101055-1 Haandbog i Studiokeramik Smagsprove

Hndbog istudiokeramik

teori & teknik

Claus Domine Hansen

omslag_keramikx.indd 1 02-07-2010 11:47:45

Hndbog i studiokeramik2. udgave, 1. oplag 2010 Erhvervsskolernes Forlag 2010

Forlagsredaktr: Christina Mrkholm, [email protected]: Maria AndreasenOmslagsfoto: Flemming KroghTegninger: Claus Domine HansenFotos: Flemming KroghGrafi sk tilrettelggelse: Annette Hornskov MrkDtp: EFTryk: AKA-PRINT a/sISBN: 978-87-7082-172-8

Varenummer: 101055-1

Bogen er sat med Goudy og Goudy SansBogen er trykt p 115 gr. Profi mat

Mekanisk, fotografi sk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt iflge gldende dansk lov om ophavsret.Alle rettigheder forbeholdes.

Erhvervsskolernes ForlagMunkehatten 285220 Odense [email protected]

www.ef.dkTlf. +45 63 15 17 00Fax +45 63 15 17 28

Indledning ................................................................ 7

Ler ............................................................................. 11Lertyper ..................................................................... 13Lerets bestanddele ..................................................... 17Ler til forskellige forml ............................................ 21Fremstillling af ler ..................................................... 26Opskrifter p forskellige lertyper .............................. 31

Formgivning ............................................................. 37Valg af formgivningsteknik ....................................... 38ltning ..................................................................... 39Modellering/plseteknik ........................................... 40Pladeteknik ............................................................... 41Extruding ................................................................... 45Drejning .................................................................... 48Gips ........................................................................... 70Stbning .................................................................... 72Sandstbning ............................................................ 91Kvtsning ................................................................. 94Konditorteknik ...................................................... 98Indfarvet ler .............................................................. 99Trring ....................................................................... 102

INDHOLD

Begitninger ............................................................... 105Begitninger til lertj og stentj ................................. 106Fremstilling af begitninger ........................................ 107Opskrifter p farvede begitninger ............................. 112Terra sigillata ............................................................. 115Sinterbegitning ......................................................... 117Justering af fejl .......................................................... 119

Glasur ....................................................................... 121Fremstilling af glasurer .............................................. 125Glasurens farve og karakter ...................................... 128To arbejdsmetoder til fremstilling af glasurer ........... 137Glasurens rstoffer og deres indfl ydelse .................... 146Glasurtyper ................................................................ 156Glasurfejl ................................................................... 161Glasuropskrifter ......................................................... 167

Dekoration ............................................................... 195I plastisk ler ............................................................... 197P lderhrdt ler ....................................................... 200P trt ler .................................................................. 204P forgldt skrv ...................................................... 206P glasurbrndt keramik .......................................... 210Overfrselstryk og transfer ........................................ 211

Brndingsteknikker og ovne .................................. 219Forgldning og glasurbrnding ................................ 220Fra ler til keramik ...................................................... 225Valg af ovn og brndsel ............................................ 228Ovnbygning og brndingsmetoder .......................... 233Stakning af ovn ......................................................... 254Revner og andre fejl .................................................. 257

Vrktj ....................................................................... 263

Tabel over seger og orton kegler ............................... 267

Engelsk-dansk ordbog over keramiske materialer ... 269

Stikord ...................................................................... 271

Litteratur .................................................................. 277

Galleri med keramik af forskellige kunstnere midt i bogen.

INDLEDNING HNDBOG I STUDIOKERAMIK 7

Gennem min egen uddannelse, fra lrer til professionel kera-miker, har jeg naturligt stet p mange forskellige trin i pro-cessen med at lre faget keramik; fra den frste begejstring for leret og dets muligheder, at skulle videregive denne begej-string til andre gennem undervisning, fordybelsen i materialet og senest den mere kommercielle del; at skulle slge og leve af keramikken. Undervejs i lringen af hndvrket har der v-ret mange sprgsml at sge svar p. Ofte er hjlpen kommet fra kollegaer med lngere tids erfaring i faget, og andre gange er der sgt svar i diverse fagbger. Netop disse fagbger fandt jeg ofte for svre pga. diverse analyser, kemiske formler og tabeller. Det mtte vre muligt at beskrive den teoretiske delaf keramikken p en lettere tilgngelig mde.

Det hber jeg er lykkedes med denne bog; at beskrive teo-rien bag ler, glasur, brndinger m.m., p en mde der ikke krver andre forudstninger end lysten og bevidstheden om, at en teoretisk indsigt i materialet vil udvide ns muligheder i arbejdet med leret. Udover den teoretiske del indeholder bo-gen en rkke formgivnings-, dekorations- og brndingstek-nikker, der kan virke som inspirationskilder i forbindelse med tilegnelsen af den mere praktiske og tekniske erfaring.

