Magasin

v lHililililillillffiIffiffiflffiffiil

Christian Planck

DANSK GRAMMATIKMED OVELSER

d

Christian Planck

DAI\SK GMED A'VT,LSER

$;

PALUDAN

DANSK GRAMMATIKmed gvelser

O Jgrgen Paludans Forlag ogChristian Planck, 1982

Omslag: Lars JeppesenSats: J&M FotosatsTilrettelagning: Peter LangfordTryk: Special-Trykkeriet Viborg a-s

1. udgave,5. oplag, 1999rsBN 87 7230 655 6

Alle rettigheder forbeholdes.Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelseaf denne bog eller dele deraf uden forlagetsskriftlige samtykke er forbudt ifglge galdendedansk lov om ophavsret. Undtaget herfra erkorte uddrag til brug i anmeldelser.

FORORD

Dansk Grammatik med svelser er udarbejdet i nartilknytning til tekstbogen:FAMILIEN JENSEN - og alle os andre.

Narvarende grammatik vil dog ogsi kunneanvendes selvstrendigt til systematisk indsvelse afdansk grammatik eller blot som opslagsbog.Bogen forudsretter et vist elementart kendskab tilgrammatik.

Dansk Grammatik med ovelser tager situdgangspunkt i anvendt nutidsdansk. Emne foremne angives der en grammatisk regel efterfulgt afen praktisk indsrtningsovelse. Bogen er end-videre forsynet med et stikordsregister.

Til de mange kolleger, der har bidraget medideer og forslag til bogen efter at have anvendt deni deres undervisning, bringer jeg min hjerteligstetak. En serlig tak rettes til Ulla og SusanneRoutledge, Ib Larsen, Christian Hiort (Berlin) ogLone Kousholt for deres konstruktive ogvardifulde kritik.

Kokkedal, August 1982.

Christian Planck

l .2.

INDHOLDS.

3. bestemt flertal4. kasus?

bojning i entalbojning i flertalbojning i grad

III. Adverbier/Biord, $ 15-16agte biorduegte biord

IV. Pronominer/Stedord, $ 17-291. personlige stedord2. sporgende stedord3. henforende stedord4. pipegende stedord5. ubestemte stedord

FORTEGNELSEI. Substantiver/Navneord, $ 1-7navneordets kon, en og et side:

side:side:side:

navneordenes flertalsdannelse

II. Adjektiver/Tillagsord, $ 8-14

9l0l ln

1.2.3.

l .2.

side: 18side: 2lside:24

side: 28side: 29

side: 30side: 33side: 34side: 37side: 4l

V. Verber/Udsagnsord, S 30-43l. ikke-sretningsdannende former side: 482. sretningsdannende former . . side: 523. midesudsagnsord side: 62

VI. Ordstilling, $ 44-471. ligefrem ordstilling side: 642. omvendt ordstilling side: 653. placering af ngte biord side: 66

VII. Konjunktioner/Bindeord, $ 48-49l. da og ndr side: 682. hvis og om side: 69

I. NAVNIEORT)SUBSTANTIVER

$1.ENTAL

Danske navneord har to kon, nemlig F,€LLES-KON og INTETKON.

Nttr (felleskon ubestemt felleskon bestemtental ental

en dreng drengenen regning regqingen

. , b i ,A , l l i l i l

I u t_ \ . t - , . \ t . L

intetksn ubestemt intetksn bestemtentalental

et bageri bagerietet hus huset

Det ubestemte kendeord hedder siledes i frelleskonen og i intetkon et, medens det bestemte kendeordi fallesksn udtrykkes ved endelsen -en og i intet-ksn ved endelsen -et.

Fordobling af slutkonsonant ved tilfojelse af de be-stemte kendeord sker efter trykstrerk og kort vo-kal : sygdom,/sygdommen, ng1 ngget.

$2.HVORNAR ER DET FALLESKON OG HVOR-NAn INTETKON

Regler:

F,€LLESKON er de fleste ord for mennesker, dyrog planter: en pige, en kat, en tulipan.

F,€LLESKON er de fleste ord for formede gen-stande: en kniv, en skovl, en pen.

F,€LLESKON er de fleste ord med endelser:dom, -else, -hed, -ing, -sion, -tion: en sygdom, enforkslelse, en venlighed, en regering, €n pension,en prrestation.

INTETKON er de fleste ord for sto7materiale.Da de er utellelige findes de naturligvis ikke i ube-stemt ental: guldet, sandet, vandet.

INTETKON er ord, der ender pi -ri og -skab: etvaskeri, et venskab.

OVELSE 1:

Indset det rigtige ubestemte kendeord (artikel):

mand, kone, datter,rose, skrivelse, renseri,

r&v, fiendskab gaffel,bog, hest, hund, honseri,station, mening, sandhed,ungdom, ske, forsendelse,

l ineal, kost,sion.

OVELSE 2:

Indset det rigtige bestemte kendeord (artikel):

sav ,stov ,fattigdom ,solv, kammaratskab , forstielse .. .. ,

karlighed , skaberi , kniv ,tul ipan ,skovl . . . . ,bageri ,storhed

,grevskab ,mel . . . . ,meningkonfrontation ,fslelse ,soldatnabo , ler ,guld ,barndom

,lresion , ko

$3.

FLERTAL

Flertal dannes ved

a) tilfojelse af -erb) tilfojelse af -r

c) tilfojelse af -e

d) tilfojelse af 4e) omlyd

aviser (avis)timer (time)senge (seng)ting (ting)mand (mand)

Regler:

-ER fojes til:a) ord der er afledt med endelserne: -hed, -ing,

-ri, -skab:svagheder, regeringer, bagerier, venskaber.

b) ord der ender pi trykstark vokal: skyer (sky),skeer (ske), aer (a), ier (i)

c) usammensatte ord pi flere stavelser, isrerfremmede ord med tryk pi sidste stavelse:fogeder (foged), biskopper (biskop), aviser(avis), butikker (butik)

d) mange ord, der ender pi lang vokal + d, f, k,t: floder, chefer, braker, stater, og ord, derender pA kort vokal * f, p, t:stoffer (stof), kopper (kop), sjatter (sja|.

-R fojes til:

Ord der ender pi tryksvagt t: lamper (lampe),tapper (tappe), timer (time), gader (gade).

-E fojes til:

a) ord der ender pi endelsen -dom: sygdomme(sygdom), rigdomme (rigdom).

b) ord der ender pi tryksvagt -er: lrerere (lrrer),hammere (hammer).

c) de fleste ord i fallesksn pi 6n stavelse, derender pi konsonant: hunde (hund), senge(seng), borde (bord).

-0 fojes til:

de fleste ord i intetksn pi 6n stavelse: to brr(et bar), to flag (et flag), to dyr (et dyr), to fir(et fir).alle ord pi 6n stavelse i fallesksn: to mus (enmus), to sko (en sko), to fier (en fier), to ting(en ting).

$4.

UREGELM4SSIGT FLERTALMED OMLYD

ental

andbarnbarnebarnbogbondebondegirdbrordatterfarfodgishindmandmor

flertal

renderbambsmebsrnbogerbsnderbondergirdebrsdredstrefrcdrefsddergeshandermandmodren&tterrodderstangertander

natrodstangtand

a)

b)

OVELSE 3:

Dan flertal af fulgende ord:

- sandhed , sky , ges , dyr . . .. ,mor , tand ,mening. . . . ,s ten. . . . ,renseri ,bog ,ting ,ejendom

, mund ,far , kop , klat

,so ldat , lo f t ,h ind. . . . ,gast, f rug l , fod ,uge. . . . ,bonde, fabrik , nat , stang , bi,lampe , rod , mus ,stad, resu l ta t ,s to l . . . . ,b rer . . . . ,b ror, datter , and , tegning ,

vaskeri , svaghed ,flag , hind, barn , regning , tand ,

r&v , sjat , rubrik , ble ,lampe , sygdom , billede ,venskab , bord , ske ,e ,sending ,svensker ,pind ,hat

, kage , dag , englander .. .. ,s to f ,b lyant ,a , f lo thed. . . . ,vending ,bondegArd ,barnebam

,sa ,gard in , f ranskmand. . . . ,hsnseri , barndom , maskine ,

automobil ,strrede ,fugl ,jnger, taske , kg

$5.

