgerligt, at vi som medarbejdere ikke er blevet inddraget i processen i tilstrækkelig grad,” lyder hjertesukket fra anne sørensen. ■

    ”samarbejdet med lederne – ja, samarbejde på alle niveauer – er enormt vigtigt”

    Da

    nske Bio

    an

    alytikere 0

    1/0

    7

    1�

  • Med indførelse af Webreq bliver det mere enkelt at være såvel praktiserende læge som bioanalytiker.

    i øjeblikket har de praktiserende læger i tusindvis af fortrykte papir-rekvisitioner liggende i reoler og skuf-fer. Der findes mere end 80 forskellige rekvisitioner at vælge imellem, og det

    giver mange fejlmuligheder. For hvordan er det lige? er kolesterol et rødt eller et grønt glas? skal der barkode eller CPr-nummer på en huddims? kan en inr holde sig fra fredag til mandag? Hvor-dan er det sedlen til Chlamydia ser ud?

    Fejlmærkede glas og mangelfulde rekvisitioner er der mange af, og bio-

    analytikere og sekretærer på landets laboratorieafdelinger bruger meget tid hver dag på at ringe til lægerne for at udrede trådene.

    Én rekvisition og færre fejlDen 1. august 2007 skulle en lang ræk-ke af disse fejlkilder være en saga blot.

    Af Anette LAhn hAnsen, journAList

    WebReq: en stille revolution

    Mindre papir, hurtigere udpakning af prøver og bedre patientsikkerhed. Fra 1. august 2007 skal de praktiserende læger bestille alle laboratorieprøver elektronisk med webReq

    Patienten nancy Ann berggren er medComs fiktive testperson.

    fig.1: Antal rekvisitioner, der er sendt med Webreq i oktober måned 2006. grønne – amtet/la-boratoriet er med. gule – amtet kan, men er endnu ikke gået i gang. røde - amtet kan ikke mod-tage elektroniske rekvisitioner i dag. grå – specialet findes ikke i amtet. Kilde MedCom, nov 2006

    Da

    nske Bio

    an

    alytikere 0

    1/0

    7

    18

  • til den tid er der én og kun én rekvisi-tion: Den landsdækkende internetba-serede Webreq og den tilhørende prø-vetagningsblanket (PtB). rekvisitionen er ens, uanset om lægen eller klinik-personalet skal sende prøver til klinisk

    biokemi, mikrobiologi eller patologi. om klinisk immunologi når at komme med, og om der er brug for en særlig blanket med prøvetagerens signatur ved f.eks. blodtyper, er endnu ikke helt afklaret.

    når den praktiserende læge re-kvirerer en prøve eller undersøgelse i Webreq, overfører lægens edb-system patientens data til den elektroniske bestillingsformular. lægen vælger det laboratorium, prø-verne skal sendes til, og krydser undersø-gelserne af på labo-ratoriets liste. Først når alle de obligato-riske oplysninger er fyldt ud, kan lægen eller klinikpersonalet printe PtB’en ud.

    Blanketten indeholder stregkode-etiketter til de ønskede undersøgelser. lige klar til at sætte på glas eller andre præparater. Fordelen ved etiketterne er, at de er mærket med præcis de oplys-ninger, laboratoriet har brug for, og de indeholder også vigtige oplysninger til den, der tager prøven – f.eks. farven på prøverøret, eller at en analyse kun kan holde sig et døgn.

    Med Webreq kan lægen også be-stille den prøve, hr. Hansen skal have taget om en måned, mens han er på

    ferie i esbjerg, for når bestillingen lig-ger i systemet, kan bioanalytikeren i sy-gehusets ambulato-rium hente den frem. inden for en overskuelig fremtid vil den praktiserende læge eller hans personale også kunne hente en rekvisition frem, som sygehuset har lavet.

    Mindre papirDer er både tid og penge at spare med Webreq, for når lægen bestiller prøver via Webreq, sender systemet automa-tisk alle de nødvendige oplysninger til det valgte laboratorium. Derfor slipper bioanalytikerne eller sekretærerne på laboratorierne for det store og tidskræ-vende arbejde med at tjekke, at de til-sendte prøver passer med rekvisitionen. De skal heller ikke taste eller skanne ca. 4,2 mio. rekvisitioner fra praktiserende læger ind hvert år.

    Helt papirløst er Webreq kun på ganske få laboratorier i dag, f.eks. på de patologiske afdelinger i slagelse og

    på Bispebjerg. Foreløbig vil de fleste laboratorier gerne have PtB’en med ind sammen med prøverne, fordi de anven-der den til at aktivere lægens elektroni-ske bestilling i labsystemet.