Bogen er bygget op kronologisk over den keramiske pro-ces, startende med leret, afsluttende med brndingen, hvilket forhbentlig gr bogen til en overskuelig opslagsbog, nr der opstr sprgsml og problemer i det daglige arbejde med kera-mikken.

For en god ordens skyld skal det nvnes, at selv med mange rs erfaring opstr der til stadighed sprgsml og problemer.

INDLEDNING

8 INDLEDNING HNDBOG I STUDIOKERAMIK

Keramik er et fag, man aldrig bliver frdig med, hvilket vel netop er det, der gr det interessant. Derfor vil der uden tvivl vre teoretiske forhold og teknikker, der ikke er beskrevet i denne bog. Jeg hber dog, at bogen kan vre et stort skridt p vej og til gavn mange r frem.

Held og lykke med bogen og keramikken!Claus Domine Hansen

Tak til Danmarks Designskole, Grosserer L.F. Foghts Fond og Danmarks Nationalbanks Jubilumsfond af 1968, der har v-ret s venlige at sttte denne udgave af bogen.

FORMGIVNING

VALG AF FORMGIVNINGSTEKNIK

LTNING

MODELLERING/PLSETEKNIK

PLADETEKNIK

EXTRUDING

DREJNING

GIPS

STBNING

SANDSTBNING

KVTSNING

KONDITORTEKNIK

INDFARVET LER

TRRING

38 FORMGIVNING HNDBOG I STUDIOKERAMIK FORMGIVNING HNDBOG I STUDIOKERAMIK 39

VALG AF FORM-GIVNINGSTEKNIK

Inden man overhovedet kaster sig over leret er det vigtigt at gre sig overvejelser om det nskede resultat. Som allerede omtalt er det vigtigt at vlge et ler der passer til formlet. Lige s vigtigt er det at vlge den rette formgivningsteknik. Derved kan der undgs revner og andre problemer. Valg af den rette formgivningsteknik kan ogs betyde, at det rent praktisk bli-ver nemmere at udfre den planlagte id. Der er ingen grund til at gre livet mere besvrligt end det er i forvejen. Dette er alt sammen valg af rent teknisk og praktisk karakter. Der er ogs en stetisk dimension, der skal inddrages. Hvilket udtryk er det jeg vil have frem i mine ting? Hvad med form og farve? Ogs det er vsentligt at forholde sig til, da forskellige ler og formgivningsteknikker giver mulighed for forskellige udtryk. Ikke dermed sagt at man skal vre tro overfor traditionen. Det vil vre drbende for al udvikling. Det er blot overvejelser, der br inddrages netop for at udvide ns egne muligheder for udtryk.

Det er ikke muligt at lre fx at dreje blot ved at lse en bog. Dette betyder, at der vil vre helt grundlggende teknik-ker ssom ltning, centrering ved drejning, plseteknik m.m., der i det flgende ikke vil blive gennemget eller kun nvnt ganske kort. De beskrevne teknikker skal i stedet ses som en inspirationskilde mere end som instruktioner.

Det er vigtigt at lte sit ler godt. At sm lufthuller i leret kan forrsage sprngninger i brndingen er den bedst bevarede skrne i den keramiske verden. Der er lavet fl ere forsg bl.a. p ECWC (European Ceramics Work Center, Holland), hvor man har brndt ler med lufthuller uden at det har forrsaget sprngninger. Til enkelte af mine egne ting anvendes teknik-ker, hvor der ganske enkelt ikke kan undgs lufthuller, hvilket aldrig har voldt problemer. Lufthuller kan derimod vre gene-rende, nr leret skal anvendes til fx drejning eller extruding. Andre grunde til vigtigheden af at lte sit ler godt er, at et ler med jvn ensartet konsistens er nemmere at arbejde med, og det mindsker risikoen for revner i trring.

Til ltebord kan enten anvendes en plade i gips eller stbt cement (fx en stor havefl ise). Fordelen ved en gipsplade er gipsens store sugeevne, nr der skal drnes ler, der er blevet for bldt. Ulempen ved gipsplader er at man risikerer at f sm stykker gips i leret (se nedenstende afsnit om gips). Denne risiko har man ikke ved et ltebord af cement. Her er sugeev-nen dog ikke s stor, men stor nok til at leret ikke hnger fast p pladen, nr man lter.

LTNING


MODELLERING/PLSETEKNIK

P trods af at modellering og plseteknik er to vidt forskel-lige teknikker behandles de her under et. Da det er teknikker de fl este har stiftet bekendtskab med vil de ikke blive beskre-vet nrmere. Det er teknikker, der egner sig specielt til store ting, hvor det ikke er muligt at dreje, stbe eller bruge plader. Netop nr der skal laves store ting er haletudse-teknikken oplagt at anvende. Det er en teknik udviklet at den danske kerami-ker Betty Engholm, der bruger den til at lave store udendrs stentjsskulpturer. Det er en kombination af modellering og plseteknik, hvor korte spidse plser modelleres sammen i et netvrk, der giver skrven stor styrke og nedstter risikoen for revner i trring og brnding.