DET BESTEMTE KENDEORD (ARTIKEL) IFLERTAL

I flertal udtrykkes det bestemte kendeord ved en-ten endelsen -ne eller -ene:

-ne: fojes til navneord, der ender pi -(e)r og r iflertal.

NB: der er bortfald af flertals -e, nir -ne fojestil navneord med tre i flertal.

-ene: fajes til navneord, der er uden endelse iflertal.

ubestemt flertal

bilertimerbordelrerere

tingmusmand

bestemt flertal

bilernetimernebordenelarerne

tingenemusenemrndene

OVELSE 4z

Dan bestemt flertal af fulgende navneord:

dyr ,sygdomme , lamper . . . . ,bnr, stole , svin , butikker ,

senge , danskere .... , bonder ,mrend ,hander ,flag ,borde

, biler , tander , huse )grakere ,venskaber ,b lyanter . . . . ,grise ,fLr ,rnder ,vaskerier

, mus , lrrere , tt&et )katte , kartofler ,bam , bide

,nat ter , t ing . . . . ,svenskere . . . . ,

::i. ,brer ,blyanter ,saet

$6.

S,flRLIGE DANSKE BESTEMTE KENDEORD(ARTTKLER) HvIS DER srAn TTLLaGSoRDFORAN NAVNEORDET:

ental fallesksn ental intetksnden gode dreng det gode hus

flertal fallesksn flertal intetksnde gode drenge de gode huse

Ental har altsi den som bestemt kendeord i falles-kan og det i intetksn. I flertal bruges overalt desom bestemt kendeord.

OVELSE 5:

Indset det rigtige bestemte kendeord (artikel) i ne-denstiende eksempler:

gode bil, store hus, . . . . gode biler,gode huse, nye elever, .... gode

bord, gode senge, store hund,gode tand, gode hunde, sorte stol,

fine boger, lille dyr, store stol,lille hus, store dyr, store

regninger, .... finebillede, finebilleder,gode drenge, lille bar, rsde

flug, fine tapper, frne tappe,storetrreer, .... sorte bil, lange pind,

sode bar, .... nye avis, gamlemaskine, lille pension, farlige lave.

s7.KASUS VED DANSKE NAVNEORD/SUB.STANTIVER.

Danske navneord har to kasus, nemlig nrvne-fald og ejefald:

Nevnefald: drengen spiser et pble (bide ,'dren-gen< og "ablet" er navnefald)

Ejefald: ejefald ender altid pi -s, som kan fojestil alle navneordets former:

en drengs problem - drengens pro-blem, drenges problemer - drengenesproblemer.

Konklusion: danske navneord er ubojede bortsetfra de situationer, hvor de optrader iejefald.

EFTER NAVNEORD/SUBSTANTIVER

$9.

II. TILL/EGS-ORT)

ADJEKTIVER

$8.

BOJNING I ENTAL

FORAN NAVNEORD/SUBSTANTIVER

ubestemt entalfallesksn

en rsd bilen god cykel

bestemt entalfrellesksn

den rsde bilden gode cykel

ubestemt entalintetksn

et rsdt huset godt trre

bestemt entalintetksn

det rsde husdet gode tra

frellesksn entalubestemt/bestemt

en postkasse er rsdpostkassen er rsd

en lille biden bli cykelen fri manden nv bil

intetksn entalubestemt/bestemt

et able er rsdtablet er rsdt

- et lille hus- et blit hus- et frit land- et nvt hus

Der er dog undtagelser fra ovennavnte bojnings-former. Siledes mangler en rrekke tillregsord boj-ning i intetksn:

a) tillagsord pi -sk:en dansk kvinde - et dansk hus

b) tillagsord, der i forvejenender pi -t: en sort bil - et sort hus

c) tillregsord, der ender pi vokal(dog ikke pa -e og ,,fri,. og "ny"):

d) enkelte andre tillagsord:en glad dreng et glad barnen redru mand et adru menneskeen stakkels dreng et stakkels barn

$ 10.

Bemrrk ogsi:a) konsonantfordobling efter trykstark vokal

ved tilfojelse af endelsen -e:en gran bil - den gronne bil

b) at tillagsord pa €t fAr endelsen *deved tilfojelse af endelsen -e:

en stribet kat - den stribede kat

c) at tillagsord som >,gammel.. og "sikker.,ved tilfojelse af -e mister konsonant * ,,e,,:

en gammel mand - den gamle manden sikker bed - den sikre bid

d) at "v.. bliver til "f,. i intetksn i tillrgsordene>>gfOV< Og 'rStiV,.:

en grov karl - et groft udtryken stiv hind - et stift ben

e) at nogle ureglemassige udsagsord, der enderpi -et i kort tilhgsform ogsi kan ende pi -eni tillregsagtig funktion foran navneord i fal-lesksn ental:

en stjilet cykel - en stjilen cykelen sunket damper - en sunken damper

NB. Ved tilfojelse af -e fhr disse -ne:den stjilne cykel - den sunkne damper

Indset de rigtige endelser efter tillegsordene.

Huset er (gsn).Bilen er (rad).Blomsten er (gran).Traet er (gsn).Bilen er (bli). Den kat er asO (siriUeti.Barnet er (dansk). Drengen er(tysk). Lonnen er (ringe). Huset er(god). Det skib er odelagl(sunket). Et . .. .brsd er sundt (grov). Han havde et ben (stiv). Bels_bet er meget (stor). postkassen er'(rod). Den mand li og sov (gammel). Huseter (gammel). Hun valgte den metode(sikker). Metoden er helt (sikker). Hanksbte den bil (gron). Han gav dendreng et glas vand (trret). Forslaget er meget . . . .(praktisk). Den bil var vak (snavsel). Traetvar meget . . .. (lille). De cykler (stj6let).

$ 11.

BOJNING I FLERTAL

FORAN NAVNEORD/SUBSTANTIVER

ubestemt flertal bestemt flertal

rode postkasser de rsde postkasserstore elefanter de store elefanter

OVELSE 6:

EFTER NAVNEORD/SUBSTANTIVER

ubestemt flertal bestemt flertal

postkasser er rsde postkasserne er rsdeelefanter er store elefanterne er store

Undtagelser fra dette bojningsmonster findes:a) ved tillrgsord, der ender pi vokal, da

disse ikke fir -e:

bli kjoler - de bli kjoler

ved tillrgsord pi flere stavelser, der en-der pi -s, da de ikke fir -e:

stakkels bsm - de stakkels bsm

ved tillagsord, der har -et i grundfor-men, (fx. "stribet") og som fir endelsen-ede i flertal

stribede katte - de stribede katte

d) ved tillregsordet "lille., der har flertals-formen ,rsmi,,:

smA huse - de smi huse

e) ved tillagsord med enkelt slutkonso-nant med foranstiende trykstark vokal,da disse jo fir konsonantfordobling ef-ter -e:

granne trreer - de granne traer

f) ved adjektiver som: gammel, sikker,stjilet, sunket: de gamle mand - desikre lase - de sdilne cykler - de sunkneskibe.

OVELSE 7z

Indset de rigtige endelser efter tillagsordene:

Biler (dyr).Traer er (gan}Bilerne var (bH).Kattene var (stribet).De elefanter var fra Indien (stor).Musene var (lille).De postkasser findes overalt (rod).

elefanter gor born bange (stor).Drengene var meget .... (glad).De flygtninge havde ingen mad (stakkels).Huse er meget (dyr).Mange mennesker er meget . . . . ivarrnen(d6rlig).

skatter er et problem for mange danskere(hoi).Skatterne er (hs).S-tog er i Danmark (rod).De S-tog er meget populrere (rad).Mange huse er i Danmark @e).Der er mange biler her (lille).Bornene var meget . .. . (snavset).Pigerne var efter cykelturen (trat).De katte er et stigende problem (vild).De biler var adelagt(stjilet).Indbyggerne var (gammel).

b)

c)

De nye lise var meget (sikker).Der var to skibe ud for havnen (sunket).Ingen ville lege med de to drenge (tyk).Du mi gi forsigtigt pi de gulve (lakeret).Politiet fandt hurtigt de bAde (stjilet).Har De flere af de flasker (lille).Jeg vil geme have fem il (fliet).De bam mitte gi i skole ogsi om lardagen(stakkels).Der er ikke mange omrAder tilbage i voresbv (gron).Har nogen set mine ski (b16)?Der var fi af de indbyggere tilbage i byen(gammel).Jeg har ksbt tre skjorter til dig pi udsalg idag (stribet).

TTLLNGSORDENESGRADBOJNING/ADJEKTIVBRNESKOMPARATION

b) tillregsord, der ender pi -ig og -som firkun -st i 3. grad:

hurtig - hurtigere - hurtigstmorsom - morsommere - morsomst

I bestemt grad ental og flertal bojes 3. grad medendelsen -e, (2. grad er ubojelig):

Den dirligste cykel - de dirligste cyklerden dirligere cykel - de darligere cykler

Man kan forsterke 3. grad med aller-: allerdirligst- allerhojest

$ 13.

$ 12.

1. grad(positiv)

haj

l. grad/positiv

fegammelgod

langlidtlillemangemeget

ondstorung

frrrerldrebedreindrelrengeremindremindrefleremerenedreV&ITC

stsrreyngreydre

frrrestaldstbedstinderstlangstmindstmindstflestmestnederstvrerststorstyngstyderst

2. graV 3. grad/komparativ superlativ

2. grad 3. grad(komparativ) (superlativ)

hojere hojest

De fleste korte tillagsord fir endelserne -ere i 2.grad og -est i 3. grad. Bemerk ogsi at:

a) tillegsord efter trykstark vokal harkonsonantfordobling:

tyk-tykkere-tykkest

$ 14.

FOLGENDE TILL,,fl,GSORD BOJES MED,'MERE. ELLER "MEST.:

a) de fleste lange tillagsord:interessant - mere interessant - mest in-teressant

b) tillagsord pi -et:stribet - mere stribet - mest stribet

c) tillagsord pi -sk og -enpraktisk - mere praktisk - mest praktiskvoksen - mere voksen - mest voksen

d) alle korte og lange tillagsformer:forfulgt - mere forfulgt - mest forfulgtsmilende - mere smilende - mest smi-lende

OVELSE 8:

Angiv de rigtige gradbojningsformer:

Han var (stor) end sin far. Hun var (mystisk), endjeg forst troede. Det var den (let) opgave, han no-gen sinde havde fiet. Alle ting bliver (dyr) dag fordag. Han er den (sprndende) forfatter, jeg kender.Min kat er den (stribet) kat, jeg kender. Turen varmeget (lang), end vi troede. Han fik den (god)eksamen i klassen. Han var den (ung) lrerer pi heleskolen. Hun var den (folsom) blandt alle pigerne.Prasten boede i det (stor) hus i hele landsbyen.

Andersens bog er den (brugt) i faget geografi.Anne er (hoj) end Dorthe. Han har (mange) penge,end jeg har. De var (sulten), end vi havde regnetmed. Niels er klassens (tyk) dreng. Anders er den(lille) dreng i klassen. Der var 0id0 i flasken, endjeg havde regnet med. Det var den (fantastisk)plan, jeg lange havde hort om. Hun var (voksen),end vi troede. Det er et af hans (interessant) bille-der efter min mening. Hun er et af de (smilende)mennesker, jeg kender. Hun er (ond) end min svi-germor. Han havde (fn) penge pi sig, end hanhavde regnet med. Hun var den (lille) i hele klas-sen. Du har vist drukket (meget) af alle os her iaften. Han var den (gammel) herre i selskabet.Hun var den (eftersogt) terrorist i hele Vesttysk-land. Kan du finde pi en (praktisk) losning, endden du kom med sidste gang.Han var den (mor-som) mand ved festen efter alles mening. Jeg kanda bare Labe meget (hurtig) end dig.

Irr. BIORDADVERBIER

$ 15.

/f,GTE BIORD/ADVERBIER

Ved agte biord forstAr man de ord, der er ,,fodt,.som biord og altsi ikke dannet ved afledning fraandre ordklasser, fx.: altid, aldrig, nu, dog, jo,snart, ikke, ogsi, nok. Vedrorende disse biords pla-cering i srtningen se under behandlingen af ORD-STILLING.

Han kommer aldrig til tiden.Hun gav ham dog et kys.Han sagde, at han ikke ville komme.

Visse agte biord optrreder med en kort og en langform, der udtrykker henholdsvis ,bevagelse., og"forbliven..:

Han gik ind i stuen (bevagelse)Han sad inde i stuen (forbliven)

Bemrrk ogsi ned./nede, over/ ovre, hjem/hjemme,op/ oppe, hen /henn e, om./ omme, ud,/ude.

$ 16.

U,fl GTE BIORD/ADVERBIER

Disse biord er dannet ved, at man har fojet -t til et

tillrgords grundform: en smuk kvinde - kvindensynger smukt.Bemrrk at biord dannet af tillrgsord, der enderpi -ig har -t, nir de angiver mfide, men er uden -t,

nir de angiver grad:

Hun synger forfrrdeligt (mide)Hun synger forfrrdelig smukt (grad)

OYELSE e:Kort eller lang form af biordet?

Bolden lh op/oppe pa taget. De floj over,/owesoen. De rejste hjem,/hjemme. Han stod hen,/henne ved vinduet. Han sad ned./nede i krelderen.Han gik ud,/ude uden at sige farvel. Hun sad ind/rnde i kskkenet. Ud,/ude er godt, men hjem,/hjemme er bedst. Gh hjem/hjemme med dig!

OVELSE 10:

Biord pi -ig eller igt?

Det er koldt i dag (frygtelig). Han smile-de til os (venlig). Hun kunne ikke svare

pi sporgsmilet (rietie). Er duklog (rietig). Han sang (frygtelig). Denneher ol er kold (dejlig). Han spiller(dnrtg). Han var trrt den dag (vrldig).Fuglene sang si (dejlig).

w

rV. STEDORDPRONOMINER

ENTAL

genstandsfalV ejefald,/

FLERTAL

l. person:

vi os

2. person:

I jer

3. person:

de dem

din (bil)

sin (bil)

dit (hus)

sit (hus)

VOTCS

deres

dine @rler/huse)sine @rler/huse)

Jeres

$ 17.

PERSONLIGE STEDORD/PRONOMINER

De pe_rsonlige stedord forekommer i tre kasus:navnefald, genstandsfald og ejefald.

BEM,:ORK:

1) stedordene min, din og sin bajes ikan og tal

.efter det ord, der folger efter:

ental fallesksn ental intetkon flertal

min (bil) mit (hus) mine (brler/huse)nevnefald,/

l. person:

jeg

2. person:

du(uformel tiltale)

De(hoflig tiltale)

3. person:

hanhundendet

mlg min

dig din

Dem Deres

srn bruges kun visende tilbage til et grundled i3. person ental (NB. ogsi til et "logisk grund-led"):han tog sin hat - vi hsrte ham skyde sin hund

3) sE er et tilbagevisende stedord. Det viser til-bage til et grundled i 3. person ental og flertal:han slog sig pi en sten - de slog sig pi stenene

hamhendedendetsig

hanshendesdensdetssin

4) stedordet hinanden er et gensidigt tilbagevi-sende stedord, som viser tilbage til et grund-led i flertal (bide om to eller flere):de to drenge drillede hinanden - drengenedrillede hinanden

5) moderne dansk bruger genstandfald omgrundled- og omsagnsled- funktion i folgendetilfrelde:

Peter er hojere end mig (eg er).Det er mig.Det er mig, der har gjort det.

OVELSE 11:

Indsrt de korrekte former af stedordet

Har du set min bror? Nej, jeg kender ikke.Hvor er bogerne? Har du taget . . . . ? Hvordan erden nye skrivemaskine? Har du pravet ?Kender du min soster? Nej, jeg kender ikke.Hanholdtmegetafat more . . . . sammenmed . . . .venner. Kan jeg hjrelpe dig? Du har gjort si megetfor . Din bror sagde, at det ikke var . . .: ,der havde glort det. Jeg tror min lillebror erhojere end nu. Hvor er mine nogler? Veddu, hvor jeg har lagt ? Tror du han harhusket nag)er i dag? De gladedemeget til festen. Han havde en hund med ,da han kom. Vi horte ham starte motorcv-kel. Soldaterne indtog pladser i flyet. Hanbrugte alle penge til sl. Hvad er det dog, Ihar gjort ved taj?YimA se at finde ud af, omdet er eller jeres boger. Han havde langetankt pi at gifte . De to gamle skolekam-

merater havde ikke set i 20 hr, da de tilfrel-digt madtes. Han skar pi kniven.

$ 18.

SPORGENDE STEDORD/INTERRO GATIVE PRONOMINER

1) hvem bruges om personer og er ubojeligt,bortset fra, at det bojes i ejefald: (hvis). Be-mrerk, at man bruger hvem der som grund-led i bisrtninger:

eks. Hvem er hun? De vidste ikke, hvem han var.. Hvem har du madt i dag? Hvem har du talt

med?Hvis datter er hun? Ved du ikke. hvem derhar gjort det.

2) hvad bruges om alt, (blot ikke om personer,)sted og tid, nir det optrrder navneagligt.Som grundled i bisatniger bruges hvad der.

eks. Hvad hedder hun? Hvad sagde han? Hvadender historien med? Kan du ikke sige mig,hvad der stir pi skiltet.

hvad kan ogsA bruges tillrgsagtigt:

eks. Hvad tid kan komme i morgen?Hvad type foretrrkker du?

3) i talesproget finder man udtryk som: hvad foren, hvad for et, hvad for nogle svarende til detmere formelle sprogs: Hvilken, hvilket oghvilke:

eks. Hvad for en (hvilken) cykel er prenest? (fel-leskon ental)Hvad for et (hvilket) hus er panest? (intet-kon ental)Hvad for nogle (hvilke) blyanter ksbte du?(flertal)

AVELSE 12:

Indset de rigtige sporgende stedord:

er du? varer foretrakker du?Fra har du fiet det tilbud? Jeg ved ikke

aI, jeg drikker. Han vidste ikke bushan skulle tage til Radhuspladsen. Hun vidste ikke

havde sagt det til ham. Vil du vrere sodog fortrelle mig slags bukser, du onsker dig.Ved du . . . . , han skulle bruge det gamle jern til?Hun vidste ikke havde fiet hende til at rejse.Ved du ikke, har skrevet bogen? Ved I ikkeengang, bil det er? Sig mig lige, stirpi det skilt derovre. tid kommer han? . . . .bil er prenest, synes du? har du kobt bilenafl type bil foretrrekker De?

$ 19.

HENFORENDE STEDORD/RELATIVE PRONOMINER

Et henforende stedord er et stedord, der henvisertil eller reprrsenterer et forudgiLende led.

eks. Det var den samme mand, som var her igir

Pi dansk har man folgende henfsrende stedord:

somder hvis (ejefald)hvemhvad

som bruges bide som grundled, omsagnsled, gen-standsled, og styrelse for forholdsord. I de tresidstnrvnte funktioner udelades det ofte. derbruges kun som grundled.

eks. Vi kendte den mand, (som) du kom ind med.Jeg kender ingen mennesker, der,/som er heltuden fejl. X X

. Forhandleren var kun interesseret i biler, som/der kom fra Japan.Jeg omgis kun mennesker,lide.

X

C"ff) jeg kan

Jeg kober kun biler, (so^m) jeg kan bruge til alslags korsel, a

Han lsd igen som den leder, (sqm) han en-gang havdi vreret.

'a

Bemrerk, at som og der anvendes om person ogikke-person. Bemrerk ogsi, at der ikke kan v&readskilt fra det led. det henviser til ved en andenhenforende sretning. I stedet anvendes her som.

eks. Studerende, som er indskrevet pi en hojerehreanstalt, og som ikke kan fi arbejde i som-merferien, har ikke ret til bistandshjrelp.

hvem bruges kun om person og kun i forholdsords-forbindelser:

eks. Er det den direktar, med hvem De har ind-gAet Deres kontrakt?

I talesproget vil man her foretrakke at udeladehvem og placere forholdsordet til sidst i satningen.

hvad fungerer bAde som grundled, genstandsled ogstyrelse for forholdsord. Endelig kan det i skrift-sproget vise hen til en hel satning.

eks. Hun har last alt, hvad der er skrevet omH. C. Andersen.Det er si alt, hvad jeg har lavet i dagHan fir alt, hvad han peger pi.Han bestod ikke karepraven fonte gang,hvad han var meget ked af.

I sidste eksempel ville talesproget have foretrukketen sideordnet hovedsrtning i stedet for konstruk-tionen med hvad. ('Han bestod ikke ksreprsven.Det var han meget ked af.,).

hvis er ejefald og henviser bide til person og ikke-person.

eks. Han hsrer til den slags forfattere, hvis navnealtid vil blive husket.Han har ksbt en bil, hvis motor var helt slidtned.

OVELSE 13:

Indsat de rigtige henfsrende stedord. Bemrerk atsom ofte udelades med funktion som genstandsled,styrelse for forholdsord og omsagnsled.

Kunden, var her igir, var vist nok hr. Jen-sen. Den mand, du omtalte igir, har varether igen. Reprresentanten, far ogsi arbejderfor os, er vores bedste srelger. Jeg vil gerne have etkoleskab, holder i mindst 10 6r. Jeg harfortalt dig alt, jeg ved. Er det den larer,med De helst vilte drsfte problemet? Elever,der har last pi deres lektier, og . . . . har e/ner forfaget, kan ikke undgi at opni pene prastationer.

Han mistede sin kone sidste ht, der togmeget pi ham. De havde ksbt en bid, . . . . bundvar ridden. Personer, er fyldt 2l ir, og . . . .ikke har begiet vanrerende handlinger, er valgbaretil Folketinget. Han fir alt, han snsker sig.

Jeg ved ikke, om hun er tilfreds, . . .. ogsi er

lige meget. Jeg har sagt alt, jeg vil. Hun er

den, med jeg helst vil tale. Det var helt

sikkert ham, jeg si i gin. Han taler stadig

som den mand, han var, da han var ung. Vi

kender den kvinde, du kom ind med. Den

maskine, vi floj med, var fta 1956. Den rav,vi si i sidste uge, har vrret pi spil igen. Han

havde kobt en cykel, stel var rustet igennem'

$ 20.

PAPBCBNDE STEDORD/DEMONSTRATIVE PRONOMINER

ENTAL FLERTAL

dede

dendet

dennedette

sidansidantselv

dissedisse

sidannesidanne

Formerne pa -t dvs. det, dette og sddant anvendesom intetkonsord, mens de ovige former anvendesom fallesksnsord.den og det bruges, nir der kan peges pi den tingeller person, man omtaler:

eks. Hvilken kuglepen vil du have? - J.g vil gernehave den, du har i hinden.

Er det den mand, der har varet her igir?

Hvad er det, du har i hinden?

Er du sikker ph, at det hus er det bedste?

Bemrerk at disse pipegende stedord bide har nav-neagtig og tillregsagtig funktion.I talesproget optrader den, det, de med de smistedsbiord der og her i efterstillet position, siledesat udtryk med her bruges om det, der er nrrt forden talende, og udtryk med der om det, der erfiernt for den talende:

eks. Rek mig lige den der bog ovre pi kommo-den.Er det den her bog, du vil line?Er det det her trn, eller det der tra, duhave?Er det de her bananer, vi skal have?

Er det de her abler, du vil have?

Er det de der bananer eller de der rebler' du

mener?

denne, dette og disse harer hjemme i skriftsproget

; ;;g.t orn-d.t, der opfattes som vrerende ner

aln t"flde bide i konkret og overtart betydning.

eks. Denne mand, som stir over for Dem i dag'

varindtiligirdirektarforvortstgnterederi.Denne losning er rurcceptabel for os'

Dette bord har jeg arvet efter min tante'

Dette vanvid mi stoPPes omgiende'

Disse malerier er kobt pi auktion i sidste uge'

$ 21.

Det pipegende stedord sddan er karakteriseret ved

i ental at funne optrrede med det ubestemte kende-

ordibideforanstil letogefterstil letposition:

eks. En sidan'/sidan en bil ville jeg uldlg ksbe'

Bt taJ"ntlsidan et hus ville jeg uldtig keibet

Sai"*t boger gider jeg ikke lrese i min fritid'

Udtrykkenemedubestemtkendeordiefterstil letposition;t;; hjt*m: i talesproget' som ogsi i

flertal har sddan nogle i stedet for sddanne'

Stedordet selv anvendes om udpegning og fremhr-

velse uf g*;dtd og hensynsled i kontrast til andre:

eks. Hun havde strikket blusen selv'

vil ltg ft"t diskuteret det med formanden selv'

$

Hvis selv fremhrever grundleddet, stir det somoftest efter et grvet biord i satningen. Fremhrevesderimod et hensynsled, stir selv efter dette. (Seogsi ovenstirende eksempel).

eks. Han ville ikke selv kore derud.

SwELSE l4z

Indset de rigtige pflpegende stedord. Angiv evt.flere muligheder.

Jeg kan ikke lide billede derowe. Er detbog, du vil line af mig? Han malede ikkesit hus, hvis han kunne slippe for det. Ms-

bleme i . . . . forretning, vi si for en time siden, ernoget gammeldags. Er det problemer, I slismed i skolen i dag? Jeg kan ikke lide ms-bler, du ksbte i sidste uge. Rak mig ligeblyant owe i vinduet. Er det sokker, jeg skal{ige have pi i dag? Her i Danmark kan vi ikkeacceptere metoder. Hun havde aldrig set

et hus fsr. Er det billede, De kobte iLondon? Hun havde talt med Ssren . Hanville ikke male huset. Han havde lavet duk-kehuset . Hun gav ham beskeden

mand ville jeg i hvert fald aldrig gifte migmed. Direktsren sagde, at sager straksmitte afsluttes. Er det dreng, som slog dig igir? Er det abler owe i vinduet, I helst vilhave? Jeg gider ikke overhovedet ikke beskaftigemig med balle. billede har jeg arvetefter min mor. Er det cykel, I stir med, somI har taget fra naboen? Vi har kun varer,

som De kan se pi hylderne. Jeg vil gerne have to

af kager med sylteuipitden nederste bakke'bog ville jeg aldrig give penge for' Efter min

mening mi uv&sen omgiende stoppe' Jeg

foretrakker vogl for den der. Hun er en afirriterende personer' som tror de ved alt' Jeg

finder mig ikke i . . . . behandling mere, at du ved

det. Der ir ikke ting, hun ikke blander sig i'

Jeg har ikke haft glrede, at se hende hos os

,ndt r. lejlighed vilte jeg gerne have' Jeg har

haft markelig oplevelse. Kan du ikke give

mig to af smi franskbrsd owe i vinduet?

Det er lige pracis losning, jeg altid har

anbefalet.

s 22.UBESTEMTE STEDORD/INDEFINITTE PRONOMINER

ENTAL FLERTAL

T

nogennoget

ingenintet

nogen/nogle

ingen

man (navnefald)6n (genstandsfald)6ns (ejefald)

meget mange

4 aleatt

anden andreanctet

$ 23.

nogen anvendes bide tillagsagtigt og navneagtigt i

.rbr om frlleskon og desuden i flertal. Det fore-

kommer fortrinsvis i negative og sporgende sat-

ninger.

eks. Jeg har ikke nogen cykel' - Har du virkelig

ikke nogen?Har I ikke nogen cykler i denne uge? - Nej' i

denne uge har vi ikke nogen'

noget bruges dels tillrgsagtigr og navneagligt i in-

t"lk n.ttttl og foran utrellelige navneord' I spor-

gende og bekrrftende sretninger angiver noget ube-

Jtemt mrngde, i negtende (og sporgende) sretnin-

ger er betydningen noget overhovedet:

eks. Har hun ikke noget (sukker)?

Jo, hun har noget (sukker)'

Hun har ikke noget (barn)'

Har hun ikke noget (barn)?

noget kan ogsi anvendes som biord:

eks. Noget efter msdet si jeg ham igen'

Han er blevet noget skaldet pi det sidste'

nogle harer hjemme i skriftsproget og anvendes

iwng!. bide tillagsagtigt og navneagtigt og optrc-

der i bekrrftende satninger.

eks. Vi har nogle cykler tilbage i krlderen'Nogle kan lide ol, andre kan lide vin'(selvstrendigt navneagtigt)Du har taget nogle af vores blyanter(henvisende navneagtigt)

Bemark at nogle udtales som nogen.

$ 24.

INGEN, INTET, INGEN

ingen, intet, ingen harer primrrt hjemqe- i skrifts-

ffiget I talesproget svaret .:!F:: ttl ikke nosen'

inteT tI ikke noget og ingen ttl ikke nogen'

eks. Han har ingen (cykel)' si vidt jeg ved'

Hun havO.-intttittrekort) pA sig' viste det

sig.De har ingen (kontanter) liggende der-

hjemme.

$ 25.

MEGET

meget anvendes i forbindelsen med utallelige ord'

eks. Der li meget jord Pi fortovet'

Han havdE mlget bttutt med personalet'

eks. mange anvendes om taellelige ord i flertal'

eks. Han havde mange problemer pi sit job'

Der var mange blomster i haven'

$ 26.

AL, ALT, ALLE

a/ anvendesfrllesksn.ah har bide tillrgsagtig og

optrrder i intetkon'

kun tillrgsagtigt og kun foran ord

navneagtig funktion og

olle er flertal og bruges bide tillagsagtigt og nav-neagttgt.

eks. Du mi ikke spise al kagen.Til alt uheld var dsren list.Alt havde han spist, da vi kom hjem.Alle bsrnene var ude at lege.Alle si glade og tilfredse ud.

s 27.HVER, HVERTanvendes henholdsvis om fallesksn og intetksn.Begge angiver de, at der er tale om et enkelt ele-ment ud af en given gruppe. Her er der beroring tilalle, som dog snarere understreger totaliteten.

eks. Det bliver lige en krone til hver (person).Hvert andet menneske ved det.Han har pravet lidt af hvert.Hver dreng i klassen snsker sig brandende enny cykel.Alle drengene i klassen snskede sig bran-dende en ny cykel.

Formerne enhver og ethvert angiver begge vardienhver enkel for sig. enhver bruges i fallesksn og harbide tillagsagtig og navneagtig funktion, medens

ethvert er tillagsagtig og optrader i intetksn.

eks.

Enhver kvinde bar have denne bog liggendepi natbordet.Enhver er velkommen til msdet i aften.Ethvert forsog pi vold bsr straffes.

$ 28.

ANDEN, ANDET, ANDRE

De fsrste former, der er henholdsvis falleskon ogintetkon, optrreder begge med foranstillet ube-stemt og bestemt kendeord. Begge har bide til-lagsaglig og navneagttg funktion. andre er flertalog kan ogsi optrrde med foranstillet bestemt ken-deord. Funktionen er sivel tillagsagtig som navne-aetie.

eks. Han kunne ikke se anden losning.Han kunne miske have fundet en andenlosning.Har De andet at tilfaje.Hvor er det andet hjul?Hvor er de andre henne?Der er vel ogsi andre Piger, du kansnakke med?

$ 29.

MAN,6N, nNS

man ogdets bojede former anvendes, nir man on-sker ai udtrykke sig i generelle vendinger. Ofte vilman's vardi n&rrne sig lideformens.

eks. Nir man kommer ind i domkirken' ser manforst den store altertavle.

Man har det nok ikke si godt i dag.(tiltale i 2. person (spogefuldt/nedladende)I Japan gfter man sig for pengenes skyld.Man drejer forsigtig Pi liget.

Sammenlign:Laget drejes fonigtigt (lideform).

Som det fremgar af disse eksempler optrader for-men man som grundled. Som genstandsled, hen-synsled og efter forholdsord anvendes 6n og i eje-fald som en del af et givet grundled 6ns.

eks. Der er altid folk, som vil hjalpe 6n.Hun giver aldrig 6n mulighed for at tale ud.Det er dejligt, nir nogen husker pl 6n, nirman har fodselsdag.Hvis 6ns bsrn opforer sigpant i skolen, bliverman nu alligevel glad.

I andre tilfalde optrader srn som ejefaldform tilman.

eks. Man mi ikke misbruge sine evner.

OVELSE 15:

Indset de relevante ubestemte stedord.

Har du penge tilbage fn i gir? Han sagde,at han penge havde far til den fsrste. Jegtror, han har blyanter owe i skuffen. Hvis vi

betaler to kroner, har vi nok til en pen gavetil hende. Der var mulig grund til at skrideind med det samme ? Der er . . . . si sksnt som enstor is i varmen. . . . . dag har vi msde klokken ni.Hvis elever er dygtige og flittige, bliver

glad som lrrer. Du har mulig grundtil at v&re tilfreds. I mi satte ind pi atvinde kampen. er sig selv narmest.lille nyfodt barn er en gave fra Gud. De er danoget ved. Man mi ikke sli . . . . bsrn. HarDe at tilfaje? Den ene sagde ja, dennej. Hun er blevet et helt menneske, efter

hun har msdt ham. Den lille dreng havdecykel. Vi kan begi fejl. De fik tre stykker

. Der er mennesker, der altid skalbeklage sig. Har du tandstikker?

V. UDSAGNS-ORDVERBER

IKKE-S,,lETNINGSDANNENDE/INFINITTEFORMER AF UDSAGNSORDET

$ 30.NAVNEFORlvI/INFINITIV

En navneform kan optrrede bide med og udenforanstillet at. Navneord med at har man i fsl-gende tilfalde:

a) som gru:rdled: hngsomt ser penest ud.

b) som genstandled:Hun glemte at lukke, da hun gik.

c) som forklarende led til mange tillags-ord:

Sporgsmilet er vanskeligt at be-svare.

d) som styrelse for et forholdsord:Hans dumhed er til at gredeover.

e) som nauretillag:Kunsten at elskeDet at elske et andet menneskemi vrere det vigtigste her i livet.

$ 31.

Navneform uden at har man i folgende tilfrlde:

a) eftermidesudsagnsordene: burde,kunne' m6Ltte'Ji:l,t;

Ti:l H;,..Hun sagde, at hun hellere ville gihjem.

b) efter sanseudtrykkene: fate, bare,markq se:

folte jorden ryste under sig.Vi hsrte ham komme hjem.

c) efter udsagnsordene: bede, grde, lade:Jeg bad ham hjalpe mig med po-serne.Vi lader hende Wtq hvad hunhar lyst til i denne uge.

$ 32.

LANG TILL/EGSFORM/PR,4SENS PARTICIPIUM

Lang tillagsform har altid endelsen -ende: Ia'bende, giende etc. Denne form har tre funktionerpi dansk:

a) kan fungere som udsagnsord i forbin-delse med blive, hove, komme og visse

. bevagelsesverber, fx. gd.Han kom lsbende hen imod mig.De gik leende op ad havegangen.

b) kan fungere som tillagsord og er daubojeligt:

De sovende drenge li udenfor.De handlende i gaden var megetutilfredse med den nye momsstig-ning.

s 33.KORT TILLfi,GSFORIVI/PERFEKTUM PARTICIPIUM

Kort tillregsform ender enten pi -et eller -t afhan-gg af, om det pigaldende udsagnsord har hh.+de-bojning eller -te-bojning i datid (se ogs6 afsnit-tet om disse bojningstyper under datidsformerne).Kort tillagsform har to funktioner pi dansk:

a) som udsagnsord sammen med: blive,fd,harc, vere:

Han blev ksrt ned.De fik gravet graften pi 6n uge.Han har sejlet over hele verden.Hun var rejst, da politiet kom.

b) som tillagsord og bojes da som tillags-ord, der ender pi -et, fx. snavset:

en strikket traje - den strikkedetraje.strikkede trajer - de strikkedetra-jer.

OVELSE 16:

Indsat navneform med og uden at.

Har du husket regningen hos bageren (be-tale). Jeg horte ham hjem klokken to omnatten (komme). Vi gider ikke med hamlangere (snakke). Det er menneskehgt . ... (fejle).Vi skal om to timer (rejse). Det etnyt sprog kan vare vanskeligt (lare). Har du nuglemt lyset igen (slukke). Problmet er s'rert

(diskutere). Du skulle noget mindre(drikke). Vi si hende (komme).

OVELSE 17:

Indsrt kort og lang tillagsform.

Bornene kom over til os (lobe). Hun blevi sengen hele dagen (ligge). De gik

hjem til deres mor (grrede). Der li en mandudenfor pi fortorvet (sove). De ribte ogskreg hele tiden til hinanden (bade). Han har altidmange penge i sit skrivebord (ligge).Han fik

alle sine ting pi en times tid (ordne). Hanhar i England de sidste ti ir (bo). Hele hansfamilie blev ved en trafikulykke sidste ir(drrebe). I mi ikke gi pi de gulve (lakere)'De il blev lagl pit panden og stegt understark varrne (fln). Han fik hullet pi to timer(tomme). De lsb ud pi gaden (erine). Til-skuerne ribte til de (oPtrade).

< l

S/J'I'N TN GSDAN NEN DEII'INITTE FORMERAF UDSAGNSORDET

$ 34.

BYDEMADEAMPERATIV

Bydemide er udsagnsordets korteste form:

Rak mig din hind!Gl din vej !Lsb alt hvad du kan!

s 35.NUTID/PR,4SENS

Nutid dannes ved tilfzjelse af (e)r til udsagnsordetsbydeform:laber, gir etc.

Hun siger aldrig noget til mig.Hun syr alt sit toj selv.

NB. Midesudsagnsordene danner ikke nutid med(e)r jfr. skal, vil, md etc.

$ 36.

DATID,/IMPERFEKTUM

Datidsformer er enten svagt eller starkt bajet phdansk. De svage bojninger fordeler sig pi de totyper. Een med endelsen -ede og een med -te i datid.

s)

-ede-bojningen llndes ved:

a) ordstammer pi konsonantgruPPer:smuglede (smugl), druknede (drukn),men: trnkte, rejste.

b) ordstammer, der ender pi vokal eller -j:

fliede (fle), syede (sy), plojede (ploj).

c) ordstammer pi kort vokal * 6n konso-nant (dog ikke: l, ffi, n, ng): hoPPede(hop), lassede (lres), reddede (red).

d) nye indlinte udsagnsord: droppede (en-gelsk drop), flippede (engelsk flip).

-te-bojningen findes ved:

a) udsagnsord med stammer pi lang vokal* 6n konsonant:blreste (blas) delte (del), mente (men).

b) udsagnsord med stammer pi kort vokal* l, m, n, ng:hpldte (hreld), tsmte (tom), handte(hrnd), hrengte (hreng).

OVELSE 18:

Indsret datidsendelserne -ede og -te.

Huset ned til grunden (brrnde). Moderende to bam fra hinanden (skille). Han

omhyggeligt kartoflerne (veje). Lrrerenaf raseri (dirre). Han sine born

hirdt (straffe). Hun ham en son sidste

hr (fode). Hans dirlige eksamen ham meget(pine). Peter ofte penge i sin mors pung

53

(hugge). Hun let (rodme). Han aI'tid med glrede tilbage pi sin barndom (trenke).De projektet efter store overvejelser(droppe). Han til Amerika for to ir siden(rejse). Hun sig trat efter en lang dag(fole). Ved du hvad, der i gir (hande)?De hele tanken pa en time (tomme).De

bilen pi et kvarter (lasse). De tobam lige ud for hans bidebro (drukne).Hun hele aftenen i gir pi den nye bal-kjole (sy).

Ligesom en rrekke andre sprog har dansk ogsi enuregelmressig datids-bojning:

Jeg greb ham i arnen (greb fra gribe)Hun kom med det samme (kom frakomme)

Nedenstiende liste rummer de almindeligste ure-gelmassige danske udsagnsord :

infinitiv/ imperfektum,/ perfektumnavnemide datid participium

kort tillags-form

bedebetydebidebindebringebaredrikkefaldefindeflyde

badbetadbedbandtbragtebardrakfaldtfandtflsd

bedtbetydetbidtbundetbragtbiretdrukketfaldetfundetflydt

flyvefrysefalgefegdegvegribegDregeLheddehjalpeholdekommeladeleliggelyvelreggeLaberiderygesesiddesigeskriveskydeskrereslippeslisnydesovespringesporgestigestikkestjale

flajfrssfulgtefikgadgavgrebgjordesikhedhjalpholdtkomlodloHlsjlagdelsbredrsgsisadsagdeskrevskodskarslapslogsnsdSOV

sprangspurgtestegstakstjal

flajetfrossetfulgtfietgdetgivetgrebetgiortgietheddethjulpetholdtkommetladetletliggetlojetlagtlabetredetragetsetsiddetsagtskrevetskudtskiretsluppetslietsnydtsovetsprungetspurgtstegetstukketstjilet

stesyngesynkes@lgesettetagetrpffetrakketvingetallevidevindevridevalgeade

stodsangsanksolgtesattetogtraftraktvangtaltevidstevandtwedvalgtead

stietsungetsunketsolgtsattagettruffettrukkettvungettaltvidstvundetwedetvalgtadt

OVELSE 19:

Indset de rigtige datidsformer og korte tilagsfor-mer.

Han til London i sidste uge (flyve). Hun har..... sengen i en uge nu (ligge). Man har endnuikke morderen (finde). Hun stadig, davi kom hjem (sove). Sidste hr . .. . jeg -in mJi.nny halskade (give). Hvor har du(srette)? Skibet ph fhminutter (synke). Hunvar den af mine elever, der . . . . smukkest (synge).Har De min man d far (traffe)? p;;;pa

9.1zn i gir med 20 ore literen (stige). Hvisdu har for mig, m6 du hellere sige det meddet samme (lyve). De hele naiten (ride).Hver aften sad han og sine penge (ireUej.Der var ingen, der (vide), hvem derkampen mod Italien (vinde). Har du hele

din frimrerkesamling (salge)? Hun ham nedmed en kniv (stikke). Han dem til at sigesandheden (tvinge). Dyrene havde alle sak-kene med korn (ade). Han .. .. og vendte sig isengen (vride). Hun som om, hun var trat(tade). Vi kunne se, at der et menneske pivandet (flyde). Han fortalte mig, at han . . . . meden advarsel (slippe). Jeg er sikker pil, at jeg har

den pi bordet (lagge). Hun og .. .. ,da vi kom (liggelsove). De , si tirene . . . .ned ad kindeme (Le/labe). Har du min nyepung (tage)? Det var mig, der hende hjem igin (fa\ge). Har du hende selv (sporge)? Hardu for mig igen (lyve)? De havde . . . . hamtil et trre (binde). Hvem har al mrelken(drikkef Hun lige si lang, hun var (falde).Det ti grader i nat (fryse). Hun havdesig i fingeren (skare). Skibet pi ti minutter(synke). Hun blev ind i bilen af to mrend(tvinge). Jeg har aldrig rigtig , hvem han var(vide). Han midt om natten (komme).

$ 38.

HJ,4LPEUD SAGNS ORD/HJ,,,OLPEVERBER

Skema:at blive, at have, at vare.Nutid Datid Fsrnutid Fsrdatid Fremtid

jeg bliver jeg blev jeg er blevet jeg var blevet jeg vil blive

jeg har jeg havde jeg har haft jeg havde haft jeg vil have

jeg er jeg var jeg har varet jeg havde varet jeg vil vare

$ 39.

De sammensatte tider fsrnutid,/perfektum ogfordatid/plusquamperfektum dannes ved hjalp afhenholdsvis har/havde og er/var plus en kort til-lrgsform af et givet udsagnsord:

fsrnutid: De er taget i sommerhus.Det siges, at han har trukket sig tilbagefor to dage siden.Han har selv bygget skibet.

fsrdatid: De var ikke kommet hjem klokken tosom aftalt.Han havde arbejdet hele natten, fortaltehan.Han havde malet billedet efter model.

Bemerk at man pi dansk bruger former af vere ifsrnutid ogfardatid i forbindelse med udsagnsord,der ikke tager genstandsled, nir der er tale om,at grundleddet undergir en forandring.

Former af have bruges ved udsagnsord, der tagergenstandsled. Dog findes former af have ogsi vedudsagnsord, der ikke tager genstandsled, nir fore-stillingen om enten handlingen eller det datidigesnskes markeret.

OVELSE 202

Indsret er/var og harlhavde.

Hun flyttet til England for to Ar siden. Jegikke last avisen endnu. De giet en tur

i det gode vejr. De alle forsvundet, da viniede frem til huset. De arbejdet i to ir medprojektet, inden det var fardigt. Hun ikkestiet op, da jeg besogte hende. De vist ligekommet hjem fra Afrika. Hun boet ti mAne-der i Ksbenhavn. Han Labet hele vejen hjemfra skole i dag. Jeg tror, han . . . . begyndt at rygeigen. Han lige skrevet en ny bog. Det ser udtil, at han ksrt alt, hvad han kunne for at nifargen. Det siges, at hun trukket sig tilbage.De taget hjem, da vi kom.

$ 40.

FREMTID/FUTURUM

Til at angive en ren fremtid bruger dansk nutids-formen, gerne ledsaget af biord eller biled med etfremtidigt indhold:

De kommer fsrst om en uge.De rejser nok pi mandag.Toget afgir fra perron 5 om ca. en time.

En slags fremtid kan ogsi dannes ved hjrlp afmidesudsagnsordene ville eller skulle plus en nav-neform. Bemark dog, at udtryk med ville og skulleogsa her bevarer noget af den vrerdi, der ligger i detblotte midesudsagnsord, nemlig vilje (ville) og ord-re/Wte (skulle).:

Jeg vil ikke arbejde mere for dig.Du skal sli grasplanen, inden gasternekommer.Jeg skal nok hente malk, inden kab-manden lukker.

Se ogsi under afsnittet om midesudsagnsord.

$ 41.

LIDEFORM/PASSIV

Dansk har dels en sikaldt s-lide-form, der bestir i,at man

fajer -s til navneform:male til males

erstatter -r med -s i nutidgiver til gives

fajer -s til en datid:ibnede til ibnedes

s-lideformene anvendes isar om noget generelt el-ler gentaget, og optreder derfor sjreldent i datid:

Der spises for meget sukker i Danmark.Dsrene ibnes prrcis en halv time farforestillingen.Dsren ibnedes langsomt indefra af ensort hind.

$ 42.

Omskrivninger med blive * kort tillagsform bru-ges isar om den enkelte handling:

Dsren bliver ibnet, hvis du kommer in-den tre.Politibetjenten blev drebt ved et skudgennem hovedet.

a)

b)

Bemark dog at visse udsagnsord kun konstrueresmed s-lideform, bl.a. belwve, have, mene, tenke. Og-si i forbindelse med midesudsagnsordene er s-lideform eneste mulighed (dog ikke ved skulle ogville, nir disse har en slags fremtidig vardi):

Benzin haves ikke lrngere pi lager.Der trnkes nok mest pi den politiskemagt i den forbindelse.Der mi gsres noget ved det.Der skal blive giort rent, inden De flyt-ter ind til den fsrste.Der vil blive givet hirde straffe for nar-kotikasalg.

Bemark endelig, at visse udsagnsord altid optrr-der i s-form, skont de har en aktiv betydning: lyk-kes, lenges, msdes, slds, skendes, synes.

eks. Jeg hnges efter dig.Vi skrndes for meget.

OVELSE 2I:

Lav folgende satninger om til lideform.

Han malede huset pi en uge. Politiet ibende ds-ren. Betjenten ibner hver dag darene klokken ni.Denne fabrik fremstiller kun msbler. Han betaltepengene til tiden. Han sendte pakken sidste uge.Sekretaren skriver altid kontakterne rent. Vi harikke lengere petroleum pi lager. (Udelad her vi fraden aktive satning).

c)

OVELSE 222

s-lideform eller blive-konstruktion?

Benzin med alkohol for at reducere prisen(blande). Brevet i sidste ojeblik (skrive). Der... i middag klokken tolv hver dag her pi stdet(spise). Der vil hirdt ned pi alle balladema-gere (sli). En anden losning kunne jo ogsa(tanke). Der ikke mange penge til dette.projekt (behoves). Bilen alt for biligt (sal-ges). Grasset mi ikke (betrade). Deralt for meget sl i Danmark, siger man i Sverige(drikke). Han to dage efter (fyre).

$ 43.

Skema:Navneform Nutid Datid Fsrnutid

a) at burde jegbor jeg burde jeg har burdetb) at turde ieg tsr jeg turde jeg har turdetc) at kunne jeg kan jeg kunne jeg har kunnetd) at mitte jeg mi jeg mAtte jeg har mittete) at skulle jeg skal jeg skulle jeg har skulletf) at ville jeg vil jeg ville jeg har villet

at burde: moralsk forpligtelse.at turde: have mod til.at kunne: evne/mulighed.at mette: tilladelse (sporgende satninger)

radv endighe d (andre satninger).at skulle: rwdvendighed, ordre/fremtidat ville: vilje/fremtid.

Bemerk ogsd udtrykkene ma/gerne/godt (tilla-delse) og md rkke (forbud).

OVETSE 232

Indsat de relevante midesudsagnsord i den rigtigetid.

Du opfore dig ordentligt, nir gesterne kom-mer (ordre). Hun svomme allerede, da hunvar fire 6r (evne). }Jan ikke kobe bilen forsin kone (have mod til). Jeg . . . . afsted, inden detbliver msrkt (vilje). Du skynde dig, hvis duskal ni toget (nodvendighed). vi line din bil(tilladelse)? du allerede afsted klokken to(rudvendighed)? Jeg ikke gore noget ved detfor i morgen (fremtid). Jeg kun til fodbold-kamp (vilje). Jeg rejse om tre timer (fremtid).Jeg have skrevet det brev inden msdet(rwd-vendighed). Han har aldrig fonti den tyskegrammatik (evne). Det jo varet rigtrgt, hvadhan pistir (mulighed). Han glre, hvad jegsiger (ordre). Jeg har aldrig sige ham imod(have mod tit). Yi gi nu, ellers nir vi ikkevores bus (rwdvendighed). Jeg rejse om todage ffremtid). Vi spurgte far, om vi giL ibiografen (tilladelse). Jeg har lrenge garcnoget ved den have (moralsk forpligtelse). Harr

gi igen (ewe).

vr. oRf)-STILLING

s 44.LIGEFREM OG OMVENDT ORDSTILING

Yed ligefrem ordstilling forstir man rrkkefolgengrundled plus udsagnsled: han malede huset. Vedomvendt ordstilling forstir man rckkefalgenudsagnsled plus grundled: malede han huset?

Ligefrem ordstilling:

a) ligefrem ordstilling findes altid i bisret-ninger:

han sagde, at de havde travlt.Nir du kommer, mi vi se at figiort noget ved.

b) ligefrem ordstilling er det ogsi det almin-deligste i hovedsatninger:

Han kommer hvert ir med rblertil os.Han ksbte bilen pi afbetaling.

$ 45.

OMVENDT ORDSTILLING

Omvendt ordstilling forekommer kun i hovedset-ninger, nemlig i folgende tre tilfrlde:

a) sporgende srtninger, hvor grundleddetikke er et sporgende stedord:

Kornmer du ikke snart?Kobte han bilen kontant?Hvem har kobt bilen?

b) hvis der stir en bisretning foran hoved-srtnigen:

Nir du kommer, skal vi rigtighave det sjovt.Hvis du forlader mig nu, begirjeg selvmord.

c) hvis man stiller et biled fsnt i srtnin-gen:

Nu kommer han vist.Klokken to om natten hsfte vi po-litiet komme.

OVELSE 24:

Lav omvendt ordstilling i folgende satninger.

Vi horte politiet komme klokken to om natten. Jegbegir selvmord, hvis du forlader mig. Han ksbtebilen kontant. De kommer nu. Han har solgt sithus. Vi skal se Christiansborg, nir vi kommer tilKobenhavn. Han bestod sin eksamen for to irsiden. Der bor mange mennesker i London. Han

gik pi arbejde, selvom han var syg. Hun gik, da jegkom. Han lab tre kilometer hver morgen. Vi 96r iTivoli bagefter.

PLACERING AF IKKE OG ANDRESMA BIORD/ADVERBIER

$ 46.1. Placering i hovedsatninger

a) biordet placeres efter grundled * ud-sagnsled, hvis sidstnavnte er usammen-sat:

Han skriver aldrig breve.Hun laser dog aviser.

b) biordet placeres efter hjrlpeudsagns-ordet ved sammensatte udsagnsled

Han har aldrig skrevet breve.Hun har ikke last aviser.

c) hovedsretninger der indledes med bare,blot, gid, mon placerer biordet mellemgrundleddet og udsagnsordet:

Bare han ikke kommer tilbage.Gid han aldrig kontakter osmere.Mon hun alligevel gor det.

$ 47.

2. Placering i bisatninger

a) biordet placeres mellem grundleddet ogudsagnsleddet:

Han sagde, at han ikke kom forpA sondag.

Hvis du altid beklager dig, er deringen, der kan lide dig.Hvis man aldrig har provet atsulte, ved man ikke, hvad det vilsige.

OVELSE 25:

Indsat biordene: ikke, altid, aldrig, dog, ofte, ogsi,snart, jo.

1. I hovedsetninger:

Bare de kommer. Han reparerer bil. Hun kommer.Jeg kan huske hendes adresse. Mon han har solgtsin bil. De bruger vist mange penge, men de harrid til det. Hun har engang vreret en smuk kvinde.Han har ballade med sine medarbejdere. FamilienJensen har ksbt ny bil. Priserne bliver forhajet,siges det. Han har malet billedet selv.

2. I bisrtninger:

Hun sagde, at hun ville sige det til de andre. Dahan var trat, gik han i seng klokken 8 om aftenen.Hun blev ikke gift med Peter, fordi han drak. Hunkabte en kjole, som hun kunne lide. Hvis hankom, ville hun blive glad. Hun spurgte, hvor jeghavde fiet den store bule i hovedet. Hun spurgte,om jeg kom i klubben.

vrr.BINDE-ORD

KONJUNKTIONER

$ 48.

1. DAINAR

a) da anvendes om den enkelte handlingi fortiden.

Da de kom ud til brandstedet.var ilden allerede slukket.Da vi niede derhen, var hun giet.

NB. da anvendes ogsA om drsag: da hanikke selv kunne komme, sendte han sinkone i stedet.

b) ndr anvendesl) om den gentagne hand-ling i nutid og datid2) om fremtid3) om begrundelseNir avisdrengen kommer ommorgenen, ser han altid s6 gladud.Nir man skulle hsste i gamledage, foregik det med hindkraft.Lrs den bog, nflr du engang fArrid.Nir du lover mig det, er jeg rolig.

OVELSE 26:

Indsrt da/nilr

hans far dade, mitte han ksre firmaetvidere selv. mplkemanden kommer ommorgenen, er jeg allerede vigen. jeg bliverstor, vil jeg vare pilot. man fik tuberkulosefsr i tiden,betad det ofte den visse dod. hunvar en dygtig sekretrer, ville hendes chef nodig afmed hende. han kommer hjem fra arbejde,tager han sig sl fra ksleskabet. han komhjem fra arbejde, tog han sig en sl. piger ermere flittige i skolen, skyldes det nok, at de er mereartige end drengene.

$ 49.

2. HVIS/OM

a) hvis bruges om betingelse:Hvis du kommer nu. kan vi karestraks.

b) om bruges sporgende:Jeg spurgte hende, om hun villemed.

OVELSE 27:

Indset hvis/om

Jeg ringer til dig jeg fir tid. Hun vidste ikkedet kunne lade sig gore. Ved du han

kommer? Kan De sige mig denne bus ksrer

til Radhuspladsen. Jeg bliver vred, du gordet igen. Jeg mi jo klare mig uden din hjalpdu ikke vil hjalpe mig. Jeg tror lige, jeg vil sqrge,

hun kommer i aften.

STIKORDS-REGISTERDer henvises til paragraffer

alt hvadand .andenbestemtkendeord .1 ,5 ,6

bindeord . .. 48./;9 have 38biord (agte) 14 henfsrende . 19biord hjalpeud-(uagte) 16 sagnsord 38

biordsplacering . . 4U7

blive 38hurtigsthvad for en 18

26t94

n

al .

blive-lideforrn. . . .bH..bog .bydemidebrer .da . . 48dansk 9datid . 3637datid (-ede) 36datid Cte) . 36

grov l0grsn . lGl lgir . 35gis 4(de)handlende... 32

42 hver 279, 1l hvis. 49

4 ikke . .4H734lr l rd/ l r l rde. . . 15

tnoFn

mtetkasus.b,an.kort tillagsfonn . .lang tillagsform . .

t2

24vl72

3332

datid(uregelmressig) . .

den (her)

dennedet (her)dettedindisse

en/et6n(s)e{harflertal(navneord) .. . ..

fod .fremtid

fsrdatid

fornutidgammelgradbojning . . . . .

lideformligefremordstilling

lille .manmandmegetmere,/mestgradbojning . .. .

min .mus.modesmidesud-sagnsord

natnavneform medat . .navneformuden at

39 navneord .12-14 nogent2-14

3720

202020T720

I2939

344

N

4t42

M9

294

25

t4t73

42

434

l3r-723

t-

Magasin

8 9 . 6 2 P l a n c k , c h r i s t i a nD a n s k g r a m n a t i k uO v e I s e r