1. april 1919 - 9. februar 1937

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk

1. APRIL 1919 TIL DEN 9. FEBRUAR 1937

DEN FORSVARSPOLITISK VANSKELIGE TID MELLEM DE TO KRIGE


2

DEN FORSVARSPOLITISK VANSKELIGE TID MELLEM DE TO KRIGE

Aarene fra den første Verdenskrigs Ophør frem til Optakten til det næste Storopgør i Historien skulle blive

et sørgeligt Kapitel for Rytteriet i dettes gamle Forstand. Det er Fortællingen om en Forældelse som Følge

af Teknikkens Fremskridt om en gradvis Erstatning af de kære Heste med Cykler, Motorcykler og

Panserkøretøjer. Den Gang var det ikke rigtigt gaaet op for nogen, at Udviklingen var blevet sat i Skred som

aldrig før i Historien. Naar man i de første Efterkrigsaar under Øvelser overværede et Rytterchock - saa de

lyseblaa Ryttere i tætte Formationer tordne frem paa deres ædle Dyr, saa de dragne Sabler blinke i Solen -

da var der næppe nogen, som sansede, at det var Øjeblikke, man skulle fastholde i Erindringen.

Saadan var det imidlertid. Det skulle snart være blot og bar Historie. Hestenes Rolle skulle i løbet af et Par

Aartier blive decimeret til slet og ret Paradetjeneste. Og havde Regimentet ikke været saa nært knyttet til

Hoffet, som Tilfældet er - havde det ikke hørt til dets Opgaver at stille en farverig Eskorte ved festlige

Begivenheder inden for Kongehuset - saa havde der vel næppe nu været en eneste Hest tilbage.

Men for at tage Begivenhederne i nogenlunde kronologisk Orden saa var en af de Ting, der blev mærkbare

ogsaa for Gardehusarregimentet Afskaffelsen i 1919 af de militære Retter til stor Skade for Mandstugten,

kan man fastslaa. Fra nu af gik de militære Sager til civile Dommere, der ikke kendte militære Forhold og

derfor heller ikke havde den fornødne Forstaaelse for dem. Domsafsigelserne maatte naturligvis blive

derefter. Det var et af de Omraader, hvorpaa den daværende, radikale Forsvarsminister P. Munch tilføjede

sit Land og den danske Hær stor Skade.

Den arbitrære Straffemyndighed var i Hovedsagen fortsat lagt i Hænderne paa Regimentscheferne, men nu

saaledes, at Domme afsagt af disse erfarne og i den militære Rettergang vel trænede Mænd kunne

appelleres til i disse Spørgsmaal ukyndige Dommere. Hvis en saadan Mand endelig havde en politisk

Overbevisning eller tilhørte Partier, som i Teorien mente, at Hæren burde afskaffes og i Praksis søgte at

fremme denne Ide ved at skade Hæren mest muligt, kunne Forholdet antage en helt absurd Karakter.

Den 28. Februar 1920 blev Oberst af Rytteriet Frederik Carl Johannes Engelbrecht Juel, Chef for

Gardehusarregimentet, K. af Dbg. og Dbmd., afskediget efter Ansøgning paa Grund af Alder i Naade af

Krigstjenesten med Pension. Gardehusarregimentet mistede derved en elsket og ualmindelig afholdt Chef,

en Mand med store Chefsegenskaber og med en sjælden Kærlighed til sit Regiment, som han i

Virkeligheden havde tilhørt hele sit Liv. Siden sit 12. Aar levede han ved Regimentet, idet hans Fader da var

Eskadronschef, han var Rekrut der, og hele hans Officerstid faldt ved Regimentet med Undtagelse af

enkelte kortere Perioder ved andre Afdelinger, f. Eks. som Stabschef hos Generalinspektøren for Rytteriet.

Han har indlagt sig uvisnelig Fortjeneste som Forfatter af Regimentets Historie fra dets Tilblivelse i 1762

indtil 1912. Han var Regimentets myndige og kloge Chef fra 1907 -1920, i 13 vanskelige og begivenhedsrige

Aar. Han ledede det med fast Haand under alle Forhold, han krævede meget af sine undergivne, men

værnede dem udadtil og støttede dem altid. Regimentets Ære var hans Ære, og han var ulykkelig, naar det

gik nogen af hans Undergivne galt. Han skabte en Korpsaand i Regimentet, som vist ikke findes bedre, en

Respekt for Traditionerne og en Respekt for sig selv, som endnu lever i Regimentet. Hans særprægede

Personlighed, hans stærke Karakter bag den næsten blide Fremtræden, hans urokkelig Ro og ubetvingelige

Ansvarslyst, hans fine Tankegang, sikre Takt og usvigelige Retsind har efterladt et Minde i og udenfor


3

Regimentet, som vil leve, saalænge der endnu er nogen tilbage af dem, der havde den Lykke at tjene under

ham. Det var derfor med dyb Vemod, at gamle Gardehusarer i 1928 erfarede, at Oberst Juel i Kjøbenhavn

var blevet paakørt af en Sporvogn og dræbt paa Stedet.

