40
PLF-BLADET PLF-BLADET ISSN: 1902- JUNI 2007 2 Tema: Stress Tema: Stress

2-2007 PLF Bladet

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Tema: Stress

Citation preview

Page 1: 2-2007 PLF Bladet

PL

F-B

LA

DE

TP

LF

-BL

AD

ET

ISS

N: 1902-

JUNI

2007 2

Tema: StressTema: Stress

Page 2: 2-2007 PLF Bladet

PLF-Bladet medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening.Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge BjørckRedaktionen:Hanne Niemann [email protected] [email protected] Indlæg til bladet sendes til:Hanne NiemannPlejefamiliernes LandsforeningStrandvangsvej 472650 HvidovreEmail: [email protected] for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren og eller indsenderen.Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale.Udkommer 1 gang i kvartalet.Distribution: Postvæsenet

Ide og Layout: List 27627300

Foto: Marianne ListAfstressende sommerbilleder fra solopgangen over Barsø

Tryk: Mohrdieck Aabenraa

Indhold i dette nummer:Leder......................................................................... .side.3Indledning.til.tema:.stress.................................... .side.4Hvad.er.stress.......................................................... .side.5Plejebørn.og.stress................................................. .side.6Hvad.syntes.plejebørn.er.stressende.................. .side.7Indlæg:.Plejebørn.og.stress.................................. .side.8Indlæg:.Uvished.stresser....................................... .side.9Plejeforældre.og.stress.......................................... .side.12En.plejemor.fik.stress............................................. .side.13Min.oplevelse.med.stress...................................... .side.14Stress.test................................................................. .side.16PLFs.afsluttende.kommentar.............................. .side.16Antistress.øvelser.................................................... .side.17Temadag.om.stress................................................ .side.20Foredrag.med.Helle.Søberg................................. .side.20Sommerferie........................................................... .side.22Anbragte.børns.rettigheder................................. .side.24Afsluttende.kommentar.til.børns.rettigheder.. .side.25Nyt.fra.SISU.............................................................. .side.26Referat.fra.daspcan............................................... .side.27PLF´s.kommentar.til.små.børn.på.dags..institutioner............................................................. .side.30Kommende.aktiviteter.......................................... .side.34.Netværksgrupper................................................... .side.36Boganmeldelser..................................................... .side.37PLF.aktivitetskalender........................................... .side.39.

.

Page 3: 2-2007 PLF Bladet

Tidligere blev stress betragtet som en sygdom, der typisk ramte overbebyrde-de direktører og ledere. I dag ved man at stress er kroppens og psykens reaktion på en situation, hvor man har for mange krav, pres og usikre faktorer i sit liv, som man ikke har mulighed for at finde svar el-ler løsninger på i sin hverdag.

Stress rammer i stigende grad børn og børnefamilier for hvem hverdagen er ble-vet for hektisk med krav fra skole og dag-institution, reklamer og jævnaldrende, fra arbejdsliv og forventningerne i vores suc-cessamfund.

Med den generelle fokus på stress kan man spørge, om der er speciel grund til at fremhæve situationen i plejefamilier i for-hold til andre børnefamilier, hvad angår stress.

Plejebørn skiller sig ud fra deres kamme-rater ved ikke at kunne bo hjemme hos deres forældre, deres behov for norma-lisering og accept er som oftest større end hos deres kammerater. De kan have sværere ved at leve op til normen blandt deres kammerater og kan blive betragtet som outsidere. De har biologiske foræl-dre, som de skal forholde sig til, og som har en rolle i deres liv, som de ikke kan kontrollere, og som mange gange skaber usikkerhed i deres liv og omkring hvem de selv er. Ofte lever de med en angst for ikke at kunne blive boende i plejefa-milien - og af og til med et uudtalt ønske om at høre rigtigt til. Alt samme faktorer, der oven i det andre børn får stress af, er stressfaktorer.

Det er en plejefamilies fornemmeste op-gave at sikre de børn som de har i de-res varetægt en god og tryg opvækst. At sikre at børnene ikke falder igennem i de-res hverdag, men lærer at leve med de særlige livsvilkår de har. Samtidig lever plejefamilien med en evig usikkerhed om, hvorvidt de anbringende myndigheder fin-der på at ændre på anbringelsen.

Plejefamilier lever med de dårligst sikrede ansættelsesvilkår på det danske arbejds-marked. De kan opsiges stort set uden varsel og uden begrundelse, selv efter års ansættelse. Børn, de har haft boende som en del af deres familie i årevis, kan flyttes fra deres hjem uden begrundelse og uden aktindsigt og uden ankemulighe-der, eksempelvis fordi en kommune øn-sker at spare penge.

Plejefamilier kan opleve at blive sat ned i løn, selvom de stadig løfter den opgave de er ansat til at løfte. Oven i købet under truslen om at såfremt de protesterer fin-der man anden anbringelse til det eller de børn, der er anbragt i deres hjem.

Med stress som en folkesygdom, som har en voldsom effekt på plejebørn og plejefa-milier, må vi håbe, at der er politikere som vil være med til at sikre anstændige vilkår for plejebørn og plejefamilier, så de stres-sfaktorer vi udsættes for bliver færre.

LederAf.Jens.Vegge.Bjørck,.formand.Plejefamiliernes.Landsforening.

Leder

Page 4: 2-2007 PLF Bladet

TeMA: STreSS TeMA: STreSS

Tema: Stress set fra � sider.Plejebørn og stress.Plejeforældre og stress.Indledning Vi indleder dette tema om stress set fra 2 vinkler med ”Hvad er stress?” og ”Hvad sker der fysisk med kroppen ved stress?”.

Herefter ser vi på plejebørns stress og ”Hvorfor får plejebørn stress” og ikke mindst ”Hvad synes plejebørn er stres-sende?”.

Stinne Louise Hansen, der er projektmed-arbejder på Børnetinget har skrevet om ”Uvished stresser”.

Bente Nilsen, der er leder af Baglandet i Århus har skrevet om ”Plejebørn og stress”

Til vinklen om plejeforældre og stress indleder vi med en undersøgelse om de ti mest og mindst stressende job i Danmark. Herefter en lille vinkel om ”Stress og livskvalitet”.

”En plejemor fik stress” – en plejemors stress” beskrevet af Marianne List og ”Min oplevelse med stress” skrevet af en plejemor. Efter fortællingerne om to pleje-familiers stressoplevelser, fortæller vi om forskellige stress-test.

PLF afrunder stresstemaet inden vi af-slutter temaet med nogle antistress- øvelser. Til allersidst bringer vi en littera-turliste over temaet set fra de to vinkler.

Page 5: 2-2007 PLF Bladet

TeMA: STreSS TeMA: STreSS

Hvad er stress?

Stress er ikke bare at have travlt. Stress er en tilstand af spænding eller magtes-løshed, som opstår når man befinder sig i en situation, som man ikke selv evner at ændre. Der skelnes mellem positiv og negativ stress.

Positiv stressAt være stresset, eller mere konkret: at ens krop er i stress, er ikke i sig selv sygdoms-fremkaldende. Det er en sund reaktion, hvor man prøver at genoprette en balance. (Kilde: John Halse)

Negativ stressHvis man er meget presset over tid, vil or-ganismen blive slidt ned, med risiko for:

Forstyrrelser af det neurologiske sy-stem.Psykologiske ændringer på personlig-hedsniveau.Adfærdsproblemer.

(Kilde: John Halse)

Hvad sker der fysisk med kroppen ved stress?Ved stress frigøres stofferne adrenalin og noradrenalin fra de endokrine kirtler i hjernen. Stofferne forbedrer vores yde-evne voldsomt, men kun kortvarigt. Lang-tidsvirkningerne af for meget adrenalin og noradrenalin i kroppen er belastende og kan give:

Forstyrrelser i hjertet.Kroniske nyreskader på grund af for-højet blodtryk.Blodsukkerbalancen forstyrres, der kommer mere sukker i blodet og man kan risikere at få sukkersyge.

Endvidere frigives hormonet kortisol ved stress. Et hormon der produceres i binyrerne. Når kortisol niveauet har været for højt igennem længere tid, kan det bl.a. skade immunforsvaret og hjernen. Immunforsvaret bliver nedsat pga. at kortisol angriber de hvide blodlegemer.

••

I hjernen er ”hippocampus”, den del af hjernebarken som vi husker og lærer med, særlig sårbar over for kortisol.

Ved stress stiger endvidere produktionen af endofiner. Øget produktion af endofiner gør at man bl.a. overhører kroppens signaler ved f.eks. smerte og angst. Når endofin niveauet falder igen bliver man følsom og irritabel.

Hvis vi sætter stikord på ovennævn-te tekst, bliver det stikord som vi tit ser i en beskrivelse af vores plejebarn som f.eks.:

Følsom og irritabelAngstIndlæringsproblemerAdfærdsproblemerForudsigelighed/svært ved at over-skueSart og nedsat immunforsvar

Handler plejebørns ”symptomer” i virke-ligheden om stress? Måske endda om kronisk stress?

•••••

Page 6: 2-2007 PLF Bladet

TeMA: STreSS TeMA: STreSS

Plejebørn og stress

Der bliver talt og skrevet meget om stress, men der bliver stort set kun talt om vok-senstress. Hvad sker der når børn får stress? Og ikke mindst plejebørn, som har så meget andet de skal forholde sig til, når de ikke kan bo hos deres egen fa-milie.

Spørgsmålet er om et plejebarn ikke altid er stresset når det bliver anbragt i en ple-jefamilie eller i hvert fald igennem en pe-riode har været belastet med stress. Det synes jeg ikke, vi plejeforældre kender så meget til, så spørgsmålet er om et emne som ”plejebørn og stress” burde være et fast punkt i grunduddannelsen af plejefa-milier. Måske vil emnet stress være rele-vant i grunduddannelsen sammen med sorg og krise temaet.

Hvorfor får plejebørn stress?Hvad er det der kan give et plejebarn stress? Som tidligere nævnt så kan brud-det/anbringelsen være stressudløsende, men der har ofte været en lang belasten-de stresset periode inden anbringelsen, måske endda helt fra fødslen eller foster-stadiet.

Her er nogle eksempler på, hvad vi tæn-ker kan udløse stress hos plejebørn:

Stressede voksne (forældre eller pleje-forældre) giver stressede børn. Stress smitter.Mobning er meget stressudløsende og mobning påvirker en resten af livet.Omsorgssvigt må være utrolig stres-

sudløsende.At skulle tilpasse sig til en ny familie, nye voksne, nye børn, nye regler og nye normer.At tænke på mor og far. Være bekym-ret for mor og far – tage ansvar for sine forældre.At savne mor og far.At skulle starte i en ny skole eller bør-nehave, får jeg nye venner?

Med udgangspunkt i ovennævnte stik-ord, besluttede vi at spørge plejebørn om hvad der kan stresse dem?

••

40 % af de danske børn oplever, at deres far og mor går fra hinanden. Til de man-ge skilsmissebørn i Danmark siger cand.pæd. og psych. John Halse:

”Børn har en utrolig tilpasningsevne, men kom ikke og sig at en skilsmisse ikke gi-ver børnestress – bare det at pendle mel-lem 2 miljøer”.

Skilsmissebørn kan sammenlignes med plejebørn, der også skal ”pendle” eller forholde sig til to familier, der kan være meget forskellige.

