10. juli 2007 /ejj › barreirastecnicas › pontofocal › ... · EN 1993-1-3 Stål, Tyndplader, med EN 1993-1-3 DK NA:2007 EN 1993-1-4 Stål, Rustfrit stål, med EN 1993-1-4 DK

10. juli 2007

/ejj

Tillæg 1 til BR 07 Konstruktioner Tillæg 1 til bygningsreglement 2007, der endnu ikke er sat i kraft, har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret senest ved direktiv 98/48/EF

I bygningsreglement 2007 foretages følgende ændringer: I afsnit 4.2 ophæves afsnit 4.2 stk. 1 – 3. I stedet indsættes:

”Stk. 1. Ved dimensionering af konstruktioner skal der enten benyttes de normer med tillæg, der fremgår af stk. 2, eller de Eurocodes med tilhørende danske annekser, der fremgår af stk. 3.

Stk. 2. Dimensionering af konstruktioner kan frem til 31.12.2008 ske på grundlag af følgende normer med tillæg: DS 409 Norm for projekteringsgrundlag for konstruktioner, DS 410 Norm for last på konstruktioner, DS 411 Norm for betonkonstruktioner, DS 412 Norm for stålkonstruktioner, DS 413 Norm for trækonstruktioner, DS 414 Norm for murværkskonstruktioner, DS 415 Norm for fundering, DS 419 Norm for aluminiumkonstruktioner, DS 420 Norm for letbetonkonstruktioner af letbetonelementer, DS 446 Norm for tyndpladekonstruktioner, DS 451 Norm for kompositkonstruktioner.

(4.2, stk. 2-4) Efter kapitel 1.4, stk.4 kan kommunalbestyrelsen forlange, at beregninger vedrørende de bærende konstruktioner er attesteret af en statiker, der har anerkendelse efter reglerne i bilag 1. En uafhængig anerkendt statiker skal gennemgå projekter i høj sikkerhedsklasse, jf. DS 409.

Stk. 3. Dimensionering af konstruktioner skal fra 31.12.2008 ske på grundlag af følgende Eurocodes med tilhørende danske annekser:

EN 1990 Projekteringsgrundlag, med EN 1990 DK NA:2007

EN 1991-1-1 Egenlast og nyttelast, med EN 1991-1-1 DK NA:2007

2/3

EN 1991-1-2 Brandlast, med EN 1991-1-2 DK NA:2007 EN 1991-1-3 Snelast, med EN 1991-1-3 DK NA:2007 EN 1991-1-4 Vindlast, med EN 1991-1-4 DK NA:2007 EN 1991-1-5 Termisk last, med EN 1991-1-5 DK NA:2007 EN 1991-1-6 Last under udførelse, med EN 1991-1-6 DK NA:2007 EN 1991-1-7 Ulykkeslast, med EN 1991-1-7 DK NA:2007

EN 1992-1-1 Beton, Generelle regler, med EN 1992-1-1 DK NA:2007 EN 1992-1-2 Beton, Brand, med EN 1992-1-2 DK NA:2007

EN 1993-1-1 Stål, Generelle regler, med EN 1993-1-1 DK NA:2007 EN 1993-1-2 Stål, Brand, med EN 1993-1-2 DK NA:2007 EN 1993-1-3 Stål, Tyndplader, med EN 1993-1-3 DK NA:2007 EN 1993-1-4 Stål, Rustfrit stål, med EN 1993-1-4 DK NA:2007 EN 1993-1-5 Stål, Pladekonstruktioner, med EN 1993-1-5 DK NA:2007 EN 1993-1-6 Stål, Skalkonstruktioner, med EN 1993-1-6 DK NA:2007 EN 1993-1-7 Stål, Pladekonstruktioner med tværbelastning, med EN 1993-1-7 DK NA:2007 EN 1993-1-8 Stål, Samlinger, med EN 1993-1-8 DK NA:2007 EN 1993-1-9 Stål, Udmattelse, med EN 1993-1-9 DK NA:2007 EN 1993-1-10 Stål, Sejghed, med EN 1993-1-10 DK NA:2007

EN 1994-1-1 Komposit, Generelle regler, med EN 1994-1-1 DK NA:2007 EN 1994-1-2 Komposit, Brand, med EN 1994-1-2 DK NA:2007

EN 1995-1-1 Træ, Generelle regler, med EN 1995-1-1 DK NA:2007 EN 1995-1-2 Træ, Brand, med EN 1995-1-2 DK NA:2007

EN 1996-1-1 Murværk, Generelle regler, med EN 1996-1-1 DK NA:2007 EN 1996-1-2 Murværk, Brand, med EN 1996-1-2 DK NA:2007 EN 1996-2 Murværk valg af materialer og udførelse, med EN 1996-2 DK NA:2007

EN 1997-1 Geoteknik, Generelle regler, med EN 1997-1 DK NA:2007

EN 1999-1-1 Aluminium, Generelle regler, med EN 1999-1-1 DK NA:2007 EN 1999-1-2 Aluminium, Brand, med EN 1999-1-2 DK NA:2007 EN 1999-2 Aluminium, Udmattelse, med EN 1999-2 DK NA:2007

Stk. 4. Der kan afviges fra bestemmelserne angivet i stk. 2 eller stk. 3, når det dokumenteres overfor kommunalbestyrelsen, at afvigelsen er forsvarlig.

(4.2, stk. 4) Som eksempel på afvigelse fra normerne i stk. 2 og Eurocodes i stk. 3 kan indtil 31.12.2008 anføres dimensionering efter konstruktionsnormerne før revisionen af DS 409 i 2006 med tilhørende tillæg til

3/3

materialenormerne. Forudsætningen for en afvigelse er, at sikkerhedsniveauet svarer til niveauet i stk. 2 eller stk. 3.

Stk. 5. Når der anvendes materialer og konstruktioner, der ikke dækkes af normerne angivet i stk. 2 eller Eurocodes angivet i stk. 3, skal det på an-den vis dokumenteres, at der opnås sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold.

(4.2, stk. 5) Prøvningsresultater, standarder eller alment anerkendte anvisninger kan med fordel indgå i dokumentationen under forudsætning af, at sikkerhedsniveauet herunder eventuel tredjepartsovervågning svarer til niveauet i nævnt i stk. 2 og stk. 3.”

Stk. 4 – 6 bliver herefter til stk. 6 – 8.

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1990

DS/EN 1990 Eurocode - Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner

Nationalt anneks

Side 1 af 18


Indhold

Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1990, hvor det er tilladt at foretage nationale valg, jf. indledningen til DS/EN 1990. De anførte nationale valg gælder for bygningskonstruktioner, der opføres i Danmark.. De nationale valg kan være i form af nationalt gældende værdier, valgte metoder mellem de i DS/EN 1990 angivne metoder eller tilføjelse af supplerende informationer.

I dette nationale anneks er kun anført punkter, hvor der er foretaget valg, der adskiller sig fra de i DS/EN 1990 anbefalede værdier, metoder eller lignende. Det betyder, at for de punkter, hvor der intet er anført i dette dokument, gælder de i DS/EN 1990 anbefalede værdier, metoder eller lignende. Endelig er anført, hvilke informative annekser, der ikke er gældende. For gældende informative annekser kan der være supplerende informationer.

Oversigt

Nedenstående oversigt viser de steder, hvor nationale valg i DS/EN 1990 er tilladt, samt hvor der må gives supplerende nationale informationer.

I oversigten er også vist, hvilke valg der er foretaget, eventuelt med henvisning til tabeller, og hvor supplerende information er givet. Desuden er angivet hvilke informative annekser, der kan benyttes og med hvilke ændringer. Endelig er vist hvilke supplerende annekser, der er inkluderet i dette nationale anneks.

Punkt Emne Side Kommentar A1.1 Forventet levetid 48 (ingen national vejledning) A1.2.1(1) Ændringer i lastkombinati

oner af geografiske årsager 48 (ingen ændringer)

A1.2.2 / tabel A1.1

ψ - faktorer 48-49 Værdier er anført i tabel A1.1 DK

A1.3.1(1) / tabel A1.2(A)-(C)

Regningsmæssige lastværdier i vedvarende dimensioneringstilfælde

49-53 Lastkombinationer og partialkoefficienter for EQU, UPL, STR og GEO er anført i tabel A1.2(A) DK, A1.2(B) DK og A1.2(C) DK

A1.3.1(5) Valg af diensioneringsmetode vedrørende fundering

50-51 Dimensioneringsmetode 2 anvendes i DK for pæle og ankre. Dimensioneringsmetode 3 anvendes i DK for direkte fundering, jordtryk og stabilitet.

A1.3.2 Regningsmæssige lastværdier i ulykkes og seismiske dimensioneringstilfælde

53 Lastkombinationer er anført i Tabel A1.3 DK

A1.4.2(2) Anvendelsesgrænsetilfælde 54-55 Erfaringstal til A1.4.3 Lodrette og vandrette deformationer samt til A1.4.4 Svingninger er anført

Anneks B Styring af bygværkers kon 57-61 Anneks kan benyttes med føl-

Side 2 af 18


struktionspålidelighed gende ændringer: - tabel B1 DK (konsekvensklasser) - tabel B2 DK (minimumsværdier for

sikkerhedsindeks) - afsnit B4 DK (kontrol af

projektering) - afsnit B5 DK (inspektion under

udførelse) - afsnit B6 anvendes ikke

Anneks C Basis for partialkoefficientmetoden og sikkerhedsanalyse

62-71 Anneks kan benyttes med ændret tabel C2 DK (tilsigtede sikkerhedsindekser)

Anneks D Design baseret på forsøg 72-86 Anneks kan benyttes undtagen D7.3 og D8.3, se kommentar

Anneks A, efter tabel A1.2(C)

Udmattelse Partialkoefficienter for udmattelse

Anneks E Robusthed Supplerende regler for eftervisning af robusthed

Anneks F Partialkoefficienter for modstandsevne

Supplerende regler for fastlæggelse af partialkoefficienter for modstandsevne

Side 3 af 18


Tabel A1.1 DK - ψψψψ-faktorer for bygninger Last 0ψ 1ψ 2ψ Nyttelast i bygninger, se EN 1991-1-1

Kategori A: arealer til boligformål 0,5 0,3 0,2 Kategori B: kontorarealer 0,6 0,4 0,2 Kategori C: større forsamlingsarealer 0,6 0,6 0,5 Kategori D: butiksarealer 0,6 0,6 0,5 Kategori E: erhverv og lagerarealer 0,8 0,8 0,7 Kategori F: trafikarealer,

bruttovægt ≤ 30 kN 0,6 0,6 0,5

Kategori G: trafikarealer, 30 kN < bruttovægt ≤ 160 kN

0,6 0,4 0,2

Kategori H: tage 0 0 0 Snelast Ved kombination med dominerende nyttelast kategori E 0,6 0,2 0 Ved kombination med dominerende vindlast 0 0 0 Ellers 0,3 0,2 0

Vindlast Ved kombination med dominerende nyttelast kategori E 0,6 0,2 0 Ved kombination med brand i ulykkesdimensioneringstilfælde - - 0,2 Ellers 0,3 0,2 0

Temperatur 0,6 0,5 0

Side 4 af 18


Tabel A1.2(A) DK – Regningsmæssige lastværdier (EQU og UPL) (sæt A) Vedvarende og midlertidige dimensioneringstilstande

Permanente laster Dominerende variabel last (*)

Øvrige variable laster

Ugunstige Gunstige (formel 6.10) KFI γGj,sup Gkj,sup γGj,inf Gkj,inf KFI γQ,1 Qk,1 KFI γQ,iψ0,iQk,i

(*) Variable laster er de laster, der er indeholdt i tabel A.1.1.

NOTE 1 – Følgende værdier for γ benyttes: γGj,sup γGj,inf γQ,1 γQ,i

1,1 0,9 1,5# 1,5#

#) når det er ugunstigt (0 når det er gunstigt)

KFI afhænger af konsekvensklassen defineret i anneks B tabel B3 som følger: – konsekvensklasse CC3: KFI = 1,1 – konsekvensklasse CC2: KFI = 1,0 – konsekvensklasse CC1: KFI = 1,0

Konsekvensklasse CC1 anvendes ikke for geotekniske konstruktioner.

NOTE 2 – Hvis der til opnåelse af statisk ligevægt tilføjes et anker eller lign., skal dette anker dimensioneres svarende til den regningsmæssige kraft, der mangler for at opnå statisk ligevægt.

Side 5 af 18


Tabel A1.2(B) DK – Regningsmæssige lastværdier (STR/GEO) (sæt B) Vedvarende og midlertidige dimensioneringstilstande



Ugunstige Gunstige (Formel 6.10a) KFI γGj,sup Gkj,sup γGj,inf Gkj,inf

(Formel 6.10b) ξ KFI γGj,sup Gkj,sup γGj,inf Gkj,inf KFI γQ,1 Qk,1 KFI γQ,i ψ0,i Qk,i


NOTE 1 – Formel 6.10a og 6.10b benyttes og i formel 6.10a indgår kun permanente laster.

NOTE 2 – Følgende værdier af γ og ξ anvendes: ξ=1,0

γGj,sup γGj,inf γQ,1 γQ,i

Tyngde af konstruktionsdele

Tyngde af jord og grundvand

Tyngde af konstruktionsdele


γQ,1 γQ,i

Formel 6.10a 1,2 1,0 1,0 1,0 - -Formel 6.10b 1,0 1,0 0,9 1,0 1,5# 1,5#


KFI afhænger af konsekvensklassen defineret i anneks B tabel B3 som følger: – konsekvensklasse CC3: KFI = 1,1 – konsekvensklasse CC2: KFI = 1,0 – konsekvensklasse CC1: KFI = 0,9


Se også EN 1991 til EN 1999 for γ-værdier til tvangsdeformationer.

NOTE 3 – De karakteristiske værdier af alle permanente laster fra en enkelt kilde multipliceres med γGj,sup, hvis den samlede resulterende lastvirkning er ugunstig, og med γGj,inf, hvis den samlede resulterende lastvirkning er gunstig. Eksempelvis kan alle laster hidrørende fra konstruktionens egenlast anses for at komme fra én kilde; dette gælder også, hvis der indgår forskellige materialer.

Side 6 af 18


Tabel A1.2(C) – Regningsmæssige lastværdier (STR/GEO) (sæt C) Vedvarende og midlertidige dimensioneringstilstande



Ugunstige Gunstige (Formel 6.10) γd γGj,sup Gkj,sup γGj,inf Gkj,inf KFI γd γQ,1 Qk,1 KFI γd γQ,i ψ0,i Qk,i


NOTE 1 – Følgende værdier for γ benyttes: γGj,sup γGj,inf γQ,1 γQ,i

1,0 1,0 1,5# 1,5#


KFI afhænger af konsekvensklassen defineret i anneks B tabel B3 som følger: – konsekvensklasse CC3: KFI = 1,1 – konsekvensklasse CC2: KFI = 1,0


Note: Partialkoefficienterne i tabel A1.2(B) svarer til sæt A1 i NA til EN1997-1, og anvendes for konstruktionslaster. Partialkoefficienterne i tabel A1.2(C) svarer til sæt A2 i NA til EN1997-1, og anvendes for geotekniske laster.

Regningsmæssige værdier for udmattelseslaster

(1) Regningsmæssige værdier for udmattelseslaster bestemmes ved for laster, hvor usikkerheden på de enkelte spændingsvidder er beskrevet ved en variationskoefficient af størrelsesorden 30 %, at benytte en partialkoefficient lig 1,3. For laster, hvor variationskoefficienten er mindre end 10 %, benyttes partialkoefficient lig 1,0. For andre værdier af variationskoefficienten fastlægges ved en lineær interpolation. Variationskoefficienten kan være anført i forbindelse med lastspecifikationen.

Side 7 af 18


Tabel A1.3 DK – Regningsmæssige lastværdier til brug ved lastkombinationer ved ulykkesdimensioneringstilstande og seismiske dimensioneringstilstande Dimensioneringstilstand

Permanente laster Dominerende ulykkeslast eller seismisk last

Øvrige variable laster (*)

Ugunstige Gunstige Ulykke (Formel 6.11a/b)

Gkj,sup Gkj,inf Ad ψ2,i Qk,i

Seismisk (Formel 6.12a/b)

Gkj,sup Gkj,inf Ad ψ2,i Qk,i


NOTE 1 - Det seismiske dimensioneringstilfælde benyttes til vurdering af konstruktionen for vandret masselast.

Vandret masselast omfatter last, der tages i regning for at sikre konstruktioners styrke og stabilitet over for utilsigtede vandrette påvirkninger og små jordrystelser. Vandret masselast dækker virkningen af konstruktioner der utilsigtet er ude af lod og konstruktionsdele der er placeret excentrisk. Den vandrette masselast er den mindste vandrette last, som en konstruktion skal regnes påvirket af.

Enhver lodret last regnes at kunne give anledning til vandret masselast. Vandret masselast regnes som bunden last. Vandret masselast regnes kun at kunne optræde samtidigt med den tilhørende lodrette last.

Vandrette masselaster har angrebspunkt i tyngdepunkterne for de tilhørende lodrette laster og regnes at kunne virke i vilkårlig vandret retning, dog således at denne retning er fælles for alle de på samme tid optrædende vandrette masselaster.

Den regningsmæssige værdi af den vandrette masselast, Ad fastsættes på grundlag af den lodrette last som:

⎟⎟ ⎠

⎞ ⎜⎜ ⎝

⎛ += ∑∑

≥1 ,,, ""1,5%

i k iE ik jd QGA ψ

hvor:

iE i 2,, ϕψ ψ = lastkombinationsfaktor ved jordskælv og vandret masselast

ϕ reduktionsfaktor

Reduktionsfaktoren ϕ regnes normalt lig 1, men for nyttelast i kategori A – C kan den sættes lig 0,5, se EN1998.

På tribuner regnes den vandrette masselast dog mindst til 15 % af den karakteristiske lodrette nyttelast i kategori C5, se EN1991-1-1.

Konstruktioner skal ikke undersøges for vandret masselast og vindlast virkende samtidigt.

Side 8 af 18


Anvendelsesgrænsetilstand, erfaringstal

Til A1.4.3 Lodrette og vandrette deformationer For anvendelsesgrænsetilstande, der vedrører konstruktionens funktionalitet og udseende kan deformationskravene tage udgangspunkt i erfaringstallene anført i tabel A1.4a

Tabel A1.4a - Erfaringstal for acceptable deformationer Lodrette deformationer (se figur A1.1 og note 1 + 4) Bjælker og dæk (bortset fra tagkonstruktioner) Tagkonstruktion (se note 2)

w3 ≤ L/400 og wmaks≤ L/300

w3 ≤ L/200 Vandrette deformationer (se figur A1.2 og note 3 + 4) Rammer i halbygninger uden kraner Søjler i fleretagers skeletbygninger

u ≤ H/150 ui ≤ Hi/300 og u ≤ H/500

NOTE 1: Alene deformationen for den enkelte bygningsdel vurderes. L fastlægges som spændvidden af simpelt understøttede konstruktioner, henholdsvis det dobbelte af udkragningen ved udkragede konstruktioner. Endvidere skal eventuelle komfortkrav vurderes. NOTE 2: De forskellige typer tagdækning stiller krav om minimumshældning, hvorfor vinkeldrejningen kan være kritisk ved små taghældninger. NOTE 3: Ved beregning af u henholdsvis ui regnes konstruktionen kun belastet med én variabel last ad gangen. NOTE 4: Anvendelse af ”sprøde” bygningsmaterialer og færdige bygningskomponenter kan stille skærpede krav til stivheden af konstruktionerne.

Til A1.4.4 Svingninger Kravet til egenfrekvenser kan tage udgangspunkt i erfaringstallene anført i tabel A1.4b. Hvis der foretages en mere detaljeret analyse vil konstruktionens funktion normalt være tilfredsstillende, når spredningen på konstruktionens accelerationer stammende fra den anførte last ikke overskrider grænseaccelerationen i tabellen.

Risikoen for en ikke-tilfredsstillende funktion øges med voksende spændvidde, og risikoen er især stor for lette og svagt dæmpede konstruktioner. For disse konstruktioner giver egenfrekvenskravet i tabellen ikke altid tilfredsstillende funktion.

Tabel A1.4b – Erfaringstal for acceptable egenfrekvenser og grænseaccelerationer Konstruktion Last Normalt

tilfredsstillende funktion

Ofte ikketilfredsstillende funktion

Grænseacceleration i % af tyngdeacceleration

Tribuner, fitness-centre, sportshaller og forsamlingslokaler

Rytmisk personlast

en > 10 Hz en < 6 Hz 10%

Boliger Ganglast en > 8 Hz en < 5 Hz 0.1% Kontorlokaler Ganglast en > 8 Hz en < 5 Hz 0.2%

NOTE – Egenfrekvenser og accelerationer beregnes under normal brug, hvor den fluktuerende last typisk er væsentligt mindre end lasten svarende til den kvasi-permanente kombination specificeret i afsnit 6.5.3.

Side 9 af 18


Anneks B anvendes med følgende ændringer

Tabel B1 DK – Definition af konsekvens klasser Konsekvensklasse Konsekvenser af even

tuel skade Eksempler

CC3

høj konsekvensklasse

Høj risiko for tab af menneskeliv, eller de økonomiske, sociale eller miljømæssige konsekvenser er meget store

– bygninger i flere etager, hvor højde til gulv i øverste etage er mere end 12 m over terræn, såfremt de ofte benyttes til ophold for personer, fx til bolig eller kontor

– bygninger med store spændvidder, såfremt de ofte benyttes af mange personer, fx til koncert, sport, teater eller udstilling

– tribuner – større vejbroer og tunneler – større master og tårne – større siloer nær bebyggelse – dæmninger og lignende konstruktioner, hvor brud vil

medføre store skader. CC2

middel konsekvensklasse

Middel risiko for tab af menneskeliv. Økonomiske, sociale eller miljømæssige konsekvenser er betydelige.

Bygninger eller konstruktioner der ikke hører til CC3 eller CC1

CC1

lav konsekvensklasse

Lav risiko for tab af menneskeliv, og de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser er små eller ubetydelige.

– 1- og 2-etagesbygninger med moderate spændvidder, hvor der kun lejlighedsvis kommer personer, fx lagerbygninger, skure og mindre landbrugsbygninger

– mindre master og tårne, herunder almindelige gademaster

– mindre siloer – sekundære konstruktionsdele, fx skillevægge, vindu

es- og døroverliggere og beklædninger.

Tabel B2 DK – Minimum værdier for sikkerhedsindeks β (brudgrænsetilstande) for referenceperiode lig 1 år Sikkerhedsklasse Minimumsværdier for β RC3 svarende til CC3 4.7 RC2 svarende til CC2 4.3 RC1 svarende til CC1 3.8 NOTE -Ved bestemmelse af sikkerhedsindekset for RC2 benyttes at permanente laster er Normalfordelte og variable laster Gumbelfordelte. Alle styrkeparametre og modelusikkerheder antages Lognormalfordelte. Information om valg af variationskoefficienter kan findes i (Arbejdsnotater ifm. revision af DS409:2006 ’Norm for projekteringsgrundlag for konstruktioner’, DS december 2006). Sikkerhedsindekset β er defineret i anneks C.

Side 10 af 18


B4 DK Projekteringskontrol (1) Projekteringskontrol omfatter kontrol af det projektmateriale der vedrører de bærende konstruktioner, dvs. projektgrundlag, statiske beregninger, tegninger/modeller og udførelsesspecifikationer, herunder krav til inspektion jf. B5 DK. Projektgrundlaget er de specifikationer der ligger til grund for projekteringen, herunder statisk system og virkemåde, robusthed, brand, materialedata, lastdata etc.

NOTE – Kontrollen skal medvirke til at sikre: – at projektgrundlagets forudsætninger er korrekte og er benyttet til grundlag for projekteringen, – at de i de statiske beregninger gjorte forudsætninger er indarbejdet korrekt i øvrige projektmate

riale, – at tegninger og udførelsesspecifikationer er dækkende for udførelse af de bærende konstruktio

ner.

(2) Alle kontroller, undtagen egenkontrol, skal dokumenteres i henhold til på forhånd udarbejdede retningslinier. Metode, omfang, eventuelle fokuspunkter og resultat af kontrollen skal fremgå af dokumentationen.

(3) For alt projektmateriale skal det være angivet hvilke personer der har forestået henholdsvis udarbejdelse og kontrol.

(4) For de konstruktioner i konsekvensklasse CC3, hvor konsekvenserne af svigt er særlige alvorlige, gælder særlige krav til kontrollen.

(5) Som eksempler på konstruktioner, der er omfattet af (4) kan nævnes: – bygninger med mere end 15 etager over terræn, såfremt de benyttes til ophold for personer, fx

til bolig, kontor eller undervisning – hospitaler med mere end 5 etager over terræn – industribygninger, hvor svigt har særlig stor samfundsmæssig konsekvens – bygninger med store spændvidder, såfremt de benyttes af mange personer, fx til koncert, tea

ter, udstillinger, sport eller forlystelser – tribuner.

(6) Der benyttes følgende kontroltyper ved projektering: egenkontrol, uafhængig kontrol og tredjepartskontrol. Kontroltyperne er defineret i tabel B4a.

Tabel B4a DK – Definition af kontroltyper Kontroltype Definition Egenkontrol Kontrol udført af den person, der har forestået projekteringen. Uafhængig kontrol Kontrol udført af personer, der ikke har medvirket ved projekterin

gen af bygværket. Tredjepartskontrol Kontrol udført af en organisation, der hverken direkte eller indirek

te er økonomisk forbunden med den/de organisationer, som har medvirket ved projekteringen af bygværket.

(7) Minimumskravene til kontroltype afhænger af hvilken konsekvensklasse konstruktionen er henført til. Minimumskravene er angivet i tabel B4b.

Side 11 af 18


Tabel B4b DK – Minimumskrav til kontroltype for projektmateriale Konsekvensklas se

Egenkontrol Uafhængig kontrol

Tredjepartskontrol

CC1 X CC2 X X*

CC3) X X CC3 hvis omfattet af (4)

X X X

*) Krav om uafhængig kontrol gælder i CC2 kun projektgrundlaget. For øvrigt projektmateriale kan kontrollen udføres af personer, der blot ikke har medvirket ved projekteringen af det pågældende afsnit af bygværket.

B5 DK Inspektion under udførelse (1) Inspektion under udførelse skal for de bærende konstruktioner sikre overensstemmelse mellem det projekterede og det udførte, herunder at materialer og komponenter svarer til det forudsatte.

(2) Alle inspektioner skal være dokumenteret, og omfang og resultat af inspektionen skal fremgå af dokumentationen.

(3) For alle udførelsestrin skal det være angivet hvilke personer der har forestået henholdsvis udførelse og inspektion.

(4) For de konstruktioner i konsekvensklasse CC3, hvor konsekvenserne af svigt er særlige alvorlige, gælder særlige krav til inspektionen under udførelsen.

(5) Eksempler på konstruktioner, der er omfattet af (4), er givet i B4 DK (5).

(6) Der benyttes følgende niveauer ved inspektion af udførelsen: egeninspektion, uafhængig inspektion og tredjepartsinspektion. Niveauerne er defineret i tabel B5a DK.

Tabel B5a DK – Definition af inspektionsniveauer Inspektionniveau Definition Egeninspektion Inspektion udført af den person, der har forestået udførelsen. Uafhængig inspektion Inspektion udført af personer, der ikke har medvirket ved udførel

sen af bygværket. Tredjepartsinspektion Inspektion udført af en organisation, der hverken direkte eller indi

rekte er økonomisk forbunden med den/de organisationer, som har medvirket ved udførelsen af bygværket.

Note: Delpartialkoefficienten γ 3 afhænger af inspektionsniveauet, se Anneks F DK (7) Vejledning

om hvorledes inspektionen udføres kan være anført i EN 1992 til EN 1999 samt i de danske nationale annekser til disse.

(7) Minimumskravene til inspektion under udførelsen afhænger af hvilken konsekvensklasse konstruktionen er henført til. Minimumskravene er angivet i tabel B5b.

Side 12 af 18


Tabel B5b DK – Minimumskrav til inspektion under udførelsen Konsekvensklasse

Egeninspektion Uafhængig inspektion

Tredjepartsinspektion

CC1 X CC2 X X*

CC3 hvis ikke omfattet af (4)

X X

CC3 hvis omfattet af (4)

X X X

*)Krav om uafhængig inspektion kan i CC2 anses for opfyldt hvis den udføres af personer, der blot ikke har medvirket ved udførelsen af det pågældende afsnit af bygværket.

