23. AUGUST 2015 CARL NIELSEN - Ensemblet...SOMMERMUSIK PÅ FUGLSANG 2015 CARL NIELSEN, TIL ALLE TIDER - FRA ALLE SIDER Leder af Storstrøms Kammerensemble: Claus Due Festivalteam:

19. – 23. AUGUST 2015CARL NIELSEN TIL ALLE TIDER – FRA ALLE SIDER

SOMMERMUSIK PA FUGLSANGSTORSTRØMS KAMMERENSEMBLE PRÆSENTERER:

STORSTRØMS KAMMERENSEMBLECOPENHAGEN OPERAFESTIVALSIGNE ASMUSSENJOACHIM KNOPBJARKE MOGENSENMICHAEL BOJESENSUNE HJERRILDALEKSANDER NOHRANN MARIE LARSENSTEEN CHR. STEENSENMUSEUM LOLLAND-FALSTER MOGENS ANDRESENBIRGITTE ZACHOINGER SØRENSENENSEMBLE NORDLYSARILD KVARTETTENMIDTLOLLANDSKE FOLKEDANSERE

1

32

Musikere i Storstrøms Kammerensemble:Svend Melbye, fløjteElaine Ruby, klarinetGunnar Eckhoff, fagotMette Franck, harpeJakob Westh, klaver

Stéphane Tran Ngoc, violinPiotr Zelazny, bratsch

Carl-Oscar Østerlind, cello

Derudover medvirker:Joakim Dam Thomsen, obo

Gordon Hunt, oboTage Christensen, klarinetSusanne Olschansky, fagot

Thorbjørn Gram, hornLisa Mauritzen, horn

Katrine Øigaard Sonstad, kontrabas

Storstrøms Kammerensemble er et af Danmarks fem ba-sisensembler.

Ensemblet er et regionalt klassisk kammerensemble, som har til opgave at fremme klassisk musik og kulturlivet generelt i Kulturregion Storstrøm.

Ensemblet består af otte fastansatte musikere, der spil-ler koncerter i hele regionen, underviser, samarbejder med andre musikgenrer, kunstformer og meget mere.

Kammerensemblet har en række fine kunstneriske samarbejder på CV’et, og har gennem tiden arbejdet med nogle af landets bedste solister, dirigenter og komponister. Kammerensemblet har en bred kunstnerisk berøringsfla-de, er drevet af nysgerrighed og arbejder med et varieret kunstnerisk udtryk bla. indenfor jazz, skuespil, dans og billedkunst.

I 2015 – 2016 sæsonen er kammermusikken igen i cen-trum og afspejler som altid ensemblets store musikalske spændvidde. Sæsonen kommer til at varsle store foran-dringer for Storstrøms Kammerensemble, symboliseret i titlen på den sidste koncertserie i foråret 2016: ”Gnisten mellem fortid og nutid”.

Vi fejrer Storstrøms Kammerensemble 25-års jubilæ-um i foråret 2016 og flytter ensemblet ind i den gamle for-pagterbolig, som på det tidspunkt står restaureret og parat til at danne ramme om både Fuglsang Kunstmuseum og Storstrøms Kammerensembles formidlingsaktiviteter. I forpagterboligen får ensemblet også endelig den koncert-sal, som skal danne rammen om en egen koncertserie på Fuglsang og styrke den identitet, som et fast spillested vil give.

KULTURCENTER FUGLSANG ER VED AT TAGE FORM!

Musikpædagogikken og formidlingen af klassisk musik til børn og unge vil være en væsentlig del af ensemblets aktiviteter. Fra sæson 2015 er samarbejdet med ”Kultur-tjenesten” intensiveret for derigennem at sikre den bedst mulige udbredelse af formidlingen af klassisk musik til skoler og institutioner.

Storstrøms Kammerensemble. Foto: Stéphane Tran Ngoc

ADRESSE: Fuglsang Herregård, Nystedvej 73, 4891 Toreby L, tlf. 54 87 44 48www.chamberplayers.dk – mail: [email protected]

S O M M E R M U S I K P Å F U G L S A N G 2 0 1 5 C A R L N I E L S E N , T I L A L L E T I D E R - F R A A L L E S I D E R

Leder af Storstrøms Kammerensemble: Claus DueFestivalteam: Helle Vissing, Ann Marie Larsen, Zofia Zelazny, Amalie Melbye m.fl..

Programbogsredaktion: Toke Lund Christiansen, Claus Due og Helle Vissing

MEDVIRKENDE

32

INDHOLDEnsemblechef Claus Due: Velkommen til årets Sommermusik på Fuglsang! .............................4

Kunstnerisk rådgiver Toke Lund Christiansen: Go’ aften i stuen .................................................6

ONSDAG 19. AUGUST 2015Åbningskoncert .............................................................................................................................8Carl & Marie - Sange fra et ægteskab – Teaterkoncert ............................................................9

Carl Nielsen, Dirigenten ..................................................................................................................11

Tidstavle .............................................................................................................................................12

Et refugium og kreativt værksted for danske kunstnere ...........................................................14

TORSDAG 20. AUGUST 2015 – DAGHerregården før og nu – Rundvisning på Fuglsang Herregård v/Ann Marie Larsen ...........17Foredrag ved Steen Chr. Steensen - Carl Nielsen biografi ...................................................17Maske & Grimasser ............................................................................................................. 16+18

TORSDAG 20. AUGUST 2015 – AFTENHuskomponister på Fuglsang ...................................................................................................20

Konkurrence ……………………………………………………………………………………… .........................................23

FREDAG 21. AUGUST 2015 – DAGUd af huset – Bustur med Museum Lolland-Falster ...............................................................24Foredrag ved Mogens Andresen - Carl Nielsen og Det Kgl. Kapel ......................................25Medgift og Modgift ................................................................................................................24+26

FREDAG 21. AUGUST 2015 – AFTENNielsen og Fuglsang ...................................................................................................................28

LØRDAG 22. AUGUST 2015 – DAGForedrag ved Birgitte Zacho – på Fuglsang Kunstmuseum ...................................................30 Foredrag ved Inger Sørensen - Nielsen og Fuglsang .............................................................31Gæstekoncert med Ensemble Nordlys ............................................................................. 30+32

LØRDAG 22. AUGUST 2015 – AFTENHøst- og Folkefest i laden ………………………………………………………………………………. ....................34

SØNDAG 23. AUGUST 2015Foredrag ved Jakob Westh– Carls klaver ................................................................................36Om lidt bli’r her stille ........................................................................................................... 36+37

Næste års Sommermusik på Fuglsang..........................................................................................38

Tak til ...................................................................................................................................................39

Programoversigt ...............................................................................................................................40

C A R L N I E L S E N , T I L A L L E T I D E R - F R A A L L E S I D E R

54

VELKOMMEN TIL ÅRETS SOMMERMUSIK PÅ FUGLSANG!

DET ER EN STOR FORNØJELSE FOR 14. GANG AT KUNNE PRÆSENTERE:

SOMMERMUSIK PÅ FUGLSANG

STORSTRØMS KAMMERENSEMBLES KAMMERMUSIKFESTIVAL I HERREGÅRDSOMGIVELSER.

”Hvert år i august måned åbner Storstrøms Kammerensemble dørene til den årlige kammermusikfestival, Sommermusik på Fuglsang.

Hver festival har sit eget tema og sin egen titel. I år er musikken: En fejring af 150-års fødselaren Carl Nielsen og musikken på Fuglsang.

Festivalen har fået titlen: Carl Nielsen, til alle tider - fra alle sider

– Af Claus DueEnsemblechef for Storstrøms Kammerensemble

På Fuglsang Herregård befinder vi os på et af de steder i Danmark, som har haft og fortsat vil have afgørende be-tydning for dansk musik. Fra Rolf Viggo de Neergaards første tid på herregården over alle årene sammen med sin hustru Bodil gennem herregårdens tid som refugium til i dag, har Fuglsang dannet ramme om sin tids musik og været et fristed, hvor kunsten har kunnet udvikle sig.

Mange af tidens største musikere og komponister har færdedes endog særdeles hjemmevant i de selvsamme stu-er, som vi med den største naturlighed befinder os i i dag. Fra de gamle fotografier ved vi endog, at ikke meget har forandret sig.

Af alle de mange kunstnere som har præget dansk mu-sik og som Fuglsang har givet husly til gennem tiderne er Carl Nielsen den, som utvivlsomt har sat sig de dybeste spor i musiklivet, nationalt som internationalt. Med me-lodier til et imponerende antal på 334 danske sange og salmer og 6 symfonier, som nu er blevet en del af det inter-nationale symfoniske standardrepertoire, samt et væld af andre værker, må man sige, at få har evnet at favne så bredt og haft så mangfoldigt et musikalsk udtryk.

Nielsen skrev ikke mange originalværker for ensem-blets besætning. Derfor har vi valgt til denne festival at sætte Nielsens musik i et både historisk- og et samtidsper-spektiv. Der er værker af komponister, som har inspire-ret Nielsen, værker af samtidige komponister, som med samme inspiration har et meget anderledes udtryk. Nogle af Nielsens nulevende komponistkolleger giver i festivalen deres bud på, hvordan Nielsen ville have instrumenteret, hvis han under sine ophold på Fuglsang havde haft lejlig-hed til at arbejde med Storstrøms Kammerensemble.

Som sædvanligt har vi helt i Fuglsangs ånd inviteret gæster til at spille for og med os.

• Vi kommer til at høre accordeonisten Bjarke Mo-gensen flere gange i løbet af festivalen. Bjarke får som både solist og arrangør gnisten til at springe mellem fortid og nutid.

• Ensemble Nordlys tegner i deres specielle klanguni-vers et portræt af Nielsen set ud fra lærerens, ven-nens, kollegaens, efterfølgerens og fjendens syns-vinkel.

• Carl Nielsens kapelnummer var 657. Vi har invite-ret Arild Kvartetten med numrene 978, 1022, 1018 og 911 til at give et nutidigt bud på Nielsens stry-gekvartet F-dur op 44, uropført på Fuglsang d. 10. august 1906.

• Folkemusikken er en vigtig del af Nielsens bag-grund og univers. Og når vi nu er på en herregård med en stor lade, er det oplagt at fylde den med munter musik og folkedans. De Midtlollandske Folkedansere hjælper os lørdag aften med at skabe den helt rigtig høstfest-atmosfære.

Toke Lund Christiansen, ensemblets kunstneriske rådgi-ver, mangeårig solo fløjtenist i DR SymfoniOrkestret og en flittig kammermusiker med en stor del af Carl Nielsens musik på sit personlige repertoire, skriver i det følgende et par ord om de forskellige koncerter, vi har på program-met. Et par sider længere fremme kan man desuden læse

S O M M E R M U S I K P Å F U G L S A N G 2 0 1 5

54


om de foredrag og ”mød kunstneren”-arrangementer, fe-stivalen også byder på:

Vi har på Fuglsang en stol vi kalder Carl Nielsens stol. Der er flere billeder af Nielsen i netop denne stol. Den vil under festivalen være fortællestolen og i den sætter vi:

Musikskribent, forfatter Steen Christian Steensen for-tæller om Carl Nielsen, hans tid og musik. Kgl. Kapelmu-sicus, professor emeritus Mogens Andresen fortæller om Nielsen og hans tid i Det Kongelige Kapel. Forskningsbib-liotekar Inger Sørensen, som har beskæftiget sig indgå-ende med Hartmannfamilien, fortæller om musiklivet på Fuglsang gennem tiderne. Storstrøms Kammerensembles pianist Jakob Westh vil fra musikerens perspektiv fortælle om sin fascination af Nielsens musik og sit arbejde med at finde ind til musikkens kerne.

Der vil blive lejlighed til at høre om herregårdens stuer og historie, og Museum Lolland-Falster vil tage os på tur udenfor huset og vise os noget af det, egnen også kan byde på. Fuglsang Kunstmuseum er som altid en god samar-bejdspartner, og også i år vil museet med Birgitte Zachos foredrag om Anne Marie Carl Nielsen sætte festivalens tema ind i et billedkunstperspektiv.

Sommermusik på Fuglsang er tro mod stedets tradi-tioner: Festivalen åbnes med Emil Hartmanns Serenade, spillet på herregårdens terrasse, akkompagneret af fugle-sang, og en stille boblen i glassene...

SUZANNE GIRAUD

Claus Due

Bent Grønholdt, redaktør, DR P2, Klassisk Live be-retter:P2 er glade for – atter i år – at kunne afspejle ”Som-mermusik på Fuglsang” på kanalens flagskib ”P2 Koncerten”, som sendes hver aften kl. 19.20-22.00. Her præ-senterer vi koncerter med DRs ensembler,

koncerter fra hele landets kirker, koncertsale, musikforeninger og festivaler samt kon-

certer fra udenlandske koncertsale. Fra udlandet er vi især stolte af de mange operatransmissioner direkte fra The MET, Covent Garden, Wiener Staatsoper m.v., som er et helt enestående tilbud til landets musikelskere.Med omkring 130 årlige koncerttransmissioner fra hele Danmark udenfor DR, er vi altid på jagt efter de mest

spændende solister og ensembler fra ind- og udland. P2 koncerten præsenteres altid af en koncertvært, som er med – ringside – under koncerten, og som bringer den levende koncertstemning hjem i stuerne. Enhver god kon-cert har altid sin egen historie at fortælle, og i P2 Koncer-ten søger vi altid ”den gode historie”, det vil sige koncerter, hvor kunstnerne har noget særligt på hjertet, og hvor mu-sikken bliver til mere end blot toner. Den kvalitet finder vi i den grad i Sommermusikken på Fuglsang, hvor stedet, med sin fantastiske historie, sætter musikken i perspektiv på en enestående måde – ikke mindst i et år, hvor vi fejrer Carl Nielsen. I kan følge P2 Koncerten på dr.dk/p2, hvor de fleste kon-certer også kan genhøres.

