Johnny har bid

Vand ved Lindbo

Folk på begge sider

Fiskevande: Lindenborg Aa og Rye Aa

NR. 1 30. ÅRGANG

Medlemsblad for Nordjysk Lystfiskeriforening

FEBRUAR 2015

Efter en sæson der bød på godt fiskeri, er spæn-dingen stor om hvor-dan, den der netop er startet vil blive. De før-ste dages fiskeri gav gode tegn.Generalforsamlingen

havde det sædvanlige rolige forløb med gode debatter til gavn for foreningen. Bestyrelsen har efterfølgende afholdt sit første møde, og på dette møde drøftede vi blandt andet den udvalgsstruktur der blev lavet sidste år. Drøftelserne skete ikke mindst på baggrund af det forløbne år, og bemærkningerne der fremkom på generalforsamlingen.Bestyrelsens drøftelser endte med den beslutning, at vi nedlægger de udvalg som blev oprettet sidste år. Bestyrelsens konklusion var, at udvalgene desværre ikke blev det forum for udvikling, som var grundlaget for oprettelsen. Det bety-der at der nu kun er et aktivitetsudvalg og et juniorudvalg. Generalforsamlingen vedtog at jubilæ-umskontoen kunne aktiveres, og besty-relsen er nu i gang med at arbejde videre med de ideer der, så ligger til grund for forslaget om dette. Det vil helt sikkert betyde at vi på et senere tidspunkt vil efterlyse folk til at medvirke i forbindel-se med udførsel af forskellige arbejdsop-gaver. Der kan også komme på tale, at vi efterlyser folk med speciel faglig viden, for at få lavet det bedste grundlag for de fremtidige beslutninger.Lindenborg Å Sammenslutningen var naturligt også et emne på generalforsam-lingen. Her er der rig mulighed for at gøre sin indflydelse gældende. Der skal

LEDERfindes folk til posterne. Der skal findes både formand, Åplejeudvalgsformand og sekretær, kassereren holder heller ikke evigt. Vi ved at der i vor foreningens medlems-skare findes mange personer med smag for lystfiskeri og med stor erfaring med fiskeriet specielt i Lindenborg Å. Vi er overbevist om, at der imellem jer findes personer, der brænder for at vedligehol-de de resultater Sammenslutningen til dato har opnået, og som har ideer til at skabe endnu bedre forhold for et godt og vedvarende fiskeri i Lindenborg Å’s vandsystem. LS har i dag samlet samtli-ge foreninger ved åen under et tag. Arbejdet i Sammenslutningen koncen-trerer sig om vandløbsrestaurering, og åens vedligeholdelse. Du er måske den rigtige kandidat til en af posterne.Husk på, at det fiskeri du selv er en del af, og deler med andre, kan blive endnu bedre, hvis du sidder inde med ideer, der kan realiseres til gavn for dig selv, og dermed fiskeriet i Lindenborg Å.På vor kommende grejauktion har vi en nyhed. Som noget nyt vil du kunne spon-sere grej og andet, som så vil blive brugt til bortauktionering, hvor budsummen tilfalder juniorafdelingen til brug til materialer og aktiviteter.

På bestyrelsens vegneKnæk og brækHilmar Jensen

2

MISTET FISKEVANDPå generalforsamlingen kunne vi desværre oplyse at vi har mistet et mindre stykke fiskevand. Det dre-jer sig om stykket nedstrøms "Fru Christensen" på østsiden af Det Flade. Vi vil selvfølgelig forsøge igen at få en aftale om fiskeretten, på et senere tidspunkt. Kortene over vort fiskevand er opdateret på hjemmesiden.

EFTERLYSNINGI skabe og skuffer gemmer der sig man-ge spændende ting og sager. Måske lig-ger der hos dig nogle ting som kunne være af interesse for NL. Det kan være gamle billeder, forskellig former for omtaler avisartikler eller andre ting du måske ikke tror, er interessante. Måske har du en beretning som kan være inte-ressant. Har du et eller andet af den slags,

du gerne vil af med eller som du gerne vil bringe til foreningens kendskab, så hører vi gerne fra dig. Måske har du lige den brik der kan løse et spørgsmål, eller som kan fuldende en forklaring. Alt har interesse. Du har måske den brik, der kan være med til at fuldende vor hund-redårige historie.

3

FORENINGSELDu kan støtte Nordjysk Lystfiskerifor-ening døgnet rundt. Vi har indgået et samarbejde med Energi Nord, som bety-der, at de giver foreningen 2 øre pr. kilo-watttime strøm du bruger. Alt, du skal gøre, er at tilmelde dig ForeningsEl hos Energi Nord og bruge strøm som du ple-jer, så støtter du os døgnet rundt, hver dag, hele året, hver gang du tænder for kontakten.Alle kan støtte Nordjysk Lystfiskerifor-ening via ForeningsEl. Dette gælder også hvis du ikke er eksisterende kunde

hos Energi Nord. Skifter du til For-eningsEl, og eller bliver du ny kunde hos Energi Nord, får vi en ekstra bonus for hvert år, du er kunde hos dem.Sådan skifter du til ForeningsEl. Vi har oprettet en tilmeldingsside til Nordjysk Lystfiskeriforening. Siden finder du via vor hjemmeside nl1917.dk eller på www.energinord.dk/foreningsel. Ønsker du at skifte til ForeningsEl, skal du blot udfyl-de tilmeldingssiden med dine kontak-toplysninger, så klarer Energi Nord resten for dig.