(8) For konstruktioner i konsekvensklasse CC2 og CC3 skal projektmaterialet indeholde en inspektionsplan, der specificere hvilke processer der er særligt kritiske for bygværkets sikkerhed og derfor kræver særlig opmærksomhed ved inspektion.

B6 Partialkoefficienter for modstandsevne Kommentar: Dette afsnit anvendes ikke. Der henvises til anneks F DK (7)for supplerende regler vedrørende fastlæggelse af partialkoefficienter for modstandsevne afhængigt af inspektionsklassen.

Side 13 af 18


Anneks C anvendes med følgende ændringer

Tabel C2 DK – Tilsigtet sikkerhedsindeks ββββ for konstruktionsdele i klasse RC2 1

Grænsetilstand Tilsigtet sikkerhedsindeks 1 år 50 år

Brud 4,3 3,3 Udmattelse 1,5 til 3,3 2

Anvendelse (irreversibel) 2,9 1,5 1 Se anneks B 2 Afhænger af graden af inspektions- og reparationsmulighed samt i hvilket omfang skader kan tolereres

Anneks D Dimensionering understøttet af prøvning Kommentar: Anneks D kan benyttes til kontrol af karakteristiske værdier og til fastlæggelse af karakteristiske værdier og designværdier. Afsnit D7.3 og D8.3 kan ikke benyttes, da disse forudsætter et sikkerhedsniveau svarende til β = 3,8 og anvendelse af designværdien metoden i anneks C. I stedet henvises til anneks F, hvor fastlæggelse af materiale partialkoefficienter og designværdier er beskrevet.

Side 14 af 18


Anneks E (informativt) Supplerende regler for robusthed Dette anneks kan benyttes ved undersøgelse af robusthed, se 2.1.4(P) – 2.1.5(P).

(1) En konstruktion er robust, når: – de sikkerhedsmæssigt afgørende dele af konstruktionen kun er lidt følsomme over for util

sigtede påvirkninger og defekter, eller – der ikke sker et omfattende svigt af konstruktionen, hvis en begrænset del af konstruktionen

svigter.

(2) Som eksempler på utilsigtede påvirkninger og defekter kan nævnes: – uforudsete lastvirkninger – utilsigtede afvigelser mellem konstruktionens faktiske virkemåde og de anvendte bereg

ningsmodeller – utilsigtede afvigelser mellem det udførte projekt og projektmaterialet – uforudsete geometriske imperfektioner – uforudsete sætninger – uforudset nedbrydning.

En forøget robusthed kan i visse tilfælde også medvirke til at formindske konsekvensen af eventuelle grove fejl, om end en eftervisning af robusthed hverken kan eller må betragtes som en dimensionering mod grove fejl.

(3) Robusthed er nærmere behandlet i DS/INF 146, Robusthed – Baggrund og principper.

(4) Det skal eftervises, at påvirkninger, der optræder under udførelsen, herunder opbevaring, håndtering og transport, er acceptable.

(5) En konstruktions robusthed skal stå i forhold til konsekvenserne af et svigt af konstruktionen. Der stilles kun krav til dokumentation af robusthed for konstruktioner i konsekvensklasse CC3. For konstruktioner i konsekvensklasse CC2 skal der dog foreligge en vurdering af robustheden. Detaljeringen af vurderingen skal øges i tilfælde af større spændvidder, store koncentrerede laster, få understøtninger og specielle (sjældne eller nye) konstruktionstyper.

(6) En robust konstruktion opnås ved et hensigtsmæssigt valg af materialer, overordnet statisk princip og konstruktionsopbygning samt ved hensigtsmæssig udformning af nøgleelementer. Et nøgleelement er en begrænset del af konstruktionen, der trods sin begrænsning i omfang har en central betydning for konstruktionens robusthed, således at et eventuelt svigt af dette bevirker, at hele konstruktionen eller betydende dele af konstruktionen svigter.

(7) Hvor der stilles krav til dokumentation af robusthed, skal der udarbejdes en teknisk-faglig redegørelse, hvori det eftervises, at mindst et af de i (1) anførte kriterier for robusthed er opfyldt. Dvs. enten:

– ved eftervisning af, at de afgørende dele af konstruktionen kun er lidt følsomme over for utilsigtede påvirkninger og defekter, jf. (2) eller

– ved eftervisning af, at der ikke sker et omfattende svigt af konstruktionen, hvis en begrænset del af konstruktionen svigter (’bortfald af element’), se (8)-(9) eller

– ved eftervisning af tilstrækkelig sikkerhed af nøgleelementer, således at hele konstruktionen, hvori de indgår, opnår mindst samme systemsikkerhed som en tilsvarende konstruktion, hvor robustheden er dokumenteret ved eftervisning af tilstrækkelig sikkerhed ved ’bortfald af element’.

Den teknisk-faglige redegørelse skal ud over selve eftervisningen indeholde en kritisk gennemgang af den konstruktive opbygning, herunder identifikation af nøgleelementer og af lastscenarier.

Side 15 af 18


(8) Hvor robusthed eftervises ved ’bortfald af element’, kan det acceptable kollapsomfang for etagebygninger med op til 15 etager fastlægges som: 15 % af etagearealet på to over hinanden liggende etager ved bortfald af element som defineret i 5.2.7.2, dog maks. 240 m2 pr. etage og maks. 360 m2 i alt. Tilstrækkelig bæreevne eftervises i en ulykkesdimensioneringstilstand ved formel (6.10 a/b), se tabel A1.3 DK.

(9) Robusthed eftervist ved ’bortfald af element’ kan for husbygnings- og tribunekonstruktioner anses opfyldt, såfremt det eftervises, at den beskadigede konstruktion stadig udgør et stabilt system, selvom en eller flere konstruktionsdele er bortfaldet. Det antages, at ødelæggelsen kan omfatte, hvad der svarer til det maksimalt tilladte kollapsomfang jf. (8), herunder:

– enten en dækkonstruktion og en vilkårlig søjle – eller en dækkonstruktion og et vilkårligt 3 m langt vægstykke i længde- eller tværretningen.

En konstruktions evne til at bevare sin sammenhæng efter et svigt af det angivne omfang er primært betinget af, at den beskadigede konstruktion stadig udgør et stabilt system, at konstruktionen eller større dele af den ikke må være omdannet til en mekanisme. Denne betingelse er opfyldt, vil en overslagsmæssig beregning være tilstrækkelig.

(10) Hvor robusthed eftervises ved indførelse af en ekstra sikkerhed på nøgleelementer, kan dette normalt ske ved at benytte en materialepartialkoefficient γM, der er øget med faktoren 1,2 i forhold til værdien anført i 6.3.5. Modelmæssigt svarer dette til, at et system med nøgleelementer i serie får samme systemsikkerhed som et system med elementer i et parallelsystem.

Det bør dog generelt ved konstruktionsudformningen tilstræbes, at en konstruktions robusthed så vidt muligt kan dokumenteres uden anvendelse af ekstra sikkerhed på nøgleelementer. Såfremt ekstrasikkerhed på nøgleelementer anvendes, bør det imidlertid sikres, at konstruktionens modstandsdygtighed over for utilsigtede påvirkninger og defekter reelt forbedres.

NOTE – Eksempelvis vil robustheden af pendulsøjler i en husbygningskonstruktion almindeligvis ikke være tilstrækkeligt sikret ved anvendelsen af faktoren 1,2, medmindre der samtidigt gennem hver etageadskillelse anordnes konstruktiv sammenhæng i form af en gennemgående træk- og forskydningsforbindelse i søjlen.

(11) I konstruktionsnormerne kan der være angivet retningslinjer for, hvordan tilstrækkelig robusthed sikres.

Side 16 af 18


Anneks F (informativt) Supplerende regler ved fastlæggelse partialkoefficienter for modstandsevner Dette anneks kan benyttes ved fastlæggelse af materiale partialkoefficienter.

(1) Den regningsmæssige værdi af bæreevnen, Rd, bestemmes enten af formel (6.6a), når bestemmelsen sker på grundlag af regningsmæssige styrkeparametre og en beregningsmodel eller af formel (6.6c), når bestemmelsen sker på grundlag af målte karakteristiske bæreevner.

(2) Partialkoefficienterne på styrkeparametre og bæreevner bestemmes af følgende udtryk:

(6.6a): γ = γ γM m R

γ m = γ 4

γ = γ γ γR 1 2 3

(6.6c): γ = γ γ γM 1 3 4

hvor delpartialkoefficienterne tager hensyn til følgende forhold: γ 1 svigtform, se tabel F.2

γ 2 usikkerhed relateret til beregningsmodel, se tabel F.3

γ 3 omfang af kontrol ved produktion og på byggeplads, se tabel F.4

γ 4 usikkerhed på målt styrkeparameter eller bæreevne, se tabel F.1.

(3) Opdelingen af partialkoefficienterne i delpartialkoefficienter er ikke udtryk for en sandsynlighedsteoretisk hensyntagen alene til de forhold, der er knyttet til den enkelte delpartialkoefficient.

(4) Delpartialkoefficienten γ 4 afhænger af variationskoefficienten for målt styrkeparameter eller bæreevne. Variationskoefficienten skal inkludere usikkerhed knyttet til omsætning fra laboratorieforhold til forholdene i en virkelig konstruktion. γ 4 er givet i tabel F.1.

Tabel F.1 - Delpartialkoefficient γ 4 for målt styrkeparameter eller bæreevne

Variationskoefficient for målt styrkeparameter eller bæreevne

≤ 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 %

4γ 1.15 1.20 1.25 1.30 1.35 1.40

(5) Delpartialkoefficienten γ 1 afhænger af svigttypen for konstruktionen. γ 1 er givet i tabel F.2. Uvarslet referer til svigt, der sker uden forudgående varsel (fx i form af forøget revnedannelse eller deformation) og at bæreevnen falder væsentligt umiddelbart efter svigt (fx ved stabilitetssvigt eller sprødbrud). Varslet uden bæreevnereserve referer til svigt, hvor udtømt bæreevne varsles (fx i form af forøget revnedannelse eller deformation) og bæreevnen bevares nogen tid efter varslet. Varslet med bæreevnereserve referer til svigt, hvor bæreevnen stiger (fx som følge af tøjningshærdning) efter formelt svigt er indtruffet (fx ved overskridelse af tilladelig tøjning). Hvis bæreevnereserven er udnyttet i beregningsmodellerne skal svigttypen sættes til ’Varslet uden bæreevnereserve’.

Side 17 af 18


Tabel F.2 - Delpartialkoefficient γ 1 afhængig af svigttype

Svigttype Varslet med Varslet uden Uvarslet bæreevnereserve bæreevnereserve

1γ 0,90 1,00 1,10

(6) Delpartialkoefficienten γ 2 afhænger af variationskoefficienten for beregningsmodellen. Variationskoefficienten fastlægges ved sammenligning af bæreevner bestemt ved forsøg med konstruktionselementer og bestemt med beregningsmodellen, idet der anvendes målte/givne styrkeparametre og geometriske størrelser. Undtagelsesvist kan variationskoefficienten fastlægges ved skøn. γ 2 er givet i tabel F.3.

Tabel F.3 - Delpartialkoefficient γ 2 for usikkerhed på beregningsmodel

Variationskoefficient beregningsmodel

for ≤ 5 % 10 % 15 % 20 % 25 %

2γ 1.05 1.10 1.15 1.20 1.25

(7) Delpartialkoefficienten γ 3 afhænger af inspektionsklassen ved produktion af komponenter og

udførelse på byggeplads. Anvendelse af skærpet inspektionsklasse forudsætter at der benyttes en tredjepartsinspektion. Krav til inspektionen kan være anført i EN 1992 til EN 1999 samt i de danske nationale annekser til disse. γ 3 er givet i tabel F.4

NOTE 1: Der kan anvendes forskellig inspektionsklasse for komponenter og udførelse og for forskellige komponenter henholdsvis udførelsestrin. Komponenter fremstillet i lempet inspektionsklasse kan dog ikke anvendes til konstruktioner i CC3. Hvis der i CC1 anvendes tredjepartsinspektion under udførelsen sættes γ 3 = 1,0.

NOTE 2: Inspektionsniveauerne under udførelsen defineret i tabel B5a DK kan jævnføres med inspektionsklasser som følger: Tredjepartsinspektion svarer til skærpet inspektionsklasse, uafhængig inspektion til normal inspektionsklasse og egeninspektion til lempet inspektionsklasse.

Tabel F.4 - Delpartialkoefficient γ 3 afhængig af omfang af inspektion ved produktion af komponenter og udførelse på byggeplads Inspektionsklasse Skærpet Normal Lempet

3γ 0,95 1,00 1,10

(8) I (2) dækker γ 4 variationen af styrkeparameteren. Gennem inspektion af styrkeparameteren vil det være muligt at opnå en vurdering af såvel den karakteristiske værdi som variationskoefficienten, der kan adskille sig fra det forudsatte ved partialkoefficientfastsættelsen, se EN1992-EN1998.

(9) Ved undersøgelser af ulykkesdimensioneringstilfælde og seismiske dimensioneringstilfælde (vandret masselast) anvendes partialkoefficienten γ M = 1,0 medmindre andet er anført i EN1992, EN1993, ….

Side 18 af 18

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-1

DS/EN 1991-1-1 Eurocode 1: Last på bygværker - Del 1-1: Almindelige laster - Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger

Nationalt anneks

Side 1 af 12


Indhold

Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1991-1-1, hvor det er tilladt at foretage nationale valg, jf. indledningen til DS/EN 1991-1-1. De anførte nationale valg gælder for bygningskonstruktioner, der opføres i Danmark. De nationale valg kan være i form af nationalt gældende værdier, valgte metoder mellem de i DS/EN 1991-1-1 angivne metoder eller tilføjelse af supplerende informationer.

I dette nationale anneks er kun anført punkter, hvor der er foretaget valg, der adskiller sig fra de i DS/EN 1991-1-1 anbefalede værdier, metoder eller lignende. Det betyder, at for de punkter, hvor der intet er anført i dette dokument, gælder de i DS/EN 1991-1-1 anbefalede værdier, metoder eller lignende. Endelig er anført, hvilke informative annekser, der ikke er gældende. For gældende informative annekser kan der være supplerende informationer.

Oversigt

Nedenstående oversigt viser de steder, hvor nationale valg i DS/EN 1991-1-1 er tilladt, samt hvor der må gives supplerende nationale informationer.


Punkt Emne Side Kommentar 2.2(3) Rytmisk personlast 12 Fastlæggelse af rytmisk person-

last, se informativt anneks C 5.2.3(1) til 5.2.3(5) 18 Ikke relevant for bygningskon

struktioner 6.3.1.1 (Tabel 6.1) Kategorier for nyttelaster 21 Nyttelaster opdeles i underkate

gorierne vist i tabel 6.1DK

6.3.1.2(1)P (Tabel 6.2)

Karakteristiske værdier for kategori A-D

22 Karakteristiske værdier i tabel 6.2DK anvendes

6.3.1.2(10) Reduktionsfaktor for fladeareal

23 Anvendes ikke

6.3.1.2(11) Reduktionsfaktor for etageantal

23 Ændret reduktionsfaktor anvendes

6.3.2.2(1)P (Tabel 6.4)

Karakteristiske laster for kategori E - erhverv


6.3.3.2(1) (Tabel 6.8)

Karakteristiske laster for kategori F og G – køretøjer


6.3.4.2 (Tabel 6.10) Karakteristiske laster for kategori H - tag


6.4(1)P (Tabel 6.12)

Karakteristiske laster for brystværn og skillevægge, der virker som rækværker


Anneks A Tyngde af byggemateri 32-42 Anneks benyttes

Side 2 af 12


aler og friktionsvinkel for oplagrede varer

Anneks B Last på rækværk og brystværn i parkeringshuse

43 Anneks benyttes

Anneks C Rytmisk personlast Supplerende regler for fastsættelse af rytmisk personlast

Side 3 af 12


Punkt Emne Side Kommentar 2.2(3) Rytmisk personlast 12 Fastlæggelse af rytmisk person-

last, se informativt anneks C

Punkt Emne Side Kommentar 6.3.1.1 (Tabel 6.1) Kategorier for nyttelaster 21 Nyttelaster opdeles i underkate

gorierne vist i tabel 6.1DK

Tabel 6.1DK - Kategorier Underkategorier

Anvendelse Eksempel

Kategori A Boliger mm. A1: Rum i beboelses bygninger og huse; værelser og vagtstuer i hospitaler; soveværelser i hoteller; køkkener og toiletter

A2: Tagrum og skunkrum

A3: Loftsrum

A4 Trapper

A5 Balkoner

B Kontorer mm. Kontor og let erhverv

C Samlingslokaler C1: Samlingslokaler med bordopstilling

C2: samlingslokaler med faste pladser

C3: Samlingslokaler uden forhindringer for folks bevægelighed

C4: Samlingslokaler med mulighed for fysiske aktiviteter

C5: Samligslokaler, der kan udsættes for voldsom trængsel

D Butikslokaler D1: Mindre butikker

D2: Større butikker og forretninger, stomagasiner

Side 4 af 12


Punkt Emne Side Kommentar 6.3.1.2(1)P 6.2)

(Tabel Karakteristiske værdier for nyttelaster


Tabel 6.2: Nyttelaster på gulve, balkoner og trapper i bygninger. Kategorier qk

[kN/m2] Qk

[kN] Kategori A - bolig - A1 bolig og interne adgangsveje 1,5 2,0 - A2 tagrum 0,5 0,5 - A3 loftsrum 1,0 0,5 - A4 Trapper 3,0 2,0 - A5 Balkoner 2,5 2,0

Kategori B - kontor

Kategori C - samlingsrum

2,5 2,5

2,5 3,0 - C1 med bordopstilling 4,0 3,0 - C2 med faste siddpladser - C3-C5 uden faste siddepladser

5,0 4,0

Kategori D - butikker 4,0 4,0 - D1 mindre butikker - D2 større butikker

5,0 7,0

Kategori B-D Adgangsveje 5,0 4,0

Punkt Emne Side Kommentar 6.3.1.2(11) Reduktionsfaktor for eta

geantal 23 Følgende reduktionsfaktor

vendes an

1+ (n −1)ψ 0α n = n

hvor n antal etager ( n >1) over det belastede element fra same kategori ψ 0 lastreduktionsfaktor, se EN1990

Punkt Emne Side Kommentar 6.3.2.2(1)P 6.4)

(Tabel Karakteristiske laster for kategori E - erhverv


Tabel 6.4DK: Nyttelaster på gulve i erhvervsbygninger. Kategorier qk

[kN/m2] Qk

[kN] Kategori E - erhverv 7,5 7,0

Side 5 af 12


Side 6 af 12


Punkt Emne Side Kommentar 6.3.3.2(1) 6.8)

(Tabel Karakteristiske laster for kategori F og G – køretøjer


Tabel 6.8DK: Nyttelast på parkerings- og trafikarealer Kategorier af trafikarealer qk

[kN/m2] Qk

[kN] Kategori F Bruttovægt: ≤ 30 kN

Kategori G 30 kN < bruttovægt ≤ 160 kN

2,5

5,0

20

90

Punkt Emne Side Kommentar 6.3.4.2 (Tabel 6.10) Karakteristiske laster for

kategori H - tag 29 Karakteristiske værdier i tabel

6.10DK anvendes, dog sættes de karakteristiske værdier lig 0 ved kombination med snelast.

Tabel 6.10DK – Nyttelast på tage i kategori H Tag qk Qk

[kN/m2] [kN] Kategori H 0,0 1,5

Punkt Emne Side Kommentar 6.4(1)P (Tabel Karakteristiske laster for 31 Karakteristiske værdier i tabel 6.12) brystværn og skillevæg- 6.12DK anvendes

ge, der virker som rækværker

Tabel 6.12DK – Vandret last på skillevægge og brystværn

Belastede arealer qk

[kN/m] Kategori A

Kategori B og C1

Kategori C2 til C4 og D

Kategori C5

Kategori E

Kategori F

Kategori G

0,5

0,5

1,0

3,0

2,0

Se anneks B

Se anneks B

Side 7 af 12


Punkt Emne Side Kommentar Anneks C Rytmisk personlast Supplerende regler for fastsæt

telse af rytmisk personlast

Anneks C (Informativt) Rytmiske og synkroniserede bevægelser af personer

C.1 Formål og anvendelsesområde

(1) Nyttelasterne specificeret i EN 1991-1 inkluderer beskedne dynamiske påvirkninger og vil være tilstrækkelige for de fleste konstruktioner uden yderligere dynamiske eftervisninger. De omfatter imidlertid ikke de specielle lastforhold fremkaldt af rytmiske og synkroniserede bevægelser af personer.

(2) Rytmisk personlast inkluderer lasten fra koordinerede hop og stamp, fx fra tilskuere på tribuner til sportsarrangementer og rockkoncerter, eller fra personer, der udfører gymnastiske øvelser i fitnesscentre. Reglerne kan også anvendes i forbindelse med dimensionering af sportshaller og forsamlingslokaler.

(3) Rytmisk personlast vil især være betydende, når personernes bevægelser (dans, hop, rytmiske stamp, aerobic etc) er synkroniserede. I praksis optræder dette kun i forbindelse med en tydelig musiktakt ved eksempelvis rockkoncerter eller aerobic, og det kan optræde til visse sportsbegivenheder. Den dynamiske last er således relateret til musiktakten eller dansefrekvensen, og den er periodisk. Sådanne person bevægelser kan generere både lodrette og vandrette laster, og disse laster bestemmes ved at addere påvirkningerne fra de enkelte personers bevægelser og samtidig tage hensyn til den reducerede korrelation mellem personernes bevægelser. Hvis de synkroniserede bevægelser giver periodiske lastpåvirkninger ved konstruktionens egenfrekvens, opstår der resonans, og dette kan medføre betydelige forstærkninger af konstruktionens repsons.

(4) Lasttilfældet rytmisk personlast skal ikke kombineres med de øvrige lasttilfælde i EN 1991-1 gældende for ovennævnte konstruktioner. Lastkombinationsfaktoren regnes til ψ = 0.

C.2 Lastmodel

(1) Rytmisk personlast modelleres ved harmoniske lastkomponenter ved personernes bevægelsesfrekvens og ved frekvenserne lig med jn ( j = 2, 3, .....). Der kan nP P

for de konstruktioner, som betragtes i C.1 (2), ses bort fra lastbidrag, hvor j > 3 . Den rytmiske personlast i lodret retning, qL , og i vandret retning, qV , bestemmes således af:

⎡⎢⎣1+

⎤∑α sin(2π ϕ (C1) (t) j )FP K jnP t += ⎥

⎦q j j

j =1,2,3

β K sin(2π jnV t +ψ∑ 1 (C2) 2

nP(t) j )F= =q nVj jp j =1,2,3

hvor

Side 8 af 12

L

V


FP gennemsnitlig statisk personlast per m² vandret projektionsareal. Den gennemsnitlige vægt af hver person kan normalt regnes til 75 kg

α j amplitudefaktoren for den j’te harmoniske lastkomponent i lodret retning

β j amplitudefaktoren for den j’te harmoniske lastkomponent i vandret retning

K j størrelsesreduktionsfaktoren for den j’te harmoniske lastkomponent. K j tager hen

syn til den reducerede korrelation mellem personernes bevægelser. Når udbøjningen fra personlast har samme fortegn over hele konstruktionen, kan der på den sikre side benyttes K j = 1

nP bevægelsesfrekvensen for personerne t tiden ϕ j faseforskydningen for den j’te harmoniske lastkomponent i lodret retning

ψ j faseforskydningen for den j’te harmoniske lastkomponent i vandret retning.

Note: Konstruktionens dimensionering baseres på de mest ugunstige værdier af faseforskydningerne ϕ j og ψ j . Disse faseforskydninger indgår derfor ikke eksplicit i de anførte

udtryk til bestemmelse af den ækvivalente statiske last og konstruktionens acceleration i henholdsvis C.4 og C.5.

(2) Lastmodellen i (1) er en forenklet beskrivelse af de aktuelle forhold. Der er bl.a. set bort fra indbyrdes sammenhænge mellem de forskellige faseforskydninger ϕ j og

ψ j , og fra at alle personernes bevægelser ikke kun foregår ved en enkelt frekvens, men

ved flere frekvenser omkring bevægelsesfrekvensen nP .

(3) Personlasten qV kan virke i alle vandrette retninger, og den skal regnes vir

kende samtidig med den lodrette personlast qL .

(4) Størrelsesreduktionsfaktoren afhænger af de forhold, som styrer den rytmiske aktivitet. For den j’te harmoniske lastkomponent kan den tilnærmelsesvis regnes som:

1K = ρ + (1− ρ ) (C3) j j j ne

2⎛⎜ ⎝

1 n ⎞⎟ ⎠

∑γ i n i=1 (C4) ne = n 1 n

∑γ i 2

n i

hvor ρ j korrelationskoefficient for den j’te harmoniske lastkomponent, se tabel C.1

n antallet af personer 1)(n ≥

en det effektive antal personer

iγ influenstallet for responset stammende fra person nr. i’s last på konstruktionen.

K er lig me 1n = .d 1 for j

Side 9 af 12


Det er antaget, at γ i har samme fortegn for alle n personer. For en simpelt understøttet

bjælke med ensformig fordelt statisk last gælder, at ne = 34 n for bjælkens understøtnings

reaktion og ne = 56 n for det bøjende moment i bjælkens midtpunkt.

(5) Den karakteristiske rytmiske personlast kan under normale forhold bestemmes ved parameterværdierne anført i tabel C.1. Den gennemsnitlige statiske personlast FP skal altid vurderes i den foreliggende situation, og den betragtede grænsetilstand skal indgå i denne vurdering. β j regnes til 10% af α j .

Tabel C.1 - Parametre til bestemmelse af den karakteristiske rytmiske personlast aktivitet PF

[kN/m2] nP

[Hz] 1α 2α 3α 1ρ 2ρ 3ρ

fri bevægelsesmulighed, fx i fitnesscentre og på tribuner med ståpladser

0.5-4.0 0.53

1.6 1.0 0.2 1.0 0.3 0.0 3

reduceret bevægelsesmulighed, fx på tribuner med siddepladser

0.5-4.0 0.53

0.4 0.25 0.05 1.0 0.1 0.0 1

Note: I brudgrænsetilstande vil værdien af PF grænsetilstande

ofte regnes større end i anvendelses

C.3 Beregning af lastvirkning

(1) Lastmodellen anført i C.2 (1) definerer lastens tidshistorie. Virkningerne af denne last på konstruktionen kan beregnes på mange måder afhængig af konstruktionens kompleksitet og den krævede nøjagtighed.

(2) For at bruge C.2 (1) direkte i dimensioneringen skal der opstilles en dynamisk model af konstruktionen, og der skal tages hensyn til den mest ugunstige fordeling af lasterne.

(3) For konstruktioner, hvor følgende forudsætninger er opfyldt: • udbøjningerne fra statisk personlast har samme fortegn over hele konstruktionen; • der medtages kun svingningsbidrag fra en egensvingning; • den betragtede egensvingningsform har i det væsentlige kun lodrette bevægelser,

og de har samme fortegn over hele konstruktionen; • den betragtede egensvingning er ikke koblet med andre egensvingninger; • konstruktionen opfører sig lineær-elastisk; • 3 lastharmoniske er vigtige

kan en ækvivalent statisk last og konstruktionens acceleration bestemmes som beskrevet nedenfor.

C.4 Ækvivalent statisk last

(1) Den maksimale virkning af den lodrette rytmiske personlast kan bestemmes som virkningen af en ækvivalent statisk last Fs givet som:

Side 10 af 12


F = (1+ k )F (C5) s F p

hvor kF lastresponsfaktor bestemt i (3) Fp gennemsnitlig statisk personlast, se tabel C.1.

(2) Responset fra den j’te lastkomponent afhænger af konstruktionens frekvensresponsfaktor H j defineret som:

1H = (C6) j

⎛ ⎛ jn ⎞2 ⎞

2

⎛ δ + δ jn ⎞2

⎜ P ⎟ P1 − ⎜ ⎟ + ⎜ s p ⎟⎜ ⎟ ⎜ ⎟⎜ n ⎟ π n⎝ 1 ⎠ ⎝ 1 ⎠⎝ ⎠

hvor nP bevægelsesfrekvensen for personerne, se tabel C.1 n1 konstruktionens egenfrekvens δ s konstruktionens dæmpning udtrykt ved det logaritmiske dekrement

δ p dæmpningsparameter, som tager hensyn til at alle personernes bevægelser ikke op

træder ved kun en frekvens. På den sikre side kan δ p = 0.02 anvendes. Note: Grove estimater for dæmpningen af slapt armerede betonkonstruktioner, kompositkonstruktioner og trækonstruktioner er δ ≈ 0.1, og for forspændte betonkonstruktioner og stålkonstruktioner s

δ s ≈ 0.05 .

