50
- Menneskets udvikling Titel: Evolution menneskets udvikling Fag: Naturfagligt fællesforløb Udarbejdet af: Tina Kristensen, Thorben Jess og Natascha Negendahl L291132 L290157 L291144 Klasse: L09-4 Lærer: Claus Auning Skole: University College Syd Læreruddannelsen Dato: 18. december 2009

2 Projekt Tnt

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Page 1: 2  Projekt Tnt

- Menneskets udvikling

Titel: Evolution – menneskets udvikling

Fag: Naturfagligt fællesforløb

Udarbejdet af:

Tina Kristensen, Thorben Jess og Natascha Negendahl

– L291132 – L290157 – L291144 –

Klasse: L09-4

Lærer: Claus Auning

Skole: University College Syd – Læreruddannelsen

Dato: 18. december 2009

Page 2: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

2

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................................ 4

Problemformulering ............................................................................................................................. 4

Faglig del .............................................................................................................................................. 5

Evolution ........................................................................................................................................... 5

Variation ....................................................................................................................................... 5

Reproduktion ................................................................................................................................ 5

Selektion ....................................................................................................................................... 5

Kort sagt er evolution ................................................................................................................... 6

Darwins teori .................................................................................................................................... 7

Menneskets udvikling ....................................................................................................................... 8

Overordnede tanker ..................................................................................................................... 8

De tre teorier ................................................................................................................................ 8

Mennesket versus aber .................................................................................................................... 9

To karakteristiske udviklinger ..................................................................................................... 12

Videreudvikling ............................................................................................................................... 13

Hvor er vi på vej hen? ................................................................................................................. 13

Vi udvikler os stadig .................................................................................................................... 13

Gener og mutationer .................................................................................................................. 14

Fremtiden ................................................................................................................................... 16

Undervisningsdel ................................................................................................................................ 17

Indledning ....................................................................................................................................... 17

Undervisningsforløb ....................................................................................................................... 17

Didaktiske overvejelser .................................................................................................................. 19

Lærerforudsætning ..................................................................................................................... 19

Elevforudsætning ........................................................................................................................ 20

Mål .............................................................................................................................................. 20

Indhold ........................................................................................................................................ 20

Metode ....................................................................................................................................... 20

Evaluering ................................................................................................................................... 22

Page 3: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

3

Progression ..................................................................................................................................... 23

Konklusion .......................................................................................................................................... 23

Litteraturliste ..................................................................................................................................... 25

Bilag .................................................................................................................................................... 26

Livets opståen ................................................................................................................................. 27

Charles Darwin ............................................................................................................................... 29

De tre modeller .............................................................................................................................. 30

Den multiregionale model .......................................................................................................... 30

Fortrængningsmodellen ............................................................................................................. 31

Hybridiseringsmodellen .............................................................................................................. 31

De forskellige arter ......................................................................................................................... 32

Australopithecus ......................................................................................................................... 32

Homo habilis ............................................................................................................................... 33

Homo erectus ............................................................................................................................. 34

Homo neandertalensis ................................................................................................................ 35

Homo sapiens ............................................................................................................................. 36

Opgave til eleverne ........................................................................................................................ 37

Evolutionen på en snor................................................................................................................... 38

Spørgsmål til diskussion ................................................................................................................. 39

Arbejdsopgaver til menneskets udvikling ...................................................................................... 41

Trinmål for natur/teknik ................................................................................................................. 43

Trinmål for biologi .......................................................................................................................... 47

Page 4: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

4

Indledning

Vi har i faget naturfag her på University College Syd, på læreruddannelsen, fået til opgave at

udarbejde et projekt. Vi, Tina, Thorben og Natascha, har valgt at vores projekt skal omhandle

evolution – menneskets udvikling. Evolution og menneskets udvikling, er noget der berør os alle,

da det er en del af hvem vi er. Hvor vi stammer fra har stor betydning for forståelsen af hvorfor vi

ser ud som vi gør, og gør de ting vi gør. Vi mener derfor det er vigtigt at videregive denne viden til

børn og unge. Da evolution er et meget bredt emne har vi valgt at fokusere på at besvare enkelte

relevante spørgsmål vedrørende evolution: Stammer vi virkelig fra aberne? Er menneskets

udvikling stoppet? Hvordan kan vi formidle denne viden til børn og unge i 6 klasse?

Vores projekt vil indeholde en faglig del, hvor der vil være informationer om hvad evolution er,

men der vil også være et afsnit omkring Charles Darwins teori. Endvidere vil der være afsnit der vil

beskrive vores ligheder/forskelle til chimpansen. Ligeledes vil der være informationer om

videreudvikling, der vil hjælpe os med at besvare spørgsmålet om vi stadig udvikler os. Vi vil også

se på hvilke forandringer vi mennesker har gennemgået. Derudover vil der være en

undervisningsdel, hvor vi har udarbejdet et undervisningsforløb til en 6. Klasse, med det formål at

videregiv viden om evolution. Vi vil i denne undervisningsdel, også have et afsnit omkring

progression, hvor vi vil finde ud af hvad en 6.klasse allerede ved om emnet, men også hvad der vil

kunne blive bygget videre på.

Vi vil på baggrund af den viden, vi har tilegnet os gennem dette projekt, besvare vores

problemformulering i afsnittet konklusion, hvor vi også vil samle op på projektet.

Der vil være noget uddybende faglig viden i bilag, samt materiale til undervisningen.

Vi har i forbindelse med projektet benyttet os af mange kilder, det er derfor nødvendigt at

undersøge om kilderne er troværdige og aktuelle. Vi har tillid til de kilder vi har benyttet og vores

opgave er skrevet på baggrund af dette.

Problemformulering

Mennesket har udviklet sig meget gennem tiden, og det er vigtigt for os at vide hvor vi kommer

fra, for at kunne kende os selv og forstå vores adfærd bedre. Stammer vi virkelig fra aberne? Er

menneskets udvikling stoppet? Hvordan kan vi formidle denne viden til børn og unge i 6 klasse?

Page 5: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

5

Faglig del

Evolution

Evolution er forandring, men der findes mange forskellige former for forandringer. Evolution er

den forandring der sker fra generation til generation, med andre ord: evolution er en organismes

forandring på baggrund af variation, reproduktion og selektion. Livet opstod her på jorden for godt

3,5 milliarder af år siden og sidenhen er der sket meget på grund af evolution. En mere detaljeret

beskrivelse af livets opståen er beskrevet i bilag side 27. Evolution går ud på at forskellige dyr med

samme forfader kan udvikle sig i forskellige retninger afhængig af flere faktorer.1 Isolere man

nogle individer af en bestemt art, og de så ændre sig så meget at de ikke kan formere sig med

resten af arten der ikke er isoleret, er der opstået en ny art.

Variation

Variation er tilfældige forandringer (mutationer) hos organismen. Det er den genetiske variation

der spiller en rolle for evolutionen. Et eksempel på en genetisk variation kunne være menneskets

øjenfarve. Men det kunne også være en organisme der er blevet modstandsdygtige i forhold til

bestemte sygdomme.

Reproduktion

Reproduktion er evnen til at kunne formere sig. Kan et individ ikke formere sig kan der ikke ske en

evolution. En evolution sker kun hvis de fordelagtige egenskaber kan gå i arv og de individer der

ikke har disse egenskaber vil til sidst uddø.

Selektion

Selektion er hvor man enten naturligt eller kunstigt vælger de individer ud der er bedst egnede.

Der findes forskellige former for selektion:

Kunstig selektion er hvor vi mennesker udvælger de individer der har de gener/egenskaber vi

ønsker og avler videre på dem. Som f.eks. hunde og andre husdyr.

Naturlig/økologisk selektion er hvor individer der har fordelagtige egenskaber for omgivelserne,

bliver udvalgt. Det vil sige det er de bedst egnede og har større overlevelseschancer.

1 http://evolution.dk/evolutiondk/evolution.html

Page 6: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

6

Seksuel selektion er hvor de individer der har de mest attraktive egenskaber, har en større fordel i

parringen og den seksuelle reproduktion. Disse attraktive egenskaber (egenskaber der oftest gør

at de har dårligere overlevelseschancer, hvilket hunnerne ved og netop derfor vælger dem, da de

jo må have gode gener siden de har overlevet med et ”handikap”) behøver ikke være fordelagtige

med hensyn til overlevelse, f.eks. påfulgehannen: der er sket en seksuel selektion hos

påfuglhannerne der har medført at de nu har større, længere og flottere halefjer, for at tiltrække

hunnerne. Men det er en meget uheldig egenskab idet den gør at de har svære ved at overleve, da

f.eks. ræven hurtigt få øje på påfuglhannen.2

Kort sagt er evolution

Evolution er, at der kontinuerligt sker mutationer i generne hos de forskellige organismer. Langt

de fleste af disse mutationer fører til såkaldt 'dårligere fitness' - dvs. mutationer bevirker, at de

organismer, hvor mutationerne er opstået, har en dårligere overlevelses- og reproduktionsevne.

Dette medfører således også, at de uhensigtsmæssige mutationer bliver fjernet fra populationen.

Imidlertid sker der også sommetider mutationer, der giver en bedre fitness. Man kan således

forestille sig, at der under nye miljøforhold, kan være mutationer, der medfører bedre fitness, og

man vil så over tid, få ændret den population, som lever under de nye betingelser, således at en

stor del har de hensigtsmæssige mutationer. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at evolution er

noget der skal ses i et perspektiv på millioner år.3

2 http://evolution.dk/evolutiondk/evolution/biologisk-evolution/naturlig-selektion/selektion-i-alle-retninger.html

3 Merete Fredholm, professor i Husdyrgenetik ved det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns universitet

Page 7: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

7

Darwins teori

Charles Darwin blev født d 12. februar år 1809 i England og gik bort d 19. april, 1882. I hans levetid

gjorde han mange iagttagelser af natur og organismerne i naturen. Mere information om Charles

Darwin i bilag side 29. Disse observationer og iagttagelser gjorde at han kom frem til følgende

hypoteser:

1. I naturen er der altid et fødselsoverskud således at der, gældende for alle arter, i hver

generation er flere unger end forældre.