50 ÅRS JUBILARVisti Lie kunne på generalforsamlingen modtage foreningens hilsen, i anledning af, at han i år har været medlem af NL i 50 år. Visti er jo kendt som en af de meget aktive lystfiskere, men også en af dem der går stille med dørene. Han har, på trods af sit lange medlemskab og gode fangster, aldrig været blandt modtagerne af pokalerne. Måske er det hans beske-denhed, eller også har han ikke fanget den helt store fisk endnu. Fra forenin-gens side tror vi på, at det er kammerat-skabet blandt lystfiskere, der gør at vi har en del medlemmer, der forbliver medlemmer i rigtig mange år. Endnu en gang tillykke Visti.

4

MEDLEMSLOTTERIVinderen af vort medlemslotteri blev Svend Erik Lang, han kan nu fiske gratis i 2015, iført et par smarte polaroid sol-briller fra Maui Jim sponseret af Pan-drup Optik.Vil du hjælpe NL og samtidig deltage i lodtrækningen, kan du følge med på hjemmesiden, hvor vi forhåbentlig snart vil kunne præsentere dette års præmie.Du kan deltage i vort medlemslotteri ved at købe lodder. Lodderne koster 50,- pr stk. og du kan i forbindelse med dit med-lemskontingent for 2016 vælge at indbe-tale ekstra penge til for-eningen oven i kontin-gentbeløbet. For hver 50 kr. eks-tra du indbetaler får du yderligere en chance i medlemslotteriet. Altså hvis du for eksempel indbetaler 200 kroner udover dit kontingent, får du 4 chancer i lotte-riet. Du kan også bidrage til foreningen uden du absolut er fiskende medlem (passiv eller pårørende). Du deltager

selvfølgelig i lodtrækningen på lige fod med andre medlemmer.Vinderen bliver offentliggjort på hjem-mesiden straks efter generalforsamlin-gen.Vi håber på denne måde at rejse lidt kapital til indkøb af slåmaskiner og lig-nende, således din adgang til fiskeri i åen bliver endnu bedre.Overfør dit bidrag til vores konto Reg.nr. 9128 Konto.nr. 4582398718. Oplys dit navn og adresse så er du med!

Svend Erik Lang

UDVEKSLINGSKORTDet er Lars Bølling der står for at koor-dinere brugen af vore udvekslingskort til Ikast Sportsfiskerforening, Sportsfisker-foreningen Salar, Pirken, Brønderslev Lystfiskeriforening, Randers Sportsfi-sker Klub, Lystfiskeriforeningen for Frederikshavn og Omegn, Aalborg

Sportsfisker Forening. Til sammen er der næsten tale om ca. 200 kilometer åbred du kan gennemfiske. Se mere om foreningerne på deres hjemmesider. Vi undersøger i øjeblikket nye mulighe-der for udvekslingskort.

5

FRA DE GAMLE PROTOKOLLERPå generalforsamlingen den 13. novem-ber 1958, finder formanden anledning til at beklage sig over, at det er svært at holde medlemstallet nede. (I 1958 var der 400 medlemmer). Det skyldes at der er medlemmer som oplyser det til pres-sen, hvis de fanger en stor fisk. Det bety-der efter formandens udsagn ”at der er en alen stor dynge af ønsker om opta-gelse”. Da de ikke kan optages, forsøger de at rane foreningens fiskevand til sig, og bestyrelsen har besvær med at fast-holde en fornuftig pris.

Han beklager sig også over at husene ikke holdes tilstrækkelig rene. Der fin-des ormerester, kogødning, gl. mellem-madder, franskbrød med ost, madpapir, ølkapsler, cigaretstumper, pibeudkrads osv. inde i husene, (nøjagtig som i dag). På en senere generalforsamling udtaler formanden at han opgiver at forbedre medlemmerne på dette punkt.Lovenes bestemmelser om at fangsterne ikke måtte udnyttes erhvervsmæssigt blev ”af hensyn til de mange nye med-lemmer” nævnt.

”BETTE SIGURD” ”Bette Sigurds” fortjenstpokal uddeles hvert år til et medlem, der i foreningens tjeneste har ydet en indsats der er blevet lagt mærke til, og som er ud over det almindelige. I år var det et mangeårigt medlem, som alle nok har mødt ved åen, der modtog pokalen. Der var tale om et medlem der har været en af vore meget aktive på guidefronten, og sikret flere nye med-lemmer en god start på deres medlem-skab, både ved at vise hvor og hvordan der skal fiskes, men også sikret dem fisk med det samme. Han har ligeledes været ophavsmanden til det medlemslotteri som vi nu har startet. Per Bruun, var det-te års modtager. Per modtog, et fortjent bifald og Bette Sigurd, som tak for den indsats der var ydet.

Per Bruun

6

På generalforsamlingen blev pokalerne for de tre største af de fangede havørre-der uddelt. Sidste år løb Henning Maack med pokalerne for største og næst størst havørred. Igen i år var det den samme person der løb med de to præmier idet Mark Højfeldt fangede den største som vejede 8,60 kg og målte 82 cm, han fan-gede også den næst største på 6,20 kg og 81 cm. På tredjepladsen kom Kaj Iver-sen med en fisk på 6,00 kg og 78 cm. Du kan se alle de fisk der har udløst pokaler på hjemmesiden.