    Overenskomst om webReqCa. 700 lægepraksis har allerede sagt farvel til blanketterne og goddag til Webreq. De resterende 1500 prak-sis har fået besked om, at de skal i gang med omlægningen nu. som led i den seneste overenskomst mellem de Praktiserende lægers organisation og

    amtsrådsforeningen skal de være klar til at bestille prøverne elektronisk se-nest 1. august 2007. til gengæld påtager de nye regioner sig alle udgifter i forbindelse med elektro-nisk rekvisition.

    speciallægerne er endnu ikke forpligtede til

    at skulle bruge elektronisk rekvisition, men skal derimod selv betale for den elektroniske bestilling, så det er kun et fåtal af dem, der har valgt Webreq i dag. Forventningen er dog, at de 1100 speciallæger vil vælge at komme med inden for de nærmeste år.

    Frem til 1. august bliver der travlhed blandt de ca. 110 kontaktpersoner, der arbejder med at få Webreq til at køre både ude hos de praktiserende læger og i laboratorieregi.

    et blik ned over listen viser, at over halvdelen er bioanalytikere, og det er disse bioanalytikere, laboratorium-kon-sulenter og datakonsulenter, der står for at lære personalet i almen praksis, hvordan de skal bruge Webreq, og for at hjælpe med at sætte de printere op, der skal køre PtB’en ud.

    ikke alle laboratorier når deten rundringning til en række af de labo-ratorier, som ikke kører Webreq i dag, viser, at det kan komme til at knibe for nogle af dem at være klar på skærings-datoen, men alle har lagt sig i selen for at komme i gang hurtigst muligt.

    inden for klinisk biokemi er nordjyl-lands amt og ringkjøbing amt ikke med endnu, fordi labka ii endnu ikke kan køre Webreq. Fyns amt kommer også først i gang med pilotprojekter i det nye år. når man har tøvet her, skyldes det, at amtets laboratorier står over for at skulle skifte til Flex-lab i forbindelse med ”indlemmelsen” i den nye region syd.

    inden for mikrobiologien mangler bl.a. nordjyllands amt, Hs og køben-havns amt. De kører alle med systemet aDBakt. systemet kan godt håndtere Webreq, men før de mikrobiologiske afdelinger kan implementere systemet, skal der laves en større omlægning af arbejdsgangene internt på afdelingerne fra papirrekvisitioner til papirløst. ■

    “det er nu, der skal laves en langsigtet strategi, så lægerne ikke tror, at de kan komme på Webreq den 31. juli 2007. det er vigtigt, at laboratorierne er udfarende og hjælper de prak-tiserende læger.”ib johAnsen, sousChef i medCom.

    det er ideelt, at vi kan lave dynamiske æn-dringer i Webreq. ændrer vi f.eks. et prø-vetagningsglas, kan vi rette det direkte i Webreq, og så kommer der en anden etiket ud i praksis med det samme. uffe LYstbæK, LAborAtoriumfAgLig KonsuLent og underViser På KLinisK bioKemisK AfdeLing, århus sYgehus. (57% Af Lægerne bruger Webreq).

    Webreq er en stille revolution med stor be-tydning for patientsikkerheden. Vi glæder os til at komme i gang, men vi skal først have afklaret, hvordan vi skal tilrettelægge ar-bejdet, når rekvisitionerne ikke længere kan følge prøverne rundt i laboratoriet. eLLY Kristensen, AfdeLingsbioAnALYtiKer KLinisK miKrobioLogisK AfdeLing, hVidoVre hosPitAL.

    med Webreq får vores fag et udstillingsvindue, hvor de praktiserende læger og speciallæger kan se hele vores analyserepertoire. Webreq ophæver det skel, der er mellem patologi, mikrobiologi og klinisk biokemi. mArgit rAsmussen, bioAnALYtiKer På KLinisK bioKemisK Afde-Ling, hoLbæK sYgehus og KonsuLent for medCom.

    Vi kan allerede mærke, at vi undgår en masse indtastningsarbejde og en lang række præanalytiske fejl, fordi 42 % af lægerne bruger Webreq. Anni Christensen, sYstemAdministrAtor På KbA sYdVestjYsK sYgehus, esbjerg.

    Da

    nske Bio

    an

    alytikere 0

    1/0

    7

    1�

  • Du kan få information om• Dagpenge• Efterløn• Feriedagpenge• Børnepasningsorlov• Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU)• Syge-/barselsdagpenge• Revalidering

    24 timer i døgnet på www.dsa-akasse.dk

    Hvis du bliver ledig ring straks til DSA’s jobformidling på 3315 1066

    DSASankt Annæ Plads 30Postboks 20801013 København K

    Telefon 3315 1066Fax 3314 6606Mail [email protected]

    Henvendelse- personlig eller telefonMandag-fredag kl. 09-14Torsdag kl. 09-16

    DanskeSundhedsorganisationersA-kasse

    [email protected]

    en udløber af regeringens velfærdsre-form fra i sommer er nye regler på efter-lønsområdet. De nye regler vedrører som udgangspunkt kun personer, der er født 1. januar 1959 eller senere. For personer, der er født tidligere, gælder de ’gamle’ regler om efterløn. Der er dog enkelte nye regler, der vedrører alle.

    nye betingelser for efterlønFor at få efterløn har man hidtil skullet være medlem af en a-kasse og betale efterlønsbidrag i 25 år inden for en 30-årig periode. De regler er nu ændret til et krav om 30 års medlemskab af en a-kasse med samtidig indbetaling af efterlønsbidrag. Det betyder, at man fremover skal begynde at betale efter-lønsbidrag som 30-årig.