Hans Efterfølger blev Oberst A. Willemoës, der som Premierløjtnant, som Ritmester og som Oberstløjtnant

havde staaet ved Regimentet, i de sidste Aar som Næstkommanderende, og derfor mødte med alle

Forudsætninger for at føre Oberst Juels smukke Traditioner videre.

Ogsaa i 1920 var Regimentet flere Gange rangeret paa Kasernen til eventuel Imødegaaelse af Uroligheder,

særlig under saadanne i de politiske Paaskedage.

Fra den 6. Maj til den 3. August 1920 havde Regimentet i Anledning af Genforeningshøjtidelighederne i

Sønderjylland et mindre Detachement paa 1 Korporal og 10 Menige samt 10 Menige af 4. Dragonregiment

under Premierløjtnant Halds Kommando afgivet til Sønderjydsk Kommando med Garnison i Aabenraa,

ligesom Regimentet havde en Del Afgivelse af Heste til den kongelige Staldetat under Indtoget.

I Aabenraa, hvor der boede mange Tyskere, var der nogle Uroligheder. Saaledes hændte det en Aften, at alt

Lys i Byen slukkedes, og at Gassen strejkede. En øjeblikkelig Undersøgelse viste, at Arbejderne paa

Gasværket pludselig havde nedlagt Arbejdet.

I de følgende Dage bredte Strejken sig

rundt i Byen, og man blev klar over, at

der af nogle fra Flensborg ankomne

Tyskere arbejdedes paa at etablere

Generalstrejke. For at forsøge at kvæle

Strejken i Fødslen, blev den ledende,

en Tysker, anholdt og indsat i

Raadhusets Arrest.

Dannebrog hejses for første Gang siden 1864 paa kasernen i Aabenraa.

Da Folk imidlertid stimlede sammen om Raadhuset og truede med at befri Fangen med Magt, blev det

besluttet at rydde Gaderne for at kunne føre den anholdte ud af Byen. Premierløjtnant Hald med sine

Ryttere rykkede derfor ud, og idet de dannede Delingslinie fra Husrække til Husrække, red de op og ned ad

Gaderne omkring Raadhuset og ryddede disse fuldstændigt, hvorefter Fangen blev anbragt i et Automobil,

og med Rytterne tæt om Vognen gik det derefter i Trav ud af Byen, hvorefter Automobilet fortsatte mod

Syd ned til Grænsen. Dagen efter gik samtlige Arbejdere i Arbejde igen.

Ligeledes i Anledning af Genforeningen ankom den 26. Maj den franske 22. Alpejægerbataillon til

Kjøbenhavn, og dens Heste og Hestevartere indkvarteredes paa Regimentets Kaserne.


4

Den 31. Maj afholdtes paa Kasernen en Parade i Anledning af Aarsdagen for Regimentets Deltagelse i

Stormen paa Stralsund i 1809. Denne Parade overværedes af et Kommando af Alpejægerbataillonen under

Commandant de Soyer. Oberst Willemoës gav en Fremstilling af Stralsunds Indtagelse, mindedes, at de

franske og danske Tropper havde kæmpet paa samme Side i Napoleons-Krigene og sluttede sin smukke

Tale, der blev holdt paa et elegant Fransk, med følgende Ord, der i Oversættelse lød saaledes:

I Aabenraa på Genforeningsdagen 1920

»Nu, et Aarhundrede efter, staar den franske Armé atter sejrrig overfor den preussiske Hær; den har

genvundet for Fædrelandet dets to dybtsavnede Landsdele, og takket være dens Sejre ser ogsaa vi en Del af

vort tabte Land vende hjem. I taknemmelig Følelse ved at se vore Grænser i dette Øjeblik paany blive flyttet

mod Syd, udbringer jeg et »Leve« for Frankrig og dets tapre Hær; leve den stolte franske Hær! Hurra!«

Efter Oberstens Tale hyldede Commandant de Soyer den danske Hær og Gardehusarregimentet i nogle

velvalgte Ord.

Selve Genforeningsdagen fejredes ved en Regimentsparade med Estandarter og Musikkorps.

Fra den 2.-20. August var Regimentet udlagt i Lejren ved Jægerspris - første Gang siden det den 1. August

1914 saa hovedkuls maatte forlade Lejren. Efterhaanden som Bebyggelserne om Kjøbenhavn bredte sig

mere og mere, blev det vanskeligere og vanskeligere for Regimentet at gennemføre Uddannelsen i

Felttjeneste paa betryggende Maade. For at bøde herpaa blev Regimentet lagt ud i Lejr ved Jægerspris i ca.

1 Maaned om Aaret. Her var Terrain lige uden for Lejrens Dør til Felttjenesteøvelser, Remonteridning og

Terrainridning. I Roskilde Fjord kunne man øve Svømning af Heste og i Isefjord Badning og Svømning med

Mandskabet. I Nordskoven, øverst i Horns Herred, var der glimrende Forhold for Bivuak-, Mørke- og

Orienteringsøvelser, og paa de store Forpagtergaarde under Jægerspris Stiftelse findes Marker, udmærket

egnet til Eksercerplads. Forholdene var saaledes i øvelsesmæssig Henseende fortrinlige.