POKALFISK HAVØRRED

MEDEFORBUDETVi har et medforbud hvilket fremgår af vore særbestemmelser. Det har givet anledning til forskellige fortolkninger om sluttidspunkt, var det den 1. eller 2. maj man måtte starte. Derfor har vi i bestyrelsen præciseret dem sådan, at de nu er:

• Af hensyn til den udtrækkende smolt er medefiskeri med agnet krog ikke tilladt i perioden fra den 15. marts til den 30. april, begge dage inklusive. Forbuddet gælder for NL’s fiskevand i Lindenborg Å.

Det betyder i sin enkelthed, at fra maj måned, må man igen medefiske.

MINDSTEMÅLFra Ladefogeds bro („Slusen” ved Gudumholm) til åens udløb i Limfjor-den, er mindstemålet for alle ørredarter - undtaget regnbueørred - 40 cm. Ned-gængere er fredet fra 16. januar til 14. marts.

Kaj Iversen

Mark Højfeldt

7

NL-FLUENAlly’s ShrimpDanske kystfluefiskere vælger ofte rejei-mitationer i bestræbelserne på at lokke de sølvblanke havørreder til hug. Disse rejefluer ligner på forbløffende vis de ægte levende rejer – både i form, trans-parens og farve - hvorfor det virker så indlysende klart, at enhver ørred uden betænkning vil lade sig snyde af disse forræderiske, krogbefængte kopier. Når man skriver ”rejeflue” i Googlefeltet og derefter vælger ”billeder”, så er der læk-kerier til frit skue på rad og række. Kystrejefluerne er dukket op i løbet af de seneste årtier, hvilket ikke er tilfældet for rejefluer beregnet for ferskvand. F.eks. er der mange herhjemme, der ken-der Irlandsfluen, som E. G. Michelsen tidligere har bidraget med i NL-Fiske-ren. EGM anvendte dog det for Irlands-

fluen mere korrekte navn, The Shrimp. Der findes mange forskellige rejefluer, der minder meget om hinanden. Fælles for dem er, at de fleste er inspireret af fluen Usk Grub, som så dagens lys i Wales for over 100 år siden. Først som fully dresset – og fra 30’rne i en lidt mere enkel udgave, som vi kender fluen i dag. I 1955 frembragte skotten Esmond Drury sin berømte skønhed, den rød-orange The General Practitioner (ofte kaldt GP). Kort efter, (i 1964), dukkede The Frances op. Binderen, Peter Deane navn-gav sin kulørte skabning efter sin labre fluebinder-assistent, miss Frances Hyd-on, der givet vis ikke har følt sig særlig smigret ved at have lagt navn til en reje – og ærlig talt, så er The Frances nok ikke den mest elegante af alle de smækre fluer, der findes. Alle disse ganske kulør-

8

te skabninger har op gennem 1900-tallet spredt sig rundt omkring ved vores elve og åer med en bestand af atlantlaks. Man kan jo undres over, da ingen af netop nævnte ferskvands-rejeimitationerne til-nærmelsesvis ligner en rigtig reje.Det samme kan siges om Alistair Gowans rejeflue, der nærmest er en videreudvik-ling af den oprindelige Usk Grub. Han bandt sin første Ally’s Shrimp i 1981, men først 7 år senere kom mønsteret ud til en større offentlighed, hvorefter den i UK straks fik tildelt æren, ”Salmon Fly of the Millennium” – hverken mere eller mindre. Selvom ligheden med imitati-ons-objektet var svær at spotte, så har fluen siden for alvor bidt sig fast i lakse-fiskernes bevidsthed overalt på kloden. Det er i dag den mest brugte rejeflue til laks, ja, endda en af de mest anvendte laksefluer overhovedet. Ally’s bindes ofte i mange forskellige farvevarianter, så man kan sige, at der er en Ally’s til enhver lejlighed. Hvad laver så denne flue i disse spalter? Har vi laks i Lindenborg Å? Nej – det har vi ikke, men vi har åbenbart mange

havørreder, der tror at de er laks, og dermed uafladeligt gufler Ally’s i sig. Vinterfiskeriet efter grønlænderne bliver bestemt ikke kedeligere, når Ally’s Shrimp sidder i enden af forfanget. Her kan rejen sagtens bindes på modhageløs enkeltkrog, hvis man gerne vil opføre sig hensynsfuldt. Alle farver er gangbare til dette fiskeri. Hen over sommeren anvendes en version i dæmpede farver – evt. med naturbrun hale og hackle. Hen på efteråret virker en ”Ally’s in Red” rigtig godt – altså en version med knaldrød hale, tippet, bagkrop og hackle. Den røde gør sig godt med guldtinsel og på guldkrog.

Alistair Gowans originale mønsterKrog: Salar fra Partridge i str. 11 er ofte brugt – gerne i sølv Bindetråd: RødHale: Orange bucktail og to strå orange micro crystal flash – længden = 2 x krop. Halen bindes sparsomtButt og rib: Fin oval sølv

9

Krop: Bagerste ½-del rød floss, forreste ½-del sort flossOvervinge/undervinge: Små bundter af silvertippet egern – sparsomt! Oprinde-ligt ét bundt over og ét under, men man kan indbinde hårene som et collar – hele vejen rundt. Hårspidserne skal stikke lidt ud bag krogbøjningen.Vinge: En natur tippetfjer bundet fladt ind, (vandret). Vingen er en anelse læn-gere end til buttenHackle: Orange hane saddelfjer eller en hønenakkefjerAfslut med små junglecocks, hvis du syn’s.Pas godt på, at krogen ikke bliver over-fyldt. Fluen skal være letdresset, så er den frækkest!