(3) Lastresponsfaktoren kF kan beregnes af:

3 ) 2k F = a ∑ (α j K j H j (C7)

j=1

hvor a responsfordelingsfaktor, som afhænger af antallet af dominerende lastharmoniske.

Når en enkelt lastharmonisk dominerer responset, regnes a =1, og i andre situationer vil a =1,5 være repræsentativ

α j amplitudefaktor for den j’te harmoniske lastkomponent, se tabel C.1

K j størrelsesreduktionsfaktor, se C.2 (4)

H j konstruktionens frekvensresponsfaktor, se (2).

Lastresponsfaktoren kF skal bestemmes for den størst mulige bevægelsesfrekvens specificeret i tabel C.1, og for bevægelsesfrekvenser, hvor en af de lastharmoniske er lig med konstruktionens egenfrekvens ( jn p = n1 , j=1, 2 eller 3).

C.5 Konstruktionens acceleration

(1) Spredningen σ a på konstruktionens acceleration fremkaldt af den lodrette dynamiske last kan bestemmes af udtrykket:

Side 11 af 12


aσ PPa unk )2(2π= (C8)

hvor

ak

nP

u P

accelerationsresponsfaktor bestemt i (2)

personernes bevægelsesfrekvens i Hz statisk udbøjning fra den gennemsnitlige statiske personlast pF .

(2) Accelerationsresponsfaktoren ak kan bestemmes af udtrykket:

ak = ∑ =

3

1

22 )(2

1

j jjj K Hj α (C9)

hvor α j amplitudefaktor for den j’te harmoniske lastkomponent, se tabel C.1

K j størrelsesreduktionsfaktor, se C.2 (4)

H j konstruktionens frekvensresponsfaktor, se C.4 (2).

Accelerationsresponsfaktoren ka skal bestemmes for den størst mulige bevægelsesfrekvens specificeret i tabel C.1, og for bevægelsesfrekvenser, hvor en af de lastharmoniske er lig med konstruktionens egenfrekvens ( jn = , j=1, 2 eller 3). p n1

Side 12 af 12


DS/EN 1991-1-2 Eurocode 1: Last på bygværker - Del 1-2: Generelle laster – Brandlast

Nationalt anneks

Side 1 af 5


Indhold Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1991-1-2, hvor det er tilladt at foretage nationale valg, jf. indledningen til DS/EN 1991-1-2. De anførte nationale valg gælder for bygningskonstruktioner, der opføres i Danmark. De nationale valg kan være i form af nationalt gældende værdier, valgte metoder mellem de i DS/EN 1991-1-2 angivne metoder eller tilføjelse af supplerende informationer.


Oversigt Nedenstående oversigt viser de steder, hvor nationale valg i DS/EN 1991-1-2 er tilladt, samt hvor der må gives supplerende nationale informationer.


Punkt Emne Side Kommentar

2.4(4) Note 1

Krav til brandmodstandsevne kan angives samt accept af Anneks F

22 Anneks F kan kun anvendes, hvis der foretages supplerende undersøgelser baseret på bygningens anvendelse og materialeegenskaber.

2.4(4) Note 2

Længden af brandforløb for parametriske brand kan begrænses

22 Ved anvendelse af parametriske brande skal hele brandforløbet gennemregnes.

3.1(10) Anvendelsen af nominelle brandforløb og parametriske brand kan angives

24 Standardbrandene som angivet i 3.2.1 og 3.2.3 samt brandepåvirkninger jf. anneks A, anneks B og anneks H kan anvendes som overtændte brande. Lokale ikke overtændte brande kan bestemmes jf. anneks C.

3.3.1.1(1) Anvendelsen af anneks E 25 Se kommentarer til anneks E.

3.3.1.2(1) NA kan angive en metode til bestemmelse af naturlige brande

25 Se kommentarer til anneks B.

Side 2 af 5


3.3.1.3(1) NA kan specificere en metode for ikke-overtændte lokale brande

26 Ingen kommentarer.

3.3.2(1) Anvendelsen af anneks E 26 Se kommentar til anneks E.

3.3.2(2) Der henvises til anvendelsen af en/to zone modeller samt CFD

26 2-zonemodeller kan ikke anvendes til bestemmelse af temperaturpåvirkningen af bærende konstruktioner.

CFD-modeller skal være validerede til at bestemme tids-temperaturforløb for den pågældende brandpåvirkning. Der skal for ventilationskontrollerede brande tages højde for forbrænding af uforbrændte gasser, der ikke forbrændes i selve bålet. Det er ikke tilstrækkeligt, at modellen er valideret for bestemmelse af røgbevægelser.

4.2.2(2) Tillægslaster i tilfælde af brand

28 Se nedenstående.

4.3.1(2) Anvendelse af ψ 2,1 Q 1 eller ψ 1,1 Q 1

28 Se NA DS/EN 1990 A1,3 DK og Annex H

4.2.2 (2) DK

Tillægslaster bestemmes på følgende vis:

1. Hvis alle konstruktionselementer og samlinger mindst har den krævede

brandmodstandsevne, og det samme statiske hovedsystem som i til det dimensionerende

brudgrænsetilfælde. Brandpåvirkningen kan være bestemt både som en nominel brand eller

en parametrisk brand.

2. Hvis dele af konstruktionerne ikke kan modstå det forventede brandforløb, skal det

dokumenteres, at hovedkonstruktionen forbliver stabil for det krævede brandforløb.

Stabiliteten skal eftervises med hensyn til ændringer i den statiske model og øvrige

ændringer i lastvirkningen, der følger af brandpåvirkningen. Alle typer af brandpåvirkning er

omfattet.

Ad 1.

Der vil ikke være tillægslaster på det enkelte konstruktionselement og brandmodstandsevnen bestemmes i henhold til DS/EN 1990, DS/EN 1991-1-1 samt DS/EN 1992-1996.

Ad 2.

Der skal ved fastlæggelse af tillægslaster tages hensyn til den samtidige virkning af:

Side 3 af 5


- Temperaturpåvirkninger.

- Ændret geometri.

- Ændrede stivhedsparametre.

- Ændrede tværsnitskræfter som følge af deformationer.

- Ændrede tværsnitskræfter som følge af omfordeling af laster.

- Dynamisk påvirkning som følge af helt eller delvist nedfald af konstruktionselementer.

Disse forhold bestemmes ved en samlet analyse af hele knudepunktsfiguren. Herefter kan brandmodstandsevne bestemmes for det enkelte konstruktionselement og samling i knudepunktsfiguren med de ændrede tværsnitskræfter i henhold til DS/EN 1990, DS/EN 1991-1-1 samt DS/EN 1992-1996.

Anneks A DK

(1) Brandrummet må endvidere kun være i én etage.

(5) Der indarbejdes tekst således, at b-værdien bestemmes som i DS 410.

Anneks B DK

(3) Dette anneks kan anvendes for bestemmelse af temperaturpåvirkningen af facader og konstruktioner i det fri.

Anneks C DK

(1) Branden skal endvidere placeres så den er til ugunst for konstruktionen.

Formel (C.1) ændres til Lf=0,0148 Q2/5 -1,02 D

Formel (C.3) andres til z0=0,00524 Q - 1,02 D

Anneks E DK

E1, E 2.3 og E 4 kan ikke anvendes.

E2.5 tabel E.4: 80% fraktilen anvendes. For andre anvendelser skal brandbelastningen dokumenteres for den konkrete bygning.

Side 4 af 5


Annex H DK

(informativt)

Brandmodstandsevne af trapper i det fri eller brandsektioner der udelukkende anvendes til trafik .

(1) For trapper i eget trapperum, hvor trapperummet kun anvendes til trafik, kan bæreevnen bestemmes med reduceret laster såfremt det dokumenteres, at trappen kan overleve det fuldstændige brandforløb.

(2) Brandforløbet kan bestemmes som en parametrisk brand med en brandbelastning svarende til bygningens anvendelse eller som nominel brand iht. (3.4) hvor Θg efter tfi,req regnes at aftage med 10 °C/minut.

(3) Ved dimensionering af trapper tillades det at se bort fra nyttelasten under den del af brandforløbet, hvor trapperummets temperatur overstiger 100 °C, såfremt det ved en supplerende dimensionering eftervises, at konstruktionen under den efterfølgende del af brandforløbet har tilstrækkelig bæreevne iht. DS/EN 1990.

Side 5 af 5


DS/EN 1991-1-3 Eurocode 1 - Last på bygværker - Del 1-3: Generelle laster - Snelast

Nationalt anneks

Side 1 af 4


Indhold

Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1991-1-3, hvor det er tilladt at foretage nationale valg, jf. indledningen til DS/EN 1991-1-3. De anførte nationale valg gælder for bygningskonstruktioner, der opføres i Danmark. De nationale valg kan være i form af nationalt gældende værdier, valgte metoder mellem de i DS/EN 1991-3 angivne metoder eller tilføjelse af supplerende informationer.


Oversigt



Punkt Emne Side Kommentar 1.1 (2) Snelaster for højder over

1500m 8 Ikke relevant i Danmark

1.1 (3) Anvendelse af anneks A 8 Exceptionelle design situationer anvendes ikke i Danmark

1.1 (4) Anvendelse af anneks B 8 Anvendes ikke - Exceptionelle design situationer benyttes ikke i Danmark

2 (3) Definition af exceptionelle sne laster

13 Ikke relevant - Exceptionelle sne laster anvendes ikke i Danmark

2 (4) Betingelser for anvendelse af exceptionelle snelaster


3.3 (1) Design situationer for exceptionelle betingelser


3.3 (3) Design situationer for exceptionelle betingelser


4.1 (1) Note 1 Specifikation af karakteristisk terrænværdi

16 Karakteristisk terrænværdi sk = 0,9 kN/m2

4.1 (1) Note 2 Specifikation af karakteristisk terrænværdi for usædvanlige situationer

16 Karakteristisk terrænværdi skal mindst være sk = 0,9 kN/m2

4.1 (1) Note 3 Europæisk snekort 16 Benyttes ikke 4.1 (2) Note 1 Statistisk analyse af sne

data 16 -

4.2 (1) Lastkombinationsfaktorer 17 Vælges lig lastkombinationsfaktorerne i National Anneks til EN1990

4.3 (1) Formfaktor for exceptionel snelast


5.2 (2) Anvendelse af anneks B – formfaktorer ved exceptionel snelast

18 Anneks B anvendes ikke - Exceptionelle sne laster anvendes ikke i Danmark

Side 2 af 4


5.2 (5) Ekstra vejledning ved fastlæggelse af lastarrangementer ved manuel eller maskinel omfordeling af snelast

19 Manuel eller maskinel omfordeling af snelast anvendes ikke

5.2 (6) Ekstra vejledning i forbindelse med regnvand samtidig med snelast

19 Anvendes ikke

5.2 (7) Exposure koefficient Ce 19 Anbefalede værdier benyttes 5.2 (8) Termisk koefficient Ct 20 Der anvendes ikke reducerede vær

dier 5.3.3 (4) Alternative lastarrange

menter ved snedrift situationer

23 Der undersøges et alternativt lastarrangement for konstruktioner, der er følsomme overfor variationer i snelasten, se nedenfor

5.3.4 (3) Anvendelse af anneks B (exceptionel snelast) ved snedrift situationer ved multispan tage


5.3.4 (4) Ekstra vejledning ved trugformede tage

24 Ingen yderligere information

5.3.5 (1) Note 1 Øvre grænse for formfaktor ved cylindriske tage

24 Anbefalet værdi benyttes, µ3 = 2,0

5.3.5 (1) Note 2 Regler for forhindringer på cylindriske tage

24 -

5.3.5 (3) Lastarrangement for ujævnt fordelt sne på cylindriske tage

25 Det anbefalede lastarrangement anvendes

5.3.6 (1) Note 1 Interval for µw ved snelast ved nedskridning fra højere liggende tag

26 Det anbefalede interval benyttes

5.3.6 (1) Note 2 Interval for længde af drive ved nedskridning fra højere liggende tag

26 Det anbefalede interval benyttes

5.3.6 (3) Lastarrangement for ujævnt fordelt sne ved nedskridning fra højere liggende tag


6.2 (2) Anvendelse af anneks B (exceptionel snelast) ved snedrift situationer ved forhindringer


6.3 (1) Betingelser for anvendelse af model for snelast på udhæng

29 Afsnit 6.3 anvendes ikke

6.3 (1) Faktor k ved snelast på udhæng

29 Afsnit 6.3 anvendes ikke

A(1) (via tabel A1) Anvendelse af anneks B (exceptionel snelast)

32 Case B1, B2 og B3 anvendes ikke -Exceptionelle sne laster anvendes ikke i Danmark

Anneks B Snekort 33-37 Anvendes ikke Anneks C Snekort 38-52 Anvendes ikke for Danmark Anneks D Snelast på jordoverflade

afhængig af returperiode 53-54 Kan anvendes

Anneks E Massefylde af sne 55 Kan anvendes

Side 3 af 4


5.3.3 (4) Alternative lastarrangementer ved snedrift situationer

23 Der undersøges et alternativt lastarrangement for konstruktioner, der er følsomme overfor variationer i snelasten

For konstruktioner, der er følsomme overfor variationer i snelasten, f.eks. konstruktioner med udkragninger og vridningsfølsomme konstruktioner, undersøges desuden et lasttilfælde, hvor halvdelen af snelasten regnes som bunden last og den anden halvdel af snelasten regnes som fri last.

Der benyttes samme partialkoefficient for både den bundne og den frie del af snelasten.

Dette lastarrangement undersøges også for pult tage og andre typer af tage.

For et tag med udkragninger fås således bl.a. følgende lastsituationer:

For en vridningsfølsom konstruktion fås bl.a. følgende lastsituation :

NB : µ = µ1

Side 4 af 4


DS/EN 1991-1-4 Eurocode 1: Last på bygværker - Del 1-4: Generelle laster – Vindlast

Nationalt anneks

Side 1 af 4


Indhold

Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1991-1-4, hvor det er tilladt at foretage nationale valg, jf. indledningen til DS/EN 1991-1-4. De anførte nationale valg gælder for bygningskonstruktioner, der opføres i Danmark. De nationale valg kan være i form af nationalt gældende værdier, valgte metoder mellem de i DS/EN 1991-1-4 angivne metoder eller tilføjelse af supplerende informationer.


Oversigt



NB: tekst med gult kan slettes, da de anbefalede procedure / værdier vælges – eller der ikke gives supplerende informationer.

Punkt Emne Side Kommentar 1.1 (11) Note 1 Supplerende dimensionerings

regler 9 Ingen supplerende dimensioneringsregler

1.5 (2) Dimensionering ved anvendelse af forsøg og målinger

10 Ingen supplerende vejledning

4.1 (1) National klimatisk information 18 Ikke relevant 4.2 (1)P Note 2 Basisvindhastighedens grund

værdi 18 6.1.1 (5)P i DS 410:1998 anvendes

4.2 (2)P Note 1, 2, 3 og 5

Retningsfaktor, årstidsfaktor og modificeret basisvindhastighed

18-19 6.1.1 (6)P og 6.1.1 (7) i DS 410:1998 anvendes Den modificerede basisvindhastighed ændres ikke.

4.3.1 (1) Note 1 og 2

Orografifaktor og middelvindhastighed

19 Ingen supplerende dimensioneringsregler

4.3.2 (1) Ruhedsfaktor 19 Anbefalet procedure anvendes 4.3.2 (2) Bestemmelse af terrænruhed 21 Anbefalet procedure anvendes 4.3.3 (1) Bestemmelse af orografifaktor 21 Anbefalet procedure anvendes 4.3.4 (1) Betydning af nabokonstruktio

ner 21 Anbefalet procedure anvendes

4.3.5 (1) Betydning af tætstående bygninger

22 Anbefalet procedure anvendes

4.4 (1) Note 2 Turbulensintensitet 22 Anbefalet procedure anvendes 4.5 (1) Note 1 og 2

Karakteristisk maksimalet hastighedstryk og luftens densitet

22-23 Anbefalet procedure og værdi anvendes

5.3 (5) Mangel på korrelation 27 Anbefalet procedure anvendes 6.1 (1) Konstruktionsfaktor 28 Ingen supplerende vejledning 6.3.1 (1) Note 3 Procedure for bestemmelse af 29 Proceduren i Annex C anvendes

Side 2 af 4


det dynamiske respons 6.3.2 (1) Bestemmelse af flytninger og

accelerationer 30 Proceduren i Annex C anvendes

7.1.2 (2) Assymmetri og vridningspåvirkning

32 Anbefalet procedure anvendes

7.1.3 (1) Virkningen af is og sne 32 Ingen supplerenede vejledning 7.2.1 (1) Note 2 Formfaktorer for vindlasten på

arealer mellem 1 og 10 m² 33 Anbefalet procedure anvendes

7.2.2 (1) Referencehøjder 34 Anbefalet procedure anvendes 7.2.2 (2) Note 1 Formfaktorer for vægge 36-37 Anbefalede værdier anvendes 7.2.8 (1) Formfaktorer for cylindriske

tage 50 Anbefalede værdier anvendes

7.2.9 (2) Åbningsforhold 51 Ingen supplerende vejledning 7.2.10 (3) Notes 1 og 2

Formfaktorer for vægge eller tag med mere end et lag

53 Ingen supplerende værdier

7.4.1 (1) Formfaktorer for frtistående vægge

61 Anbefalede værdier anvendes

7.4.3 (2) Horizontal excentrisitet for skilte

63 Anbefalet værdi anvendes

7.6 (1) Note 1 Betydningen af afrundede hjørner


7.7 (1) Note 1 Formfaktorer for prismer med kantet tværsnit

67 Anbefalet værdi anvendes

7.8 (1) Formfaktorer for prismer med tværsnit som en regulær mkant (m>4)


7.10 (1) Note 1 Formfaktorer for kugler 74-75 Anbefalede værdier anvendes 7.11 (1) Note 2 Reduktionsfaktorer for scaffol

ding 76 Ingen supplerende værdier

7.13 (1) Reduktionsfaktorer for fri omstrømning ved enderne af cylindre eller prismer

80-81 Anbefalede værdier anvendes

7.13 (2) Slankhed og reduktionsfaktorer 80-81 Anbefalede værdier anvendes 8.1 (1) Notes 1 og 2

Vindlast på broer 82 Ingen supplerende værdier

8.1 (4) Substitutionsværdi for grundværdi for basisvindhastigheden

84 Ikke relevant for bygninger

8.1 (5) Substitutionsværdi for grundværdi for basisvindhastigheden

84-85 Ikke relevant for bygninger

8.2 (1) Note 1 Procedure for dynamisk respons på broer


8.3 (1) Formfaktorer for vindlast på rækværk etc. På broer


8.3.1 (2) Reduktionsfaktor for vindlast på broer


8.3.2 (1) Formfaktorer for vindlast på broer

88-89 Ikke relevant for bygninger

8.3.3 (1) Note 1 Formfaktorer for vindlast på broer


8.3.4 (1) Formfaktorer for vindlast på broer


8.4.2 (1) Notes 1 og 2

Vindlast på bropiller 91 Ikke relevant for bygninger

A.2 (1) Inhomogent terræn 93 Procedure 1 anvendes E.1.3.3 (1) Luftens densitet 117 Anbefalet værdi anvendes E.1.5.1 (1) Notes Valg mellem procedure 1 og 2 118 Procedure 2 anvendes

Side 3 af 4


1 og 2 E.1.5.1 (3) Valg mellem procedure 1 og 2 118 Procedure 2 anvendes E.1.5.2.6 (1) Note 1

Antallet af lastcykler 125 Erstattes af supplerende regler, se 6.5.2 i DS 410:1998

E.1.5.3 (2) Note 1

Luftens densitet 127 Anbefalet værdi anvendes

E.1.5.3 (4) Indflydelsen af turbulens 128 6.5.1 (4) i DS 410:1998 anvendes E.1.5.3 (6) Peak faktor 128 Den anbefalede værdi anvendes E.3 (2) Stabilitetsparameter 133 Ingen supplerende værdier

Side 4 af 4


DS/EN 1991-1-5 Eurocode 1: Last på bygningsværker - Del 1-5: Almindelige laster - Termiske laster

Nationalt anneks


Indhold

Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1991-1-5 Thermal actions, hvor det er tilladt at foretage nationale valg, jf. indledningen til DS/EN 1991-1-5. De anførte nationale valg gælder for bygningskonstruktioner, der opføres i Danmark. De nationale valg kan være i form af nationalt gældende værdier, valgte metoder mellem de i DS/EN 1991-1-5 angivne metoder eller tilføjelse af supplerende informationer.

I det nationale anneks er kun anført punkter, hvor der er foretaget valg, der adskiller sig fra de i DS/EN 1991-1-5 anbefalede værdier, metoder eller lignende. Det betyder, at for de punkter, hvor der intet er anført i dette dokument, gælder de i DS/EN 1991-1-5 anbefalede værdier, metoder eller lignende. Endeligt er anført, hvilke informative annekser, der ikke er gældende. For gældende informative annekser kan der være supplerende informationer.

Oversigt

Nedenstående oversigt indeholder de punkter, hvor nationale valg i DS/EN 1991-1-5 er tilladt, samt hvor der må tilføjes supplerende nationale informationer.

I oversigten er også vist, hvilke valg der er foretaget, eventuelt med henvisning til tabeller, og hvor supplerende information er givet. Desuden er angivet, hvilke informative annekser, der kan benyttes og med hvilke ændringer. Endelig er vist, hvilke evt. supplerende annekser, der er inkluderet i dette nationale anneks.

Sid e

Punkt Emne Valg Kommentar/ bemærkning

5.3(2) Bestemmelse af temperaturprofil

18 − Tabel 5.1 (T1, T2)

− Indvendigt miljø, Tin De anbefalede værdier kan anvendes, når der ikke forligger mere specifikke data

18 − Tabel 5.2 (T3, T4, T5)

− Udvendigt miljø, over jordniveau, Tout

De anbefalede værdier kan anvendes for Danmark

DK er placeret mellem 54°N og 58°N

18 − Tabel 5.3 (T6, T7, T8, T9)

− Udvendigt miljø, under jordniveau, Tout

De anbefalede værdier kan anvendes for Danmark

DK er placeret mellem 54°N og 58°N

19 6.1.1 (1) Ensartet temperaturkomponent og temperaturforskel for andre typer brodæk

- Ikke relevant for bygningskonstruktioner

19 6.1.2(2) Valg af metode mht. temperaturforskel


20 6.1.3.1(4) Valg af værdier for den ensartede temperaturkomponent


22 6.1.3.2(1) Valg af karakteristisk min. og maks. temperaturer i skygge


22 6.1.3.3(3) Fastlæggelse af ensartet maks./min. temperatur


Side 2 af 4


Sid e


forskel for fuger og lejer 23 6.1.4(3) Valg af temperaturforskel - Ikke relevant for byg

ningskonstruktioner 23 6.1.4.1(1) Valg af temperaturfor

skel, metode 1 - Ikke relevant for byg

ningskonstruktioner 25 6.1.4.2(1) Valg af temperaturfor

skel, metode 2 - Ikke relevant for byg

ningskonstruktioner 29 6.1.4.3(1) Valg af vandret tempera

turforskel - Ikke relevant for byg

ningskonstruktioner 29 6.1.4.4(1) Valg af temperaturforskel

mellem yder- og inderside af kroppen på store kassedragere


29 6.1.5(1) Samtidig virkning af ensartet temperaturkomponent og temperaturforskel (rammekonstruktioner)


30 6.1.6(1) Valg af temperaturforskel mellem forskellige konstruktionselementer


30 6.2.1(1)P Beregningsmetode for hensyntagen til temperaturforskelle mellem ydersider på brosøjler


30 6.2.2(1) Valg af temperaturforskel mellem modsatte ydersider af betonsøjler


30 6.2.2(2) Valg af temperaturforskel mellem yder- og inderside af vægge i betonsøjler


31 7.2.1(1) Valg af karakteristisk min. og maks. temperaturer i skygge

Som karakteristiske værdier for minimums- og maksimumslufttemperaturer i skygge skal anvendes henholdsvis Tmin

= -31°C og T max = 36°C.

Som i DS 410:1998, afsnit 9 (4)P

33 7.5(3) Lineær temperaturforskel mellem yder- og inderside af betonrør

Den anbefalede værdi kan anvendes, såfremt der ikke foreligger mere specifikke data.

33 7.5(4) Temperaturforskel langs omkreds af betonrør


36 A.1(1) Valg af karakteristisk min. og maks. temperaturer i skygge.

Som karakteristiske værdier for minimums- og maksimumslufttemperaturer i skygge skal anvendes henholdsvis Tmin

= -31°C og T max = 36°C.

Som i DS 410:1998, afsnit 9 (4)P

Side 3 af 4


Sid e


Hensyntagen til højdeforskel i forhold til havoverfladen

Der skal ikke korrigeres for højden over havoverfladen i Danmark.

36 A.1(3) Valg af initialtemperatur T0


37 A.2(2) Beregning af min. og maks. temperatur i skyggen for anden overskridelsessandsynlighed p pr. år end 0,02

I Danmark skal anvendes følgende værdier af koefficienterne k1, k2, k3 og k4: k1 = 0,908, k2 = 0,024 og k3 = 0,719, k4 = -0,0719

Med de angivne værdier af kkoefficienterne er formlerne (A.1) og (A.2) identiske med formlerne i afsnit 9 i DS410:1998

3941

B(1) (Tables B.1, B.2 and B.3)

Temperaturforskelle for andre belægningstykkelser for brodæk (metode 2)


42 Annex C (Informativt)

Værdier for temperaturudvidelseskoefficienter

Kan anvendes.

44 Annex D (Informativt)

Beregning af temperaturprofiler i bygninger og andre bygværker

Kan anvendes.

Side 4 af 4


DS/EN 1991-1-6 Eurocode 1: Last på bygværker - Del 1-6: Generelle laster - Last på konstruktioner under udførelse

Nationalt anneks

Kommentarer:

• Det nationale anneks udgøres principielt af én tabel (side 2-3), der henviser til supplerende tekst, hvis valget ikke kan udtrykkes kort.

• 'DK' er indsat efter tabelnumre og afsnitsnumre i EN1991-1-6, der er ændrede. • Der mangler forslag til nogle punkter, der kræver input fra andre udvalg.

Side 1 af 4




Oversigt over nationale valg Punkt Emne Side Dansk valg 1.1(3) Dimensioneringsregler for

hjælpekonstruktioner 8 (ingen national vejledning)

2.2 (4) NOTE 1

Placering af udførelseslaster, der er klassificeret som frie laster

13 Hvis der er områder hvor frie udførelseslaster ikke må angribe skal det klart fremgå af projektmaterialet.

3.1(1)P Dimensioneringstilstand under storm

14 Hvis sammenstyrtning under storm indebære risiko for mennesker eller store økonomiske tab dimensioneres mindst for den karakteristiske vindlast som ulykkeslast.

3.1(5) NOTE 1 / Tabel 3.1

NOTE 2

Reduktionsfaktorer for bestemmelse af de karakteristiske værdier af variabel last under udførelse Mindste vindhastighed under udførelse

14 Se tabel 3.1 DK nedenfor.

Se NOTE a i tabel 3.1 DK. og 3.1(1)P

3.1(7) Regler for kombinationen af snelast/vindlast og udførelseslast

15 Udførelseslaster der højst virker én arbejdsdag kombineres ikke med vind- og snelast. Der kan ses bort fra samtidig vind og sne i kombination med udførelseslaster.

3.1(8) NOTE 1

Regler for imperfektioner i konstruktionens geometri

15 (ingen national vejledning)

3.3(2) Krav til anvendelsesgrænsetilstande under udførelsen for blivende konstruktionsdele


3.3(6) Krav til anvendelsesgrænsetilstande for hjælpekonstruktioners


4.9(6) NOTE 2

Last og vandstand for drivis


4.10(1)P Definition af laster som følge af isslag


4.11.1(2) / tabel 4.1 Anbefalede karakteristiske værdier af udførelseslast Qca, Qcb og Qcc

22 Bygninger dimensioneres mindst for en fri, jævnt fordelt last qc,k = qca,k + qcb,k + qcc,k = 1,0 kN/m2 og for en koncentreret last Fcb,k svarende til den største oplagslast, der kan forekomme på det aktuelle sted. Størrelse og fordeling af Fcb,k skal fremgå af projektmaterialet, men der bør mindst kunne optages 1 kN fordelt over 200 x 200 mm. Det kan antages at qc,k og Fcb,k ikke virker samti-

Side 2 af 4


dig. 4.11.2(1) NOTE 2

Udførelseslast ved støbning af beton

23 Under koordinering med øvrige gældende normer.

4.12(1)P NOTE 2

Dynamiske virkninger som følge af ulykkeslast

24 Dynamiske effekter skal behandles i det konkrete projekt. Den anbefalede værdi af den dynamiske forstærkningsfaktor kan anvendes.

