!""#$%&'()*+($,#--+"$ $ ./(-0+(-12(+($3456$78(9:$;<:"#-29:$ $ %!=.$$

$ $

$$$$$$$$

$%!=.$

./(-0+(-12(+($3456$>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>$

$!"#$"%%&'(%)"*+(,-&(./0",/1,.+(.%#1(23/

&/%"-4)&'.$+5&%2/*12'00"-%"/$

? 0#"$@A8*+$B2"*+-$2$+(2"*(2"@+"C$$

$!""#$%&'()*+($,#--+"$78(9:$;<:"#-29:$

$$$$$$$$$$

$$

$$

!""#$%&'()*+($,#--+"$ $ ./(-0+(-12(+($3456$78(9:$;<:"#-29:$ $ %!=.$

$ 3$

$$$

Indhold

Indledning …………………………………………. s 3 Formål og problemformulering …………………… s 3 Teori……………………………………………….. s 4 Afgrænsning ……………………………………….. s 4 Metode …………………………………………….. s 5 Fremgangsmåde …………………………………… s 6 Budget ……………………………………………… s 9 Perspektivering …………………………………….. s 9 Kontakter ………………………………………….. s 9 Litteraturliste ………………………………………. s 10 Bilag ……………………………………………….. s 12

$

$$$$$$$$$$$$$

!""#$%&'()*+($,#--+"$ $ ./(-0+(-12(+($3456$78(9:$;<:"#-29:$ $ %!=.$

$ 6$

$Indledning $Hvert år rammes ca. 150.000 danskere af en depression (URL 2). Lidelsen betegnes i dag af Ver-denssundhedsorganisationen WHO som verdens fjerde mest alvorlige sygdom, når man medregner tab af livskvalitet og leveår, til trods for de seneste års fremskridt inden for viden og behandling (URL 5). Det er et tab for samfundet, da en depression medfører fald i arbejdsproduktivitet samt sygefravær, men ikke mindst er det en lidelse, som rammer den enkelte og dennes venner og familie hårdt, idet den ramte ofte lider af eksempelvis nedsat energiniveau, uoverkommelighedsfølelser og - hvad vi måske hyppigst forbinder med depression - tristhed. Ofte udvikles der først en mild depres-sion, men hvis ikke dette behandles, kan lidelsen udvikle sig til en moderat eller i sidste ende svær depression, som kan kræve medicinsk behandling. For knap et år siden læste jeg romanen The Sense of an Ending af Julian Barnes, som handler om en midaldrende mand, der opdager, at den fortid, der eksisterer i hans hukommelse, ikke nødvendigvis er den, der virkelig fandt sted, og at hans minder har påvirket hele hans væremåde de seneste år af hans liv. Dette afledte hos mig den tanke, at vores tanker og livsopfattelse måske til en vis grad af-hænger af den måde, vi husker vores oplevelser på. En af de såkaldte sårbarhedsfaktorer, som kan udløse en depression, er en tendens til negativ op-fattelse af fortidige oplevelser, som forbindes med f.eks. problemer med selvtilliden. Netop her kommer tanken om forbindelsen mellem vores erindringer, tanker og livsopfattelse ind i billedet, og den personlige oplevelse af vores tidligere minder – den selvbiografiske hukommelse – er da også centrum for dette studie: Studiet søger at undersøge de selvbiografiske erindringers indflydelse på den depressionsramtes humør og livstilfredshed samt om et fokus på positive erindringer kan an-vendes til behandling af mild depression. Hvis projektet realiseres og viser sig at have en mildnende effekt på en depression, vil det kunne bidrage til terapeutisk behandling og forebyggelse af en udvik-ling til moderat eller endda svær depression - til gavn for både samfund, omgivelser og den depressi-onsramte. $$Formål og problemformulering Mit formål med undersøgelsen er at afdække, hvorvidt den selvbiografiske hukommelse kan anven-des til at fremdrage positive følelser og i bedste fald forbedre humør og forebygge yderligere depres-sionsudvikling hos den ramte. Dette kan udtrykkes ved følgende problemformulering: Kan bearbejdning af positive, selvbiografiske erindringer forbedre livskvaliteten og depressionsgraden for

