2.1 Arven fra Sigmund Freud

JOBNAME: 3. korrektur PAGE: 27 SESS: 205 OUTPUT: Tue Dec 13 10:27:40 2005/BookPartner/RASA/Gyldendal/706299−Ledelsesspecialisering/03−tekst

2.1 Arven fra Sigmund Freud

Langt den overvejende del af den type psykologisk baserede udviklings-og diagnosticeringsværktøjer, der tages i anvendelse i forbindelse medrekruttering og ledelsesudvikling, har det til fælles, at de er funderet ienten videreudviklingen af Freuds personlighedsmodel, Jungs typeteo-rier, trækteori eller den nyere funderede humanistiske psykologi.

I dette kapitel er vores primære formål ikke at gennemgå Freuds for-udsætninger omkring personlighedens fundament. Det primære formålat gennemgå brugen af elementerne indeholdt i personlighedsmodellen –eller den psykodynamiske model, som den også kaldes.

Vi tillader os at tage afsæt i, at den moderne psykologis fødsel i tiåretop til og kort efter århundredeskiftet 1900, personificeret ved Freudsværker kulminerende med bogen Drømmetydning fra år 1900, hvorvedpsykologien – eller rettere psykoanalysen – udspringer som en begyn-dende „disciplin“ eller „skole“ udsondret fra lægevidenskaben (Freud,1934).

Freuds, på mange måder mangetydige og til tider inkonsistente teo-retiseren, skal ses som et udtryk for hans opfattelse af, at netop psyko-analysen ikke kunne forvente nogen „endelige“ eller fuldgyldige teorierumiddelbart, men at den ville udvikle sig „undersøgende“ ud fra erfa-ringer, han gjorde sig i arbejdet med sine patienter.

Figur 5 Psykoanalysen til forståelse af menneskelig adfærd.

41


Med andre ord forbeholdt Freud sig retten til at videreudvikle sine teo-rier, efterhånden som hans behandlingsmetoder tog form. Dette samspilmellem teori og praksis forekommer ret naturligt, set med vore dages synpå videnskabelig produktion.

Til trods for samspillet mellem teori og praksis førte den teoretiskeudvikling alligevel til nogle voldsomme sammenstød inden for den psy-koanalytiske verden – ikke mindst i forholdet mellem Freud og en rækkeaf hans efterfølgere/efterkommere. Årsagen til disse sammenstød skyld-tes, at man havde med en særdeles praksisnær ny videnskab at gøre, somikke havde afsæt i en naturvidenskabelig sammenhæng, hvorfra flerepraktiserende analytikere og teoretikere havde deres udgangspunkt.

Den senest reviderede version af Freuds generelle personlighedsteorikom i 1932. Den og flere af hans efterfølgeres syn på personlighedsstruk-turen danner afsæt for fremstillingen i det følgende.

Udgangspunktet for Freuds personlighedsmodel var baseret på enklassisk tredeling af personligheden. Denne tredeling kendes også fratemaer inden for eksempelvis teologien og litteraturhistorien nemligmenneskets:

v Drifterv Fornuftv Samvittighed.

Figur 6 Terapi som grundlag for psykologisk teoridannelse.

42


I en simpel form sammenholder Freud disse egenskaber hos mennesketi en tilsvarende tredeling af personligheden i form af Id’et, ego’et ogSuperego’et. At isolere disse strukturer i denne tredeling er ikke blotsimpelt, men også forsimplet i forhold til personlighedsstrukturens kom-pleksitet. For at forstå indholdet af de enkelte elementer, vil disse blivebehandlet enkeltvis i det følgende.

2.2 Personlighedsmodellens tredeling

Figuren illustrerer Freuds sidste version af hans personlighedsmodel fra NyeForelæsninger, 1933.Den mest primitive og den tidligste del af personligheden kaldes Id’et. Herfindes de medfødte drifter og senere fortrængt psykisk materiale i form afønsker eller lyster.I modsætning hertil findes Superego’et, som fortæller os, hvad der er rigtigeller forkert og er den del af personligheden, hvor samvittigheden findes.I mellem Id’et og Superego’et findes personlighedens realitetsorienterede del.

