042014

Få hjælp til de sunde valg

Klar til DHL­stafetKampsport

Træn din skulder stabilKaffe er godt for helbredet

+

TEMA:SUND

HVERDAG

MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE

SKULDERMINI-TEMA:

Jeg gider hverken sofa eller hængekøje

Jens Jørn Spottag+

Trodser sukkersyge

og leddegigt

Nudge dit liv

Tung efter ferienSmid de to kilo inden de bliver til fl ere

Crème métamorphique - Vitamin a Creme

Foryng din hud med Crème Métamorphique vitamin A creme.Se det selv i spejlet eller kom ind til en af vores forhandlere og få det

bekræftet med en gratis ultralydscanning af din hud.Scanningsdage og forhandlernet ses på beaute-pacifique.dk

115 ml tube Kr. 549,- 50 ml krukke Kr. 389,-

beaute-pacifique.dk Made In Denmark Udviklet og produceret i Danmark

Dansk Hudpleje Der VirkerDansk Hudpleje Der Virker

étamorphique - Vitamin - Vitamin - V a Ca Ca reme

a-vitamin_210x297.indd 1 10/03/14 14.10

042014 3

led

eren

S æt en skål gulerødder frem på et velvalgt sted, derhjemme eller på din arbejdsplads. Lad en træningselastik ligge fremme på dit skrivebord. Fjern saltet fra bordene i kan-tinen, og skift de store tallerkener med mindre. Og se hvad der sker! Uden løftede pegefi ngre, uden tvang, uden at være hellig.

Nudging er fantastisk! At nudge er kort fortalt at gøre de ønskede valg nemmere og mere automatiske. Begrebet er ikke nyt - supermarkederne har fx i årevis benyttet sig af at sætte fristende (som regel usunde) varer tæt på kassebåndet hvor folk står i kø - men det er nyt at bruge nudging helt systematisk til at ændre vores adfærd hen mod noget eksempelvis mere energivenligt, økonomisk eller sundt.

I Krop+fysik har vi faktisk gennem fl ere år haft fokus på nudging – bare uden at vide at det hedder noget så fancy (indtil for kort tid siden har jeg kun forbundet ordet nudge med en legendarisk sketch af Monty Python). Vi har blandt andet skrevet artikler om hvordan du kan indrette dit hjem eller din have så du helt automatisk kommer til at bevæge dig mere (kig med i det store artikelarkiv på www.krop-fysik.dk).

Hjemme hos undertegnede privat kan vi også konstatere at nudging virker. Når vores minitrampolin står fremme, bliver der hoppet på den, ikke blot af vores børn, men også af os voksne og vores gæster. Efter vores køkken-alrum fi k et amerikaner- køleskab med vand-dispenser, er der drukket helt enorme mængder koldt vand med og uden isterninger i – ja, vores børns gæster betragter nærmest vandforsy-ningen som en attraktion i sig selv. Og lige nu, hvor tre af husets beboerne slås med hver sin skade, ligger der permanent træningsmåtte og -elastikker foran tv’et og et vippebræt ved køkkenøen – for så bliver tingene brugt. Vi har nemlig for længst erkendt at der er rigtig meget vi gerne vil gøre, men ikke får gjort hvis det ikke er nemt.

Vi håber dette nummer af Krop+fysik vil give dig ideer og lyst til at granske dit eget liv for nudging-ideer, privat såvel som arbejdsmæssigt.

Dertil byder vi på masser af andre gode ideer til at komme godt og sundt i gang med anden halvdel af 2014 - på arbejdet og i fritiden. Og endelig har vi fokus om skulderen – for hverdagen er jo også udfordringer, og for nogle en skulder der giver smerter og dårlig funktion.

Velkommen tilbage til hverdagen!

Marianne Nørupansvarshavende redaktør

Sund hverdag – på den nemme måde!

FOTO: ANDERS BROHUS

... og bestil dit abonnement på Krop+fysik

scan koden

042014

Få hjælp til de sunde valg

Klar til DHL-stafetKampsport

Træn din skulder stabilKaffe er godt for helbredet

+

TEMA:SUND

HVERDAG

MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE

SKULDERMINITEMA:

Jeg gider hverken sofa eller hængekøje

Jens Jørn Spottag+

Trodser sukkersyge

og leddegigt

Nudge dit liv

Tung efter ferienSmid de to kilo inden de bliver til flere

DET MED SMÅTUdgiver: Krop+fysik a.m.b.a., Krop+fysik, Porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200Redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup,redaktionen@krop-fysik.dk, tlf. 2639 6026 (ma-to 8-13) /journalist Ib Salomon / fysioterapeuterne Nils Erik Sjøberg, Anne Blædel, Christian Hagensen,Thomas Helt / læge Leif SkiveDistribution: Krop+fysik, VejleLayout og produktion: Mediegruppen Reklamebureau, Porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200Oplag: 18.000 eksemplarer. ISSN 1397-4963

Forsidefoto: Jakob Carlsen

Krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk Sprognævn.

ANNONCESALG: Mediegruppen Reklamebureau, Mette Baastrup, tlf. 7640 6411Annoncer i Krop+fysik er ikke udtryk for at Krop+fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uoverensstem-melse med Krop+fysik’s politik. Temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. Krop+fysik udkommer 6 gange årligt. Temabladet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade. Krop+fysik udgiver også informations-pjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeuter: Ondt i ryggen, Stræk, Skærmarbejde, Graviditet og bækkensmerter, Sunde fødder, Bækkenbunden, Hovedpine og nakkesmerter, Langvarige rygsmerter, Knæskader, Knogleskørhed, Idrætsskader, Skulderproblemer, På ski uden skader.

Yderligere information ved henvendelse på tlf. 7584 1200 eller www.krop-fysik.dk.

Crème métamorphique - Vitamin a Creme

Foryng din hud med Crème Métamorphique vitamin A creme.Se det selv i spejlet eller kom ind til en af vores forhandlere og få det

bekræftet med en gratis ultralydscanning af din hud.Scanningsdage og forhandlernet ses på beaute-pacifique.dk

115 ml tube Kr. 549,- 50 ml krukke Kr. 389,-

beaute-pacifique.dk Made In Denmark Udviklet og produceret i Danmark

Dansk Hudpleje Der Virker

a-vitamin_210x297.indd 1 10/03/14 14.10

4 042014

ind

ho

ld

14 16 22

Frossen skulderEn frossen skulder gør det svært og smertefuldt at bruge arm og skulder i mange måneder. Heldigvis forsvinder lidelsen igen.

Kamp-motionHer får du en mini-guide til at fi nde rundt i de mange forskellige typer af kamp-sport.

Sødt og sundtOpskrifterne her er et bud på søde sager uden alt for meget synd. Mmmmm...

6 +tema

29 +sport

32 Ud med bilen og ind med cyklen

34 Sund på job - uden at tænke over det!

36 Hjemmearbejdsplads

39 +jobbet

40 Yd dit bedste til DHL-stafetten

45 Tjek det nye gear

46 Hvad er meningen: Gåsehud

48 Brevkasse

50 +info

Meget mere:

Jens Jørn Spottag

Jeg gider hverkensofa eller hængekøjeEn livlig karriere foran publikum og kamera og en aktiv fritid gør det nødvendigt for skuespilleren Jens Jørn Spottag at planlægge hverdagen. Gør han det, kan han leve som han vil. Trods sukkersyge og leddegigt.

8

42Tilbage på sporetHar der sneget sig et par kilo ekstra på sidebenene i løbet af somme-ren? Fortvivl ikke, men tag det al-vorligt!

12NudgingMed nudging bliver vi nænsomt påvirket til at ændre ad-færd, men vel at mærke uden at blive frataget muligheden for selv at vælge. Derfor virker metoden – test den gerne hjemme hos dig selv!

18 Aikido - for krop og sindDet kaldes også kamp-kunst, men formålet med aikido er faktisk at opløse og kontrollere en konfl ikt i stedet for at bidrage til den. En japansk form for selvforsvar der bygger på træning af krop og sind, så man kan undgå konfl ikter.

14 Bevægelse styrker indlæring og sammenholdMere bevægelse og motion på skoleskemaet. Det er et centralt punkt i folkeskolereformen. Og lige præcis det har man mange års erfaring med på Hulvej Skole i Horsens. Her ved man nemlig af erfaring at bevægelsen har en positiv indvirkning på både indlæring og sammenhold.

TEMA:SUND

HVERDAG

Skulder-stabilitet

Træn skulderen smertefri

25-28

FOKUS:Skulder

30

Den daglige kaffe beskytter dit helbredNyd du blot kaffen – den får dig ikke bare godt igennem dagen, den beskytter også mod sygdomme.

Back on Track ApSÆrøvej 21, 8800 ViborgTlf: +45 (0) 51 35 22 60

E-post: danmark@backontrack.comwww.backontrack.com/dk

Mød os på

Back on Track er navnet på vores unikke tekstilprodukter. De er lavet af WelltexTM. Når WelltexTM opvarmes af krops-varmen, reflekterer det en langbølget varmestråling, der effektivt stimulerer blodcirkulationen i vævet. Back on Track kan bruges til at opvarme musklerne inden træning.

Find nærmeste forhandler på www.backontrack.com/dk

”Før vi begyndte at anvende Back on Track i vores dagligdag, havde Kaisa mange ledsmerter. Hun kunne ikke være fysisk aktivt med sine kammerater, uden at få belastningssmerter.

Efter vi er begyndt at anvende Back on Track, kan vi mærke en stor forandring. Kaisa har langt færre smerter og hun har fået meget mere energi. Glæden ved løb og leg har fået en helt anden betydning i Kaisa verden.

Vi kan bestemt anbefale produkter fra Back on Track.”Udtalelse fra Kaisa`s mor Christina.

14_7_Backontrack_kaisa_210x275.indd 1 03/07/14 14.46

tem

a

Nudge de

sunde valg

Trafi klys-mærkning giver sundere valgRødt for usundt. Gult for nogenlunde. Grønt for sundt.

En helt enkel trafi klys-mærkning af fødevarer gør at vi vælger sundere mad og drikke.

I et forsøg i USA mærkede ernæringseksperter maden i kantinen. De sundeste produkter – for eksempel frugt, grønsager, magert kød og fedtfattig fi sk – blev mærket med et grønt trafi klys-mærke, mens mindre sunde fi k et gult, og de usunde med ingen eller kun lidt ernæringsmæssig værdi fi k et rødt trafi klys-mærke. Desuden place-rede man de sundeste produkter på de mest synlige pladser.

Ændringerne betød en mærkbar ændring i købemønstret. Kan-tinen solgte 12 pct. fl ere grønne og 20 pct. færre røde varer end tidligere - for de røde drikkevarer faldt salget med næsten 40 pct. De ændrede vaner gjaldt alle grupper af ansatte, også to år senere, og totalsalget i kantinen har holdt sig stabilt. Det er altså muligt at få folk til at spise sundere uden at det skader salget.

Kilde: Forskning.no/American Journal of Preventive Medicine

Æblechips, nøddemix, grovkiks, tørrede abrikoser og frisk frugt. Det er nogle af de sundere snack-alternati-ver som Lidl i mere end et år har placeret langs et af butikkernes kassebånd i stedet for det slik der ellers tra-ditionelt har fristet kunderne når de stod i kø.

Initiativet har øget den samlede omsætning af de sundere alternativer med over 50 %, og samtidig har super-markedskæden oplevet et fald i salget af slik, oplyser Lidl, der oplever at forbrugerne sætter pris på at få tilbudt et

sundere valg, frem for at blive fristet til unødige og usunde impulskøb.Lidl-kæden har nu inddraget de to travleste kasselinjer i alle kædens 93 butikker til det gode formål.

Kilde: Lidl

Krop+fysik kommenterer: Hvor er det dejligt – og på tide – at vi forbrugere får hjælp til at vælge sundere. Nu venter vi spændt på at andre supermarkedskæder følger efter – og at landets sportshaller, skoleboder og lign. fi nder ud af at vi gerne vil vælge sundt, hvis vi har muligheden inden for rækkevidde. Fjern nu det slik fra diske og kasselinjer!

Et stort europæisk forskningsprojekt der inddrager 18.000 mødre og børn fra fi re europæiske befolkningsundersøgelser, har set på hvordan børn lærer at kunne lide (eller ikke lide) grønsager.

Blandt konklusionerne er:• Tilbyd barnet mange slags frugt og grønsager.• Giv barnet et valg. Hvis de 3-6-årige får to stykker at vælge imellem,

spiser de fl ere grønsager end hvis de kun får serveret en slags.• Mos grønsagerne. At introducere moste grønsager til småbørn gør at

de kan lide fl ere slags grønsager på både kort og mellemlangt sigt.• Vær vedholdende. Introducer nye smagstyper. Giv barnet en ny grøn-

sag fl ere gange, det gør at de spiser mere af den – også de kræsne børn.

• Skær frugt og grønsager i ”hapser”, så spiser barnet mere. Skær det evt. ud i sjove former og fi gurer.

• Inddrag børnene: Lad dem være med når I laver mad, lad dem pynte maden med grønt.

• Lad børnene vælge en ny frugt eller grønsag når I er ude at handle. Og lad dem evt. så og passe en grønsagsplante selv.

• Tag det roligt. Tvang eller bestikkelse virker ikke godt til at få dine børn til at spise den mad du ønsker de skal spise. Prøv igen senere – og prøv nye ting.

• Vær rollemodel – spis altid maden selv.

Kilde: www.habeat.eu, Forskning.no mm.

Sunde snacks ved kassen giver øget omsætning

Bevæg dig – og tænk mere kreativt!Vil du tænke mere kreativt, så gå en tur – så kommer det helt af sig selv!

Amerikanske forskere bad 176 perso-ner - primært college-studerende – kom-me på ideer til hvordan forskellige gen-stande kan bruges på nye måder.

Forsøgspersonerne blev blandt andet inddelt i to grupper, hvoraf den ene gruppe skulle sidde stille på en stol, den anden gruppe skulle gå på et løbebånd. De for-søgspersoner der gik, fandt på dobbelt så mange brugbare forslag som dem der sad stille. Forskerne lavede andre lignende for-søg, alle med samme resultat: Det skærper kreativiteten at gå frem for at sidde stille.

Studiet er publiceret i Journal of Experimental Psychology.

Sådan får du dit barn til at spise fl ere grønsager

6 042014

042014 7

Galoche Allé 8D • 4600 Køge • Tlf. 56 65 01 45 • info@ergopartner.com • www.ergopartner.com

2

3

Se mere påwww.ergopartner.com

PrøvGRATISi 14 dage

3TRÅDLØST HEADSETUndgå gener i nakken

2jobmATEUndgå musearm

1bAckAppTræn din ryg mens du arbejder

1

8 042014

Jens Jørn Spottag

Tema: Sund hverdag tekst Mette Bender, journalist foto Jakob Carlsen

Jeg er ikke et sygdomstilfælde, men en levende og aktiv mand.

042014 9

Jeg gider hverken

sofa eller hængekøje

En livlig karriere foran publikum og kamera og en aktiv fritid gør det nødvendigt for skuespilleren Jens Jørn Spottag at planlægge hverdagen.

Gør han det, kan han leve som han vil. Trods sukkersyge og leddegigt.

Jeg har ingen tendens til sortsyn. Når mørke tanker alligevel rammer mig, er det i form irritation over at jeg skal

planlægge så meget. Det meste af tiden er jeg glad og i fuld gang og typen der hverken gider sofa eller hængekøje.

Den 57-årige skuespiller Jens Jørn Spottag er senest set i bl.a. tv-serien Arvingerne og spillefil-men Hvidsten Gruppen. Han vil hellere lægge et

nyt flisegulv i bryggerset eller cykle en lang tur end at sidde i en stol. Ikke mindst hans job in-debærer en hel del fysiske udladninger og tum-len rundt.

Sådan skal hans liv være, og det fungerer godt, trods to kroniske sygdomme: Type 1-diabetes og en forholdsvis mild udgave af leddegigt. Hverdagen kører dog bedst under-lagt et vist kvantum systemer. u

10 042014

- Da vi skød 1864 på en borg oppe i bjergene nær Prag, havde jeg druesukker i uniformslom-men. Mit udstyr til at måle blodsukker lå i kostumevognen sammen med ekstra forsyninger af mad. Så kunne jeg gå over og tjekke insulinniveauet mellem optagelserne, siger Jens Jørn Spottag, der spiller overgeneral Henrik Claude du Plat i Ole Bornedals nye tv-serie 1864.

10 042014

042014 11

- Sygdom bestemmer ikke over mig. Jeg lever som jeg gerne vil. Men jeg er nødt til at tage hensyn og kan ikke længere drøne ud i det blå eller planlægge sceneoptræden og filmoptagelse på samme dag, siger Jens Jørn Spottag, der er i gang med nye opta-gelser til Arvingerne og til en ny version af familiefilmen Krummerne.

Styr på blodsukkeretDer skal være styr på blodsukkeret. Han har testapparat og druesukker i tasken når han tager hjemmefra for mere end en tur i kiosken. Inden en længere cykeltur må ømme håndled bindes op, men først og fremmest er planlægning pinedød nødven-dig forud for præstationer foran publikum eller kamera.

- Da vi skød 1864 på en borg oppe i bjergene nær Prag, havde jeg druesukker i uniformslommen. Mit udstyr til at måle blodsukker lå i kostumevognen sammen med ekstra forsyninger af mad. Så kunne jeg gå over og tjekke insulinniveauet mel-lem optagelserne.

1864 er en ny tv-serie af instruktør Ole Bornedal. Den handler om de slesvigske krige og sendes på DR1 her i efteråret. Jens Jørn Spottag spiller den retskafne overgeneral Henrik Claude du Plat. Der-for uniformslommen.

- Men på teaterscenen kan jeg ikke have druesukker eller sprøjte i lommen. Jeg placerer mine forsyninger så de er lette at komme til bag scenen.

Det er aldrig gået galt, men det har været tæt på. På turne med teaterstykket Woyzeck oplevede Spottag en aften i Paris at tapsvede og være nær besvimelse.

- Rummet sejlede, men jeg klarede mig igennem til en 10 sekunders pause, hvor jeg hældte æblejuice i mig. Tilbage på sce-nen var det bare at vente på effekten af sukkeret, som heldigvis kommer hurtigt.

Sukkersygen er der fuldt styr på når bare udstyret er med. Leddegigten sidder i hænder og håndled og er lidt mere tricky, men velreguleret gennem medicin.

Livet som en spændende kampMeget handler om at stoppe i tide, og det kan være svært når man som Jens Jørn Spottag kan lide udfordringer.

