| 1

Af Søren Tougaard

Geviert– en grafisk ordbog

2. udgave

| 3

Under min uddannelse, som mediegra-fiker, stødte jeg ofte på ord jeg ikke

kendte. Jeg savnede et opslagsværk og be-stemte mig derfor for at lave et. Resultatet blev denne bog, som jeg håber vil være en lige så stor hjælp for dig, som den er for mig. Under arbejdet har jeg mod-taget gode råd og støtte fra mange sider, bl.a. Kim Seir, SDE.

Skulle der være ord, mål eller andet du sy-nes mangler i bogen hører jeg meget gerne fra dig.

God fornøjelse

Søren Tougaard

4 |

Geviert – en grafisk ordbog© 2011, Søren Tougaard 2. udgave, 1. oplag Printet 2010 i Odense SDE – Grafisk Værksted2gaard@gmail.com Skrift: Palatino Linotype

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med forfat-teren, og kun inden for de rammer der er nævnt i aftalen.

Indhold

Layout 7Tegn ........................................... 7Forarbejde ................................. 9Trykt materiale ......................... 9Rubrikker m.m. ....................... 10Typografiske termer ................ 11Skrifter .................................... 13

Farver 16Farvesystemer ......................... 16Farvepsykologi ........................ 17Farvestyrke ............................. 17Raster ...................................... 18Farveprofil ............................... 18

BiLLeder 19Farver ...................................... 19Typer / Størrelser .................... 20Bearbejdning ........................... 21

Format 22Papir ........................................ 22Monitor .................................... 23

PaPir 24Materiale ................................. 24Overflade ................................. 25

tryk 26Indbinding ............................... 26Trykningen .............................. 27

ComPuter 28Software / Programmer .......... 28Hardware ................................. 31Enheder / punkter ................... 32Tekniske betegnelser .............. 33Nørdet ...................................... 40

FiLm 41Film ......................................... 41

organisationer 42Organisationer ........................ 42

rettigheder 43Rettigheder .............................. 43

index 47

6 |

INDHOLD INDEX Layout | 7

AccentEt tegn, placeret ved nogle bogstaver, der an­giver hvordan lyden skal udtales: accent grave (à), accent aigu (é) accent cirkumfleks (ê), accent trema (ä) accent cedille (ç) og accent tilde (ñ).

Agitrons Bølgende linjer der er tegnet omkring et ob jekt, der angiver at det ryster. Bruges f.eks for at vise at en moter er igang, eller en tung ting lige er landet.

ASCIIEt tegnsæt, der indeholder de mest alminde lige tegn. De fremkommer i de fleste pro gram mer ved at holde Alt­tasten nede imens nummeret tastes. I nogle programmer skal det altid være et 3­cifret tal, mens det i andre kan være nok at skrive tallet uden det evt. foranstående 0.

Citationstegn»Dansk«„Dansk og Tysk“„Polsk”«Fransk»‹Fransk›”Engelsk”

Dites Lige linjer tegnet på langs på noget fladt og klart, for at give emnet et reflekterende udseende, bruges f.eks. på vinduer og spejle.

Emanata Linjer tegnet rundt om et hovede, hvilket an giver chok eller overraskelse.

5 714561 124154EANStregkodesystem til mærkning af forskellige emner, ofte salgsvarer, der indeholder data som f.eks. prisangivelse, holdbarhed, information om vareren mv.Se Stregkode.

GlyfEn glyf er en fællesbetegnelse for en karakter, tal eller et tegn. Bruges dog oftest om de mindre brugte karakterer.

Layout

TegnASCII-tegn

132 „133 …134 †135 ‡136 ˆ137 ‰138 Š139 ‹140 Œ141 ?142 Ž143 ?144 ?145 ‘146 ’147 “148 ”149 •150 –151 —152 ˜153 ™154 š155 ›156 œ157 ?158 ž159 Ÿ160 á161 ¡162 ¢163 £164 ¤165 ¥166 ¦167 º168 ¨169 ©170 ª171 «172 ¬173 ¡174 ®175 ¯176 °177 ±178 ²179 ³180 ´181 µ

182 ¶183 ·184 ╕185 ¹186 º187 »188 ¼189 ½190 ¾191 ¿192 À193 Á194 Â195 Ã196 Ä197 Å198 Æ199 Ç200 È201 É202 ?203 Ë204 Ì205 Í206 Î207 Ï208 Ð209 Ñ210 Ò211 Ó213 Õ214 Ö215 ×216 Ø217 Ù218 Ú219 Û220 Ü221 Ý222 Þ223 ß224 à225 á226 â227 ã228 ä229 å230 æ231 ç232 è

082 R083 S084 T085 U086 V087 W088 X089 Y090 Z091 [092 \093 ]094 ^095 _096 `097 a098 b099 c100 d101 e102 f103 g104 h105 i106 j107 k108 l109 m110 n111 o112 p113 q114 r115 s116 t117 u118 v119 w120 x121 y122 z123 {124 |125 }126 ~127 ?128 €129 ?130 ‚131 ƒ

032 033 !034 »035 `036 $037 %038 &039 ’040 (041 )042 *043 +044 ,045 -046 .047 /048 0049 1050 2051 3052 4053 5054 6055 7056 8057 9058 :059 ;060 <061 =062 >063 ?064 @065 A066 B067 C068 D069 E070 F071 G072 H073 I074 J075 K076 L077 M078 N079 O080 P081 Q

233 é234 ê235 ë236 ì237 í238 î239 ï240 ð241 ñ242 ò243 ó244 ô245 õ246 ö247 ÷248 ø249 ù250 ú251 û252 ü253 ý254 þ255 ÿ

INDHOLD INDEX8 | Layout

Udryk linje: To linjer står for tæt på hinanden: To linjer står for langt fra hinanden: Manglende linje: <evt henvisning til linje>Forkert orddeling: (markeres i begge linjer)Sæt ord i kursiv: kursivSæt ord i fed: fed / halvfedRettelsen annulleres:

Kritiske klammerKantede parenteser []. Fremkommer vedAlt Gr + 8 / 9 (Alt +8 / 9).

LogotypeEt ord eller nogle bogstaver der sættes sammen på en speciel måde til et logo.

Lucaflect Et tegnet hvidt tandjul med spidse tænder forbundet med runde linjer, der markerer en skinnende plet på en overflade, f.eks. i et øje eller på en hjulfælg.

OrnamentTypografisk materiale der kan sammenstyk kes til rammer eller andre dekorative arran gementer. Er meget ofte stregtegninger af blom ster og grene.

StregkodeLodrette streger af forskellig styrke (tykkel se) ofte påtrykt emballage og tidsskrifter. Stregerne kan aflæses af en scanner. Se EAN.

VignetLille tegning eller fritstående ornament. Ofte stiliserede plantemotiver eller geometriske

Hites Horisontale linjer der tegnes bagud efter et

emne, hvilket indikerer at emnet bevæger sig med meget stor hastighed. Det bruges også til at angive reflektioner i f.eks. ruder, spejle og

andre flade emner der har genskær.

Indotherm Bølgede, stigende linjer tegnet over et emne, bruges til at repræsentere damp eller varme genstande – de samme linjer bruges over noget stærkt duftende (f.eks. ost).

KarakterKaldes oftest blot et tegn eller en glyf – altså fællesbetegnelse for bogstav, tal eller tegn.

KorrekturtegnStandardiseret sæt af symboler, der anvendes ved rettelser af tekst. Dansk Standard DS 114 (1984):Bogstav mangler: <bogstav>Forkert bogstav indsat: <bogstav>Manglende ord i sætning: <ord>Ombytning af ord eller bogstaver: <ord inden for rammerne>Ombytning af flere ord eller bogstaver: <tal angiver ordenes placering ift. hinanden>Ændring af ord: <ord>Slet ord: dlFlyt ord: (pilen angiver ny placering)Tre fejl på samme linje markeres forskelligt: <bogstav> <bogstav> <bogstav>Markering for manglende tegn: <tegn>Manglende mellemrum: Et mellemrum for meget: For stort mellemrum: Skift til ny linje: Skift ikke til ny linje: Indryk linje:

INDHOLD INDEX Layout | 9

former. Benyttes ofte som dekoration på bogens titelblad. Kors i dødsannoncer er ofte en vignet.

ForarbejdeComps / CompingBetegnelse for et billede i lav opløsning der bruges i layouts. Leveres ofte med Watermark /Vandmærke.

DeadlineBetegner den dato og klokkeslæt, hvor et arbejde skal være afsluttet eller afleveret.

DummyPrototype på en planlagt bog eller brochure i rigtig format, papirtype og indbinding, men uden eller med kun lidt tryk.

DummyarkEt modulark der anvendes af designere for at sik-re kontinuitet og konsistens i layoutarbejdet og montagen. Dummyarket angiver kolumnebred-der, billedfelter, renskæringsstørrelser o.l.

KorrekturKontrol af indskrevet tekst for slåfejl, stave fejl samt kontrol af sidens layout. Se korekturtegn.

LayoutHvordan siden er opbygget med billeder, tekstru-brikker m.m. Kan også være en evt. håndteg-net arbejdsskitse til senere udformning af en publikation.

Mark-upMarkering af satskommandoer i et manuskript.

MontageSamling af f.eks. en sides forskellige tekst­ og billeddele til en færdig side.

RentegningAt gøre en skitse eller tegning klar til reproduk-tion.

RoughRough er en hurtig skitse over hvordan man har tænkt sig annoncen / visitkortet ell. lign. skal se ud. På et rough kan man ikke se hvil ken skrift man vil anvende og de enkelte elementers form, farve og styrke er endnu ikke endeligt fastlagt. Et rough er ofte tegnet med den forhåndenvæ-rende tush og kræver forklaring for udenforstå-ende.

Udkast

Skitse der viser hovedtrækkene og ideen i et foreslået design.

WYSIWYGWhat You See Is What You Get. Et udtryk for at det du ser under arbejdsprocessen, også er sådan det ser ud når du er færdig.

Trykt materialeBrochureEn mindre publikation med eller uden hæftede sider og uden bind.

FalsDen bukkelige del af et bogbind. Furen mellem bindets faste side og ryggen.

LeporelloEn harminikafoldet publikation trykt på et langt stykke papir.

NikkelhæftningMetode til hæftning af bl.a. brochurer, der åbnes over en saddelformet læst og forsynes med hæfteklammer i rygfalsen.

PrimaDen side af arket der indeholder trykarkets lave-ste ulige pagina (modsat sekunda).

SandwichskiltDe vinkelskilte der der står på fortove og gåga-der med reklamer og spisesedler på.

Navnet stammer fra da skiltene blev båret rundt af mennesker på ryg og mave (så de lignede en sandwich). De ses stadig, i nogle storbyer, dog ikke så ofte.

SekundaDen side af arket der indeholder trykarkets laveste lige pagina (modsat prima).

SpaltebreddeStandardbredder på spalter i danske aviser:1 spalte: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 mm 2 spalter: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 mm 3 spalter: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 mm 4 spalter: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176 mm 5 spalter: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 221 mm 6 spalter: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 266 mm 7 spalter: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 311 mm 8 spalter: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 356 mm

SpiseseddelDe plakater hvor aviserne reklamerer med deres overskifter foran deres udsalgssteder, hvor de er

INDHOLD INDEX10 | Layout

gur, f.eks. en vase eller et glas. I dag er det også betegnelse for at satslinjerne stopper i en vis af-stand fra en given tegning eller billede.

ForsatsDe sider forrest og bagerst i en bogblok, som er pålimet indersiderne af bogbindet og der ved hol-der bogen fast til bindets sider.

GrundlinieAlle skriftstørrelser på en linje bliver forankret til denne linje, så de holder fod og dermed ”står på linje”.

Kaldes også basislinje.

KartoucheEt typografisk ornament, der bruges til at ind­ramme en tekst, enten som en total indramning, eller kun delvis.

KolofonEn kolofon er publikationens tekniske oplys-ninger. Den er ofte placeret nederst i starten af bogblokken, eller på indersiden af tittelbladet.

Kolofonen bør indeholde følgende oplysninger:1. Bogens forfatter/forfattere.2. Bogens titel med eventuel undertitel.3. Trykkested, dvs. byen, hvor bogen er trykt.4. Forlag hvis bogen udkommer på et forlag.5. Trykkeår. Vær opmæksom på at det ikke nød-

vendigvis er det år, værket er skrevet.6. Udgave eller oplag. Hvis en bog udkommer

flere gange er det vigtigt at oplyse, hvilken udgave eller hvilket oplag det enkelte tryk tilhører. Der er tale om et nyt oplag, hvis der er ingen eller mindre rettelser som f.eks. rettelser af stavefejl. Der er tale om en ny udgave, hvis bogen er helt revideret, og der er lavet væsentlige ændringer og ajourføringer.

KolumnetitelForfatternavn og bogens titel, bogens titel og kapiteloverskriften eller kapiteloverskrift og mellemrubrikken placeret sammen med pagina, enten i kolumnens over­ eller underkant.

MargenMargen er den afstand der er imellem tekst eller grafik og kanten af arket/siden.

Normalt vil margen være ulige fordelt. Føl-gende er en af de »formler« man kan bruge når margenerne skal fastsættes ved fordelingen.

Indermargen = 12 – 13 mm (ved et A4 ark)Topmargen = 1 ½ x indermargen

sat på sandwichskilte eller hængt på vægen.

VikkelfalsEt papir foldet om det inderste blad i en fort­løbende bane med 2 eller flere sider, så det dan-ner en form for ”flad rulle”.

Rubrikker m.m.AsymmetriGrafisk opsætning der er afbalanceret på papiret uden hensyn til midteraksen.

BatchombrydningProgramoperationer, der får en tekst til auto­matisk at fordele sig fra spalte til spalte, og evt. fra side til side.

BrevhovedDen øverste del af et brevpapir. Består som regel af en person eller et firmas navn, adres se, telefon­ og e­mail. Består desuden også af even-tuelle bomærker/logoer.

BrødtekstBetegnelse for den almindelige gennemgående tekst i en tryksag. Normalt bruges skriftstør-relse 8 til 12 punkt til brødtekst.

BylineLinje hvor forfatter­ og fotografnavn står.

CreditReference til fotograf/designer.

ExlibrisBogejermærke. En, ofte meget kunstnerisk udformet, mærkat der af bogens ejer blev indsat på omslagets inderside.

FaktaboksEn tekst, der står for sig selv, men indeholder oplysninger der refererer til teksten.

FigursatsEgentlig beteg­ else for opsæt­ ning og ombryd­ ning af satslinjer så de danner en fi­

INDHOLD INDEX Layout | 11

Ydermargem = 2 x indermargenBundmargen = 3 x indermargen

MellemrubrikAfsnitsoverskrift i brødteksten. Der er 2 for­skellige grundregler der bruges ved beregning af luft omkring mellemrubrik:2 pt. ekstra luft under.Optisk set 1/3 luft under, og 2/3 luft over.

NormBogens titel og evt. bindnummer der placeres sammen med primasignaturen på hvert trykarks første side.

NormalsidenBogens opbygning der tager udgangspunkt i et opslag, hvor der er taget stilling til margenfor-holdene, kolumnens bredde og højde, brødskrift-font og skydning, mellemrubrikker m.m.

OmbrydningTekst, der oprindelig er sat i lange, ubrudte spalter, ombrydes til færdige bogsider.

Typisk vil man modtage ét stort Word­ dokument fra forfatteren, som indeholder hele teksten til f.eks en bog. Teksten indsættes heref-ter i f.eks. Adobe InDesign, hvor den ombrydes så teksten flyder ud på de sider der er defineret til formålet.

OmløbFortsættelse af en artikel længere fremme i avisen/magasinet.

PagineringNummerering af sider i en tryksag. Dette foregår oftest på en masterside, og består af en bestemt kode, der genererer det rigtige sidetal på samt-lige sider i en tryksag.

PasningDet forhold ved flerfarvetryk, at den ene far ve passer nøjagtigt ind til eller oven på den anden.

Det modsatte af mispasning hvor man f.eks. ser en meget tynd rød streg på siden af elementer i et billede.

RubrikkerBetegnelse for overskrifterne i en avis.

SidehovedToptekst, der kan variere fra side til side og inde-holder f.eks. kapitelnavn, sidetal m.m.

SymmetriGrafisk arrangement der er afbalanceret på papi-

ret under hensyntagen til papirets midterakse.

TabelEn ramme som kan bruges til opstillinger og layout. Anvendes også i f.eks. tekst behandlings­programmer som Word og layout programmer som Adobe InDesign til opstillinger i tabelform. Kan bruges enten med eller uden synlige skil-lelinjer.

TekstenhedNår en tekst der er blevet ombrudt i en eller flere sammenkædede tekstbokse i f.eks. Adobe InDesign kaldes alle tekstboksene samlet for en tekstenhed.

TitelbladTitelbladet er ganke simelt publikationens omslag eller »bogbind«.

Tredelt liniefaldAnvendes i symmetrisk typografi, hvor teksten skrives korte og lange linjer, med den vigtigste tekst som den længste linje.

TrompetTekst lige før overskriften (kaldes også for for-rider).

UdskydningPlacering af sider på et trykark, sådan at de efter falsning vil få den rigtige rækkefølge.

Typografiske termerBryllupNår et eller flere ord, ved en fejl, er sat to gange lige efter hinanden. Bruges ikke ved dobbelttast-ning af enkelttegn som f.eks. mellemrum.

BukkestregEn let prægning (tiltrykning), der letter fals-ningen af tykkere papirkvaliteter og kartonner. Anbefales ved kvaliteter over 150g

CiceroMåleenhed forkortes cic eller c.1 c = 4,51 mm1 c= 12 pkt.Se også under: Skriftgrader, gamle

DPI / dpiDots pr. inch = punkter pr tomme. Et mål for opløsning på tryk og print. Divider med 2,54 og man får antal linjer pr. cm.

Dækfarver

INDHOLD INDEX

skydning m.m.

lpcLines per centimeter. Europæisk standard.

Ganges med 2,54 for at finde lpi.

lpiLines per inch. International standard.

Divideres med 2,54 for at finde lpc.

Løs bagkantBetegnelse for sats hvor linjerne ikke flugter i højre side.

Løs forkantBetegnelse for sats hvor linjerne ikke flugter i venstre side.

MellemslagBetegnelse for et større linjemellemrum i sat sen.

NedrykningAfstanden fra kolumnens overkant til overkan-ten af første brødtekstlinje ved kapitelstart i bøger. Nedrykning angives i linjer.

OmslåningNår første side af et ark er trykt, vendes det fra ende til ende med samme anlægskant, hvorefter den anden side trykkes.

OptagningDe enkelte falsede trykark lægges sætvis i rigtig rækkefølge.

PræfixBegyndelsen af et ord (ordinddeler).

PunktBetegnelse for måleenhed i det typografiske målesystem. Forkortes pkt.

1 pkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1/12 cicero.1 pkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,375 mm.8 pkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3,0 mm.

SkydningAfstanden mellem de linjer, de enkelte ras­terpunkters centrum er placeret på i en chan-gering. På denne måde opnår du et syntetisk ind tryk af en gråtoneskala, på trods af at du kun arbejder med sort i form af trykfarve oven på papirets hvide farve.

StaffageEmner eller tekst, som trykkes i en farve, der afviger fra tekstens generelle farve.

Dækkende farver bruges ved tryk på farve de papirer og kartoner. Det indeholder forholdsvis store partikler der gør dækfarver uegnede til tryk med spinkle skrifter eller mønstre.