2.2.1 Id’etId’et er den del af personlighedsstrukturen, der er i direkte kontakt medde biologiske drifter og dermed kroppen. Id’et repræsenterer individetstidligste og mest primitive del, der er til stede allerede ved fødslen. Deter her vi finder det alene ubevidste i form af de medfødte drifters søgenefter tilfredsstillelse. De funktioner og kræfter, der agerer i denne del af

Kilde: Her efter Olsen ogKøppe, 1997. p. 324.

Figur 7 Freudspersonlighedsmodel.

43


væksten. En „falsk“ fornemmelse af ikke at slå til kan betyde, at personenudvikler en ubevidst skyldfølelse overfor sig selv eller andre. Eller forden sags skyld modsat, at skyldfølelsen udvikler sig til selvødelæggendeadfærd.

2.2.3 Ego’etEgo’et, eller „jeg“ styringen, er det centrale element i den psykoanalytisketænkning. Det udvikler sig ud af Id’et, når barnet opnår en alder af ca. 6-8måneder. Ego’et er et resultat af barnets forholden sig til egen krop ogdets erfaringer med omverdenen.

Ego’et er motiveret af, hvad psykoanalytikerne betegner som realitets-princippet. Dette står i modsætning til lystprincippet, hvis målsætning eren reducering af spænding gennem opnåelse af lyst. Realitetsprincippetomhandler individets evne til realistisk at vurdere, hvad der kan lade siggøre under givne omstændigheder. At beherske lystprincippets stræbenindebærer en udvikling af evnen til at udskyde eller negligere dennelystfølelse.

I modsætning til det rent Id-styrede spædbarn kan større børn ogvoksne erkende, at en udskydelse eller negligering af en lystbetonet driftsim-puls ikke blot kan være nødvendig, men også hensigtsmæssig. En styringaf disse driftsimpulser gennem brug af Ego’ets funktioner, det kunneeksempelvis være erfaring, indebærer træning af f.eks. tålmodighed.

Figur 8 Et eksempel på realitetsprincippet.

47


v Autonome ego-funktionerv Defensive ego-funktioner.

De autonome ego-funktioner udvikles gennem organismens biologiskemodning, og hænger på den måde ikke sammen med et individs drifterog de konflikter, disse medfører med omgivelserne.

De defensive ego-funktioner omhandler en persons medfødte evne tilat udsætte driftstilfredsstillelse. Den arvelige betingelse indebærer, at devarierer fra individ til individ.

Marquardt og Koester har pædagogisk opstillet sammenhængen i føl-gende skema:

Andre ego-psykologer har påpeget, at Ego’ets autonomi ikke kun gælderoverfor Id’ets påvirkninger, men også overfor omverdenen. At vi somindivider således fungerer i et samspil mellem den indre forestillingsver-den og de ydre påvirkninger, er en konsekvens af de to ovennævnte typerautonomis afhængighed.

Hvis Ego’et alene var autonomt overfor Id’ets driftsimpulser, ville detvære prisgivet de ydre påvirkninger i form af sanseindtryk. Vi ville så-ledes alene danne os erfaringer gennem udefrakommende sanseindtryk.Den filosofiske retning empirisme bekender sig til den opfattelse. Om-vendt: Er Ego’et ikke i et vist omfang underlagt ydre påvirkninger i formaf sansende stimuli, vil der alene være en afhængighed af forholdet tildrifterne, der igen vil føre til et ego-tab. Altså at man giver efter for sineegne impulser.

Ego-psykologien kom under beskydning for et par årtier siden ud fra

Autonome jeg-funktioner Defensive jeg-funktioner

Omfatter SansningTænkningHukommelseObjekterkendelseKropslige funktioner(herunder motorisk udvikling)

Medfødt evne til at udsættedriftstilfredsstillelse(arveligt betinget)

Udviklingsgrundlagpåvirkning fra

Organismens biologiske mod-ning, (uden relation til drifterneog konflikt mellem disse ogomgivelserne)

LivsbetingelserKonfliktoplevelser

Kilde: Marquardt og Koester, 1999. p. 277.

Figur 9 Autonome jeg-funktioner og defensive jeg-funktioner.

