3

Det almene byggeri

Aktivitetsbestemte modelniveauer i ejendomsforvaltning

Version 1.0

2

Indhold side

1. Indledning 3 2. Aktivitetsbaserede objektbehov, oversigt 4 3. Krav til objekt og model i: 7 3.1 Administration af lejers rderet 7 3.2 Istandsttelse ved fraflytning 11 3.3 Pasning, overvgning og styring af tekniske anlg (CTS) 17 3.4 Renhold 20 3.5 Snerydning og glatfrebekmpelse 26 3.6 Visualisering ved udlejning 30 3.7 Forebyggende vedligehold, (alm. Vedligehold) 33 3.8 Byggesager med projektering i renovering, til- og ombygning, 41 sammenlgning af lejeml samt vedligehold.

3

1. Indledning At anvende den objektbaserede bygningsmodel som grundlag for ejendomsforvaltning kan vre til stor nytte bde for for-valtningen og for eksterne rdgivere og udfrende. Kravene til modellen fastlgges naturligvis ud fra de forml modellen skal tjene som igen afgr, hvad modellen skal inde-holde og hvad den skal kunne. At opbygge objektbaserede bygningsmodeller er en proces, som br planlgges og gennemfres omhyggeligt med fokus p bde nyttiggrelse og ressourceforbrug. Det er i denne forbindelse vigtigt at tnke langsigtet. I denne vejledning er udgangspunktet, at den bygningsrelate-rede forvaltning ligger inden for flgende aktiviteter: Administration af lejers rderet Istandsttelse ved fraflytning Pasning, overvgning og styring af tekniske anlg (CTS) Renhold samt pasning af udearealer Snerydning og glatfrebekmpelse Visualisering ved udlejning Forebyggende vedligehold, (alm. Vedligehold) Byggesager med projektering i forbindelse med renove-

ring, til- og ombygning, sammenlgning af lejeml samt vedligehold.

Kapitel 2 er en helt summarisk oversigt over modelbehovet i de enkelte aktiviteter. Denne oversigt uddybes i kapitel 3, der rummer en detaljeret beskrivelse af aktiviteterne med tilh-rende delaktiviteter. Beskrivelsen af modelbehovet skal ikke opfattes som et ende-gyldigt svar p, hvilke konkrete objekter der skal indg i mo-dellerne i den enkelte forvaltning, men snarer som en inspira-tionskilde, der kan danne udgangspunkt for egne disponerin-ger. Materialet indgr i det samlede materiale udarbejdet i regi af projektet Nyttiggrelse af objektbaserede bygningsmodeller i ejendomsforvaltning.

4

2. Aktivitetsbaserede objektbehov, oversigt Skemaet viser i rkkerne Forvaltnings Klassifikations byg-ningsdelstavle. I kolonnerne de enkelte aktiviteter under for-valtning. De udfyldte felter i blt viser som et eksempel hvilke bygningsdele der kan vre aktuelle for hvilke aktiviteter. I mange situationer, vil ikke alle de markerede bygningsdele vre aktuelle for den pgldende aktivitet. F.eks. vil en tag-renovering ikke omfatte alle de bygningsdel der er anfrt un-der kolonnen Byggesager med projektering.

Grupperi Bygningsdel Kode Adm

inis

trat

ion

af le

jers

rd

eret

Ista

nds

ttel

se v

ed f

rafly

tnin

g

Pasn

ing,

ove

rvg

ning

, st

yrin

g

Ren

hold

/ p

asni

ng a

f ud

eare

aler

Sne

rydn

ing

/ gl

atf

rebe

km

pels

e

Vis

ualis

erin

g ve

d ud

lejn

ing

Ved

ligeh

old

(alm

.)

Byg

gesa

ger

med

pro

jekt

erin

g

Bygningsdele i terrn t Terrn, konstruktion tk Belgning tk.bel Bro tk.bro Hegn tk.heg Jord tk.jor Pergola tk.per Teknikgang tk.tek Trappe og rampe tk.tra Tunnel tk.tun Vg tk.vg Terrn, tekniske anlg / installationer tt Aflb Aflbssystem (samlet) tt.afl.sam Adgang Adgangssystem (samlet) tt.adg.sam Automation Automationssystem (samlet) tt.aut.sam Belysning Vej- og pladsbelysningsanlg tt.bly.sam Elforsyning Elforsyningsanlg (samlet) tt.elf.sam Gas og luft Anlg for gas og luft (samlet) tt.gas.sam Kommunikation Kommunikationsanlg (samlet) tt.kom.sam Vand Vandsystem (samlet) tt.van.sam Varme Varmeanlg (samlet) tt.var.sam Terrn, inventar ti Affaldscontainer, -beholder og -stativ ti.aff Borde og bnke ti.bor Kunstnerisk udsmykning ti.kun Legepladsudstyr ti.leg Smbygninger ikke reg. som bygninger ti.sby

5

Grupperi Bygningsdel Kode Adm

inis

trat

ion

af le

jers

rd

eret

Ista

nds

ttel

se v

ed f

rafly

tnin

g

Pasn

ing,

ove

rvg

ning

, st

yrin

g

Ren

hold

/ p

asni

ng a

f ud

eare

aler

Sne

rydn

ing

/ gl

atf

rebe

km

pels

e

Vis

ualis

erin

g ve

d ud

lejn

ing

Ved

ligeh

old

(alm

.)

Byg

gesa

ger

med

pro

jekt

erin

g

Sportspladsudstyr ti.spo Tavler, skilte, skrme, postkasser, ti.tav Teknisk inventar, P-automater ti.tei Terrn, beplantning tb Buske tb.bus Grs tb.gr Hkke tb.hk Lgplanter tb.lg Stauder tb.sta Trer tb.tr Bygningsdele i bygning b Bygning, konstruktion bk Altan bk.alt Altangang bk.alg Dkkonstruktion bk.dk Dr bk.dr Fundament bk.fun Gulv bk.gul Kanaler, ingenirgange bk.kan Karnap bk.kar Kvist bk.kvi Loft bk.lof Luger og lemme bk.lug Lyskasse bk.lys Overflade bk.ovf Port bk.por Rampe bk.ram Tagdkning bk.tad Tagkonstruktion bk.tak Tagterrasse bk.tat Trappe bk.tra Vindue bk.vin Vg bk.vg Bygning, tekniske anlg / installationer bt Adgang Adgangssystem (samlet) bt.adg.sam Affald Affaldssystem (samlet) bt.aff.sam Aflb Aflbssystem (samlet) bt.afl.sam

6

Grupperi Bygningsdel Kode Adm

inis

trat

ion

af le

jers

rd

eret

Ista

nds

ttel

se v

ed f

rafly

tnin

g

Pasn

ing,

ove

rvg

ning

, st

yrin

g

Ren

hold

/ p

asni

ng a

f ud

eare

aler

Sne

rydn

ing

/ gl

atf

rebe

km

pels

e

Vis

ualis

erin

g ve

d ud

lejn

ing

Ved

ligeh

old

(alm

.)

Byg

gesa

ger

med

pro

jekt

erin

g

Automation Automationssystem (samlet) bt.aut.sam Belysning Belysningsanlg (samlet) bt.bly.sam Beskyttelse Beskyttelsesanlg (samlet) bt.bes.sam Elforsyning Elforsyningsanlg (samlet) bt.elf.sam Gas og luft Anlg for gas og luft bt.gas.sam Kommunikation Kommunikationsanlg (samlet) bt.kom.sam Kling Kleanlg (samlet) bt.kl.sam Transport Transportsystem (samlet) bt.tra.sam Vand Vandsystem (samlet) bt.van.sam Varme Varmeanlg (samlet) bt.var.sam Vaskeri, flles Vaskerimaskiner (samlet) bt.vas.sam Ventilation Ventilationsanlg (samlet) bt.ven.sam Bygning, inventar bi Affaldscontainer, -beholder og -stativ bi.aff Automater til mad / drikke bi.atm Av-udstyr bi.avu Badevrelse inventar bi.bad Beplantning bi.bep Brandslukker bi.bra El-radiatorer og apparater bi.elr Hjlpemidler (handicap) bi.hj Hrde hvidevarer bi.hvi Kunstnerisk udsmykning bi.kun Kkkeninventar bi.kk Lamper, lse bi.lam Mbler bi.mb Skabe, garderobe m.v. bi.ska Skilte bi.ski Skrmvg bi.sk Tekstil bi.tet

