Embed Size (px)
Citation preview
• ,_
•
Udgivet af Naturhistorisk Forening
for Jylland med Støtte af Undervis-
2. Hæfte .
Tidsskriftet er Medlemsblad for "Naturhistorisk Forening for Jyl
land", "Naturhistorisk Forening for Sjælland", "Naturhistorisl'
Forening for Lolland-Falster" og "Naturhistorisk For·ening for Fyn"
REDAKTION: ALBERT JENSEN, SIGFRE D KNUDSEN.
l KOMMISSION HO S P. HAASE & SØN, K ØBENHAVN.
CLEMENSTRYKKERIET (C. RBIMANN)
A AR H U S 1929.
Levende Sommerfuglelarver af følgende Arter ønskes:
P. mnemosyne, A. iris, alle Argynnis-Arter, Th. ilicis, T. cralægi, E. ilicifolia, G. quercifolia, Catocala-Arterne, C. lychnitis og artemisiæ, L. flexula, Ps. pruinata, S. lunaria, H. syringaria, A. prunaria, O. sambucaria, B. hispidaria, hirtaria og strataria, B. roboraria, cinctaria og jubata. - Sendes bedst i Blikæsker sammen
med Foderkviste. - Præp. Sommerfugle (og Larver) kan event. gives i Bytte.
L. P. J e n s e n , Højelse Skole, Lille Skensved.
4 1
Bestemmelse af flyvende Fugle. Af H a l fd a n L a n ge.
Følgende Nøgle kan bruges i N aturen, naar man ser Fugle flyve, men ikke kender deres Navne.
Førend man kan faa rigtig N ytte af den , maa man øve sig i at finde frem i den. Man prøver nogle Gange med Fugle, som man kender. Man vænner sig til straks at l ægge Mærke til Fuglens Flyveskrig, naar man opdager den, til at opfatte Vingernes Form, H alens Længde og Farve o. a .
Ser v i nu en Dag i Haven en Fugl, lidt mindre end Stæren, flyve med korte, knækkende Lyde: " ziks" højt o ppe i Trætoppene, lægger vi Mærke til dt:n korte, kløftede H ale og de hvide Længdestriber i hver Vinge, og vi ser, at den med regelmæssige Mellemrum lukker Vingerne helt ind til Kroppen et Øjeblik, saa den ligner en bred l i l le Baad i Formen; men ellers snurret stærkt med Vingerne for at holde Farten, saa kan vi bestemme den ved at slaa op paa " Smaafugle " . I denne Afdeling, Nøgle C, Nr. 26, skal vi straks vælge mellem tre Slags Fugle. Nogle Smaafugle lukker Vingerne og kommer derved til at synke en Smule i Luften , men naar de atter bruger Vingerne, hæver de sig i en aflang Bue, og saaledes bliver de ved hele Tiden (27). Andre Smaafugle lukker Vingerne, men kommer ikke til at dale derved (43); de flyver l ige frem uden de regelmæssige Buer, som vi saa paa ovennævnte Fugl. Atter andre lukker ikke Vingerne, naar de flyver i Ro (6 1 ). Vi maa sige, at Fuglen hørte til den første Slags, og vi ser, at der bagved staar Nr. 27. Vi skal derfor se efter under Afsnit 27, der igen giver os Valget mellem tre Slags Fugle. Dels flade, lange Buer (28), dels korte Buer (43), dels lange, men stærkt hvælvede Buer (Flagspætte). Vi husker, at Fuglen havde lange, flade Buer, gaar ned til 28 og vælger mellem lang Hale (29) og kort el ler middellang Hale (35). Fuglen havde en kort H ale, og vi maa se et Stykke frem for at finde Afsnit 35 . Her maa vi vælge den første Slags Fugle (36), da Fuglen ikke fløj l avt, og vi ikke saa rød Farve paa H alen; heller ikke havde spidst N æ b og hvilede paa Vingerne. -
U n der Afsnit 36 deles Fuglene efter Vingeslagene; vor Fugl flagrede ikke med lidt løse Vingeslag (37), men med snurrende, og vi maa gaa ned til 38. Da Fuglen var l idt større end en Spurv, har vi let ved at vælge i denne Afdeling: N r. 39, og herfra henvises vi til 41, fordi den havde kort Hale. I Afsnit 4 1 er vi ved Maalet, da der kun er to Fugle
Eller Vil h. Fisehers Billede i "Frem": Danmarks N dur.
l M i d t e n: Havørn. T i l v e n s tre for Havørnen (fra oven): Musvaage, Spurvehøg,
Landsvale, Stær, Krage, Skade. M e Il e m Havørnens V inger ( fra venstre): Taarnfalk, R ingdue, Hjejle, Ryle.
T i l h ø j re for Havørnen (fra oven): Havmaage, Terne, V ibe, Stork, Graaand, Hejre, Agerhøne.
at vælge imellem. Fuglens Stemme var ikke trillende, og vi saa ikke gul Farve i Vingerne, kan derfor ikke vælge Silkehale, men tager den næste : K æ r. n e b i d e r. Det passer, a t den havde tykt Næb og brugte Lyden " ziks " . Den kaldes ogsaa K i r s e b æ r f u g l , og hvis man har en Fuglebog, vil man slaa op og læse om den og lære den nærmere at kende.
Da man of!e ser en Fugl paa Afstand og i kortere Tid, kan man være i Tvivl om, hvad man skal vælge. Derfor maa man begynde forfra, hvis det gaar galt, begynde fra det Sted, hvor man valgte med Usikkerhed. H vis man har set en Vadefugl og slaar op paa Nøgle D (Nr. 69), kan man maaske ikke sige, om den var større eller mindre end en Stær, og man forsøger sig derfor frem baade fra Afsnit 70 og fra Afsnit 76.
For nogle Fugle ligger Usikkerheden saa nær, at Nøglen er indrettet til at lukke op baade paa den ene og den anden Maade. E. Eks. er Droslerne baade a t finde under " flyver i Buer" og under " fl yver uden at danne Bue" .
Det e r kun e n Del a f Danmarks Fugle, som kan findes i denne Liste. - Mange smaa Fugle og sjældne Fugle er ikke taget med.
Ordene i Anførselstegn skal gengive Fuglenes Stemmer. To Prikker over et Bogstav angiver, a t dette skal udtales langt ; en Bue betegner kort Lyd. Et Komma over et Bogstav (Accen t) viser, at der l igger Eftertryk paa den Stavelse , f betegner kort i .
I.
II.
43
Fuglene flyver i meget store Flokke, el ler i ord-nede Flokke . .... . . . . . .. . .. . .. . . .. . . . . . . . . Nøgle A.
Fuglen flagrer i nogen Tid paa samme Sted, el ler flagrer et kortere Stykke, mens den synger el ler j ager Bytte .. . . . . . . .. .. .... . . .... . . . . . . ... Nøgle B.
IO ff. Fuglen flyver fremad (flagrer ikke inden for et af-
grænset, mindre Omraade) ...... . . . . . . . . . . . II
Smaafugle (til Duestørrelse) mest Spurvefugle o . l . Nøgle C. 26 ff.
Vadefugle, smaa og mellemstore (til Kragestørrelse). Disse har mest spidse Vinger, l ange Ben, spinkelt, skarpt Skrig ; ofte ved Vand .. . . . . . . Nøgle D.
69 ff. Ænder og Hønsefugle, tung Krop, ret korte
Vinger . .. . . . .. . . . . .. . .... . . . . . . . . . . . .. .. . Nøgle E. 89 ff.
Maager og Terner; langvingede, dybe Vinge-slag, let Flugt, l yse Farver. Ofte ved Vand . . . Nøgle F.
1 15 ff. Ugler, lange, brede, bløde Vinger, stort, ?undt
Hoved; om Dagen tavse . .. . . . . . . . ...... . . . Nøgle G.
Dagrovfugle, kraftige Flyvere med lang H ale l og kort Ha ls ; Vingerne spidse (Falke) el ler afrundede (Duehøg, Spurvehøg) ; store, brede Vinger, tunge Fugle (Ørne, Vaager, Rørhøge) j
Kragefugle, store Vadefugle. Store (eller ret store), kraftige Fugle med store, brede Vinger og tung Flugt . . . . . . . . . . . .. . . . . . . .
Nøgle A.
127 ff.
Nøgle H. 129 ff.
l ) Flokken flyver ordnet i Kile, Række el l . Baand. 2
" i stor Gruppe, uden Orden . . . 7
2) Flokken i Kileform, d . v. s. to sammenstødende Rækker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . .
" Flokken i en enkelt, l ige Række, store, hvide Fugle . . . . . . . . . . . . . . . . ... . . . . . .. . . . . . . . .
" Flokken i Baand, d. v. s. ofte bølgende Rækker, som gaar frem i bred Front . . . . . . . . . . . . . .
3
5
6
44
Fig. l. Trane. Fig. 2. Sangsvane.
3) mørke Fugle, l ange Ben, Trompet-Stemme Trane •:• 1), 4 " korte Ben og kort Hale, svær Krop . . . .
" smaa, hurtige Fugle, fløj tende " ply-1" . . . Hjejle •:•
4) brunt H oved, Vingernes Underside sort,
"
"
"
"gok, gok" , el . " tada-da-da" . . . . . . . . . . graat H oved, Vingernes U nderside lys.
