1/2/3 skridt til fleksjob Guide til at finde sit eget fleksjob · 1/skridt 2/skridt 3/skridt Hvordan kan du forberede dig til at kontakte virksomheder? . . . . . . . . . . . .

Guide til at finde sit eget fleksjob

1/2/3 skridt til fleksjob

1/skridt

2/skridt

3/skridt

Hvordan kan du forberede dig til at kontakte virksomheder? . . . . . . . . . . . . . . side 4

Få inspiration til:/ at afklare dine kompetencer – både de faglige og de personlige/ at afklare, hvad du gerne vil – og hvad du kan / at forklare kort om fleksjobordningen til en arbejdsgiver

Se de gode råd fra arbejdsgivere og fra ansatte i fleksjob

Hvordan kan du kontakte virksomhederne? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8

Få inspiration til:/ at bruge dit netværk – venner, bekendte, gamle kolleger, naboer o.a./ at søge uopfordret/ at søge opslåede almindelige job

Læs, hvordan du kan gå i dialog med en virksomhed om mulige arbejdsopgaver

Hvordan kan du få fleksjobbet på plads? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 13

Læs, hvordan du får en ansættelsesaftale til fleksjob på plads sammen med virksomheden .Se, hvordan fleksløntilskud beregnes .

Guide til at finde sit eget fleksjob

1-2-3 skridt til fleksjob er udarbejdet af DISCUS. Vi takker både jobkonsulenter, medarbejdere i fleksjob, virksomheder med ansatte i fleksjob – samt ledige, der endnu ikke har fundet et fleksjob – med deres bidrag og test af guiden. Guiden er udarbejdet for SFR – Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet. Idé og tekst: DISCUS A/S. Layout: Manometer Visuel Kommunikation. Udgivet marts 2013 i elektronisk form.

Side 3


Introduktion til guidenDette er en guide til dig, der er godkendt til fleksjob, men som endnu ikke har fundet et jobFra 1. januar 2013 er der kommet nye fleksjobregler. Den betyder, at du selv skal gøre en indsats for at finde dig et fleksjob, hvis du er ledig og visiteret til fleksjob. Denne guide kan hjælpe dig med at finde et fleksjob, som passer til dine kompetencer, og som passer til opgaverne i en virksomhed.

Guiden fortæller, hvordan du kan gå frem skridt for skridt . / 1 . skridt viser, hvordan du forbereder dig til at kontakte virksomheder./ 2 . skridt viser, hvordan du kontakter virksomhederne. Og hvordan du kommer i dialog om

arbejdsopgaver og mulighederne for at lave et fleksjob i virksomheden./ 3 . skridt viser, hvordan du får løn og fleksjob på plads sammen med arbejdsgiveren.

I tillæg til guiden har vi interviewet en del mennesker, der selv har fundet deres fleksjob. Læs også Ni historier om at finde sit eget fleksjob .

Hvordan finder man et fleksjob?Vi har spurgt 5.000 virksomheder med ansatte i fleksjob og 4.500 medarbejdere i fleksjob. Fra svarene ved vi, at ingen virksomheder, brancher eller jobtyper kan udelukkes på forhånd:

både private og offentlige arbejdspladser ansætter medarbejdere i fleksjob

både små, mellemstore og store virksomheder ansætter medarbejdere i fleksjob

fleksjob oprettes i alle brancher og jobtyper

Vi ved også, at virksomhedernes ansættelse af nye medarbejdere til fleksjob adskiller sig fra ansæt-telse til ordinære job. Der er nemlig næsten aldrig opslag om ledige fleksjob.

Nyansættelse i fleksjob sker tit, fordi virksomheden har nogle uløste opgaver, der ikke kan blive til et almindeligt fuldtidsjob. Opgaverne egner sig til et fleksjob, men virksomheden leder ikke selv efter en fleksjobmedarbejder. De slår ikke jobbet op, og de spørger ikke i deres netværk. Fleksjob-bet kommer kun på plads, når virksomheden får en henvendelse.

De fleste mennesker finder selv deres job, på den ene eller den anden måde. Det har du sikkert også gjort, før du fik tilkendt fleksjob. Når man skal finde et fleksjob, kan det være nødvendigt at tænke på en ny måde for at få øje på sine kompetencer og kvaliteter og for at kunne fortælle virksomhe-derne, hvad man kan bidrage med på arbejdspladsen.

Derfor har vi lavet denne guide til dig. Den er tænkt som en hjælp til at tage 1-2-3 skridt.

Vi ønsker dig held og lykke med jobjagten!