7

3. Krav til objekt og model i: 3.1 Administration af lejeres rderet 3.1.1 Generel beskrivelse af aktiviteten Lejers rderet omfatter forbedringer af lejemlet som lejeren lader udfre for egen regning. Disse forbedringer skal forinden de udfres anmeldes og godkendes af udlejeren. Ved fraflyt-ning kan der efter srlige regler ydes godtgrelse for de af-holdte udgifter. Lejers rderet omfatter flgende:

Forbedringer i boligen Forandringer i boligen Forbedringer og/eller forandringer af installationer Forbedringer og/eller forandringer uden for boligen

Forbedringer af boligen kendetegnes ved, at de forger boli-gens kvalitet og dermed vrdi. Forbedringer m dog ikke fratage boligens karakter som almen bolig. Eksempler p for-bedringer er nyt kkken, nyt badevrelse, opstning af fliser, indstning af skabe m.v. Forandringer af boliger er arbejder som tilgodeser lejerens individuelle nsker og behov, men som ikke kan opfattes som generelle forbedringer. Forandringsarbejder m ikke fratage boligens karakter som almen bolig. Eksempler p forandringer er flytning eller fjernelse af vgge, flytning af dre, ndring af gulvbelgning og snkning af lofter. Forbedringer og/eller ndring af installationer omfatter ek-sempelvis installation af vaskemaskine, kleskab, fryser, og antenneanlg. Forbedringer eller forandringer uden for boligen omfatter det udendrsareal, der indgr i lejemlet. Ogs her skelnes mel-lem forbedringer, der forger boligens kvalitet og dermed vrdi, og forandringer der blot tilgodeser den aktuelle lejeres nsker og behov. Afdelingsbestyrelsen vil ofte have udarbej-det et katalog over hvilke arbejder der er tilladt. Eksempler p arbejder uden for boligen er drivhus, hegn og fliser 3.1.2 Aktivitet og aktrer Anmeldelse /godkendelse Lejer, Drifts. Afd. Registrering Drifts afd. Anvendelse Drifts afd., Lejer

8

3.1.3 Modelkrav, konklusion Proceduren er, at lejeren ansger om tilladelse til at gre brug af rderetten. Denne ansgning behandles af boligselskabet, som giver den ndvendige tilladelse. Lejeren lader derp ar-bejdet udfre, hvorefter boligselskabet godkender det frdige resultat. Nr det udfrte arbejde er godkendt, indlses dette i model-len. Der kan vre tale om svel bygningsdele i bygnings som bygningsdele i terrn. Nogle bygningsdele forefindes allerede i modellen, og der er her tale om at ndre eller supplere den eksisterende information. Andre bygningsdele forefindes ikke i modellen, men m oprettes. Bygningsdelene br som minimum vre tilfrt flgende egen-skabsdata:

Objektklasse og kode i henhold til Forvaltnings Klassi-fikation

Objektnavn og ID Tilhrsforhold til bolig- / erhvervsenhed Forbedring (varig ndring) Forandring (som skal tilbagefres ved fraflytning) Tidspunkt for forbedring / ndring Levetid / garanti Mngde i henhold til anvendte opmlingsregler Brugervejledning Beskrivelse af vedligehold med interval Hovedgeometri i 2D eller 3D Diagrammer (el, vand, varme, ventilation m.v.)

Bygningsdelene kan derudover rumme andre egenskabsdata. Disse m for tekstinformationens vedkommende vre struktu-reret i henhold til Forvaltnings Klassifikation, Egenskabsdata, tabel 6.11 Egenskabsdata vil ofte vre placeret p bygningsdelskort med et fast format. Flere ens bygningsdele med samme st af egenskabsdata kan hndteres som n bygningsdel. Geometri anvendes primrt til at identificere og lokalisere objekterne i modellen og dermed i bygningen. 2D geometri kan opfylde dette krav, men 3D geometri, hvor alle objekter er identificeret ved hjlp af objekt-ID, vil ofte give en bedre over-skuelighed. Anvendes 3D geometri br drifts afd. via en viewer have ad-gang til denne ligesom en person i drifts afd. eller en ekstern rdgiver m vre i stand til at hndtere modellen i et modelle-ringsprogram, s der lbende kan gennemfres opdateringer.

9

3.1.4 Model adgang og anvendelse, konklusion Modellens primre forml er at tjene som dokumentation for de ndringer, der er foretaget i det pgldende lejeml som flge af lejers rderet. Denne dokumentation er aktuel for ud-lejnings afd. nr lejer fraflytter og der skal ske en evt. godtg-relse. Den er tillige i forbindelse med udlejning aktuel som supplerende information for potentielle nye lejere. Da vedligehold af bygningsdele i boligen, der er etableret som flge af lejeres rderet phviler lejeren, er information om disse kun af begrnset betydning for vedl. afdelingen. En systematisk opdatering af bygningsmodellen som flge af lejers rderet bidrager til at sikre, at den samlede bygnings-model er i overensstemmelse med de eksisterende forhold i bygningen. Dette kan isr vre af betydning i forbindelse med undersgelse og udbedring af svigt eller skader i bygnin-gen. 3.1.5 Datagrundlag og delaktiviteter

Anmeldelse / godkendelse Nr en lejer ansger om tilladelse til at foretage ndringer af lejemlet i henhold til reglerne om lejeres rderet er det boligadministrationens opgave at behandle ansgning og give den n-skede tilladelse eller et afslag. Nr arbejdet er afsluttet skal dette godkendes af boligadministrationen.

Datagrundlag og modelkrav I boligselskabets behandling af ansgninger er det vigtigt at sammenholde de nskede ndrin-ger med eksisterende forhold. F.eks. m det i forbindelse med nske om flytning eller fjernelse af vgge undersges, om disse indgr i den brende eller stabiliserende konstruktion. Ved aflbskrvende installationer m det p tilsva-rende vis undersges, om disse aflb hensigts-mssigt kan etableres som foreslet. En objektbaseret bygningsmodel i henhold til IKT-bekendtgrelsens krav til bygningsmodeller vil med sin 3D geometri vre det ideelle ud-gangspunkt for boligadministrationens vurdering. Er geometrien alene i 2D, kan planer og snit fra arkitekt og konstruktionsingenir vre fyldest-grende. Foreligger der ikke konstruktions- / eller installationstegninger, m tilladelsen bygge p en besigtigelse p stedet.

Registrering i modellen Nr arbejdet er fuldfrt, skal alle ndringer regi-streres. Det m af denne registrering klart frem-g, hvad der er giver tilladelse til som forbedrin-ger, der er givet tilskud til, og som ikke skal til-bagefres, og hvad der er givet tilskud til som

Datagrundlag og modelkrav Datagrundlaget for en registrering af det udfrte vil i al vsentlighed vre det materiale som lejeren formr at fremskaffe fra den eller de par-ter, der har udfrt det pgldende arbejde.

10

ndringer uden tilskud, hvor der er betalt depositum til en eventuelt tilbagefring ved fra-flytning.

Kravet til materialet vil vre afhngigt af ndringen eller forbedringens omfang og karak-ter. For en kkken udskiftning vil det typisk vre:

Forhandler Producent / Fabrikat Type Varenumre for elementer Overflader og farve Garanti Anvisning vedr. rengring

Disse informationer fra lejeren indgr s i det samlede st egenskabsdata for den pglden-de bygningsdel. For ovenstende eksempel, kan dette se sle-des ud:

Objektklasse og kode i henhold til For-valtnings Klassifikation

Objektnavn og ID Tilhrsforhold til bolig- / erhvervsenhed Forbedring som er varig Forhandler Producent / fabrikat Type Varenumre Overflader og farve Tidspunkt for indstning Levetid / garanti Mngde i henhold til anvendte opm-

lingsregler Brugervejledning Hovedgeometri i 2D eller 3D Diagrammer (el, vand, varme, ventilati-

on m.v.)

11

Anvendelse I processen omkring fraflytning samt efterfl-gende ved genudlejning, er informationerne og de ndringer og forbedringer, der er udfrt som flge af lejeres rderet, aktuelle. Ved undersgelse af rsag til svigt eller skade i bygningen vil dokumentationen af ndringer som flge af lejeres rderet indg p lige fod med vrige egenskabsdata.