4.12(2) Dynamiske virkninger som følge af nedfaldende udstyr (ulykkeslast)

24 Normalt kan der dimensioneres for en statisk last på 2,5 kN fordelt over 200 x 200 mm.

4.12 (3) Regningsmæssige værdier af stødlast fra personer (ulykkeslast)

24 Normalt kan der dimensioneres for en statisk last på 2,5 kN fordelt over 200 x 200 mm for snublen og 6,0 kN fordelt over 300 x 300 mm for fald.

4.13(2) Seismisk last 24 Der kan normalt ses bort fra seismiske effekter under udførelsen. Hvor det skønnes relevant at undersøge seismisk last kan den fastsættes som for den færdige bygning, se NA til 1991-(jordskælv)

A1.1(1) NOTE 2

Repræsentative værdier af variabel last som følge af udførelseslast

25 For udførelseslaster kan anvendes ψ0 = 0,6 og ψ2 = 0,2.

A1.3(2) Karakteristiske værdier af ækvivalente vandrette kræfter


A2.3(1) Regningsmæssige værdier af lodret nedbøjning af broer udført ved fagvis frembygning

26 (ikke relevant for bygninger)

A2.4(2) Reduktion af den karakteristiske værdi af snelast


A2.4(3) Reducerede værdier af karakteristisk snelast til eftervisning af statisk ligevægt


A2.5(2) Regningsmæssige værdier af vandrette friktionskræfter


A2.5(3) Bestemmelse af friktionskoefficienter µmin og µmax


Side 3 af 4


Anneks B Last under renovering, ombygning eller nedrivning.

28 Anneks kan benyttes med tilføjelse til B (8): NOTE – Konstruktionsdele hvis funktion og belastning kun ændres beskedent, kan eftervises med brug af det normsæt, der var gældende ved opførelsen.

Tabel 3.1 DK – Anbefalede reduktionsfaktorer for fastlæggelse af den karakteristiske værdi af klimalaster. Varighed Reduktionsfaktor for karakteristisk last fra

sne, vind og temperatur ≤ 5 døgn ≤ 3 måneder ≤ 1 år

0,5, se note a og c 0,5, se note c Årstidsvariation, se note b

Note a. En nominel varighed på fem døgn svarer til tidsrummet for pålidelige meteorologiske forudsigelser. Vind: Hvis udførelsen planlægges så den kun påbegyndes hvis vejrudsigten for udførelsesfasens varighed forudsiger en 10-min middelvindhastighed på stedet, der er mindre end en forudsat værdi kan der dimensioneres for denne, dog mindst 0,2 kN/m2 . Sne: Hvis udførelsen planlægges så den kun påbegyndes hvis vejrudsigten for udførelsesfasens varighed ikke forudsiger snefald kan der ses bort fra snelast.

Note b. Den karakteristiske last bestemmes under hensyntagen årstidsvariationen af sne, vind og temperatur, se henholdsvis EN 1991-1-3, EN 1991-1-4 og EN 1991-1-5. Sne: Såfremt det sikres at sne fjernes hvis der er akkumuleret mere end 200 mm sne kan reduktionsfaktoren for snelast sættes til 0,5 hele året.

Note c: For vind svarer reduktionsfaktoren 0,5 til en 10-min middelvindhastighed på 17 m/s mindst 25 km fra vestkysten og 19 m/s ved vestkysten.

Side 4 af 4


DS/EN 1991-1-7 Eurocode 1:- Last på konstruktioner - Del 1-7: Generelle laster - Ulykkeslast

Nationalt anneks

Side 1 af 4


Indhold

Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1991-1-7, hvor det er tilladt at foretage nationale valg, jf. indledningen til DS/EN 1991-1-7. De anførte nationale valg gælder for bygningskonstruktioner, der opføres i Danmark. De nationale valg kan være i form af nationalt gældende værdier, valgte metoder mellem de i DS/EN 1991-7 angivne metoder eller tilføjelse af supplerende informationer.


Oversigt



Punkt Emne Side Kommentar 2 (2) Klassifikation af ulykkesla

ster 14 -

3.1 (2) Hændelser der tages i betragtning

15 -

3.2 (1) Risiko niveauer 16 -3.3 (2) a) Projektering af nøgle

elementer 17 Nøgleelementer dimensioneres ved

anvendelse af nationalt anneks til EN1990, informativt anneks E.

3.3 (2) b) Grænser for lokale svigt 17 De anbefalede værdier benyttes 3.3 (2) c) Valg af strategier til at be

grænse konsekvens af lokalt svigt

17 Metode b) og c) vælges frem for metode a) i henhold til robusthedsreglerne i nationalt anneks til EN1990, informativt anneks E.

3.4 (1) Konsekvens klasser 18 Der benyttes konsekvensklasser i henhold til nationalt anneks til EN1990, informativt anneks B.

3.4 (2) Design metoder for ulykkes designsituationer

18 Konstruktioner projekteres for identificerede ulykkeslaster (påkørsel og eksplosion) med ulykkeslasterne i afsnit 4 og 5 og for uidentificerede ulykkeslaster (robusthed) i henhold til robusthedsreglerne i nationalt anneks til EN1990, informativt anneks E.

4.1 (1) Note 1 Definition af letvægts konstruktioner

19 Ikke relevant for bygninger.

4.1 (1) Note 3 Yderligere information om transmission af stød påvirkning til fundament

19 -

Side 2 af 4


4.3.1 (1) Note 1 Værdier for påkørselslaster fra køretøjer

20 De anbefalede værdier anvendes for konstruktioner, der er særligt udsat for påkørsel.

4.3.1 (1) Note 2 Påkørselslaster som funktion af afstand fra vejbaner

21 -

4.3.1 (1) Note 3 Typer af elementer udsat for kollision med køretøjer

21 -

4.3.1 (2) Påførsel af kræfterne Fdx

og Fdy

21 Kræfterne Fdx og Fdy påføres ikke samtidigt

4.3.1 (3) Alternative regler for påkørsel

21 De anbefalede værdier anvendes for konstruktioner, der er særligt udsat for påkørsel.

4.3.2 (1) Afstands og beskyttelses mål og design værdier


4.3.2 (1) Note 3 Reduktionsfaktoren rF 23 Ikke relevant for bygninger.

4.3.2 (1) Note 4 Påkørselslast på underside af brodæk


4.3.2 (2) Brug af dyF 24 Ikke relevant for bygninger.

4.3.2 (3) Størrelse og placering af påkørsels områder


4.4 (1) Værdier for påkørselslaster fra gaffeltruck

24 De anbefalede værdier kan anvendes

4.5 Typer af tog trafik 24 Ikke relevant for bygninger. 4.5.1.2 (1) Note 1 Konstruktioner der inklude

res i ’exposure’ klasse A og B


4.5.1.2 (1) Note 2 Klassifikation af midlertidige konstruktioner og ’hjælpe konstruktioner’


4.5.1.4 (1) Påkørselslaster fra afsporede tog


4.5.1.4 (2) Reduktion af påkørselslaster


4.5.1.4 (3) Placering af påkørsels områder


4.5.1.4 (4) Påkørselslaster for hastigheder under 50 km/t


4.5.1.4 (5) Påkørselslaster for hastigheder over 120 km/t


4.5.1.5 (1) Krav for klasses B konstruktioner


4.5.2 (1) Arealer på den anden side af spor ender


4.5.2 (4) Påkørselslaster på ende vægge


4.6.1 (3) Klassifikation af påsejlinger af skibe


4.6.2 (1) Værdier for frontal og sidelæns laster fra skibe


4.6.2 (2) Friktionskoefficient µ 28 Ikke relevant for bygninger. 4.6.2 (3) Placering af påsejlingsla

ster 28 Ikke relevant for bygninger.

4.6.2 (4) Statisk ækvivalent påsejlingslast


4.6.3 (1) Statisk ækvivalent påsejlingslast fra søgående ski


Side 3 af 4


be 4.6.3 (3) Friktionskoefficient µ 29 Ikke relevant for bygninger. 4.6.3 (4)P Placering af påsejlingsla

ster 29 Ikke relevant for bygninger.

4.6.3 (5) Påsejlingslaster fra overbygning på skib


5.3 (1)P Procedure for interne eksplosioner

32 Eksplosionslasterne i anneks D benyttes for

- støv eksplosioner i rum, beholdere og bunkere

- naturgas eksplosioner i rum A4 (1) Detaljer ved effektiv foran

kring 35 -

Anneks A (informativ)

Design for konsekvenser af lokale svigt i bygninger fra en uspecificeret årsag

31-39 Anneks A benyttes ikke. Der henvises til supplerende regler i anneks E i nationalt anneks til EN1990

Anneks B (informativ)

Information om risikovurdering

40-51 Anneks B kan benyttes

Anneks C (informativ)

Dynamisk design for påkørsel og påsejling

52-61 Anneks C kan benyttes

Anneks D (informativ)

Interne eksplosioner 62-66 Anneks D kan benyttes

Side 4 af 4


DS/EN 1992-1-1 Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

Nationalt anneks

Side 1 af 14


Indhold

I indledningen til DS/EN 1992-1-1 er vist en oversigt over de steder, hvor nationale valg i DS/EN 1992-1-1 er tilladt. De nationale valg kan være i form af nationalt gældende værdier, valgte metoder mellem de i DS/EN 1992-1-1 angivne metoder eller tilføjelse af supplerende informationer.

I dette dokument er kun anført punkter, hvor der er foretaget valg, der adskiller sig fra de i DS/EN 1992-1-1 anbefalede værdier, dvs. at for de punkter, hvor der intet er anført i dette dokument, gælder de i DS/EN 1992-1-1 anbefalede værdier.

I efterfølgende oversigt er vist, hvor valg er foretaget og hvilke type af valg, der er tale om.

Endelig er vist hvilke informative annekser, der ikke er gældende.

Derefter kommer et afsnit, hvor de nationalt gældende værdier, valgte metoder og supplerende informationer er indsat.

Oversigt

Punkt Kommentar

2.4.2.2(2) Ændret 2.4.2.2(3) Ændret 2.4.2.4(1) Ændret 2.4.2.5(2) Ændret

3.1.2(4) Ændret 3.1.3(2) Supplerende information 3.2.2(3)P Ændret 3.2.7(2) Ændret

4.4.1.2(5) Ændret 4.4.1.3(1)P Ændret 4.4.1.3(3) Ændret

5.1.3(1)P Ændret 5.2(5) Ændret 5.6.1(3)P Supplerende informationer 5.8.3.1(1) Ændret 5.8.5(1) Ændret – der er foretaget valg mellem metoder 5.8.6(3) Ændret 5.10.1(6) Ændret – der er foretaget valg mellem metoder 5.10.8(2) Ændret 5.10.8(3) Ændret 5.10.9(1)P Ændret

6.2.2(6) Ændret 6.2.3(2) Ændret 6.2.3(3) Ændret 6.2.4(4) Ændret 6.4.5(4) Ændret

Side 2 af 14


6.5.2(2) Ændret 6.5.4(4) Ændret 6.5.4(6) Ændret

7.3.1(5) Ændret

9.2.1.1(1) Ændret 9.2.2(5) Ændret 9.8.3(2) Ændret 9.10.2.2(2) Ændret 9.10.2.3(3) Ændret 9.10.2.3(4) Ændret 9.10.2.4(2) Ændret

11.3.5(1)P Ændret 11.3.5(2)P Ændret 11.6.2(1) Ændret

12.3.1(1) Ændret

A.2.1(1) Ændret A.2.1(2) Ændret A.2.2(1) Ændret A.2.2(2) Ændret A.2.3(1) Ændret

E.1(2) Ændret

Anneks G er ikke gældende Anneks H er ikke gældende Anneks I er ikke gældende Anneks J er ikke gældende

Nationalt gældende værdier, valgte metoder og supplerende informationer

Punkt Nationalt valg

2.4.2.2(2) Følgende værdi skal anvendes: γ =1,15 P,unfav

2.4.2.2(3) Følgende værdi skal anvendes: γ = 1,15 P,unfav

2.4.2.4(1) Følgende værdier skal anvendes:

Tabel 2.1N - Partialkoefficienter for materialer for brudgrænsetilstande ved normal sikkerhedsklasse

Dimensione �C for betons �C for betons �C for betons �S for �S for

Side 3 af 14


ringstilstande trykstyrke og E-modul i uarmeret

beton

trækstyrke og kohæsion i

uarmeret beton

trykstyrke og E-modul i

armeret beton

armeringsstål forspændingsstå l

Vedvarende & midlertidig i pladsstøbt beton

1,60 1,70 1,45 1,20 1,20

Vedvarende & midlertidig i præfabrike-rede betonelementer

1,55 1,60 1,40 1,20 1,20

Ulykke 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0

Ved eftervisning af udmattelse for vedvarende dimensioneringstilstande anvendes partialkoefficienterne i tabel 2.1N multipliceret med 1,1 for værdierne γC,fat og γS,fat.

For ‘vedvarende & midlertidige dimensioneringstilstande’ multipliceres partialkoefficienterne ved lav sikkerhedsklasse med 0,90 og ved høj sikkerhedsklasse med 1,1.

For ‘vedvarende & midlertidige dimensioneringstilstande’ multipliceres partialkoefficienterne ved 0,95 ved skærpet kontrolklasse og ved lempet kontrolklasse med 1,1.

Høj sikkerhedsklasse må ikke kombineres med lempet kontrolklasse.

Med hensyn til partialkoefficienter ved forskellige kontroller henvises til Anneks A. De i Anneks A omtalte partialkoefficienter gælder for normal sikkerhedsklasse, og de multipliceres ligeledes med de ovenfor nævnte faktorer ved lav og høj sikkerhedsklasse.

2.4.2.5(2) Følgende værdi skal anvendes: kf = 1,0

3.1.2(4) Værdien af kt bestemmes ud fra dokumenterede sammenhænge for betons styrke på bestemmelsestidspunktet og dens styrke ved 28 døgn.

3.1.3(2) Supplerende information: For danske betoner iht. DS 2426 regnes med en begyndelseselasticitetsmodul på

Ecok = f ck , hvor f ck og Ecok regnes i MPa. Sekantværdien Ecm kan sættes til

f ck + 13

E = 0,7 ⋅ E til brug ved korttidspåvirkninger og til brug ved langtidspåvirkninger cm cok

anvendes en effektiv elasticitetsmodul E , der som vejledende værdi kan sættes til c,eff

1E = E . En mere nøjagtig værdi kan findes af (7.20) c,eff cm 4

3.2.2(3)P Den øvre grænse for flydespændingen fyk sættes til 650 Mpa.

Side 4 af 14


f 3.2.7(2) Følgende værdi skal anvendes: ε ud = yd

Es

4.4.1.2(5) Følgende værdi skal anvendes:

Der anvendes én konstruktionsklasse og eksponeringsklasserne henføres til miljøklasser.

De anvendes fire miljøklasser: passiv, moderat, aggressiv og ekstra aggressiv, der benævnes P, M, A og E. Disse fire miljøklasser dækker de klima- og miljøpåvirkninger, der normalt forekommer i Danmark.

Eksponeringsklasserne defineret i DS/EN 206-1 og i DS/EN 1992-1-1er gengivet i tabel 4.1 Disse eksponeringsklasser henføres til de fire miljøklasser som angivet i DS 2426, tabel 2426-1 og gengivet her:

Tabel 2426-1 – Normativ gruppering af eksponeringsklasser i miljøklasser: Miljøklasse Passiv Moderat Aggressiv Ekstra aggressiv Omfatter følgende eksponeringsklasser i henhold til DS/EN 206-1

X0 XC1

XC2 XC3 XC4 XF1 XA1

XD1 XS1 XS2 XF2 XF3 XA2

XD2 XD3 XS3 XF4 XA3

Eksempler på hvilke miljøklasser de enkelte konstruktionsdele normalt bør henregnes til er følgende: • Til passiv miljøklasse må almindeligvis henregnes følgende bygningsdele:

konstruktioner i indendørs tørt miljø jorddækkede fundamenter i lav og normal sikkerhedsklasse

• Til moderat miljøklasse må almindeligvis henregnes følgende bygningsdele: funderingspæle fundamenter delvis over terræn jorddækkede fundamenter i høj sikkerhedsklasse udvendige vægge og facader udvendige søjler udvendige bjælker med konstruktivt beskyttet overside altanbrystninger installationskanaler ingeniørgange elevatorgruber

• Til aggressiv miljøklasse må almindeligvis henregnes følgende bygningsdele: udvendige dæk udvendige bjælker uden konstruktiv beskyttet overside støttemure lyskasser

Side 5 af 14


udvendige trapper kælderydervægge delvis over terræn kanaler, funderingspæle og gruber i moderat aggressivt grundvand konstruktionsdele i moderat aggressivt grundvand

• Ekstra aggressiv miljøklasse bør overvejes for følgende bygningsdele: altangange, altanplader og altankonsoller parkeringsdæk svømmebade brosøjler kantbjælker på broer marine konstruktioner, f.eks. splashzonen kanaler, funderingspæle og gruber i stærkt aggressivt grundvand konstruktionsdele i stærkt aggressivt grundvand

Dæklag ved skærpet og normal kontrolklasse skal mindst være som angivet i tabel 4.4(NA) for armeringsstål i overensstemmelse med DS/EN 10080 og som angivet i tabel 4.5(NA) for forspændingsstål. Ved lempet kontrol skal de foreskrevne dæklag forøges med 5 mm.

Tabel 4.4N - Værdier af minimumdæklag, cmin,dur , krav med hensyn til holdbarhed af armeringsstål i overensstemmelse med EN 10080

Miljøklasse Minimum dæklag mm

Ekstra aggressiv 40 mm Aggressiv 30 mm Moderat 20 mm Passiv 10 mm

Tabel 4.5N - Værdier af minimumdæklag, cmin,dur , krav med hensyn til forspændingståls holdbarhed

Miljøklasse Førspændt armering ikke-bundtet mm

Efterspændt armering i foringsrør mm

Ekstra aggressiv 40 mm 50 mm Aggressiv 30 mm 40 mm Moderat 20 mm 35 mm Passiv 10 mm 30 mm

Side 6 af 14


4.4.1.3(1)P Tolerancetillægget Δcdev vælges normalt ikke mindre end 5 mm i normal og skærpet kontrolklasse og 10 mm i lempet kontrolklasse.

4.4.1.3(3) Situationen er dækket af bestemmelserne i (1)P.

5.1.3(1)P Antallet af lastarrangementer for bygninger kan forenkles ved at anvende en af følgende to metoder:

Metode 1: Beregning af kontinuerte bjælker på basis af plasticitetsteorien kan ske ved eftervisning af, at hvert fag kan optage påvirkninger svarende til maksimal last på hele faget og minimal last på hele faget, når der i begge tilfælde regnes med de fulde værdier af de valgte indspændingsmomenter

Indspændingsmomenter vælges mellem elasticitetsteoriens værdier og en tredjedel heraf. For kontinuerte bjælker med tilnærmelsesvis lige store fag og jævnt fordelt last kan eftervisning af indspændingsmomenternes placering i forhold til elasticitetsteoriens værdier udelades, hvis de vælges således, at der ved indspændinger og mellemunderstøtninger armeres for et indspændingsmoment, der numerisk er mindst 1/3 og højest det dobbelte af de dimensionsbestemmende momenter i tilstødende fag.

Metode 2: (a) fag, der bærer den regningsmæssige variable og permanente last (γQQk + γGGk+ Pm), vekslende med fag, der kun bærer den regningsmæssige permanente last, γGGk + Pm og

(b) ethvert sæt af nabofag, der bærer regningsmæssige variable og permanente laster (γQQk + γGGk+ Pm)-, medens alle andre fag kun bærer den regningsmæssige permanente last, γGGk+ Pm .

5.2(5) Følgende værdi skal anvendes: I stedet for at anvende (5.1) og θ0 anvendes en minimumsværdi for den vandrette last på en bygning. Det er masselasten, der er fastsat i Projekteringsgrundlag for Konstruktioner, DS/EN 1990/2003

5.6.1(3)P Supplerende informationer: Almene bestemmelser

Ved snitkraftbestemmelsen kan man anvende plasticitetsteorien med sædvanligt anerkendte tilnærmelser.

Anvendelse af plasticitetsteorien forudsætter, at konstruktionen har tilstrækkelig flydeevne, dvs. at flydning i armeringen udvikles væsentligt, inden andre brudformer, som fx instabilitet, afslutter et påbegyndt sejt brud. Ved anvendelse af plasticitetsteorien kan en eftervisning af flydeevnens tilstrækkelighed udelades, hvis følgende betingelser er opfyldt :

Side 7 af 14


• Den bestemte snitkraftfordeling afviger ikke for stærkt fra snitkraftfordelingen svarende til elasticitetsteorien. En nøjagtig beregning af snitkraftfordelingen svarende til elasticitetsteorien er ikke påkrævet. Det vil i almindelighed være tilstrækkeligt at anvende et kvalificeret skøn eller simple tilnærmelsesmetoder. For nedreværdiløsninger kan følgende princip benyttes: Benævnes armeringen knyttet til en plastisk løsning i et punkt af konstruktionen AsP og armeringen knyttet til en elastisk løsning i samme punkt af konstrukltionen AsE kan ovennævnte regnes opfyldt såfremt det for alle punkter i konstruktionen gælder, at 1/3 AsE ≤ AsP ≤ 3 AsE. Den elastiske løsning kan regnes at svare til den plastiske løsning, hvor den samlede beregningsmæssige armering for konstruktionen udgør et minimum.

• Konstruktionen er normaltarmeret, dvs. krav til minimumsarmering er opfyldt og armeringen flyder ved brud.

• Der alene anvendes klasse B og klasse C stål iht. anneks C i EN 1992-11.

• Der anvendes en arbejdskurve for armeringen, hvor der ikke regnes med spændingstilvækster efter punktet svarende til flydespændingen. Såfremt der anvendes en arbejdskurve hvor der regnes med spændingstilvækster efter punktet svarende til flydespændingen, så skal såvel ligevægts- som kompatibilitetsbetingelser være opfyldt.

• Brudgrænsetilstanden er ikke betinget af instabilitet.

En tilfredsstillende virkemåde af konstruktionen i anvendelsesgrænsetilstanden kan betinge, at den bestemte snitkraftfordeling ikke afviger væsentligt fra snitkraftfordelingen bestemt ved hjælp af elasticitetsteorien.

Hvor lasten og dermed snitkræfterne er betinget af konstruktionens deformationsevne, fx ved jordtrykspåvirkede konstruktioner, bør konstruktionens deformationsevne vurderes. Speciel opmærksomhed henledes på deformationsevnens indflydelse på størrelsen af fx forskydningskræfter og reaktioner ved vederlag. For konstruktioner, hvor lasten er større i anvendelsesgrænsetilstanden end i brudgrænsetilstanden, fx ved visse jordtrykspåvirkede konstruktioner, bør anvendelsestilstanden altid vurderes.

Plane spændingstilstande

Effektivitetsfaktoren

Ved brudberegninger af armeret beton anvendes en effektiv regningsmæssig betonstyrke ν f cd , hvor ν betegnes effektivitetsfaktoren.

Under forudsætning af en armering, der mindst svarer til minimumsarmering, kan effektivitetsfaktoren ν regnes bestemt ved:

(ρσ sd ) γ cν = 1,52 −η ≤ν n ( f ck og σ sd i MPa ) (5.100N) f ck

Side 8 af 14


hvor ρσsd er trækspændingen vinkelret på retningen af betontrykket σcd, idet ρ er armeringsforholdet og σsd er spændingen i armeringen.

σcd

σcd

ρσsd

ρσsd

For ortogonalt armerede konstruktioner kan som en simplifikation benyttes den største værdi af ρσsd efter de to akser.

Parameteren η afhænger af hvilken ydre påvirkning der bevirker ρσsd.

• for ren træknormalspændingspåvirkning sættes η = 0,6, dog således at en nedre værdi for ν er ν = 0,7

• for ren forskydning fremkaldt af en ydre forskydningskraftpåvirkning sættes η = 0,6

• for ren forskydning fremkaldt af en ydre vridningspåvirkning sættes η = 0,9

Ved kombinerede påvirkninger benyttes en vægtet gennemsnitsværdi for η, idet der vægtes mellem værdierne knyttet til de rene påvirkninger.

For vridningspåvirkede tværsnit, hvor de enkelte delvægge, som det tyndvæggede tværsnit er opbygget af, er armeret med lukkede bøjler langs periferien og jævnt fordelt langsgående armering i begge sider, kan η sættes til η = 0,6. Dette gælder også for armerede plader, såfremt disse er forskydningsarmeret langs vridningspåvirkede rande.

For ren forskydning svarer udtrykket for ν ved forskydningskraftpåvirkning til:

1,52 (fck i MPa) (5.101N)

og ved vridningspåvirkning til:

1,52 (fck i MPa) (5.102N)

Effektivitetsfaktoren νn er knyttet til ren normalspændingspåvirkning. Hvis normalspændingen frembringes af en normalkraftpåvirkning kan νn = 1,0 benyttes. Såfremt normalspændingen hidrører fra en bøjningspåvirkning sættes νn = νm, hvor νm er bestemt ved:

ck

v f3,01 +

=ν

ck

t fη

ν 5,01 +

=

Side 9 af 14


f fyk ck ν = 0,97 − − < 0,6 (fck og fyk i MPa) (5.103N) m 5000 300

For tværsnit der er normaltarmeret, dvs. mht. bøjningsmomentet, kan dog benyttes:

f ck ν m = 0,98 − < 0,6 (fck i MPa) (5.104N) 500

Ved kombineret normalkraft og bøjning benyttes en vægtet gennemsnitsværdi for νn, idet der vægtes mellem værdierne knyttet til ren normalkraft og ren bøjning.

For trykstænger der medvirker ved optagelse af forskydningskræfter, f.eks. i gitteranalogien, må ν højst sættes til ν = νv.

For plader med små armeringsforhold, dvs. (ρfyd/fcd) mindre end ca. 0,1, kan ν sættes til ν = νm.

For knudepunkter kan ν generelt sættes til ν = 0,8. For knudepunkter hvor der ikke føres armering gennem knuden og spændingen i knuden alene er fremkaldt af ydre tryk, kan ν dog sættes til ν = 1,0.

Er kravet til minimumsarmering ikke opfyldt benyttes ν bestemt ved:

2ν = (fck i MPa) (5.105N) f ck

Værdien bestemt ved (5.105N) udgør altid en nedre grænse for værdien af ν.

Anvendelse af de angivne værdier for ν kan i visse tilfælde lede til flydeflader, der ikke er konvekse. I disse tilfælde er det tilladt at afskære de konkave dele af flydefladen.

Beregningsmetoder

For plane spændingstilstande kan f.eks. plasticitetsteoriens nedreværdimetoder, stringermetoden, gitteranalogien og inddeling i homogene spændingsfelter benyttes.

Stringermetoden: • I stringermetoden simplificeres en plan spændingstilstand ved, at alle

normalspændinger optages i stringere, mens forskydningsspændingerne optages i de rektangulære forskydningsfelter mellem stringerne. Forskydningsfelternes udstrækning defineres som stringernes centerafstand. Krydsningspunkterne mellem stringerne benævnes knuder. Stringernes bredde bør maksimalt være 20% af bredden af det tilstødende forskydningsfelt, der har den mindste udstrækning vinkelret på stringerens længderetning.

• Til optagelse af træk i stringerne ilægges den fornødne armering. Variationen i trækstringerens kraft bør ikke være større end svarende til, at stringerkraften, over en strækning svarende til forankringslængden,

Side 10 af 14


Følgende værdi skal anvendes:

Ed

cd c

N

fA20 lim =λ

vokser fra nul til den regningsmæssige flydekraft. Trykspændingen i stringerne bør ikke overstige νf cd , hvor effektivitetsfaktoren ν kan sættes

til ν = νm, idet der kan regnes med normaltarmeret tværsnit. Kraften i trykarmeringen må ikke regnes større end den regningsmæssige trykkraft i betonen. Hvis armeringen regnes at optage større kraft end halvdelen af denne regningsmæssige kraft, må der ikke benyttes overlapningsstød.