- Det er ikke smart at flække brænde i ni timer oppe i sommerhuset. Jeg går tit lidt for langt, det er sådan jeg er. Bagefter tænker jeg: Hvad havde du regnet med? Hvor mange i min alder kan egentlig tåle at hugge brænde en hel dag? Andre men-nesker er også ude for benspænd.

Enhver opgave ser Spottag som en kamp han har tænkt sig at vinde. Derfor er det en udfordring at huske at spise når han er i gang med noget. Rugbrød er den hurtige, effektive løsning på det problem.

- Mit arbejde består af kortvarige inten-se kampe hvor jeg giver alt hvad jeg har i mig. Det er sådan jeg kan lide det. Kunne jeg ikke bestemme over mit eget liv, kun-ne jeg lige så godt lægge mig og ånde ud.

På grund af sygdommene kan det ske at han taber terræn.

- Jeg tabte for et stykke tid siden et væd-demål til min kone Tammi, der ikke tro-ede på at jeg på fire timer kunne cykle 110 kilometer op til sommerhuset for at gå i vandet. Jeg endte med at tage toget noget af vejen, for der var modvind. Men det lykkedes i andet forsøg med en bedre cykel!

Ud af buskenLænge mente Jens Jørn Spottag at sygdom var en privat sag.

- Jeg gider jo ikke at andre tænker at ”han klarer det vel nok godt”. Jeg er ikke et sygdomstilfælde, men en levende og aktiv mand. Da jeg kom ud af busken, blev jeg klar over at det lidt højt sat kan have betydning for andre at høre en mere offentlig person som mig fortælle om at leve med sygdom.

Og det kunne jo altid være værre, siger Jens Jørn Spottag, der har to voksne døtre og er gift med skuespiller Tammi Øst, med hvem han deler hjemmet på Amager og sommerhuset ved Sjællands Odde.

- Tammi og jeg siger tit til hinanden at vi er ekstremt heldige. Vi kan gå og cyk-le i naturen når vi vil. Jeg er glad for at leve i dette århundrede. For 100 år siden havde jeg ikke kunnet fortsætte min kar-riere.

- Det er ikke smart at flække brænde i ni timer oppe i sommer huset. Jeg går tit lidt for langt, det er sådan jeg er.

Biofreeze® - Koldterapi, hurti g og eff ekti v smertelindring, der anbefales og benytt es af profes-sionelle behandlere i forbindelse med:

Biofreeze®

-eff ekti v smertelindring for akti ve i alle aldre

For yderligere informati on:Tlf. 8654 0058info@yourcare.dkwww.biofreeze.dk

CE-mærket Medical Device

GRATIS PRØVE!

Ringtlf. 8654 0058

Ømme og over-belastede musklerOndt i ryggenLedsmerterSmerter i beneneForstræk-ninger ogforstuv-ningerSports-skader

FIND NÆRMESTE FORHANDLER PÅ WWW.YOURCARE.DK

2013-85_YC_NATURLI_57X235MM_BIOFREEZE.indd 1 19/12/13 15.14

12 042014

NudgingEt puf i den rigtige retning

Med nudging bliver vi nænsomt påvirket til at ændre adfærd, men vel at mærke uden at blive frataget muligheden for selv at vælge. Derfor virker metoden – test den gerne hjemme hos dig selv!

Tema: Sund hverdag tekst Ib Salomon, journalist foto Colourbox og Hold Danmark Rent

2524, 23, 22…et rødt dis-play viser hvor mange se-kunder der går, inden vi

fodgængere får grønt lys. Og det virker. Næsten alle venter tålmodigt, og i forhold til tidligere er der langt færre som tager chancen og smutter over for rødt.

Trafiklys der tæller ned, er et eksempel på nudging. Ved nudging bliver vi næn-

somt puffet i en bestemt retning og æn-drer på den måde adfærd – vel at mær-ke uden tvang og uden at miste fornemmelsen af at vi stadig har et valg. For vi kan jo stadig vælge at smut-

te over vejen inden lyset skifter til grønt.Et andet eksempel er de skriggrønne

skraldespande i København, der nu står overalt i byen. Ved nogle af dem er der

endda malet fodspor der fører hen mod skraldespanden. Den første må-ned faldt mængden af henkastet af-fald med hele 46 %, og efter tre må-neder var effekten stadig tydelig.

Når nudging virker, bygger det ikke mindst på at vi mennesker er sociale væsener. Uden at tænke nærmere over det, efterligner vi ofte andre og er egentlig godt til-fredse med at vi selv slipper for at træffe alt for mange valg. Vi er i mange situationer tilbøjelige til at følge normerne og flertal-let, så når et hotel skriver på sine badeværelser at tre ud af fire gæster vælger at genbru-

ge deres håndklæde, så virker det. Så vælger

de fleste at genbruge håndklædet frem for

at smide det til vask.

Vi følger hellere ligemænd end eksperterVi følger dog helst nogle der ligner os. Der-for hjælper det ikke nødvendigvis at eks-perter eller politikere fx fortæller os at vi bør motionere mere. Effekten er langt stør-re hvis det er nogle vi opfatter som vores ligemænd, der giver os et kærligt puf – fx en kollega. Så er der gode chancer for at vi ændrer adfærd, også på langt sigt. Derfor arbejder nogle virksomheder bevidst med begrebet sundhedsambassadører, hvor me-nige medarbejdere uddannes til at blive en slags forbilleder for deres kolleger.

Et af de steder hvor der arbejdes meget aktivt med begrebet nudging, er på Hospi-talsenheden Horsens. Hospitalet har ud-dannet 23 ”top-nudgers” fra mange for-skellige afdelinger – lige fra malerne i teknisk afdeling til læger og sygeplejersker. Formålet er at gøre det nemt og attraktivt at udføre bestemte handlinger, og noget af det hospitalet har set på, er de indkaldel-sesbreve der sendes til patienter inden en planlagt operation. Tidligere blev de ikke læst ret godt, så op mod to ud af hver fem patienter havde ikke forberedt sig som de skulle, når de mødte op – eller de mødte slet ikke op.

Ved nudging bliver vi nænsomt puffet i en be-stemt retning og ændrer på den måde adfærd.

12 042014

042014 13

Antallet af udeblivelser er halveretNu er der mindre tekst i indkaldelsesbrevene, som også er blevet mål-rettet den enkelte, ligesom de vigtigste budskaber nu fremhæves med farve.

- Desuden har vi lagt en lille fi lm på vores hjemmeside, hvor man kan se hvordan man skal forberede sig, fortæller sygeplejefaglig direk-tør Inge Pia Christensen. I brevene står der nu også at ”vi forventer at du er velforberedt”, og at ”vi står klar til modtage dig”, så patienten får en klar fornemmelse af at der står et helt hold klar til at tage imod ham eller hende.

- Man kan sige at vi nudger vores patienter til at være godt forbe-redte. Vi er også begyndt at sende sms-påmindelser, og det har halve-ret antallet af udeblivelser, så vi nu er nede på 4-5 procent, oplyser Inge Pia Christensen.

Nudge dig selv og din familie Små tallerkener – mindre portionerDet lyder som et billigt trick. Det er det også, men det virker! Hvis maden bliver serveret på mindre tallerkener, spiser vi mindre. Des­uden bliver madspildet mindre. Synlig frugt bliver valgtFrugt der står i øjenhøjde og er arrangeret indbydende, får hurtigt ben at gå på – selv hvis der er kager i nærheden. Det viser en række forsøg. Forpligt dig selvHvis du fx skriver på Facebook at du træner til DHL­stafetten eller et andet løb, så forpligter det. De færreste tør løbe fra et løfte, selv om det måske blev afgivet i et meget optimistisk øjeblik. Systematik giver resultaterDe fl este vil gerne spare på strøm og varme, men får det ikke gjort. Her kan man nudge sig selv ved at notere det daglige forbrug, så der går sport i at spare. Endnu bedre går det hvis elværket eller varme­værket oplyser om dit forbrug ligger over eller under det normale for tilsvarende boliger. De fl este af os har et konkurrence­gen og vil gerne være bedre end naboerne. Næsten alle rammer tragtenNudging må gerne være sjovt og udfordrende. Det er de to store af­faldstragte på rastepladserne ved Ejer Bavnehøj på motorvej E45 et godt eksempel på. De blev sat op i 2012, og meningen er at man på vej ud fra rastepladsen skal kyle sit affald ned i den orange tragt mens man kører forbi. Nogle få rammer ved siden af, men langt det meste affald havner faktisk i tragten, og det er en slående kontrast til tidligere, hvor rigtig meget affald havnede i rabatterne på tilkør­selsramperne. ”Faktisk er mængden faldet med 78 procent, målt i antal stykker affald”, fortæller Bjarke Lembrecht Frandsen fra Hold Danmark Rent, der står bag nudging­forsøget. Egentlig var affalds­tragtene tiltænkt lastbilchauffører, og de er derfor ret høje, men nu er producenten ved at lave prototyper der i højden passer bedre til personbiler. Fire kommuner (Herning, Slagelse, Helsingør og Vording­borg) opsætter affaldstragte på rastepladser, ved trafi kknudepunkter og storcentre, oplyser Bjarke Frandsen.  

78 pct. mindre affald! Det er resultatet af disse orange tragte, som er placeret ved rastepladsen ved Ejer Bavnehøj. Et meget simpelt og meget effek-tivt eksempel på nud-ging!

www.skanlab.no

Behandlingsudstyr-som giver resultater!Ny teknologi til smerte- og helingsbehandling

Technology

www.easy-laser.dk

Ildvedvej 36, Ildved • DK-7300 Jelling • Tlf.: (+45) 7572 1540 • info@easy-laser.dk

• Sportskader• Muskel- og ledskader• Smertebehandling

LPT - Laser PhotoTherapy50-10.000 mW 650-808 nm (dental 980 nm)

Skanlab Bodywave® Dybdevarme terapiOptimal lokal dybdevarmeterapi, anvendes på akutte og subakutte og kroniske skader

Shock Wave therapyNy teknologi til behandling af kroniske skader

UltralydsscanningNyhed fra en af verdens førende leverandører

Laser & MedicoudstyrSalg & Service

Reparation

14 04201414 042014

En times ekstra motion om dagen er en vigtig bestanddel i den nye folkeskole-reform, og det er til en vis grad op til

den enkelte skole at fi nde ud af hvordan man får aktiviteterne implementeret i undervisnin-gen. Skal matematiktimen skydes i gang af tre løbeture rundt i skolegården – eller skal aktivi-teterne bruges til at løse regnestykker?

Det har længe været kendt at motion og be-vægelse har positiv indvirkning på indlærings-evnen. Man bliver ikke nødvendigvis klogere af at være fysisk velstimuleret, men evnen til at koncentrere sig forbedres, og dermed kan an-tallet af effektive indlæringsminutter være hø-jere hver eneste dag. Samtidig kan leg i lærin-gen kalde på smilet og styrke elevernes relationer på tværs af klassetrin.

Mere bevægelsePå Hulvej Skole i Horsens var man optaget af

Bevægelse styrker indlæring og sammenholdMere bevægelse og motion på skoleskemaet. Det er et centralt punkt i folkeskolereformen. Og lige præcis det har man mange års erfaring med på Hulvej Skole i Horsens. Her ved man nemlig af erfaring at bevægelsen har en positiv indvirkning på både indlæring og sammenhold.

hvordan bevægelse og idræt indvirker på ind-læring og elevernes indbyrdes relationer, længe før politikerne lagde kimen til den nye folke-skolereform. Hulvej Skole er en privatskole og således ikke en del af reformen, men skolens orange trøjer har været fast bestanddel af nær-mest ethvert motionsløb og enhver idrætsbegi-venhed i nærområdet i årtier.

- For seks år siden lavede vi gymnastikopvis-ning som valgfag for første gang. Vi fi k 25 på holdet. Sidste års opvisningshold var på 190. De sidste mange år har vi profi leret os på bl.a. Horsensløbet og ekstra idrætstimer, så det er en proces vi har været i gang med længe. En proces der er endt i at vi er blevet idrætscertifi -ceret profi lskole, siger skoleleder på Hulvej Skole, Henning Jensen.

Han henviser til DGI’s og Dansk Skoleidræts idrætscertifi cering, som Hulvej Skole som den første i landet kunne smykke sig af tilbage i

januar. Certifi ceringen betyder blandt andet at skolen forpligter sig til at implementere bevæ-gelse i hovedparten af fagene, at udvalgte lærere jævnligt kommer på efteruddannelse hos DGI, og at skolen én gang årligt skal evalueres for at bevare titlen af profi lskole.

Tema: Sund hverdag tekst tlc kommunikation/Thomas la Cour foto Hulvej Skole

042014 15

Idé med bevægelsenDet er vigtigt for skolen at den øgede motion ikke bliver et ulogisk appendiks til undervis-ningen.

- Der skal være en idé med bevægelsen. De skal ikke løbe bare for at løbe. Matematiklære-ren eller tysklæreren skal kunne tage det med tilbage til klasseværelset, og der skal være ind-hold i det. Det skal kunne bruges i undervis-ningen, siger Henning Jensen.

Et matematikmodul på halvanden time kan for eksempel indeholde knap et kvarter hvor man går i skolegården og repeterer gangestyk-ker ved hjælp af en stafet. Eleverne fi nder facit og løber hen og lægger løsningen det rette sted. I et danskmodul kan man eksempelvis spille stikbold, og når man rammes af bolden, skal der staves til et af dagens diktatord.

- Lærerne har stillet store krav til de moduler de har lavet. De er gode til at udvikle ideerne i fællesskab, og de har så stor en faglig stolthed at der skal være kvalitet i initiativerne, siger afde-lingsleder på Hulvej Skole Annette S. Jensen.

Aktiviteten smitterEn lang række valgfag på tværs af klassetrinene er beslægtet med motion og bevægelse. Et par kilometer fra skolen, klos op ad byens svøm-mehal, byggede man for nogle år tilbage et springcenter, så skolens spring- og opvisnings-hold kunne få optimale udviklingsbetingelser. I samme bygning har DGI lejet sig ind, og det var derigennem skolen første gang hørte om idrætscertifi ceringen.

Idræt og bevægelse er en central del af sko-lens profi l, men Hulvej Skole er ikke nogen ”eli-tebevægelsesskole”, påpeger Annette S. Jensen:

- Vi har masser af elever der tager gymnastik som valgfag uden at have dyrket gymnastik før. Vi har ældre elever der aldrig havde hørt om idrætsforeningernes muligheder. Men rigtig mange af dem fortsætter med idrætten på for-eningsbasis i fritiden, siger hun.

Denne virkelighed passer som fod i hose til DGI’s tanker bag idrætscertifi ceringen. En af hensigtserklæringerne er netop at den øgede fokus på bevægelse i undervisningen kan få eleverne til at få sunde vaner der holder livet ud.

- Vi valgte at lave en idrætscertifi cering for at skabe bevidsthed om at idræt bør være en væ-sentlig del af den måde man tænker skole og læ-ringsmiljø på – modsat gamle dage hvor idræt bare var noget der foregik nogle timer i løbet af ugen, siger landsformand for DGI, Søren Møller.

Større selvværdDet øgede fokus på bevægelse er også med til at skabe en større kropsbevidsthed og selvtillid.

- Idræt og bevægelse er med til at nedbryde det der ”jeg tør ikke” når man skal stå over for en forsamling. Det giver mere selvværd fordi man kropsligt er vant til at skulle performe og præstere noget i fællesskab med andre. Man tør pludselig godt fejle lidt foran andre, siger skoleleder Henning Jensen.

Allerede i de små klasser kan skolen se en tydelig udvikling.

- Sammenligningen bliver tydelig når vi invite-rer andre elever ind på skolen. Vi kan se at vores små elever er meget mere motorisk velstimulere-de. Deres kropsbevidsthed på trampolinen er mi-levidt foran. Vi har elever i tredje klasse der laver salto-halvskruer, siger Annette S. Jensen.

- Det er også det vi hører, når vi har besøg af danseskolen. De siger at vores børn nærmest fanger trinnene i første forsøg, supplerer Hen-ning Jensen.

En vigtig del af DGI’s certifi cering går på at Henning Jensen og hans kolleger skal være for-billeder for børnene. Hvordan han selv klarer dansetrinnene, vil han dog lade andre om at bedømme.

Idrætscertifi ceringIdrætscertifi ceringen er et koncept som er udviklet af Dansk Skoleidræt og DGI.

Ideen bygger blandt andet på at de voksne skal være forbilleder for børne­ne. I certifi ceringen sætter man standar­der for hvordan fysisk aktivitet bliver en succesfuld del af hverdagen på tværs af skole­ og foreningsliv. Det skal sikre en målrettet indsats omkring mere fysisk aktivitet i skolen, som kan give en lang række positive effekter i forhold til ele­vernes kognitive, motoriske, sociale, mentale og emotionelle udvikling.

Motion og indlæringDet er et samspil af fl ere faktorer der gør motion gavnlig for indlæringen.• Den del af hjernen (hippocampus) der

har med indlæring at gøre, vokser fy­sisk målbart når man dyrker motion.

• Motion får hjernen til at udskille endorfi ner, som giver en følelse af lyst, succes og energi.

• Motion kan øge selvtilliden og de so­ciale kompetencer, viser fl ere studier. Eleverne bliver mere tilfredse med sig selv og har dermed lettere ved at indgå i undervisningssituationen.

• Bevægelse forbedrer den motoriske hukommelse øjeblikkeligt. Hvis man er fysisk aktiv umiddelbart før eller efter at have lært en ny, kompliceret bevægelse, vil man bedre kunne hu­ske den, viste et nyere studie.

Fysisk aktivitet er en helt naturlig del af skoledagen på Hulvej Skole.

16 04201416 042014

Krop fysik tekst Nana Frolov Christensen foto Maria P, Lindhardt og Ringhof +

“Jeg elsker kager og søde sager. Og jeg elsker at spise dem med god samvittighed”!

Sådan siger Nana Frolov Christensen, som står bag den nye bog ”Søde sunde sager”, som er noget så her-ligt som et bud på søde sager uden alt for meget synd.

”Det kan godt lade sig gøre med et par enkle tricks. For eksempel kan et lille nip salt somme tider erstatte smør. Andre gange kan æblemos. Og det hvide sukker kan erstattes med frisk og tørret frugt eller kokossukker, så du ikke sender blodsukkeret på himmelfl ugt”, for-klarer forfatteren.

Og der er tænkt ud af boksen: Avocadois, sunde hindbærsnitter, fyldte chokolader, vaniljekranse, kon-fekt, muffi ns, napoleonshatte, lakridskage, trifl i, tira-misu, chokoladekage, jordbærtærte og meget mere...

Opskrifterne er markeret efter om de er uden gluten, sukker eller mælkeprodukter, og er desuden inddelt efter årstid.