EnkeEnke er betegnelsen for et ord på mindre end 6 bogstaver som eneste ord i nederste linje på en side eller en spalte.

ErrataListe over trykfejl efter en bogs trykning. En sådan trykt liste kan enten lægges løst i den pågældende bog eller hæftes med ind i det nye oplag af bogen.

FalseDet grafiske ord for at folde papir, karton og pap.

FiskOm blysats der er faldet fra hinanden, siger man at »det er gået i fisk«.

FloderSammenfald af ordmellemrum over flere lin jer, så det ser ud som om, der løber hvide »floder« gennem teksten.

FormatDet samme som satsformat, hvilket vil sige linjens længde.

Fransk horeungeNår afsnittets første linje står sidst i en spal te eller på en side.

HoreungeNår afsnittets sidste linje står alene øverst i en spalte eller på en side.

IndrykningNår linjer ikke flugter med venstre margen, men er rykket til højre.

JomfruGammelt udtryk for en fejlfri sats i første kor ­rekturen.

LinjelængdeLinjelænger bør ikke overstige 65 tegn på tryk, og 40 tegn på skærm, af hensyn til læsbarheden (Lix).

LixLæsbarhedsindeks. Karakterskala der an giver en teksts læselige sværhedsgrad.

Lix er afhængig af linielængde, font, ordvalg,

12 | Layout

INDHOLD INDEX Skrifter | 13

StregstyrkeBetegnelse for stregens tykkelse, ofte brugt i fonte.

StåendeMål på 4 cicero.

ThumbnailDet billedformat der bruges på internettet, ofte som link, ca. 100 x 100 pix. Ofte brugt på søge-maskiner eller i browsere.

YdermargenDen margen i en publikation, fjernest fra bogens ryg.

SkrifterAntikva

Skrifttype. Styrkeforskel på hår­ og grundstre-ger. Har seriffer (»fødder«).

BoldDet engelske udtryk for halvfed skrift.

CondenseringSmalning af bogstaver og afstanden imellem dem.

DiftongTo vokaler, der udtales som én stavelse som f.eks. de danske vokaler æ (a og e). Anvendes også ofte om to vokaler sat som ligatur (se dette).

Display skrifterBetegnelse for skrifter og skriftgrader, der er specielt fremstillet til at bruge som over skrif­ter og i annoncer.

EgyptienneSkrifttype. Hår­, grundstreger­ og seriffer (”fød-

der”) i samme styrke.

EM-spaceMellemrum, i størrelse svarende til den ene side på kvadratet på skriftstørrelsen. Geviert.

EN-spaceTypografisk størrelse. Halvgeviert ordmellem-rum. Det halve af EM­space.

FedFed skrift. Skrift skrevet med kraftige linier.

FontEn bestemt skrift. I modsætning til skrift er der ved font også bestemt om skrifttegnet skal skrives som regular, bold, italic eller andet.

Gammel antikva

Skrifttype. Styrkeforskel på hår­ og grundstre-ger. Har seriffer (»fødder«). Skrifter der har sin oprindelse i renæssancens og barokkens histori-ske bogskrifter.

GeviertMål der angiver et kvadrat af en skriftgrad (skriftstørrelse). Samme som EM­space. 1 gevi-erts indrykning for 10 punkts skrift er lig med 10 punkt. Udtales i øvrigt gefirt.

GotiskGammeldags krøllede skrifttyper.

Grawlix Typografiske symboler stående for eder, for­bandelser m.m. som vises i talebobler i stedet for faktiske dialog.

GroteskSkrifttype uden skafferinger / seriffer og uden eller med kun lille forskel mellem hår­ og grund-

Seriffer

Ligatur

GrundstregGrundstreg

Hårstreg

Opstreg

Nedstreg

INDHOLD INDEX14 | Skrifter

streger. De ”simpleste” bogstaver.

Initial (1)

O rnamenteret begyndelsesbogstav i afsnit. Ofte skrives det over flere linjer, enten ned i

afsnittet, som her, eller op i mellemummet. Det er dog ikke altid at Initialer skrives over flere linier. Initial kommer fra latin, »initialis«, som betyder »står i begyndelsen«

Initial (2)Forbogstaverne af et personnavn. Initial kom-mer fra latin, »initialis«, som betyder »står i begyndelsen«

ItalicDen engelske betegnelse for kursive skrifttyper.

ISO-8851-1Et tegnsæt, som er en udvidelse af ASCII med alle specialtegn fra de vesteuropæiske sprog, herunder også de danske æ, ø, og å.

KalligrafiBetyder egentlig skønskrift. Kalligrafiske skrif-ter er specialskrifter, der efterligner kunstnerisk udførte tegnede håndskrifter.

Normalt kendetegnes kalligrafi ved at det er skrift skrevet med en bred pen eller pensel ført med højre hånd (den vender »forkert« hvis den skrives med venstre hånd).

KapitælerVersaler (store bogstaver), der er skrevet med samme x­højde som minuskler (små bogstaver).

KegleBetegnelse for bogstavets højde, dvs. den plads det optager i linien. Skriftens keglehøjde svarer til skriftens gradstørrelse.

KnibningFormindskelse af afstanden mellem bogstav er. Modsat spatiering og spæring. Se dette.

KompresSats uden skydning. F.eks. en 8 pt skrift med 8 pt linieafstand. Bruges ikke i brødskrift da det er meget anstrengende at læse.

LigaturerTo eller flere bogstaver, der er sammentegnede som det f.eks. ses i kombinationerne fi, fl og ff.

Lower CaseEngelsk for minuskel. Udtrykket kommer fra da man brugte bly og havde typerne i

sættekasser, hvor de store typer lå i den øver ste kasse og de små typer lå i den nederste kasse.

LuftUdtryk for mellemrummet mellem bogstaver, linjer og satsgrupper, f.eks. billede og billed-tekst.

MajusklerAlfabetets store bogstaver. Kaldes også ver saler.

MinusklerAlfabetets små bogstaver.

Monospatieret skriftSkrifttypens tegn er lige brede. I modsætning til proportionalskrift.

Ny typografiTypografisk retning der udsprang fra Bauhaus skrifttypen i 1920’erne, med Poul Rener og Jan Tschichold som de toneangivende. Her brød man med tidligere tiders symmetriske opsætning.

OpenTypeNyt fontformat der kan arbejde på både Mac og PC platforme. Baseret på Unicode stand ar­den og udviklet i samarbejde mellem Adobe og Microsoft.

OpenType kan være baseret på TrueType eller PostScript data, men kan inde holde 64.000 karakterer, specialtegn og typografiske features, imod 1.200 karakterer i de tidlig ere typer.

OrdinærEn skrifttypes grundform.

OTFOpenType font. Se dette.

PicaDe engelsk­talende landes cicero ­mål. En Pica er ca. 7 % mindre end en cicero.

PladeserifSkrifttype med kraftige kantede seriffer.

ProportionalskriftSkrifttypens tegn er forskellig i bredden. I mod-sætning til monospatiert skrift.

PunktstørrelsePopulært forklaret: Størrelsen på skriftypen.

SerifSmå afsluttende streger ved enden af bogstavers hovedstreg. De kaldes også fødder.

INDHOLD INDEX Skrifter | 15

SkriftKaldes også skrifttype. Sæt af skrifttegn af en bestemt type. Eksempelvis Frutiger, Myriad, Verdana.

SkriftbreddeAngivelse af skriftens bredde i forhold til høj-den. En skrift kan gøres elektronisk smal lere og bredere, men styrkeforholdet mellem de vand-rette og lodrette streger for bliver uændret.

SkriftgarnitureBetegnelsen for alle skriftgrader og skriftsnit der hører til en bestemt skrift.

SkriftgradStørrelsen på skrifttyper angives i en skriftgrad.

Skriftgrader, gamleBrillant Gl. udtryk for skriftgrad 3 pt.Diamant Gl. udtryk for skriftgrad 4 pt.Nonpareille Gl. udtryk for skriftgrad 6 pt.Petit Gl. udtryk for skriftgrad 8 pt.Bourgeois Gl. udtryk for skriftgrad 9 pt.Korpus Gl. udtryk for skriftgrad 10 pt.Cicero Gl. udtryk for skriftgrad 12 pt.Tertia Gl. udtryk for skriftgrad 16 pt.Tekst Gl. udtryk for skriftgrad 20 pt.

SkriftkarakterBenyttes i betydningen særpræg, om en skrift­type vil passe til en given opgave.

SkriftstyrkeAngivelse af skriftens varianter som lys, ordi-nær, halvfed og fed.

SkydningAfstanden mellem tekstlinjer hedder skydning, og måles i punkt. Disse er oftest 20­30% størrer end fontens pt­størrelse

SkrifttypeformatDer er tre hovedgrupper af skrifttype for mat er: truetype, postscript og opentype. I opentype kan gemmes 64.000 tegn mod 1200 tegn i de andre formater.

SpaltemellemrumAfstanden mellem spalterne.

SpatieringEnsartet forøgelse af afstanden mellem bog­staverne, hvilket har stor betydning for en teksts udseende. Gøres det ved bogstaver parvis, er der tale om spærring

SpærringEnkeltvis forøgelse af afstanden mellem bog­staverne.

SubscriptLille nedsænket tegn som i WoodstabTM.

SuffixSlutningen af et ord (ordslutter).

SuperscriptLille ophævet tegn som i m2.

TabulatorerIndividuel indrykning eller opdeling af tekst på samme tekstlinje for f.eks. at opstille tekst ensartet (f.eks. tabelform).

TankestregLæsetegn med samme længde som en halv geviert. »–«.

Thin-spaceOrdmellemrum med samme bredde som bred-den af et punktum eller komma. Svarer til en fjerdedel geviert.

True TypeVektorbaserede skrifttyper. Kan, i modsæt ning til bitmap baserede skrifttyper, skaleres.

ttc / ttfOpenType font.

TypografiTypografi betyder at sætte bogstav til bogstav, så de danner ord og linjer.

UdligningOptisk regulering af bogstavafstandene i et ord-billede så det ser mere harmonisk ud og bliver lettere at læse. Majuskler skal altid udlignes, mens kapitæler spatieres.

Uncial

E n uncial er et eller flere bogstaver, der i størrelse løber over to eller flere tekstlinjer.

Uncial har samme font som den efter følgende text, ellers er det en »initial«, se dette. Anvendes ofte i forbindelse med et nyt kapitel i en bog, eller som artikelstart i et magasin.

Upper CaseEngelsk for versal. Udtrykket kommer fra da man brugte bly og havde typerne i sættekasser, hvor de store typer lå i den øverste kasse og de små typer lå i den nederste kasse.

INDHOLD INDEX16 | Farver

VariableOrdmellemrum der ændres ved linjens jus tering. Det anvendes når linjens ordmellemrum skal justeres ud på formatet med fast for­ og bagkant.

VersalerAlfabetets store bogstaver (majuskler).

X-højdeHøjden af en skrift minus op­ og nedstreger.

Farver

FarvesystemerAdditive farverKaldes også lysfarver og består af grundfarverne rød, grøn og blå. Blandes lige dele af hvert giver det hvidt lys. Additive farver anvendes f.eks. på computerskærme og TV. Det er de farver der sendes til printeren, der derefter selv laver farverne om til substraktive farver som printeren arbejder med. Modsætnin-gen til additive farver er de sub straktive farver.

CMYKCyan, Magenta, Yellow og Keycolor (sort) kal-des også 4­farve systemet, og er det man bruger til at trykke og printe med. Med blot fire farver kan man ramme de fleste farver i farveskalen, med undtagelse af bl.a. neon og metalfarver, der typisk kræver en femte farve (pantone­farve). Subtraktivt system der bruges i tryk og print.

Kelvingrader0K. Enhed man bruger når man skal opdele far-ver i temperatur. Temperaturen, der til deles en given farve, er den temperatur et sort stykke jern skal opvarmes til for at afgive lys med denne farve. Farven går fra en gul orange til blå.

1.200 0K. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . stearinlys,1.800 0K. . . . . . . . . . . . . . . sollys ved solopgang2.850 0K. . . . . . . . . . . . . . almindelig glødepære3.800 0K. . . . . . . . . . . . . . lysstofrør (alm. kolde) 5.500 0K. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . dagslys/flash6.500 0K. . . . . . . . . . . . . . sommerdag overskyet7.500 0K. . . . . . . . . . . . . . . . sommerdag skygge

KomplementærfarverKomplementærfarver er det samme som sekundær farverne. Komplementærfarven til en primærfarve er den sekundærfarve der er dannet ved at blande lige dele af de to andre primærfar-ver. Sekundærfarver der står over for primær-farverne i farvekredsen, og de har monerer altid godt med den modstående primærfarve.

PantoneFarvesystem til tryk. Pantonefarver er spe cial­farver og spænder fra »almindelige« far ­ ver, til farver der ikke kan gengives i cmyk som f.eks. neon­ og metalfarver. Pantonefarver anvendes ofte til logoer og som staffagefarver, så man har en ren farve og dermed undgår at få raster i et firefarvetryk (cmyk).

INDHOLD INDEX Farver | 17

PrimærfarverRød, gul, og blå (RGB) er grundfarverne, som ikke kan blandes af andre farver. Det er rene farver. Blandes de ligeligt indbyrdes to og to får vi sekundærfarver. (se sekundærfarver, tertiærfarver, komplimentærfarver). Ved additiv farveblanding anvendes de til skærmbaseret visning som f.eks. internet, tv og dvd.

SekundærfarverOrange (gul + rød), grøn (gul + blå) og violet (rød + blå). Sekundærfarverne er rene farver. Blandes 2 sekundærfarver sammen får man en tertiærfarve (se dette).

SepiatoningMetode til bruntoning af sort­hvide fotogra fier ved hjælp af kemisk afblegning af farv ­ ning. Kan nemt udføres digitalt i f.eks. Adobe Photoshop. Lægges på bl.a. billeder for at få dem til at se ældre ud.

SpecialfarveTrykfarve der afviger fra 4­farve tryk (cmyk). Eksempelvis er en Pantonefarve en specialfarve. Se Staffage.

StaffageTegn, tekststykker, overskrifter, streger eller felter der i farve afviger fra resten.

Substraktive farverKaldes også trykfarver og består af grundfar-verne cyan, magenta og gul. Blanding af lige dele giver mørk farve (sort). Substraktive farver anvendes f.eks. på computerskærme og TV. Modsætningen til additive farver er de substrak-tive farver.

TertiærfarverGulbrun (orange + grøn), rødbrun (orange + violet) og gråblå (grøn + violet). Tertiærfarverne er ikke rene farver, men brudte farver, da de er en blanding af alle tre primærfarver, og skulle i teorien give sort. I praksis bliver de ikke sorte men sværtede.

FarvepsykologiRøde FarverNavnet på farven kommer fra det indiske sprog sanskrit »rudia« og betyder »blod«.Dybrød betegner erotikLyserød står for romantikBordeaux sender signaler om intimitet.Julerød står for aktivitet og glæde.Rød iblandet gul øger opmærksomheden.

Rød iblandet blå giver en en kold og provoke-rende farve.Rødt bruges bl.a. til skilte og signaler.

Gule FarverGul står for lys, herlighed, rigdom og pragt.

Varme, gule nuancer øger optimismen og livsglæden samt styrker tankevirksomhed og aktivitet.

Gul iblandet grøn er symbol på jalousi, misun-delse, falskhed, og andet ondt.

Det kommer fra de gamle grækere der mente, Galden havde indflydelse på menneskets opfø-relse, og galde er gulgrøn.

Grønne FarverNavnet på farven stammer fra »at gro«.

Grønt er køligt og rent, har en beroligende virkning og har været anvendt på sygehuse og i børneværelser i rigtig mange år.Gøres farven lysere, bliver den køligere og mere steril.

Farven grøn står også for fred og frihed, hvil-ket er grunden til at den findes i mange nationers flag.

Da grøn også står for meditation og ro, bliver denne farve ofte brugt til blioteker.

Grøn iblandet gul bliver den venlig og nærvæ-rende.

Grøn iblandet blå bliver den fjern og frisk.

Blå FarverBlå regnes for at være den mest attraktive farve i farveskalaen

Blåt giver tillid, tryghed og autoritet. Derfor bruges farven ofte af banker og forsikrings-selskaber, i de maritime miljøer og inden for ordensmagten.

FarvestyrkeB&WBetegnelse for billeder og film der er fremstillet i, eller formateret til, sort/hvid.DensitometerPræcisionsinstrument til måling af sværtning, farvestyrke o.l.

DensityGraden af farvekonsentration.Høj density giver dybde i et billede, da det »trækker« emnet nærmere beskuren.

HvidhedPapirets evne til at reflektere lys. Måles med et spektrofotometer. Jo højere værdi, des høj ere hvidhed.

INDHOLD INDEX18 | Farver

Laserende farverEn farve der lader en underliggende farve, eller emnet det trykkes på, skinne igennem.

RegistrationSort farve lavet af alle farverne i cmyk. Regi­stration bruges til skæremærker og andre effek-ter der ønskes på alle fire trykkeplader.

SensitometriMåling og bestemmelse af lysfølsomme papirer og emulsioners egenskaber.

I dag hvor der bliver fotograferet digitalt og fremkalt med print, bruges der sjælendt »tradi-tionelt« lysfølsomme film og fotopapir som før i tiden.

RasterMoiréUønsket rosetmønster af rasteret ved farvesepa-ration. Forekommer hvis rastervinkelen ikke er korrekt når emnet trykkes.

RasterFor at kunne blande de 4 cmyk­farver til regn­buens farver på et papir, er man nødt til at omdanne hver farve i cmyk til en række små punkter (raster). Tegnet for raster er #. Gennemgående bruges 3­4 pixels til hvert enkelt rasterpunkt. Avistryk . . . . . . . . . . . . . 150 ppi / 28­48 linjer.Offset . . . . . . . . . . . . . . . 300 ppi / 49­80 linjer.

RasterfinhedUdtryk for rasterpunkternes størrelse. Jo større finhed des mindre punkter.

RasterpunktMindste grundelement i grafisk gengivelse af et billede.

FarveprofilHvis ikke der bruges et firmas profiler bør der tages stilling til nedenstående.

CMYK

Som standard i programmerne er det smartest at have ISO coated_V2_300% da den har det største farverum. Alternativt kan Fogra 39 bruges.

Color-settingIndstilling af farveprofilen bør først foregå i Adobe Photoshop og dernæst i Adobe Bridge.Adober Bridge vil sørge for at alle Adobes pro-grammer bruger den farveprofil.

Dot gainGray: 10%Spot: 10%

Fogra 27En gammel standardfarveprofil der er fejlbehæf-tet, hvilket gør at den ikke bør bruges.

Fogra 39Den standardfarveprofil alle andre farveprofiler i dag (2011) udregnes efter, derfor er den trykem-neuafhængig. Det gør at den normalt ikke bør bruges som farveprofil.

RGBAdobe RGB er den farveprofil der har det største farverum, hvorfor den bør bruges til trykredi-gering.

sRGBsRGB er den farveprofil der normalt anbefales til web.

INDHOLD INDEX Billeder | 19

Billeder

FarverDitherSimulation af en farve i et billede der opnås ved at blande prikker af andre farver.

DuotoneEn ”tofarve” billedteknik hvor der fremstilles billeder ud fra et sort/hvidt billede. En farve for mørkere toner og en for de lysere toner. Sam-menlagt giver det flotte resultater – ofte med dyb kontrast.