Almindelige varianter: Kun farveæn-dringer i forhold til ovenstående møn-ster er skrevet herunder.

Hot Orange Ally’s: Krog og tinsel i guld, bagkrop i fl. orange og tippet i ind-farvet orange. Glimrende valg, når der er kulør i vandet.Purple Ally’s: Hale/crystal flash, bag-krop, tippet samt hackle i purple. (Evt. tippet i natur)Ally’s á la Jock Scott: Hale/crystal flash og bagkrop i gul, bindetråd, krog og

hackle i sort. Denne er ret fed om som-meren i klart vand. Prøv den også næste gang du fisker i Bjerkreim.Olive Ally’s: Hale/crystal flash, binde-tråd, bagkrop og hackle i oliven, krog i guldAlly’s in Red: Se tekst

Navngivningen af ovenstående Ally’s varianter står helt for undertegnedes reg-ning. Enkelte af navnene er set før, bl.a. ”Hot Orange Alley’s Shrimp”, men jeg ved ikke, om det er et officielt navn.I nedenstående link ses en fin bindevi-deo, hvor den herlige mr. McPhail på bedste vis og med autentisk dialekt bin-der den berømte skotske rejeflue.

https://www.youtube.com/watch?v=nHttMzI9lKU

Afslutningsvis kan man så fundere lidt over, hvorfor fluefiskere er så konserva-tive i forhold til deres fluevalg. Der er helt sikkert mange forhold, der skal tages i betragtning, men frygten for at vælge en forkert flue – og dermed gå glip af en god fangst – skal nok ikke undervurde-res. Jeg kender det selv. Det føles helt forkert at fiske i åen med en superreali-stisk kystreje, hvorimod en Ally’s på for-fanget føles meget bedre. I virkelighe-

den er det nok hip som hap, hvilket valg, fluefiskeren tager. Det vigtigste er at tro på netop dén flue, der svømmer i van-det. Derfor vælger jeg en Ally’s i åen - ret underligt for resten, for hvor mange rejer fiser der egentligt rundt i oppe i det fer-ske?

Knæk & brækBrandt

10

SPORTSFISKERSAMMENSLUTNINGEN NEDRE RYÅ Det var en tilfreds formand Peter Kri-stensen der på årsmødet i Sammenslut-ningen SNR kunne se tilbage på et år hvor fiskeriet i Ryå havde en meget fint. Der var hen over foråret og sommeren arbejdet med at gøre åen mere tilgænge-lig blandt andet ved at slå vegetationen på de mest populære steder.Mængden af tagrør er efterhånden over-vældende og det overvejedes forskellige muligheder for at få klippet visse stræk-ninger.Der er etableret samarbejde med en ny kortsælger danskfiskekort.dk og dette samarbejde går godt.På kontrolsiden er der truffet 13 der ikke havde løst fisketegn. Kontrollen på van-det havde ikke medført at der var opda-get ulovligheder, dog verserer der rygter

om fiskeri inden for fredningszonen. Dette er meldt til Fiskerikontrollen, der forventer at de fanger synderen.SNR deltog ved indvielsen af Ryå Ople-velsescenter, og samarbejdet med cen-tret betyder at kortsalg og aktiviteter ved Ryå-konkurrencen flytter dertil.Ved konkurrencen var der 60 deltagere, og fangsterne var ganske fornuftige. Man kan altid ønske sig flere deltagere, men de skal lokkes. Det forsøges ved større præmier og tilbud om flere aktivi-teter. Konkurrencen i 2015 afholdes søn-dag den 6. september.Sammenslutningens økonomi er i en god gænge, der blandt andet betyder at lods-ejerne ved åen i år får en fotobog om Ryå fra start til udløb. Fotograferet af Hans Jørgen Fruensgaard fra Klarup.

Vand i åen

11

DYREETIKDer foregår i øjeblikket en debat på Sjæl-land angående geddefiskeri. Debatten tager sit udgangspunkt i Fødevaremini-ster Dan Jørgensens oplæg til visioner for det rekreative fiskeri. I dette oplæg markedsfører han initiati-ver der bryder med den gode danske tra-dition, nemlig, at man sikrer sig, at der er et sagligt og videnskabeligt grundlag for det man laver. Det udløser i hvert fald disse spørgsmål: Hvorfor har ministeren ikke indhentet rådgivning fra DTU´s biologer som grundlag for, ifølge hans visioner, at frede gedderne i forskellige lokaliteter ved Sjælland? Var han bange for at der ikke er et biologisk grundlag for en sådan fredning? Eller er der alene tale om stemmefiskeri med gedderne som levende agn?Den aktuelle debat skyldes ikke mindst

fund af rigtig mange døde ilanddrevne gedder. Biolog Jimmi Spur Olsen fra Vording-borg Kommune og Fishing Zealand tog ud og fandt 45 døde gedder på en 350 meter lang kyststrækning. Han mener efterfølgende at så mange døde gedder på én gang peger i en bestemt retning, nemlig at gedderne er blevet “saltslået”; de er omkommet fordi de to storme har presset så meget havvand ind i Kattegat, at det saltholdige vand er blevet presset ned gennem Øresund til Møn, hvor brak-vandsgedderne så er blevet slået ihjel af det højere saltindhold.Desværre er disse fund ikke enestående. Det viser sig nemlig at der også er fundet et stort antal døde gedder inden storme-ne begyndte, så stormene er ikke alene årsagen. Den skal måske desværre også