Nana Frolov Christensen: Søde sunde sager Uden gluten, mælk og sukker, 144 s., forlaget Lindhardt og Ringhof, 249,95 kr.

BUNDSmelt kokosolien og lad den køle lidt af. Blend mandlerne til fi nt med en blender. Rør mandelmel med agavesirup, salt og smeltet kokos olie til en blød dej.

Rul dejen ud mellem to ark bage papir til ca 18 x 35 cm eller hvad der passer din form. Læg dejen på køl ½ time. For-varm ovnen til175°C.

Tag dejen ud af køleskabet, og læg den forsigtigt i tærtefor-men. Pres godt ned i siderne. Fjern over skydende dej på den øverste kant ved at køre hen over kanten med en kagerulle. Prik tærtebunden jævnt med en gaffel, så den ikke rejser sig under bagningen. Bag bunden i ca 15 min, til den har fået hudfarve. Tag tærten ud af ovnen, og lad den køle helt af på en bagerist. Fjern forsigtigt tærten fra formen, og løft den over på et serveringsfad.

KAKAOCREMEBlend banan med kakao, mandel smør og lakridsrodspulver til en blød creme. Fordel cremen på den koldetærtebund. Fordel de friske hindbær oven på cremen, og server.

Sødt OG sundt

Hindbærtærtemed chokolade og lakrids

Veganer

Blodsukkervenlig

Glutenfri

10-12

personer

Hvorfor skal kagecreme altid laves på æg, mælk og sukker, når bana-ner gør detl ige så godt? Kagen her er rig på kostfi bre, gode fedtstoffer og protein og har et lavt indhold af naturligt sukker.Højt indhold af vi-tamin E, magnesium og mangan. Og så smager den præcis lige så fantastisk som den ser ud.

BUND50 g kokosolie300 g smuttede mandler75 agagavesirup1 knivspids salt

KAKAOCREME200 g moden banan(vægt er uden skræl)50 g kakaopulver75 g mandelsmør2 tsk. lakridsrodspulver

PYNT400 g friske hindbær

16 042014

042014 17

Kirsebærbrownies

Uden

mælkeprodukter

Blodsukkervenlig

8 stk.

Traditionelt bages brownies med et hav af sukker, smør og chokolade. I disse brownies udgør modne kirsebær en vigtig del - de tilføjer tekstur, saftighed og noget at tygge i. Den lille smule salt gør at man ikke mangler smør.

Forvarm ovnen til 175°C. Læg bagepapir i en bageform på 15x30 cm. Blend dadlerne sammen med æg og rismælk, til blandingen er meget blød. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Skil vaniljekornene fra hinanden med den fl ade side af en køkkenkniv sammen med lidt mel. Bland vanilje, kakao, salt og bagepulver i melet. Vend melet i daddelmas-sen. Hak valnødder, kirsebær og chokolade groft, og vend det i dejen. Kom dejen i formen, og bag kagen i 20 minutter.Lad kagen køle helt af på en rist, inden den skæres ud i 8 fi rkanter.

250 g tørrede dadler, udstenede2 æg1½ dl rismælk1 stang vanilje2 spsk. kakaopulver½ tsk. salt2 tsk. bagepulver

150 g fi nt formalet fuldkorns-hvedemel80 g valnødder200 g kirsebær, udstenede75 g mørk chokolade af god kvalitet, min. 70 % kakao -indhold

...op og stå på den lette måde

Vi bør stå op meget mere, ingen tvivl om det!

Det er hårdt at stå og inden længe sidder vi igen.

Steppie gør det bekvemt at stå i meget i længere tid.

Du forbrænder 3-4 gange så mange kalorier som når du sidder

Du fremmer blodgennem-strømningen og undgår trætte ben

Du aflaster og træner ryg og ben i en let intervaltræning dagen igennem

Du får mere energi til både krop og hjerne

Fås hos:

Ring 56650145, eller bestil nu på www.ergopartner.dk

Nyhed der vil revolutionere din kontorarbejdsplads

Scan

og

se film

18 042014

Bevægelserne er bløde, harmoniske og elegante. Men man skal ikke tage fejl: udført korrekt er aikido særdeles ef-

fektivt og giver ingen plads til angriberens in-tention om at gøre skade! Aikido stammer fra Japan og er en kampkunst der bruges til selv-forsvar. Formen blev stiftet af Morihei Ueshi-ba, også kaldet O’Sensei, på baggrund af for-skellige gamle japanske skoler for kampkunst i tiden op til anden verdenskrig. Kernen i aiki-do er træningen i at bevare sin indre ro, balan-ce og selvrespekt i konfl iktfyldte situationer, og at opløse og kontrollere konfl ikten i stedet for at bidrage til den. Aggressive modangreb rykker os væk fra det mål, og derfor afværger du i aikido ikke angriberens aggression ved

for krop og sindDet kaldes også kamp-kunst, men formålet med aikido er faktisk at opløse og kontrollere en kon-

fl ikt i stedet for at bidrage til den. Aikido er en japansk form for selvforsvar der bygger på træning af krop og sind, så man kan undgå konfl ikter - eller afværge dem hvis de allerede er opstået.

Tema: Sund hverdag tekst Københavns Aikido Klub foto Jacob Sonne og Anders W. Poulsen

hjælp af kraftfulde slag eller spark. I stedet træder du af vejen og bruger angriberens be-vægelse til at kaste ham eller hende og på den måde neutralisere angrebet. Hvis det er nød-vendigt, kan teknikkerne afsluttes med ledlåse for at pacifi cere modstanderen. Du undgår alt-så selv at komme til skade uden at eskalere konfl ikten, og samtidig forsøger du at mini-mere den skade du påfører angriberen.

Kernen er balanceDe fl este menneskers reaktion på et angreb er at sætte kraft mod kraft. Andre bliver passive og går i offerrolle. Begge yderpunkter er imod det japanske forbillede af et menneske som er i balance. En del af aikido er derfor at blive opmærksom på dine egne reaktioner under øvelserne. Du lærer også at læse modpartens signaler, og hvordan du neutraliserer en kon-fl ikt uden at situationen optrappes. Med tiden vil du kunne opleve at træningen udvikler dit syn på dig selv og andre mennesker, og ændrer dit perspektiv på hverdagens mange små og store konfl ikter.

AikidoEn anden side af aikido er at du får større

nærvær, bedre kropsfornemmelse, en sun-dere kropsholdning, sans for timing, afstandsbedømmelse og kontrol over dine bevægelser. De nævnte evner er

I aikido afværger du modstanderens ag-ression ved at træde af vejen og bruge angriberens bevægelse til at kaste ham eller hende.

18 042014

nemlig en grundlæggende del af veludførte og effektive teknikker. De færreste har dem når de begynder til aikido, og udviklingen af dem varer hele livet - det er både et udfordrende og fascine-rende aspekt af træningen.

Træning for alleAikido kan trænes af mænd og kvinder i alle aldre. De fl este klubber har også børnehold. Ofte træner man parvis og skiftes til at udføre og modtage teknikken. Det er vigtigt at lære at modtage teknikken rigtigt, så man beskytter sig selv, blandt andet gennem træning i faldteknik.

Træningen foregår i stilhed, undtagen når instruktøren forklarer en teknik. Det giver ro til at koncentrere sig om øvelserne. Smidig-hed, god kondition eller fysisk styrke er in-gen forudsætning. Kast og fald er en del af aikido, men de indøves roligt inden tempoet sættes op, så du undgår skader. På samme måde er motoriske færdigheder og tidligere erfaringer med kampkunst ingen forudsæt-ning for at starte på træningen. Derfor mødes begge køn i øjenhøjde, og alle niveauer træ-ner sammen. Nogle hold er mest for begyn-dere og andre for de højest graduerede - un-

Kom til en prøvetimeDu kan fi nde aikidoklubber over hele Danmark, med forskellige stilretninger og fokus for træningen. Hvis du vil opleve aikido, anbefaler vi at du besøger de forskellige klubbers hjemmesider. Klubberne tilbyder ofte prøvetimer.

Københavns Aikido Klub (KAK) optager nye medlem­mer hele året. Læs mere på www.aikido­copenhagen.dk eller kontakt Troels på troels@aikido­copenhagen.dk.

 Video om aikidoSkan QR og se videoen fra KAK

dervisningen har forskelligt fokus på de to holdtyper, men mange hold er almene med fælles træning uanset niveau. På samme måde bydes alle nationaliteter velkommen, og underviserne taler gerne engelsk hvis der er behov for det.

Konkurrencer er ikke en del af traditionel aikido. I stedet mødes klubber verden over på fælles træningslejre. Mange klubber inviterer også internationalt anerkendte instruktører til deres dojo’er for at give medlemmerne nye aspekter på de enkelte teknikker.

042014 19

www.sportspharma.dk

Ortoser kan ikke laves hurtigere og nemmere end med Formthotics™

Kontakt os for demonstration.Vi kommer gerne ud i din klinik.

Alle kan have gavn af FORMTHOTICS™

Niels Bohrs Vej 7DK-7100 VejleTlf. 75 84 05 33Telefax 75 72 20 53

Mange fodterapeuter bruger i dag Formthotics™ SystemFORMTHOTICS™ - det naturlige underlag for dine fødder

20 042014

Kampsport, som typisk har en militær oprindelse, er i dag blevet populært som motionsform eller sport. De for-

skellige discipliner har forskelligt fokus og ka-tegoriseres typisk efter deres geografiske oprin-delse. De japanske kampsportsgrene er for eksempel judo, karate, sumobrydning og ju-jitsu, mens de europæiske tæller blandt andet boksning, brydning og fægtning.

Kampsport sætter generelt fokus på dyder som disciplin, respekt, selvtillid og selvforsvar. De fleste discipliner stiller store krav til moto-risk koordination. Desuden trænes kondition,

Kamp-motion

tid til at prøve noget nyt?

Få overblik over sportstilbud

Kampsport er en populær motionsform, som indeholder alsidig fysisk træning og et fascinerende element af disciplin og selvkontrol. Her får du en mini-guide til at finde rundt i de mange forskellige typer. Hvem ved - måske finder du svaret på hvad du skal gå til i år!

Krop sport tekst Marianne Nørup, journalist, i samarbejde med nysport.dk foto Colourbox+

koncentration, smidighed, styrke og krops-kontrol.

I princippet kan alle være med, og man kan ofte vælge en motionstilgang hvis man ikke ønsker at konkurrere. De fleste retninger har også let modificerede udgaver for børn, og op til en vis alder træner piger og drenge typisk sammen.

Hvad skal du gå til i år?Det er godt at gå til noget, men hvad skal man vælge? Det tilbyder web­sitet nysport.dk en hjælp til. Ny Sport er en samlet non­profit­guide, hvor du som forælder kan få overblik over sport dit barn kan gå til, samt aktive tilbud til hele familien. Selvom børn er primær målgruppe, kan du også sagtens finde inspiration til en ny motionsform til dig selv.

Du finder bl.a. ”Aktiv Familie Kalenderen” med motionsløb, friluftsarran­gementer, introtimer til nye sportsgrene, streetsport mm. over hele landet. Over 60 spændende bud på sport til børn samt en klubguide med mere end 7.000 klubtilbud til børn. 

20 042014

042014 21

BoksningDen traditionelle boksetræning indehol­der bl.a. løb, sjipning, styrke, træning af reaktioner, balance mm. Og selvfølgelig kamp. Men fl ere steder er det muligt ale­ne at gå til selve træningen ­ uden at bokse mod andre. Så man kan altså dyr­ke boksning uden at få bank! 

FægtningFægtning er en traditionsrig sport, der blev praktiseret allerede i oldtiden. Den moderne konkurrence­fægtning har tre forskellige våben: fl euret, kårde og sa­bel. Fægtning er langt mere fysisk kræ­vende end den umiddelbart ser ud. Sporten udvikler blandt andet balance, koncentrationsevne, styrke, hurtighed og strategisk sans. Det kræver tålmo­dighed at blive en god fægter, da spor­ten er særdeles teknisk.

 

Ju-JitsuJu­Jitsu er et gammelt selvforsvarssy­stem. Det blev udviklet af de japanske samuraier som forsvar, i fald de mistede deres våben. Mange andre kampsports­grene har rødder i Ju­Jitsu, som er en ef­fektiv og meget alsidig kampsport. Selv­forsvar er en vigtig del af træningen. Her lærer man bl.a. at vurdere kritiske situa­tioner og at træffe de rigtige beslutnin­ger. Sporten indeholder slag og spark.  

 

JudoJudo er en moderne kampsport, hvor man grundlæggende udnytter sin mod­standers kræfter og balance til at udføre en teknik. Slag og spark er forbudt. Judo er japansk og betyder Den milde vej.I Judo kaster man hinanden med for­skellige teknikker og kontrollerer hin­anden i gulvkamp. Når der trænes, bli­ver alle muskler rørt, og man får bl.a. trænet styrke, smidighed, balance, ko­ordination og reaktionsevne.

 

KarateKarate er en japansk kampsport, der be­tyder “tom hånd”, dvs. kunsten at for­svare sig uden brug af våben. I karate handler det om at bruge sin viden alene til selvforsvar og aldrig til angreb.Karate giver alsidig motion, idet hele kroppen bruges.

  

Tai Chi Tai Chi er en gammel kinesisk kamp­kunst, der benyttes til at træne krop og sind. I Kina dyrkes Tai Chi gerne hver morgen. Man træner balance, koordine­ring, samarbejde, koncentration og at lytte med kroppen. Tai Chi siges i øvrigt at modvirke stress og rastløshed. 

BrydningBrydning er efter sigende verdens æld­ste idrætsgren. Det er en kampsport uden slag og spark. Udøverne bliver udfordret på deres balance, bevægelig­hed, smidighed, styrke og taktik. Moto­rik og koordination er nøglebegreber, og man får brugt hele kroppen. 

Kickboxing Kickboxing stammer fra USA og er en relativt ny sport. Sporten tager ud­gangspunkt i karate, men er tilført ele­menter fra andre kampsportsgrene. Der anvendes både slag og spark, og der er tale om en fysisk krævende sport, som træner såvel styrke som udholdenhed.

Taekwondo Taekwondo er en gammel koreansk kampsport, som i tidernes morgen blev brugt til at forsvare sig mod angreb fra dyr og mennesker. Taekwondo­træning styrker udøvernes fysiske kontrol, hvad angår smidighed, styrke og hurtighed.

042014 21

Den opstår ofte ud af den blå luft, uden synlig årsag. Skulderen gør ondt, og den stivner mere og mere. Frozen shoulder, på dansk kold eller frossen skul-

der (periartrosis humeroscapularis eller adhæsiv capsulitis), er karakteriseret ved smerter og nedsat bevægelighed af skul-derleddet på grund af en stram fortykket ledkapsel. Tilstan-den rammer cirka 3-5 pct. af os, lidt hyppigere kvinder (60 %) end mænd, og typisk i alderen 40-70 år. Knap hver fem-te får lidelsen i både højre og venstre side.

Sygdommen betragtes af de fleste læger som et led i en autoimmun sygdom, hvilket vil sige at kroppens im-

munsystem så at sige angriber kroppens egne cel-ler. En frossen skulder opstår derfor også of-

test uden en kendt årsag, men en del faktorer øger risikoen for at udvik-

le lidelsen, fx mindre, ofte

FOKUS:

Skulder Frossen skulderEn frossen skulder gør det svært og smertefuldt at bruge arm og skulder i mange måneder. Heldigvis forsvinder lidelsen igen. Mens man venter, kan man ikke gøre så meget andet end at forsøge at lindre smerten.

Fokus: Skulderen tekst Speciallæge i ortopædisk kirurgi, dr. med.  Eilif Larsen foto Colourbox

oversete traumer eller længerevarende nedsat brug af armen, fx efter operation eller knoglebrud. Risikoen er fordoblet hos personer med sukkersyge, ligesom patienter med brystkræft, lunge-hjertesygdom, stofskifte- eller bindevævssygdom har øget risiko for at udvikle en fros-sen skulder.

Tre faserForløbet af en frossen skulder kan inddeles i tre faser:

Fase 1, smertefasen: Her er der tiltagende inflammation (betændel-se) og smerter og gradvist nedsat bevægelighed i skulderleddet. Skul-dersmerterne vil være til stede ved næsten al brug af armen, fx når man tager tøj på og udfører arbejde omkring eller over skulderhøjde; oftest er det værst om natten. Fase 1 kan vare fra uger til flere måneder.

Fase 2, stivhedsfasen/frysefasen: Smerten aftager, og nu er stivhe-den det største problem, som mærkes i alle aktiviteter der kræver be-vægelser i skulderen, herunder den daglige hygiejne med at vaske hår og tage tøj på, eller meget simple ting, som fx at tage en bog ned fra en reol. Fasen kan vare fra 4 til 6 måneder.

Fase 3, optøningsfasen/tøfasen: Bevægeligheden i skulderen nor-maliseres gradvist, dog vil der ofte forblive en nedsat bevægelighed på 5 til 10 grader. Fasen varer fra 4-6 måneder og op til to år.

Det er almindeligt at man for at undgå smerter ”låser” og spænder i musklerne, og det kan medføre sekundære smerter i de omgivende muskler omkring skuldre og nakke.

Lægen kan stille diagnosenEn undersøgelse hos lægen vil normalt være tilstrækkeligt til at stille diagnosen. Bevægeligheden er nedsat i alle retninger; særligt er der nedsat eller slet ingen udad-rotation (drejning) i skulderleddet når læ-gen fikserer skulderbladet. I fase 1 vil der typisk udløses smerte ved tryk på forsiden af leddet. I fase 2 og 3 er der ingen eller få smerter ved dette. I fase 2 og 3 ses tiltagende svind af musklerne omkring skulde-ren.

Kun i sjældne tilfælde er der behov for supplerende undersøgelser. Ultralyd og MR-skanning vil i fase 1 og 2 vise fortykkelse af leddets kapsel, og i fase 2 manglende ledvæske.

BehandlingDet meget vigtigt at vide at frossen skulder er en godartet lidelse, som

Hvad kan jeg gøre?Fase 1 og 2:

• Undgå at provokere inflammationen i skulderen. I fase 1 og 2 er det meget vigtigt at der ikke udløses flere smerter. Mærk efter hvad der øger smerterne. OBS: Særligt i fase 2 kommer reaktionen ofte forsinket, op til et døgn efter du har lavet en aktivitet.

• Dæmp smerterne med medicin eller andet (se evt. artiklen ”Dæmp smerten – uden medicin” på www.krop­fysik.dk)

• Bevar så meget bevægelighed som muligt – inden for smer­tegrænsen.