EksponeringDen mængde lys der får lov til at trænge ind igennem objektivet og ind på den lysfølsomme censor. Eksponeringen er en kombination af eksponeringstiden og den udefra kom mende lysstyrke.

FarvekorrektionJustering af farveværdier for at opnå en kor rekt gengivelse. Bliver ofte udført i Photoshop.

NewtonringeMønstre der opstår under fotografering på grund af interferens i lysbanen ved kontakt mellem 2 linser eller mellem en konveks linse og en plan flade.

Standard værdierVærdierne kan stilles i Photoshop­Curves. Højlys værdiC M Y K5% 2% 3% 0%

Mellemtoner værdiC M Y K50% 42% 44% 0%

Skygge værdiC M Y K96% 90% 92% 0%

Magenta er mest pigmentfyldt og kan give rød-stik. Derfor er der sparret på den.

Hudfarve værdiC: 1/3 af M og YM: 40­65 – dog ens med YY: 40­65 – dog ens med MK: 0,5­2

Lidt blåstik får hvid til at se renere ud, men også koldere. En person med blåstik vil se syg ud

Lidt rødstik får et billede til at se varmere ud. En person med lidt rødstik ser sundere ud.

Lidt gulstik får billedet til at se nusset ud. Kan bruges til at give personer eller billeder “alder”.

Billedstørrelser

Hvor stort et givent billede skal være for at give et fornuftigt resultat, er ofte svært at gætte sig til. Sva-ret er ikke entydigt, men med cirka­målene i skemaet herunder kan du få en ide om hvor store billederne kan trykkes.»Gammeldags« billeder fra fotohandleren er på 300 DPI.

Tryk Print webDatastørrelse ca. 300 dpi ca. 200 dpi ca. 100 dpi 72 dpi

0,6 ­ 1 MB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . www 2 MB . . . . . . . . . . . . . . 5x7 cm. . . . . . . . . . . 8x11 cm . . . . . . . .15x21 cm . . . . . . . . . . . . . . www 10 MB . . . . . . . . . . . . 13x19 cm. . . . . . . . . .19x29 cm . . . . . . . 26x39 cm . . . . . . . . . . .54x81 cm 14 MB . . . . . . . . . . . . 15x22 cm. . . . . . . . . . 23x33 cm . . . . . . . .33x44 cm . . . . . . . . . . .65x92 cm 28 MB . . . . . . . . . . . . 22x31 cm. . . . . . . . . . 33x47 cm . . . . . . . 44x62 cm . . . . . . . . . .93x130 cm 36 MB . . . . . . . . . . . . 25x36 cm. . . . . . . . . . 38x54 cm . . . . . . . .51x72 cm . . . . . . . . .106x150 cm 50 MB . . . . . . . . . . . . 30x42 cm. . . . . . . . . . 45x63 cm . . . . . . . 60x84 cm . . . . . . . . .124x174 cm 75 MB . . . . . . . . . . . . 36x51 cm. . . . . . . . . . 55x77 cm . . . . . . .73x103 cm . . . . . . . . .152x214 cm 100 MB . . . . . . . . . . . . 42x59 cm. . . . . . . . . . 63x89 cm . . . . . . .84x118 cm . . . . . . . . .176x247 cm

*) Bemærk! Datastørrelsen er billedets størrelse som den fremgår i f.eks. Adobe Photoshop. Filens stør-relse kan godt være mindre end dette, da f.eks. JPEG­formatet benytter sig af kompression til at gøre filstørrelsen mindre.

INDHOLD INDEX20 | Billeder

Typer / StørrelserBetragtningsafstandNormal læse­ og betragtningsafstand er 30­40 cm. Et normalt øje opfatter maks. 200 dpi (ca. 80 punkter pr. cm), der svarer til et »gammeldags« billede fra fotohandleren.

Det afhænger af opgavens størrelse – og betragtnings­afstanden, hvor mange dpi man har brug for. Ved et par meters afstand behøves der ikke mere end 50 dpi. En stor vægfacade laves typisk i 15 dpi men virker skarp, fordi den bliver betragtet på afstand.

DiasDiapositiv film, også kaldet lysbillede. Et positiv billede på film, sat i en lille ramme uden bagplade så dias kan gennemlyses og frem vises i stor størrelse på et lærred. Visse udbydere tilbyder enkeltbilleder på dias i størrelsen 4x5”, oftest er dias dog kun i 24x36mm.

Digital videoEt andet udtryk for footage – eller på Dansk: Filmklip.

DigitaliseringAt omdanne et billede eller negativ til en form, der kan bearbejdes, lagres, og rekonstrueres på en computer.

Digitialisering foregår ofte ved hjælp af en scanner

GIFGraphics Interchange Format. Et standardformat for billedfiler, der maksimalt kan indeholde 256 forskellige farver.

Gif­formatet er stadig populært, da det bruger en komprimeringsmetode, som gør filerne min-dre, specielt hvis det indeholder store ensfarvede flader som f.eks. i logoer eller tekst på ensfarvet baggrund.

Bør ikke anvendes på fotografiske motiver, da disse indeholder langt flere forskellige farver end 256.

GIF-animationEn variation af gif­formatet, der kan indeholde animationer – »levende« billeder. Bruges dog kun til meget kortvarige sekvenser.

HalvtoneoriginalUdtryk for et billede, f.eks. et foto, der inde-holder alle toneværdier fra sort til hvid, der gengives ved hjælp af raster.

High Res

Billede beregnet til tryk i A4 ­ men et levn fra gamle dage gør desværre at enkelte ud bydere kalder deres højeste opløsning for high res ­ selv om det måske i virkeligheden kun ligger i A5. Specielt objekter kaldes dog stadig for high res, selvom det kun er beregnet til A5.

HologramEt todimensionalt billede, der giver en illu­ sion af tredimensionalitet. Bruges ofte på kredit-kort, identifikationskort og lign.

Fremstilles ved hjælp af laser.

IlluminatorÆldre betegnelse for en illustrator, der hånd-malede de farvelagte initialer og billeder i inkunablerne.

ImagemapBruges på internettet. Et billede, hvor for skel lige dele af billedet er links til forskellige steder.

InterpoleringAt gøre et billede kunstigt størrer end det er. Programmet beregner farverne til de nye pixels der indsættes i billedet.

JPEG / JPGJoint Photographic Experts Group. Et grafikfor-mat der bruges på internettet og til grafisk brug i tryksager. Er særlig velegnet til fotografiske motiver.Bør ikke komprimeres alt for meget, da det går ud over kvaliteten. Bemærk at et jpg­billede, der bearbejdes i f.eks. Photoshop og gemmes ned i samme format, vil blive ringere og ringere jo flere gange det åbnes og gemmes.

JPEG 2000Videreudvikling af JPEG. Kan erstatte TIFF, JPEG, PNG og GIF. Mere effektiv komprime-ring end JPEG, men den er ikke blevet taget godt imod da brugerne foretrækker de filformater de kender.

JScriptMicrosofts udgave af JavaScript.

Kodak-formatEt andet udtryk for Photo CD eller YCC format.

Low ResLow resolution. En filstørrelse på 72 dpi der nor-malt er beregnet til brug på internettet og IKKE til tryk. Et billede købt til websites må ikke bruges til trykopgaver, med mindre det tydeligt

INDHOLD INDEX Billeder | 21

fremgår af brugerlicensen.

Medium ResBetegnelse på et billede beregnet til max A5 trykformat.

OpløsningPixelbaseret grafik som f.eks. digitalfotografier måles i dpi (dots per inch). Da billedet altid er født med en fast pixeldimention, kan opløsnin-gen nemt styres til hvad man måtte ønske – pas dog på ikke at interpolere et billede (gør det kunstigt større end det er).

Som hovedregel skal billeders opløsning til tryk være på 200 dpi. Billeder til print sal være på 150 dpi, mens billeder til internettet (og skærm) er 72 dpi.

Bemærk at det før var 300 dpi til tryk, men da programmerne er blevet bedre til at behandle billederne, er sikkerhedstallet der skal ganges med blevet mindre. Det er også grunden til at der ikke mere skal bruges 200 dpi til print.

Til skærme går det så den anden vej, da de bliver bedre og internettet hurtigere. Vi ser hend imod en opløsning på 96 dpi til skærme og web.

OriginalNavnet for tegninger, fotografier mv. der skal reproduceres. (Skannet for derefter at bliver printet eller trykt igen.) Ofte vil man retouchere et scannet billede for at forbedre kvaliteten.

Photo CDFilformat til lagring af digitale fotografier på cd­rom. Udviklet af Kodak Co. Kaldes også YCC eller Kodak­format.

PICTPicture. Filtype til lagring af enklere punktgra-fik. Mac format.

Pixelbaseret grafikEt digitalfoto består af faste pixels (små firkan-ter), og er født med en bestemt størrelse. Hvis man skalerer billedet op (interpolering), vil bil-ledet blive mudret og uskarpt. Gør man billedet mindre, vil billedet miste detaljer. Det afhænger dog af billedets opløsning hvor meget det bliver forringet.

RAWBilledformat (filformat) der indeholder flest mulige informationer. Beskyttet mod ændringer. RAW kan kun oprettes af kameraer og scannere der alle bruger RAW i første omgang, men de billigere modeller formaterer med det samme formatet om til andre formater, f.eks. JPEG. Ved

ændringer bliver billedet gemt i et andet format.

Ressource BookStarterKit bog. Et ofte stort værk, indehold ende alle motiverne i et billedbibliotek. Der følger som regel en StarterKit­cd (browser) med.

StarterKitBestår af en StarterKit bog og en søge cd (brow-ser). De fleste udbydere har en lang række af bøger: Billedbibliotek!

Super high resEt billede beregnet til tryk i mindst A3.

TIFFTagged Image File Format. Billedformat til grafisk brug, og er sikkert det mest fleksible pixelbaserede format, som genkendes af stort set alle applikationer – herunder mange gratis programmer. Formatet understøtter både bitmap, gråtoner, RGB og CMYK­farver, og kan inde-holde vektorgrafik i form af fritlægningskurver samt transparente områder i form af alpha­kanaler.

VektorgrafikGrafik bestående af vektorer der beskriver linjer mellem punkter. Dermed er det muligt at forstørre og formindske grafik uden at det går ud over kvaliteten. Da vektorkurver er matematisk beskrevet, kan man skalere uendeligt op og ned, og bibeholde skarpheden. Vektorgrafik optager typisk meget mindre plads end pixelbaseret grafik.

WatermarkUdbyderens beskyttelse mod misbrug af bil-leder man finder på nettets søgemaskiner. Et vandmærkelignende billede eller skrift hen over billedet

BearbejdningAirbrushEn malepistil der frembringer et fint forstøvet sprøjt af maling (tusch). Den suger malingen op med vacum, hvor efter den ved højtryk sprøjtes ud igennem en udskiftelig dysse. Anvendes sjældent grafisk i dag, men blev ofte brugt ved illustrationer, design og fotografisk retouchering.

Anti-aliasUdtoning af kanterne på et billede, så det ikke ser hakket ud på skærmen og på tryk.

Blænde

INDHOLD INDEX22 | Format

Åbningen bag kameraets objektiv, hvorigennem lyset trænger ind på censoren. Blændeåbningens størrelse er variabel og størrelsen angives som et blændetal (f­tal). Jo mine tal des større lysgen-nemgang.

BrændviddeEt objektivs brændvidde er målet for afstanden fra det (tænkte) optiske midtpunkt til det plan, hvor objektivet danner et skarpt billede af et fjernt motiv.

FritlægningNår man elektronisk klipper noget ud af et foto-grafi, f.eks. i photoshop.

RetoucheEn form for billedmanipulation. Metode til ændring af tegnede, malede eller fotograferede billeder for at korrigere, forbedre eller ændre billedets karakter.

TraceEn metode til at tegne en indscannet illustration digitalt. Illustrationen omdannes så den kan manipuleres på en computer. Illustrator kan autotrace, dvs. automatisk gøre et billede eller en illustration vectorbaseret.

Format

PapirA-formatetFormatet blev opfundet i Østrig til brug sam men med metersystemet, men blev ikke godtaget før langt senere. I dag er det standarden over hele jorden, undtagen i USA, Canada, Mexico og på Filippinerne.

Forholdet mellen højde og bredde er √2 ≈ 1,4142Der regnes kun i hele millimeter og afrund inger foretages altid nedad.

A6A5A3

A2

A1

A0

A4

A­formatet regnes ud fra at A0 er 1 m2.B­formatet regnes ud fra at B0 har en kortest side på 1 m.C­formatet er kuverter der passer til A­format ets tilsvarende nr.

A-formater B-formater C-formater4A0 1682 × 2378 – – 2A0 1189 × 1682 – – A0 841 × 1189 B0 1000 × 1414 C0 917 × 1297A1 594 × 841 B1 707 × 1000 C1 648 × 917A2 420 × 594 B2 500 × 707 C2 458 × 648A3 297 × 420 B3 353 × 500 C3 324 × 458A4 210 × 297 B4 250 × 353 C4 229 × 324A5 148 × 210 B5 176 × 250 C5 162 × 229A6 105 × 148 B6 125 × 176 C6 114 × 162A7 74 × 105 B7 88 × 125 C7 81 × 114A8 52 × 74 B8 62 × 88 C8 57 × 81A9 37 × 52 B9 44 × 62 C9 40 × 57A10 26 × 37 B10 31 × 44 C10 28 × 40

INDHOLD INDEX Format | 23

American QuartoPapirformat.216 x 280mm — 8.5 x 11.5 inch.Benyttes hovedsageligt i USA.

ArkBetegnelse for et trykark falset ned til bog­ el-ler tidsskriftformat. Et ark indeholder typisk 16 sider.

BredformatPapirformat hvis bredde er større end høj den.

BroadPapirformat.254 x 305mm — 10 x 12 inch.Formatet bruges til magasiner.

Broadsheet Avisformat.432 x 558 mm — 17 x 22 inch.Førhend var det det eneste format der blev be-nyttet til »seriøse« aviser. I dag er flere og flere »seriøse« aviser gået over til tabloid, pga. den lettere håndtering for læseren, i den offentlige trnsport.

Tabliod og broadsheed trykkes på samme bredde papirrulle, men vendes 900 i forhold til hinanden.

TABLOID

TABLOID

TABLOID

TABLOID

TABLOID

TABLOID

BRO

ADSH

EET

BRO

ADSH

EET

BRO

ADSH

EET

BRO

ADSH

EETHøjformat

Papirformat hvis højde er større end bredden.

LetterPapirformat.216 x 279 mm.Benyttes i USA, Mexico, Canada og Filippi-

nerne hvor resten af verden benytter A4.

MagazinePapirformat der bruges til magasiner.Formatet svarer til 1/1 side.

NarrowPapirformat.206 x 276mm — 8.125 x 10.875 inch.Formatet bruges til magasiner.

PeriodicalPapirformat.260x330mm — 10.25 x 13 inch.

QuartoPapirformat.203x254mm — 8 x 10 inch.Meget benyttet fotoformat.

SRA2Papirformat.420 x 594 mm.Identisk med A2.

StandardPapirformat.213 x 276mm ­ 8.375 x 10.875 inch.Formatet bruges til magasiner.

TabloidPapirformat.279 x 432mm — 11 x 17 inch.Formatet bruges til aviser, i Danmark populært kaldet BT­format.

Førhend var tabloid kun brugt af de »mindre seriøse« aviser, men i dag har alle slags aviser taget formatet til sig.

Tabliod og broadsheed trykkes på samme bredde papirrulle, men vendes 900 i forhold til hinanden.

Wraparound A4Papirformat.420 x 297 mm.Liggende A3 der foldes til A4. Kaldes også »omslag A4«.

Monitor16:9Widescreen TV­format. Se også Film, HD.

4:3TV­format som man kender det fra de lidt ældre fjernsynsskærme.

Blev fremstillet efter »3­4­5­kant«­modellen så

INDHOLD INDEX24 | Papir

den var behagelig at se på.

BannerstørrelserNedenstående er bannerstørrelser fastsat af IAB (se dettte).

Full banner . . . . . . . . . . . . . . . . . . 468 x 60 pxHalf banner . . . . . . . . . . . . . . . . . 234 x 60 pxWide skyscraper . . . . . . . . . . . . 160 x 600 pxSkyscraper . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 x 600 pxVertical banner . . . . . . . . . . . . . 120 x 240 pxMicro bar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 x 31 px

BoardKvadratisk netannonce, der typisk vises i venstre menu på en netside. Størrelsen på et board er normalt 125 x 125 pixels.

KnapstørrelserNedenstående er knapstørrelser fastsat af IAB (se dettte).

Square button . . . . . . . . . . . . . . . 125 x 125 pxButton 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 x 90 pxButton 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 x 60 px

Rektangler og Pop-upsNedenstående er rektangler og pop­upstørrelser fastsat af IAB (se dettte).

Large rectangle . . . . . . . . . . . . . 336 x 280 pxMedium rectangle . . . . . . . . . . . 300 x 250 pxRectangle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180 x 150 pxVertical rectangle . . . . . . . . . . . 240 x 400 pxSquare pop­up . . . . . . . . . . . . . . 250 x 250 px

NTSCNational Television System Committee. 720x486 pixels — 30 billeder pr. sekund.Amerikansk TV­standard.

PALPhase Alternation by Line.720x576 pixels — 25 billeder pr. sekund.Europæisk TV­standard.

PaletteDe farver der indgår i et billede.

Papir

MaterialeBulkEn angivelse af hvor kraftigt et papir er. Dvs.hvor meget luft der er i, i forhold til tykkelsen. Bulken udregnes ved at dele papirtykkelsen med gramvægten.

Bulk= Tykkelse =m3/g Gramvægt

DensitetEt udtryk for hvor tæt/kompakt et papir er. Den-siteten udregnes ved at dele papirets gramvægt med tykkelse.

Densitet= Gramvægt =m3/g Tykkelse

DimensionsstabilitetPapiret påvirkes af ydre faktorer såsom fugt, varme og kulde. Afhængig af papirets evne til at modstå dimensionsforandringer, får man forskellige mål for dimensionsstabilitet.

Det er pga. dimensionsforandringer at papir først bør pakkes ud umiddelbart før det skal tages i brug.

FalsetalUdtryk for hvor mange falsninger der kan udfø-res, før en papirprøve brister.

Falsetallet varierer efter hvordan falsningen ligger i forhold til formationen.

FinkartonFinpapir med gramvægt på mere end 170 g.

FlerlagskartonKarton opbygget af flere lag, oftest 3 lag.

Disse 3 lag kan opbygges i karton af forskel-lig farve som det er kendt fra passepartout der er sort yderst med en hvid eller meget lys grå kerne.

FormationFibrenes fordeling i papir eller karton.

Det første mål på en pakke arks dimensioner, er altid på tværs af fibrene. Står der f.eks. 210 x 297 mm vil fibrene således løbe i længderetnin-gen af papiret, hvorimod 297 x 210 mm angiver at fibrene løber på tværs af papiret.

Formationen har en meget væsentlig betydning når papiret bruges. Ved valsning vil fibrene knække når det valses på tværs af disse, hvilket

INDHOLD INDEX Papir | 25

giver en mindre pæn kant, og dels vil en hæftet bog være mere tilbøjelig til at lukke selv, hvis den er valset på tværs af fibrene.

Ved bukning af papiret, som f.eks pålimling af etiketter på flasker, bør fibrene løbe på langs ad bukningen,da papiret ellers vil ære tilbøjeligt til at »rulle af«.

Karton»Papir« med en gramvægt der overstiger 170 g.