    For personer født i perioden 1. januar 1959 til 31. december 1975 er der overgangsregler med lempeligere krav.

    Efterlønsalderen flyttesefterlønsalderen rykkes gradvist fra 60 til 62 år. eksempel: For personer født i perioden 1. januar 1959 til 30. juni 1959 bliver efterlønsalderen 60½ år, og for personer født 1. juli 1959 til 30.

    december 1959 bliver efterlønsalderen 61 år.

    en efterlønsalder på 62 år gælder først for personer, der er født senere end 1. juli 1960.

    Fortrydelsesordninget helt nyt tiltag er en fortrydelsesord-ning, der giver mulighed for at få efter-løn, selvom man tidligere har valgt den fra. kravet er, at man skal tilmelde sig fortrydelsesordningen senest 15 år før efterlønsalderen.

    Fortrydelsesordningen kan kun anven-des af personer, der er født 1. juli 1960 eller senere.

    Efterlønsbevisen ændring, der vedrører alle under 60 år, er, at man ikke længere skal søge om efterlønsbevis. i stedet modtager alle, der nærmer sig de 60 år og opfylder betingelserne for efterløn, et efterløns-bevis fra a-kassen, når de når efter-lønsalderen.

    nye regler for ledigeDet er ikke kun på efterlønsområdet, at

    velfærdsreformen har medført ændrin-ger. Der sker også mange ændringer for de ledige. Ændringerne bliver løbende indført over de næste par år.

    Her og nu er de mest relevante ændringer, • fra 1. januar 2007 skal alle ledige

    medlemmer af en a-kasse til en CV-samtale i a-kassen. samtalen skal munde ud i et godt og fyldestgø-rende CV, der lægges på jobnet.dk. samtalen skal holdes inden for den første måneds ledighed.

    • fra 1. marts 2007 skal ledige hver 3. måned til samtale med a-kas-sen om mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet – også kaldet en rådighedssamtale.

    samlet set fokuserer de nye regler for de ledige på en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

    På Dsa’s hjemmeside, www.dsa-akasse.dk findes en udførlig beskrivelse af alle de nye regler.

    Nye regler fo

    r efterløn1. januar 2007 træder nye efterlønsregler i kraft. Efterlønnen bevares som en 5-årig tilbagetræknings-mulighed, men efterlønsalderen flyttes gradvist fra 60 til 62 år, og som noget helt nyt er der indført en fortrydelsesordning.

    Da

    nske Bio

    an

    alytikere 0

    1/0

    7

    �0

  • Mange medlemmer og tillidsrepræsentanter ringer til dbio med spørgsmål om løn og arbejde. i hvert nummer af fagbladet bringer vi hyppigt stillede spørgsmål med svar fra konsulent på området Tine Fredsted.

    Jeg er deltidsansat på et sygehus og har en del arbejde ud over de 28 timer, jeg er ansat til. hvornår får jeg mere end ”time for time” for at arbejde ekstra?

    som deltidsansat på et sygehus får du mere end ”time for time”, hvis de ekstra timer, du arbejder, enten er overarbejde eller tilkald udenfor planlagt tjeneste. Hvis ikke, er det merarbejde, der hono-reres ”time for time”.

    Overarbejde er “arbejde ud over den daglige planlagte arbejdstid for fuld-tidsansatte”. Dvs. at deltidsansatte skal vurderes i forhold til de fuldtidsansatte.

    et eksempel: næsten alle på laborato-riet går hjem kl. 16, og der er derefter kun to bioanalytikere tilbage til at vare-tage aftenarbejdet. en deltidsansat, der har været på arbejde til kl. 16 - ligesom de fuldtidsansatte - bliver bedt om at blive til kl. 18 for at afslutte nogle ar-bejdsopgaver.

    Da arbejdet ligger ud over den daglige planlagte arbejdstid for fuld-tidsansatte, er det overarbejde for den deltidsansatte.

    overarbejde opgøres i påbegyndte halve timer og betales eller afspadseres med 50% tillæg til timelønnen/pr. time. Da overarbejdet ikke er varslet dagen før i arbejdstiden, som det skal, og da overarbejdet varer længere end 1 time, skal den deltidsansatte derudover have et tillæg på 26,56 kr. (31/3 2000 ni-veau - udbetales pr. gang).