PLADETEKNIK Plader kan laves p fl ere mder afhngig af strrelsen, der skal anvendes. Som nvnt i frste kapitel under lerpartiklernes retning har det at arbejde med plader en begrnsning i str-relse, sfremt risikoen for revner ikke skal vre alt for stor. Jeg har dog arbejdet med plader p op til 50-60 cm i lngden uden problemer. Skal man derover i strrelse vil det vre for-delagtigt at vlge ovenfor beskrevne haletudse-teknik.

HALETUDSE-TEKNIK

Haletudse-teknikken er en kombination af modellering og plseteknik, hvor de korte spidse plser ettes sammen p kryds og tvrs. Skrven bankes og glattes til den har en ensartet tykkelse. Derefter samles hjrnerne. Ved at vente med at samle hjrnerne bliver det nem-mere at styre formen.

FREMSTILLING AF PLADER MED KAGERULLE OG LISTER

Listerne bestemmer pladens tykkelse. I stedet for at rulle pladen ud kan den skres ved at kre en skretrd hen over listerne. Uanset hvordan pla-derne fremstilles, er det en god id at lgge dem p en trplade, med et stykke klde imellem, s lerpladen ikke hnger fast. P den mde kan man nemt hndtere lerpladen, vende den mv. uden at den bliver delagt.

FREMSTILLING AF PLADER MED FRDIGKBT SKREBJLE

Med denne skrebjle kan pladetykkel-sen justeres ved at ytte trden.


Klargring og samling af pladerNr man anvender pladeteknik er det ofte for at arbejde meget prcist med stramme former. Da er det vigtigt at pladerne ikke samles for tidligt. De m meget gerne vre mere end lderhr-de. Dette ger ikke risikoen for trringsrevner i samlingerne, sfremt pladerne bliver ordentlig sat sammen. Jeg lader altid mine plader ligge mindst en dag eller to til de er godt hrde. Skal pladerne vre buede eller lignende lgges de op i formen s snart de er lavet, og fr lov til at ligge der til de er klar til samling. Det er ogs vigtigt at de forskellige plader og vrige

elementer der sttes sammen er njagtig lige trre. Sttes fri-ske vde elementer p lderhrde plader, risikeres revner, da de forskellige elementer svinder med uens hastighed. I givet fald forbered da alle elementerne i forvejen og lad det ligge til dagen efter, eller til det er klar til samling.

Lav altid pladerne lidt for store i forhold til, hvad de skal bru-ges til. Nr de s er klar til samling, skres de endeligt til. Derved fr man et friskt snit at samle, frem for at samle trre kanter.

KASTEDE PLADER

Sfremt man bruger et forholdsvist plastisk ler, kan pladerne kastes. Dette krver en vis velse for at f ens tyk-kelse p pladen.

PLADERULLER

En nem mde at lave store jvne plader er ved hjlp af en pladeruller. Disse er dog ganske dyre, men med lidt teknisk snilde kan man ombygge en gammel tjrulle eller en dejrulle fra et bageri.

PLADESAMLING RIDSES MEDLGHOLDER

Pladerne ridses, hvor de skal samles.

VAND PENSLES P

Vand pensles p. Dette trnger nem-mere ind end slikker og sikrer en bedre samling.


KaklerDet evige problem, nr der skal laves kakler, er kaklernes ten-dens til at bje opad under trringen. Dette kan afhjlpes ved at lave riller p bagsiden af kaklerne. Samtidig kan kaklerne trres imellem to gips- eller trplader der vendes jvnligt. Der m dog ikke vre mere vgt p pladerne end at kaklerne kan trkke sig i trringen uden at revne.

EXTRUDING Extruding er egentlig det engelske ord for denne teknik. P dansk fi ndes der ikke et dkkende ord. Vrktjet vi skal bruge hedder p dansk en hankesprjte eller en skabelonspresse, og da hverken hankesprjtning eller skabelonspresning falder na-turligt i min mund, anvender jeg den engelske betegnelse. En extruder kan kbes for omkring 1.000,- kr., eller man kan selv lave den, mske med hjlp fra den lokale smed. Bagerst i bo-gen under Vrktj er der eksempler p extrudere i forskellige strrelser. Extruderen rummer en rkke formgivningsmulighe-der ofte i kombination med andre teknikker. Det kan vre at lave hanke, kopper eller detaljer p mere skulpturelle arbejder.

PLADEN TANDBRSTES

Med en tandbrste laves der slikker af den ridsede plade og det ppenslede vand. nsker man mere slikker i sam-lingen laves det nemmest af trt ler oprrt i vand. Der kan evt. iblandes lidt dispex eller hexametafosfat (af-spndingsmiddel til opvaskemaski-nen). Derved skal der ikke tilsttes s meget vand, og nr slikkeret smres p lerpladen oplses over aden, s der opns en endnu bedre samling.