Datagrundlag og modelkrav Egenskabsdata for bygningsdele, som er ndret eller tilfrt som flge af lejers rderet adskiller sig ikke fra vrige egenskabsdata i bygnings-modellen. Der vil dog altid for disse bygningsde-le vre anfrt, at de er tilfrt eller ndret som flge af lejeres rderet. Det er endelig af betydning, at boligadministrati-onen har fastlagt en systematik for opdatering af modellen samt for arkivering af tidligere version-er, s det altid er muligt at finde tilbage til en bygningsdel (geometri og vrige egenskabsda-ta) fr den blev ndret.

3.2 Istandsttelse ved fraflytning 3.2.1 Generel beskrivelse af aktiviteten Istandsttelse ved fraflytning knytter sig til nedenstende tre ordninger A-ordningen

Ved fraflytning gennemfres en normalistandsttelse, der omfatter ndvendig hvidtning, maling og tapetse-ring af vgge og lofter samt rengring.

Lejeren afholder udgifterne ved normalistandsttel-sen, men afdelingen overtager gradvist denne udgift i forhold til bo-periodens lngde (20/100 mdr.)

Normalistandsttelse kan undlades for bygningsover-flader, som ved fraflytningssynet fremtrder hnd-vrksmssigt forsvarligt nyistandsat.

Lejeren afholder alle udgifter til istandsttelse som flge af misligholdelse.

Lejeren srger i bo-perioden for boligens indvendige vedligeholdelse med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling. Lejeren afholder alle udgifter i forbin-delse med denne vedligeholdelse.

A med NI belb Ved fraflytningen srger indflytter selv for normal-

istandsttelsen. Afdelingen udbetaler et belb til denne normalistand-

sttelse - enten p forhnd, eller nr normalistand-sttelsen er sket.

Indflytter bestemmer selv, om der skal anvendes hndvrkere.

Afdelingen faststter belbet til normalistandsttel-sen.

12

Afdelingen sparer udgiften til maler og rengring - det samme gr fraflytter naturligvis.

Alt andet som den "normale" A-ordning.

B-ordningen Over huslejen indbetaler lejerne til en vedligeholdel-

seskonto for hver enkelt bolig. Herudover indbetaler lejerne til en skaldt flleskonto,

hvorfra midlerne anvendes efter inspektrer-nes/vicevrters skn.

Den enkelte boligs vedligeholdelseskonto kan anven-des til maling af vgge, lofter, jern og tr-vrk/inventar som tapetsering og gulvbehandling i bo-perioden.

Der sker ingen istandsttelse ved lejerskifte - den nye lejer m acceptere den forrige lejers farvevalg samt det slid og lde, der flger af, at det er en genbrugs-lejlighed, vi lejer ud.

Fraflytter skal betale fuldt ud for sin eventuelle mislig-holdelse!

I den senere tid har der vret fokus p, at rammeudbud er lsningen nr malerfirmaer skal istandstte lejede boliger ved fraflytning efter A ordningen. Det er simpelthen den nemmeste mde bde fraflytter og boligselskab- eller forening kan sikre sig, at prisen hver gang er den rigtige. Et rammeudbud for istandsttelse af boliger ved fraflytning er et udbud p enhedspriser dvs. stk. og m2 priser for alle normale arbejder og behandlinger. For at gennemfre et seri-st rammeudbud m man desuden have beregnet fraflyt-ningsfrekvensen og dermed beskrevet et realistisk volumen for det samlede arbejde i aftaleperioden. Er der gennemfrt rammeudbud, kan den samlede proces omkring istandsttelse ved fraflytning optimeres ved at man p forhnd har opmlt hver enkelt boligtype og dermed har alle mngder liggende i systemet. For at forenkle br man s efterflgende p systemniveau kunne kombinere de beskrevne og prissatte behandlinger med de aktuelle mngder for boligen. Opmlingen af boligerne kan naturligvis gennemfres p helt traditionel vis, men det er nrliggende at koordinere indsat-sen med opbygning af digitale bygningsmodeller med 3D geometri, fra hvilke man direkte kan udtage mngderne. 3.2.2 Aktivitet og aktrer Datagrundlag Drift. afd. Udbud i rammeudbud Drift. afd. / Entreprenr Tilbud / kontrakt Drift. afd. / Entreprenr Flyttesyn / rekvisition Synsmand Udfrelse Entreprenr

13

Faktura / bogfring Entreprenr / Drift. afd. / Bogholderi 3.2.3 Modelkrav, konklusion Udviklingen gr for tiden i retning af, at der anvendes et digi-talt fraflytningssystem som er et separat system med aftale enhedspriser for malerarbejde samt mngder for alle boliger. Ved anvendelse af et sdant system er det vsentligt, at den del af modellen der ligger i fraflytningssystemet, hnger nje sammen med andre dele af modellen, som ligger i andre sy-stemer. Opdateringer br kun skulle gennemfres t sted. Indholdet i fraflytningssystemet kan sledes opfattes som en fagmodel. Det er vsentlig, at der konsekvent anvendes Forvaltnings Klassifikation og at objekterne er de samme selv om egen-skabsdata ligger i forskellige systemer. Dette glder uanset hvor avanceret eller primitiv selve registreringen foregr. For at opn alle fordele ved den objektbaserede model br data kunne overfres fra bygningsmodellen til fraflytningssy-stemet, s opdatering t sted slr igennem alle de steder op-dateringen vedrrer. 3.2.4 Model adgang og anvendelse, konklusion Svel ejendomsadministrationen som de udfrende br have adgang til fraflytningssystemet via Internettet. Adgangen til systemet br dog styres, s de udfrende alene har adgang til den del af systemet, der er aktuel for deres aktiviteter Hvis der foreligger en model med 3D geometri, br der vre adgang til denne via en viewer som giver hurtig adgang til det nskede.

14

3.2.5 Datagrundlag for delaktiviteterne

Etablering af datagrundlag: Datagrundlaget br vre tilstrkkeligt til, at der ved flyttesynet straks kan laves en fraflytnings-rapport med priser. En stor del af datagrundlaget er relativt kon-stant og skal kun sjldent opdateres det gl-der f.eks. afgrnsning af lejeml, bygningsdele som krver vedligehold samt mngder. Der skal dog vre mulighed for opdateringer ved bygningsndringer. Andre data skal opdateres jvnligt, det glder f.eks. priser og administrative data. Der skal vre beskrevne procedurer for opda-tering af datagrundlaget. Ved flyttesyn og udar-bejdelse af fraflytningsrapport m der vre sikkerhed for, at der arbejdes med opdaterede data.

Datagrundlag og modelkrav: Modellen br indeholde placering og afgrns-ning af de enkelte lejeml. For hvert lejeml br findes de bygningsdele, som normalt krver behandling ved fraflytning, For disse bygningsdele br modellen indeholde mngder samt beskrivelse af behandling. Model-len br yderligere indeholde bygningsdele, som ved misligholdelse krver behandling. Mngder kan findes p flere mder:

Ved opmling p stedet Ved mling i eksisterende 3D.model Ved en kombination af de to (nr der

mangler detaljer i 3D modellen) Det skal fremg, hvordan mngder er beregnet samt hvilke opmlingsregler, der er anvendt.

15

Modellen br indeholde priser p de enkelte ar-bejder, s man ved flyttesynet direkte kan trkke priserne p det, der skal foretages. Modellen br indeholde historik, s man kan finde hvilke fraflytninger, der har vret, samt hvilke arbejder der er udfrt ved de enkelte fra-flytninger. Modellen br indeholde administrative data vedr. lejerne af lejemlene, s der er direkte adgang til navn, telefonnumre osv.

Rammeudbud: Ved rammeudbud samles arbejdet med istand-sttelse ved fraflytning i passende samlinger som udbydes. De enkelte arbejder gennemfres herefter efter de aftaler der er indget efter rammeudbuddet. Rammeudbuddet br vre forholdsvis detaljeret og meget konkret, s det er let at sammenligne de indkomne tilbud

Datagrundlag og modelkrav: For hvert udbud m foreligge

Beskrivelse af arbejderne Samlet mngde Mngderne ved de enkelte arbejder Placeringen af de enkelte arbejder Vilkr for udbuddet, herunder grundlaget

for bedmmelse af tilbud.

