1. lektion - Mediesociologi

Humaniora/ MEF/ Film- og Medievidenskab

Hvad er det?

Hvordan foregår det?

Sociologi + Medier = Mediesociologi?

© Ulrik Lystbæk Kirk – Københavns Universitet – 2012


Sociologi

• Sociologi: Læren om samfundet. Sociologi beskæftiger sig med hypotesen om, at intet menneske er født til at leve isoleret, men at det er født ind i et socialt system.

� Undersøgelsen af denne grundlæggende antagelse - at interaktion er nøglen til at forstå mennesket og gruppen – er således sociologiens omdrejningspunkt.

• Menneskelig ageren i samspil med andre mennesker – social interaktion:• Menneskelig ageren i samspil med andre mennesker – social interaktion:� Adfærd� Processer� Omstændigheder og betingelser

� Tid� Rum� Normer, regler og love



Kernemodsætning i sociologien: Struktur vs. Aktør

• Samfundets som struktur: – En objektiv realitet?

• Samfundet som summen af sociale interaktioner



A. Giddens – Det senmoderne samfund

• Ikke post-moderne samfund, men en radikalisering af det moderne samfund:

� Adskillelse af tid og rum; moderne teknologi gør os uafhængige af tid og rum� Udlejning af sociale funktioner; fra familien til markedet – omsorg for penge� Afhængighed af abstrakte systemer; tillid til symbolske tegn som eksperter� Øget refleksivitet; intet er givet efter aftraditionalisering – fokus på sig selv



Øvelse: Hvad er medier?



Hvad er medier?

• Marshall McLuhan (1962): Mediet er budskabet; mediernes enkelt indhold betyder mindre end selve deres form - visse former for kommunikation og samfund er mulige over tid, andre umulige

� Stentavle: + tid, % rum – Papyrus og papir: + rum, % tid – TV: + tid/rum

- Meyrowitz: Fokus på hardware og software (udtryksformer)

- Habermas: Den borgerlige offentlighed; mennesket som privat og offentlig aktør

- Bourdieu: Betragter bl.a. journalisternes habitus og evne til at tolke virkeligheden i relation til brugeren

- Klaus Bruhn Jensen: Medier er institutioner til at tænke med



Mediesociologi

• Mediesociologi: Læren om medierne og samfundet. Mediesociologi beskæftiger sig med relationer imellem medier og mennesker:

� Forskellige gruppers måder at forbruge og forstå medierne� Forskellige mediers indhold i relation til grupper af mennesker� Mediernes indflydelse på menneskers liv i det offentlige og private rum

To vinkler på mediesociologien:Samfund� Samfund

� Kultur og kommunikation



A. Medier som samfund?

• Stuart Hall (1983): Skaber teknologien samfundet eller omvendt?

� Mediernes rolle for et samfund� Medieringen af kommunikation i et samfund� Medierne fører til nye sociale fænomener � Medierne og den samfundsmæssige udvikling



Medier og samfund – Traditionel opfattelse

• Medieforskning har til formål at undersøge mediearkæologiske lag og relationer:

� Hvor er meningen? (indhold som produkt)� Hvornår er meningen? (indhold som proces – ritual)

Kontekst

Afsender Meddelelse Modtager (indhold)

Kanal

Kode



Medier og samfund – Samtidig opfattelse

Intertekstualitet (meningsbærende artefakter):• Vertikal intertekstualitet (tværmedial)• Horisontal intertekstualitet (akkumulering af betydninger og referencer)• Genre-fællestræk: Formel opbygning, typiske emner og henvendelsesform• Mediernes tekster som diskurser (konkrete bærere af betydning i en social

kontekst, ikke kun som autonome værker i sig selv)

Intermedialitet (sammenhæng mellem medier teknologisk og institutionelt):Intermedialitet (sammenhæng mellem medier teknologisk og institutionelt):• 1. grad; mennesker er grundlag for modaliteter (udtryk og oplevelse)• 2. grad; massemedier reproducerer og distribuerer modaliteter• 3. grad; digitale medier samler alle medier i én teknologi – multimodalitet