76

GO’ AFTEN I STUEN… – af Toke Lund Christiansen

Kunstnerisk rådgiver for Storstrøms Kammerensemble

Prøv lige at lukke øjnene. Tænk så på Carl Nielsen. Mærk de toner, der dukker op sammen med hans navn. Måske et par toner, en enkelt frase, måske begyndelsen af en sang? En af vore store pianister sagde en gang til mig: ”Jeg kan ikke gøre for det, men bare jeg tænker på Carl Nielsens første symfoni, så får jeg tårer i øjnene.” For mange af os rækker det tilbage til de tidligste år. De første toner man opfattede. Sange, salmer, noget i radioen, de første koncer-ter. Hvilket held, hvilket privilegium, at Nationalkompo-nisten, ham vi deles om, ikke alene er fælleseje, men også er synonym med kvalitet, varme, oprigtighed, tradition,

nytænkning, nærvær, folkelighed, følsomhed og tilmed i sin sidste periode også vovede pelsen med eksperimenter. I Finland har man Sibelius. Vi krøller hatten, og i visse stunder ønsker man sig så finsk, som vel muligt. I Rumæ-nien har man Enesco, i Prag spiller de Dvorák, men især Smetana, og det skønt Dvorák dog, set på afstand, er mere altfavnende. Men sådan spiller det nationalromantiske klaver ikke nødvendigvis. Udnævnelse til Nationalkom-ponist er ikke et rationelt anliggende. Og så er der jo Niel-sen. Nu må vi så vænne os til at dele ham med resten af verden. Men der går ikke noget fra os. Tværtimod. Han

PRÆLUDIUM

S O M M E R M U S I K P Å F U G L S A N G 2 0 1 5

76

griber os under armen, og vi glæder os over, at Nielsen, om end posthumt, opnår, hvad han livet igennem stræbte efter. Han ville så gruelig gerne være international. Carl Nielsen havde en dobbeltnatur. På den ene side knyttede han sig til det nære, glemte aldrig sin fynske barndom, spillemandsmusikken, de tætte intervaller der, som det danske landskab, var uden voldsomheder og dog havde sine bakker og dale. På den anden side var han sig sine mange musikalske hestekræfter ganske bevidst. Samtid-igt kæmpede han med sit split-tede sind. Det burleske, operaen Maskarade, blev skabt som mod-gift til ensomheden og sindets dæmoner (Søvnen). Hos ingen anden komponist (bortset fra Mozart) veksler dur og mol så varieret og sommetider så tæt, at antikkens to masker nærmest flyder sammen.

Storstrøms Kammerensemble har lagt et festivalprogram, der viser os Nielsen i alle stemninger og i vekslende belysninger. Nær-billeder skifter med panoramaer, og som et omdrejningspunkt møder vi Nielsen på stedet, her på Fuglsang, et af de steder, hvor han kunne vegetere, men også arbejde, omgivet af en kreds af nære venner. Fuglsang er knyt-tet til Edvard Griegs navn og til J. P. E. Hartmanns, og da Niel-sen kom her i begyndelsen af 1900-tallet var der stadig et le-vende musikliv på herregården og med slotsfruen Bodil de Neergaard i centrum. Musiklivet florerede i sommerperioden, og en af hovedskikkelserne var den hollandske komponist Ju-lius Röntgen. Han og hans familie, heriblandt flere mu-sikdyrkende sønner, spillede kammermusik aften efter aften, og Röntgen senior lagde omhyggeligt koncerterne til rette. Carl passede gerne andenviolinen, men tog også førstestemmen i sin egen F-Dur strygekvartet. Og skulle han midt i det hele blive et øjeblik fraværende, var det for-di han til stadighed havde musik, han skulle gøre færdig. I Röntgen havde han imidlertid en god hjælp, og blev tid-en knap (og det gjorde den ofte for Nielsen), så tog Julius Röntgen gerne fat med at instrumentere (som f.eks. med skuespilmusikken til hr. Oluf rider) for sin unge kollega.

Carl Nielsen var i sin samtid et fascinerende og charme-rende omdrejningspunkt. Han skabte en tryllekreds om-kring sin karismatiske personlighed, og han nød at være manden i centrum. Denne svaghed kostede ham igen-nem en årrække al hans sjælefred og ikke mindst drøm-men om et harmonisk ægteskab. Ved festivalen vil vi også møde Carl Nielsen der, hvor han måske helst havde set, at vi ikke kom: i kampen for at bevare sin troværdighed, sin kærlighed til Anne Marie og sit ægteskab. Det står enhver

frit for at fortolke Nielsens toner i lyset af hans private sfærer. En forgæves serenade (Serenato in Vano). På den ene side måske et bønskrift fra manden til konen. På den anden side det, som mu-sikkerne bad om: et kort stykke der kunne komplettere Beetho-vens Septets umage besætning, når man var ude og optræde. Vi skal også møde Carl, når han bare er en knægt med strithår og haletudser i lommerne. En Polka fra Fyn og, noget senere, to Fantasistykker komponeret af en 2. violinist i Det Kgl. Kapel. Men inden han fylder 30, griber han de inderste strenge: Irmelin Rose (Fem digte af I. P. Jacobsen) og uden at miste barndommens uskyld (Humoreske bagateller). Vi følger Carl i hans drømmever-den, drømmen om det lykkelige Arkadien (Helios ouverturen og Pan og Syrinx), et lykkeland, der

skulle blive det uopnåelige sted, der, hvor Anne Marie måtte fordybe sig

i sin verden. Vi skal også tage afsked med ham (Blæser-kvintetten og Italiensk hyrdearie). Herlig Spielmusik, der dog i kvintetten munder ud i en salmetone. Carl Nielsens følelsesliv gemmer sig i tonerne, og han maskerer sig gerne. Det er spas, det er nemmere, og det giver plads inde bag. Her ligner han sit forbillede, Mozart. ”I forhold til Mozart finder jeg al min musik grim og klodset”. Nej, Carl, det må du ikke sige. Vi elsker den. Den rammer lige ind i hjerte-kulen, og den løfter og gør livet rigere. Men nu ikke mere sniksnak. Her kommer han, og han er omgivet af en kreds af samtidige komponister og et par, som sjosker efter. Og dem skal man heller ikke kimse af!

Toke Lund Christiansen var gennem mere end 40 år solo-fløjtenist i DR Symfoniorkester. Nu er han docent ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og giver jævnligt Masterclass-undervisning rundt om i verden. I 2010 var han præsident for den internationale Carl Nielsen-fløjte-konkurrence i Odense, og her i 2015 juryformand for Co-penhagen Leid-Duo Competition.

Som solist og kammermusiker har Toke Lund Chri-stiansen indspillet en lang række cd’er, heriblandt fløjte-koncerter af Du Puy, Carl Nielsen og Niels Viggo Bentzon. Hans indspilninger af Kuhlaus samtlige værker med fløjte fylder i alt 14 cd’er!

I de senere år har Toke Lund Christiansen suppleret

sin musikertilværelse med et forfatterskab. Det er indtil videre blevet til bl.a. en bog om kunsten at lade sig dirige-re; Udsigt til musik, en roman: Sebastians Drøm, bøgerne: Fløjtespil i Danmark indtil år 1800, Mozarts øre og andre fortællinger, og senest: Spredt Bifald - et år med DR Symfoniorkester.

Toke Lund Christiansen har gennem alle årene været en flittig kammermusiker, og har opbygget en uvurderlig erfaring og viden, som kammerensemblet nyder godt af i det daglige programlægningsarbejde.


Foto: Simon Lautrop - venligst udlånt af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

98

KL. 19:30

PÅ TERRASSEN

EMIL HARTMANN (1836-1898): Serenade op. 43 (1891)

FOR 9 INSTRUMENTER: FLØJTE, OBO, 2 KLARINETTER, 2 HORN, 2 FAGOTTER OG KONTRABAS

I. Andante – Allegro, ma non tanto pastoraleII. Scherzo

III. IntermezzoIV. Finale

ÅBNINGSKONCERTKoncert på Fuglsangs terrasse og teaterkoncert i laden – et drama i ord og toner

I DEN HVIDE LADE

ÅBNINGSTALE V/TOKE LUND CHRISTIANSEN Kammerensemblets kunstneriske rådgiver

CARL & MARIE SANGE FRA ET ÆGTESKAB

Teaterkoncert

Carl Nielsens sange og ægteparret Anne Marie og Carl Nielsens korrespondancer giver et musikalsk/dramatisk billede

af den tids største kunstnerægtepars samliv som ægtefæller og kunstnere.

Signe Asmussen, sopran Joachim Knop, baryton

Svend Melbye, fløjteElaine Ruby, klarinetGunnar Eckhoff, fagotMette Franck, harpeJakob Westh, klaver

Stéphane Tran Ngoc, violin

Piotr Zelazny, bratschCarl-Oscar Østerlind, celloJoakim Dam Thomsen, oboTage Christensen, klarinetSusanne Olschansky, fagot

Thorbjørn Gram, hornLisa Mauritzen, horn

Katrine Øigaard Sonstad, kontrabas

O N S D A G D E N 1 9 . A U G U S T 2 0 1 5

98

TEATERKONCERT

ÅBNINGSKONCERT

Det er uomgængeligt! Sommerfestivalen på Fuglsang indledes med Emil Hartmanns stort anlagte Serenade for blæsere og kontrabas. Når vejret er til det sidder mu-sikerne på terrassen og vi – gæsterne – nyder musikken med et glas i hånden. Hartmanns forførende toner, den lune aftenbrise (regner vi med!) og i en stemning af for-ventning, for det er nu det begynder: herlige dage med intense musik-oplevelser! Emil Hartmann var søn af en af Guldalderens største skikkelser, J. P. E. Hartmann, og Emil kæmpede livet igennem en hård og næsten forgæves kamp for at opnå anerkendelse i fædrelandet. Den vidt-forgrenede Hartmann-slægt er nært knyttet til Fuglsang. Emil Hartmanns datter, Bodil, blev gift med Rolf Viggo de Neergaard, som byggede den nuværende bygning, herre-

gården Fuglsang. I koncertsalen kan man se det Blühtner-flygel, som var Rolfs morgengave til sin 18-årige hustru, og her på Fuglsang var Bodil det naturlige midtpunkt lige til hun døde i 1959 som 92-årig. Emil Hartmanns værker oplever i disse år en opblomstring og ikke mindst i det internationale musikliv. Komponisten skrev Serenaden for ni instrumenter i 1888, og værket blev opført af det berømte Societet for træblæsere i Paris og med nogle af de ypperste træblæsere i tiden. Emil Hartmann tog siden hen Serenaden med på flere af sine udlands-turnéer, og bl.a. til Dresden, hvor Staats-kapellets fremragende musikere fortalte ham, at han ”var én af de få komponister i nutiden, der havde noget på hjerte.”

Storstrøms Kammeren-semble er meget stolte af i et nært kunstnerisk sam-arbejde med Copenhagen Opera Festival at have produceret teaterkoncer-ten ”Carl og Marie”.

Copenhagen Opera Festival hylder operaen som kunstart ved at tage den ud af det traditionelle teater. Der skabes et nyt rum for opera - et internationalt forum, hvor tradition kan møde nyskabelse og talent kan møde erfaring. Festivalen er en invitation til såvel nye initiativer fra den internationale talentelite og fra allerede etablerede kræfter og institutioner i miljøet.

Festivalen ønsker at bidrage til København som kul-turby og give operamiljøet mulighed for at gå nye veje og fejre sig selv. Det klassiske operarepertoire - altså opera

i sin mere traditionelle form - kommer til sin ret. Ofte finder arrangementerne sted i utraditionelle omgivel-ser. Rummet er altså en aktiv ramme og kommentar til forestillingerne. Festivalen baner desuden vejen for tvær-kunstneriske operaprojekter, hvor opera sættes sammen med andre kunstarter.

Festivalen henvender sig til et bredt publikum; Til de, der allerede er fortrolige med opera og til de nysgerrige, for hvem opera er et nyt bekendtskab. Der er fokus på opera af højeste kvalitet og på at skabe kunst, der afsøger nye grænser.

Storstrøms Kammerensembles ønske om at udbrede den klassiske musik til alle og i al sin mangfoldighed deler Copenhagen Opera Festivals gennem sin vision:

at skabe opera til dig og mig – at overraske med opera til folket på uventede steder - at gøre opera tilgængelig og vedkommende for et bredt publikum.


111 0

Joachim Knop, baryton, startede sin uddannelse som sanger ved Det Kgl Danske Musikkonserva-torium, og fuldførte sommeren 2000 sine studi-er på Operaakademiet ved Det Kgl Teater. Han har bl.a sunget Wilhelm i Betty Nansen Tea-trets udgave af Tom Waits’ The Black Rider, Fiddelihut i Det Kgl Teaters uropførelse af Fuzzys Heksemutter Mortensen og den Fede Kalkun, Ping i Turandot på Malmö Musikteater, Schaunard i La Boheme på

Den Jyske Opera, Don Juan på Den Fynske Opera, Barberen fra Sevilla på Århus Sommeropera, Papageno i Tryl-lefløjten på Den Jyske Opera samt Elsk Mig I Nat i Tivoli. Som skuespiller debuterede Joachim i Drengene fra Skt Petri og har siden medvirket i flere spillefilm, blandt andet filmene om Anja og Viktor. Denne sæson spiller han blandt andet Den Nøgne Sandhed rundt omkring i Danmark samt Gianni Schicchi på Undergrunden i Værløse.

Jesper Nordin, dirigent og komponist er født 1975 i Køben-havn.Oprindeligt uddannet hornist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, ansat i Odense Symfoniorkester fra

1997 til 2003. Derefter dirigentstudier også på DKDM hos Giancarlo Andretta og privat hos Janos Fürst, officiel debut i 2006.Sidenhen har han dirigeret stort set alle professionelle orkestre, kor og ensembler i Danmark, heriblandt Det Kongelige Ka-pel, DR Symfoniorkestret, Copenhagen Phil., Odense Symfoniorkester og DR Vo-

kalensemblet.I to sæsoner ansat som ‘Studien-leiter’ (Head of Music) på Operaen i København, hvor han også har di-rigeret både opera og ballet.I 2012 vandt han en national dirigentkonkurrence arrange-ret af Dansk Kapelmesterforening.Har haft tæt samarbejde med sin generations danske komponister, og har dirigeret over 100 uropførelser og ofte ledet workshops for komponister og orkestre/ensembler.Som komponist er Jesper Nordin opført af en lang række ensembler og orkestre, senest DR Vokalensemblet, Co-penhagen Phil og New York Scandia Symphony.

Mie Riis (1982) er scenograf og kostumedesigner, uddan-net fra Statens Teaterskole i København i 2011. Hun har bl.a. været tilknyttet Teater Nordkraft i Aalborg, Mungo Park i Allerød og har senest været ansat på Det Norske Teater i Oslo på forestillingen Ingenting av meg af

Arne Lygre. Hun har desuden arbej-det med forestillinger i det frie felt inden for teater og dans på bl.a. Dan-sehallerne i København.