12

NL 1917 - 2017findes i det fiskeri der foregår i området, der foregår nemlig et omfattende catch and releasefiskeri. Mange af de gedder der blev fundet inden stormene havde skader efter kroge og fangstkroge. Fiske-ren Otto Permin, er blandt dem der har oplevet fund af døde gedder og taget foto af store gedder, der i halvdød tilstand er skyllet på land i det fødevareministerens kalder for “Lystfiskernes smørhul”. Otto er en erfaren fisker med hensyn til ged-der. Han har i 60èrne været oppe på, sammen med sin far, at fange over 1000 gedder om dagen i geddegarn, men han ved også hvor svært det er at holde liv i gedder der er “blinket”, og for ham er der ingen tvivl om, at de ilanddrevne gedder han har fotograferet, simpelthen er forblødt.Debatten er aktualiseret på grund af at NaturErhvervstyrelsen den 3. februar 2015 har sendt forslag til en bekendtgø-relse i høring. Forslaget indeholder et forslag om generelt landingsforbud (hjemtagningsforbud) af gedde. Det betyder, at alle gedder, der fanges i de nævnte områder i alle former for fiskeri, skal genudsættes.Forslaget indeholder ligeledes et forbud om andet fiskeri i de nævnte områder i perioden 1. februar til og med den 31. maj. Er det rimeligt at indføre et sådan regelsæt alene er for at tildele en lille gruppe af ”trofæjægere” en særstatus, ved at give dem ret til uhindret fiskeri på gydepladssøgende og efter gydemodne gedder.NaturErhvervstyrelsen har anmodet DTU Aqua om biologisk rådgivning vedrørende forslaget. I denne tilkendegi-ver DTU Aqua, at der helt grundlæg-gende i denne sag er forslag om en regu-lering af fiskeriet, som ikke kun er biolo-

gisk begrundet. Dette fordi den tilgæn-gelige videnskabelige viden er begræn-set til et enkelt snævert område. Dog tilkendegiver de at der er forhold omkring geddebestanden i de berørte områder, som peger på, at en reduceret fiskeridø-delighed muligvis vil kunne styrke bestandene. Denne tilkendegivelse kan underbygges med de mange gedder der findes døde eller døende med krog- og landingsskader.Det må være sådan at såfremt der skal foretages regulering af fiskeriet på de beskrevne lokaliteter, skal det, af hensyn til gedderne, gælde alle former for udøvelse af fiskeri.Fredninger og andre bestemmelser om fiskeri, skal bygge på et biologisk velun-derbygget grundlag. Hvor der gennem lokale drøftelser opnås enighed om de fremtidige forhold til gavn for alle udøvere af det rekreative fiskeri i områ-det, med udgangspunkt i at der ikke skal fiskes på fredede arter.Vi kan derfor kun håbe at den igangvæ-rende debat ikke kommer til at medføre yderligere restriktioner for de der dyrker et fornuftigt fiskeri, hvor tanken på fisken er i højsædet, og ikke kun på lysten til at lege med dyr i enden af en snøre.

13

GODT FISKEVEJR?Der findes ikke noget entydigt godt svar på hvilket vejr der er bedst til fisketuren, men der findes nogle tommelfingerreg-ler om vejr og fiskeri.I hvilket vejr bider fisken? Det kommer meget an på hvornår på året du fisker, og hvornår på døgnet det sker.

Nordenvind giver dårligt fiskeriDe fleste fiskere har erfaret at norden-vinden ikke er en god fiskevind. Norden-vinden varsler ofte en periode med godt vejr som går mod dårligere vejr, fra høj-tryk til lavtryk, og det påvirker fisken.Aborren f.eks. har en lukket svømme-blære, så den har brug for lidt tid for at justere blæren ind ved hurtigt trykfald. I den periode vil den være på bunden, og er slet ikke let at få til at tage agnet. Men også fiskeri i saltvand bliver dårligere i nordenvind. En gammel erhvervsfisker sagde en gang ”Hvis vinden er i nord, så bliv hjemme ved mor”

SolskinStegende sol er sjældent godt fiskevejr. Som regel bliver fisken let skræmt og sky i «blankvejr», og da er den ikke let at få til at bide. Men det findes undtagelser. Sol efter regn kan være godt, specielt for orme- og fluefiskeren. Mange insekter tørrer op og kravler rundt og det er jo som bekendt mad for fiskene.

RegnLet regnvejr kan være godt for fiskeriet. Regn øger madtilgangen; orm, insekter og småkryb bliver skyllet ud i vandet. Regnen fører også ilten med sig ned i vandet, og det giver ofte lidt mere aktivi-tet hos fiskene.I tillæg hertil oplever ørredfiskerne at et regnskyl øger opgangen af ørreder i åen, fordi vandstanden stiger.

TemperaturFisken er en vekselvarmer. Det betyder at den har samme temperatur som vandet

14

den svømmer i. De fleste fisk har en triv-selstemperatur mellem 4–12 grader.Bliver det for varmt i vandet, er det bare de mest varmeelskende fisk som aborren som bider. Er det for koldt, vil fisken også sænke tempoet, og dermed også bidelysten.