Det mest stressende er, når min mor ikke holder sin aftale....

Page 7: 2-2007 PLF Bladet

TeMA: STreSS TeMA: STreSS

Vi har spurgt nogle plejebørn om hvad der kan stresse dem. Læs de forskellige svar.

Barn 11 år: ”Det mest stressende er når min mor ikke holder sin aftale - og når jeg har gået og ventet på at se min mor i ca. 2 måneder, fordi min mor skæn-des meget med dem, der skal være sam-men med os, når vi er sammen. Dem hun skændes meget med skulle så have et møde, før jeg måtte se min mor. Sagsbe-handleren lovede at ringe når hun havde fundet ud af det, men hun holdt ikke sin aftale. Så gik vi (vi gik) bare og ventede, og jeg måtte kun snakke med min mor i telefonen… Så det er faktisk meget mere stressende som plejebarn end det er for et helt almindeligt barn… Så det er ikke altid lige NEMT, så man skal ikke tro det er sjovt”.

Pige 23 år: Det er meget stressende at skulle bekymre sig om sine (biologiske) forældre hele tiden, især når man er ble-

Hvad synes plejebørn er stressende?

vet anbragt og dermed ikke kan holde øje med dem længere. Man er altid bange for at der kan ske dem noget og den følelse varer ved hele livet og det er meget stres-sende og ødelæggende for ens videreud-vikling.

Pige 16 år: ”Jeg skal på efterskole og skal både hjem og se mine venner, min plejefamilie og skal også finde tid til mine forældre”.

Pige 12 år: ”Når noget bliver for svært - især i matematik. Når jeg skal lære noget nyt, bliver jeg stresset og ked af det. For mange beskeder på én gang stresser mig rigtig meget”.

Dreng 10 år: ”Når nogen skynder på mig!!”.

Pige 19 år (efterværn): ”Når jeg kom-mer for sent til noget, f.eks. i banken. Og hvis jeg ikke har nået det som jeg skulle gøre. Eller når jeg er i tvivl om toget kører til tiden og jeg måske kommer for sent”.

Page 8: 2-2007 PLF Bladet

TeMA: STreSS TeMA: STreSS

Plejebørn og stressAf. Bente. Nielsen,. familieterapeut. og. leder. af. Baglandet. i. Århus..www.baglandet.com.

Vi hører ofte om danske FN soldater, der har været udstationeret i verdens brænd-punkter, at de lider af Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD) når de vender hjem igen. Selvom de kommer hjem til kendte mennesker og omgivelser er de stadig i konstant alarmberedskab både dag og nat. De får bl.a. vanskeligheder med at sove og er opfarende eller bliver depressive.

Som 4-årig blev jeg anbragt på børne-hjem. Jeg var allerede stresset før jeg blev anbragt. Mit liv hidtil var præget af en alkoholisk far, med et voldsomt tem-perament og en psykisk syg mor, der var utilregnelig. Min far var ofte meget opfa-rende og havde en kort lunte. Som FN soldaten, der aldrig vidste hvornår der kunne eksplodere en vejsidebombe, vid-ste jeg aldrig hvornår min fars lunte gik af. Når han ikke var i hjemmet var det no-genlunde forudsigeligt, men jeg var aldrig helt tryg, for når jeg kunne høre lyde ved hoveddøren, kunne det være min far der kom hjem. Jeg var med andre ord dagligt i alarmberedskab, hvilket gjorde, at jeg al-drig helt kunne slappe af.

Da der aldrig blev talt om mine oplevelser før anbringelsen, fik jeg ikke mulighed for at få det bearbejdet. Derfor sad det i krop-pen på mig op gennem hele opvæksten. Især da jeg kom i familiepleje som 9-årig brød det for alvor ud. Her kunne jeg ikke gemme mig i en stor børneflok, som på børnehjemmet, men blev pludselig meget synlig, når der var optræk til konflikt mel-lem mine plejeforældre eller hvis der el-lers var noget galt f.eks. at der var blevet stjålet noget eller noget var gået i stykker og ingen meldte sig frivilligt. Disse kon-flikter kunne jeg ikke tåle, for jeg var vant til, at det kunne ende med det helt store brag, hvor min far kunne gå amok på min mor.

Da jeg flyttede for mig selv som 17-årig var mit største problem, når jeg kom i

pressede situationer. F.eks. ved tidsfri-ster for afleveringsopgaver i gymnasiet eller til eksaminer. Sådan fortsatte det på de mange uddannelser, jeg startede på efter studentereksamen. Da jeg ikke kun-ne tåle pres, endte det altid med, at jeg droppede ud af uddannelsen efter noget tid. Nederlagene gjorde mig depressiv og i lange perioder vendte jeg op og ned på dag og nat.

Mine erfaringer fra Baglandet i Århus vi-ser, at det specielt er teenagerne der er stressede. Før da, har de allerede rum-met meget. Men børn op til 10-års alderen lever, som andre børn, mere i nuet end større børn, hvorfor de er bedre i stand til at distancere sig fra og dermed klare stress. Der stilles heller ikke så store krav til dem, når de er små. De er mere kede af det og oplever følelser af savn og for-ladthed. Det er følelser, der er til at have med at gøre, selvom det kan være svært. Når de kommer op i teenager årerne er de i stand til at reflektere mere over deres tilværelse. De føler sig markant anderle-des end jævnaldrene unge og det i en al-der, hvor de blot ønsker at være ligesom ”alle de andre”. De tænker mere over til-værelsen som den har formet sig – også før anbringelsen. Kravene til dem, både hjemme og i skolen, er større. Derudover er de midt i puberteten med hormonelle forstyrrelser, som ikke er til at forstå. Alt sammen ingredienser der kan virke stres-sende. Hvis der ikke bliver taget hensyn til dette, skubbes det foran dem og de ta-ger det med ind i voksentilværelsen, som jeg gjorde, med chance for ikke at gen-nemføre uddannelse og arbejdsliv.

I min terapeutpraksis i Baglandet hører jeg ofte vendingen fra de unge, at de ikke har levet, men overlevet barndommen. Så tænker jeg igen på FN soldaterne, hvis problem netop er, at de fokuserer på overlevelse, hvilket giver anledning til den meget invaliderende diagnose, stress…

Page 9: 2-2007 PLF Bladet

TeMA: STreSS TeMA: STreSS

Baglandet er mødested og rådgiv-ning for nuværende og tidligere an-bragte børn, unge og voksne.

Baglandet er et tilbud om hjælp til selvhjælp. Det betyder, at der er mu-lighed for at få inspiration, hjælp, støtte og opbakning til, i samarbejde med Baglandets medarbejdere, at komme videre i livet. Det kan f.eks. være af personlig, uddannelses- og/eller arbejdsmæssig karakter.

FAKTA

Uvished stresserAf.Stinne.Louise.Hansen.Projektmedarbejder.på.Børnetinget,.Familieplejen.Danmark

Hvad gør plejebørn stressede?

Det spørgsmål har jeg forsøgt at få be-svaret ved at læse de mange indlæg og breve til Børnetinget. Lad mig som det første slå fast: Ingen børn på Børnetin-get har brugt ordet ”stresset” om sig selv. Børnene bliver kede af det, vrede, utrygge og får ondt i maven. Stress er et voksen-ord, der på børnetinget kun bliver brugt til at beskrive voksne eller bliver brugt af de voksne brevkasseredaktører.

Men at mange plejebørn i perioder har det på en måde, vi voksne kan beskrive med et ord som stress, er der ingen tvivl om. Hermed forstår jeg i denne sammen-hæng en tilstand af psykisk ubalance og uro. Noget der forhindrer børnene i at slappe af og som kan sætte sig som et fy-sisk ubehag. Se blot følgende dialog, der indledes med et indlæg fra en pige på 11 år, der har været i pleje i ti år.

”Jeg tør ikk’ rigtigt sige det til min pleje-mor. Så får jeg ondt i maven. Det er ikk’ rart.”

Indlægget er ikke længere end det, og pigen skriver ikke, hvad det er hun ikke tør sige, selvom andre børn efterfølgende

spørger til dette. Adskillige skriver, at de kender følelsen:

”Jeg kan også godt få ondt i maven en gang i mellem… og man ikke tør sige tin-gene til sine plejeforældre… men jeg prø-ver at sige til mig selv, at jeg bliver nødt til det, for så vil de nok hjælpe mig… Prøv at sige det til din plejemor, jeg ved godt at det kan være svært men prøv :-)”, skriver et plejebarn på 11 år.

Et plejebarn på 19 skriver:

”(…) vi har det til fælles, at vi begge bor i plejefamilie, og det med at have ondt i maven kender jeg alt for godt. I flere år gik jeg rundt og havde ondt i maven ugentligt.”

”Den hjælpsomme” på 12 år afrunder dia-logen sådan:

”Jeg har også tit ondt i min mave, det er meget normalt har jeg hørt. Det er bare fordi du tænker for meget på alle dine problemer.”

fortsættes.næste.side

Page 10: 2-2007 PLF Bladet

10

TeMA: STreSS TeMA: STreSS

Den 19-årige skriver senere dette ind-læg:

”Men livet har bestemt ikke været rosen-rødt. Har i lange perioder haft ondt i ma-ven af frustration over hvad der skulle bli-ve af mig selv, man har en god psykolog og en herlig plejefamilie og jeg er kommet sikkert over på den anden side ”.

Som det ofte er med stress, beskriver disse børn en lidt diffus følelse af ubehag uden en helt præcis årsag/virkning eller sammenhæng. Det står dog klart, at det for dem alle handler om, at nogle ting er meget svære og giver mange spekula-tioner. De får ikke talt (tilstrækkeligt) om deres følelser, og derfor sætter bekymrin-gerne sig som en smertefuld knude i ma-ven. De er tilsyneladende alle bevidste om denne sammenhæng mellem de psy-kiske problemer og den fysiske smerte. Tydeligst ses det hos ”Den hjælpsomme”, der giver udtryk for at have talt (eller hørt) om problemet, og her forsøger at berolige den 11-årige pige ved at normalisere det: ”Det er meget normal”’ og ”det er bare fordi”. Den simple løsning ligger altså lige for: Lad være med at tænke så meget på dine problemer.

Er man ikke i stand til det, så er plejebør-nene også helt klar over, at det kan hjæl-pe at tale om sine tanker. Hvad enten det er med ens plejemor, som det bliver fore-slået eller med en psykolog eller andre. Men vi ser, at det til tider kræver en stor overvindelse at tage de svære emner op. Dette kan kun tolkes som en stor opfor-dring til plejeforældre om ofte og vedhol-dende at invitere plejebørnene til at tale om de tanker og eventuelle bekymringer, de går rundt med.

At det kan være nødvendigt at være ved-holdende vidner en række indlæg fra en pige på 14 år om. Pigen skriver, at hun

ikke har set sin mor i 8-9 år, og hun er også ”ret ligeglad med hende”. Men det interessante er, at dette fortæller hun hele seks gange indenfor få dage - hvil-ket får mig til at tænke, at hun er alt an-det end ligeglad med sin mor. Én gang skriver hun, at hun er lidt ked af at hun ikke har set sin mor så længe, men de resterende fem gange konstaterer hun nøgternt, at hun ikke ser sin mor - eller hun tilføjer, at hun er ligeglad. Skulle man fx som plejeforældre spørge denne pige, ville hun sandsynligvis afvise at det var et problem for hende, at hun ikke hører fra sin mor. Men pressede man hende lidt og var tålmodig, ville hun måske lukke op for noget der ville vise sig at være et væld af vrede, skuffelse, bekymringer og sorg. Tanker der uden tvivl er svære for hende at gå rundt med alene.