Side 4


1/skridtFind ud af, hvad du kan og gerne vil

Afklar dine kompetencerDu skal tænke over alle dine kompetencer og stille dig selv nogle spørgsmål:

Hvilke af mine faglige kompetencer kan jeg bruge i et nyt fleksjob?

Hvilke personlige kompetencer kan jeg tilbyde en arbejdsgiver?

Hvilke ekstra kompetencer har jeg fra fritidsliv og privatliv, som måske kan bruges i et job?

Har jeg brug for opkvalificering? Med et kursus eller optræning på et nyt arbejdsområde?

De faglige kompetencerDu kan overveje, hvilke faglige kompetencer du kan tilbyde en arbejdsgiver. Faglige kompetencer er både din uddannelse og dine joberfaringer med de arbejdsopgaver, du har løst.

Uddannelsesmæssige kompetencer er både kompe-tencegivende uddannelser og kurser. For eksempel et tillidsmandskursus, et hygiejnekursus eller et coach-kursus. Det kan også være en uddannelse eller et kur-sus, du har været i gang med, men ikke har afsluttet.

Joberfaringer er erhvervet gennem hele arbejdslivet, ikke kun fra de seneste job. Det er også erfaring fra lommepengejob som ung eller fra bijob. Og det er er-faring fra alle de arbejdsopgaver, du har løst i dine job.

Du kan lave en liste over:

• de uddannelser og kurser, du har deltaget i. Også dem, du ikke har gennemført, for du har måske alligevel noget med derfra, du kan bruge

• alle de job, du har haft gennem livet

• de arbejdsopgaver, du har løst i dine job. Og markere dem, du stadig kan løse

• arbejdsprøvning eller praktik, du har været i, og de opgaver du har løst der.

Du kan gå listen igennem og markere, hvad du tror, der kan bruges i et nyt fleksjob. Du kan måske få hjælp i din fagforening til at tænke i nye arbejds-områder for din faggruppe. Faglige kompetencer kan nemlig tit bruges inden for flere forskellige arbejds-områder.

Læs om Jørgen, der skrev om sin joberfaring fra et bijob som taxachauffør, da han søgte efter et nyt fleksjob.

1 / skridt

Det første skridt til et nyt fleksjob er at forberede sig til at kontakte virksomhederne. Når du kontakter en virk-somhed, skal du kunne fortælle, hvad du kan bidrage med, hvad du gerne vil og også lidt om fleksjobordningen. I dette afsnit af guiden kan du få inspiration til at:

Afklare dine kompetencer – både de faglige og de personlige Afklare, hvad du gerne vil – og hvad du kanForklare kort om fleksjobordningen til en arbejdsgiver

Side 5


De personlige kompetencerMan fokuserer oftest mest på de faglige kompetencer fra job og uddannelse. Det kan være sværere at sætte ord på og beskrive sine personlige kompetencer. Men det virker godt, hvis man kan fortælle en ar-bejdsgiver lidt om, hvordan man ser sine personlige kompetencer som en styrke.

Personlige kompetencer er for eksempel at være:• serviceminded • pligtopfyldende og ansvarlig • god til at arbejde selvstændigt • god til at samarbejde• god til at bidrage til en positiv stemning

Du kan eventuelt spørge din familie og eller venner om, hvordan de vil beskrive dig som person, hvis de skulle give en anbefaling til en arbejdsgiver. Du kan også prøve at lave en personlighedsanalyse. Dem kan man finde mange steder på nettet. Det kan måske hjælpe dig med at sætte ord på dine personlige kom-petencer.

Læs om Jan, der fik råd fra venner og bekendte om at arbejde med unge. Han fandt et fleksjob på en musikskole.

Ekstra kompetencerDet er vigtigt at være åben for nye muligheder. Du kan tænke over, om du har nogle sidekompetencer, der kan bruges i et nyt job.

Måske har du nogle kompetencer fra dit fritidsliv, fra en hobby eller en særlig interesse, som kan blive en hjælp til at finde et nyt arbejdsområde. Måske har du været fodboldtræner eller været involveret i en forening. Eller måske har du interesseret dig for madlavning i mange år.

Læs som Rikke, der altid har interesseret sig for kost og motion. I dag har hun et fleksjob som receptionist i et fitnesscenter.

Læs om Monica, der altid har redet og interesseret sig for heste. Hun fandt et fleksjob som afløser i en rideudstyrsbutik.

OpkvalificeringHvis du beslutter dig for at skifte spor arbejds-mæssigt, kan du overveje, om du kan forbedre dine jobmuligheder.