Fase 3:

• Træn musklerne omkring skulderleddet, fx med elastikøvel­ser, og lav udstrækning – du må nu klø på for fuld kraft for at få skulderen normaliseret igen. Det må godt være ubehageligt mens træningen står på, men det må ikke gøre ondt bagefter.

• En fysioterapeut kan hjælpe med øvelser og manuel ud­spænding.

Kilde: Mogens Dam, fysioterapeut, Bülowsvej Fysioterapi og Træning

Det meget vigtigt at vide at frossen skulder er en godartet lidelse, som normalt og uden behandling spontant vil bedres over 1-2 år.

042014 23

normalt og uden behandling spontant vil bedres over 1-2 år. Der fin-des ingen behandling som med sikkerhed kan ændre sygdomsforlø-bet, men man kan lindre symptomerne, alt efter hvilket stadie lidel-sen befinder sig i.

Det er vigtigt så længe som muligt at bevare en god bevægelighed i skulderen. En vigtig del af behandlingen i fase 1 er derfor en god smertedækning, fx håndkøbsmedicin som Paracetamol (Panodil, Pi-nex, Pamol), evt. suppleret med antiinflammatorisk medicin (NSA-ID) og blokadebehandling med steroidinjektioner i skulderleddet. TNS (transcutan nervestimulation), pulserende kortbølger, akupunk-tur og pulserende elektromagnetisk stimulation kan måske have en lindrende, men ikke helbredende effekt.

Bevægeøvelser anbefales i hele forløbet, men det tilrådes at patien-ten får hjælp af en fysioterapeut, som kan instruere i – og løbende kontrollere - et hjemmeprogram, og samtidig løsne spændingerne i de omgivende muskler. I fase 3 skal de fysioterapeutiske øvelser in-tensiveres.

I enkelte meget smertefulde eller langvarige tilfælde, eller hvis pa-tientens arbejde kræver det, kan en kikkertoperation blive nødvendig, hvor en del af leddets kapsel ”skæres” igennem. Samtidig manipule-res leddet så det bliver mere bevægeligt. Dette skal altid følges op af fysioterapeutisk træning.

Også i efterforløbet er det væsentligt at blive set af en læge eller fysio-terapeut, så man kan undersøge om der ligger noget bag den frosne skulder. Er den fx udsprunget af en defekt sene eller muskel, skal der tages hånd om den problematik når skulderen er ”tøet” op.

Skulderen tekst Speciallæge i ortopædisk kirurgi, dr. med.  Eilif Larsen foto Colourbox

24 042014

Til alle brugere af glucosamin:

Mange mennesker med ledbesvær har gavn af at tage glucosamin. Det lindrer smerterne og bremser nedbrydningen af ledbrusken. Men der er forskel på glucosamin-produkterne. Glucosamin Pharma Nord er det eneste produkt på markedet i synkevenlige kapsler – det sikrer dig disse fordele:

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

• Nemme at sluge, glatte overflader og ingen hårde kanter• Indeholder glucosamin-sulfat uden tablethjælpestoffer•Praktisk emballage med gigtvenligt låg• Kan nemt skilles ad og indholdet drysses

i saft eller på yoghurt

Kapsel eller tablet?

Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt.

DU HAR ET VALG!

Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter be-handling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 119,50 kr., 270 kaps. 289,50 kr og 1000 kaps. 985 kr. Læs indlægsseddel før brug.

DK

_Glu

cosa

min

PN_A

d_H

else

_041

3_21

0x27

5

Fokus: Skulderen tekst Flemming Enoch, fysioterapeut, specialist i muskuloskeletal fysioterapi, www.fysiq.dk foto Scanpix Illustration Mediegruppen

Mange danskere lider af skuldersmerter og nedsat be-vægelse i skulderen, og det kan begrænse os i en lang række hverdags-aktiviteter og sport. Som regel

er problemet heldigvis godartet - vi kommer over det, evt. hjul-pet på vej af en eller anden form for behandling. Mange tiltag kan have en lindrende effekt, herunder massage, udspænding og akupunktur.

Desværre viser meget ny forskning at selv om smerten forsvin-der, så består dysfunktionen stadig. Sagt på en anden måde: Selv om det hele tilsyneladende virker godt igen, er der noget i syste-met der endnu ikke fungerer godt nok, og kroppen er mere sår-bar for at få samme problem igen, måske endda i en forværret udgave.

Armen hænger i musklerOverordnet kan lidelser i skulderen inddeles i tre kategorier: Smerter som skyldes skade i skulderens dybe struktur, såkaldte indeklemnings-smerter og symptomer der skyldes at skulderen ikke er stabil nok. I nogle tilfælde kan man have symptomer der er relateret til alle tre problematikker. Et fælles kendetegn er at der skal genoptræning til for at komme af med problemet – det forsvinder ikke af sig selv.

Skulderens udfordring er at den på den ene side skal være meget stabil når der skal overføres kraft igennem armen, og sam-tidig skal den være meget bevægelig for at kunne understøtte de mange forskellige aktiviteter vi skal lave med armen.

Reelt hænger armen kun fast til kroppen via et lille led mel-lem nøglebenet og brystbenet. Resten er et muskelophæng – ar-men hænger altså primært fast på kroppen ved hjælp af et sy-stem af muskler. Det stiller store krav til muskelbalancen, og problemer her kan føre til forstyrret funktion og smerter.

Træn skulderen stabil og smertefri

Mange af os døjer med smerter eller nedsat bevægelse i skulderen, og der er god grund til at give problemerne opmærksomhed. Skulderen er nemlig et kompliceret led, der kræver god vejledning og stor vedholdenhed at genoptræne, hvis man vil tilbage til fuld funktion. Problemet forsvinder ikke af sig selv.

u

fortsættes side 28

042014 25

Ta’ ud og gem

Til alle brugere af glucosamin:

Mange mennesker med ledbesvær har gavn af at tage glucosamin. Det lindrer smerterne og bremser nedbrydningen af ledbrusken. Men der er forskel på glucosamin-produkterne. Glucosamin Pharma Nord er det eneste produkt på markedet i synkevenlige kapsler – det sikrer dig disse fordele:

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

• Nemme at sluge, glatte overflader og ingen hårde kanter• Indeholder glucosamin-sulfat uden tablethjælpestoffer•Praktisk emballage med gigtvenligt låg• Kan nemt skilles ad og indholdet drysses

i saft eller på yoghurt

Kapsel eller tablet?

Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt.

DU HAR ET VALG!

Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter be-handling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 119,50 kr., 270 kaps. 289,50 kr og 1000 kaps. 985 kr. Læs indlægsseddel før brug.

DK

_Glu

cosa

min

PN_A

d_H

else

_041

3_21

0x27

5

Fokus: Skulderen tekst Flemming Enoch, fysioterapeut, specialist i muskuloskeletal fysioterapi, www.fysiq.dk foto digifys.com

Øvelser for skulderenDisse 10 øvelser har alle til opgave at træne skulderens dybe muskler, så skulderen bliver stærkere og mere stabil. På den måde vil den bliver mindre sårbar over for belastning.

Øvelser der træner skulderbladet i at rotere opad og ikke vinge

1 Serratus-øvelseSerratus-musklen holder skulderbladet ind til kroppen (se side 28).Stå på alle fire. Pres skuldrene ned mod underlaget, så ryggen løftes op mellem skulderbladene. Pas på ikke at krumme ryggen.

Armløft på væg med løftPlacer underarmene på væggen. Lad armene glide op ad væggen. Når albuerne er i skulderhøjde, løftes ar-mene fri fra væggen. Før ar-mene tilbage igen på sam-me måde.

Undgå at løfte skuldrene opad eller skubbe brystet fremad når du trækker skul-derbladene bagud.

Armløft op ad vægPlacer underarmene på væggen, tommelfingrene mod dig selv. Før armene parallelt op ad væggen og sænk igen. Undgå at løfte skuldrene.

Alle øvelser skal udføres uden smerte. Du skal føle at du bliver bedre i løbet af de første to uger du træner, ellers er det vigtigt at du bliver set af en fysioterapeut – det kan være du gør øvelsen forkert, eller at du har brug for andre øvelser (smerten i skulderen kan fx også kom-me fra nakken eller fra en skadet struktur i skulderen).

Alle øvelser gentages 15-20 gange i 2-3 serier.

Du får brug for en lang træningselastik – en sådan er næsten uundværlig til skuldertræ-ning. Den fås bl.a. i sportsbutikker og de fleste fysioterapeutiske klinikker. I nogle øvelser skal elastikken fæstnes til en ribbe, men et dør-håndtag kan også bruges. Nogle træningsela-

stikker fås med et såkaldt døranker, som gør at de kan sættes i spænd mellem dør og karm.

2

3

26 042014

Skulderen tekst Flemming Enoch, fysioterapeut, specialist i muskuloskeletal fysioterapi, www.fysiq.dk foto digifys.com

Generel træning af rotator cuff’en

Træning af generel skulderstabilitet

4

6

7

Diagonalt strækStå på alle fire og øg afstanden mellem brystkassen og underlaget lidt ved at støde skuldrene ned mod under-laget (uden at runde i øvre ryg) Løft den ene arm og det modsatte ben uden at ryggen ændrer stilling.

AbduktionStå med elastik-ken spændt ud mellem hænder-ne. Før den ene arm ca. 30 cm ud til siden og tilba-ge igen. Hold hele tiden skulderbla-det i ro.

UdadrotationHold elastikken foran dig i mave-højde. Drej under-armen udad – al-buen skal holdes på samme sted (rotér omkring overarmens akse) - og før den tilba-ge igen. Hold hele tiden skulderbla-det i ro.

FlitsbuenStå med en elastik i den ene hånd, stå på elastikken med modsatte fod.

Løft den ene arm lige op i luften. Spænd elastikken med den anden hånd. Hold skulderen aktiv, så skulderbladet ikke vinger når du presser elastikken frem

Sværere udgave: Mens arm og ben holdes strakt, læg-ger du vægten over på standarmen. Bevæg dig baglæns imens du holder skulderbladet på plads og undgår at bevæge ryggen.

Indad-rotationLig på ryggen med overarmen lige ud til siden, underarmen peger mod lof-tet. Placer noget under overarmen så den ligger vandret. Styr skulderleddet så det ikke bevæges opad når du dre-jer underarmen ned mod underlaget og tilbage igen.

Stående indad-rotation Fæst elastikken bag dig over hoved-højde. Overarmen peger lige ud til siden, underarmen op mod loftet. Drej underarmen ned mod gulvet - albuen skal holdes på samme sted (rotér omkring overarmens akse). Brug modsatte hånd til at mærke at du ikke trækker skulderen fremad mens du roterer.

Sværere udgave: Hold overarmen højere op i udgangsstillingen.

Stående udad-rotation Fæst elastikken foran dig i mavehøj-de. Løft overarmen ud til siden i skulderhøjde, underarmen peger fremad. Drej nu underarmen opad mens albuen holdes på samme sted (rotér omkring overarmens akse) og før den tilbage igen. Skulderen skal ikke bevæge sig.

5

8

9

10

042014 27

To muskelsystemerMuskelsystemet opdeles i to: De muskler der styrer skulderbladet, og de muskler der styrer overarmen.

Skulderbladet er ophængt af en række muskler, der holder skulderbladet ind til kropsstammen, og skal bevæge og fastholde skulderbladet i de positioner hvor skulderen er mest stabil. Disse muskler kaldes skulderbladets opad-rota-torer (m. trapezius og m. serratus, se fi g. 1). Hvis disse muskler ikke fungerer godt nok, vil skulderbladet hænge og/eller vinge udad, og det kan føles som om der ikke er plads nok, fordi overar-men støder på en del af skulderbladet når armen løftes op.

De dybe muskler omkring overarmen kaldes rotator-cuffen (se fi g. 2). De har til opgave konstant at styre overarmen så leddet holdes stabilt, og så der ikke er strukturer der kommer i klemme mellem overarm og skulderblad (impingement).

Samspillet mellem musklerne er hår-fi nt, og der kan nemt opstå ubalance, fx hvis kropsholdningen er uhensigtsmæs-sig (skuldrene trukket fremad), eller hvis

man træner og bruger musklerne på den ene side (typisk forsiden) mere end dem på den anden side. Specifi kke øvelser kan modvirke denne ubalance og rette op på den hvis ska-

den er sket. Se øvelserne på side 26-27. Er du i tvivl, så få hjælp af din fysioterapeut.

Supraspinatus

Subscapularis

Teres Minor

Overarms-knoglen

Øvre Trapezius

Nedre Trapezius Serratus

Anterior

Overarms-Overarms-knoglen

Trapezius

Trapezius SerratusAnterior

Fig.1: Skulderbladet roterer opad. Fig.1: Rotator-cuffens muskler, set forfra.

Vi har fået ny hjemmeside. Her kan du blandt andet finde Krop+fysiks meget store artikelsamling – nu overskueligt opdelt efter emner. Bliv blandt andet klogere på emner som “Ryggen”, “Krop på job” og “Motion og træning”. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev eller stille spørgsmål til brevkassepanelet. Og så kan du naturligvis se og bestille vores magasiner og pjecer.

På gensyn på www.krop-fysik.dk

NB: Vidste du at du kan finde din fysioterapeut på vores klinikguide? Klik på din by, og find den nærmeste klinik for fysioterapi! Helt enkelt.

Mød Krop fysikpå nettet!

28 042014

042014 29

job

bet

10 minuttersBlot ti minutters specifik styrketræning på arbejdspladsen tre gange om ugen i ti uger førte til at slagteriarbej-dere med fysisk anstrengende EGA (ensidigt gentaget arbejde) oplevede færre kroniske smerter, mindre ar-bejdsbesvær og bedre fysisk kapacitet. Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Ar-bejdsmiljø, hvor 66 slagteriarbejdere med arbejdsbesvær og kroniske smerter i skulder, arm og hånd blev inddelt i to grupper. Den ene gruppe styrketrænede specifikt musklerne i skuldre, arme og hænder i ti minutter tre gange om ugen i ti uger. Den anden gruppe fik vejledning i arbejdsstillinger og brug af arbejdsredskaber.

Resultaterne viste at de kroniske smerter i skulder, arm og hånd faldt markant, arbejdsbesværet blev mind-sket og muskelstyrken forbedret hos styrketræningsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Halvdelen af styrketræningsgruppen fik mindsket deres smerter med mindst 50 procent

Kilde: arbejdsmiljoforskning.dk. Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Pain Physician

Fodbold og zumba på jobbet forbedrer kvinders sundhedSelv kort tids fodboldtræning kan skabe en mærkbar forbedring i medar-bejderes fysiske form og hjertefunktion og stimulere deres knoglevækst. Det viser et dansk/norsk forskningsprojekt, der afslører et stort potentiale i at organisere træning på arbejdspladsen: 120 kvindelige SOSU-assisten-ter og sygeplejersker i aldersgruppen 25-65 år, helt uden fodbolderfaring, opnåede efter blot 12 uger med en times fodbold- eller zumbatræning to gange om ugen en bedre kondition, lavere fedtprocent og stærkere knog-ler. I gennemsnit steg konditallet med fem procent, og der forsvandt 1 kg fedt. Der var størst effekt af træningen i den gruppe der spillede fodbold.

Som en ekstra bonus fandt deltagerne det både sjovt og motiverende at dyrke holdidræt med kollegerne. Undersøgelsen er udført af Køben-havns Universitet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Universitetet i Nordland.

Kilde: Arbejdsmiljoviden.dk

Eksem af jobbetDet kan starte som en lille uanselig revne i huden. Men hudsygdomme kan sprede sig og er ofte umuli-ge at slippe af med når man først har fået dem. Og flere og flere danskere får dem som følge af deres ar-bejde. Antallet af erhvervsbetingede hudsygdomme er mere end fordoblet på syv år.

Eksem kan opstå som følge af påvirkning af fx:• Vådt arbejde, fx hyppig håndvask eller

handskebrug.• Arbejde med hudirriterende stoffer som sæbe,

fødevarer, opløsningsmidler, skæreolier mm.

styrketræning mindsker kroniske smerter og arbejdsbesvær hos slagteriarbejdere

4 gode råd• Lær hvordan du bruger fugtighedscreme og

handsker.

• Vær opmærksom på hudirritationer. Når man først har fået en hudsygdom, kan den være svær at slippe af med igen.

• Søg behandling hvis du får eksem.

• Fortæl lægen hvad du bliver udsat for på dit arbejde, og medbring oplysninger om de produkter du har været i kontakt med.

Kilde: Arbejdsmiljoviden.dk og Videncenter for Allergi, videncenterforallergi.dk, hvor du kan få flere gode råd

Man kan spille fodbold næsten alle vegne. Man behøver blot fire spillere og en bold for at få en god fodboldkamp i gang!

I gennemsnit steg konditallet med fem procent, og der forsvandt 1 kg fedt.

• Arbejde med allergifremkaldende stof-fer som kemikalier, konserveringsmid-ler, hårfarver, planter, metaller mm.

Den hyppigste form for arbejdsbetinget eksem er håndeksem, men eksem kan også opstå andre steder på kroppen.

Udsatte erhvervsgrupper omfatter blandt andet frisører, bagere, kosmetolo-ger, slagtere, malere, kokke, låsesmede, mekanikere og maskinarbejdere.

Kroniske smerter kan

have store konsekvenser

for den enkelte medarbej-

der i form af nedsat ar-

bejdsevne, højt sygefravær

og tidlig tilbagetrækning

fra arbejdsmarkedet.

30 04201430 042014

Friskbrygget morgenkaffe, automatkaffe på arbejdet, kaffe to-go, en hurtig kop hos naboen. Vi drikker kaffe mens vi læser, ser tv, arbejder, kører i tog eller socialiserer. Faktisk

drikker vi danskere i gennemsnit 3-4 kopper kaffe dagligt - det gør os til verdens fjerde mest kaffedrikkende nation, og ifølge

forskningen skal vi fortsat nyde vores daglige kaffebryg, for den ser faktisk ud til at beskytte mod sygdom. I 2012 ud-

kom en stor videnskabelig rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, som konkluderer at 3-4 kopper fi lterkaf-

fe dagligt kan beskytte mod store sygdomme som hjerte-kar-sygdom, type-2-diabetes, cancer, Par-

kinsons og demens.At kaffe er sundt, må glæde de fl este kaf-fetørstige danskere. Men hvad det er i kaf-

fen der har denne positive effekt, vides endnu ikke.