SAMLINGEN SYES OG DER LGGES EN PLSE P

Nr pladerne er samlet syes de med en modellerpind, og en plse presses ned i samlingen. Derefter glattes og frdiggres formen. P den mde er der opnet en samling, hvor risikoen for revner i trring og brnding er mindsket vsentligt.

UDSKRING AF SKABELON TIL EXTRUDER

Skabelonerne til extruderen saves ud med en lvsav i minimum 6 mm hrd vandfast kryds ner eller lignende. Det skal vre en strk plade for ikke at knkke under presset.

SKABELON TIL EN KOP

Ved skabeloner til hule forme spndes det inderste af skabelonen fast med skruer. Her til en kop. Se side 46.


EXTRUDING AF EN KOP

P den mde er det muligt hurtigt at fremstille kopper, der kun mangler bund og hank.

KOPPEN SKRES UD

Koppen skres ud...

BUNDEN STTES P

...og bunden sttes p.

EXTRUDET PROFIL/KANT STTES P EN SKULPTUR

Eller der kan laves detaljer, der tilsyne-ladende ser komplicerede ud, men som er enkle at fremstille.


DREJNING Som nvnt i starten af dette kapitel er det ikke muligt at lre at dreje ved at kigge i en bog. Den eneste mde at lre det p er at deltage i kurser og undervisning, og s ellers ve, ve, ve... Drejning er vel nok den formgivningsteknik der krver strst velse. Men ogs her er der teknikker, der kan gre livet lidt lettere. Hvis man har svrt ved at komme op i strrelse, kan der drejes i sektioner.

Sektionsdrejning

KLARGRING TIL DREJEPLADER

Drejeplader sttes fast p en lerring, der frst drejes p. Pladerne kan laves af spnplade, kryds ner eller gips. Jeg foretrkker gips. Derved slipper tingene selv pladen, nr gipsen suger vandet fra leret, hvilket giver en mere ensar-tet trring. Bruges der gipsplader skal man vre varsom med metalvrktjer (se gips). Fordelen ved drejeplader er, at tingene kan yttes fra skiven, uden risiko for at de bliver skve.

1. SEKTION DREJES

1. sektion drejes og afsluttes med en spids kant. Denne sektion sttes nu til trre, indtil den er blevet fast og kan bre. Dk kanten med fugtigt papir og plastik under trringen, s den kan holde sig bld.

2. SEKTION DREJES

2. sektion drejes til overkanten har samme bredde som kanten p 1. sekti-on. Kanten p 2. sektion afsluttes med et hak ned, der passer til kanten p 1. sektion. 2. sektion skal ikke st og trre men anvendes straks.

2. SEKTION STTES P 1. SEKTION

1. sektion sttes p drejeskiven og centreres. Nu kan det vre godt med et par hjlpende hnder. 2. sektion vendes p hovedet og placeres oven p 1. sektion. Nr 2. sektion er p plads skres den af pladen.

2. SEKTION DREJES FRDIG

Forsigtigt kan der nu drejes videre p 2. sektion. I princippet kan man fortstte denne form for sektionsdrejning, indtil man ikke kan n hjere. Hvis man n-der denne teknik for svr, kan man i stedet extrude en plse, der lgges p 1. sektion og drejes op.


FacetterDREJNING AF BUND TIL STORT FADStore fade kan fremstilles ved hjlp af sektionsdrejning. Frst drejes fadets bund.

EXTRUDET FANE STTES P

Fanen kan drejes p ved enten at fastgre en tyk plse rundt langs kan-ten og dreje denne p, eller som vist her ved at extrude en fane, der sttes p og drejes frdig.Man kan ogs vente med at stte den extrudede fane p til bunden er lderhrd og evt. afdrejet. Da skal fanen ogs vre lderhrd. Se det frdige fad p side 53.

FACETTER SKRES MED OSTEHVL

Skal der skres facetter i en drejet form er det vigtigt at vggen er forholdsvis tyk. Til at skre med kan der som her anvendes en ostehvl, der kan indstil-les i forskellige tykkelser.

DEN FACETSKREDE FORM DREJES FRDIG

Formen drejes frdig uden at berre facetterne. Vent med npudsning til det drejede emne er lderhrd. Ellers risikeres at delgge kanterne p fa-cetterne.


Cut-and-pasteSom navnet siger er cut-and-paste en teknik, hvor man sk-rer og stter sammen. Nr man arbejder med drejning er der en tendens til, at man drejer og drejer af; og s bliver der ikke gjort yderligere ved tingene. Med cut-and-paste teknikken kan man ofte tilfre en skl, et fad, en thepotte mv. et mere personligt prg og mere liv ved at skre et par steder og stte sammen p ny. P den mde brydes en mske traditionel form og gr derved tingen mere overraskende. Cut-and-paste kan enten bruges p helt friskdrejede ting eller p lderhrde.