• Armeringsareal og betontrykkets størrelse i forskydningsfelterne beregnes efter formlerne i anneks F. Betontrykket kontrolleres ved anvendelse af effektivitetsfaktoren angivet ovenfor. Det er en forudsætning for metodens gyldighed at forskydningsarmeringen er effektivt forankret i stringerne. Såfremt forskydningsarmering udelades skal stringerne og knuderne knyttet til de pågældende forskydningsfelter beregnes efter reglerne, der gælder for gitteranalogien.

5.8.3.1(1)

(5.13)

5.8.5(1) Følgende forenklede metode skal anvendes: Metode (a)

5.8.6(3) Følgende værdi skal anvendes: γ cE = γ c , jf. tabel 2.1N

5.10.1(6) Følgende metode skal anvendes: Metode A

5.10.8(2) Følgende værdi skal anvendes: Δσ = 0p,ULS

5.10.8(3) Følgende værdi skal anvendes: γ ΔP,sup = γ ΔP,inf = 1,0

5.10.9(1)P Følgende værdi skal anvendes: r = r = 1,0sup inf

6.2.2(6) Værdien af ν findes efter supplerende informationer i 5.6.1(3)

6.2.3(2) Følgende værdi skal anvendes:

Hvis der anvendes klasse B og klasse C stål iht. anneks C i EN1992-1-1 gælder følgende:

Betontrykkets hældning θ med længdeaksen vælges således at α

tan ≤ cot θ ≤ 2,5 (6.7a) 2

Anvendes afkortet armering vælges α

tan ≤ cot θ ≤ 2,0 (6.7b) 2

Den øvre grænse for cotθ sikre normalt mod dannelse af uacceptable forskydningsrevner i anvendelsestilstanden for slapt armerede bjælker og plader. Grænserne for trykhældningerne kan overskrides, når forholdene taler for det. F. eks. kan cotθ øges ved fuldt forspændte konstruktioner, hvor forskydningsrevner normalt ikke giver problemer.

Side 11 af 14


Klasse A stål iht. anneks C i EN 1992-1-1 kan anvendes til optagelse af forskydningspåvirkning, hvis der er sikret tilstrækkelig translationskapacitet til at et forskydningsbrud kan udvikles som forudsat i forskydningsberegningen. Dette kan normalt forventes, hvis cotθ vælges til den værdi, der giver den optimale armering, hvilket for ren forskydning svarer til cot θ = 1

6.2.3(3) Følgende værdi skal anvendes: ν 1 =ν efter supplerende informationer i 5.6.1(3) Den anbefalede værdi for αcw skal anvendes

6.2.4(4) Den anbefalede værdi skal anvendes, hvis der anvendes klasse B og/eller klasse C stål iht. Anneks C i EN 1992-1-1.

Klasse A stål iht. anneks C i EN 1992-1-1 kan anvendes, hvis der er sikret tilstrækkelig translationskapacitet. Dette kan normalt forventes, hvis cotθ vælges til den værdi, der giver den optimale armering, hvilket for ren forskydning svarer til cot θ = 1

6.4.5(4) Følgende værdi skal anvendes: k = 2,0

6.5.2(2) Følgende værdi skal anvendes: 0,6ν ' =ν efter supplerende informationer i 5.6.1(3)

6.5.4(4) Følgende værdier skal anvendes: k2 = k3 = 1,0 og ν ' =ν efter supplerende informationer i 5.6.1(3) Den anbefalede værdi for k1 skal anvendes

6.5.4(6) Følgende værdi skal anvendes: k4 = 1,0, hvilket er på den sikre side. Værdien afhænger af tværtrykket.

7.3.1(5) Følgende værdier skal anvendes: De anbefalede værdier for relevante miljøklasser er anført i tabel 7.1.

Tabel 7.1. Anbefalede maksimale værdier af beregnede revnevidder wmax

(mm)

Miljøklasse Slap armering Spændarmering Ekstra aggressiv 0,2 mm 0,1 mm Aggressiv 0,3 mm 0,2 mm Moderat 0,4 mm 0,3 mm

9.2.1.1(1) Den anbefalede værdi for As,min skal anvendes suppleret med: I høje bjælkekroppe indlægges en jævnt fordelt armering over bjælkekroppens sider og parallelt med bjælkeaksen. Armeringsforholdet bør mindst være det samme som for bøjlearmering jf. punkt 9.2.2(5).

9.2.2(5) Følgende værdi skal anvendes: ρ = (0,063 f ) / f (9.5N) w,min ck yk

9.8.3(2) Følgende værdi skal anvendes: q1 fastsættes under hensyntagen til komprimeringsudstyret

Side 12 af 14


9.10.2.2(2) Følgende værdi skal anvendes: Værdien af q1 skal som minimum være 15 kN/m for normal sikkerhedsklasse og 30 kN/m for høj sikkerhedsklasse. Trækkraften Ftie,per

sættes som minimum til den karakteristiske værdi 40 kN for normal sikkerhedsklasse og 80 kN for høj sikkerhedsklasse.

9.10.2.3(3) Følgende værdi skal anvendes: Trækkraft Ftie,int sættes lig med en karakteristisk værdi på 15 kN/m for normal sikkerhedsklasse og 30 kN/m for høj sikkerhedsklasse.

9.10.2.3(4) Følgende værdi skal anvendes: q3 sættes til den karakteristiske værdi15 kN/m for normal sikkerhedsklasse og 30 kN/m for høj sikkerhedsklasse q4 sættes til den karakteristiske værdi 40 kN for normal sikkerhedsklasse og 80 kN for høj sikkerhedsklasse

9.10.2.4(2) Følgende værdi skal anvendes: ftie,fac sættes til den karakteristiske værdi 15 kN/m for normal sikkerhedsklasse og 30 kN/m for høj sikkerhedsklasse Ftie,col sættes til den karakteristiske værdi 80 kN for normal sikkerhedsklasse og 160 kN for høj sikkerhedsklasse.

11.3.5(1)P Følgende værdi skal anvendes: α lcc = 1,0

11.3.5(2)P Følgende værdi skal anvendes: α lct =1,0

11.6.2(1) Følgende værdi skal anvendes: ρ⎛

⎜⎝

⎞⎟⎠

ν 0,4 + 0,6 ν v flck i MPa (11.6.6N) = 1 2200 hvor νv er i overensstemmelse med (5.101N), jf. supplerende informationer i 5.6.1(3)P

12.3.1(1) Følgende værdi skal anvendes: αcc,pl og αct,pl sættes til 0,9.

A.2.1(1) Følgende værdi skal anvendes: γs,red1 sættes til 1,15

A.2.1(2) Følgende værdier skal anvendes: γc,red1 sættes til 1,4 og af γc,pcred1 sættes til 1,35

A.2.2(1) Følgende værdi skal anvendes: γs,red2 sættes til 1,2, γc,red2 sættes til 1,45 og γc,pcred2

sættes til 1,4

A.2.2(2) Følgende værdier skal anvendes: γc,red3 sættes til 1,40 og γc,pcred3 sættes til 1,35.

A.2.3(1) Følgende værdier skal anvendes: η sættes til 0,9 og γc,red4 sættes til 1,3.

E.1(2) Følgende værdier skal anvendes: Eksponeringsklasser er i 4.4.1.2(5) placeret i miljøklasser. For disse miljøklasser stilles for armeret beton krav til minimumsværdi af foreskreven fck således

Side 13 af 14


Miljøklasse minimumsværdi af foreskreven fck MPa Ekstra aggressiv 40 Aggressiv 35 Moderat 25 Passiv 12

Side 14 af 14


DS/EN 1992-1-2 Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 1-2: Generelle regler - Brandteknisk dimensionering

Nationalt anneks

Side 1 af 6


Indhold

Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1992-1-2, hvor det er tilladt at foretage nationale valg, jf. indledningen til DS/EN 1992-1-2. De anførte nationale valg gælder for betonkonstruktioner, der opføres i Danmark.. De nationale valg kan være i form af nationalt gældende værdier, valgte metoder mellem de i DS/EN 1992-1-2 angivne metoder eller tilføjelse af supplerende informationer.


Oversigt

Punkt Kommentar

2.1.3 (2) Ændret til andre værdier.

3.2.3 (5) Metode valgt og supplerende værdier angivet. 3.2.4 (2) Metode valgt og supplerende værdier angivet. 3.3.3 (1) Metode valgt og supplerende værdier angivet.

4.1 (1)P Ændret 4.5.1 (2) Suppleret med yderligere krav.

5.2 (3) Ændret 5.6.1 (1) Valg foretaget 5.7.3 (2) Ændret

6.2 (2) Valg foretaget 6.3.1 (1) Ændret 6.4.2.1 (3) Valg foretaget

Anneks A Må anvendes. Suppleret med matematiske udtryk. Anneks B Må delvis anvendes. Anneks C Må anvendes. Anneks D Er ikke gældende Anneks E Er ikke gældende

Side 2 af 6




2.1.3 (2) Δθ1 og Δθ2 sættes til Δθ1 = 140 K og Δθ2 = 180 K.

3.2.3 (5) Class N skal anvendes. Det understreges, at de angivne værdier for fsy i EN 1992-1-2 er værdier svarende til en tøjning på 2,0 %, dvs. brudspændingen. For en tøjning på 0,2 %, dvs. tøjningen svarende til flydning, anvendes værdierne i tabel 1.

ºC Varmtvalset

Kolddeformeret

20 1,00 1,00 100 0,96 0,99 200 0,88 0,95 300 0,77 0,89 400 0,65 0,78 500 0,47 0,57 600 0,27 0,30 700 0,13 0,12 800 0,05 0,05 900 0,02 0,02

1000 0,01 0,01 1100 0,00 0,00 1200 0,00 0,00

Tabel 1 : Værdier for reduktionen af 0,2%-spændingen som funktion af temperaturen.

For bratkølet selvanløben stål anvendes værdierne i tabel 2.

ºC Reduktion 0,2%-spænding

Reduktion 2,0 %-spænding

Reduktion elasticitetsmodul

20 1,00 1,00 1,00 100 0,98 1,00 1,00 200 0,94 1,00 1,00 300 0,89 0,99 0,99 400 0,78 0,95 0,96 500 0,55 0,79 0,79 600 0,27 0,47 0,48 700 0,10 0,17 0,21 800 0,00 0,00 0,08 900 0,00 0,00 0,03

1000 0,00 0,00 0,01 1100 0,00 0,00 0,01 1200 0,00 0,00 0,00

Tabel 2 : Værdier for bratkølet selvanløben stål som funktion af temperaturen

Side 3 af 6


3.2.4 (2) Class B skal anvendes. Det understreges, at de angivne værdier for fpy i EN 1992-1-2 er værdier svarende til en tøjning på 2,0 %, dvs. brudspændingen. For en tøjning på 0,2 %, dvs. tøjningen svarende til flydning, anvendes værdierne i tabel 3.

ºC Kolddeformerede liner

Bratkølede liner

20 1,00 1,00 100 0,89 0,92 200 0,71 0,84 300 0,53 0,75 400 0,33 0,52 500 0,15 0,21 600 0,05 0,06 700 0,02 0,02 800 0,01 0,01 900 0,00 0,00

1000 0,00 0,00 1100 0,00 0,00 1200 0,00 0,00

Tabel 3 : Værdier for reduktionen af 0,2% spændingen som funktion af temperaturen.

3.3.3 (1) De anbefalede værdier skal anvendes. For betoner i henhold til DS 2426 anvendes ’lower limit’, dvs. λc = 0,95 W/m C. Hvis betonen indeholder kvartstilslag anvendes ’upper limit’, dvs. λc = 1,25 W/m C. Såfremt der foreligger veldokumenterede værdier for de betoner der benyttes, kan disse værdier anvendes.

4.1 (1)P Avancerede beregningsmetoder må anvendes, såfremt de er veldokumenterede såvel teoretisk som forsøgsmæssigt.

4.5.1 (2) Den anbefalede værdi gælder, såfremt betonen højest er fortættet med 6 % partikler der er mindre end cementkornene. Er dette krav ikke opfyldt bør der foretages prøvning som angivet i 6.2 (2).

5.2 (3) Lastparameteren ηfi er bestemt ved ηfi = Ed,fi/(kη ⋅ Ed). For kη benyttes værdien kη = [1,35 – 0,13 (Qk,1/Gk)].

5.6.1 (1) Class WA skal anvendes.

5.7.3 (2) Der henvises til dansk NA for DS/EN 1992-1-1

6.2 (2) Metode B skal anvendes.

6.3.1 (1) Reglerne for 3.3.3 (1) gælder.

6.4.2.1 (3) Der skal anvendes metode B2 i anneks B.

Anneks A Efterfølgende tilnærmede beregningsmetode kan, ved påvirkning af en standardbrand, anvendes for beregning af fordelingen af temperaturen i rektangulære tværsnit eller tværsnit sammensat af rektangulære dele. Metoden tager højde for fugtbevægelsernes indflydelse på temperaturen nær tværsnittets overflader.

Side 4 af 6


Beregning af temperaturfordelingen sker principielt ved løsning af varmeledningsligningen. Der kan ses bort fra armeringens indflydelse på temperaturfordelingen.

For et ensidet påvirket tværsnit kan temperaturen til tiden t i dybden x fra den eksponerede overflade sættes til:

−1.9k (t)⋅x πθ1 (x, t)=312 ⋅ log 10 (8⋅ t+1)e ⋅sin( − k(t) ⋅ x)2

hvor

⋅ ⋅cpπ ρ k t ( ) =

750 ⋅ λ ⋅ t ,

θ1 temperaturen i °C, der ikke kan regnes mindre end 20oC x afstanden fra overfladen i m, t tiden i minutter, λ varmeledningsevnen i W/m°C ρ densiteten i kg/m3

cp den specifikke varmekapacitet i J/kg°C, der formelt sættes til cp = 1000 J/kg°C

Varmeledningsevnen λ kan for betoner i henhold til DS 2426 tilnærmelsesvis sættes til en konstant, λ = 0,75 W/m°C, svarende til værdien for temperature n 500°C.

For et tosidet påvirket tværsnit, med tykkelsen 2w, kan temperaturen θ2

tilnærmelsesvis bestemmes ved superposition af to kurver for ensidet påvirkning fra hver side. Temperaturen er dermed bestemt ved :

θ1 (0, ) tθ (x t , ) = (θ (x t , ) + θ (2w − x t , ) ) ⋅2 1 1 θ1 (0, ) t + θ1 (2w t , )

Side 5 af 6


Θ1(0,t)

additionskurve

Temperaturkurve

Θ1(2w,t)

2w

Figur 1 : Temperaturforhold i et tosidet påvirket tværsnit.

For et tresidet påvirket tværsnit, med tykkelsen 2w, kan temperaturen θ3 i et punkt (x,y) bestemmes ved :

θ2 (x t , ) ⋅θ1 ( y t , ) x y t ( , ) θ ( , , ) = θ x t + θ ( y t , ) −3 2 1 θ1 (0, ) t

(x,y)

y

x

Θ3(x,y,t)

2w

Figur 2 : Definition af koordinater for temperaturberegning i firesidet påvirket tværsnit.

et tre eller

For et firesidet påvirket tværsnit, kan temperaturen bestemmes superposition af temperaturkurverne for to tosidet påvirket tværsnit.

ved

Anneks B Kun metode B2 må anvendes.

Side 6 af 6


DS/EN 1993-1-1 Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygninger

Nationalt anneks

Side 1 af 4


Indhold

Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1993-1-1, hvor det er tilladt at foretage nationale valg. De anførte nationale valg gælder for stålkonstruktioner, der opføres i Danmark.


2.3.1(1) Der skal ved udformning og beregning af stålkonstruktioner tages hensyn til alle midlertidige situationer, som kan have betydning for konstruktionens bæreevne og funktion.

Der skal for udendørs konstruktioner eller konstruktionsdele tages hensyn til en eventuel uensartet temperaturpåvirkning fra solindstråling. Som vejledning kan det forudsættes, at solindstrålingen medfører en temperaturforøgelse på maksimalt 25°C i forhold til lufttemperaturen. Afhængig af indstrålingsforholdene, konstruktionens varmekapacitet og udformningen af konstruktionen iøvrigt vil temperaturforøgelsen fra solindstrålingen kunne medføre dels en samlet temperaturstigning som tillæg til lufttemperaturen, dels en uensartet temperatur af konstruktionens enkelte dele.

3.1(2) Normen gælder for stålmaterialer i overensstemmelse med tabel 3.1 i DS/EN 1993-1-1 eller tilsvarende.

3.2.1(1) Der benyttes værdier for fy og fu som anført i (1) a).

3.2.2(1) De anbefalede værdier benyttes.

3.2.3(1) Laveste drifttemperatur fastsættes som anført i DS/EN 1991-1-5

3.2.3(3)B Den anbefalede brug af tabel 2.1 i DS/EN 1993-1-10 for σEd = 0,25 fy(t) benyttes.

3.2.4(1)B Tabel 3.2 benyttes, som anbefalet i normen.

5.2.1(3) En lavere værdi af αcr end angivet i (5.1) kan benyttes, hvis berettigelsen heraf dokumenteres.

5.2.2(8) Der gives ikke nærmere retningslinier for bergninger af rammers stabilitet ud fra en metode baseret på ækvivalente søjlelængder. Retningslinier må søges i speciallitteraturen, eller beregningsmetoden må dokumenteres på anden vis.

5.3.2(3) De anbefalede imperfektioner i tabel 5.1 benyttes.

5.3.2(11) Hvilken af de anførte metoder anført i (3), (6) og (11) der benyttes, må afgøres ved en vurdering i hvert enkelt tilfælde.

5.3.4(3) Den anbefalede værdi k = 0,5 benyttes.

6.1(1) Med mindre andet er anført i de nationale annekser til DS/EN 1993-2 til og med DS/EN 1993-6 skal følgende værdier benyttes:

γM0=1,1

Side 2 af 4


γM1=1,2 γM2=1,35

6.1(1)B Se under 6.1(1)

6.3.2.2(2) De anbefalede værdier for αLT og for kipningskurver benyttes.

6.3.2.3(1) De anbefalede værdier for λLT,0 og β samt for kipningskurver benyttes.

6.3.2.3(2) De anbefalede værdier for f benyttes.

6.3.2.4(1)B Den anbefalede grænseværdi for λc0 benyttes.

6.3.2.4(2)B Den anbefalede værdi for faktoren kfl benyttes.

6.3.3(5) Til bestemmelse af værdierne for interaktionsfaktorerne kyy, kyz, kzy og kzz kan frit vælges mellem metode 1 og metode 2. Metode 1 anbefales ved væsentlige konstruktioner, og hvor økonomi er afgørende samt ved udarbejdelse af beregningsprogrammer. Metode 2 anbefales som en simplere metode ved mindre væsentlige konstruktioner.

6.3.4(1) Relevansen af at benytte metoden i 6.3.4 må vurderes i hvert enkelt tilfælde.

7.2.1(1)B For bjælker kan følgende talværdier for den maksimale udbøjning fra variabel last uden eventuelle stødtillæg tjene som vejledning for, hvad der må betragtes som acceptable udbøjninger:

• etageadskillelser l/400 • tage og ydervægge l/200

Her er l spændvidden ved simpelt understøttede og kontinuerte bjælker,

den dobbelte udkragning ved udkragede konstruktioner.

Talværdierne gælder for såvel hovedelementer som sekundære elementer, men ved vurderingen skal kun det betragtede elements egen udbøjning benyttes. Ved vurdering af udbøjninger kan konstruktionen regnes belastet med kun én variabel lastart ad gangen. Der skal tages hensyn til eventuelle engangsflydninger i anvendelsestilstanden og til eventuel glidning i boltesamlinger.

7.2.2(1)B For søjler kan følgende talværdier for den maksimale udbøjning af søjletoppen fra variabel last tjene som vejledning for, hvad der må betragtes som acceptable udbøjninger:

• rammer i bygninger uden kraner h/150 • søjler i énetages skeletbygninger h/300 • søjler i fleretages skeletbygninger for hver etage h/300

for hele højden he /500 Her er

h højden af den enkelte søjle he bygningens totale højde

Ved vurdering af udbøjninger kan konstruktionen regnes belastet med kun én variabel lastart ad gangen. Der skal tages hensyn til eventuelle engangsflydninger i anvendelsestilstan-

Side 3 af 4


den og til eventuel glidning i boltesamlinger.

7.2.3(1)B Anbefalede værdier for komfort er anført i det nationale anneks for DS/EN 1990.

BB.1.3(3)B Yderligere informationer om knæklængder for trykstænger må søges i faglitteraturen.

Side 4 af 4


DS/EN 1993-1-2 Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-2: Generelle regler - Brandteknisk dimensionering

Nationalt anneks

Side 1 af 2


Indhold



2.3(1) Den anbefalede værdi γM,fi = 1,0 benyttes.

2.3(2) Den anbefalede værdi γM,fi = 1,0 benyttes.

4.1(2) Det er tilladt at benytte avancerede beregningsmodeller.

4.2.3.6(1) Den anbefalede værdi θcrit= 350°C benyttes.

4.2.4(2) Kritiske temperaturer bestemmes efter udtrykket (4.22).

Side 2 af 2


DS/EN 1993-1-3 Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-3: Generelle regler – Koldformede elementer og beklædning af tyndplade

Nationalt anneks

Side 1 af 3


Indhold



2(3)P Følgende værdier benyttes: γM0 = 1,1 γM1 = 1,2 γM2 = 1,35

2(5) Den anbefalede værdi γM,ser = 1,00 benyttes.

3.1(4)

3.2.4(1)

De i tabel 3.1a og tabel 3.1b anførte stålmaterialer eller tilsvarende kan benyttes. De anbefalede gyldighedsområder for kernetykkelse benyttes. (- eller skal vi som nedre grænse benytte 0,4 mm? jvf. Corus-Ebeltoft sagen)

5.3.(4) De anbefalede grænser for imperfektioner benyttes.

8.3(5) Følgende værdi benyttes: γM2 = 1,35

8.3(13), tabel 8.1 Bæreevnen med hensyn til de anførte svigtformer bestemmes ved prøvning, eller der benyttes dokumenterede bæreevner opgivet af leverandøren.



8.3(13), tabel 8.4 Bæreevnen med hensyn til den anførte svigtform bestemmes ved prøvning, eller der benyttes dokumenterede bæreevner opgivet af leverandøren.

8.4(5) Følgende værdi benyttes: γM2 = 1,35

8.5.1(4) Følgende værdi benyttes: γM2 = 1,35

9(2) Der gives ikke yderligere informationer vedrørende prøvning udover de anførte.

10.1.1(1) Eventuelle prøvninger baseres som anbefalet på anneks A.

Side 2 af 3


10.1.4.2(1) Der benyttes en værdi for χLT bestemt som anbefalet.

A.1(1), Note 2 Der gives ikke yderligere informationer vedrørende prøvning udover de anførte.

A.1(1), Note 3 Det må i hvert enkelt tilfælde vurderes, hvordan resultaterne af eventuelle eksisterende prøvninger konverteres til værdier, der ville svare til prøvninger udført efter anneks A.

A.6.4(4) Som anbefalet benyttes de værdier for γM, der benyttes i forbindelse med beregning.

E(1) De anførte begrænsninger for metodens anvendelse benyttes.

Side 3 af 3


DS/EN 1993-1-4 Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-4: Rustfrit stål

Nationalt anneks

Side 1 af 2


Indhold



5.1(2) Følgende værdier benyttes: γM0 = 1,1 γM1 = 1,2 γM2 = 1,35

5.5(1) Der benyttes de anførte interaktionsformler med de foreslåede udtryk for interaktionsfaktorer ky, kz, og kLT.

5.6(2) Den anbefalede værdi η = 1,20 benyttes.

6.1(2) Der kan ikke angives formler baseret på prøvning af udtrækningsstyrken for selvskærende skruer. Prøvningsresultaterne må benyttes direkte.

6.2(3) De anbefalede værdier for α benyttes.

Side 2 af 2


DS/EN 1993-1-5 Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-5: Pladekonstruktioner

Nationalt anneks

Side 1 af 2


Indhold



2.2(5) Den anbefalede værdi ρlim = 0,5 benyttes.

3.3(1) Med mindre andet er anført i DS/EN 1993-2 til DS/EN 1993-6 benyttes den anbefalede metode i NOTE 3

4.3(6) Der benyttes den anbefalede værdi ϕh = 2,0.

5.1(2) Der benyttes den anbefalede værdi for η.

6.4(2) Der benyttes de anbefalede udtryk til bestemmelse af kF for kroppe med langsgående afstivninger.

8(2) Der gives ikke yderligere information vedrørende flangeindskydning.

9.1(1) Yderligere regler for afstivninger må søges i speciallitteraturen..

9.2.1(8) Der benyttes den anbefalede værdi θ = 6.

10(1) Der kan ikke angives begrænsninger for anvendelse af metoder, hvor der ud fra reducerede spændinger bestemmes ækvivalente effektive arealer.

10(5) For pladefelter med træk- og trykpåvirkede dele benyttes som anbefalet udtrykkene (10.4) og (10.5) kun for de trykkede dele.

C.2(1) Der angives ingen særlige betingelser for anvendelse af FEM-metoder ved beregning af plane pladekonstruktioner.

C.5(2) Som geometrisk imperfektion benyttes den anbefalede værdi på 80 % af den geometriske fremstillingstolerance.

C.8(1) Som grænseværdi af hovedtøjningen benyttes den anbefalede værdi på 5%.

C.9(3) Som anbefalet benyttes for γM1 og γM2 værdierne fra EN 1993-1-1.

Side 2 af 2


DS/EN 1993-1-10 Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-10: Materialesejhed og egenskaber i tykkelsesretningen

Nationalt anneks

Side 1 af 2


Indhold



2.2(5) Note 1 Den anbefalede værdi benyttes ΔTR = +0˚C

2.2(5) Note 2 ΔTσ = +30˚C for valsede profiler ΔTσ = +15˚C for profiler med borede huller ΔTσ = -15˚C for tværgående stumpsømme udsat for høj belastning

2.2(5) Note 3 Der indføres en grænse Tmd + ΔTr > T27J – 40˚C

2.2(5) Note 4 Der indføres ikke en grænse for anvendelse af tabel 3.1

3.1(1) Kvalitetsklasse 1 benyttes

Side 2 af 2


DS/EN 1993-1-6 Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-6: Styrke og stabilitet af skalkonstruktioner

Nationalt anneks

Side 1 af 2


Indhold

Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1993-1-6, hvor det er tilladt at foretage nationale valg. De anførte nationale valg gælder for skalkonstruktioner i stål, der opføres i Danmark.


3.1(3) Der gives ikke her yderligere information om materiale parametre ved temperaturer der overstiger 150oC

4.1.4(3) Den anbefalede værdi på Nf=10000 benyttes

5.2.4(1) Den anbefalede værdi på (r/t)min=25 benyttes

6.3(5) Den anbefalede værdi på Nmps=50 benyttes

7.3.1(1) Der gives ikke yderligere vejledning

7.3.2(1) Den anbefalede værdi på np,eq=25

8.4.2(3) De anbefalede værdier for Ur,max angivet i Tabel 8.1 benyttes

8.4.3(2) De anbefalede værdier for ea,max angivet i Tabel 8.2 benyttes

8.4.3(4) De anbefalede værdier for Ue,max angivet i Tabel 8.3 benyttes

8.4.4(4) De anbefalede værdier for U0,max angivet i Tabel 8.4 benyttes

8.4.5(1) Den anbefalede værdi på β=0,001 rad benyttes

8.5.2(2) Partialkoefficient γM1 for beregning af skalstabilitet sættes til γM1=1,25

8.5.2(4) Der gives ikke yderligere information om værdier for disse parametre

8.7.2(7) Den anbefalede værdi på β=0,1rad benyttes

8.7.2(16) Der gives ikke yderligere vejledning

8.7.2(18) De anbefalede værdier for Un1 og Un2 angivet i Tabel 8.5 benyttes

9.2.1(2)(P) Partialkoefficienten for udmattelse sættes til γMf= 1,4 (med mindre andet er angivet i NA for EN1993-1-9)

Side 2 af 2


DS/EN 1993-1-7 Eurocode 3: Stålkonstruktioner Part 1-7: Styrke og stabilitet af pladekonstruktioner med tværbelastning

Nationalt anneks

Indhold

Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1993-1-7, hvor det er tilladt at foretage nationale valg. De anførte nationale valg gælder for skalkonstruktioner i stål, der opføres i Danmark.