5

Ogsaa i anden Retning frembyder Lejropholdet

mange Fordele. Det kammeratlige Liv saavel

mellem Befalingsmænd som mellem de Menige

styrkes, det raske Liv i en Teltlejr styrker

Sundheden, og Storbyen med dens Fristelser er

langt borte.

Commandant de Soyer, ledsaget af Generalmajor Castonier og Oberst Willemoës gaar Fronten af den 31. Maj 1920.

I forgrunden til venstre Hs. Kgl. Højhed Prins Viggo

Regimentet afgav i disse Aar forskellige Eskorter i Anledning af Begivenheder ved Hoffet. Det var f. Eks.

Tilfældet ved Hendes Kgl. Højhed Prinsesse Margrethes Bryllup med Hs. Kgl. Højhed Prins René af Bourbon-

Parma og ved det italienske Kongepars og Dronning Wilhelmine af Nederlandenes officielle Besøg i

Danmark. Hs. Kgl. Højhed Prins Harald blev i 1921 udnævnt til Oberst, og Regimentets anden kongelige

Officer Hs. Kgl. Højhed Prins Viggo blev samme Aar beordret til at gennemgaa den italienske Rideskole i

Turin for derefter at indtræde paa den danske Rideskole.

I 1921 holdtes ogsaa det første Nordiske Rytterstævne i København. Disse Stævner, i hvilke svenske,

norske, finske og danske Ryttere hvert andet Aar kappedes i Skoleridning, Springning, Terrænspringning og

de kombinerede Military-Konkurrencer, skulle blive til stor Gavn for Ridesporten i Danmark. Ganske særlig

kunne danske Rytterofficerer lære noget af deres svenske Kammerater. Ridningen stod den Gang meget

højt i Sverige -maaske højest i Europa. Arrangementet af Nordisk Rytterstævne paahvilede Dansk

Rideforbund, senere Sportsrideklubben, men Gardehusarregimentet havde dog sin store Andel i det. Blandt

andet var de fremmede Officerers Heste opstaldet og deres Hestepassere indkvarteret paa Regimentets

Kaserne, ligesom et stort Antal Befalingsmænd var afgivet til Assistance. Skoleridningen foregik ogsaa paa

Kasernen, mens Springkonkurrencerne afvikledes paa Stadion lige overfor.

Samme Efteraar fik Gardehusarerne en

Forsmag paa, hvorledes dets Opgaver ville

blive under en eventuel fremtidig

Krigsførelse. Og det tør antydes, at det var

en militær Tilværelse vidt forskellig fra,

hvordan Ryttere hidtil havde forestillet sig

den.

Underofficerer af 22` Alpejægerbataillon og GHR paa Kasernen.


6

Den 15. og 16. August holdt Generalinspektøren Rytterøvelser med 4. Dragonregiment,

Gardehusarregimentet samt Kongens Livjægerkorps, Københavns Amts Skyttekorps og Akademisk

Skyttekorps. Manøvrerne foregik i Horns Herred, og der blev efter Krigens Mønstre indøvet en systematisk

Besættelse af en Forsvarsstilling og et Angreb paa denne. Besættelsen var stærkt grupperet i Dybden,

hvilket var noget hidtil ukendt for Ryttere, og der blev gravet i vid Udstrækning. Det havde heller ikke før

været nogen yndet Sport i Rytteriet. Skyttehuller og Rekylgeværreder var spredt over Terrænet, de sidste

hovedsagelig med flankerende Opgaver for Øje, og Lyssignal-Materiel var for første Gang i Brug i større

Udstrækning.

Angrebet skete om Natten, og det øsregnede hele Tiden. For en god, gammeldags Kavalerist var det en

ejendommelig Følelse at ligge ude en hel Nat i et dyngvaadt Skyttehul, som han selv havde gravet. Ikke

mindre mærkeligt var det at skulle skyde i en Retning der gik paa tværs af den, hvorfra Fjenden kom og

uden at være i Stand til at se ret meget andet end de røde og hvide Lyskugler, der nu og da oplivede

Nattehimlen. Men det var interessant derved, at man vidste, at saadan vilde det gaa, hvis det blev Alvor.

Den af Krigen skabte Gruppe- og Infiltrationstaktik blev af Generalinspektøren paa en udmærket og

letfattelig Maade demonstreret for Regimentets Befalingsmænd, og Øvelsen var i saa Henseende

overordentlig lærerig.

Den 7. August 1922 vedtog Rigsdagen Hærloven af

1922, der betød en meget betydelig Forringelse af den

danske Hær og særlig af Rytteriet. At en saadan

Hærlov kunde vedtages, skyldtes i første Række den

Krigstræthed, der efter Verdenskrigen sporedes

overalt i Europa, dernæst at Tyskland ved Freden i

Versailles var gjort militært afmægtigt, og endelig

Oprettelsen af Folkenes Forbund, der af naive

Politikere med den som sædvanlig fejlt vurderende P.

Munch i Spidsen antoges at være Indledningen til et

pacifistisk Europa.