Ensomhed og frygt for ensomhed stresserDet eneste bud vi får i citaterne ovenfor på, hvad det er for nogle tanker, der kan være med til at gøre plejebørnene stres-sede, er den 19-åriges bekymringer om, hvad der skal blive af hende. Det er sand-synligt, at dette handler om den følelse af ensomhed og manglende tilhørsforhold, som flere beskriver på Børnetinget. De føler sig bl.a. ensomme, fordi de ved, at de ”kun” er i pleje og et plejeforhold kan ophøre. Og hvor står man så? Og de føler sig ensomme, når de som 18-årige flytter fra plejefamilien og opdager, at de mang-ler den støtte i livet, som andre unge har fra deres forældre, søskende og andre i netværket.

Nedenstående citat fra en 18-årig illustre-rer meget præcist denne ensomhed.

”Hej. Jeg bor ikke i pleje mere og har ikke kontakt til mine plejeforældre. (…) Jeg føler mig fortabt, alene, vraget, føler in-gen kan bruge mig til noget (…) Jeg er så alene. Jeg har en masse venner og en kæreste, men alligevel har jeg ingenting,

Page 11: 2-2007 PLF Bladet

11

TeMA: STreSS TeMA: STreSS

for i sidste ende er jeg alene, når det hele gælder alligevel.Hvad fanden skal man gøre?!!”For dette tidligere plejebarn er der stor forskel på at have en familie og at have venner og kæreste. Det, at vedkommen-de mangler en familie, der kan give en fornemmelse af kontinuitet og ro, stres-ser tydeligvis (om end ordet stress næ-sten er for mildt et udtryk i denne sam-menhæng).

Når plejebørn bliver stressede ved tan-ken om, ”hvad der skal blive af dem”, er det altså desværre ikke en irrationel og unødvendig bekymring. Det kan tværti-mod meget vel vise sig at have godt hold i virkeligheden. (Findes der tal over hvor mange plejebørn, der har kontakt med deres plejefamilier i årene efter?)

Bekymringer om forældre stresserPå Børnetinget får man det indtryk, at ple-jebørns egne forældre samlet set nok er den persongruppe, der stresser børnene mest. De er i et vist omfang ude af syne, men absolut ikke ude af sind. Det er ikke nødvendigvis forældrene i sig selv men snarere den uvished og usikkerhed, der for børnene følger af at have forældrene ude af syne.

Plejebørnene skriver og dermed tænker rigtig meget på deres forældre. De gør sig bl.a. bekymringer om forældre, der drik-

ker eller er syge - og måske ikke kan tage vare på sig selv. De bekymrer sig, hvis der er konflikter mellem forældrene, ikke mindst hvis de selv bliver involveret. Det går dem meget på, når de skal have sam-vær med forældre, de ikke ønsker at se - eller når de omvendt ikke må se foræl-drene så ofte som de gerne vil. Og listen er længere.

Dette citat stammer fra en pige på 10, der ofte skriver til Børnetinget om sin mor. Ci-tatet viser et eksempel på, hvilke svære overvejelser hun kæmper med. ”Hej alle sammen. Jeg ved ikke, om jeg kan lide min mor. Hun drikker, og jeg ved ikke om jeg elsker min mor. Men jeg er også sur, fordi hun ikke vil se mig. Hvad skal jeg gøre?” Den samme pige spørger i brev-kassen, om det kan være hendes skyld, at moren er syg. Hun gør sig mange be-kymringer om morens druk og hun må til-med høre for det i skolen, hvor hun bliver mobbet.

Det synes at være en meget svær øvelse for plejebørn at undlade at bekymre sig og undlade at påtage sig ansvar for de forældre, som ikke selv kunne påtage sig det nødvendige ansvar. Det er en øvelse børnene skal have hjælp til, så de kan få lov at være børn. Uden ondt i maven.

Page 12: 2-2007 PLF Bladet

1�

TeMA: STreSS TeMA: STreSS

Får plejefamilier overhovedet stress? De går jo bare derhjemme og passer deres plejebørn og vi skal jo passe på med ikke at forveksle travlhed med stress. Men mon ikke vi kan finde nogle stressede plejefa-milier i Danmark, når Arbejdsmiljøinstitut-tet vurderer at 10-12 procent af dansker-ne må betegnes som kronisk stressede.

De 10 mest stressede og de 10 mindst stressede job i Danmark.

En spørgeskemaundersøgelse med et repræsentativt udsnit af den danske be-folkning har vist, at de

10 mest stressede job i Danmark er:

TapperipakkereFysio- og ergoterapeuter.Plejepersonale.Lægesekretærer.Ufaglærte elektronikarbejdere.Folkeskolelærere.Bogholdere og revisorer.Pædagoger.Omsorgsmedhjælpere.Læger og tandlæger.

De 10 mindst stressede job er:Offentligt ansatte chefer.Lagerekspedienter. Elektrikere.Lager- og havnearbejdere.Pædagogmedhjælpere.Dagplejere.Mekanikere.Nærings- og nydelsesmiddel- arbejdere.Sygeplejersker.Tømrere og snedkere.

Ifølge stressforsker Tage Søndergaard Kristensen fra Det Nationale Forsknings-institut for Arbejdsmiljø er det følgende

1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.

1.2.3.4.5.6.7.8.

9.10.

Plejeforældre og stress

faktorer der giver et stort job-stress: stort arbejdspres, højt tempo, skriftende ar-bejdstider og lav indflydelse.

Men job, der har med mennesker at gøre, scorer også højt på stressbarometeret.

”Hvor der er mennesker, er der mulighed for konflikter - og det giver stress. Derfor føler plejepersonale, lærere og pædago-ger sig ofte stressede”, siger Tage Søn-dergård Kristensen til morgenavisen 24 timer (15.2.2007).

Men hvordan ser det så ud for plejefor-ældre, hvor befinder de sig på stressska-laen?

Vi kontaktede Tage Søndergaard Kristen-sen for at høre om der var nogen plejefa-milier, der havde deltaget i undersøgelsen eller om der var lavet en undersøgelse om plejefamiliers stress. Det er der desværre ikke. Tage Søndergaard Kristensen hen-viste os til Otto Poulsen på Det Nationale Forskningsinstitut for Arbejdsmiljø. Vi har foreslået, at de laver en undersøgelse om plejefamiliers arbejdsforhold og job-stress.

Stress og livskvalitetDen stadig stigende forekomst af stress og stress-relateret mistrivsel har fået en række psykologer, læger, psykiatere og andre fagfolk til at stifte en forening, hvis formål er at forske og informere om, hvor-dan dagligdagens udfordringer påvirker folkesundheden.

”Når arbejde, forpligtelser og ansvar fører til en stresset tilværelse, reduceres livs-kvaliteten” skriver foreningen og henviser dermed til foreningens mål: ”Med livskva-litet skal stress fordrives”.

Læs mere om foreningens mål, visioner og hvem der står bag på www.livskvalitetmodstress.dk

Page 13: 2-2007 PLF Bladet

1�

TeMA: STreSS TeMA: STreSS

Her skulle en af vores meget dygtige ple-jemødre, kollega og medlem af PLF have skrevet om, hvordan hun oplevede at bli-ve ramt af stress i forbindelse med sit ar-bejde som plejefamilie.

Desværre kommer hendes beretning ikke her, hun er gået ned med flaget og kan ikke mere.

Jeg skriver nu hendes historie, om end den vil blive sminket og ændret, så den ikke bliver genkendelig. Dette er med fare for at andre synes jeg skriver om dem, men sådan er det når problemstillingerne er de samme.

Sille blev anbragt hos plejefamilien da hun var helt lille. Silles mor var misbru-ger og det har haft store konsekvenser for hende. Hun var tidlig skadet, med hjer-neskader til følge pga. forældrenes mis-brug. Alle mente, at hun var alt for ska-det til at bo i en plejefamilie. Hun var eks-trem hyperaktiv, totalt ukritisk i forhold til andre mennesker, meget sart og sårbar. Hun bar tydelig præg af at være svigtet og græd som pisket, hvis nogen gik fra hende.

Nu har Sille boet 13 år i plejefamilien, hun går i en specialklasse og klarer hverda-gen i de kendte rammer. Sille kan cykle til og fra skolen - og kan gå hjem om ef-termiddagen. Sille har det svært socialt, så plejefamilien har derfor valgt fritidsak-tiviteter som passer til en pige som Sil-

le. Plejefamilien mærker tydeligt hvordan puberteten banker på, der er meget som Sille skal forholde sig til nu. Plejefamilien forsøger fortsat at skabe en hverdag, som Sille kan rumme og fungere i.

Moren er på banen engang imellem, men har stadig store problemer med misbrug og psykisk sygdom.

Plejefamilien har mødt mange sagsbe-handlere gennem tiden, der har støttet op om arbejdet med Sille, dog uden at have kontakt med Sille. Plejefamilien har den daglige kontakt med skolen. Med andre ord - anbringelsen fungerer og hverdagen med Sille kører.

For et år siden begyndte kommunens sparerunde - og plejefamilien måtte lige sluge, at supervision pludselig blev spa-ret væk, sådan! Supervisionen har givet plejefamilien mange gode redskaber til at takle en pige som Sille.

Sagsbehandler nr. et eller andet kommer på besøg. Hun har ikke mødt Sille og hun har ikke snakket med skolen, kun læst papirerne. Sagsbehandleren kan læse, at Sille har det fint i plejefamilien. Der bliver gjort kort proces: det går jo godt, I klarer det fint, godt arbejde, vi sætter jer ned i løn! Begrundelsen er, at pigen går i skole - og det har hun gjort i 7 år!!

En plejemor fik stressBeskrevet.af.Marianne.List

fortsættes.næste.side

Page 14: 2-2007 PLF Bladet

1�

TeMA: STreSS TeMA: STreSS

Der var ingen faglige begrundelser – in-gen! Og for resten bliver det med tilbage-virkende kraft!

Og vi inddrager lige barnepigebetalingen! Og ingen tilskud til fritidsaktiviteter!

Kan de mon finde på mere??? - Åh jo! der var lige noget kørsel der kunne sæt-tes ned.

Hvad kan en plejefamilie gøre her – sige op??

Det er et meget meget svært dilemma at stille en plejefamilie i, det er meget stres-sende at blive udsat for truslen om at bli-ve sat ned i løn. Her var der så ikke tale om en trussel, men om fakta.

Dette eksempel er ikke enestående, des-værre.

Hvis jeg tænker på hvad vi har været igennem de sidste 1½ år, er det lidt svært at forstå, at vi stadig har plejebørn.

Vores ældste plejebarn var 12 år da hun blev anbragt. Efter ca. ½ år begyndte hun at ændre karakter. Alt hvad vi sagde og gjorde blev vendt imod os. Pigen har oplevet flere svigt og havde meget svært ved at acceptere, at hun var anbragt. I starten gav vi puberteten skylden, men vi kunne godt se at der lå meget mere bag.