Måske har du brug for at få erfaring med det nye arbejdsområde, fx via en praktik. Måske mangler du nogle kompetencer, som du kan få på et kursus. Som ledig har du mulighed for at få tilskud til op til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Spørg i dit jobcenter, hvad mulighederne er for dig.

Læs om Lise, der gennem 6 ugers selvvalgt ud-dannelse i regnskab og bogholderi forbedrede sine muligheder for et kontorjob.

Læs om Charlotte, der brugte en virksomhedspraktik til at få suppleret sine faglige kompetencer inden for pædagogområdet.

1 / skridt

Side 6


Afklar, hvad du gerne vilDu skal lede efter et job, som du har lyst til at have, og hvor du kan være glad for at gå på arbejde. Så vil det også skinne igennem for en arbejdsgiver, at du har energi og gå-på-mod. Det kan virksomheden få glæde af.

Vær ikke bange for at give udtryk for din motivation for jobbet, når du skriver eller taler til en arbejdsgi-ver. Fortæl, hvorfor du tror, at du vil befinde dig godt i jobbet.

Afklar dine skånehensynHvis du er godkendt til fleksjob, har du helt sikkert nogle begrænsninger, som der skal tages hensyn til i dagligdagen i et job.

Arbejdsprøvningerne har ofte vist, hvilken arbejds-indsats du nogenlunde kan levere, og om der er nogle nødvendige skånehensyn. Men det er først, når du finder et job, at timetallet og skånehensynene kan komme helt på plads. Det afhænger nemlig af de helt konkrete opgaver i jobbet.

Når du kontakter en virksomhed, vil de først spørge, hvad du kan og gerne vil. Dernæst vil de nok spørge, hvor mange timer du ca. kan arbejde, og om der er andre hensyn. Du ved fra din afklaring til fleksjob, nogenlunde hvor mange timer du kan arbejde – og nogenlunde med hvilken arbejdsintensitet. Det kan du fortælle virksomheden.

Du skal også fortælle, hvilke skånehensyn der er vigtige for dig i dit fleksjob. Prøv at overveje hvilke skånebehov, der er de vigtigste for dig i et nyt job. Og hvordan du kan fortælle om det, du ikke kan, så arbejdsopgaverne kan tilpasses. Nogle gange kan dine begrænsninger godt beskrives på en positiv måde:

Jeg trives bedst i et job uden deadline.

Jeg trives bedst i et job, hvor jeg har mulighed for et hvil midt på dagen.

Og overvej så også, hvor du kan være fleksibel i forhold til en virksomheds behov.

Du kan måske overveje om:

• du kan klare en lidt længere arbejdsdag, hvis du kan tage en længere eller flere små pauser i løbet af dagen

• du kan klare en mere travl hverdag, hvis du har en fridag midt på ugen

• du kan tilbyde at møde senere på dagen, når de andre går hjem.

Måske er du medlem af en patientforening, eller du har kontakt til videns- eller behandlingscentre for din sygdom. Tit har disse foreninger og centre en erhvervsrådgivning, som kan give dig sparring til, hvad du kan arbejde med fremover. Måske kan de også hjælpe dig til at tænke over dine skånehensyn i et konkret job.

Læs om Charlotte. Arbejdsprøvningerne viste, at hun kunne arbejde omkring 12 timer i fleksjob. I løbet af tre måneder i praktik på et nyt arbejdsområde arbejdede hun sig op på 18 timer. Og det gav hende et fleksjob.

1 / skridt

Side 7


Hvad kan jeg fortælle om fleksjobordningen? Det vil være godt, hvis du kan fortælle virksomhe-derne lidt om de nye fleksjobregler, der gælder for alle nye fleksjob efter 1. januar 2013.

Mange virksomheder kender bedst ordningen fra før 2013, og måske har de allerede én eller flere ansatte i fleksjob under den gamle fleksjobordning. Andre virksomheder kender slet ikke til fleksjob. Her er det vigtigste, du skal fortælle virksomheden om fleksjob:

At fleksjob kan oprettes inden for alle funktioner og stillingstyper i alle virksomheder .

At fleksjobordningen giver arbejdsgiveren mulighed for at få en medarbejder på deltid og helt ned til få timer ugentligt .

At virksomheden ikke får ekstra administration med at ansætte nye i fleksjob . De skal blot betale dig løn for det arbejde, du udfører . Kommunen supplerer så din løn med et fleksløntilskud, der udbetales direkte til dig .

At arbejdsgiveren skal være opmærksom på, at du er godkendt til fleksjob, fordi du har nogle begrænsninger i din arbejdsevne . Derfor skal du arbejde på deltid eller for nedsat kraft – og der kan være opgaver, du ikke kan løse . Det skal aftales ud fra de konkrete arbejdsopgaver .