    Tilkald udenfor planlagt tjeneste (herefter kaldet “tilkald”) er “tilkald, hvor den ansatte ikke har planlagt tje-

    neste, og som ikke er i umiddelbar for-længelse af planlagt tjeneste”.som udgangspunkt skal det aftales lokalt, hvordan tilkald honoreres. Hvis det ikke er sket, honoreres tilkald som overarbejde pr. påbegyndt halve time. For deltidsansatte regnes tilkald på planlagte fridøgn og søgnehelligdage for mindst 6 timer. Øvrige tilkald regnes for mindst 3 timer. For arbejde ud over 3 timer honoreres pr. påbegyndt time.

    et eksempel: en deltidsansat bliver ringet op om morgenen på sin arbejds-fri dag og kaldt på arbejde kl. 10-12 samme dag.

    Da den deltidsansatte ikke har fået at vide dagen før i arbejdstiden, at hun skal på arbejde på sin arbejdsfri dag, er arbejdet ikke merarbejde, men tilkald.

    Da en arbejdsfri dag ikke er et “plan-lagt fridøgn” eller en søgnehelligdag, skal de to timers arbejde regnes for mindst 3 timer.

    Den deltidsansatte får altså 3 timers overarbejde, der betales eller afspad-seres afhængigt af den lokale aftale om honorering af overarbejde.

    Merarbejde er deltidsansattes arbejde som ligger ud over det gennemsnitlige ugentlige timetal ifølge vedkommendes ansættelseskontrakt, og som ligger inden for 37 timer, og som i øvrigt ikke betragtes som overarbejde eller tilkald udenfor planlagt tjeneste.

    Deltidsansatte, der pålægges mer-arbejde, skal have det at vide i arbejds-

    tiden senest dagen før merarbejdet skal finde sted. Hvis varslet ikke bliver overholdt - og det ikke betyder, at ar-bejdet bliver til overarbejde eller tilkald udenfor planlagt tjeneste - skal den deltidsansatte have et tillæg pr. gang på 26,56 kr. (31/3 2000 niveau).

    et eksempel: næsten alle på laborato-riet går hjem kl. 15.30, og der er der-efter kun to bioanalytikere tilbage til at varetage aftenarbejdet. en deltidsansat, der har været på arbejde til kl. 14 bliver bedt om at blive til kl. 15.30 for at af-slutte nogle arbejdsopgaver.

    Den deltidsansatte skal ikke blive ud over den planlagte arbejdstid for fuld-tidsansatte - kl. 15.30 - derfor er ar-bejdet ikke overarbejde. Den deltidsan-satte skal til gengæld arbejde længere i direkte forlængelse af den planlagte tjeneste - derfor er arbejdet ikke tilkald udenfor planlagt tjeneste.

    arbejdet er derfor merarbejde.Varslet for merarbejde - i arbejds-

    tiden senest dagen før - er ikke over-holdt og den deltidsansatte skal derfor have et tillæg på 26,56 kr. (31/3 2000 niveau).

    Merarbejde betales med timeløn eller afspadseres 1:1, afhængigt af, hvad der er aftalt lokalt. Merarbejdet opgøres i påbegyndte halve timer.

    af tine Fredsted, viceforhandlingschef, tlf. 46 95 35 16

    Da

    nske Bio

    an

    alytikere 0

    1/0

    7

    �1

  • ifølge Færdselslovens § 54 må man ikke føre motorkøretøj, hvis man er påvirket, så man er ude af stand til at føre køre-tøjet på fuldt betryggende måde. Men det springende spørgsmål er, hvornår man egentlig er det?

    i Danmark findes der ud over for al-kohol ingen faste regler for, hvilke stof-fer man må have i blodet eller grænse-

    værdier for de enkelte stoffer. så derfor er der lang vej, fra politiet møder en påvirket bilist, til vedkommende even-tuelt bliver dømt.

    Det starter med betjentens subjek-tive skøn. Hvis han eller hun mener, at en bilist er påvirket, så det har påvirket køreevnen, vil han først bede bilisten om en alkotest. er testen negativ, og

    skønner betjenten stadig, at bilisten er påvirket af illegale stoffer eller medicin, kan han bede om en lægeundersøgelse. Mener lægen også, at bilisten er for på-virket til at køre, tages der tre blodprø-ver og en urinprøve fra til retskemisk undersøgelse, og er de positive, kan sagen komme for retten. Her afgør en dommer ud fra den samlede sagsfrem-

    Som bilist kan man blive bedt om at puste i et alkometer. det har politiet ret til, men politiet må ikke på samme måde teste bilister for, om de har indtaget illegale stoffer. Endnu da …

    Af Anette LAhn hAnsen, journAList

    Fokus på bilister med

    Foto: Scanpix

    Da

    nske Bio

    an

    alytikere 0

    1/0

    7

    ��

  • stilling, om bilisten var for påvirket til at køre eller ej.

    dyrt og langvarigtDen samlede procedure er altså langvarig, og den er også bekostelig, for det kan godt koste 15-20.000 kroner at få ud-ført analyserne.

