AUG UST 2006

(2HF062-DAA)

Tema: Sproglig fornyelse

H æfte 1

3

Prøvemateriale

SideHæfte 1

Tema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Opgaveformuleringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Fællestekster – udleveres kl. 9.00:

1. Georg Brandes: Sprogets Behandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 2. Per Vers: City of Dreams . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73. Christina Zemanova Ekelund: Hvor er hun dog en totalt svedig struds . . 9

Billede:

Side 11:Hergé: Koks i lasten.Tegneserie, 1958. Carlsen if.

Hæfte 2

Særtekster – udleveres kl. 10.30:

4. Digt af Klaus Rifbjerg5. Kronik af Frits Bredal6. Romanuddrag af Henriette Lind og Lotte Thorsen

Ortografi og tegnsætning følger originalerne. Trykfejl er dog rettet.

2060406_2HF062-DAA_hft1 04/04/06 12:17 Side 3

Justering af opgaver fra skriftlig dansk HF august 2006 (2HF062-DAA) (gældende fra sommereksamen 2009) Justeringen (i forhold til udgaven i de trykte sæt) skyldes to ændringer: 1) i antal og typer af opgavegenrer, så der nu er tre genrer: Analyserende oplæg, introducerende artikel og argumenterende artikel, 2) i læserforudsætningerne, så materialet i hæfte 1 ikke forudsættes kendt af læserne. Dette eksamenssæt bruges i Skriftlig dansk i hf i øvelse 58 og 61. Desuden i supplerende eksamensstile. Tema: Sproglig fornyelse Teksterne i hæfte 1 og 2 handler om sproglig fornyelse, f.eks. gennem påvirkninger fra andre sprog, ved nye generationers søgen efter identitet og ved kunstnerisk kreativitet. Opgaveformuleringer Du skal besvare én af opgaverne 1-3. Anfør opgavens nummer, og formuler en overskrift som led i din besvarelse. Opgave 1 Skriv et analyserende oplæg til et HF-hold om sproglig kreativitet. Som en del af besvarelsen skal du analysere og fortolke Klaus Rifbjergs tekst (tekst 4) med særlig vægt på, hvordan sproget bruges til at tegne et portræt af en ungdomsgruppe. Du skal inddrage dele af materialet fra hæfte 1. Opgave 2 Skriv en argumenterende artikel til avisen om ændringer i det moderne danske sprog. Som en del af besvarelsen skal du gøre rede for synspunkterne i Frits Bredals kronik (tekst 5). Desuden skal du debattere og perspektivere synspunkterne. Du skal inddrage dele af materialet i hæfte 1. Opgave 3 Skriv til et almenkulturelt tidsskrift en introducerende artikel om sproglige nydannelser i dansk. Som en del af besvarelsen skal du karakterisere Henriette Lind og Lotte Thorsens romanuddrag (tekst 6) med særlig vægt på sammenhængen mellem sprog og personskildring. Du skal inddrage dele af materialet i hæfte 1.

Materialet i hæfte 1 og 2 forudsættes ikke kendt af dine læsere

5

10

15

20

25

30

35

40

1. Georg Brandes: Sprogets Behandling

Teksten er et uddrag af en kronik i Politiken 23. februar 1911.Georg Brandes (1842-1927), dansk kritiker og litteraturforsker.

Det synes en ringe Ting, at det danske Sprog stedse oftere og stadigere mishand-les. Det er imidlertid ikke saa ringe en Sag, som det synes. Lidt efter lidt udviskesSprogets Ejendommeligheder, og ved evindelig Gentagelse sætter de styggesteMisbrug sig fast. Det er en Kendsgerning, at yderst faa har Øre for deres Sprog,og da de sprogligt ukyndige og umusikalske Mennesker ustandseligt skriver løs,bliver Sproget stedse mere udansk.

Da nu Dansken saa lidt som noget andet Tungemaal er stivnet i faste Formereller Udtryk, saa har Sprogfordærverne altid den Udvej at gentage en Fadæse saalænge, til den er bleven gængs, og saa kan den forsvares med Sprogbrugen.

De fleste er saa usikre i Dansken, at de skriver den som et fremmed Sprog udenKendskab til Talemaaders Betydning. Man skulde forsværge, at de var voksede opmed Sproget fra Barnsben af. Intet er almindeligere end Forveksling afForholdsord, hvorved Meningen forvanskes.