Der br vre sammenhng i modellen mellem de enkelte rammeudbud og de lejeml og byg-ningsdele som rammeudbuddet omfatter.

Tilbud / kontrakt Tilbud br afgives i en fast struktur, s det er let at sammenligne indkomne tilbud.

Datagrundlag og modelkrav Tilbuddene br flge samme struktur som ram-meudbuddet er datagrundlaget det samme som rammeudbuddet. Sfremt der henvises til 3D geometri m tilbuds-giver have en simpel adgang til at se det, der er relevant via internettet. Tilbud / Kontrakt Kontrakterne br vre knyttet til objekterne: le-jeml og bygningsdel, s man kan se njagtig hvad der er omfattet af den enkelte kontrakt og omvendt p ethvert lejeml kan se, hvilke kon-trakter der er gldende for lejemlet.

Flyttesyn: Ved flyttesynet gennemgs lejligheden af en synsmand sammen med lejer. Det aftales, hvil-ke arbejder, der skal gennemfres. For hvert arbejde findes prisen og fraflytningsrapporten br gres frdig p stedet.

Datagrundlag og modelkrav: Der br ved flyttesynet vre online adgang til data, der vedrrer synet og der br vre mulig-hed for direkte at inddatere fraflytningsrapporten. Fraflytningsrapporten br kunne udskrives direk-te efter synet og underskrives af synsmand

16

Der br vre klare procedure for behandling af uenighed mellem synsmand og lejer. Uenighe-den br ved flyttesynet beskrives konkret og knyttes til bygningsdele.

og lejer. Flyttesynet forudstter

Beskrivelse af bygningsdele i det konkre-te lejeml herunder beskrivelse af be-handling.

Mngder. Priser p de enkelte arbejder (hentet fra

kontrakter indget efter rammeudbud)

Ved flyttesynet skal synsmanden kunne inddate-re (markere)

Bygningsdele, der skal behandles Den enkelte behandlings omfang Evt. fotos af tilstanden Prisen p de enkelte behandlinger som

evt. udregnes automatisk Den samlede pris som evt. udregnes au-

tomatisk Teksttilfjelser til rapporten

Fraflytningsrapporten br have en fast struktur, som ligger i systemet og som i videst muligt om-fang udfyldes automatisk. Rekvisitioner dannes p grundlag fraflytnings-rapporten samt indgede aftaler, som omfatter arbejder i flyttesynet. Rekvisitioner kan i princip-pet dannes automatisk, da alle data findes i mo-dellen.

Udfrelse: Ved udfrelsen br hndvrkeren have en kort-fattet og klar beskrivelse af hvad, hvor og hvor-dan, arbejdet skal udfres. Klarmelding, godkendelse af arbejdet samt evt. mangelbeskrivelse br kunne inddateres via internettet

Datagrundlag og modelkrav: Den detaljerede beskrivelse af arbejdet br dannes automatisk ved at kombinere fraflyt-ningsrapporten med beskrivelserne i de enkelte bygningsdele. Prisen for de enkelte arbejder fremgr af fraflyt-ningsrapporten. Klarmelding, godkendelse af arbejdet samt evt. mangelbeskrivelse br indg i modellen.

Faktura / bogfring / betaling:

Datagrundlag og modelkrav: Ved kontrol af fakturaer fra entreprenrer br der vre en let overskuelig adgang til flyttesyns-rapporten samt den kontrakt, arbejdet er omfat-tet af.

17

Der m tages stilling til hvilke konomiske over-sigter og statistikker man nsker. P grundlag af disse nsker, m det planlgges, hvilke data der skal overfres mellem konomisystemet og modellen.

3.3 Pasning, overvgning og styring (CTS 3.3.1 Generel beskrivelse af aktiviteten Pasning er simple aktiviteter, ofte af vedligeholdelsesmssig karakter, som udfres p stedet, f.eks. justering, smring og rensning, og som skal sikre stadig funktionalitet af tekniske anlg samt imdeg undig slidtage. Overvgning er aktiviteter, som bestr i at holde je med, at normalsituationen i tekniske anlg opretholdes, samt at ob-servere og reagere p afvigelser, f.eks. ved hjlp af CTS-anlg og alarmsignaler. Styring er aktiviteter, der sigter mod at tilpasse forsyningen af eksempelvis varme, ventilation og kling til skiftende brugs-mssige behov. Det forudsttes i det efterflgende, at pasning, overvgning og styring af tekniske anlg er en intern aktivitet. Udbydes pasning, overvgning og styring til en ekstern part, vil aktivite-ten ligne Forebyggende vedligehold, se afsnit 3.7. 3.3.2 Aktivitet og aktrer Opbygge plan for aktiviteterne Drifts afd. Udfrelse Drifts afd. 3.3.3 Modelkrav, konklusion Al pasning, overvgning og styring organiseres som aktiviteter p bygningsdele. Bygningsdele er placeret i bygning eller ter-rn. Alle bygningsdele, til hvilke der knytter sig pasning, overvg-ning og styring, m vre oprettet i modellen og her som mi-nimum indeholde flgende egenskabsdata:

Objektklasse og kode i henhold til Forvaltnings Klassi-fikation

Objektnavn og ID Mngde

18

Installationstidspunkt / levetid / garanti Kvalitetsml Beskrivelse af aktiviteterne med interval og budgettal Hovedgeometri i 2D eller 3D Diagrammer (el, vand, varme, ventilation m.v.)

De aktuelle bygningsdele kan derudover rumme andre egen-skabsdata. Disse m for tekstinformationens vedkommende vre struktureret i henhold til Forvaltnings Klassifikation, Egenskabsdata, tabel 6.11 Egenskabsdata vil ofte vre placeret p bygningsdelskort med et fast format. Flere ens bygningsdele med samme st af egenskabsdata kan hndteres som n bygningsdel. Geometri anvendes primrt til at identificere og lokalisere objekterne i modellen og dermed i bygningen. 2D geometri kan opfylde dette krav, men 3D geometri, hvor alle objekter er identificeret ved hjlp af objekt-ID, vil ofte give en bedre over-skuelighed samt mulighed for direkte at udtage mngder. Anvendes 3D geometri m de involverede interne og evt. eks-terne parter via en viewer have adgang til denne og admini-strationerne m tillige med henblik p den lbende opdatering vre i stand til at hndtere modellen i et modelleringspro-gram. 3.3.4 Model adgang og anvendelse, konklusion Den enkelte aktrs adgangsrettigheder skal fastlgges. Beboere kan have nytte af adgang til dele af modellen og evt. tillige foretage fejlmeldinger p tekniske installationer i boli-gen. Beboerdemokrati m have adgang til modellen og dermed til lse svel tekstinformation som geometri. Det kan f.eks. v-re information om udvikling i forbrug. Drifts afdelingen br have adgang til og vre fortrolig med lsning af hele modellen. Afdelingen br kunne oprette nye bygningsdelskort og tilfje/rette egenskabsdata i tekst. Om justeringer og tilfjelser i geometrien skal kunne foretages af den enkelte medarbejder eller alene af en intern eller ekstern ekspert er det op til drifts afdelingen at vurdere. Det er blot af afgrende betydning, at det kan ske lbende. Evt. eksterne entreprenrer br have adgang til at lse de dele af modellen, som er relevante for lsning af den pgl-dende opgave. Regnskabsafdeling m have adgang til og kunne overfre budgetter for bl.a. forbrug til anvendelse i budgetkontrol m.v.

19

Regnskabsafdeling har derudover nppe behov for adgang til modellen. 3.3.5 Datagrundlag for delaktiviteterne

Opbygge plan for pasning, overvgning og styring: Planen for pasning, overvgning og styring omfatter alle aktuelle bygningsdele og indehol-der aktivitetsbeskrivelser med tilhrende estimeret tidsforbrug / budget samt kriterier for udfrelse. Hndteres aktiviteterne i et IT-baseret driftssystem med bygningsdelskort, vil planen indg i informationerne p disse kort. Ved etablering af grundlag, knyttes egenskabs-data til de overordnede objektklasser:

Afdeling Bebyggelse Terrn Bygning Bygningsdele. (Samtlige hvor pasning,

overvgning og styring indgr) For at sikre alle informationers tilhrsforhold til objekterne, m disse vre entydigt identificere-de. Egenskabsdata m flge en fastlagt struk-tur.