mennesker med milde depressioner? $

!""#$%&'()*+($,#--+"$ $ ./(-0+(-12(+($3456$78(9:$;<:"#-29:$ $ %!=.$

$ D$

Teori Undersøgelsen tager udgangspunkt i tre teoretiske aspekter; depressionsgrad og måling af samme, selvbiografisk hukommelse og dens virkemåde ved depression samt positive erindringer og følelser. Der skelnes mellem tre grader af depression: Mild, moderat og svær, afhængigt af symptomerne (URL 9). Mild og moderate depressioner kan oftest behandles med psykoterapeutiske metoder, mens sværere depressioner også kræver medicinsk behandling (URL 6). Min undersøgelse inklude-rer derfor kun personer med minimale eller milde depressioner. Til at bestemme ansøgerens depres-sionsgrad anvendes The Beck Depression Inventory II (BDI-II) (Beck, 1996), som er et selvrapporterings-skema, der består af 21 emner med hver fire udsagn i en multiple choice-form og er tildelt stor vali-ditet. Skalaen måler graden og tilstedeværelsen af depressive symptomer, og deltagerne bedes vælge deres svar efter den mulighed, som bedst beskriver de sidste to uger1. Tidligere forskning i selvbiografisk hukommelse2 har vist, at individer med depression har svært ved at genkalde sig episodiske erindringer og i stedet fremkalder generaliserede erindringer3 (GE) (Williams J. M., 2000), som er kendetegnet ved at være overordnede beskrivelser af oplevelser, ek-sempelvis ”at gå i biografen”, frem detaljerede, specifikke minder, for eksempel ”min biograftur fredag med lillebror” (Watkins, 2001). Tendens til GE anses som problematisk, idet den i mange tilfælde er forbundet med nedsat evne for social problemløsning, håbløshedsoplevelse og problemer med at forestille sig fremtiden (Dritschel, 2011). Derfor vil jeg sidst i undersøgelsen stille spørgsmål, som skal evaluere om de erindringer, forsøgsdeltagerne skal bearbejde, antager direktiv funktion og altså får indflydelse på personens opførsel, attituder og beslutninger (Bluck, 2005). Undersøgelsen vil herudover fokusere på den effekt, forsøget vil have på deltagernes humør. Det kan antages, at positive følelser kan stimulere ens velvære, og at positive følelser kan anvendes i be-handlingen af psykologiske problemer, der er forbundet med negative følelser, eksempelvis ved de-pression og stressrelaterede problemer - eksempelvis har glæde vist sig at have en mildnende effekt på negative følelser (Lyubomirsky, 2006). Derfor vil dette forsøg forsøge at fremdrage og fokusere på positive følelser, idet det antages, at disse følelser vil have en positiv effekt på deltagerne. Deltagerne skal i forsøget referere og genfortælle en erindring (uden at analysere og evaluere); ifølge Lyubomir-sky (2006) vil gentagne, referende genkaldelser (genspilning) af et minde medføre en bevarelse af de dertilhørende følelser, og det at tænke og samtidig referere (uden at analysere) egne minder har stør-re følelsesmæssigt effekt end for eksempel at analysere mindet. Afgrænsning For at indkredse undersøgelsesfeltet har jeg foretaget følgende afgrænsninger: Den ønskede alders-gruppe for forsøgspersonerne indkredses til alderen ca. 18-35 år, da børns selvbiografiske hukom-

$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$!"#$%&'()*&+*,-./.+&"0%&"1234335"6"!75"'()+("+--+&"8'('8/-"9+:&+**'%(;"!<4!=5"-+."9+:&+**'%(;">?4>@5"8%9+&/."9+:&+**'%(;"A">=5"*BC&"9+:&+**'%("DEFG"<H""3$#+-BI'%)&/0'*J"K,J%88+-*+5$LB(+(".'-"/."K,*J+"%:-+B+-*+&"0&/"*'(":+&*%(-')+"0%&.'9"%)"0%&+*.'--+"*')"8,-')+"I+)'B+(K+49+&"'"0&+8.'9+(M"2+("*+-BI'%)&/0'*J+"K,J%88+-*+"K/&"I-M/M"'(90-N9+-*+":O"B%&+*"'9+(.'.+."%)"&+.('()+&"'"-'B+.M"DEFG"!H"7"L()5"!"#$%#&#$'()*#*+$,#-"