52


man som individ udtrykker sig med overfor omgivelserne. „Persona“refererer til en maske anvendt i antikkens teater, der havde til formål attydeliggøre aktørernes rolle i stykket (Jung 1935/2001, p. 164). Med Per-sonaen ønsker Jung at udtrykke noget, som er mere end blot en attitudei den forstand, at den fungerer som en beskyttelse mod at vise omver-denen vores inderste følelser.

Samtidig har Personaen til formål at gøre os i stand til at signalere tilomverdenen, hvad vi forventer af den. Gennem en udviklet Personaopbygges sociale kompetencer i form af, at vi bliver i stand til at erkenderealiteter, udvise belevenhed og udvikle taktfuld adfærd og selverken-delse. Det er således et attitudemæssigt værktøj til at udvikle evnen til atkunne begå sig sammen med andre.

Kilde: Marquardt ogKoester. 1999. p. 266.

Figur 10 Jungspersonlighedsteori.

Figur 11 Personasom et bevidst valg.

56


man som individ udtrykker sig med overfor omgivelserne. „Persona“refererer til en maske anvendt i antikkens teater, der havde til formål attydeliggøre aktørernes rolle i stykket (Jung 1935/2001, p. 164). Med Per-sonaen ønsker Jung at udtrykke noget, som er mere end blot en attitudei den forstand, at den fungerer som en beskyttelse mod at vise omver-denen vores inderste følelser.

Samtidig har Personaen til formål at gøre os i stand til at signalere tilomverdenen, hvad vi forventer af den. Gennem en udviklet Personaopbygges sociale kompetencer i form af, at vi bliver i stand til at erkenderealiteter, udvise belevenhed og udvikle taktfuld adfærd og selverken-delse. Det er således et attitudemæssigt værktøj til at udvikle evnen til atkunne begå sig sammen med andre.

Kilde: Marquardt ogKoester. 1999. p. 266.

Figur 10 Jungspersonlighedsteori.

Figur 11 Personasom et bevidst valg.

56


følger af, at det alene er Ego’et, den bevidste del af personlighedsstruk-turen, som vi kender.

2.5.3 Karaktertyper – funktion og attitudeUdviklingen af Jungs personlighedsmodel og ideen om Selvet har betyd-ning for personlighedens møde med andre personligheder og er dermedogså en konsekvens af, hvorledes man forstår såvel eksterne som internepåvirkninger.

Jung udvikler hvad han kalder karaktertyper ud fra to dimensioner:Attituder og funktioner.

Den første dimension funktioner omhandler 4 måder at opfatte ogforstå på. Disse er:

v Sansningen er at konstatere, hvad man opfatter eller fornemmerv Tænkningen er at forstå detv Følelser er at vurdere detv Intuitionen er en umiddelbar fornemmelse, der fører til konklusio-

ner uden nogen forudgående analyse.

Måden, hvorpå vi anvender disse funktioner, er forskellig. De fleste in-divider har præferencer for en af dem på bekostning af andre, men medforskellig styrke. Det der kendetegner disse funktioner er, at de ikke alenetjener til at strukturere vores oplevelser, men også danner afsæt for, hvor-ledes vi udvikler vores personlighed.

På den anden dimension kobler Jung ovennævnte 4 funktioner medattituder (Jung 1993, pp. 21-34).

Han skelner mellem, om vi retter vores energi mod omgivelserne ellerindad mod os selv. Retter vi energien ud mod omgivelserne, er attitudenekstrovert. Retter vi derimod energien indad mod os selv, er attitudenintrovert.

Betegnelserne dækker på hverdagsdansk over det at optræde udad-

1 Tænkning

2 Følelser

3 Sansning

4 Intuition

Tænkning

Følelser

Sansning Intuition

Kilde: Forfatternes egen tilvirkning.

Figur 12 Skitse over Jungs funktionspar.

58

JOBNAME: No Job Name PAGE: 45 SESS: 262 OUTPUT: Mon Nov 27 13:07:02 2006 SUM: 6AA93E30/BookPartner/RASA/Gyldendal/0000−Ledelsesspecialisering_2_oplag/03−tekst

vendt og tillidsfuldt mod verden, i modsætning til det at agere indad-vendt og reserveret (Jung 1976, p. 330).