Datagrundlag: Datagrundlaget for opbygning af planen for pasning, overvgning og styring vil for nybygge-ri vre den objektbaserede bygningsmodel fra den gennemfrte byggesag. Sfremt modellen omfatter 3D geometri, vil denne indeholde mngder, men mngder kan ogs udtages fra polygoner i 2D geometri Datagrundlaget for opbygning af planen for eksisterende byggeri vil i visse tilflde vre et traditionelt projektmateriale bestende af teg-ninger (situationsplan, etageplaner, diagrammer m.v.) samt bygningsdelsbeskrivelser. I andre tilflde vil materialet vre mangelfuldt eller ikke eksisterende. Planen for aktiviteterne: Foreligger allerede en objektbaseret bygnings-model med en fagmodel for forvaltningens akti-viteter, br planen for pasning, overvgning og styring indg i denne Planen for pasning, overvgning og styring vil p bygningsdelsniveau som minimum indehol-de flgende:

Objektnavn Objekt-ID Teknisk beskrivelse Aktivitetsbeskrivelse Mngder Tidspunkt og Interval for aktiviteten Estimeret tidsforbrug / forbrug

Modelkrav: Uanset hvordan forvaltningsmodellen som fagmodel er etableret og i hvilket system den ligger, m den have et indhold og en struktur, der gr det nemt for alle involverede parter svel at indlse som udtrkke de ndvendige informationer. Det br tillige vre muligt at generere rapporter omkring budget samt aktivi-teter for enkelte fag, aktivitetstyper, perioder og objektklasser. Anvendelse af 2D eller 3D geometri vil dels lette lokaliseringen af den specifikke bygnings-del, dels muliggre en nem udtagning af mngder.

20

Udfrelse Udfrelse er selve de aktiviteter der gennemf-res med det forml at fastholde bygningsdele-nes funktionalitet samt styre energiforbruget.

Krav til model Kravene til modellen er frst og fremmest et krav om tilgngelighed ogs for den udf-rende, der er p et beskedent IT-mssigt ni-veau. Det m i denne forbindelse vurderes, om hurtig og simpel adgang til 2D geometri er at foretrkke frem for mere kompleks anvendelse af 3D geometri.

3.4 Renhold / pasning af udearealer 3.4.1 Generel beskrivelse af aktiviteten Renhold omfatter de ydelser, der har til forml at sikre, at der er rent. Renhold skal dermed primrt sikre et fastlagt kvali-tetsniveau for bygningsdeles udseende, sikkerhed og hygiej-ne. Renhold opdeles ofte i udvendig renhold (terrn og klima-skrm), indvendig renhold, vinduespolering, mtte- og linned-service samt serviceartikler. Renhold omfatter bygningsdele i bygning og terrn, der ikke indgr i bolig- /erhvervsenheder. Pasning af udearealer omfatter grsslning, hkklipning, fjernelse af ukrudt m.v. Udbydes renhold og pasning af udearealer til en ekstern part, vil det ofte vre hensigtsmssigt at give en del af udbuddet karakter af funktionsudbud. Dette glder f.eks. grsslning, hvor aktiviteten kan vre knyttet til grshjden og ikke til tidsintervallet. 3.4.2 Aktivitet og aktrer Fastlgge kvalitetsml Beboerdemokrati / Drift afd. Etablering af datagrundlag Drift afd. Udbud i rammeudbud Drift afd. Tilbud / kontrakt Drift afd. / Entreprenr Udfrelse Entreprenr Bogfring / regnskab Drift afd. /Regnskabsafd.

21

3.4.3 Modelkrav, konklusion Al renhold og pasning af udearealer organiseres og beskrives som aktiviteter p bygningsdele i henholdsvis bygning og ter-rn. Bygningsdele i bygning relaterer sig til bygning, mens byg-ningsdele i terrn relaterer sig til afdeling og bebyggelse. Afdeling og bebyggelse m som minimum vre identificeret med navn. Bygningsdele, til hvilke der knytter sig renhold, m vre op-rettet i modellen og her som minimum indeholde flgende egenskabsdata:

Objektklasse og kode i henhold til Forvaltnings Klassi-fikation

Objektnavn og ID Mngde i m2 Overflade (malet, sbebehandlet osv.) Kvalitetsml Beskrivelse af aktiviteten med krav til gennemfrelse Hovedgeometri for alle objekter i 2D tegninger. Hvis

der forefindes 3D geometri model, skal tegninger vre et udtrk fra denne.

Bygningsdele i terrn til hvilke der knytter sig pasning m vre oprettet i modellen og her som minimum indeholde fl-gende egenskabsdata:

Objektklasse og kode i henhold til Forvaltnings Klassi-fikation

Objektnavn og ID Mngde i m2 Kvalitetsml Beskrivelse af aktiviteten med krav til gennemfrelse

samt tidspunkt og interval Hovedgeometri for alle objekter i 2D tegninger. Hvis

der forefindes 3D geometri model, skal tegninger vre et udtrk fra denne.

Bygningsdele kan derudover rumme andre egenskabsdata. Disse m for tekstinformationens vedkommende vre struktu-reret i henhold til Forvaltnings Klassifikation, Egenskabsdata, tabel 6.11 Egenskabsdata vil ofte vre placeret p bygningsdelskort med et fast format. Geometri anvendes primrt til at identificere og lokalisere objekterne i modellen.

22

3.4.4 Model adgang og anvendelse, konklusion Beboerdemokrati m have adgang til modellen og dermed til at lse relevant information herunder geometri. Beboerdemo-kratiet kan derudover have behov for at indlse data om f.eks. kvalitetsml i modellen. Vedligeholdelses afdeling br have adgang til og vre fortro-lig med lsning af modellen. Afdelingen br kunne oprette nye bygningsdelskort og tilfje/rette egenskabsdata i tekst. Om justeringer og tilfjelser i geometrien skal kunne foretages af den enkelte medarbejder eller alene af en intern eller eks-tern ekspert er det op til administrationen at vurdere. Den part der forestr renhold br have adgang til at lse de dele af modellen, som er relevante for lsning af den pgl-dende opgave. Regnskabsafdeling m have adgang til og kunne overfre budgetter for specifikke aktiviteter til brug for budgetkontrol m.v. regnskabsafdeling har derudover ikke behov for adgang til modellen 3.4.5 Datagrundlag for delaktiviteterne

23

Fastlgge kvalitetsml: Formlet med at beskrive kvalitetsml er at sikre, at man gennem renhold fastholder et nsket kvalitetsniveau i den konkrete bebyggel-se eller afdeling. Kvalitetsml omfatter de bygningsdele, der skal renholdes, og som ikke er omfattet af lejeres forpligtigelser. Beskrivelsen af kvalitetsml kan eventuelt vre flles for grupper af bygningsdele. Men kan ogs vre forskellig alt efter bygningsdelens placering. Kvalitetsml kan omfatte flgende parametre: Sikkerhed Udseende Hygiejne Milj (f.eks. miljvenlig rengringsmidler)

Datagrundlag: Datagrundlaget for beskrivelse af kvalitetsml vil vre gldende lovgivning samt boligselska-bets politik omkring renhold og pasning af ude-arealer. Dertil kan komme afdelingsbestyrel-sens specifikke nsker. Beskrivelsen af kvalitetsml: Beskrivelsen af kvalitetsml tilfres de aktuelle bygningsdele som egenskabsdata. Kvalitetsml br ikke omfatte beskrivelse af aktiviteter. Modelkrav: De aktivitetskrvende bygningsdele m fore-findes i modellen og det m vre muligt at tilfje kvalitetsml som egenskabsdata. De aktivitetskrvende bygningsdele skal enty-digt kunne identificeres i modellens geometri.