!""#$%&'()*+($,#--+"$ $ ./(-0+(-12(+($3456$78(9:$;<:"#-29:$ $ %!=.$

$ E$

melse fungerer anderledes end voksnes4, og derfor anses børn som en ustabil variabel i forsøget. Derudover beskæftiger mange andre studier om depression og/eller selvbiografisk hukommelse sig med aldersgruppen 18-35 år, og studiet vil derfor på dette parameter kunne sammenlignes med andre. Min anden afgrænsning gælder graden af forsøgsdeltagernes depression, idet jeg kun medtager person med en minimal eller mild depression (BDI-II ! 19). Moderat eller svær depression kan være svær at behandle udelukkende med kognitiv terapeutisk metode, idet depression også er en neurobi-ologisk ændring hos den ramte (URL 5). Med denne afgrænsning undgår jeg, at personer med en svær depression ikke vil være i stand til at udføre opgaven. Endelig har jeg foretaget en afgrænsning i de statusmålinger, som anvendes til bestemmelse af forsøgsdeltagernes udbytte af forsøgsproceduren. Da depression medfører tendens til generaliseret hukommelse, undersøges deltagernes evner for selvbiografisk hukommelse, og til evaluering af for-søgets effekt undersøges livskvalitet og humør. Man kunne også have inddraget evalueringer af tidli-gere positive/negative minder fra livet eller personlighedstests, men af hensyn til deltagernes beva-ring af motivation i forsøget har jeg valgt kun at benytte mig af fire evalueringsmålinger. Dermed mindskes risikoen for forhastede besvarelser med reduceret sandhedsværdi. Ligeledes indkredses studiets tidsudstrækning til ca. 1 uge for at fastholde deltagernes fokus på erindringerne. En ulempe herved kan være, at en eventuel effekt af min undersøgelsesmetode først indtræder efter en længere periode. Dette kunne evt. inddrages i efterfølgende studier. Metode Forsøget udformes som et effektstudie, hvor det undersøges, hvilken effekt undersøgelsen har på forsøgsdeltagerne. For at kunne påvise en given effekt og skabe overblik, foretager jeg præ- og post-statusmålinger på deltagerne, hvor der måles på livstilfredshed, humør og erindringsevne inden for selvbiografisk hukommelse vha. kvantitative analyser i form af spørgeskemaer. Spørgeskemaernes sandhedsværdi er dog afhængig af deltagernes evne til selvvurdering (Pillemer, 2012), men eftersom denne undersøgelse skal undersøge effekten af deltagernes egen humøropfattelse, kan metoden be-tragtes som relevant til formålet. For at tilføre statusmålingerne så stort validitet som muligt, anvender jeg fire allerede anerkendte tests (BDI-II, SWLS, PANAS og AMT – jf. fremgangsmåde). Dog inkluderer poststatusmålingen et kort spørgeskema vedrørende direktive funktioner, som jeg selv laver og derfor ikke har belæg for validiteten af. Spørgeskemaet er dog ikke af afgørende betydning for en forståelse af effekten på del-tagernes humør og livstilfredshed, da det måles på de andre parametre. Endelig vil jeg gøre brug af en kontrolgruppe, som testes for samme præ- og poststatusmålinger som forsøgsgruppen, for at kunne påvise, om forsøget har haft en effekt på forsøgsgruppen. $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$D$P((+"#$K/&-'()"F/*8,**+(Q"RK2Q"R%*.9%$Q"S+(.+&"%("P,.%I'%)&/:K'$/-"F+*+/&$KQ"P/&K,*"E('B+&*'.+.5"R+&*%(-')"J%&&+4*:%(9/($+""