2. Inden for alle arter er der en variation i afkommet. Nogle variationer er mere gunstige end

andre set i forhold til det miljø organismerne befinder sig i. individer med de gunstigste

variationer, de bedst egnede, vil have størst chance for at overleve, idet de er bedst til at

skjule sig, skaffe sig føde, og forplante sig og give deres gunstige variationer videre til

afkommet.

3. Variationerne er arvelige. Individer med mindre gode variationer, de mindre egnede, dør

ud.

4. Da hyppigheden af individer med gunstige variationer med tiden vil øges, vil forskellene

efterhånden kunne blive så store, at nye arter vil kunne udvikle sig fra gamle arter.

Hypoteserne er senere hen blevet til teorier. I 1859 blev On the origin of species udgivet for første

gang. Den blev udsolgt allerede på udgivelsesdagen.

Den sidste udgave af bogen blev udgivet i år 1872. 4

4http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Genetik_og_evolution/Genetikere_og_evolutionister/Charle

s_Darwin og bogen Darwin – bliv klogere på livet med Charles Darwin

Page 8: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

8

Menneskets udvikling

Overordnede tanker

Med hensyn til menneskets evolution er det vigtig at sige at der findes forskellige teorier om,

hvordan mennesket blev til. Der findes de teologiske og de videnskabelige. Vi vil her kun se på de

videnskabelige. Grunden til de forskellige teorier om den menneskelige udvikling er at det ligger så

langt tilbage. Man kan kun forklare og bevise teorierne med fossilfund og i den seneste tid

genprøver på disse. Hvad der giver problemer er at der skal herske særlige forhold, for at et lig

bliver til et fossil, dermed er mængden af fossiler allerede begrænset. At fossilerne så oftest ikke

er fuldstændige, men fragmentariske gør undersøgelserne så endnu mere komplekse. Teorierne

har tilfældes at man går ud fra at menneskene er nært beslægtede med aberne. Før begrundede

man det med kroppens anatomiske opbygning. I dag kommer gentest til, der viser at der er mere

end 90 % overensstemmelse mellem menneskers og abers gener.

De tre teorier

Der er i dag to teorier der mener at kunne forklare menneskets udvikling og spredning over

kloden. Det er den multiregionale model og fortrængningsmodellen. Den multiregionale model

mener at udviklingen er forgået parallelt over hele verden (på nær Amerika).

Fortrængningsmodellen mener at det moderne menneske kun udviklede sig et sted i verden, i en

afgrænset region hvorfra de senere spredte sig. Nogle taler så også om en tredje model som

kaldes hybridiseringsmodellen. Denne model indeholder forklaring for menneskets udvikling fra

begge de andre teorier. En nærmere beskrivelse af disse modeller er at finde i bilag side 30.

Vi har i dette projekt taget udgangspunkt i hybridiseringsmodellen.

Page 9: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

9

Mennesket versus aber

Det moderne menneske og nutidens aber,

stammer begge fra en fælles forfader:

menneskeaber (hominidae). Vi har derfor

rigtig meget til fælles med aberne, i tabel 1 er

forskellen i arvemassen hos de forskellige

arter vist i procent. Den art vi har mest

tilfælles med er chimpansen, da der kun er

1,24 % procent forskel i vores arvemasse. På

figur 1 kan vi se at mennesket og chimpansen

har haft samme forfader, men vi har udviklet

os i to forskellige retninger. Mange er

overbeviste om at The Great Rift Valley, har

spillet en stor rolle for denne udvikling. The

Great Rift Valley er en stor sprækkedal der går

fra syd til nord i øst Afrika. Denne sprækkedal

opstod for 20 millioner af år siden, og er

sandsynligvis grunden til at stamformen for

mennesket og chimpansen udviklede sig i de

to retninger. Forskere er stadig i tvivl om

hvilken art(stamformen) der delte sig i hver

sin retning. Efter sprækkedalen opstod, skete

der en kraftig vulkansk aktivitet der gjorde

klimaet mere tørt og køligt, hvilket har gjort

at der for 5 millioner af år siden opstod

savanneområde øst for sprækkedalen. Nogle

af individerne fra stamformen blev vest for

The Great Rift Valley, hvor der stadig var regnskov, udviklede sig til chimpanser. Idet det er mere

hensigtsmæssigt at have lange arme når de lever omgivet af træer til at ”svinge” sig i og gribe fat i

frugter osv.

Forskel i %

Menneske - menneske 0,35 %

Menneske – chimpanse 1,24 %

Mennesker – gorilla 1,62 %

Chimpanse – gorilla 1,63 %

Menneske – orangutang 3,76 %

Chimpanse – orangutang 3,49 %

Gorilla – orangutang 3,54 %

Menneske – gibbon 5,15 %

Menneske – østabe 7,47 %

Menneske – vestabe 12,73 %

Menneske – Lemur 25,25%

Figur 1

Tabel 1 Tabel 1

Page 10: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

10

De individer der flyttede øst for The Great Rift Valley, som på dette tidspunkt var blevet til et

savanneområde, udviklede sig til menneskelinjen.

Et savanneområde, er et meget åbent landskab, hvilket gør at nogle andre egenskaber er

fordelagtige her. Det var en fordel at kunne stå oprejst, da det giver et bedre overblik.

Lugtesansen er derimod mindre vigtig i dette landskab, i forhold til synet.5

Vi har meget til fælles med chimpanserne, hvilket ikke kun gives til udtryk i vores arvemasse, men

også i vores adfærd og udseende. Hvis vi nu kigger lidt nærmere på vores adfærd, kan vi se mange

ligheder.

Chimpanser har blandt andet også empati og selvbevidsthed, hvilket kommer til udtryk i f.eks.

kampe, hvor resten af abeflokken trøster taberen. Men også chimpanserne lever også efter sociale

regler og i et hierarkisk socialt samvær. Hver enkelt chimpanse ved hvor de befinder sig i

hierarkiet. Blot fordi der er en hierarkisk orden, betyder det ikke at chimpansen på toppen har ret

til alt. Henrik Høgh-Olesen lavede et forsøg med nogle chimpanser, hvor han lagde nogle grene der

var bundet sammen med en snor, ind i buret til chimpanserne. Den chimpanse der får

grenbundtet kan vælge at dele eller beholde dem for sig selv. De andre chimpanser går tæt på og

stirre på maden/grene og håber at chimpansen vil give noget fra sig. Hvis en chimpanse før har

gjort noget for den chimpanse (der er i besiddelse af grenene), er den mere tilbøjelig til at forærer

en gren væk. Hvilket vi mennesker også tit gør; har den person gjort noget godt for mig, så vil jeg

også gøre noget godt for ham osv. Det interessante i dette forsøg er at alfa-chimpansen også

tigger, uanset hvilken plads den pågældende chimpanse har i hierarkiet. Alfa-chimpansen ved

udmærket godt at han har magten til at kunne tage alle grenene, men gør det ikke fordi han ikke

har ret til at gøre dette. Der er selvfølgelige nogle chimpanser der stjæler fra hinanden, men det

fører ofte til kampe og uenigheder. Denne adfærd ligger meget tæt op af menneskers adfærd, idet

vi heller ikke stjæler fra hinanden, men gør os fortjente til tingene. De der så stjæler alligevel får

deres straf, ligesom chimpanserne gør. Chimpanserne benytter også redskaber, som f.eks. grene

til at få termitter ud af træer.

5 Darwin – bliv klogere på livet med Charles Darwin, af Ole Goldbech og Kay Aabye s. 54 - 56

Page 11: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

11

Hvilket også er en ting mennesker og chimpanser har tilfælles; brugen af redskaber. En anden ting

vi også har tilfælles er at vi både spiser kød og grønt. Idet chimpanser også kan finde på at spise

andre aber og termitter. 6

Udseendemæssigt ligner vi aberne en del, specielt

chimpansen. Hvis vi først ser nærmere på skelettet, kan

vi se en forskel i længden af arme og ben. Hos

chimpansen er armene længere end benene, hvilket er en

fordel når man går på alle fire. Hos mennesket er benene

længere end armene, da vi nu benytter kun brugere

benene til at gå på. Ser vi på foden, er chimpansens fod

mere anvendelig til at gribe fat i ting. Hvilket er en fordel

når der skal klatres i træer, at foden kan gribe fat om

grenen. Der er også en betydelig forskel i vores bækken,

hos chimpansen er bækkenet langt og smalt, mens det hos mennesket er kort og bredt. Den

største forskel i skelettet er efter min mening kraniet og hjernen. Hos mennesket er nakkehullet

inde under kraniet, hvilket gør at vi kan bære hovedet nemmere når vi går oprejst. Chimpansens

nakkehul er derimod længere bagtil. Der er også en stor forskel i vores kæber, chimpansen har

større kæber end vi mennesker og et meget kraftigere bid. Den vigtigste forskel er nok hjernen,

hvor menneskets hjerne har et rumfang på omkring 1350 cm3, hvor en chimpanse har en hjerne

med et rumfang på omkring 300 cm3.7 Hjernen er et nok menneskets vigtigste våben, idet den gør

os i stand til at kommunikere via sprog, den gør os i stand til at tænke abstrakt, planlægge,

reflektere, osv. Vi skiller os også ud fra

chimpansen ved at vi ikke er dækket af

hår, men kun har hår på hovedet, og små

dun på kroppen.

6 http://evolution.dk/evolutiondk/evolution/vilde-historier/har-aber-moral/lov-og-ret.html

7 Da mennesket blev menneske af Peter K. A. Jensen s. 24-25

Page 12: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

12

To karakteristiske udviklinger

I løbet af udviklingen fra abe til menneske, har kroppens opbygning gennemløbet en del forandringer.