Vi kontaktede kommunen og ved mødet fik vi talt om, at det måske kunne hjæl-pe med en psykolog, men vi kom også ind på, at det var en meget stor opgave for familien. Vi gav tydelig udtryk for at vi ønskede supervision da vi mente, at det var begyndt at påvirke de andre børn i familien.

fortsat..

Vi har på det sidste hørt om alle de man-ge millioner der skal spares på anbringel-sesområdet - se her kære politikere, se hvordan man forsøger at finde pengene.

Hvordan vil kommunerne fremover kunne skaffe kvalificerede og kompetente pleje-familier, hvis det er den behandling pleje-familierne udsættes for?

Til dig min kære kollega, god bedring til dig. Jeg håber du klarer dig igennem!!

Det er skræmmende at tænke på, hvad konsekvenserne kunne være for dig, din familie og dine plejebørn, hvis ikke du finder kræfterne igen? Jeg ved at du har følt det som en skjult trussel, at hvis I ikke ville makke ret, så fandt de bare et andet sted til barnet. Det vil du aldrig kunne til-give dig selv!!

Min oplevelse med stressAf.en.plejemor

Page 15: 2-2007 PLF Bladet

1�

TeMA: STreSS TeMA: STreSS

Derefter var jeg jævnligt i kontakt med so-cialrådgiveren og efter 3 måneder fik ple-jebarnet tilbudt psykolog, men stadigvæk ingen hjælp til os.

På det tidspunkt var vi ved at opgive at have plejebørn. Vores eget barn havde meget svært ved at rumme plejebørnene. Når den store ikke var hjemme var stem-ningen en helt anden.

Jeg kunne ikke se noget positivt i at have plejebørn. Jeg følte, at jeg skældte ud på alle i den periode. Jeg var fuldstændig ud-mattet når hun var sendt i skole. Jeg or-kede ikke noget, jeg kunne sidde og stirre ud i luften i flere timer - og kun tænke på, hvordan resten af dagen skulle overstås.

I det tidlige forår besluttede vi at opgive pigen, hvis vi ikke snart fik hjælp. Vi sy-nes ikke at psykologtimerne havde haft nogen virkning. Det var begyndt at slide på ægteskabet og da vi begyndte at tale om, at alle parter ville være bedre stillet

hvis vi blev skilt, måtte der ske noget. Det at have plejebørn måtte ikke være på be-kostning af vores egen datter og ægte-skabet, som det efterhånden var blevet.

Hjælpen kom først efter at jeg havde talt med psykologen og hun støttede mig i, at vi havde behov for hjælp. Hun kontaktede kommunen og socialrådgiveren kom på besøg.

Socialrådgiveren fortalte at hun allerede i efteråret havde haft på fornemmelsen, at vi var ved at opgive opgaven, men kunne ikke mindes at vi havde bedt om hjælp.

Vi var så langt ude at vi ikke så, at pleje-barnet virkelig havde gjort fremskridt. Jeg fik tilbudt psykologtimer, og vi har ikke længere den socialrådgiver.

Det er igen blevet sjovt at have plejebørn. Jeg glæder mig hver dag til hun kommer hjem fra skole - noget jeg ikke har følt i meget lang tid.

Page 16: 2-2007 PLF Bladet

1�

TeMA: STreSS TeMA: STreSS

Vil du vide, hvor stresset du er og om du bør gøre noget ved det, kan du tage en stresstest på nettet.

Det kan du gøre på www.center-for-stress.dk og på www.forebygstress.dk. Her kan du også hente gode råd om stress og til-melde dig nyhedsmailen.

Test dig selv for stress hver 14. dagNår 10-12 procent af den danske befolk-ning er kronisk stressede, betyder det at ca. hver tiende dansker er stresset hver eneste dag og løber en risiko for at blive reelt syg.

Stresstest

Efter denne gennemgang af temaet stress set med såvel plejefamiliernes som pleje-børnenes øjne skriger det til politikerne, at der skal gøres noget ved de usikre an-sættelsesforhold som plejefamilier har. Det kan ikke være i nogens interesse, at plejefamilier skal have så usikre vil-kår, når de udfører et så vigtigt arbejde. Her skal der vises tillid til plejefamilierne, det vil sige at en beskyttelse der svarer til funktionærloven er det mindste der bør tilbydes plejefamilierne.

Stress er blevet en folkesygdom og så-dan som vores samfund udvikler sig, er der ikke noget der tyder på at kravene bli-ver mindre i fremtiden. Det er derfor af af-gørende betydning, at der også i forhold til plejefamilier skal forebygges vedrøren-de stress. Går en plejefamilie ned med stress er plejebørnene alene i verden. Det er således op til politikerne at gå ind og lovgive på dette område. Helt aktuelt ser vi mange af de nye store kommuner, der sætter fokus på at spare på anbringelses-området - og det er der ikke noget galt i – hvis det er ud fra plejebørnenes tarv der

”Det vil være en god ide at teste dig selv for stress jævnligt, for eksempel hver 14. dag” siger stressforsker, overlæge dr.med. Bo Netterstrøm. På den måde kan du mærke, hvordan du har det og hvor du er på vej hen rent stressmæssigt.

Bo Netterstrøm har udarbejdet en stres-stest for LO og FTF, der tilsammen re-præsenterer 1,6 millioner lønmodtagere.

Prøv Bo Netterstrøms stresstest på www.lo.dk eller www.ftf.dk/stresstest

PLFs afsluttende kommentar til stresstemaetAf.næstformand.Thomas.Damkjær.Petersen

skal ændres - men det er det ikke - det er alene et økonomisk incitament, der ligger hos kommunerne! Det går ikke!

Page 17: 2-2007 PLF Bladet

1�

TeMA: STreSS TeMA: STreSS

Vi afrunder dette tema om stress med nogle antistressøvelser:Af.fysioterapeut.Annette.Sigshøj..tlf..2576.7088

Aktiverende/deaktiverende øvelser1A. VejrtrækningsøvelseTræk vejret dybt ind, hold en pause, giv slip og pust langsomt ud. Tag evt. arme-ne til hjælp ved at føre dem med op over hovedet på indånding.

Gøres 3 gange

1B Vejrtrækningsøvelse Pust godt ud, hold så en pause, indtil du igen af dig selv trækker vejret ind.

Gøres 3 gange

Find ud af om 1A eller 1B virker bedst for dig.

2. Jordforbindelsesøvelse Stå og flyt vægten over på det ene ben. Bøj lidt i knæet her. Bliv stående og træk vejret. Ret opmærksomheden mod fo-den. Mærk dine tæer, indersiden af fo-den, hælen og ydersiden. Mærk og giv efter for tyngdekraften, så du bare lige akkurat holder dig oppe. Mærk også kraf-ten opad: du trækker også i jorden. Hvis benet ryster, så lad det gøre det. Skift til det andet ben.

For bedre at kunne slappe af, har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler også om at blive bedre til at mærke kroppens signaler.

Det er vigtigt at du i løbet af dagen både har aktiviteter, der sætter gang i kroppen, og beroligende, afdæmpede aktiviteter. Dvs. aktiverende og deaktiverende aktiviteter:

3A. Jordforbindelsesøvelse Stående: Ret opmærksomheden gen-nem leddene fra anklerne til knæledene, til hofteleddene, ryggens led helt fra ha-lebenet til nakken, kæben og ansigtet og helt ud gennem armene. Slip for hver dyb udånding unødig spænding . Svaj lidt frem og tilbage i ankelleddene, blødt og afspændende. Gør bevægelsen mindre og mindre til du finder ind i dit optimale balancepunkt. Her bruger du mindst mu-lig muskelkraft for at holde dig oppe og vejrtrækningen er rolig. Stå lidt tid i dette.

Page 18: 2-2007 PLF Bladet

1�

TeMA: STreSS TeMA: STreSS

3B. Jordforbindelsesøvelse Her laves 3A siddende. Sæt dig lidt ude på stolen med fødderne godt i gulvet. Ha´ en god afstand mellem fødderne og ret op i ryggen. Flyt opmærksomheden til fødderne og videre op gennem hele kroppen (se 3A) mens du giver slip på de unødige spændinger, du kan slippe nu og her. Brug udåndingen som hjælp: slip spænding på udånding . Svaj lidt frem og tilbage, så du finder ind i dit optimale ba-lancepunkt og sid lidt tid i dette.

4A. Nulstil nervesystemet Lig på ryggen med strakte ben. Bøj dit ene knæ og før det langs gulvet et styk-ke opad mod din overkrop. Løft derefter knæet ind mod midten ,mens din fod sta-dig er i underlaget. Lad det falde (af sig selv) ud til siden og glide ned på plads igen. Byt til det andet ben. Gentages i ro-ligt tempo til du har ro.

5. Afspænding efter cd. Der findes her et utal af muligheder på markedet. Find en der passer til dig. Nog-le bruger opmærksomhed til musklerne, nogle også varme og nogle visualisering. Gå efter at du bagefter skal føle dig af-slappet og nærværende

Opkvikkende/ aktiverende øvelser6A. Motion Motion, hvor pulsen kommer op. Især kan det være gavnligt at tage en spurt. Den vil ligne en flugt mest muligt og dermed hjælpe kroppen til bagefter at kunne svin-ge over i det deaktiverende system.

6B. Opkvikker i pause på arbejdspladen Spurt på stedet eller få på anden vis pul-sen i vejret – og mærk afspændingen der følger bagefter.

Page 19: 2-2007 PLF Bladet

1�

TeMA: STreSS TeMA: STreSS

7. Slow-motion som opkvikker Virker ovenstående ikke for dig, så prøv at sætte noget roligt og energigivende musik på. Bevæg dig/dans rundt i slow-motion til musikken. Flyt dig hele tiden videre i dette langsomme, intense tempo og brug alle dele af din krop lige fra fodled til nakken og helt ud til fingrene.

8. Jordforbindelsesøvelser Se 2A, 3A og 3B.

Hjælper til at afbalancere, at vi ikke bru-ger for meget kraft til at holde os oppe mod tyngdekraften i overført betydning: at vi kan vurdere, hvor meget energi vi skal sætte ind på en opgave.

9.Centreringsøvelse Stående: før venstre knæ og højre albue mod hinanden. Skift så du bøjer højre knæ mod venstre albue. Ret opmærk-somheden inde nederst i maven, foran lændehvirvlerne, det sted nogle kalder Hara. Varier hvor kraftigt du trækker sam-men om dette punkt med dine arme og ben. Hvad virker bedst for dig i at fremme kontakten med dette område?

10. Rumning af stress Bevæg den store overfladiske rygmu-skel ved at tage den ene arm mod mod-satte baglomme. Skift til den anden arm. Ret opmærksomheden ned i rygmusklen imens.

11. Handlekraft Arme og ben er det område, der skal kun-ne handle. Bevæg dem langsomt led for led og lav siden meget hurtige bevægel-ser. For benene kan dette også gøres så man træner sin faldrefleks (lade sig falde til siden og tage fra med benet) først lang-somt siden hurtigere og siden i vekslende retninger.

12. Grænser At kunne mærke sine grænser er lige så vigtig som at kunne rumme mere stress:

Stå med begge ben fast i gulvet. Pres be-nene udad, uden at glide udad, så ydersi-den af lårene spændes ,- slip langsomt.