!""#$%&'()*+($,#--+"$ $ ./(-0+(-12(+($3456$78(9:$;<:"#-29:$ $ %!=.$

$ F$

Undersøgelsen deles op i fem faser: 1) Udvælgelse af forsøgspersoner 2) Præstatusmåling på forsøgsgruppe og kontrolgruppe 3) Selve forsøgsprocessen 4) Poststatusmåling på forsøgsdeltagere og kontrolgruppe 5) Databehandling og analyse Fremgangsmåde $1) Udvælgelse af forsøgspersoner Jeg vil henvende mig til potentielle forsøgsdeltagere (ideelt set ca. 30-40 personer5) via opslag i psy-kologklinikker, lægehuse, lokalaviser og depressionsforeningen.dk. Som tidligere nævnt søges perso-ner i alderen 18-35 år. Deltagerne får at vide, at de deltager i et forsøg med henblik på at undersøge sammenhænge mellem positive erindringer og depression, men ikke at hypotesen er, at det vil for-bedre deres tilstand, da det muligvis ville kunne give deltagerne en forventning om at skulle give bestemte (positive) svar til slut i undersøgelsen. Forsøgsdeltagerne udvælges herefter på baggrund af The Beck Depression Inventory-II (BDI-II) (Beck, 1996) 6, og personer med en scoretildeling på 1-19 (minimal depression og mild depression) medtages i forsøget. Deltagerne udfylder skemaet alene og kan få lov til at udfylde det i hjemlige omgivelser, for dermed at undgå upræcise besvarelser som følge af forventningspres eller socialt pres. Herefter inddeles forsøgsdeltagerne i en kontrolgruppe og forsøgsgruppe, således at alder, køn og depressionsniveau er nogenlunde proportionelt fordelt mellem grupperne. 2) Præstatusmåling Inden selve undersøgelsesprocessen måles alle deltagere (forsøgsgruppe + kontrolgruppe) på følgen-de parametre: Erindringsevne inden for selvbiografisk hukommelse, livstilfredshed og humør. Der anvendes tre metoder, som udfyldes i enrum eller hjemme: a) SWLS - Satisfaction with Life Scale7: Deltagerne besvarer i hvor høj grad, de er enige i fem på-stande om deres livstilfredshed, hvilket ofte er bestemt af f.eks. sociale forhold, arbejdssituation, selv-tilfredshed og mål i livet (URL 7). Livstilfredsheden udledes på baggrund af dette. (Diener, 1985) b) PANAS - The Positive and Negative Affect Schedule (Watson, 1988)8: Spørgeskemaet har til formål at skabe belæg for en vurdering af forsøgsdeltagerens humør og skelner mellem positiv og

$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$T"2+..+"/0KC()+&"(/.,&-')B'*"/0"/(./--+."/0"K+(B+(9+-*+&"0&/":%.+(.'+--+"9+-./)+&+M$U"#+"I'-/)"!5"123433"G$#+"I'-/)">5"#VG#"@"#+"I'-/)"75"RPWP#"

!""#$%&'()*+($,#--+"$ $ ./(-0+(-12(+($3456$78(9:$;<:"#-29:$ $ %!=.$

$ G$

negativ affekt. Deltagerne besvarer 20 spørgsmål med en skala på 1-5. I dette forsøg anmodes for-søgsdeltagerne om at besvare spørgeskemaet ud fra de foregående 2 uger.9 c) AMT – Autobiographical Memory Test: Ved testning af forsøgspersonernes selvbiografiske hu-kommelse præsenteres deltagerne for 5 positive, 5 negative og 5 neutrale stikord10 (udvalgt efter kri-teriet, at de skal være alment genkendelige), som de bedes knytte et personligt minde til. Minderne inddeles herefter i specifikke (foregik på mindre end én dag), udvidet specifikke (f.eks. en weekend-tur) eller kategoriske (en opsummering af gentagne oplevelser) (Watkins, 2001).11 3) Forsøgsproces KONTROLGRUPPE Kontrolpersonerne bedes i denne fase udføre en neutral opgave, som de ikke forventes at få det hverken værre eller bedre af. Gruppen sættes derfor til at nedskrive ord med et tilfældigt bogstav, f.eks. k, når forsøgsgruppen udfører skrivesessionerne i forsøget (se nedenstående). FORSØGSGRUPPE DAG 1 Jeg vil bede forsøgspersonerne nedskrive 3 positive erindringer i en logbog, hvoraf mindst én skal handle om en succesoplevelse, da en sårbarhedsfaktor ved depression er manglende selvtillid eller negative oplevelser (URL 3), hvilket gør et delvist fokus på personlig succes relevant for undersøgel-sen. Deltagerne skal dog ikke føle sig pressede til at finde minder med prædefinerede temaer (succes) – derfor blot kriteriet om mindst én succeserindring. Forsøgsdeltagerne får herefter 10 minutter pr. erindring til at nedskrive alt, hvad de kan, om erin-dringen. Deltagerne bede om ikke at analysere, men blot referere og gengive erindringen. Dette antager jeg bliver understøttet af skriveprocessen, idet deltagerne ved at skrive kan fokusere på gen-givelsen i stedet for at lade tankerne vandre. Hvis en deltager ikke er i stand til at skrive, indtales beskrivelsen på bånd. Det skal i så fald i analyseprocessen vurderes, om disses resultater afviger sig-nifikant fra resten, idet de gennemfører forsøget på et andet præmis. Til at hjælpe forsøgsdeltagerne