Opbygge plan for vedligehold: Planen for renhold og pasning af udearealer omfatter alle aktuelle bygningsdele og indehol-der aktivitetsbeskrivelser med tilhrende budget samt kriterier for gennemfrelse. Hndteres aktiviteterne i et IT-baseret driftssystem med bygningsdelskort, vil planen indg i informatio-nerne p disse kort. Ved etablering af grundlag, knyttes egenskabs-data til de overordnede objektklasser:

Afdeling Bebyggelse Terrn Bygning Bygningsdele. (Samtlige hvor renhold

og pasning af udearealer indgr) For at sikre alle informationers tilhrsforhold til objekterne, m disse vre entydigt identificere-de. Egenskabsdata m flge en fastlagt struk-tur.

Datagrundlag: Datagrundlaget for opbygning af planen for renhold vil for nybyggeri vre den objektbase-rede bygningsmodel fra den gennemfrte byg-gesag. Sfremt modellen omfatter 3D geometri, vil denne indeholde mngder, men mngder kan ogs udtages fra polygoner i 2D geometri Datagrundlaget for opbygning af planen for eksisterende byggeri vil i visse tilflde vre et traditionelt projektmateriale bestende af teg-ninger (situationsplan og etageplaner) samt bygningsdelsbeskrivelser. I andre tilflde vil materialet vre mangelfuldt eller ikke eksiste-rende. Materielt vil her kun sjldent indeholde mngder. Datagrundlaget vil tillige vre de beskrevne kvalitetsml samt administrationens generelle beskrivelser af vedligehold Vedligeholdelsesplanen: Foreligger allerede en objektbaseret bygnings-model med en fagmodel for forvaltningens aktiviteter, kan planen for renhold indg i den-ne.

24

Planen for renhold og pasning af udearealer vil p bygningsdelsniveau som minimum indehol-de flgende:

Objekt-ID Aktivitetsbeskrivelse Mngder Kvalitetskrav Tidspunkt og Interval Budgettal

Modelkrav: Uanset hvordan forvaltningsmodellen er etable-ret og i hvilket system den ligger, m den have et indhold og en struktur, der gr det nemt for alle involverede parter svel at indlse som udtrkke de ndvendige informationer. Det br tillige vre muligt at generere rapporter om-kring budget samt aktiviteter for enkelte fag, aktivitetstyper, perioder og objektklasser. Anvendelse af 2D eller 3D geometri vil dels lette lokaliseringen af den specifikke bygnings-del, dels muliggre en nem udtagning af mngder.

Udbud: Ved udbud samles arbejdet med renhold og pasning af udearealer i passende samlinger som udbydes. De enkelte arbejder gennemf-res herefter efter de aftaler der er indget efter udbuddet. Udbuddet br vre forholdsvis detaljeret og meget konkret, s det er let at sammenligne de indkomne tilbud. Hvor det er hensigtsmssigt kombineres de fastlagte intervaller med en form for funktionsudbud. Dette glder f.eks. grs-slning, hvor grssets vkst kan indg. Det anbefales at gennemfre udbud og tilbud digitalt, men det er ikke noget krav.

Datagrundlag og modelkrav: For hvert udbud m foruden udbudsbrev fore-ligge en ydelsesbeskrivelse med flgende ind-hold:

Beskrivelse af arbejderne med tilh-rende kvalitetskrav

Samlet mngde Mngderne ved de enkelte arbejder Placeringen af de enkelte arbejder Tidspunkt og intervaller for arbejdet Henvisning til 2D eller 3D geometri Vilkr for udbuddet, herunder grundla-

get for bedmmelse af tilbud.

Tilbud / kontrakt: Tilbud br afgives i en fast struktur, s det er let at sammenligne indkomne tilbud.

Datagrundlag og modelkrav: Tilbuddene br flge samme struktur som ud-buddet. Sfremt der henvises til 2D eller 3D geometri m tilbudsgiver have en simpel adgang til at se det, der er relevant via internettet.

25

Udfrelse Udfrelse er selve den aktivitet der gennemf-res med det forml at fastholde bygningsdeles kvalitet p det beskrevne niveau

Krav til model Kravene til modellen er frst og fremmest et krav om tilgngelighed ogs for den udf-rende, der er p et beskedent IT-mssigt ni-veau. Det m i denne forbindelse vurderes, om hurtig og simpel adgang til 2D geometri er at foretrkke frem for en mere kompleks anven-delse af 3D geometri..

Bogfring / regnskab Omfatter alle bogfringsmssige og regn-skabsmssige aktiviteter. Det er her isr vrd at lgge mrke til, at alene disse aktiviteter flger kontoplanen, mens vrige flger byg-ningsdelene opdelt i bygningsdelsklasser i hen-hold til Forvaltnings Klassifikation. P en kontrakt for renhold eller pasning af ude-arealer kan i visse tilflde indg aktiviteter tilhrende forskellige konti under konto 115 og 116. Placeringen af en gennemfrt aktivitet p korrekt konto br phvile den ansvarlige for renhold og pasning af udearealer.

Datagrundlag Kontakter eller rekvisitioner samt fremsendte fakturaer i godkendt stand. Endvidere kontoplan for konto 115 og 116. Ved kontrol af fakturaer fra entreprenrer br der vre en let overskuelig adgang til den kontrakt, arbejdet er omfattet af. Der m tages stilling til hvilke konomiske oversigter og statistikker man nsker. P grundlag af disse nsker, m det planlgges, hvilke data der skal overfres mellem konomi-systemet og modellen. Tilfrt information Godkendelse / afvisning Krav til model I forbindelse med budgetkontrol m budgettal p kontoniveau kunne overfres fra model og til regnskabssystem.

3.5 Snerydning og glatfrebekmpelse 3.5.1 Generel beskrivelse af aktiviteten Snerydning og glatfrebekmpelse omfatter flles veje, stier og parkeringsarealer i den pgldende bebyggelse. Sneryd-ning og glatfrebekmpelse omfatter tillige rydningspligtige fortov og stier p offentligt areal.

26

3.5.2 Aktivitet og aktrer Fastlgge kvalitetsml Beboerdemokrati / Drift. afd. Etablering af datagrundlag Drift afd. Udbud i rammeudbud Drift afd. Tilbud / kontrakt Drift afd. / Entreprenr Udfrelse Entreprenr Bogfring / regnskab Drift afd. / Regnskabsafd. 3.5.3 Modelkrav, konklusion Al snerydning og glatfrebekmpelse organiseres og beskri-ves som aktiviteter p bygningsdele i terrn. Terrn relater sig igen til afdeling, der primrt kan betragtes som en administrativ bestemt objektklasse og bebyggelse, der primrt kan betragtes som en bygningsfysisk objektklasse. Afdeling og bebyggelse m som minimum vre identificeret med navn. Alle bygningsdele, til hvilke der knytter sig snerydning og glat-frebekmpelse, m vre oprettet i modellen og her som minimum indeholde flgende egenskabsdata:

Objektklasse og kode i henhold til Forvaltnings Klassi-fikation

Objektnavn og ID Mngde i m2 Overflade (asfalt, fliser, grus m.v.) Kvalitetsml Beskrivelse af aktiviteten med krav til gennemfrelse Hovedgeometri for alle objekter i 2D (situationsplan)

Bygningsdele kan derudover rumme andre egenskabsdata. Disse m for tekstinformationens vedkommende vre struktu-reret i henhold til Forvaltnings Klassifikation, Egenskabsdata, tabel 6.11 Egenskabsdata vil ofte vre placeret p bygningsdelskort med et fast format. Geometri anvendes primrt til at identificere og lokalisere objekterne i modellen. 3.5.4 Model adgang og anvendelse, konklusion Den enkelte aktrs adgangsrettigheder skal fastlgges. Beboerdemokrati m have adgang til modellen og dermed til at lse svel tekstinformation som geometri. Beboerdemokra-tiet kan derudover have behov for at indlse data om f.eks. kvalitetsml i modellen.