    ”Problemet er, at man ikke har noget testudstyr, der kan anvendes i vejkanten som screeningsmetode, og når man ikke ved, hvilke stoffer bilisten evt. har taget, skal der foretages mere end én ana-lyse. Det er med andre ord meget mere kompliceret end at bede bilisten om en alkotest og på baggrund af alkometerpro-millen efterfølgende at få taget en blod-prøve,” forklarer seniorforsker inger Marie Bernhoft, Danmarks transportforskning.

    Hun forklarer også, at det hører til sjældenhederne, at bilister med en pro-mille på mere end 0,8 overhovedet får foretaget retskemiske undersøgelser for andre stoffer end alkohol.

    ”Her spiller det nemlig ind, at straffen kun i ganske særlige tilfælde er strengere for påvirkning af både stoffer og alkohol end for spirituskørsel.”

    lovændringer på vejDen nuværende procedure betyder, at det kun er ca. 200 danskere, der testes og dømmes for at køre påvirket af stoffer hvert år. til sammenligning er det tilsva-rende tal i sverige ca. 7500.

    Forskellen skyldes især, at svenskerne har indført en såkaldt 0-grænse, hvor bilister ikke må have illegale narkotiske stoffer i hverken blod- eller urinprø-ver. Har de det, og kører de, så er det strafbart. tilsvarende regler er indført i tyskland, norge, Belgien og i Finland, og

    måske bliver det også sådan herhjemme i fremtiden.

    Justitsministeriets ”udvalg for sankti-onsfastsættelse i sager om spiritus- og promillekørsel mv.” har lige lagt sidste hånd på et forslag til en revision af lovgiv-ningen på området. ifølge retspræsident niels Waage, der er formand for udvalget, forventes det, at betænkningen bliver of-fentliggjort omkring nytår.

    Han ønsker ikke at løfte sløret for ind-holdet, før justitsminister lene espersen har haft lejlighed til at se på det, men det må formodes, at udvalget har skelet til lovgivningen i de lande, vi normalt sam-menligner os med.

    Trafik og narko er en farlig cocktailrådet for større trafiksikkerhed har gen-nem længere tid slået til lyd for, at der skal indføres en 0-grænse i Danmark, og rådet har også efterlyst en effektiv test- og screeningsmetode, som kan anvendes af politiet, så man kan få overblik over problemets omfang. Der er ingen, der ved præcis, hvor mange bilister herhjemme der kører rundt med trafikfarlige stoffer i blodet, og hvor mange gange det er årsag til færdselsuheld (se fakta).

    ”Det er vigtigt, at folk bliver opmærk-somme på, at stoffer og trafik er en farlig blanding. Vores seneste undersøgelse har vist, at mange bilister ikke er klar over, hvor farligt det er. og at det er særlig farligt, hvis en person er under indfly-delse af flere stoffer. uheldsrisikoen kan være op til 30 gange forhøjet, hvis man blander to eller flere stoffer eller stoffer og alkohol. Det har en hollandsk undersø-gelse vist for nylig,” forklarer inger Marie Bernhoft. ■

    danmarks trans-portForskninGundersøgelser af spytprøver fra 900 tilfældigt standsede bilister i holstebro Politikreds i 2000: • 1,3 % af bilisterne var po-

    sitive for narkotiske stoffer (hash, amfetamin, kokain, opiater), 0,7 % var positive for nerve/-sovemedicin, dvs. trekantmærket medi-cin.

    • for halvdelen af de po-sitive bilister skønnedes påvirkningen at have haft indflydelse på deres køre-egenskaber.

    spørgeskemaundersøgelse blandt de standsede bilister: • 3 % af de adspurgte ind-

    rømmer, at de af og til kører, selvom de ved eller har mistanke om, at de er påvirket af narkotika.

    • 4 % indrømmer, at de kø-rer få timer efter at have indtaget både narkotika og alkohol.

    spritkørselhvert år dømmes 15-16.000 danskere for spirituskørsel. 9 ud af 10 er mænd.Alt over 0,5 promille regnes som spritkørsel og er straf-bart.

    rådet For traFik-sikkerhedsForsk-ninGudenlandske undersøgelser vi-ser, at medicin og narko bliver mere og mere synligt blandt uheldsimplicerede, der under-søges for stoffer. 9–25 % af dræbte førere var påvirkede af narkotika eller medicin

    danmarks trans-portForskninG immortAL-undersøgelsen er med interviews gået tæt på trafikanter, der har været ude for et færdselsuheld.

    333 trafikskadede førere blev testet for medicin, nar-kotika og alkohol, og mere end 10 % havde taget medicin eller narkotika i timerne in-den uheldet. i mange tilfælde sammen med alkohol.