Oberst A. Willemoës

Rytteriet blev indskrænket til 3 Regimenter, idet 4. Dragonregiment i Næstved blev nedlagt, og hvert

Regiment blev paa 2 Linie- og 1 Reserveeskadron. For Gardehusarregimentets Vedkommende betød dette,

at 4. Eskadron blev nedlagt og 3. Eskadron omdannet til Reserveeskadron, d.v. s. at den ikke havde

Mandskab eller Heste til Uddannelse, men kun blev oprettet i Manøvremaaneden samt ved Mobilisering.

Antallet af Officerer af Linien, særlig af Premierløjtnanter, blev indskrænket, idet Hærloven i stor Stil

baserede sig paa Officerer af Reserven og værnepligtige Officerer.

Den gamle Underofficersstand blev omdannet til »Befalingsmænd af Officiantgruppen«. Af de gamle

Grader bibeholdtes kun »Sergent af Reserven«.


7

For mange - Befalingsmænd som gamle Soldater - var det en Sorg at se de gamle hæderkronede

Underofficers-Titler forsvinde - særligt det smukke »Stabssergent«. Det fik sit Udtryk saa sent som i 1927,

da den sidste Stabssergent ved Regimentet fik sin Afsked, og »Gardehusaren« blandt andet skrev:

»Med K. V. Petersen, der fik sin Afsked i Gaar, er den sidste af Regimentets Stabssergenter gaaet. I et

gammelt Husarhjerte giver denne Meddelelse ligesom et Stik. Man kan slet ikke forstaa, at der ikke er

nogen »Stab« mere . . . . Kammerater! Til højre ret. Giv Agt. Sabel ud. Nu gik Regimentets sidste

Stabssergent«.

Ved Regimentet indkaldtes fra nu af aarligt kun 100 Rekrutter, og Tjenestetiden i blev nedsat til 14

Maaneder, idet dog Korporaler og Kornetter skulle ligge inde to en halv Maaned længere. Aaret efter blev

Regimentets Estandarter efter H. M. Kongens Betemmelse afleveret paa Christiansborg Slot, hvor de

fremtidig skulle opbevares. Afleveringen skete ved et Kommando i paatrukken Pels. Det blev ført af Hs. Kgl.

Højhed Prins Viggo og bestod af tre Firere, henholdsvis sorte, brune og røde Heste.

I dette Aar døde Oberst af Rytteriet C. L. G. de Saint-Aubain, den raske Løjtnant fra Affæren ved Højen Kro i

1864 og senere Eskadronschef ved Gardehusarregimentet. Ved Jordfæstelsen afgav Regimentet et

Æreskommando paa en Eskadron under Ritmester Greve Sponneck.

Under Efteraarsøvelserne 1925 stiftede Regimentet for første Gang nøje Kendskab med Begrebet

»Cyklister«, et Kendskab der senere skulde blive meget indgaaende. Som Følge af 4. Dragonregiments

Nedlæggelse var nemlig dette Regiments Mobiliseringsstyrke i Hovedsagen overflyttet til

Gardehusarregimentet, og man havde derfor ikke Heste nok til at gøre den store indkaldte Styrke bereden,

hvorfor der blev opstillet 2 Cyklistkompagnier, der inden Udrykningen til Øvelserne blev indkvarteret paa

Jægersborg. Befalingsmændene saa med nogen Ængstelse hen til, hvad de gamle Ryttere vilde sige til at

ombytte Hesten med en Cykle, men Ængstelsen var unødig, thi de tog det med godt Humør - dengang som

senere, trøstende sig med, at selv om de gik Glip af den raske Ridning, saa var det dog altid nemmere at

varte en Cykle end en Hest.

Blandt alt det meget nye var ogsaa Idrætten, der mere og mere vandt Indpas i Befolkningen. Idrætsmærket

blev indstiftet i 1922, og med Valget af Generalinspektøren for Rytteriet, Generalmajor H. F. Castenschiold,

som Formand for Dansk Idræts Forbund, kom der ogsaa Fart i Idrætten inden for Hæren. Bukhs Gymnastik,

der var udmærket egnet som Gymnastik for Rytteriet, fik Borgerret. En Mængde Befalingsmænd med den

60-aarige Ryttergeneral i Spidsen erhvervede Idrætsmærket, og Aar efter Aar gjorde Rekrutterne det

samme.

Ved Regimentet nedsattes ogsaa en Idrætskomite med Ritmester Lembcke som Formand. Der blev anlagt

en udmærket Idrætsbane paa Kasernen, og siden da har Idrætten spillet en stor og betydende Rolle blandt

Regimentets Midler til at skabe raske og dygtige Soldater.


8

Ritmester A. K. Møller med Estandartvagten ved Enkedronning Louises

Bisættelse den 28. Marts 1926

Oberst Pontoppidan lykønsker Stabsofficiant Herhold til 40-Aars

Jubilæet

I 1926 døde Hendes Majestæt Enkedronning Louise, og Regimentet afgav ved Bisættelsen en Estandartvagt,

der red i Spidsen for Sørgetoget i Kjøbenhavn, og et Æreskommando paa 50 Heste til Sørgetoget i Roskilde.

Endvidere blev der afgivet Eskorter under Kommando af Ritmestrene Greve Sponneck og Schaumburg i

Anledning af den finske Præsidents Besøg ved det danske Hof.