Det nok mest kendte aktive stof i kaffe er koffein med den opkvik-

kende effekt, og særligt folk der har været uden koffein en pe-riode, vil kunne mærke den øgede mentale præstations-

evne ved et moderat kaffe-indtag. Koncentrations-evnen og reaktionsha-stigheden øges, mens følelsen af træthed dæm-pes. Det kan være for-delagtigt i løbet af da-gen, men da koffein er lang tid om at forlade kroppen, kan kaffe drukket i løbet af efter-middagen og aftenen be-

Den daglige kaffe beskytter dit helbred

Nyd du blot kaffen – den får dig ikke bare godt igennem dagen, den beskytter også mod sygdomme. En velbryg-get kop kvalitets-kaffe kan også give sanserne et boost og tilføre et strejf af forkælelse midt i en travl dag.

Krop fysik tekst Stine Kjær, aut. diætist foto Colourbox+

30 042014

042014 31

tyde forringet nattesøvn. Det fører til et for-stærket behov for kaffens koffein for at holde til næste dags udfordringer. En usund cirkel, som kun kan brydes ved at nyde de daglige 3-4 kopper kaffe først på dagen.

Beskyttende effektOm det er koffeinen i kaffen der har en be-skyttende effekt på de forskellige sygdomme, er tvivlsomt, men koffein menes at spille en rolle sammen med andre bioaktive kompo-nenter i kaffen. Der ses fx 25 % lavere risiko for udvikling af type-2-diabetes ved et dagligt indtag af 3-4 kopper kaffe dagligt. Årsagssam-menhængen er ikke klarlagt, men studier ty-der på at koffeinen i kaffen virker gunstigt på insulinfølsomheden, insulinproduktionen og omsætningen af glucose. Men koffein alene kan ikke forklare det, da også koffeinfri kaffe har vist reduceret risiko for at udvikle sygdom-men.

Der har været sået tvivl om kaffes betydning for udvikling af kræft, bl.a. pga. indholdet af akrylamid, som opstår ved kafferistning – men der er endnu ikke fundet nogen sikker sammenhæng. Til gengæld nedsættes den samlede kræftrisiko signifi kant - med 13 pct. - ved et moderat kaffeforbrug, og det er særligt kræftformer i lever, mundhule, svælg, livmo-der og tarm der knyttes til den lavere risiko.

Ikke altid godtSelvom kaffe fremstår som en sund drik, så er der alligevel tilfælde hvor kaffen er knapt så

gavnlig. Gravide og folk med angst frarådes at drikke kaffe til daglig, og ligeledes bør folk med lavt kalkindtag holde sig fra den sorte drik. Koffein i kaffe øger nemlig kalciumud-skillelsen i nyrerne, og øger dermed også knoglenedbrydningen med risiko for knogle-skørhed. En sjat mælk i kaffen kan dog kom-pensere for dette knoglemineraltab.

Men er kaffe bare kaffe?Filterkaffe fremhæves sundhedsmæssigt, da fi lteret holder skadelige stoffer tilbage. Særligt kaffes indhold af cafestol, som er med til at give kaffen sin aroma, har været undersøgt.

 

Så mange kalorier er der i kaffeSort kaffe       0 kJ

Cafe latte på minimælk 300 kJ…eller 1 digestive kiks

Cafe latte på sødmælk 500 kJ...eller en Toms kæmpeskildpadde

Cafe latte på sødmælk 950 kJ…eller en chokoladebarog med sirup  

espresso og stempelkandekaffe. Cafestol øger kolesterol med 0,13 mmol/L for hver 10 mg cafestol der indtages per dag (efter en periode på 3-6 mdr. - og så længe kaffen indtages). En kop fi lterkaffe indeholder ca. 0,15-0,35 mg/kop, espresso (som latte og cappucino laves på) ca. 6 mg. og stempelkande-kaffe helt op til 12 mmg/kop. Der er altså god grund til at fi n-de den klassiske tragt eller kaffemaskine frem igen.

Mælk og sukker?Noget andet er kaffes kalorieindhold, som kan bidrage til forringet sundhed. Kaffe i sig selv indeholder ingen kalorier, men det gør de po-pulære café-drikke som fx café latte. Vælger du den lavet på sødmælk og måske endda med sirup i, ja så ligner kaffen nærmere en dessert – og ikke at forglemme er den lavet på espres-so med højere indhold af cafestol. Drikker du den sorte fi lterkaffe, så vær opmærksom på at den bitre kaffe kan lokke den søde tand frem og få dig til at gå om bord i kagedåsen.

Og glem selvfølgelig ikke at kaffe i sig selv ikke bidrager i væsentlig grad til vores sund-hed, sammenlignet med at følge kostrådene og sikre sig selv et dagligt indtag af fuldkorn, fi sk, olier, frugt og grønt.

Der ses fx 25 % lavere risiko for udvikling af type-2-diabetes ved et dagligt indtag af 3-4 kopper kaffe dagligt.

Stoffet har en kolesteroløgende effekt ved langtidsforbrug af kaffe. Det dårlige kolesterol LDL og VLDL øges, mens det gode kolesterol, HDL, ikke påvirkes i nævneværdig grad. Ind-holdet af cafestol er minimalt i fi lterkaffe og pulverkaffe i modsætning til kaffetyper som

32 042014

Krop job tekst Mette Bender, journalist foto Jeanne Kornum+

Vi spørger tit hinanden om vi er på cykel i dag. Det er sådan lidt hygge-ligt kollegialt drilleri. Jeg mener selvfølgelig at

de andre skulle tage og følge mit gode eksempel, og flere overvejer fak-tisk at skifte til cykel.

Flemming Jensen er 52 år og har i 25 år arbejdet som indkøber i Tek-nisk Afdeling på Herlev Hospital. Hver morgen plejede han at sætte sig ud i bilen og køre på job.

Nu hedder det på med cykelhjel-men og ud i virkeligheden på el-cyk-len. Bilen står og samler støv i car-porten, med mindre han skal købe ind på vejen hjem.

- Jeg vidste at jeg havde taget på over årene, og at formen ikke var i

top. Så da vi fik tilbud om i tre må-neder at låne en el-cykel af hospita-let, slog jeg til, beretter Flemming Jensen, der bor i Hvidovre og har 15 km hver vej.

Frisk luft og god samvittighedFlemming Jensen kunne se fidusen i at motionere i den tid han alligevel bruger på at komme til og fra job. Det koster ham ekstra 15 minutter hver vej at tage cyklen i stedet for bi-len. Til gengæld får han frisk luft og god samvittighed.

- Jeg ofrer gerne 30 minutter om dagen på mig selv, og jeg har fået mere energi siden jeg begyndte at cyk-le. Det er sjovt at følge med i hvad der sker uden for bilruderne. Det hænder at jeg ser et par ænder der er ude at gå.

Ud med bilen og ind med cyklen

Er du på

el-cykel i dag?

Flemming Jensen var inkarneret bilist, men brød vanen og skiftede til el-cykel. Nu cykler han 120 km om ugen, hvilket sikrer ham retten til at drille de kolleger der stadig holder i kø for at komme hjem fra Herlev Hospital.

042014 33

Den elektriske hjælpemotor hjælper i mod-vind og op ad bakke. Ellers ville 30 km om da-gen være for stor en mundfuld. Motoren slår dog fra når Flemmings fart runder 25 km i ti-men.

- Jeg kan køre i almindeligt tøj uden at blive vildt svedig. Morgenbadet tager jeg hjemme-fra, og batteriet til cyklen lader jeg op både hjemme og på job.

Egen el-cykel fra Bilka30 km om ugen forpligtede Flemming Jensen sig til at køre på hospitalets cykel i de tre må-neder han lånte den. Det viste sig at være en smal sag.

- Det var ikke spor svært for mig at holde fast. Jeg fandt ud af at jeg kan lide at mærke vejr og vind. Det er selvfølgelig særlig skønt om sommeren, men jeg har også kørt i blæst og kulde.

Fysioterapeuter tjekkede hans form før og ef-ter de tre måneder, og Flemming nåede at tabe to et halvt kilo på de tre måneder. Andre to et halvt kilo blev omdannet fra fedt til muskler.

Prøveperioden sluttede for to måneder si-den, og Flemming investerede straks i sin egen el-cykel.

- Jeg fandt et godt tilbud i Bilka og har ikke et øjeblik fortrudt investeringen på 8.000 kro-ner i en solid el-cykel med syv gear. Flere af kollegerne har prøvet den, og to af dem har nu skrevet sig op til at låne en af hospitalets cykler. Jeg er virkelig glad for at jeg tog imod tilbuddet.

Det tager tid at bryde vanerAnnette Precht-Sparre er velfærdskonsulent på Herlev Hospital og kvinden bag det tilbud som Flemming Jensen ikke sagde nej til.

- Hospitalet har købt fem el-cykler, og så har vi i år fået yderligere 10 fra Region Hoved-staden og Trafikstyrelsen. Alle 15 el-cykler er ude hos medarbejdere det meste af året. Flere og flere kommer i gang. Der sker noget når man taler om sine gode oplevelser ved froko-sten eller i kaffepausen.

Herlev Hospital arbejder på at give medar-bejderne sundere trafikvaner. Projektet med el-cykler er et af tiltagene. Et andet er at betale gebyret for medarbejdere der deltager i Cyk-listforbundets årlige kampagne ’Vi Cykler Til Arbejde’. Herlev Hospital oplevede sidste år en vækst i deltagelse på 81 procent, godt hjulpet på vej af cykeltrøjer til alle.

- I år kører vi sammen med Rigshospitalet vores egen kampagne. Også her er der gratis cykeltrøjer og flot tilslutning. Vi har designet et website og en mobil-app, som blandt andet gør det lettere at logge sin pendling.

Det gælder om at gøre det letHerlev Hospital vil gerne have sunde og glade medarbejdere.

- Vi vil også gerne af med noget af trængse-len på hospitalets område, og vi ønsker at be-laste miljøet mindre. Det opnår vi ved at gøre det let og meningsfuldt for medarbejderne at cykle, forklarer Annette Precht-Sparre.

Gode badefaciliteter og en velfungerende cykelpumpestation hjælper til. Herlev Hospi-tal støtter desuden cykelkulturen med gode overdækkede cykelstativer og et mobilt værk-sted, som ruller ind en gang om ugen. Her kan medarbejderne få billig service på deres cykler mens de selv er på arbejde.

- Det går stille og roligt den rigtige vej. Mens 33 procent brugte cykel eller ben til ar-bejde i 2012, drejede det sig om 40 procent i 2013. Samtidig faldt bilkørslen fra 57 til 48 procent, siger Annette Precht-Sparre, der selv bor i Helsingør og så ofte som muligt cykler fra Herlev til Hellerup på sin foldecykel, hvor-fra hun tager toget hjem.

Flemming Jensen er godt tilfreds med at han sparer en tier i benzin hver vej.

- Det tæller med. Og så har jeg fornøjelsen af hver dag at drøne ud fra hospitalet på min cykel, mens de andre holder i lange bilkøer og venter.

Du kan læse mere om el-cykler på www.krop-fysik.dk.

Det koster mig ekstra 15 minutter hver vej at tage cyklen i stedet for bilen. Til gengæld får jeg frisk luft og god samvittighed.

Flemming nåede at tabe to et halvt kilo på de tre måneder. Andre to et halvt kilo blev omdannet fra fedt til muskler.

2 ½ kg

- Det var ikke spor svært for mig at holde fast, siger Flemming Jensen, som har tabt to et halvt kilo fedt, er kommet i form og har fået mere energi. Og som hver dag sparer 20 kr. på benzin og slipper for lange bilkøer.

34 042014

Nudging virker! Nudging har blandt andet reduceret mængden af henka-stet affald i Københavns gader med

40 pct., halveret antallet af rygere i ryge-for-budt-zonerne uden for Københavns Lufthavn og sænket energiforbruget i 120 hjem med 40 pct.

Sundheds-nudging handler om at servere sundhedstilbud på en attraktiv måde, der ikke fratager os retten til selv at bestemme, men i stedet giver en intuitiv opmærksomhed eller automatisk mulighed for et bedre valg. En

1 STRÆK UD NÅR DU KAN

NUDGELØSNINGER til stillesiddende arbejdspladser

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Skrivebo

rd1_staa

_roed.pd

f 1

27/12/13

16.37

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Skrivebo

rd1_staa

_roed_tr

yk copy.

pdf 1

2014-0

2-14 1

0:51:29

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Skrivebo

rd1_staa

_roed.pd

f 1

27/12/13

16.37

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Skrivebo

rd1_staa

_roed.pd

f 1

27/12/13

16.37

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Skrivebo

rd1_staa

_roed.pd

f 1

27/12/13

16.37

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Skrivebo

rd1_ sta

a_grøn.p

df 1

27/12/1

3 16.3

9

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Skrivebo

rd1_ sta

a_groen_

tryk cop

y.pdf

1 2014

-02-14

10:50:0

9

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Skrivebo

rd1_ sta

a_grøn.p

df 1

27/12/1

3 16.3

9

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Skrivebo

rd1_ sta

a_grøn.p

df 1

27/12/1

3 16.3

9

Sund på job – uden at tænke over det!Forskning viser at simple ændringer i vores omgivelser kan få os til at vælge sundere. Uden at føle os hverken snydt eller påduttet noget. Som regel er nud-ging-tiltagene endda billige og meget enkle at implementere. What’s not to like?

Krop job tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto BrancheArbejdsmiljøRådet Finans/Offentlig Kontor & Administration og Colourbox+

automatisk nudge-løsning kunne være at æn-dre grundindstillingen på en printer, så den printer på begge sider af papiret. Det reducere-de den årlige udgift til papir med 1,2 mio. kr. på et universitet i USA. Vil man have folk til at bevæge sig mere, kunne det være at placere printeren længere væk. Intuitive løsninger kunne være at stille frugt eller drikkevand på meget eksponerede steder, eller at skilte trap-pen mere tydeligt end elevatoren.

Arbejdspladsen er et meget oplagt sted at nudge. Ifølge eksperter er det dog en god ide

at tænke ideerne igennem først. For at kunne ændre folks adfærd må man først analysere hvornår og hvorfor folk gør noget uøn-sket. Når man så kender baggrunden for de uønskede valg, kan man begynde at ændre på forudsætningerne for valget.

Lav en brainstorm med dine kolleger – du får ideer fra andre arbejdspladser på næste side.

Læs mere om nudging og job på bl.a. Indeklimaportalen.dk/nudge

Nudge din arbejdsplads

1 STRÆK UD NÅR DU KAN

NUDGELØSNINGER til stillesiddende arbejdspladser

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Skrivebo

rd1_staa

_roed.pd

f 1

27/12/13

16.37

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Skrivebo

rd1_staa

_roed_tr

yk copy.

pdf 1

2014-0

2-14 1

0:51:29

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Skrivebo

rd1_staa

_roed.pd

f 1

27/12/13

16.37

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Skrivebo

rd1_staa

_roed.pd

f 1

27/12/13

16.37

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Skrivebo

rd1_staa

_roed.pd

f 1

27/12/13

16.37

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Skrivebo

rd1_ sta

a_grøn.p

df 1

27/12/1

3 16.3

9

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Skrivebo

rd1_ sta

a_groen_

tryk cop

y.pdf

1 2014

-02-14

10:50:0

9

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Skrivebo

rd1_ sta

a_grøn.p

df 1

27/12/1

3 16.3

9

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Skrivebo

rd1_ sta

a_grøn.p

df 1

27/12/1

3 16.3

9

Toilet-øvelserPå rådhuset i Assens Kommune kan toiletbesøgene godt tage lidt tid. Medarbejderne laver nemlig strækøvelser når de besøger det lille hus. De såkaldte ‘toiletøvelser’ hænger på bagsiden af døren til toilettet, og er alt fra armøvelser til nakke­skulderøvelser.

At de lige præcis er placeret et sted hvor døren kan låses, er ikke tilfældigt. Kommunens fysioterapeuter fandt nem­lig ud af at mange medarbejdere gerne ville lave øvelser, men var blufærdige over at gøre det i fuld offentlighed. Og så lå løsningen lige for.

Assens Kommune blev kåret til Fyns sundeste arbejdsplads i 2011. Du kan læse om dem i artiklen ”Sundhed inden for rækkevidde” på www.krop­fysik.dk.

BOMBE-leg Assens kommune har introduceret et spil de kalder Bomben. Bomben er en kasse med forskellige fysiske øvelser og, ikke mindst, et æggeur (som ikke er syn­ligt)! Bomben går på omgang fra bord til bord i en af­deling, og når uret ringer, får den person der står med bomben i hånden, æren af at trække en øvelse fra kassen eller at arbejde stående i 10 minutter.Kommunen har også en trappeleg, hvor snydeskilte med ’nymalet’ sørger for at medarbejderne en gang imellem springer et trin over.

Kilde: personaleweb.dk  

6 nudges til en fysisk aktiv arbejdsdag

Skridttæller

En skridttæller gør os bevidste om hvor langt vi har gå et hver dag – og det betyder at vi helt automatisk går mere end ellers. I kan evt. bruge skridttælleren til at konkurrere med andre afdelinger på arbejdspladsen – eller med arbejdspladsen inde ved siden af.

1

2

3

4

5

6

Gør det nemmere at cykle til arbejde: Sørg for god cykelparkering, ”luft­station” osv. Måske vil arbejdspladsen sponsere overtræksveste, cykelhjelme eller deltagelse i ”Vi cykler til arbejde”­kampagnen? Hæng evt. et skilt op: “40 pct. af dine kolleger cykler til arbejde!” Placer træningsredskaber og lign. på strategiske steder: En minitrampolin på gangen eller i kopirummet, store bolde på kontoret, ribber/måtter/håndvægte i pauserummet… Læg trænings­elastikker på alle arbejdsborde. Tilmeld jer en pausemotions­alarm på jeres computer eller mobiltelefon. Stil altid hæve­sænkebordene i højeste position når folk er til frokost. Det kan være en sjov gestus at hæve hinandens borde når de er væk – men tag en generel snak om det først, så ingen føler sig chikaneret. Placer en tavle ved trappen, og sæt en streg hver gang I bruger den.

Bevæg dig mere på kontoret

Selv små bevægelser og ændringer i arbejdsstillin­gerne har en stor forebyggende effekt på muskel­ og skeletbesvær.Derfor har Branchearbejdsmiljørådet for Finans og Offentlig Kontor og Administration (BAR FOKA) ud­arbejdet fem nemme nudge­løsninger.

Du kan hente kataloget ”STRÆK UD når du kan” og de fem fl otte nudge­plakater på www.arbejdsmiljoweb.dk/nudge. De er synlige påmindelser om at bevæge sig ved skrivebordet, drikke vand, strække ud – fx i tekøkkenet, på toilettet eller i kopirummet – og tage trappen frem for elevatoren.