27

Vedligeholdelses afdeling br have adgang til og vre fortro-lig med lsning af modellen. Afdelingen br kunne oprette nye bygningsdelskort og tilfje/rette egenskabsdata i tekst. Om justeringer og tilfjelser i geometrien skal kunne foretages af den enkelte medarbejder eller alene af en intern eller eks-tern ekspert er det op til administrationen af vurdere. Den part der forestr snerydning og glatfrebekmpelse br have adgang til at lse de dele af modellen, som er relevante for lsning af den pgldende opgave. Regnskabsafdeling m have adgang til og kunne overfre budgetter for specifikke aktiviteter til brug for budgetkontrol m.v. regnskabsafdeling har derudover ikke behov for adgang til modellen 3.5.5 Datagrundlag for delaktiviteterne

Fastlgge kvalitetsml: Formlet med at beskrive kvalitetsml er at sikre, at man gennem snerydning og glatfre-bekmpelse fastholder et nsket kvalitetsni-veau i den konkrete bebyggelse eller afdeling. Kvalitetsml omfatter de bygningsdele, der er omfattet af lovpligtig snerydning og glatfrebe-kmpelse samt de bygningsdele der derudover nsket omfattet. Beskrivelsen af kvalitetsml kan eventuelt vre flles for grupper af bygningsdele. Men kan ogs vre forskellig for henholdsvis lovpligtig og ikke lovpligtige snerydning og glatfrebe-kmpelse Kvalitetsml kan omfatte flgende parametre:

Sikkerhed (for bde gende og krende) Komfort Milj (f.eks. miljvenlig glatfrebekmpel-

se)

Datagrundlag: Datagrundlaget for beskrivelse af kvalitetsml vil vre gldende lovgivning samt boligselska-bets politik omkring snerydning og glatfrebe-kmpelse. Dertil kan komme afdelingsbestyrel-sens specifikke nsker. Beskrivelsen af kvalitetsml: Beskrivelsen af kvalitetsml tilfres de aktuelle bygningsdele som egenskabsdata. Kvalitetsml br ikke omfatte beskrivelse af aktiviteter. Modelkrav: De aktivitetskrvende bygningsdele m fore-findes i modellen og det m vre muligt at tilfje kvalitetsml som egenskabsdata. De aktivitetskrvende bygningsdele skal enty-digt kunne identificeres i modellens geometri.

Opbygge plan for vedligehold: Planen for snerydning og glatfrebekmpelse omfatter alle aktuelle bygningsdele i terrn og indeholder aktivitetsbeskrivelser med tilhrende budget samt kriterier for gennemfrelse. Hnd-teres snerydning og glatfrebekmpelse i et IT-baseret driftssystem med bygningsdelskort, vil planen indg i informationerne p disse kort.

Datagrundlag: Datagrundlaget for opbygning af planen for snerydning og glatfrebekmpelse vil for ny-byggeri vre den objektbaserede bygningsmo-del fra den gennemfrte byggesag. Sfremt modellen omfatter 3D geometri, vil denne inde-holde mngder, men mngder kan ogs udta-ges fra polygoner i 2D geometri

28

Ved etablering af grundlag, knyttes egenskabs-data til de overordnede objektklasser:

Afdeling Bebyggelse Terrn Bygningsdele. (Samtlige hvor sneryd-

ning og glatfrebekmpelse skal fore-tages)

For at sikre alle informationers entydige tilhrs-forhold til objekterne, m disse vre entydigt identificerede. Egenskabsdata m flge en fastlagt struktur.

Datagrundlaget for opbygning af planen for eksisterende byggeri vil i visse tilflde vre et traditionelt projektmateriale bestende af teg-ninger (situationsplan) samt bygningsdelsbe-skrivelser. I andre tilflde vil materialet vre mangelfuldt eller ikke eksisterende. Mangelfuldt materiele vil sjldent indeholde mngder. Datagrundlaget vil tillige vre de beskrevne kvalitetsml samt administrationens generelle beskrivelser af snerydning og glatfrebekm-pelse. Vedligeholdelsesplanen: Foreligger allerede en objektbaseret bygnings-model med en fagmodel for forvaltningens akti-viteter, br planen for snerydning og glatfre-bekmpelse indg i denne Planen for snerydning og glatfrebekmpelse vil p bygningsdelsniveau indeholde flgende:

Objekt-ID Aktivitetsbeskrivelse med angivelse af

kvlitetsml Mngder Kriterier for igangstning Budgettal

Modelkrav: Uanset hvordan forvaltningsmodellen er etable-ret og i hvilket system den ligger, m den have et indhold og en struktur, der gr det nemt for alle involverede parter svel at indlse som udtrkke de ndvendige informationer. Det br tillige vre muligt at generere rapporter om-kring budget samt aktiviteter for enkelte fag, aktivitetstyper, perioder og objektklasser. Anvendelse af 2D eller 3D geometri vil dels lette lokaliseringen af den specifikke bygnings-del, dels muliggre en nem udtagning af mngder.

Rammeudbud: Ved rammeudbud samles arbejdet med sne-rydning og glatfrebekmpelse i passende samlinger som udbydes. De enkelte arbejder gennemfres herefter efter de aftaler der er indget efter rammeudbuddet.

Datagrundlag og modelkrav: For hvert udbud m foruden udbudsbrev fore-ligge en ydelsesbeskrivelse med flgende ind-hold:

Beskrivelse af arbejderne med angivel-se af kvalitetsml

Samlet mngde

29

Rammeudbuddet br vre forholdsvis detalje-ret og meget konkret, s det er let at sammen-ligne de indkomne tilbud

Mngderne ved de enkelte arbejder Placeringen af de enkelte arbejder Kriterier for igangsttelse Henvisning til 2D eller 3D geometri Vilkr for udbuddet, herunder grundla-

get for bedmmelse af tilbud.

Tilbud / kontrakt: Tilbud br afgives i en fast struktur, s det er let at sammenligne indkomne tilbud.

Datagrundlag og modelkrav: Tilbuddene br flge samme struktur som rammeudbuddet . Sfremt der henvises til 2D eller 3D geometri m tilbudsgiver have en simpel adgang til via internetteet at se det, der er relevant.

Udfrelse: Udfrelsen omfatter det konkrete arbejde gen-nemfrt p grundlag af det aktuelle rammeud-bud.

Datagrundlag og modelkrav: Datagrundlaget for udfrelsen er kontrakten med tilhrende ydelsesbeskrivelser.

Bogfring / regnskab Omfatter alle bogfringsmssige og regn-skabsmssige aktiviteter. Det er her isr vrd at lgge mrke til, at alene disse aktiviteter flger kontoplanen, mens vrige flger byg-ningsdelene opdelt i bygningsdelsklasser i hen-hold til Forvaltnings Klassifikation. I de fleste tilflde vil placeringen af en gennem-frt aktivitet p konto phvile den ansvarlige for vedligehold og ikke regnskabsafdelingen.

Datagrundlag Kontakter samt fremsendte fakturaer i godkendt stand. Endvidere kontoplan for konto 115 og 116. Tilfrt information Godkendelse / afvisning Krav til model I forbindelse med budgetkontrol m budgettal p kontoniveau kunne overfres fra model og til regnskabssystem.

30

3.6 Visualisering ved udlejning 3.6.1 Generel beskrivelse af aktiviteten I forbindelse med annoncering af ledige lejeml kan det vre formlstjenligt at anvende digitale medier til visualisering. Denne kan f.eks. omfatte:

Geografisk placering i omrdet Placering i bebyggelse, bygning Udseende af udendrsarealer og adgangsforhold Udseende af mbleret bolig med evt. udsigtsforhold.

Visualiseringerne vil typisk vre tilgngelige fra boligadmini-strationens hjemmeside. Noget indhold vil vre flles for en bebyggelse, andet kan vre individuelt for lejemlet. 3.6.2 Aktivitet og aktrer Opbygning Udlejning / Eksterne rdgivere Anvendelse Udlejning / Potentielle lejere Ajourfring / administration Udlejning / Eksterne rdgivere 3.6.3 Modelkrav, konklusion Ved nybyggeri, ombygninger og renoveringer, hvor IKT-bekendtgrelsen stiller krav om aflevering af modeller i IFC-format, vil disse med fordel kunne anvendes som grundlag for visualiseringerne Hvor der af hensyn til drift af tekniske installationer og vedli-gehold kan vre behov for tekniske specifikationer eller den indre opbygning af bygningsdelene, har modellerne til visuali-sering udelukkende fokus p bygningsdelenes ydre geometri og overfladekarakter. 3.6.4 Model adgang og anvendelse, konklusion Visualiseringer br stilles til rdighed i formater, der er egnet til visning bde p traditionelle computere og mobile enheder. Der kan vre fordele ved at benytte lsninger, som er uaf-hngig af brugerens enhed, da det kan vre svrt at forudse brugerens oplevelse, nr hardwaren i den enkelte enhed fx en smartphone bruges aktivt i forbindelse med en visualisering.