At jobcentret altid skal godkende et fleksjob .

Hvilken hjælp kan jeg få fra jobcentret?Der er forskel på, hvilken hjælp jobcentrene tilbyder til at finde et fleksjob:

• alle jobcentre tilbyder sparring på CV og ansøgninger

• nogle jobcentre tilbyder jobsøgningskurser og jobklubber

• nogle jobcentre tilbyder samtaler med en virksom-hedskonsulent

• nogle jobcentre tilbyder hjælp til at komme i kon-takt med virksomheder eller har viden om ledige fleksjob

• nogle jobcentre kan fortælle om mulighederne for job i forskellige brancher og i forskellige jobtyper på det lokale arbejdsmarked.

Du kan spørge dit jobcenter om, hvilken hjælp de kan give dig.

1 / skridt

Få hjælp til et CV i din fagforening, i job centret eller se på www .tekstmaskinen .net

Få hjælp til at afklare dine personlige kompetencer – prøv en test på www .jobnet .dk

Læs om 6 ugers selvvalgt uddannelse på www .jobnet .dk under dit jobcenter

Spørg dit jobcenter, om de har en pjece om fleksjob – målrettet virksomheder.

/Hjælp

Side 8


2/skridtTag kontakt til virksomhederne

ResearchFør du begynder at kontakte virksomheder, er det en god idé at lave lidt forarbejde. Du kan stille dig selv nogle af disse spørgsmål:

Hvilke jobfunktioner passer til mine kompetencer og ønsker?

Hvilke virksomheder har disse jobfunktioner?

Hvor finder jeg disse virksomheder?

Brug lidt tid på at undersøge, hvilke jobfunktioner og hvilke virksomheder du kan gå efter.

• Se efter ledige job generelt som inspiration til ar-bejdsområder og stillingstyper

• Kig i fagbogen efter virksomheder i dit område

• Kør tur i lokalområdet (også industrikvarterer) for at se, hvilke virksomheder der er

• Hold øje i den lokale presse efter virksomheder, der har fremgang og måske mangler medarbejdere

• Brug nettet (fx www.google.dk) til at søge på virk-somheder, du er interesseret i

2 / skridt

Du har tænkt over, hvad du kan og gerne vil. Du ved også lidt om, hvordan du kan fortælle en arbejds giver om fleksjobordningen. Nu er du klar til andet skridt. Du kan tage kontakt til virksomhederne. I dette afsnit af guiden kan du finde inspiration til:

Research på brancher og jobfunktionerForskellige veje til at kontakte virksomhederDialog med virksomheder om jobmuligheder for dig

Flere veje til fleksjobVirksomheders ansættelse af nye medarbejdere til fleksjob adskiller sig fra ansættelse til ordinære job. De fleste slår nemlig ikke fleksjob op, og de spørger ikke i deres netværk efter ledige, der søger fleksjob. Fleksjobbet kommer kun på plads, når virksomheden får en henvendelse.

Derfor skal du være opsøgende for at finde et fleks-job. Du kan komme i kontakt med virksomheder på mange forskellige måder, og mange har brug for at brede deres jobsøgning ud, for at finde et fleksjob. Dem, der selv finder deres fleksjob, er ofte gået ad flere veje mod job.

De tre mest almindelige og succesfulde måder at finde job på er:

• at bruge sit netværk

• at søge uopfordret

• at søge de opslåede, ordinære stillinger (jobsider, jobdatabaser).

Der er også andre måder. Man kan oprette en profil hos rekrutteringsfirmaer, kontakte vikarbureauer, finde job via en praktik eller tage imod jobcentrets forslag.

Side 9

1/2/3 skridt til fleksjob2 / skridt

Brug dit netværk Langt de fleste job i Danmark bliver besat via per-sonligt netværk.

Dit netværk er dem, du allerede kender – familie og venner/bekendte. Men det er også dem, du møder til familiefester, i foreninger, i dit barns skole, på kur-ser. Eller det er mennesker, som du ikke har talt med længe – gamle kolleger, studievenner og skolekam-merater.

Du kan bruge dit netværk i din jobsøgning. Så skal du:

• fortælle, at du søger job. Det kan du gøre, når du alligevel taler med dem, eller via mail eller sociale medier (facebook, linkedIn mm). Fortæl lidt om, hvad du gerne vil.

• spørge folk, du møder. Spørg om, hvor de arbejder, hvad de laver, hvordan det går med arbejdsplad-sen. Og spørg så også, om de tror, virksomheden mangler folk.

