11-2010, 24. november 2010, side 1

11-2010 24. november

2010 1. årgang

Det Virtuelle Hospital— telemedi-cin i kernen af sundhedsvæsenet ------------------------------------ 2 Ambulancer og rengøring ------ 9 Produktinformation ----------- 17

11-2010, 24. november 2010, side 2

Det telemedicinske forsøgsprojekt ”Det Virtuel-

le Hospital” giver alvorligt syge KOL-patienter

mulighed for at blive indlagt i eget hjem, hvor

de kan have den samme kontakt med sund-

hedspersonalet og den samme behandlingskva-

litet, som hvis de var indlagt på hospitalet. Hy-

potesen er, at patienterne trives bedre i det

hjemlige miljø end på hospitalet, og at behand-

lingen via den telemedicinske løsning over tid

har en bedre kvalitet for patienten, fordi man-

ge indlæggelser på hospitalet kan spares. Der

er ofte tale om kroniske patienter, hvor der

først og fremmest er brug for en stabil behand-

lingsplan. Den telemedicinske løsning antages

desuden at have en økonomisk effekt: Indlæg-

gelse i eget hjem af kroniske patienter formo-

des at være langt billigere end hospitalsindlæg-

gelse.

Det Virtuelle Hospital – telemedicin i kernen af sundhedsvæsenet

Det Virtuelle Hospital har hjemme i

den akutte modtageafdeling på Fre-

deriksberg Hospital

11-2010, 24. november 2010, side 3

Det videnskabelige kliniske forsøg ”Det Virtuelle Hospital” har

hjemme på Frederiksberg Hospital, hvor det har fået sin egen

afdeling, nemlig Telemedicinsk Forskningsenhed. Den dynami-

ske leder af forsøget er overlæge Klaus Phanareth, som er spe-

ciallæge i lungemedicin. I de senere år har han arbejdet med

telemedicinske løsninger og er én af Danmarks førende fortale-

re for, at telemedicin skal være et generelt tilbud i sundheds-

sektoren.

- Jeg interesserer mig især for de kliniske effekter af telemedi-

cin, siger Klaus Phanareth. – Hvordan kan vi hjælpe patienten

til et bedre behandlingsforløb med teknologiens hjælp? Det er

hovedspørgsmålet, og det ser ud til at vi kan gøre rigtigt me-

get bl.a. for kroniske patienter.

Forsøget

Patienterne med KOL , som skal indgå i forsøgsprojektet, fin-

des i den akutte modtageafdeling (AMA) på Frederiksberg Hos-

pital.

- Vi skal have kontakt med patienterne indenfor 24 timer, siger

projektsygeplejerske Steffen Hogg Christensen fra Telemedi-

cinsk Forskningsenhed. - Vi har nogle kriterier for deltagelse:

Patienten skal være interesseret, og skal kunne se og høre.

Patienten må ikke være konfus eller dement eller lignende.

Steffen Hogg Christensen,

Projektsygeplejerske i

Det Virtuelle Hospital

11-2010, 24. november 2010, side 4

Desuden sorterer vi en række patienter fra, som også lider af

andre sygdomme end KOL.

Efter udvælgelsen følger så en lodtrækning, hvor patienterne

deles i to grupper: Én som får tilbudt den telemedicinske løs-

ning, den anden er en kontrolgruppe, som får hospitalets sæd-

vanlige behandlingstilbud på Lungemedicinsk Afdeling. Indtil

videre deltager 15 patienter i forsøget, men målet er at nå op

på 175 patienter. De første patienter begyndte at bruge den

telemedicinske løsning i juli 2010.

Formålet beskrives sådan:

Studiet (hovedstudiet) er et konsekutivt, randomiseret studie

med 175 patienter, og har til formål at undersøge muligheder-

ne for at behandle og pleje indlæggelseskrævende patienter

med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i eget hjem, ved

hjælp af telemedicin.

Desuden undersøges følgende:

- Sikkerheden ved telemedicinsk behandling af kronisk ob-

struktiv lungesygdom (KOL) i eksacerbation (akut forværring) i

forhold til konventionel hospitalsindlæggelse.

- KOL patienters kognitive funktioner og hverdagsliv efter vir-

tuel indlæggelse sammenlignet med hospitalsindlæggelse

- KOL patienters mestring af deres problemer efter virtuel ind-

læggelse til forskel fra hospitalsindlæggelse - implikationer for

klinisk praksis

Til forsøget er knyttet 3 PhD-studerende, som skal foretage

undersøgelser og interviews som grundlag for evalueringen af

de tre underpunkter.

Teknikken

En telemedicinsk løsning kræver en velegnet teknisk platform

og sikker kommunikation. Telemedicinske Forskningsenhed

arbejder tæt sammen med to IT-firmaer. Pallas Informatik har

udviklet kontaktprogrammet, som bruges til de daglige video-

konsultationer, som er den centrale, kliniske aktivitet for pati-

enterne. ViewCare har leveret de trykfølsomme computer-

skærme med mikrofon og kamera. De har også leveret et flek-

sibelt kommunikationsmodul, som bygger på trådløst internet.

- Det er en rigtig smart enhed, som selv kan finde det bedst

egnede net, fortæller Steffen Hogg. – Det betyder at vores

NYHED

Hjemmesygeplejersker i Varde skal være first-respondere Varde Kommune og Region Syddanmark har

ansøgt de nye akutpuljer for udkantsområder

om støtte til et toårigt projekt, hvor hjemmesy-

geplejersker skal rykke ud i to områder i Varde

Kommune, som har lange responstider for am-

bulancer. Nr. Nebel, Outrup, Agerbæk, Lunde.

Det er langt ude på landet i Vestjylland, nær-

mere bestemt i Varde kommune. I disse små-

byer skal ambulancen køre langt og den gen-

nemsnitlige responstid er længere end de 15

minutter, som er den uofficielle minimums-

norm. Næsten hver fjerde udrykning tager

længere tid end et kvarter i Varde Kommune

mod eksempelvis seks procent i Billund Kom-

mune.

Varde Kommune og Region Syddanmark ansø-

ger nu Sundhedsministeriets akutpulje om 1

million kroner til at gøre områdets hjemmesy-

geplejersker til first respondere som en integre-

ret del af Region Syddanmarks præhospitale

beredskab. Det skriver JydskeVestkysten. Der

er i første omgang tale om en toårig forsøgs-

ordning. – Det er ikke en erstatning, men en

forbedring. Hver gang, der sendes en sygeple-

jerske, så sendes der altid en ambulance, siger

Thyge Nielsen(V) til avisen. Han er både regi-

ons- og byrådsmedlem. Borgerne i Agerbæk,

som ligger 15 km øst for Varde ser ifølge

JydskeVestkysten frem til øget tryghed med

den nye ordning, hvis projektet altså får støtte

fra Sundhedsministeriet. Per Mathiesen fra

Agerbæk udtaler til avisen:- Uddannet hjælp

kan ikke komme hurtigt nok. Jo før der kommer

en med forstand på det, jo større er chancen

for at overleve. Jeg er selv blevet by-pass-

opereret, så det skal gå stærkt, hvis der sker

noget, siger han.

Der er frist på mandag den 15. november 2010

for aflevering af ansøgninger til Sundhedsmini-

steriets akutpuljer. Beslutningen om, hvilke

projekter, der skal have støtte, forventes at

blive taget inden nytår.