$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$="L("9+:&+**'%("/(*+*"*%8"BC&+(9+".'-*.+9+BC&+(9+Q"KB'*"9+:&+**'B+"*N8:.%8+&"K/&"BC&+."0%&+J%88+(9+"'".%",)+&"DEFG">H""54$#+"I'-/)"<5"R%*'.'B+Q"(+)/.'B+"%)"(+,.&/-+"%&9".'-"PXY$!!"2+((+"'(99+-'()"I-'B+&"0%&+./)+."/0"+("+J*.+&(":+&*%(Q"*%8"'JJ+"K/&"J+(9*J/I".'-"%:9+-'()+("/0"J%(.&%-)&,::+"%)"0%&*Z)*)&,::+Q"*O-+9+*"/."'(99+-'()+("'JJ+"*J+&":O"I/))&,(9"/0",I+B'9*.+"0%&B+(.('()+&"%8"0%&9+-'()*&+*,-./.+.M"X+4.%9+("8+9./)+*Q"+0.+&*%8"K+-+"0%&*Z)+."+&"I/*+&+.":O"*+-BI'%)&/0'*J"K,J%88+-*+M"[B'*"9+."*O-+9+*"B'*+&"*')Q"/."9+-./4)+&+Q"*%8"+&"I+9&+".'-"/."0&+8J/-9+"*:+$'0'JJ+"+&'(9&'()+&"+(9"/(9&+Q"0O&"*.Z&&+":%*'.'B.",9IN..+"/0"0%&*Z)+.Q"B'-"8/("0&+8%B+&"J,((+".+*.+"9+:&+**'%(*&/8.+"8+9"PXY48+.%9+("0%&"/.",(9+&*Z)+Q"%8"9+"'".+&/:+,.'*J"I+K/(9-'()"+B.M"B'--+"J,((+"0O",9IN..+"/0"9+((+"8+.%9+"\"8+98'(9&+"/(9&+",J+(9.+"0/J.%&+&"*:'--+&"'(9Q"KB'-J+."J/("+0.+&0%&*J+*"'"0&+8.'9')+",(9+&*Z)+-*+&M"

!""#$%&'()*+($,#--+"$ $ ./(-0+(-12(+($3456$78(9:$;<:"#-29:$ $ %!=.$

$ H$

udleverer jeg inspirationsspørgsmål12 for at fremdrage detaljer om mindet, idet forskning har vist, at et minde vil fremstå stærkere, hvis den erindrende person kan tilknytte konkrete detaljer om situati-onen (Møller, 2004)