Læs om Rikke, der fandt sit job via en anden foræl-der i sit barns børnehave.

Læs om Jan, der talte med en bekendt på Kvicklys parkeringsplads. Det gav ham et job.

Søg uopfordretEn anden vej er at skrive en uopfordret, kort ansøg-ning og et CV. Du kan sende det med et brev eller til virksomhedens mail, hvis du kan finde den på nettet. Du kan også ringe først og bagefter sende et CV. Men rigtig mange arbejdsgivere synes bedst om, at folk kommer forbi med deres ansøgning og ’hilser på’ personligt. Du kan ringe i forvejen og spørge, om det er i orden, at du kommer forbi med en ansøgning. Du kan også bare gå forbi og stikke hovedet indenfor.

Ved en personlig kontakt kan du spørge til virksom-hedens behov for arbejdskraft. Læs mere om dette i afsnittet ’Dialog’ på side 12.

Når du søger uopfordret, er der nogle ting, der er gode at huske på:

• Sæt dig lidt ind i virksomheden fx via internettet. Og signalér i ansøgningen og dialogen, at du ved lidt om virksomheden

• Spørg ind til, om der er uløste opgaver eller områ-der, hvor de har brug for aflastning

• Bliv ikke skuffet, hvis du får et afslag. Så kan du spørge, om de vil tænke på dig fremover, hvis de får nogle opgaver, hvor de kan bruge dig.

Læs om Lise, der sendte uopfordrede ansøgninger til de små autoværksteder i byen.

Læs om Charlotte, der ringede til en specialskole og fik en praktikplads, der blev til et job.

Søg opslåede stillinger Det er sjældent, at der i jobannoncer søges en medar-bejder til fleksjob. Men det skal ikke holde dig fra at søge opslåede stillinger. Hvis du har de rette kvalifi-kationer til jobbet, betyder timetal og hensyn måske mindre, end du tror. Måske kan den del af jobbet, du ikke kan varetage, løses af en anden medarbejder.

Læs om Henrietta, der har søgt flere stillinger, der var slået op som fuldtidsjob. Læs om Jørgen, der deler et fuldtidsjob med en an-den i fleksjob.

Det er en god idé at holde øje med alle opslåede job på de områder, du gerne vil arbejde.

• Se på jobsiderne i avisen og i fagblade

• Søg på jobdatabaser (fx jobnet.dk og jobindex.dk)

• Opret en ’jobagent’ på jobdatabaserne. Så får du mails med de relevante job.

Lav eventuelt forskellige CV’er til de forskellige brancheområder, du ønsker job indenfor. Nogle gange er det din uddannelse, der er relevant. Andre gange er det din joberfaring fra andre områder og dine personlige kompetencer, du vil fremhæve.

Side 10


Tag imod jobcentrets forslagJobcentret er i kontakt med mange virksomheder. De får nogle gange tip om jobåbninger. Hvis jobcentret giver et tip videre til dig, skal du ikke være bange for at kontakte virksomheden og undersøge, om det kun-ne være noget for dig. Måske er det ikke dit drøm-mejob, men måske kan du bruge det på vejen dertil.

Læs om Kirsten, der fulgte en opfordring fra jobcen-tret og tog til jobsamtale.

Du skal som altid i en ansøgning skrive om det, der gør dig attraktiv for en arbejdsgiver. En arbejdsgiver vil først og fremmest høre om det, du kan tilbyde virksomheden. Du behøver ikke skrive meget om fleksjob i ansøgningen – bare nogle få linjer.

Du skal ikke skjule dine begrænsninger, men heller ikke gøre mere ud af dem end nødvendigt. Prøv om du kan formulere dig positivt og meget konkret om dine skånebehov.

Om ansøgningen /

Få job via praktikFor mange mennesker kan praktik være vejen til at få et fleksjob. Praktik er din mulighed for at vise en arbejdsgiver, hvad du kan. En kort praktik kan bruges, hvis en virksomhed er interesseret i at oprette et fleksjob til dig. Så kan både du og arbejdsgiveren bruge praktik-ken til at få arbejdsopgaver, timetal og skånehensyn på plads. Og I kan blive mere sikre på, at ansættelsen er rigtig.

Praktik kan også være nødvendigt for at udvide dine kompetencer og give dig erfaring på et nyt arbejds-område. Måske fører praktikken direkte til et job på netop den samme arbejdsplads. Hvis ikke, har du fået ny viden og erfaringer, som du kan bruge i din jobsøgning. Du kan skrive på dit CV, at du har været i praktik – og måske få en anbefaling med fra din leder.