Den 12. Maj s.A. inspicerede Hans Majestæt Kongen Regimentet, ledsaget af Ex-Kong Georg af Grækenland.

Den 15. Oktober 1926 udnævntes Hans Kgl. Højhed Prins Harald til Generalmajor uden for Nummer og

ansattes til Raadighed for Generalkommandoen. Prinsen forlod dermed det Regiment, hvor saa at sige hele

hans Tjeneste som Officer var faldet. Det var en Sorg for Regimentet, hvor Prinsen var elsket og afholdt af

alle, og det var en særlig Sorg for Officerskorpset, der i Prinsen altid havde haft en glimrende Kammerat og

en trofast Støtte. Det er en Trøst for Regimentet, at Prins Harald stadig trofast føler sig knyttet til

Regimentet, daglig rider sin Hest paa Kasernen, hvert Aar deltager i Lejrlivet i Jægerspris og i det hele deler

Regimentets Sorger og Glæder i fuldt Maal.

Den 30. November 1926 afgik Oberst A. Willemoës som Chef for Regimentet, og dette mistede derved en

ualmindelig elegant og repræsentativ Officer, der ved sin fine Tænkemaade, sin Retsindighed og sin

Kærlighed til Regimentet havde præget det gennem sin 6-aarige Chefstid. Obersten blev afløst af

Oberstløjtnant R. O. Pontoppidan, der siden 1923 havde været til Raadighed for Regimentet som

Næstkommanderende.

Cheferne skiftede, men Udviklingen gik sin støtte Gang fremad - bort fra Rytteri i traditionel Forstand. I

1930 udrustedes Regimentet med Trefødder til en Del af Rekylgeværerne. Det betød en stærk Forøgelse af

Ildkraften, idet et Rekylgevær i Trefod stort set faar Maskingeværets Egenskaber. Det gav Eskadronerne

Mulighed for at kæmpe paa lange Afstande og til at gennemføre en Kamp, samtidig med at det ogsaa blev i

Stand til at forsvare sig mod de Angreb fra Luften, man nu ogsaa maatte regne med. Lavetten fandt man

Plads til ved at anbringe den oven paa Ammunitionssadlen.


9

I dette Aar maatte de Menige give Afkald paa en af en ægte Rytters fornemste Attributter. Der blev udstedt

Forbud mod, at de bar Sabel til Udgangspaaklædning. Som Erstatning indførte Regimentschefen en fiks lille

Ridestok, der til Udgangsbrug kunne bæres af saavel Befalingsmænd som Menige.

Den 30. Januar 1928 fejrede den 58-aarige, ungdommelige Stabsofficiant Chr. Herhold, den populære

Kasserer og Sekretær i Gardehusarforeningen (Kjøbenhavn) siden dens Stiftelse i 1912, et sjældent

Jubilæum, nemlig 40-Aars Jubilæum som Gardehusar. Stabsofficianten blev hædret foran Fronten ved en

Parade og Hyldesttale af Regimentschefen.

I 1928 aflagde Belgiens tapre Soldaterkonge og

Dronning Besøg ved det danske Hof og blev modtaget

med ualmindelig Begejstring af det danske Folk.

Regimentet afgav Eskorter for Kongeparret saavel ved

Modtagelsen som ved Gallaforestillingen i det

kongelige Teater, ligesom der var afgivet en mindre

Vagt i Drabantsalen i Christiansborg Slot under

Gallataflet der.

I dette Aar døde Hendes Majestæt Enkekejserinde

Marie Feodorowna af Rusland, ved hvis Bisættelse et

Kompagni af Livgarden og en Eskadron af

Gardehusarregimentet indgik i Kortegen fra den

russiske Kirke til Østbanegaarden.

Eks-Kong Georg af Grækenland. Hs. Majestæt Kongen. Oberst

Willemoës.

I 1929 udnævntes Hs. Højhed Prins Viggo til Ritmester uden for Nummer i Rytteriet og ansattes til

Raadighed for Gardehusarregimentet.

Under 23. Marts 1932 stadfæstede Kongen den »Lov om Hærens Ordning«, der skulle medføre den mest

gennemgribende Omordning gennem lange Tider - mest af alt for Rytteriet.

Begrebet »Rytteri«, saaledes som det hidtil havde været opfattet, blev afskaffet ved denne Hærlov, og

Ordet »Rytteri« blev fra nu af en Betegnelse for lette Tropper, d.v. s. Tropper i Besiddelse af stor

Bevægelighed ved Hjælp af forskellige hurtige Transportmidler: Panserautomobiler, Motorvogne,

Motorcykler, Cykler og Heste. Denne Omorganisation af Rytteriet var nødvendig og i Overensstemmelse

med Udviklingen indenfor Hærvæsenet i andre Lande. Den var en Følge dels af Benzin-Motorens Sejrsgang

og dels af de automatiske Vaabens stærke Udvikling, og med Sorg i Hjertet var den gamle Kavalerist Vidne

til denne Udvikling, der omdannede de herlige Ryttereskadroner til Cyklisteskadroner,

Panservognseskadroner o.lign.