    :andre stoffer end alkohol i blodet

    ›››

    Da

    nske Bio

    an

    alytikere 0

    1/0

    7

    ��

  • Politikerne og eksperter venter i øje-blikket på udspillet fra det såkaldte Waageudvalg til en lovændring, der forhåbentlig kan give politiet bedre kort på hånden i jagten på trafikanter, der kører med illegale stoffer i blodet. i ribe Politikreds har politiet siden 2003 haft held med at anvende § 73 i kørekorts-bekendtgørelsen til at få unge stofbru-gere frakendt kørekortet. Det er især unge, der bruger hash, speed, ecstasy og amfetamin, som politiet har haft i kikkerten.

    § 73 giver politiet bemyndigelse til at gribe ind, hvis de bliver opmærk-somme på forhold, der rejser tvivl om, hvorvidt en kørekortindehaver er uafhængig af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer.

    ”Vi har valgt at afprøve metoden af hensyn til trafiksikkerheden og af præ-ventive årsager. Vi håber nemlig også, at den vil få nogle af de unge til at tænke sig om, inden de kører,” under-streger politimester Mogens osborg.

    Skal bevise, at han er cleani praksis fungerer det sådan, at hver gang politiet i ribe Politikreds møder en person – oftest en ung mand – der har stoffer på sig, og han fortæller, at det er til eget brug, undersøger politiet, om han har kørekort. Har han det, be-der politiet ham bevise, at han ikke er afhængig af euforiserende stoffer og i

    stand til at føre motorkøretøj. Det skal han gøre ved at møde op til seks urin-prøver – som han selv skal betale.

    For at den unge mand ikke skal kunne planlægge sit stofforbrug efter prøvetidspunkterne, indkaldes han med en dags varsel, og er prøverne ikke ne-gative alle sammen, ryger kørekortet, og han får tidligst kortet igen, når han har været stoffri i et halvt år.

    ”Hvis han nægter at medvirke til prøverne, mister han også kortet, indtil han beviser, at han er stoffri. Vi syntes, at det var utilfredsstillende, at vi ikke kunne gribe ind over for de unge på stoffer, så vi har været lidt kreative i vores tankegang, men ikke mere krea-tive, end at vi har fået medhold i retten til fremgangsmåden” fortæller politime-ster Mogens osborg.

    rettens medhold har politiet, fordi der har været en ung mand, der mente, at hans positive prøver ikke var til-strækkeligt bevis på, at han var afhæn-gig af stoffer. Det mente retten imid-lertid, så han tabte sagen.

    indtil nu er to sager blevet afgjort, og heraf afleverede den ene sit køre-kort frivilligt, mens den anden altså fik fradømt kortet i retten. P.t. venter 8 yderligere sager på afgørelse.

    i næste nummer vil dbio se på, hvilke mulige testmetoder der findes, og om de virker. ■

    det siGer loven:Færdselsloven § 54 stk. 1 et motordrevet køretøj må ikke føres eller forsøges ført at nogen, som på grund af sygdom, svækkelse, overan-strengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignede årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han er ude af stand til at føre kø-retøjet på fuldt betryggende måde.

    kørekortsbekendt-Gørelsen § 73bliver politiet opmærksomt på forhold, der giver be-grundet tvivl om, hvorvidt kørekortindehaveren fortsat er i besiddelse af tilfredsstil-lende helbred eller fortsat er ædruelig eller uafhængig af euforiserende eller andre be-vidsthedspåvirkende stoffer, har den pågældende pligt til at medvirke ti:

    1) de lægeundersøgelser…

    stk 2. På grundlag af un-dersøgelserne eller køre-testen afgøres,

    2) om førerretten skal ind-drages enten af lægelige grunde eller på grund af kørekortindehaverens afhængighed af euforise-rende stoffer eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer …

    :

    en kattelem i loven

    ribe fandt

    Da

    nske Bio

    an

    alytikere 0

    1/0

    7

    ��

  • Da

    nske Bio

    an

    alytikere 0

    1/0

    7

    �5

    kort nyt

    Fremtidens sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser

    KAY CLAusen [email protected]

    i efteråret 2005 besluttede bl.a. undervisningsministeriet, kl, Danske regioner, sundhedsstyrelsen og sundhedskartellet, at der var behov for at se nærmere på de krav, der stilles til fremtidens sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.resultatet af dette arbejde blev offentliggjort den 13. december og rummer bl.a. følgende anbefalinger:• Professionsbacheloruddannelser: sundhedsprofessionernes faglige kernekompe-

    tencer bevares, og uddannelserne skal også i fremtiden være generalistuddan-nelser på højt niveau. uddannelserne skal være mere responsive over for de nye krav, som udviklingen i sundhedsvæsenet stiller.

    • Modulisering: uddannelserne modulopdeles i professionsrettede, fælles og valg-frie uddannelsesforløb. De kompetencer, der skal styrkes, er de kommunikative kompetencer, kompetencer i forhold til kvalitetsudvikling og produktivitetsmålin-ger, it-kompetencer og kompetencer til at begå sig internationalt.