Ligesidet kartonKarton med ens for­ og bagside.

OffsetpapirEr almindeligvis matglittet, så overfladen er jævn og fremstår med en silkemat glans. Fyld-stofindhold og limningsgrad kan variere.

Normalt er træfri offsetpapirer optisk bleget, så de har en stor hvidhed. Er det ikke optisk bleget, har det en svag gullig tone, som forbedrer læseligheden og gør det mindre anstrengende at læse store mængder tekst, som i f. eks aviser.

OverfladestyrkeEt mål for papirets gennembrydningsstyrke vinkelret mod over fladen.

RivstyrkeAngivelse af hvor stor kraft der kræves for at rive et papir i stykker.

StoflimningProces, hvor limen tilsættes pulpen før papiret er dannet.

Træfrit papirPapir der indeholder mindre end 90 % træmasse.

Træholdigt papirPapir der indeholder mere end 10 % træmasse masse.

TrækstyrkeAngivelse af hvor høj trækstyrke et papir kan klare, inden det brydes.

Trækket skal være jævnt fordelt, på samme måde som et reb man prøver at rive over ved at hive i hver sin ende.

VandmærkeEt præg sat i papirmassen imens det endnu var flydende. Kan ses ved at papiret har lavere opasi-tet ved vandmærket. Det er altid umærkeligt.

Vandmærker kendes især fra pengesedler, men der kan også købes færdiglavet papir med standard vandmærker.

Der skelnes imellem lokaliseret og ulokaliseret vandmærker. Lokaliseret er altid plaseret samme sted på arket, hvorimod ulokaliseret kan være hvor som helst. Lokaliseret er klart det dyreste.

OverfladeBestrygningOverfladebehandling, hvor papiret påføres med bestrygningsmasse. Består af to hovedbestand-dele: Pigmenter, ofte kridt, der giver papiret dets hvidhed og bindemiddel, der skal binde pigmentet til basispapiret.

Bestrøget papirBasispapir, som er belagt med bestrygnings-middel som eksempelvis kridtlag, hvilket giver papiret en mere ensartet overflade end et ubestrøget papir.

ChromokartonEt ensidet bestrøget 2­ eller 3­lags karton, som typisk anvendes til æsker, skilte, om slag og postkort.

Overfladen er hvid og høj ­ glansbestrøget.

Ensidet papirNår et papir kun er bestrøget, glittet eller be-handlet på anden måde, på den ene side.

FolieringAt foliere er når man selv lægger en tynd plast-film på parpir.

Filmen er normalt klar og har typisk en tyk-kelse på omkring 125 my. Den bliver lagt på med en folieringsmaskine hvori der sidder nogle varmevalser der varmer og presser folien sam-men om papiret.

Vær opværksom på at papiret mister fugt under processen, og bliver dermed synligt mindre.

Food BoardKarton specielt beregnet som fødevareembal-lage.

Modsat falseæskekarton er bagsiden bestrøget så den bedre kan modstå fugt fra fødevaren.

GlitningProces, hvor papirbanen løber igennem et antal valser med forskellig hårdhed, der er lavet af henholsvis stål, og papir og bomuld eller kunststof. Dermed glattes (glittes/kalandreres) parpiret, hvilket dog ikke kun afhænger af val-serne, men i høj grad også af papiroverfladens sammensætning.

Hvis papiret inden kalandrering er bestrøget,

INDHOLD INDEX26 | Tryk

kan der opnås en meget glat og blank overflade. I princippet er alle valserne lige store, men da

stålvalserne presser papiret lidt ind i de blødere valser bliver disse valser dermed tyndere under processen og der opstår en gnidning imellem papir og valser. Det er denne gnidning der giver papiret den glattere overflade.

KacheringFor at øge parpirets glans og modstandsdygtig-hed overtrækkes papiroverfladen, efter trykning, med en tynd plastfilm, typisk polypropylen eller acetatfolie, med en tykkelse på 10­15 my. Processen kaldes for kachering.

Efter kacherering kan der foretages endnu en glitning for at give papiret en særligt glat og modstandsdygtigt overflade.

Se evt. foliering.

KunsttrykpapirEt bestrøget papir, med en meget fin glitning, især anvendt i kunst­ og fotobøger, hvor der stilles ekstra store krav til billed­ og detaljegen-givelse.

OverfladelimningDer påføres limstof på papirbanen efter at denne er dannet, for at redusere den mængde støv papiret ellers ville frigive.

PapirglansUdtryk for papirs evne til at reflektere lys. Papirglansen hænger sammen med papirets sam-mensætning, bestrygning og glitning.

PrægningBehandling af papiroverfladen hvor papiret får et mønter der kan føles. Dannes ved at papirbanen føres imellem 2 valser, den ene af hårdt metal og forsynet med det ønskede mønster, den anden af et blødere materiale.

Prægning kræver normalt et papir/karton med en gramvægt på mindst 150g

TrykbarhedBeskriver et papirs trykegenskaber.

Ubestrøget papirEt papir uden bestrygning, hvilket giver en mere ru overflade, som f.eks avispapir. Ikke velegnet til trykning med meget høje rasterfinheder.

Det er dog en misforståelse at ubestrøjet papir altid er meget ru, da man ved glitning kan opnå en forholdsvis glat overflade.

Tryk

IndbindingBlisterpackEn emballageform, hvor varen er anbragt på et stykke pap og beskyttet af en gennemsigtig plastfolie, der er klæbet, klipset eller svejset sammen med papstykket.

Blisterpakninger bruges bl.a. til småpakker med skruer og lignende.

BogblokEn bog, der er falset, samlet og hæftet, men som endnu ikke er indbundet i bind eller om slag.

FlapDen ombukkede kant på et smudsomslag, som foldes ind over bogbindets kanter, og således holder smudsomslaget på plads om bogen.

HalvbindEn bog, hvor ryg og hjørner er forstærket, som oftest med skind.

HelbindBogbind, hvor hele bindet er udført i skind.

KapitælbåndEt silke­ eller bomuldsbånd, der fastgøres for-oven og forneden på en indbunden bogs ryg som forstærkning.

Kapitælbåndet sidder mellem bindryggen og løsryggen og er kun synlig øverst og nederst.

LimbindingIndbindingsmetode hvor bladene i en bog renskæres langs bagkanten og limes. Bla dene hæftes ikke.

Ved mindre projekter er det en simpel form for samling, der kan foretages af alle, efter lidt øvelse. Derfor er der også små hobbylimindbin-dingsmaskiner i handelen.

MaterieDe falsede ark, der udgør en bogs sider (i mod-sætning til bindet). Inden de hæftes, der efter kaldes de bogblok.

PaperbackEn billig bog i blød papir­ eller karton­indbin-ding.

SmudsomslagEt trykt papiromslag, der lægges uden om en bogs bind med flapperne bøjet omkring bogbin-

INDHOLD INDEX Tryk | 27

dets forkanter.

SnitDe tre sider på den beskårne bogblok.

På indbundne bøger påføres ofte farve på over-snittet. I særlige tilfælde på alle tre snit, f.eks. salmebøger hvor der ofte er påført »guld«.

TrådhæftningHæftemetode hvor arkene i en bog hæftes sam-men med tråd.

Det alminligste ved mindre emner er to hæftninger i falsen. Ved størrer emner hæftes flere mindre samlinger indbyrdes sammen til en størrer og så fremdeles.

TrykningenAkromatiskTryk i 3­farve CMYK – altså kun de 3 af dem. Programmet beregner hvordan de tre farver kan udgøre den 4. farve. Se Kromatisk

ArksignaturDa en bog består af et antal sammenfalsede trykark påfører man nederst i venstre hjørne af første side af hvert ark en arksignatur, dvs et tal og/eller symbol, til kontrol af rækkefølgen.

BlindprægEn høj­ eller dybdeprægning uden brug af trykfarver. Kan enten være negativ, der betyder at der er blevet en fordybning i papiret, eller positiv, der løfter sig op fra papiret.

HåndsatsManuel sætning med løse blytyper. Håndværket praktiseres ikke længere, men vi kender alle sæt-tekasserne hvor håndsætterne (en specialisering af typograf) opbevarede blytyperne i.

IndretningKlargøring og indstilling af trykmaskinen før trykningen begyndes.

ISBNInternational Standard Book Number. 13­cifret tal der oplyser om en bogs oprindelsesland, forlag, forfatter, mv.

Tallet er blevet 3 cifre længer så det er kommet op på 13 cifre. Dette blev gjort for at gøre num-meret kompatibelt med EAN­systemet.

KlicheRaster­ eller stregillustration ætset ned i en zink­ eller fotopolymerplade der bruges som trykform i højtryk.

KollationeringSidste kontrol af trykte siders korrekte ræk-kefølge.

KromatiskTryk i 4­farve CMYK – som vi kender. Se Akromatisk.

MaskinarkEt trykt ark, der er kommet ud af trykpressen.

ModtrykscylinderCylinder i trykpresse der trykker papiret imod trykplade eller gummidug ved offset.

NegativFotografisk film, der er eksponeret og frem-kaldt. Alle farver fremstår som negativer af de originale, og kræver således et negativt tryk eller anden form for gengivelse for at give et positivt resultat.

Kendes bl.a. fra de almindelige gammeldags traditionelle kamerafilm hvor man fik udleveret sine papirbillede sammen med en række »nega-tiver« til kopier.

OverfladeslipPartikler og papirstøv, som løsner sig fra papir-overfladen og giver anledning til fejl i trykket.

OverliggerTransparent ark, der bruges ved tilrettelægnin-gen til at angive farver, billeder, tekster, tegnin-ger og den slags instruktioner der skal udføres på originalen.

PunktbredningUdtryk for hvor meget tryksværten suger ud i papiret. En størrer punktbredning giver et mørkere farve. Gennerelt kan man forholde sig

INDHOLD INDEX28 | Computer

til nedenstående:Fint papir 8­12%Avispapir op til 25%

PrægetrykTrykmetode hvor trykbilledet står i relief.

RakelEn spartel med tyndt, fleksibelt metalblad, som ved dybtryksprocessen fjerner overskydende farve fra cylinderens kopper.

Rakler findes både i automatiske udgaver der styres af trykkemaskinen, og i mindre udgaver med et håndtag hvor man betjener den med hånden.

RegletterTypografisk blindmateriale i forskellige tyk ­ kelser fra 1­12 pt. og i længder fra 6 cicero og opefter. Kort fortalt blyklodser uden tegn. Blev i blysats benyttet til mellemslag (blanke linjer) og til skydning af tekst.

ReproDen proces hvor man gør en fil klar til tryk ­ ning. Den køres direkte ud på trykplader.

Skøn- og videretrykTrykning på for­ og bagsiden af papirarket, hvilket ofte sker samtidig.

TermografiKopimetode hvor man anvender varme til at overføre tekst og billeder til papiret.

Topsværtning Angiver hvor meget farve der kommer på samme sted i alt (vær opmærksom ved overprint). Findes ved at lægge farvernes % sammen.

XerografiXerografi er en kopieringsmetode, hvor bil ledet formes ved hjælp af elektrostatisk opladning, som får farvepulver til at fæste på papir.

Fiksering sker ved en varmeproces. Kendes fra kopimaskiner og laserprintere.

ZinktrykSvarer til stentryk, også kaldet litografi, men trykpladen er en zinkplade.

ÆtsningBetegnelse for flere forskellige fotomekaniske metoder til fremstilling af klicheer, reduktion af rasterpunkter på film mv. hvor man kemisk fjerner materiale.

Computer

Software / ProgrammerAppletEt program der afvikles gennem en browser.

Binære talsystenDet binære talsystem består af to cifre: 1 og 0 og anvendes i dag primært i forbindelse med elektronisk databehandling (edb).Det binære talsystem er dog ikke opfundet til brug for computersystemer, men er opfundet for over 2000 år siden.

I vores »normale tal« er der ti muligheder i hvert ciffer, i det binære er der to. Ser vi på cifrene i et binært tal fra højre mod venstre, re-præsenterer det første enerne, det næste toerne, herefter firerne, otterne osv. – hele tiden det dobbelte af det foregående.

0 1 1 0 1 0 1 1

128 64 32 16 8 4 2 1

1 + 2 + 8 + 32 + 64 = 127

Man kan angive 0 eller 1 ved hver position, hvor 1­tal betyder, at tallet skal tælles med, et 0 at det ikke skal, således at tallet »10« er tallet 2 i »normalt tal« fordi (0x1)+(1x2) = 4»110« er således 6, fordi (0x1)+(1x2)+(1x4) = 6

Overskueligheden i det binære talsystem fås, hvis man deler de enkelte cifre (bits) op i grup-per af 4 fra højre.

Man omregner det binære tal til et »nor­malt tal« ved at lægge værdien af de repræ­senterede tal sammen. Dvs. at 2 skrives således: 0010, mens 7 skrives således: 0111.

BrowserEt program til at vise hjemmesider på internet-tet.

De mest anvendte browsere er i dag Microsoft Internet Explorer, Mozilla Firefox og Safari.

CADComputer Aided Design. Program til tegning af konstruktionstegninger der anvendes til bl.a. emballagedesign, konstruktion af stanseforme mv.

CDRCorelDRAW. Tegneprogram fra Corel.

CMS

INDHOLD INDEX Computer | 29

Content Management System. CMS­systemer gør det let at administrere sin hjemmeside.

Når hjemmesiden først er oprettet kan kunden tilføje og fjerne artikler og billeder fra hjemme-siden uden at have særlig kendskab til hjemmesi-deprogrammering.

CRMCustomer Relationship Management. I inter­netbranchen betyder »CRM­løsning« et program eller en teknisk løsning, som gør det muligt at følge brugerens bevægelser på nettet, hvor efter man kan tilpasse indholdet mht. reklamebannere og lignende.

EditorEt program man bruger til at redigere en fil i, for eksempel en webeditor til websider, eller en teksteditor til tekstfiler. Notesblok i Windows er en teksteditor.

FingerInternettjeneste, der kan finde et brugernavn.

FirefoxMozilla Firefox. Browser, alternativ til Internet Explorer, Opera og Safari.

FirewallEn firewall er et program der ligger på com­puteren, og beskytter den, når man skal forbin-des til et netværk. Det kan både være et lokalnet eller internettet.

En firewall mellem to net sætter en »stop-klods«, så der ikke kan foregå »ukontrolleret« udveksling af data mellem de to net.

Firewalls bruges også af private som kobler sig på internettet, så hackere ikke kan trænge ind på deres computer.

FTPFile Transfer Protocol. Den internetprotokol der styrer kommunikationen ved filoverførsler mel-lem en computer og en server på internettet.

FTP-programProgram til at overføre filer over internettet. F.eks. til upload af hjemmeside.

HTML-editorProgram som skriver html­koden for dig, sådan at du ikke behøver at skrive koden selv. Eksem-pler på html­editorer er Adobe Dreamweaver, Microsoft Frontpage, men også CMS­program-mer arbejder med html.

HTTP

Hyper Text Transfer Protocol. Den Internetpro-tokol, der styrer kommunikationen på internettet når du besøger hjemmesider.

IllustratorAvanceret tegneprogram fra Adobe. Royalty frie illustrationer og kort oprettet i Illustrator, kan bearbejdes i andre programmer, der arbejder med EPS­ eller AI­filer.

Det mest udbredte program til oprettelse og redigering af vektorgrafik.

InDesignSidelayout­ og designprogram fra Adobe. Åbner uden problemer alle filer fra Adobe og en del andre designprogrammer.

Internet ExplorerBrowser udviklet af firmaet Microsoft. Sidder på 90 % af markedet (sommeren 2009).

Live MotionProgram fra Adobe til webanimationer.

Multi BrowserSøgesystem, der gør det muligt at søge på tværs af forskellige systemer. Man behøver altså ikke gennemsøge alle systemer, men kan nøjes med at søge via multi browseren.

OCROptical Character Recognition. Et program der er i stand til at omdanne tekst fra papir til digital tekst, så det kan redigeres på en computer. Bru-ges ofte i forbindelse med en scanner, især inden for postvæsenet og andre stører sorteringssteder.

OperaBrowser, alternativ til Internet Explorer, Net-scape Navigator og Firefox.

OrmEn orm er en slags virus, der kan kopiere sig selv automatisk fra computer til computer lige som mange andre virus. En orm kan f.eks. sende kopier af sig selv til alle de kontaktpersoner, der ligger i adressekartoteket på den computer, den er kommet på. Dette gentager sig på alle de computere, den kommer til, og så femdeles. Orme kan dog fjernes med de fleste anti­virus­programmer.

PingEt program der kan bruges til at undersøge, om et givent domænenavn er aktivt. Oplyser samti-dig hvor lang tid det tager at kontakte systemet.

INDHOLD INDEX30 | Computer

PlatformKombination af hardware og operativsystem (styresystem) på en computer. De mest alminde-lige er Windows, Mac og Linux.

PlatformsuafhængigSoftware der kan anvendes af computere på tværs af forskellige hardware­ og operativsyste-mer, f.eks. både PC og Mac.

Plug-inSmå hjælpeprogrammer, som kan kobles på dine programmer, så de f.eks. kan gemmes som iso m.m.

POPPost Office Protocol. Den internetprotokol man bruger, når man henter post over internettet. Er overtaget af POP3.

POP3Post Office Protocol 3. Den internetprotokol man bruger, når man henter post over internettet.

ProtokolEn protokol er et regelsæt for, hvordan kom-munikation foregår mellem computere. På internettet er der en overordnet protokol, TCP/IP, og al kommunikation på internettet foregår efter denne protokols regler.Herunder finders flere underordnede protokoller, som angiver præcist hvordan kommunikationen af specielle datatyper skal foregå. F.eks. fil-overførsler (FTP), sending af mail (SMTP) eller modtagelse af mail (POP).

QuickTimeProgram til visning af video på skærmen.

RIPRouting Information Protocol. En meget udbredt protokol til at vedligeholde routertabelinformati-on indenfor større lokale netværk. RIP opdaterer de forskellige forbundne routere i netværk, så de hele tiden har de samme informationer om rout-ningsvejene – dermed behandler de netværkstra-fikken ens, så de forskellige data kommer ad de rigtige veje og de rigtige steder hen.

RSSReally Simple Syndication. RSS bruges om en familie af filstandarder, der samler indholdet fra hjemmesider i såkaldte RSS­feeds eller RSS­ kilder.

I en RSS­læser kan man samle indhol­ det fra sine favorithjemmesider på en side, hvil ket gør at man hurtigere bliver opdateret.

SearchengineSøgemaskine. For nemmere at kunne finde adresser på internettet, er der flere steder etab-leret servere, som gør det muligt at søge efter bestemte emner, ord eller udtryk. Derefter kan man følge links til de steder på internettet, der har de informationer, man søger.

I øjeblikket (2010) er den mest populære søge-maskine Google.com.

SharewareProgrammer, som distribueres frit på internettet. Programmerne kan benyttes gratis i en prøvepe-riode hvorefter der opkræves et mindre beløb for fremtidig brug.

SmsShort Message Service. En kommunikations-form, der bruges til at sende 160 tegn lange beskeder mellem mobiltelefoner.

SpiderEn Spider er et program der, som en avance-ret søgemaskine, gennemsøger et stort antal hjemmesider. Programmet leder efter bestemte nøgleord, og bruger sofistikerede regler til at finde relevant tekst i nærheden af nøgleordene. Resultatet lægges i en database.

Spidere kan for eksempel benyttes af hackere som leder efter navne med tilhørende CPR­numre eller kodeord.

