16
Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 1hf Skoleåret 2016-18 Redaktionen afsluttet juni/ 2016

2016 17 elevhaefte 1hf

Embed Size (px)

DESCRIPTION

http://www.tgy.dk/fileadmin/Arkiv/Dokumenter/Elevmateriale/Elevhaefter_16/2016-17_Elevhaefte_1hf.pdf

Citation preview

Page 1: 2016 17 elevhaefte 1hf

Elevhæfte

Tårnby Gymnasium & HF

1hf

Skoleåret 2016-18

Redaktionen afsluttet juni/ 2016

Page 2: 2016 17 elevhaefte 1hf

2

Elevhæfte for årgang 2016-2018 Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb og opgaver i løbet af de to år, du går på TG. Af hæftet fremgår det også hvilke vejledninger, du kan forvente at få udleveret til de forskellige forløb. Der tages forbehold for evt. ændringer, herunder datoer, ferier, ændringer i bekendtgørelser eller andre udmeldinger fra Undervisningsministeriet. Kalender for 1hf 2016-2017 ................................................................................................................. 3

Hvad betyder forkortelserne og navnene i kalenderen? ..................................................................... 3

Progression i studiekompetencer i HF ................................................................................................. 5

Lectio .................................................................................................................................................... 6

Litteraturhenvisninger til værkstedsundervisning på HF ..................................................................... 6

Synopsis på TG ..................................................................................................................................... 7

Skriftligt arbejde på TG ...................................................................................................................... 13

Skriftligt arbejde på TG ...................................................................................................................... 14

Page 3: 2016 17 elevhaefte 1hf

3

Kalender for 1hf 2016-2017 1hf - årgang 2016

Uge 32 Introduktion

Uge 33 Introduktion

Uge 34 Introduktion

Uge 35 Introduktion

Uge 36 Introduktion

Uge 37 Introduktion

Uge 38 Introduktion

Uge 39 Introduktion

Uge 40

Uge 41

Uge 42 Efterårsferie

Uge 43

Uge 44

Uge 45

Uge 46

Uge 47

Uge 48

Uge 49

Uge 50

Uge 51 Juleferie

1hf – årgang 2016

Uge 1

Uge 2

Uge 3

Uge 4

Uge 5

Uge 6

Uge 7 Vinterferie

Uge 8

Uge 9

Uge 10

Uge 11

Uge 12

Uge 13 Terminsprøver

Uge 14

Uge 15 Påskeferie

Uge 16 NF-studietur

Uge 17

Uge 18

Uge 19 NF-opg. afl. 9/5

Uge 20 Eksamensplan off. 16/5 Historieopgave

Uge 21 Historieopgave

Uge 22 Eksamen begynder

Hvad betyder forkortelserne og navnene i kalenderen? Studieteknik og studievaner: Introduktionskurset har til formål at introducere til hf, fagene og TG. Du får en introduktion til skolens studiecenter, laboratorier og de forskellige metoder, fagene bruger. Du vil også blive screenet (prøvet) i nogle af dine fag, eks. matematik og engelsk, og du vil blive præsenteret for nogle af de særlige ting, der gælder for hf-kursister, f.eks. tutorfunktionen og værksteds-undervisningen. Tutor er din studievejleder, der har til opgave at hjælpe dig med at reflektere over det, du lærer, og dine fremskridt som kursist og studerende. Der afholdes tre tutorsamtaler i 1hf og to i 2hf, alle med en kombination af gruppesamtale mellem en mindre gruppe kursister og individuelle samtaler. Der er ikke tale om en faglig samtale, men om at du, sammen med andre kursister og tutor, skal gøre dig overvejelser over din udvikling som hf-kursist. Efter hver tutorsamtale udfylder du din studiebog.

Page 4: 2016 17 elevhaefte 1hf

4

Værkstedsundervisning skal give dig mulighed for at lære og udvikle gode studie- og arbejdsvaner og bevidsthed om læreprocesser, metoder og mål. Arbejdet i værkstedet foregår i sammenhæng med arbejdet i de øvrige fag, så du opnår en viden om de enkelte fag og faggrupper. Værkstedsunderviseren har en plan for det samlede forløb, der løber over to år og har en skemalagt time om ugen. Tværfaglige forløb: NF står for den naturvidenskabelige faggruppe og består af fagene biologi, kemi og geografi. Faget giver en introduktion til naturvidenskabelig metode og til fællestrækkene og forskellighederne i de naturvidenskabelige fag. Arbejdet er både praktisk og teoretisk. Faget er skemalagt i 1hf som et selvstændigt fag med egne timer. Faget afsluttes med en individuel mundtlig eksamen efter 1hf – der gives én karakter, der indgår på eksamensbeviset med vægten 1,5.