Der er sket meget siden Lotte Andersen, fik sin debut som 20-årig skuespiller i teaterfællesskabet Dr. Dante. Hun har prøvet det meste på en scene og foran et kamera i de mellemliggende år – først som en del af det unge teaterensemble, der ændrede dansk teater med en frækkere og mere naturlig spille-stil, og hvis primadonna hun vel kan siges at have været. Siden som freelancer. Og på det sene-ste har hun endda genopfundet sig selv og kan nu kalde sig for

dokumentarfilminstruktør. Talentet som skuespiller ræk-ker fra den skæve humor til det flimrende nervespil – noget de mange filmkomedier – fra Oh Happy Day, som hun selv skrev manuskript til, til den neurotiske mor i ”Undskyld jeg forstyrrer,” ikke har været sene til at udnytte. Men el-lers har hun på scenen fortsat dyrket den musik, der op-rindelig var hendes adgangsbillet til teatret – ikke mindst i frit svæv i de mange teaterkoncerter, hun har medvirket i, siden Nikolaj Cederholm introducerede genren med Ga-solinTeaterkoncert tilbage i midten af 1990erne. I teater-koncerten Carl & Marie har Lotte Andersen taget endnu et skridt videre i et hjemmevant felt, men til en ny post som dramaturg og instruktør.

Signe Asmussen, sopran, er uddannet fra Det Konge-lige Danske Musikkonservatoriums solistklasse i 2001, og blev i forbindelse med sin debutkoncert kaldt “en sanger med ekstraordinære muligheder” og “en vokal intimfor-fører”: Med talrige koncerter med alle danske orkestre og ensembler, som tilbagevendende gæstesolist på Det Kongelige Teater og Den Jyske Opera, samt fast medlem af elite-vokalensemblet Theatre of Voices og operatrup-pen GuidOpera, under ledelse af Guido Paevatalu, med hvem hun turnerer landet tyndt i anmelderroste kam-

meropsætninger af populære opera’er, har hun levet

op til anmeldelserne og har for længst slået sit navn fast som en af de mest alsidige, karismatiske og frygtløse sangerinder på den danske musikscene med et ka-mæleonagtigt repertoire, der spænder fra opera og lieder over salsa og jazz til ny kompositionsmusik og et hav af uropførelser.

111 0

CARL NIELSEN, DIRIGENTENCarl Nielsen havde ulykkeligvis et urealistisk forhold til kunsten at dirigere. Han stolede på sin umiddelbarhed, sin charme, sin musikalitet, og han betragtede dirigent-faget med, hvad der lignede overbærenhed. Han udtalte engang i en polemik til Politiken: ”Selve dirigentteknik-ken er jo ren børneleg og kan læres i få timer.” Som mu-siker havde han oplevet at spille under Johan Svendsens taktstok. Svendsen var ikke alene en af Nordens største komponister, men som orkesterleder, på en gang myndig, temperamentsfuld, jovial når der var behov for det, og dertil gennemmusikalsk. Han havde en fænomenal ryt-mesans, fraseringsevne og fandt altid den ideelle balance mellem orkestrets grupper. Han var gennem hele sit virke med kapellet orkestrets yndling og publikums favorit. Ef-ter Svendsens afgang blev Carl Nielsen og den dygtige og solide Frederik Rung ligestillede kapelmestre på Teatret. Kapelmusikeren Anton Hansens erindringer er en noget overset kilde til forståelse af Nielsen problemer som diri-gent. Der udviklede sig varm sympati mellem den unge basunist og Carl Nielsen, men Anton Hansen var også en skarp iagttager. Han havde spillet med Nielsen som diri-gent utallige gange, og som han formulerer det: ”drister jeg mig til at mene mig værende kompetent til at udtale mig om ham som orkesterleder: Uagtet Carl Nielsen (…) havde haft rig lejlighed til at studere og tilegne sig Johan Svend-sens måde at dirigere på og navnlig dennes faste og tyde-lige taktslag, så viste det sig, da han begyndte sin virksom-hed som dirigent, at han ikke kendte de mest elementære regler for at håndtere en taktstok. Todelte taktarter kunne endda gå an, skønt slagene var meget vage, men tredelte rytmer i langsomme tempi blev han aldrig fortrolig med.

Medmindre hans utydelige taktslag blev bibeholdt for at skjule hans manglende sikkerhed. Dette i forbindelse med at han under hele sin virksomhed på Teatret kom-ponerede, gjorde, at han var en middelmådig og navnlig upålidelig dirigent.” En anden kilde, Forfatteren Andreas Vinding, giver i sine erindringer Sorgløse Tider denne ka-rakteristik af Nielsen som dirigent: ”(han) lignede når han dirigerede Det kgl. Kapel en lille kone, der rører rundt i en gryde. Han var ikke skabt til den post.” Og humoren manglede heller ikke hos Anton Hansen: ”Carl Nielsen havde for vane – når nogen til en prøve som følge af hans ubegribelige taktslag vaklede – at sige til os: ”Se på mig, så skal vi nok komme ud af det.” Og det passede.”

Carl Nielsen var utvivlsomt bedst, når han dirigerede sin egen musik. Det gjorde han hjemme som i udlandet, og han blev fejret og feteret. Som dirigent på Teatret, hvor han selv havde siddet ved andenviolinpulten gennem 19 år, var det vanskeligere end alle andre steder, og til sidst blev det helt umuligt. Der var til stadighed intriger i te-aterluften, og da han under Maskarades indstudering havde lagt sig ud med en af Teatrets førende sangere, dr. Mantzius (som sang Jeronimus) så var der ingen hjælp at hente fra den kant, da Mantzius snart efter blev Teatrets direktør. Efter en generalprøve på en opera, som Nielsen havde dirigeret, fremkom doktoren med følgende syrlige bemærkning: ”ja, så kan vi alle vore ting - undtagen Carl Nielsen.” Dertil kom, at Teatret i Georg Høeberg havde fundet en yderst professionel kapelmester. Den 30. maj 1914 forlod Carl Nielsen stillingen som dirigent ved Det Kgl. Teater.

Carl Nielsen spiller med Gerard Von Brucken-Fock, Julius Röntgen og Engelbrecht Röntgen

Forfatter: Toke Lund Christiansen

1 31 2

1840: C. E. F. Horneman, født

1853: Amanda Maier, gift Röntgen, født

1858: Hilda Sehested, født

1863: Anne Marie Brodersen, gift Carl-Nielsen, født

1864: N. W. Gade skriver Fantasistykker for klarinet og klaver

1864: Horneman skriver Aladdin-ouverturen

1864: Louis Glass, født

1865: Carl Nielsen, født

1866: Jeppe Aakjær, født

1867: Fini Henriques, født

c.1874: Polka for violin

1877: Emil Hartmann: Serenade for klarinet, cello og klaver

1879-1883: Regimentsmusiker i Odense

1881: Fantasistykke for klarinet og klaver

1884-1886: Elev på Musikkonservatoriet

1887: 1. Strygekvartet i F-Dur

1888: Kvintet for strygere

1889: (to) Fantasistykker for obo og klaver

1889-1905: 2. violinist i Det kgl. Kapel

1890: 2. Strygekvartet i f-mol

1890: N. W. Gade, dør

1891: CN gift med Anne Marie Brodersen

1891. Musik til fem digte af I.P. Jacobsen (bl.a. Irmelin Rose)

1891: 1. symfoni i g-mol

1892: Knud Jeppesen, født

1893: Rued Langgaard, født

1895: Sange af Ludvig Holstein

1894-97: Humoreske Bagateller for klaver

1897-98: 3. Strygekvartet i Es-Dur

1897: Knudåge Riisager, født

1897: Jørgen Bentzon, født

1898: Emil Hartmann, dør

1898-1901: Saul og David, opera

1900: Festpræludium for klaver

1900: J. P. E. Hartmann, dør

1901-1902: 2. symfoni, De Fire Temperamenter

1903: Helios Ouverture

1906: 4. Strygekvartet i F-Dur, opus 44

1905-1906: Maskarade, opera

1906: C. E. F. Horneman, dør

1906: Hr. Oluf han rider

1907: Strofiske Sange (bl.a. Sænk kun dit Hoved, du Blomst af Jens Vejmand)

1908: Rued Langgaard: Fjeldblomster for klavertrio

1907-1908: Saga-Drøm

TIDSTAVLE


Titler uden komponistnavn repræsenterer Carl Nielsen-kompositioner i udvalg. Værker der opføres på festivalen er sat med rød tekst

C. E. F. Horneman

Horneman og Grieg

J.P.E. Hartmann

Emil. Hartmann

Hilda Sehested

Jeppe Aakjær

Jørgen Bentzon

Knudåge Riisager

Knud Jeppesen

1 31 2

1909: Vagn Holmboe, født

1909: Fini Henriques: Børnetrio for violin, cello og klaver

1910: Ved en ung Kunstners Båre

1910-1911: 3. symfoni, Espansiva

1912: Sonate for violin og klaver i g-mol, opus 35

1913: Canto serioso for horn og klaver

1914: Krise i Carls og Anne-maries ægteskab

1914: Serenato in Vano for klarinet, horn, fagot, cello og kontrabas

1914-1915: En snes danske Viser (bl.a. Underlige Aftenlufte)

4. symfoni, Det uudslukkelige

1917-1918: Pan og Syrinx

1918-1922: Vikarierende dirigent i Göteborg

1918-1919: Musik til skuespillet Aladdin

1919: Niels Viggo Bentzon, født

1919: Suite for klaver, (Den Luciferiske) opus 45

1919-1920: Musik til skuespillet Moderen (bl.a.Tågen letter)

1921-1922: 5. symfoni

1921: Fynsk Forår

1922: Kvintet for Blæsere

1923-1924: Ti Danske Småsange (bl.a. Solen er så rød, Mor og Jeg ved en lærkerede)

1924-1925: 6. symfoni, Sinfonia Semplice

1929: 29 små Præludier for orgel

1929: Danmark, nu blunder den lyse Nat

1929: Italiensk Hyrdearie

1931: Direktør for Musikkonservatoriet

1931: Carl Nielsen, dør

1936: Louis Glass, dør

1936: Hilda Sehested, dør

1940: Fini Henriques, dør

1945: Anne Marie Carl-Nielsen, dør


Anne Marie Carl-Nielsen

Louis Glass

Fini Henriques

Niels Viggo Bentzon

Rued Langgaard

Vagn Holmboe

1 51 4


I mere end et århundrede var Fuglsang Herre-gård et refugium for danske billedkunstnere og komponister. I dag fremstår godset som et in-takt herregårdshjem, hvor historien mærkes i de fredede bygninger og det smukke landskab.

Fuglsang Herregård kan føres tilbage til dronning Margrethe I’s regeringstid og var oprindeligt et krongods. I starten af 1700-tallet blev det købt af den lokale storgods-ejer Poul Abraham Lehn, og det var hans barnebarn, der i 1819 solgte det til den sjællandske godsejerslægt Neer-gaard. I 1866 arver Rolf Viggo de Neergaard (1837-1915) i en alder af 29 år godset og lader i 1869 den nuværende hovedbygning opføre i Rosenborgstil.

Viggo de Neergaard og Bodil Hartmann (1867-1959) bliver gift i 1885. Ægteskabet var barnløst. Der var derfor godt tid til selskabelighed og velgørenhed. Bodil de Neer-gaard havde - som hun udtrykte det i sine erindringer - en stor trang til at gøre noget for nogen. Gæstfriheden var al-tid stor på Fuglsang.

Alle husets interiører er præget af historicismens trang til ornamental udsmykning og glæde ved detaljen. Det er dog ikke arkitekturen, men det rige musikliv på Fuglsang, der har givet stedet sin helt særlige placering blandt god-serne på landet.

Tidligt i ægteskabet mød-te Bodil og Viggo de Neer-gaard den hollandske kom-ponist og musiker Julius Röntgen, som i mange år blev omdrejningspunktet for musiklivet på Fugl-sang. Edvard Grieg var en enkelt gang gæst på Fuglsang, og efter hans død i 1907 fortsatte hans kone Nina med at komme. Niels Viggo Bentzon, som også var af Hartmann slægt kom også ofte på Fuglsang.

Fra 1905 begyndt Carl Nielsen og hans kone billed-huggeren Anne Marie Carl Niel-sen at tilbringe deres ferier på Fuglsang hos familien de Neer-gaard. Carl Nielsen blev når han arbejdede med musikken i længere perioder installeret i gartnerboligen.

Carl Nielsen nød friluftslivet på Fuglsang på alle års-tider, da han var ”født paa Landet under en fri Himmel”,

Carl Nielsen og Bodil de Neergaard

Uddrag af tekst, forfattet af Bente Scavenius

ET REFUGIUM OG KREATIVT VÆRKSTED

FOR DANSKE KUNSTNERE

1 51 4


som han skriver det i et brev til Bodil de Neergaard. I 1910 dør Bodil de Neegaards bror Oluf Hartmann

pludseligt. Til begravelsen komponerede Carl Nielsen stykket for strygere: ”Ved en ung Kunstners Baare, An-dante lamentoso”.

Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsen blev særdeles nære venner af Bodil de Neergaard. Carl Nielsen var altid godt selskab. Anne Marie Carl Nielsen opholdt sig mest i staldene, hvor hun ivrigt studerede dyrenes anatomi med henblik på sine skulpturer.

I sine breve til Bodil de Neergaard udtrykker Carl Niel-sen tydeligt sin glæde ved opholdene på Fuglsang, han skriver: ”… Du ved jo, at ”Fuglsang, Du, vort trofaste Ven-skab og alt vil vedblive at være umaadelig meget for mig, og jeg kan vel sige uden Overdrivelse, at det hele vil staa for mig i samme Lys, saa længe jeg lever”.

I foråret 1915 dør Viggo de Neergaard og i den triste anledning skrev Carl Nielsen til Julius Röntgen om hans bortgang og begravelse: ”… det hele var så stort og af-rundet i Døden som i Livet. Hans hele Livsløb er blevet fuldkommet ved hans Død. Et skønt Billede af et sjældent Menneske i store rolige Naturomgivelser. Noget godt er sluttet, men det har slaaet Rod i mange Retninger og vi, som holdt af Viggo, kan dog aldrig glemme ham”.

Bodil de Neergaard kom til at sidde som enke på Fugl-sang i 44 år. Der blev i 1908 oprettet et testamente, hvori den længstlevende blev gjort til universalarving. Som forventet blev det Bodil de Neergaard og dermed kunne hun frit disponere over sine godser, som formelt blev over-draget til hende i 1915. Forud for Bodil de Neer-gaards 80 års fødselsdag i 1947 blev det bestemt,

at Fuglsang skulle overgå til Det Classenske Fideicommis. Det var Bodil de Neergaards ønske, at Fuglsangs hoved-bygning skulle tjene ”til musiklivets fremme til minde om min bedstefar I.P.E. Hartmann og min fader Emil Hart-mann”, som det blev udtrykt i fundatsen.