SpywareSpyware er programmer, der lægger sig på din computers harddisk, når du f.eks. in stal­ lerer gratis programmer.

Spywaren ser hvilke hjemmesider, du ser og rapporterer dette til den virksomhed, der står bag spywaren. På den måde ved virksomheden hvilke internetvaner, du har, hvor efter den kan målrette sin markedsføring efter det.

TCPTransmission Control Protocol. En IP trans­portprotokol. TCP er sessionsorienteret og er den protokol, der benyttes, hvis det er vig­tigt at »pakkerne«, dvs. fildelene, når frem og i den korrekte rækkefølge.

TCP/IPTransmission Control Protocol/Internet Protocol. Den grundlæggende standard for al internetkommunikation, dvs. det »sprog«, som computeren kommunikerer med på internettet. Bruges også til lokale netværk.

Teksteditor

INDHOLD INDEX Computer | 31

Et program, der bruges til at redigere ren ASCII eller ISO­8859­1 tekst, for eksempel Notesblok i Windows eller TextEdit på Mac.

VirusEn virus er et program, der uden din viden og vilje, inficerer din computer. En virus kan kopiere sig selv som f.eks. orme og trojanske heste, og sprede sig gennem netværk, emails og hjemmesider.

En virus kan beskadige, og dermed ødelægge, programmer, hardware og filer. Der er set eksempler på at en virus har fået harddiske til at øge hastigheden fra 7.200 til 15.000 omdrejninger pr. min., hvilket får dem til at brænde af.

WAPWireless Application Protocol. En teknolo gi, der giver trådløs internetadgang fra mobiltelefoner. Der skal være en speciel WAP­browser indbyg-get i mobiltelefonen for at bruge WAP.

Via WAP kan du søge informationer efter de samme principper, som gælder på internettet. Informationerne er tilpasset mobiltelefonen, så de passer til størrelsen på displayet.

WebeditorEt program man fremstiller hjemmesider med. F.eks. Adobe Dreamweawer.

HardwareCD-romCompact Disk Read Only Memory. Et fast pladelager, som man kun kan læse, men ikke skrive til.

CD-RCompact Disk Recordable. Et fast pladelager, som man kan skrive filer på.

I dagligt tale ofte kaldet »brændbare skiver«.

CPUCentral Processing Unit. Selve regneenhed en i en computer, hvorfor den ofte kaldes computerens hjerne.Det er frem for alt CPU­en, som bestemmer, hvor hurtig din computer er. En processors ydelse måles i MHz eller GHz.

CPU’en blev af Intel i 1971 placeret i en chip, hvilket viste sig at være en succes. I dag (2010) sidder Intel på 75 % af markedet for CPU’er.

CRTCathode Ray Tube. Betegnelse for de gamle alm. computerskærme med katodestrålerør.

HarddiskDen del af computernes lager, som gemmer data. Harddisken består af et (eller flere) drev.

I alm. tale er harddisken en kasse, men egentlig er der tale om en massiv metaldisk, der ligger i føromtalte kasse.

HardwareAlt det inden for computerverdenen du kan røre ved, både inden i pc­kassen og uden for, så som mus, printer, tegneplade og højtalere. Ja selv kopvarmeren til usb­stikket, hvis du er lidt nørdet.

HUBEn hub er en simpel box, der forbinder flere computere i et netværk. En hub sender trafik, der kommer ind på en af dens porte, ud til alle de andre porte, uden at sortere det.

KabelmodemEt kabelmodem er et modem, der tilsluttes antennestikket, hvorved du får forbindelse til internettet. Med et kabelmodem kan du være på internettet samtidig med, at du modtager radio­ og tv­programmer på dit fjernsyn.

ModemModulator­Demodulator. Oversætter compute-rens digitale signaler til telefonliniens analoge signaler og omvendt.

Den kasse, der forbinder din computer med telefonnettet

NetkortNetwork interface card (NIC) er et kort, som er installeret i computeren, så den kan til sluttes et netværk. PC’ere, arbejdsstationer og bærbare på et lokal netværk har typisk installeret et Ethernet netkort.

INDHOLD INDEX32 | Computer

PDAPersonal Digital Assistant. Kaldes også for håndholdt computer, palmtop eller lomme ­ computer. En PDA er et supplement til com­puteren, som du kan have med dig i lommen.

Man kan overføre aftaler, telefonnumre, tekster og meget andet – begge veje. En PDA kan også kobles på internettet, bruges til navigation i bilen via GPS, bruges til visse programmer og spil, samt til at afspille mp3­musikfiler og vise video mv.

I dag er en en PDA ofte sammenbygget med en mobiltelefon.

RAMRandom Access Memory.Computerens midlerti-dige hukommelse, hvilket vil sige det den bruger under arbejdet. Når computeren slukkes går alle informationer, der ligger på på RAM’ene tabt.

Størrelsen på RAM lager er afgørende for, hvor hurtigt man kan afvikle prokrammerne.

RouterEn router er en box, der bruges til at forbinde flere computere i et lokalt netværk til internettet. Routeren sorterer data, der kommer via internet, så det kommer frem til den rette computer. Med en router kan computerne i et lokalt netværk dele én offentlig ip­adresse.

En router minder om et telefonmodem, men den arbejder med betydelig højere has ­tighed, da den bruger hurtig overføring via kabel, bredbåndsforbindelser som ADSL eller ISDN.

Da en router bruges i netværk, har den oftest en indbygget hub eller switch, enten med kabel eller trådløs, ofte begge dele.

ServerEn server er en computer, som fungerer som et lager på internettet, hvor f.eks. emails og hjemmesider ligger og venter på at blive hentet (mailserver/postserver og webserver).

Man kan leje sig ind på en server via et web-hotel.

SwitchEn switch er en enhed, som knytter flere compu-tere sammen i et lokalt netværk. I modsætning til en hub, som også kan forbinde computere i et netværk, er en switch udstyret med »intel-ligens«, så den sorterer data, og kun sender data til den computer det er tiltænkt.

Sorteringen øger hastigheden på det lokale netværk betragteligt, hvilket gør switchen uund-værlig i et netværk med mange maskiner eller med meget datatrafik mellem maskinerne.

Enheder / punkterAnker / AnkerpunktEt punkt i et html­dokument, man kan læn ke til.

BézierMatematisk defineret kurve. De enkelte kurver er forsynet med styrepinde, der bruges til at ændre kurvens form. Elementet bruges meget i tegneprogrammer som f.eks. Adobe Illustrator.

Bézierkurven blev opdaget af Den franske matematiker Pierre Etienne Bézier.

BitDen mindste dataenhed i en computer, der enten kan have værdien 0 eller 1. Der går 8 bits til en byte.

BitmapgrafikTegn eller grafik, hvor enkelte pixels arran­ geres i rækker og kolonner – lodret og vand ­ret. F.eks. er JPEG­, TIFF­ og PSD­dokumenter bitmapgrafik.

ByteEn byte består af 8 bits og er en dataenhed i en computer.

Den kan antage 256 forskellige værdier.Filstørrelser måles i: B, KB, MB, GB, TB.

Bytes angives på følgende måder:Fork. Kaldenavn Antal bytes1 KB . . . Kilobytes . . . . . . . . . . . . . . . .Tusind1 MB . . . Megabytes . . . . . . . . . . . . . . Million1 GB . . . Gigabytes . . . . . . . . . . . . . . Milliard1 TB . . . Terabytes . . . . . . . . . . . . . . . .Billion

DPIDots per inch. DPI Fortæller hvor mange ras­terpunkter printeren eller trykkemaskinen arbejder med.

Tommelfingerreglen er, at jo højere et dpi­tal er, desto bedre udskriftskvalitet. Jo tættere punkterne sidder, des skarpere bliver teksten og billederne.

kbit/sEn måleenhed for transmissionshastighed. 1 kbit/s er lig med 1.024 bits pr. sekund.

MB-MegabyteMåleenhed for filstørrelse.300 MB RGB svarer til 400 MB CMYK.

MO.Fransk forkortelse for MB

INDHOLD INDEX Computer | 33

OpacitetMål for et materiales uigennemsigtighed. 100 % betyder, at materialet overhovedet ikke er gen-nemsigtigt. Bruges i adobes programmer hvor de underliggende lag skal træde frem.

PixelDe mindste punkter i digital billedbehandling. Digitale billeder består af pixels, der er ordnet i lange rækker lodret og vandret, der således også er det mindste punkt i et billede. Bruges desuden som måleenhed på størrelsen af elementer, såsom annoncer og billeder, på internet.

ppiPixel per inch. Begreb i den digitale verden, hvor billeder måles i ppi IKKE dpi. Opløsningen på skærme, scannere kameraer m.m. måles i ppi.

Tekniske betegnelserAnimationEn række af billeder/grafik over tid. Udarbejdes ofte i Flash­formatet swf.

ASPActive Server Pages. En måde at kode html­sider, så de kan vise indhold fra en database.

AttachmentEn fil, der vedhæftes en e­mail. Det kan både være billede, tekst grafikfil.

Ofte ”pakkes” filerne (Zip’es) inden afsendelse for at de skal fylde mindre.

AttributEn udvidelse i et tag. Eksempel: »src« i <img src=”billede.gif”>.

BannerNetannonce i breddeformat, som typisk vises i toppen af en netside, »top­banner«, eller i bun-den af siden, »bund­banner«.

En typiske størrelse på et banner er 468 x 60 pixels.

BlogWeblog. En blog er en personlig side på nettet, hvor skribenten skriver sine tanker og reflek-sioner.

Den typiske blog er enten meget personlig – som en dagbog, eller mere debatterende, f.eks. inden for specifikke em ­ ner som politik eller kunst. Personen der skriver en weblog, kaldes en »blogger«.

Blogs kan bindes sammen, så de samme ind­læg optræder på flere blogs, og det online rum,

der opstår omkring brugerne og de batten på og mellem weblogs, kaldes »blog osfæren«.

Nogle bloggere bliver vældig populære, men størstedelen skriver mest for deres egen skyld.

BluetoothEn trådløs overførselsteknik udviklet af mobiltelefonselskabet Ericsson. Teknikken gør det muligt for husets elektriske apparater at kommunikere med hinanden uden ledninger. Bluetooth kræver ikke direkte kontakt og har en rækkevidde på cirka 10 meter.

Funktionen er opkaldt efter den danske vikin-gekonge Harald Blåtand

BookmarkEt bogmærke, kaldes også favoritside. Et bogmærke kan gemme en internetadresse, så man hurtigt kan få adgang til den på et senere tidspunkt.

BootAt boot’e en computer betyder at den genind-læser hele styresystemet. Boot’e kommer af udtrykket »bootstrap« = støvlespark, »det der skal til for at få maskinen i gang igen«.

BufferMidlertidigt lager til opbevaring af data. Hvis computeren ikke er klar til at modtage data, opbevares de i bufferen, hvorefter de overføres til computeren, når den igen er klar.

CGICommon Gateway Interface. En standard for formidlingen af data til og fra eksterne program-mer. Det kan være i forbindelse med et program, der behandler data der bliver indtastet af brugere på en hjemmeside. Et CGI program tager de indtastede data fra websiden og sætter disse data ind i en database.

CGI bliver normalt kun brugt i forbindelse med internetapplikationer.

ChatEn internettjeneste, hvor brugerne kan kom-munikere direkte (online) og skriftligt med hinanden.M

Man skal logge på et chat­room, før man kan deltage i en chat.

ClientBetegnelsen for en computer der er i forbindelse med et intranet eller internettet.

ClipartBilleder og illustrationer, der anvendes på inter-

INDHOLD INDEX34 | Computer

nettet, i tekstdokumenter, i billeder og lignende.

CommunityEt samlingssted på internettet. Ofte bruges betegnelsen i sammenhæng med websites hvor brugere kan møde hinanden eller skaffe informationer om et givent emne de interesserer sig for.

CookieEn »cookie« er en fil, som nogle hjemmesider automatisk lægger på ens harddisk, når man har besøgt hjemmesiden. Cookien kan f.eks. registrere hvis man indtaster sin e­mail­adresse, ændrer farve og opsætning, eller vælger hvordan en liste skal sorteres på hjemmesiden. Næste gang man besøger den pågældende hjemmeside, henter cookien automatisk informationerne frem, og husker hvad man valgte sidst.

Nogle virksomheder bruger cookies til at se, hvilke internetvaner man har, og målretter dermed deres markeds føring herefter.

Cross-postBegrebet betyder, at et indlæg til News samtidigt sendes til mere end én nyhedsgruppe.

Læsere, der følger med i flere af grupperne, vil dog kun blive præsenteret for indlægget én gang. De størrer News­bureau’er Cross­post’er sjældent ret bredt.

CSSCascading Style Sheet. En teknik der kan knytte et foruddefineret sæt af tekst, farver og grafik (style sheet) til mange forskellige html­doku-menter i en hjemmeside.

Et style sheet kan definere tegnsæt, bogstavfar-ver, overskriftstyper, baggrundsgrafik mv. Det betyder i praksis, at man for at ændre udseende på hele sin hjemmeside, kun behøver at udføre nogle få ændringer i sin CSS.

DHCPDynamic Host Configuration Protocol. Det er den funktion, der tilpasser ens netværksindstil-linger, når computeren starter op.

Hvis man f.eks. har en dynamisk ip­adresse, får man tildelt en ny ip­adresse, hver gang man kobler sig på internettet. Det er DHCP der sørger for det sker.

DialogboksEn dialogboks er f.eks det tekstfelt der ofte frem-kommer på skærmen, hvor der spørges om du er helt sikker på at du vil slette dette dokument.

DNS

Domain Name Server. En DNS omsætter do-mænenavne, f.eks. google.dk, til en ip­adresse, f.eks. 142.183.8.157. Når du indtaster en adresse i din browser, kontakter din com­puter en DNS, som sender den ønskede adresse tilbage i den form der kræves.

DokumentEn fil på computeren. Eksempler er et Word­ dokument, en hjemmeside­adresse, et bille de, en video, et musikstykke.

DomainInternettet er inddelt i domæner. Et domæne er en internetadresse.Til hvert domænenavn, f.eks. tdc.dkhører en IP­adresse, f.eks. 62.242.117.91Denne »oversættelse« fra tekst til tal, og fra tal til tekst, foretages af en Domain Name Server (DNS).

DomænenavnDel af navnet på en server.Tager man følgende URL:http://mad.2gaard.dk/kogebog/hovedret» mad« er subdomæne da det står foran domæ-nenavnet.

» 2gaard.dk« er domænenavn (hoveddomæne).» dk« er topdomæne (landedomæne).» kogebog« står imellemto skråstreger hvilket betyder det er en mappe på domænet.

» hovedret« står efter sidste skråstreger hvilket betyder det er en fil i sidstnævnte mappe.

DownloadHente en fil fra internettet for at se det på sin egen computer. Det er ikke nødvendigt at gemme det på egen computer før man har foreta-get et download.

DownstreamEt udtryk for den hastighed, man kan modtage data med på sin internetforbindelse.

Hvis downstream­hastigheden er 1024 k, betyder det, at man kan modtage data med 1024 kilobits i sekundet. Det modsatte af down stream er upstream.

DTPDesktop publishing. Fremstilling af tryksager ved hjælp af standard computere.

EksponeringerUdtryk indenfor netannoncering som henviser til det antal gange en annonce er vist/skal vises. Det samme som IMP (impressions). Ikke at forveksle med sidevisninger, som godt kan generere flere

INDHOLD INDEX Computer | 35

eksponeringer, hvis hver side har flere bannere eller boards mv.

Enkeltbruger opkoblingGiver mulighed for at forbinde en enkeltstående computer med internettet. Modsætning til fler-brugeropkobling.

EmailadresseDen elektroniske version af normal post. Post-forsendelsen foregår mellem computer ere på internettet eller i mindre netværk, dog alminligvis på internettet. En email adresse kan for eksempel se sådan ud:etnavn@gmail.com

@ betyder »hos« og det der står efter @ er udbyderens domæne.

EthernetDen mest udbredte netværksteknologi til brug i lokalnet, f.eks. til at forbinde comput ere med hinanden, og til at forbinde com ­ put erne med en router.

Der findes 3 udbredte hastigheder: 10, 100 og 1000 Mbps, også kendt som »Ethernet«, »Fast Ethernet« og »Gigabit Ethernet«.

Ethernet er defineret i IEEE 802.3 standarden.

FAQFrequently Asked Questions. Et dokument, der giver svar på de mest almindelige spørg ­ smål om et emne.

Frequently Asked Questions betyder direkte oversat: Ofte stillede spørgsmål, og kaldes derfor også OSS.

FlameOffentlig hadefuld kritik af en anden person i sociale netværk som f.eks. Facebook.

Flame WarEn gensidig offentlig hadefuld kritik mellem forskellige personer/grupper i sociale netværk som f.eks. Facebook.

FormatteringOprettelse af et heirakisk filsystem, der kan an-vendes til bestemte formål. F.eks. kræver nogle kameraer at man formattere hukommelseskortet til digitalkameraet før det kan anvendes.

Der kan ved Formatering oprettes flere partiti-oner så hukommelsesenheden kan benyttes som om der er flere enheder. Lidt simpelt forklaret kan en harddisk på denne måde deles op i »flere harddiske«

En formatering sletter normalt alle data der i forvejen findes på hukommelsesenheden.

FormularEn samling felter på en webside til at skrive information i, der kan sendes til et CGI­pro gram på en webserver.

FramesetEt dokument, der opdeler browservinduet i flere adskildte dokumenter.

Når man anvender frames er en hjemmeside, synligt eller usynligt, opdelt i flere vinduer, der hver især indeholder et dokument.

FUTFollow Up To. Et udtryk, der bruges i news/use-net sammenhæng, når man flytter en diskussion fra en gruppe til en anden.

GatewayEn port mellem flere forskellige systemer. Det vil sige, at man f.eks. kan bruge en gateway til at skabe kontakt mellem internettet og et intranet.

En gateway laver data om fra et system til et andet, så de forskellige systemer kan forstå hinanden.

GenvejeEn kombination af tastetryk, som kan spare brugeren for en lang række bevægelser og klik med musen. Nogle af de mest anvendte genveje er [CTRL + C] der kopierer en tekst, og [CTRL + V] der sætter kopieret tekst ind igen, der hvor markøren er.

Arbejdshastigheden er hurtigere ved brug af genveje, og samtidig minskes chancen for museskader.

Hovedreglen er, at hvis man øger kendskabet (og selvfølgelig den logiske brug) af genvejsta-ster med 20%, mindsker man brugen af musen med 80%.

GPRSGeneral Packet Radio Service. Teknik som bruges til at koble mobiltelefonen til internettet. Mobiltelefonen skal være forberedt til GPRS for at kunne koble på.

Med GPRS er man altid on­line, men betaler kun for den datamængde, der overføres.

I praksis får man omtrent samme hastighed som via et almindeligt telefonmodem.

HeaderMeta­information om et dokument, sendt før selve dokumentet i en HTTP­overførsel. Hvis man vil spore afsenderen af en mail, kan man se på mailens »Header«.

Hits

INDHOLD INDEX36 | Computer

Begreb indenfor netstatistik som refererer til antallet af hit på enkelte filer.

Hits er for længst forladt som acceptabel måleenhed.

HjemmesideEt eller flere sammenhængende »dokumenter« på internettet, der kan indeholde tekst, billeder og lyd.

HyperlinksEt link til et andet sted. Stedet kan være på samme side, på samme site eller på en helt anden hjemmeside. Det kan også være til et dokument som et billede, en wordfil eller video.