Efterfølgende skal to kort belyses.

Føddernes og hændernes udvikling

De nulevende abers fod er tilpasset livet i træerne, mens menneskets er tilpasset den oprejste gang.

Tilpasninger af foden inkluderer en forlængelse af hælbenet, for bedre balance og en hvælvet svang.

Fodens udformning tillader fuld udnyttelse af vore fysiske kræfter i den oprejste gang og løb, og frier

hænderne til andre opgaver. I udviklingen mistede foden evnen til at gribe på samme måde som hos

aberne. Til gengæld er den menneskelige hånd bedre til at gribe store og små ting. Forskellen er dog mindre

udtalt end ved fødderne.

Hjernens udvikling

Hjernens størrelse har udviklet sig særdeles. Austrolpithecus 8havde ca. 400-600cm3. Den første i

menneskeslægten Homo habilis9 havde allerede ca.750cm3 hjerne, Homo erectus10 ca. 900cm3. Den senere

Homo erectus, endda 1100-1200 cm3, altså næsten op på vores nuværende størrelse. De tidligste former

for Homo sapiens11, er dateret til ca. 300,000 - 400,000 år siden med en hjerne størrelse på ca. 1200 cm3,

Homo neanderthal12 havde en hjerne størrelse på ca. 1500 cm3, som overgår mennesket i dag som har ca.

1400 cm3.

Intelligens kan groft set sættes i relation til hjernens størrelse. Alligevel er en stor hjerne ikke en

umiddelbar udviklingsmæssig fordel. For eksempel har en større hjerne et uforholdsmæssig større energi

forbrug, en diæt som indeholder en stor mængde proteiner, og en forfinet temperatur kontrol for at kunne

funktionere optimalt. Forøgelsen af hjernens størrelse har derfor fremelsket en ændring i de tidlige

menneskers diæt, fordi der var et behov for større indhold i føden af proteiner. Medens den menneskelige

race forblev altædende, opstod der en forkærlighed for kød.

Ca. 25 % af vort stofskifte er helliget hjernens funktion, hvilket udgør en mængde energi - og som derfor

frem byder en stor risiko for racens chancer for overlevelse. Overophedning af den store menneskelige

hjerne i et varmt klima som Afrikas var potentielt farligt.

8 Bilag side 32

9 Bilag side 33

10 Bilag side 34

11 Bilag side 36

12 Bilag side 35

Page 13: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

13

Andre væsentlige ændringer der er sket gennem udviklingen skal afsluttende nævnes, men ikke belyses

nærmere. Det er huden, halsen, struben, tænderne, kæben og ansigtet13.

Videreudvikling

Hvor er vi på vej hen?

Kunne mennesket på længere sigt være på vej til at tilpasse sig nye miljøforhold? Sådan som vil

lever i dag, har vi som menneske ikke tilpasset os helt, til den verden vi lever i. Hvor er det

moderne menneske på vej hen? Vil vi fortsat gennemgå en evolution? Er vi allerede i gang?

Og vil det medføre bedre eller dårligere tilpasning til miljøet?

Vi udvikler os stadig

Hvis nogen skulle tro, at menneskets udvikling er ved at gå i stå, så må de tro om igen. Menneskets

evolution går faktisk hurtigere end nogensinde før. forandringen i menneskets gener i de seneste

5000 år er foregået 100 gange hurtigere end i nogen anden periode i menneskets historie, viser

undersøgelser.

Generne udvikler sig hurtigt i Europa, Asien og Afrika, og udviklingen er for det meste unik for det

enkelte område. Vi bliver mere forskellige og udvikler os forskelligt. Grunden er at

menneskemasserne ikke bevæger sig ret meget fra verdensdel til verdensdel i sammenligning med

dengang, det moderne menneske forlod Afrika for at kolonisere resten af verden.

Der er to faktorer, der får evolutionen til at tage fart. For det første er vi er blevet langt flere

mennesker. Det er ikke fordi, vi muterer mere end normalt. Der er ganske enkelt flere mutationer i

omløb, fordi der er så mange af os. Sandsynligheden er meget større for at finde nyttige

mutationer blandt 6,7 milliarder mennesker end blandt de få millioner, der udgjorde

menneskeheden for 20.000 år siden.

Den anden faktor er ændringer i madvaner. Vi spiser anderledes, Vi sidder mere stille og er mindre

aktive, det påvirker alt sammen vores krop. Vores omgivelser ændrer sig og mange nye sygdomme

opstår, når antallet af mennesker stiger.14

13

se http://www.mumieklub.dk/oves-04.HTML 14 http://www.berlingske.dk/viden/menneskets-udvikling-tager-fart

Page 14: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

14

Gener og mutationer

Eksempler på igangværende evolution kunne være menneskets smerte tænder: Visdomstænder.

Der er studier som viser at moderne mennesker gradvist får et smallere og højere ansigt. Det

skyldes primært at vi ikke bruger vores tyggeapparat, som vore forfædre gjorde. Menneskets

kæbe er under evolutionen blevet forkortet. Moderne mad er i høj grad findelt og blødgjort så vi

ikke skal tygge så meget.

Mennesket udvikler ligesom næsten alle andre pattedyr to tandsæt; det første, mælketænderne

omfatter 20 tænder; det andet, det blivende tandsæt, omfatter 32 tænder. De bagerste

kindtænder, visdomstanden, er den tand, der bryder senest frem, hos nogle først sent i 20-års-

alderen. I stenalderen sad alle tænder i de større kæber som på en perlerække og der var fin plads

til visdomstænderne. Populært kan man sige at tænderne blev tygget på plads. Problemer med

plads til tænderne, især visdomstænderne kender mange, som i så fald fjernes. Samtidig kommer

tænderne let til at sidde ”skævt” i kæberne. Måske vi allerede er på vej til at udrydde

visdomstænderne og tage et skridt mere på evolutionsstigen. Forskning viser hos ca. 2 % af

mennesker findes der ikke mere noget arveanlæg til visdomstænder.15 16

Et andet gen, CCR5 på kromosom nummer tre, gør bærerne uimodtagelige for hiv. Varianten

opstod måske for 4.000 år siden og gav sandsynligvis immunitet mod kopper; en nyttig egenskab,

da man fandt sammen i byer og stater. Cirka hver tiende nulevende europæer bærer en kopi af

genet. Ikke i nær fremtid men engang i fremtiden kunne alle mennesker være immune mod hiv.

Andre mutationer har gjort det muligt for os at spise nye fødevarer. Et af de gener, som har

gennemgået den hurtigste evolution, er genet for laktase, det enzym, der nedbryder mælkesukker.

Enzymet er livsnødvendigt for spædbarnet, der lever af modermælk, men det var først med

tamdyr som kvæg og geder, at mælk blev introduceret for voksne. Der er stadig i dag en diskussion

i gang om hvor vigtig mælk er for mennesket. Men man får tilført kalk som er vigtig for vores

knogler så mælk har en positiv virkning på vores krop. I dag er aktive mutanter især udbredt i de

egne af kloden, hvor man længe har holdt kvæg og geder og udnyttet mælken. Kun fem procent af

voksne danskere mangler aktive laktasegener, mens de slet ikke kendes blandt nordamerikanske 15

Pia Bennike, lektor, mag. scient. & lic.med. på Antropologisk Laboratorium, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet 16

http://www.fleregladesmil.dk/default.asp?id=40&mnu=7

Page 15: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

15

indianere. Med tiden kunne alle drage fordel af kalk i mælk hvis der sker nok spredning af

laktasegenet.17

En af de allermest synlige tilpasninger til de nye levesteder er hudfarven. Vi kan næsten være sikre

på, at de første moderne mennesker, der forlod Afrika, har været meget mørke i huden. Vores

forfædre vandrede ind i Europa og Asien, og mange nåede langt mod nord, hvor sollyset er mindre

intenst. Hudens farve bestemmes dels af blodgennemstrømningen, som giver rødlige og blålige

nuancer, dels af caroten og det et brunlige eller sorte farvestof melanin. Melanin skærmer

cellekernen mod sollys (uv-stråling) kan fremkalde mutationer i arvematerialet, DNA, og kan være

skyld i kræft. Melanin beskytter også de underliggende lag mod overophedning, solskoldning

Afrikaneres og asiaters kraftigere pigmentering skyldes en permanent øget ophobning af

melaninkorn i cellerne. Altså en højere beskyttelse mod solen. Den geografiske fordeling af

hudfarver hos oprindelige folkeslag synes med enkelte markante undtagelser at vise en

sammenhæng mellem mørkere hudfarve og øget solmængde; jo nærmere ækvator, jo mørkere.

Hos mennesket bestemmes hudfarven af flere gener, foruden naturligvis af miljøet.

Energien fra sollys udnyttes i underhuden til produktion af D-vitamin. D-vitamin-mangel er årsag

flere sygdomme mest kendt i dag er knogleskørhed hos kvinder. Mutationer, der giver lysere hud,

vil her være under positiv selektion, da de øger vitamin-produktionen Samtidig skal huden

beskyttes mod sollysets skadelige uv-stråling hvilket kan give hvide mennesker store problemer i

fremtiden med klima ændringer. Kunne man forestille sig at hvide mennesker vil blive mørke i

huden gennem mutationer og tilpasning til klimaet? Meget tyder på, at der er en lang række

mutationer, der kontrollerer hudfarven hos forskellige befolkningsgrupper, og det ser ud til, at

tilpasninger i hudfarven er en vigtig faktor under koloniseringen af nye levesteder og eventuelle

klimaforandringer.18

17 http://ing.dk/artikel/85456-menneskets-evolution-gaar-hurtigere-end-nogensinde 18

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Cellebiologi_og_almen_histologi/hud/hud_(Hudfarve)

Page 16: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

16

Fremtiden

Negativ selektion er måske noget mindre intensiv nu, hvor lægevidenskaben kan holde liv i folk,

der for bare få årtier siden var dødsdømte, men den positive selektion er langt fra sat ud af

funktion. Det stillesiddende arbejdsliv bag en computerskærm stiller for eksempel store krav til

organismen, der må kæmpe med livsstilssygdomme, svage muskler og knogler. Sygdomsmæssigt

kan der forudses en række problemer. For at opbygge et kraftigt skelet kræves fysisk aktivitet lige

fra den tidligste barnealder. Stenalderens mennesker havde tykkere knogler end vi har i dag, for

de bevægede sig meget mere. Forsømmes motionen, kan resultatet blive krumme rygge og mange

benbrud hos ældre. Samtidig vil overvægtige hyppigere få slidgigt i de vægtbærende led. 19

Er vi mennesker helt anderledes om 1 000 000 år er vi resistente mod kræft og hiv? Er alle hvide

mennesker blevet mørke fordi klimaet har ændret sig? Er vi lavere fordi det passer bedre til at

sidde foran computeren? Er jorden overbefolket fordi vi har udryddet sygdom og tilpasset os vores

omgivelser helt? Her er der rigeligt at gøre for nye mutationer. Hvor vi ender ved vi ikke, men at vi

gennemgår en stadig evolution kan der ikke være tvivl om.