I maj 1959 dør Bodil de Neergaard, hun er begravet ved siden af sin mand ved Toreby Kirke.

Efter mange overvejelser blev det herefter bestemt, at Fuglsang skulle være ”et fristed for mennesker, der træn-ger til hvile (refugium), til et arbejdssted for mennesker, der ønsker at koncentrere sig om studier af kirkelig, kunst-nerisk og anden kulturel art, og til et sted for mindre kon-ferencer af kirkelig, kulturel og social art …”.

Fra og med stiftelsesdagen d. 5. maj 1961, blev Refugiet Fuglsang - helt i Bodil og Viggo de Neergaards ånd - såvel et fristed som et arbejds- og mødested. Svigtende økonomi tvang refugiet til lukning i 1995.

Hovedbygningen på Fuglsang har siden 1996 været hjemsted for Storstrøms Kammerensemble og dermed er stuerne stadigt fyldt med musik.

Carl Nielsen underholder

1 71 6

T O R S D A G D E N 2 0 . A U G U S T 2 0 1 5

MUSIK AF CARL NIELSEN (1865-1931) Pan og Syrinx, op. 49 (1917-18)

ARRANGERET FOR KAMMERENSEMBLET AF ERIK HØJSGAARD (2015)

Fra Humoreske-Bagateller, op. 11 (1897) BJARKE MOGENSEN, ACCORDEON SOLO

Uddrag/Udvalgte satser

Fra Scenemusikken til Aladdin (1919)ARRANGERET FOR KAMMERENSEMBLET AF ERIK HØJSGAARD (2008)

Ak hvilken deilig HaveEn skjøn Plads i Ispahan

Snart er det TidOrientalsk Festmarch

Gulnares SangKineserdans

Den skønne Sol er daletMorgentaagernes Dans

Fatimes Sang

Italiensk Hyrdearie, op. 54 ARRANGERET FOR CELLO OG KLAVER AF ASGER LUND CHRISTIANSEN

Forspil til 2.akt af Maskarade (1905) ARRANGERET FOR KAMMERENSEMBLET AF ERIK HØJSGAARD (2015)

Hanedans fra Maskarade (1904-06)

ARRANGERET FOR KAMMERENSEMBLET AF OLE BUCK (2008)

KL. 11:00 HERREGÅRDEN FØR OG NURUNDVISNING PÅ FUGLSANG HERREGÅRD VED ANN MARIE LARSEN

Vi mødes ved hovedindgangen til Fuglsang

KL. 14:00 CARLS STOL 1FOREDRAG VED FORFATTER STEEN CHR. STEENSEN

I biblioteket på herregården

KL. 16:00 KONCERT I KONCERTSALEN

Svend Melbye, fløjteElaine Ruby, klarinetGunnar Eckhoff, fagotMette Franck, harpe

Jakob Westh, klaverStéphane Tran Ngoc, violin

Piotr Zelazny, bratschCarl-Oscar Østerlind, cello

MASKER & GRIMASSER

1 71 6


HERREGÅRDEN FØR OG NU

Vi følger Ann Marie Larsen, som har sin daglige gang i hoved-bygningen med planlægning og administration ved udlejning af det godt 140 år gamle hus, når hun beretter om godsejerpar-ret Neergaards liv og levned. Et liv, som ud over driften af det 3000 tdl store gods, også bestod i kunstnerisk udfoldelse og nydelse qua fruens kunstneriske slægtninge og ægtefællernes mange musikvenner. Der vises rundt i stuerne og i 1. salens mødelokaler, som tidligere rummede godsejerens arbejds- og billardrum. Der krydres lidt med små historier fra egne og tidligere ansattes tid på stedet.

Ann Marie Larsens kendskab til huset indledes i 1997, da hun fulgte med som sekretær for Storstrøms Kammeren-semble og Symfoniorkester. I 2009 valgte hun så at sige at gå ”ind på den anden side af døren” for at hellige sig Fugl-sang Herregårds aktiviteter. Det sker i tæt samarbejde med de gamle (og nye) kolleger fra Storstrøms Kammerensem-ble i forbindelse med koordinering og afvikling af diverse arrangementer. Ann Marie Larsen har en uddannelse som tosproglig korrespondent efterfulgt af kontorfaglig uddan-nelse på et af landets få savværker. I 1993, blot to år efter Storstrøms Kammerensemblet blev stiftet, skiftede hun

lyden fra savklingerne ud med klangen af klassisk musik ved ansættelse i ensemblet. Det var naturligt at følge ensemblets flytning til de smukke og tradi-tionsrige lokaler på Fuglsang, hvorigennem hun hurtigt fik en samhørighed med husets atmosfære og daglige brug.

Steen Chr. Steensen er en aner-kendt journalist og forfatter med stor erfaring inden for formid-ling af klassisk musik. Steen Chr. Steensen er cand. mag i musik og kunsthistorie, og var ansat som musikredaktør på Berlingske Tidende gennem 14 år frem til

2001. Har siden arbejdet med forskel-lige aspekter af formidling i musik- og museumssam-

menhæng bl.a. som souschef for Skoletjenesten, formid-lingschef på HEART og Museum Salling og formidler for Ensemble MidtVest. Er p.t. engageret som projektleder for ”Museet i den åbne skole”, der skal etablere eksemplariske

læringsforløb i tætte samarbejder mellem museer og skoler. Projektet er nationalt og støttet af Kulturstyrelsen. Skriver artikler og anmeldelser for tidsskriftet ”Klassisk” og er forfatter til en række bøger – bl.a. Musik er liv – en biografi om Carl Nielsen (1999), Gyldendals bog om klas-sisk musik (2003) og Stadsmusikant og symfoniker (2010). Det talte ord har en vigtig plads i Steen Chr. Steensens virke. Han var gennem mange år tilknyttet Lønne Højskole i Vestjylland og lærte hér bl.a, at samtalen som et fælles mødested er det bedste udgangspunkt for et foredrag. Har undervist i mange sammenhænge fra musikskoler og fol-keuniversitet til stillinger som ekstern lektor ved Køben-havns og Aarhus Universitet.

Billardbord fra biblioteket på Fuglsang Herregård. Billardbordet står nu på Marienborg.

CARLS STOL 1

Allerede mens han levede, udkom der en biografi om Carl Nielsen – skrevet af ham selv. Min fynske Barndom kan læses som en skildring af komponistens første leveår på Fyn eller som et udtryk for Carl Nielsens selvbevidsthed som kunstner. Der er mange eksempler på, hvordan han iscenesatte og promoverede sig selv lige fra sine første år på dannelsesrejse til sin død. I 1931 udkom den første egentlige biografi. Siden kom der flere, og en af milepæ-lene var Torben Meyer og Frede Schandorf Pedersens to-binds værk fra 1947. Foredraget om Carl Nielsen set i musikhistorisk og forskningsmæssigt lys følger disse ud-

givelser og kortlægger, hvordan formidlingen af Carl Niel-sen i høj grad har været båret af enmandspræstationer lige frem til de store udgivelser af noder og breve i højere grad båret af teamwork. Udviklingen viser også, at interessen for Carl Nielsen er blevet mere og mere international, og at der er kommet vægtige forskningsmæssige bidrag fra ud-landet. Det samme gælder bl.a. indspilninger af Carl Niel-sens værker. Carl Nielsen kunne i dag opleve det, som han drømte om, da han levede: at blive en international berømt komponist. Sidst men ikke mindst sættes Carl Nielsen ind i en større musikhistorisk sammenhæng.

1 91 8


CARL NIELSEN (1865-1931):

Pan og Syrinx, opus 49 (1917/18)

For Carl Nielsen var det arkaiske som en lykke- og drøm-meverden. Men Grækenland var også synonym med et dybt savn; stedet hvor hans kone, Anne Marie tilbragte måned efter måned for at forfølge sine egne kunstneriske mål. I myten om Pan og Syrinx følger vi den bukkefodede, liderlige skov-gud i hans jagt efter nymfen Syrinx. Han forfølger hende med sin dans og sin brægende hyldest. Hun bliver skræmt, flygter og springer i en for-tryllet skovsø. Hun kan ikke undgå ham, men guderne får medliden-hed med Syrinx og forvandler hen-de til siv. Pan skærer sig en fløjte og synger om sorg og ensomhed. I Niel-sens Pan og Syrinx oplever vi begge tilstande. Det fredfyldte bliver afløst af drift og uro, der udvikler sig til et sandt raseri for så igen at falde til ro. Musikken er under stadig og uforudsigelig forandring, ligesom Syrinx forvandler sig fra attraktiv nymfe til siv. Inspirationen for Carl Nielsen kom fra Ovids Metamorfoser, som han havde læst med stor interesse. Metamorfosen som form skulle i generationen efter Carl Nielsen blive en programerklæring hos f.eks. Holmboe og N.V. Bentzon. Hos Nielsen er forvandlingen en del af et natursceneri, skabt i det nærmeste han nogen-sinde kom til den franske impressionisme. Erik Højsgaard har i sin respektfulde instrumentation for hele ensemblet iført de arkaiske figurer nye klæder.

Fra Humoreske bagateller opus 11 (1894-97)

Carl Nielsen skrev seks små klaver-stykker til sine børn. Det var efter 1. symfoni og lige i kølvandet på den virtuost anlagte Klaver-suite, opus 8. Men Nielsen kunne også lægge sig på knæ og skrive humoristisk og i børnehøjde. Ti år efter gjorde De-bussy det samme (Childrens Cor-ner), og i det hjemlige var det Fini Henriques, der havde grebet bolden med sin Billedbogen, 20 småstykker for klaver (år 1900). Men Nielsen var først, og mon ikke det var Mozart han havde i tankerne, da han tegnede Spræl-lemanden, Snurretoppen, God dag, God dag, En lille, langsom vals, Dukkemarch og Spilleværket.

Fra scenemusikken

til skuespillet Aladdin (1918/19)

Igennem århundreder har komponister ladet sig inspirere af de orientalske 1001-nats even-

tyr. I Danmark havde C. E. F. Horneman i 1864 komponeret en genial ouverture

til Aladdin, men først mange år senere tilføjet den øvrige teatermusik. Ved senere lejligheder anvendte Det Kgl. Teater ikke ny-skreven eller anden originalmusik til Oehlenschlägers skuespil, men klippede og klistrede i allerede eksisterende værker af Kuhlau og Gade. Nu ønskede Tea-tret en stort anlagt forestilling, et show, der skulle udspille sig over to aftener med dyr på scenen, flere

hundrede skuespillere og artister og med mulighed for at udnytte al det

finurlige, tekniske apparatur som man rådede over. Men hvad der kunne have

været en leg med det orientalske endte i den rene elendighed, og opsætningen styrede direk-

te mod fiasko. Selv over to aftener viste forestilling-erne sig for lange. Halvdelen af Carl Nielsens musik blev strøget, og orkestret gemt bag scenen. Carl Nielsen blev så nedtrykt, at han frabad sig nævnt i programmet og endda truede med at trække musikken tilbage! Ved premieren var Nielsen til stede, men han græmmede sig.”Hvad var det?”spurgte komponisten Knud Jeppesen sin sidemand, komponisten, da nogle lyde umotiveret trængte sig frem

fra bagscenen. ”Det var slutakkorden af et symfonisk stykke”, svarede Carl Nielsen mørkt og desillu-

sioneret. Men tiden er kommet den farverige Aladdin-musik i møde og ikke mindst de

ni stykker, som Erik Højsgaard har sam-let til en kammerorkester-suite.

Italiensk Hyrdearie, opus 54 er endnu et eksempel på Carl Nielsens leg med identiteten. Arien knytter sig til festspillet Amor og Digteren (1929) et spil om H. C. Andersen og hans forelskelse i sangerinden Jenny Lind. Arien In un Boschetto (i en lille skov) har tekst af den florentin-ske renæssancedigter Guido Caval-

canti. I 1948 blev Italiensk Hyrdearie omskrevet for cello og klaver af Asger

Lund Christiansen.

MASKER OG GRIMASSER

1 91 8


Om Bjarke Mogensen:“Bjarke Mogensen is an astonishment on record. Once heard, never forgotten”. Sådan skriver Nor-man Lebrecht, en af vor tids førende musikskri-benter i sit tidskrift, Arts Journal, om Bjarke Mogensens seneste solo-udgivelse.Bjarke Mogensen debuterede som solist med Münchner symfonikerne, 13 år gammel, i en live-udsendelse på tv kanalen ZDF med mil-lioner af fjernseere.Som den første accordeonist i konkurren-cens historie var han vinder af den internati-

onale EBU-konkurrence “New Talent” 2012 i Bratislava fulgt af over 2,5 millioner radio-lyttere live fra hele Europa.Bjarke vandt i 2000 guld og talentpris ved Berlingske Tid-endes Klassiske Musikkonkurrence og modtog samme år Jacob Gades legat.Bjarke Mogensens folkelige gennembrud i Danmark kom da han blev vinder af DR2’s konkurrence for unge instru-mentalister, “Spil for livet”, der blev fulgt på dansk Radio og TV. Samme år modtog han Victor Borges Musikpris.Bjarke Mogensen er desuden blevet tildelt en lang række priser heriblandt Børge Schrøder og Hertha Finnerups store musiklegat, Gladsaxe Musikpris, Sonnings Musik Sti-pendie, Kronprinseparrets Stjernedryspris samt Dronning Ingrids Mindelegat.

Bjarke Mogensen har optrådt som solist og kammermu-siker på 3 kontinenter, fra Reykjavik og Istanbul til New York og Skt. Petersborg, har spillet kammermusik med violinisterne Gidon Kremer, Augustin Dumay og cellisten Andreas Brantelid.Som solist har Bjarke Mogensen blandt andet samarbejdet med Kremerata Baltica, Moscow Virtuosi, Det Slovakiske National Orkester, St. Christophers Chamber Orchestra, Tiroler Sinfoniker og DR SymfoniOrkesteret og under le-delse af dirigenter som Francesco Angelico, Lan Shui, Rolf Gupta, John Storgårds, Beat Furrer, Rafal Payere og Leos Svarovsky.Bjarke Mogensen havde i Maj 2011 sin solo-debut i Car-negie Hall.I 2008 var Bjarke Mogensen vinder af Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums konkurrence for sangere og instrumentalister. Han er den ene halvdel af duoen MY-THOS som vandt P2s kammermusikkonkurrence i 2011 og modtog ligeledes prisen for bedst udførte nye danske værk. MYTHOS var desuden vinder af den hollandske konkurrence Almere International Chamber Music Com-petition i 2012.I 2013 blev MYTHOS’s debut-cd med egne transkriptio-ner af russiske orkesterværker nomineret til Årets Dan-ske Udgivelse af P2 radio. Bjarke Mogensen blev i 2008 tildelt Statens Kunstråds legat Den Unge Elite.