KS står for kultur- og samfundsfaggruppen og består af fagene historie, religion og samfundsfag og giver indsigt i samspillet mellem den historiske, samfundsmæssige og kulturelle udvikling. Faget er skemalagt i 1hf og 2hf som et selvstændigt fag med egne timer. Eksamen i ks er en synopsis fulgt af en mundtlig eksamen – der gives én karakter, der indgår på eksamensbeviset med vægten 2. Obligatoriske opgaver: Ved afslutningen af 1hf skal du skrive en historieopgave, som er en prøveopgave til den eksamensopgave, SSO, som du skal skrive i 2hf. Historieopgaven er en individuel skriftlig opgave i historie og din historielærer er vejleder på opgaven. Opgaveformuleringen udfærdiges af (dig og din) historielærer og tager udgangspunkt i noget af et emne, I har arbejdet med i undervisningen. Der gives en karakter for opgaven. SSO er den større skriftlig opgave, som er en individuel skriftlig opgave i 1-2 fag. Du kan frit vælge mellem alle de fag, som du har eller har aflagt eksamen i på B-niveau. Hvis du vælger at skrive i mere end et fag kan et af fagene godt være på C-niveau. Når du har valgt fag, får du tildelt vejleder(e), som du kan søge vejledning hos mht. område, materialer, indhold mm. Det er vejlederen/-ne, der laver opgaveformuleringen på baggrund af de vejledningsmøder, der er holdt mellem dig og vejleder. Du kan altså få stor indflydelse på din opgave ved at komme velforberedt til vejledningsmøderne. SSO- opgaveformuleringen udleveres en uge før juleferien og opgaven afleveres umiddelbart inden jul. Der gives én karakter, der indgår i eksamensbeviset med vægten 1,5.

Page 5: 2016 17 elevhaefte 1hf

5

Progression i studiekompetencer i HF Progression 1.semester 2-4 semester

Kompetencer: I denne periode skal du som kursist tilegne dig de færdigheder, der står herunder. Du skal:

I denne periode skal du som kursist tilegne dig de færdigheder, der står herunder. Du skal:

Studieteknik forstå din ny rolle som kursist, herunder lektielæsning, lærings- og læsestrategier, notatteknik, brug af ordbøger, håndbøger, studiecenter og bibliotek

selvstændigt kunne tilrettelægge en arbejdsproces

Generelle studiekompetencer

være introduceret til faglig metode samt have kendskab til og kunne skelne mellem de tre taksonomiske niveauer: redegørelse, analyse og vurdering

kunne anvende de tre taksonomiske niveauer og have viden og metodekendskab fra forskellige fag til at belyse et komplekst problem samt selvstændigt kunne reflektere over faglige problemstillinger

Skriftlig udtryksfærdighed sammenhængende kunne redegøre for pointerne i et foredrag, en kortere tekst eller filmsekvens

kunne udarbejde en synopsis samt større skriftlig opgave

Mundtlig udtryksfærdighed kunne referere pointerne i mindre komplicerede tekster eller resultaterne af gruppearbejde på struktureret måde

have kendskab til flere forskellige sproglige genrer og kunne anvende dem

Formidling have kendskab til skolens it-platform, Lectio, PowerPoint præsentation, oplæg, opgave, rapport

have kendskab til retorikkens grundelementer i bl.a. oplæg, fremlæggelse og synopsis præsentation

Samarbejde være introduceret til pararbejde og gruppearbejde/herunder skrivning af logbog

selvstændigt kunne formulere en faglig problemstilling og kunne udføre synopsis- og projektarbejde

It have kendskab til generelle it-færdigheder, herunder tekstbehandling, regneark, mailsystemet, power-point, lærerstyret informationssøgning på nettet

kunne anvende både generelle og fagspecifikke it-værktøjer til studieaktiviteter

Evaluering og evalueringsformer

kunne vurdere egen studieindsats ved tutor-kursist-samtaler og have prøvet spørgeskema, test, prøve, mdt. og skr. kommentarer til oplæg, opgave og rapport

med studiebogen som værktøj selvstændigt kunne vurdere din egen og andres studieindsats og have prøvet forskellige evalueringsformer, herunder eksamen