(13.11.2010)

fortsættes på side 6

11-2010, 24. november 2010, side 5

Et kig indenfor i telemedicinens nye verden

Akut-patientens redaktør prøvede selv at være i patientens sted under besøget på Telemedicinsk Forsk-

ningsenhed på Frederiksberg Hospital.

Rollen som læge blev her ”spillet” af projektets webmaster og stud. med. Esben Skalle.

Første trin var at kalde op ved et tryk på knappen på den trykfølsomme skærm, og et øjeblik efter kun-

ne lægen sige goddag til mig og spørge til mit velbefindende. På skærmen var der nu de to kamerabille-

der af henholdsvis lægen og undertegnede. Ved siden af sås to grafer – foreløbig uden forklaring.

Nu skiftede lægen til ”tryghedsskærmbilledet” – lægens ansigt i fuld skærmstørrelse. Og i løbet af kort

tid kunne det lade sig gøre at ”se hinanden i øjnene” – og at føre en samtale med hinanden, som om

man sad overfor hinanden. Denne samtalemodus skal formentlig kun etableres én gang, så kan både

læge og patient finde tilbage til den rent rutinemæssigt.

Herefter blev fingerklemmen monteret, og lægen skiftede til den første skærm igen, og nu var der me-

ning i kurverne ved siden af – efter en kort forklaring. På samme måde med spirometeret. Også her

kunne værdierne aflæses i en kurve og udviklingen følges. Også her giver det mening, at lægen og pati-

enten kan se det samme billede.

Og så til slut siger lægen – Farvel og tak for i dag.

Han vinker og jeg vinkede igen. Skærmen slukkes.

PS: Billedserien her ved siden af er i den grad dokumentarisk, at læserne formentlig vil kunne aflæse på

billederne, at Akut-patientens redaktør har valgt at benytte et fotografiapparat af mærket Nikon.

11-2010, 24. november 2010, side 6

kommunikation foregår helt uden hensyn til, hvad patienten

har installeret i sit hjem. Vi tager ikke patienter ud af forsøget,

fordi de f.eks. ikke har en tilstrækkelig god bredbåndsforbin-

delse. Hospitalet sender dog altid en tekniker ud for at teste

sende- og modtage-forholdene i patientens hjem, men vi har

ikke haft alvorlige problemer med kommunikationen.

- Vi har forenklet betjeningen så meget som muligt, fortæller

Steffen Hogg Christensen. – Faktisk skal patienten kun trykke

på én knap, som kalder op til hospitalet. Desuden er der tilslut-

tet en fingerklemme, som måler pulsen og iltningen af blodet,

der er også et spirometer, som patienten skal puste i og som

måler udåndingskapaciteten, og som kan bruges til at vurdere

forbedring eller forværring af lungefunktionen.

Al styring af videokonferencen foretages fra hospitalet, og her

er der en række valgmuligheder til rådighed. Der er forskellige

skærmbilleder, hvor f.eks. måleresultater kan vises sammen

med billedet af lægen og patienten.

Den virtuelle konsultation

Patienten er ”indlagt” i Det Virtuelle Hospital”, og det giver sig

bl.a. udtryk ved, at der dagligt holdes stuegang ligesom på det

konventionelle hospital.

- Det betyder, at lægen kalder op på et aftalt tidspunkt og har

en samtale med patienten om nattens og dagens eventuelle

hændelser og om patientens tilstand, siger Steffen Hogg Chri-

stensen. - Det er de samme emner og de samme spørgsmål

som den indlagte hospitalspatient mødes med. Så måles blo-

dets iltmætning og lungefunktionen, og ud fra dette foretager

lægen så de nødvendige handlinger, f.eks. justering i medici-

nen, aftaler om en ekstra konsultation/stuegang senere på da-

gen, eller evt. besøg af en sygeplejerske. Herefter afsluttes

samtalen, og det er allerede nu blevet en fast procedure, at

læger og patienten vinker til hinanden ved samtalens slutning.

Ud over den aftalte stuegang eller konsultation kan patienten

døgnet rundt kalde op til hospitalet svarende til at tilkalde en

sygeplejerske ved at trække i snoren ved hospitalssengen. Så

ringer lægen eller sygeplejersken op så hurtigt som muligt. Og

patientens spørgsmål eller usikkerhed kan afklares.

- Vi havde umiddelbart forventet mange opkald om natten,

siger Steffen Hogg Christensen. – Men i praksis får vi kun me-

Regioner køber nyt it til ambu-lancer Fire regioner har i fællesskab købt it-udstyr,

der skal gøre landets ambulancer klar til sta-

tens nye sikkerhedsnet og modernisere ambu-

lancetjenestens it-systemer. Det giver mulighed

for at sende ambulancerne hurtigere og mere

sikkert ud til borgerne. Det skriver Danske

Regioner.

En ny fælles aftale mellem regionerne opgrade-

rer it-udstyret i landets ambulancer, så de kan

benytte det digitale radionet for beredskaberne,

SINE-nettet, og blive klar til en omfattende

samlet modernisering af ambulancetjenestens it

-systemer. Aftalen omfatter Region Syddan-

mark, Region Nordjylland, Region Midtjylland

og Region Sjælland. Region Hovedstaden har

allerede investeret i lignende udstyr.

Indkøbet omfatter vogn-pc'er, som rummer

professionelt og avanceret navigations- og

informationsudstyr, der skal sikre, at ambulan-

cerne kommer hurtigt og sikkert frem, og at de

kan udveksle de nødvendige informationer om

patienten med vagtcentral og sygehus.

Forbedringerne er blandt andet, at flere infor-

mationer end tidligere kan udveksles mellem

ambulance, vagtcentral og sygehus, og syste-

met kommunikerer både via SINE-nettet og det

mobile bredbåndsnet, Det fælles indkøb af nye

pc'er og den tilhørende software - den såkaldte

mobilapplikation - er første fase i en omfatten-

de modernisering af it-systemerne i ambulan-

cetjenesten. Næste fase bliver et nyt it-system

til vagtcentralerne, den tredje og sidste fase

bliver en ny ambulancejournalløsning, som

sendes i udbud senere.

Udstyret vil løbende blive installeret i regioner-

nes ambulancer frem til 1. maj 2011, hvor

udstyret skal være klar til brug på alle præ-

hospitale enheder i de fire regioner.

(16.11.2010)

NYHED

11-2010, 24. november 2010, side 7

get få opkald, og det fortolker vi på den måde, at bare mulig-

heden for at kalde op, betyder en øget tryghed for patienterne.

KOL-patienter føler sig ofte utrygge i eget hjem, og mange ind-

læggelser af KOL-patienter sker netop om natten.

De foreløbige erfaringer i ”Det virtuelle Hospital” viser, at både

læger og patienter meget hurtigt vænner sig til at bruge det

telemedicinske udstyr. I den indledende fase bruger medarbej-

derne i projektet meget tid på at informere og instruere patien-

terne i brug af udstyret og de aftaler, der hører med til forsø-

get. Men når patienterne har prøvet det nogle gange, oplever

nogle af patienterne, at kontakten med lægen bliver bedre og

mere intim, end de har oplevet på hospitalet. Mange uvedkom-

mende lyde og aktiviteter på hospitalet kan distrahere, og de

findes ikke i den virtuelle konsultation/stuegang.