19

Pia Bennike, lektor, mag. scient. & lic.med. på Antropologisk Laboratorium, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet

Page 17: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

17

Undervisningsdel

Indledning

Vi har valgt at vores undervisningsforløb skal passe til en 6 klasse. Dette har vi gjort, da de i den

alder er klar til at lære noget der er svære at forstå og håndtere, som evolution netop er. Det

bliver tilrettelagt således at der vil være 2 timer ugentligt i 4 uger, hvor der vil blive undervist i

evolution med hovedvægt på menneskets udvikling. Lærermateriale er ovenstående opgave

(og kilder hertil), samt natek 6, lærerens bog s. 154-178. Som elevmateriale vil vi bruge internettet

og natek 6 s. 128 – 139.

Undervisningsforløb

20

Her vil jeg benytte viden fra den faglige del af opgave, afsnit ”Evolution” og viden fra de tilhørende kilder. 21

Bilag side39 22

1 lektion: eleverne havde lektier for til denne lektion i bogen natek 6, s. 128 – 139. Så de får lidt viden, der kan give

baggrund for diskussionen på klassen. 23

Bilag side 27 24

Bilag side 38

Undervisningsforløb

Uge 36 Tid (min)

Undervisning Evaluering Mål

Lektion 1 0 - 5

5 – 10 30 – 40

Smalltalk

Introduktion til evolution.20 Hvad er evolution?

(diskussion på klassen, hvor eleverne kommer med deres bud på hvad evolution er og eks. på

en evolution)2122 Kort om livets opståen23

Opnå ro og koncentration i klassen.

Evaluering på første lektion, er forsøget. Da de her viser

hvad de har lært.

B12, B11, B6, B5, A6,

A5

Lektion 2 0-30

30-45

Forsøg, med at putte evolution på en snor.24

Gennemgang på klassen af tidstavlen(forsøget).

Gennemgang på klassen om de har sat de forskellige ting de rigtige steder på snoren.

D10, D8

Page 18: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

18

25

Bilag side 41

Undervisningsforløb

Uge 37 Tid (min)

Undervisning Evaluering Mål

Lektion 3 0-5 Smalltalk

Introduktion til menneskets udvikling

Inddeles i grupper, og får hver nogle spørgsmål de skal svare på

og fremlægge for klassen25

Opnå ro og koncentration i klassen.

Grundlag for gruppe arbejde.

A5 A6 A7 B6 B8 B11 B12 D8 D9

D10

Lektion 4 Gruppearbejde Skal lære at arbejde i grupper, samt finde

informationer fra forskellige kilder.

A5 A6 A7 B6 B8 B11 B12 D8 D9

D10

Undervisningsforløb

Uge 38 Tid (min)

Undervisning Evaluering Mål

Lektion 5 0-5

5-45

Small talk.

Fremlægge for klassen.

Opnå ro og koncentration i klassen. Hver klasse fremlægger

deres opgave og konklusioner.

A5 A6 A7 B5 B6 B11 B12

Lektion 6 0-35

35-45

Snak om fremlæggelserne.

Hvad ved vi om menneskets udvikling indtil nu?

Evalueringen er snakken om fremlæggelsen

En evaluering på hvad vi nu ved om mennesket udvikling, på klassen.

A5 A6 B5 B6 B11 B12

D8 D9 D10

Page 19: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

19

Didaktiske overvejelser

Lærerforudsætning

Det er vigtigt at læreren har sat sit ind i emnet, og har en faglig viden der er tilstrækkelig for at

kunne undervise eleverne optimalt. Det forventes at læreren har en ide om hvilket niveau

undervisning skal ligge på for at eleverne bedst mulig kan lære stoffet. Ligeledes er det vigtigt at

vise en interesse for det emne der undervises i, da denne interesse kan smitte af på nogle af

eleverne.

26

http://www.berlingske.dk/viden/menneskets-udvikling-tager-fart 27

http://ing.dk/artikel/85456-menneskets-evolution-gaar-hurtigere-end-nogensinde 28

Bilag side 37

Undervisningsforløb

Uge 39 Tid (min)

Undervisning Evaluering Mål

Lektion 7 0-5

5-10

10-45

Smalltalk

Opsamling /hvor er kommet til (tidligere materiale anvendes til

denne del af lektionen.)

Er evolutionen stadig i gang? (Internettet anvendes) 26 27

Opnå ro og koncentration på

klassen. Repetition og en

reminder, er et godt udgangspunkt til videreudvikling.

Vi snakker om den seneste forskning på

området.

A5 A6 B5 B6 B11 B12

Lektion 8 0-10

10-30

30 - 45

Hvordan ser fremtiden ud? Hvad tror eleverne, kan være

menneskets fremtids perspektiv. De skal lave en brainstorm som

danner grundlag for diskussionen på klassen. (materiale) 28

Diskussion på klassen omkring

fremtiden for mennesket

Lille test

Vi arbejder i grupper og hver gruppe kommer

med deres bud, på fremtidens menneske.

Diskussionen på klassen er evaluering på

fremtiden og fremtidens menneske

Evaluering på hele forløbet

A5 A6 B5 B6 B11 B12

D8 D9 D10

Page 20: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

20

Elevforudsætning

Det er en fordel at kunne gøre et emne interessant i elevernes øjne, idet de lærer det de er

interesseret i at lære. Det kan derfor være en god ide at kunne inddrage noget fra hverdagen eller

noget som er mere personlig, som f.eks. at vise eleverne at vi er i familie med aberne. Når dette

har noget med dem selv at gøre, er det naturligt at de vil vise en form for interesse.

Mål

Målene for undervisningen har vi skrevet op i vores undervisningsforløb, og ligeledes under

afsnittet progression. Vi har valgt at vise hvilke mål, undervisningen arbejder sig hen imod.

Indhold

Eleverne får et indblik i hvordan livet på jorden er opstået, hvad evolution er og hvordan

mennesket er blevet til. Det er vigtigt at eleverne får en forståelse af at naturen ikke er statisk og

at alt levende stadig gennemgår en udvikling i positiv eller negativ retning. At eleverne får en

forståelse af hvorfor mennesket har ændret sig til det vi er i dag. Eleverne får indsigt i at

evolutionen er en udvikling vi stadig gennemgår i dag og det er en proces der skal ses over mange

millioner år og at den kan tage os i mange retninger og eventuel ændre os mennesker. Elverne skal

lærer om evolution, da det er et vigtigt emne for at kunne forstå mennesket og vores omgivelser.

Den første lektion vil starte ud med en kort introduktion til evolution, for hvis de skal kunne forstå

menneskets udvikling, er de nød til at vide hvad evolution er. Vi vil stræbe efter at eleverne skal

lærer de overordnede ting omkring evolution, livet opståen og menneskets udvikling. Vi forventer

ikke at eleverne skal lærer emnet ned i detaljer, men have en ide om: hvad evolution er, hvornår

jorden opstod, hvornår det første liv opstod, at vi er i familie med nutidens aber osv. Vi bestræber

ikke efter at de skal vide helt ned i detaljer om hvert dyrs evolution.

Metode

I første lektion vil der først være lidt tavleundervisning, da eleverne er nød til at have en lille ide

om emnet for at diskussion skal kunne finde sted. Før den første lektion har de fået til opgave at

læse et par sider i natek 6, hvor der er en lille beskrivelse af emnet. Den viden de får gennem

lektien og det kort oplæg vil danne grund for diskussionen. Vi har valgt at der skal være en

diskussion på klasse, idet det bringer eleverne på banen, tvinger dem til at tænke og følge med i

undervisning. Når eleverne begynder at tænke, og får lov til at komme med deres bud og ideer,

giver det dem en form for ”ejerskab”. At de også kan bidrage med noget, hvilket giver motivation,

Page 21: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

21

som igen danner grundlag for indlæring. Efter diskussion vil jeg kort forklare livets opståen, der vil

give eleverne den viden de har brug for i forbindelse med forsøget. I anden lektion, vil der være et

forsøg, hvor da får mulighed for at bruge den indlærte viden i praktisk. Når man kombinerer teori

med praktisk, giver det et bedre indlæringsgrundlag. Men forsøget har også en anden virkning,

nemlig repetition, idet undervisning faktisk bliver gentaget i forsøget. Repetition og gentagelser er

gode at have i undervisning, sagt på en anden måde ”øvelse gør mester”. Dog alt med måde.

Forsøget med evolutionen på en snor, giver også eleverne et anskueligt billede af, at historien om

livets udvikling er virkelig lang.

Tredje lektion starter med et billede af menneskets stamtræ der hænges op på tavlen. Med hjælp

af denne holdes der et foredrag for eleverne der giver dem et overblik over den komplekse

udvikling der er foregået fra abe til menneske. Efter foredraget bliver der tid til at diskutere over

informationerne der blev belyst. På denne måde skal eleverne lære forskellige hominide racer

samt Australopithecus at kende og forstå at der findes flere teorier om udviklingen til mennesket.