Page 20: 2-2007 PLF Bladet

�0

Temadage om stress

Onsdag den 5. september fra kl. 10.00-13.00 i København holder PLF en anti-stress temadag, hvor fysioterapeut Annette Sigshøj kommer og viser os sine anti-stressøvelser samtidig med at hun fortæller os om teorien bag øvelserne. Fra kl. 12.00-13.00 spiser vi en lækker frokost.

Den nøjagtige adresse for temadagen får I pr. Email, det kan også ses på web-kalenderen, men sæt allerede kryds i kalenderen nu.

I forlængelse af temanummeret i PLF bla-det nr. 2. 2007 om stress, har vi, fredag den 17. august, kl. 9.30 - 12.00, inviteret healer Helle Søberg til at lave en meditationsøvelse med os.

Vi får hjælp til at finde roen og bevarer jordforbindelsen i akutte opståede situa-tioner. Meditationen vil blive optaget, og lagt over på en CD til brug derhjemme.

Der er kaffe og boller fra 9.30 - 10.

Af hensyn til bestilling af kaffe og brød har vi brug for en tilmelding på telefon 24259007 eller Email: [email protected]

Medlemsmøde på Bispen i Haderslev

Kilder/Litteratur om stress:

www.johnhalse.dk hvor du kan læse ar-tikler, om foredrag og rådgivning.

www.babuska.nu

www.stressterapi.dk

www.arbejdsmiljøloven.dk

Når børn får stress af Lene Bjerring Bag-ger, Lisbeth Elmgaard Jensen og Lisbeth Lenchler-Hübertz.I bogen beskriver forfatterne nogle af de faktorer, der kan påvirke barnets trivsel og balance, og som kan være med til at fremkalde stressreaktioner hos barnet. Det er forfatternes ønske at de kan være med til at sætte lys på de muligheder, man som forældre har for at forebygge el-ler afhjælpe børns stress.Aschehoug Forlag. 235 sider. Vejl. pris kr. 199,-

7 dages forældretræning – mindre stress og mere energi i din hverdag

med familien af Lorraine Thomas.En bog for dem, der gerne vil have inspi-ration til at forbedre familielivet. I bogen identificerer den engelske forældrecoach Lorraine Thomas de to største problem-områder for forældre og kobler hvert pro-blemområde til en ugeplan om hvordan man når frem til en bedre hverdag.Lindhardt og Ringhof, pris kr. 249,-

Stress af Johnny Schultz og Susanne Hird.Vidste du, at du sandsynligvis er din egen værste arbejdsgiver? At du kan lægge en strategi, der gør det muligt at forblive i den stressende situation uden stress. Og at du meget ofte selv har en stor del af ansvaret for din stress.

Johnny Schults og Susanne Hird giver vigtig viden om stress og praktiske øvel-ser samt eksempler man kan forstå, hvis målet er en hverdag uden stress.Politikens forlag, 184 sider, pris kr. 199,-

TeMA: STreSS TeMA: STreSS

Page 21: 2-2007 PLF Bladet

�1

Stress - grib chancen for et bedre (arbejds)liv af Thomas Milsted.En bog der fokuserer på arbejdsrelateret stress, men også handler om meget an-det – stress har det med at vise sig også efter almindelig arbejdstid. Det handler om livsstil, og den sunde af slagsen giver forfatteren brugbare anvisninger på med en skøn portion humor.Jyllands-Postens Forlag, pris kr. 199,-

Stress – et vilkår i det moderne ar-bejdsliv af cand.psych. Thomas Dalsga-ard m.fl.Spørgsmålet ”Stress – et vilkår i det mo-derne arbejdsliv” har ni psykologer forsøgt at besvare ud fra forskellige tilgange til ar-bejdslivet. Fælles er dog holdningen om at i stedet for at se stress som et uhyre, vi skal bekæmpe, er det meget mere frugt-bart at mobilisere positive følelser, sætte fokus på ansvaret for os selv og hinanden og se på, hvordan vi omgås og ”indretter” vores arbejde.Jurist- og Økonomforbundets Forlag, pris kr. 295,-

Stress og følelser af psykolog Richard S. Lazarus. Det moderne menneske er nødt til at fin-de strategier til at håndtere stress. Som grundlægger af den moderne stressforsk-ning skriver Richard S. Lazarus i bogen

”Stress og følelser” om et helt livs forsk-ning og erfaring samt sammenhængen mellem stress og vores følelsesliv. For-fatteren gør i klare vendinger status over hvor langt forskningen er nået med at af-dække stressens anatomi.

Akademisk forlag, pris kr. 349,-

MusikMusik der healer - og som du kan bruge som ”støjskærm” eller bare slappe af til. Så er der hjælp at hente i pladeselskabets Fønix Musiks mange udgivelser, f.eks. Alex Haurands mentaltræningsprogram ”Find dig ikke i stress” hvor man også får et hæfte om effektiv stress-håndtering.Pris inklusiv hæfte kr. 149,-

Læs mere på www.fonixmusik.com

Brætspil mod stressFem unge kommunikationsstuderende fra Roskilde Universitetscenter har opfundet et brætspil mod stress. Spillet ”Rundt om stress” har været en stor succes, de ste-der det er blevet afprøvet. Gennem dialog kombineret med nyere stressforskning er det meningen at spillet skal forebygge og bekæmpe stress. Spillet er afprøvet bl.a. i Nordea, Indenrigsministeriet og Nordisk Kommunikation.

Læs mere om projektet på www.gamegroup.dk

TeMA: STreSS TeMA: STreSS

Page 22: 2-2007 PLF Bladet

��

Sommerferie – hvordan var din bedste sommerferie?Sidste år spurgte vi en række plejebørn om ”hvis du kunne bestemme – hvordan skulle I så holde sommerferie?”.

I år har vi igen stillet et sommerferie-spørgsmål til et par plejebørn om

”Hvordan var din bedste sommerfe-rie?”.

Læs de gode svar.

.

Dreng 10 år:

”Turen til Hansapark sidste sommer og da jeg var på marked

med min Morfar”.

Pige12 år:

”Da jeg var på skiferie i Norge med min veninde”.

Pige 16 år:

”Da jeg var mindre, var vi på tur i Disneyland i Frankrig, det var sjovt, min storesøster var ikke så stor

dengang, så vi legede mere. Måske er jeg bare blevet stor nu og leger ikke så meget som dengang”.

Jeg kan også huske en gang vi var i sommerhus, om aftenen gik jeg ture med mine søstre i mørket og legede Ringenes

Herre ting, det var rimeligt uhyggeligt”

Pige 5 år:

”Tunesien. Hvorfor? Fordi den var god – der får man

is, når man har spist aftens-mad”.

Dreng 6 år:

”Det var i Italien, for der var en dejlig swimmingpool som jeg næsten ikke kunne lade være med at springe i og så hyggede vi os og alle var med

og det var varmt”.

Page 23: 2-2007 PLF Bladet

��

Pige 16 år:

”Da jeg var mindre, var vi på tur i Disneyland i Frankrig, det var sjovt, min storesøster var ikke så stor

dengang, så vi legede mere. Måske er jeg bare blevet stor nu og leger ikke så meget som dengang”.

Jeg kan også huske en gang vi var i sommerhus, om aftenen gik jeg ture med mine søstre i mørket og legede Ringenes

Herre ting, det var rimeligt uhyggeligt”

Dreng 13 år:

”Det var da jeg var med på mine ple-jeforældres sølvbryllupsrejse”.

Hvorfor? ”Fordi Søren og Mette var med” (red. Plejefamiliens voksne

børn).Pige 18 år:

”Det var min Korsikatur med min netværksgrup-pe fra Plejehjemsforeningen i Fredensborg”.

Hvorfor? ”Det var bare en flot tur og der er meget flot på Korsika og vi havde det så godt sammen.

Nu er netværksgruppen opløst og jeg ved ikke hvor-dan de andre fra gruppen har det”.

Dreng 6 år:

”Det var i Italien, for der var en dejlig swimmingpool som jeg næsten ikke kunne lade være med at springe i og så hyggede vi os og alle var med

og det var varmt”.

Page 24: 2-2007 PLF Bladet

��

Anbragtes børns rettigheder

Vi har kun forholdt os til dette i forhold til plejebørn – og ikke i forhold til alle andre børn, der har brug for en børneombuds-mand.

Lovgivningen i dag er indrettet på foræl-drenes rettigheder, og vi bliver nødt til at få en parallel lovgivning i forhold til ret-tigheder for plejebørn. I den forbindelse har plejefamilier heller ingen ret til at blive hørt i sager i forhold til deres plejebørn, det bør også ændres. Der skal være en formaliseret ret og pligt til at plejefamilier bliver hørt.

Eksempel:Hvordan får vi lavet en lovgivning for fx en plejedreng på 5 år, der har været anbragt siden han var ½ år i den samme plejefa-milie. Her vil kommunen efter ønske fra forældrene, øge samværet med foræl-drene.

Hvem varetager barnets interesse objektivt i forhold til hans opvækst som barn? Hvordan er dette eksempel fremkommet? Der er ikke sikkerhed for at plejefamilien er blevet spurgt om deres mening, det er ikke sikkert at der har været en profes-sionel børnesagkyndig inde over sagen og vurderet hvad drengen kan bære. Det er vigtigt at den person der skal vurdere drengens evne til at have gavn af mere samvær er en anden end den sagsbe-handler, der varetager forældrenes øn-ske om at se drengen mere.

Andre eksempler kunne være: Valg af skole til barnet - normalskole eller spe-cialskole, privatskole ctr. kommuneskole. Støttende foranstaltninger. Aflastning. Hjemgivelse mm

Som loven ser ud i dag, kan en sagsbe-handler uden at tale med barnet og uden

at involvere anbringelsesstedet træffe af-gørelser, uden det nødvendigvis behøver at være den rigtige beslutning for barnet. Det betragter vi ikke som hensigtsmæs-sigt.

Der er behov for, at når der skal træffes beslutninger af væsentlig karakter i en anbringelsessag, så skal der foreligge en indstilling fra en børnesagkyndig og fra plejefamilien forinden beslutningen træf-fes.

Der skal afvikles et møde med den børne-sagkyndige, forældrene, plejefamilien og forvaltningen forinden beslutningen træf-fes.

Fra PLF’s side anser vi ændring i samvær med biologisk familie som en væsentlig ændring for barnet.

I forlængelse heraf er der behov for, at beslutningen kan/skal indbringes for bør-neombudsmanden såfremt den i det væ-sentlige går imod indstillingerne fra den børnesagkyndige og/eller plejefamilien.

Lovgivningen tager i dag udgangspunkt i, at der altid skal arbejdes med den mindst indgribende foranstaltning, med andre ord der skal altid arbejdes for en hjemgi-velse af barnet. Hensynet til forældrenes rettigheder kommer her før barnets even-tuelle rettigheder.

Det er PLF’s opfattelse, at hensynet til børnenes rettigheder bør vægtes højere end forældrenes rettigheder. Om ikke an-det så fordi barnet er den svageste part og den der kommer til at betale prisen for andres handlinger.

PLF – Plejefamiliernes Landsforening - sætter fokus på plejebørns rettighederBørns rettigheder – Professionel støtteperson - BørneombudsmandPLF støtter oprettelse af en børneombudsinstitution i Danmark.

fortsættes næste side..

Page 25: 2-2007 PLF Bladet

��

Heraf følger et behov for, at der tilknyt-tes en særlig børnesagkyndig til de anbragte børn. Vel at mærke en børne-sagkyndig, der for at kunne varetage børnenes interesser, er uafhængig af de anbringende myndigheder.