IMPForkortelse for »impressions«, Det er det an­ tal gange et givet banner bliver eksponeret for en given læser.

Man afregnes gerne med 4­30 øre pr. IMP når man anvender tredjeparts annoncer.

InteraktivitetNår et program reagerer på brugerens input. Den alminligste og simpleste form for inter ­ aktivitet på internettet er links. Mere avancerede former kan laves med JavaScript eller PHP.

InterflopEn ”død” hjemmeside. Hjemmeside der ikke ligger på adressen mere, enten pga. flytning, lukning eller manglende betaling til webhotel (hvilket jo også er lukning).

InternettetDet globale netværk af computere, der er kob let sammen i et netværk, hvor der er mulighed for at hente, sende og dele informationer.

Internettet startede som et netværk mellem amerikanske universiteter, og blev til dels udvik-let til det amerikanske militær som et distribu-eret netværk, hvor hele netværket ikke påvirkes, hvis en del af netværket sættes ud af funktion.

WWW, som vi kender det i dag, så dagens lys i starten af 1990’erne på et schweizisk universitet.

InternetforbindelseEn forbindelse mellem en computer og inter­nettet. Forbindelsen kan enten være fast, som det kan gøres ved hjælp af ADSL, eller trådløst via en trådløs router.

InternetudbyderEt firma, der tilbyder services som internet­adgang, servere, webhotel eller lignende. Det samme som ISP.

IntranetEt mindre netværk, som bygger på internet teknologi – for eksempel mail, HTTP, websid­er i HTML, Java, mv. Mange virksomheder og skoler bruger intranet til intern kommunikation.

IPInternet Protocol. Et regelsæt for hvordan kommunikation foregår mellem computere på internettet.

IP-adresseDet unikke nummer, som hver enkelt mas ­ kine på et internettet har. Disse numre er en inte-greret del af TCP/IP. Numrene svarer til telefon-numre på telefonnettet og skrives som A.B.C.D, hvor hvert af tallene A­D er et decimaltal mellem 0 og 255 (eks: 158.38.89.245).

IP­nummeret er den egentlige »netadresse« som en URL refererer til, selv om det som regel er www­URL̀ en som står i adresselinien.

I den daglige brug af internettet er det ikke nødvendigt at kende disse numre, idet et Domain Name System (DNS), sikrer, at man udfra www­URL’en kan finde det tilsvarende IP­nummer automatisk.

IP-forbindelseForbindelse mellem en computer og en internet udbyders computer, hvor den enkelte pc får tildelt en IP­adresse. Ved denne type forbin-delse har man komplet adgang til internettets muligheder.

ISPInternet Service Provider. Internet udbyder.

JavaProgrammeringssprog, der bliver benyttet til internetapplikationer.

JavaScriptProgrameringssprog der, kombineret med html, kan udføre bestemte opgaver på et website som f.eks. at animere visningen af billeder.

KomprimeringMetode til at få en fil til at fylde mindre. ZIP og RAR er eksempler på komprimeringsmetoder.

Mange programmer er komprimerede, når de downloades fra internettet, og »pakkes ud« på harddisken i forbindelse med installationen.

Grundprincippet bygger på, at en fil består af 0’er og 1’er. Ved at angive antallet af 0’er efter-fulgt af tegnet 0, og så antallet af 1’er efterfulgt af tegnet 1, og så fremdeles, vil man forkorte

INDHOLD INDEX Computer | 37

koden væsentligt. Jo længere frekvenser des størrer komprimering.

KonfigurereAt indstille et program eller en computer til en bestemt type opgave. Når man f.eks. skal på internettet eller sende/modtage mail før ­ ste gang skal indstillingerne i programmer ne konfigureres.

KrypteringUdtryk for at man gør information ulæselig for andre end den rette modtager af informa tionen. Det bruges bl.a. til at sikre filer på harddiske der kan blive stjålet eller hacket, eller til at sende fortrolige oplysninger over internettet.

En typisk kryptering foregår ved at klarteksten bliver krypteret op til flere millioner gange med forskellige algoritmer for at gøre det vanskeligt at bryde koden. Computeren der har koden reg-ner klarteksten ud i løbet af et øjeblik.

LANLocal Area Network. På dansk: »lokalt net­værk«.

Et LAN vil typisk være et mindre netværk i en lille virksomhed, eller i et pri vat hjem med flere pc’er koblet sammen.

LayerTeknik til at lagre fotos og tekst i flere lag, der kan bearbejdes efter ønske. Ofte anvendt i f.eks. Adobes programmer.

MAC Media Access Control. Den adresse, som hardware har. For eksempel har netkort, switche og routere MAC adresser som de kan genkende hinanden med.

MAC­adresser er altid unikke.

MachineIdentification Code. En næsten usynlig kode (steganografi), som nogle printere, bl.a. farve ­ laserprintere fra HP og Xerox, automatisk og uden brugerens vidende trykker på hvert ark, der udskrives. Koden, der består af knapt synlige gule prikker, indeholder oplysninger som prin-terserienummer, dato og tid.

Årsagen til denne kodning er muligheden for printning af pengesedler og andre værdidoku-menter.

Mail-aliasEt mail­alias er en mailadresse, som blot hed der noget andet end den egentlige mail adresse.

Post sendt til et mail­alias bliver automatisk

sendt til den egentlige mailkonto, hvor den kan hentes af modtageren.

MailinglisteEn mailingliste består af en mængde mail­adresser på personer, som abonnerer på lis ­ ten.

Når en meddelelse sendes af sted til listens egen mailadresse, sendes beskeden automatisk af sted til alle dem, som abonnerer på listen. Sådanne mailinglister handles til brug for spam-mails.

NetBIOSNetwork Basic Input/Output System. Det system, der gør det muligt for forskellige compu-tere at kommunikere på et lokalnet.

NetiketteEn sammentrækning af »net« og »etikette«. Ud-tryk som anvendes om de sociale færdselsregler på internettet.

NewbieNybegynder på internettet. Udtrykket an­ vendes som regel venligt, og kan bruges som en forklaring for tåbelighedder.

NewsfeedDen enkelte internetudbyder har en news­server, som indeholder alle indlæg fra diverse nyheds-grupper. Når man sender et indlæg, bliver det i første omgang lagret på ens egen news­server, og herefter videresendt til andre. Det kaldes Newsfeed.

ObjektorienteretAt programmere, hvor det er baseret på at enkeltdele af programmet fungerer som objekter fra den virkelige verden.

OfflineBetyder i internet sammenhæng, at der ikke er forbindelse til internettet. I modsætning til online.

OnlineBetyder i internet sammenhæng, at computeren har kontakt til internettet. I modsætnig til offline

OpdateringNår software udkommer i en ny udgave, men med det samme versionsnummer. En opdatering retter typisk fejl og mangler i programmet, og er vigtig at få gjort for at få programmet til at virke optimalt.

Windows Mediaplayer 7.2

INDHOLD INDEX38 | Computer

Windows Mediaplayer 7.3

OpgraderingNår software udkommer i en ny version med et nyt versionsnummer. En opgradering byder typisk på nye funktioner og er ofte optimeret til nyere computere.

Man behøver ikke opgradere sin software, da den gamle software ofte stadig vil virke.

Windows Mediaplayer 7.3Windows Mediaplayer 8.0

PortalEt internetsted som tager sigte på at fungere som et startsted for specialiseret indhold.

PPPPoint­to­Point Protocol. En kommunikations ­ standard på Internet, der både kører over syn­krone og asynkrone forbindelser.

Push teknologiPush­teknologi betyder, at informationer automatisk kan »skubbes« ind i din computer, i stedet for at du manuelt skal »trække« dem ind.

Nyheder noget af det der auto matisk kan vises på din skærm i det øjeblik de udsendes, så du ikke skal holde øje med opdateringer på hjem-mesiden.

OverførselshastighedMål for hvor hurtigt en computer henter og sender data via internettet. Er afhængig af hastigheden på forbindelsen og den server, der hentes fra.

QwertyBetegnelse for det almindelige skrive­maskinetastatur. Bogstaverne henviser til ræk-ken af taster lige under tallene.

Real TimeBetegnelse for at en handling sker umiddelbar, og ikke først efter et tidsrum.

Relativ URLEn adresse, som fortolkes i forhold til adressen på dokumentet, hvori den optræder.

Linker man fra et dokument til et andet doku-ment i samme mappe, behøver man derfor ikke at angive den fulde URL, man kan nøjes med det, der adskiller sig fra det aktive dokument.

RIPRaster Image Processor. En computer beregnet til kun at bearbejde data i forbindelse med gra-fisk produktion. En RIP omdanner information

fra f.eks. en pdf­fil til bitmap­baserede separe-rede filer, der kan plottes via en lasersætter.

SidevisningerStandard måleparameter i netstatistik. Vi ser antal gange en netside er vist i løbet af en givet tidsperiode.

Sammen med tallet af unikke brugere, giver si-devisninger en indikation af hvor godt besøgt et netsted er. Man må dog aldrig stole på tællerne, der kan være placeret på et site, hvor de ofte er instillet til at tælle fra et tal større end 0.

SiteEn serveradresse på internettet. f.eks.www.site.dk

SMTPSimple Mail Transfer Protocol. Den protokol der bruges, når der sendes mail. Ved modtagelse bruges oftest POP3 eller IMAP.

SpamIndkomne Emails der er uønskede. Sendes oftest i store mængder via andre postservere ude i verden og kan være svære at spore tilbage til afsenderen.

Style sheets.En teknik der kan knytte, et foruddefineret sæt af tekst, farver og grafik, sammen. Begrebet kendes også fra teksbehandlere og layoutpro-grammer under navne som f.eks. Paragraph Styles, Caracter Styles m.m. Se CSS.

SuffiksDe 1­5 tegn der står efter punktummet i et filnavn. De beskriver hvilke filtype der er tale om, og oplyser comuteren om hvordan den skal behandle filen.

Suffiks-liste

.ai »Adobe Ilustrator«, fil fra.

.art Adobe Streamline, illustratorfil fra.

.att Fil vedhæftet E­mail (en der har tabt sin rigtige suffiks).

.bmp Windows pixelgrafik.

.c Den cyane fil i en 5­fils epsfil fra Adobe Ilustrator.

.cdm Corel matafil.

.cdr »Corel Draw«, fil fra.

.cgm »Computer Graphics Metafile«. Fra Unix.

.csv Kolon­sepereret tekstfil.

INDHOLD INDEX Computer | 39

.dcs En 5­fils eps­fil fra Adobe Ilustrator.

.doc Microsoft Word, fil fra.

.docx Microsoft Word 7.0, fil fra.

.eps »Encapsulatet PostScript«. Baseret på PostScriptsproget. Indholdet define res som vektorgrafik. Fil fra Adobe Ilustrator.

.exe Windows­miljø, programfil.

.fh7 Freehand 7.x­fil.

.fon Fontfil.

.gif Pixelgrafik.

.htm »Hyper Text Markup«. Format websider kan skrives i.

.html »Hyper Text Markup Langue«. Format websider kan skrives i.

.hqx Binhex­komprimeret fil.

.ico Iconformat.

.indd Adobe InDesign, filer fra.

.jpe Windows­miljø, JPEG­billede fra.

.jpg Windows­miljø, JPEG­billede fra.

.jpeg Mac­miljø, JPEG­billede fra.

.k Den sorte fil i en 5­fils epsfil fra Adobe Ilustrator.

.lay Lavopløst OPI­billede.

.lzw LZW­komprimeret billede.

.m Den magenta fil i en 5­fils epsfil fra Adobe Ilustrator

.otf Open Type font.

.pdf »Portable Document Format«. Fil fra Adobe Acrobat.

.pcd Kodak PhotoCD.

.pct Windows­format, pict­billede.

.pcx Paint brush, fil fra.

.pfm Windows­miljø, postscript type 1­font.

.pict Mac­format, pict­billede.

.pm6 Windows­miljø, Adobe pagemaker, 6.x­fil fra.

.png »Portable Network Graphics«. Grafikformat der kan gengive gennemsig­tighed.

.ppd »Postscript Printer Description«.

.prn Windows­miljø, postscriptfil fra.

.ps »Postscript«, Fil fra Adobe.

.psd Adobe Photoshop, fil fra.

.psp » Paintshop Pro«, fil fra.

.pub Ventura­fil.

.qxd Windows­miljø, QuarkXpress­fil fra.

.rar Fil komprimeret med programmet Win-rar.

.rtf »Rich Text Format«. Kan bruges på alle computerplatforme.

.sct »Scitex CT«.

.sea Stuffit, selvudpakkende komprimeret fil til.

.sgm SGML ­ kodet tekstfil.

.sgml Mac­format, SGML ­ kodet tekstfil.

.sit Stuffit, ikke selvudpakkende komprime-ret fil til.

.skv Semikolon­sepereret tekstfil.

.smp Lavopløst OPI­billede.

.svg » Scalable Vector Graphics«. Udviklet af W3C til vectorgrafik. kan også indeholde rasterfil, film og lyd.

.tga Filformat til grafik, 24­bit.

.tif Windows­miljø, TIFF­billede fra.

.tiff Windows­miljø, TIFF­billede fra.

.ttf Windows­miljø, True Type font.

.txt Windows­miljø, rå tekstfil uden formate-ring fra.

.wav »wave«. Filformat til lydfiler.

.wmf »Windows meta fil«. Billedfil.

.wp »Word Perfect«, fil fra.

.wpg » Word Perfect Grafik«, fil fra.

.xcf »eXperimental Computing Facility«. Gimp, fil fra.

.xls Microsoft Exel, fil fra.

.xhtml »Extensible Hyper Text Markup Lan-guage«. Den næste generation af HTML.

.y Den gule fil i en 5­fils epsfil fra Adobe Ilustrator.

.ycc Filformat til grafik. Kaldes også »Kodak­format« eller »Photo CD format«. Fil fra Kodak.

.z Komprimeret Unix­fil.

.zip Fil komprimeret med programmet Win-zip. Man siger at disse komprimerede filer er »zippet«.

TagEn markering eller formateringskode, der bruges i HTML og XHTML. Tags omrammes af ”<>”. Eksempler: <br /> <a> <p> <img>.

ThreadPå dansk tråd. En tråd udgør en række ny ­ heds­, diskussions­ eller postindlæg om samme emne. De fleste newsreadere kan samle indlæg i tråde enten via referencer (et header­felt, som pe-ger på de indlæg, der svares på) eller enslydende overskrifter.

ThumbnailBetegnelse for det billedformat man finder på sø-gemaskiner eller i browsere. Et lille betegnende billede, der ofte fungerer som link.

Trådløst netværk

INDHOLD INDEX40 | Computer

Et trådløst netværk fungerer præcist som et almindeligt netværk, men i stedet for kabler bruger man små radiosendere i computerne, og i stedet for en hub eller en switch bruger man en særlig radiomodtager, en trådløs router, til at forbinde netværket.

Radiosignalerne har normalt en rækkevidde på 40 m og kan gå igennem væg og tag, hvilket sparer brugeren for at trække ledninger. Til gengæld er systemet ikke lige så hurtigt som moderne kabelnet.

Man skal være opmærksom på sikkerheden. Trådløse netværk kan være lette at bryde ind i for uvedkommende, hvis man ikke tager sine forholdsregler.

UnzippeDekomprimere eller pakke en fil ud, som er blevet gjort mindre med komprimeringsværktø-jet WinZip.

På engelsk hedder det, at dekomprimere, extract.

UploadAt flytte en fil fra egen computer ud til en web-server, så der er adgang til filen fra internettet.

UpstreamUpstream er et udtryk for den hastighed, man kan sende data med på sin internetforbindelse.

Hvis upstream­hastigheden er 1024 k, betyder det, at man kan sende data med 1024 kilobits i sekundet.

Det modsatte af upstream er downstream.

URLUniform Resource Locator. Betegnelse for adressen på en webside. Adressen indtastes typisk øverst i browseren, hvorefter websiden kaldes op.

På www begynder URL’er med http://

USBUniversal Serial Bus. Et datakommunika­tionsstik, der kan anvendes til at forbinde en computer med f.eks. en printer, en ekstern hard-disk eller en memorystick.

VRMLVirtual Reality Modeling Language. Kode ­ sprog til formattering af websider. Understøtter 3D grafik og interaktiv rumnavigation.

WANWide Area Network. Et større netværk, som dækker et større geografisk område. F.eks. et større firma eller et hospital kan have et WAN

hvor mange bygninger er underlagt.Et wan kan være enormt stort, internettet er

f.eks et WAN.

WebdesignDesign af hjemmesider og hele sites.

WebdesignerEr en grafisk designer, der hovedsageligt arbej-der med design og layout til internettet.

WebhotelDer hvor man kan leje plads på en server på internettet til at have sin hjemmeside. Nogle bru-ger det til at opbevare dokumenter de skal kunne komme til fra flere forskellige computere.

Almindeligvis følger der et antal emailadres-ser med.

WebmasterPerson, som har ansvar for driften af et net ­ sted. Nogle webmastere står for både serverdrift og teknisk vedligeholdelse, mens andre kun arbejder med opdatering og vedligeholdelse af indholdet på netstedet.

WebsideDokument i HTML, som kan hentes over inter-nettet via HTTP.

WebsiteEt samling html­sider, der er forbundet til en helhed.

En enkel side hedder en Webside.

World Wide WebDet verdensomspændende netværk »internettet«.

YahooEn søgemaskine på internettet, som har måtte vige pladsen, som den mest brugte, til google.com.

ZipEn komprimeringsmetode der foretages af Win-Zip. En kopi af en samling filer, som indeholder de samme data, men blot fylder mindre. Skal ”Unzippes” igen for at kunne læses.

ÅbenOm dataformater, standarder, protokoller m.v. Lidt upræsis betegnelse, men betyder normalt »ikke kontrolleret af en kommerciel virksom-hed«, »kan benyttes af alle«.

Nørdet

INDHOLD INDEX Film | 41

/*Tegn der bruges når der skal skrives tekst i css koden uden at browserne læser det.

Kan også sættes uden om et kodeområde der midlertidigt ikke skal bruges.

/*Dette er kun til orientering, og bliver ikke læst af browseren*/

<!--Til indskriving i html koden uden at browserne læser det.

Bruges f.eks hvis man vil huske sig selv på hvilke størrelser billeder der skal bruges.

Kan også sættes uden om et kodeområde der midlertidigt ikke skal bruges.

<!­­ Dette er kun til orientering, og bliver ikke læst af browseren­­>

Film

FilmBroadcast qualityBetyder ganske simpelt, at et filmklip (footage) eller musikklip opfylder de tekniske kvalitets-krav til brug for TV eller radio – hvilket også vil sige reklame.

CromalinFilmprøvetryksystem fra firmaet Dupont.

FootageEngelsk betegnelse for filmclips – små film til feks. multimediabrug.

FPSFrames per Second. Billeder pr. sekund. Bruges om film og animationer.

GlobalAmerikansk forslag til navn for HD­formatet.

Flere og flere digiImage standardtale spillefilm optages i HD i stedet for på analoge film.

HDHigh Definition. Standard i 16:9 formatet. 1920 x 1080 pixels, 24bps.

HD bliver dog efterhånden et kvalietsstempel, der sættes af flere og flere producenter på deres produkter, lige fra USB­nøgler til påskeæg, hvorved udtrykket langsomt bliver udvandet.

MotionDigital Visions varemærke for filmklip eller footage.