Page 6: 2016 17 elevhaefte 1hf

6

Lectio På skolen arbejder vi med det elektroniske kommunikationssystem Lectio Du får udleveret en kode til Lectio ved skoleårets start – den skal du huske, for du skal bruge den tit. Lectio bruges bl.a. til:

skemaer – du skal altid tjekke dit skema – der kan være ændringer

fraværsregistrering

undervisningsbeskrivelser for de enkelte fag

mail-system for elever og ansatte

dokumenter i fagene

daglige informationer (beskedsystem)

opgaveaflevering Det er vigtigt at du husker at logge ind på Lectio dagligt. På den måde kan du se de vigtige beskeder som dine lærere, din studievejleder og skolens ledelse/administration skriver til dig. Det er også her du kan finde opgaveark fra undervisningen, aflevere opgaver, se karakterer og tjekke dit fravær. Når eksamensplanen offentliggøres er det også her, du finder den. Ved skoleårets start får du også udleveret en kode til skolens netværk/computere, så du kan arbejde på skolens computere i undervisningen og uden for skoletiden.

Litteraturhenvisninger til værkstedsundervisning på HF Birgit Abild Andersen m.fl., At lære – en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur, 2003

Peter Føge og Bonnie Hegner, Primus 1 og 2, Systime, 2006

Thomas Harboe og Jakob Ravn, Kunsten at studere, Teknisk Forlag, 2000

Hanne Heimbürger, Studiemetoder, Frydenlund, 1997

Eva Heltberg, Studieteknik og arbejdsvaner, Gyldendal, 2001

Anne Marie Heltoft m.fl., Perleporten. Introduktion til grammatik, Gad, 2001

Ellen Krogh, m.fl., Skrivebogen, Dansklærerforeningen 1994

Annie Mygind og Stig Winding, Læs bedre – træning, teknik, strategi, Dansklærerforeningen, 2003

Stig Püschl m.fl., Projektarbejde – en introduktion, Gad, 2000

Elsebeth Sandén og Peter Frederiksen, Gruppearbejde i undervisningen, Frydenlund, 1997

Bo Steffensen, Når børn læser fiktion, Akademisk Forlag, 1993

Page 7: 2016 17 elevhaefte 1hf

7

Synopsis på TG NB!!! Dette er kravene til den endelige synopsis, der afleveres i forbindelse med eksamen i ks – undervejs i 1hf og 2hf arbejdes der med dele af denne synopsisdefinition. Synopsen i ks skal have et omfang på 2-4 sider med 1½ linjeafstand. Synopsen skrives i 2-3 fag. Den opbygning af synopsen, der er skitseret nedenfor er ikke en skabelon, der skal følges slavisk. - Du må gerne integrere elementerne, fx ved at trække hovedkonklusionen op, så den knyttes

direkte til problemformuleringen - Du må gerne lade refleksioner over teori og metode indgå i delkonklusioner

Du må gerne følge synopsisbeskrivelsen som en skabelon, men så bør din mundtlige præsentation ikke følge synopsens disposition slavisk

Bekendtgørelsens krav TG’s synopsis /Vær opmærksom på følgende:

Titel på emnet og angivelse af fagkombination

Forside med navn, klasse, vejledere, emne, samt fag.

Indledning Synopsen kan begynde med en indledning, der fører læseren ind i det emne der skrives om, samt skitserer baggrunden for problemformuleringen. Her kan du begrunde valg af fokusområde inden for stoffet.

Problemformulering Indledningen leder op til problemformuleringen, som er en kortfattet sproglig udformning af undersøgelsens fokus: Hvad spørger du om? Hvad er undersøgelsens/opgavens hovedspørgsmål? Hvorfor er det relevant? Hvad er undersøgelsens faglige mål?

Selve formen på problemformuleringen kan variere fra fag til fag og kan bestå af 1) et eller flere sammenhængende spørgsmål, 2) sammenhængende fænomener eller udsagn, som du ønsker at redegøre for, klassificere, analysere og fortolke, diskutere, integrere, vurdere, eller 3) en påstand, du vil argumentere for. Problemformuleringen er afgrænsningen af og vinklen på emnet.