    • Den kliniske uddannelse: Der skal bl.a. ske en løbende kvalitetssikring af de klini-ske uddannelsesforløb, og flerfagligheden skal indtænkes i både de teoretiske og kliniske dele af uddannelsen. Der skal også oprettes stillinger, hvor de teoretiske undervisere en del af arbejdstiden indgår i arbejde/udvik¬lingsprojekter i klinik-ken.

    • efter- og videreuddannelse: specialistkompetencer skal erhverves gennem di-plom-, special- og masteruddannelser. De studerende skal have mulighed for at tone deres uddannelse ved inddragelse af bl.a. videncentrenes særlige kompeten-cer.

    • nye uddannelser: rapporten understreger, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for egentlige nye autorisationsbelagte professionsuddannelser.

    i den kommende tid arbejdes der videre med implementeringen af anbefalingerne. Bioanalytikeruddannelsen har også indgået i arbejdsgruppen på det bio- og labora-torietekniske område. Denne arbejdsgruppe skulle bl.a. se på mulighederne for en kobling af bioanalytikeruddannelsen og laborantuddannelsen. konklusionen er er klart nej til dette. Det hedder således i forordet:

    “rapporten peger på, at en sammenkædning af den sundhedsfaglige bioanalyti-kerud-dannelse og laborant- og procesteknologuddannelsen ikke er hensigtsmæssig. Der er tale om uddannelser med forskellige profiler og med forskelligt fagligt fokus, der i høj grad afspejler det arbejdsmarked, der uddannes til. Bioanalytikernes ansæt-telsesområ-de er altovervejende i sundhedsvæsenet, og der er derfor en naturlig tilknytning til de sundhedsfaglige uddannelser og deres fokus på et patientforløb. laboranter og pro-cesteknologer fordeler sig over et mere differentieret arbejdsom-råde inden for det laboratorie- og procesindustrielle arbejdsmarked. Denne forskel i aftager-arbejdsmarked viser sig naturligt nok i uddannelsernes indhold, men afspejler sig også i uddannelsernes struktur og ikke mindst i praktikkens rolle og indplacering i uddannelserne.”

    konklusionen i rapporten er endvidere, at bioanalytikeruddannelsen allerede i dag overordnet matcher kravene til fremtidens sundhedsprofessionelle på det diagno-stiske område. Det anbefales dog at bioanalytikeruddannelsen sætter mere fokus på bl.a.:• kvalitetssikring og kvalitetsudvikling på det diagnostiske område • Molekylærmedicinske laboratorieanalyser • Diagnostikkens anvendelse inden for forebyggelse og ved behandling af kronikere • Helhedsforståelse i forhold til sundhedssektoren og diagnostikkens placering i de

    sammenhængende patientforløb • Databehandling og bioinformatik • Genetiske analysemetoder og problemløsning • kommunikative kompetencer • lean • sprog – engelskDe to rapporter kan downloades på www.dbio.dk på undervisernet

    Reglerne for dbio’s emblem For at erhverve sig og bære dbio’s emblem skal man være medlem af dbio og have en bioanalytikeruddannelse eller en uddannelsesautorisation som hospitalslaborant. Begge forudsætninger skal således være opfyldt.

    emblemet er medlemmets ejendom og skal ikke afleve-res til dbio igen. Hvis det går i stykker, kan man sende det til dbio’s sekretariat og få et nyt. Mister man sit emblem, koster det 60 kroner at få et nyt.

    Arbejdsskadekam-pagne på dbio.dkPå dbio.dk kan du finde ud-dybende information om dbio’s nye arbejdsskadekam-pagne, der blev lanceret på årskurset for repræsentanter. ud over en generel intro-duktion til kampagneforløbet og adgang til kampagnema-teriale kan du få gode råd til kampagnens første tema: arbejdsindstillinger.

    Materialet indeholder blandt andet vigtige værk-tøjer til brug i bekæmpelsen af arbejdsskader samt en række idéer, der retter sig specielt til arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanterne, så de kan agere som tovholdere på kampagnen ude på eget laboratorium. Deltag også i online-debatten og giv egne erfaringer videre.

    næste tema lanceres i starten af februar.

    læs mere på www.dbio.dk/arbejdsskadekampagne.

  • nyt fra hovedbestyrelsenmøde den 5. december @ ! !