PLF har den holdning, at det selvfølge-lig altid er sagsbehandleren der er den ansvarlige i anbringelsessager og derfor også har ansvaret for, at barnet får tildelt en børnesagkyndig støtteperson.

Det skal være en lovmæssig forpligtelse, at barnet tildeles en støtteperson.

Den børnesagkyndige støtteperson skal have nogle særlige kompetencer:

Personen skal være i stand til at vare-tage barnets interesser både i relation til forældre, kommunen og plejefami-lien.Personen skal være uafhængig af de anbringende myndigheder.Personen skal have en relevant ud-dannelse, der giver forudsætning for at samtale med børn, at vurdere børns udtalelser i forhold til deres forudsæt-ninger og udviklingsniveau.Personen skal have kendskab til gæl-dende lovgivning på området.Personen skal have mulighed/pligt til at lade tvivlspørgsmål gå til børneom-budsmanden.

fortsat

Afsluttende bemærkning fra PLF formand.Jens.Vegge.Bjørk

Der verserer aktuelt en sag i medierne, om en pige på 6 år, som kommunen ønsker bortadopteret, som biologisk mor (måske) ønsker bortadopteret og som den plejefa-milie pigen har boet i lige siden hun var lille (måske) ønsker at adoptere.

Det er meget vanskeligt via pressen at finde hoved og hale på sagen, og vi vil fra PLF’s side derfor undlade at tage stilling til den konkrete sag.

Det er imidlertid muligt at konstatere, at de personer, der er omkring barnet nem-lig de kommunale myndighedspersoner, pigens biologiske mor og plejefamilien ikke har formået at tale sammen på en saglig og konstruktiv måde hele forløbet igennem og at der har været optræk til at træffe beslutninger, der måske mere tog hensyn til nogle voksnes særinteresser og den kommunale økonomi end til den det i virkeligheden handler om, nemlig den 6-årige pige.

Uanset hvem der på et givet tidspunkt

måtte have ansvaret for at kommunika-tionen ikke har fungeret, så viser sagen med al ønskelig tydelighed, at der er et stort behov for, at der i det danske sy-stem tænkes i uafhængige børnesagkyn-dige og etableringen af en børneombuds-mandsinstitution.

Vi, der er involveret i anbringelse af børn uden for eget hjem, bør være os meget bevidst, at hver beslutning vi træffer kan/vil få afgørende betydning for hvordan et menneskes liv vil få mulighed for at forme sig.

Page 26: 2-2007 PLF Bladet

��

Nyt fra SISO

Undersøgelse af seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap

SISO har i samarbejde med Socialt Ud-viklingscenter (SUS) udarbejdet en un-dersøgelse af seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap.

I de senere år har seksuelle overgreb mod børn været et prioriteret forsknings- og indsatsområde i Danmark. Det er imid-lertid første gang, at vi nu har en under-søgelse om seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap.

Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget blandt sagsbehandlere i kommunerne og lærere på specialskoler.

Læs mere om undersøgelsen på www.siso-boern.dk

SISO’s 3. nationale rapport er nu til-gængelig på deres hjemmeside

SISO udarbejdede i 2006 sin 3. nationale rapport over indsatser i forhold til seksu-elle overgreb mod børn i Danmark. Rap-porten redegør primært for aktiviteter og indsatser, der har været iværksat på om-rådet i perioden 2004-2005.

SISO har særligt fokus på det sociale område, men SISO har også en koordi-nerende funktion i forhold til at samle vi-den nationalt. Derfor drejer den nationa-le rapport sig om indsatser på såvel det sociale som det sundhedsmæssige, det strafferetslige og det forskningsmæssige område.

Den nationale rapport er udarbejdet i samarbejde med Teamet for Seksuelt Misbrugte Børn på Rigshospitalet (SMB) og baserer sig dels på redegørelser fra SISO og SMB og dels på bidrag indhen-tet fra en række instanser, organisationer og foreninger, der har fokus på emnet via deres arbejde med børn.

Læs rapporten på www.siso-boern.dk

Artikler/undervisningsmateriale

SISO kan præsentere et omfattende un-dervisningsmateriale under temaet ”Børn og seksuelle overgreb”.

Materialet har form af faglige artikler, der hver for sig går i dybden med et særligt delområde, der vedrører børn og seksu-elle overgreb.

Det er SISO’s håb, at denne samling ba-sisartikler dækker et bredt behov for vi-den om temaet Børn og seksuelle over-greb. Det er SISO’s intention at udvide og ajourføre materialet løbende. På nu-værende tidspunkt er der konkrete planer om at udvide materialet med artikler, der dækker to særligt sårbare børnegrupper:

Børn med handicap.Børn anbragt uden for hjemmet.

God læselyst på www.siso-boern.dk un-der menuen Undervisning.

Telefonrådgivningen

SISO’s telefonrådgivning har åbent alle hverdage mellem kl. 9.30-15.00, hvor fagfolk og pårørende kan ringe og få råd-givning og faglig sparring, hvis de står med en mistanke eller viden om seksu-elle overgreb mod et barn.

Rådgivningen er også for børn og unge, der selv har været udsat for seksuelle overgreb.

SISO telefonrådgivningen har telefon-nummer 20 77 11 20.

••

Page 27: 2-2007 PLF Bladet

��

Referater fra konferencen d. 1�.april, �00� arrangeret af daspcan (Dansk.selskab.til.forebyggelse.af.børnemishandling.og.omsorgssvigt.-.også.kaldet.daspcan)

Familieplejen Danmarks har givet PLF lov til af at bringe referatet fra en konference om fokus på små børn på døgninstitution fra den 19. april 2007 om:

Children under 3 years in Institution across Europe.Ved Professor Kevin Browne, University of Birmingham og leder for et projekt un-der EU´s Daphne program i samarbejde med WHO.

Kevin Browne talte om alternativ anbrin-gelse af små børn (under 3 år), og de konsekvenser den har.

Efter at have stillet spørgsmålet, hvorfor daspcan og alle professionelle, der arbej-der med småbørn, bør være interesseret i emnet anbringelse uden for hjemmet af småbørn, postulerede han, at om 10 år vil vi se tilbage på anbringelse af småbørn i institutioner som uacceptabelt.

Kevin Browne henviste til de kontaktvan-skeligheder små børn får, og som Bowlby og Vygotsky for mere end 50 år siden på-viste, hvis barnet ikke har en 1 – 1 – kon-takt med en voksenperson. Kevin Browne henviste ligeledes til den praksis, at når småbørn indlægges på hospital indlæg-ges en forældre med.

Små børns indlæring starter tidligt og de-res relation til både forældre og miljøet omkring dem, er af stor betydning for bar-nets udvikling.

Når man ved, at 1 – 1 – kontakten er af så stor betydning for barnets udvikling, må han kritisere de fleste europæiske lan-de, idet normen for pasning af barnet er 1 voksen til 6 børn. I Danmark er den 1 voksen til 2 børn.

Han stillede derefter spørgsmålet, hvor-for fungerer systemerne forskelligt i UK, Norge og Island sammenlignet med i Danmark. De lande ligner dog hinanden

så meget.

Kevin Browne mener, at nr. 2 person i småbarnets tidlige liv, er lige så vigtig for barnets følelsesmæssige kontakt til andre og stillede samtidigt det spørgsmål, om institutionerne er i stand til at udvikle bar-nets evne til at knytte sig til en voksen.

Kevin Browne henviste til FN´s Børne-konvention, hvor ”retten til en forælder”, er en af barnets rettigheder.

Kevin Browne slog fast, at små børn an-bragt på institution havde kontakt og emo-tionelle vanskeligheder, og at det derfor var vigtigt, at et barn havde sine forældre eller en anden voksen, der knyttede sig til barnet, som en forældre ville gøre.

Kevin Browne mente dog, at danske insti-tutioner med 2 børn/1 voksen kunne sikre en normal udvikling af småbørns behov for kontakt.

I debatten efterfølgende medtog Kevin Browne en ”best of both Worlds” model. Han mente, at en model, hvor barnet overnattede hjemme hos forældrene, og fik den tætte kontakt med dem, samt var på institutionen fra. Kl. 8 – 18, tilgodeså barnets behov for sameksistens.

Hermed var ”bolden” givet op til de-bat.

Danske resultater fra den europæi-ske Daphne undersøgelse ved cand.psych. Louise Wolff og lektor cand.psych. Ingrid Leth.Ingrid Leth og Louise Wolff refererede fra deres danske undersøgelse fra 2003.

Konklusioner:Største parten af anbragte småbørn anbringes inden de er ½ år.80 % af småbørnene opholder sig

Focus på små børn på døgninstitution.Af Ilse Schlegel, daspcan.

Page 28: 2-2007 PLF Bladet

��

Næsten 1/3 af børn på døgninstitution er af ikke vestlig baggrund – med kul-tursammenstød som risiko for fejltolk-ning.Kun meget få handicappede børn bli-ver anbragt.Børn af anden etnisk herkomst forbli-ver på døgninstitution længere end danske børn.

Aktuelle data om børn på spæd-børnsobservationshjem.Forstander og børnerådsformand Char-lotte Guldberg, Skodsborg Observations-hjem og forstander Bo Mollerup, Munke-rup Observations- og Behandlingshjem havde et fælles oplæg. Begge understre-gede, at de små børn, der anbringes, er meget skadede.

Årsagen til de ”lange” anbringelser er det vigtige arbejde med at finde den ”rette fa-milie” til barnet.

På Observations- og Behandlingshjem-met arbejdes med en etisk kode – et over-ordnet værdisæt – med respekt for Bar-nets Rettigheder/ FN`s Børnekonvention.

De pågældende institutioner har stor pro-fessionel ekspertise i form af

TerapimulighederSpecialviden og undersøgelseskapa-citetTværfaglig indsats/fagligt netværkMetodeudvikling/ videnscenter.

Det er vigtigt at have forståelse for bar-nets budskaber og signaler. Handling og ændring sker gennem intervention.

Barnets familie er vigtig, men forståelsen af barnet er lige så vigtig, derfor er det vigtigt, at metoden til at arbejde/under-søge barnet udspringer af, at barnet er i centrum.

Det blev præciseret, at der kun anbringes 10-12 småbørn pr. år i Danmark.

Både Charlotte Guldberg og Bo Mollerup mente, at Kevin Browne`s model ”Best of both Worlds” kunne skade arbejdet på

••

••

deres institutioner og slog fast - at insti-tutionernes mål er, ”at sikre rette barn til rette anbringelse ”. Det handler om livskvalitet for barnet.

Speciallæge Lene Lier, konsulent for Bagsværd Observations- og Spædbør-nehjem var enig med Charlotte Guld-berg og Bo Mollerup.

Hun kommenterede ændringerne over de sidste 30 år mht. anbringelsesantal og forældrenes baggrund.

Hun pointerede, at nogle småbørn bliver længere på institutionen, og det er i or-den. Det vigtigste er, at der er kvalitet i den videre behandlingsplan for barnet.

Adjunkt ph.d. Mette Væver, Institut for psykologi, præsenterede udvalgte basa-le begreber fra den klassiske tilknytnings-teori fra Bowlby til Stern samt nyere forsk-ning og konkluderede, at omsorgsperso-nens omsorg er det primære for småbar-nets udvikling.

Stabilitet – kontinuitet – udvikling af evne til affektregulering og sensitivitet udvik-les ved tilknytning til en person (mor eller substitut). Mette Væver understregede endvidere, at der endnu er meget vi ikke ved om betingelserne for tilknytning.

Cand.psych. Anne Colin, Universitets-klinikken, fortalte om en kvalitativ un-dersøgelse af tilknytning og psykolo-gisk forældreskab i plejefamilier.

Anne Colin har set på Familieplejen og undersøgt barnets tilknytning til plejefa-milien.

Hun introducerede begrebet ”psykologi-ske forældre”, og mente, at barnet kan danne selektiv tilknytning – både til egne forældre og de psykologiske forældre.

Sidst blev spædbarnsordningen i Skive beskrevet af 2 medarbejdere. I Skive har man altid 3 akutfamilier. Det betyder bl.a. at man sjældent anbringer børn under 2 år på døgninstitution, man har altid en eg-net plejefamilie.

Page 29: 2-2007 PLF Bladet

��

Alle plejefamilier i ordningen skal deltage i et 4-dags kursus, før de starter, og de har udvidet support døgnet rundt.

Referat af den afsluttende panel-diskussion.Af Kinnie Askham, stud. psych. Politiker og socialordfører Mette Frederik-sen (S) indledte debatten med sin vurde-ring af den aktuelle anbringelsespolitik og praksis i DK.

Anbringelsesområdet fungerer ikke, der anbringes for få børn og for sent, og mo-dellen “mindst indgribende foranstaltning” er problematisk. Børn skal anbringes tidligere, vi skal have længerevarende anbringelsesforløb, og mulighed for at iværksætte undersøgelser uden samtyk-ke, samt mulighed for at opretholde an-bringelser, når det oprindelige anbringel-sesgrundlag ikke længere er tilstede.

Mette Frederiksen talte for en gennem-gribende revision af anbringelsesområ-det og tilhørende lovgivning, men tvivlede på, at vi reelt kan kvalificere plejefamilier tilstrækkeligt til at kunne tage hånd om børn med tunge problemstillinger, hvorfor hun holdt fast ved fortsat brug af døgnin-stitutioner - også til børn under 3 år.

Døgninstitutioners ekslusive ekspertise og behandlingskompetence versus pleje-familiens særegne mulighed for intim om-sorg og én til én relation med barnet var et gennemgående tema i debatten.

På den ene side blev stillet spørgsmåls-tegn ved nødvendigheden af eksperti-se døgnet rundt i forhold til disse børn. På den anden side ved konsekvensen af manglende ekspertise i plejefamilier. Samtidig søgtes svar på, hvad præcis det er ved plejefamilien, der skaber de bedre resultater jvf. Colins oplæg.

Flere i panelet positionerede sig i debat-ten ved at efterlyse en langt større ind-sats i forhold til plejefamilier med henblik på at kvalificere dem til at tage imod og have udsatte børn med særlige behov. Der skal en udvikling til og intensivering i tilbuddet af støtteforanstaltninger til ple-

jefamilier, ikke kun i tiden omkring anbrin-gelsen men også løbende så længe an-bringelsen varer. I forlængelse heraf på-pegede mange lovgivningens uhensigts-mæssighed ved det, at dens indbyggede hensyn til de biologiske forældre i praksis ofte medførte omkostninger for barnets rettigheder og trivsel.

Forslag blev fremsat om egen sagsbe-handler og vetoret til børn, samt en cen-tral overmyndighed, der isoleret tager af-gørelse om et nu tvangsfjerning af børn.

Brownes “best of both worlds” mo-del blev taget op men kun kort berørt. Særligt var døgninstiutionerne skep-tiske over for modellen, og så er den som vanskelig at udføre i praksis.

Døgninstitutionerne pegede på vigtig-heden af sameksistens, idet de har den nødvendige ekspertise til at rette op på en forestående eller allerede igangvæ-rende fejludvikling. Plejefamilier skal ses som næste skridt, hvor børn, der er blevet robuste nok, vil kunne udvikle sig videre. Over for denne holdning fremhævede for-skere i panelet den vedblivende dikotomi mellem viden og praksis.

Vor aktuelle empiriske og teoretiske viden skal anvendes i langt større grad i ud-formningen af anbringelsesområdet samt i vor tilgang til børn med særlige behov, parallelt med løbende forskning for at af-dække endnu ukendte områder og forsk-ningsmæssig opfølgning på de metoder, vi anvender i dag. Det skal ikke handle om sameksistens eller eneeksistens, men først og fremmest om evidensbase-ret praksis.

Page 30: 2-2007 PLF Bladet

�0

Utallige undersøgelser viser, at en tidlig indsats har stor betydning for effekten af indsatsen, ligesom det er en basal viden, at helt små børn skal bruge den nære og tætte kontakt for at kunne lære at knytte sig følelsesmæssigt til andre og udvikle sine følelsesmæssige kontakter. På sam-me vis ved vi også, at skift i anbringelses-steder virker skadeligt ind på børnenes udvikling.

Fra PLF’s side hilser vi udsigten til en an-bringelsespolitik, hvor anbringelser sker tidligere og hvor der er tale om længere-varende anbringelser velkommen.

Det er PLF’s opfattelse, at anbragte børn bør have ret til at forblive i de plejeforhold de bor i, når de har været der i en vis del af deres liv.

Som det er i dag, vurderes forældrenes rettigheder højere end børnenes rettighe-der. Efter PLF’s opfattelse bør man i ste-det arbejde på at styrke børnenes rettig-heder og på at give forældrene en anden måde at udøve deres forældrerolle på.

Kommentar til omstående referateraf.Jens.Vegge.Bjørk,.formand.PLF

Page 31: 2-2007 PLF Bladet

�1

PLFs sommercampRedaktionen ønsker de mange deltagere til ”PLFs sommercamp 2007” ved Maribo Naturskole, en rigtig god sommercamp.

Vi håber at I vil sende et sommerkort og et par billeder, som vi kan bringe i næste num-mer af PLF-bladet.

Temadag på Fyn den ��. marts �00�Foredrag.om.tiden.børn.ved.Cindy.Nieft

Cindy en spirituel kvinde der gennem ka-nalisering, førte os gennem en formiddag, hvor emnet var tidens børn. I tiden er vi gået fra at se børn på den meget autori-tære måde, hvor alt blev gjort op i rigtig og forkert, diagnosticering og fejlfinding hos børnene. Til i dag mere at se børnene på en autentisk og individuel måde, hvor der er plads til børns initiativer og vi er blevet mere bevidst i samværet med børnene.

I dialogen med Cindy var vi dog enige om, at det ikke endnu er lykkes alle at se bør-nene på den nye autentiske måde, men vi er på vej.

Cindy var rundt om ”vores børn”, f.eks. kunne vi bruge de hyperaktive børn som en lille klokke, der minder os om, at nu er der måske brug for ilt i lokalet eller en lille pause, i stedet for at se dem som irrite-rende og forstyrrende.

Cindys måde at formidle viden gennem kanalisering, provokerede nogen og brag-te følelser frem hos andre. Vi blev måske bevidste om, at det ikke er alt vi styrer og

kan styre i denne verden.

Hvordan hjælper vi vores børn?

Vores børn har særlig brug for at blive forstået og respekteret. Cindy havde flere forslag hertil:

visualiseringsøvelser bønmassagekraniosakral terapiskytsengleboble med beskyttende farve

Børnene har brug for kærlige autentiske voksne, der tager ansvar og sætter tyde-lige rammer.

Vi sluttede dagen med at sidde i en rund-kreds. Cindy bad om ro, inden hun stillede ind på de enkelte børn, hvis vi ønskede det. Oplevelsen skal ikke refereres her.

Snakken i bilen hjem var god, skeptikerne havde ikke helt hørt det samme som ”de troende”.

Tak Cindy for en rigtig god dag!! Vi ses igen!

••••••

PLFs temadage:PLF er ved at planlægge efterårets temadage, hvis du har specielle ønsker eller em-ner til temadagene, så kontakt os på tlf. 24 25 90 07 eller på mail: [email protected]

Vi sender lokalt Emails ud om de forskellige temadage, men hold alligevel øje med de forskellige temadage på vores hjemmeside www.plejefamilierne.dk

Page 32: 2-2007 PLF Bladet

��

Temadag i Kolding den �. maj �00� Af.Bodil,.Sanne.og.Charlotte

Torsdag den 3. maj var vi, en flok familie-plejere, samlet til temadag i Kolding.

Emnet var børn med ADHA og lignende problemstillinger.

Dagens oplægsholder var Anne-Merete Hallas-Møller, som har skrevet bogen: ”STYR DIG LIGE…” Urolige børn og unge i skole og hjem med og uden ADHD.

(Se. boganmeldelsen. i. PLF-BLADET,. nr.. 1/2007. på.side.24).

Anne-Merete er selv mor til en søn med ADHD, så hun mærker på egen krop hvad det vil sige.

Efter at Anne-Merete havde præsenteret sig selv, tog vi en runde hvor vi fortalte om de problemstillinger vi hver især selv står i. Problemstillingerne er lige så for-skellige og komplekse som hver enkelt anbringelsessag.

Anne-Merete fortalte om årsager til nogle børn og unges uro og hvad forskel/lighed, der er på DAMP / ADHD.

Anne-Merete tog udgangspunkt i to for-skellige historier, hvor der var tydelig forskel på hjernens hæmmefunktion og mangel på samme.

For nogle børn og unge fungerer det godt med medicin, for andre igen har det ingen virkning. Det er vigtigt for barnet, at vi væl-ger den rigtige skoleform. Samtidig er det vigtigt at omverdenen får viden om, hvad det er for et barn de har med at gøre.

For os der har med ADHD-børn at gøre, er viden rigtig vigtig. Den viden kan vi få igennem litteratur (se evt. litteraturliste i ”Styr dig lige…”), foredrag og kurser, su-pervision.

For disse børn er det vigtigt, at vi med vores viden og forståelse kan handle og være anerkendende, nærværende og vise respekt.

Det er vigtigt at have en klar kommunika-tion, såsom øjenkontakt (hvis barnet kan klare det), bede barnet gentage, korte sætninger, en besked af gangen, påbud er bedre end forbud.

Anne-Merete snakkede også lidt om pæ-dagogiske metoder, såsom sociale histo-rier, belønning – straf og samarbejdsba-seret problemløsning.

Vi havde en rigtig dejlig dag som vi gerne vil sige tak til Anne-Merete for. Også tak til Familieplejen i Kolding for lån af lokaler og til sidst tak til PLF for kaffe, frugt og lækre sandwich.

Page 33: 2-2007 PLF Bladet

��

God mad, forkælelse, wassergymnastik, sejltur på Müritz, gå ture omkring slottet, candlelight middage, samvær med gode kollegaer, det var hvad weekenden d. 20.-22. april bød på for deltagerne.

Vi så næstformanden i slåbrok og bade-tøfler, sekretæren i løbetøj. Vi fik tjenerne til at finde havehynderne frem så vi kunne sidde foran slottet og nyde udsigten ud over søen, mens vi fik kaffen, kagen og de kolde fadøl serveret.

- Det var så også her vi fik nyheden om at vi havde fået en lille prinsesse!

Weekendtur til Schloss Shorshowi Tyskland nær Rostock

Page 34: 2-2007 PLF Bladet

��

Sommerland Syd tur fredag d. 10. augustNetværksgruppen Syd har igen i år plan-lagt en tur til Sommerland Syd, det bliver som sædvanligt den sidste fredag i bør-nenes skolesommerferie.

Vi mødes ved indgangen kl. 10, medbring madkurv mm. til en god dag.

Vi glæder os til endnu en dag i Sommer-land Syd!

Husk vi får is eller varm kakao alt efter vejret af PLF.

Kommende aktiviteter

ZOO-turIgen i år holder Netværksgruppen Sjælland et Zoo-træf for plejefamilier og alle deres søde børn.

I år bliver det søndag den 25. november, hvor vi mødes kl. 14.00 i Børnezoo til kage, juice og kaffe.

Page 35: 2-2007 PLF Bladet

��

Hvad får du ud af at være medlem af PLF? Som medlem af PLF har du mulighed for at deltage i temadage, udflugter, medlems-møder osv. Endvidere er der sommercamp i juli og forkæl dig selv-weekender i april.

Sommerland Syd tur første fredag i august og Zoo tur sidste weekend i november.

Herudover har du mulighed for at være i netværksgrupper, hvor du kan møde kollega-er og sparringspartnere samt være med til at lave netværksgrupper for plejebørnene.

Plejebørnene har mulighed for at møde andre plejebørn, hvor de kan få nye venner/netværk.

Pensionsmulighed og et fagblad.Vi sender informationer ud via mail, så det er nødvendig at vi har din mailadresse.

Hjælp til kontrakten eller hvis der er noget i din ansættelse som du ikke forstår, eller som ikke fungere.

Har du lyst til at være med, kan du melde dig ind i foreningen på vores hjemmeside www.plejefamilierne.dk eller udfylde nedenstående skema og sende den til forenin-gen, adressen står på bagsiden

PLFs generalforsamling

PLF holder generalforsamling lørdag den 24. november 2007 fra kl. 9.30-16.30 i Åsums Forsamlingshus i Odense. Læs

nærmere om dagens program og fore-dragsholdere i næste nummer af PLF-bladet.

InDmELDELsE(Udfyldes med blokbogstaver)

Jeg/vi ønsker pr. Optagelse i interesseorganisationen Plejefamiliernes Landsforening. Medlemsskabet er personligt og koster pr. Person kr. 100 pr. Måned

Navne:

Adresse:

Postnr: By:

E-Mail: Telefon:

Vi arbejder med: Fuldtidspleje: Aflastning:(Sæt.kryds)

Page 36: 2-2007 PLF Bladet

��

Netværksgrupperer du med i en netværks-gruppe? Vi hører gerne fra dig og hjælper med at oprette en gruppe i dit område

Henvendelse:

Fyn: Annette tlf. 28 87 39 61 [email protected]

Hanne tlf. 21 94 68 86 [email protected]

Nordsjælland: Finn tlf. 24 63 71 28 [email protected]

Storkøbenhavn: Birthe tlf. 26 35 03 48 [email protected]

Lolland: Hanne tlf. 21 94 68 [email protected]

Jylland: Karin tlf. 26 17 64 61 [email protected]

Marianne tlf: 23 95 25 00 [email protected]

PBS betalingsserviceKassereren har tidligere skrevet, at PLF er i gang med at undersøge muligheden for at overgå til PBS betaling.

Det viser sig, at I er blevet rigtig dygti-ge til at indbetale kvartalsvis eller for et halvt år af gangen. Som et forsøg , vil vi fremover udsende fakturaer på mail.

Send venligst kasseren en email hvis vi ikke kender din mailadresse.

Med mange hilsner fra Kassereren.

[email protected]

�. ferieugeHUSK at søge om udbetaling inden 30. september.

Du kan printe ansøgningsskemaet fra hjemmesiden.

Du kan kun søge om udbetalingen, hvis du ikke har afholdt din 5. ferieuge, eller hvis du ikke har skrevet under på at du har afholdt ferie med plejebarnet i alle ferieuger.

Page 37: 2-2007 PLF Bladet

��

Boganmeldelser

I sin nye bog beskæftiger Ann-E. Knud-sen sig med hvordan piger og drenge hjernemæssigt udvikler sig i alderen fra 10- 18 år.

Hvor bliver alle de søde dygtige, interes-serede og engagerede piger, der sidder der i børnehaveklassen og 1. klasse af? Inden de når puberteten, så vil de alle sammen være noget med dyr eller børn eller Popstars! Og det er da ikke fordi jeg sådan set synes, der er noget i vejen med at blive noget med dyr eller børn, det sy-nes jeg på en måde selv jeg er blevet! Der er bare det, at statistisk set, så skal der gemme sig en enkelt atomfysiker, geolog eller matematiker imellem bare engang i mellem, og hvor bliver de af?

På landsplan får drengene i gymnasiet - i eksamenskarakter ikke i årskarakter - næsten en hel karakter højere end piger-ne. Det er ikke et billede af, hvad de har hjerner til, det er et billede af hvad vi gør ved både piger og drenge over tid!

Som de fleste sikkert kan mærke, synes Ann-E. Knudsen ikke det er helt godt nok, og derfor kommer hun med et par forslag til, hvad vi kan gøre bedre. Oven i købet indenfor økonomisk rækkevidde!

Seje drenge og superseje piger ”Hjerne og hjerte hos de 10 til 18 årige”.Af.Hjerneforsker..Ann-Elisabeth.Knudsen

”Jeg vidste ikke, at det kunne være an-derledes. Derfor vidste jeg heller ikke, hvad jeg havde brug for.” Både forældre og professionelle finder det svært at for-klare børn om psykiske lidelser – de hå-ber, at børnene ikke mærker noget eller berøres. Men børn har brug for hjælp til at forstå. Deres behov er at blive hørt, respekteret, informeret og medindraget. Hvordan kan vi hjælpe familierne med at bryde tavsheden? Denne bog beskriver den vanskelige samtale, som læger og andre social- og sundhedsmedarbejdere, der har at gøre med børn og psykisk syge voksne, må kunne håndtere. I denne 2. udgave reflekterer forfatteren endvidere over mulighederne i at lade børnene mø-des i grupper. Karen Glistrup har arbejdet med familiesamtaler igennem mange år og har lang undervisningserfaring og ikke mindst praktisk erfaring, og det er denne viden hun stiller til rådighed for læseren. Problemerne diskuteres, erfaringerne præsenteres, og endelig beskrives det helt konkret, hvordan samtalen tilrette-lægges, og hvilke elementer der med for-del kan indgå i den. Læseren må naturlig-vis gøre sine egne erfaringer, men bogen vil være en stor hjælp til at overvinde den første usikkerhed. Bogen henvender sig til ansatte i psykiatrien, socialforvaltnin-gerne og den primære sundhedstjeneste. Alle – også pædagoger, lærere og berør-te familiemedlemmer – kan hente stor in-spiration i eksemplerne og i den konkrete vejledning.

Karen.Glistrup;Familie.samtaler.om.psyki-ske.lidelser

Hans Reitzels Forlag

Hvad børn ikke ved…Har de ondt af

Page 38: 2-2007 PLF Bladet

��

Konflikthåndtering - håndbog for hver-dagens krigere

”En. god. dag. er. ikke. nødvendigvis. en. dag.uden.konflikt,.men.en.dag,.hvor.du.har.hånd-teret.dine.konflikter.tilfredsstillende.”

Grundlæggeren af forsvarsteknikken Aikido har udtalt, at nøglen til harmoni skal findes i konflikten, Kun ved at træ-de ind i konflikten kan man lære at forstå og forandre aggressive og frygtstyrede handlemønstre.

Med afsæt i denne forståelse for konflikt-

Lars.Mogensen.og.Josefine.Ottesen

Konflikthåndtering - håndbog for hver-dagens krigere (Pris: 199,-)

håndtering beskriver forfatterne forskelli-ge former for konflikter og guider os på en tur op ad konflikttrappen. Både konflikter og løsningsmodeller illustreres gennem cases, fabler og fortællinger som viser, at hvis man lader andre køre med klatten, kommer man til at opleve sig selv som of-fer. Hvis man derimod tør stå ved sin del af konflikten, håndterer man den som en ægte kriger.

Josefine Ottesen, skuespiller, cand. phil i Dramaturgi. Debuterede som forfatter i 1983 og har siden da modtaget et utal af legater og priser. Josefine Ottesens inte-resse for japansk kampsport udspringer af hendes omfattende research i forbin-delse med romantrilogien ”Krigeren”.

Lars Mogensen, uddannet anlægsgart-ner, friluftsinstruktør og senere skolelæ-rer. Har sideløbende haft en karriere på eliteniveau som karatekæmper. Nu kon-fliktcoach og meget brugt foredragshol-der over hele landet. Også kendt fra TV 2 serien ”I tykt og tyndt” hvor han coachede vinderfamilien fra Fyn.

Page 39: 2-2007 PLF Bladet

��

Aktivitetskalender:

Sommercamp �00� Naturskolen Maribomandag 9. juli - fredag 13. juli 2007 Sommercamp for medlemmer af Plejefamiliernes Landsforening og derres børn og plejebørn. Medlemsmøde SønderjyllandSommerland Syd Tinglev Fredag 10. august 2007 Igen i år har vi planlagt en tur til Sommerland Syd . Vi mødes ved indgangen efter betalingsanlægget. Vi håber på godt vejr, så vi igen i år kan få en stor is.Tilmelding på tlf. 23 95 25 00 eller mail: [email protected]

MeditationsøvelserBispen �, �100 HaderslevFredag 17. august 2007Healer Helle Søberg guider os igennem en antistress meditation. Meditationen optages og kan bestilles på en cd. Tilmelding 23 95 25 00 eller mail: [email protected]

Bestyrelsesmøde Frederiksborggade , KøbenhavnTirsdag 21. august 2007 17:00-21:00 Bestyrelsesmøde i PLF

Medlemsmøde Fyn Gartnervænget øst 1�, OdenseOnsdag den 29. august Vi mødes denne gang hos Annette. Af hensyn til kaffen vil vi gerne have en tilmelding på 28 87 39 61 el. mail [email protected]

Medlemsmøde Lolland Rårupvænget �, ��00 NakskovTorsdag 30. august 2007 Af hensyn til kaffen tilmelding et par dage før på tlf. 54 94 80 09

Medlemsmøde Sjælland et sted i København, kommer senereOnsdag 5. september 2007Antistressøvelser med fysioterapeut Annette Sigshøj se øvelser i PLF blad nr. 2 2007 Medlemsmøde SønderjyllandLykkegårdsvej 1�0, ���0 RødekroFredag 7. september 2007 9.30 - 12.00 9.30 - 12.00Vi mødes hos Sonja. Af hensyn til kaffen vil vi gerne have en tilmelding på 23 95 25 00 el. mail; [email protected]

Kalenderens fulde indhold kan ses på vor hjemmeside www.plejefamilierne.dk

PLF ønsker alle medlemmer og læsere en god sommer

Page 40: 2-2007 PLF Bladet

�0

Plejefamilierns Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Telefon: 24 25 90 07

Email: [email protected] www.plejefamilierne.dk

Næste nummer af PLF-bladet udkommer i september �00�Temaet vil være:

Hvordan lærer børn?