MusicclipLydklip. Ligesom man kan købe royaltyfrie bil-leder og filmklip, kan man også købe royaltyfri musikklips.

Brugsmulighederne er uanede: multimedie, web, radio og TV, jingles, commercials m.m.

Fås ligesom film og fotos, på CD og i Broad-cast Quality.

INDHOLD INDEX42 | Organisationer

Organisationer

OrganisationerBLFBildleverantörernas Förening.

Skandinavisk interesseorganisation der beskæftiger sig med spørgsmål om copyright, teknik og alt vedrørende fotografi, video og lyd.

CEPICCoordination of European Picture Agencies.

CEPIC er en Europæisk interesseorganisation for fotografer, billedbureauer og lignende. Orga-nisationen varetager blandt andet spørgsmål om copyright, etiske standarder og priser på tværs af landegrænser. Har overtaget PACA’s dominans.

Digital ImagingUdvalg nedsat af PACA, der arbejder med det formål at standardisere arkivering og søgning efter billeder.

IABInteractive Advertising Bureau.

IAB arbejder bl.a. med standarder af interak-tive reklamer på internettet.

IDAImage Distributors Association.

En international sammenslutning af distibutø-rer, der primært beskæftiger sig med nyheder og er faringer inden for royaltyfri fotografi, film lyd og fonte.

ISOInternational Standards Organization.

ISO­standarder bidrager til at gøre udvik-ling, fremstilling og levering af produkter og tjene ster mere effektive, sikrere og renere. ISO gør samtidig handel mellem lande lettere da alt standardiseres.

Desuden beskytter ISO­standarder også forbrugere og brugere af produkter – og tjene­steydelser i almindelighed.

Der findes ISO­standarder på alt lige fra stige-trin til agurgers krumning.

PACAThe Picture Archive Council of America.

En amerikansk interesseorganisation i stil med den europæiske CEPIC. Indtil for få år siden den største, men er nu overgået af CEPIC.

W3CWorld Wide Web Consortium.

Definerer blandt andet standarder for internet-tet. Nogle af de standarder W3C har udviklet er:

XHTML, HTML, CSS, XML, DOM, RDF, SMIL, SVG, XSL (XSL indbefatter også: XSLT, XPath og XSL­FO).

INDHOLD INDEX Rettigheder 43

Rettigheder

Rettigheder1 RightBegreb inden for royaltyfri fotografi. Kan bruges til alt, når der fastsættes en fast pris, og går ud på: 1 brug, 1 oplag, 1 bruger, 1 pris.

AdgangskodeEn kombination af tal og/eller bogstaver, der oftest anvendes sammen med et brugernavn for at identificere sig på en computer eller et sikkert område på internettet.

En sikker måde at skabe sig en hemmelig kode på er ved at huske en remse der indeholder tal, og bruge forbogstaverne samt tallene som kode, og tegnet »#« kan bruges som nr. F.eks:Remse: Dette er kode nr. 7 på de 4 aar jeg er herBliver til: Dek#7pd4ajeh

BrugernavnEn kombination af tal og/eller bogstaver, der of-test anvendes sammen med en adgangskode for at identificere sig på en computer eller et sikkert område på internettet.

BrugsretEr den ret man har til at bruge en købt software. Man har som hovedregel accepteret licensen i det øjeblik forseglingen brydes. Normalt er en brugsret kun bestemt til en bruger, med mindre andet er udtrykkeligt aftalt.

BuyoutEt begreb der bruges om musikklips. Det bety-der ganske enkelt, at man har betalt for brugsret-ten én gang for alle = royaltyfri.

CopyrightEn ting man skal tage alvorligt. Både produ cent og fotograf har copyright på deres vær ­ ker. Man køber ikke copyright – kun brugsret – når man køber software.

Copyrightreglerne kommer af de internatio-nale love, der blev vedtaget under Bernerkon-vention 1886, og som Danmark tiltrådte i 1903. Senest revideret i 1971.

Af de vigtigste love skal fremhæves, at pro-ducenten af værket har den endelige rettighed til værket. Rettigheden kan ikke overdrages, det kan kun brugsretten. Dette er gældende i alle lande under Bernerkonventionen (hvilket vil sige næsten alle), og det er ikke nødvendigt at markere sit værk med ©.

Brugsretten til et foto skal både afklares med-fotografen og rettighedsindehaveren af motivet. F.eks. den lille havfrue eller Naomi Campbell.

Copyrightreglerne er langt fra enkle og det er altid brugeren der har ansvaret.

Easy RightsSvarer til Rights Managed ­ men med en væs­entlig simplere prisudregning efter en fast prisliste.

EksklusivitetEn rettighed man betaler ekstra for når man køber et rights managed billede. Betyder at udbyder ikke må sælge billedet til en kunde i samme branche eller samme territorium i en given periode.

Royaltyfrie billeder har ikke eksklusivitet, og er derfor markant billigere.

ExpireUdløbe. Et udtryk fra news. Indlæg kan af pladsmæssige årsager kun opbevares i en vis pe-riode på den enkelte newsserver; der efter slettes de, fordi de udløber.

FlatrateUbegrænset bug af internet eller telefoni til en fast aftalt pris.

FlerbrugerlicinsBetegnelse for licensrettighed, hvor flere ad gan-gen har ret til at bruge en bestemt software.

Nogle gange er rettigheden includeret, men oftest skal den dog erhverves ved køb af en flerbruger­ eller tillægslicens.

Skoler og virksomheder gør stor brug af flerbruger licens.

FreewareProgrammer som gratis kan downloades fra internettet til fri afbenyttelse.

LicensEn beskrivelse af rettigheder og forpligtlser i forbindelse med køb og anvendelse af software som for eksempel programmer, royaltyfrie bil-leder, filmclips, music clips, fonte eller plug ins.

Yderligere rettigheder kan oftest erhverves ved køb af tillægs­ og flerbrugerlicenser.

LicencedEt andet udtryk for Rights Managed.

Model releasedBetyder at billedet er fritkøbt hos de personer, der optræder på billedet.

INDHOLD INDEX44 | Rettigheder

Billeder af personer, der ikke er genkendelige behøver ikke at være model released.

PasswordEn kombination af tal og/eller bogstaver, der oftest anvendes sammen med et brugernavn for at identificere sig på en computer eller et sikkert område på et intranet eller internettet.

PengesedlerHvad må man – og navnlig, hvad må man IKKE? Danmarks Nationalbank har udarbejdet et sæt »spilleregler«, der klart fortæller om god skik og brug: Gengivelse af pengesedler kan ske i sam-menhænge, hvor pengesedlen skal symbolisere økonomisk værdi, og hvor det ikke er pengesed-lernes design, der er i fokus. I disse situationer skal nedenstående retningslinjer følges. En pengeseddel må gengives på tryk, så gen­givelsen er større end 140 pct. eller mindre end 70 pct. af både længden og højden af pengesed-len. I reel størrelse må højest 1/3 af pengesedlen gengives på tryk. Pengesedler må gengives elektronisk og på internettet, hvis de ikke overstiger en opløsning på 72 ppi.

Property releaseSvarer til Model release, men omfatter ejen ­ dom som f.eks. hus, have eller interiør. Bruges, hvis ejendommen er lokation eller baggrund for et billede, der skal bruges kommercielt.

RFIRoyalty Free Images. Billeder der ikke skal beta-les royalty af.

RoyaltyBetaling for brugsret af f.eks. billeder. Anvendes af alle traditionelle billedbureauer, hvor betaling er afhængig af blandt andet oplag og trykssags-type.

Royalty freeMan betaler for »alle« rettighederne til bil-lederne på en gang. Førhen var der en del fordomme fra fotografernes side, hvilket gjorde at RF­billeder ikke var i samme kvalitet som RR­billeder.

Royalty richDet vi, i Danmark, oftest bruger på traditionelle billedbureauer. Man køber retten til at bruge et billede til én bestemt opgave. Prisen vil variere efter opgavens art og oplag. Ved genoptryk skal

billedet »genkøbes«. Det kan rigeligt betale sig at købe royaltyfrie billeder frem for traditionelle.

Kvaliteten på royaltyfrie billeder er ofte i samme kvalitet som på Royalty rich billeder.

TillægslicensTillæg for at få yderligere rettigheder end først tilladt i licensen. Det kan for eksempel være, hvis man ønsker at bruge et billede på en bog-forside eller en decideret salgsvare: kalender, t­shirt etc.

Virtuel CDEt begreb inden for det royaltyfrie marked. Det er en CD man ikke får fysisk i hånden ved køb, men skal downloade fra nettet.

WeblicensEn licens hvor man ikke må bruge billedet til andet end til internettet. I langt de fleste tilfælde vil billedet blive leveret i 72dpi op løsning.

| 45INDHOLD INDEX

Index | 47

AAccent . . . . . . . . . . . . . . 7Additive farver . . . . . . 16Adgangskode . . . . . . . . 43A­formatet . . . . . . . . . . 22Agitrons . . . . . . . . . . . . . 7Airbrush . . . . . . . . . . . . 21Akromatisk . . . . . . . . . 27American Quarto . . . . . 23Animation . . . . . . . . . . 33Anker . . . . . . . . . . . . . . 32Ankerpunkt . . . . . . . . . 32Anti­alias . . . . . . . . . . . 21Antikva . . . . . . . . . . . . 13Applet . . . . . . . . . . . . . . 28Ark . . . . . . . . . . . . . . . . 23Arksignatur . . . . . . . . . 27ASCII . . . . . . . . . . . . . . . 7ASCII­tegn . . . . . . . . . . 7ASP . . . . . . . . . . . . . . . 33Asymmetri . . . . . . . . . . 10Attachment . . . . . . . . . 33Attribut . . . . . . . . . . . . 33

BB5 . . . . . . . . . . . . . . . . . 23Banner . . . . . . . . . . . . . 33Bannerstørrelser . . . . . 24Batchombrydning . . . . 10Bearbejdning . . . . . . . . 21Bestrygning . . . . . . . . . 25Bestrøget papir . . . . . . 25Betragtningsafstand . . 19Bézier . . . . . . . . . . . . . . 32B­formatet se A-formatetBilleder . . . . . . . . . . . . 19Billedstørrelser . . . . . . 19Binære talsysten . . . . . 28Bit . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Bitmapgrafik . . . . . . . . 32BLF . . . . . . . . . . . . . . . 42Blindpræg . . . . . . . . . . 27Blisterpack . . . . . . . . . . 26Blog . . . . . . . . . . . . . . . 33Bluetooth . . . . . . . . . . . 33Blænde . . . . . . . . . . . . . 21Blå Farver . . . . . . . . . . 17Blåstik se Standard værdierBoard . . . . . . . . . . . . . . 24Bogblok . . . . . . . . . . . . 26Bold . . . . . . . . . . . . . . . 13Bookmark . . . . . . . . . . 33

Cookie . . . . . . . . . . . . . 34Copyright . . . . . . . . . . . 43CPU . . . . . . . . . . . . . . . 31Credit . . . . . . . . . . . . . . 10CRM . . . . . . . . . . . . . . 29Cromalin . . . . . . . . . . . 41Cross­post . . . . . . . . . . 34CRT . . . . . . . . . . . . . . . 31CSS . . . . . . . . . . . . . . . 34

DDeadline . . . . . . . . . . . . . 9Densitet . . . . . . . . . . . . 24Densitometer . . . . . . . . 17Density . . . . . . . . . . . . . 17DHCP . . . . . . . . . . . . . . 34Dialogboks . . . . . . . . . . 34Diamant se Skriftgrader, gamleDias . . . . . . . . . . . . . . . 20Diftong . . . . . . . . . . . . . 13Digital Imaging . . . . . . 42Digitalisering . . . . . . . . 20Digital video . . . . . . . . 20Dimensionsstabilitet . . 24Display skrifter . . . . . . 13Dites . . . . . . . . . . . . . . . . 7Dither . . . . . . . . . . . . . . 19DNS . . . . . . . . . . . . . . . 34Dokument . . . . . . . . . . 34Domain . . . . . . . . . . . . 34Domænenavn . . . . . . . . 34Dot gain . . . . . . . . . . . . 18Download . . . . . . . . . . 34Downstream . . . . . . . . 34DPI . . . . . . . . . . . . . . . . 32dpi . . . . . . . . . . . . . . . . 11DTP . . . . . . . . . . . . . . . 34Dummy . . . . . . . . . . . . . 9Dummyark . . . . . . . . . . . 9Duotone . . . . . . . . . . . . 19Dækfarver . . . . . . . . . . 12

EEAN . . . . . . . . . . . . . . . . 7Easy Rights . . . . . . . . . 43Editor . . . . . . . . . . . . . . 29Egyptienne . . . . . . . . . . 13Eksklusivitet . . . . . . . . 43Eksponering . . . . . . . . . 19Eksponeringer . . . . . . . 34Emailadresse . . . . . . . . 35Emanata . . . . . . . . . . . . . 7EM­space . . . . . . . . . . . 13

Boot . . . . . . . . . . . . . . . 33Bourgeois se Skriftgrader, gamlebps se fpsBredformat . . . . . . . . . . 23Brevhoved . . . . . . . . . . 10Brillant se Skriftgrader, gamleBroad . . . . . . . . . . . . . . 23Broadcast quality . . . . . 41Broadsheet . . . . . . . . . . 23Brochure . . . . . . . . . . . . 9Browser . . . . . . . . . . . . 28Brugernavn . . . . . . . . . 43Brugsret . . . . . . . . . . . . 43Bryllup . . . . . . . . . . . . . 11Brændvidde . . . . . . . . . 22Brødtekst . . . . . . . . . . . 10Buffer . . . . . . . . . . . . . . 33Bukkestreg . . . . . . . . . . 11Bulk . . . . . . . . . . . . . . . 24Button se KnapstørrelserBuyout . . . . . . . . . . . . . 43B&W . . . . . . . . . . . . . . 17Byline . . . . . . . . . . . . . . 10Byte . . . . . . . . . . . . . . . 32

CCAD . . . . . . . . . . . . . . . 28CD­R . . . . . . . . . . . . . . 31CDR . . . . . . . . . . . . . . . 28CD­rom . . . . . . . . . . . . 31CEPIC . . . . . . . . . . . . . 42C­formatet se A-formatetCGI . . . . . . . . . . . . . . . . 33Chat . . . . . . . . . . . . . . . 33Chromokarton . . . . . . . 25Cicero . . . . . . . . . . . . . . 11Citationstegn . . . . . . . . . 7Client . . . . . . . . . . . . . . 33Clipart . . . . . . . . . . . . . 33CMS . . . . . . . . . . . . . . . 28CMYK . . . . . . . . . . 16, 18Coating se BestrygningColor­setting . . . . . . . . 18Community . . . . . . . . . 34Comping . . . . . . . . . . . . 9Comps . . . . . . . . . . . . . . 9Computer . . . . . . . . . . . 28Condensering . . . . . . . . 13

Index

48 | Index

Formation . . . . . . . . . . . 24Formattering . . . . . . . . 35Formular . . . . . . . . . . . 35Forsats . . . . . . . . . . . . . 10FPS . . . . . . . . . . . . . . . . 41Frame (internet) se FramesetFrameset . . . . . . . . . . . . 35Fransk horeunge . . . . . 12Freeware . . . . . . . . . . . 43Fritlægning . . . . . . . . . 22FTP . . . . . . . . . . . . . . . 29FTP­program . . . . . . . . 29Full banner se BannerstørrelserFUT . . . . . . . . . . . . . . . 35

GGammel antikva . . . . . 13Gateway . . . . . . . . . . . . 35Genveje . . . . . . . . . . . . 35Geviert . . . . . . . . . . . . . 13GIF . . . . . . . . . . . . . . . . 20GIF­animation . . . . . . . 20Glitning . . . . . . . . . . . . 25Global . . . . . . . . . . . . . . 41Glyf . . . . . . . . . . . . . . . . 7Gotisk . . . . . . . . . . . . . . 13GPRS . . . . . . . . . . . . . . 35Grawlix . . . . . . . . . . . . 13Grotesk . . . . . . . . . . . . 13Grundfarver se PrimærfarverGrundlinie . . . . . . . . . . 10Grønne Farver . . . . . . . 17Gule Farver . . . . . . . . . 17Gulstik se Standard værdier

HHalf banner se BannerstørrelserHalvbind . . . . . . . . . . . 26Halvtoneoriginal . . . . . 20Harddisk . . . . . . . . . . . 31Hardware . . . . . . . . . . . 31HD . . . . . . . . . . . . . . . . 41Header . . . . . . . . . . . . . 35Helbind . . . . . . . . . . . . . 26High Res . . . . . . . . . . . 20Hites . . . . . . . . . . . . . . . . 8Hits . . . . . . . . . . . . . . . . 35Hjemmeside . . . . . . . . . 36Hologram . . . . . . . . . . . 20Horeunge . . . . . . . . . . . 12Hoveddomæne se Domænenavn

HTML­editor . . . . . . . . 29HTTP . . . . . . . . . . . . . . 29HUB . . . . . . . . . . . . . . . 31Hudfarve værdi se Standard værdierHvidhed . . . . . . . . . . . . 17Hyperlinks . . . . . . . . . . 36Højformat . . . . . . . . . . . 23Højlys værdi se Standard værdierHåndsats . . . . . . . . . . . 27

IIAB . . . . . . . . . . . . . . . 42IDA . . . . . . . . . . . . . . . 42Illuminator . . . . . . . . . . 20Illustrator . . . . . . . . . . . 29Imagemap . . . . . . . . . . 20IMP . . . . . . . . . . . . . . . 36Indbinding . . . . . . . . . . 26InDesign . . . . . . . . . . . 29Indotherm . . . . . . . . . . . 8Indretning . . . . . . . . . . 27Indrykning . . . . . . . . . . 12Initial . . . . . . . . . . . . . . 14Interaktivitet . . . . . . . . 36Interflop . . . . . . . . . . . . 36Internet Explorer . . . . . 29Internetforbindelse . . . 36Internettet . . . . . . . . . . 36Internetudbyder . . . . . . 36Interpolering . . . . . . . . 20Intranet . . . . . . . . . . . . . 36IP . . . . . . . . . . . . . . . . . 36IP­adresse . . . . . . . . . . 36IP­forbindelse . . . . . . . 36ISBN . . . . . . . . . . . . . . 27ISO . . . . . . . . . . . . . . . . 42ISO­8851­1 . . . . . . . . . . 14ISP . . . . . . . . . . . . . . . . 36Italic . . . . . . . . . . . . . . . 14

JJava . . . . . . . . . . . . . . . 36JavaScript . . . . . . . . . . . 36Jomfru . . . . . . . . . . . . . 12JPEG 2000 . . . . . . . . . . 20JPEG / JPG . . . . . . . . . 20JScript . . . . . . . . . . . . . 20

KKabelmodem . . . . . . . . 31Kachering . . . . . . . . . . 26Kalandrering se GlitningKalligrafi . . . . . . . . . . . 14Kapitælbånd . . . . . . . . . 26

Eneret se EksklusivitetEnheder . . . . . . . . . . . . 32Enke . . . . . . . . . . . . . . . 12Enkeltbruger opkobling 35Ensidet papir . . . . . . . . 25EN­space . . . . . . . . . . . 13Errata . . . . . . . . . . . . . . 12Ethernet . . . . . . . . . . . . 35Exlibris . . . . . . . . . . . . 10Expire . . . . . . . . . . . . . . 43