Hospital eller ikke hospital - Mange patienter er ikke særlig glade for at være indlagt på

hospitalet, siger Steffen Hogg Christensen. – Det glemmer læ-

ger og sygeplejersker nok ganske ofte. Vores hypotese er, at

patienten trives bedre i eget hjem og har nemmere ved at få

den hjælp og støtte de har brug for. Derfor er deres generelle

tilstand også bedre og mere stabil. Indlæggelse på hospitalet

Regioner satser på telemedicin Regionerne igangsætter nu arbejdet med en ny

telemedicinsk strategi. Arbejdet blev præsente-

ret den 5. november 2010 på årsmødet i Dansk

Selskab for Klinisk Telemedicin. Regionernes

Sundheds-it (RSI) understøtter arbejdet på

tværs af de fem regioner. Det skriver Danske

Regioner.

Anne V. Kristensen, næstformand i Danske

Regioners Sundhedsudvalg, glæder sig over at

kræfterne nu samles om at finde og udbrede de

bedste telemedicinske løsninger til alle regio-

ner.—- Vi har set en række gode forsøg ude på

enkelte afdelinger. Nu er det tid til at afprøve

løsningerne i stor skala, så vi kan få telemedi-

cin udbredt til gavn for patienterne i hele lan-

det, siger Anne V. Kristensen.

- Telemedicin er jo virkelig et punkt hvor tekno-

logi kan understøtte kliniske behov indenfor

såvel kvalitet som produktivitet. Derfor er tele-

medicin et vigtigt pejlemærke for regionerne.

- På den måde kan vi udbrede de bedste af de

gode initiativer, som allerede er i gang, udtaler

Jan Kold, it-direktør i Region Hovedstaden om

strategiarbejdet. - Det er mit håb, at vi med

den kommende strategi for telemedicin kan

finde de rette rammer for effektiv brug af tele-

medicin på sygehusene og dermed give bedre

behandling af patienterne, siger Anne V. Kri-

stensen. Til at understøtte strategien foreslår

Anne V. Kristensen, at hver region overvejer at

oprette et it-rejsehold, der skal opsamle, udvik-

le og implementere telemedicinske løsninger.

Regionerne etablerede i foråret Regionernes

Sundheds-it (RSI) for at styrke samarbejdet om

blandt andet elektroniske patientjournaler (EPJ)

og indsatsen over for kroniske patienter. RSI

lancerede i maj måned 24 konkrete pejlemær-

ker for samarbejdet, herunder udvikling af en

fælles strategi for telemedicin. Strategien for-

ventes at blive præsenteret i maj 2011.

(11.11.2010)

NYHED

Overlæge Klaus Phanareth er leder af Telemedecinsk Forsk-

ningsenhed og er en engageret og dynamisk fortaler for tele-

medicin

11-2010, 24. november 2010, side 8

opleves næsten altid som en afbrydelse – noget midlertidigt,

hvad det også bør være.

- Det er også derfor, at vi vil følge op med undersøgelse af pa-

tienternes kognitive funktion – altså deres evne til at fungere

selvstændigt i en almindelig hverdag, siger Klaus Phanareth. –

Spørgsmålet er, om de kognitive svækkelser, vi ser hos KOL-

patienter, sker på grund af KOL-sygdommen eller på grund af

de mange ture ud og ind af hospitalet.

”Det virtuelle Hospital” placerer sig lige i kernen af sundheds-

væsenet. De fleste KOL-patienter er kroniske patienter, men

de er ofte akutte patienter i skadestuen eller akutmodtagelsen,

og når de indlægges er det på de medicinske specialafdelinger.

- Der er virkelig tale om alvorligt syge patienter, som normalt

ville blive indlagt på en specialafdeling, siger Steffen Hogg. –

Det er der, ”Det virtuelle Hospital” adskiller sig fra andre forsøg

med telemedicin. Mange andre forsøgsordninger handler mest

om ambulatorie-patienter eller om patienter med et begrænset

behandlingsbehov kombineret med et plejebehov. Hvis teleme-

dicin kan fungere med de komplicerede patienter, så kan det

bruges i forbindelse med rigtig mange opgaver i sundhedssek-

toren.

- Potentialet i telemedicin er efter min mening meget stort,

siger Klaus Phanareth. – Men det er også en kæmpeudfordring

for hele sundhedsvæsenet. Man skal arbejde på en helt ny må-

de og på tværs af specialer og myndigheder, og det samler vi

selvfølgelig også stor viden og erfaring om i ”Det Virtuelle Hos-

pital”.

Falckredder blev frikendt for uagtsomt manddrab Retten i Aalborg har frikendt en redder, som

under udrykningskørsel påkørte en 16-årig

knallertkører, som siden døde af sine kvæstel-

ser. Redderne blev dog idømt en bøde for færd-

selsforseelsen. Det skriver TV2Nord

En aften i april var den en Falck-redder på vej

med horn og udrykning i en skiltevogn til et

færdselsuheld i Limfjordstunnelen. I et I kryds

kørte redderen over for rødt, og en 16-årig

knallertfører ramte bagenden af den store

falckbil. Den unge mand døde efterfølgende af

sine kvæstelser. Anklageren gik efter at få

dømt chaufføren for uagtsomt manddrab, og

dertil 20 dagbøder af 400 kroner.

Men Retten i Aalborg fandt, at Udrykningsbe-

kendtgørelsen var overholdt, og desuden lå der

også til grund for dommen, at den 16-årige

unge mand var påvirket af hash, kørte på en

tunet knallert og uden styrthjelm.

Falckredderen blev kun dømt for overtrædelse

af færdselsloven, da han burde have set knal-

lertføreren. For det fik han en bøde på 1500

kroner. Han udbad sig betænkningstid vedr.

anke af dommen, men formentlig anker han

dommen, fordi den anses for principiel i forhold

til alle, der fører et udrykningskøretøj.

(15.11.2010)

NYHED

11-2010, 24. november 2010, side 9

Ambulancer er ikke rene nok En stikprøve afslører huller i rengøringen af

ambulancer, hvilket kan være til fare for pati-

enterne. Det skriver Søndagsavisen.

Stikprøver i tre tilfældige ambulancer fra ho-

vedstadsområdet viser, at kimtallene målt for-

skellige steder i ambulancerne er alt for høje –

op til 1000, hvor grænseværdien er 300. det

viser en test, som gratisavisen søndagsavisen

har udført med professionelt testudstyr.

Især taskerne med reddernes udstyr til at be-

handle patienterne er ikke rene nok. Men også

telefonerne og ambulancernes rat bekymrer

overlæge i infektionshygiejne Elsebeth

Tvenstrup fra Statens Serum Institut. I samar-

bejde med ambulancestationerne og Sundheds-

styrelsen har hun været med til at udarbejde

retningslinjerne for hygiejnen i ambulancer.

- Det tyder på, at de steder ikke bliver gjort

rent regelmæssigt, siger hun til Søndagsavisen

og understreger, at de dog ikke udgør en smit-

terisiko, hvis reddernes håndhygiejne ellers er

god nok.