Denne viden danner så grundlaget for det næste skridt i undervisningen. Eleverne deles op i

grupper af læreren for at undgå uro og for at sørge for retfærdige grupper. Efter gruppedannelsen

fordeles der spørgsmål som skal løses i grupperne. Når der er tid tilbage kan eleverne allerede gå i

gang, der vil ligge bøger fremme som eleverne kan bruge og de må endvidere gerne søge

informationer på nettet. Afsluttende for eleverne til opgave at gøre sig tanker derhjemme om

hvordan de vil løse deres gruppeopgave.

Byggende på lektionen før er den fjerde en ren gruppearbejde-lektion. Læreren har kun til opgave

at hjælpe ved spørgsmål eller give råd til informations søgning. Grupperne skal selvstændigt

arbejde med deres spørgsmål med sigt på at fremlægge det for klassen i næste lektion. På denne

måde øger de kompetencen til at arbejde i gruppe og at finde og bruge informationer fra

forskellige kilder.

I lektion 5 skal eleverne fremlægge deres oplæg. Fremlæggelserne har blandt andet den egenskab

at de faktisk viser hvad der er eleven har lært.

Lektion 6, vil der være snak om fremlæggelserne, hvilket kan hjælpe eleverne med at gøre det

klart for dem hvis der er misforståelser eller noget de ikke har forstået. Efter snakken om

fremlæggelserne vil der være en form for opsamling, hvor vi vil snakke om hvad vi ved indtil nu

Page 22: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

22

omkring menneskets udvikling. Her vil eleverne også komme på banen, og kunne vise hvad de har

lært.

I lektion 7, skal eleverne selv gennem undersøgelser på nettet, tilegne sig en viden, om den nyeste

forskning i evolutionen. Danne sig en erkendelse af det læste. Efter deres undersøgelser, skal

eleven i lektion 8, gennem en brainstorm, danne sig en forestilling om, hvad indflydelse videre

evolution kan have på mennesket i fremtiden. Alt hvad eleverne når frem, til er ikke fakta, men

kan give en ide om, at eleverne har en forståelse af hvad evolution er. Og hvilken rolle den spiller i

menneskets udvikling før, nu og i fremtiden.

Evaluering

Evalueringen for første lektion, er forsøget. Idet forsøget viser hvad de har lært og forstået. Men

forsøget viser også hvad der måske skal gentages. Evalueringen af anden lektion, vil være

snak/diskussion på klassen, hvor der vil blive snakket om hvad der var rigtigt og hvad der gik godt,

og omvendt.

Evalueringen af 3 og 4 lektion vil ske i 5 og 6 lektion.

I lektionerne 5 og 6, vil evalueringen være snakken om elevernes fremlæggelser, da der her bliver

gjort klart for hvad eleverne har lært. Det der så ikke er klart vil blive tilføjet i snakken, så de får et

ekstra imput til at kunne lærer resten.

Evalueringen i 7 lektion er repetition, da eleverne her viser hvad der har sat sig fast og hvad der

bare er gledet forbi. De får, igennem repetition en mulighed for at lære det, der bare gled forbi

første gang. I 8 lektion er evalueringen diskussionen. Igennem diskussion kommer der måske nye

synspunkter på banen, hvilket kan få de elever der ikke forstod det første gang, til at forstå det

denne gang, fordi det bliver sagt på en anden måde.

Til sidst i forløbet vil der være en lille test med spørgsmål, eleverne skal svare på omkring

evolution. Denne test vil så afslører hvad eleverne har lært og hvad der måske skal undervises i

igen.

Page 23: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

23

Progression

Vi har valg at opstille vores progression synoptisk hvilket gør hele processen mere overskueligt.

Konklusion

Vi kan på baggrund af den viden, som vi har tilegnet os gennem dette projekt, svare på det

problem som vi har opstillet:

>>Stammer vi virkelig fra aberne? Er menneskets udvikling stoppet?

Hvordan kan vi formidle denne viden til børn og unge i 6 klasse?<<

Vi stammer ikke fra de nulevende aber, dog har de nulevende aber og mennesket en fælles

forfader. Den abe vi ligner mest, både udseendemæssigt og genmæssigt er chimpansen, hvilket

passer i overensstemmelse med at det skulle være den abeart, vi sidst har skilt os ud fra. Hvilket er

illustreret i figur 1 på side 9.

Menneskets udvikling er langt fra stoppet, for at uviklingen skulle være stoppet vil det kræve at

der ikke er variation, reproduktion og selektion til stede, idet disse tre faktorer er afgørende for at

en evolution kan finde sted. Der er mange teorier på at vi stadig udvikler os, som f.eks. med

hensyn til visdomstænderne og lactoseintolerant. Det er svære at bevise at vi stadig udvikler os og

gennemgår evolution, idet evolution kræver mange år.

Vi vil formidle denne viden til børn og unge i 6. Klasse via et undervisningsforløb. Gennem teorien

om evolution bliver eleverne i stand til at forstå hvordan mennesket har udviklet sig. Spørgsmålet

om mennesker virkelig stammer fra aberne skal hjælpe eleverne til at forstå at man har den

samme stamfader og at mennesket som art på et tidspunkt gik sin ”egen vej”. Da det ligger så

langt tilbage er det svært at sige hvilke teorier der er rigtige. Eleverne skal altså være i stand til at

29

Bilag side 43 30

Bilag side 43 31

Bilag side 43 32

Bilag side47

Progression

Klasse Mål

Efter 229 A5, A6, B5, D8, D9, D10

Efter 430 A5, A6, B5, B6, B11, D8, D9, D10

Efter 631 A5, A6, A7, A10, B5, B6, B11, B12, D8, D9, D10

Efter 832 A3, A4, A11, A12, A13, C8, D1, D2, D3, D6, D7, D8, D9, D10

Page 24: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

24

forstå at der findes flere og kende til de mest udbredte. På baggrund af denne viden kan eleverne

så forstå evolution og dermed også at menneskets evolution ikke stopper, men at det er en proces

der fortsætter.

Page 25: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

25

Litteraturliste

Web-sider

Fakta omkring Charles Darwin: http://www.denstoredanske.dk

Fakta omkring evolution: http://evolution.dk

Trinmål for biologi: http://www.uvm.dk

Viden om videreudvikling: http://www.berlingske.dk

http://ing.dk

Viden om tænder: http://www.fleregladesmil.dk

Viden om hud: http://www.denstoredanske.dk

Viden om mennesket: http://www2.natmus.dk

http://www.skabelse.dk/artikler/pdf/725.pdf

Bøger

Darwin – bliv klogere på livet med Charles Darwin,

Ole Goldbech og Kay Aabye, Gyldendal 2006, 1 udgave, 1 oplag

Evolution – En bog om livets udvikling på jorden,

Stephen Webster, CARLSEN 2001, 1 udgave, 1 oplag

Da mennesket blev menneske,

Peter K. A. Jensen, Gyldendal 2004

Natek 6,

Elevbog, Forlag Malling Beck, 1 udgave, 2 oplag 1999

Artikler

Da mennesket blev til - oprindelsen af Homo sapiens, Aktuel Naturvidenskab 2, 2001

Personer

Merete Fredholm, professor i Husdyrgenetik ved det Biovidenskabelige Fakultet,

Københavns Universitet

Pia Bennike, Lektor, mag. scient. & lic.med. på Antropologisk Laboratorium, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet

Billeder

Billeder er hentet fra google og nogle er skannet ind fra de bøger vi har benyttet.

Page 26: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

26

Bilag

Page 27: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

27

Livets opståen

For omkring 4,5 milliarder år siden opstod jorden, men det var først efter 1 milliard år at liv opstod

på jorden. For at liv kunne opstå har der været nød til at være organiske molekyler der indeholder

kulstof tilstede, da det er et af byggestene for liv. De første livsformer har været meget simple og

er opstået ved kemiske reaktion i havet eller i atmosfæren. Atmosfæren indeholdte ikke ilt på det

tidspunkt, hvilket har været en positiv ting, da ilt har det med at være meget reaktionsvillig. Ilt

binder sig oftest til andre atomer og ændre dem kemisk, hvilket de første simple livsformer ikke

ville kunne overleve. Disse simple livsformer, encellede organismer, var det eneste levende på

jorden i de næste 3 milliarder af år. For 1 milliard år siden opstod der flercellede organismer. Idet

organismer har brug for energi for at overleve og eksistere, benyttede de sig af fotosyntese,

hvilket gjorde at deres affaldsstof var ilt. Til at starte med blev alt ilten hurtigt bundet til jern og

”jorden rustede”. Efterhånden blev der frigivet så meget ilt at jernet ikke kunne binde sig til det

hele, og derfor for 2000 millioner af år siden var ilt niveauet i atmosfæren på 1 % af hvad det er i

dag. Så for omkring 550 millioner af år siden opstod der mere komplicerede dyr, nemlig hvirvelløse

dyr (invertebraterne). I begyndelsen havde de bløde kroppe, men senere hen udviklede nogle

skaller og leddelte lemmer. Nogle dyr udviklede sig til rovdyr, mens andre udviklede sig så de

havde et bedre forsvar med rovdyrene. Nogle udviklede forsvar, ved at kunne trække sig ind i

skaller, mens andre udviklede sig så de bedre kunne stikke af.

For omkring 410 millioner af år siden begyndte fisk at udvikle kæber (førhen havde de kun en

mund hvor de kunne suge føde til sig). Men fiskenes udvikling stopper ikke her, de udviklede bedre

sanser og deres kroppe udviklede sig så de kunne svømme hurtigere gennem vandet. For 450

millioner af år siden kom der liv på landjorden, planter begyndte at vokse på landjorden men dog

så tæt på vandet da vand stadig var en nødvendighed for at overleve. Kort efter fulgte de

hvirvelløse dyr efter, som f.eks. edderkopper og mider. De levede af planterester og af hinanden.