Interaktivitet (mennesker versus maskiner):• Hent inspiration i oprindeligt sociologisk udgangspunkt for interaktion -

sam-handling ml. mennesker – for at forstå interaktivitet (netværkssamfund)• Aktør (individ) – Struktur (samfund) – Medier; systemer og strukturer af

medietekonologier og grupper af individer og deres indbyrdes relationer



B. Medier som kultur og kommunikation?



Medier som kultur

Forskere fandt i 1952 hele 164 definitioner af kultur (Kroeber & Kluckhohn)Forskere fandt i 1996 hele 249 definitioner af kommunikation (Anderson)

• Kultur er det bedste, der er blevet tænkt og sagt i verden (Matthew Arnold, 1889)� Kultur som gengivelse/repræsentation af virkeligheden (produkt)

• Kultur som en hel livsform (Raymond Williams, 1958).• Kultur som en hel livsform (Raymond Williams, 1958).� Kultur som menneskelige udtryk/interaktioner i virkeligheden (proces)

Kultur er både et æstetisk formet produkt og en proces i en social kontekst



Time-in-kultur og time-out-kultur

Time-in Time-outIntegreret meningsproduktion Separat meningsproduktionSocial rutine Kreativ formgivningDet ordinære Det ekstraordinæreRessource (umiddelbar anvendelighed) Fremstilling (ingen tilskyndelse)Handling Repræsentation

• Medierne medfortolker samfundet; modtagerne fortolker medierne• Overvejelser af æstetisk, værdimæssig eller intellektuel karakter



Hermeneutik

• Læren om fortolkning - den hermeneutiske cirkel

• Forforståelse; en kompliceret verden kræver forudgående kendskab til kulturproduktionen for at etablere en nuanceret forståelse

• Fordomme; fælde egentlige domme eller komme med reelle vurderinger


Helhed

Forståelse

Del

Forforståelse


Giddens – Den dobbelt hermeneutik

• Naturvidenskaberne fortolker tingenes genstand i forhold til sig selv (objektiv)

• Samfundsvidenskaber og humaniora genfortolker en fortolket virkelighed

Fortolknings-mønster

Del-fortolkningHelhed


Tekst Dialog

Helhed

Forståelse

Del

Forforståelse


Et samfundet som et kommunikationssystem?

• Medier vs. objekter til at tænke med

• Medier er programmerbare

• Medier og repræsentationer



Medier vs. objekter til at tænke med

• Objekter til at tænke med (Claude Lévi-Strauss’ feltarbejde):� Sten, planter og dyr bliver af mennesker ladet med et entydigt udtryk

• Medier som institutioner til at tænke med på alle niveauer i samfund:� Mangeartede institutioner sammensat af en teknologisk infrastruktur� Man orienterer sig i en hyperkompleks verden med forskellige medier

• Mediebegivenhed som afbrydelse af en dagligdags rutine, men den er planlagt og fungerer som social ceremoni for offentligheden – conquests, contests, coronations – medierne skaber ikke selv begivenheder (Dayan & Katz, 1992)



Medier er programmerbare

• Det entydige udtryk ved organismer er overskredet ved teknologiske krydsfelter, både af teknologisk og indholdsmæssig karakter, hvilket gør moderne medier enestående som kommunikationsinstitution

• Pseudobegivenheder er et eksempel på, at medierne definerer sin egen rolle fra gang til gang, fra genre til genre og fra program til program



Medier og repræsentationer

• Medierne repræsenterer medbetydninger i den måde, man som menneske navigerer i en kompleks verden (refleksivitet)

• Repræsentationer er gengivelser at et faktisk eller forestillet univers, som brugeren genkender i en-eller-anden værksammenhæng


Documents

1. lektion - Mediesociologi