Præsentation af de problemstillinger, der er arbejdet med

Her folder du problemformuleringen ud, så det er klart for læseren hvilke underspørgsmål (problemstillinger), der er nødvendige at undersøge for at besvare problemformuleringen: hvordan vil du foretage undersøgelsen?

Diskussion af hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne

Formål med dette afsnit:

I dette afsnit redegør du for valg af materialer, f.eks. værker, personer, begivenheder eller eksperimenter og statistisk materiale.

Du reflekterer ligeledes over fagenes teorier og metoder og giver bud på, hvordan disse metoder kan/bør anvendes for at producere viden om dit emne.

Hvad er materiale, empiri og teori?

Med materiale (eller empiri) forstås data og materiale, som indgår i eller er genstand for undersøgelsen. Metode defineres som en systematisk måde at behandle materiale og data på. Begrebet teori bruges her til at betegne et system af læresætninger, antagelser, begreber eller modeller.

Page 8: 2016 17 elevhaefte 1hf

8

Hvad er diskussion?

I diskussionen af materialer, teorier og metoder, der er relevante i arbejdet med problemstillingerne, forventes det, at du redegør for og diskuterer de indgående fags metoder og/eller teorier, som de afspejles det valgte materiale og i din egen måde at arbejde med materialet og emnet på.

Du skal sætte ord på hvilke videnskabelige tilgange og metoder, der er brugt i dine materialer fra de forskellige fag. Og du skal sætte ord på hvilke materialer, videnskabelige tilgange og metode fra de forskellige fag, du selv har brugt i din undersøgelse. Det er også interessant, hvilke materialer, tilgange og metoder du ikke har brugt, og hvorfor. Det viser i høj grad din forståelse for dine valg. Hvad er det du rent faktisk har gjort i din undersøgelse for at komme frem til dine resultater? Og hvor ligger begrænsningerne i din undersøgelse? Hvor er fordele og ulemper? Hvordan og hvorfor bliver vi klogere?

Konklusioner på arbejdet med de enkelte problemstillinger

Her konkluderer du på de underspørgsmål, du har formuleret som del af din problemformulering. Det vil være naturligt her kort at trække tråde til dine refleksioner over teori og metode.

En sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse

Den overordnede konklusion sammenfatter resultatet af din samlede undersøgelse og svarer på problemformuleringens hovedspørgsmål.

Herudover forventes det, at du giver ideer til, hvordan undersøgelsen kunne perspektiveres.

Litteraturliste Litteraturliste, hvor du angiver anvendt materiale.

Page 9: 2016 17 elevhaefte 1hf

9

Studie- og ordensregler Reglerne er udformet i henhold til Bekendtgørelse nr. 1222 af 4. december 2006 med dertil knyttet Vejledning nr. 92 af 4. december 2006.

Formål Studie- og ordensreglerne skal medvirke til at opfylde uddannelsens formål og bidrage til et godt undervisningsmiljø for elever og kursister.

Overordnede principper Det grundlæggende princip på skolen er, at man opfører sig ordentligt og fornuftigt og behandler hinanden venligt og med gensidig respekt. Alle på skolen skal have ret til et uforstyrret studiemiljø. Der skal være et godt arbejdsmiljø og gode bygningsmæssige rammer for undervisningen. Gældende lovgivning skal overholdes på skolens område.

Ordensregler I overensstemmelse med ovennævnte principper fastsættes følgende regler, der skal følges:

1 Der skal være arbejdsro i undervisningstiden. 2 Der skal passes godt på skolens bygninger og inventar. 3 Ødelæggelse af skolens bygning, inventar og undervisningsmidler samt andre elevers ejendele skal

erstattes. Skolen har ingen forsikring, og det er derfor den enkelte elevs ansvar at være forsikret. Dette gælder også, hvis egne ting bortkommer eller bliver stjålet.

4 De regler, der gælder for brug af skolens IT-udstyr og datalokaler, skal nøje overholdes. 5 Alle skal rydde op efter sig i klasselokalerne og i fællesarealerne, hvor man færdes (brug affalds-

/papirkurve). 6 Al indtagelse af madvarer skal ske i spiseområderne. 7 Indtagelse af drikkevarer i timerne må kun ske, hvis holdet og holdets lærere er enige herom. 8 Mobiltelefoner og andre elektroniske medier må kun bruges i timerne med lærerens tilladelse.