Stemme som Tamgaas : "ga-ga . . . . . . . . sort med lys H alsring og lys U ndergump;
dyb knurrende Stemme, mindre end oven-n ævnte � .......................... .
kortere H als, hurtige Vingeslag . . . . . . . . .
Sædgaas
Graagaas
Knortegaas forskellige Ænder
S) tavs, rødt paa Næbet . . . . . . . . . . . . . . . . . . Knopsvane " klangfuld Stemme, gult paa Næbet . . . . . . Sangsvane-.. " pibende Stemme, gul t paa Næbet. Mindre Pibesvane
Fig. 3. Hjejle. Fig. 4. Stær.
6) hvide og mørke Fugle mellem h inanden . Ederfugl kun mørkebrune, eller nogle med gult H o-"
" ved; " u-lp-e " . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pibeand
kun mørke, s m a a, meget hurtige Ænder Krikand
1) De med ':' betegnede Fugle er afbildede.
45
7) Fuglene flyver ud og ind mellem hinanden Mursvale* og Svaler* (se 67)
" - holder omtren t deres Plads i Flokken 8
8) kun ved H avet eller Søbredder . . . . . � . . . 9 paa Marker og Enge, undertiden H avkyster,
Flokken næsten ensfarvet, mørk, svinger "
QP og ned . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stær*
" i Skove om Vinteren, hvid H alerod ; " kvæ-æk " " kæk, kæk " . . . . . . .. . .. . . . . . ... Kvæker
9) store. Mørke. Dyb Gækken eller Knurren Knortegaas smaa. Regelmæssige Flyvekunstner. Snart "
alle de mørke Oversider a t se, snart alle de lyse U n dersider . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ryle �,
Nøgle B. Flagrende Flugt.
l O) holder sig flagrende paa samme Sted . . . . I l h æver sig opad, flagrende . . . . . : . . . . . . . . 14 flagrer rundt, syngende eller brummende . 23 "
"
11)
"
spidse Vinger, kløftet H ale, mest ved Vandet 12 spidse Vinger, l ige afskaaret H ale, over Land 13 brede Vinger,.,�tor (Alm . Musvaage, mørk
H alerod, flagrer sjældent) . . . . . . . . . . . . Vintermusvaage �, (se 145)
12) hvid, rødt Næb; " kri-æ" . . . ..... .. . . . . A./m. Terne�, " hvid, gult N æo:·.flagermuseagtig, vaklende ; .
; ,; v i f" " trrr" ; .. . ; . . .. .. . .. . . : . . . . . . Dværgterne
blaagraa ; "krel}" "gæg, gæk " . .. . . :· .. . . • . . -Moseterne
Fig. 5. �Terne.
13) rødbrun Ryg, over aaben Mark . . . . . . . . . Taarnjalk �' " graasort, ofte aabent Gab, Natfugl , H ede
og Krat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Natravn*
46
Fig. 6. Taarnfalk. · Fig. 7. Natravn.
14) flyver tavs op paa Jagt efter Insekter . . . 1 5 " flyver syngende opad . . . . . . . .. . .. . . . . . . 18
15) h æver sig fra Qren eller Pæl . . . . . . . . . . 1 6 " h æver sig flagrende under ellers j ævn Flugt,
kløftet Hale' . '·: . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . 17
16) graa med sorte Pletter, langvinget . . . . . . . Oraa Fluesnapper " lys graa med hvide Vingepletter . . . Broget Fluesnapper. H un " sort og hvid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Br. Fluesn., Han
Fig. 8. Landsvale. Fig. 9. Bysvale.
1 7) lange Vinger, Spyd i Halen, rød Strube .. Landsvale * " kortere Vinger, kort Hale, hvid Strube
(brun Ryg, Digesvale) og . .. . . . . . . . . . Bysvale�·
1 8) h æver sig ofte meget høj t . . . . . . . . . . . . . . Lærke " - et kortere Stykke . . . . . . . . . . . . 19
1 9) kort eller middellang Hale . . . . . . . . . . . . . 20 " lang H ale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ... 21
47
20) graa, ved Bebyggelser; " h o id h o id" . . . . . Toplærke " grønlig Skovsanger, klirrende Sang, som
Mønt der falder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grønsanger " gulbroget Sumpfugl, afvekslende Sang . . . . Sivsanger
21)
22) "
23) "
"
ensformig Tone ved Opflyvningen, lærke-farvet . . ... . . . . .. . . . . . .. . .. . . . . . . . . . 22
Melodi eller " Udbrud" ved Opflyvningen, brun og graa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tornsanger
paa Eng og Hede, slank . . . . . . . . . . . . . . . Engpiber ved Skov, bredere Form; " zia, zia " . . . . . Træpiber
brummende Lyd fra H alefjerene, langt Næb Horsegøg Sangfugl; "gly, gly " , " l u lu l u " ; Form min-
der om Flagermus . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hedelærke Sangfugl, m iddellang eller kort H ale . . . . 24
24) ret kort Hale, flagrer ofte længe . . . . . . . . 25 " længere Hale, ikke længe flagrende; " zia,
zia" (med l ang a Lyd) . . . . . . . . . . . . . . . Træpiber
25) flyver ud fra Træer, gule Farver; " svui-i " Grønirisk " ved Bebyggelser, ensformig, lidt klagende
Sang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 oplærke " h vide Fjer i H alen , afvekslende Sang;
"tyrli-i " "v i tte" . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . Lærke
Nøgle C. Smaafugle.
26) Lukker Vingerne regelmæssigt ind til K roppen, saa at Fuglen flyver i l ange eller korte Buer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
" Lukker Vingerne uden a t danne Bue . . . 43 " j ævn Flugt, l ukker ikke; men kan hvile
paa Vingerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
27) flade, lange Buer . . . . . . . . . . . . . � . . . . . . . 28 " korte Buer, el ler lukker ti l Kroppen uden
at danne Bue . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 " lange, stærkt hvælvede Buer, sort og hv id
Skovfugl; " tj ik " . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Flagspætte
28) lang Hale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . 29 " kort el ler middellang Hale . . . . . . . . . . . . . 35
29) som Stær eller lidt større, sortplettet Bug 30 " mindre end Stær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
30) rødlig Side, h vid Øjestribe; " ts'i-'i " . . . . . . Vindrossel " lys Side, graat H oved; " ts-l-p" . . . .. . . . . Sangdrossel
31)
"
32) "
33)
"
"
34) "
35) " "
36)
"
37) " "
48
lys, hvid eller gul, siddende vipper d �n med H alen .. . . ..... ...... .. . . . . ... 32
mørkere Fugle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 hvidlig og sort, Flyveskriget todel t : " zy-jlt" Hvid Vipstjert gul Bug, Flyveskriget enkelt: " zier" ell. " ft i" Gul Vipstjert
Fig. 10. Snespurv.
bred, rødbrun Hale, hopper ofte paa jor-den; " hy-i t " . . . .... . .. . . . ... . . . . . .. . Nattergal H alen hvide Fjer, rødbrun Overgump, omtrent som Spurv; "zitz-zøv" . . . . . . . Gulspurv
i H alen h vide Fjer, mindre end Spurv . . 34 grønliggraa Engfugl; " lst, ist, ist" . ... . . . . Engpiber lys graa, ved Trævækst; " psiib" . .... .. . Skovpiber
Smaafugle med middellange Flyvebuer . . . 36 Sangfugl, stærkt rød H ale, lav Flugt . . . . Rødstjært større; kort H ale, spidst Næb, mørk, hvi-
ler ofte paa Vingerne . . . . . . . . . . . . . . . . Stær �,
flagrende Vingeslag mellem h ver Sammen-lukning . . . ... ..... . .. .... . . . . . .. . .. 37
snurrende Vingeslag mellem hver Sammen-lukning . . . .. . . . . . . . . . . .. . ... . . . . . . . 38
l i lle, gullig, snerrende Varselslyd . . . . . . . . Sivsanger større, mørk Hale; "drev" eller " dju i " .. Toplærke hvide Fjer i H alen, Flyveskrig: " tirrl " el ler
(om Vinteren) " tried " . . . . ... .. . . . . .. . Lærke
38) ))
39) l)
40) ))
41)
"
49
større end Spurv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 som Spurv eller mindre . . . . . . . . . . . . . . . 42
ret lang H ale . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . .. . 40 kort eller ret kort Hale . . . . . . . . . . . . . . . 41
Fig. 11. Dompap. Fig. 1 2. Graaspurv.'
lærkefarvet, tyk. Knitrende Lyd: " zik z ik" Bomlærke hvid Overgump, sort Hale og H ætte; kla-
gende " dl-y " . . . . . . . . . . . . . ... . . . . . . . Dompap�,
kort N æ b, gult i Vinge og Hale; tril lende " sirr" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Silkehale
meget lyst , stort Næb, hvide Længdestriber i Vingen; kort " ziks" . . . . . . . . .. . .. . . Kærnebider
42)' større H oved; " sji lp" "sjyk" . . . . . . . . . . . Graaspurv '� " mindre, Hoved brunt; " tek " "gæ" . . . . . . Skovspurv " tyndt Næb, kortere, vaklende Flugt Graa og Fluesnapper
43) lang H ale . . , . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 " kort el ler m iddellang Hale . . . . . . . . . . . . . 49
44) Smaafugle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 " som Stær eller større . . . . . . . . . . . . . . . . 46
45) ))
" "
46)
meget l i l le, sort og hvid; " ts'i-ts'i" . . . . . . . Halemejse l i l le, graa og brun; "dæk dæk" . . . . . . . . . Tornsanger ligner Lærke, men mindre; " lst, lst, lst " . . Engpiber ret stor, rødbrun Ryg, lav Flugt; "gæk,
gæk, gæk" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tornskade
som Stær, sortplettet Bug . . . . . . . . . . . . . . 47 større end Stær, helt mørk eller med sort-
plettet Bug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
4 7) rød Side, hvid Øjestribe; " ts'i-i " . . . . . . . . Vindrossel lys Side, graat Hoved; " ts-1-p" . . . . . . . . . Sangdrossel
50
48) sort el ler mørkebrun; " tjuk tjuk kommehid " Solsort�' " graa, sortplettet Bug, snerrende Lyd .... Misteldrossel " brun og hvid, i Flokke; " sjæk, sjæk, sjæk" Sjagger
F ig. 13. Solsort.