Saaledes skrives i den senere Tid stadigt om en Hals, naar man mener paa enHals. »Om en Hals« betyder »i dødelig Forlegenhed«; »paa en Hals« betyder »heltog holdent«. Meningerne er, som man ser, ret ulige. Ikke desmindre stod der iBerlingske Tidende for et Par Dage siden: »Thi Charmeur er Vilhelm Andersenom en Hals«.

En Del grimme Ord indføres ved de Halvdannedes Hang til i Tide og Utide atsmøre saa tykt paa som muligt, at anvende de stærkeste Udtryk, dette Hang, derogsaa giver sig Luft i stadig Tyen til Superlativer og i Ord som stor, helt, ganske,alt, bestandig genkommende. Hvem kender ikke den store Fest, der blev afholdt iHotellets største Sal, for en stor Forsamling af vore fornemste og ypperste Mændog Kvinder, der var helt optagne af alt, hvad de saá, og ganske glemte Tiden.

Et Udtryk for denne Stræben er det græsselige Ord Modstrid, der ikke siger detringeste mere end Ordet Strid, men er en ren og skær Pleonasme, ikke desmindreer ved at fortrænge det simple og fyldestgørende Ord. Man siger Modstrid afTilbøjelighed til at mæske Ordene og forsyne dem med Dobbelthage. Snart vil paaModstrid følge Modkrig: Rusland førte Modkrig mod Japan, og Mexiko er iModkrig med sig selv. – Det uskyldige Ord Modsigelse er Anledningen.

Andre grimme Ord og Vendinger skyldes de Halvdannedes Hang til, naar de iet eller andet Sprog, særligt et Nabosprog, finder noget, der er dem nyt og synesdem malende, saa uden videre at optage det i Dansken, klaske det ind i Danskensom med en Murske, selv om det efter dansk Sprogbrug aldrig kan betyde, hvaddet i et andet Sprog eller en anden Mundart betyder. En Tid lang var det især fraNorsken, at disse Rædsler toges.

Vi har atter og atter set Vendingen Nej, for en Kvinde! skulle betyde: Nej, hvil-ken Kvinde! mens den efter dansk Sprogbrug aldrig kan betyde andet end, at eneller anden Genstand er noget for en Kvinde, ikke for en Mand.

Tysk har som Sprog det store Fortrin for Dansk, at Ordene næsten altid er gen-

5

2060406_2HF062-DAA_hft1 04/04/06 12:17 Side 5

45

50

55

60

nemsigtige, umiddelbart forstaaelige. Der findes ikke, som i Dansk, skæppevisOrd som Dødbider eller Slobrok eller Forfatter eller Døgenigt eller Andagt, hvisegentlige Mening er ubegribelig for den, som ikke kan et fremmed Sprog.

Dog det tyske Sprog, der ved sin overfladiske Lighed med vort, ved sin tusind-aarige Fremtrængen paa dets Bekostning, ikke mindre end ved sin helt op i det nittende Aarhundrede beviste Evne til indefra at overvælde det, maa siges at væredet eneste, fra hvilket der virkelig truer Dansken Farer, er i vore Dage blevet det,af hvilket Ord og Vendinger, der er aldeles udanske, uafbrudt adopteres.

Det græsselige Verbum at udbytte er et Eksempel. Som bekendt betyder at byttepaa Dansk at veksle. Nordmændene bruger det ogsaa i Betydningen at skifte(f. Eks. Klæder). Men det er umuligt at tage det tyske Ord ausbeuten og deraf laveudbytte. Hvad man dermed mener, hedder paa Dansk at udnytte. Allevegne læsesdog at udbytte.

For en halv Snes Aar siden blev det udanske Udtryk en Enakter første Gangbrugt. Ingen, der blot havde noget Øre for dansk Sprog, kunde gentage det. Mendet var kort og var rent tysk, den Trolddom lod sig ikke modstaa. Og nu skrives ialle Aviser om Enaktere.

For en Snes Aar siden begyndte Tyskerne at bruge Ordet zielbewusst, som er et godt tysk Ord, vel egnet til at anvendes i rosende Omtale. Straks blev det efter-lignet og oversat som maalbevidst, en ækel Ordklump.

Linje 7: Tungemaal: sprog.Linje 25: græsselig: afskyelig.Linje 26: Pleonasme: forbindelse af ord, der unødvendigt gentager samme betydningsindhold.Linje 42: Slobrok: slåbrok; badekåbe, morgenkåbe.Linje 42: Døgenigt: doven og uduelig person.