(Lærerne kan f. eks. forlange bærbare computere slukket). 9 Klasserne skal rydde op ved de borde, de har fået tildelt. 10 Rygning er forbudt på skolens område. Brug af e-cigaretter i undervisnings- og eksamenssituationer

er ikke tilladt. 11 Reklamer og brochurer må kun opsættes/uddeles efter forudgående indhentet tilladelse fra skolens

ledelse. 12 Der skal stoles op i lokalet efter alle moduler efter frokost. 13 De regler, der fastsættes for den enkelte klasses/det enkelte holds studierejse, skal nøje

overholdes. 14 Eleverne må ikke nyde alkohol i skoletiden. 15 Eleverne skal på skolens område overholde gældende lovgivning, herunder lov om euforiserende

stoffer og straffelovens bestemmelser om vold, tyveri, freds- og ærekrænkelser (krænkelser af andres ære ved fornærmelige ord eller handlinger). Ledelsen vil – uafhængigt af en eventuel strafferetlig forfølgelse – påtale og gribe ind over for forhold, der forstyrrer skolens tryghed, arbejdsro og gensidige respekt.

16 Det er ulovligt at dele tekst, billeder og videooptagelser. 17 Hvis elever møder fulde eller påvirkede af stoffer til skolens fester, risikerer de at blive sendt hjem

Page 10: 2016 17 elevhaefte 1hf

10

med det samme. 18 Eleverne skal i øvrigt opføre sig i overensstemmelse med god skik og orden og følge de anvisninger,

der gives af de ansatte.

Påtale/sanktioner ved overtrædelse af ordensreglerne Overtrædelse af ordensreglerne kan påtales af de ansatte. Overtrædelsen, sammenholdt med karakteren af den eller de overtrådte ordensregler, vil blive vurderet konkret, før der træffes afgørelse om eventuelle foranstaltninger/sanktioner over for eleven. Sanktionerne vil være særligt strenge, hvis der også er tale om en overtrædelse af gældende lovgivning. Tyveri fra kammerater og ansatte herunder kantinen vil blive meldt til politiet. Rektor afgør, hvilke skridt der skal tages, herunder samtaler, advarsler og midlertidig udelukkelse fra undervisningen i enkelte fag, undervisningen som helhed eller fester, særlige arrangementer og aktiviteter. Overtrædelse af rygeforbuddet medfører, at studiekortet bliver inddraget, og i første omgang bliver man udelukket fra fester i en periode. I gentagelsestilfælde får man en skriftlig advarsel og derefter bortvisning eller udskrivning fra skolen. En midlertidig udelukkelse fra undervisningen kan højst finde sted i 10 skoledage på et skoleår. Udelukkelsen registreres som fravær. Samtidig med en midlertidig udelukkelse fra undervisningen skal eleven have en skriftlig advarsel om konsekvenserne af en gentagelse af den adfærd, som har ligget til grund for den midlertidige udelukkelse fra undervisningen. Rektor kan bortvise en elev fra skolen, hvis eleven groft har overtrådt ordensreglerne. Eleven kan dog normalt kun bortvises, efter at mindre vidtgående foranstaltninger/sanktioner forgæves har været iværksat over for den pågældende. Er der tale om en grov overtrædelse af ordensreglerne, der må forventes at føre til bortvisning, kan eleven hjemsendes uden forudgående varsel, indtil der er truffet endelig afgørelse i sagen. I sager vedrørende sanktioner over for en elev gælder forvaltningslovens regler, hvilket bl.a. indebærer, at eleven, forinden afgørelse træffes, skal have adgang til mundtligt og/eller skriftligt over for rektor at redegøre for sin opfattelse af hændelsesforløbet. Afgørelse om sanktioner over for en elev skal meddeles denne skriftligt af rektor. Er eleven under 18 år, underrettes elevens forældre/værge samtidig herom.

Studieregler

Der er pligt til at møde til undervisningen, forberede sig til de enkelte timer og deltage aktivt i timerne.

Der er pligt til rettidigt at aflevere skriftlige opgaver i det omfang, som skolen har fastsat og med den kvalitet i besvarelsen, der forudsættes som minimum.

Der er pligt til at deltage i anden forlagt undervisning (dvs. andre former for undervisning),

Page 11: 2016 17 elevhaefte 1hf

11

herunder selvstændigt arbejde og virtuel undervisning, der er planlagt som en del af under-visningen.