Forspil til anden akt af operaen Maskarade (1905)

Året er 1905, og det var sommer. En regnvejrs-søndag ventede der gæsterne på Fuglsang en helt speciel ople-velse. Carl Nielsen satte sig ved Blühtner-flyglet og spil-lede sin Holberg-inspirerede nye opera, Maskarade, for kredsen. Han har sikkert gjort det, sådan som han havde for vane, med sang og med grimasser for at understrege figurernes karakterer. Komponisten Julius Röntgen var blandt gæsterne, og han er meget begejstret og mener, at ”den vil gøre sig godt scenisk”. Röntgen må have haft partituret at følge med i, for han tilføjer: ”Det er gjort meget let og gennemsigtigt, også i instrumentationen.” Under arbejdet med Maskarade følte Carl Nielsen sig i sjælden grad veloplagt og ”som et drænrær hvorigennem der løber en musikstrøm som milde stærke kræfter bevæger sig i en vis salig svingning”. Forspillet, Notturno til 2. akt af operaen hører til de mest elskede Nielsen-toner. Han skrev 2. akt som i en rus i juni 1905, medens hans kone Anne Marie endnu var på vej hjem fra Athen. Notturnoen, er et natte- og stemningsbillede, der skildrer Grønnegade-kvarterets fred og ro i det provinsielle København. Den yndefulde melodi bygger på Nielsens tre ynd-lingsintervaller: dur- og mol-tertsen og på den lille septim. Den blide aftenstemning glider over i en scene,

hvor vægteren går sin natterunde. Arv drømmer

om ”æblerøde kinder og dunbløde bryster”, og Henrik forskrækker ham, forklædt som spøgelse. Men under forspillets nattetrylleri har vi ingen anelse om, at løjerne ligger lige om hjørnet.

Hanedans fra Maskarade

Hanedansen blev første gang spillet og hørt her på Fugl-sang, og det var med Carl Nielsen ved klaveret. Første

gang den fandenivoldske Hanedans kunne høres i København var ikke på operaen, men i Odd

Fellow Palæets store sal. Premieren på ope-raen lod vente på sig, og i november 1905

stod han selv i spidsen for en komposi-tionsaften, hvor bl.a. udvalgte stykker fra Maskarade blev præsenteret for publikum: Forspil til 2. akt, Mag-dalones dansescene og altså også et af Nielsens største hits: Hanedans-en. Ouverturen kunne han af gode grunde ikke opføre, for den skrev han først umiddelbart op til premie-ren. Nielsen fik økonomisk støtte til at gennemføre det kostbare arrange-

ment i Palæet af Fuglsangs Viggo de Neergaard. I operaen optræder Hane-

dansen under den kaotiske maskerade i Komediehuset: Maskarademesteren meld-

er Hanedansen, og i de gamle opførelser var der tradition for, at ”første-hanen” lægger et æg

til slut!

2 12 0

Bjarke Mogensen, accordeonSvend Melbye, fløjte

Elaine Ruby, klarinetGunnar Eckhoff, fagotMette Franck, harpe




CARL NIELSEN (1865-1931) Saga-Drøm, op 39 (1907-08)

ARRANGERET FOR 9 INSTRUMENTER AF BJARKE MOGENSEN (2015)

NIELS VIGGO BENTZON (1919-2000)Mosaïque musicale, op. 54 (1950)

FOR FLØJTE, VIOLIN, CELLO OG KLAVER

EMIL HARTMANN (1836-98) Serenade, op 24 (1877)

FOR KLARINET, CELLO OG KLAVER

I. Idylle II. Romance

III. Rondo-Finale

PAUSE

AMANDA RÖNTGEN-MAIER ( 1853 -94) Sonate for violin og klaver i h-mol

“Til min kære fader” (1873) I. Allegro

II. Andantino - Allegretto, un poco vivace - Tempo primo III. Allegro molto vivace

C.F.E. HORNEMAN (1840-1906)Aladdin. En eventyr-ouverture for orkester (1888)

ARRANGERET FOR KAMMERENSEMBLET AF ERIK HØJSGAARD (2009)


HUSKOMPONISTER PÅ FUGLSANG

Koncerten optages af DR P2 til senere udsendelse.

2 12 0

CARL NIELSEN:

Saga-Drøm, opus 39 (1907-08)

Saga-Drøm er, som titlen antyder, en forestillings-verden, en fantasi for orkester skabt under inspi-ration fra en beretning i Njals Saga. Nielsen lod sig indfange af myten om Gunnar af Hlidarende. Hedningen Gunnar er som landsforvist på skibs-

fart mod Norge. Undervejs falder han i søvn og drømmer. I sagaen hedder det: ”Nu drømmer Gunnar. Lad ham nyde sin drøm i fred.” Hos Nielsen begynder drømmen, som i Helios ouverturen, med tomme kvinter i det dybe leje. Men efterhånden udvikler han tonematerialet, der sving-er ubestemmeligt mellem dur og mol. Der opstår noget koralagtigt og en fin, fugeret sats. Værket kulminerer på forunderlig vis i et stykke naturlyrik, hvor hvert instru-ment i kadencevendinger synger hver sin melodi. Nielsen beskrev det ”ligesom tanker der i drømme løber underligt sammen i et fint væv.” Men det hele udviskes og svinder bort. Til sidst hører vi kun hovedidéen, indtil også den fortoner sig i den stilhed, hvoraf drømmesynerne opstod.

NIELS VIGGO BENTZON (1919-2000):

Mosaïque Musicale, opus 54 (1950)

Den Danske Kvartet var i sin første skikkelse et ensemble med fløjte, violin, cello og klaver, og alle toneangivende, danske komponister i tiden

komponerede værker til kvartetten. NVB (som han selv yndede at kalde sig) skrev mange af sine mest

prægnante værker i de unge år. Han var selv en fremrag-ende pianist, og har selv beskrevet, hvordan ”poterne en dag begyndte at gå nye veje”. NVB var under påvirkning af især Hindemith og Schönberg, men udviklede hurtigt sit eget karske tonesprog, og ofte, som i kvartetten opus 54, skabt efter de klassiske formskemaer. Med en stadig

strøm af velformede værker befæstede han snart sin fremtrædende position i det danske som i det internatio-nale musikliv. Niels Viggo Bentzon efterlod sig over 800

værker, symfonier, solokoncerter, operaer, kammermusik og musik for soloklaver.

EMIL HARTMANN:

Serenade for klarinet, cello og klaver, opus 24 (1877)

Bodil de Neergaard på Fuglsang var datter af komponisten Emil Hartmann og altså barnebarn til J. P. E. Hartmann. Bodil Hart-mann var 10 år, da far Emil skrev sin Sere-nade, opus 24 for de tre instrumenter. Det var ikke let for Emil at være en stor mands søn. H.C. Andersen skrev, efter at have hørt syngespillet Elverpigen: ”gamle Hart-mann er født Componist, unge Hart-mann er opdraget til det.” Det var ikke kun Andersens dom. Det var sådan, man sagde i København. Men i udland-et så man anderledes på det, og i dag


HUSKOMPONISTER PÅ FUGLSANG

2 32 2


opnår Emil Hartmanns musik stadig større udbredelse. Perioden op til 1880 var en produktiv periode i Emils liv. I København fik han bl.a. opført sin Klavertrio (1869), B-Dur symfonien (1871), Syngestykket Korsikaneren (1873), violinkoncerten (1877) og cellokoncerten (1879), men han måtte også i 1873 lade sig indlægge på nervesa-natorium i Schweiz og året efter på en sindssyge-stiftelse i Vordingborg. I årene herefter måtte han søge orlov fra sin organiststilling, og H.C. Andersen, der havde mødt Emil til J. P. E. Hartmanns 70-års fødselsdag, beskrev at ”der var noget i hans blik, noget, når man så på ham uden at han bemærkede det, forunderligt sindssygt, jeg ville ikke bo ene med ham” (!) Men fra vinteren 1876/77 var Emil Hart-mann i bedring. Han kunne færdiggøre sin Violinkoncert, han rejste på adskillige turnéer og havde stor succes ikke mindst i Berlin. I årene herefter fik Emil Hartmann stadigt stigende anerkendelse og optrådte som dirigent med egne værker i en lang række fremtrædende tyske koncertsale. Serenaden, opus 24 for klarinet, cello og klaver var han selv med til at uropføre. Førstesats, Idylle, er holdt i en let, melankolsk Brahms-agtig tone, først en introduktion der følges op af en varmblodig allegro med virtuose løb og figurer. Romancen lægger ud med en følsom cello solo. Tonesproget ligger tæt op ad Schumanns og Brahms’. Ikke just de mest populære komponistnavne i København efter 1864! Finalen kan minde om Finalen til den store Serenade for ni instrumenter. Den byder på betydelige instrumen-tale udfordringer for alle tre musikere, og den bevæger sig med energi og med en næsten Kuhlausk’ lethed. Serenad-en udkom på noder i Berlin, men er siden blevet udgivet flere steder og betragtes i dag som et repertoireværk for Brahms-besætningen klarinet, cello og klaver.

AMANDA RÖNTGEN-MAIER (1853-1894):

Sonate for violin og klaver i h-mol (1873) ”Til min kære Fader”

Carolina Amanda Erika Röntgen-Maier (1853-1894) er født i Landskrona. Hun blev den første kvinde, der stude-rede komposition i Stockholm, og hun studerede også komposition i Leipzig hos bl.a. Carl Reinecke. I Leipzig var hun tillige en del af violinklassen, og hun traf her sin kommende mand, den hollandske komponist Julius Röntgen, der var søn af hendes vio-linlærer. Violinsonaten i h-mol er fra 1874 og blev opført af hende

selv og med stor succes. Parret Röntgen-Maier omgav sig med fremtrædende musikere i tiden, og bl.a. med Brahms, der beundrede hendes violinspil, hendes kompositioner og ikke mindre hendes kagekunst! Hun og Julius Rönt-gen besøgte deres venner Nina og Edvard Grieg i Norge, hvor hun skrev sin sidste komposition, en Klaverkvartet. Amanda Maier og Julius Röntgen blev venner med ægte-parret Bodil og Viggo de Neergaard. De rejste i 1885 sam-men til Norge for at besøge Grieg, og i årene herefter kom både Amanda og Julius til Fuglsang næsten hver sommer. Men Amanda havde pådraget sig tuberkulose. Parret drog til Sydfrankrig i håb om bedring, men kort efter hjem-komsten til Amsterdam døde hun. Violinsonaten viser stor beherskelse af den wienerklassiske/tidligt romantiske form. Den er virtuost anlagt og har i de seneste år været opført talrige steder (se også boks-afsnit).

C. F. E. HORNEMAN (1840-1906)

Aladdin, en Eventyr-ouverture for orkester (1864)

Hvis Carl Nielsens musik til Aladdin var ude for mishand-ling ved premieren, var det intet i forhold til de genvordigheder Horneman havde med sin Alad-din. I den første version var komponisten mange år om at fuldføre operaen. Til gengæld blev den indstuderet og gennemført i huj og hast og fik af gode grunde en rædsom modtagelse i pres-sen. Men et tiår senere blev den revideret og genopsat, nu under ordnede forhold, og med formidabel succes. Musikken til Hornemans Aladdin (som ikke bygger på Oehlenschlägers tekster) er sprudlende og veloplagt, og hans Aladdin-Ouverture (1864) hører til blandt de ypperste værker i udkanten af den danske Guldalder. Netop i disse år bliver Hornemans Aladdin-musik gen-nemrevideret, og man ser med spænding frem til at op-leve musikken i en ny og samlet skikkelse. Erik Højsgaard præsenterer os her for sin kammermusik-instrumentation af Eventyr-ouverturen.

Julius Röntgen og Amanda blev gift i juli 1879. Brylluppet blev holdt i hendes hjemby, Landskrona. Anton Svendsen, den danske violinist, var en af forloverne. Röntgens foræl-dre var kommet op fra Leipzig, og dagen efter festen tog man over til København. Udenfor café à Porta så de N.V. Gade sidde, og da han og Engelbert Röntgen var gamle venner fra Leipzig, blev det et hjerteligt gensyn. Man sam-ledes til en festlig middag på d’Angleterre, og Gade holdt en lille tale: ”Mine damer og herrer, for nogen tid siden fik jeg besøg af en ung dame, der ville vise mig nogle af sine kompositioner. Det var efter middagstid, da man havde

mere lyst til en lille lur end tage imod unge komponistin-der. På mit alt for venlige spørgsmål: hvad er det så De har bragt med? Det er nok Lieder ohne Worte, svarede hun: Nej, det er en violinsonate. Jeg så nøjere på hende, og mit dårlige humør var snart forsvundet. Jeg syntes rigtig godt om både komponistinden og hendes værk. Sonaten blev senere prisbelønnet af Akademiet i Stockholm og blev udgivet. Og nu genser jeg Amanda Maier som fru Röntgen og vil udbringe en hjertelig skål for det unge musik-par.” (gengivet efter: Minder om Gade, Kbh., 1930).

2 32 2


KONKURRENCE

GÆT KOMPONISTEN TIL OVENSTÅENDE VÆRK OG VIND ET DAGSKORT FOR TO

PERSONER TIL NÆSTE ÅRS FESTIVAL!

For deltagelse venligst henvendelse ved billetsalg, indgang og få udleveret konkurrencekupon.

Denne kupon skal være afleveret ved billetsalg senest søndag 23/8-2015 ved koncertstart kl. 15:00

Efter pausen og lige inden anden afdeling af afslutningskoncerten udtrækkes vinderen,

som vi offentliggør på ensemblets Facebook-side. Vinderen får desuden direkte besked.

2 52 4

KL. 10:00 UD AF HUSET (BEMÆRK STARTTIDSPUNKTET) PÅ BUSTUR MED MUSEUM LOLLAND-FALSTER. VI SKAL HØRE OM….?