Ligesom med funktionerne er der en tendens til at den ene attitude vildominere i forhold til den anden for det enkelte individ. Grundlæggendebetyder det, at man som person vil have en tendens til at optræde ud-advendt, hvis omgivelserne stimulerer en eller indadvendt, hvis det mod-satte er tilfældet.

Ved at sammenkoble de to dimensioner når Jung frem til 8 karakter-typer i overensstemmelse med nedennævnte figur:

1) Lægger vægt på at fortolke og forstå fakta vedrørende den eksterneverden, rationelle regler, intellektuelle konklusioner „burde være“ og “skalvære“. Kunne være en „opdager“ eller problemknuser (Charles Darwin(1809-1882) ellerAlbert Einstein (1879-1955)). Mere almindelig blandt mændend blandt kvinder.

Det ubevidste: Stærkt introvert, følende.

2) Lægger vægt på at fortolke og forstå subjektive ideer. Kunne være enfilosof, eksistenspsykolog, distræt professor, upraktisk, stædig, overføl-som for kritik. Hvis mand, kunne han frygte kvinder.

Det ubevidste: Stærkt ekstrovert, følende.

Note Ekstrovert Note Introvert

Tænkning 1 Lægger vægt på at fortolkeog forstå fakta vedrørendeden eksterne verden, ratio-nelle regler, intellektuellekonklusioner ″burde være″og ″skal være″

2 Lægger vægt på at fortolkeog forstå subjektive ideer

Følelser 3 Lægger vægt på meningerder passer til eksterne vær-dier. Konservativ, helhjertetaccepterer generelle be-tragtningsmåder i langt defleste henseender

4 Lægger vægt på vurderin-ger, der knytter sig til in-terne, subjektive forhold

Sansning 5 Lægger vægt på at opfatteden ydre verden som denfaktuelt er

6 Lægger vægt på det sub-jektive resultat af det ople-vede

Intuition 7 Lægger vægt på at søgenye muligheder i omverde-nen

8 Lægger vægt på at søgenye muligheder i den sub-jektive psyke

Kilde: Frit efter Ewen, 1993. p. 103.

Figur 13 Jungs 8 karaktertyper.

59


Jung var af den opfattelse, at hvis vi skal lære fra vores kollektive ube-vidste i vores stræben efter individuation med hensyn til at udvikleSelvet, må vi være i kontakt med det ubevidste, eksempelvis ved at høreindre stemmer. Dette er ikke blot normalt, men en nødvendighed. Det erpåpeget, at i dag vil det at høre stemmer ikke blive opfattet som nød-vendigt eller normalt, men tværtimod snarere det modsatte. Opfattelsener således ikke videnskabelig, men måske et udtryk for at hans teori er enfunktion af en personlig defekt.

Som nævnt ovenfor har selve Jungs personlighedsteori ikke væretgenstand for megen empirisk efterprøvning bortset fra MBTI typeindi-katoren, der dog på mange måder forholder sig generelt til attituder ogikke kan betegnes som empirisk research i forhold til selve personlig-hedsmodellen som sådan.

2.6.3 Personlighedsmodeller med afsæt i empirisk forskningDer er næppe tvivl om at psykologiens fremvækst i USA gennem det 20.århundrede som værende en videnskab i hovedtræk baseret på kvalitativedata fra klinisk observation, har været vanskelig at forene med opfattelsenaf videnskab i en lang række forskermiljøer. Tidens videnskabsteoretisketendenser inden for den gryende samfundsvidenskab var behavioristisk ogsen-positivistisk stadig præget af tilgangen fra naturvidenskaberne. Konse-kvensen heraf var et ikke ubetydeligt fokus på kvantificerbare data. Et hy-potetisk spørgsmål er, om det psykologiske begreb Træk havde fået denplads i personlighedspsykologien som det har, hvis ikke det havde væretfor empirisk funderede teoretikere som eksempelvis George Allport ogRaymond Cattell. Ikke mindst Cattells metodiske kvantificering af psykolo-giske problemstillinger, har sammen med førnævnte Isabel Briggs Myersog senere den noget mindre kendte John Geier, gjort det muligt at omsættepsykologien i diagnose- og udviklingsværktøjer for raske mennesker.