I retningslinjerne står der, at redderne har

ansvaret for, at ambulancen bliver gjort ren,

når vagten begynder. Men ifølge Elsebeth

Tvenstrup viser Søndagsavisens stikprøve, at

der er huller i rengøringen.Sven Trautner, der

er lægelig direktør hos Falck, er skeptisk over

for at skrive specifikke genstande ind i ret-

ningslinjerne. - Jeg synes, at vi kan bruge det

her som et rigtig godt eksempel på, hvor vigtigt

det er med god håndhygiejne, siger han til

Søndagsavisen Rengøringen i ambulancer er

ikke kun mangelfuld. To-tre gange om ugen

bliver den droppet helt, selv om det er redder-

nes ansvar, at der bliver gjort rent, når vagten

begynder. Det bekræfter flere reddere over for

Søndagsavisen.- For det meste svigter rengø-

ringen, fordi der er travlt, fortæller en anonym

redder. - Men det handler også om ren og skær

dovenskab. Folk vil hellere sidde og spise mor-

genbrød end at gøre rent.

Denne udtalelse falder ikke i god jord hos hver-

ken overlæge Elisabeth Tvenstrup, Statens

Serum Institut eller hos lægelig direktør hos

Falck Sven Trautner. De vil ifølge Søndagsavi-

sen begge følge op på sagen i deres organisati-

oner.

(08.11.2010, gentaget fra sidste udgave)

NYHED

To artikler i gratisavisen Søndagsavisen har sat kritisk fokus på rengøring i ambulancer og på ambulancepersonalets personlige hygiejne. Hvis der bare er et gran af sandhed i Søndags-avisens historier, har ambulancetjenesten et alvorligt problem. Men ingen af de seks danske ambulanceoperatører, som arbejder for regio-nerne, kan genkende billedet af alvorlige pro-blemer med hygiejnen i ambulancetjenesten. Retningslinjer for og kontrol af hygiejnen ses som et helt centralt emne, og standarden er generelt høj. Og det kræver en vedvarende indsats og opmærksomhed at holde hygiejnen i top. Akut-patientens referat af Søndagsavisens hi-storier findes i spalten til højre på denne og den følgende side. Læs også blogindlægget ”En beskidt historie” på www.akutpatienten.dk

Hos Roskilde Brandvæsen er historierne om dårlig hygiejne i

ambulancer blev hængt op på personalets opslagstavle – til

skræk og advarsel, men også til at lære noget af, mener be-

redskabschef Carsten Iversen, Roskilde Brandvæsen:

- Sådan en sag bør man tage alvorligt, men jeg må samtidig

påpege, at jeg ikke mener, at Roskilde Brandvæsen har et pro-

blem på dette område, siger han. - Vi følger selvfølgelig hygiej-

neforskrifterne fra Statens Serum Institut, og rengøring af am-

bulancer sker daglig ved begyndelsen af en vagt. Ambulancen

gøres også særskilt ren efter hver transport med patienter.

Handsker findes, hvor de skal være, og personalet bruger også

handskerne, fortæller Carsten Iversen.

Ambulancer og rengøring

11-2010, 24. november 2010, side 10

Også Samsø Redningskorps tager omtalen fra den konstruktive

side.

- Det er vigtigt at emnet hygiejne bliver taget op engang imel-

lem, siger stationsleder Søren Peter Kjeldahl. Han genkender

dog ikke billedet af problemer med hygiejnen i Samsøs to am-

bulanceberedskaber:

- Redderne bruger hver morgen ca. to timer på at gennemgå

og rengøre ambulancerne, og alt noteres i vores kvalitetssy-

stem, fortæller han.

Mathias Giebner, korpslæge hos Falck påpeger, at absolut ren-

lighed og fravær af bakterier er vanskelig i en ambulance på

grund af arbejdsforholdene:

- Det er umuligt at opnå samme hygiejneforhold i en ambulan-

ce som på et hospital, siger han. – Vi går ind i folks hjem og vi

arbejder også i vejkanten. En ambulanceredder skal bare røre

ved et snavset dørhåndtag og derefter på bilens rat, så ryger

kimtallet helt op i det røde felt. Redderne må også af og til stil-

le akuttasken fra sig på jorden. Men det er altså en del af de

helt almindelige arbejdsforhold i ambulancetjenesten.

Vi gør alt, hvad vi kan for at holde ambulancen og udstyret så

rent som overhovedet muligt, siger Mathias Giebner. – Ambu-

lancerne og udstyret rengøres dagligt ved vagtens begyndelse

og efter hver patienttransport. Men der kan aldrig være så rent

i en ambulance som på natbordet ved en hospitalsseng.

Dårlig håndhygiejne truer pati-enter Læger og ambulancereddere har dårlig håndhy-

giejne, konkluderer Søndagsavisen på bag-

grund af en dokumentarudsendelse fra TV2.

Både læger og reddere udsætter patienter for

smittefare i landets ambulancer på grund af

dårlig håndhygiejne. Det viser Søndagsavisens

gennemgang af TV 2's dokumentarudsendelser

'Alarm 112'. TV-billederne viser flere ansatte,

der bærer fingerringe, selv om der står i ambu-

lancernes retningslinjer for håndhygiejne, at

det ikke er tilladt. Desuden dropper flere læger

og reddere handskerne, når de er i kontakt

med patienterne.

Michael Givskov, professor i medicinsk mikrobi-

ologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,

er ifølge Søndagsavisen rystet over forholdene:

- Mennesker, der er kritisk syge, er meget

udsatte for infektioner. Og vores vigtigste for-

svar mod infektioner er håndhygiejne, siger

han.

Freddy Lippert, akutchef i Region Hovedstaden,

er ikke tilfreds med, at reddere og læger bærer

ringe i tjenesten.

- Vi har meget fokus på hygiejnen. Ringe og

smykker skal ikke bæres i akuttjenesten, siger

han til Søndagsavisen, men han afviser, at der

er tale om et generelt problem.

- Men vi har bedt om at få de lokale instrukser,

de arbejder under, for at se, om der mangler

noget i dem. Hvis der gør det, præciserer vi

det, og hvis problemet er, at de ikke bliver

fulgt, gør vi opmærksom på det, siger han.

Søndagsavisens gennemgang viser imidlertid,

at der er problemer med håndhygiejnen på

ambulancestationer over hele landet.

- Det er et problem. Selv om vi har udliciteret

ambulancedriften, er det stadig vores ansvar,

at patienterne får den rigtige behandling, siger

Anne V. Kristensen, der er næstformand for

Sundhedsudvalget i Danske Regioner.

- Så nu vil jeg stille spørgsmålet i Danske Regi-

oners Sundhedsudvalg, så vi kan få opgjort,

hvor stort problemet er, og hvad vi skal gøre,

Søndagsavisen har besynderligt nok ikke citeret

repræsentanter for de seks ambulanceoperatø-

rer, som arbejder for regionerne, selv om avi-

sen ifølge Akut-patientens oplysninger har haft

kontakt med flere af dem.

(17.11.2010)

NYHED

11-2010, 24. november 2010, side 11

NYHED

Ambulancechef Jes Øksnebjerg, Frederiksberg Brandvæsen,

påpeger også, at der er meget fokus på rengøring og hygiejne i

hverdagen og i efteruddannelsen.