Vi mødes ved hovedindgangen til Fuglsang

KL. 14:00 CARLS STOL 2FOREDRAG VED MOGENS ANDRESEN

I biblioteket på herregården


MEDGIFT OG MODGIFTKNUD JEPPESEN (1892-1974)

Lille Sommer-Trio (1957) FOR FLØJTE, CELLO OG KLAVER

I. Allegretto leggiero II. Adagio III. Allegro animato

KNUDÅGE RIISAGER (1897-1974)Variationer, op. 4 (1923)

FOR KLARINET, BRATSCH OG FAGOT

LOUIS GLASS (1864 - 1936) Arrangementer fra Årets Billedbog (1932)

Vandnymfen og Guldsmeden, op. 72 Humlebien og Sommerfuglen, op. 72

FOR FLØJTE, KLAVER, VIOLIN OG CELLO

HILDA SEHESTED (1858 - 1936) 4 Fantasistykker (1927)

FOR FLØJTE OG KLAVER

I. Præludium II. Drømme III. Scherzino IV. Epilog

JØRGEN BENTZON ( 1897-1961 ) Variazioni interrotti, op. 12 (1926)

FOR KLARINET, FAGOT, VIOLIN, BRATSCH OG CELLO

F R E D A G D E N 2 1 . A U G U S T 2 0 1 5

Svend Melbye, fløjteElaine Ruby, klarinet

Gunnar Eckhoff, fagotJakob Westh, klaver

Stéphane Tran Ngoc, violin



2 52 4


UD AF HUSET

På bustur med Museum Lolland-Falster. Vi skal høre om….? Vind og vejr bestemmer hvor turen går hen. At vi vil se og

høre om Lolland/Falster, som det kun er de færreste for-undt, er helt sikkert.

Mogens Andresen, basbasunist, medlem af Det Kongelige Kapel 1974–1988. Medlem af Collegium Musicum, København fra 1982-2002. Professor for messingblæserne på Det Kongelige Danske Musik-konservatorium 1988 - 2012. Samme sted lærer i musikformidling og ensembleledelse. Gæstelæ-rer på konservatorier i Sverige, Norge, Østrig, USA, Skotland, Letland, Holland m.m. Medlem af Violon-Banden og medstifter af Royal Danish Brass, Dania Brass og Dania Big Band. Har med disse ensembler turneret i ind- og udland og

foretaget mange indspilninger. Har været instruktør og dirigent for en lang række af ensembler i udlandet og i Danmark. Forfatter til bogen ”Historiske messingblæse-instrumenter”, en basunskole, bogen ”Kunsten at puste” om vejrtrækning for blæsere, og ”Det Kgl. Kapel – verdens ældste orkester”. Hans kompositioner og arrangementer bliver spillet verden over af mange ensembler og orkestre, bl.a. Berlinerfilharmonikernes Brass Ensemble og Con-certgebow orkestrets Brass Ensemble. Alle kompositioner og arrangementer er udgivet på Dania Publishing og Brass Music Online.

Feriedrenge foran Fuglsang

Carl Nielsen dirigerer uropførelsen af ”Maskerade” d.11. November 1906

CARLS STOL 2: CARL NIELSEN OG DET KGL. KAPEL

Carl Nielsen havde hele tre relationer til Det Kgl. Kapel: Som violinist, som dirigent og som komponist, forstået på den måde, at han skrev mange af sine værker for ka-pelmusikerne.

Vi hører om, hvordan han havde det med at være violi-nist de 16 år, han sad i orkes-tergraven. Om hans problemer med at kunne fungere som kapelmester. Han blev stærkt kritiseret af både pressen og af sine kolleger, men bedre blev det ikke af, at han ikke rigtig regnede det for noget at kunne mestre

dirigent-håndværket - han mente man kunne lære det på en eftermiddag !

Han blev også kritise-ret for sin instrumentation, dvs. den måde man skriver for instrumenterne på. Jeg tror han har været påvirket af sin tid som militærmusik-er, og på et tidspunkt har han kastet alle hæmninger overbord og skrevet ud fra egne erfaringer. Vi vil høre eksempler fra hans orkester-musik, der viser hvordan han har udviklet sin egen stil, og hvorfor hans samtid opleve-

de det, som de gjorde.

2 72 6

KNUD JEPPESEN (1892-1974):

Lille Sommer-Trio, 1957

Knud Jeppesen var kompositi-onselev hos Carl Nielsen og en af de for hvem påvirkningen fra Nielsen blev til en medgift. Jeppesen har ikke nogen lang værkliste bag sig. Mest kendt er hans opera Rosaura (1950), men det, der sikrede ham internationalt ry, var hans indsats for kendskabet til re-næssancens musik og i sær-deleshed hans forskning omkring Palestrinas værker og Palestrina-kontrapunkt. Lille Sommertrio skrev Jep-pesen med Holger Gilbert-Jespersens beåndede fløjtespil i tankerne, og nogle år senere komponerede han endnu en Trio til fløjtemesteren, denne gang for fløjte, valdhorn og klaver.

KNUD-ÅGE RIISAGER (1897-1974):

Variationer, opus 4 (1923) for klarinet, bratsch og fagot.

Knud-Åge Riisagers musik vinder i disse år indpas i koncertsalene li-gesom hans balletmusik, og ikke mindst hans elegante og virtuose musik til Harald Landers Etudes, har befæstet hans position. Ri-isager studerede komposition i

Paris, bl.a. hos Albert Roussel. I Riisagers tidlige værker er den franske påvirkning særlig tydelig og således også i variationerne, opus 4. Værket består af ni korte satser. Fransk og raffineret.

LOUIS GLASS (1864-1936):

Blade af årets gang Arrangeret af komponisten for kvartet.

Louis Glass var jævnaldrende med Carl Nielsen, men holdt sig livet igennem til et mere traditionelt, romantisk tonesprog. Glass var selv en fremragende pianist og var med til at uropføre Nielsens tidlige kompositioner. Men med årene udviklede han en udpræget modvilje overfor, hvad han fandt uæstetisk, og han gav offentligt udtryk for eksempelvis sin afsky for Stravinskijs musik. Kam-pen imellem det traditionelle og det nye kom ikke Louis Glass til gode, og først i de senere år har han fået den plads i den danske musik, som hans bedste værker fortjener. Blade af Årets gang bearbejdede Louis Glass i flere versioner, både som orkester-stykker, klaverstykker og i uddrag, for en blandet kvartet-besætning der inddrager fløjte, violin, obo, cello og klaver.

MEDGIFT OG MODGIFT


Jørgen Bentzon og Carl Nielsen

2 72 6


Ska’ det absolut altid være Carl Nielsen! Saa ka’ vi ogsaa det paa min Maade R.L. (1919)Kun syv takter har Rued Langgaard selv instrumenteret af Carl Nielsen, vor store komponist. Efterskriftet, i hans egen håndskrift i det ufærdige partitur, efterlader ingen tvivl om, at Langgaards forhold til Nielsen var særdeles anstrengt. I overdragelsen af parti-turet til Danmarks Radio skriver Langgaard i en syrlig kommentar til Nielsens omdiskuterede evne til at instrumentere, at stykket

kan færdiggøres af Emil Reesen, som havde assisteret Nielsen med instrumentationen af flere af hans værker.

HILDA SEHESTED (1858-1936):

Fire Fantasistykker for fløjte og klaver (1927)

Hilda Sehested er født på Broholm Slot på Fyn. Slottet er stadig i Sehested-familiens eje, og har været det siden 1700-tallet. Hilda voksede op med en solid økonomisk baggrund og med opbakning fra sin mor til at studere mu-sik. Hun tog klaverundervisning hos C. E. F. Horneman og studerede komposition hos Orla Rosenhoff, der også underviste Carl Nielsen. Hilda Sehested var i sin samtid anderkendt som en fremragende pianist, der ikke mindst

som bladlæser var formidabel. Hun skrev en stort og virtuost anlagt klaversonate, men er mest kendt for sin opera Agnete og Havmand- en. Skønt operaen blev antaget på Det Kgl. Teater blev den, trods mange protester, ikke opført, og man fornemmer den fordom, der var typisk for samtiden: Kvinder kan ikke komponere. Operaen har fået flere koncertopførelser i nyere tid. Hilda Se-hested hørte til vennekredsen omkring CN og bl.a. udarbejdede hun, sammen med Henrik Knudsen, klaverpartituret til den 2. symfoni. I 1925 udtalte hun i et interview: ”… vi følte at en kraft

groede midt iblandt os. Den glimtede i den første (stryge)kvartet, i obo-suiten (Fanta-

sistykker, opus 2), i hvert nyt arbejde man hørte af den unge Carl Nielsen. Der var en uro, en forventning om Carl

Nielsen, skønt han færdedes blandt sine kammerater med den mest hjertevindende ligefremhed. Man havde det ind-tryk, at studier og øvelser ikke netop fængslede ham for deres egen skyld. Han tog af denne kilde, hvad han havde brug for til sin vækst – netop som hvert frø kun suger de stoffer af jorden og luften, der vil fremme dets særlige ud-vikling.”

JØRGEN BENTZON (1897-1961):

Variazioni Intererrotti (1926)

Jørgen Bentzon (1897-1951) (fætter til N. V. Bentzon) skrev sine Variazioni Interotti, afbrudte variationer (1926) næsten 20 år før Béla Bartók brugte samme titel i en sats fra sin Koncert for Orkester. Besætningen som Bentzon skrev for: klarinet, fagot, violin, bratsch og cello er usædvanlig i sin sammensætning, men repræsenterer i lighed med Carl Nielsens Serenato in vano fra 1914 (klarinet, fagot, horn, cello og kontrabas) en lang række klangmu-ligheder og -farver. Jørgen Bentzon havde studeret komposition hos Carl Nielsen i 1920/21, men udviklede i de følgende år sit tonesprog under mere tysk indflydelse. Af hans kammermusikværker er det ikke mindst hans Racconto I-III (Fortælling-er) for varierede kammerbesætninger, der har vundet udbredelse.

2 92 8


NIELSEN OG FUGLSANG

CARL NIELSEN (1865-1931) Helios. Ouverture, op. 17 (1903)

ARRANGEMENT FOR NI INSTRUMENTER AF BJARKE MOGENSEN (2015) FOR ACCORDEON, FLØJTE, KLARINET, FAGOT, HARPE, KLAVER, VIOLIN, BRATSCH OG CELLO

Fantasistykker, op 2 ( 1889) ARRANGERET FOR OBO OG KAMMERENSEMBLE AF JAKOB WESTH (2013)

I. RomanzeII. Humoresque

JULIUS RÖNTGEN (1855-1932) Serenade for blæserkvintet (1928)

Con moto - Un poco sostenuto - Animato - Lento - Allegro - Coda

PAUSE

CARL NIELSENCanto serioso (1913)

FOR HORN OG KLAVER

Strygekvartet i F-dur, op. 44 (1906) V/ARILD KVARTETTEN

I. Allegro non tanto e comodoII. Adagio con sentimento religioso

III. Allegretto moderato ed innocente IV. Finale: Molto adagio - Allegro non tanto, ma molto scherzoso

Gordon Hunt, oboThorbjørn Gram, horn

Bjarke Mogensen, accordeonSvend Melbye, fløjte

Elaine Ruby, klarinet

Gunnar Eckhoff, fagot Mette Franck, harpeJakob Westh, klaver



Arild Kvartetten:Tobias Durholm, violin

Anna Zelianodjevo, violinStine Hasbirk, bratsch

Ingemar Brantelid, cello



2 92 8


CARL NIELSEN:

Helios. Ouverture, opus 17 (1903/04)

Helios-ouverturen tilegner Carl Nielsen til komponis-ten Julius Röntgen, og han sender partituret til vennen i Amsterdam. Röntgen er således den (måske) første, der ”læser” stykket, og han er aldeles begejstret. ”Værket må klinge godt, og ideen med den opgående alt-varmende og igen sænkende sol er meget poetisk og virksomt musikalsk udtrykt.” Helios-ouverturen kan anskues med reference til indledningen af N.W. Gades Elverskud, men er i sin grundidé et sublimt udtryk for tidsånden med dens spiri-tuelle soldyrkelse, som man finder det hos f.eks. malerne Willumsen og Krøyer, digterne Sophus Claussen og Jo-hannes V. Jensen og senere hos Rued Langgaard (sym-fonien ”Syndflod af Sol”). Helios-ouverturen blev til i Athen, og Nielsen skriver i et brev: ”Nu er her knaldende varmt, Helios brænder den hele dag og jeg skriver løs på mit nye solsystem: en lang indledning med solopgang og morgensang er færdig og jeg har begyndt på Allegro”. Ind-ledningen såvel som de ekstatiske, hurtige afsnit, og bl.a. den fabelagtige Presto-fuga, viser Nielsen i hans yderste mesterskab.

CARL NIELSEN:

Fantasistykker, opus 2 (1889)

Man kan undre sig over, hvad der fik Carl Nielsen til at skrive solostykker for obo allerede som opus 2! Selv spil-lede han violin, og som dreng havde han trakteret kornet, basun, lidt militærfløjte og muligvis også klarinet. For-holdene omkring de to Fantasistykker for obo og klaver besvarer spørgsmålet om end på lidt mystisk vis. Oboisten i kapellet Heinrich Petersen havde i 1888 opfordret Niel-sen (som endnu ikke var medlem af orkestret) til at skrive nogle obostykker. Fantasistykkerne er i manuskriptet til-egnet en anden af kapellets fremragende oboister, Peter Brøndum, men det var kapellets solooboist, Olivo Krause der fik tilegnelsen på de trykte noder og også ham der den 16. marts 1891 i Palæet uropførte stykkerne sammen med Victor Bendix ved klaveret. I Romancen er klaversatsen akkompagnerende, mens Nielsen i Humoresken lader in-strumenterne koncertere indbyrdes. Humoreskens kort-fattede og barokke slutning giver Nielsen selv et ord med på vejen: ”det er som én, der har sagt en god vittighed, og så går ud af stuen og lader de andre more sig alene.”

JULIUS RÖNTGEN (1855-1932)

Serenade for Blæserkvintet (1928)

Carl Nielsen gode ven og komponistkollega, hollandske Julius Röntgen var en myreflittig mand. Han levede et langt og indholdsrigt liv, var ven med de største i sam-

tiden, således foruden Nielsen, også Brahms og Grieg, og han komponerede en overvældende strøm af velklingende værker. I perioden omkring 1905-06 hvor musiklivet på Fuglsang var meget intenst, og hvor også Carl Nielsen var nærværende, skrev han bl.a. tre sonater for cello og klaver og en klavertrio i c-mol. Röntgen kom på Fuglsang gen-nem mange år, både sammen med sin hustru, kompo-nisten Amanda Maier-Röntgen og omgivet af sine børn, der alle spillede. Allerede i 1911 skriver Röntgen sin første Blæserkvintet, og han skriver til en ven i Danmark, at ”den klinger langt bedre end den egentlig er, for blæserklangen har noget indsmigrende over sig.” Röntgens 2. Blæserkvin-tet, i form af en Serenade er fra 1928, er skrevet få år efter Carl Nielsens Kvintet, og det er interessant at bemærke, at Nielsens behandling af træblæserne synes at have påvirket Röntgens værk. Serenaden består af seks korte satser.