1 STRÆK UD NÅR DU KAN

NUDGELØSNINGER til stillesiddende arbejdspladser

STRÆK UDnår du kan

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Skrivebord

1_staa_roe

d.pdf 1

27/12/13

16.37

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Skrivebord

1_staa_roe

d_tryk cop

y.pdf 1

2014-02-

14 10:51

:29

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Skrivebord

1_staa_roe

d.pdf 1

27/12/13

16.37

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Skrivebord

1_staa_roe

d.pdf 1

27/12/13

16.37

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Skrivebord

1_staa_roe

d.pdf 1

27/12/13

16.37

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Skrivebord

1_ staa_gr

øn.pdf 1

27/12/1

3 16.39

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Skrivebord

1_ staa_gr

oen_tryk c

opy.pdf

1 2014-0

2-14 10:

50:09

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Skrivebord

1_ staa_gr

øn.pdf 1

27/12/1

3 16.39

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Skrivebord

1_ staa_gr

øn.pdf 1

27/12/1

3 16.39

3 nemme til kantinen• Anbring frugten forrest, og det usunde bagest. (se også side 13)• Fjern bakkerne – så køber man kun så meget som man kan bære• Stil ikke salt på bordene – hvis man er nødt til at bede om det,

eller hente det selv, vil færre tage ekstra salt på maden. 

36 042014

Krop job tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Colourbox+

Sidder du med din bærbare computer og telefon ved spise-bordet derhjemme, på skødet i toget eller bare ved skiften-de skriveborde, så arbejder du mobilt. Det gør cirka hver

tredje dansker på arbejdsmarkedet. Det er fleksibelt, og det kan der være mange fordele ved. Men det er en udfordring at sikre ar-bejdsmiljøet. Både det fysiske og det psykiske.

Uanset om du arbejder hjemmefra fast eller bare en gang imel-lem, kan det betale sig at interessere sig for arbejdsmiljøet på det mobile arbejde. Det er nemlig let at glemme hensynet til borde, stole, lys, computer mv. når arbejdet lægges væk fra firma-konto-ret; og det kan resultere i fysiske smerter. Men også det psykiske arbejdsmiljø kan blive udfordret på de mobile arbejdspladser og hjemmearbejdspladserne - nogle trives dårligt med det, og nogle har svært ved at skille fritid og arbejde.

Overordnet peger forskningen dog på at effektivitet og arbejds-tilfredshed stiger, mens sygedagene falder når man giver folk lov til at arbejde hjemmefra. Og selv om alle typer arbejde naturligvis ikke kan eller bør flyttes hjem i privaten, vil der i de fleste jobs være opgaver som med fordel kan. Gribes hjemmearbejde rigtigt an (for eksempel bør det altid være frivilligt, og der bør sættes klare grænser ift. hvornår man er til rådighed) er det til stor fordel

HjemmearbejdeMed en bærbar computer og en internetforbindelse er der i dag praktisk talt ingen grænser for hvor du kan arbejde. Det har et hav af fordele – men du skal huske at tage arbejdsmiljø-overvejelserne med når du flytter ud af virksomheds-kontoret.

Fordele ved mobilt arbejde• Færre sygedage. Måske fordi det er nemmere at komme igennem

en arbejdsdag hjemmefra, hvor man fx kan lægge sig ind imellem; og måske fordi man er mindre udsat for smitte

• Det er fleksibelt, og man udnytter tiden bedre

• Det er ofte mere effektivt at arbejde hjemme, hvor der er langt færre afbrydelser

• Selvstyring og medindflydelse har stor betydning for mental og fysisk sundhed

• Det opleves som tillid fra arbejdsgivers side at man kan arbejde uden “opsyn”

• Man sparer transporttid (samt penge og miljøbelastning)

• Det er nemmere at skifte arbejdsstillinger og arbejde utraditionelt – fx lægge sig på maven på gulvet mens man læser, eller lave aktive pauseøvelser

Risici ved mobilt arbejde• Man kan savne det sociale samvær med kollegerne (undersøgelser

peger dog på at fællesskabet ikke tager skade, hvis man mødes på den fælles arbejdsplads regelmæssigt)

• Man kan gå glip af fælles kompetenceudvikling på jobbet

• Risiko for stress ­ det kan være vanskeligt at skelne mellem arbejdstid og fritid. En undersøgelse fra 2002 blandt mere end 1.700 hjemme­arbejdere hos British Telecom viste at 70 procent af medarbejderne havde forøget deres arbejdstid efter at være blevet hjemmearbejdere

• Færre spontane pauser

• Høj risiko for ringere indretning af det fysiske arbejdsmiljø og dermed for smerter i muskler og led

÷Arbejder mest effektivt derhjemmeHjemmearbejde forøger ikke kun produktiviteten, men også livskvaliteten, hvis man skal tro en stor undersø­gelse fra Pennsylvania State University, der i 2007 sam­menfattede 46 undersøgelser af hjemmearbejde. Og de var positive: De hjemme­arbejdende rapporterede stør­re job­tilfredshed, højere motivation for at blive i firma­et, mindre stress, bedre job­familie­balance og mere ef­fektivitet end dem der ikke arbejdede hjemmefra.

Studiet er offentliggjort i Journal of Applied Psychology.

042014 37

Det er nemmere at skifte

arbejdsstillinger når

man er hjemme!

Stadig flere danskere arbejder hjemmefra. Fra et niveau på 26 pct. i 2002 arbejdede omkring 42 pct. af den danske arbejds styrke i 2013 hjemmefra mindst én dag i løbet af en måned.Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen, www.mm.dk

2 pct. arbejder nøgne Blandt de mere kuriøse fordele ved at arbejde hjemme peger flere undersøgelser på at en del hjemmearbejdende gør det uden en trævl på kroppen! Senest har et studie af 1300 engelske hjemmear­bejdende computereksperter afsløret at 20 pct. aldrig kommer ud af nattøjet, og at 2 pct. vælger at arbejde nøgne. Og selvom det måske kan fremmane lidt foruroligende billeder på nethinden, så er det muligvis ikke så skidt endda:

”De bedste ideer kommer fra glade og produktive medarbejdere. Hvis folk arbejder i mindre stressende omgivelser, vil de producere mere kreative og innovative ideer”, udtaler en business­ekspert til Dailymail.co.uk.

I det mere solrige Californien har en undersøgelse af 941 hjemme­arbejdende tidligere vist at godt 12 pct. af mændene og godt 7 pct. af kvinderne arbejder nøgne.

Øget produktivitetEt 9 måneder langt eksperiment i et kinesisk rejsebu­reau testede produktiviteten hos 500 nyansatte. Halv­delen blev sat til at arbejde hjemmefra, mens den an­den halvdel fik plads i virksomhedens hovedkontor i Shanghai. De hjemmearbejdende var i gennemsnit 13 pct. mere effektive ­ 9 pct. af den øgede produktivitet stammede fra færre pauser og mindre sygefravær, mens de resterende 4 pct. kunne tilskrives et roligere arbejdsmiljø. Gevinsterne kom vel at mærke oven i be­sparelserne på transport, kontorfaciliteter mm.

Forskerne bag studiet, som blev udført på Stanford University, påpeger at alt arbejde naturligvis ikke er lige så velegnet til at udføre hjemmefra.

for de ansatte, men i høj grad også for arbejdsgiveren, viser ad-skillige undersøgelser. Blandt andet støtter Dansk Erhverv aktivt udbredelsen af hjemmearbejdspladser.

Flere undersøgelser peger dog på at mange medarbejdere er bange for at kollegerne tror de ikke laver noget når de arbejder hjemmefra. Derfor er det vigtigt at ledelsen bakker aktivt op, og at der løbende holdes øje med produktiviteten og arbejdsglæden. Mobilt arbejde er en god løsning for mange, men ikke for alle, på-peger eksperterne.

Den nøgne sandhed

u

38 042014

Variation i arbejdsstillingerne er altid godt – uanset om kontor-arbejdet foregår i toget, hjem-

me ved spisebordet eller henne på job-bet.

Anne-Mette Momsen er fysioterapeut og forsker i bl.a. sygefravær og muskel- og skeletbesvær på Marselisborg Centret i Aarhus. Hun advarer først og fremmest mod at arbejde for længe ad gangen på en bærbar computer.

- Tastaturet er ofte ret lille og kan ikke skilles fra skærmen. Der er sjældent støt-te for arm og håndled, og man kan ikke placere tastaturet uafhængigt af synsaf-standen til skærmen, siger hun.

Sidder man i en sofa eller i toget med den bærbare i skødet, bliver arbejdsstillin-gen typisk krumbøjet med fremskudt ho-ved. Det kan man ikke holde til ret længe.

- Man tænker ikke over det før man mærker det, men så har man måske ondt i albuen, hånden, skulderen, øjne-ne og hovedet. Og så kan det tage lang tid at komme af med smerterne, siger Anne-Mette Momsen.

Gode råd når du arbejder med mobilt kontor Indret en god arbejdsplads hjemme (følg de almene råd, se fx www.krop­fysik.dk) 

Brug stationær computer. I dag kan stort set alle fi ler, mailprogrammer mv. lagres ”i skyen” og tilgås fra en­hver computer med netadgang.

Alternativt: Brug eksternt tastatur, mus og skærm til den bærbare

Undgå at sidde længe med en bærbar computer i skødet

Brug en stol der kan stilles i højden (og gerne også et hæve­sænke­bord, alternativt skift mellem et højt og et lavere bord)

Fordel dine opgaver klogt: Opgaver der kræver idege­nerering, kreativitet og diskussion løses som udgangs­punkt bedst på et fælles kontor, mens arbejde der kræver koncentration, ro og fordybelse er perfekte at tage med hjem i ro og fred. Vælg gerne opgaver til to­get og lign. som ikke kræver computer – fx at læse rapporter.

Tilrettelæg pauser væk fra skærmen lidt oftere end på kontoret.

Lav små strækøvelser og anden bevægelse i pauserne.

Meld nogle faste arbejdstider ud, og sørg for at over­holde dem! Alternativt kan grænsen mellem fritid og arbejde nemt fl yde ud. Gør det klart at du ikke står til rådighed døgnet rundt.

Undgå så vidt muligt at arbejde om aftenen – du er mest effektiv i dagtimerne, og du har brug for tids­punkter hver dag hvor du har helt fri. Hold også som udgangspunkt weekenderne fri.

Udnyt teknologien. I dag kan du mødes med kolleger­ne på Skype, holde møder på nettet eller telefonen, og koble dig på fi rmaets intranet hjemmefra. 

Sørg for at du har ro i hjemmet. Meld ud derhjemme at du ikke står til rådighed for huslige opgaver eller telefonsamtaler. 

Få gode råd om mobilt arbejde på BrancheArbejds­miljøRådenes websites Sundarbejdsplads.dk og http://bar­kontor.dk.

 

Pas på den bærbare - og andre gode råd

På BAR Kontors hjemmeside kan du

læse om krav til indretning og inventar,

herunder arbejdsborde, belysning og

bærbare computere.

Se http://bar-kontor.dk.

Hvordan skal du indrette

hjemmearbejdspladsen?

Den bærbare computer byder latent på dårlige arbejds-stillinger, så tilsæt eksternt tastatur hvis du kan, og tænk over hvordan du sidder .

042014 39

spo

rt

Hvordan fi nder jeg min max-puls?

I mange træningsprogrammer skal man bruge sin max-puls for at regne sin optimale belastning ud. En kendt tommelfi ngerregel hedder: 220 minus din alder. Men holder den vand?

Sandsynligvis ikke! Jo mere forskerne undersøger sagen, jo mere usikkert bliver det faktisk. Et nyere studie af 3.320 norske mænd og kvinder mellem 19 og 89 år peger på at et godt udgangspunkt for begge køn vil være: 211 minus 64 pct. af alderen, mens andre undersøgelser peger på 205,8 minus 0,685 gange alder eller 208 minus 0,7 x alder.

Hvis man vil være sikker, kan man lave en max-test. For eksempel ved at løbe eller cykle alt hvad man kan i 3 minutter – holde et par minutters pause, og så løbe for fuld kraft igen. Her vil man sand-synligvis ramme sin max-puls. Men det er ikke en test alle lige kan eller bør kaste sig ud i.

Kilde: nytimes.com m.fl .

Krop+fysik kommenterer:

Det kan være interessant at kende sin max-puls, men man skal huske at man kan træne både effektivt og kor-rekt uden at kende sin helt eksakte max-puls.

Er det nødvendigt at nedvarme?Man har længe ment at nedvarmning – dvs. at træne ved lavt niveau efter man er færdig med den egentlige motion eller træning – hjælper til at få ”mælkesyren ud af musklerne” og undgå muskelømhed dagen efter.

Men det er en myte. I dag ved vi nemlig at det ikke er mælkesyren der er ansvarlig for mu-skelømheden, og det hjælper ikke at køle musklerne ned efter træning (til gengæld tyder no-get forskning på at det kan afhjælpe muskelømhed at varme op før træning). Faktisk er der meget lidt videnskabelig evidens for effekten af nedvarmning.

Det betyder ikke at det nødvendigvis er godt at afslutte en træningsseance meget brat. Ved længerevarende fysisk aktivitet, udvider blodårer i benene sig, og hvis du går lige fra høj til ingen aktivitet, kan det resultere i at du bliver svimmel eller tæt på at besvime. Her vil et par minutters let jogging, gang eller lign. normalisere dit blodomløb.

Kilde: nytimes.com

Ældre der spiller fodbold, scorer højt i sundhed70-årige mænd der har spillet fodbold hele livet, har en mærk-bart bedre balance og kondition, sundere hjerter, sundere krops-vægt og en muskelfunktion der er markant bedre end hos jævnald-rende - og lige så god som hos utrænede 30-årige!

Kilde: Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet.

Flere motionister træner i klubCykelryttere, løbere og fi tness-entusiaster bytter i stigende omfang idræt på egen hånd ud med fællesskabet. Det viser DGI’s medlemstal for 2013.

DGI forklarer selv udviklingen ved at det er nemmere at komme op på cyklen eller få snøret løbeskoene når der står nog-le og venter på os. Og at en veluddannet træner giver os lyst til at yde lidt mere.

Kilde: Dgi.dk

Hvornår er det bedste tidspunkt at motionere på?Videnskaben viser ikke noget overbevisende om hvornår du får mest ud af din træning, så vælg det tidspunkt der er bedst for dig – så er det også mere sandsynligt at det bliver til noget!

Når det passer dig!

spo

rt

Hvordan fi nder jeg min max-puls?

DGI forklarer selv udviklingen ved at det er nemmere at komme op på cyklen eller få snøret løbeskoene når der står nog-le og venter på os. Og at en veluddannet træner giver os lyst til at yde lidt mere.

Kilde: Dgi.dk

40 042014

1.TræningVigtigst er at du har fået nok træningskilome-ter i benene, så du kan klare distancen uden at få en dårlig oplevelse. Selv om længden på lø-bet “kun” er 5 km, kræver det træning, og du kan ikke dække dig ind under at du ”engang var god til sport”!

Hvis du ikke er vant til løbetræning, bør du starte på et skånsomt træningsprogram så tid-ligt som muligt, med det formål at forbedre kondition og styrke muskler, sener og led, så du undgår skader før og under løbet. Starter du mindst tre måneder inden, har du god mu-lighed for at komme i form til tiden. På inter-nettet kan du fi nde et begynderprogram som passer ind i din tidsplan.

Er der løb om 14 dage, og har du ikke fået trænet, må du tage den meget med ro. Risikoen for skader stiger markant ved at booste formen på ganske få dage – og udbyttet er lig nul. Prøv

at komme igennem løbet alligevel, men lad være med at presse dig selv. Gå evt. lidt når du mærker at ubehaget bliver for stort. Husk at melde klart ud til resten af holdet at du nok skal gennemføre, men at du ikke vil stræbe efter tiden.

2. NedtrapningDu opnår den bedste løbetid hvis du er frisk og udhvilet i benene når du står på startstre-gen. Derfor skal du løbe mindre end du er vant til i ugen op til løbet. Du mister ikke løbeform ved at halvere træningsmængden i den sidste uge, tværtimod, det gør dig kun mere parat på dagen.

Det kan være fristende at teste sin form et par dage inden løbet ved at give den fuld gas på løbsdistancen. Men det er ikke nogen god ide! Det vil helt sikkert betyde at du ikke er i stand til at yde dit maksimale når det virkelig gælder. Også selvom længden på løbet kun er 5 km.

3. Mad og drikkeEt kort motionsløb kræver ingen kompliceret kostplan. Dagen inden bør du dog sikre dig at du fylder dine kulhydrat-depoter ved at spise langsomt optagelige kulhydrater som brune ris, kartofl er, gryn, fuldkornsbrød og -pasta. På da-gen kan du spise morgenmad som er let, gerne med frugt, lyst brød og lidt gryn. Det sidste ho-vedmåltid skal indtages 3-4 timer inden løbet.

Væskebalancen skal være i orden, drik der-for 1 l vand 1-2 timer inden løbet. Drikker du for tæt på løbet, kan kroppen ikke nå at opta-ge væsken. Hold øje med at dit tis er klart som vand, så har du fået væske nok.

Spis endelig ikke for tæt på løbet, det kan give dig ubehag og mavebesvær. Fortvivl ikke hvis du føler dig sulten i timen op til start. Når først startskuddet lyder, forsvinder sulten, og let løbende kan du så glæde dig til at spise når du kommer i mål.

Hjælp!– jeg skal løbe

DHL-stafet!

Yd dit bedste til motionsløbetEr du med på holdet når det lige om lidt går løs til DHL-stafetten eller et andet motionsløb? Her får du en håndfuld sidste-øjebliks-råd om hvordan du bedst forbereder dig.

– du kan stadig nå at forberede dig!

Krop sport tekst Per Øllgaard, fysioterapeut, Fysioterapeutisk specialklinik for løbere, Viborg foto Sparta+

4. PåklædningDet kan være svært at vælge hvor meget eller hvor lidt løbe-tøj der skal på kroppen, især når vejret er ustabilt, småkoldt og blæsende.

Når du står i startområdet i fl ere lag træningstøj og allige-vel småfryser, så er det fristende at beholde det hele på og sæt-te startnummeret yderst på løbejakken. Men når løbet er i gang og du yder dit maksimale, sker der en drastisk stigning i din kropstemperatur, og nu har du det pludselig alt for varmt.

Løber du motionsløb i sommerhalvåret i Danmark, og du giver den fuld gas, så er en løbe-singlet eller -t-shirt i langt de fl este tilfælde tilstrækkeligt, altså kun et enkelt lag. Det sam-me er gældende for benene, hvor korte tights eller shorts er rigeligt.

Husk at dine løbesko skal være løbet til. Helt nye sko kan give vabler.

5. Spar på kræfterneFor at løbe på en så hurtig tid som muligt, er det afgørende at disponere kræfterne rigtigt. Pas på med at lægge for hårdt ud. Det kommer nemlig til at koste dyrt i slutningen af løbet!