DREJNING AF CYLINDER TIL OVAL FORM

Til ovale former startes med at dreje en cylinder. Da der ikke skal vre nogen bund i cylinderen, drejes der helt ned til pladen. Den verste kant afsluttes med en pro l. Vrktjet dertil kan laves i kryds ner eller et brugt plastik telefon-kort eller lignende.

CYLINDEREN STTES P BUNDEN

Nr cylinderen er lderhrd skres den af drejepladen og gres oval. Derefter sttes den ovenp den lderhrde plade, der skal vre bund. Samling af kant og bund foregr som beskrevet under pladeteknik.

Ovale former BUNDKANTEN FRDIGGRES MED PROFILKanten rundt langs bunden kan evt. frdiggres med samme pro l som er anvendt til overkant.

CUT-AND-PASTE P ET FAD

Fanen p et fad skres og samles igen.


AfdrejningVed afdrejning er det vigtigt at tingene har trret tilpas. Nr man drejer af skal afdrejningsspnerne ikke klbe til tingene. Da er de for vde. Er tingene blevet lidt for trre til afdrejning, kan man pakke dem ind i et fugtigt klde og lade dem st en dag eller to. Ved afdrejning br man tilstrbe at hele tingen har den samme tykkelse. Dette er mest af stetiske hensyn. De fl este mennesker har en fornemmelse for, hvor tung en ting er, fr de lfter den. Det er en umiddelbar vurdering af tykkelsen, rumfanget og det anvendte materiale. Hvis bunden i en skl derfor er vsentlig tykkere end kanten vil sklen komme til at virke for tung, nr man lfter den. Uens tykkelse kan ogs forrsage revner i trring og brnding.

Nr man drejer en form skal man koncentrere sig om in-dersiden. Ydersiden afdrejes/formes senere. Har man alligevel fet lavet en skl, hvor indersiden ikke er tilfredsstillende, kan man selvflgelig ogs afdreje sklen indvendig.

Til afdrejning kan anvendes enten slynger eller afdrejnings-jern. Afdrejningsjern og store slynger kan man selv lave. Ba-gerst i bogen under vrktj fi ndes der eksempler p disse. Afhngig af formen, der skal drejes af, er der fl ere forskellige mder at afdreje p. Uanset mde skal emnet vre centreret frst.

AFDREJNING AF TALLERKEN P KARKLUD

Klip hjrnerne af en karklud, vrid den op i vand og lg den p drejeskiven. Dette vil forhindre at tingene glider under afdrejningen. Denne metode er specielt velegnet til tallerkner, men kan ogs bruges p kopper, skle mv.

KANDE LAVET MED CUT-AND-PASTE TEKNIKKEN

En kande lavet af lderhrde drejede cylindre, der er skret i stykker og sat sammen p ny. Hanken er lavet af pla-der med aftryk.

AFDREJNING AF MINDRE TING

Ved afdrejning af sm ting, hvor det kan vre svrt at holde dem p kar-kluden, kan de sttes p drejeskiven med 3 klumper ler.

AFDREJNING P KLS

...eller der kan drejes en kls, der i form passer til indersiden af de ting, der skal drejes af. Imellem klsen og tingen lgges et stykke papir eller klde.


Fremstilling af en thekandeDet siges, at kan man dreje en thekande, kan man dreje alt. Det er nok en sandhed med modifi kationer, men fremstilling af en thekande indeholder mange teknikker, der kan bruges i andre sammenhnge. Det samme gr sig gldende ved frem-stilling af vinkarafl en, der demonstreres efterflgende.

LgVed ting med lg er det vigtigt at lget passer til krukken, the-potten mv. Bde rent formmssigt og selvflgelig ogs prak-tisk. Det er altid godt bde at trre, forglde og glasur-brnde sine ting med lget p, s de ikke slr sig forskelligt og derved ikke passer sammen. Se under stakning af ovn i kapitlet om brndingsteknikker og ovne, hvilke forholdsregler der skal ta-ges i brndingen.

Nr jeg laver en thekande, drejer jeg thekanden, lget og tuden samme dag. P den mde kan jeg dreje lget af, nr bde thekande og lg er lderhrde og har svundet lige meget. Der-ved sikres at lget kommer til at passe.

LG DREJES UD AF EN KLS

Uanset hvilken type lg jeg skal lave, drejer jeg dem ud af en stor kls.

KRAVEN P THEKANDEN

Nr selve kanden er drejet op afsluttes med en krave, som lget kan hvile ovenp.

KANT FORNEDEN

Nederst afsluttes med en kant.


LGETS ML TJEKKES MED EN KRUMPASSER

Der hvor lget skal passe ned i thekan-den tjekkes diameteren med en krum-passer.

LGET SKRES AF

Lget skres af og sttes til trre.

AFDREJNING AF LG P THEKANDE

Lget drejes af p thekanden. P den mde er det nemmere at forme lget, s det kommer til at passe til thekan-dens form.

PDREJNING AF DUT

Efter afdrejning sttes en lille klump ler p og der drejes en dut til at tage fat i.