CARL NIELSEN:

Canto Serioso (1913) for horn og klaver

Carl Nielsens korte, men karakteristiske værk for horn (eller cello) og klaver er fra 1913 og står uden opusnum-mer. Fantasi-stykket er blevet til samtidigt med violinso-naten i g-mol, en periode hvor Nielsen var meget optaget af at dirigere og turnere i udlandet med sine egne værker. Canto serioso blev oprindelig skrevet som et konkurrence-værk til kapellet, der stod for at besætte en af stillingerne som dybde-hornist, hvilket også kan forklare, at hornto-nerne i værkets begyndelse stikker ganske dybt.

CARL NIELSEN:

Strygekvartet, opus 44, i F-Dur (1906)

Det selskabelige liv på Fuglsang var om sommeren omfat-tende. Ofte var der mere end 20 gæster som boede og spiste med, og det må have været en ganske kostbar affære. Til gengæld opstod der på Fuglsang et musikliv, der siden har skrevet sig ind i den danske musikhistorie. Under som-meren 1905 var Julius Röntgen og hans familie samlings-punktet, når der efter maden blev afholdt koncert oppe i salen. Man spillede de klassiske mesterværker, Schu-manns klaverkvartet, Brahms og naturligvis Mozart og Beethoven. Men det var ikke blot de kendte klassikere, der stod på programmerne. Carl Nielsen havde medbragt sin nye strygekvartet i F-Dur, opus 44, og den 9. august 1906 blev den spillet med Nielsen selv på førsteviolinen omgivet af familien Röntgen: Engelbert på celloen, fader Julius på bratschen og Lula på andenviolinen. Carl Nielsen skriver til vennen, pianisten Henrik Knudsen: ”Vi har i dag spillet min nye kvartet, og den klinger som jeg havde ventet mig. Jeg kender jo snart strygeinstrumenternes sande væsen.”

NIELSEN OG FUGLSANG

Arild Kvartetten har siden sin de-but i 2008 markeret sig blandt de førende danske kammerensem-bler og høstet mange roser for sit modne og noble spil. Kvartettens medlemmer er alle erfarne kam-

mermusikere med ledende stillinger i Det Kgl. Kapel og DR SymfoniOrkesteret. Kvartetten har turneret i Skotland, Brasilien, Grækenland og Sverige, Arild Kvartetten har netop udgivet sin første CD med musik af de danske guld-alderkomponister C. F. E. Horneman (1840 - 1906) og Asger Hamerik (1843 - 1923).

3 13 0

L Ø R D A G D E N 2 2 . A U G U S T 2 0 1 5

KL. 10:00 EN LILLE K ÆMPE - ANNE MARIE CARL-NIELSEN (BEMÆRK STARTTIDSPUNKTET) FOREDRAG VED BIRGITTE ZACHO

På Fuglsang Kunstmuseum

KL. 14:00 CARLS STOL 3FOREDRAG VED FORSKNINGSBIBLIOTEKAR

INGER SØRENSEN, LEKTOR I KULTUR OG SAMFUND I biblioteket på herregården


GÆSTEKONCERT MED ENSEMBLE NORDLYS

PROGRAM:

CARL NIELSEN: Sonate nr. 2 i g-mol op. 35 for violin og klaver

NIELS W. GADE (LÆREREN): Fantasistykker op. 43 for klarinet og klaver

FINI HENRIQUES (VENNEN/KOLLEGAEN): Børne Trio op. 31 for violin, cello og klaver

VAGN HOLMBOE (EFTERFØLGEREN): Trio op. 137 for klarinet, cello og klaver

RUED LANGGAARD (FJENDEN): Fjeldblomster for violin, cello og klaver

CARL NIELSEN: Hanedans fra Maskarade arrangeret for kvartet

Ensemble Nordlys:Christine Pryn, violin

Viktor Wennesz, klarinetØystein Sonstad, cello

Kristoffer Nyholm Hyldig, klaver

3 13 0


EN LILLE KÆMPE - ANNE MARIE CARL-NIELSEN

CARLS STOL 3

Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af vores mest banebrydende kvin-delige billedhuggere herhjemme. Livet igennem arbejdede hun målrettet og ambitiøst med sin kunst og lod sig ikke bremse af hverken ægteskab eller børn. Hun og ægtefællen, komponisten Carl Nielsen, udgjorde et dynamisk kunstnerpar, hvor der var plads til begges udfoldelse. Og ikke mindst Anne Marie Carl-Nielsen var kompromisløs i priorite-ringen af den kunstneriske karriere.Foredraget ser på Anne Marie Carl-Nielsens utrolige karriere og dykker ned i hendes store produktion, der spænder fra små, indtagende og charmerende dyrestudier til de store monument-er, som rytterstatuen af Christian 9. på Christi-ansborgs Slotsplads og monumentet for Carl Nielsen på Grønningen i København.

En fejring af Carl Nielsen må nød-vendigvis også blive en fejring af

Fuglsang som et musikalsk kraftcenter. Mu-siklivet på Fuglsang har altid været rigt og stærkt og ingen ved mere om hvordan det udfoldede sig i de dage, hvor Rolf Viggo og Bodil de Neergaard var værter for kompo-nister som Julius Röntgen, Edvard Grieg og Carl Nielsen, end forskningsbibliotekar Inger Sørensen. Som datter af komponisten Emil Hartmann og barnebarn af J.P.E. Hartmann, domorganist og nær ven med H.C.Andersen,

sammen med hvem han skrev operaen Liden Kirsten, havde Bodil de Neergaard en musikalsk og kulturel bal-last og baggrund, som det kun var de allerfærreste på den tid forundt. Hvordan en sådan opvækst formede hendes liv, og hvordan hun tog sin baggrund med til Fuglsang og dermed gav stedet sit helt unikke omdømme og kulturelle betydning, vil Inger Sørensen give os et levende indblik i, når hun fører os tilbage i tiden til Bodil de Neergaards Fuglsang.

Birgitte Zacho er mag.art. i kunsthistorie fra Københavns Universitet, med speciale i dansk og europæisk kunst i det 18. og 19. århundrede. I 2013 kuraterede hun den store jubilæ-umsudstilling Ildsjæl – Anne Marie Carl-Nielsen 150 år på Fyns Kunstmuseum og er til efteråret aktuel med en udstilling

på Den Hirschsprungske Samling, der fokuserer på Anne Marie Carl-Nielsens dyrestudier.Birgitte Zacho underviser på Folkeuniversitetet og er en efterspurgt foredragsholder med mange års erfaring i le-vende og medrivende formidling.

Inger Sørensen er kandidat i musikvidenskab fra Køben-havns Universitet. Fra 1971 til 2014 arbejdede hun som forskningsbibliotekar på Danmarks Lærerhøjskoles Bib-liotek, senere Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Desuden var Inger Sørensen i en årrække freelance medarbejder i Danmarks Radio og har bl.a. været medlem af bestyrel-serne for Dansk Musikinformations Center og det statslige pladeselskab Dacapo. 2005-2006 var hun medlem af Kul-turministeriets kanonudvalg for musik.Inger Sørensen har skrevet en lang række bøger om mu-sik bl.a. Gads Operaleksikon (1990, 2. udg. 1999), og som resultat af et toårigt stipendium fra Statens Humanistiske Forskningsråd Hartmann - et dansk komponistdynasti (1999), der blev nomineret til Weekendavisens litteratur-pris, og J.P.E. Hartmann og hans kreds. En komponistfa-milies breve 1780-1900 bd. 1-4 (1999-2002), for hvilken hun

modtog Dansk Sprog- og Litteraturselskabs ”Lis Jacob-sen Pris”. I 2002 udkom også biografien Niels W. Gade - et dansk verdensnavn og i 2008 Niels W. Gade og hans euro-pæiske kreds. En brevveksling 1836-1891 bd. 1-3. De to ny-este er Horneman - en kunstnerslægt, der udkom i 2011 og samme år Et venskab. C.F.E. Hornemans korrespondance med Edvard Grieg 1863-1898. Desuden har Inger Sørensen skrevet en lang række artikler til tidsskrifter og festskrifter, bl.a. Musiklivet på Fuglsang 1893-1932 i Fund og Forskning i Det Konge-lige Biblioteks samlinger, 2013. I øjeblikket arbejder Inger Sørensen som seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek, hvor hun udar-bejder værkfortegnelser over J.P.E. Hart-mann og Niels W. Gades værker.

Foto: Carl Nielsen Museet

3 33 2

”Det er en dyb, røren-

de og inderlig oplevelse”, skrev Music Web

International om Ensemble Nordlys’ se-neste cd-udgivelse.

Lige siden starten i 1997 er ensemblet blevet rost for sit engagerede og medrivende spil. Det har ført de fire mu-sikere på turneer i mere end 20 lande i Europa, Asien og USA, hvor de både har optrådt på vigtige scener såsom Carnegie Hall i New York og mere eksotiske steder, hvor

klassiske musikere sjældent kommer på besøg, herunder Bangladesh. Herhjemme har Ensemble Nordlys kunnet høres bl.a. på Frederiksværk Musikfestival, Schubertiaden i Roskilde og Rudersdal Sommerkoncerter, hvor kvartetten er ”ensem-ble in residence”. Programmerne består oftest af både ny og gammel mu-sik, og Ensemble Nordlys har gjort det til sin mission at spinde en rød tråd på tværs af tidsaldrene. Komponister fra ind- og udland har skrevet over 70 værker, som Ensem-ble Nordlys har uropført, og som programsættes side om side med klassiske mesterværker.

Niels W. Gade var datidens store mand som succesfuld kom-ponist og rektor for konservatoriet, hvor Carl Nielsen var hans elev.

Fini Henriques var jævn-aldrende med Nielsen, og de havde et nært venskab, der

varede lige fra ungdommen og til Nielsens død i 1931.

Ligesom Nielsen skrev Henriques flere stykker for

børn, heriblandt ”Børne Trio”, som dog må være

tiltænkt ganske avance-rede unge musikere!

Carl Nielsen skrev sin 2. violinso-nate i 1912, og det er musik, der både har fortiden og fremtiden

i sig. Den indeholder mange smukke melodier af senro-

mantisk karakter, men også eksperimenterende ryt-

mer. Hanedans er et af de populæreste numre fra den komiske opera Maskarade,

hvor der er flere bal-letindslag.

Vagn Holmboe betegnes ofte som Carl Nielsens arv-tager og ikke uden grund. Han blev optaget på kon-servatoriet, da Nielsen var rektor og hentede meget inspiration hos Nielsen, der også viste interesse for Holmboes musik.

Rued Langgaard følte sig meget overset i det af Carl Nielsen dominerede musikliv. Det blev så grelt, at han skrev et satirisk korværk med teksten ”Carl Nielsen, vor store komponist” og indsendte det som programforslag til Statsradiofonien.


3 33 2


3 53 4


HØST- OG FOLKEFEST I LADEN

PROGRAM:

FÆLLESSANG MED SOLIST OG KLOSTERKIRKENS KOR

FORRET

”POPULÆRE TONER” V/KAMMERENSEMBLET

HOVEDRET

FÆLLESSANG M. KOR OG SOLIST

– Med Michael Bojesen ved klaver og som dirigent

KAFFE OG KAGE

MIDTLOLLANDSKE FOLKEDANSERE MED MUSIKERE

ved instruktør Karin Ditlefsen

FÆLLESSANG

KL. 18:00 KONCERT I DEN HVIDE LADE

Sådan ville en aften have set ud i Carl Nielsens selskabFællessang, folkedans

og fadøl

KONFERENCIER: Michael BojesenSOLIST: Sune Hjerrild

Koncerten lørdag aften kan KUN købes med spisning

Pris kr. 250 pr. pers.

Svend Melbye, fløjteElaine Ruby, klarinetGunnar Eckhoff, fagotMette Franck, harpe



3 53 4


HØSTFESTNår Nielsen kommer på tale, er hans ”Min fynske barn-dom” en stærk fortælling om det miljø og den kultur han er rundet af, og som han i hele sit liv i sin musik vendte tilbage til og øste så flittigt af.

Ballerne og høstfesterne var vigtige begivenheder i årets gang på gårdene i Nielsens barndom. På Fuglsang har vi en stor og pragtfuld lade, som danner en helt natur-lig ramme om vores fødselsdagsfest for Carl Nielsen.

Mangfoldighed er et kendetegn for Carl Nielsens liv som musiker og komponist: Folkemusik-violinspiller, regimentsmusiker, Kongelig Kapelmusicus, Kongelig Ka-pelmester, anerkendt komponist og det hele begyndte i

laderne på de fynske gårde. Til vores fødselsdagsfejring har vi taget et lille udpluk

af Carl Nielsens musik og i hans ånd blandet den med an-dre komponisters smilende, legende og humoristiske mu-sik, og vi inviterer publikum til både at synge med og til at komme ud på det halmbestrøede dansegulv når Michael Bojesen styrer festen, tenoren Sune Hjerrild og Klosterkir-kens Kor synger med på fællessangene og Midtlollandske Folkedansere viser os de gamle danse og hjælper os med trinene ude på gulvet.

Rigtig god høst-og fødselsdagsfest!

Siden Michael Bojesen i 1984 tog afgangseksamen fra Det kongelige Danske Musikkonservatorium, har han opbygget et renommé som en yderst markant profil i dansk musikliv. På det lange CV er dirigent, komponist, formidler og und-erviser.Michael Bojesen er synonym med kunstnerisk engage-ment og store musikalske oplevelser. På mange fronter slår den populære dirigent et slag for den fremtidige mu-sikalske udvikling i Danmark. Ud over at være dirigent og musikalsk inspirationskilde er han også komponist. Han har gennem årene skabt en lang række værker til både børne- og voksenkor såvel som til symfoniorkestre. Når Michael Bojesen står foran orkestre og kor for at lede slagets gang, dirigerer han ikke blot, men inspirerer og

fylder den enkelte sanger med entusiasme og smittende sangglæde.

Med et stort engagement i danskernes mu-ligheder for et rigt musikalsk liv, har Mi-chael Bojesen sideløbende med en signifi-kant karriere som dirigent og komponist gjort sig gældende som idémand, initia-tivtager og bidragyder i en lang række sammenhænge. Særligt i forhold til sangens rolle i det daglige liv og folkelig musikalsk formidling, er han kendt som en af landets mest visionære og entreprenante personligheder.