Forandringer i vejretMange fiskere har erfaret at det er godt at fiske akkurat idet det skifter fra dårlig til bedre vejr. Det kan hænge sammen med lufttryksændringer, et andet lys eller andet. Uanset må du som fisker være klar når meteorologen melder ændringer.

Stå tidlig op!Det meste liv i naturen er mest aktivt om morgenen, og når det skumrer om afte-nen. Det gælder også fisken, så skal du

have gode fangster er det en god ide at komme ud af sengen så tidligt som muligt.Ofte er vind og sol lidt svagere på mor-genstunden, og det er oftest godt for fiskeriet.

NatfiskeriFiskeri om natten kan tit være overra-skende godt.I ly af mørket tør ørreden bevæge sig ind på frit og grundere vand for at søge efter mad, og så kan de virkelig store fisk nås.I saltvand foregår der en vertikal van-dring af plankton fra bund mod overfla-den om natten, og så følger fisken ofte efter.Desuden er der en helt egen stemning ved natfiskeri. På en måde kommer du tættere ind i naturen. Det må opleves!

Dean Wolstenholme. An Angler's Catch of Coarse Fish.

15

RUGEKASSER Den 6. februar i år offentliggjorde ”Forskningsleder” Lars Mikaelsen, (Lasse Hagebro) Forskningscentret i Hagebro endnu en film i rækken af hans dokumentarfilm omkring yngel klækket i rugekasser. Brug af rugekasser blandt lystfiskere er dog en foreteelse af ældre dato. Allerede i perioden omkring 1979 gennemførte Sportsfiskerforeningen Pirken fra Aal-borg yngelpleje ved brug af rugekasser. For alle lystfiskere står målet med et selvreproducerende fiskevand som idea-let, og i de udsætningsplaner der er for vore ørredvande lægges der vægt på, at planerne opfyldes. Det sker mange ste-der med udsætning af yngel, halvårs- helårs- og toårsfisk i den nævnte række-følge. Målet er klart det skal være »åens egne ørreder« og åen som selvreprodu-cerende fiskevand. Selv om en ørred ikke netop behøver at være født i et vandløb for at vende tilbage til det. Erfa-ringerne fra de såkaldte mundingsudsæt-ninger har vist, at ørrederne i udstrakt grad vender tilbage til det vandløb, i hvis munding de kun har tilbragt relativ kort tid. Men fiskenes genetiske impulser, der printes og opbygger fiskenes instink-ter fra ægstadiet og op gennem yngel- og ungfiskestadiet, tilpasser fisken og gør den egnet til netop det pågældende vand-løb på godt og ondt.De udsætninger af øjenæg, som sportsfi-skerforeningen Pirken foretog i de år, foregik i fem små tilløb til Lerkenfeld Å, som ikke var med i åens udsætningspla-ner, tilløb med en konstant vandføring, rent vand og ikke for stærk strøm. I det ankeldybe blev en rugekasse udsat, halvt fyldt med grus, ral og lidt større sten.

Der kom ca. 2000 øjenæg i hver klække-kasse, hvilket cirka svarer til gydningen af en god stor havørred.De tre år hvor brugen af rugekasser fore-gik, var det ikke med videnskabelig nøj-agtighed, men så vidt man kunne se, var der en rimelig overlevelsesprocent, når man tager i betragtning, at øjenæggene kun koster ca. en tredjedel af forfodret yngel. Prisforskellen er dog i virkelighe-den underordnet. Vigtigere var det, hvis man er kommet et skridt nærmere til målet: Åens egen fiskestamme, hvor udsætningsmaterialet helt fra æggesta-diet får vandløbets print.En stor skare af medlemmerne i lystfi-skeriforeninger rundt i landet, anvender mange ressourcer på at tiltrække og fast-holde unge mennesker til de aktiviteter det er naturligt for en lystfiskeriforening at beskæftige sig med. I disse aktiviteter indgår bestandsophjælpning og vand-løbspleje med stor vægt. En væsentlig del er at gøre de unge mennesker bekend-te med fiskene og deres livsbetingelser, samt skabe interesse for det grundlæg-gende i naturpleje.Hos disse aktive medlemmer er det meget magtpåliggende, at der skabes

Lars Mikaelsen

16

mulighed for, at lystfiskeriforeninger kan give deres unge medlemmer en ind-sigt i fiskebiologi, og dermed fastholde dem i en sund naturbaseret fritidsinte-resse, der går ud over hvad der kan ople-ves ved fangst af fisk. En fastholdelse af de unge mennesker der i øvrigt senere vil betyde øgede indtægter til staten i form af betalt fisketegn.Det er vigtigt, at de unge mennesker får mulighed for at lære hvad der har indfly-delse på de forhold fiskene lever under, og hvordan fiskenes udvikling sker. Der er en udbredt opfattelse af, at rugekasser giver mulighed for meget enkelt og over-skueligt, at følge med i hvad der sker fra stadiet som rogn og frem til den udklæk-kede yngel. En enkelthed og overskue-lighed der ikke findes ved almindelig klækning i naturlige gydebanker. Det ville kunne være med til at skabe inte-resse for det grundlæggende i al natur-pleje og bestandsvedligeholdelse, nem-lig tingenes oprindelse. Det fundamen-tale for fiskenes liv er deres klækning og opvækst.Disse aktive lystfiskere har kunnet glæ-de sig over at det rådgivne §7 udvalg har besluttet at klækkebakker kunne bruges til undervisningsbrug. Desværre har det efterfølgende vist sig næsten umuligt at få tilladelse til at arbejde videre med undervisningsaktiviteterne. Aalborg Universitet har udvist interesse ved at indsende en ansøgning om tilladelse til et projekt der omhandler forskellige aspekter ved de omtalte rugekasser, her-under deres anvendelse til undervis-ningsbrug. Ferskvandsfiskeriforeningen har flere gange indstillet, at der generelt gives interesserede sports- og lystfiskerifor-eninger samt skoler med naturlinjer