6

2060406_2HF062-DAA_hft1 04/04/06 12:17 Side 6

5

10

15

20

25

30

35

2. Per Vers: City of Dreams

Teksten er fra albummet Vers, 2005.Per Vers er pseudonym for Per Uldal (f. 1976), dansk rapper.

Navnet er P-E-R, yeah, V er mit initialla’ os spurte tilbage til nititallet, kig på uret, nu ’det digitaltDer ka’ du aflæse, vi går baglænstil da jeg var bette som en vinterpikSelvbiografisk, har det på min harddiscklart for mit indre blikJeg var ik’ et vakkert barnkort i toppen, langt nakkegarnHøj i hatten som Napoleoni timen, men ik’ i skolegårdenIndenfor i frikvarteretudenfor til festerMan får ingen fissehvis man bli’r kaldt “Fessor”Er du rigtig klog? Så du ikke rigtig cooldu ska’ være centerforwardmen jeg endte i forsvaretPå andetholdet, som reserve, vi fik altid tævog dårlig nerve, men når jeg skrevStil i dansk, dér fik mit ego pladspil op lissom LegolasOg selvom jeg altid kom for sent om morgenenscorede jeg flere el(le)vere end AragornMen den boldgade er en blindgydehvis det er respekt du vil indgydeHos de store der røg og draknår man bare er højre backLisa rendte med venstre wingdet ’en kendsgerning, det ’svært at ændre ting

Omkvæd:Det ’ikke New York, New York, min by si’r snorkRåb dit postnummer, hvis din by osse slumrerTryk på snooze, drøm om høje huseOg syng din blues til denne herCity of dreams, uden lyskryds, her ’helt tystysSå tavs at man får klausHvis du ka’ klare dig her…then you can make it anywhere

Pigerne fik former, vi fik fladetil lade-bal lavede vi ballade

7

2060406_2HF062-DAA_hft1 04/04/06 12:17 Side 7

40

45

50

55

60

65

70

75

80

For man kommer lige lukt i Valhalhvis man dør af druk til halbalDet troede vi da vi var halvvoksnejeg kiggede på da de prøvede alle drugs’eneDe sad og hørte Final Countdownpå vinyl i surround soundMens de røg tjald, ga’ mig møgfaldpissede på mine højttalere, dissede mit tøjvalgFor de gik med spændetrøjemen jeg opfangede noget bag antennestøjenJeg ku’ ikk’ bare følge mængdenjeg indstillede på bølgelængdenOg måtte skrue op, sad klistret som en sugekoptil “DJ Soulshock” – “it’s real hip hop”“Hver mandag fra 19.15 til 20”så jeg trykkede på record rigtig hårdtPå kassettebånd, for det var før minidiscog jeg følte mig så innercity’skDér slog et lyn ned:den må du vist længere ind til byen med!Så samme uge som jeg fik min huestudentergave, hva’ ku’ du brugeLa’ mig tænke lidt…hmmm…det ku’ være kæmpefedt med et singlehitOg en enkeltbillet hen til alt det spændendefor er der gang i den her, nænænæ!Har det som en hamster i et dukkehusjeg må over broen ligesom Bukke BruseEllers ender jeg i et fugtigt tugthuspå flugt, i en evig drukrusSå jeg hasted’ afstedDet haster…la vista, baby!

[omkvæd]

Det her det var en bagklog dagbog fra en afkrogmen nu er jeg nået til min outroDedikerer det til al’ sønderjydermønsterborgere, mønsterbrydereDet ’home sweet home, homiefedere at besøge end at bo iMen jeg ’O.G., Original Gramsteroriginal, ikke en kopi

8

Linje 21: Legolas: figur i Tolkiens ”Ringenes herre”.Linje 23: Aragorn: figur i Tolkiens ”Ringenes herre”.Linje 33: snooze: knap på vækkeur til at udsætte vækningen.Linje 36: klaus: klaustrofobi.Linje 47: disse: diskvalificere, håne.Linje 74: outro: afslutning.Linje 79: Gramster: person fra Gram.

2060406_2HF062-DAA_hft1 04/04/06 12:17 Side 8

5

10

15

20

25

30

35

3. Christina Zemanova Ekelund: Hvor er hun dogen totalt svedig struds

Teksten er en artikel fra Politiken 11. oktober 2003.Christina Zemanova Ekelund, dansk journalist.