10

Staldtjeneste ved 2. Eskadron

For den gamle Kavalerist, der var opfødt i Attakkernes Tid, hvor den offensive Rytteraand var den

herskende, hvor de lette Eskadroner kun var udrustet med Sabel og Karabin og beredne paa jordens

smukkeste, ædleste og tapreste Dyr, var det en Hjertesorg mere og mere at skulle kæmpe til Fods, at se

mere og mere blive læsset paa Hesten, først Rekylgevær med tilhørende Ammunition, saa Maskingevær og

endnu mere Ammunition samt Lavet, for saa endelig til sidst at se sin kære Hest delvis blive afløst af Cykler,

Automobiler og lignende mekaniserede Indretninger. Denne rivende Udvikling er sket i Løbet af ca. 30 Aar,

og det har været en tung Tid for de Ryttere, hvis Tjenestetid netop er falden i disse Aar.

Efter Hærloven af 1932 kom Gardehusarregimentet til at bestaa af Regimentsstab med Forbindelsesgruppe,

tre Ryttereskadroner, en bereden Maskingeværdeling, tre Cyklisteskadroner og et Panservognskompagni.

Det var en meget væsentlig Forøgelse af Regimentets Kampkraft i Forhold til Hærloven af 1922.

Regimentet udgjorde nu nærmest en let Brigade. Og mens det i Aarene 1922-32 paa Grund af sin ringe

Kampkraft havde været en Afdeling, man næsten ikke regnede med inden for Hæren, saa blev det nu, med

visse Begrænsninger, netop den Enhed, der var Brug for til utallige Opgaver. Det skyldtes, at Regimentet nu

var en meget alsidig sammensat Afdeling, der baade havde taget de moderne, hurtige Transportmidler i

Brug og desuden var udstyret med et stort Antal automatiske Vaaben. Det kunne derfor i høj Grad leve op

til de Krav, der maatte stilles til moderne lette Tropper.

Til at klare den Meddelelses- og Forbindelsestjeneste, som i det

20. Aarhundredes Krigsførelse havde faaet en meget stor Rolle,

raadede Regimentet over den nævnte Forbindelsesgruppe, der

dels var bereden og dels transporteret paa Lastbiler. Den bestod af

fire Telefonhold, to Signalhold, et Flaghold, et Hold med Brevduer,

Chiffrører samt desuden Trompetere, Rytter-, Cykle- og

Motorcykleordonnanser. Oberst R. O. Pontoppidan


11

Ryttereskadronerne var til Stede i Forvejen, og Cyklisteskadronerne var lette at opstille, men det varede

længe, før Panservognskompagniet var fuldt organiseret. Dette skyldtes i første Række økonomiske

Aarsager, idet Materiellet var meget kostbart, og endnu i 1937 - fem Aar efter Lovens Ikrafttræden - var der

ikke opstillet mere end ca. to Delinger. For at give et klart Billede af Forholdene bør det tilføjes, at

Gardehusarregimentet alligevel var saa langt bedre stillet end Jydske Dragonregiment. Dette havde saa

godt som intet Pansermateriel faaet, hvorfor Dragonernes Rekrutter til Panservognskompagniet i de første

Aar maatte sendes til Uddannelse hos Gardehusarerne.

Oberst Pontoppidan og Ritmester Hans Højhed Prins Viggo

Under de store Indkaldelser hvert andet Aar optraadte Regimentet omtrentlig med sin fulde Styrke. Men i

den daglige Uddannelse var der kun formeret to Ryttereskadroner med en Tjenstetid paa 12 M og

maaneder og en Mandskabsstyrke paa omkring 50 Mand pr. eskadron. Desuden var opstillet en

Cyklisteskadron og et Panservognskompagni med fem Maaneders Tjenestetid og hver en Mandskabsstyrke

paa 50-60 Mand.

Med Ridningen stod det slet til. For Rytterrekrutternes Vedkommende var man med

Tjenestetidsnedsættelsen til 12 Maaneder kommet ned under det forsvarlige. Man kan lære en

Rytterrekrut de fleste discipliner paa et Aar, men han kan ikke lære at ride paa den Tid, især ikke naar man

tager i Betragtning, hvor mange Dage der gaar fra til vagt, Arbejde og Sygdom.

Yderligere maatte Rekrutterne lære at ride paa mangelfuldt tilredne Heste. Forholdene for Tilridning af de

ca. 50 Remonter, der tilgik Regimentet hvert år, var nemlig paa Grund af manglende Beridere og

Befalingsmænd saa slette, at en stor Del af Remonterne ikke fik anden Tilridning end den, der kunne givet

dem af de Menige.


12

Fra venstre mod højre: 1923, Officerer i Feltuniform, Gardehusar i

Uniform 1911 med Udrustning. 1923, Befalingsmand af

Officiantgruppen i Uniform 1923, Gardehusar i Uniform 1923 til

Udgangsbrug.

Fra venstre mod højre: Underofficer i Hvid Frakke 1923, Officer i

enkeltradet blaa Uniform, Gardehusar i Udgangspaaklædning 1939,

Motorordonnans 1939, Officer i Paradepaaklædning ved Brigaden i

Tyskland 1945-46, Gardehusar feltmæssig ved Brigaden i Tyskland

1945-46.