mulighed for at anvende enkelte ruge-kasser i undervisningssammenhæng i vandløb der ikke fuldstændigt selvrepro-ducerende. Det anbefales også, at inte-resserede foreninger gør brug af et sam-arbejde med DTU Aqua, om at finder egnede vandløb, gerne i tilknytning til vandløb, hvor eksisterende indfanget rogn kan anvendes som grundlag for anvendelsen af rugekasser til undervis-ningsbrug. I en ny tid med helhedsskole, øget fokus på naturgenoprettelse og vandmiljø, er viden om fiskenes tilblivelse og opvækst en naturlig ting, som alle burde have gavn af at opleve. Særligt vore unge mennesker, for hvem fisk er noget der ligger i frysedisken i supermarkedet.

Lars Mikaelsen med rugekasser

17

FANGSTREGISTRERINGVi har i år fortsat med fangstregistrering. Vort ønske er ikke, at snage i hvor mange fisk den enkelte fanger, eller hvor de fan-ges, vi har behov for nogle tal, så vi kan følge med i udviklingen. Fangststatistik-ken er de eneste sikre tal der findes på, hvor mange fisk der er i åen. Vi har fået en stor del tal ind.

Årets resultat af de indberet-tede oplysninger har været at62% af de fangede fisk havde en længde på 40 til 49 cm. 27 % var på 50 til 59 cm. 7 % var på 60 til 69 cm.3 % var på 70 til 79 cm.og 1 % var over 80 cm76 % af samtlige fangster er i størrelsen 40 til 54 cm. 20% i størrelsen 55 til 69 cm og 4 % er større end 70 cm.I alt ligger 94 % af alle fangsterne i stør-relserne 40 til 64 cm. De medlemmer der har indberettet fang-ster, har i gennemsnit fanget 4,9 fisk hver. Hvilket i gennemsnit er næsten 1 fisk mere end sidste år.

Det spænder over28 % der ingen fisk har fanget, 46 % der har fanget fra 1 til 5 fisk, 10 % der har fanget fra 6 til 10 fisk og 16 % der har fanget mere end 10 fisk.At det er de aktive der fanger fiskene viser opgørelsen, idet 26 % af medlem-merne har fanget 76 % af fiskene.

På baggrund af den modtagne mængde indberetninger kan vi klart danne os et realistisk billede af, hvor mange fisk der fanges. Hvis vi ganger tallene op til at omfatte alle NL-medlemmer, får vi et estimeret tal på 1.198 fangede havørre-der i 2014. Så sæsonen har været god.Når vi ser på tallene fra de der har indbe-rettet fangede fisk under målet, viser tal-lene, at der fanges 2,4 undermålere hver gang der er en over mål.I forbindelse med fangstregistreringen udlovede vi igen i år et års gratis med-lemskab, blandt dem der indsendte oplysninger om fangster. Den udtrukne vinder blev Lars Elman Hansen Vi vil fortsætte med registreringen og har en tro på at endnu flere indsender statistikken næste gang. Vi har det for-fængelige håb, at vi kan få alle med.

Hans Jorn Sørensen

Johnny Larsen

18

Vand i åen

Vand ved LindboEt offer for højvandet

Storvordehytten

19

Aktivitetskalender 2015 Nordjysk Lystfiskeriforening

Åbent hus hos Almas Torsdag den 26. februar kl. 18.30Der indbydes til klubaften for medlem-merne af NL og Pirken.Dørene åbnes klokken 18.30 - 21.00Almas giver denne aften 20% på alle ikke

i forvejen nedsatte varer i fiskeafdelingen, og de er vært for en øl eller sodavand.Vel mødt til en hyggelig aften i fiskeafde-lingen.

Åens dagLørdag den 9. maj kl. 9.00Det er dagen hvor du har mulighed for at hjælpe til med praktiske opgaver. Kom og vær med i nogle aktive og hyg-gelige timer, hvor det ikke kan undgås at der slipper nogle gode råd om fiskeriet ud.

Har du en fiskekammerat med til arrange-mentet, er det muligt for ham at blive med-lem uden at skulle betale indskud.Tag lidt værktøj med og mød op.

Vi starter i Lindbo kl. 9.00

GrejauktionTorsdag den 12. marts kl. 19.00Vi byder velkommen til NL’s traditionsri-ge auktion over brugt fiskegrej. Effekter kan indleveres til ”auktionsbanden” fra kl. 18.00.Vi håber der igen i år vil møde talrige medlemmer frem. Medlemmer, som helt sikkert vil få mulighed for at gøre en god handel.NYHED Som noget nyt vil du kunne sponsere grej m.v. til bortauktionering

hvor budsummen tilfalder juniorafdelin-gen til brug ved aktiviteter.Der er mulighed for at købe øl og vand til rimelige priser.Har du en fiskekammerat med til arrange-mentet, er det muligt for ham at blive med-lem uden at skulle betale indskud.Vel mødt til garanteret hyggelig aften i vores klublokale i Tofthøjvej 41a i Stor-vorde.