TAP TIL AT HOLDE LGET

P nederste kant af lget sttes en lille tap, der holder lget fast, nr kanden hldes.

LGETS HUL BORES

Til sidst bores et lille hul i lget, der hindrer undertryk og skvulp i kanden, nr der hldes the ud. Bor hullet ud for tappen. S ved man, hvor den er.


Tud

Som nvnt i frste kapitel under lerpartiklernes retning kan det volde problemer at dreje tude, der skal brndes op til sten-tjstemperatur, da leret husker drejeretningen og retter sig ud i brndingen. For at undg dette kan man enten skre tuden s tilpas skv, at den efter brndingen har rettet sig op. Dette krver at man kender sit ler godt. En anden mulighed er at skifte retning p drejeskiven under drejningen af tuden. Det er ikke alle elektriske drejeskiver, der kan dette, og med en sparkeskive krves der nok en del velse. Nr jeg drejer tude til mine thekander drejer jeg 2-3 tag; derefter stopper jeg skiven, stiller den s den krer modsatte retning, og drejer 2-3 tag igen. Dette bliver jeg ved med, indtil tuden er frdig. Derved undgs at tuden vrider sig i brndingen. En anden mde at afhjlpe dette problem er ved at kvtse tuden. Se nedenfor.

LG DER DREJES P HOVEDET

Disse lg drejes p hovedet, hvorefter oversiden afdrejes

LG DER DREJES SOM VIST

De her illustrerede lg drejes som vist, hvorefter undersiden afdrejes.

DREJNING AF TUD

Som ved drejning af lg drejes tuden ud af en stor kls.


TUDEN STTES P

Nr der er ridset rundt om hullerne sttes tuden p, og skres af efterflgende. Husk der kan ikke vre mere the i kan-den end til overkanten af tuden.

TUDEN SKRES AF

Tuden skres af og sttes til trre, ind-til den er lderhrd.

PSTNING AF TUDEN

Nr tuden er lderhrd og kanden er drejet af, kan tuden monteres. Skrab frst vggen tyndere med en slynge. Nr thekanden glaseres indvendig vil den ekstra tynde vg omkring hullerne betyde, at skrven suger mindre vand og glasuren lgger sig tyndere i huller-ne. Da er risikoen for at hullerne lukkes af glasur i brndingen mindre.

HULLER BORES

Hullerne bores i hlderetningen.

KVTSNING AF TUD

En anden mde at lave tude p er ved at kvtse dem; man presser ler ud i en gipsform. Her en to-delt gipsform, der efterflgende presses sammen.

FRDIG TUD I KVTSEFORM

P den vis fr man en tud, der blot skal pudses lidt af. Fremstilling af kvtse-forme er beskrevet under kvtsning.


EXTRUDERING AF HANK

Visse keramikere pstr at den rigtige mde at lave hanke p er ved at trkke dem. Jeg foretrkker at extrude mine.

HANKEN LIGGER TIL HVILE OVER FORGLDT CYLINDER

Hvis jeg skal bruge en hj buet hank, lgger jeg den over en forgldt cylinder til den er fast nok til at kunne hndteres uden at miste sin form.

PSTNING AF HANK

Hanken sttes p thekanden...

AFSLUTNING

...og afsluttes med et stempel.

HANKEN DKKES AF PAPIR

Da hanke ofte er tynde, trrer de hurti-gere end selve kanden. Det kan fre til at de revner. En mde at undg dette er ved at pakke hanken ind i papir el-ler pensle den med dekorationsvoks. Derved trrer den langsommere og mere i samme hastighed som resten af kanden. Dette lille tips kan ogs bruges p andre ting, hvorp der er monteret mindre detaljer, der stikker ud fra re-sten af emnet. Voksen brnder vk i forgldningen.

Hank


KARAFLENS HALS DREJES

Kara ens hals drejes ud af cylinderen.

TUDEN SKRES TIL

Nr halsen er lderhrd skres den til tud.

AFDREJNING

Kara en vendes p hovedet ned i en forgldt cylinder, og drejes af.

KARAFLENS KROP DREJES

1. sektion af kara en drejes.

Fremstilling af en vinkaraffel

2. SEKTION DREJES

Nr 1. sektion har trret tilstrkkelig til at den kan bre nste sektion, drejes der en tyk cylinder, der centreres p 1. sektion.


RING TIL FOD

Som med halsen, drejes der en tyk ring til foden. Ringen sttes p og centre-res.

AFSLUTNING AF FOD

Foden afsluttes med en pro l.

KVTSNING AF HANK

Hanken kvtses i en 2-delt kvtse-form. Formen er oprindeligt lavet over en arm fra en gammel lysestage. Frem-stilling af kvtseforme beskrives under Kvtsning.

HANKEN STTES P

Nr hanken er lderhrd, npudses den og sttes p. Kara en er frdig. Som med hanken p thekanden kan kara ens hank ligeledes pakkes ind i papir, for ikke at trre for hurtigt.