Så for omkring 380 millioner af år siden fulgte fiskene efter, og begav sig op på landjorden.

Finnerne på fiskene udviklede sig med tiden til for –og bagben, som de kunne gå med, dette var

nødvendigt fordi der på jorden er tyngdeloven og vi er derfor ikke så vægtløse som i havet. Fiskene

der kravlede op på land, udviklede sig til padder. Så videreudviklede nogle padder sig til krybdyr,

disse dominerede hurtigt landjorden. De havde den egenskab at de kunne lægge æg der ikke var

afhængig af vand, idet skallen var så vandtæt at det kunne holde på vandet. Så for omkring 300

millioner af år siden kom nogle nye krybdyr frem, disse havde tænder der kunne tygge kød og

Page 28: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

28

knuste plantemateriale. Så for godt 245 millioner af år siden udviklede der sig en ny slags krybdyr,

dinosaurerne. De dominerede landjorden i omkring 180 millioner af år. Det største tobenede

rovdyr, tyrannosaurus rex opstod for omkring 70 millioner af år siden, men dinosaurerne uddøde

for omkring 65 millioner af år siden. Der er megen tvivl og usikkerhed omkring dinosaurernes

skæbne, måske uddøde de øjeblikkeligt og måske tog det flere tusinde år. For omkring 150 år

siden, på samme tid som dinosaurerne, udviklede flyveøglerne sig, hvilket har været de første

flyvende hvirveldyr. Specielt en fugl, der lignede en blanding mellem et krybdyr og en fugl har haft

stor interesse. Mange mener at den må have udviklet sig fra dinosaurerne, hvilket også er derfor

man siger at fugle stammer fra dinosaurerne. Men disse er ikke de første flyvende organismer, for

omkring 300 millioner af år siden, havde nogle insekter udviklet sig så de kunne flyve. Da

dinosaurerne uddøde for 65 millioner af år siden, gav det et skub i pattedyrenes udvikling.

Pattedyrene blev udviklet for omkring 225 millioner af år siden og lignede mest af alt rotter.

Omtrend samme tid som dinosaurernes uddøen, kom primaterne til verden. De opstor som en

videreudvikling af nogle pattedyr. De første primater levede i træerne og videreudviklede gennem

tiden ”gribehånden”, sådan at man kan få bedre fat om grenene. Efter primaterne fulgte heste og

hvaler, som blev udviklet omkring 57 millioner år før nu. Men det var først omkring 25 millioner år

før nu, at nogle primater videreudviklede sig til menneskeaber. For 15 millioner af år siden kom

menneskeaberne i konkurrence med aberne om maden i skoven. Endelig for 6 millioner af år siden

begyndte menneskeaberne at gå på to ben, og udviklede sig til menneskelinjen. Som igen

videreudviklede sig til Homo omkring 2,5 millioner før vores

tid. Herefter gik det hurtigt i udviklingen af hjernen. Kun

150.000 år før vores tid opstår det moderne menneske i

Afrika. Herefter spredte vi os til Europa, hvor vi har fundet

Cro-Magnon der er 40.000 år gammel. For kun 10.000 år

siden sluttede den sidste istid. 33 Menneskets udvikling

gennem tiden er nærmere beskrevet i afsnit Menneskes

udvikling.

33

Evolution af Stephen Webster s. 38 - 51

Page 29: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

29

Charles Darwin

Charles Darwin blev født d 12. februar år 1809 i England og gik bort d 19. april, 1882. Han var den

yngste ud af en søskendeflok på seks. Darwins far var en velhavende mand, der tjente godt på at

låne penge ud til folk og hans arbejde som læge. Darwin havde gode færdigheder indenfor ridning

og jagt, men han var ikke så interesseret i boglig indlæring, han ville lagt hellere ud og iagttage

naturen. Som 16-årig kom Darwin til Edinburgh for at studere til læge, men efter blot 2 år gav han

op, idet det ikke interesserede ham og at han ikke kunne tåle at se blod. Darwins far ønskede så

han skulle læse til præst, hvilke han gjorde i Cambrudge. Han gennemført præstestudiet dog uden

at få topkarakterer, men han var egentlig tilfreds nok med præstekaldet, idet han havde fri

mulighed for at være i nærheden af naturen. Udover præstestudiet, fik han undervisning i

naturfag i hans fritid, da der ikke var så mange studerende i disse fag, var det normalt at de

udviklede et tættere forhold til lærerne. Darwin udviklede således et tæt forhold til botanikeren

J.S. Henslow og geologen A. Sedgwick. Da flåden i 1831 henvendte sig til Henslow for at få en ung

naturhistoriker med på en jordomsejling, anbefalede han Darwin. Så i december 1831 kom Darwin

med på H.M.S. Beagle, turen skulle kun have varet 2 år, men kom til at vare 5 år. Som afskedsgave

fik Darwin første bind af Charles Lyells bog Principles of Geology, af Henslow. Bogens grundtanke

var dog i strid med tidens opfattelse af arternes opståen: Alle arter er opstået i deres færdige form

af gud umiddelbart efter den seneste syndflod. Bogen derimod mener at jorden aldrig har været

under påvirkning af andre kræfter end dem vi kender til i dag. Han mente at arter uddør af

naturlige årsager, nemlig at de ikke kan klare sig i konkurrence med andre arter. Lyells mener også

at der må opstå nye arter helt naturligt. Denne bog viste sig at være meget vigtig for Darwin og

han så bogen som sin bibel. Hele ideen med arternes naturlige uddøen tog han til sig, men ideen

om nye arters naturlige opståen havde han dog lidt problemer med. Det med at arter er

uforanderlig, passede ikke helt overens med hans observationer: på Galapagos så han mange

finker der lignede hinanden men dog også var forskellige, eks. deres næb. Under hans tur med

Beagle, indsamlede han mange forskellige planter – og dyrearter, som han sendte hjem. På grund

af dette var han allerede respekteret af andre specialister før han selv nåede hjem til England. Han

blev derfor indvalgt i Royal Society i 1839 og præstekaldet blev droppet til fordel for at være

fuldtidsforsker. Samme år blev han gift med sin kusine Emma, de fik i alt 10 børn, hvor to døde

som små og Anne døde som 10-årig. Darwin opholdte sig mest hjemme da han var blevet ramt af

Page 30: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

30

en mystisk sygdom kort efter han kom hjem. Da han kom hjem bearbejde og undersøgte han

videre på de observationer han havde gjort sig på sin tur. Han kom frem til at der måtte være sket

en selektion, for hvordan skulle der ellers være cirka lige mange kaniner hvert år, når der fødes

omkring 15 unger for hver kanin? Darwin teori herom måtte være at de stærkeste, bedst egnet

overlever, og der er derfor sket en naturlig selektion.

De tre modeller

Den multiregionale model

Den multiregionale model, også kendt som Canderlabermodellen, siger at Homo-populationer i

hele verden (undtagen Amerika der først senere blev befolket) har gennemgået en parallel

udvikling i den sidste million år. Derfor må anatomisk moderne mennesker forventes at optræde

blandt fossilerne på nogenlunde samme tidspunkt overalt i den Gamle Verden. Teorien siger at

overgangen til Homo sapiens er sket lokalt og gradvist med Homo erectus som udgangspunkt.

Dette udsagn begrundes med at fossile overgangsformer mellem Homo erectus og Homo sapiens

ikke udelukkende blev fundet i Afrika men også i Europa og Asien.

Dette kaldes regional eller lokal kontinuitet. Det genetiske grundlag for de moderne europæere er

således i væsentlig grad nedarvet fra neandertalerne (en Homo art der har udviklet sig ud fra

europæiske Homo erectus-populationer), mens H. erectus-populationer i Kina og på Java er

forfædre til henholdsvis moderne kinesere og australasiere.

Den mest ekstreme variant af teorien hævder, at fem separate populationer af Homo erectus

uafhængigt af hinanden havde udviklet sig parallelt til Homo sapiens.

I dag er synspunktet det, at der gennem tiderne har været tilstrækkelig kontakt og blanding

mellem de geografisk spredte populationer. På denne måde blev der inden for alle regionerne

sikret et ensartet mønster i udviklingen hen mod moderne Homo sapiens.

Alligevel har disse populationer været tilstrækkeligt isolerede. Der sikrer en enestående tilpasning

til det lokale miljø.

På denne måde forklares de forskellige racer blandt moderne mennesker. De lokale populationer

har over lange tidsrum tilpasset sig de lokale vilkår. Uden at udviklingen mundede ud i en ny art,

Page 31: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

31

hvilket ville have resulteret i en reproduktiv barriere (forskellige racer kan have afkom, forskellige

arter kan ikke).34

Fortrængningsmodellen

Teorien som den står i dag er relativ ny og bygger på relativ nye fossil undersøgelser og ny viden.

Tilhængerne findes ikke mindst blandt genetikere (molekylærantropologer), fysiske antropologer

og arkæologer.

Fortrængningsteorien går ud på at det moderne menneske kun udviklede sig et sted på verdenen,

i en afgrænset region hvorfra de senere spredte sig.

Mens de spredte sig fortrængte de den gamle population uden at blande sig med denne i en

væsentlig grad. De gamle populationer har ifølge Fortrængningsmodellen således slet ikke, eller

kun i meget ringe omfang, bidraget til nulevende menneskers genetiske udrustning.