Der er pligt til at deltage i terminsprøver, årsprøver og andre former for evalueringer.

Der er pligt til at holde sig orienteret om ændringer i det daglige skema i Lectio.

Ferie kan kun afholdes i de perioder, der fremgår af skolens ferieplan.

Fravær og manglende opgaveaflevering registreres løbende. Alt fravær registreres uanset dets årsag. Der er dog særlige regler for deltagelse i arrangementer i skolens regi.

Eleverne har ret og pligt til at notere fraværsårsager i Lectio. Ved fravær af længere varighed har skolen ret til at kræve lægelig dokumentation. Eleven betaler selv evt. lægeattest.

Eleverne har pligt til løbende at følge med i fraværet i Lectio.

Skolen kan kræve, at elever, der ikke rettidigt har afleveret skriftlige opgaver, udarbejder disse på skolen uden for normal undervisning.

Sanktioner ved overtrædelse af studiereglerne Hvis elevernes fravær fra undervisningen, herunder manglende rettidig aflevering af opgaver antager et urimeligt omfang, vil skolen gribe ind med samtaler, og hvis dette ikke er tilstrækkeligt med mere vidtgående sanktioner. Følgende sanktioner kan iværksættes:

Skriftlig advarsel

Udelukkelse fra fester og andre konkrete arrangementer eller aktiviteter

Henvisning til at aflægge prøve i alle fag på det pågældende klassetrin (kun stx).

Fortabelse af retten til at blive indstillet til prøve i et eller flere fag, der afsluttes det pågældende år.

Fortabelse af retten til SU (Statens Uddannelsesstøtte). Eleven vil kunne søge SU igen gennem aktiv deltagelse i mindst to måneder.

Bortvisning fra undervisningen i graverende tilfælde.

Oprykning til næste klassetrin Hvis en elev har et karaktergennemsnit på under 02 har rektor mulighed for at nægte den pågældende oprykning til næste klassetrin.

Page 12: 2016 17 elevhaefte 1hf

12

Ordensregler for studieture og ekskursioner Nedenstående ordensregler bliver gennemgået for eleverne af de lærere som rejser med dem på studierejse eller på ekskursion. Eleverne rejser på de betingelser, som er formuleret af rejsebureauet, og på de betingelser som er formuleret i Tårnby Gymnasiums ordensregler. Skolen forventer, at eleverne på rejsen følger almindelige normer for god opførsel, herunder at de ubetinget respekterer hotellets husorden. Det betyder bl.a., at man viser respekt for andre gæster og ansatte ved at undgå støjende adfærd.

1. Det er en studietur, så mød til tiden til de planlagte arrangementer! 2. Alkohol og højlydt adfærd på rejsen og på hotellet accepteres ikke. I øvrigt må alkohol kun nydes i

begrænset omfang efter aftale med lærerne, og først når dagens officielle program er overstået. 3. Det er forbudt at indtage euforiserende stoffer. 4. Der skal være ro på hotellet. I må ikke invitere andre personer med hjem. 5. I de fleste byer er der steder, hvor det ikke er sikkert at færdes. Disse står som regel optegnet i

guide-bøgerne og for ens egen sikkerheds skyld er det vigtigt at man så vidt muligt holder sig fra disse. Vigtigst af alt er det aldrig at gå alene, men altid to og to sammen – om aftenen tre og tre.

6. Husk altid at have sygesikringsbevis, bykort og hotellets adresse på jer. Ud over de ovennævnte regler kan de enkelte lærere fastlægge yderligere regler for elevernes adfærd. Hvis lærerne skønner, at der er tale om uacceptabel adfærd, kan lærerne bestemme, at eleven sendes hjem øjeblikkelig. Dette sker for elevens/forældrenes egen regning.