Det kan være svært at følge med, når en ‘struds’ ikke er en fugl, ‘svedigt’ ikke harnoget at gøre med sved, og en ‘sjoller’ er en ‘wack’ person.

Ungdomssproget breder sig som et luftbårent virus. Det smitter gennem ørerneog sætter sig på tungen. Symptomerne er uforståelig tale for alle, der ikke selv ersmittet.

‘Grineren’. ‘Ha’ det svedigt, jeg er på dafferen’ eller ‘Sikke en svedig struds’,lyder nogle af udtrykkene til skræk for mange voksne, der virker immune over fordenne ‘sprogvirus’. Måske fordi de selv har været ramt af den, dengang de selvvar børn. Og forskere på området maner til besindighed.

»Når voksne siger: De unge har aldrig talt grimmere end i dag, gentager de ivirkeligheden bare, hvad deres egne forældre sagde i 1960’erne. Dengangbegyndte de unge at sige ‘hej’ i stedet for ‘goddag’, hvilket udløste samme reak-tion fra de ældre«, fortæller Ditte Laursen, der forsker i ungdomssprog påSyddansk Universitet.

Sproget er, ligesom en bestemt frisure, hårfarve, piercing eller beklædning, enmåde at lægge afstand til de voksne på.

»De unge forsøger at skabe sig selv og samtidig skabe afstand ved at opføre siganderledes, se anderledes ud og tale anderledes. Vi har rapporter, der viser, at detogså var sådan for 2.000 år siden. Det er helt naturligt«, siger Ditte Laursen.

Slangudtrykkene kan for eksempel opstå på en højskole, hvor en elev er rap i replikken og finder på et ord, der lyder godt. Ordet bliver spredt til resten af landet, når eleverne tager hjem. I dag går udviklingen ekstra stærkt på grund af medier, internet og tv.

»De unges univers er anderledes end tidligere. Nogle grupper søger meget infor-mation på internettet og lærer udtryk fra blandt andet hiphophjemmesider. Det fårsprogudviklingen til at gå hurtigere i nogle grupper«, siger Pia Quist, der lige nuforsker i multietnolekt (sproget i et multietnisk samfund) på Stanford Universitet iUSA.

Sproget blandt danske unge med forskellig etnisk baggrund har hun studeret på Nørrebro i København. Hendes konklusion er, at sproget ofte får en andenbetoning. Ord som wallah (‘jeg sværger’) finder også vej ind i sproget.

»Danske unge kan finde på at bruge det af flere årsager. Måske fordi det er‘indvandrersejt’, det er sådan lidt råt at sige. Men det kan også være en måde atsige, at ‘jeg er ligesom jer, og omverdenens problemer med indvandrere lukker viude’«, forklarer Pia Quist og pointerer, at unges sprogbrug er en gevinst for detdanske sprog, fordi det er kreativt.

Ditte Laursen tilføjer, at ordene i dag er anderledes opfindsomme end tidligere.I 1960’erne fik unge deres forældre til at stivne ved at bruge udtryk som ‘død-meget’ og ‘skidemeget’.

9

2060406_2HF062-DAA_hft1 04/04/06 12:17 Side 9

10

40

45

50

»I dag har de ord mistet deres kraft, og de unge må finde på noget andet. Detager tit et ord, de kender, og bruger det på en ny måde. Et kendt eksempel er ordet‘hallo’, som ældre bruger, når de tager telefonen. I dag bliver det brugt til at sige‘lyt til mig’«, forklarer hun.

Andre ungdomsord er ‘nederen’, ‘æderen’ og ‘grineren’. Variationer som foreksempel ‘dafferen’ er også opstået. Fordi et bestemt udtryk kommer frem i deunge kredse, er det dog ikke sikkert, at ordene vinder fast indpas i sproget, som‘hej’ og ‘okay’ har gjort det.

»I 80’erne var det ‘knæhøj karse’, ‘bred ymer’ og ‘farveller’, der fyldte ung-domssproget. Men det er der jo ikke nogen, der siger mere. Nogle nydannelseropstår og dør ud«, forklarer Ditte Laursen.

Linje 2: sjoller: en latterlig eller tumpet person.Linje 27: multietnisk samfund: samfund, som omfatter flere kulturer, racer eller nationaliteter.

2060406_2HF062-DAA_hft1 07/04/06 10:22 Side 10

Uddrag af Hergé: Koks i lasten, 1958.

11

2060406_2HF062-DAA_hft1 04/04/06 12:17 Side 11