At deltage i et motionsløb kan for de fl este fremkalde nervøsitet inden start. Forventningerne, spændingen og bare det at få et startnummer på trø-jen er med til at højne stressniveauet. Men følelsen af uro og nervøsitet er også præstationsfremmende fordi kroppen udskiller adrenalin. Dette hor-mon frigiver ekstra energi, og følelsen af anstrengelse og smerte forsvinder. Men kun på den første kilometer! Når adrenalinen er brugt op, kommer regningen, og prisen for et for hårdt udlæg skal tilbagebetales. En gæld som du må kæmpe med i resten af løbet, og som betyder at du løber langsom-mere og langsommere og må kæmpe en hård kamp for ikke at gå helt i stå.

Derfor er det vigtigt at holde igen, også selvom hele feltet spurter fra dig i starten. Bare rolig, du overhaler mange af dem igen – og det er noget sjo-vere end selv at blive overhalet.

6. Meld fra hvis du er skadet En løbeskade kan som udgangspunkt aldrig løbes væk!

God fornøjelse!

Om DHL-stafettenDHL­stafetten er et 5x5 km stafetløb der løbes hvert år i august i Danmarks fi re største byer. Med 125.000 deltagere er DHL­sta­fetten verdens største stafetløb. Ca. 95 pct. af de tilmeldte hold er fi rmahold. Begivenheden er en enorm løbefest, hvor over 3500 virksomheder mødes til venskabelig dyst, hyggeligt sam­vær og kulinarisk hygge i de kæmpestore telte ved løberuternes målområder.www.dhlstafetten.dk

For sent ude? Der er masser af andre løbemuligheder i efteråret. Se www.motionslob.dk/løbskalender

Alle kan være med – jeres hold kan vælge at gå ruten i stedet for at løbe!

Bonusinfo:

042014 41

42 042014

Krop fysik tekst Klinisk diætist, psykolog Inge Vinding foto Colourbox+

Lidt ekstra forkælelse, rødvin og grill, all-inclusive-opholdet, de mange lækre is…

Sommerferien er for mange af os en periode hvor vi ta-ger fra – og tager på. Og nu, efter en dejlig sommerferie, afslører også din badevægt måske at du har taget to kilo på! Konsekven-

sen? Ja, det afhænger af hvad du tænker om tallet.Vores tanker har nemlig afgørende indfl ydelse på

vores følelser og adfærd. Hvis din første tanke er: ”Øv, jeg er blevet tyk - så kan det også være

lige meget - nu kan jeg lige så godt fort-

Tilbage på sporetHar der sneget sig et par kilo ekstra på sidebenene i løbet af sommeren? Fortvivl ikke, men

tag det alvorligt! Hvis du ikke slipper af med dem nu, risikerer du stille og roligt at blive overvægtig – og så er det meget sværere at gøre noget ved situationen.

Smid de to kilo inden de bliver til fl ere

42 042014

042014 43

Energi i kcal. Du sparer

Bøf af hakket oksekød med 17 % fedt (150 g) 353 kcal.139 kcal.

Bøf af hakket oksekød med 6 % fedt (150 g) 214 kcal.

Bacon 100 g 256 kcal.156 kcal.

Røget fi let 100 g 100 kcal.

Pølser (1 stk. ca. 50 g) 145 kcal.80 kcal.

Kyllingepølser (1 stk. 45 g) 65 kcal.

Bearnaisesovs af pulver (1 dl) 220 kcal.48 kcal.

Bearnaisesovs af pulver uden fedtstof (1 dl) 172 kcal.

Mornaysauce 14 % (Arla) 100g 181 kcal.83 kcal.

Mornaysauce 5 % (Arla) 100 g 98 kcal.

Piskefl øde 38 % (1 dl) 357 kcal.243 kcal.

Madlavningsfl øde 8 % (1 dl) 114 kcal .

Creme fraiche 18 % (1 dl) 194 kcal.139 kcal.

Fromage frais 0,1 % (1 dl) 55 kcal.

Thousand Island dressing (2 spsk./30 g) 116 kcal. 89 kcal.

Minimum thousand Island dressing (2 spsk./30 g) 27 kcal.

Pommes frites, friture 200 g 627 kcal.293 kcal.

Pommes frites 6 % 200 g (ovn) 334 kcal.

Hvidløgsfl utes (65 g) 217 kcal.67 kcal.

Mini fl utes (62,5 g) 150 kcal.

Apetina naturel – feta i tern (100 g) 257 kcal.155 kcal.

Apetina light 3 % (100 g) 102 kcal.

Mozzarella 21 % 100 g 300 kcal.79 kcal.

Cheasy mozzarella 10 % 100 g 221 kcal.

Så meget sparer du ved at vælge sundere, når du laver aftensmad:

sætte!”, så er der stor risiko for at du kommer i dårligt humør og ikke får gjort noget ved sagen. De ekstra par kilo får lov at blive siddende, og efter juleferien står du i samme situation: Vægten er steget. Stille og roligt lægger du 4-5 kilo til vægten hvert år og ender som overvægtig. Blot et enkelt kilo eller to pr. år bliver til 10-20 kilo på ti år. Og så står du en dag med et meget mere uoversku-eligt projekt.

Det gælder derfor om at reagere i tide.

Smid de ekstra ferie-kilo• Skær ned på søde sager, læskedrikke og

vin, brød med smør, de fede oste, chips, mandler, nødder, tørret frugt etc. Det har du nydt i fulde drag i ferien, og nu er ferien slut.

• Spis efter slankeudgaven af tallerken­modellen: Fyld halvdelen af tallerkenen med grøntsager, en fjerdedel med fi sk, magert kød, fjerkræ, æg eller bælgfrugter og den sidste fjerdedel med kartofl er, ris, pasta eller brød (i fuldkornsudgaverne).

• Spis fl ere grøntsager – i august bugner det med friske grøntsager. Prøv at gøre som man gør sydpå: start måltidet med en lækker salat. Eller tænk grøntsager ind når grillen tændes, som erstatning for hvidløgsfl ute og kartoffelsalat.

• Vær opmærksom på at vælge det magreste alternativ – det kan spare dig for mange kalorier. (Se faktaboks)

• Spis langsomt og med nærvær og nydelse.

• Hav mere fokus på det velvære der følger med at spise sundt og være fysisk aktiv, frem for på at du skal tabe dig. Det virker langt mere motiverende at tænke på det du gerne vil opnå, end det du vil væk fra.

• Før evt. dagbog over hvad og hvor meget du spiser. Dermed undgår du at spise på automatpilot. Der ryger meget nemt en del ekstra kalorier indenbords som vi slet ikke er bevidste om.

• Hjælp dig selv. Fjern fx lageret af søde sager eller det du har svært ved at lade stå. (Se faktaboks)

• Træn med høj intensitet mindst to gange om ugen i min. 20 minutter, og sørg for den daglige halve times motion.

• Læg fysisk aktivitet ind alle de steder det er muligt: Gå eller cykl til og fra arbejde og andre aktiviteter, tag trappen osv.

På rette kurs igen

Ja, jeg har nydt det hele i fulde drag! Men nu er ferien slut, så nu gælder det om at komme tilbage på sporet.

u

44 042014

At fortryde hjælper ikkeNår du konstaterer at vægten er steget i løbet af ferien, så start med at stille dig selv spørgs-målet: ”Var det det værd?” Er svaret nej, vil du sandsynligvis bruge energi på at fortryde, tænke negative tanker (”Jeg burde ikke have spist så mange is”) og fortælle dig selv hvor håbløs du er til at holde igen. Alt dette fører imidlertid kun til én ting, nemlig dårligt hu-mør. Og det er et skidt udgangspunkt for at starte på en frisk. Mange tackler nemlig dår-ligt humør og stress ved at spise søde sager.

”Jeg nød ferien” er det bedste udgangspunktHvis de ekstra kilo ikke var det værd, så er det bedste du kan gøre, at lære af dine fejl-trin. Hvad kan jeg gøre bedre næste ferie?

Hvis svaret på spørgsmålet derimod er: ”Ja, jeg har nydt det hele i fulde drag! Men nu er ferien slut, så nu gælder det om at komme tilbage på sporet”, så har du et rig-tig godt udgangspunkt for at slippe af med de ekstra kilo. Og som oftest er det tilstræk-keligt at stramme op mht. kost og motion et par uger - der er ingen grund til drastiske slankekure. Faktisk ender slankekure tit med at man falder i og spiser mere eller andet end man ifølge planen måtte.

Inge Vinding er psykolog og aut. klinisk diætist og har udgivet bøgerne “Vægt i balance – tag magten over dine spisevaner” og “Sundt, nemt og lækkert. Opskrifter og tips til mad i en travl hverdag” på forlaget Klim. www.ingevinding.dk

Undgå fristelserne • Fjern lageret af slik, chokolade,

kiks, chips mm. (Ja, det er rart at have noget hvis der skulle komme gæster, men når alt kommer til alt er det mest for din egen skyld at lageret er der.)

• Hold de fristende madvarer ude af syne. Vi spiser mere af de synlige madvarer, fordi vi hele tiden kom­mer til at tænke på dem.

• Fjern de fristende usunde mad­varer i køkkenskabe og køleskab. Smid det ud eller giv det væk.

• Sæt grøntsager og frugt i stave og småbidder frem på bordet eller for­rest i køleskabet – det øger sand­synligheden for at du vælger det frem for noget andet.

• Køb kun det du skal bruge her og nu. (Ja, det er billigere at købe store portionsstørrelser. Men vi kan jo ikke nøjes med at spise lidt og så gemme resten, det viser al erfaring!)

 • Lad dig ikke friste af tilbud som ”10

stk. Bounty­bar for 20 kr. ­ 1 stk. 3 kr.” Køber du de 10 stk., ender du med at spise dem alle og har brugt 20 kr., hvorimod du sparer 17 kr. og en masse kalorier ved kun at købe 1 stk.

• Vælg en rute fra arbejde der ikke lige går forbi bageren.

• Undlad at tage penge/dankort med.

• Tank benzin/diesel på en tank hvor der ikke er butik.

• Køb ikke ind direkte fra arbejdet, hvor du er træt og sulten.

• Lav en madplan og saml indkøbene til en til to gange om ugen.

 

i gang med de

gode vaner igen

Vidste du at Krop+fysik har en hel serie af pjecer, hvor du kan få infor-mation og gode råd om hvordan du kan tage vare på din krop. Pjecerne er skrevet af fysioterapeuter og andre sundhedsfaglige personer. Pjecerne er på 16 sider med mange illustrationer og øvelsestegninger.

Der er 13 at vælge imellem

Du kan bestille pjecerne på www.krop-fysik.dk

www.krop&fysik.dkSTRÆK

DanSKe FySioTeRapeuTeR

Stræk

www.krop&fysik.dkAkutte knæskAder

dAnske FysioterApeuter

www.krop&fysik.dkBækkenBunden

danske Fysioterapeuter

www.krop&fysik.dkGRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

DANSKE FySIoTERApEuTER

www.krop&fysik.dkSkærmarbejde

danSke FySioterapeuter

www.krop&fysik.dkLangvarige rygsmerter

Danske Fysioterapeuter

www.krop&fysik.dkknogleskørhed

danske Fysioterapeuter

www.krop&fysik.dkIdrætsskader

danske FysIoterapeuter

www.krop&fysik.dkPå ski uden skader

danske FysioteraPeuter

www.krop&fysik.dkondt i ryggen

danske Fysioterapeuter

www.krop&fysik.dkSunde fødder

danSke fySioterapeuter

www.krop&fysik.dkHovedpine og nakkesmerter

danske Fysioterapeuter

www.krop&fysik.dkSkulderproblemer

danSke FySioterapeuter

Akutte knæskader

Knogleskørhed

Idrætsskader

Bækkenbunden

På ski uden skader

Graviditet & bækkensmerter

Ondt i ryggen

Sunde fødder

Skærmarbejde

Hovedpine og nakkesmerter

Langvarige rygsmerter Skulderproblemer

SPØRG EFTER

PJECERNE HOS DIN

FYSIOTERAPEUT

042014 45

gear

Omega-3 forbindes normalt med fi skeolie, men nu kan du få de sunde fedtsyrer i vegetabilsk form. Fisk og krill indeholder omega-3-fedtsyrerne DHA og EPA – fordi de lever af alger som indeholder DHA og EPA. Men med vegetabilsk Omega-3 kan du spise algerne i stedet for fi skene, og få den direkte naturlige kilde til både DHA og EPA.

Algerne dyrkes i FDA godkendte anlæg, og der er garanti for både bære-dygtighed og kvalitet. Vegetabilsk Omega-3 kapsel - helt uden animalske ingredienser - er et plantebaseret alternativ til fi skeolie! Du får hele 250 mg DHA og 125 mg EPA pr. dagsdosis.18o kapsler kr. 390,00 (nok til 3 mdr.) Fås hos helsekostbutikker.

På løbeturen, MTB-turen, ski- eller vandreturen - eller i dagligdagen.

Den nye tryghedsalarm, eNest, giver automatisk fald-alarm, uanset om du styrter på din mountainbike eller med din rolla-tor, og den giver besked hvis man er på et sted man ikke burde være. Du kan vælge op til 5 personer som modtagere af alarm-beskederne, og de kan følge med på et kort hvor man er, og ringe op for at høre om man er OK.

Alarmen kan fx ligge i lommen eller sidde fast i en linning, og har indbygget højtaler og mikrofon.

eNest kan købes hos www.unitz.dk eller hos forhandlere af mobiltelefoner. Pris 2595 kr. inkl. opsætning, 1 års abonne-ment og evt. forsendelse.

Stillesiddende arbejde er ikke godt for krop-pen, men når vi står, kommer vi let til at hæn-ge i muskler og led. Den nye Steppie kontor-

balanceplade gør det lettere at stå op i længere tid. Vægtforskydningen fra ben til ben igangsætter

bevægelse og får os til at arbejde blidt og kontinuer-ligt med musklerne, også selv om vi ikke tænker be-vidst over det. Blodgennemstrømningen i hele kroppen stimuleres, og det samme gør venepumpen, hvilket kan forebygge åreknuder og hævede fødder. Desuden æn-dres kropsholdningen: Man kan ganske enkelt ikke stå og falde sammen i ryggen når man balancerer. Til gavn for bl.a. skulder- og nakkespændinger.Læs mere og se video og forhandlerliste på www.steppie.dkVejl. pris kr. 845,- ex moms.

Stå op når du arbejder - uden at overbelaste kroppen

Bonusinfo Når du står op og arbejder, forbrænder du fl ere kalorier end når du sidder.

Bonusinfo DHA og EPA bidrager til at vedligeholde normal hjertefunktion, hjernefunktion og syn.

Ny alarm giver tryghed på turen

Bodypude giver støtte til den smertefulde skulder

Omega 3 - nu uden fi sk!

YourCare ® Bodypude smyger sig til krop-pen så alle dele af kroppen understøttes optimalt. Brug fx bodypuden når du læser i sengen eller på sofaen, på bilens bagsæde - eller når du bare skal slappe af.

Puden egner sig også til gravide og am-mende, urolige mennesker og ved længere- varende sengeleje.Pris for puden inclusive betræk er kr. 1.600,00. Bestilles på tlf.: 8654 0058 (kl. 09-16 mandag til fredag). Eller på mail: info@yourcare.dk

dygtighed og kvalitet. Vegetabilsk Omega-3 kapsel - helt uden animalske ingredienser - er et plantebaseret alternativ til fi skeolie! Du får hele 250

18o kapsler kr. 390,00 (nok til 3 mdr.) Fås hos helsekostbutikker.

Bodypude giver støtte til den

46 042014

Krop fysik tekst Carsten G. Johansen, journalist foto Colourbox+

Kulde og frygtGåsehud kendes nemlig også fra dyrenes ver-den; rejsningen af en tæt pels har to konkrete formål: At holde på varmen og at se stor og farlig ud.

Kuldepåvirkningen først: Når hårene rejser sig, opstår der et isolerende luftlag i bunden af pelsen. Samtidig lukkes hudens porer, og der strømmer ekstra blod gennem de spændte muskler. En ganske effektiv isolering imod omverdenens kulde – hvis man vel at mærke har en betydeligt tættere pels end moderne mennesker bærer rundt på.

Skræmmeeffekten kender vi fra vores kæle-dyr derhjemme. Når katten bliver forskrækket, rejser pelsen sig, mens den krummer ryg og vender siden delvist til. Tilsammen betyder disse manøvrer at kattens overfl adeareal ser ud til at blive fl ere gange større når man står lige over for den. På et øjeblik har kattens frygt forvandlet den til et meget større dyr i øjnene på det der skræmte den.

Begge disse refl eks-reaktioner var sandsyn-ligvis praktiske for vores fjerne forfædre, som de fl este forskere mener havde betydeligt kraf-tigere pels end vi har i dag. Hårrejsningen ses også hos vores primat-slægtninge når de ud-sættes for kulde eller fare. Dermed er der god grund til at tro at gåsehud er en evolutionær overskudsvare, ligesom halebenet.

GåsehudEn kølig trækvind, lyden af negle mod en tavle, udsigten over dybet fra kanten af en kløft – eller når Luciano Pavarotti rammer de høje toner i crescendoet til Nessun Dorma…Vi kender alle sammen til gåsehud og udsættes jævnligt for den fysiske reaktion at hårene rejser sig fra små, spontane buler i hudens overfl ade.Og vi kan også temmelig let forklare én side af fænomenet.

Hjernen spiller dig et pudsMere indviklet bliver det hvis du får gåsehud af lyden af bestik imod en tallerken eller af at lytte til nationalsangen når du er til lands-kamp. Eller ved den blotte tanke om dengang for år tilbage hvor du blev ført op ad kirkegul-vet.

Her er hverken kulde eller fare på færde. Situationen er enten neutral eller direkte posi-tiv. Så hvad er det lige der sker?

For at forklare det skal man vide at gåse-huds-refl eksen bliver udløst af stoffet dopa-min, som er et ”belønningsstof” i hjernen. Dopamin-produktion hører til hjernens helt grundlæggende funktioner og stimuleres af ting som er godt for menneskeracen i et over-ordnet, darwinistisk perspektiv; fx sex eller god mad.

Men dopamin indgår også i frygt- eller pa-nikreaktioner. Og det er i spændet mellem de forskellige følelsesmæssige udtryk at vi kan føle det løber os koldt ned ad ryggen og hårene rejser sig. Vel at mærke som en behage-lig fornemmelse, selvom man får gåsehud.

Det forklarer professor ved det Jyske Musikkonser-vatorium Peter Vuust, der har gennemført fl ere studier

af musikkens indvirkning på både fysikken og følelserne.