Læs om Charlotte, der ville prøve et nyt arbejdsom-råde og søgte praktikplads på en specialskole. I prak-tikperioden gjorde hun sig så uundværlig, at skolen oprettede job til hende.

Du kan fx skrive:

Jeg har det bedst i et job, hvor jeg kan skifte mellem stående og siddende arbejde.

Jeg er en meget stabil arbejdskraft, når jeg får klare anvisninger på, hvad jeg skal lave.

Jeg trives bedst i et job uden mange deadlines i dagligdagen.

Jeg fungerer bedst, når jeg kan møde om formiddagen.

Side 11


Vi har også spurgt nogle ansatte i fleksjob, som selv har søgt efter job. De fortæller her:

Jeg slår på alle mine kompetencer, og hvordan jeg er som person. Jeg skriver slet ikke noget om fleksjob i min ansøgning.

Jeg vil helst have, at de ansætter mig, fordi det er mig, de vælger. Mit råd er at lave ansøgninger og CV, ligesom om du ikke fejler en dyt. I ansøgningen laver jeg kun en lille notits om, at det er et fleksjob jeg søger, og hvor mange timer jeg regner med at kunne arbejde.

Hvis firmaet føler, at din profil har de kompetencer, de har behov for, så køber de også dig. Så ser de væk fra, at du har en skade. De skal først føle, at du er interes-sant.

Gode råd fra nyansatte i fleksjob

/I din forberedelse kan du tænke over, hvordan du kan præsentere dig på en positiv måde over for en arbejdsgiver. Prøv at formulere nogle positive sætninger om, hvad du kan bidrage med. Og nogle sætninger om, hvorfor du ger-ne vil arbejde hos netop den virksomhed.

Vi har spurgt nogle arbejdsgivere, der netop har ansat medarbejdere i fleksjob.

De fortæller her, hvad der er vigtigt, når man præsenterer sig selv:

Jeg er egentlig ligeglad med skånehensyn. Det, der betyder noget for mig som arbejdsgiver, er, hvad ansøgeren kan. Det andet skal vi nok finde ud af.

Du skal som ansøger fortælle om alle de gode ting, du kan. Og vigtigst af alt komme med et smil og sige: ”Jeg synes, det er et spændende sted, her kunne jeg godt tænke mig at være”.

Hende, jeg ansatte i fleksjob, nævnte slet ikke sit handicap som et problem. Hun var bare åben om, hvad hun kunne og ikke kunne. Hun fortalte, at hun rigtig gerne ville arbejde her.

Gode råd fra arbejdsgivere

/

2 / skridt

Side 12


DialogFleksjob er sjældent slået op. Mange fleksjob bliver først skabt, når virksomheden bliver kontaktet. Og ved at tale om hvilke opgaver, virksomheden ikke får udført lige nu. Derfor er det en rigtig god idé at kontakte nogle virksomheder.

Når du taler med en leder om virksomhedens behov, kan du spørge ind til:

• om der er nogle opgaver, der ikke bliver løst i dag, eller

• om der er områder, hvor de faste medarbejdere har brug for aflastning.

Det virker bedst, hvis du også kan fortælle virksom-heden, hvad du kan bidrage med. Du skal være parat til at fortælle:

• hvad du er god til og har erfaring med

• hvilke opgaver du for eksempel kan løse

• hvad du måske kan få lært hen ad vejen

Måske har dit jobcenter en lille pjece til virksomhederne om fleksjobordningen. Tag den med, når du besøger en virksomhed. Det viser, at du er forberedt. Du bør også medbringe et visitkort eller et navn og telefonnummer på en medarbejder i jobcentret, som arbejdsgiveren kan henvende sig til med spørgsmål.

Henvis til jobcentret/

Ligesom i skriftlige ansøgninger skal du selvfølgelig også være ærlig om dine begrænsninger. Men undgå at bruge lang tid på at beskrive din sygdom og din historie om, hvordan du blev godkendt til fleksjob.

Fortæl helt kort, for eksempel:

Jeg blev alvorlig syg – eller var involveret i en ulykke. Det betyder, at jeg ikke kan arbejde fuld tid og har brug for nogle hensyn i dagligdagen. Derfor har jeg fået tilkendt fleksjob af kommu-nen. Ved siden af den løn jeg kan få i et fleksjob, får jeg selv et tilskud fra kommunen.

Se også i boksen ’Om ansøgningen’ side 10. Læs, hvordan du kan formulere dine skånehensyn på en positiv måde.