Klubaften for nye medlemmerTorsdag den 26. marts kl. 19.00Alle nye medlemmer mødes i klublokalet.Her vil der være en gennemgang af for-eningens fiskevand, med gode råd om hvor og hvordan der fiskes.

Der er også mulighed for at få svar på de spørgsmål der måske allerede har rejst sig i forbindelse med fiskeriet og medlemska-bet. Tilmelding til nl.formand@gmail.com

Se hele aktivitets kalenderen på www.nl1917.dk hvor vi vil bringe nye aktiviteter.

20

Aktivitetskalender 2015 Nordjysk Lystfiskeriforening

SommertræfLørdag den 4. juli kl. 19.00Nu er å-sæsonen for havørredfiskeriet for alvor i gang og NL inviterer nye som gam-le medlemmer til sommertræf ved Lindbo hytten lørdag den 4. juli fra kl. 18.Vi har grillen klar omkring kl. 19, til jer der ønsker at grille den medbragte mad.

NL er vært ved en øl eller vand.Har du en fiskekammerat med til arrange-mentet, er det muligt for ham at blive medlem uden at skulle betale indskud.Vi skal selvfølgelig fiske, men der skal jo også være tid til at snakke fiskeri og udveksle erfaringer.

FisketræfSøndag den 4. oktober kl. 9.00Denne dag har du mulighed for at kom-me til fisketræf. Vi starter ved Lindbo, hvor bestyrelsen er vært med rundstyk-ker og kage til din medbragte kaffe. Herefter er der frit fiskeri, og mulighed for at snakke med de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer. Vi regner med at der dukker medlemmer op, som gerne vil fortælle om deres metoder, og vise eventuelle nye medlemmer nogle fidu-ser.Klokken 14.00 vejer vi så de fangede fisk. Den største fisk og fisker får sit bil-lede hængt op i Lindbo til fremtidig beskuelse.Denne dag har du som medlem mulig-hed for at tage en gæst med gratis. Der udleveres et gæstekort til gæsten i Lind-bo.Har du en fiskekammerat med til arran-gementet, er det muligt for ham at blive medlem uden at skulle betale indskud.

Vel mødt bestyrelsen

Nedre RyåSøndag den 6. septemberFiskekonkurrence i Sportsfiskersam-menslutningen Nedre Ryå. Se nærmere på hjemmesiden når vi nærmer os tids-punktet

KlubaftenerTirsdag den 6. oktober kl. 19.00

Tirsdag den 13. oktober kl. 19.00

Tirsdag den 20. oktober kl. 19.00

Tirsdag den 27. oktober kl. 19.00

Tirsdag den 3. november kl. 19.00

Tirsdag den 10. november kl. 19.00

Se hele aktivitets kalenderen på www.nl1917.dk hvor vi vil bringe nye aktiviteter.

21

Foreningens adresserFORMANDHilmar JensenNibevej 101, 9200 Aalborg SVTlf. 40 29 68 81e-mail: nl.formand@gmail.com

KASSERERTorben Valsted PetersenHvolgården 36, 9310 VodskovTlf. 60 68 01 02e-mail: nlkasserer@gmail.com

NÆSTFORMANDTorben Burchardt JensenSønder Tranders Vej 48, 9210 Aalborg SØTlf. 30 98 77 01e-mail: tbj@gtilogistics.dk

BESTYRELSESMEDLEMMERLars BøllingKaren Palsgårds Vej 8, 9280 StorvordeTlf. 98 11 35 50e-mail: lab76@stofanet.dk

Peter Hjort JensenStentoften 28, Rebild, 9520 SkørpingTlf. 98 39 29 74e-mail: peterhjorth73@mail.tele.dk

Thomas ØstergaardNørkærsvej 16, 9280 StorvordeTlf. 98 32 63 62e-mail: ugilt@stofanet.dk

Claus RasmussenVejerholm 29 C, 9200 Aalborg ØTlf. 98 15 16 50e-mail: clausrasmussen63@gmail.com

22

www.NL1917.dkwww.NL1917.dkForretningsudvalgHilmar Jensen,Torben V. PetersenTorben B. Jensen

Opsynsmænd * og kontrollanterHilmar Jensen*Claus Rasmussen*Torben Burchardt Jensen*Lars Bølling*Kim AndersenTorben V. PetersenThomas ØstergaardPeter Hjort JensenArne SørensenJørgen BrandtKnud Erik PetersenPoul SørensenDan Sloth

NL-fiskeren og HjemmesideHilmar Jensen (ansvarshavende redaktør)

Deadline 2015 UdsendelseNr. 2 - 18. november 7. december

KlublokaleTofthøjvej 41 a, Storvorde.Husbestyrer klublokalet (booking, nøgler m.m.) Lars Bølling Karen Palsgårds Vej 8 9280 Storvorde Tlf. 98 11 35 50

Artikler i NL-fiskeren er ikke nødvendigvis et udtryk for foreningens holdninger. Men bladet åbner plads for de holdninger, der måtte være omkring Lindenborg Å og forvaltningen deraf.

Redaktionen

23

MAILLISTEUnder punktet "For medlemmer" på hjemmesiden finder du NL-mail, indtast de nød-vendige oplysninger og du er på listen, du vil så løbende blive opdateret på hvad der sker i foreningen. Information via mail er med til at mindske omkostningerne til porto.

LIDT STEMNING FRA GENERALFORSAMLINGEN OG PREMIEREDAGEN