FFaktaboks . . . . . . . . . . . 10Fals . . . . . . . . . . . . . . . . . 9False . . . . . . . . . . . . . . . 12Falsetal . . . . . . . . . . . . . 24FAQ . . . . . . . . . . . . . . . 35Farvediapositiv se DiasFarvekorrektion . . . . . . 19Farveprofil . . . . . . . . . . 18Farvepsykologi . . . . . . 17Farver . . . . . . . . . . . 16, 19Farvestyrke . . . . . . . . . 17Farvesystemer . . . . . . . 16Farvetemperatur se KelvingraderFavorites / favoritter se BookmarkFed . . . . . . . . . . . . . . . . 13Figursats . . . . . . . . . . . 10Fil­endelser se SuffiksFilm . . . . . . . . . . . . . . . 41Finger . . . . . . . . . . . . . . 29Finkarton . . . . . . . . . . . 24Firefox . . . . . . . . . . . . . 29Firewall . . . . . . . . . . . . 29Fisk . . . . . . . . . . . . . . . . 12Flame . . . . . . . . . . . . . . 35Flame War . . . . . . . . . . 35Flap . . . . . . . . . . . . . . . 26Flatrate . . . . . . . . . . . . . 43Flerbrugerlicins . . . . . . 43Flerlagskarton . . . . . . . 24Floder . . . . . . . . . . . . . . 12Fogra 27 . . . . . . . . . . . . 18Fogra 39 . . . . . . . . . . . . 18Folder se BrochureFoliering . . . . . . . . . . . . 25Font . . . . . . . . . . . . . . . 13Food Board . . . . . . . . . 25Footage . . . . . . . . . . . . 41Forarbejde . . . . . . . . . . . 9Format . . . . . . . . . . 12, 22

Index | 49

Kapitæler . . . . . . . . . . . 14Karakter . . . . . . . . . . . . . 8Karton . . . . . . . . . . . . . 25Kartouche . . . . . . . . . . 10kbit/s . . . . . . . . . . . . . . . 32Kegle . . . . . . . . . . . . . . 14Kelvingrader . . . . . . . . 16Kliche . . . . . . . . . . . . . . 27Knapstørrelser . . . . . . . 24Knibning . . . . . . . . . . . 14Kodak­format . . . . . . . . 20Kollationering . . . . . . . 27Kolofon . . . . . . . . . . . . 10Kolumnetitel . . . . . . . . 10Komplementærfarver . 16Kompres . . . . . . . . . . . . 14Komprimering . . . . . . . 36Konfigurere . . . . . . . . . 37Korpus se Skriftgrader, gamleKorrektur . . . . . . . . . . . . 9Korrekturtegn . . . . . . . . 8Kritiske klammer . . . . . 8Kromatisk . . . . . . . . . . 27Kryptering . . . . . . . . . . 37Kunsttrykpapir . . . . . . 26

LLAN . . . . . . . . . . . . . . . 37landedomæne se DomænenavnLarge rectangle se Rektangler og Pop-upsLaserende farver . . . . . 18Layer . . . . . . . . . . . . . . 37Layout . . . . . . . . . . . . 7, 9Leporello . . . . . . . . . . . . 9Letter . . . . . . . . . . . . . . 23Licenced . . . . . . . . . . . . 43Licens . . . . . . . . . . . . . . 43Ligaturer . . . . . . . . . . . 14Ligesidet karton . . . . . . 25Limbinding . . . . . . . . . 26Liniafstandse SkydningLinjelængde . . . . . . . . . 12Live Motion . . . . . . . . . 29Lix . . . . . . . . . . . . . . . . 12Logotype . . . . . . . . . . . . 8Lower Case . . . . . . . . . 14Low Res . . . . . . . . . . . . 20lpc . . . . . . . . . . . . . . . . . 12lpi . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Lucaflect . . . . . . . . . . . . 8Luft . . . . . . . . . . . . . . . 14Læseafstand se Betragtningsafstand

Løs bagkant . . . . . . . . . 12Løs forkant . . . . . . . . . . 12

MMAC . . . . . . . . . . . . . . 37Machine . . . . . . . . . . . . 37Magazine . . . . . . . . . . . 23Mail­alias . . . . . . . . . . . 37Mailingliste . . . . . . . . . 37Majuskler . . . . . . . . . . . 14Margen . . . . . . . . . . . . . 10Mark­up . . . . . . . . . . . . . 9Maskinark . . . . . . . . . . 27Materiale . . . . . . . . . . . 24Materie . . . . . . . . . . . . . 26MB­Megabyte . . . . . . . 32Medium rectangle se Rektangler og Pop-upsMedium Res . . . . . . . . . 20Mellemrubrik . . . . . . . 11Mellemslag . . . . . . . . . 12Mellemtoner værdi se Standard værdierMicro bar se BannerstørrelserMinuskler . . . . . . . . . . . 14MO . . . . . . . . . . . . . . . . 32Model released . . . . . . . 43Modem . . . . . . . . . . . . . 31Modtrykscylinder . . . . 27Moiré . . . . . . . . . . . . . . 18Monitor . . . . . . . . . . . . 23Monospatieret skrift . . 14Montage . . . . . . . . . . . . . 9Motion . . . . . . . . . . . . . 41Multi Browser . . . . . . . 29Musicclip . . . . . . . . . . . 41

NNarrow . . . . . . . . . . . . . 23Nedrykning . . . . . . . . . 12Negativ . . . . . . . . . . . . . 27NetBIOS . . . . . . . . . . . . 37Netikette . . . . . . . . . . . 37Netkort . . . . . . . . . . . . . 31Newbie . . . . . . . . . . . . . 37Newsfeed . . . . . . . . . . . 37Newtonringe . . . . . . . . 19Nikkelhæftning . . . . . . . 9Nonpareille se Skriftgrader, gamleNorm . . . . . . . . . . . . . . 11Normalsiden . . . . . . . . 11NTSC . . . . . . . . . . . . . . 24Ny typografi . . . . . . . . . 14Nørdet . . . . . . . . . . . . . 40

OObjektorienteret . . . . . . 37OCR . . . . . . . . . . . . . . . 29Offline . . . . . . . . . . . . . 37Offsetpapir . . . . . . . . . . 25Ombrydning . . . . . . . . 11Omløb . . . . . . . . . . . . . 11Omslåning . . . . . . . . . . 12One Right se 1 RightOnline . . . . . . . . . . . . . 37Opacitet . . . . . . . . . . . . 33Opdatering . . . . . . . . . . 37OpenType . . . . . . . . . . . 14Opera . . . . . . . . . . . . . . 29Opgradering . . . . . . . . 38Ophavsret se CopyrightOpløsning . . . . . . . . . . 21Optagning . . . . . . . . . . 12Ordinær . . . . . . . . . . . . 14Organisationer . . . . . . . 42Original . . . . . . . . . . . . 21Orm . . . . . . . . . . . . . . . 29Ornament . . . . . . . . . . . . 8OSS se FAQOTF . . . . . . . . . . . . . . . 14Overflade . . . . . . . . . . . 25Overfladelimning . . . . 26Overfladeslip . . . . . . . . 27Overfladestyrke . . . . . . 25Overførselshastighed . 38Overligger . . . . . . . . . . 27

PPACA . . . . . . . . . . . . . . 42Paginering . . . . . . . . . . 11PAL . . . . . . . . . . . . . . . 24Palette . . . . . . . . . . . . . 24Pantone . . . . . . . . . . . . 16Paperback . . . . . . . . . . . 26Papir . . . . . . . . . . . . 22, 24Papirglans . . . . . . . . . . 26Pasning . . . . . . . . . . . . 11Password . . . . . . . . . . . 44PDA . . . . . . . . . . . . . . . 32Pengesedler . . . . . . . . . 44Periodical . . . . . . . . . . . 23Petit se Skriftgrader, gamlePhoto CD . . . . . . . . . . . 21Pica . . . . . . . . . . . . . . . . 14PICT . . . . . . . . . . . . . . . 21Ping . . . . . . . . . . . . . . . 29Pixel . . . . . . . . . . . . . . . 33Pixelbaseret grafik . . . . 21

50 | Index

Pjece se BrochurePladeserif . . . . . . . . . . . 14Platform . . . . . . . . . . . . 30Platformsuafhængig . . 30Plug­in . . . . . . . . . . . . . 30POP . . . . . . . . . . . . . . . 30POP3 . . . . . . . . . . . . . . 30Portal . . . . . . . . . . . . . . 38ppi . . . . . . . . . . . . . . . . 33PPP . . . . . . . . . . . . . . . . 38Prima . . . . . . . . . . . . . . . 9Primærfarver . . . . . . . . 17Printer­steganografi se Machine Identification CodeProcessor se CPUProgrammer . . . . . . . . . 28Property release . . . . . . 44Proportionalskrift . . . . 14Protokol . . . . . . . . . . . . 30Præfix . . . . . . . . . . . . . . 12Prægetryk . . . . . . . . . . 28Prægning . . . . . . . . . . . 26Punkt . . . . . . . . . . . . . . 12Punktbredning . . . . . . . 27punkter . . . . . . . . . . . . . 32Punktstørrelse . . . . . . . 14Push teknologi . . . . . . . 38

QQuarto . . . . . . . . . . . 9, 23QuickTime . . . . . . . . . . 30Qwerty . . . . . . . . . . . . . 38

RRakel . . . . . . . . . . . . . . 28RAM . . . . . . . . . . . . . . 32Raster . . . . . . . . . . . . . . 18Rasterfinhed . . . . . . . . 18Rasterpunkt . . . . . . . . . 18RAW . . . . . . . . . . . . . . 21Real Time . . . . . . . . . . . 38Rectangle se Rektangler og Pop-upsRegistration . . . . . . . . . 18Regletter . . . . . . . . . . . 28Rektangler og Pop­ups 24Relativ URL . . . . . . . . 38Rentegning . . . . . . . . . . . 9Repro . . . . . . . . . . . . . . 28Ressource Book . . . . . . 21Retouche . . . . . . . . . . . 22Rettigheder . . . . . . . . . 43RF se Royalty FreeRFI . . . . . . . . . . . . . . . . 44

RGB . . . . . . . . . . . . . . . 18 se PrimærfarverRights Managed se Royalty RichRights protected se Royalty RichRIP . . . . . . . . . . . . . 30, 38Rivstyrke . . . . . . . . . . . 25RM se Royalty RichRough . . . . . . . . . . . . . . . 9Router . . . . . . . . . . . . . 32Royalty . . . . . . . . . . . . . 44Royalty free . . . . . . . . . 44Royaltyfri se Royalty freeRoyalty rich . . . . . . . . . 44RR se Royalty RichRSS . . . . . . . . . . . . . . . 30Rubrikker . . . . . . . . 10, 11Rullefals se VikkelfalsRøde Farver . . . . . . . . . 17Rødstik se Standard værdier

SSandwichskilt . . . . . . . . 9Searchengine . . . . . . . . 30Sekunda . . . . . . . . . . . . . 9Sekundærfarver . . . . . . 17Sensitometri . . . . . . . . . 18Sepiatoning . . . . . . . . . 17Serif . . . . . . . . . . . . . . . 14Server . . . . . . . . . . . . . . 32Shareware . . . . . . . . . . 30Sideformat se PapirformatSidehoved . . . . . . . . . . . 11Sidevisninger . . . . . . . . 38Site . . . . . . . . . . . . . . . . 38Skrift . . . . . . . . . . . . . . 15Skriftbredde . . . . . . . . . 15Skrifter . . . . . . . . . . . . . 13Skriftgarniture . . . . . . . 15Skriftgrad . . . . . . . . . . 15Skriftgrader, gamle . . . 15Skriftkarakter . . . . . . . 15Skriftstyrke . . . . . . . . . 15Skrifttypeformat . . . . . 15Skydning . . . . . . . . 12, 15Skygge værdi se Standard værdierSkyscraper se BannerstørrelserSkærm

se MonitorSkøn­ og videretryk . . . 28Sms . . . . . . . . . . . . . . . . 30SMTP . . . . . . . . . . . . . . 38Smudsomslag . . . . . . . . 26Snit . . . . . . . . . . . . . . . . 27Software . . . . . . . . . . . . 28Spaltemellemrum . . . . 15Spam . . . . . . . . . . . . . . 38Spatiering . . . . . . . . . . . 15Specialfarve . . . . . . . . . 17Spider . . . . . . . . . . . . . . 30Spiseseddel . . . . . . . . . . 9Spyware . . . . . . . . . . . . 30Spærring . . . . . . . . . . . 15Square button se KnapstørrelserSquare pop­up se Rektangler og Pop-upsSRA2 . . . . . . . . . . . . . . 23sRGB . . . . . . . . . . . . . . 18Staffage . . . . . . . . . 12, 17Standard . . . . . . . . . . . . 23Standard værdier . . . . . 19StarterKit . . . . . . . . . . . 21Stoflimning . . . . . . . . . 25Stregkode . . . . . . . . . . . . 8Stregstyrke . . . . . . . . . . 13Style sheets . . . . . . . . . 38Styrke . . . . . . . . . . . . . . 17Stående . . . . . . . . . . . . . 13Subdomæne se DomænenavnSubscript . . . . . . . . . . . 15Substraktive farver . . . 17Suffiks . . . . . . . . . . . . . 38Suffiks­liste . . . . . . . . . 38Suffix . . . . . . . . . . . . . . 15Super high res . . . . . . . 21Superscript . . . . . . . . . . 15Switch . . . . . . . . . . . . . 32Symmetri . . . . . . . . . . . 11

TTabel . . . . . . . . . . . . . . . 11Tabloid . . . . . . . . . . . . . 23Tabulatorer . . . . . . . . . . 15Tag . . . . . . . . . . . . . . . . 39Tankestreg . . . . . . . . . . 15TCP . . . . . . . . . . . . . . . 30TCP/IP . . . . . . . . . . . . . 30Tegn . . . . . . . . . . . . . . . . 7Tekniske betegnelser . . 33Teksteditor . . . . . . . . . . 30Tekstenhed . . . . . . . . . . 11Termografi . . . . . . . . . . 28Tertiærfarver . . . . . . . . 17

Index | 51

Thin­space . . . . . . . . . . 15Thread . . . . . . . . . . . . . 39Thumbnail . . . . . . . 13, 39TIFF . . . . . . . . . . . . . . . 21Tillægslicens . . . . . . . . 44Titelblad . . . . . . . . . . . . 11Topdomæne se DomænenavnTopsværtning . . . . . . . . 28Trace . . . . . . . . . . . . . . 22Tredelt liniefald . . . . . . 11Trompet . . . . . . . . . . . . 11True Type . . . . . . . . . . . 15Tryk . . . . . . . . . . . . . . . 26Trykbarhed . . . . . . . . . 26Trykformat se PapirformatTrykningen . . . . . . . . . 27Trykt materiale . . . . . . . 9Træfrit papir . . . . . . . . . 25Træholdigt papir . . . . . 25Trækstyrke . . . . . . . . . . 25Trådhæftning . . . . . . . . 27Trådløst netværk . . . . . 39ttc . . . . . . . . . . . . . . . . . 15ttf . . . . . . . . . . . . . . . . . 15Typer / Størrelser . . . . . 19Typografi . . . . . . . . . . . 15Typografiske termer . . 11

UUbestrøget papir . . . . . 26Udkast . . . . . . . . . . . . . . 9Udligning . . . . . . . . . . . 15Udskydning . . . . . . . . . 11Uncial . . . . . . . . . . . . . . 15Unzippe . . . . . . . . . . . . 40Upload . . . . . . . . . . . . . 40Upper Case . . . . . . . . . 15Upstream . . . . . . . . . . . 40URL . . . . . . . . . . . . . . . 40USB . . . . . . . . . . . . . . . 40

VVandmærke . . . . . . . . . 25Variable . . . . . . . . . . . . 16Vektorgrafik . . . . . . . . . 21Versaler . . . . . . . . . . . . 16Vertical banner se BannerstørrelserVertical rectangle se Rektangler og Pop-upsVignet . . . . . . . . . . . . . . 8Vikkelfals . . . . . . . . . . 10Virtuel CD . . . . . . . . . . 44Virus . . . . . . . . . . . . . . 31VRML . . . . . . . . . . . . . 40

WW3C . . . . . . . . . . . . . . . 42WAN . . . . . . . . . . . . . . 40WAP . . . . . . . . . . . . . . . 31Watermark . . . . . . . . . . 21Webdesign . . . . . . . . . . 40Webdesigner . . . . . . . . 40Webeditor . . . . . . . . . . 31Webhotel . . . . . . . . . . . 40Weblicens . . . . . . . . . . . 44Webmaster . . . . . . . . . . 40Webside . . . . . . . . . . . . 40Website . . . . . . . . . . . . 40Wide skyscraper se BannerstørrelserWorld Wide Web . . . . . 40Wraparound A4 . . . . . . 23WWW se World Wide WebWYSIWYG . . . . . . . . . . 9

XXerografi . . . . . . . . . . . 28X­højde . . . . . . . . . . . . 16

YYahoo . . . . . . . . . . . . . . 40Ydermargen . . . . . . . . . 13

ZZig­zag fals se LeporelloZinktryk . . . . . . . . . . . . 28Zip . . . . . . . . . . . . . . . . 40

ÆÆtsning . . . . . . . . . . . . 28

Ø

ÅÅben . . . . . . . . . . . . . . . 40

Symbols/* . . . . . . . . . . . . . . . . . 41<!-- . . . . . . . . . . . . . . . . 411 Right . . . . . . . . . . . . . 434:3 . . . . . . . . . . . . . . . . . 2316:9 . . . . . . . . . . . . . . . . 23

QwertyBetegnelse for det almindelige skrive­

maskinetastatur. Bogstaverne henviser til ræk-

ken af taster lige under tallene.Real TimeBetegnelse for at en handling sker umiddelbar,

og ikke først efter et tidsrum.Relativ URLEn adresse, som fortolkes i forhold til adressen

på dokumentet, hvori den optræder. Linker man

fra et dokument til et andet dokument i samme

mappe, behøver man derfor ikke at angive den

fulde URL, man kan nøjes med det, der adskiller

sig fra det aktive dokument.RIPRaster Image Processor. En computer beregnet

til kun at bearbejde data i forbindelse med gra-

fisk produktion. En RIP omdanner information

fra f.eks. en pdf­fil til bitmap­baserede separe-

rede filer, der kan plottes via en lasersætter.SidevisningerStandard måleparameter i netstatistik. Vi ser

antal gange en netside er vist i løbet af en givet

tidsperiode. Sammen med tallet brugere, giver

sidevisninger en indikation af hvor godt besøgt

Brochure

En mindre publikation med eller uden hæftede

sider og uden bind.

FalsDen bukkelige del af et bogbind. Furen mellem

bindets faste side og ryggen.

Leporello

En harminikafoldet publikation trykt på et langt

stykke papir.

Nikkelhæftning

Metode til hæftning af bl.a. brochurer, der åbnes

over en saddelformet læst og forsynes med

hæfteklammer i rygfalsen.

Prima

Den side af arket der indeholder trykarkets

laveste ulige pagina (modsat sekunda).

Sekunda

Den side af arket der indeholder trykarkets

laveste lige pagina (modsat prima).

Spaltebredde

Standardbredder på spalter i danske aviser:

1 spalte: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 mm

52 |

Du skal aldrig merelede på nettet efter

uforståeligeord!

Denne bog indeholder stort set alle de udtryk og termer du kommer ud for i den grafiske branche. Alle ordene er dels ordnet i et let overskueligt indholdsregister, og dels i et index med mere end 650 opslagsord.