Pladsforholdene paa Kasernen paa Østerbrogade

tillod ikke Indkvartering af samtlige fire

Underafdelinger. Derfor blev

Panservognskompagniet placeret paa

Baadsmandsstrædes Kaserne, og det var ikke nogen

upraktisk Disposition, da det derved kom i

Nærheden af Automobilparken med dens

Værksteder med mere. Kort efter Hærloven af 1932

begyndte der i Udlandet at hæve sig Røster for at

erstatte Cyklerne med Motorcykler, og i 1934 blev

de første Forsøg gjort herhjemme. Der blev ved

Gardehusarregimentet oprettet en

Motorcykelgruppe, og Forsøgene med Motorcykler

fortsattes og udbyggedes i de følgende Aar.

Ammunitionshest med Trefod 1930

Med Hærloven af 1932 var Militærmusikken ogsaa blevet afskaffet i Hæren, idet alene Livgarden fik lov til

at beholde sit Musikkorps. Det var ved Gardehusarregimentet som andre Steder et føleligt Tab. Selv om

Musikkorpset kun havde været lille, havde det dog været et værdifuldt Bindeled mellem Regimentet og

Befolkningen, og det havde været til stor Glæde og Opmuntring for Befalingsmænd og Menige baade ved

festlige Lejligheder som i Lejrtiden i Jægerspris og ude i Kantonnementerne. Men ogsaa i anden Retning

efterlod Musikerne sig et stort Savn. De havde dels som Remonteryttere og dels som Specialister i

Meddelelses- og Forbindelsestjenesten gjort megen Gavn.


13

Den 31. Oktober 1934 afgik Oberst Pontoppidan

som Regimentets Chef. Han efterlod sig Mindet

om en ridderligt tænkende, strengt retfærdig og

myndig Chef, kavaleristisk indstillet - tidligere

mangeaarig Chef for Rideskolen - og en flot

Rytter i Spidsen for sit Regiment.

Hans Højhed Prins Viggo paa "Acrobat" 1923

Carden-Lloyd-Kampvogne 1932 Oberst A. E. Giersing

Som Regimentschef ansattes Oberst A. E. Giersing.

Regimentet skulde dette Aar have deltaget i de store Øvelser paa Sjælland, men disse blev aflyst paa Grund

af en Del Tilfælde af Børnelammelse rundt om i Landet.

Den 26. Maj 1935 afgav Regimentet en Eskorte i Anledning af Hendes Kgl. Højhed Kronprinsesse Ingrids

Ankomst til Danmark efter Formælingen i Stockholm med Hans Kgl. Højhed Kronprins Frederik.

Modtagelsen skete ved Nordre Toldbod og Eskorten, der førtes af Ritmester Hald, ledsagede

Kronprinsparret herfra og til Amalienborg og senere ad en længere Rute gennem Kjøbenhavn, en Køretur

der for de høje Herskaber formede sig som et sandt Triumftog.

I 1935 var Panservognskompagniet afgivet til Jydske Dragonregiment, og Regimentet deltog dette Aar i

Rytterøvelser og i de store Øvelser i Jylland dels under Jydske Division og dels under Generalkommandoen.

Regimentet gik pr. Jernbane og Færge til Nyborg, og her begyndte de Trængsler, der prægede dette

Kantonnement.


14

Eskorte ved Deres Kgl. Højheder Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Ingrids Indtog i Kjøbenhavn den 26. Maj 1935 efter Formælingen i Stockholm

Under Udladningen paa Nyborg Station brød et Uvejr løs med Lyn og Torden og en styrtende Regnskylle.

Heste og Mandskab blev dyngvaade og naaede i Virkeligheden ikke at blive tørre, før Regimentet 2-3 Uger

senere vendte tilbage til Hovedstaden. Paa Marchen gennem Fyn, hvor der var Øvelser med 6. Regiment i

Odense, kæmpede Hestene sig frem mod en regnpiskende Vestenstorm, og under hele Kantonnementet

blev de vaade Dækkener taget af sent om Aftenen og lagt vaade paa tidligt om Morgenen. Sadeltøjet

naaede heller ikke at blive tørt, men blev stift og uhaandterligt.

Følgen var mange trykkede Heste. Under saadanne Forhold deltog Regimentet i Rytterøvelser mod Jydske

Dragonregiment, der kom fra Randers, og naaede herunder op til Egnen S. V. for Skanderborg, og senere i

Divisionsøvelserne omkring Kolding-Vejen og i Korpsøvelserne i Sønderjylland i Egnen om Gram. For

Regimentets Befalingsmænd og Mandskab var det naturligvis en Oplevelse at komme saa vidt omkring i

Landet, men for Hestene var det en drøj Tur, og mange blev stærkt medtagne af Kulde og Regn, af

utilstrækkelig Søvn og Mangel paa Vartning.

Under Marchen fra Fyen til Jylland red det samlede Regiment over den nybyggede Lillebæltsbro, en stor

Oplevelse for Befalingsmænd og Menige, af hvilke kun faa før denne Dag havde set det imponerende

Bygningsværk.