- Den fremherskende teori forklarer det fx med at du ser en tiger i zoologisk have. Den universelle, spontane reaktion er at blive ban-ge – det bestemmes dybt nede i det limbiske system i hjernen – men samtidig sker der en mere bevidst reaktion fordi du kan se trem-merne, og du ved at du har betalt for at kom-me ind i et beskyttet miljø. Det er imellem de to følelser du får det man kan kalde ”det fry-defulde gys”, siger Peter Vuust.

Det fornøjelige i gyset kan sammenlignes med en rutsjebanetur, hvor én del af hjernen reagerer med frygt på grund høj fart med ret-ning imod jorden, mens en anden del af hjer-nen er bevidst om at det bare er for sjov. Eller når du ser gyserfi lm, og du ved at selv ikke Freddy Krueger fra Nightmare on Elm Street kan nå ud igennem lærredet til dig.

Dermed er der god grund til at tro at gåsehud er en evolutionær over-skudsvare, ligesom halebenet.

46 042014

Hvad er meningen?Hvorfor får vi sidestik, gåsehud eller hikke? Krop+fysik sætter fokus på umiddelbart underlige fænomener i kroppen

Serie

Gåsehud leder efter melodienPeter Vuust har en fortid som internationalt anerkendt professionel jazz-bassist, og derfor har professoren haft interesse i at forske i mu-sikkens påvirkning på os.

- Når et stykke musik giver dig gåsehud, er det på grund af den samme lille konfl ikt imel-lem det forløb du forventer dig af en melodi – og så det forløb musikken tager i stedet!

- Når melodien skifter toneart eller går over i et B-stykke du ikke havde regnet med. Du bliver instinktivt urolig over det der sker, samtidig med at du kan høre det giver en ny, behagelig udvikling af melodien, siger Peter Vuust.

Professoren uddyber at det fx er det der sker i mange Beatles-klassikere: De første to-tre vers følger samme model, men så ændres to-nearten på overraskende vis, og den simpelt opbyggede melodi får en helt ny dimension.

- En del af vores opfattelse af musik er uni-versel og ligger dybt i hjernens reaktionsmøn-stre. En anden del er kulturelt betinget og til-lært. Den tredje og sidste del er individuel. Al musik spiller på disse reaktioner.

- Musik fi nder altid en vej ind til vores følelser, siger Peter Vuust.

Overraskelsen varer vedOg så lige det med at vi reagerer på kridtets

En ganske effektiv isolering imod omverdenens kulde – hvis man vel at mærke har en betydeligt tættere pels end moderne mennesker bærer rundt på.

hvin imod tavlen eller kniven der skærer i glas. Det er der ikke noget behageligt i: Dybt inde i hjernen er vi programmeret til at reage-re på høje lyde. Det gælder såvel et brag eller et tigerbrøl som er højt i volumen, som det gælder toner i det høje register; fx hvinen fra et tog der bremser. Så i disse tilfælde er der tale om en almindelig, refl eksbetinget frygt- reaktion.

042014 47

Se mere på www.cosborg.com

Forhandles på apoteket, hos Matas samt i helsekostforretninger. Vejl. udsalgspris kr. 149,- for 10 ml.

Fjern ligtorne og hård hud naturligt og effektivt

Ligtorne generer, fordi de er ubehagelige at gå på og gør ondt. Ofte kan ligtorne tages i opløbet. Med Cosborg LigtorneOlie kan du fjerne ligtorne

naturligt og effektivt. Planteekstraktet Targetium®, udvundet af Tagetes Patula, blødgør og opløser ligtorne og hård hud. Start med et dejligt

fodbad og fjern så meget hård hud som muligt og påfør 1-2 dråber Cosborg LigtorneOlie. Gentag behandlingen indtil ligtornen er væk.

Uden parabener, parfume og farvestoffer.

CosborgBIOHEALTHCARE

spø

rgkrop fysik panelet

Morten Zacho, studie­lektor, Institut for Idræt og Bio­mekanik på Syddansk Universi­tet. Indehaver af www.motion­online.dk

Kristian Thorborg, ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, Ortopæd­kirurgisk Forskningsenhed, Amager Hospital

Mette Jacobsen, fysio­terapeut, svømme­coach, tidl. elitesvøm­mer

Flemming Enoch, MScR, Dip Mt, specialist i muskulo­skeletal fysioterapi, www.fysiq.dk

Leif Skive, praktiseren­de læge, foredragshol­der og forfatter til bl.a. Motions­manualen

Træ

ning

seks

pert

en

Idræ

tssk

ade-

spec

ialis

ten

Træ

ning

scoa

chen

Spec

ialis

t-fy

siot

erap

eute

n

Livs

stils

læge

n

Sundhedsblog

Man kan undre sig over hvor lidt vi mennesker ved om dødenSe flere svar fra

ekspertpanelet på

www.krop-fysik.dk, hvor du

også kan stille spørgsmål.

Læs blandt andet:

• Skal jeg tage kosttilskud?

• Jeg skal på wc når jeg løber!

• Fingrene snurrer når jeg cykler

• Træning til mini-triatlon

tekst palliativ fysioterapeut og coach Ninia Bouet, chefformidler og projektudvikler i Landsforeningen Støtte før Afskeden, www.stfa.dk

48 042014

Gennem mit 5-årige arbejde som palliativ fysiote-rapeut i Egedal Kommunes Træningsteam er jeg stødt på mange uhelbredeligt syge borgere og de-res pårørende. Et fælles træk har været at alle har manglet viden om den sidste tid i livet: Hvad er døden for noget? Hvordan taler vi om den? Hvad kan jeg forvente? Hvad skal der ske når jeg eller

min kære dør? Hvordan kan man stadig LEVE når man har fået en dødsdom?

Vi lærer jo ikke i skolen om døden eller om at tage afsked med hinanden. Hvilke tanker og følelser opstår

der? Hvad sker der med kroppen? Hvilke behov har man som døende og som pårørende? Hvad kan man konkret gøre for sin kære, og hvordan kan man fjerne den angst der er for at tale om døden – som burde være lige så naturlig som

fødslen! Det eneste sikre i livet er jo – AT VI

SKAL DØ! Hvorfor er det dog sta-dig i 2014 så tabubelagt? Jeg kender ikke svaret, men ved at

der er meget at gøre før vi får nedlagt dette tabu. Derfor gik jeg i 2011 på frivillig basis

ind i arbejdet med at udvikle konkrete redskaber der skal lette den fremmedgørelse der er, når menne-

sker dør enten i hjemmet eller på hospitaler, og hvor der ikke gives nok hjælp til de pårørende i den sidste svære tid, hvor deres elskede skal dø og DØR.

Vi har udviklet et meget brugbart lavpraktisk red-skab: Englepakken. Den består af et støttehæfte til på-

rørende med vejledning i hvad de kan gøre for den dø-ende, beroligende musik fra MusiCure, et LED-lys, salve og en engleuro. Englepakken er en donation fra ‘Landsforeningen Støtte før Afskeden’ til hospitaler og institutioner, men kan også købes af private i www.eksistensbutikken.dk. Se inspiration til anvendelse på www.stfa.dk.

Vi er lige blevet færdige med at udvikle en Hjerte-pakke til børn som er pårørende. Det kan især være svært for små børn at forstå hvad der foregår når et fa-miliemedlem er uhelbredeligt sygt eller døende. Bør-nene bliver ofte overset når de tilbringer lang tid på hospitaler eller andre institutioner mens familiemed-lemmer er indlagt. Vi har udviklet Hjertepakken i sam-arbejde med børn som selv har mistet, eller som har tilbragt timevis i venteværelser på hospitaler eller sid-det hos et uhelbredeligt sygt familiemedlem. Hjertepak-ken svarer til Englepakken, men henvender sig i stedet til 3-9-årige børn. Den indeholder: En farverig aktivi-tetsbog: “SuperHunden Max på eventyr”,farveblyanter, et lille blødt hjerte (produceret af min datter Juliet), en engleuro og en CD fra MusiCure, samt information til de voksne pårørende. Alt dette gives som en gratis do-nation på bl.a. kræftafdelinger på udvalgte hospitaler og institutioner.

Se en lille video fra en af mine workshops om hvordan man kan tale om at man skal dø: https://www.youtube.com/watch?v=cUjvY_jsbbU

Jeg går med et problem. Jeg føler mig ofte træt og doven og kan sove hele tiden. Jeg føler mig aldrig festglad, som jeg el-lers plejer. Jeg har haft ubeskyttet sex, men jeg har haft men-ses. Jeg kunne springe både morgenmad og frokost over uden

at det ville gøre noget – men jeg kan spise meget om af-tenen. Hvad kan min træthed skyldes? Kan det være

noget med maden, eller kan det være graviditet?

Hilsen Christine

Kære Christine

Til det allersidste må jeg sige at det har du bestemt fundet ud af når du læser dette! Men det er nu ikke særlig sandsynligt at du er gravid når du har haft menses – vel at mærke hvis menstruationen har været normal. Man kan dog have menstruation gennem graviditeten, men det er sjældent.

Næ, jeg tror da mere det er dit livsmønster, hvis jeg forstår din beretning korrekt. Hvis du ikke kommer op og spiser mor-genmad og starter med et almindeligt aktivitetsmønster, vil du få tendens til at blive sløv og ikke gide så meget. Det har en selvforstærkende effekt, som du skal bryde ved at spise varie-ret, både morgen, frokost og aften. Der er intet som motion der kvikker op, så det er lige så vigtigt som kosten. Endelig skal du lige omkring lægen for at få afgjort om der måske skal tages et par prøver. Du kunne jo have blodmangel, hvis du fx har kraftige menstruationer. Der kunne også være lidt med stofskiftet. Begge dele noget der giver træthed og manglende energi.

Venlig hilsen Leif Skive

?brevkassen

Altid træt

Diskusprolaps i lænden – er styrketræning okay?

Er det okay at køre på med styrketræning efter at have fået konstateret en diskusprolaps i nedre ryg (lænde-hvirvel)? Min kammerat har styrketrænet igennem ca.

to år med prolapsen, som først for nylig blev konstateret. Han er med andre ord i god fysisk form, men i tvivl om hvilke øvelser der er hensigtsmæssige at kaste sig ud i.

Hilsen Pernille

Kære Pernille

Diskusprolaps og styrketræning passer godt nok sammen. Det er bare meget vigtigt at styrke-træningen er styret, så lænden fx ikke begynder at runde under styrkeøvelserne. Det er derfor en særdeles god ide at få en grundig instruktion hos en fysioterapeut for at sikre at man træner korrekt.

I det akutte stadie er styrketræning ikke en god ide. Ryggen er alt for sårbar, og den mindste fejl kan sætte dig langt tilba-ge i forløbet. Det anbefales at træningen starter med stabili-

tetstræning på lavere niveau, derefter øges kravet til stabilitet grad-vist efterhånden som ryggen bliver bedre.

Meget forskning peger hen mod at det er vigtigt at træne i for-bindelse med en prolaps eller andre an-

dre rygproblemer. Springer man træ-ningen over, er der væsentligt større risiko for tilbagefald.

Venlig hilsen Flemming Enoch

Er det okay at køre på med styrketræning efter at have fået konstateret en diskusprolaps i nedre ryg (lænde-hvirvel)? Min kammerat har styrketrænet igennem ca.

to år med prolapsen, som først for nylig blev konstateret. Han er med andre ord i god fysisk form, men i tvivl om hvilke øvelser der

Diskusprolaps og styrketræning passer godt nok sammen. Det er bare meget vigtigt at styrke-træningen er styret, så lænden fx ikke begynder at runde under styrkeøvelserne. Det er derfor en særdeles god ide at få en grundig instruktion hos en fysioterapeut for at

I det akutte stadie er styrketræning ikke en god ide. Ryggen er alt for sårbar, og den mindste fejl kan sætte dig langt tilba-ge i forløbet. Det anbefales at træningen starter med stabili-

tetstræning på lavere niveau, derefter øges kravet til stabilitet grad-vist efterhånden som ryggen bliver bedre.

Meget forskning peger hen mod at det er vigtigt at træne i for-bindelse med en prolaps eller andre an-

dre rygproblemer. Springer man træ-ningen over, er der væsentligt større risiko for tilbagefald.

Venlig hilsen Flemming Enoch

042014 49

info

50 042014

Fysisk aktivitet kan lindre smerte

Flere forsøg har undersøgt effekten af fysisk aktivitet og træning til behandling af kroniske smerter, og konklusionen er at fysisk aktivitet og træning anbefales. Både dynamisk træning (fx cykling og løb) og isometrisk træning (muskeltræning uden bevægelse) kan have en umiddelbar smertelindrende effekt. Fysisk aktivitet ved forholdsvis høj intensitet har den stør-ste effekt, men hvis det ikke er muligt, kan lavere intensiteter også have en positiv effekt.

En pointe er at man ikke nødvendigvis behøver at træne præcis det sted der gør ondt, for at få en smertelindrende effekt – cykeltræning eller en rask gåtur vil kunne give en generel smer-

telindring, også selvom det eksempelvis er nakken det gør ondt i.

Kilde: Henrik Bjarke Vægter, fysioterapeut, MSc i smertehåndtering, PhD-stud. Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital

Vidste du det om danskernes kostvaner?• Flere mænd (18,6 %) end kvinder (9,5 %) har et

usundt kostmønster.

• 4,6 % af danskere med en lang videregående uddannelse har et usundt kostmønster, mod hele 24,8 % af dem uden uddannelse.

• Kun én ud af syv danskere med et usundt kost­mønster synes selv at deres kost er usund. Det gælder både mænd og kvinder.

Kilde: Danskernes sundhed, Den Nationale Sundheds-profi l 2013

Almindeligt ikke at kunne holde på vandetUfrivillig vandladning er et meget almindeligt problem. I Danmark er der rapporteret gener med ufrivillig vandladning hos en tredjedel (33 %) af alle voksne kvinder over 45 år.

Kilde: Patienthåndbogen.dk

Krop & Fysik kommenterer: Ikke alle ved at in-kontinens kan afhjælpes via simple øvelser. Se pje-cen “Bækkenbunden” på www.krop-fysik.dk og suppler evt. med hjælp fra en fysioterapeut med speciale i gynækologi.

Vegetarisk mad er godt for blodtrykketEn vegetarisk kost kan være en af løsningerne på et forhøjet blod-tryk, påpeger et japansk metastu-die af i alt 39 studier, der viste at blodtrykket gennemsnitligt er 4.8/2.2 mm Hg lavere hos vegeta-rer end hos andre.

Resultatet er publiceret i det an-erkendte videnskabelige tidsskrift JAMA Internal Medicin.

Gå en tur – og støt hjerteforskningenDownload app’en “Gå for Hjertet” og gå en tur! For hver kilometer du går, bidrager Be-cel med 1 krone til forskning i kvinders hjerter. Det er Hjerteforeningen og Becel der står bag app’en, der sidste år blev down-loadet mere end 35.000 gange. Brugerne gik sammenlagt over 25 gange rundt om jorden, og det blev til 700.000 kr. til kam-pagnen Elsk hjertet. I år er målet at gøre det endnu bedre.

Gå for hjertet kan downloades til både Android og iOS. App’en registrerer hver ki-lometer du går eller cykler. Du kan også re-gistrere dine tilbagelagte kilometer på Face-book-siden Gå for hjertet .

Kvinder har mere ondt i nakken end mændMere end dobbelt så mange kvinder som mænd lider dagligt af smerter i nakken. Til gengæld vil kvinderne ikke fi nde sig i det. Så mens hver fjerde mand lader smerte være smerte, så går kvinder i højere grad aktivt ind i kampen for at slippe af med dem. Massage, smertestil-lende håndkøbsmedicin og træning er kvindernes foretrukne kur, viser en ny undersøgelse af 1.012 danskere fra Analyse Danmark for Novartis.

Fysisk aktivitet kan lindre smerte

umiddelbar smertelindrende effekt. Fysisk aktivitet ved forholdsvis høj intensitet har den stør-ste effekt, men hvis det ikke er muligt, kan lavere intensiteter også have en positiv effekt.

få en smertelindrende effekt – cykeltræning eller en rask gåtur vil kunne give en generel smer-telindring, også selvom det eksempelvis er nakken det gør ondt i.

Kilde: Henrik Bjarke Vægter, fysioterapeut, MSc i smertehåndtering, PhD-stud. Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital

loadet mere end 35.000 gange. Brugerne gik sammenlagt over 25 gange rundt om jorden, og det blev til 700.000 kr. til kam-pagnen Elsk hjertet. I år er målet at gøre det endnu bedre.

Gå for hjertet kan downloades til både Gå for hjertet kan downloades til både Gå for hjertetAndroid og iOS. App’en registrerer hver ki-lometer du går eller cykler. Du kan også re-gistrere dine tilbagelagte kilometer på Face-book-siden Gå for hjertet

Skulle skaden ske?

• AKUTTE SKADER • SPORTSSKADER• FIBERSPRÆNGNINGER• ØMME MUSKLER OG LED

Yderligere information eller oplysning hos Medic Danmark på tlf. 4611 6669Ice Power serien forhandles hos Matas, på udvalgte apoteker og hos Sahva.Du kan også � nde vores produkter på www.medicdanmark.dk

Ice Power er hurtig og effektiv smertelindring ved:

Kuldebehandling

reducerer infl ammation

og hævelse

= færre smerter!

- eller har du bare “ømme stænger”!

Hjemmearbejde er populært og giver mulighed for en større fleksibilitet i arbejdet. Inden etablering af en hjemmearbejdsplads er det vigtigt at få styr på arbejds-miljøforholdene og de overordnede rammer samt forventninger til hjemme-arbejdet.

BAR Kontor har udarbejdet et tema om hjemmearbejde og hvilke forhold, der skal være opfyldt i forhold til indretningen af hjemmearbejdspladsen, når med-arbejderen arbejder hjemme gennemsnitligt mindst én dag om ugen, eller ca. to timer eller mere stort set hver dag.

Disse medarbejdere kan med fordel ligeledes få glæde af BAR Kontors vejledning ”Arbejde ved computer”, som beskriver hvordan man bedst placerer bord, stol, skæm og tastatur i forhold til hinanden og hermed optimerer sit arbejdsmiljø. Find begge materialer på www.barkontor.dk

Om BAR KontorHer samarbejder arbejdsmarkedets parter for at sikre et godt arbejdsmiljø på private kontorarbejdspladser. BAR Kontor består af repræsentanter fra Dansk Erhverv, Dansk Industri, Lederne, HK/Privat, HK HANDEL og PROSA.

ww

w.z

enar

io.c

om

Sid godt, når du arbejder hjemme

Stræk overside og underside af hånd og underarm