49) hvid Hale med sort Endebaand og Midt-l inie (omvendt T) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Digesmutte
" rød H ale med samme Tegning. . . . . . . . . . Biaaha/s " Halen anderledes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
50) kløftet H ale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 " afrundet el ler l ige afskaaret H ale . . . . . . . . 54
51) kraftige, hvide Baand i Vingen . . . . . . . . . 52 " kraftige, gule Baand i Vingen. . . . . . . . . . . 53 " smaa, h vide Pletter e l. utydeligt Baand i
Vingen; "gek-gek" , "dy-lyl" . .. . .... .. Tornirisk
52) svagt kløftet H ale, mørk Ryg; "fin k" og "jy p" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bogfinke
" skarpt kløftet H ale, h vid Overgump, "kviie-æk" , " kæk" . . . . . .. . . . . . .. . . . . .... . . Kvæker
53) mest grøn, tykt Næb; tyllyl-lyl" ... . . . . . Grønirisk " brun Ryg, rød t ved N æ bet; metal l isk :
" stil l i ts" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stillids
54) kort H ale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 " middellang H ale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
55) h vidstribet Vinge, paa aabent Land ... .. Bynkefugl " b laagraa Vinge, i Træer . . . . . . . . . . . . . . . Spætmejse
56) Vingen lys eller med hvid Stribe . . . . . . . 57 " graalig el ler mørk . . . . . . . . . . . . . . 58
57) sort og h vidt H oved, grøn Ryg; "pin k " , "wæwæwæwæwæ" . . . . . . . . . . . . . . . . . Musvit
" mindre, blaa og gule Farver; "fi fi - te te te te te" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Blaamejse
SI
58) smaa Fugle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 " kraftig, Ha len lang, lav Flugt, rød Ryg;
"gæk, gæk, gæk" . . . . . . . . . . . . . . .. . . . Tornskade " kraftig, Halen kort, hurtig, høj Flugt, stærkt,
l ige Næb . . . . . . .. . . . . . . . . . . . .. ... . . . Stær�· 59) vippende Hale, ogsaa i Flugten, brun Ryg;
"tse" "dæk dæk" . . . . . . . . . . . . . . . . .. . Tornsanger " grøngraa Ryg, rødt Bryst og Strube . . . . . Rødhals " mørkebrun Overside, smutter i H æk og
Buske, skarpt kl ingende: " tsi tsi " . . . . . Brunelle " gull ige Farver, i h vert Fald paa U ndersiden 60
60) kraftig, dog m indre end Spurv; " tak tak -de ro yd" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gulbug
" spinkel; " h y-i't " " fit" . . .. . . .. . . . .. . .. . . Løvsanger " mørke Pletter, smukt afrundet
H ale, ved Vand; snerrende "errrr" . . . . Sivsanger 61) lang, l ige afskaaret Hale, næsten saa s tor
som Due . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . 62 " kort eller middel H ale . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
62) afrundede Vinger, brun, hvid og blaa . . . . Skovskade " tilspidsede Vinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
63) spidst N æ b, Vingerne føres lavt, ikke over Kroppens H øjde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gøg
" krumt Næb, rappe Vingeslag, ofte tæt over jorden, kun Vinter og Efteraar . . . . . . . Dværgfalk
64) Vingerne smaa i Forhold til Kroppen . . . . 65 " Vingerne svarer til Kroppens Størrelse . . . 66
Fig. 14. Ringdue. Fig. 1 5. Mursvale.
65) som stor Due, mest graa, kan klappe med Vingerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringdue�·
" som Spurv, t indrende blaa, langt Næb . . Isfugl " l i l le, brun, flyver kun kort; " zerrr" . . . . . Gærdesmutte
52
66) lange, smalle Vinger, kløftet Hale . . . . . . . 67 " middel Vinger, krageagtige Fugle. . . . . . . . 68
67) sort, seglbuede Vinger, skærende Stemme· Mursvale •:• " sorteblaa, hvid og rød U n derside; " vi t vi t" Landsvale •:•
sorteblaa, hvid Unders ide og Halerod; stødvis "tr tr trtrtr" . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bysvale • : • ·
brun Ryg og Brystbaand , kort kløftet Hale; " dschrdschr" (som Sandpapir) . . . . . . . . Digesvale
68) sort, graa Nakke; " kjar" "kj alk " . . . . . . . . Allike " brun, hvid og blaa, hviler paa Vingerne;
"rætsch " . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skovskade,
Nøgle D. Vadefugle.
69) Størrelsen. er, Benene frataget, som Stær eller m indre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Størrelsen er, Benene frataget, større end Stær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
70) paafaldende langt N �b (Ryle se N r. 74) . . Enkelt Bekasin " ikke meget langt N æ b . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
71) i Vingen ikke hvjd Længdestribe .. . . . . . . 72 " i Vingen en eller flere h vide Længde-
striber . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
72) hurtig, ofte høj Flugt med Kast til Siden; "dy-ltt-lt-lt" . . . . . . . '. . . . . . . . . . . . . . . . . Svaleklire
" lavt over Vandet, mindre; " ti-di:.hl-d i" . . . Mudderklire
73) hvidprikket Vinge, mest ved H edemoser; " tin k, t ink" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tinksmed
ikke h vidprikket Vinge, mest ved H avet . . 74
74) Næb af H ovedets Længde· svagtbuet, sorte-graa og hvid, sort Bugskjold; "ry-ry-ry " Ryle
Næb kort, askegraa Vinge, ikke Bugskjold 75
75) sort Baand over Brystet; klagende "dy-yt " Præstekrave " Rester af Brystbaand paa Siden, aaben Hav-
kyst. Kort: " pu-l ". . . . . . . . . . . . . . Hvidbryst. Præstekrave 76) · brede· Vinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vibe •:•
" ofte svømmende, flyver besværligt op med h ængende Ben, mørke . . . . . . . . . . . . . . 77
" flyver let op fra Eng, Strand el . lavt Vand 78 77) sodsort, hvid Blis og N æ b, gøende: "køv,
køv " . . . . . . . . . . . . . . . • . . : .. ..... .... Blishøne
53
77) grønsort med rød Blis og hvide Striber i Halen; snerrende : "kre-kre" . . : . . . ... Rørhøne
78) Oversiden helt mørk, brun eller sortegraa 79 " med hvide Partier paa Ryg el-
ler Vinge . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . 81 79) Zigzagflugt fra skjul t Leje, brun med langt
Næb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . , . 80 " l ige Flugt, trykker sig ikke, sortegraa, tavs
el. svagt " ·kæ kæ kæ kæ" . . . . . . . . . . . . Brushane
Fig. 1 6 . . Vibe. Fig. 1 7. Skovsneppe.
80) mindre end Due, i Eng, "kætsch, kætsch" Horsegøg " som Due, i Skov; "kalk" . . . . . . . . . . . . . . Skovsneppe*
Fig. 1 8. Klyde.
Fig. 1 9. Strandskade (Foto). Fig. 20. St01·spove.
54
81) paafa ldende langt N æ b. . . . . . . . . . . . . . . . . 82 " langt, tyndt, sort, o padbøjet N æ b, mest
hvid; "blit, blit" . . . . . . . . . . . . .... . . . . Klyde* " ikke paafaldende langt Næb . . . . . . . . . . . . 86
82) mørk Ryg og H ale, rødt Næb; " kl ip kl ip" Strandskade·� " lys Bagryg eller H alerod, mørkt Næb . . . 83
83) nedadbuet Næb, mørk Vinge, mest sortegraa 84 " l ige eller svagt opadbuet N æ b, hvidt i
Vingen, ofte brun . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85
84) større, fløj tende: " ly-it" og spo-i " . . . . . . . Storspove * " mindre, vrinskende Kald : "ky-ky-ky-ky " Lillespove
Fig. 2 1. Stor Kobbersneppe.
Fig. 22. Rødben.