- Det er en del af vores kvalitetsstyring, og vi tager regelmæs-

sigt stikprøvekontrol, fortæller han, og han har ikke konstate-

ret problemer med hygiejneniveauet.

Frederiksberg Brandvæsen er lige ved at være klar til at få ak-

krediteret deres kvalitetssystem for ambulancetjenesten hos

uafhængige auditører.

Ambulancechef Søren Knap i Københavns Brandvæsen ærgrer

sig over historierne i Søndagsavisen og særligt over at Køben-

havns Brandvæsen er nævnt uden nærmere dokumentation.

- Vi er som den eneste ambulanceoperatør faktisk certificeret

for vores kvalitet, herunder for den hygiejniske standard, for-

tæller han. – Jeg kan ikke genkende vores ambulancetjeneste i

Søndagsavisens beskrivelse. Vi bruger rigtig mange ressourcer

på rengøring og på uddannelse i hygiejne. Det er et meget højt

prioriteret emne for os. Jeg har meget svært ved at tro, at no-

gen har kunnet træffe vores folk i tjeneste med fingerringe,

smykker eller armbåndsure.

- Vi har beskyttelseshandsker til rådighed snart sagt overalt,

hvor redderne arbejder, og de bliver brugt, siger Søren Knap.

– Vi mener selv at have en meget høj hygiejnestandard.

Korpslæge Claus-Henrik Rasmussen, Responce, kan heller ikke

genkende billedet.

- Vi får daglige elektroniske indberetninger om rengøring af

ambulancer og udstyr, og jeg har ikke kunnet finde mangler på

det område, fortæller han. – Vi følger selvfølgelig retningslin-

jerne fra Statens Serum Institut, og fingerringe og armbånds-

ure hører naturligvis ikke hjemme i tjenesten hos os. Hvis der

sker brud på hygiejnereglerne, bliver det straks påtalt. Men det

ligger altså på rygraden af en seriøs ambulanceredder, at han

Patientforening kræver fokus på telemedicin Paraplyforeningen Danske Patienter har opstil-

let fem krav til sundhedsvæsenet med det for-

mål at udbrede telemedicinske løsninger som et

generelt tilbud.

Vi citerer her resuméet fra Danske Patienters

oplæg ”Telemedicin - en vigtig løsning for pati-

enter”

”Danske patienter anbefaler, at den nationale

styring sker gennem udarbejdelse af forpligten-

de standarder. De nationale standarder skal

opfylde følgende 5 målsætninger:

1. Fortløbende samling af resultater, udvikling

af nye løsninger og implementering i takt med

at bæredygtige løsninger udvikles, så alle pati-

enter, som kan have gavn af telebaserede løs-

ninger, får tilbuddet.

2. Udvikling i organisering, opbygning af kom-

petencer og sikring af teknologisk infrastruktur

i det samlede sundhedsvæsen, så telebaserede

løsninger kan tilbydes gennem et sammenhæn-

gende patientforløb af højeste kvalitet på tværs

af sektorer og specialer.

3. Systematisk inddragelse af brugerne; patien-

ter, pårørende og personalet i udvikling, imple-

mentering og evaluering af telemedicinske

løsninger, så de møder brugernes behov bedst

muligt.

4. Systematisk afdækning af og forskning i

behovet for differentieret støtte, så flere patien-

ter kan få gavn af telemedicinske løsninger.

5. Systematisk dokumentation af og forskning i

sundhedsfaglig effekt, patientsikkerhed, organi-

satorisk og patientoplevet kvalitet, så man

udvikler og bruger løsninger af højeste kvalitet.

De nationale standarder skal understøttes af

incitamentsstrukturer, der ikke hæmmer udvik-

ling og implementering af telemedicinske løs-

ninger.”

(18.11.2010)

11-2010, 24. november 2010, side 12

Region Syddanmark vil holde borgermøde om akutberedskab Det fremtidige akutberedskab på Sydfyn efter

opgivelsen af Svendborg Sygehus som akutsy-

gehus er emnet for et snarligt borgermøde. Det

skriver Region Syddanmark.

Region Syddanmark vil informere om de alter-

native muligheder for et godt akutberedskab.

For at undgå misforståelser og inddrage bor-

gerne i regionens overvejelser i forhold til syge-

huset i Svendborg, inviterer Region Syddan-

mark til et borgermøde, hvor læger, sygeplejer-

sker og politikere vil fremvise og forklare, hvor-

dan fremtidens beredskab på Sydfyn kan se ud.

- Det er vores pligt som region at sørge for, at

borgerne er trygge ved vores sundhedsbered-

skab, og derfor vil vi hurtigst muligt invitere til

et borgermøde, hvor borgerne kan få svar på

deres spørgsmål og få luftet deres bekymring,

siger regionsrådsformand i Region Syddan-

mark, Carl Holst (V). På mødet vil Region Syd-

danmark fremvise de forskellige udrykningskø-

retøjer, som indgår i regionens beredskab, og

forklare, hvad der ligger bag begreber som

akutbiler, paramedicinere og lægehelikoptere. -

Der er tilsyneladende en del forvirring om, hvad

der ligger bagved begreber som en akutmodta-

gelse, en skadestue eller en skadeklinik, og det

bliver vi nødt til at reagere på. Det er bydende

nødvendigt, at vi snakker samme sprog som

vores borgere, hvis vi skal undgå utryghed,

siger Carl Holst. Borgerne i og omkring Svend-

borg skal dog ikke frygte, at de pludselig står

uden et sygehus og akutberedskab. Sygehuset

fortsætter med at modtage akutte patienter

indtil det nye universitetshospital står klar i

Odense i 2018. -

- Region Syddanmark har otte år til at finde en

ordentlig løsning. Vi skal udforme et beredskab,

som borgerne har tillid til, og vi skal bevare et

stærkt sygehus i Svendborg - det skal vi nok få

styr på inden 2018, siger Carl Holst.Tid og sted

for borgermødet er endnu ikke fastlagt.

(14.11.2010)

NYHED skal tænke i hygiejne morgen, middag og aften. Jeg ser det

ikke som noget problem hos os.

Claus-Henrik Rasmussen påpeger også, at Responce har hygi-

ejnekoordinatorer på hver af deres 8 ambulancestationer, og at

selskabet råder over et meget avanceret online indberetnings-

system, som registrerer selv små afvigelser fra normen.

Handsker

Mathias Giebner gør opmærksom på, at det primære formål

med ambulancereddernes handsker er at beskytte dem mod

smitte fra patienterne, men det virker selvfølgelig også om-

vendt.

I alle ambulanceselskaberne er redderne meget opmærksom-

me på smittefaren fra patienterne, som udgør en meget kon-

kret arbejdsrisiko, og der følges helt konkret op på sager, hvor

der er mistanke om smitsomme sygdomme.

- Smitsomme sygdomme bliver som regel først diagnosticeret

på sygehuset, siger Mathias Giebner. – Vi har været særlig op-

mærksomme i perioden med mulige tilfælde af H1N1-

influenzaen.

En vedvarende proces

I Region Hovedstaden bliver hygiejnespørgsmålet snarest taget

op i det præhospitale samarbejdsforum, oplyser Søren Knap.

- Det er selvfølgelig et fælles ansvar for ambulanceoperatører-

ne og regionens præhospitale organisation, at der ikke kan

rejses tvivl om hygiejnestandarden i ambulancerne og hos am-

bulanceredderne.