I 1936 deltog Regimentet i store Øvelser i Sydsjælland, for første Gang formeret nogenlunde i

Overensstemmelse med Hærloven af 1932. Allerede i Sommerens Løb var der dannet en Motorcyklistdeling

ved Cyklisteskadronen, og under Øvelserne blev der forsøgsvis formeret en Motorcyklisteskadron, idet

jydske Dragonregiments Motorcyklister blev underlagt Regimentet. Panservognskompagniet havde ogsaa

en Motorcyklistdeling, saa alt i alt var det en stærk mekaniseret Styrke, Regimentet rykkede ud med

foruden sine 3 Hesteeskadroner og 1 Cyklisteskadron. Øvelserne var meget lærerige - særligt vedrørende

Sammenspillet mellem de forskelligartede Underafdelinger, og der blev draget mange og nyttige Erfaringer.

Een af disse var, at var der end god Brug for de nye Motorstyrker, saa stod dog de gamle Ryttereskadroner


15

endnu i høj Grad deres Prøve, saavel i Kampen som i Patrouille- og Ordonnanstjenesten. Kun var der for faa

Heste til Løsningen af de Opgaver, som kun kan løses af Rytteri til Hest.

Gardehusarregimentets Officerskorps 1934 Fra det vaade Jylland i 1935

Gardehusarregimentet rider over Lillebæltsbroen 1935 Panservogn 1934

Ved Gardehusarregimentets jubilæum i 1912 opstod den Tanke at danne en Gardehusarforening som

Bindeled mellem Regimentet og de hjemsendte Gardehusarer.

Den 14. Marts 1912 stiftedes »Gardehusarforeningen for Frederiksborg Amt«, den 10. April

»Gardehusarforeningen (Kjøbenhavn)« og endelig den 3. November »Gardehusarforeningen for gl. Roskilde

Amt«. Senere fulgte i 1919 »Gardehusarforeningen for Frederikssund og Omegn«, i 1927

»Gardehusarforeningen for Haslev og Omegn« og endelig i 1936 »Gardehusarforeningen Bornholm

(Bornholms Rytteriforening) «. Til at varetage Gardehusarforeningernes fælles Interesser, i første Række

Udgivelsen af »Gardehusaren«, dannedes i 1919 » Gardehusarforeningernes Fællesrepræsentation«.

Gardehusarforeningerne, der er ganske upolitiske, og hvis Formaal er at styrke Kammeratskabsfølelsen

samt at vække Kærligheden til Kongen, Fædrelandet og Regimentet, er gaaet frem i de forløbne 25 Aar og

tæller nu over 1000 Medlemmer.

Foruden Sammenkomsterne indenfor Foreningerne, hvor Kammeratskabet og Minderne dyrkes, møder de

gamle Gardehusarer i stort Tal hvert Aar til Jubilæumsstævne paa Valdemarsdagen den 15. Juni paa den

gamle Kaserne, hvor Regimentet med stor Glæde genser de gamle Ansigter og ved en Opvisning af

Rekrutterne viser dem Udviklingens Gang indenfor Regimentet. Siden hen opfriskes gamle Minder ved en

Frokost i Marketenderiet og ved en Middag i Parkrestauranten lige overfor Kasernen.


16

I 1936 afholdtes en »Forældrefest« i Lejren ved Jægerspris, hvor ogsaa gamle Gardehusarer mødte frem i

stort Tal, og hvor Befalingsmænd, Mandskab, Paarørende og gamle Husarer tilbragte en særdeles fornøjelig

Dag sammen.

De forløbne 25 Aar fra 1912 til 1937 har været en betydningsfuld Tid for Gardehusarregimentet. Det

begyndte som et flot 4-Eskadroners Rytterregiment, besjælet af den gamle Rytteraand og med Sablen og

Karabinen som sine Hovedvaaben. Det blev i 1922 næsten halveret, men søgte dog at holde Fanen højt og

gav sine Rekrutter en intensiv og udmærket Uddannelse, og det passerede sin 175-Aars Fødselsdag som en

kampkraftig, veludrustet Afdeling med et maalbevidst Befalingsmandskorps og med et Mandskab, i hvilket

Rytteriets gamle Traditioner hvilede sikkert og fast - som en Afdeling, der med sine Panservogne, Kanoner,

Maskingeværer, Rekylgeværer, Karabiner og Sabler var rede til at gøre sin Pligt den Dag, da Konge og

Fædreland kaldte. Disse 25 Aar faldt i de første 25 Aar af Hans Majestæt Kong Christian den Xs

Regeringstid.

Regimentet og alle Gardehusarer var stolte af at have tjent under en Monark, hvem hele Hærens - og

derunder ogsaa Regimentets - Ve og Vel i saa høj Grad laa paa Sinde, og det har været Regimentet en

uvurderlig Støtte i dets Bestræbelser for at dygtiggøre de Værnepligtige til Landets Forsvar og at opelske

Kærlighed til Fædrelandet, at det tjente en Konge, der delte Regimentets Sorger i onde og dets Glæder i

gode Tider, og som ved sine kyndige Inspiceringer af Regimentet viste Forstaaelse af dets Arbejde og

Interesse for dets Gerning.

Gardehusarkasernen i Vinterskrud

Documents

1. april 1919 - 9. februar 1937