Figur 14Psykologiskekarakteristikaefterprøvetempiriskgennem testning.

63


De ikke-kognitive processer derimod er ikke funktionelt uafhængige.Når et voksent individ kan risikere neuroser og psykoser forårsaget affortrængt psykisk materiale fra barndommen, skyldes det instinktive på-virkninger fra Id’et, der ikke kan omdannes til funktionelt uafhængigemotiver. Allport gør ikke meget ud af den sondring. Han konstaterer blot,at nogle motiver udvikler sig, andre gør ikke. De der gør, skaber og ERpersonligheden.

2.7.2 PersonlighedsstrukturAllport mener, som eksempelvis også Jung, at ethvert menneske gennemet sæt af personlige værdier skaber sin egen mening med livet. Ethvertindivid opbygger således et værdisystem omkring 6 værdier.

Grundlæggende udtrykker personligheden sig gennem varige karakter-egenskaber hos personen, der bringer minder om hvad Teofrast forstodsom typer. Sådanne karakteregenskaber benævner Allport som træk. Trækkan eksempelvis være gavmildhed, venlighed, dominans, entusiasme mv.

Allport mente, ligesom Freud, at personligheden hænger sammen medkonkrete psykiske processer. Træk er neuropsykiske og adskiller sig fraattituder ved at forholde sig til konkrete temaer og situationer. Et træk harsåledes egenskaberne til at gengive påvirkninger og omsætte dem tilkonkret personlig tilpasset adfærd.

Der findes ifølge Allport 4.000-5.000 forskellige træk, der tilmed harmange overlappende sproglige betegnelser. Hertil kommer, at disse trækikke kan anskues isoleret, men hænger sammen på forskellig vis.

Et træk siger noget generelt om en persons forventede handlemåde,ikke om hvordan personen vil forholde sig i en meget specifik situation.Forudsigelser af sidstnævnte type må man gøre sig antagelser om ud fra

Allports system med 6 værdier,som har følgende tilgange:

• religiøse

• politiske

• sociale

• æstetiske

• økonomiske

• teoretiskeKilde: Forfatternes egentilvirkning.

Figur 15 Allports system med 6 værdier.

65

JOBNAME: No Job Name PAGE: 54 SESS: 262 OUTPUT: Mon Nov 27 13:07:02 2006 SUM: 9ED67B77/BookPartner/RASA/Gyldendal/0000−Ledelsesspecialisering_2_oplag/03−tekst

Cattell kommer, angiveligt til Allports fortrydelse, gennem sin faktorana-lyse frem til en lang række antagelser om personligheden, der er fællesmed traditionel freudiansk tankegang.

Metodemæssigt bygger Cattell sin teori op omkring empiriske studieri form af observationer, der leder til attituder. Herefter „graver“ han sigind i personligheden gennem to lag – et følelsesmæssigt lag efterfulgt afet lag af permanente dynamiske træk.

Bag et menneskes attituder ligger et følelsesmæssigt niveau, på en-gelsk sentiment, i form af et system af følelser, der er vigtige for karak-terdannelsen. Sorg, vrede og kærlighed kan være eksempler på sådanne

Faktor Lav score på faktoren Høj score på faktoren

A Sizia (introversion) reserveret, kølig,afstandstagende

Affectia (ekstroversion), udadvendt,social og varm

B Intelligens, lav generelproblemløsningskapacitet

Intelligens; Høj generelproblemløsningskapacitet

C Følelsesmæssig stabilitet, lavEgo-styrke – submissiv

Følelsesmæssig stabilitet, højEgo-styrke – dominans

E Submissiv (ydmyg), tilpassende Assertiv (ligeværdig), konkurrencelysten

F Seriøs, stille Impulsiv, entusiastisk, morsom

G Superego-styrke: Opportunist,regelbryder

Superego-styrke: Respektfuld over forregler og autoriteter, moralsk

H Frimodighed: Sky, frygtsom Frimodighed: Kæk, frimodig, fræk,dristig/dumdristig

I Sensitivitet: Skrap, stædig,selvberoende

Sensitivitet: Følsom

L Tillidsfuld Mistillidsfuld

M Praktisk, konventionel,„nede-på-jorden“

Fantasifuld, opfindsom

N Ukunstlet, naturlig, troskyldig, naiv Skarpsindig, snedig, socialtopmærksom, diplomatisk, venlig