Jeg er indforstået med ovenstående: Elevunderskrift:__________________________ Dato__________ For elever under 18 år: Forældres/værges underskrift:_______________________________

Page 13: 2016 17 elevhaefte 1hf

13

Skriftligt arbejde på TG På TG ønsker vi, at du udnytter dine muligheder for at dygtiggøre dig. Nedenstående er derfor ment som en hjælp til dig i dit skriftlige arbejde. Ud over de større tværfaglige opgaver skal du lave mange forskellige skriftlige produkter i de enkelte fag. Lærerne vil i den daglige undervisning hjælpe dig med råd og anvisninger til, hvordan du løser opgaven. Men uanset hvilken opgave det drejer sig om, skal du aflevere noget, som er dit eget materiale. Som regel er det ikke svært at vide, hvor grænsen går for, hvornår noget er dit eget materiale, og hvornår det er afskrift af andres materiale, men hvis du er i tvivl, er det vigtigt, at du orienterer dig i nedenstående eksempler på ikke-tilladt afskrift, eller at du taler med dine lærere om, hvor grænsen går. Hvis dine lærere finder ud af, at du afleverer skriftlige produkter, som ikke er dine egne, vil de tage en samtale med dig om det, og det bliver noteret i Lectio, at du har snydt. Hvis du ikke følger deres anvisninger og fortsætter med at aflevere materiale, som ikke er dit eget, overtræder du skolens studie- og ordensregler, og du vil få en advarsel, samtidig med at din opgave kan tælle som ikke-bestået, hvis du går i gymnasiet, og ikke-besvaret hvis du går på HF. Ved din 3. advarsel vil du blive udelukket fra skolens arrangementer og blive indkaldt til en samtale med rektor. Dette gælder samlet for afleveringer i alle fag På nettet kan du nemt finde sider, der giver ”gode råd” til, hvordan man kan snyde i de skriftlige

opgaver i gymnasiet. I virkeligheden er det dog et rigtigt dårligt råd, der kan få store konsekvenser

for dig. Der er ikke nogen acceptabel grund til snyd. Hvis der er forhold, der gør, at du ikke kan

aflevere til tiden, så skal du kontakte din lærer eller evt. studievejlederen.

Typiske eksempler på hvad du IKKE må i skriftlige opgaver:

Du og en medelev har samarbejdet om en opgave eller dele af en opgave. Jeres samarbejde resulterer i, at jeres besvarelser, struktur og formuleringerne i besvarelserne er ens eller næsten ens. I forklarer efterfølgende, at I har samarbejdet om opgaven eller dele af den. Hvis der er givet tilladelse af læreren til at skrive besvarelsen sammen er det naturligvis tilladt. Sørg derfor altid for at spørge læreren forud for samarbejdet. Som udgangspunkt er der tale om, at skriftlige opgaver besvares individuelt. Dvs. formuleringerne skal være jeres egne, men man må selvfølgelig gerne tale med andre elever om opgaven forud for besvarelsen.

Du skriver direkte af fra et andet materiale uden citationstegn, men dog med henvisning. Hvis der er tale om ordret afskrift, er der tale om citat, og du skal derfor bruge citationstegn efterfulgt af en henvisning på følgende måde: ”Teksten der skrives ordret af” (Forfatter, årstal, sidetal). Vær opmærksom på at citater aldrig må udgøre en væsentlig del af bevarelsen. Opgavebesvarelser og rapporter i matematik, fysik og kemi består dog ofte

Page 14: 2016 17 elevhaefte 1hf

14

helt eller delvist af standardformuleringer, og du skal ikke angive, hvor de stammer fra, og du skal ikke angive dem som citat.

Du skriver direkte af fra andre elever, internettet eller andet materiale i opgaven eller dele af opgaven uden kildehenvisning. Det er ikke nok, at der blot er byttet om på enkelte ord, at sætninger er udeladt eller, at der er ændret et ”som” til ”der” til at gøre det til din egen tekst. Der skal være en selvstændig fremstilling af materialet, og der skal henvises til det.

Du har fået en anden til at skrive din opgave for dig. Man må naturligvis gerne hente hjælp og inspiration til sine opgaver fra andre, og man må også gerne få andre til at læse sine opgaver igennem, men man må ikke få andre til decideret at skrive sine opgaver for sig. Ved begrundet mistanke om dette, kan det i særlige tilfælde blive aktuelt med en samtale, hvor du vil blive bedt om at redegøre for det faglige indhold af opgaven.