85) Halen ha lvt sort og hvid, urolig, større; " lodjo " . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stor Kobberspove ·�
" H alen lys med flere mørke Baand; " kæ-kæ-kæ-kæ " . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Alm. Kobberspove
86) Næb knap l ængere end Hovedet, tyndt; spinkle Fugle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87
" Næb kort, kraftigere Fugle med kort H als 88
87) røde Ben, ofte selskabelig; " dly " , "cljaa" Rødben·� " mørke Ben , enl ig, urolig, meget lys Ryg;
"d ly-lt-it" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . hvidlire
88) lys Ryg, hvidprikket Vinge, under Vingen sort; "tl i-el" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Strandhjejle
" mørkere Ryg, gulprikket Vinge, under Vin-gen hvidt ; " ply-1" . . . . . . . . . . .... . . . . . Hiejle *
55
Nøgle E. Ænder og Hønsefugle. 89) korthalsede Havfugle, meget smaa Vinger . Alk og Lomvie
" langhalsede, oftest ved Vand . . . . . . . . . . .. 92 " ikke lang Hals el ler Næb, Landfugle . . . . 90
90) Vingeslag afbrydes regelmæssigt af Glide-flugt (stift udbredt) . . . . . . . . . . . . . . .. . . 91
stadig Vingeslag, eller af og til Hvile paa løftede Vinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringdue"-'
Fig. 23. Fasan. Fig. 24. Agerhøne.
91) lang H ale, af Størrelse som Tamhøne . . kort, bred H ale, hvidt Baand i Vingen ,
Fasan*
som Tam høne . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . " kort H ale, m indre , paa aabent Land . . .
Urhøne Agerhøne*
92) "
93)
"
94) "
95)
"
96) "
97)
98) "
smaa Ænder eller andeagtige Fugle . . . . middelstore Fugle . . . . . .. . . . . . . . . . . . . .
spidst, l i l le Næb, tyk Krop, lange Ben ses bag H alen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
afrundet Næb, Ben ses ikke bag Halen .
sodsort, hvid Blis; " køv-køv-køv" . . . . . grønsort med h vide Striber i H alen, rød
Blis "kre-kre" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
meget hurtig, grønt Spej l , klingende;
93 94
94 95
Blishøne
Rørhøne
.. kryk, kryk" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Krikand roligere. H an med lys Forvinge, gurg-
lende Stemme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Atling
Halen lang, spit;ls . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Halen kort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98
kort H als , lys , paa aabent H av . . . . . . . . Havlit længere H als , graa Farver . . . . . . . . . . . . Spidsand
hvid Farve fremherskende . . . . . . . . . . . . 99 ikke hvid Farve fremherskende . . . . . . . . l 02
99) "
100) "
101)
"
56
Hoved stort, Vinger mest hvide . . . . . . . l 00 H oved almindeligt, Vinger mest mørke . . l O l stor, hvid Plet ved Øjet, fløj tende Vingeslag Hvinand ':' mørkt H oved, gult Bryst, større . ... .. . Stor Skallesluger
Fig. 25. Hvinand. Fig. 27. Toppet Lappedykker.
svær Krop, i Flokke helt mørke mellem de lyse, aabent Hav . . . . . . . . . . . . . . . . Ederfugl
al le Fugle lyse, ofte parvis, Kystfugl eller over Land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gravand*
flyver nødig, kun lavt over Vandet (Fersk-vand), hvidt Vingespejl . . . . . . . . . . Toppet Lappedykker*
Fig. 28. Taffeland.
Fig. 26. Gravand (Foto). Fig. 29. Graaand.
102) træffes paa aabent Hav (ved Kysten efter Storm) . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . 103
" træffes ved K y sten eller ved Ferskvand . . l 09
1 03)
"
helt mørk (Hunner af flere Kærænder og Ederfugl) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sortand
sort, kun med hvidt Spejl . . . . . . . . . . . . . Fløjelsand flere lyse Partier (paa Bug, Vinge osv.) . . 1 04
1 04) Bugen hvid . . . .. . . . . .. . . . . . .. . .. . . . . IOS " Bugen ikke renhvid, men lysegraa eller
lysebrun . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . l 08
IOS) Vingen mørk med hvidt Spejl . . . . . . . .. 1 06 " Vingen lys, dog ikke hvid. Brunt Hoved 1 07
l 06) hængende Top, H un meget mørk. . . . . . Troldand " større, uden Top. H un renhvid omkring
N æ bet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bjergand
l 07) Kroppen svær, helt brunt Hoved . . . . . . Taffeland'-' " Kroppen let, Panden lys (gul Blis); "u-lp-e "
1 08) "
1 09) " "
"vip-e " . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pibeand
graalig, grønt H oved . . . . . . . . . . . . . . . . . Graaand ·� sortagtig, brunlig Forkrop og H oved . . . . Ung Pibeand
Næb tyndt, ret langt; lvs Vinge . . . . . Toppet Skallesluger ·� skeformet udbredt. . . . . . . . . . . . . . . Skeand •:•
- almindelig Andeform . . . . . .. . .. . .. 1 1 0
Fig. 30. Toppet Skallesluger. Fig. 3 1. Skeand.
1 1 0) Vingen helt mørk . . . .. . . .. . . . . . . : .... III " lys eller med lyse Partier . . . . . . 1 1 2
III) brunt Forbryst og H oved . . . . . . . . . . . . . Ung Pibeand væsentlig graa eller graabrun ('? af flere
Kærænder og). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Graaand *
1 1 2) fløjtende Vingeslag, Halsen hvidlig, Ho-ved mørkt, '? og ung . . .. . .... . . . . . . Hvinand*
58
112) svirrende Vingeslag, Halsen mørk som
113) 11
114) 11
115) "
116) "
117) 11
118)
11
119) 11
Hovedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 svirrende Vingeslag, H alsen rødbrun som
H ovedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114
mørk, med hængende Top . . . . . . . . . . . . Troldand større, lys Ryg, � med hvid Blis (om-
kring N æ bet) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bjergand *
tung Krop, dykker gerne; dybt 11karrr" Taffeland let Krop, flyver gerne; u-lp-e " . . . . . . . . Pibeand
Nøgle F. Maager og Terner.
store Fugle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 som Krage eller mindre . . . . . . . . . . . . . . 119
Vinger lyseblaa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Havmaage ':' mørke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117
H oved og K rop hvide, gult N æb . . . . . . Svartbag - mørke, sort N æb . . . . . 118
N æb meget svært, Kroppen bred; " ag-ag-ag-ag" . .. . . . . . . .. . ... . . .. . . . ... Ung Svartbag
N æb og Krop mindre svære; 11kjau" . . . Ung Havmaage
H a len kløftet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 H alen l ige afskaaret . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120
Fig. 32. Hæltemaage (gammel Fugl). Foto. Fig. 33. Stormmaage.
120) "
121)
"
122)
59
Vinger lyseblaa med sort i Spidsen . . . . . 12 1 mørke, brunplettede, H alen med
sort Baand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Vinger skifersorte, Halen hvid, gule Ben Sildemaage
Vingens forreste Kant renhvid, Hoved om Sommeren sort .. ... . ...... . ....... Hæltemaage •:•
Vingens forreste Kant ikke renhvid . . . . 122
Vingespids sort m. hvide Pletter, piben-de: " skiri " ... . . . ... . . ...... . . . .. . . Stormmaage *
Vingespids afskaaret sort (ligesom dyp-pet i sort) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ride
Vingespids lys m. svag sort Streg, sort U ndervinge, l i l le, flagrende Flugt . . . . . Dværg m a age ·�
Fig. 34. Dværgmaage. Fig. 35. Ung Hættemange.
123) Vinger brunspættede, Forkanten hvid . . . Ung Hæltemaage •:• " "
sortebrune. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ung Stormmaage sortebrune m. hvide Pletter, oftest
Vinter, flagermuseagtig. . . . . . . . . . . . . Ung Dværgmaage
124) Duestørrelse, sort N æ b . . . . . . . . . . . . . . . 125 " mindre, N æb rødt . . . . . . . . . . . . . ... . . 126 " l i l le , skifersort Krop og Vinger, Ferskvand Moseterne " l i l le , hvid, gult Næb, Flagermuseflugt. . . Dværgterne
1 25} Hav fugl , dybt kløftet Hale, gul N æbspids; "grik" . . . . . .. .. . . . . .. . . . . ...... .. Splitterne
" over Land, svagt kløftet H ale, sort Næb; " kar-rak " . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sandterne
126) Næb helt rødt; .kri-æ" "kirr" . . . . . . . . . Havterne " - rødt med sort Spids, ofte ved Fersk-
vand; ,.kri-æ " . . . ... ... . . . . .. . � ... . Alm. Terne*
127)
" 128)
"
" "
60
Nøgle G. Ugler. Li lle, som Due, mørkegraa, hurtige Be-
vægelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kirkeugle større . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 væsentlig gul, eller næsten hvid U nderside,
snorkende Stemme . . . . . . . . . . . . . . . . . Slørugle graa eller mørkebrun, stor, især stort
H oved; " ki-vlt" . . .... . . . . . . . . . . . . . Natugle brungule Vinger, oftest i Granskov . . . . . Skovhornugle mørke Vinger med ternede gule Pletter,
paa aabent Land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Moseugle
NØgle H. Dagrovfugle, Kragefugle og store Vadere. 129) Duestørrelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130
" som Krage eller s tørre . . . . . . . . . . . . . . . 135 130) afrundede Vinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131
" ti lspidsede Vinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 131) sort, ofte i sladrende Flokke; "kj alk " , " kj a 11 Allike
" . sort og hvid, Halen meget lang; "ska, ska, ska" . . .. . . . , . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skade *
" brun, blaa Plet i Vingen; hæst : " rætch " Skovskade " tværstribet, lang H ale, afrundet H oved,
132) "
133)
" 134)
" 135)
"
hviler ofte paa Vingerne . . . . . . . . . . . . Spurvehøg'"
F ig. 36. Krage efter Spurvehøg.