GIPS Gips er et uundvrligt materiale i arbejdet med ler. Specielt under formgivningen har det en rkke kvaliteter og mulig-heder, der vil blive gennemget i det flgende. Da gips er en calciumforbindelse (calciumsulfat), lige som kridt og kalk, kan det som omtalt i frste kapitel forrsage kalksprngninger. Vr derfor ppasselig med ikke at f gipsstykker i leret. Dette kan undgs ved ikke at anvende samme vrktj, plader mv. til ler som der anvendes til gips. Bedst er det, om man kan have vrkstedet delt op, s der arbejdes med gips i en del og ler i en anden. Brug desuden aldrig metalvrktjer p gipsplader eller -forme. Brug plastik.

GipstyperDer fi ndes en rkke forskellige typer gips p markedet til for-skellige forml. Skal man lave stbeforme, skal der bruges en bld gips med god sugeevne. Skal man derimod lave kvt-seforme, plader eller lignende, hvor det er vigtigt at gipsen har stor styrke, skal der anvendes en hrd gips. Derudover fi ndes gips i varierende prisklasser.

At blande gipsDet krver god forberedelse at arbejde med gips. Nr gipsen frst er blandet gr det strkt, fra at den begynder at stivne, til den ikke kan bruges mere. Vr derfor klar med formen, der skal stbes, spande, si, affaldsbakke, skyllebalje mv. Som ved arbejdet med andre trstoffer br der bruges stvmaske, nr der arbejdes med gips.

Start med at hlde koldt vand i en spand. Mngden af vand skal svare til ca. 2 af den samlede mngde gips, der skal bruges. Gipsen drysses oveni vandet. Lad det synke til bunds. Hld gips i vandet, indtil der dannes sm er p overfl aden. Lad gipsen bundflde i 2-3 minutter, hvorefter eventuelt overskydende vand hldes fra. Gipsen rres nu igennem med hnden og hldes gennem en kkkensigte, for at fjerne klum-

per. Kkkensigten og den frste spand skylles straks, og ikke i hndvasken. Gips stopper afl bet. Hav i stedet en murerbalje stende, der kan bruges til skyllebalje. Her vil gipsen bund-flde, og nr baljen er fuld, kan den kres p lossepladsen og tmmes. Tilbage til den sigtede gips. Gipsen rres nu godt igennem med hnden for at f luftboblerne op til overfl aden. Nr der ikke kommer fl ere bobler til overfl aden, og gipsen har en passende tykkelse, hldes gipsen stille og roligt i formen uden at plaske. Er der gips tilbage, s brug det evt. til at stbe drejeplader, eller det hldes i en affaldsbakke, hvor det kan stivne og senere smides ud. Det er vigtigt at spande mv. skyl-les umiddelbart efter brug, s det er rene redskaber, man ar-bejder med. Gamle gipsrester i en ny blanding kan delgge stbningen.

Gipsen skal nu have tid til at brnde frdig, fr formen kan skilles ad. Dette tager ca. 45 minutter, og vil kunne mr-kes p formen, ved at gipsen bliver varm efter den er stivnet. Nr den atter bliver kold, kan formen skilles ad og modellen fjernes.

Formen skal trre, fr den kan anvendes. Dette kan godt tage et par uger afhngig af strrelse. Formen m ikke st var-mere end 40 C, da det ellers delgger gipsen.


STBNING Stbning kan med stor fordel anvendes i de tilflde, hvor man nsker at fremstille den samme ting i fl ere eksemplarer, og hvor det er vigtigt at tingene har njagtig samme form og strrelse. Stbning kan desuden vre en fordelagtig teknik, hvis man nsker at lave afstbninger/kopier af andre ting, og i visse til-flde vil stbning rent formgivningsmssigt vre den letteste og mske eneste mde at lse en opgave p. Mange opfatter stbt keramik som industrielt og derfor ikke rigtig hndlavet keramik. At stbe krver lige s meget hndvrk og viden, som de vrige teknikker, s at stbe er ikke at snyde eller en nem mde at lave mange ting p. Som ved alle de andre form-givningsteknikker er det en praktisk og stetisk overvejelse der ligger til grund for valg af teknik.

Nr man skal stbe, er det vigtigt at bruge den rette gips til stbeformene. Det skal som ovenfor nvnt vre en bld gips med god sugeevne.

SvindberegningFr man gr i gang med at lave stbeforme, skal man huske p, at leret svinder ved brnding. Dette er specielt vigtigt, nr der laves brugsting, s den tiltnkte kaffekop ikke ender som espressokop. Stbeformens strrelse skal alts indeholde det endelige ml + svindprocenten p leret. Dette udregnes med flgende formel:

ml efter brnding 100

100-svind %

Eks: Stbemassen har et svind p 13 %, og den frdigbrndte kop skal vre 8 cm hj. Da ser formlen sdan ud:

8 100

100-13

Stbeformen skal alts vre 9,2 cm hj.