- Vi vil helst have et system, hvor redderne kan kontrollere sig

selv, siger Carsten Iversen. – Så vi er på jagt efter udstyr, som

redderne kan bruge til selv at kontrollere hygiejnestandarden.

Det passer bedre til vores kultur frem for at ledelsen skal kom-

me på uanmeldte besøg.

11-2010, 24. november 2010, side 13

- Rengøring og hygiejne er bundet til den enkelte persons va-

ner og hverdagspraksis, og det medfører, at der skal gøres en

vedvarende indsats for at holde hygiejnen i top, siger Mathias

Giebner. – Det gælder for øvrigt i hele sundhedsvæsenet, og

problemerne er velkendte. Det er nemt at slappe lidt af og

slække på standarden. Vi kan aldrig nå 100 pct. opfyldelse,

men vi skal ligge et pænt stykke over 95 pct. og det bruger vi

mange kræfter på at fastholde.

- Problemets karakter bliver tydeligt med dette eksempel fra

fritiden, siger Mathias Giebner. – Du er ude at drikke et par øl

med vennerne, går ud og lader vandet. Så spørger jeg dig:

Vaskede du hænder bagefter med sæbe i 1½ minut, sådan

som den almindelige forskrifter lyder?

Hos Frederiksberg Brandvæsen gennemføres der regelmæssige

stikprøvekontroller af rengøringen i ambulancerne, og hvad

angår håndhygiejnen blandt medarbejderne bliver det også

kontrolleret som følge af det nye kvalitetssystem.

- På udvalgte dage måler vi ganske enkelt på om vores medar-

bejdere vasker deres hænder jf. vores instrukser på området.

Det handler ikke om kontrol for kontrollens skyld, og det er jo

ikke sådan at vi står ved håndvasken sammen med vores med-

arbejdere. Men vi får en indikation af om medarbejderne gør

det rigtige i forhold til optimal håndhygiejne siger Jes Øksne-

bjerg.

Vi er en mindre enhed, siger Søren Peter Kjeldahl. – Alt hos os

bygger på teamwork, og alle er i tæt kontakt med hinanden

NYHED

Svage hjertepatienter svigtes efter operation Ældre får mindre end yngre, de kortuddannede

får mindre end de veluddannede og kvinder får

mindre rehabilitering end mænd viser ny un-

dersøgelse foretaget af Hjerteforeningen.

Er du en ældre kvinde med en kort uddannelse,

får du højst sandsynligt ikke den hjerterehabili-

tering, som du har krav på. Det konkluderer en

ny undersøgelse fra Hjerteforeningen, som

omfatter 5220 ud af 8660 patienter, der i 2009

blev indlagt med alvorlig hjertesygdom. Under-

søgelsen viser, at de genoptrænings- og reha-

biliteringstilbud man som hjertepatient deltager

i og får tilbud om, ikke er ens, om man er kvin-

de eller mand, ung eller gammel, gift eller en-

lig. Det mener Hjerteforeningen er uaccepta-

belt.

- Der er ingen klare aftaler om, hvad hospitaler

og kommuner skal tilbyde. Derfor varierer re-

habiliteringsaktiviteterne meget mellem kom-

muner og mellem hospitaler. Det betyder, at

det i mange tilfælde er den enkelte hjertepati-

ent selv, der skal tage initiativ til at få adgang

til de tilbud om genoptræning og rehabilitering,

der findes på sygehusene og ikke mindst i kom-

munerne. Vi oplever derfor, at de ressource-

stærke i højere grad formår at tage denne

kamp, mens de svageste grupper lades i stik-

ken, siger Peter Clemmensen, formand i Hjerte-

foreningen og overlæge på Rigshospitalet.

Dansk Folkeparti har foreslået, at den udskri-

vende læge skal have pligt til at udarbejde en

mere specifik genoptræningsplan samt pålægge

kommunen at udarbejde en rehabiliteringsplan,

hvor dette er nødvendigt. Sandsynligvis skal 10

– 20.000 personer årligt have en sådan, der

sikrer en mere sammenhængende indsats for

at hjælpe disse mennesker tilbage til et virk-

somt liv.

- Vi håber, at regeringen snart får øjnene op for

alvorligheden af dette emne. Langt hen ad

vejen er der tale om et ledelsessvigt. Systemet

formår ikke at tage de individuelle hensyn til

den enkelte borgers behov, og det betyder, at

alt for mange hjertepatienter ender i intetheden

uden nogen form for støtte efter, de har gen-

nemgået en livskritisk operation, afslutter Peter

Clemmensen.

(20.11.2010)

11-2010, 24. november 2010, side 14

hver eneste dag, og det er vores vigtigste motivation til at hol-

de standarden på et højt niveau – også på hygiejneområdet.

Kimmålinger og sundhedsfare

Både Claus-Henrik Rasmussen og Mathias Giebner er kritiske

overfor Søndagsavisens fortolkninger at de foretagne målinger

af kimtal.

- Efter min mening er de refererede målinger ikke overrasken-

de, men forventelige og kan næppe bruges som udtryk for

sundhedsfare, siger Claus-Henrik Rasmussen.

- Man kan efter min mening ikke konkludere, at de høje kimtal

er udtryk for reel sundhedsfare, siger Mathias Giebner. – Der

er typisk tale om hudceller og de typer bakterier, som hele vo-

res miljø er fyldt af. Der skal en anden type målinger til at af-

sløre sundhedsskadelige stoffer eller bakterier i nærmiljøet –

herunder i ambulancer. Jeg går altså mere op i en god hånd-

hygiejne hos alle professionelle sundhedspersoner end i at må-

le kimtal. Håndhygiejnen tæller langt mere efter min mening.

En ydmyg holdning

De seks ambulanceoperatører kan med andre ord melde hus

fordi i forhold til alvorlige hygiejneproblemer i de danske am-

bulancer. Alt andet ville også være bemærkelsesværdigt. Der

bruges mange ressourcer på hygiejnen, dybt integreret i hver-

dagen for ambulanceberedskaberne. Men det er værd at notere

sig, at alle har en ydmyg holdning. Ingen vil eller kan garante-

re, at alt er rent hele tiden. Hygiejne skal der arbejdes med

hver eneste dag, og det er også karakteristisk, at grundhold-

ningen bygger på tillid til reddernes holdninger, praktiske ev-

ner og ansvarsfølelse, herunder tillid til at retningslinjerne

overholdes og at egenkontrol kombineret med stikprøver er

den bedste metode til at sikre en høj standard.

Beredskabsaftale er forlænget et år Den politiske aftale om redningsberedskabet

skulle genforhandles inden nytår, nu er den

forlænget til udgangen af 2011.

Aftalens centrale punkter lyder sådan:

”Der er mellem Venstre, Socialdemokraterne,

Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti

og Det Radikale Venstre enighed om, at der bør

indgås en ny flerårig aftale om redningsbered-

skabet. Den nuværende aftale om redningsbe-

redskabet udløber med udgangen af 2010. Med

henblik på at kunne tilvejebringe et fyldestgø-

rende grundlag for en ny flerårig aftale findes

det hensigtsmæssigt at forlænge indeværende

”Aftale om redningsberedskabet efter 2006” til

også at gælde i 2011. I forberedelserne til en

ny flerårig aftale om redningsberedskabet efter

2011 vil der blandt andet blive fokuseret på

redningsberedskabets internationale indsatser,

økonomi samt frivillige, herunder ungdoms-

brandkorps. Partierne er enige om, at en ny

flerårig aftale om redningsberedskabet bør

indgås inden udgangen af 2011.