Efter mening fra tilhængerne af Fortrængningsmodellen er Afrika oprindelsesstedet for H. sapiens,

idet de hævder, at både de senere års palæontologiske forskning samt genetiske undersøgelser af

nulevende mennesker peger herpå. Af denne grund går Fortrængningsmodellen også under

navnet “Out of Africa”-modellen (afrikansk monogenese). Ifølge denne model fandt overgangen

fra arkaiske til moderne former af Homo sapiens sted i Afrika, og tilhængere af modellen mener

ikke, at der eksisterer holdbare vidnesbyrd om kontinuitet fra arkaisk til moderne Homo sapiens

andre steder.35

Hybridiseringsmodellen

Der findes en tredje teori der indeholder forklaring for menneskets udvikling fra begge de andre

teorier. Man kan derfor anse teorien for at være en slags kompromis mellem disse.

Grundlaget for denne teori blev formuleret af G. Bräuer som er tilhænger af

Fortrængningsmodellen. Ifølge hans tanker har det moderne menneske udviklet sig i Afrika. Men

har, i modsætning til Fortrængningsteorien, der siger det moderne menneske har fortrængt uden

væsentlig at blande sig med de andre menneskeformer, blandet sig. På denne måde optog det

ekspanderende moderne menneske små portioner af gener fra de gamle populationer i deres

34

Se: Da mennesket blev til - oprindelsen af Homo sapiens, Aktuel Naturvidenskab | 2 | 2 0 0 1 35 Se: Da mennesket blev til - oprindelsen af Homo sapiens, Aktuel Naturvidenskab | 2 | 2 0 0 1

Page 32: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

32

genpulje. Af denne grund kaldes Bräuers model nogle gange for Hybridiserings eller Gen flow-

teorien. Alligevel ligger hovedvægten på fortrængningen af de gamle populationer.36

Det skal bemærkes, at en eventuelt sporadisk og minimal opblanding formentlig aldrig vil kunne

spores, hverken i fossilerne eller ved genetiske analyser. Det er således åbenbart, at nogle ser

talrige overgangsformer, hvor andre kun ser geografisk variation, mens atter andre ser hybrider.37

De forskellige arter

Australopithecus

Opstod for ca. 4,2 mio. år

Igennem fossilmateriale kan der siges at disse dyr var abe-lignende.

Dette udtrykkes også i slægtsnavnet, der på dansk betyder ”sydabe”.

Dyret havde en vegetarisk levevis, hvilket kommer til syne når man

studerer tandsættet.

Specielle abelignende karakteristika ved australopithecinerne er:

- de havde en lille hjernekapacitet (400-700 cc, dvs. svarende til chimpansers)

- de havde en stor kraniekam

- deres øje/pandeprofil

- mund/kæbe-karakteristika

- fremstående kæbe og

- lav højde (omtrent 1,2 m)

Specielle menneskelignende karakteristika er:

- tandsættet

- at de måske gik på to ben

Disse få menneskelignende egenskaber har gjort disse fossiler meget vigtige i studiet af

menneskets fortid. I forskernes diskussioner refereres oftest til hjernekapacitet og tandsæt som

vigtige i søgningen efter menneskets evolution fra aberne.

Det er værd at lægge vægt på, at udgangspunktet for den evolutionære model er antagelser, ikke

beviser. Et billede har tegnet sig i de sidste par dekader, som afslører en slags konsensus.

36

Se: Da mennesket blev til - oprindelsen af Homo sapiens, Aktuel Naturvidenskab | 2 | 2 0 0 1 37

Da mennesket blev til - oprindelsen af Homo sapiens, Aktuel Naturvidenskab | 2 | 2 0 0 1

Page 33: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

33

Der er flere arter af australopitheciner og disse arter har eksisteret samtidig (med overlappende

tidsskalaer). Således er den menneskelige fossilserie ikke-darwinsk. Der er ikke debat om, hvorvidt

nogle af arterne er genetisk forbundne eller ej. Spørgsmålet er om de er forbundet via en fælles

afstamning? Det vigtigste spørgsmål er: Viser den menneskelige fossilserie en klar evolutionær

overgang fra abe til menneske?

Det mest kendte eksempel på disse fossiler er Lucy, som blev opdaget i 1974 af Johansen, og som

blev klassificeret som Australopithecus afarensis. Lucy var en chimpanse-lignende abe med en

hjernekapacitet på 400 cc. Hun bliver ofte fremhævet som et godt eksempel på et tidligt

menneskelignende fossil, der gik på to ben.

En hel del skeletter af Australopithscus africanus har været genstand for undersøgelser i 1990erne

med overraskende resultater. Forskere har konkluderet, at denne arts proportioner var mere

abelignende og måske mere veltilpasset et liv i træerne end afarensis, som er deres formodede

forfader. Kroppens proportioner var meget lig chimpansens, med lange arme og korte ben. Dette

gør efterkommeren mere primitiv end dens ophav! Lee Berger ved Witwatersrand Universitet er

blevet citeret for at sige: Man kan sige, at vi sparker Lucy af familietræet. Ifølge Shreeve (1996)

skaber disse nye africanus-fund en omvej snarere end et led i vores stamtræ fra abe til

menneske.38

Homo habilis

Omtrent 1,5m høj.

Opstod for ca. 2 mio. år

Specielle egenskaber ved Homo habilis er en større hjernekapacitet, tænder med

menneskelignende karakterer og en mulig brug af stenredskaber. Det sidste har fået forskerne til

at give fossilet dets navn, der på dansk betyder ”altmuligmænd”.

Fundene af Homo habilis er fragmentariske og kontroversielle. Derfor er det vanskeligt at sige om

vi har at gøre med en art eller adskillige arter.

Vi vælger derfor at beholde Homo habilis som en bekvem art, en betegnelse der er nyttig til at

beskrive en gruppe fossilmaterialer, men som vi ikke vil tillægge større biologisk betydning.39

38

Se ”Abemennesker og jagten på menneskets oprindelse” http://www.skabelse.dk/artikler/pdf/725.pdf 39

Se ”Abemennesker og jagten på menneskets oprindelse” http://www.skabelse.dk/artikler/pdf/725.pdf

Page 34: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

34

Homo erectus

Disse fossiler har noget større hjernekapacitet (900-1150 cc)

og bliver i nogle tilfælde forbundet med brugen af redskaber

og ild. Knogler af Homo erectus findes over et stort

geografisk område. Studier af tandemalje har ført til

antagelsen af, at dette fossil var altædende. Ud fra andet

fossilmateriale, der er blevet gravet frem, er det klart, at skelettet af Homo erectus var

grundlæggende moderne. Måske var de en smule mere undersætsige end nutidsmennesket, men

ikke ret meget. Hovedet og ansigtet var imidlertid stadig primitivt.: panden var mere flad og den

havde fremstående øjenbrynsbuer, og hjernekapaciteten var kun 70% af nutidsmenneskets, selv

om den var klart større end Homo habilis. Ansigtet var mindre fremstående end Homo habilis,

men var ikke så fladt som Homo sapiens. Kindbenet, der er så karakteristisk for nutidsmennesket,

var til stede men svagt udviklet.

I 1984 blev et nyt kranium fundet af Alan Walker og Richard Leakey ved Turkana-søen i Kenya. Det

var skelettet af et 12 år gammelt fossil af hankøn, ca 1.50 m høj med en hjernestørrelse på

omkring 850 cc. Det næsten fuldstændige skelet viste, at dette fossil gik helt oprejst.

Adskillige ligheder med nutidsmenneskets skelet blev bemærket og nogle forskere mener endda,

at Homo erectus og Homo sapiens er en og samme art.

De kulturelle rester af Homo erectus er vigtige. Der er fundet midlertidige ildsteder, vidnesbyrd

om jagt og opsprætning af bytte, og redskaberne var enkle, fordi de kun blev brugt i kort tid og

derefter smidt væk.

Et nyligt studium af Homo erectus materiale konkluderer, at en samtidig art er blevet identificeret,

men at gradvis ændring af Homo erectus til Homo sapiens ikke underbygges af data.40

40

Se ”Abemennesker og jagten på menneskets oprindelse” http://www.skabelse.dk/artikler/pdf/725.pdf

Page 35: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

35

Homo neandertalensis

Neandertal-mennesket har haft en afvekslende historie. Før i tiden og

efter den Multiregionale teori ansås neandertalerne for at være den art

der var udgangspunkt til det moderne menneske. Efter nyere

opfatning, altså fortrængningsteorien, var neandertalerne en art der udviklede sig fra Homo

erectus (ligesom det moderne menneske) og efterhånden blev fortrængt af Homo sapiens.

Det tidligste fund gav anledning til rekonstruktioner, hvor han havde en ludende, abelignende

fremtræden, som en slags overgang mellem aber og mennesker.

Da man fandt ud af, at de første fund tilhørte et gammelt, gigtplaget individ, blev den officielle

version ændret, men det populære image levede videre. Neandertal-mennesket må nu anses for

at have været en robust menneske-form, der var godt tilpasset baske omgivelser. Skelettets

karakteristika, der gør ham let at adskille for antropologer, ville ikke nødvendigvis få ham til at

afvige fra nutidsmennesket. Hvis man kunne genoplive ham og placerede ham i New Yorks

undergrundsbane, ville han (forudsat han var vasket, barberet og klædt i nutidigt tøj) sandsynligvis

ikke tiltrække sig mere opmærksomhed end andre borgere.