6.3.2(4) Den anbefalede værdi på neq=25 benyttes

Side 1 af 1


DS/EN 1993-1-8 Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-8: Samlinger

Nationalt anneks

Side 1 af 2


Indhold



1.2.6 (Grup- Der gives ikke her oplysninger om nittestandarder. pe 6: nitter)

2.2(2) Følgende værdier benyttes: γM2 = 1,35 γM3 = 1,10 γM3,ser = 1,00 γM4 = 1,10 γM5 = 1,10 γM6,ser = 1,00 γM7 = 1,20

3.1.1(3) Alle de anførte bolteklasser kan benyttes. .

3.4.2(1) En eventuel forspænding af bolte af hensyn til andre forhold end bæreevne og stivhed må vælges ud fra en vurdering af forholdene i de enkelte tilfælde.

5.2.1(2) Der gives ikke her yderligere oplysninger om klassifikation af samlinger udover, hvad der er givet i 5.2.2.1(2).

6.2.7.2(9) Der gives ikke her yderligere oplysninger vedrørende brugen af udtrykket (6.2.6).

Side 2 af 2


DS/EN 1993-1-9 Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-9: Udmattelse

Nationalt anneks

Side 1 af 2


Indhold



1.1(2) DS 412 Sømklasse I samt tilhørende krav til inspektion anvendes indtil EN 1090 bliver udgivet

2(2) Der angives ingen særlige krav

2(4) Der angives ingen særlige krav

3(2) Inspektionsintervallets længde bestemmes ved den levetid, der opnås ved beregning efter den sikre levetids metode, det vil sige ved anvendelse af den for denne metode relevante partialkoefficient, γMf på udmattelsesstyrken.

3(7) For anvendelse af de i tabel 3.1 anførte partialkoefficienter er det forudsat, at der i bestemmelsen af den regningsmæssige udmattelsespåvirkning er anvendt en partialkoefficient på spændingsvidden mellem 1,0 og 1,3 afhængigt af usikkerheden (mellem 10% og 30%) på fastlæggelsen af udmattelsespåvirkningen.

Ved anvendelse af de i tabel 3.1 anførte partialkoefficienter for konsekvensklasse CC3 er det forudsat, at der udføres inspektioner med interval 3-5 år for skadetolerante konstruktionsdele og 5-10 år for ”sikker levetid”s beregnede konstruktioner

5(2) Der angives ingen særlige begrænsninger

6.1(1) Der angives ingen særlige regler


7.1(3) Det er tilladt at anvende særlige udmattelseskategorier for specifikke detaljer, hvis udmattelsesstyrken er dokumenteret i overensstemmelse med retningslinierne anført i 7.1(3)


8(4) Der angives ingen særlige regler

Side 2 af 2


DS/EN 1994-1-1 Eurocode 4: Kompositkonstruktioner i stål og beton Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

Nationalt anneks

Side 1 af 2


Indhold

Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1994-1-1, hvor det er tilladt at foretage nationale valg. De anførte nationale valg gælder for kompositkonstruktioner, der opføres i Danmark.


2.4.1.1(1) Den anbefalede værdi γP=1,0 anvendes.

2.4.1.2(5)P Der skal anvendes værdien γV=1,35

2.4.1.2(6)P Der skal anvendes værdien γVS=1,35

2.4.1.2(7)P Der skal anvendes værdien γMf,s=1,1

3.1(4) De anbefalede værdier i Anneks C benyttes med mindre en mere præcis beregning fortages.

3.5(2) Den anbefalede værdi benyttes

6.4.3(1) h) Værdierne angivet i Tabel 6.1 benyttes

6.6.3.1(1) Der skal anvendes værdien γV=1,35

6.6.3.1(3) Yderligere informationer må søges i faglitteraturen

6.6.4.1(3) Yderligere informationer må søges i faglitteraturen

6.8.2(1) Der henvises til nationalt anneks for DS/EN1993-1-9

6.8.2(2) Partial koefficienter γFf for udmattelsesbelastning er anført i nationalt anneks for DS/EN 1990

9.1.1(2)P Den anbefalede værdi benyttes

9.6(2) Den anbefalede værdi benyttes

9.7.3(4) Der skal anvendes værdien γVS=1,35

9.7.3(8) Der skal anvendes værdien γVS=1,35

9.7.3(9) Den anbefalede værdi benyttes

B.2.5(1) Der skal anvendes værdien γV=1,35

B.3.6(5) Der skal anvendes værdien γVS=1,35

Side 2 af 2


DS/EN 1994-1-2 Eurocode 4: Kompositkonstruktioner i stål og beton Del 1-2: Brandteknisk dimensionering

Nationalt anneks

Side 1 af 2


Indhold

Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1994-1-2, hvor det er tilladt at foretage nationale valg. De anførte nationale valg gælder for kompositkonstruktioner, der opføres i Danmark.


1.1(16) Der indføres ikke regler for betonstyrker større end C50/60

2.1.3(2) De anbefalede værdier benyttes

2.3(1)P Der henvises til nationale annekser for DS/EN 1992-1-2 og DS/EN 1993-1-2

2.3(2)P Der henvises til nationale annekser for DS/EN 1992-1-2 og DS/EN 1993-1-2

2.4.2(3) De anbefalede værdier og den anførte figur 2.1 kan ikke benyttes

3.3.2(9) Der henvises til nationalt anneks for DS/EN 1992-1-2 for en anbefalet værdi for betons varmeledningsevne

4.1(1)P Det er tilladt at benytte anerkendte, avancerede beregningsmetoder

4.3.5.1(10) Der benyttes realistiske statiske vurderinger af understøtningsforhold for fastlæggelse af knæklængde

Side 2 af 2

Høringsudgave – Nationalt Anneks til EN 1995-1-1

DS/EN 1995-1-1 Eurocode 5: Trækonstruktioner - Del 1-1: Generelt - Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner

Nationalt anneks

Gyldighedsområde

Dette Nationale anneks fastsætter betingelserne for implementeringen af Eurocodes i Danmark.

Indhold

Dette Nationale Anneks (NA) omhandler samtlige punkter i den tilhørende Eurocode, hvor det er tilladt at foretage nationale valg. De nationale valg kan være i form af nationalt gældende værdier, valg mellem flere metoder i Eurocodes eller tilføjelse af supplerende vejledning.

I nærværende Nationale Anneks er oplistet:

• samtlige punkter, hvor det er tilladt at foretage nationale valg, • de punkter, hvor der ikke er sket ændringer i forhold til de anbefalede

værdier, metoder eller lignende i Eurocodes, • de punkter, hvor der er foretaget nationale valg, der adskiller sig fra de i

Eurocodes anbefalede værdier, metoder eller lignende, • eventuelle Informative Annekser, som ikke er gældende.

For de gældende informative annekser kan der være anført supplerende informationer.

Oversigt over Nationale valg

Nationale valg er tilladt følgende steder:

2.3.1.2(2)P Henførelse af laster til lastgrupper; 2.3.1.3(1)P Henførelse af konstruktioner til anvendelsesklasser; 2.4.1(1)P Partialkoefficienter for materialeegenskaber, 6.4.3(8) Krumme bjælker og sadelformede bjælker med lige eller krum underside; 7.2(2) Grænseværdier for udbøjninger;

Side 1 af 6

7.3.3(2) Grænseværdier for svingninger; 8.3.1.2(4) Sømforbindelser træ mod træ: Regler for søm i endetræ; 8.3.1.2(7) Sømforbindelser træ mod træ: Træarter, der er følsomme over for

revnedannelse; 9.2.4.1(7) Dimensioneringsmetode for vægskiver; 9.2.5.3(1) Modifikationsfaktorer for afstivning af bjælker og gitterkonstruktioner 10.9.2(3) Montering af gitterkonstruktioner med tandplader: maksimal krumning; 10.9.2(4) Montering af gitterkonstruktioner med tandplader: maksimal afvigelse.

Punkter hvor der ikke er foretaget Nationale valg

Følgende anbefalede værdier, metoder eller lignende i Eurocodes anvendes direkte.

9.2.4.1(7)

Punkter hvor der er foretaget Nationale valg

2.3.1.2(2)P Henførelse af laster til lastgrupper;

Eksempler på henførelse af laster til lastgrupper i Danmark, fremgår af tabel 2.2.

Tabel 2.2 – Eksempler på bestemmelse af lastgrupper

Lastgruppe Eksempler på lastpåvirkning Permanent last Egenlast

Langtidslast silolast oplagret gods, kategori E, se DS/EN 1990.

Mellemlang last - variable laster, som ikke er nævnt i øvrigt

Korttidslast - snelast - variable laster på betonforme - variabel last på bygningsstilladser og midlertidige konstruktioner

Øjeblikkelig last - ulykkeslast - vindlast - stødkræfter, herunder stødtillæg - tilfældig personlast (punktlast) på tage og lignende laster - kortvarige kræfter fra temperatur og fugtpåvirkninger - fortøjningskræfter fra skibe - kortvarig kajlast - bremse- og accelerationskræfter - bølge- og istryk

Side 2 af 6

2.3.1.3(1)P Henførelse af konstruktioner til anvendelsesklasser;

Eksempler på konstruktioner, der henføres til de anførte anvendelsesklasser i (2)P, (3)P og (4)P:

• Anvendelsesklasse 1 - konstruktioner i opvarmede bygninger, hvor der ikke sker opfugtning af luften, for eksempel boliger, kontorer og forretninger

• Anvendelsesklasse 2 - konstruktioner i ventilerede, ikke-permanent opvarmede bygninger, for eksempel fritidshuse, uopvarmede garager og lagerbygninger, - ventilerede konstruktioner beskyttet mod nedbør, for eksempel ventilerede tagkonstruktioner.

• Anvendelsesklasse 3 - konstruktioner i fugtige rum, - konstruktioner udsat for nedbør eller vand i øvrigt, herunder betonforme og udendørs stilladser, - underlag for tagpaptage, hvis disse ikke udformes, så de kan henføres til anvendelsesklasse 2.

2.4.1(1)P Partialkoefficienter for materialeegenskaber γM

I stedet for tabel 2.3 i EN 1995-1-1 anvendes følgende værdier af partialkoefficienten γM

anført i tabel 2.3.

Tabel 2.3 partialkoefficienter γ M for materialeegenskaber og bæreevner

Grundlæggende lastkombinationer Limtræ, LVL og pladematerialer 1,30 γ3

Konstruktionstræ 1,35 γ3

Forbindelser med varslet brud, fx dornforbindelser 1,35 γ3

Forbindelser uden varslet brud, fx limede bolte og lasker 1,50 γ3

Tandpladeforbindelser 1,35 γ3

Andre og ulykkes lastkombinationer (Alle produkter) 1,0

Faktoren γ3 tager hensyn til inspektionsniveauet af produktet og er defineret i DS/EN 1990 og angivet i Dansk Nationalt Anneks til DS/EN 1990 - Anneks F. Sammensatte konstruktionselementer fremstillet på fabrik såsom træelementer og præfabrikerede trædele samlet med tandplader, kan henregnes til skærpet inspektionsklasse.

Note. For konstruktioner omfattet af Bygningsreglement:2007, afsnit 1.7, dvs. garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger, kan KFI sættes til 0,83 i Dansk Nationalt Anneks til DS/EN 1990.

Side 3 af 6

6.4.3(8) Krumme bjælker og sadelformede bjælker med lige eller krum underside;

Formel (6.55) anvendes, idet følgende definition er gældende:

pd jævnt fordelt last på bjælkens overside i nærheden af kippen med retning mod bjælkeaksen. Hvis den jævnt fordelte last virker væk fra bjælkeaksen skifter det sidste led i formel (6.55) fortegn.

7.2(2) Grænseværdier for udbøjninger;

I stedet for tabel 7.2 i EN 1995-1-1 anvendes de i følgende tabel anførte begrænsninger af nedbøjninger for bjælker

Tabel 7.2 Begrænsning af nedbøjninger

Konstruktion Last winst wnet,fin

Hvor der er behov for at begrænse konstruktioners nedbøjning kan der tages udgangspunkt i følgende hyppigt anvendte maksimale nedbøjninger.

Konstruktioner på tage eller over mindre bygninger

Snelast 0,72 kN/m2 l/400

Egenvægt l/400 Gitterkonstruktioner over tage Karakteristisk.

snelast l/500

Vind l/250 Egenvægt l/400

Større limtrækonstruktioner i tage og understøtninger herfor. Med pilhøjde

Egenvægt og nyttelast

l/200 0

Større limtrækonstruktioner i tage og understøtninger herfor. Uden pilhøjde

Egenvægt og nyttelast

l/300

Nedbøjningen af følgende konstruktioner bør ikke overstige de anførte værdier.

Bjælkelag i etageboliger Punktlast 1,0 kN 1,7 mm Etageadskillelser inden for samme bolig, fx et enfamiliehus,

1,5 kN/m2 l/600

7.3.3(2) Grænseværdier for svingninger;

Det maksimale forhold mellem w og F, hvor w er den øjeblikkelige vertikale nedbøjning forårsaget af en vertikal koncentreret statisk kraft F påført et vilkårligt sted på gulvet:

w ≤ a mm/kN (0.1) F

og enheds impuls hastigheden v

f ζ -1) v ≤ b( 1 m/(Ns²) (0.2)

hvor:

Side 4 af 6

a = 4 mm/kN b= 50 m/(Ns2)

8.3.1.2(4) Sømforbindelser træ mod træ: Regler for søm i endetræ;

Afsnittet erstattes af:

Glatte søm i endetræ kan ikke regnes at have en tværbæreevne.

Kamsøm iht. EN 14592 i endetræ kan regnes at have en tværbæreevne på 1/3 af den, der er angivet for kamsøm islået vinkelret på fibrene forudsat:

• at sømforbindelsen alene tværbelastes • at der anvendes mindst 3 kamsøm • at de i øvrigt for sømforbindelser gældende krav til mindstetykkelser, kantafstande

og minimumsafstande overholdes • at sømspidsen går mindst 10d ind i endetræet • at forbindelsen kan henregnes til anvendelsesklasse 1 eller 2.

8.3.1.2(7) Sømforbindelser træ mod træ: Træarter, der er følsomme over for revnedannelse;

Tilføjelse: For træ med et fugtindhold under 10% ved montagen bør anbefalingen i EN 1995-1-1 følges. Forboring kan udelades for træ med større fugtindhold end 10% og søm med en diameter under 5 mm eller kantlængde under 3,5 mm.

9.2.5.3(1) Modifikationsfaktorer for afstivning af bjælker og gitterkonstruktioner

Følgende danske værdier af modifikationsfaktorerne i tabel 9.2, til bestemmelse af stivheder og bæreevner af stabiliserende konstruktioner, anbefales :

Tabel 9.2 Faktor Værdi ks 3,0 kf,1 80 kf,2 100 kf,3 60

Endvidere tilføjes Hvor mindst 8 ensartede trykpåvirkede og tætplacerede massive træemner er afstivet af tætsiddende tværafstivninger, fx spærhoveder afstivet af lægter, kan halvdelen af træemnernes bøjningsstivhed og bøjningsstyrke anvendes til at optage og videreføre qd.

Ved færre end 8 emner kan man anvende n/16 af bøjningsstivheden og bøjningsstyrken.

Den akkumulerede kraft i det tværafstivende element, der fastholder n trykpåvirkede emner, skal mindst regnes som:

Side 5 af 6

n l

F = nF - dog højst 3Fd. akku d

hvor Fd. er den regningsmæssige stabiliserende kraft iht. 9.2.5.2(3). 10.9.2(3) Montering af gitterkonstruktioner med tandplader: maksimal krumning; og 10.9.2(4) Montering af gitterkonstruktioner med tandplader: maksimal afvigelse. Den største énsidige afvigelse fra spærets projekterede lodrette symmetriplan må maximalt være 45 mm, dog højest l/500 mht. krumning og h/100 mht. lod. Hvor l er spærets spændvidde. h er spærets konstruktionshøjde.

Lod: h/100 Lod: h/100, max 45 mm Symmetriplan Højden h Krumning:

l /500 max 45 mm Lod: h/100

l Længde

Side 6 af 6


DS/EN 1995-1-2 Eurocode 5: Trækonstruktioner - Del 1-2: Generelt - Brandteknisk dimensionering

Nationalt anneks

Gyldighedsområde

Dette Nationale Anneks fastsætter betingelserne for implementeringen af Eurocodes i Danmark.

Indhold

Dette Nationale Anneks (NA) omhandler samtlige punkter i den tilhørende Eurocode, hvor det er tilladt at foretage nationale valg. De nationale valg kan være i form af nationalt gældende værdier, valg mellem flere metoder i Eurocodes eller tilføjelse af supplerende vejledning.

I nærværende Nationale Anneks er oplistet:

• samtlige punkter, hvor det er tilladt at foretage nationale valg, • de punkter, hvor der ikke er sket ændringer i forhold til de anbefalede

værdier, metoder eller lignende i Eurocodes, • de punkter, hvor der er foretaget nationale valg, der adskiller sig fra de i

Eurocodes anbefalede værdier, metoder eller lignende, • Eventuelle Informative Annekser, der ikke er gældende.

For de gældende informative annekser kan der være anført supplerende informationer.

Oversigt over Nationale valg

Nationale valg er tilladt følgende steder:

2.1.3(2) Max temperaturstigninger ved parametrisk brand 2.3(1)P Partialkoefficienten γM for styrke og stivhed 2.3(2)P Partialkoefficienten γM for bæreevner 2.4.2(3) Reduktionsfaktor for kombinerede påvirkninger 4.2.1(1) Metode til bestemmelse af tværsnitsegenskaber

Side 1 af 2


Punkter hvor der ikke er foretaget Nationale valg

Følgende anbefalede værdier, metoder eller lignende i Eurocodes anvendes direkte.

2.4.2(3), 4.2.1(1)

Punkter hvor der er foretaget Nationale valg

2.1.3(2) Max temperaturstigninger ved parametrisk brand

I bullet nummer to skal temperaturstigningen overholde:

- Den gennemsnitlige temperaturstigning på den ueksponerede side af konstruktionen skal begrænses til 140 oC og den maksimale temperaturstigning på den ueksponerede side må ikke overstige 180oC i afkølingsfasen.

2.3(1)P Partialkoefficienten γM for styrke og stivhed

Den anbefalede værdig for γM = 1,00 er valgt i Danmark.

2.3(2)P Partialkoefficienten γM for bæreevner

Den anbefalede værdig for γM = 1,00 er valgt i Danmark.

Side 2 af 2


DS/EN 1996-1-1 Eurocode 6: Murværkskonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk

Nationalt anneks

Note: Hvis der ikke er angivet nationale reguleringer er reglerne eller vejledningerne i EN1996-1-1 gældende.

Nationale regler gøres gældende for følgende afsnit i EN 1996-1-1:

2.4.3 Brudgrænsetilfældet.

(1)P Følgende materiale parialkoefficienter er gældende i Danmark for brudgrænsetilfældet:

Tabel 2.4.3.a Forudsatte svigttyper ved fastlæggelse af γ 1

Konstruktion (IN SITU) Murværks trykstyrke og E-modul Kategori I byggesten γc= 1,60 ·γ0·γ3

Kategori II byggesten γc= 1,70 ·γ0·γ3

Armeret murværks trykstyrke og E-modul γc = 1,45 ·γ0·γ3

Murværks bøjningstrækstyrke γc = 1,70 ·γ0·γ3

Armeringsstyrker og E-modul1) γs = 1,20 ·γ0·γ3

Armerings vedhæftningsstyrke1) γc = 1,70 ·γ0·γ3

Kohæsion γc = 1,70 ·γ0·γ3

Friktionskoefficienter γc = 1,30 ·γ0·γ3

Præfabrikerede Elementer beregning Murværks trykstyrke og E-modul Kategori I byggesten γc = 1,55 ·γ0·γ3

Kategori II byggesten γc = 1,65 ·γ0·γ3

Armeret murværks trykstyrke og E-modul γc = 1,40 ·γ0·γ3

Murværks bøjningstrækstyrke γc = 1,60 ·γ0·γ3

Armeringsstyrker og E-modul1) γs = 1,20 ·γ0·γ3

Funktionsprøvning Sejt brud2) γM = 1,20 ·γ0·γ3

Skørt brud γM = 1,40 ·γ0·γ3

Note 1: Armering, trådbindere og andre indstøbte, indmurede eller iborede forankringsmidler

Note 2: Elementer antages at have sejt brud hvis en af følgende forudsætninger er opfyldt: • det kan påvises, at armeringen flyder i brudtilstanden • der ved brud er et udpræget jævnt fordelt revnemønster i den til belastningsformen

forventede brudzone

Side 1 af 5


• for bøjningsbrud, hvis elementet får en udbøjning, der overstiger 3/200 af spændvidden. Alle andre brudformer skal betragtes som skøre brud. Brud i elementer påvirket af normalkræfter skal altid betragtes som skøre brud.

Partialkoefficienterne i tabel 5.1.1a er fremkommet på grundlag af retningslinierne for opstilling af resulterende partialkoefficienter i brudgrænsetilstanden i henhold til NA/EN1990, hvor γM = γ0·γ1·γ2·γ3·γ4.

γ0: tager hensyn til sikkerhedsklassen (se tabel 5.1.1.c) γ1: tager hensyn til svigt typen γ2: tager hensyn til usikkerhed relateret til beregningsmodel γ3: tager hensyn til kontrolklassen ved produktion henholdsvis på byggeplads (se tabel 5.1.1.c) γ4: tager hensyn til variationen i styrkeparameteren/målte bæreevne

Ved fastlæggelsen af γ1 er de i Tabel 5.1.1.b angivne svigttyper anvendt.

Tabel 2.4.2.b Forudsatte svigttyper ved fastlæggelse af γ1

Konstruktioner, in situ arbejde Trykstyrke og E-modul i armeret Varslet brud uden bæreevnereserve murværk Trykstyrke og E-modul i uarmeret Uvarslet brud murværks Bøjningstrækstyrke i armeret og Uvarslet brud uarmeret murværk Styrker og E-modul i armering¹ Varslet brud uden bæreevnereserve

Kohæsion Uvarslet brud

Friktionskoefficienter Varslet brud uden bæreevnereserve

Styrke og E-modul i bindere Varslet brud med bæreevnereserve

Trådbinderes forankring Uvarslet brud

Præfabrikerede elementer, beregning Trykstyrker og E-modul i armeret Varslet brud uden bæreevnereserve murværk Trykstyrke og E-modul i uarmeret Uvarslet brud murværks Bøjningstrækstyrke i armeret og Uvarslet brud uarmeret murværk Styrker og E-modul i armering¹ Varslet brud uden bæreevnereserve

Præfabrikerede elementer, funktionsprøvning Funktionsprøvning med sejgt brud² Funktionsprøvning med skørt brud² Note 1 hhv. 2: se note 1 hhv. note 2 til tabel 2.4.3.a.

Side 2 af 5


Tabel 2.4.3.c angiver værdier for γ0 og γ3 afhængig af sikkerheds og kontrolklassen. For murværkskonstruktioner kan de i tabel 2.4.3.d med + viste kombinationer af sikkerhedsklasse og kontrolklasse anvendes.

Tabel 2.4.3.c Afhængighed af sikkerheds- og kontrolklasse Sikkerhedsklasse Lav Normal Høj

γ0 0,9 1,0 1,1 Kontrolklasse Lav Normal Skærpet

γ3 1,10 1,0 0,95

Tabel 2.4.3.d Kombination af sikkerhedsklasser og kontrolklasser Sikkerhedsklasse

Lav Normal Høj

Kontrolklasse Skærpet + + Normal + + + Lempet + +

(3) Til dimensionering i brudgrænsetilstanden er den nedre karakteristiske værdi 5 % fraktilen og den øvre karakteristiske værdi er 95 % fraktilen.

2.4.4 Anvendelsesgrænsetilfældet.

(1)P Materiale partialkoefficienterne sættes til γM = 1,0 i anvendelses grænsetilfældet.

3.6.1.2 (1) Karakteristisk basistrykstyrke af murværk.

(1) Metode (i) i EN1996-1-1 kan anvendes hvis dokumentation af parametrene i formel 3.1 er givet.. Metode (ii) kan anvendes uden yderligere dokumentation.

3.7.2 (2) Elasticitetsmodulet.

E = KEfk

hvor

for murværk opmuret i teglsten og/eller kalksandsten med kalkmørtler uden cementindhold:

KE = 150fm

for murværk opmuret i teglsten og/eller kalksandsten med mørtler med andre bindermaterialer (såsom cement):

⎧20 fb⎪

K E = min ⎨400 fm

⎪1000 ⎩

for murværk opmuret i letklinkerblokke:

KE = 1000

for murværk opmuret i porebeton blokke:

Side 3 af 5


KE = 450

fk er den karakteristiske basistrykstyrke for murværket i MPa. fb er den normaliserede trykstyrke for byggestenene i MPa. fm er mørteltrykstyrken i MPa.

6.1.2.2(2) Reduction faktor for slankhedsforhold og excentricitet.

Slankhedsforholdet λc anbefales sat til: λc = 27.

8.5.2.2(2) Hulmur, skalmur og dobbeltvægge.

(2) Minimums antallet af bindere mellem vægge i hulmure, skalmure og dobbeltvægge bør sættes til n = 2 pr. m2, af det betragtede areal af muren. Hvis væggene benyttes som kombinationsvægge, hvor vindlast fordeles mellem væggene afhængig af væggenes stivheder skal antallet af bindere være mindst n = 4 pr. m2, jævnt fordelt.

Side 4 af 5


Reference til ikke-modstridende supplerende information (non-contradicting complementary information, NCI) kan findes på Dansk standards hjemmeside www.ds.dk. Vedrørende følgende afsnit:

Styrke- og stivheds egenskaber:

3.2.2 (1), 3.6.2 (3),(4) og (6), 3.6.3(3), 3.7.2 (2), 5.5.1.3(3) Effektiv tykkelse af murværks vægge.

Følgende informative annekser i EN1996-1-1 er anvendelige:

Anneks B Metode til beregning af et stabiliserende vægskivesystems excentricitet.

Anneks D Bestemmelse af ρρρρ3 og ρρρρ4

Anneks E Faktorer for bøjningsmoment, 1, for flersidede understøttede vandret belastede vægge med tykkelse mindre end eller lig 250 mm.

Anneks F Begrænsning af forholdet mellem højde henholdsvis længde og tykkelse af murværk i anvendelsesgrænstilstanden.

Anneks G Reduktionsfaktor for slankhed og excentricitet.

Anneks H Forøgelsesfaktor som angivet i 6.1.3

Anneks I Ækvivalent tværlast på murværk ved tre- eller fire kanter og påvirket af vandret tværlast og lodret last.

Anneks J Armeret murværk påvirket af forskydningslast: Forøgelse af f vd.

Følgende informative annekser i EN1996-1-1 er ikke anvendelige:

Anneks A Vurdering af partialkoefficienter i forbindelse med udførelse. (Yderligere information i relation til partialkoefficienter og krav til kontrol kan findes på Dansk Standards hjemmeside www.ds.dk).

Anneks C En forenklet metode til beregning af excentricietetn ud af planet på murværk

Side 5 af 5


DS/EN 1996-1-2 Eurocode 6: Murværkskonstruktioner - Del 1-2: Generelle regler - Brandteknisk dimensionering

Nationalt anneks

Note: Hvis der ikke er angivet nationale reguleringer er reglerne eller vejledningerne i EN1996-1-2 gældende.

Nationale regler gøres gældende for følgende afsnit i EN 1996-1-2:

2.3 (2) Regningsmæssige værdier for materiale egenskaber.

(2) For termiske materialeegenskaber af murværk anvendes partial koefficienten γM,fi = 1,0 for brand tilfældet. For mekaniske materialeegenskaber af murværk, anvendes partial koefficienten γM,fi = 1,0 i brand tilfældet.

2.4.2 (3) Konstruktions analyse;

(3) Partialkoeffiecienter på lastsiden skal fastsættes i overensstemmelse med NA/DS1990.

Side 1 af 2



2.2 (2) Laster.

Følgende informative annekser i EN1996-1-2 er anvendelige:

Annex A Vejledning om valg af brandmodstandsperioder.

Annex E Eksempler på forbindelser, som opfylder kravene i kapitel 5.

Følgende informative annekser i EN1996-1-2 er ikke anvendelige:

Annex C Forenklet beregningsmodel. (Yderligere information i relation til forenklet beregningsmodel kan findes på Dansk Standards hjemmeside www.ds.dk).

Annex D. Avanceret beregningsmetode. (Yderligere information i relation til avanceret beregningsmetode kan findes på Dansk Standards hjemmeside www.ds.dk).