Udgangspunktet for forlængelsen er således en

videreførelse af den nuværende økonomiske

ramme. I aftalen om redningsberedskabet efter

2006 blev beredskabet samlet set styrket med

gennemsnitligt ca. 55-60 mio. kr. årligt, heraf

blev ca. 20 mio. kr. tilvejebragt gennem effek-

tiviseringer og ca. 40 mio. kr. gennem et

egentligt bevillingsløft. Budgettet for 2011 vil

være 534,9 mio. kr., hvilket indebærer, at der

gennemføres tilpasninger og effektiviseringer i

2011 for ca. 20 mio. kr. inden for redningsbe-

redskabet.”

(12.11.2010)

NYHED

11-2010, 24. november 2010, side 15

NYHED

Akutudvalget har offentliggjort en statusrap-port

Analyser fra regeringens akutudvalg viser, at 90 pct. af ambu-

lancerne er fremme indenfor 15 minutter, men udvalget har

endnu ikke anvist vejen til at må målet for de sidste 10 pct.

Intern uenighed i udvalget om den fremtidige organisering af

lægevagten er blevet det mest omdiskuterede emne fra rappor-

ten. Akut-patienten citerer her to centrale afsnit fra rapporten,

først om de overordnede principper for akutområdet:

”Målsætningen for det akutte beredskab er høj ensartet faglig

kvalitet, sammenhængende patientforløb og optimal udnyttelse

af ressourcerne. Den nye sygehusstruktur, hvor den specialise-

rede behandling og den akutte behandling samles på færre sy-

gehuse, stiller nye krav til den præhospitale indsats og de nære

sundhedstilbud. Udvalget ser følgende overordnede principper

for det fremtidige akutsystem:

• Det skal være et sammenhængende system på tværs af syge-

husvæsen, almen praksis og kommunalt niveau.

• Det skal være fleksibelt og differentieret.

• Indgangen skal være entydig og visiteret.

Samlingen af akutmodtagelserne på færre sygehuse vil betyde,

at de nære sundhedstilbud, herunder almen praksis/

lægevagten, skal påtage sig en anden og mere fleksibel rolle i

forhold til visitation og behandling af akutte patienter. Hertil

kommer, at en række af de patienter, som i dag henvender sig

til sygehusenes akutmodtagelser med fordel, og i overensstem-

melse med princippet om laveste, effektive omsorgs- og be-

handlingsniveau (LEON), kan varetages i regi af almen praksis/

lægevagten.

For at disse mindre komplicerede sygdomstilfælde og skader

kan behandles i patientens nærområde, er det vigtigt at sikre et

sammenhængende akutsystem på tværs af regioner og kommu-

ner og på tværs af de forskellige tilbud – alarmcentral, vagtcen-

tral/AMK, fælles akutmodtagelse, præhospitale ressourcer, al-

men praksis/lægevagten, skadeklinikker, de kommunale akuttil-

bud m.v.”

Det andet afsnit handler om udviklingen af det præhospitale

beredskab:

”Det er udvalgets vurdering, at der i alle regioner er sket en

udbygning og udvikling af den præhospitale indsats, samt at

kortlægningen også peger på en række udviklingsområder:

• De nære sundhedstilbud i form af fx sundheds- og akuthuse,

lægehuse i områder med store afstande skal fortsat udvikles og

udbygges i takt med implementeringen af den nye sygehus-

struktur.

Der skal sikres større sammenhæng mellem lægevagtsordnin-

gen og det øvrige akutberedskab med henblik på at understøtte

sammenhængende patientforløb, hensigtsmæssig arbejdsdeling,

herunder bl.a. sikring af den nødvendige akutdækning i ud-

kantsområder samt en effektiv ressourceudnyttelse.

• Samarbejdet mellem regioner og kommuner på akutområdet

skal udbygges, således at de regionale og kommunale akuttilbud

i højere grad koordineres og samtænkes, bl.a. via sundhedsafta-

lerne.

• Mere ensartede kompetencer i forhold til de nye opgaver.

Kortlægningen viser, at forskellige lokale behov og den forskelli-

ge organisering af den præhospitale indsats indebærer, at der i

dag er mange lokale uddannelsestiltag og dermed stor variation

i kompetencer.

• Det telemedicinske område har et stort potentiale – både i den

præhospitale indsats og som en del af de nære sundhedstilbud –

og skal derfor fortsat udbygges og videreudvikles.”

(19.11.2010)

NYHED

Akutudvalget: Uenighed om lægevagtens kommende status

Skal der være fælles ledelse for lægevagten og de kommende

fælles akutmodtagelser? Ja, mener Sundhedsstyrelse, Danske

Regioner, KL og Dansk sygeplejeråd. Nej, mener Lægeforenin-

gen og de Praktiserende Lægers Organisation(PLO).

Der er langtfra enighed om, hvordan lægevagten skal samord-

nes med de kommende fælles akutmodtagelser. Det fremgår af

Akutudvalgets statusrapport, som blev offentliggjort i sidste

uge. I dag er lægevagten organiseret af de praktiserende læger

under overenskomsten mellem PLO og regionerne. De praktise-

rende læger frygter, at en ny regional ledelsesstruktur vil give

lægevagten udvidede opgaver i forhold til akutberedskabet, og

at det derfor kan blive vanskeligt at få de praktiserende læger til

at deltage i lægevagtsordningen.

Integrationen af lægevagten i de kommende fælles akutmodta-

gelser er et kendt led i den sundhedsreform, som er under im-

plementering efter strukturreformen i 2007. Alle vigtige parter

er enige om principperne bag reformen, mens der fortsat er

uenighed om en række detaljer – bl.a. lægevagtens organisato-

riske placering. Overenskomstforhandlingerne mellem de prakti-

serende læger og Danske Regioner brød fredag sammen bl.a. på

grund af spørgsmålet om lægevagten.

Akut-patienten citerer her konklusionen fra Akutudvalgets sta-

tusrapport:

”På den baggrund anbefaler hovedparten af udvalget (de statsli-

ge repræsentanter, Danske Regioner, KL og Dansk Sygepleje-

råd) model A, hvor den faglige og organisatoriske ledelse af

11-2010, 24. november 2010, side 16

NYHED

lægevagten forankres i regionerne, med henblik på fremadrettet

at sikre et mere sammenhængende akutsystem og sammen-

hæng i kvaliteten i hele sundhedsvæsenet.

Lægeforeningen anbefaler model B, hvor den faglige og organi-

satoriske ledelse af lægevagten forankres i almen praksis, med

henblik på at sikre rekruttering af kvalificerede læger til vagtlæ-

geordningen, samt at skabe sammenhæng til kvalitetsudviklin-

gen i dagtiden og i den samlede akutindsats.