Skriftligt arbejde på TG På TG ønsker vi, at du udnytter dine muligheder for at dygtiggøre dig. Nedenstående er derfor ment som en hjælp til dig i dit skriftlige arbejde. Ud over de større tværfaglige opgaver skal du lave mange forskellige skriftlige produkter i de enkelte fag. Lærerne vil i den daglige undervisning hjælpe dig med råd og anvisninger til, hvordan du løser opgaven. Men uanset hvilken opgave det drejer sig om, skal du aflevere noget, som er dit eget materiale. Som regel er det ikke svært at vide, hvor grænsen går for, hvornår noget er dit eget materiale, og hvornår det er afskrift af andres materiale, men hvis du er i tvivl, er det vigtigt, at du orienterer dig i nedenstående eksempler på ikke-tilladt afskrift, eller at du taler med dine lærere om, hvor grænsen går. Hvis dine lærere finder ud af, at du afleverer skriftlige produkter, som ikke er dine egne, vil de tage en samtale med dig om det, og det bliver noteret i Lectio, at du har snydt. Hvis du ikke følger deres anvisninger og fortsætter med at aflevere materiale, som ikke er dit eget, overtræder du skolens studie- og ordensregler, og du vil få en advarsel, samtidig med at din opgave kan tælle som ikke-bestået, hvis du går i gymnasiet, og ikke-besvaret hvis du går på HF. Ved din 3. advarsel vil du blive udelukket fra skolens arrangementer og blive indkaldt til en samtale med rektor. Dette gælder samlet for afleveringer i alle fag På nettet kan du nemt finde sider, der giver ”gode råd” til, hvordan man kan snyde i de skriftlige

opgaver i gymnasiet. I virkeligheden er det dog et rigtigt dårligt råd, der kan få store konsekvenser

for dig. Der er ikke nogen acceptabel grund til snyd. Hvis der er forhold, der gør, at du ikke kan

aflevere til tiden, så skal du kontakte din lærer eller evt. studievejlederen.

Page 15: 2016 17 elevhaefte 1hf

15

Typiske eksempler på hvad du IKKE må i skriftlige opgaver: Du og en medelev har samarbejdet om en opgave eller dele af en opgave. Jeres samarbejde

resulterer i, at jeres besvarelser, struktur og formuleringerne i besvarelserne er ens eller næsten ens. I forklarer efterfølgende, at I har samarbejdet om opgaven eller dele af den. Hvis der er givet tilladelse af læreren til at skrive besvarelsen sammen er det naturligvis tilladt. Sørg derfor altid for at spørge læreren forud for samarbejdet. Som udgangspunkt er der tale om, at skriftlige opgaver besvares individuelt. Dvs. formuleringerne skal være jeres egne, men man må selvfølgelig gerne tale med andre elever om opgaven forud for besvarelsen.

Du skriver direkte af fra et andet materiale uden citationstegn, men dog med henvisning. Hvis der er tale om ordret afskrift, er der tale om citat, og du skal derfor bruge citationstegn efterfulgt af en henvisning på følgende måde: ”Teksten der skrives ordret af” (Forfatter, årstal, sidetal). Vær opmærksom på at citater aldrig må udgøre en væsentlig del af bevarelsen. Opgavebesvarelser og rapporter i matematik, fysik og kemi består dog ofte helt eller delvist af standardformuleringer, og du skal ikke angive, hvor de stammer fra, og du skal ikke angive dem som citat.

Du skriver direkte af fra andre elever, internettet eller andet materiale i opgaven eller dele af opgaven uden kildehenvisning. Det er ikke nok, at der blot er byttet om på enkelte ord, at sætninger er udeladt eller, at der er ændret et ”som” til ”der” til at gøre det til din egen tekst. Der skal være en selvstændig fremstilling af materialet, og der skal henvises til det.

Du har fået en anden til at skrive din opgave for dig. Man må naturligvis gerne hente hjælp og inspiration til sine opgaver fra andre, og man må også gerne få andre til at læse sine opgaver igennem, men man må ikke få andre til decideret at skrive sine opgaver for sig. Ved begrundet mistanke om dette, kan det i særlige tilfælde blive aktuelt med en samtale, hvor du vil blive bedt om at redegøre for det faglige indhold af opgaven.

Page 16: 2016 17 elevhaefte 1hf

16

Konsekvenser af snyd med skriftlige opgaver i årets løb:

Konsekvenser af snyd ved eksamen og større skriftlige eksamensopgaver

”§ 20. Besvarelsen skal være eksaminandens egen og selvstændige

besvarelse, medmindre andet fremgår af reglerne for den enkelte

uddannelse. En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller

giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en

opgave eller benytter ikke-tilladte hjælpemidler, bortvises af

institutionen fra den pågældende prøve.” (UVM.

Eksamensbekendtgørelsen)