sort Kragefugl; " kj a lk 11, " kj a" . . . . . . . . . Allike graa eller brunlig Rovfugl . . . . . . . . . . . . . 133 rødbrun Ryg, flagrer ofte længe paa sam-
me Plet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Taarnfalk �, graa eller blaa Ryg, hurtig Flyver . . . . . . 134 sort Skægstribe, meget lange Vinger. Lærkefalk uden skarp Tegning paa H ovedet, lav Flugt Dværgfalk H alsen lang, fremstrakt under Flugten,
s tor Fugl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136 H alsen kort eller ikke fremstrakt under
Flugten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137
1 36)
"
1 37)
"
138)
"
6 1
hvid paa H oved og Bryst . . . . . . . . . . . . . Stork* sort . . . . . . . . . . . . . Sort Stork graablaa, Flok ordnet i Kile, trompet-
agligt Flyveskrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Trane ,;, brede, lange Vinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138 prede, korte Vinger, Omridset afrundet,
H ale lang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Duehøg tilspidsede Vinger, Omrids som ligebenet
Trekant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vandrefalk* H vælvede Vinger, H als lang, men ind-
trukket, Ben lange; " kræk'' ... . . . . . . Hejre* plane Vinger, som udstrækkes i H øjde
med Kroppen . . .. . . : . . . . . . ... . . .. .. 139 plane V . , som løftes højt over Kroppen 146
Fig. 37. Fiskehejre. Fig. 38. Ravn.
139) JJ
1 40) "
1 4 1 )
1 42) "
1 43)
sorte Kragefugl e, " ror" sig frem , spidst N æ b 140 Rovfugle, rolige Vingeslag, afrundet N æ b 142 helt sort, Vingefjerene samlede i Spidsen 141 graa Krop, Vingefjerene splittede i Spid-
sen af Vingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Krage ':' som Krage, hvid Næbrod; "raa" . . . . . .. Raage større, Vinger langt tilbage paa K roppen,
Halen lidt vifteformet . . . . . . . . . . . . . . . Ravn ':' store, langt over Kragestørrelse. . . . . . . . 143 som Krage eller kun lidt større . . . . . . . . 144 Vinger meget lange, næsten hvid Krop,
v . Ferskvand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fiskeørn �'
Fig. 39. Fiskeørn.
"/J l'��� h �to/-\�11JJ � \w ���l \
62
Fig. 4 1 . Musvaage.
Fig. 40. Vintermusvaage.
1 43) "
144) "
145)
"
146)
"
"
Halen kort, h vid, tilspidset. . . . . . . . . . . . Havørn* Halen længere, ha lvt sort og hvid, lige
afskaare t. . . . . . . . . . . . . . . ... . ..... Kongeørn Vingens Omrids som en retvinklet Firkan t 145
buet tilspidset. . . . . . . . . Hvepsevaage H alen halvt sort og h vid, flagrer ofte paa
samme Sted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vintermusvaage '' Halen brunstr. , ret mørk, Stemmen mjavende Musvaage"'
Fig. 42. Enghøg.
graablaa med sort Vingestreg (d') eller brun , Sommergæst . . . . . . . . . . . . . . . . . Enghøg *
brunlig, ung Fugl ogsaa gult Hoved, nær Vand, Sommergæst . . . .. . . . . . . . . . . . . Rørhøg
graablaa uden Vingestreg (d') eller brun, flagrer ofte, Vintergæst ... . . ... . . ... Blaa Kærhøg
Tegninger og Fotografier er udført af P. Skovgaard, Viborg, med Undtagelse af Fig. l "Flyvende Fugle" af Dyremaler Vilh. Fischer og Fig. 35 "Ung Hættemaage" af Sigfred Knudsen.
63
Om Melanisme hos Sommerfugle. Af M a t h i a s T h o m s e n.
En Artikel af Dr. theol . S k a t H o ffm e y e r om " Sorte Sommerfugle " i forrige H æfte af " Flora og Fauna" foranlediger mig til a t fremkomme med nogle Bemærkninger om dette betydningsfulde Emne, hvis Behandling i den nævnte Artikel unægtelig hverken reelt eller formelt forekommer mig helt ti lfredsstillende. jeg skal dog straks bemærke, a t jeg ikke kan følge Dr. H o ffmeyer i de filosofiske og teologiske Betragtninger, som er indvævet i Fremstil l ingen , og som jeg maa tilstaa, a t jeg læste med stigende Forbavselse; jeg foretrækker a t holde mig til jorden, in casu ti l det rent biologiske Problem : Kan ydre Aarsager fremkalde arvelig Metanisme hos Sommerfugle?
Efter en værdifuld Gennemgang af de her i Landet fundne melanistiske Former (desværre dog ikke dem alle), gaar Dr. Hoffmeyer løs paa Spørgsmaalet om I n d u s t r i - M e l a n i s m e n og viser først ved inden- og udenlandske Eksempler, at mørktfarvede Former kan optræde udenfor I ndustriegne, et Forhold, som vist ingen , der har arbejdet med Problemet, ikke engang Harrison, vil benægte. Dernæst omtales selve Harrisons Forsøg, men disse, som dog er Udgangspunktet og Kærnepunkte t i hele Sagen, maa nøjes med et Referat paa en halv Snes Linier i en Artikel paa 36 Sider . . Dette Referat kan selvfølgel ig kun give Læseren et meget ufuldkomment Indtryk af H arrisans Resultater, og jeg skal derfor her gøre opmærksom paa Hovedpunkterne heri1) .
I sit Arbejde fra l 920 2) har Harrison givet en Skildring af Industri-Melanismen i det- af ham nærmere undersøgte Omraade (omkring Middlesbrough), en Skildring, som næppe kan efterlade Tvivl hos Læseren om, a t Industri-Melanismen er en Kendsgerning; men ogsaa andre Muligheder for Fremkomsten af Metanisme l ades aabne, saaledes det af Dr. H offmeyer saa overlegent omtal te Forhold, at et Saltlag paa Bladene af Kystplanter kunde være af Betydn ing. Samtidig kri tiserede Harrison de gængse Anskuelser om Aarsageroe til Industrimelanismen og opstil lede den H ypotese, at den skyldes et ændret Stofskifte hos Larverne fremkald t ved Fortæring af de U renhed er, bl. a. indeholdende forskellige
1) Harrison har selv givet et udførligt Referat i "Nature", Vol. 1 1 9, 1 927, p. 1 27-129.
2) J. W. Heslop Harrison: Genetical studies in the moths of the Geometrid genus Oporabia (Oporinia) with a special consideration of melanism in the Lepidoptera. J ourn. o f Genetics IX, 1 920.
64
Metalsalte, som faktisk findes' som et Overtræk paa al le Planter i de paagældende Fabriksegne.
I de følgende Aar underkastede H arrison sin H ypotese en eksperimentel Prøve, hvis Resultater fremlagdes i 1 926 1); hertil anvendtes Larverne af tre Maalere Selenia bihznaria, Tephrosia (Boarmia) bistorlala og T. crepuscularia. S. bilunaria opfødtes i Laboratoriet med Blade (Tjørn), der havde optaget Blynitrat eller Manganosulfat, ved a t afskaarne Grene var sti l let· i en l 0/oo Opløsning af disse Salte. Begge Forsøgsrækker gav overensstemmende U dslag. Den første Generation af behandlede Larver gav i disse (og al le øvrige) Forsøg lutter typiske Individer; men i anden eller tredie Generation fremkom der, foruden et større An tal typiske, nogle melanistiske Individer, f. Eks. i Blynitratrækken henholdsvis 26: l, 29 : 2, 1 7 : 3. Disse mørke Individer viste sig ved de følgende Krydsninger at være homozygotisk melanistiske, medens Heterozygoterne havde den typiske Farve 2) ; Parring af to heterozygotiske Eksemplarer gav en ganske regelret Mendelspal tning i 3 typiske Individer til l melanistisk. Det vil a ltsaa sige, a t Melanismen skyldes et enkel t recessivt Anlæg som kun giver sort Fremtoningspræg, naar det er til Stede i dobbelt Dosis. Harrison har udført Krydsninger i a l le tænkelige Retninger og i ret betydeligt Omfang; det vilde tage for megen Plads her at opføre hans Tal , men de bekræfter paa fuldt tilfredsstil lende Maade det nævnte Resul ta t; Kontrolgenerationer paa rene Planter gav lutter typiske Individer. - T. bistorlala brugtes til en anden Forsøgsserie. To ubeslægtede Stammer fra Kent og Hampshire, hvor Melanismen ikke synes at optræde i Naturen, deltes hver i to Portioner, hvoraf den ene opfødtes med ren Føde, den anden med Blade af Tjørn og Fuglegræs, der b lev plukket langs en Vej i N. Durham, hvor Metanisme (hos andre Arter) er meget hyppig. Medens l O Generationer af Kontrolrækken i Kentstammen udelukkende gav typiske Individer, fremkom der i femte Generation af den behandlede Række en melanistisk H un , der parredes med en typisk Broder; F 1 var al le typiske at s.e til; men efter Parring af to F t-Individer fremkom i F 2 en Del Melanister i Forholdet 3 typiske til l melanistisk. Lignende Resulta ter opnaaedes med H ampshirestammen, og det ses al tsaa ogsaa her, at Melanismen skyldes et enkelt An læg, der er recessivt overfor Anlæg ti l typisk
1) J W. Heslop Harrison og F. C. Garret: lnduction of melanism in the Lepidoptera and its subsequent inheritance. Proceed. Roy. Soc. London, Ser. B, Vol. 99, 1926.