Udvalget konstaterer, at den primære forskel mellem model A

og model B er, at model A indebærer én fælles regional ledelse,

mens model B indebærer to selvstændige ledelsessystemer – en

for henholdsvis den sygehusbaserede del af akutsystemet og en

for vagtlægeordningen. Det kan således konstateres, at udval-

get ikke har kunnet opnå enighed om en model for den fremtidi-

ge ledelse af vagtlægeordningen.

De statslige repræsentanter af udvalget, Danske Regioner, KL

og Dansk Sygeplejeråd finder, at den ledelsesmæssige foran-

kring er en helt afgørende forskel mellem de to modeller. Parter-

ne findes således, at ulempen ved model B er, at regionerne,

som har ansvaret for den samlede akutbetjening, ikke sikres de

nødvendige ledelsesmæssige værktøjer til at sikre en sammen-

hængende akutstruktur med en hensigtsmæssig brug af de

samlede regionale ressourcer og en samlet kvalitetsudvikling af

hele akutsystemet.

Lægeforeningen vurderer, at gennemførelsen af model A vil

medføre, at det bliver vanskeligere at rekruttere kvalificerede

vagtlæger, hvorved kvaliteten af vagtlægeordningen efter Læge-

foreningens opfattelse er i fare. Lægeforeningen er derudover

uenig i, at den nødvendige sammenhæng i akutindsatsen i sund-

hedsvæsenet kun kan tilvejebringes, hvis regionerne overtager

ledelsen af vagtlægeordningen. Model B, der indebærer et kon-

traktbaseret samarbejde om vagtlægeordningen mellem regio-

nerne og de praktiserende læger, sikrer kvalitetsudviklingen af

vagtlægeordningen samtidig med, at den samlede akutindsats

samordnes.”

(22.11.2010)

Ambulanceberedskabet er blevet bedre

90 procent af alle ambulancer er fremme indenfor 15 minut-

ter. Det er én af de mange informationer i en rapport fra re-

geringens akutudvalg, som har analyseret hele akutområdet

fra alarm 112 til sygehusenes planer for akutbehandlingen

Regeringens akutudvalg blev nedsat for 1½ år siden for at

anbefale, hvordan regeringens løfte om maksimalt 15 minut-

ters responstid for ambulancer kunne gennemføres i praksis.

Nu har akutudvalget offentliggjort sin statusrapport, som

giver en meget grundig beskrivelse af samfundets indsats

overfor akutte syge eller tilskadekomne. Udvalget konstate-

rer, at der er sket store forbedringer og at 90 procent af am-

bulanceudrykningerne er fremme indenfor 15 minutter.

I mellemtiden har regeringen indgået en akutaftale med

Dansk Folkeparti og har afsat 600 millioner kroner til forbed-

ringer på området. Dette har naturligvis påvirket arbejdet i

udvalget.

I statusrapporterne må man lede forgæves efter konkrete

anbefalinger til, hvad der skal til for at de sidste 10 procent af

ambulanceudrykningerne skal kunne være fremme indenfor

15 minutter. Oprettelse af ekstra ambulanceberedskaber er

selvfølgelig en oplagt mulighed, men rapporten påpeger den

ulempe, at ambulanceberedskaber i de tyndt befolkede områ-

der har for lidt at lave og dermed har mandskabet svært ved

at holde sig i den nødvendige træning. Uden at det siges di-

rekte hælder udvalget formentlig til andre og billigere frem-

gangsmåder.

Det fremgår af rapporten, at det kørende akutberedskab i dag

består af 269 ambulanceberedskaber, suppleret med 23 læ-

gebiler og 29 akutbiler samt én akutlægehelikopter.

Hovedpunkterne fra statusrapporten er formuleret sådan:

”Akutudvalget konstaterer:

• At der i alle regioner er sket en markant udvidelse af den

præhospitale indsats over de seneste år, samt at der er tale

om en løbende udviklingsproces.

• At der i alle regioner er et net af præhospitale enheder i

form af ambulanceberedskaber, akutbiler, lægebiler m.v.

samt inddragelse af øvrige beredskaber og særlige ordninger

med førstehjælpere/nødbehandlere/akutbehandlere, der sam-

let sikrer dækning af alle geografiske områder.

• At der i visse områder med store afstande kan konstateres

relativt høje responstider for ambulancekørsel,men at en

vurdering af det samlede præhospitale beredskab også skal

inddrage de øvrige præhospitale ressourcer.

- At regionerne har etableret en række forskellige løsninger til

sikring af tryghed i udkantsområderne, der bl.a. afspejler de

forskellige lokale udfordringer.”

(23.11.2010)

NYHED

11-2010, 24. november 2010, side 17

PRODUKTINFORMATION

IV Thermo Cover til intravenøs væske ‐ udviklet af danske reddere 

IV Thermo Cover, er udviklet til at beskytte traume patienter

mod yderligere afkøling, under intravenøs behandling af red-

ningspersonale under vanskelige vejrforhold.

Anvendes med opvarmede infusionsvæsker.

Giver god beskyttelse.

Virker ved hjælp af strålevarme og termoeffekt.

Kan anvendes under primitive forhold.

Der er mulighed for at indsætte varme pose i coveret.

Passer til 500 ml. og 1000 ml. infusionsvæske.

Monteret med vindue til dråbekammer og slidse til flow regula-

tor.

Vægt 130 gram.

Engangsprodukt.

Forsøg med ubeskyttet infusionsvæske, har vist store tempera-

turned-sættelser. Temperaturmålinger med væsketemperatur

på 30 ° C som er foretaget ved -13,5 ° C, med et flow på 100

ml. min. viser en ned-sættelse af væsketemperaturen i infusi-

onsslangen til 0 ° C på under 4 min.

Ved samme forsøg med IV Thermo cover, nedsættes væsketem-

peratu-ren kun til 27 grader på 10 min.

Windchill factor: med en vind på 8 m/s ved 0 ° C svare til - 13 °

C

Forsøget er foretaget på Aalborg Universitet.

Forhandles gennem DISU og Scan-Med A/S

(Therm Aid 18.11.2010)

11-2010, 24. november 2010, side 18

Netmagasinet Akut-patienten 11-2010 24. november 2010 Netmagasinet Akut-patienten er uafhængigt af politiske, faglige og kommercielle interesser. Netmagasinet Akut-patienten kan frit læses eller downloa-des fra websitet www.akutpatienten.dk Vores gratis nyhedsmail sender netmagasinet Akut-patienten direkte til din mailboks. Redaktion: Mikael Hansen Ansvarshavende chefredaktør redaktion@akutpatienten.dk Tlf. 70 27 96 96 Alle tekster i netmagasinet Akut-patienten har Mikael Han-sen som forfatter, medmindre andet er angivet. Alle fotografier og andre illustrationer har IMAGITA Kom-munikation som kilde, medmindre andet er angivet. Forsidebilledet til dette nummer viser en del af Frederiks-berg Hospital og en demonstration af teknikken bag ”Det Virtuelle Hospital”. Annoncer: Kontakt Mikael Hansen Tlf. 70 27 96 96 annoncer@akutpatienten.dk Udgiver: IMAGITA Kommunikation Lavsenvænget 18 5200 Odense V Tlf. 70 27 96 96 Fax 76 40 01 94 www.imagita.dk Mikael Hansen Konsulent og freelancejournalist (DJ) Alle rettigheder forbeholdes Eftertryk forbudt. © IMAGITA Kommunikation 2010