Hvis du og virksomheden bliver enige om at oprette et fleksjob til dig, skal I lave en aftale om jobbet. Se i næste afsnit, hvad du skal være opmærksom på, og hvad jobcentret kan hjælpe med.

Side 13


3/skridtFå fleksjobbet på plads

Når en arbejdsgiver er interesseret i at ansætte dig i fleksjob, skal I finde frem til timetal, løn og arbejds-vilkår i jobbet.

Du skal kontakte jobcentret, før du underskriver en ansættelsesaftale. Jobcentret skal nemlig vurdere din arbejdsevne i det konkrete fleksjob, herunder hvor mange timer du kan arbejde netop i det fleksjob, og hvad arbejdsintensiteten er. Kontakt dit jobcenter og forhør dig om, hvordan den vurdering finder sted.

Herefter kan du og virksomheden lave en ansættel-sesaftale. Det er vigtigt, at der bliver lavet en klar aftale om løn og skånehensyn.

Du skal lave en aftale med virksomheden om:

• løn og øvrige arbejdsvilkår – herunder arbejdstid og skånehensyn

• eventuelt om praktik

• og eventuelt om mulighederne for udvikling i fleks-jobbet.

Løn og arbejdsvilkårMed den ny fleksjobordning er du ved ansættelse i fleksjob efter den 1. januar 2013 sidestillet med an-dre ansatte. Det betyder, at virksomheden udbetaler den løn, der svarer til det arbejde, som du udfører:

• på overenskomstdækkede områder er din ansættel-se omfattet af de kollektive overenskomster. Hvis ikke overenskomsten kan bruges til fastsættelse af lønnen, kan du og din arbejdsgiver indgå en aftale, der er i overensstemmelse med din arbejdsevne i fleksjobbet

• hvis der ikke er overenskomst på området, indgår du en aftale med arbejdsgiveren. Hvis der findes en relevant sammenlignelig overenskomst, skal aftalen tage udgangspunkt i den

• hvis der er tale om funktionærarbejde, skal du ansættes på funktionærlignende vilkår, også selvom du er ansat 8 timer om ugen eller derunder

Din løn skal matche det arbejde, som du udfører for virksomheden. Det kan være, at du udelukkende har brug for at arbejde på deltid. Så skal du have løn for det antal timer, som du arbejder.

Dit fleksjob skal også matche dine skånehensyn. Det kan være, at du har behov for længere tid til at løse opgaverne eller længere pauser end kollegerne. Så skal din løn tilpasses din arbejdsintensitet, så du for eksempel får løn for de 15 timer af de 20 timer, som du er på arbejdspladsen. Jobcentret skal vurdere din arbejdsintensitet i det konkrete job – måske via en kort praktik i jobbet.

Måske har du også brug for mentorstøtte, arbejds-pladsindretning eller hjælpemidler for at kunne bestride dit fleksjob. Spørg dit jobcenter, om de kan bevilge det.

Hvis du ønsker det, kan du give jobcentret og den faglige organisation en kopi af den ansættelsesaftale, som du indgår med din arbejdsgiver.

3 / skridt

Side 14


Praktikforløb Før du ansættes i et fleksjob, kan du starte med en kort praktik i virksomheden. Fordelen er, at du i et praktikforløb kan få afklaret, om jobbet er noget for dig, og du kan også få optrænet dine faglige og sociale kompetencer før selve ansættelsen.

Praktikaftalen skal være godkendt af jobcentret, sådan at du er dækket af jobcentrets arbejdsskade og ansvarsforsikring. Du kan i jobcentret hente en blanket, som kan bruges til at etablere virksomheds-praktik.

Udvikling i fleksjobbetNår du har arbejdet i dit fleksjob i en periode, kan det være, at dine skånebehov ændrer sig, eller du bliver bedre til at løse dine opgaver. Derfor er det vigtigt, at du får skrevet ind i aftalen med din ar-bejdsgiver, hvordan og hvornår I kan mødes og tale om eventuelle ændringer i din situation.

I kan for eksempel aftale at tale sammen efter den første måned og igen efter 3 eller 6 måneders ansæt-telse.

OpfølgningJobcentret skal følge op på, hvordan det går med fleksjobbet. Du kan derfor forvente, at jobcentret indkalder dig til et møde efter 2 ½ år i fleksjobbet.

Du kan altid kontakte dit jobcenter, hvis der opstår vanskeligheder i fleksjobbet.