Side 2 af 2

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1996-2

DS/EN 1996-2 Eurocode 6: Murværkskonstruktioner - Del 2: Designbetragtninger, valg af materialer og udførelse af murværk

Nationalt anneks

Note: Hvis der ikke er angivet nationale reguleringer er reglerne eller vejledningerne i EN1996-2 gældende.

Nationale regler gøres gældende for følgende afsnit i EN 1996-2:

2.3.4.2(2) Horisontal afstand mellem lodrette dilatationsfuger.

Tabellen EN1996-2 er ikke anvendelig, i stedet kan følgende vejledning anvendes:

(2) Afstanden mellem dilatationsfuger afhænger af sten- og bloktypen, mørtlens cementindhold samt murens geometri og bevægelsesmuligheder. Ved placeringen tages der hensyn til væsentlige tværsnitsvariationer som fx store åbninger eller spring i væghøjden. Såfremt afstanden mellem dilatationsfugerne ikke fastlægges ved beregning, sættes den til 10-20 m for byggesten med relativ lille trækstyrke og 15-30 m for byggesten med større trækstyrke. De mindste afstande benyttes, når der mures med stærke mørtler. Alternativt til en placering af en dilatationsfuge ved et murhjørne kan første binderkolonne anbringes i en passende afstand fra hjørnet. Fastlæggelsen af bindernes afstand fra hjørnet foretages på baggrund af de bevægelser, der kan opstå i hjørnet, samt stivhedsforhold for binderne og deres forankring. Ved opmuring af tilbygninger tages der hensyn til eventuelle differensbevægelser mellem nyt og gammelt murværk.


1.1(2)P Vejledning vedrørende lokale materialer og udførelse af murværk.

2.3.1(1) Lokal praksis og erfaring vedrørende detaljer i murværk.

3.4(3) Lokal praksis og erfaring vedrørende afvigelser af det opførte murværk fra dets planlagte placering i konstruktionen

Side 1 af 2


Følgende informative annekser i EN1996-2 er anvendelige:

Annex A Klassifikation af mikroeksponeringsbetingelser for færdiggjort murværk

Annex B Acceptable specifikationer for byggesten og mørtel vedrørende holdbarhed af murværk under forskellige eksponeringsbetingelser

Følgende informative annekser i EN1996-2 er ikke anvendelige:

Annex C Specifikationer for valg af materiale og korrosionsbeskyttelse for supplerende bygningsdele i overensstemmelse med eksponeringsklassen. (Yderligere information i relation til korrosions beskyttelse af supplerende bygningsdele til murværk (bindere mv.) kan findes på Dansk Standards hjemmeside www.ds.dk).

Side 2 af 2


DS/EN 1997 Eurocode 7: Geoteknik - Del 1: Generelle regler

Nationalt anneks

Indhold

Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1997-1, hvor det er tilladt at foretage nationale valg. De anførte nationale valg gælder for geotekniske konstruktioner, der opføres i Danmark. De nationale valg kan være i form af nationalt gældende værdier, valgte metoder mellem de i DS/EN 1997-1 angivne metoder eller tilføjelse af supplerende informationer.

I dette nationale anneks er kun anført punkter, hvor der er foretaget valg, der adskiller sig fra de i DS/EN 1997-1 anbefalede værdier, metoder eller lignende. Det betyder, at for de punkter, hvor der intet er anført i dette dokument, gælder de i DS/EN 1997-1 anbefalede værdier, metoder eller lignende.

Oversigt

Nedenstående oversigt viser de steder, hvor nationale valg i DS/EN 1997 er tilladt, samt hvor der er givet supplerende nationale informationer.


Punkt Emne Nationale valg

2.1(8)P Måden, hvorpå disse minimumskrav er overholdt, kan være angivet i det nationale anneks.

De nationale minimumskrav er angivet i DK-Anneks D, K og L.

2.4.6.1(4)P Værdierne af partialkoefficienterne kan være angivet i det nationale anneks.

Værdierne af partialkoefficienterne er angiver i DK-Anneks A.


Værdierne af partialkoefficienterne er angivet i DK-Anneks A.



Side 1 af 29



2.4.7.1(3) Værdierne af partialkoefficienterne kan være angivet i det nationale anneks.



Værdierne af partialkoefficienterne er angivet i DK-Anneks A, tabel A.1 og A.2.

2.4.7.3.2(3)P Værdierne af partialkoefficienterne kan være angivet i det nationale anneks.


2.4.7.3.3(2)P Værdierne af partialkoefficienterne kan være angivet i det nationale anneks.

Værdierne af partialkoefficienterne er angivet i DK-Anneks A, tabel A.5, A.6, A.7, A.8, A.12, A.13 og A.14.

2.4.7.3.4.1(P) NOTE 1 Anvendelsesmåden af ligning (2.6) og (2.7) og den bestemte dimensioneringsmetode, der skal anvendes, kan være angivet i det nationale anneks.

NOTE 1 Anvendelsesmåden af ligning (2.6) og (2.7) er angivet ved de respektive tabeller i DK-Anneks A. Dimensioneringsmetode 2 anvendes i DK for pæle og ankre. Dimensioneringsmetode 3 anvendes i DK for direkte fundering, jordtryk og stabilitet.




Værdierne af partialkoefficienterne er angivet i DK-Anneks A, tabel A.17.

2.4.8(2) Værdierne af partialkoefficienterne kan være angivet i det nationale anneks.

Værdierne af partialkoefficienterne er angivet i DK-Anneks A, afsnit A.6.

2.4.9(1)P De tilladte fundamentsbevægelser kan være angivet i det nationale anneks.

De tilladte fundamentsbevægelser er angivet i Anneks H.

2.5.(1) I det nationale anneks kan der være refereret til sådanne konventionelle og generelt konservative regler.

Konventionelle og generelt konservative regler er angivet i DK-Anneks D, K og L.

7.6.2.2(8)P Værdierne af korrelationsfaktorerne kan være angivet i det nationale anneks.

Værdierne af korrelationsfaktorerne er angivet i DK-Anneks A, tabel A9.

7.6.2.2(9) Angivelserne er ikke gældende i DK.


Værdierne af partialkoefficienterne er angivet i DK-Anneks A, tabel A.6, A.7 og A.8 for såvel permanente som midlertidige situationer.



7.6.2.3(5)P Værdierne af korrelationsfaktorerne kan Værdierne af korrelationsfaktorerne er

Side 2 af 29



være angivet i det nationale anneks. angivet i DK-Anneks A, tabel A.10.

7.6.2.3(7) Angivelserne er ikke gældende i DK.

7.6.2.3(8) Hvis denne alternative fremgangsmåde benyttes, kan det være nødvendigt at rette de i Anneks A anbefalede værdier af partialkoefficienterne γb og γs med en modelfaktor større end 1,0. Værdien af modelfaktoren kan være angivet i det nationale anneks.

Angivelserne er ikke gældende i DK.

7.6.2.4(4)P Værdierne af partialkoefficienten og korrelationsfaktorer kan være angivet i det nationale anneks.

Værdier af partialkoefficienten og korrelationsfaktorer er angivet i DK-Anneks A, tabel A.11.


Værdier af partialkoefficienten er angivet i DK-Anneks A, tabel A.6, A.7 og A.8.


Værdierne af korrelationsfaktorerne er angivet i DK-Anneks A, tabel A.9.




Værdierne af korrelationsfaktorerne er angivet i DK-Anneks A, tabel A.10.

7.6.3.3(6) Hvis denne alternative fremgangsmåde benyttes, kan det være nødvendigt at rette den i Anneks A anbefalede værdi af partialkoefficienten γs,t med en modelfaktor større end 1,0. Værdien af modelfaktoren kan være angivet i det nationale anneks.

Modelfaktoren er i DK 1,0, når den analytiske metode til bæreevnebestemmelse i DK-Anneks L lægges til grund for beregningen.

8.5.2(2)P Værdien af partialkoefficienten kan være angivet i det nationale anneks.

Værdien af partialkoefficienten er angivet i DK-Anneks A, tabel A.12.

8.5.2(3) Note 8.5.2(3) gælder for de forankringstyper, der ikke individuelt kontrolleres ved hjælp af godkendelsesprøvning. Hvis der benyttes en korrelationsfaktor ξa, skal den være baseret på erfaring eller være angivet i det nationale anneks.

Note 8.5.2(3) gælder for alle forankringstyper. Værdien af korrelationsfaktoren ξa er angivet i DK-Anneks A, afsnit A.3.3.4.

8.6(4) Værdien af modelfaktoren kan være angivet i det nationale anneks.

Der er ikke angivet en værdi for en modelfaktor i DK. Der henvises til DK-Anneks A, afsnit A.6.

11.5.1(1)P Værdierne af partialkoefficienterne kan Værdierne af partialkoefficienterne er

Side 3 af 29



være angivet i det nationale anneks. angivet i DK-Anneks A, tabel A.3 og A.4, for såvel permanente som midlertidige situationer.

A.2 Partialkoefficienter til eftervisning af ligevægtstilstande (EQU).

Partialkoefficienter og konsekvensfaktorer er angivet i DK-Anneks A, tabel A.1 og A.2.

A.3.1 Partialkoefficienter for last (γF) eller lastvirkning (γE).

Partialkoefficienter og konsekvensfaktorer er angivet i DK-Anneks A, tabel A.3.

A.3.2 Partialkoefficienter for jordparametre (γM). Partialkoefficienter er angivet i anneks A, tabel A.4.

A.3.3.1 Partialkoefficienter for direkte fundering. Partialkoefficienter for modstandsevne (γR) for direkte fundering, benyttes ikke i DK jf. DK-Anneks A, tabel A.5.

A.3.3.2 Partialkoefficienter for pælefundamenters modstandsevne.

Partialkoefficienter for pælefundamenters modstandsevne er angivet i DK-Anneks A, tabel A.6, A.7 og A.8.

A.3.3.3 Korrelationsfaktorer for pælefundamenter.

Korrelationsfaktorer for pælefundamenter er angivet i DK-Anneks A, tabel A.9, A.10 og A.11.

A.3.3.4 Partialkoefficienter for modstandsevne af forspændt og ikke-forspændt forankring.

Partialkoefficienter for modstandsevne af forspændt og ikke-forspændt forankring er angivet i DK-Anneks A, tabel A.12 samt pkt. A.3.3.4, (2)P og (3)P, sammen med korrelationsfaktorer til udledelse af karakteristiske værdier ud fra henholdsvis statiske belastningsforsøg og jordparametre bestemt ved geotekniske undersøgelser.

A.3.3.5 Partialkoefficienter for modstandsevne (γR) af støttekonstruktioner.

Partialkoefficienter for modstandsevne (γR) af støttekonstruktioner benyttes ikke i DK jf. DK-Anneks A, tabel A.13.

A.3.3.6 Partialkoefficienter for modstandsevne (γR) af skråninger og totalstabilitet.

Partialkoefficienter for modstandsevne (γR) af skråninger og totalstabilitet benyttes ikke i DK, jf. DK-Anneks A, tabel A.14.

A.4 Partialkoefficienter til eftervisning af grænsetilstand for løftning (UPL).

Partialkoefficienter og konsekvensfaktorer til eftervisning af grænsetilstand for løftning (UPL) er angivet i DK-Anneks A, tabel A.15 og A.16, samt i pkt. A.4 (3)P.

A.5 Partialkoefficienter til eftervisning af grænsetilstand for hydraulisk hævning (HYD).

Partialkoefficienter til eftervisning af grænsetilstand for hydraulisk hævning (HYD) behandles i DK som (UPL).

A.6 Partialkoefficienter og korrelationsfaktorer til eftervisning af

Side 4 af 29



anvendelsesgrænsetilstande er angivet DK-Anneks A, paragraf A.6.

D Direkte fundering. Analytisk metode til bæreevneberegning.

Bæreevneformler, der sammen med partialkoefficienterne for direkte fundering giver den krævede danske sikkerhed, er angivet i DK-Anneks D.

K Særlige danske forhold ved geotekniske undersøgelser er angivet i DK-Anneks K.

L En analytisk metode til bestemmelse af pæles bæreevne er angivet i DK-Anneks L.

Side 5 af 29


DK-Anneks A (normativt)

Partialkoefficienter og korrelationsfaktorer for brudgrænsetilstande og anvendelsesgrænsetilstande

A.1 Partialkoefficienter og korrelationsfaktorer

(1)P Partialkoefficienterne γ for brudgrænsetilstande og anvendelsesgrænsetilstande i permanente og midlertidige situationer og korrelationsfaktorerne ξ for pælefunderinger og forankringer i alle situationer er anført i dette anneks.

A.2 Partialkoefficienter til eftervisning af ligevægtsgrænsetilstande (EQU)

(1)P Til eftervisning af ligevægtsgrænsetilstanden (EQU) skal følgende faktorer for lasterne γF

anvendes: — γG;dst for destabiliserende, ugunstige permanente laster;

— γG;stb for stabiliserende, gunstige permanente laster;

— γQ;dst for destabiliserende, ugunstige variable laster;

— γQ;stb for stabiliserende, gunstige variable laster.

Konsekvensfaktoren KFI afhænger af konsekvensklassen:

Høj konsekvensklasse, CC3: KFI = 1,1 Middel konsekvensklasse, CC2: KFI = 1,0

Lav konsekvensklasse CC1 gælder ikke for geotekniske konstruktioner.

Lastkombinationsfaktoren ψ0 jf. DS/EN 1990

Side 6 af 29


Tabel A.1 - Partialkoefficienter for last (γγγγF)

Last Symbol Værdi

Permanent 1) 2)

Ugunstig a

Gunstig b

γG;dst

γG;stb

1,1·KFI

0,9

Variabel, dominerende, ugunstig a

Variabel, øvrige, ugunstig a

γQ;dst

γQ;dst

1,5·KFI

1,5·ψ0·KFI

a Destabiliserende

b Stabiliserende

1) De karakteristiske værdier af permanente laster multipliceres med γG;dst hvis belastningen er ugunstig og med γG;stb hvis den er gunstig.

2) Kilder til permanent last er tyngden af primære konstruktionsdele, ballast, ikkebærende vægge og gulvbelægninger, inklusive afretningslag, jord og grundvand.

(2)P Til eftervisning af ligevægtsgrænsetilstanden (EQU) skal følgende partialkoefficienter for jordparametre γM benyttes. — γϕ’ for tangens til friktionsvinklen;

— γc’ for effektiv kohæsion;

— γcu for udrænet forskydningsstyrke;

— γqu for simpel trykstyrke;

— γγ for rumvægt.

Tabel A.2 – Partialkoefficienter for jordparametre (γγγγM)

Jordparameter Symbol Værdi

Friktionsvinkel a γϕ’ 1,2

Effektiv kohæsion γc’ 1,2

Udrænet forskydningsstyrke γcu 1,8

Simpel trykstyrke γqu 1,8

Rumvægt γγ 1,0

a Denne faktor gælder for tan ϕ'

Side 7 af 29


A.3 Partialkoefficienter til eftervisning af strukturelle (STR) og geotekniske (GEO) grænsetilstande

A.3.1 Partialkoefficienter for last (γγγγF) eller lastvirkning (γγγγE)

(1)P Til eftervisning af strukturelle (STR) og geotekniske (GEO) grænsetilstande skal sæt A1 og sæt A2 af følgende partialkoefficienter for last (γF) eller lastvirkning (γE) benyttes:

— γG;sup for permanente ugunstige laster;

— γG;inf for permanente gunstige laster;

— γQ,1 for dominerende variabel ugunstig last;

— γQ,i for øvrige variable ugunstige laster.




Lastkombinationsfaktoren ψ0 jf. DS/EN 1990.

Side 8 af 29


Tabel A.3 – Partialkoefficienter for last (γγγγF) eller lastvirkning (γγγγE)

Last Symbol Sæt

A1

Formel 6.10a

Formel 6.10b

Per

man

ent l

ast1)

2)

Tyngde af konstruktionsde le1)

Ugunstig γG;sup 1,2·KFI 1,0·KFI

Gunstig γG; inf 1,0 0,9


Ugunstig γG;sup 1,0 1,0

Gunstig γG;inf 1,0 1,0

Var

iabe

l

Dominerende Ugunstig γQ,1 0 1,5·KFI

Øvrige Ugunstig γQ,i 0 1,5·ψ0·KFI

Partialkoefficient for lastvirkning (γE) er ikke relevant i DK, dvs. kun ligning 2.6a anvendes.

Sæt A2 vedr. tyngde af jord og grundvand er indbygget i sæt A1, ref. formel 6.10 i DS/EN 1990

Formel 6.10a og 6.10b er angivet i DS/EN 1990.

1) Den karakteristiske værdi af permanenter laster fra én kilde multipliceres med γG;sup

hvis kildens resulterende lastvirkning er ugunstig, og med γG;inf hvis kildens resulterende lastvirkning er gunstig. Al egenlast kan betragtes som én kilde.


A.3.2 Partialkoefficienter for jordparametre (γγγγM)

(1)P Til eftervisning af strukturelle (STR) og geotekniske (GEO) grænsetilstande skal sæt M1 og sæt M2 for følgende partialkoefficienter for jordparametre (γM) benyttes:

— γϕ’ for tangens til friktionsvinklen;



— γqu for simpel trykstyrke;

— γγ for rumvægt.

Side 9 af 29





Tabel A.4 – Partialkoefficienter for jordparametre (γγγγM)

Jordparameter Symbol Direkte fundering

Pæle og ankre Jordtryk og stabilitet

M1 M2 M1 M2 M1 M2

Friktionsvinkel a γϕ’ - b 1,2 - b - b - b 1,2·KFI

Effektiv kohæsion γc′ - b 1,2 - b - b - b 1,2·KFI

Udrænet forskydningsstyrke

γcu - b 1,8 - b - b - b 1,8·KFI

Simpel trykstyrke γqu - b 1,8 - b - b - b 1,8·KFI

Rumvægt γγ - b 1,0 - b - b - b 1,0


b Er ikke relevant i DK

For direkte fundering, stabilitet og jordtryk anvendes Dimensioneringsmetode 3 og kun ligning 2.7a i DK.

Partialkoefficienterne for direkte fundering giver den krævede danske sikkerhed, når bæreevneformlerne i DK-Anneks D anvendes.

I geoteknisk kategori 1 skal de angivne partialkoefficienter multipliceres med en modelfaktor γ s = 1,25.

For byggegrubeindfatninger, midlertidige udgravninger og andre konstruktioner under udførelse anvendes partialkoefficienter, hvis værdier fastsættes til αγ )( m , hvor α er et tal, for hvilket det gælder, at 10 ≤≤ α . Når et svigt indebærer stor risiko for personskade eller vil medføre store samfundsmæssige konsekvenser, skal der benyttes konsekvensklasse CC3 og partialkoefficienter svarende til 1=α .

Note: Når et svigt af byggegrubeindfatninger, midlertidige udgravninger og andre konstruktioner under udførelse ikke indebærer alvorlige konsekvenser, kan der benyttes partialkoefficienter svarende til α = 0,5 eller - hvis omstændighederne taler for det - svarende til α-værdier endnu nærmere α = 0 (partialkoefficient 1,0).

Side 10 af 29


A.3.3 Partialkoefficienter for modstandsevne (γγγγR)

A.3.3.1 Partialkoefficienter for direkte fundering

(1)P For direkte fundering og eftervisning af strukturelle (STR) og geotekniske (GEO) grænsetilstande skal sæt R1, R2 eller R3 for følgende partialkoefficienter for modstandsevne (γR) benyttes:

— γR;v for bæreevne;

— γR;h for glidningsmodstand.

Tabel A.5 - Partialkoefficienter for modstandsevne (γγγγR) for direkte fundering

Modstandsevne

Symbol Sæt

R1 R2 R3

Bæreevne γR;v - - -

Glidning γR;h - - -

R1, R2 og R3 er ikke relevante, fordi ligning 2.7.a anvendes i DK.

A.3.3.2 Partialkoefficienter for pælefundamenters modstandsevne

(1)P For pælefundamenter og eftervisning af strukturelle (STR) og geotekniske grænsetilstande (GEO) skal sæt R1, R2, R3 eller R4 af følgende partialkoefficienter for modstandsevne (γR) benyttes:

— γb for spidsmodstand;

— γs for overflademodstand af trykpåvirkede pæle;

— γt for total/kombineret modstandsevne af trykpåvirkede pæle;

— γs;t for overflademodstand af trækpåvirkede pæle.

Side 11 af 29


Tabel A.6- Partialkoefficienter for modstandsevne (γγγγR) for rammede pæle

Modstandsevne Symbol Sæt

R1 R2 R3 R4

Spids γb - b 1,3 - b - b

Overflade (tryk) γs - b 1,3 - b - b

Total/kombineret (tryk) γt - b 1,3 - b - b

Overflade (træk) γs;t - b 1,3 - b - b

b er ikke relevant i DK.

For pæle anvendes Dimensioneringsmetode 2 og kun ligning 2.7.b i DK


For byggegrubeindfatninger, midlertidige udgravninger og andre konstruktioner under udførelse anvendes

partialkoefficienter, hvis værdier fastsættes til αγ )( R , hvor α er et tal, for hvilket det gælder, at 10 ≤≤ α . Når et svigt indebærer stor risiko for personskade eller vil medføre store samfundsmæssige konsekvenser, skal der benyttes konsekvensklasse CC3 og partialkoefficienter svarende til 1=α .

Note: Når et svigt af byggegrubeindfatninger, midlertidige udgravninger og andre konstruktioner under udførelse ikke indebærer alvorlige konsekvenser, kan der benyttes partialkoefficienter svarende til α = 0,5 eller - hvis omstændighederne taler for det - svarende til α -værdier endnu nærmere α = 0 (partialkoefficient 1,0).

Side 12 af 29


Tabel A.7 - Partialkoefficienter for modstandsevne (γγγγR) for borede pæle


R1 R2 R3 R4











Side 13 af 29


Tabel A.8 - Partialkoefficienter for modstandsevne (γγγγR) for kontinuerlige flight auger (CFA) pæle


R1 R2 R3 R4











A.3.3.3 Korrelationsfaktorer for pælefundamenter

(1) P Til eftervisning af strukturelle (STR) og geotekniske (GEO) grænsetilstande skal følgende korrelationsfaktorer ξ benyttes til udledelse af den karakteristiske modstandsevne af aksialt belastede pæle:

— ξ1 for middelværdierne af de målte modstandsevner i statiske belastningsforsøg;

— ξ2 for minimumsværdierne af de målte modstandsevner i statiske belastningsforsøg;

— ξ3 for middelværdierne af modstandsevnerne beregnet ud fra jordparametre bestemt ved geotekniske undersøgelser;

— ξ4 for minimumsværdierne af modstandsevner beregnet ud fra jordparametre bestemt ved geotekniske undersøgelser;

— ξ5 for middelværdierne af de målte modstandsevner i dynamiske belastningsforsøg;

— ξ6 for minimumsværdierne af de målte modstandsevner i dynamiske belastningsforsøg.

Side 14 af 29


Tabel A.9 - Korrelationsfaktorer ξξξξ til udledelse af karakteristiske værdier ud fra statiske pælebelastningsforsøg (n – antal prøvede pæle)

ξξξξ for n = 1 2 3 4 ≥≥≥≥ 5

ξ1 - b - b - b - b - b

ξ2 - b - b - b - b - b

b er ikke relevant i DK

Ved fastlæggelse af den karakteristiske brudbæreevne, Rck, ud fra værdier af Rcm, målt i ét eller flere pælebelastningsforsøg, skal der tages hensyn til variationen i jordbundsforholdene og til indflydelsen af pælenedbringningen. Den karakteristiske brudbæreevne bestemmes som:

/ ξRR c;mc;k =

hvor

ξ = 1,1 for selve de prøvebelastede pæle, og ξ = 1,25 for de øvrige pæle, hvor pælebelastningsforsøgene er repræsentative.

Tabel A.10 - Korrelationsfaktorer ξξξξ til udledelse af karakteristiske værdier ud fra jordparametre bestemt ved geotekniske undersøgelser (n – antal testprofiler)

ξξξξ for n = 1 2 3 4 5 7 10

ξ3 - b - b - b - b - b - b - b

ξ4 - b - b - b - b - b - b - b


Den karakteristiske brudbæreevne:

/ ξRR c;berc;k =

skal udledes af beregningsregler baseret på efterviste sammenhænge mellem resultaterne af statiske belastningsforsøg og resultaterne af mark eller laboratorieforsøg. Disse beregningsregler

skal være udformet på en sådan måde, at brudbæreevnen ved brug af karakteristisk værdi c;kR ikke overstiger den målte brudbæreevne divideret med

ξ =1,5

Beregningsreglerne skal være baseret på anerkendt dokumentation. En analytisk metode til bæreevnebestemmelse er angivet i DK-Anneks L.

Side 15 af 29


Tabel A.11 - Korrelationsfaktorer ξξξξ til udledelse af karakteristiske værdier ud fra rammemodstand (n – antal prøvede pæle)

ξξξξ for n = ≥≥≥≥ 2 ≥≥≥≥ 5 ≥≥≥≥ 10 ≥≥≥≥ 15 ≥≥≥≥ 20

ξ5 - b - b - b - b - b

ξ6 - b - b - b - b - b


Den karakteristiske brudbæreevne

/ ξRR c;mc;k =

skal udledes af beregningsregler baseret på efterviste sammenhænge mellem resultaterne af statiske belastningsforsøg. Disse beregningsregler skal være udformet på en sådan måde, at brudbæreevnen ved brug af karakteristisk værdi c;kR i gennemsnit ikke overstiger den målte

brudbæreevne divideret med

ξ = 1,5 hvor bæreevnen er baseret på en rammeformel ξ = 1,25 hvor bæreevnen desuden er analyseret ved stødbølgemålinger og ξ = 1,4 for de pæle, hvor stødbølgemålingen er repræsentativ

For pæle med spidsen i friktionsjord kan den karakteristiske brudbæreevne bestemmes ved hjælp af “Den Danske Rammeformel”, se DK-Anneks L, med ξ-værdier som anført.

A.3.3.4 Partialkoefficienter og korrelationsfaktorer for modstandsevne af forspændt og ikkeforspændt forankring

(1)P For forspændt og ikke-forspændt forankring og eftervisning af strukturelle (STR) og geotekniske (GEO) grænsetilstande skal sæt R1, R2, R3 eller R4 for følgende partialkoefficienter for modstandsevne (γR) benyttes:

— γa;t for midlertidig forankring;

— γa;p for permanent forankring.

Side 16 af 29


Tabel A.12 – Partialkoefficienter for modstandsevne (γγγγR) af forspændt og ikke-forspændt forankring


R1 R2 R3 R4

Midlertidig γa;t - b 1,3 - b - b

Permanent γa;p - b 1,3 - b - b


For ankre anvendes Dimensioneringsmetode 2 og kun ligning 2.7.b i DK

De angivne partialkoefficienter skal anvendes sammen med korrelationsfaktorer ξa anført i (2)P og (3)P.




(2)P Ved fastlæggelse af den karakteristiske forankringsmodstand (brudmodstand) Ra;k, ud fra værdier Ra;m målt i ét eller flere belastningsforsøg skal der tages hensyn til variationen i jordbundsforholdene og til indflydelsen af udførelsesmetoden. Den karakteristiske brudbæreevne bestemmes som:

Ra;k = Ra;m / ξa

hvor

ξa = 1,1 for selve de prøvebelastede ankre, og ξa = 1,25 for de øvrige ankre, hvor belastningsforsøgene er repræsentative.

(3)P Ved fastlæggelse af den karakteristiske forankringsmodstand (brudmodstand) Ra;k, ud fra værdier Ra;ber bestemt ved beregningsregler, skal disse være baseret på efterviste sammenhænge mellem resultater af statiske belastningsforsøg og resultater af mark og laboratorieforsøg. Den karakteristiske brudbæreevne bestemmes som:

Ra;k = Ra;ber / ξa

Beregningsreglerne skal være udformet på en sådan måde at brudbæreevnen ved brug af den karakteristiske værdi Ra;k ikke overstiger den målte brudbæreevne divideret med

ξa =1,75.

(4) Hvor der foreligger dokumenteret erfaring, kan bæreevnen bestemmes på grundlag af beregningsregler efter principperne i DK-Anneks L. Særlig opmærksom skal dog rettes mod risiko for progressivt brud.

Side 17 af 29


A.3.3.5 Partialkoefficienter for modstandsevne (γγγγR) af støttekonstruktioner

(1)P For støttekonstruktioner og eftervisning af strukturelle (STR) og geotekniske (GEO) grænsetilstande skal de tre sæt R1, R2 eller R3 for følgende partialkoefficienter for modstandsevne (γR) benyttes:

— γR;v for bæreevne;

— γR;h for glidningsmodstand;

— γR;e for jordmodstand.