Skønt det har været kendt i nogen tid, at neandertalerne foretog rituelle begravelser af deres

døde, så har man generelt anset dem for at være uden kultur. Imidlertid er neandertalerne i de

senere år blevet forbundet med adskillige menneskelige fund. Dertil kommer, at man i dag kender

til adskillige fundsteder, hvor neandertal-knogler er fundet sammen med knogler fra

nutidsmennesker. Det måske mest dramatiske nylige fund er et skelet, der er blevet tolket som

værende en H.neandertalensis/H.sapiens krydsning. Skelettet, som menes at være fra en 4-årig

dreng, blev fundet da en arkæolog undersøgte en kaninhule nær kysten nord for Lissabon. Barnet

har været genstand for en rituel begravelse, i graven fandtes rød okker og gennemborede

muslingeskaller. Drengen havde de fremstående kindben og tandsæt, som er typiske for nutidige

mennesker, men hans korte, kraftige ben var mere i lighed med neandertalernes.41

41

Se ”Abemennesker og jagten på menneskets oprindelse” http://www.skabelse.dk/artikler/pdf/725.pdf

Page 36: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

36

Homo sapiens

Adskillige kranier (yngre end 400.000 år gamle), er betegnet som klart

forskellige fra Homo erectus. Disse kranier har store ansigter, kraftige

øjenbrynsbuer og lang kranieform. De har typisk kraftige kranier. De dermed

associerede stenredskaber er sædvanligvis baseret på stenflager. I

modsætning hertil har det moderne menneske typisk et lille ansigt med en stor pande, næsten

ingen øjenbrynsbue og et hvælvet kranium. Kraniet er tyndskallet og kunstfærdigt bygget. Derfor

menes de gamle kranier at tilhøre arkaisk Homo sapiens. Der er kun få kulturelle kendetegn

forbundet med de gamle kraniefund, men de der findes, underbygger ideen om, at kunst og

håndværk var til stede. Senere, dvs. fra for ca. 35.000 år siden, finder man moderne mennesker,

nemlig de såkaldte Cro Magnon-mennesker, der er bedst kendt for deres inspirerende

hulemalerier.42 Disse danner grundstenen for det menneske vi kender i dag.

42

Se ”Abemennesker og jagten på menneskets oprindelse” http://www.skabelse.dk/artikler/pdf/725.pdf

Page 37: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

37

Opgave til eleverne

BRAINSTORM OVER MENNESKETS FREMTID

Vil mennesket påvirkes af deres arbejde?

Vil mennesket påvirkes af deres livsstil?

Vil mennesket påvirkes af klima forandringer?

Vil mennesket påvirkes af ny sygdomme?

Vil mennesket ændre udseende?

Hudfarve – øjenfarve – højde – hårfarve – hud

Oprejst - form – figur og så videre?

Vi mennesket opnå udødelighed?

Vil vi uddø som art?

Hvor er mennesket om millioner af år fra nu?

OPGAVE 1:

Lav en brainstorm over spørgsmålene:

OPGAVE 2:

Skriv din version af fremtidens menneske:

Page 38: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

38

Evolutionen på en snor

Formål

Formålet med forsøget er at give eleverne en praktisk mulighed for at lære om livets opståen.

Materiale

- En snor på 50 m (eks. garn)

- En opslagstavle

- Nåle

- Papir

Fremgangsmåde

Snoren sættes på opslagstavlen således (ved brug af nåle):

Så sættes der mærkater på snoren der viser tiden, hver centimeter er 1 million år. Til sidst sættes

der mærkater på der viser f.eks. ”første liv på jorden”. 43

43

Natek 6, s.136

Jorden skabes

4,5 mia

Page 39: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

39

Spørgsmål til diskussion

Hvad??

1) Hvad betyder ordet evolution?

2) Hvad er evolution?

3) Hvem taler om evolution?

4) Hvem har opdaget evolution?

5) Er der noget i naturen, der ikke er påvirket af evolution?

6) Find tre eksempler på evolution

Hvorfor??

1) Hvorfor er det vigtigt at forstå evolution?

2) Hvordan lærer vi noget om naturen?

3) Hvem ved noget om naturen?

4) Ved du hvad videnskab er?

5) Ved du hvad forskning er?

6) Hvordan passe vi bedst på jorden?

7) Er der nogen, der ikke tror på evolution?

Hvordan??

1) Hvad har evolution brug for?

2) Hvad er selektion?

3) Hvad er en celle?

4) Hvad er gener?

5) Hvordan går noget i arv?

6) Hvad er et fossil?

7) Hvad påvirker evolution?

8) Find tre sjove eksempler på evolution44

44

http://evolution.dk/evolutiondk/undervisning/4-6-klasse/opgaver

Page 40: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

40

Page 41: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

41

Arbejdsopgaver til menneskets udvikling

1) Australopithecus

Hvor er de fundet?

Hvordan så de ud?

Hvilken natur levede de i?

Hvem nedstammer de fra?

Hvorfor forsvandt de?

Havde de tøj på?

Fremstillede de redskaber og af hvilke materialer?

2) Homo erectus

Hvor er de fundet?

Hvordan så de ud?

Hvilken natur levede de i?

Hvem nedstammer de fra?

Hvorfor forsvandt de?

Havde de tøj på?

Fremstillede de redskaber og af hvilke materialer?

3) Neandertal-mennesket

Hvor er de fundet?

Hvordan så de ud?

Hvilken natur levede de i?

Hvem nedstammer de fra?

Hvorfor forsvandt de?

Havde de tøj på?

Fremstillede de redskaber og af hvilke materialer?

4) Homo sapiens.

Hvor er de fundet?

Hvordan så de ud?

Hvilken natur levede de i?

Hvem nedstammer de fra?

Hvorfor forsvandt de?

Havde de tøj på?

Fremstillede de redskaber og af hvilke materialer?

Page 42: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

42

5) Tegn nogle af Cro-Magnon-menneskets frembringelser.

Forklar hvorfor nogle mennesker fremstiller billeder og skulpturer

6) Udgraverne leder efter andet end menneskekranier og knogler.

Hvilket, og hvad skal det bruges til at fortælle os noget om?

Hvordan kan forskerne finde ud af, hvor gamle knogler og kranier er?

7) Beskriv forskelle i knoglebygning og adfærd hos aber og mennesker.45

45

http://www2.natmus.dk/saer/mislink/uvmateriale/opgaver.htm

Page 43: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

43

Trinmål for natur/teknik

Page 44: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

44

Page 45: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

45

Page 46: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

46

Page 47: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

47

Trinmål for biologi

(8 kl.)

A) De levende organismer og deres omgivende natur:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

1. Kende udvalgte organismer og deres placering i fødekæder samt anvende begreber om deres livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse

2. Beskrive udvalgte danske organismer og deres systematiske tilhørsforhold, bl.a. i kategorier af leddyr, bløddyr og hvirveldyr samt frøplanter og sporeplanter

3. Beskrive Jordens inddeling i klimazoner og plantebælter og give eksempler på arters tilpasning til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser (fællesmed geografi)

4. Give eksempler på og sammenligne forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd i forhold til føde, næringsstoffer, vand, oxygen og temperatur

5. Kende levende cellers bygning og funktion

6. Forklare forskellen mellem dyre- og planteceller, såvel i flercellede som encellede organismer

7. Gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers betydning i økosystemer (fællesmed fysik/kemi)

8. Beskrive hovedtræk af vand og kulstofs kredsløb i naturen (fællesmed fysik/kemi og geografi)

9. Give eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed

10. Sammenligne væsentlige forhold i udvalgte danske og udenlandske økosystemer

11. Give eksempler på gener som bærere af biologisk information og deres betydning for arvelighed

12. Kende funktionen af ukønnet og kønnet formering på celle- og organismeniveau, herunder menneskets forplantning

13. Kende hovedtræk af evolutionen, herunder vigtige begreber som fødselsoverskud, konkurrence, tilpasning, mutation, variation, isolation og selektion.

Page 48: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

48

B) Miljø og sundhed:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

1. Beskrive funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem

2. Redegøre for vigtige funktioner af indre organer og deres indbyrdes samspil, herunder optagelse af næringsstoffer og energi samt bortskaffelse af affaldsstoffer

3. Kende nerve- og hormonsystemet samt deres funktion

4. Give eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed

5. Give eksempler på, hvordan kroppen forsvarer sig mod bakterier og vira

6. Redegøre for, hvordan forskellige erhverv, herunder landbrug, er afhængige af naturgrundlaget

7. Give eksempler og forklaringer på, at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på naturforholdene (fælles med geografi)

8. Give eksempler på de økologiske udfordringer, der er forbundet med at producere bæredygtigt på grundlag af naturressourcer

9. Give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer.

Page 49: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

49

C) Biologiens anvendelse:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

1. Forklare fødevareproduktion i relation til biologiske processer og principper

2. Forklare vigtige biologiske processer knyttet til fødevareforarbejdning, herunder gæring, fremstilling af mejeriprodukter og konservering

3. Redegøre formenneskets syn på og brug af produktionsdyr, kæledyr og dyr i fangenskab

4. Give eksempler på naturpleje og naturgenopretning

5. Give eksempler på, hvordan bæredygtig udvikling indgår somled i naturforvaltningen

6. Kende til grundvandsdannelse i Danmark og forhold, der har indflydelse på vores muligheder for at indvinde rent drikkevand (fælles med fysik/kemi og geografi)

7. Kende forskellige typer af bioteknologi

8. Kende vigtige metoder inden for genteknologi, herunder gensplejsning og kloning samt vurdere metoderne i forhold til naturlige processer.

Page 50: 2  Projekt Tnt

Evolution

18. december 2009

50

D) Arbejdsmåder og tankegange:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

1. Skelne mellem holdningsmæssige og faktuelle udsagn

2. Formulere relevante spørgsmål og hypoteser

3. Læse og forstå informationer i faglige tekster

4. Planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i forskellige biotoper og i laboratoriet

5. Anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter i naturen og i laboratoriet, herunder mikroskop, stereolup samt udstyr til analyse af fysiske og kemiske forhold

6. Anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (fælles med fysik/kemi og geografi)

7. Give eksempler på, hvordan biologisk viden bliver til gennem eksperimenter, systematiske undersøgelser og tolkning af data

8. Kende eksempler på naturhistoriske fortællinger, som har udvidet menneskets erkendelse

9. Præcisere biologiske erkendelser og sammenhænge ved brug af relevant fagsprog

10. Forklare om biologisk viden og indsigt erhvervet gennem forskellige former for vidensøgning, herunder egne undersøgelser.46

46

http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles%20Maal%202009%20-%20Biologi/Trinmaal%20for%20faget%20biologi%20efter%208,-d-,%20klassetrin/Arbejdsmaader%20og%20tankegange.aspx