    1 4 D C

    strukturreFormen

    Rapport fra de regio-nale arbejdsgrupper

    dbio-nordjylland ved britta Mølgaardintet nyt

    dbio-Midtjylland ved Mette Thomsenen midlertidig sundheds-plan er sendt i høring. Den endelige sundhedsplan for regionen forventes først med udgangen af 2007. regio-nens blodbanker er blevet lagt sammen.

    dbio-Syddanmark ved inger Søndergaardsammensmeltningen af amtskredsene skrider plan-mæssigt frem. ny Med-aftale skrives under den 4.1.2007.

    dbio-Sjælland vedanne Sørensenregionen er i gang med at ansætte ledende personale. Medarbejderne er ikke ind-draget i processen.Der er usikkerhed om Med-aftale. specialeplan dækker ikke transfusionsområdet og mikrobiologi.

    dbio-hovedstaden ved birgitte Scharffny Med-aftale er i høring. De midlertidige samarbejds-udvalg fortsætter til februar

    5 minutter i regionDe nuværende 15 kredse af-løses af fem nye dbio-regio-ner fra 1. januar 2007.

    Med dbios Projekt struk-

    turreform, har de regionale arbejdsgrupper haft til opga-ve at forsøge at påvirke og gennemføre dbios politikker i de nye regioners sundheds-væsen. arbejdsgruppernes primære opgave har været at sikre bioanalytikerne ind-flydelse på beslutningerne i regionen, og at få implemen-teret dbios mål og visioner. Projektet er nu afslut og skal evalueres.

    HB diskuterede desuden aflønning af ansatte i re-gionerne, og fastsatte løn-trin for de personer, som regionerne måtte vælge at ansætte. sekretærers løn lig-ger på to trin fra 230.000 til 250.000. konsulenter har også to trin på hhv. 300.000 og 350.000. Øvrige ansæt-telsesvilkår følger sundheds-kartellets overenskomst med amtsrådsforeningen.

    HB besluttede også, at de nye regioner får mulighed for at overføre et overskud på 5% af deres rådighedsbeløb fra et år til det næste.

    også arbejdsdeling og ko-ordinering af arbejdet i orga-nisationen var på HB-dags-ordenen, bl.a med et forslag til ny kommunikationsstruk-tur med kompetencemøder og regionsformandsmøder. emnet diskuteres igen på næste HB møde.

    Gaveregulativnår medlemmer af dbios udvalg, hovedbestyrelse og forretningsudvalg fratræder deres poster, bestemmer et gaveregulativ, hvor mange penge de får i afskedsgave. Beløbets størrelse afhænger

    af, hvor længe de pågælden-de har arbejdet for dbio.regulativet er blevet ændret, så det stemmer overens med de 3 årige kongresperioder i dbio.

    humanitær julehilseni stedet for at sende de traditionelle julekort til sam-arbejdspartnere, forretnings-forbindelser m.v. har dbios hovedbestyrelse besluttet at spare kort og porto og give en pengegave til et humani-tært formål. i år går dona-tionen på 10.000 kroner til organisationen ”læger uden grænser”.

    nyt medlem i arbejds-markedsudvalget solveig Dein kjeldgaard, der er HB-medlem og næstfor-mand i region syddanmark, er nyvalgt medlem af ar-bejdsmarkedsudvalget i dbio. solveig afløser HB-medlem knud kristensen, som ophø-rer i Hovedbestyrelsen, da han starter som faglig kon-sulent i Dansk sygeplejeråds lokalafdeling i sønderjylland.

    Årskursus 2007dbios arbejdsmiljø- og til-lidsrepræsentanter kan godt begynde at glæde sig til Års-kursus 2007. Det foregår på Fåborg Fjord den 27. – 29. november 2007. emnet? nej, det må i vente med at få at vide.

    OK-08i sundhedskartellets for-handlingsudvalg er forbere-delserne til overenskomst-forhandlingerne i 2008 gået

    i gang. som opfølgning på ok-05 afholder sundheds-kartellet og regionsforenin-gerne fem regionale konfe-rencer om sundhedskartel-lets lønmodel. konferencerne afholdes i januar/februar, for ledere, tillidsrepræsentanter, embedsmænd og politikere fra regionerne. dbios for-mand anne lise Madsen holder det indledende oplæg på to af de fem konferencer, nemlig i region syddanmark den 31.1.07 og i region nordjylland den 9.2.07.

    Den 11. april 2007 bliver der afholdt kick-off konfe-rence i odense for tillidsre-præsentanter fra alle orga-nisationer i sundhedskartel-let. sundhedskartellet udar-bejdes et fælles debatoplæg til dagen med kommentarer fra hver enkelt organisation.

    brev til dbios medlem-mer i Statensom tidligere beskrevet har Finansministeriet gentagne gange afvist at gå i reali-tetsforhandlinger med dbio om en overenskomst for dbios medlemmer ansat på de statslige arbejdspladser. sidste gang dbio indgik en overenskomst med staten var i 2002. så sent som i november 2006 afviste Fi-nansministeriet et forslag om en ny lønmodel lig sygehuse-nes for de statsansatte. dbios formand anne lise Madsen har derfor efter sidste mislykkede forsøg på forhandling sendt et brev til samtlige medlemmer i staten. i brevet vurderer for-manden, at det først vil