Tabel A.13 – Partialkoefficienter for modstandsevne (γγγγR) af støttekonstruktioner


R1 R2 R3

Bæreevne γR;v - - -

Glidningsmodstand γR;h - - -

Jordmodstand γR;e - - -


A.3.3.6 Partialkoefficienter for modstandsevne (γγγγR) af skråninger og totalstabilitet

(1)P For skråninger og total stabilitet samt eftervisning af strukturelle (STR) og geotekniske (GEO) grænsetilstande skal partialkoefficienten for jordmodstand (γR;e) benyttes.

Tabel A.14 – Partialkoefficienter for modstandsevne (γγγγR) af skråninger og totalstabilitet


R1 R2 R3

Jordens modstandsevne

γR;e - - -


Side 18 af 29


A.4 Partialkoefficienter til eftervisning af grænsetilstand for løftning (UPL)

(1)P Til eftervisning af grænsetilstand for løftning (UPL) skal følgende partialkoefficienter for last (γF) benyttes: — γG;dst for destabiliserende, ugunstige permanente laster;

— γG;stb for stabiliserende, gunstige permanente laster;

— γQ;dst for destabiliserende, ugunstige variable laster.




Lastkombinationsfaktoren ψ0 jf. DS/EN 1990

Tabel A.15 – Partialkoefficienter for laster (γγγγF)

Last Symbol Værdi

Permanent 1) 2)

Ugunstig a

Gunstig b

γG;dst

γG;stb

1,1·KFI

0,9

Variabel, dominerende, ugunstig a

Variabel, øvrige, ugunstig a

γQ;dst

γQ;dst

1,5·KFI

1,5·ψ0·KFI

a Destabiliserende

b Stabiliserende

1) De karakteristiske værdier af permanente laster multipliceres med γG;dst hvis belastningen er ugunstig og med γG;stb hvis den er gunstig.


(2)P Til eftervisning af grænsetilstand for løftning (UPL) skal følgende partialkoefficienter benyttes, når modstandsevner er medregnet: — γϕ’ for tangens til friktionsvinklen;



— γs;t for modstandsevne af trækpåvirkede pæle;

— γa for forankringsmodstand.

Side 19 af 29


Tabel A.16 – Partialkoefficienter for jordparametre (γγγγM) og modstandsevner (γγγγR)

Jordparameter Symbol Værdi

Friktionsvinkel a γϕ’ 1,2

Effektiv kohæsion γc’ 1,2

Udrænet forskydningsstyrke γcu 1,8

Modstandsevne af trækpåvirkede pæle γs;t 1,3

Forankringsmodstand γa 1,3


Sikkerhedsvurderingen for konstruktioner, hvor tyngden af konstruktionsdele og vand er de dominerende kræfter, kræver særlige overvejelser. Det skyldes blandt andet, at deformationer, revnedannelser og uensartede bundforhold med heraf følgende mulighed for erosion kan bevirke ændringer af vandspejls- og permeabilitetsforhold, som er af afgørende betydning for sikkerheden.

(3)P Ved opdriftsproblemer (fx ved dokker, bassiner og kældre) anvendes enten værdier angivet i Tabel A.15 og A.16, eller partialkoefficient γG,stb =1,0 på permanent last og partialkoefficient γG,dst=1,05 på opdriften og ingen adhæsions- eller friktionskræfter på lodrette snitflader. Der skal regnes med ugunstigste, realistiske vandspejl og forsigtigt ansatte egenlaster.

(4) For geotekniske konstruktioner, hvor tyngde af konstruktionsdele og vand er de dominerende kræfter, er det hensigtsmæssigt ad konstruktiv vej (eksempelvis ved overløbsarrangementer) at opnå veldefinerede beregningsforudsætninger med tilhørende relativt lille regningsmæssig sikkerhed frem for at kunne eftervise en større regningsmæssig sikkerhed med usikkert fastlagte forudsætninger. Eksempelvis vil konstruktioner almindeligvis ikke kunne sikres mod erosion og løftning på hensigtsmæssig måde alene ved påførelse af partialkoefficienten på vandtryk. Konstruktionen må i stedet beskyttes ad konstruktiv vej.

(5)P Anvendes der trækelementer til delvist sikring mod opdrift, skal gruppevirkningen af trækelementerne vurderes under anvendelse af samme partialkoefficienter som dem, der gælder for det enkelte trækelement.

A.5 Partialkoefficienter til eftervisning af grænsetilstand for hydraulisk hævning (HYD)

(1)P Hydraulisk hævning (HYD) behandles i DK som (UPL). Note. Piping og erosion kræver særlige overvejelser

A.6 Partialkoefficienter, korrelationsfaktorer og modelfaktorer til eftervisning af anvendelsesgrænsetilstande

(1)P Ved undersøgelse af anvendelsesgrænsetilstande anvendes partialkoefficienter γm=1,0 for jords og konstruktionsmaterialers styrke- og deformationsparametre. For pæle og ankre anvendes partialkoefficienter γR = 1,0 og korrelationsfaktorer ξ = 1,0.

(2) Modelfaktorer for kraften i anvendelsesgrænsetilstanden bør fastlægges på baggrund af en interaktionsanalyse med varierende stivhed for jord, ankre og konstruktion. Værdien af modelfaktoren fastlægges således, at der altid er en sikkerhed på ankermodstanden svarende til sikkerheden i brudgrænsetilstanden.

Side 20 af 29


DK-Anneks D (informativt)

Direkte fundering. Analytisk metode til bæreevneberegning.

D.1 Generelt

(1) Den regningsmæssige lodrette bæreevne, Rd, af et fundament undersøges for såvel udrænet som drænet brud.

(2) Der tages hensyn til virkningerne af følgende: — jordens styrke, generelt repræsenteret ved de regningsmæssige værdier af cu, c' og ϕ';

— excentricitet og af hældning af regningsmæssige laster;

— formen, dybden og hældningen af fundamentet;

— jordoverfladens hældning;

— vandtryk og hydrauliske gradienter;

— jordens uensartethed, især lagdeling.

(3) En generel definition af bæredygtige aflejringer kan ikke angives. Eksempler på aflejringer, der ikke uden særlige foranstaltninger kan betragtes som bæredygtige, er gytje, tørv, postglacialt ler, muld, ukontrolleret fyld og omgravet eller frossen jord.

(4) Frostsikker dybde for fundamenter kan i DK normalt sættes til 0,9 m for almindeligt byggeri og 1,2 m for fritstående konstruktioner. Dybden kan reduceres ved opvarmning eller isolering.

(5) Ved fundering på ret fedt og fedt ler kan udtørring give anledning til betydelige lodrette og vandrette bevægelser, som kan imødegås ved anvendelse af forstærket fundering (ekstra funderingsdybde, armering) og ved restriktioner vedrørende bevoksning i nærheden af funderingen.

D.2 Analytisk metode

D.2.1 Symboler benyttet i anneks D

(1) Følgende symboler er benyttet i anneks D.

A' = B' × L‘ det regningsmæssige, effektive fundamentsareal b de regningsmæssige værdier af faktorerne for fundamentets hældning, med indekserne c, q og γ B fundamentsbredde B' den effektive fundamentsbredde D funderingsdybden e excentriciteten af kraftresultanten, med indekserne B og L i lastens hældningsfaktorer, med indekserne kohæsion c, overfladelast q og

rumvægt γ L fundamentslængde L' den effektive fundamentslængde m eksponent i formler for hældningsfaktoren i N bæreevnefaktorer, med indekser for c, q og γ q overlejringstryk eller overfladelast i niveau med fundamentets underkant q' den regningsmæssige effektive overfladelast i niveau med fundamentets underkant

Side 21 af 29


s formfaktorer for fundamentsarealet, med indekser for c, q og γ V den lodrette last α hældningen af fundamentsunderkanten med vandret γ ' den regningsmæssige effektive rumvægt af jorden under fundamentsniveau θ retning af vinklen H

(2) Den benyttede notation i denne metode er vist i figur D.1.

D.2.2 Udrænede forhold

(1) Den regningsmæssige bæreevne beregnes ved hjælp af: R/A' = (π+2) cu bc sc ic + q (D.1)

med de dimensionsløse faktorer for:

— hældningen af fundamentsunderkanten: bc = 1 – 2α / (π + 2);

— formen af fundamentet:

sc = 1+ 0,2 (B'/L'), for en rektangulær form; sc = 1,2, for en kvadratisk eller cirkulær form.

— lastens hældning på grund af en vandret last H:

(1 + )'

1 ucA

H−1ic =

2

hvor H ≤ A' cu.

D.2.3 Drænede forhold

(1) Den regningsmæssige bæreevne kan beregnes ved hjælp af: Rd/A' = c' Nc bc sc ic + q' Nq bq sq iq + 0,5 γ' B 'Nγ bγ sγ iγ (D.2)

Med de regningsmæssige værdier for dimensionsløse faktorer for: — bæreevnen:

Nq = e π tanϕd'tan2 (45.+ ϕ'/2) Nc = (Nq - 1) cot ϕd ' Nγ = 1/4 ((Nq- 1) cos ϕd')

3/2, hvor δ ≥ ϕ'/2 (ru underlag)

— hældningen af fundamentsunderkanten: bc = bq - (1 - bq) / (Nc tan ϕd’ ) bq = bγ = (1 - α ⋅tan ϕd’)

2

— formen af fundamentet: sq = sc = 1 + 0,2(B' / L' ); sγ = 1 – 0,4 (B' / L‘ );

— hældningen af lasten på grund af en vandret last H:

2i = iγ q

2⎛ 1

H− d

V + A′c ′ cot ϕ′ d d d

⎞⎟⎟⎠

i i= = ⎜⎜⎝

q c

Side 22 af 29


Figur D.1 — Notation

Side 23 af 29


DK-Anneks K (informativt)

Særlige forhold ved geotekniske undersøgelser og parametre

K1 Generelt

(1) Aflejringer liggende under faste, senglaciale eller ældre aflejringer er ofte karakteriseret ved gode styrke- og deformationsegenskaber. Vigtige undtagelser er:

• senglaciale allerødaflejringer • interglaciale hav- og moseaflejringer • sprækket fedt ler af tertiær oprindelse, hvor undtagelsen relaterer sig til normale

konstruktionsmæssige laster • lerarter karakteriseret som ret fede eller fede ( I p > 10%), hvor undtagelsen relaterer sig til

sæsonmæssige variationer i vandindhold (vegetation) • kridt og kalk knust af isen eller nedbrudt (opløst) af nedsivende overfladevand ("skorstene").

(2) Ved en geologisk vurdering af optagne jordprøver eller på stedet besigtigede jordlag skal det sikres, at undersøgelsen har konstateret alle betydende jordlag, herunder specielt:

• stærkt sætningsgivende aflejringer af gytje (dynd), tørv, postglacialt ler, muld, ukontrolleret fyld og omgravet jord

• kvældende aflejringer af ret fedt og fedt ler • skredfarlige aflejringer.

Undersøgelsen skal normalt mindst føres ned i faste senglaciale eller ældre aflejringer. Er det ikke muligt, skal undersøgelsen føres så dybt, at dybereliggende lag ikke kan have nogen væsentlig indflydelse på konstruktionens sikkerhed mod brud eller dens bevægelse og deformationer.

K2 Projektundersøgelser

(1) Projektundersøgelser omfatter forskellige former for geofysiske undersøgelser, mekaniske sonderinger, prøveboringer eller gravninger med prøveoptagning, vingeforsøg og pejlinger af frie vandspejl, poretryksmålinger, prøvepumpninger og laboratorieundersøgelser. Laboratorieundersøgelserne omfatter geologisk vurdering og jordartsbeskrivelse, klassifikationsforsøg samt mere specielle forsøg til bestemmelse af styrke, deformationsegenskaber, permeabilitet, geokemiske forhold etc. Projektundersøgelser kan hensigtsmæssigt opdeles i tre faser:

• placeringsundersøgelser, der typisk vil omfatte enkelte, spredte undersøgelsespunkter (boringer, CPT mv.) med henblik på skitsemæssigt at belyse funderingsforholdene på en given grund. Samtidig kan det undersøges, om der er forurening på grunden. Hensigten med en sådan undersøgelse vil bl.a. være at udpege områder, hvor byggeriet mest hensigtsmæssigt kan placeres

• parameterundersøgelser, der typisk vil være undersøgelser til fastlæggelse af funderingsformen for et konkret projekt. De føres sædvanligvis så vidt, at de kan danne grundlag for et funderingsprojekt. Ved forurening vil der i boringerne ofte blive optaget prøver til vurdering af miljøforhold

• optimeringsundersøgelser, der sædvanligvis udføres med henblik på en økonomisk optimering af et funderingsprojekt. Projektet kan i denne forbindelse med fordel behandles i skærpet funderingsklasse.

(2) Vedr. omfang af projektundersøgelser henvises til DS/EN 1997-2.

Side 24 af 29


K3 Geotekniske kategorier

(1) Konstruktioner i geoteknisk kategori 1 må ikke indebære risiko for beskadigelse af nabobygninger, kloak- og forsyningsledninger, offentlige trafikarealer etc.

(2) Direkte funderede konstruktioner, opfyldninger og gulve kan kun behandles i geoteknisk kategori 1, hvis funderingen sker på faste senglaciale eller ældre aflejringer, der ikke falder ind under de i afsnit K1 nævnte undtagelser.

(3) Følgende er eksempler på konstruktioner eller konstruktionsdele, der kan behandles i geoteknisk kategori 1:

• let byggeri med maksimal regningsmæssig fundamentslast 250 kN på enkeltfundamenter og 100 kN pr. m stribefundament, hvortil der ikke stilles særlige krav vedrørende sætningsforholdene

• 0,30 m og 0,40 m tykke jordtrykspåvirkede, in-situ støbte betonkældervægge i feltstørrelse på indtil henholdsvis 10 m2 og 15 m2 hvis væggene kun er understøttet på tværvægge og kældergulv, og henholdsvis 15 m2 og 20 m2 hvis væggene tillige er fastholdt foroven fx ved dæk. Væggene må ikke indeholde vindues- og dørhuller

• støttemure og byggegrubeindfatninger med maksimalt 2 m terrænforskel • opfyldninger med maksimal påfyldningshøjde 3 m • ledninger og dræn med lægningsforhold, der tillader standardudførelse efter de respektive normer • opfyldninger på maksimalt 0,6 m af komprimeret sandfyld under gulve • terrændæk og belægninger med udformning og dimensioner fastlagt efter gængse erfaringsregler

uden nærmere beregningsmæssige undersøgelser • afgravninger med anlæg større end 1,5 og med maksimal terrænforskel på 4 m.

(4) Den regningsmæssige fundamentslast i geoteknisk kategori 2, må ikke overstige 5000 kN på enkeltfundamenter eller 1000 kN pr. m stribefundament. For direkte funderede konstruktioner må det regningsmæssige fundamentstryk på det effektive areal ikke overstige 1000 kN/m 2 i geoteknisk kategori 2.

(5) Hvor et projekt eksempelvis ved udgravning, pæleramning eller grundvandssænkning indebærer risiko for beskadigelse af nabobygninger, kloak- og forsyningsledninger, offentlige trafikarealer eller lignende, skal de geotekniske undersøgelser og beregninger vedrørende nabokonstruktionernes forhold mindst svare til geoteknisk kategori 2, men skal i øvrigt afpasses efter disse konstruktioners art, størrelse og fundering.

(6) Hvis der uden forudgående varsel kan ske varige beskadigelser af konstruktioner eller bærende jordlag ved manglende eller svigtende grundvandssænknings- eller drænanlæg, skal konstruktionen behandles i geoteknisk kategori 3.

(7) Fundering på skrivekridt indeholdende kaviteter og på fedt ler af tertiær oprindelse skal undersøges og behandles i geoteknisk kategori 3.

(8) Aflejringer, hvor permeabiliteten vokser med dybden, skal udgravninger, der går væsentligt under grundvandsspejlet, behandles i geoteknisk kategori 3.

Side 25 af 29


K4 Geotekniske parametre

(1) Ved plan tøjningstilstand kan friktionsvinklen for sand og grus bestemmes ved at forøge den triaksialt målte friktionsvinkel med 10%.

(2) Ved aflastning (afgravning og aktivt jordtryk) skal man for sprækket ler og ler med spalteflader regne med c′ = 0. Ved belastning (bæreevne eller passivt tryk) kan fuldt udviklet brud, specielt for normalkonsoliderede aflejringer, være forbundet med så store deformationer, at de tilsvarende styrkeparametre kun lader sig definere ved anvendelse af deformationsafhængige brudkriterier.

Side 26 af 29


DK-Anneks L (informativt)

Pælefundering. Analytisk metode til bæreevnebestemmelse

(1) For en prismatisk eller cylindrisk enkeltpæl med spidsen i kohæsionsjord kan den karakteristiske bæreevne bestemmes ud fra:

R + Rb;ber s;ber R = for trykpæle c;k ξ Rs;ber R = for trækpæle t ;k ξ

hvor R = 9 c A i kohæsionsjord b;ber u b

n

∑R u A i kohæsionsjord si = m r cs;ber i =1

n

∑ ' R N q A i friktionsjord si = s;ber i =1

Ab tværsnitsareal

overfladeareal i jordlag iAsi

N = 0,6 for trykpæle m

N = 0,2 for trækpæle m

m m

m = 1,0 for træ

1,0 for beton

0,7 for stål

(2) For rammede pæle med spidsen i meget fast moræneler kan der erfaringsmæssigt regnes med: R = 18 c Ab;ber u b

⎧ ⎪⎨⎪⎩

(3) Regenerationsfaktoren, r vil afhænge af lerets styrke således, at r falder med stigende styrke. Foretages der ikke en nærmere bestemmelse, kan regenerationsfaktoren for kohæsionsjord sættes til r = 0,4, når der ikke regnes med større styrker end c = 500 kN/m2. Ved geostatisk beregning af den u

negative overflademodstand regnes med r = 1,0.

(4) Ved beregning af en pæls spidsmodstand tages der hensyn til styrken i lagene såvel over som under pælespidsniveau.

(5) For rammede pæle med spidsen i friktionsjord er den geostatiske beregning så usikker, at den ikke bør anvendes til endelig bestemmelse af trykbæreevnen.

(6) For borede, in-situ støbte pæle kan bæreevnen være væsentligt mindre end for tilsvarende rammede pæle. Der må ikke påregnes overflademodstand på mere end 30% af den tilsvarende rammede pæls overflademodstand eller større regningsmæssig spidsmodstand end 1000 kN/m2, medmindre der foreligger anerkendt dokumentation for at tage en større bæreevne i regning.

(7) Hvis der benyttes rammeformel til at bestemme bæreevnen for trykpåvirkede pæle, skal formlens gyldighed være baseret på enten anerkendt dokumentation eller statiske belastningsforsøg med samme type pæl af tilsvarende længde og tværsnit samt ved lignende jordbundsforhold.

(8) For pæle med spidsen i friktionsjord kan den karakteristiske brudbæreevne bestemmes ved hjælp af den "Den Danske Rammeformel".

(9) I geoteknisk kategori 1 tillades “Den Danske Rammeformel” dog anvendt, når pælespidsen er rammet ned under de sætningsgivende lag.

Side 27 af 29


(10) Den karakteristiske brudbæreevne, R , af pæle rammet med faldhammer kan bestemmes på c,k

grundlag af “Den Danske Rammeformel”: Rdyn;mR = R = c;k dyn;k ξ

hvor ηhG

R = dyn;m s + 0,5s0

EA

hGL 2 s

b

p 0

η =

η = η0 (1 − tan θ )

η effektivitetsfaktor

θ hældning af mægler

G tyngde af faldhammer

h lodret komposant af faldhøjde

s blivende nedsynkning af pæl

Lp pælens længde

Ab pælens tværsnitsareal

E pælens elasticitetsmodul.

Formlen forudsætter, at der for de indgående elasticitetsmoduler anvendes følgende værdier:

Betonpæle E = 20·106kN/m 2

Træpæle E = 10·106kN/m 2

Stålpæle E = 210·106kN/m 2

For pæle kortere end 20 gange sidelængden indsættes middelværdien af den faktiske pælelængde og 20 gange sidelængden i rammeformlen. For træpæle benyttes middeldiameteren ved beregning af arealet, Ab. For stålpæle er Ab stålets tværsnitsareal.

(11) Undersøgelse i anvendelsesgrænsetilstanden for mindre pælefunderinger kan sædvanligvis indskrænkes til en undersøgelse af den negative overflademodstands indflydelse på sætningerne, forudsat der ikke under pælespidserne findes stærkt sætningsgivende aflejringer. Undersøgelsen kan gennemføres som en vikarierende beregning, idet følgende kriterium skal være opfyldt:

R + Rb;ber s;ber Fc;d + Fneg ≤ ξ γ R

Fc;d pælens regningsmæssige aksiale tryklast i brudgrænsetilstanden med kvadratroden af partialkoefficienter for lastkombination STR/GEO uden bidrag fra negativ overflademodstand

Fneg pælens regningsmæssige negative overflademodstand med partialkoefficient γ = 1,0, bestemt som den mindste værdi af enten Rs,ber eller den sætningsgivende last.

Rb;ber, Rs;ber den del af pælens beregnede bæreevne, der hidrører fra lagene under de sætningsgivende aflejringer.

ξ korrelationsfaktor i henhold til DK-Anneks A, tabel A.9, A.10 og A.11

Side 28 af 29


γR partialkoefficient i henhold til DK-Anneks A, tabel A.6, A.7 og A.8

(12) Ved geostatisk beregning af negativ overflademodstand bør der anvendes øvre karakteristiske værdier og styrker.

Side 29 af 29


DS/EN 1999-1-1 Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler

Nationalt anneks

Side 1 af 3


Indhold

Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1999-1-1, hvor det er tilladt at foretage nationale valg. De anførte nationale valg gælder for aluminiumkonstruktioner, der opføres i Danmark.. De nationale valg kan være i form af nationalt gældende værdier, valgte metoder mellem de i DS/EN 1999-1-1 angivne metoder eller tilføjelse af supplerende informationer.

I dette nationale anneks er kun anført punkter, hvor der er foretaget valg, der adskiller sig fra de i DS/EN 1999-1-1 anbefalede værdier, metoder eller lignende. Det betyder, at for de punkter, hvor der intet er anført i dette dokument, gælder de i DS/EN 1999-1-1 anbefalede værdier, metoder eller lignende. Endelig er anført, hvilke informative annekser, der ikke er gældende.

Oversigt

Punkt Kommentar

6.1.3(1) Supplerende information – valg af partialkoefficienter 8.1.1(2) Supplerende information – valg af partialkoefficienter C.3.4.1(2) Supplerende information – valg af partialkoefficienter C.3.4.1(3) Supplerende information – valg af partialkoefficienter C.3.4.1(4) Supplerende information – valg af partialkoefficienter K.3(1) Der er foretaget valg mellem metoder



6.1.3(1) Hvor intet andet er anført i de nationale annekser til DS/EN 1999-1-2 til og med DS/EN 1999-1-5 skal følgende værdier benyttes:

γM1=1,2 γM2=1,35

8.1.1(2) Følgende værdier benyttes: γM2 = 1,35 γMp = 1,35 γMw = 1,35 γM3 = 1,35 (brudgrænse) γM3 = 1,10 (anvendelse, udmattelse – se 8.5.9.3) γMa = 3,0 γM4 = 1,10 γM5 = 1,10 γM6,ser = 1,00 γM7 = 1,20

Side 2 af 3


C3.4.1(2) Følgende værdier benyttes: γMo,c = 1,2 γMu,c = 2,2

C3.4.1(3) Følgende værdier benyttes: γM2,co = 1,2 γM2,cu = 2,2

C3.4.1(2) Følgende værdier benyttes: γMp,co = 1,35 γMp,cu = 2,2

K.3(1) Den anbefalede metode a benyttes. Der angives derfor ikke en grænseværdi for plastisk tøjning til anvendelse med metode c.

Side 3 af 3

Nationale Annekser til Eurocodes 2007-01-17

DS/EN Titel:

1990 Eurocode - Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner

1991-1-1 Eurocode 1: Last på bygværker - Del 1-1: Almindelige laster - Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger

1991-1-2 Eurocode 1: Last på bygværker - Del 1-2: Generelle laster - Brandlast

1991-1-3 Eurocode 1 - Last på bygværker - Del 1-3: Generelle laster - Snelast

1991-1-4 Eurocode 1: Last på bygværker - Del 1-4: Generelle laster - Vindlast

1991-1-5 Eurocode 1: Last på bygningsværker - Del 1-5: Almindelige laster - Termiske laster

1991-1-6 Eurocode 1: Last på bygværker - Del 1-6: Generelle laster - Last på konstruktioner under udførelse

1991-1-7 Eurocode 1:- Last på konstruktioner - Del 1-7: Generelle laster - Ulykkeslast

1992-1-1 Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

1992-1-2 Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 1-2: Generelle regler - Brandteknisk dimensionering

1993-1-1 Eurocode 3: Stålkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

1993-1-2 Eurocode 3: Stålkonstruktioner - Del 1-2: Generelle regler - Brandteknisk dimensionering

1993-1-3 Eurocode 3: Stålkonstruktioner - Del 1-3: Koldformede elementer og beklædning af tyndplade

1993-1-4 Eurocode 3: Stålkonstruktioner - Del 1-4: Rustfrit stål

1993-1-5 Eurocode 3: Stålkonstruktioner - Del 1-5: Pladekonstruktioner

1993-1-6 Eurocode 3: Stålkonstruktioner - Del 1-6: Styrke og stabilitet af skalkonstruktioner

1993-1-7 Eurocode 3: Stålkonstruktioner - Del 1-7: Styrke og stabilitet af pladekonstruktioner med tværbelastning

1993-1-8 Eurocode 3: Stålkonstruktioner - Del 1-8: Samlinger

1993-1-9 Eurocode 3 Stålkonstruktioner - Del 1-9: Udmattelse

1993-1-10 Eurocode 3: Stålkonstruktioner - Del 1-10: Materialesejhed og egenskaber i tykkelsesretningen

1994-1-1 Eurocode 4: Kompositkonstruktioner - Stål og beton - Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

1994-1-2 Eurocode 4: Kompositkonstruktioner - Stål og beton - Del 1-2: Generelle regler - Brandteknisk dimensionering

1995-1-1 Eurocode 5: Trækonstruktioner - Del 1-1: Generelt - Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner

1995-1-2 Eurocode 5: Trækonstruktioner - Del 1-2: Generelt - Brandteknisk dimensionering

1996-1-1 Eurocode 6: Murværkskonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk

1996-1-2 Eurocode 6: Murværkskonstruktioner - Del 1-2: Generelle regler - Brandteknisk dimensionering

1996-2 Eurocode 6: Murværkskonstruktioner - Del 2: Designbetragtninger, valg af materialer og udførelse af murværk

1997-1 Eurocode 7: Geoteknik - Del 1: Generelle regler

1999-1-1 Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler

1999-1-2 *) Eurocode 9: Design af aluminiumsstrukturer - Del 1-2: Brandteknisk dimensionering *)

1999-1-3 *) Eurocode 9: Design af aluminiumsstrukturer - Del 1-3: Udmattelse *)

Note: *) Vil først foreligge i 2. kvartal 2007

1

Konsekvenser af tillæg 1 til bygningsreglement 2007

Tillægget vedrører indførelse af de europæiske konstruktionsnormer somdanske byggebestemmelser med virkning fra 31.12.2008. De tilhørendedanske nationale annekser bliver tilgængelige på engelsk på via den afKommissionen oprettede database over nationale annekser til Eurocodes,der er placeret hos Kommissionens forskningscenter ISPRA i Italien.

I forhold til de notificerede danske konstruktionsnormer indebærer for-slaget ingen væsentlige ændringer, da sikkerhedsniveauet bestemt via denationale annekser er det samme som i det notificerede bygningsregle-ment 2007, Notifikation 2007/90DK. Forslaget gør det muligt for rådgi-vere over hele verden at konstruere bygninger i Danmark. Desuden kanproducenter af komponenter eller bygningsdele designe og bygge dele,der opfylder de danske byggebestemmelser.

Eurocodes erstatter efter forslaget de nationale danske bestemmelser i31.12.2008.

10. juli 2007

/ejj

Documents

10. juli 2007 /ejj › barreirastecnicas › pontofocal › ... · EN 1993-1-3 Stål, Tyndplader, med EN 1993-1-3 DK NA:2007 EN 1993-1-4 Stål, Rustfrit stål, med EN 1993-1-4 DK