2) Harrison hævder dog, at han kan kende de heterozygotisk typiske fra de homozygotiske, men giver desværre ingen Billeder af sine Dyr.
65
. Farve . - Forsøgene med T. crepuscnlaria gennemførtes ikke i fuld Udstrækning ; men Larver fodret med forurenet Føde (som ovenfor) gav en Melanisme, der . mærkeligt nok viste sig a t være dominant.
Inden jeg gaar over til Konklusionerne, skal jeg omtale Harrisans sidste. Arbejde publiceret i 1 928 1 ) . Forsøgene gjaldt en Stamme af Selenia bilwzaria modtaget fra Grænseomraadet mellem Sachsen og Czechoslovakiet, altsaa absolut ubeslægtet med de engelske 2) . Der benyttedes denne Gang Manganoklorid for at vise, at det var Metal let og ikke Syren, der var afgørende ; en stærkt fortyndet Opløsning sprøjtedes paa de til Foder anvendte Tjørneblade. I Kontrolforsøg med rene Blade opdrættedes 21 Kuld i 7 Generationer omfattende i a l t 1 978 I ndivider, alle typiske ! De tre første Generationer af behand lede Individer bestod ligeledes af typisk udseende I ndivider ; men fjerde Generation indeholdt, foruden 53 typiske, 4 Melanister og 4 Mosaikindivider. Ved talrige Krydsninger viste det sig atter her, at Melanismen var recessiv overfor typisk Farve, og a t den skyldtes et enkelt Gen.
Forudsat a t Forsøgene selv ikke kan kritiseres - jeg skal senere vende tilbage til dette Spørgsmaal - kan H arrisons Resul tater kun tydes paa een Maade : der er ved ydre Paavirkninger eksperimentelt fremkaldt en mørk Mutation , der viser typisk mendelsk Nedarvning. Det er i denne Forbindelse særlig betydningsfuldt, at Melanismen først optræder i anden til femte Generation med et mindre Antal homozygotisk sorte I ndivider ; dette kan kun utvungen t forklares ved , at en Del af Kønscel lerne hos disse Individers Forældre (eller Bedsteforældre) under Paavirkning af det optagne Metalsalt har ændret sit Anlægspræg, er " muteret" ; hvis to muterede Kønscel ler forenes ved Befrugtningen, vil der fremkomme et sort Individ . Der er a l tsaa ikke noget " om, at de først behandlede Larver giver sorte Sommerfugle, der overfører den nye Egenskab til deres Afkom. Man kan derfor ikke uden at vride Kendsgerningerne tale om " Para l lelinduktion" eller Nedarvning af " Erhvervede Egenskaber" i l a m a r c k i s t i s k Forstand. Desværre er dette al l igevel sket ; Harrison har endog selv bidraget til Konfusionen ved i sine tidligere Arbejder at betragte Resul taterne som Vidnesbyrd
1) J . W. Heslop Harrison : A further induction of melanism in the Lepidopterous lnsect, Selenia bilunaria Esp .. and its inheritance. Proceed. Roy. Soc., Ser. B, Vol. 102, 1 928.
2) I England (Yorkshire) er der enkelt Gang fremkommet melanistiske Stykker af denne Art som Afkom af en i Naturen fanget Hun. (Harrison 28) .
66
i lamarckistisk Retning, men synes sin sidste Af handling a t h ave opgivet dette Standpunkt.
Vi har altsaa i Harrisans Forsøg at gøre med en eksperimentelt fremkaldt Mutation; men derved bortfalder -saavidt jeg kan skønne - Udgangspunktet for Dr. Hoffmeyers Betragtninger over " Erhvervede Egenskaber" og udviklingsteoretiske Spørgsmaal i Almindelighed . Uden iøvrigt at ønske at debattere disse Ting her, kan jeg dog ikke undertrykke min Tvivl om, hvorvidt Artiklens Drøftelse af dem virkelig kan tjene til Klaring af Begreberne hos Læserne; at den vilde have bragt Professor johannsen til at gyse, skal j eg dog ikke betvivle. Den noget overlegne Maade, h vorpaa denne fremragende Forsker omtales, kan naturligvis ikke forklejne h a m.
Maa jeg paatale en anden Ting i Dr. Hoffmeyers Artikel . S. 16 anføres det, at ikke blot Mangan, men ogsaa andre Stoffer kan frembringe Metanisme ( ja, dette viste jo netop H arrison); der henvises til H a s e b r o e k s Behandling af Sommerfuglepupper med Dampe af forskellige Stoffer (Pyridin, Svovlbrinte o. s. v.) , h vorved de af Pupperne klækkede Individer undertiden blev mere eller mindre formørkede. Det synes a t være undgaaet Forfatterens Opmærksomhed, at disse sidste Forsøg i Virkeligheden er f u n d a m e n t a l t f o r s k e I l i g e fra . H arrisons, idet det her kun drejer sig om en rent individuel Ændring, der skyldes en direkte Paavirkning af Melaninforstadierne i Puppens Vinger, al tsaa - efter h vad der hidtil foreligger - en rent fænotypisk Forandring (Modifikation), ikke en genotypisk (Mutation) - selv om H asebroek i sine Ændringer ser Aarsagen til lndustrimelanisf11en. - Nogle Linier længere nede paa samme Side faar Læseren indprentet, a t det ikke er ilde a t holde sig til Logikken !
Dr. Hoffmeyers biologiske Betragtninger konkluderer bl . a. i , "at Industri-Melanismen (Hasebroeks, Harrisans og Henriksens) skrumper ind til a t blive et useligt fænomen i forhold til den store naturlige metanisme i andre egne af verden " . Det e r muligt - H eydemanns statistiske Arbejde har ikke været mig tilgængeligt -; men det rokker ikke ved det Forhold, a t Industri-Melanismen aabenbart er et Faktum, og a t det noget nær er den eneste Form, der er blevet underkastet en videnskabelig Analyse. Statistikken kan aldrig blive mere end en Registrering; en Forstaaelse af Aarsagern e kan vi kun vente gennem en indgaaende Analyse af de enkelte Tilfælde særlig ved H jælp af Eksperimenter. H vorledes Forholdene end kan ligge paa andre Omraader, saa er og bliver Analysen den biologiske F o r s k n i n g s Grund metode.
67
" Willst im Unendl ichen dich finden, musst unterscheiden und dan n verbinden. "
Endnu flere af Artiklens Udtalelser kunde friste til I mødegaaelse ; men af Hensyn til Pladsen skal jeg indskrænke mig ti l a t s lutte med et Par Bemærkninger i Anledning af Dr. H offmeyers I nddragelse af mit Navn i Diskussionen.
Naar Dr. Hoffmeyer skriver, at jeg i et I n terview har meddelt, a t jeg beskæftigede mig med Eksperimenter vedrørende Melanismen, da skyldes dette en Misforstaaelse, jeg har kun i paagældende I n terview kort omta l t Harrisons Forsøg; man plejer jo heller ikke i Pressen at bekendtgøre, hvilke Problemer man paatænker eventuelt a t tage op. Siden hen har ganske vist Laboratoriets Assistent, cand. mag. Henning Lemche, i Samarbejde med mig paabegyndt nogle Undersøgelser af Melanismen, og da Dr. Hoffmeyer tilsyneladende nærer overdrevne Forventninger til Resul tatet af vore ,, sorte Kunster " , nødsages jeg til at præcisere, hvad vor Hensigt er. Opgaven er foreløbig ganske begrænset den, at forsøge om vi kan eftergøre H arrisons Eksperimenter med eksperimentel Fremkaldelse af arvelig Melanisme. Det vil maaske forekomme Læserne overflødigt at gøre disse Eksperimen ter om ; men dette er ingenlunde Tilfældet. Personlig er j eg tilbøjelig til at tro, a t Harrisans Forsøg er gode nok, men flere andre har rejst Kritik imod dem (sml . f. Eks. Prof. Winges "Arvelighedslære paa eksperimentelt og cytologisk Grundlag" , 1 928, S . 24 1 ). Da det drejer sig o m e t Problem af den a l lerstørste I n teresse for Nedstamningstæren - Aarsagerne til nye Formers - Fremkomst -, og da de øvrige foreliggende Eksperimenter -- med Undtagelse af Muller's X-Straalebehandling af Drosophila - ikke kan anses for fyldestgørende, maa Gentagelser af H arrisons Forsøg med de samme og andre Sommerfuglearter, hvad enten de faar positivt eller negativt Udfald, være overordentlig ønskelige.