Sune Hjerrild (f. 1973) er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og på Operaakademiet i København.Han er som eneste dansker blevet udvalgt til både Pla-cido Domingo Opera Contest, BBC Cardiff Singer of the World, og Luciano Pavarotti Voice Competition i Modena. Det har ført fornemme internationale opgaver med sig: Tamino i Mozarts ”Tryllefløjten”, dirigeret af Sir Neville Mariner, Soliman i Mozarts Zaide, instrueret af Graham Wick. Han har sunget på Den Jyske Opera og på Det Kogelige Teater har Sune Hjerrild sunget Hertugen i Rigoletto og

Alfredo i La Traviata.Som koncertsanger har Sune Hjerrild også optrådt over hele kloden i nogle af koncertrepertoirets største tenor-partier. ”La Damnation de Faust” og ”L’enfance du Christe” af Berlioz er på repertoiret.Sune Hjerrild har optrådt på så prestigefyldte festivaler som Festival de Música de Canarias, på Brooklyn Academy of Music Festival (BAM) i New York, samt ved Østersøfesti-valerne med Sveriges Radio Symfoniorkester.Sune Hjerrild kan skrive nogle af de mest anerkendte diri-genter på sit C.V.. Ud over Sir Neville Mariner kan nævnes Jeffrey Tate, Francesco La Vecchia, Ion Marin, Manfred Ho-neck, Gerd Albrecht, og Herbert Blomstedt.

Midtlollandske Folkedanseres onsdagsgruppe vil gerne byde alle gæster ved Carl Nielsen’s fødselsdagsfest op til dans.Vi er en gruppe spillemænd, der igennem de sidste 23 år (med skiftende deltagere) sammen har spillet overvejende dansk folkemusik, der kan og skal bruges til dans, fortæl-ler Karin Ditlefsen, som har været instruktør i 24 år. Til at instruere dansere har gruppen egen instruktør, som vil guide dansere sikkert gennem dansene. Vi har valgt dan-se, som blev brugt på den tid Carl Nielsen levede (og selv spillede til dans med sin far). De fleste danse er genfund-

et over hele landet, men vi har overvejende valgt dansevariationer fra Lol-land, som vi glæder os til at danse med jer. På billedet spiller grup-pen ved det sjællandske børnestævnes opvis-ning på torvet i Maribo.

3 73 6

S Ø N D A G D E N 2 3 . A U G U S T 2 0 1 5

KL. 11:00 CARLS KLAVER FOREDRAG VED ENSEMBLETS PIANIST JAKOB WESTH

I koncertsalen på Fuglsang

KL. 15:00 AFSLUTNINGSKONCERT I KONCERTSALEN

OM LIDT BLI’R HER STILLEMUSIK AF CARL NIELSEN (1865-1931)

Blæserkvintet, op. 43 (1922) I . Allegro ben Moderato

II. Menuetto III. Præludium-Tema con variazioni

PAUSE

Suite for klaver, op. 45 (1919-20)

I.Allegretto un pochettino II.Poco moderato

III.Molto adagio e patetico IV.Allegretto innocente

V.Allegretto vivo VI.Allegro non troppo ma vigoroso

Musik til fem digte af J.P.Jacobsen, op. 4 (1891-92) ARRANGERET FOR SANG OG KAMMERENSEMBLE AF JAKOB WESTH (1999/2007)

SOLIST: ALEKSANDER NOHR, BARYTON I . Solnedgang

II. I Seraillets have III. Til Asali

IV. Irmelin Rose V. Har Dagen sanket al sin Sorg

SOLIST: Aleksander Nohr, baryton

Svend Melbye, fløjteGordon Hunt, obo

Elaine Ruby, klarinetGunnar Eckhoff, fagotThorbjørn Gram, horn

Mette Franck, harpeJakob Westh, klaver



3 73 6


CARLS KLAVER

For Kammerensemblets pianist Jakob Westh har Carl Nielsens klavermusik altid spillet en stor rolle og været en central del af hans repertoire.Nielsen var ikke pianist selv, men har alligevel kompone-ret nogle af sine bedste værker netop for klaveret.

Jakob Westh vil spille og fortælle om denne forholdsvis oversete side af Nielsens produktion, naturligvis med stor vægt på den fantastiske SUITE, op. 45, som man kan høre i sin helhed ved eftermiddagens koncert.

Aleksander Nohr Aleksander Nohr blev straks tilbudt solistkontrakt ved Den Norske Opera efter at have taget eksamen fra Opera Akademiet, København i 2014. Han har i indeværende sæson medvirket i et antal operaer som Don Giovanni, La Traviata og Madama Butterfly med stor succes. Forinden har han været solist med bl.a. Concerto Copenhagen. I efteråret 2015 turnerer han Norge rundt

med DNO i Donizettis Viva La Mamma og syng-er Escamillo Carmen ved Ringsakeroperaen. Aleksander er i tillæg engageret til at være solist i messer og oratorier, og han skal være solist på en CD-indspilning med musik af John Frandsen.

Jakob Westh er født i København og har vær-et ansat i Storstrøms Kammerensemble sid-en oprettelsen i 1991. Han er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med Herman D. Koppel og John Damgård som

lærere. Han har desuden studeret i Hamburg og London, debuterede i 1985, og var lærer i klaver og repetition ved DKDM i perioden 1985-91.Jakob Westh har spillet koncerter som solist, kammer-

musiker og akkompagnatør i Danmark, Sverige, Norge, Island, England, Tyskland, Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn og Frankrig. Han har modtaget en lang række legater og priser, bl.a.: Carl Nielsens Rejselegat, Jacob Gade-Pris-en, Victor Borges Musiklegat og Musikanmelderringens Kunstnerpris.Jakob Westh har skrevet en række arrangementer til Stor-strøms Kammerensemble, f.eks. Griegs ”Lyriske Stykker”, som er udgivet på cd med ensemblet.

CARL NIELSEN:

Blæserkvintet, opus 43 (1922)

Hvordan får man idéen til et nyt værk? Carl Nielsen byder på et slående eksempel. En efterårsdag i 1921 ringede han til sin gode ven, pianisten Chr. Christiansen. Hvad er det jeg hører i baggrunden? spurgte Nielsen. Det er blæserne, som jeg øver Mozarts Sinfonia Concertante med. Jeg kom-mer med det samme, udbrød Nielsen, og snart efter sad han i stuen omgivet af obo, klarinet, fagot og valdhorn,

alle kapellets førstefolk hos træblæserne. Nielsen blev fyr og flamme, og Sv. Chr. Felumb, oboisten kunne for-tælle, hvordan Nielsen ringede til ham om natten (!) for at høre, om man kunne skifte til engelskhorn midt i en sats. Blæserkvintetten er skabt efter et klassisk formskema med en førstesats i sonateform og endda fulgt af en Menuet. I tredjesatsens Præludium er det Pan og Syrinx klangene, med fantasmer og natursceneri, hvor engelskhornet sætter sit præg på samklangen. Sidste-satsen er meget overras-kende en variationssats over Nielsens egen salme Min Je-

OM LIDT BLI’R HER STILLE

3 93 8

SOMMERMUSIK PÅ FUGLSANG 2016ENSEMBLETS 25-ÅRS JUBILÆUMSÅR

25 ÅR PÅ BARE 5 DAGEONSDAG DEN 17. – SØNDAG DEN 21. AUGUST 2016

FARVEL OG TAK FOR I ÅR PÅ GENSYN TIL NÆSTE ÅR

sus lad mit Hjerte få. Instrumenterne bliver på skift kastet ud i virtuose variationer, og måske er det netop Mozarts Sinfonia Concertante, der har bestemt, at det hele skulle slutte med de 11 variationers individuelle udfoldelser. Men det hele ender med Salmen i en slags stille alvor. Kvintet-ten er umådelig populær verden over, og er måske sam-men med Jaques Iberts Trois Mouvements den oftest spil-lede blæserkvintet fra det 20-århundrede.

Suite for Klaver, opus 45 (1919-20)

Carl Nielsens klaverværker har ry for at være ”knortede” eller ”u-pianistiske” og det har givetvis sin rigtighed, at de ofte ligger ubekvemt for de ti fingre! Men den samme art diskussion udspiller sig omkring Nielsens evner el-ler mangler i instrumentationskunsten, og man må blot konstatere, at i takt med at hans værker bliver stadig mere kendte og underkastet bedre og bedre indstuderinger, så bliver de tekniske problemer overskygget af overbevisende fremførelser. Klaversuiten, opus 45 er Nielsens størst an-lagte værk for soloklaver, og det bar oprindelig undertitlen Den Luciferiske. Titlen var i Nielsens bevidsthed knyttet til Lucifer i skikkelse af lysbringeren, men han indså ef-ter førsteopførelsen, at for publikum blev titlen forbundet

med Lucifers anden betydning og med en diabolsk side, så titlen blev slettet. Værket er dybt originalt, og man kunne fremhæve den gennemsigtige 2. sats, Poco moderato, som afspejler den franske impressionisme.

MUSIK TIL FEM DIGTE

af J. P. Jacobsen, opus 4 (1891-92)

Solnedgang, I Seraillets Have, Til Asali, Irmelin Rose, Har dagen sanket al sin sorgTitlen på de fem sange, opus 4 er meget sigende. Carl Niel-sen ønskede ikke at fremhæve musikken på bekostning af I. P. Jacobsens følsomme digte, og det vokale skulle også høres i en tæt sammenhæng med klaveret. Nielsens samtid havde ikke megen sans for den frie tonale fornemmelse, som her kommer til udtryk. Weyse og Heises idylliske ver-den er afløst af en stil, hvor teksterne bliver belyst fra en psykologisk vinkel, en stil, der også har sine rødder i fol-ketone og skillingsviser. Ikke mindst i Irmelin Rose bevæ-ger vi os i kontraster og flere sindstilstande for så, ligesom Carl, at blive charmeret i lysende A-Dur af dejlige Irmelin.

S Ø N D A G D E N 2 3 . A U G U S T 2 0 1 5

3 9

TAK TIL

3 8

FARVEL OG TAK FOR I ÅR PÅ GENSYN TIL NÆSTE ÅR

CARL-N

IEL

SE

NS

L E G AT • C A R L NI E

L SE

N O

G A

NNE MARIE

Gnistens Mindefond

Ernst og Vibeke Husmans Fond

OVENSTÅENDE FONDE HAR TILKENDEGIVET DERES STØTTE VED PROGRAMBOGENS UDGIVELSE

4 0

Åbningskoncert: 100 kr. Enkeltkoncerter i øvrigt: 90 kr. Dagskort: 425 kr.Dagskort inkluderer middag (ekskl. drikkevarer), men ikke frokost. Ved køb af dagskort kan der bestilles smørrebrød til servering på herregården. Dagskort reserveres senest 3 dage inden koncertdagen.Foredrag lørdag på Fuglsang Kunstmuseum er gratis. Adgang til udstillingen koster almindelig entré.

*Lørdag aften er en samlet Høstfestpakke til kr. 250,- pr. pers., som omfatter spisning og underholdning.Dagskort for lørdag udgår, og eftermiddagskoncerten kan købes separat.

Billetbestilling og information: Storstrøms Kammerensemble www.chamberplayers.dk • [email protected]. (+45) 54 87 44 48Fuglsang HerregårdNystedvej 734891 Toreby L

ONSDAG 19/8 TORSDAG 20/8 FREDAG 21/8 LØRDAG 22/8 SØNDAG 23/8

DA

GS

AK

TIV

ITE

T

11:00Herregården her og nuv/Ann Marie Larsen

14:00Carls stol 1v/Steen Chr. Steensen

10:00Bustur Ud af huset

14:00Carls stol 2v/Mogens Andresen

10:00Foredrag på Fuglsang KunstmuseumEn lille kæmpe – Anne Marie Carl-Nielsenv/Birgitte Zacho

14:00Carls Stol 3v/Inger Sørensen

11:00Carls Klaver v/Jakob Westh

EF

TE

RM

IDD

AG

SK

ON

CE

RT

16:00Masker og GrimasserNielsen: Pan & Syrinx

Fra Humoreske-Bagateller

Fra Scenemusik til Aladdin

Italiensk Hyrdearie

Forspil til 2.akt af Maskarade

Hanedans fra Maskarade

Gæst: Bjarke Mogensen

16:00Medgift og ModgiftJeppesen: Lille Sommer-Trio

Riisager: Variationer

Glass: Fra Årets Billedbog

Sehested: 4 Fantasistykker

Bentzon: Variazioni interrotti

16:00Carl Nielsen 360 graderNielsen: Sonate

Gade: Fantasistykker

Henriques: Børne Trio

Holmboe: Trio

Langgaard: Fjeldblomster

Nielsen: Hanedans fra Maskarade

Gæstekoncert v/Ensemble Nordlys

15:00Om lidt bli’r her stilleNielsen: Blæserkvintet Suite for klaver

Musik til 5 digte af J.P.Jacobsen

Gæst:Aleksander Nohr

AF

TE

NK

ON

CE

RT

19:30 OBS!!ÅbningskoncertHartmann: SerenadeTeaterkoncert i Den Hvide Lade Carl & Marie

Gæster: Signe Asmussen, sopranJoachim Knop, baritonLotte Andersen, Idé og instruktionJesper Nordin, Musikalsk arrangementMie Riis, ScenografiVicky Leander, KoreografiSúni Joensen, Lysdesign

20:00Huskomponister på FuglsangNielsen: Saga-DrømBentzon: Mosaïque musicaleHartmann: SerenadeRöntgen-Maier: Sonate Horneman: Aladdin

Gæst: Bjarke Mogensen

20:00Nielsen og FuglsangNielsen: Helios overture FantasistykkerRöntgen: SerenadeNielsen: Canto seriosoNielsen: Strygekvartet i F-dur

Gæster: Arild KvartettenGordon HuntBjarke Mogensen

18:00Høst- og folkefest I Den Hvide LadeFællesspisning Fællessang Fadøl FolkedansKonferencier: Michael Bojesen

Gæster: Sune HjerrildMidtlollandskeFolkedansere

BE

MÆ

RK

NIN

G Dagskort inkluderer middag på Fuglsang v/Peder Kok

Dagskort inkluderer middag på Fuglsang v/Charlotte Krøyers Spisestuer

*Dagskort inkluderer middag i Den Hvide Lade v/Peder KokLørdag aften er spisning og koncert/ underholdning slået sammen – Pris pr. person kr. 250,-


Documents

23. AUGUST 2015 CARL NIELSEN - Ensemblet...SOMMERMUSIK PÅ FUGLSANG 2015 CARL NIELSEN, TIL ALLE TIDER - FRA ALLE SIDER Leder af Storstrøms Kammerensemble: Claus Due Festivalteam: