NR 26 2011 1

Nyhedsbrev Om rygeafvæNNiNg Nr. 26 deC 2011

#26

Der er bid i rygning Professor Palle holmstruP

Brænd igennem hos rygerne virksomheDsråDgiver soulaima gourani

værd at vide om rygning og rådgivning sygePlejerske susanne malmstrøm

Din faglighed er alfa og omega– bliv ajour med forskningenløftede pegefingre og bedreviden er bandlyst i rygestoprådgivning, men stor faglig viden og differentieret rygestoprådgivning er alfa og omega, når myter skal aflives, motivation frem-bringes og brugbar behandling anvises. På dette års efteruddannelse gav konsultationssyge-plejerske susanne malmstrøm kursisterne en solid opdatering af fagligheden – læs her og bliv klar til det nye år.

HUSK at du kan få initiativ direkte i din mailboks. Det sparer miljøet for papir og tryk, og du får magasinet før andre.

send en e-mail til tstolpe@its.jnj.com. i e-mailen skriver du: navn, stilling, e-mail og den adresse du i dag modtager papirudgaven på. så vil du fremover modtage initiativ di-rekte i din indbakke og ikke med posten.

”når det handler om sundhed og syg-domsforebyggelse bruger jeg ofte indde-lingen ’vaner, viden og vilje’. vaner hand-ler om at bryde et fast, etableret mønster, vilje handler om paratheden til at ville ændre sin livsstil, og viden handler om

at formidle vores viden, så rygestoppere selv kan tage stilling på et oplyst grund-lag”, fortæller konsultationssygeplejerske og rygestoprådgiver susanne malmstrøm. og videndelen er en vigtig faktor både for rygestoprådgiveren og for rygestopperen:

”Det er min erfaring, at rigtig mange ryge-re gerne vil have faktuel viden. tit ved de for eksempel ikke, at det er nikotinen, der gør dem afhængige, og at det er de giftige stoffer i cigaretten, der skader dem. når de så hører om tingenes rette sammen-

2 Initiativ

med årets sidste udgave af initiativ i hånden er du hjulpet godt på vej. Den-ne udgave er nemlig et 12 sider langt temanummer baseret på nicorettes årlige efteruddannelsesdage i aarhus og københavn, som blev afholdt ul-timo november. her får du højdepunk-terne fra oplæggene i københavn, så du bliver opdateret og klar til ryge-stopvejledning i 2012.

læs med når konsultationssygeplejer-ske susanne malmstrøm klæder dig fagligt på til differentieret rygestopråd-givning og holder dig ajour med den nødvendige faglige viden. tandlæge og professor Palle holmstrup sætter fokus på munden og den oversete rygerelaterede sygdom paradentose. foredragsholder, virksomhedsrådgi-ver og forfatter soulaima gourani gør dig bedre til at brænde igennem og bruge dit netværk.

så med ønsket om god jul, godt nytår samt god læse- og arbejdslyst vil vi gerne sige tak for i år og på gensyn i 2012.

johnson & johnson tine stolpe

Ny viden og energi til 2012

leDer

Det nye år står for døren, og med januar følger nytårs-forsæt og tanker om at kvitte cigaretterne. så når klok-ken slår 24, starter højsæ-sonen for rygestop, og der skal vi være klar til at hjælpe rygerne fra tanke til hand-ling, og fra handling til fast-holdelse af rygestoppet.

Din faglighed er alfa og omega... - fortsat fra forsiden

”for i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå mere end han - men dog vel først og fremmest for-stå det, han forstår”- Citat søren kierkegaard

Fletcher-kurven, der viser ændringen af lungefunktionen hos rygere

hæng og præsenteres for faktuel viden, bliver de næsten lettede, og det bliver ofte en ahaoplevelse for dem, for så får de en forklaring på en række symptomer”, siger susanne malmstrøm.

og det er rygestoprådgiverens opgave at klæde rygestopperen rigtigt på. Derfor er det et must for susanne malmstrøm, at fagligheden er i orden. stor faglig viden giver nemlig ballast, sikkerhed og ikke mindst troværdighed.

NR 26 2011 3

fOrekOmst

i 2010 ryger 21 % af den danske befolkning. antallet har været faldende, siden man indledte målingen i begyndelsen af 1950’erne.1

rygning er en af de vigtigste risikofaktorer for folkesundheden. 24 % (ca. 14.000) af alle årlige dødsfald skyldes rygning og 3 % (ca. 2.000) skyldes passiv rygning.2

værd at vide om rygning

sygdOmme

rygning forårsager 85 % af alle lungekræfttilfælde, 85 % af alle kroniske lungesygdomme og 23 % af alle hjerte-kar-sygdomme.2,3

rygning nedsætter i gennemsnit levealderen med 10 år grundet rygerelate-rede sygdomme – fx lungekræft, kol og hjerte-kar-sygdomme. omkring 70 årsalderen er signifikant flere ikke-rygere end rygere i live.4

rygere mister yderligere ca. 10 gode leveår, hvor livskvaliteten er forringet pga. hoste, smerter etc.5

tobak spiller en rolle i alle alvorlige sygdomme: Diabetes, kræftsygdomme, hjerte-kar-sygdomme, knogleskørhed, muskel- og skeletlidelser, overfølsom-hedssygdomme (astma og allergi), psykiske lidelser og kol.6

kvinder tåler rygning dårligere end mænd, og derfor bliver kvinder også mere syge af rygning: større tab af lungefunktion, større sygelighed, større dødelig-hed af kol og øget risiko for blodprop i hjertet.3

kOmplikatiONer Og livskvalitet

jo mere man ryger, des større er sandsynligheden for hyppigere og flere smerter. gælder også personer, der er udsat for passiv rygning.4

rygning påvirker det ufødte og det lille barn. Der er større risiko for misdan-nelser, mindre hoved- og hjernevækst, for tidlig fødsel, sen fosterdød og vug-gedød.8, 9, 10, 11

kilder

1 monitorering af danskernes rygevaner, dec. 2010. udarbejdet af tns gallup for sundhedsstyrelsen, kræftens Bekæmpelse, hjerteforeningen og Danmarks lungeforening

2 folkesundhedsrapporten. kjøller m, juel k, kamper jørgensen s. statens insti-tut for folkesundhed 2007

3 tobaksrygning og rygestop: konsekvenser for sundheden. Prescott e. sund-hedsstyrelsen 2004

4 Doll r, Peto r et al. mortality in relation to smoking: 50 years’ observations on male British doctors. Bmj 2004; 328:1519

5 risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. juel k, sørensen j, Brønnum-hansen h. statens institut for folkesundhed, 2006

6 sund hele livet – de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10. indenrigs- og sundhedsministeriet. september 2002

”Det vigtigste er, at du har din faglighed fuldstændig opdateret, at du virker tro-værdig, og at patienterne har tillid til, at du kan svare på deres spørgsmål – uanset om det handler om rygerelaterede syg-domme, myter om rygestop eller nikotin-substitutionsprodukter i kombination med anden medicin,” fastslår susanne malm-strøm og fortsætter: ”når det faglige er på plads, er det ikke afgørende for rygestopperen, hvorvidt man som rygestoprådgiver selv har røget eller ej.”

sæt dig i deres stedmen det er ikke nok at være vidende på alle fronter. man skal også kunne formidle sin viden til forskellige målgrupper på de rigtige tidspunkter. ifølge susanne malm-strøm skal en god vejleder kunne sætte sig i andres sted. hun læner sig selv op ad et søren kierkegaard-citat fra ’hjæl-pekunst’, der i kort version lyder: ”hvis du skal hjælpe et andet menneske, skal du først og fremmest forstå det, han forstår.”

Det er altså vigtigt at skelne imellem, om man sidder over for fru Pedersen på 84 år eller over for den unge pige på 16. Der er forskel på, hvordan og hvornår de skal have fagpersonens viden formidlet og også forskel på typen af viden, de ønsker: ”man skal kende sin patients behov og prøve at sætte sig i deres sted. hvis ikke jeg kan det, er jeg ikke nogen god hjæl-per. så er jeg faktisk bare bedrevidende og ’en løftet pegefinger’, og så hjælper min merviden overhovedet ikke. Derfor er det vigtigt også at have psykologiske og pædagogiske aspekter med i rådgiv-ningen”, fortæller susanne malmstrøm.

rygning er som russisk roulettesusanne malmstrøm mener, at man i en rådgivningssituation bør inddrage den faktuelle viden, vi i dag har om rygnin-gens skadelige konsekvenser. men på rette tidspunkt: ”rygning spiller en gi-gantisk rolle i rigtig mange kræfttilfælde. ryger man ikke, er man potentielt skånet for rigtig meget sygdom. Det ved vi i dag. vi ved også, at to cigaretter er nok til at sætte gang i blodpropdannelsen. Derfor skal man ikke nøjes med at skære ned, man skal helt holde op med at ryge”, un-derstreger susanne malmstrøm.

hun punkterer også myten om, at mange rygere mener, at cigaretterne øger deres livskvalitet: ”faktum er, at de oftere er syge, har flere indlæggelse og dør i den bedste alder efter langvarig sygdom”, si-ger susanne malmstrøm og slutter: ”at ryge er som at spille russisk roulette – hver anden, der begynder, dør af det. jeg spørger af og til mine patienter: ’tør du gamble med dit liv på den måde’?”

Kilder: Fortsætter på side 4

værd at vide om rygning rygNiNg Og kOl

kol er en kronisk lungesygdom, der giver åndenød, hoste og slim samt tab af knoglevæv og muskelmasse. lungefunk-tionen nedsættes gradvist, og kol-patienter oplever i høj grad tab af livskvalitet over lang tid

250.000 har fået diagnosticeret kol, men 430.000 skøn-nes at have kol. alle rygere har risiko for at udvikle kol, og kol skyldes i langt de fleste tilfælde rygning.2

rygNiNg Og hjerte-kar-sygdOmme

25-30 % af alle hjerte-kar-sygdomme skyldes rygning.2,3

rygning giver lavere iltindhold i blodet, hvilket får pulsen til at stige (hypoksi)

rygning øger risikoen for blodpropper i hjertet og hjernen. to cigaretter er nok til at sætte gang i dannelsen af blod-propper.14,15,16

4 Initiativ

”Rygning spiller en gigantisk rolle i rigtig mange

kræfttilfælde.”

rygNiNg Og samfuNdsOmkOstNiNger

- så meget mister det danske samfund hvert år pga. rygning (tal fra 2005)

samlet produktionstab (sygefravær, førtidspensionering og død. Beregnet efter humankapitalmetoden): 20.793 mio. kr.

samlede netto behandlingsomkostninger (indlæggelser og sygesikringsydelser): 3.372 mio. kr.

samlede samfundsøkonomiske konsekvenser som følge af rygerelaterede sygdomme: 24.165 mio. kr.5

rygNiNg Og kræft

Ca. 3.600 danskere dør hvert år af lungekræft (inkl. luftrør): 1.937 mænd og 1666 kvinder.12

antallet af cigaretter og tidlig rygedebut øger risikoen for lungekræft.3,13

antallet af lungekræfttilfælde hos kvinder stiger i disse år. Dels fordi kvinder tåler røgen dårligere end mænd, dels fordi kvinderne begyndte at ryge senere end mændene. vi ser altså først konsekvenserne af tresserne og halvfjerd-serne nu.12

kilder FoRtsat

7 Pisinger C et al. the association between active and passive smoking and frequent pain in a general population. eur j Pain. 2011; 15(1): 77-838 hackshaw et al. maternal smoking in pregnancy and birth defects: a systematic review based on 173 687 malformed cases and

11.7 million controls. human reproduction update 2011; 17(5): 589-6049 surgeon general’s report 2010. how tobacco smoke causes disease. u.s. Department of health and human services10 roza et al. effects of maternal smoking in pregnancy on prenatal brain development. the generation r study. eur j neurosci 2007;

25(3): 611-1711 Wisborg k et al.: statusartikel med fokus på danske forhold. graviditet og tobak. ugeskrift for læger, 2003; 165/47: 5437-3912 iarC monographs (vol 83). tobacco smoke and involuntary smoking 200213 norDCan, 2005-200914 vogel mD. Coronary risk factors. endothelial function, and atherosclerosis. Clin Cardiol 1997; 20: 426-3215 Zhu BQ et al.: hemodynamic and vascular effects of active and Passive smoking. am heart j 1995; 130(6): 1270-7516 godtfredsen ns et al. smoking reduction, smoking Cessation and mortality. am j epidemiol 2002; 156(11): 994-1001

NR 26 2011 5

susanne malmstrøm understreger, at det er vigtigt at behandle alle rygestop individuelt. hun foreslår fire indgangsspørgsmål, som kan danne grundlag for rygestoprådgivning:

hvor længe har du været ryger? hvor meget har du røget? hvorfor er du her i dag? hvor interesseret er du i et rygestop på en skala fra 1-10?

selvom du altid skal tage udgangspunkt i den enkelte, kan du med fordel tage afsæt i de fællestræk, der trods alt er hos bestemte grupper af rygestoppere. initiativ bad susanne malmstrøm tegne tre scenarier:

deN uNge pige, 16-18 år”Den unge pige er følsom, når hun er sammen med andre unge mennesker. Det påvirker hende, hvad de andre gør og synes, og hun agerer tit derefter, selvom hun godt ved, at det kan være forkert eller endda farligt. mange unge rygere tror ikke, de er afhæn-gige, og de er sikre på, at de sagtens kan holde op en dag – men det skal bare ikke være lige nu. Derfor ville jeg nok typisk for-tælle hende lidt om stoffet nikotin og hvor afhængig, man hurtigt kan blive. jeg ville også fortælle hende om rygningens påvirkning af kroppen, og hvordan rygning på længere sigt vil nedbryde lungerne, give rynker og uren hud. og at især kvinder slet, slet ikke kan tåle at ryge. jeg kunne også godt finde på at vise hende nogle billeder af rygerlunger eller andre påvirkede organer.”

deN vOksNe kviNde, 35-45 år”hos voksne kvinder spiller børn – både fødte og ufødte – ofte en stor rolle og kan være en rigtig god motivationsfaktor til at holde op med at ryge. alle vil jo gerne have mange år sammen med deres børn, og som ryger vil det uvilkårligt blive til færre. jeg ville snakke med hende om, at mange børn faktisk er bekymrede og bange for, at deres forældre ryger, fordi de godt ved, at det kan være farligt. jeg ville også forholde hende de risici, der er ved passiv røg, og at den skader børnene og kan give astma og allergi, hvis de ikke allerede er syge. endelig ville jeg nok også spørge hende, om hun køber økologisk mad og plejeprodukter, det gør de fleste mødre nemlig, og så høre hvordan det hænger sammen med at hælde 1½ dl. tjære ned i lungerne.”

deN midaldreNde maNd, 50-60 år ”i den alder er mange storrygere allerede småsyge. De hoster måske lidt eller har forhøjet blodtryk, og det ville jeg bruge som udgangs-punkt for en samtale om rygestop. jeg ville måle hans lungefunktion og vise ham fletchers kurve og sige: hvis du stopper nu, kan du stoppe nedbrydningen af lungefunktionen, og så venter iltmasken først, når du er 85 år fremfor 65. mange mænd har ofte brug for mere rationelle argumenter og gerne i et regneark, før de forstår det. Derfor fungerer tal og statistikker tit godt på denne målgruppe.”

gOde redskaber i rygestOprådgivNiNgeN

fletchers kurve (der viser ændring af lungefunktionen) liste med de 43 kræftfremkaldende stoffer i cigaretter spirometri til måling af lungefunktion Bøger om rygestop til udlån oversigt over rygestoprådgivningsmuligheder i lokal-

området.

susaNNes tOmmelfiNgerregler

sæt dig i deres sted og vær i øjenhøjde – differentier din rådgivning afhængig af køn, alder og motivation

hold dig fuldt fagligt opdateret hele tiden – læs ar-tikler, gå på nettet, tjek undersøgelser og nye vejled-ningsmetoder

vær et godt eksempel – engager dig i sundhedspolitik og bland dig i debatter

husk, at du er med til at redde liv.

tre rådgivningscases

susanne malmstrøm

konsultationssygeplejerske i et lægehus uddannet sygeplejerske, apoteksassistent, akupunktør og rygestoprådgiver født 1957, gift og mor til to voksne børn var sygeplejerske om bord på vikinge skibet havhingstens rejse fra roskilde til Dublin har været passiv ryger og festryger i mange år, men aldrig afhængig.

6 Initiativ

Både tænder, mundhule og hjerte-kar-systemet påvirkes negativt af rygning. især paradentose fremmes af rygning og forskning viser, at paradentose slet ikke stopper i munden. Den humo-ristiske professor holmstrup siger det meget klart: ”Det er sjældent vi har haft en mund til be-handling uden den sad fast på et menneske – og munden har hverken sin egen blodforsyning eller særlige knoglestruktur.”

”Det er hævet over enhver tvivl, at der er sammenhæng mellem rygning og frem-komsten af paradentose. over 100 un-dersøgelser dokumenterer klart, at ryg-ning er gift for tænderne”, siger professor ved tandlægeskolerne, universiteterne i københavn og aarhus, Palle holmstrup, der har speciale i oralmedicin og paro-dontologi.

Paradentose er en frygtet, men ofte over-set sygdom, når vi taler om rygningens skadelige konsekvenser. og det er en skam, for rygning fremmer paradentose, der trækker alvorlige spor fra mundhulen til resten af kroppen.

Paradentose starter som betændelse i tandkødslommerne som følge af bakte-rier på tandoverfladen. hvis betændelsen forbliver ubehandlet, kan bindevæv og kæbeknogle angribes, tænderne bliver

løse og falder til sidst ud. hvorvidt og hvor hurtigt paradentose udvikler sig er for-skelligt fra person til person og afhænger

af, hvordan man reagerer på bakterier i tandbelægningen (plakken). Desuden kan der være en arvelig risikofaktor. men det er ganske givet, at livsstilsfaktorer har ind-flydelse på udviklingen af paradentose. en af de markante livsstilsfaktorer er rygning.

rygning alene kan ikke forårsage para-dentose, da paradentose er udløst af en bakterieinfektion, men rygning fremmer udviklingen af paradentose. ”forværring-en af paradentose hos rygere er så tydelig og alvorlig, at den ikke kan overses”, siger Palle holmstrup og fortsætter:”rygere har signifikant større tendens til paradentose end folk, der ikke ryger. jo mere man ryger pr. dag og jo længere tid, man har røget, des større er forekomsten af paradentose. Der er altså en tydelig dosis-effekt-sammenhæng. sygdommen udvikler sig hyppigere og hurtigere hos folk, der ryger, og behand-

der er bid i rygning

Der er ingen sammenhæng mellem nikotinsubstitutionspræparater og ud-viklingen af paradentose. Det er altid bedre at bruge nikotinerstatningspro-dukter end at ryge. af hensyn til mund-hulen og tandhygiejnen skal nikotin-substitution kun benyttes i en periode. nogle præparater – fx inhalations-steroid – kan dog have betydning for udvikling af andre sygdomme i mund-hulen som eksempelvis gærsvampein-fektion. – Palle Holmstrup

lægemiDler og ParaDentose

NR 26 2011 7

lingseffekten er langt dårligere.”

forebyg paradentose i rygestopbehandlingennår først paradentose er indtrådt, er det svært at rette op på skaderne. Det gælder

altså om at forebygge sygdommen. her bliver livsstilsfaktorerne både interessan-te og relevante, for dem kan vi ændre på. og rygestop er et godt sted at begynde:”som led i rådgivningen ville jeg helt klart spørge rygestopperne, om de har para-dentose og spørge dem, om de er klar over, at paradentose forværres af rygning, og at behandlingseffekten er langt dårli-gere? Det kommer nemlig bag på de fle-ste”, siger Palle holmstrup.Det er Palle holmstrups erfaring, at rygere ofte reagerer stærkere på oplysninger om udsigten til paradentose end udsigten til lungekræft. måske fordi tænder og mund er så synlige og tæt på bevidstheden.

munden lever ikke sit eget livParadentose er ikke alene en ubehagelig og uskøn sygdom – den kan også føre til langt værre og livstruende sygdomme.”munden lever ikke sit eget, selvstændige liv, men hænger sammen med resten af organismen. og derfor er der også sam-menhæng mellem sygdomme i mundhu-len og sygdomme andre steder i krop-pen,” fortæller Palle holmstrup.når betændelse udvikler sig i tandkødet og i tandkødslommerne, kan bakterier trænge direkte over i blodbanen. her-fra spreder de sig til resten af kroppen og kan sætte sig fast i årerne. Dette gi-ver anledning til betændelse og dermed

øget risiko for udvikling af blodpropper. Betændelsesbakterier fra mundhulen kan på samme måde spille en rolle ved flere lungesygdomme og ved sukkersyge.”jeg siger tit til mine patienter; tænk på, hvor tydeligt vi kan se rygningens skade-virkninger på tænderne og i mundhulen – tænk på alt det, vi ikke kan se med det blotte øje andre steder i kroppen”, fortæl-ler Palle holmstrup.

rygning kamuflerer sygdomstegnrygning kan faktisk også skjule sygdoms-symptomer i mundhulen. når cigaret-terne lægges på hylden, begynder symp-tomerne at vise sig. flere rygestoppere klager over blødende tandkød og blister i munden, når de holder op med at ryge. årsagen er, at røgen gør mundslimhinden ’forhornet’, hvilket hindrer betændelse i at vise sig: ”De ’nye’ symptomer, som ryge-stopperne oplever, er altså ikke et udtryk for mere sygdom, men at de allerede ek-sisterende symptomer kommer til syne. lidt groft sagt så får rygestopperne de symptomer på betændelse, de fortjener”, siger Palle holmstrup og slutter med en opfordring: ”Brug samtalen om rygestop til at spørge, om patienten ved, om de har paradentose – og at rygning forværrer si-tuationen og gør det svært at få god effekt af behandlingen.”

Palle holmstruP

født 1945 Professor, ph.d., dr. odont. ved københavns universitet og gæsteprofessor ved

tandlægeskolen i aarhus speciale i Parodontologi & oral medicin har udgivet mere end 225 publikationer og bidraget til danske og internationale tids-

skrifter og lærebøger, bestrider flere redaktør- og bestyrelsesposter og har givet mere end 400 gæsteforelæsninger i europa, asien og usa

har gennem flere år været aktiv i debatten om brugerbetaling på tandbehandling.

”livsstilsfaktorer, der påvirker paradentose”forskning har vist entydig sammenhæng mellem fire livsstilsfaktorer og udvikling af paradentose

rygning alkohol fedme Psykologisk stress

”sammenhæng mellem paradentose og almensygdomme”Betændelse i mundhulen giver symptomer og sygdomme i resten af kroppen.

Paradentose øger risikoen for:

iskæmisk hjertesygdom lungebetændelse hos svækkede sukkersyge for tidlig fødsel

Paradentose er en betændelsestilstand i tandkødslommerne og i den knogle, tandroden er fæstnet til. ubehandlet fører paradentose til knoglesvind og løse tænder. Paradentose opstår, når blivende plak på tandoverfladen fører til tandkødsbetændelse og hævelse af tandkødet. udvikler betændelsen sig yderligere, begynder bindevævsceller-ne at nedbryde bindevævet og de fibre, der binder tanden til knoglen. knoglen omkring tanden opløses, så tanden til sidst kun hæfter i meget lidt knogle. Derved får tænderne mindre støtte-væv og bliver løse. når knoglen først er gået tabt, er det stort set umuligt at genvinde den, og der er begrænsede muligheder for at få tænderne til at sid-de fast igen. risikoen for paradentose nedsættes ved god mundhygiejne, ved at holde mundhulen fri for skadelige bakterier og ved at undlade rygning.

ParaDentose

8 Initiativ

”Du har under 30 sekunder til at gøre dit budskab gældende, og dit personlige af-tryk skal sættes igennem i de første 10 sekunder, for ellers kan folk ikke huske dig og din mærkesag”, siger forfatter og fore-dragsholder soulaima gourani. hendes engagement og energi smitter helt ned til de bagerste rækker i salen.

”tænk over det – 10 sekunder til at vække tillid og opnå den her ’likeability’. og hvad ville du så sige og gøre?”

hun indleder selv sit oplæg med at for-tælle, at hun kommer fra en storrygende familie fra sønderjylland, at hun er opkaldt efter en robåd i kerteminde, og at det be-stemt ikke lå i kortene, at hun skulle blive en lysende stjerne på den danske og in-ternationale erhvervshimmel.

personlig, ikke privatog hvorfor siger hun nu det? ifølge sou-laima gourani handler det om at være personlig og skabe tillid, hvis du vil efter-

lade et spor i folks hukommelse.

”man husker først personlighed og ikke faglighed. så hvis du har en mærkesag eller noget, du gerne vil overbevise folk om, er det ikke nok at have en god og prisværdig sag, som du kun præsenterer med faglige argumenter, for det ryger lynhurtigt i glemmebogen. hvis du vil brænde igennem, handler det i høj grad om din personlighed, og om du er tillids-vækkende”, forklarer soulaima gourani.hun har udviklet 70/30-reglen: ”70 % af tiden må du gerne tale fagligt om dit projekt, men de resterende 30 % af tiden skal du være personlig – ikke privat, men personlig”.

og skillelinjen mellem privat og person-lig kan være hårfin. Det er eksempelvis personligt at fortælle om egne interesser, personlig baggrund eller foretrukne liv-retter, mens privat er at fortælle om syg-domme, hjemlige skærmydsler eller dybe hemmeligheder. og når du skal være per-

netværk og personlighed spiller en afgørende rolle, når du skal promovere en mærkesag, nå et mål og skabe succes. virksomhedsrådgiver og forfatter, soulaima gourani, inspirerede deltagerne på nicorettes efteruddannelsesdage til at tænke networking som en naturlig måde at arbejde på – og udvikle sig på. initiativ giver dig et lynkursus.

brænd igennem

hos rygerne

– et netværk til forskel

hvis man vil udvikle sig og fremme sine mærkesager, skal man ifølge soulaima gourani bryde med tallene 12, 7 og 4.

12 meter-reglen: vi henvender os typisk til de mennesker, der sidder inden for en radius af 12 meter, når vi skal have en ny idé

7 personer-reglen: Det er altid de samme syv mennesker, vi spørger, når vi har en faglig udfordring eller et problem, der skal løses

4 faktor-reglen: vi har en tendens til at søge sammen med folk, der ligner os på fire områder – samme køn, samme alder, samme uddannelse og samme nationalitet.

12-7-4

NR 26 2011 9

sonlig, skal du fortælle noget unikt. Det er ikke nok at sige, du har tre børn – der skal seks børn til, før folk husker det, som soulaima gourani siger.

fra iQ til eQ soulaima gourani understreger, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mel-lem at være fagligt dygtig og at nå langt og få anerkendelse.

”De mennesker, der når længst, er dem med emotionel eller social intelligens. og den emotionelle intelligens kan du styrke gennem hele livet”.

Det handler altså ikke kun om at kunne flytte brikkerne hurtigt på øverste etage, men om at rykke den rette brik på rette tid og sted. Det kalder soulaima gourani for ’susi & leo’-strategien – at kunne brænde igennem og overbevise folk om sin mær-kesag uden nødvendigvis at være de bed-ste til at synge og spille.

Netværk dig stærkhvis du vil stå stærkere og nå dine mål, skal du orientere dig mod dit netværk. Det skal bruges og plejes og måske endda ud-vides. men et stort netværk er ikke nød-vendigvis et stærkt netværk. ”Det handler ikke om at have mange kontakter, men om at have de rigtige. Dit netværk kan meget vel være forskelligt fra mit – også selv om vi arbejder i samme branche”, siger sou-laima gourani, der opfordrer til, at man

sætter sig ned og kortlægger sit netværk systematisk, analytisk og metodisk.”find ud af hvem du har en god og stærk samt en dårlig og svag relation til. Du kan måle en relations styrke på, hvor person-lige de er med dig, altså hvor meget de deler med dig. Du skal kortlægge dit net-værk minimum to gange om året, og du skal gøre det på individniveau”, opfordrer soulaima og forklarer: ”Det gælder om at identificere de mennesker, der kan hjælpe dig med at nå dine mål og bruge tid og kræfter på de rigtige både personligt, fag-ligt og professionelt”.

røgslør eller resultatersoulaima gourani arbejder ikke selv som rygestoprådgiver, men vover alligevel en påstand: ”Brug af dine personlige erfarin-ger, tro på dig selv og få input fra netværk, så er jeg sikker på, at der vil være færre røgslør, hvor du har været og mange flere resultater og røgfrie mennesker”.

soulaima gourani

virksomhedsrådgiver, foredragsholder og forfatter til bogen ’tag magten over din karriere’ har en master of Business administration fra CBs og været ansat i multinationale selskaber

som hewlett-Packard og a.P. møller mærsk gruppen hjælper virksomheder med at skabe loyale kunder, stærke samarbejdspartnere og motiverede

medarbejdere er blevet tildelt priser som Berlingske nyhedsmagasins ’rising star’, er kandidat til World economic

forum young talent 2012 og er på listen over de 100 talenter i europa, man skal holde øje med er halv dansk, halvt marokkansk, gift, mor til to og bosiddende på nørrebro i københavn hun er den første i Danmark, der er indskrevet i kirkebøgerne med navnet soulaima

Kortlæg dit netværk

Husk, at det handler om langsigtede relationer, hvor

begge parter får noget ud af det

Du skal ikke netværke med alle, men med de rigtige

tre gode netværksråd

10 Initiativ

Brugte cigaretterne som socialt værktøjmerete andersen er 42 år og uddannet psykoterapeut og coach. hun har i mere end to år været ansat som rygestoprådgi-ver ved rygestopkonsulenterne. i den tid har hun mødt mange forskellige typer og personligheder.

”jeg har haft hold med gymnasieelever såvel som hold med folk, der er godt oppe i tresserne, så det er meget bredt,” for-tæller merete andersen, der synes, hun oplever succeshistorier hele tiden. allige-vel har særligt to oplevelser gjort indtryk på hende. Den ene historie involverer en mand i start-tresserne, der har røget, lige siden han var 13 år.

”som mange andre havde han forsøgt at holde op med at ryge mange gange, primært fordi han gerne ville opleve sine børnebørn. alligevel var han gang på gang faldet i og begyndt at ryge igen. Da han begyndte hos rygestopkonsulenter-ne, rådede jeg ham til at vende den om og tænke på, at hans børnebørn også gerne ville have, at han var i deres liv mange år endnu. sådan havde han ikke tænkt på det, og det gjorde hele udslaget for ham. han er ikkeryger i dag,” fortæller merete.merete fremhæver også en anden histo-rie, der er af den mere pudsige slags, som hun siger.

”jeg havde en kvinde på holdet, som op-rindeligt kom fra irland. hun havde røget længe, men hun havde faktisk aldrig brudt sig om det. alligevel var det meget svært for hende at holde op, fordi rygning for hende var et vigtigt socialt værktøj. alle

hendes venner røg, og da hun gik meget på pub, var rygning en måde at komme i kontakt med andre mennesker. hun vid-ste simpelthen ikke, hvad hun skulle gøre af sig selv, når alle hendes venner gik ud for at ryge, og hun sad alene tilbage på pubben. min opgave blev at få hende til at indse, at hun ikke behøvede cigaretten for at komme i kontakt med mennesker. vi aftalte, at næste gang hun var på pub, skulle hun også prøve at snakke med folk inden for og ikke kun gå ud og ryge. Det gjorde hun. og samme aften fandt hun sin nuværende kæreste – som er ikkeryger.”

stillingrygestoprådgiver og syge-plejerske i sundhedscen-ter, hvidovre kommune

hvorfor er Du her i Dag?”jeg er her i kraft af mit arbejde, og jeg regner med at få ny viden og ny inspiration, som jeg kan plukke af og formidle dér, hvor det er relevant.”

hvaD har Du fået mest uD af?”jeg var meget positivt overrasket over, at vi pludselig skulle høre om tænder og mundhulen. Det, synes jeg, var ret fantastisk. Der ud over fik jeg opdateret min viden, som jeg kan bruge både i forhold til mit arbejde med mennesker, der ryger, men også i forhold til mit arbej-de med diabetespatienter.”

suCCeshjØrNetvi synes

stillingsygeplejerske på hjertecentret, iskæmisk funktion, rigshospitalet

hvorfor er Du her i Dag?”jeg er sygeplejerske på en hjerteafdeling, hvor jeg bruger rygestoprådgivning i forhold til vores patienter. Det er rart at blive opda-teret og få ny viden. jeg har været til efterud-dannelsesdagene mange gange før og synes, det er rigtig godt.”

hvaD har Du fået mest uD af?”jeg synes, Palle holmstrups foredrag var meget inspirerende. Der var meget ny viden, som jeg aldrig havde hørt om før – fx i forhold til paradentose og hjerte-kar-sygdomme.”

Gitte Petersen

stillingrygestoprådgiver og socialkonsulent, Dansk røde kors

hvorfor er Du her i Dag?:”jeg er her, fordi jeg er uddannet rygestop-rådgiver, og så synes jeg, det er relevant at være her og få noget fagligt input.”

hvaD har Du fået mest uD af?”Det var fint at få et ’brush up’ på alle de her sundhedsrisici, der er ved rygning – men der kunne godt have været lidt mere om mænds sundhed og livskvalitet – eller mangel på samme. og så var soulaima gouranis oplæg ret spændende, må jeg sige, og der var me-get, jeg kunne bruge i mit daglige arbejde.”

Jens Dyhr

Mette Gølnitz

Rygestopkonsulent Merete andersen

NR 26 2011 11NR 23 2011 11

vi synes

stillingph.d.-studerende på farma, københavns universitet

hvorfor er Du her i Dag?”jeg er ph.d.-studerende og skal lave et projekt om langtidsbrug af nikotinsubsti-tutionspræparater, så det var egentlig for at få nogle input og se, hvad der foregår i branchen.”

hvaD har Du fået mest uD af?:”indslaget med soulaima gourani var me-get inspirerende, Palle holmstrup var en rigtig god taler og enormt interessant, og med susanne malmstrøm, der vidste jeg det meste i forvejen qua min baggrund. alt i alt har det været en god dag, men jeg må indrømme, at jeg nok ikke tager så meget med hjem til mit projekt.”

stillingfarmakonom, Buddinge apotek og ryge-stoprådgiver, værløse apotek

hvorfor er Du her i Dag?”jeg regner med at få inspiration og viden, så vi bedre kan motivere vores kunder til at stoppe med at ryge.”

hvaD har Du fået mest uD af?:”konsultationssygeplejerske susanne malm-strøm gav rigtig meget god viden, og hun opmuntrerede os til at imødegå kursisterne eller kunderne på apoteket på forskellige måder og se på, hvordan den enkelte ry-gestopper har brug for at blive hjulpet eller overbevist.”

rygestop-kampagnegenoplivessundhedsstyrelsen og ministeriet for sundhed og forebyggelse relancerer ry-gestopkampagnen ’hver eneste cigaret skader dig’. kampagnen er led i udmønt-ningen af kræftplan iii og skal begrænse andelen af dagligrygere og derved ned-bringe sygelighed og dødelighed som følge af rygning. kampagnen bruger en meget direkte henvendelsesform med bil-leder af rygeskadede indre organer som lunger, arterier, hjerne og øjne.kampagnen er i hovedtræk en gentagel-se af kampagnen fra 2009/10, som gav positive resultater. ’hver eneste cigaret skader dig’ har dog fået tilføjet tre nye tv-reklamer med danskere, der fortæller om deres egne erfaringer med rygerela-terede sygdomme. kampagnen har mødt kritik, da nogle organer og de rygerelate-rede konsekvenser, der vises, er kunstigt fremstillet til kampagnen. sundhedsstyrel-sen forklarer, at der er opnået en realistisk virkning ved at kombinere filmoptagelser af menneskelige organer fra obduktioner med kunstige latexmodeller og moderne computerteknologi.

selvslukkende smøgerfra december 2011 bliver det lovpligtigt, at alle cigaretter i hele eu, skal være selv-slukkende. ekstra papirlag rundt om ciga-retten får den til at brænde langsommere, og to påtrykte smalle bånd får gløden til at gå ud, hvis rygeren ikke suger af cigaret-ten. rygeoplevelsen er en smule anderle-des, fordi cigaretpapiret er ændret.

ifølge eu-kommissionen vil de selvsluk-kende cigaretter kunne redde mindst 500 menneskeliv om året. Det svarer til, at an-tallet af omkomne som følge af fatale ciga-retrelaterede brandulykker kan reduceres med 40 %. Beredskabsstyrelsen fastslog i 2008, at selvslukkende cigaretter hvert år ville redde 10 danskere fra døden.

fremtidens cigaretpakker er uden designCigaretpakker, der er farverige og har et flot design, får unge mennesker til at ryge. Det viser en ny undersøgelse fra uk Cen-tre for tobacco studies. jo flottere pak-kerne er at se på, des større risiko er der for, at unge begynder at ryge, fordi pak-ken virker tiltrækkende. undersøgelsen viser også, at de helbreds-advarsler, der findes på pakkerne i dag, ikke har den ønskede effekt. De virker kun i korte perioder, fordi nikotintrangen får folk til at ignorere advarslerne og derfor bliver immune over for dem. kræftens Bekæmpelse opfordrer til, at man giver alle cigaretpakker neutrale og næsten ens designs uden store genkendelige logoer.kilde: munafò, m.r. (P.i.), Bauld, l., leonards, u.,

hammond, D. effects of plain packaging on neural

response to health warnings. action on smoking and

health (2011-2013).

nikotin virker som kokain på hjernenallerede første gang man ryger, danner hjernen en lyst til mere nikotin. Denne lyst opstår, fordi nikotinen stimulerer hjernen, så man får en følelse af lykke – og sådan virker kokain også. ny forskning viser, at nikotin og kokain påvirker de samme områder i hjernen, og det er muligvis derfor, at begge stoffer så tit skaber af-hængighed. studiet er baseret på forsøg med rotter, og resultaterne viser, at begge stoffer påvirker dopamin-receptorerne (D5) i hjernen. Det er netop denne D5-receptor, som blandt andet styrer vores lykkefølelse og opstemthed. Det kræver selvfølgelig mere end én cigaret at blive nikotinafhængig, men det starter med den første påvirkning.

kilde: mao, Danyan et al.: nicotine Potentiation of excitatory inputs to ventral tegmental area Dopami-ne neurons, journal of neuroscience 2011; 31(18): 6710-6720

nyt fra fOrskNiNgnyt fra fOrskNiNg

Susanne Rahbek

initiativer iNdeNlaNds

initiativer udeNlaNds

Gitte Borup

12 Initiativ

Samtlige produkter/fagpersonale:Nicorette® (nicotin). Indikation: Behandling af tobaksafhængighed gennem lindring af nicotintrang og abstinenssymptomer. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for indholdsstoffer. Særlige advarsler og forsig-tighedsregler vedr. brugen: Afh. rygere med nylig hjerteinfarkt, ustabil/forværret angina incl. Prinzmetals angina, alvorlige arytmier, ukontrolleret hypertension eller nylig apopleksi bør tilskyndes til rygestop ved hjælp af ikke-farmakologisk beh. Evt. beh. med Nicorette bør kun påbegyndes under nøje medicinsk kontrol. Forsigtighed udvises hos patienter med alvorlig hypertension, stabil angina pectoris, hjerteinsufficiens, cerebrovaskulær lidelse, okklusiv perifer arteriel sygdom, nylig koronar bypassoperation og angioplastik, diabetes mellitus, ukontrolleret hypertyreose, fæokromocytom, moderat til alvorligt nedsat leverfunktion, alvorligt nedsat nyrefunktion og aktiv ulcus duodeni eller ventriculi. Tyggegummi kan ikke anbefales til patienter med tandprotese. Næsespray kan ikke anbefales til patienter med hyperaktive luftveje. Depotplastrene kan potentielt være hudirriterende og give kontaktallergi. Nicorette (brugt el. ubrugt) bør opbevares utilgængeligt for børn. Ved rygeophør kan der forekomme ændringer i plasmaniveauer for CYP1A2 afhængige lægemidler, f.eks. theophyllin, tacrin, clozapin, ropinirol, flecainid, pentazocin, imipramin, olanzapin, clomipramin, fluvoxamin. Bør ikke bruges af børn under 15 år pga. utilstrækkelig dok. for sikkerhed og virkning. Graviditet og amning: Rygning kan skade fostret/det nyfødte barn alvorligt og bør stoppes. Der bør altid rådes til rygestop uden brug af nicotinsubstitution (NRT). Fordelen ved brug af NRT vejer dog væsentligt tungere end risikoen ved fortsat rygning. Graviditet: Nicotin passerer placenta og påvirker fostret/det nyfødte barns hjertefrekvens og respiration. Amning: Nicotin passerer over i modermælk i mængder, som kan påvirke barnet, selv ved terapeutiske doser. Bivirkninger: Hovedsagligt dosisafhængige. En øget frekvens af mundsår kan forekomme efter rygeophøret. Hovedparten optræder de første 3-4 uger af beh. Svimmelhed, hovedpine, søvnløshed, vrede, angst og rastløshed kan skyldes rygeophøret. Tyggegummiet kan i sjældne tilfælde beskadige tandproteser. Ved for hurtig tygning kan der forekomme irritation i halsen, svimmelhed, utilpashed, hikke, flatulens og GI gener. Sugetablet-, mundspray- og inhalatorbrugere kan få hoste og irritation i mundhule og hals de første dage, og i løbet af de første 2 dage kan næsespraybrugere opleve næseblod, løbende næse, vand i øjnene og hoste. Frekvens og sværhedsgrad klinger af ved fortsat brug. Meget alm./alm.: Hovedpine, svimmelhed, søvnløshed, hikke, hoste, GI gener, opkastning, kvalme, dyspepsi, hjertebanken, øm/irriteret/brændende fornemmelse i mund/hals, smerter i tyggemusklen, næsetilstopning, mundtørhed, lokalirr. i næsen, næseblod, milde lokale hudreaktioner som kløe og erythem, øget spytsekretion, smagsforstyrrelser, betændelse/blødning i mundslimhinden, tandpine, faryngeal hypoæstesi. Ikke alm.: Palpita-tioner, urticaria, erythem, øget tåreflod/sløret syn, næseflod, abdominalsmerte/flatulens, ubehag i brystet, tørhed/spænding i halsen og brystsmerter. Sjældne: Allergiske reaktioner incl. angioødem. Meget sjældne: Atrieflimren. Dosering, Nicorette Fruitmint, Freshmint, Whitemint, Classic. Medicinsk tyggegummi, 2 og 4 mg nicotin: Bruges ved rygetrang – maks. 24 stk. dgl. ved et dgl. forbrug på mere end 20 cigaretter eller > 6 i rygeafvænning-stest score bruges 4 mg, ved lavere forbrug 2 mg. Ved rygestop: Patienten bør opfordres til rygestop. Anv. i mindst 3 mdr. med fuld dosis før forbruget langsomt nedsættes og afsluttes, som regel efter 6 mdr. Ved rygereduktion: Anv. ved rygetrang for at forlænge de røgfri intervaller mest muligt og dermed reducere det dgl. cigaretforbrug. En reduktion af cigaretforbruget og forsøg på rygestop bør ses efter 6 mdr. Patienten bør søge faglig rådgivning, hvis et seriøst rygestop ikke er afprøvet inden for 9 mdr. I kombination med Nicorette depotplastre: Se depotplastre. Pakninger: 30 stk., 105 stk., 210 stk. Nicorette Freshdrops, sugetabletter 2 mg. Egnet til rygere, der ryger op til 20 cig. dgl. Flyttes løbende fra én side af munden til den anden, hvilket gentages, indtil sugetabletten er helt opløst. Den må ikke tygges eller synkes og mad og drikke må ikke indtages, mens sugetabletten er i munden. Der anvendes normalt 8-12 per dag, dog ikke flere end 15. Pakninger: 24 stk. og 96 stk. Nicorette Inhalator, 10 mg nicotin pr. prop/dosisbehandling (4 mg frigøres). Hver prop indeh. nicotin til ca. 20 min. intensiv brug. 6-12 propper dgl. Ved rygestop: Se tyg. Ved rygereduktion: Se tyg. i komb. m. Nicorette depotplastre: Se depotplastre. Pakninger: 18 stk., 42 stk. 10 mg. Nicorette Invisi Depotplaster. Nicotin 15,75 mg, 23,62 mg og 39,37 mg (10 mg/16 timer, 15 mg/16 timer og 25 mg /16 timer). Ved rygestop: Patienten bør opfordres til rygestop. Rygere, der ryger > 20 cig. per dag: 1 plaster á 25 mg dgl. i 8 uger, derefter 1 plaster á 15 mg dgl. i 2 uger og endelig 1 plaster a 10 mg dgl. i 2 uger. Rygere, der ryger < 20 cig. per dag: 1 plaster á 15 mg dgl. i 8 uger, derefter 1 plaster á 10 mg dgl. i 4 uger. Appliceres på et ubehåret, ulæderet hudområde og fjernes igen efter ca. 16 t. Komb. m. inhalator ell. tyggegummi 2 mg: 1 plaster á 25 mg dgl. sm. m. enten 2 mg tyggegummi eller inhalator. Oftest vil 5-6 stykker tyggegummi ell. 4-5 dosisbeholdere være nok. Max. 24 stk. medicinsk tyggegummi eller 12 dosisbeholdere dgl. Bør bruges i 6-12 uger, hvorefter en gradvis afvænning bør påbegyndes. Afvænning: Enten 3-6 uger med 15 mg efterfulgt af 3-6 uger med 10 mg, hvor der bruges det samme antal 2 mg medicinsk tyggegummi/dosisbeholdere som i den indledende behandling, hvorefter antallet af 2 mg medicinsk tyggegummi/dosisbeholdere gradvist reduceres i løbet af 12 mdr. Alternativt kan brugen af plastret stoppes, og antallet af 2 mg medicinsk tyggegummi/dosisbeholdere reduceres gradvist i løbet af 12 mdr. Pakninger: 25 mg/16 timer, 7 stk. og 14 stk. – 15 mg/16 timer, 7 stk. og 14 stk. - 10 mg/16 timer, 14 stk.Nicorette næsespray, opløsning. 0,5 mg/dosis (”pust”) nicotin. 1 pust (0,5 mg) i hvert næsebor ved rygetrang. Min. 8 doser (pust i hvert næsebor) pr. dag med 1-2 pust (højst 3) pr. time anbefales initialt dog højst 40 doser (80 pust) pr. døgn. Ved rygestop: Se tyg. Ved rygereduktion: Se tyg. Pakning: 10 ml. Nicorette Microtab Lemon og Classic resoribletter, sublinguale. 2 mg nicotin. 1 resoriblet pr. time, meget afhængige rygere dog 2 pr. time. Hvis der stadig er rygetrang, kan der suppl. med flere resoribletter, op til totalt 40 dgl. De fleste rygere behøver hhv. 8-12 eller 16-24 resoribletter pr. dag. Ved rygestop: Se tyg. Ved rygereduktion: Se tyg. Pakninger: 20 stk. el. 90 stk. Nicorette QuickMist mundhulespray, opløsning hvor 0,07 ml (1 spray) indeholder 1 mg nicotin. Peg med spraydysen så tæt som muligt på den åbne mund efter ladning af pumpen. Tryk øverst på dispenseren, så der frigives ét pust (1 spraydosis) ind i munden. Undgå at ramme læberne og inhaler ikke, så det undgås, at der kommer spray i luftvejene. Undlad at synke i et par sekunder efter brug, og spis og drik ikke, mens mundhulesprayen anv. Der kan bruges op til 4 pust i timen. Brug ikke mere end 2 pust pr. dosering og max. 64 pust (4 pust i timen i løbet af 16 timer) i døgnet. Pakninger: 1x1 dispenser á 13,2 ml = 150 pust Udlevering: HF. Tilskud: Nej. Afsnittet om Særlige advarsler og forsigtighedsregler, herunder graviditet og amning er omskrevet i forhold til de af LMS godkendte produktresuméer. Forkortet produktinformation er baseret på de fuldstændige produktresuméer, som kan fås ved henv. til McNeil Denmark ApS, tlf. 70 20 52 12 – www.nicorette.dk. Medicinske produktspørgsmål kan rettes til vores medicinske informationsafdeling: med-info-dk@its.jnj.com. Sept. 11.

initiativ – Nyhedsbrev om rygeafvænning nr. 26 2011. udgivet af johnson & johnson Consumer nordic

– a division of mcneil Denmark aps, Bregnerødvej 133, 3460, Birkerød. redaktion johnson & johnson Consumer nordic

og essencius. layout og produktion gP reklame aps. foto mew.dk. Oplag 3100 stk.

medicinske spørgsmål kan rettes til vores medicinske informationsafdeling: med-info-dk@its.jnj.com

Bliv klogere på Nicorette QuickMistQuickmist er en ny, specialudviklet mundspray med her-og-nu-effekt, og er det tætteste, man kommer cigarettens hurtige nikotin-kick.

når rygetrangen melder sig, pustes der én gang med mundsprayen. ved fortsat rygetrang pustes én gang mere

Den begyndende virkning opnås allerede efter 1 minut. Den maksimale effekt har man efter 13 minutter ved 2 pust

Der afgives 1 mg. nikotin pr. spray, hvilket er lidt mindre end en cigaret, men nok til at lægge en hurtig dæmper på rygetrangen

Quickmist er velegnet til både stor- og smårygere. man justerer dosis efter behov med 1-2 pust ved rygetrang – dog maks. 64 pust pr. dag

Det er nemt at bruge Quickmist, men det kræver et fast tryk for at ’spraye ordentligt’, ellers giver det en stråle og ikke den ønskede sprayfunktion – se brugsillustrationen. Dog afgiver strålen ikke mindre/mere nikotin end foreskrevet

Quickmist indeholder hjælpestoffet ethanol – mindre end 100 mg. pr. pust. ved maks. dagsdosis på 64 pust svarer den totale alkoholmængde til en teskefuld rødvin 12 %. Derfor frarådes personer i antabusbehandling at bruge Quickmist.

se mere på www.nicorette.dk eller kontakt berit larsen på blarsen1@its.jnj.com

bØrNesikret, meN Nem at åbNe, Når maN ved hvOrdaN:

brug tommelfingeren til at skubbeknappen ned (a)

TRIN 1:

TRIN 2:

tryk knappen let indad (b)

TRIN 3:tryk opad (c), mens du holderknappen inde

for at lukke gentager du blot pkt. 1-2, men trykker i stedet knappen nedad ved pkt. 3. for mere instruktionse filmen på www.nicorette.dk

Ét pust– og rygetrangen er væk

som rygestoprådgiver står du i forreste række, når spørgsmål fra rygestoppere skal besvares – også dem om nikotinsub-stitution. nyheden Quickmist mundspray kan tage toppen af rygetrangen.