Men skal vi kunne gennemføre Undersøgelsen, maa vi haabe paa Bistand fra Lepidopterologerne til Fremskaffelsen af de paagældende Arter (i levende Tilstand), og jeg benytter denne ufrivil lige Lejlighed til a t appellere til Læserne af " Flora og Fauna " . Foruden Boarmia og eventuelt andre af de Arter, der kendes som melanistiske her eller i Udlandet (sml. Dr. Hoffmeyer's Artikel) ønsker vi ganske særligt Selenia bilunaria og tetralunaria. N aturligvis søger vi ogsaa selv at samle Dyrene, men paa Grund af meget andet Arbejde kan vi ikke overkomme mange Ekskursioner. Alle Stadier er velkomne, og vi vi l naturligvis gerne betale Forsendelsesomkostninger, eventuelt ogsaa en rimelig Pris pr. I ndivid .
Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Zoologiske Laboratorium i April 1 929.
68
Duplik. Af S k a t H o f f m e y e r.
jeg vil nødig bidrage yderligere til den på mange sprog svulmende litteratur om Melanismen hos som merfuglene. Prof. Thomsens yderl igere redegørelse for Harrisons forsøg kan kun være af stor interesse. Men på et par enkelte punkter må jeg bede om ordet for nogle få bemærkninger endnu.
Melanisme-diskussionen er j o meget ældre end H arrisons forsøg ; og en omtale af nogle af de mange teorier og hypoteser, der er fremsat, var hensigten med min artikel . -H vor megen plads der så skulde helliges Harrison, måtte virkelig blive min sag. Man har talt om en forskel mellem den " historiske " melanisme og den " nyere" " industrimelanisme" , og min artikel behandlede begge dele. N u er forholdet jo netop det, at adskill ige nyere forskere benytter de u t v i v l s o m m e resultater fra experimenterne til a t forklare de mørke larvers tiltagen i de senere år. jeg tror ikke, det er " undgået min opmærksomhed " , a t H arrisons og (de af mig nævnte) forsøg af Hasebroek drejede sig om " fundamentalt forskellige" ting, men H asebroek ser jo netop i s i n e resulta ter årsagen til fænomenet.
jeg selv venter megen klarhed gennem de kommende års experimenter. Men som Prof. Thomsen omtaler, og som jeg selv nævnte i min artikel, er det ikke . blot ved industri-centrerne, a t melanismer opstår, og her har vi al tså en særlig komplicering af problemet. At et saltlag paa kystplanterne kan have betydning, har jeg aldeles ikke nægtet, - selvom Prof. Thomsen finder, a t jeg har omtalt det "overlegent " . Min omtale drejede sig, som det måske vil huskes, om en larve, der lever i bøgetoppe i Møens kl inteskov, -men end ikke i dette ti lfælde nægtede jeg muligheden af et saltlags betydning ! jeg gjorde kun opmærksom på det besynderlige i, at melanismen først har vist sig i de sidste årtier, skønt saltlaget har været der betydeligt længere. Her er en vanskelighed , som Prof. Thomsen sikkert ikke har overset.
H vad de erhvervede egenskabers arvelighed angår, må det erindres, a t Harrison selv har ment a t kunne slutte sig hertil ud fra sine forsøg. Og Mag. H enriksens meddelelse, som jeg nævnte, bærer udtrykkelig denne overskrift ! - I denne forbindelse beder jeg om lov til at bemærke angående min omtale af Prof. Johansen, at min artikel på flere punk-
69
ter var holdt i en spøgefuld tone, og at en spøgefuld vending om vor store videnskabsmænd in tet har med overlegenhed at gøre. jeg til bageviser Prof. Thomsens kritik på dette punkt.
Endelig ønsker jeg at gøre en bemærkning om de fi losofiske betragtninger i min ·artikel . Det er, som Prof. Thomsen skriver, godt at holde sig til j orden, men det er også godt at have øjnene åbne. Og så vil man, tror jeg, opdage, at man al levegne træder i problemer, - og i problem€r, som til syvende og sidst er - filosofiske. Der har igennem lange tider bestået et ejendommeligt vexelvirkningsforhold mellem biologi og filosofi; og ny-vitalismen, som jeg omtalte, er et udtryk for en ny fase i dette forhold.
Når der e r et saadant forhold i a l a lmindelighed , må det i sagens natur kunne spores også i enkeltheder ; og det morede mig' at ridse kon turerne op for Metanisme-problemets vedkommende. jeg for min del tænker ikke på at l ø s e disse spørgsmål , men bare på at s e dem. jeg henholdt mig hel tigennem til b i o l o g e r , som er inde på den slags tanker ; og selvom Prof. Thomsen har læst derom " med stigende forbavselse " , så kan den kendsgerning ikke tages bort, at disse problemer drøftes i fl ugt med biologi. jeg nævnte adskil l ige fremragende navne og et enkelt fremragende dansk.
Foreningsmeddelelser. Naturhistorisk Forening for Sjælland
foretager Ekskursioner i Odsherred Lørdag den l S. (Valdemarsdagen) og Søndag den 16. juni. - Efter Togets Ankomst
· østfra Kl . 922 Lørdag Formiddag køres med lejet Bil over Lammefjordsdæmningen til Grevinge Skov. Fodtur (ca. 6 km) gennem Skoven langs Engene og over Sindingefjordsdæmningen (eventuelt Kaffe i Kroen) til Pensionatet Stokkebjerggaard ved Kongsøre Skov, hvor der overnattes. Om Søndadagen Ekskursioner til Stokkebjerg og Kongsøre Skov ; derefter pr. Bil tilbage til H olbæk (Tog 1831 eller senere) .
Pris for et Døgns Forplej ning i Pensionatet 7 Kr. (Aftensmad, Natlogi med Kaffe, Frokost, Middag med Suppe, Steg, Dessert og Kaffe ; Natlogi med Kaffe alene koster 2 Kr.) Til Bilbefordring betales 2 Kr.
Anmeldelse om Deltagelse (der er b indende) skal ske senest \ juni til Førstelærer L. P. j e n s e n , Højelse pr. Lille Skensved . H vis intet andet opgives, forudsættes, at Deltagerne ønsker fuld Forplej ning i Pensionatet. Medlemmer af andre naturhistoriske Foreninger er velkomne.
70
Naturhistorislc Forening ior Lolland-Falster 1928.
20/o var der E k s k u r s i o n t i l M a l t r u p - O r e b y. Under Turen afholdtes Generalforsamling. Regnskab og Beretning godkendtes. Bestyrelsen genvalgtes. Ekskursionen talte 1 6 Deltagere . Af Planter noteredes Syd for Skoven . Carex verna (Vaar-Star) og Orcl1is Mario (Salep-Gøgeurt). Ved Grusgraven bl. a. Ornithopus perpusillus (Fugleklo) og Herniaria giabra (Bridurt). Skoven var fuld af Foraarets dejl ige Blomster, og Fuglene var som vi, glade ov·er det straalende Vej r og fyldte Skoven med Sang, bl. a. hørtes Guld-Pirolens m ægtige, klare Toner. I Orebygaards Have viste Hr. Slotsgartner Pallesen os et gammel t indplantet Ekspl. af Mistelten ( Viscwn album), der var nær ved at gaa ud, men paa samme Gren var der talrige friske Skud. En Larve af Sommerfuglen J.,aria l. nigrum fandtes.
17/G var der E k s k u r s i o n t i l M ø e n s K l i n t med 2 1 Del tagere. I 2 Rutebiler kørte vi til Grønsund, men Søgang og Blæst h indrede Overfarten , saa vi maatte om ad Stubbekøbing. Paa Kl inten mærkedes Blæsten ikke. Turen gik gennem J yldelejet til Sommerspiret, et Par Deltagere fortsatte Syd paa, medens de fleste kørte til Høvblegene med de ejendommelige indslæbte Planter og den herl ige Udsigt, der begunstigedes af ualmindelig klart Vejr (Ri.igens h vide Kl inter saas tydeligt) . De for Lokali teterne ejendommelige Planter b l . a . K læbrig Nore! (Nlimwr tua viscosus) iagttoges. Gøgeurterne var dog kun delvis udviklede paa Grund af den kolde Forsommer.
Med særlig Interesse iagttoges en U nge af Taarnfalken, der var saa imødekommende at sætte sig godt to Meter fra Stien , hvor Iagttagerne stod .
26/s E k s k u r s i o n t i l B j e r n æ s, B i l l i t z e M ø l l e o g S t o r e B r u n d r a g. Vejret var straalende, men a l l igevel var der kun mødt 5 Medlemmer og l Gæst. Det var til dels Frygten for Turens Længde, der af holdt flere fra at del tage. Ved H øjbygaard var Saml ingsstedet, og derfra cykledes til Engene Syd for Bjernæs. Paa det første Engstykke saas Mark-H indefrø (Spergularia campestris), H areøre (Bupleurwn Lemzissinwm) og et enkel t Eksemplar af Tusindfrø (Radiola), der senere fandtes i Mængde. Vi fulgte derefter en Grøft ned mod inderste Dige. Lid t før dette naaedes, stod der en stor Bevoksning af Kantbælg (Tetragonolobus siliquosus). Denne Plante havde H. P. S ø n d e r u p for 6-7 Aar siden set ca. l km længere mod Øst. Dette Voksested eftersøgtes· senere, men Planten fandtes ikke. løvrigt saas de mindre almindel ige Planter, som tidl igere er fundet paa denne Egn, deri-
71
blandt Bredbl adet Karse (Lepicliwn lalifolium) langs Diget ved Bil l i tze Mølle og helt ned til Gabet mellem Lolland og Hyl lekrog, K læbrig Lim urt (Silene viscosus) , Strand-Siv (Juncus marilinws), Agropyrum June. x repens mellem Forældrene og Psamna arenaria x Calamagroslis epigeios.