DAG 2 + 3 Forsøgsdeltageren bedes i sine tanker forestille sig forløbet i erindringen (fremover betegnet som ’genspille’) i 15 min pr dag13 - dog stadig uden at evaluere og analysere begivenheden. Deltagerne bedes koncentrere sig om positive tanker og følelser, som kunne opstå i genspilningen, samt i logbo-gen at notere den følelsesmæssige valens af hvert minde på en skala fra 1 til 5 (1 = meget negativ, 5 = meget positiv). Dermed vil jeg i min analyse kunne vurdere, om erindringerne har haft nogen indflydelse på deltagerens følelser og kunne påpege en evt. udvikling på en bestemt dag. DAG 4 Gentagelse af skrivesession med samme erindringer (jf. DAG 1) DAG 5+6 Gentagelse af genspilning og vurdering af følelsesmæssig valens (jf. DAG 2+3) DAG 7 Deltagerne bedes i logbogen at anføre, hvor lang tid de reelt brugte af de 15 minutter (DAG 2,3,5,6) på at genspille erindringen. Dermed vil jeg kunne bedømme, om eventuelle afvigelser i resultater kan skyldes forskellige tidsforbrug på opgaven (med opmærksomhed på, at denne tidsbedømmelse er et gæt og derfor angiver et overordnet billede). 4) Poststatusmåling Jeg vil udføre en poststatusmåling på forsøgsgruppe og kontrolgruppe 2 uger efter forsøgssproces-sens afslutning for at lade præstatusmålingerne og arbejdsopgaverne lidt på afstand for deltagerne. Her foretager jeg samme målinger som i præstatusmålingen for at klarlægge en eventuel effekt af forsøgsprocessen. Udover de fire førnævnte metoder (BDI-II, SWLS, PANAS og AMT) bedes delta-gerne nedskrive, om de, udover i forsøgssessionerne, har anvendt, tænkt over eller på anden måde inddraget de inducerede minder i deres hverdag. Dette er for at undersøge, om erindringerne (især succesmindet) er blevet direktive under i processen.14 Deltagerne får desuden en konkret beskrivelse af formålet med forsøget og bedes godkende og skrive under på, at deres resultater må anvendes. 5) Databehandling og analyse af statusmålinger og erindringernes følelsesmæssige valens Hertil skal jeg eventuelt bruge hjælp til beregning og bedømmelse af statistiske beregninger, hvilket jeg regner med at kunne få fra en forsker eller en studerende. Min hypotese er, at forsøget vil vise sig at have en positiv effekt på deltagernes humør og depressionsgrad (modsat kontrolgruppen), men

$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$!>"#+"I'-/)"T5"3(*:'&+&+(9+"*:Z&)*8O-"56$39]"-O(."0&/"GN,I%8'&*JNQ">??U$5D$#+"I'-/)"U5"E9J/*.".'-"*:Z&)*8O-".'-"8O-'()"/0"9'&+J.'B"0,(J.'%($

!""#$%&'()*+($,#--+"$ $ ./(-0+(-12(+($3456$78(9:$;<:"#-29:$ $ %!=.$

$ I$

der er den risiko, at forsøget har den modsatte effekt, og de depressionsramte blot bliver mere ulyk-kelige, eventuelt pga. kontrasten mellem tidligere positive følelsestilstande og den nuværende depres-sion. Budget og tidsramme

Undersøgelsen ville skulle foretages efter min gymnasietid og antages at tage ca. 4 måneder (3 må-neder til at finde forsøgsdeltagere, ca. 1 måned til forsøgsproces og databehandling). Perspektivering og etiske overvejelser Som allerede nævnt vil en gennemførelse af dette projekt kunne bidrage med metoder til behandling af milde depressioner, hvis forsøget viser sig at have en positiv effekt på deltagernes depressionstil-stand. Dog vil det i så fald være interessant at udvide statusmålingsparametrene (som nævnt i af-grænsningen) samt undersøge, hvordan metoden kan forbedres: Hvilke erindringer har størst effekt? Varierer effektiver minder fra person til person alt efter personens livsværdier, livshistorie, m.m.? Hvor længe skal behandlingen foregå for at få det optimale resultat? Denne undersøgelse ville i så fald fungere som åbningsportal til yderligere udvikling af en ny behandlingsmetode. Hvis metoden viser sig at have den ønskede positive effekt, skal kontrolgruppen af etiske årsager og som tak tilbydes samme behandling. Samtidig må man have den etiske overvejelse in mente, at der er risiko for, at forsøget giver det modsatte resultat og forstærker den depressionsramtes symp-tomer. Det er derfor en overvejelse værd, i hvor høj grad man tør løbe en risiko med folks sygdoms-tilstand. Kontakter Tak til min forskerkontakt Anne Scharling Rasmussen, PhD, Postdoc, Psykologisk Institut – Con Amore, Aarhus Universitet, for vejledning, kommentarer og engagement i projektet. Også tak til Lone Holm, talentkoordinater på Nærum Gymnasium, for gode råd og inspiration, samt til Camilla Schrøder, Cand. Psyc. Aut., Psykologisk praksis Camilla Schrøder, for sparring og kildeanvisninger.

Udgiftspost Beløb Transport (forsøgsdeltagere) til København 10.000 kr. Logbøger, skriveredskaber 2000 kr. Diktafoner 1500 kr. Hjælp til statistiske beregninger 2000 kr. Uforudsete udgifter 1000 kr. I alt 16.500 kr.

!""#$%&'()*+($,#--+"$ $ ./(-0+(-12(+($3456$78(9:$;<:"#-29:$ $ %!=.$

$ 54$

Litteraturliste Bøger og artikler Barnes, Julian: The Sense of an Ending. Jonathan Cape, 2011 Beck, A. T., Steer, R. A., & Brown, G. K. (1996): Manual for the Beck Depression Inventory-II.

San Antonio, TX: Psychological Corporation

Bluck, S., Alea, N., Habermas, T., Rubin, D.C. (2005): A TALE of Three Functions: The Self– Reported Uses of Autobiographical Memory. Social Cognition: Vol. 23, Special Issue: Autobiographical Memory: Empirical Applications, 91-117. Diener, E., Emmons, R. A., Larsen, R. J., Griffin, S. (1985): The Satisfaction with Life Scale. Journal of Personality Assessment, no. 49, 71-75 Dritschel, B., Kao, C., Astell, A., Neufeind, J., Lai, T. (2011): How are Depression and Autobiographical Memory Retrieval Related to Culture? Journal of Abnormal Psychology, vol. 120(4), 969-974. Lyubomirsky, S., Sousa, L., Rene, D. (2006): The Costs and Benefits of Writing, Talking, and Thinking About Life’s Triumphs and Defeats. Journal of Personality and Social Psychology, vol. 90, no. 4, 692-708 Møller, L. B., (2004). Forskning i falske erindringer, Psykolognyt, no. 12, 8-15 Pillemer, D. B., Kuwabara, K. J. (2012): Directive Functions of Autobiographical Memory: Theory and Method. I: Berntsen, D. & Rubin, D. C. (eds.): Understanding Autobiographical Memory – Theories and Approaches. Cambridge University Press Watkins, Ed; Teasdale, John D. (2001): Rumination and Overgeneral Memory in Depression: Ef-fects of Self-Focus and Analytic Thinking. Journal of Abnormal Psychology, vol.110 (2), 353-357. Watson, D., Clark, L. A., & Tellegan, A. (1988): Development and validation of brief measures of positive and negative affect: The PANAS scales. Journal of Personality and Social Psy-chology, 54(6), 1063–1070 Williams, J. M. G., & Broadbent, K. (1986). Autobiographical memory in suicide attempters. Jour-nal of Abnormal Psychology, 95, 144-149 Williams, J. M. G., Teasdale, J. D., Segal, Z. V., Soulsby, J. (2000): Mindfulness-Based Cognitive Therapy Reduces Overgeneral Autobiographical Memory in Formerly Depressed Patients. Journal of Abnormal Psychology, Vol. 109, No. 1, 150-155

$

!""#$%&'()*+($,#--+"$ $ ./(-0+(-12(+($3456$78(9:$;<:"#-29:$ $ %!=.$

$ 55$

$Internetsider Con Amore, Aarhus Universitet

Involuntær selvbiografisk hukommelse: K..:5^^$%(/8%&+M/,M9J^B%&+*40%&*J('()^'(B%-,(./+&4*+-BI'%)&/0'*J4K,J%88+-*+^Q"-C*.">_M!?M>?!7"4"!"#$%$

$Depressionsforeningen

Hvad er depression?$?$"K..:5^^9+:&+**'%(*0%&+('()+(M9J^R*NJ'*J+4-'9+-*+&^2+:&+**'%(^KB/94+&4+(49+:&+**'%(MK.8-"4"Q"-C*.">_M!?M>?!7"!"#$&"Symptomer !"K..:5^^9+:&+**'%(*0%&+('()+(M9J^R*NJ'*J+4-'9+-*+&^2+:&+**'%(^*N8:.%8+&MK.8-"Q"-C*.">_M!?M>?!7"4"!"#$'$

Nationalt Videnscenter for Demens

Beck Depression Inventory (BDI; BDI-II):"K..:5^^```MB'9+(*$+(.+&0%&9+8+(*M9J^8+9'/^_T<?!>^I9'Qa>?I9'433M:90"Q"-C*.">_M!?M>?!7"($!"#$)$

$Poul Videbech

Depression, stress og hjernefunktion: Moderne depressionsopfattelse -"K..:5^^```MB'9+I+$KM$%8^:/)+<^:/)+T^:/)+TMK.8-"Q"-C*.">_M!?M>?!7"($!"#$*$Depression kan påvirke hjernen:"K..:5^^```MB'9+I+$KM$%8^:/)+<^:/)+U^:/)+UMK.8-"Q"-C*.">_M!?M>?!7"($!"#$+$

"University of Illinois, Ed Diener

Understanding Scores of the Satisfaction with Life Scale:$K..:5^^'(.+&(/-M:*N$K%-%)NM'--'(%'*M+9,^b+9'+(+&^2%$,8+(.*^E(9+&*./(9'()a>?#VG#a>?#$%&+*M:90"Q"-C*.">_M!?M>?!7"($!"#$,$Satisfaction with Life Scale:$K..:5^^'(.+&(/-M:*N$K%-%)NM'--'(%'*M+9,^b+9'+(+&^#VG#MK.8-"Q"-C*.">_M!?M>?!7"4"!"#$-$

$World Health Organization

Depression -$K..:5^^```M`K%M'(.^8+9'/$+(.&+^0/$.*K++.*^0*7U=^+(^"Q"-C*.">_M!?M>?!7"($!"#$.$

"$$$$$$$$$$$$

!""#$%&'()*+($,#--+"$ $ ./(-0+(-12(+($3456$78(9:$;<:"#-29:$ $ %!=.$

$ 53$

/6789://BILAG 1 – BDI-II, (Beck, 1996) $

$

!""#$%&'()*+($,#--+"$ $ ./(-0+(-12(+($3456$78(9:$;<:"#-29:$ $ %!=.$

$ 56$

$$

$

!""#$%&'()*+($,#--+"$ $ ./(-0+(-12(+($3456$78(9:$;<:"#-29:$ $ %!=.$

$ 5D$

$BILAG 2 SWLS – Satisfaction with Life Scale (URL7, URL 8) Below are five statements that you may agree or disagree with. Using the 1 - 7 scale below, indicate your agreement with each item by placing the appropriate number on the line preceding that item. Please be open and honest in your responding.

• 7 - Strongly agree • 6 - Agree • 5 - Slightly agree • 4 - Neither agree nor disagree • 3 - Slightly disagree • 2 - Disagree • 1 - Strongly disagree

____ In most ways my life is close to my ideal.

____ The conditions of my life are excellent.

____ I am satisfied with my life.

____ So far I have gotten the important things I want in life.

____ If I could live my life over, I would change almost nothing.

! 31 - 35 Extremely satisfied ! 26 - 30 Satisfied ! 21 - 25 Slightly satisfied ! 20 Neutral ! 15 - 19 Slightly dissatisfied ! 10 - 14 Dissatisfied ! 5 - 9 Extremely dissatisfied

!""#$%&'()*+($,#--+"$ $ ./(-0+(-12(+($3456$78(9:$;<:"#-29:$ $ %!=.$

$ 5E$

BILAG 3 (Watson, 1988)

$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$

BILAG 4 Positive, negative og neutrale ord til AMT Positive Negative Neutrale Glæde Bedrøvelse Firkant Entusiasme Vrede Stor Succes Frygt Brød Tilfredshed Nervøsitet Bord Interessere Melankoli Vej

!""#$%&'()*+($,#--+"$ $ ./(-0+(-12(+($3456$78(9:$;<:"#-29:$ $ %!=.$

$ 5F$

$$$BILAG 5 Udkast til inspirerende spørgsmål til skrivesessioner: (selvlavet) - Hvad skete der? - Hvor foregik episoden? - Hvilken følelse havde du, da det skete? - Hvad så du? Mærkede du? Hørte du? - Kan du beskrive, hvad du mærkede i din krop? - Hvad tænkte du på? BILAG 6 Udkast til spørgsmål til måling af direktiv funktion (selvlavet) - Har du tænkt på dine tre minder i løbet af de sidste 1-2 uger? Hvis ja: - I hvilke situationer? - Var oplevelsen af mindet/minderne overvejende positiv eller negativ? (skala 1-5) - Har du med vilje tænkt på mindet, når du har følt dig nedtrykt? Hvilken effekt havde erindringen i så fald på dit humør? (skala 1-5, negativ-positiv) $