Fremstilling af stbeformeDet er forholdsvist simpelt at lave stbeforme, s lnge det drejer sig om forme, der bestr af n del. Her gives efterflgen-de eksempler p stbeforme med slip, alts forme der bestr af n del, og hvor tingene slipper, nr formen vendes p hovedet. Ligeledes gives der et eksempel p en 3-delt form, der anven-des hvor den stbte ting har modhold, alts hvor den ikke kan komme ud af formen, blot ved at vende denne p hovedet.

Ved de her viste eksempler er modellen lavet i ler, hvilket nemt slipper gipsen, nr formen er frdig. Skal man derimod lave en stbeform over en model i fx plastik eller metal, skal modellen frst smres med et tyndt lag vaseline eller sbe.

Er modellen lavet i gips, kan den eventuelt frst lakkes med shellak. Alternativt mttes gipsmodellen med sbe. Sbe gi-ver som oftest det bedste resultat, da det lgger sig i s tyndt et lag, at penselstrg ikke kan ses.

Opskrift p sbe

= 9,2 cm

PROFIL TIL EN LERMODEL

Pro len saves ud af en kryds nerplade med en lvsav. I dette tilflde er det til et krus, der efterflgende samles med en stbt fod.

4 dl vand4 dl sbespner

Koges sammen. Piskes til skum under nedkling


DREJNING AF MODELLEN

Modellen drejes p hovedet ved at kre trpro len ned over klsen. Det er nemmere, hvis klsen frst er centreret og formet, s den nogenlunde har den endelige form.

KLARGRING TIL STBNING

Modellen afskrmes s stbeformen bli-ver mindst 3-4 cm tyk hele vejen rundt. Til afskrmning kan anvendes linoleum, en spand uden bund, trplader eller lig-nende. Det er vigtigt at afskrmningen laves stabil og tt, s man ikke risikerer der gr hul p den, og gipsen lber ud over det hele. Brug snor, skruetvinger eller lignende til at holde sammen p formen. Nederst ttnes med ler.Gipsen blandes og hldes i som beskre-vet under gips.

FORMENS KANTER HVLES

Nr gipsen har brndt frdig kan formen tmmes for ler. Pas p ikke at ridse og delgge gipsformen. Kanterne afhvles, s man ikke risikerer, at der knkker sm stykker gips af og blandes med leret. At afrunde hjrnerne gr ogs formen mere behagelig at arbejde med.Formen skal nu trre, fr den kan an-vendes til stbning.

STBEFORM LAVET OVER GUMMIMODEL

Ved stbning af brugsting er det for-delagtigt at have ere forme. Dette kan gres ved at lave en model i gummi. Dertil skal bruges ydende latex/gum-mi eller silicone, der er lavet specielt til dette forml. Dette hldes i den frste gipsform. Nr det er hrdet, er det nemt at lave ere identiske stbeforme.

AFTRYK AF DETALJE FRA ET DRHNDTAG

Dette aftryk af et lvehoved er lavet ved at presse en klump ler ned over det hndtag, hvorp hovedet sad. Efterflgende hldes ydende latex/gummi (trk-af-voks) ned i leraftrykket. Nr det har stet nogle timer hldes det ud, og det lag latex der sidder tilbage i aftrykket fr lov til at hrde til dagen efter. Derefter hldes lidt gips op i gummiformen, og nr gipsen er hrd fjernes leraftrykket. Stbeformen stbes ud over gummiformen. P den mde kan der laves stbeforme af alle mulige detal-jer man stder p rundt omkring, og man kan nemt lave ere stbeforme over den samme gummiform.

Hndbog i studiokeramik

Hndbog i studiokeramik teori & teknik er en om-fattende teoretisk og praktisk indfring i faget keramik.

Teorien bag ler, glasur og brndinger beskrives p en let tilgngelig mde, som giver en strre forstelse for materialerne. Kombineret med de mange opskrifter og illustrationer udvides mulig-hederne i arbejdet med keramikken.

Ud over den teoretiske del gives en lang rkke eksempler p teknikker inden for formgivning og dekoration. Teknikker, hvorfra der kan hentes inspiration og udvikling til den enkeltes arbejde med leret eller ideer til undervisning i faget.

Hndbog i studiokeramik teori & teknik er opbyg-get kronologisk over den keramiske proces, og ved hjlp af et omfattende stikordsregister er bogen et overskueligt og uundvrligt redskab i arbejdet med keramikken.

ISBN 978-87-7082-172-8

9 788770 821728

ef.dk

varenr. 101055-1

Claus Domine Hansen er ud-dannet keramiker fra Glas- og Keramikskolen p Bornholm i 2000. Siden har han virket som underviser og foredragsholder p kunstakademier, hjskoler, seminarier og lignende i Dan-mark og udlandet.

omslag_keramikx.indd 1 02-07-2010 11:47:45

Documents

101055-1 Haandbog i Studiokeramik Smagsprove