O Skyld tilbøjelig, frygtsom,selvbebrejdende

Naturlig selvtilstrækkelighed, sikker,selvsikker, afbalanceret

Q1 Konservativt temperament, traditionel Eksperimenterede: Liberal, fritæn-kende

Q2 Gruppedeltagende/tilsluttende:Deltager, afhængig af gruppetilhør

Selvtilstrækkelig, selvberoende,ressourcestærk

Q3 Lav selvværdsfølelse, impulsiv,efterladende

Høj grad af selvværdsfølelse,kontrolleret

Q4 Ergisk spænding: Rolig, fattet Ergisk spænding: Anspændt, frustreret


Figur 16 Cattells 16 personlighedsfaktorer.

68


følelser. Disse følelsers udtryk kan på dette niveau konkret rettes modpersonens forhold til f.eks. ægtefællen, religion, tilhør til et bestemt po-litisk parti med mere.

Bag dette følelsesmæssige niveau ligger nogle permanente dynamisketræk, som Cattell kalder Ergs efter det græske ord „ergon“ for energi.Erg’s minder om det, andre psykologer ville betegne som instinkter. Merekorrekt er det dog at betegne dem som medfødte behov, der gennemoplevelsen af de førnævnte specifikke følelser igangsætter en målrettethandling, der er observerbar på attitudeniveau.

De 16 behov, i form af Ergs, er hos Cattell en konsekvens af faktor-analysen. Cattell har analyseret sig frem til dem via adfærdsstudier gen-nem tre metodiske tilgange. Disse er

v Attitudemålingv Klassificering gennem observationer i hverdagslivet (ved brugen af

tests)v Udarbejdelse af personlig rapportering på baggrund af skriftlige

spørgsmål.

Behovene kan på den måde opdeles i forhold til deres mål i to kategorier.10 Erg’s som Cattell betegner som „well-substantied“ – veldokumente-rede og 6 Erg’s „tentative“ (prøvende – forsøgsvise).

Nedenfor er de enkelte ergs angivet. I den efterfølgende parentes erangivet en almindelig følelse, der knytter sig til det konkrete erg.

Veldokumenterede Ergs Prøvende – forsøgsvise Ergs

Mad (sult) Appel (fortvivlelse)

Formering (sex) Hvile (søvnighed)

Selskabelig (ensomhed) Konstruktivitet (kreativitet)

Forældreomsorg (medlidenhed) Ydmygelse (ydmyghed)

Udforskning (nysgerrighed) Afsky, lede (afsky, lede)

Sikkerhed (frygt) Latter (morskab)

Selvassertion (stolthed)

Narcissistisk lyst (sanselighed)

Stridbarhed (vrede)

Bjergsomhed (grådighed)

Kilde: Her frit efter Ewen 1993. p. 322.

De 16 ErgsFigur 17 Cattells 16 Ergs.

69

JOBNAME: No Job Name PAGE: 57 SESS: 262 OUTPUT: Mon Nov 27 13:07:02 2006 SUM: BDFD96C4/BookPartner/RASA/Gyldendal/0000−Ledelsesspecialisering_2_oplag/03−tekst

Fakt. Betegnelse Jobtype med høj score Jobtype med lav score

A Affectia-Sizia Sælgere, socialarbejdere ellersuccesfulde terapeuter

Videnskabelige medarbejdere,og forfattere

B Intelligens Alle typer job Ingen job

C Ego-styrke Piloter, stewardesser ogsygeplejersker

Kunstnere, kontoransatte,regnskabs-, revisionsmedarbej-dere og undervisere

E Dominans Sportsfolk, ingeniører ogpsykologer

Præster, landmænd og kontor-funktionærer

F Impulsivitet Sportsfolk, piloter, stewardesserog militærpersoner – men ogsåforbrydere og psykopater

Regnskabsmedarbejdere, kunst-nere, undervisere, forfattere –men også alkoholikere og neuro-tikere