Dit fleksløntilskudDit fleksløntilskud er din egen sag. Det behøver du ikke involvere arbejdsgiveren i. Dit fleksløntilskud udbetales direkte til dig på din NemKonto. Tilskud-det supplerer din lønindtægt og aftrappes i takt med lønnens størrelse. Jo mere du tjener på dit arbejde, desto mindre får du i tilskud. Her er lidt information:

3 / skridt

• Dit fleksløntilskud udgør som udgangspunkt 98 % af den højeste dagpengesats (98 % = 17.008 kr. pr. måned i 2013)

• Dit fleksløntilskud aftrappes i takt med, at din løn og pension stiger:

– Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 % af lønindtægten op til de først tjente 13.208 kr. før skat

– Herefter nedsættes fleksløntilskuddet med 55 % af den lønindtægt, der over-stiger 13.208 kr. pr. måned før skat

• Ved en lønindkomst inkl. pension på 36.400 kr. per måned er tilskuddet fuldt aftrappet

• Dit fleksløntilskud og din lønindtægt må tilsammen ikke udgøre mere end fuldtids-lønnen i samme job

• 5 % af dit fleksløntilskud, dog maksimalt 500 kr. per måned, indbetales til en obliga-torisk pensionsordning til dig hos ATP

Fakta om fleksløntilskud

/

Side 15


En person arbejder 15 timer om ugen i fleksjob, og får en månedsløn på 9.100 kr. (inkl. 9 % i pension). Månedslønnen for fuld-tidsarbejde (37 timer per uge) i samme job er 22.447 kr. per måned.

Fleksløntilskuddet er 17.008 kr. per måned minus 30 % af de første 13.208 kr. af lønnen

• 30 % af 9.100 kr. = 2.730 kr.

• 17.008 kr. – 2.730 kr. = 14.278 kr.

Da fleksløntilskud og løn tilsammen (14.278 kr. + 9.100 kr. = 23.378 kr. per måned) overstiger fuldtidslønnen (22.447 kr. per måned) i samme job, reduceres fleksløntilskuddet yderligere med 931 kr. Fleksløntilskuddet er således på 13 .347 kr . per måned .

Der skal indbetales 5 % eller maks. 500 kr. af fleksløntilskuddet til en obligatorisk pension til den fleksjobansatte hos ATP. I dette tilfælde er 5 % mere end 500 kr., men da der maksi-malt skal indbetales 500 kr., bliver fleksløntilskuddet efter fratrækning af ATP 12 .847 kr .

Den samlede månedsløn efter indbetaling til pension bliver 21.196 kr. per måned

• lønindtægten efter pension er 8.349 kr. (9.100 / 1,09 = 8.349 kr.) + fleksløntilskud efter ATP 12.847 kr. = i alt 21 .196 kr . per måned

En person arbejder 20 timer om ugen i fleksjob, og får en månedsløn på 17.333 kr. (inkl. 15 % pension). Månedslønnen for fuldtidsarbejde (37 timer per uge) i samme job er 32.067 kr. per måned.

Fleksløntilskuddet er 17.008 kr. per måned minus 30 % af de første 13.208 kr. af lønnen, og minus 55 % af den del af lønnen der over-stiger 13.208 kr. Fleksløntilskuddet er dermed 10.777 kr. per måned

• 30 % af 13.208 kr. = 3.962,40 kr.

• 55 % af 4.125 kr. (13.208 kr. - 17.333 kr.) = 2.268,75 kr.

• 17.008 kr. - 6.231,15 kr. (3.962,40 kr. + 2.268,75 kr.) = 10 .777 kr .

Da fleksløntilskud og løn tilsammen ikke overstiger fuldtidslønnen i jobbet, reduceres løntilskuddet ikke yderligere.

Der skal indbetales 5 % eller maks. 500 kr. af fleksløntilskuddet til en obligatorisk pension hos ATP. I dette tilfælde er 5 % af løntilskud-det mere end 500 kr., men da der maksimalt skal indbetales 500 kr., bliver fleksløntilskuddet efter fratrækning af ATP 10 .277 kr .

Den samlede månedsløn efter indbetaling til pension bliver 25.349 kr. per måned.

• lønindtægten efter pension er 15.072 kr. (17.333 / 1,15 = 15.072 kr.) + fleksløntilskud efter ATP 10.277 kr. = i alt 25 .349 kr . per måned

Eksempel 1

Beregning af månedsløn i fleksjob efter 2013

Eksempel 2

Beregning af månedsløn i fleksjob efter 2013

/ /

Documents

1/2/3 skridt til fleksjob Guide til at finde sit eget fleksjob · 1/skridt 2/skridt 3/skridt Hvordan kan du forberede dig til at kontakte virksomheder? . . . . . . . . . . . .