30/n S v a m p e t u r t i l R y d e S k o v . Ref. af F. H . M ø l l e r. 9 Deltagere. Smaa Regnbyger om Formiddagen ellers godt Vejr. Skovbunden var tør og der var meget faa Svampe fremme.
Om Formiddagen undersøgtes den sydlige Del af Skoven . H er fandtes Pluteus salicinus paa Bøgestød , Pl. chryso phaeus, Stropizaria squamosa var. auranthiacus, Bolbiltus aleuriatus paa raadden t Ved, Lactarilzs serifhws og T • . pyrogatus under H assel .
Efter Spisning paa Ryde Station botaniseredes i Skoven Nord for Banelinien. Her toges Polyponzs caesius, Cralarelhzs crispus og Omphalia hydrogramma. Hyplwloma melanthimun, som ellers andre Steder i Landet er sjælden, fandtes h ist og her i Skoven paa mosklædte Bøgestød , særlig Nord for Banelinien.
Haaret Kartebolle (Dipsacus pillosus) voksede ved Skovfogedstedet i Løjet Mose. Skovfoged Skafte der, trakterede Selskabet med Kaffe og Blommer.
Sønderup fandt en Larve af Apalura iris . L. Kring.
Naturhistorisk Forening for Jylland.
E k s k u r s i o n e r :
En 2 Dages Ekskursion til Brande og Lindeballe den 1 5 . og 16. juni .
l . Dag. Deltagerne mødes i B r a n d e ved Togenes Ankomst mellem Kl . 9 og 91/2 . Derfra t i l Lokal i teten ved S a n d fe l d b j e r g. Bakkeø med ejendommeligt Dyre- og Planteliv. Aaløb og Engdrag. Tilbage til Brande, h vor der overnattes.
Deltagere, der ikke selv ønsker at skaffe sig Logi, bedes i god Tid skrive til undertegnede, som haaber at kunne skaffe saadant t i l rimel ige . Priser.
Kl. 8 Aften : Generalforsamling i Brande.
2. Dag. Kl. ca. l O Ankomst til F a r r e. Derfra med Biler til den skovrige og bakkede Egn Syd for L i n d e b a I l e Kirke. Om Eftermiddagen tilbage til Farre, hvor Ekskursionen opløses.
72
En l Dags Ekskursion til Hald Egeskov den I l . August. Efter Togets Ankomst til Viborg Kl. 1 030 med Rutebil eller lejet Bil til Bækkelund St. , hvor Del tagerne samles Kl. ca . I l . Derefter Ekskursion i Skoven. Om Eftermiddagen Hjemrejse med passende Tog.
G e n e r a l fo r s a m l i n g afholdes i B r a n d e den I S . juni , Kl . 8 Aften . Lokalet v i l bl ive bekendtgjort ved Ekskursionens Begyndelse.
Dagsorden : Beretni ng. Regnskab. Valg. Eventuelt.
J. [(r. Findal.
E k s k u r s i o n t i l Ø l a n d i Limfjorden Søndag den 30. jun'i . Ankomst til H alvrimmen Kl . l F. Hjemrejse efter Behag. Ekskursionen ledes af TraAkkon trolør C a r t e n s , Aalborg. Særlig " Nordboerne" bedes eri ndre denne Tur uden dog at glemme Hovedekskursionen til B r a n d e og L i n d e b a I l e den 1 5 . og 1 6. juni .
P. B . V. :
J. Kr. Findal.
Litteratur.
E•·ik Hass : Miskendte Dy•·· H age og Clausens Forlag. Det er vore Padder, som Forfatteren kalder " miskendte Dyr", og med nogen Ret, idet mange Mennesker faktisk finder, a t disse Dyr er noget grimt, slimet Kryb, som man nødigt v i l røre ved, og hvis Levevis man ikke in teresserer s ig for.
Saaledes ser Forfatteren ikke paa vore Padder. Han har i sin smukke, rigt i l lustrerede l i l le Bog skænket vore hjeml ige Arter en god og fyldig Omtale, beskrevet deres Udseende og Levevis, deres Æg og Larver og deres Udbredelsesforhold . I Slutningen af Bogen gives Anvisning paa, hvorledes man kan holde Frøer og Tudser i Terrarier.
En smuk og god lille Bog, som fortjener at b l ive købt og læst. J. Kr. Findal.
I. Lieherkind : Mens Aalen vandre•·· Henrik Koppels Forlag. Den kendte og skattede Radiotaler og Forfatter M a g i s t e r L i e b e r k i n d behandler her som i tidl igere Bøger Emner fra Dyrenes Verden. Livligt og let fatteligt for større Børn fortæller Forfatteren om Aalens Livseventyr, Et Besøg i Myretuen , Storkens Rejseeventyr og Edderkoppens Liv.
Bøger som denne kan man kun anbefale paa det bedste til Børnebogsamlinger og som Gave til større Drenge og Piger. Og voksne vil for Resten ogsaa kunne have Udbyt te og Fornøjelse af a t læse Bogen . J. Kr. Findal.
Jydsk naturvidenskabeligt Selskab
har til Formaal at virke for et arbej dende
naturvidenskabeligt Institut og at støtte det
naturhistoriske Museum i Aarhus.
Selskabet modtager med Glæde Indmeldelse
af alle naturvidenskabeligt interesserede.
Kontingentet er 10 Kr. aarlig, og Indmel
delse sker ved Henvendelse til Lektor
Ma.thia.s Møller, Pontoppidansg. 243, Aarhus.
mobtager meb �af alt børenbe tH banff �auna,
fædig iffe belt a(minbe(igt foufommenbe· �der;
ogfaa .91lofefunb er meget oelfomne. �enoenbe(fe
ti( .91lufeet5 i:eber, i:eftoc 'n. .:R. .911 ø ( ( e r ,
:Jl!)6orggabe 6, i:ærer (3. � r. � i n b a ( , i:ufa5
�irfep(ab5 8, (onfefter) eHer .tærer 6 i g f r e b
� n u b f e n , 'ni Ha "�!)en", G: br. 'mintber5oej
(�anffe {S'ug(e og :Patteb!)r).
Formændene for de fire Provinsforeninger er:
Lærer J. Kr. Findal, Lukas Kirkeplads 8, Aarhus (Jylland), Lærer L. P. Jensen, Højelse, Lille Skensved (Sjælland), Lærer P. J. Pedersen, Bogense (Fyen) og Lærer L. Kring, Nykøbing F.
(Lolland-Falster).
Udstopning af
Fugle og Pattedyr bedst og billigst.
S tort Lager af zoologiske Præparater til Dekoration og Undervisningsbrug.
- Forlang Tilbud. -
K o n s e r v a t o r
Insektnaale, sorte og hvide. Etiketnaale li1 Spændenaale. Spændetræ li1 Tørveplader,.
Ketscherringe li1 Pincetter. Samleglas li1 Præparatglas.
Præparerede Insekter.
.J o h s. L a r s e n St. Torv IO 2 A A R H U S Telf. 5944
En sjcelden Fugl faar D e udstoppet smukkest og bedst i Skandinaviens
største Præparationsforretning. Stort og fint Lager af
saavel skindlagte som udstoppede Pattedyr og Fugle
til videnskabelig Brug. - Leverandør til Skoler og
Museer i Ind- og Udlandet. - 111. Prisliste g r a t i s.
Konservator Hansen, Herning. Telf. 335.
r--. ....-- �.-..---- t ---- - -·-� ··aer- � .. .......- .•. u.., -- - � --w---- <4 .-LUP - --UP -
S p eci a lforret n i n g : l Udstopning og Salg af alle Arter Fugle og mindre Pattedyr.
Til Undervisning anbefales mine Smaafugle l og Mus i Glaskasser - meget praktiske. Altid meget stort Lager l Bedste Arbejde ! ffurtigste Levering l .
Eftersyn og Reparation af zoologiske Samlinger udføres. l ..- Forlang illustreret Katalog og Tilbud, naar De skal købe.
l Konservator Chr. Aaboe Sørensen,
Telei'on Nr. 297. S i l k e b o r g. Vestergade 117 . •
..-- . .,...,-- ...,...,-- ...,,..-- w- _____ AW'._,.---•
.... � � � � Æ...U> z_ .............. ..,.,.
111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111
Alle tidligere Aargange af "Flora og Fauna"
kan faas v. Henv. til Lærer S i g fr e d K n u d s e n , Villa "Fyen", Aarhus.
Prisen for de forsk. Aargange ligger mellem 1 ,50 Kr. og 1 0,00 Kr.
Enkelte Hæfter 7 S Øre.
11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 11111111111111111111111 11