G Konformitet Piloter, stewardesser, præster ogmusikere

Socialarbejdere og kunstnere –men også kriminelle og psyko-pater

H Frimodighed Sælgere, sportsfolk ogpraktiserende psykologer- men også psykopater

Landmænd og præster – menogså neurotikere

I Sensitivitet Undervisere, socialarbejdere ogkunstnere – men ogsåneurotikere og kriminelle

Politibetjente, piloter, naturviden-skabsfolk og ledere i industrien

L Mistænk-somhed

Kunstnere og landmænd –men også kriminelle

Piloter, stewardesser, musikereog regnskabsmedarbejdere

M Forestilling –fantasi

Politibetjente, piloter ogstewardesser

Bohemer, hippier, kunstnere,kriminelle og stofmisbrugere

N Skarp-sindighed

Ledende forretningsfolk,sælgere, psykologer ogstewardesser

Præster og kunstnere – menogså maniodepressive

O Usikkerhed Religiøse ledere, kunstnere oglandmænd

Sportsfolk, administratorer ogstewardesser – men ogsådiktatorer

Q1 Radikalisme Forskere, forfattere og kunstnere Sportsfolk, præster ogpolitibetjente

Q2 Selvtilstræk-kelighed

Forfattere, professorer ogvidenskabelige medarbejdere

Holdspillere f.eks. i sport,socialarbejdere, stewardesser,hjemmehjælpere og nonner

Q3 Selvfølelse Piloter, videnskabsfolk, admini-stratorer – men også paranoide

Kunstnere og præster

Q4 Ergiskspænding

Forfattere, landmænd – menogså neurotikere

Piloter, stewardesser ogsocialarbejdere

Kilde: Forfatternes egen tilvirkning inspireret af Ewen 1993, pp. 325-330.

Figur 18 Jobfunktioner sammenholdt med Cattells 16 Ergs.

71


modsatrettede træk, der indgår i forhold til situationen, des mere vilpersonen opleve en indre konflikt i forhold til de beslutninger, der bliveren konsekvens af situationen.

Graden af konflikt udtrykker sig matematisk som en korrelationsko-efficient i intervallet 0.0-1.0, hvor en score tæt på 1 tyder på en høj gradaf indre konflikt og mange modsatrettede træk i forhold til at tage be-slutninger, hvor 0 eller tæt på 0 tyder på en høj sandsynlighed for for-udsigelighed, når der skal tages beslutninger.

En specifikationsligning kunne se således ud:

Pj = b1T1+b2T2+ . . . +bNTN

Modsatrettede træk fører til minuser, hvilket vil sige, at de efterfølgendetræk virker modsat af de første.

Cattell mener sig således i stand til med matematisk præcision atforudsige menneskelig adfærd på baggrund af deres træk og den vægtmed hvilken trækkene fremtræder, ligesom han matematisk kan præsen-tere et billede på de bagvedliggende indre konflikter. Den adfærdsobser-verende empiriske tilgang til psykologien indebærer, at Cattell definerersygdomsbilleder i form af eksempelvis psykoser operationelt snarere endteoretisk. Gennem faktoranalyser af eksempelvis psykotiske patienter harhan statistisk fundet frem til, at disse patienter typisk har andre træk-sammensætninger end raske, hvorfor diagnosen netop må stilles overfordisse patienter på baggrund af en specifik trækkombination.

Cattell er især væsentlig, når vi skal finde et værktøj til at forstå le-delsesadfærd, fordi han ved at introducere træk-begrebet får skabt ensammenhæng mellem personlighedsstruktur og observerbar adfærd ogsåi konkrete sammenhænge.

Forudsætningerne for at kunne opstille billeder af psykologiske typer

Figur 19 Cattells specifikationsligning.

P er præstationen

J er den forventede adfærd i en given situation

T1, T2 . . .TN er den enkelte persons træk, vi laver forudsigelser om. Det kan værebåde dynamiske træk, temperament- og/eller færdighedstræk.

b1, b2 . . . bn er de vægte bestemt af faktoranalysen, som afspejler relevansen afhver enkelt træk i forhold til den forventede adfærd. Den største vægter b1, så det træk (T1), der knytter sig hertil er den vigtigste faktor ibeslutningen.


75

Documents

2.1 Arven fra Sigmund Freud