31

3.6.5 Datagrundlag for delaktiviteterne

Opbygning: Formlet med opbygning eller tilpasning af eksisterende bygningsmodeller er at skabe grundlag for visualiseringer, som kan give po-tentielle lejere indtryk af det enkelte lejeml og adgangsforhold, udendrsarealer og nrom-rdet. Det er i forbindelse med opbygningen af mo-deller til visualisering hensigtsmssigt at afg-re, om de udarbejdes til et specifikt forml eller om de skal vre tilgngelige i opdaterede udgaver i fremtiden. Der m pregnes omkost-ninger til ajourfring af modellerne og visualise-ringerne, sfremt de kontinuert skal vre op-datererede.

Datagrundlag: Datagrundlaget til visualiseringer stammer ofte fra forskellige kilder, og kan for det enkelte lejeml stamme fra analogt eller digitalt teg-ningsmateriale og alternativt direkte fra digitale 3D modeller. Datagrundlaget for udarbejdelse af visualise-ringer af eksterne eksisterende forhold udgres af materiale fra offentlige registrer, GIS-databaser, billeddatabaser, bymodeller samt analogt og digitalt tegningsmateriale inkl. lokalplaner. Visualisering: Computervisualiseringerne kan opbygges som stillbilleder, billedsekvenser eller som modeller, der enten tillader en fri navigation eller som flger en foruddefineret rute med fri panore-ring.

32

Modelkrav: Krav til modellerne rettes udelukkende mod boligenhederne, da format til data fra registrer, GIS-databaser og bymodeller sandsynligvis ikke er til at pvirke for den enkelte administra-tionsenhed. Modeller til visualisering af lejemlene br indeholde overflader af synlige bygningsdele. Der stilles ikke krav til bygningsdelenes indre opbygning eller tekniske egenskaber af hensyn til visualiseringerne. Sfremt man nsker at benytte modeller til andre forml fx forvaltning eller drift og vedli-gehold, br man vre opmrksom p, at mo-dellerne m suppleres med yderligere informa-tion. Modellerne br under alle omstndighe-der afleveres i IFC.

Anvendelse: Formlet med anvendelse af visualiseringer er at skabe interesse for dels eksisterende leje-ml og fremtidlige lejeml hos potentielle leje-re. Omfanget og typen af visualiseringer vil af-hnge af behovet i den enkelte situation og vil typisk vise forslag til lejemlets lokaler, deres indbyrdes placering, forslag til mblering, ad-gangsforhold, flles faciliteter og nromrdet. Administrations- og udlejningsenheder m i samarbejde afgre typen og omfanget af visua-liseringerne af lejemlene. Med typen menes der, om der er tale om stillbilleder, billedse-kvenser eller modeller med fri eller fast naviga-tion. Man br ved valg og kvalitet af visualiseringer vre opmrksom p den potentielle lejeres forventninger til lejemlet fx om der er synlige fuger mellem dkelementer eller glatte lofter.

Datagrundlag: Intet supplerende, da modellerne er dannet p dette tidspunkt. Visualisering: Det er hensigtsmssigt at udarbejde visualise-ringerne, s de giver en god brugeroplevelse, uanset om de kan behandles p den enkelte enhed eller lbende sendes til enheden. Modelkrav: Visualiseringerne br udarbejdes, s de kan vises p forskellige digitale enheder, som pc, mac, tablet og smartphone. Visualiseringerne skal udarbejdes i sande ml. Alle elementerne i visualiseringerne skal placeres korrekt i forhold til hinanden fx gennem brug af et flles globalt koordinatsystem.

Ajourfring / administration: Det br besluttes i de administrative enheder, baseret p en vurdering af effekten ved visuali-seringen, om de skal ajourfres over tid eller ej.

Datagrundlag: Datagrundlaget for ajourfring af visualise-ringsmodellerne over tid er dels de eksisteren-de visualiseringsmodeller og dels eksterne registrer, billeddatabaser mv.

33

Omfanget af ajourfringer afhnger af typen af visualiseringer, da lejemlet i sig selv over tid kan vre stabilt mens mblering, nromrdet og udsigten fra det enkelte lejeml vil ndre sig over tid.

Sfremt der eksisterer bygningsmodeller, der benyttes grundlag for administrative opgaver br visualiseringsmodellen baseres p disse eller som minimum koordineres med disse. Visualisering: Det m lbende vurderes hvilken type af visua-liseringer, der udarbejdes om hyppigheden for opdateringerne. Krav til model: Krav til visualiseringsmodeller er de samme som angivet under anvendelse. Det m preg-nes, at der vil vre behov for ndring af de teknologiske lsninger i takt med enhederne, som pc, mac, tablet og smartphones udvikler sig.

3.7 Vedligehold, forebyggende (planlagt) 3.7.1 Generel beskrivelse af aktiviteten Vedligehold der gennemfres med det forml at fastholde bygningsdeles kvalitet p et beskrevet referenceniveau. Ved-ligehold der phviler lejere, er ikke omfattet af forebyggende vedligehold. Denne beskrivelse omfatter almindelig planlagt vedligehold, Vedligehold, der omfatter egentlig projektering, herunder svel tilskudsberettigede som ikke tilskudsberettigede renoverings-opgaver er srskilt beskrevet under Byggesager med projek-tering. 3.7.2 Aktivitet og aktrer Fastlgge kvalitetsniveau Drifts afd., Beboerdemokrati Opbygge plan for vedligehold Drifts afd., Beboerdemokrati Bygningssyn Drifts afd., Synsmand Tilrettelgge vedligehold Drifts afd. Udbud / tilbud /rekvisition Drifts afd., Entreprenr Udfrelse Entreprenr Bogfring / regnskab Drifts afd. , Regnskabs afd. Opflgning Drifts afd.

34

3.7.3 Modelkrav, konklusion Al vedligehold organiseres som vedligehold af bygningsdele. Bygningsdele er placeret i bygning eller terrn. Bygninger og terrn relater sig igen til afdeling, der primrt kan betragtes som en administrativ bestemt objektklasse og bebyggelse, der primrt kan betragtes som en bygningsfysisk objektklasse. Afdeling og bebyggelse m som minimum vre identificeret med navn. Bygning vil allerede som egenskabsdata rumme en rkke BBR-oplysninger, herunder bygningsnummer. Der kan til dis-se evt. tilfjes bygningsnavn. Alle bygningsdele, til hvilke der knytter sig forebyggende ved-ligehold, m vre oprettet i modellen og her som minimum indeholde flgende egenskabsdata:

Objektklasse og kode i henhold til Forvaltnings Klassi-fikation

Objektnavn og ID Mngde i henhold til gldende opmlingsregler Installationstidspunkt / levetid / garanti Kvalitetsml Beskrivelse af vedligehold med interval og budgettal Hovedgeometri i 2D eller 3D Diagrammer (el, vand, varme, ventilation m.v.)

Bygningsdele kan derudover rumme andre egenskabsdata. Disse m for tekstinformationens vedkommende vre struktu-reret i henhold til Forvaltnings Klassifikation, Egenskabsdata, tabel 6.11 Egenskabsdata vil ofte vre placeret p bygningsdelskort med et fast format. Flere ens bygningsdele med samme st af egenskabsdata kan hndteres som n bygningsdel. Geometri anvendes primrt til at identificere og lokalisere objekterne i modellen og dermed i bygningen. 2D geometri kan opfylde dette krav, men 3D geometri, hvor alle objekter er identificeret ved hjlp af objekt-ID, vil ofte give en bedre over-skuelighed samt mulighed for direkte at udtage mngder. Anvendes 3D geometri m de involverede interne og eksterne parter via en viewer have passende hurtig adgang til denne og administrationerne m tillige vre i stand til at hndtere mo-dellen i et modelleringsprogram.

35

3.7.4 Model adgang og anvendelse, konklusion Den enkelte aktrs adgangsrettigheder skal fastlgges. Beboere kan have nytte af adgang til dele af modellen og evt. tillige foretage fejlmeldinger p tekniske installationer i boli-gen. Beboerdemokrati m have adgang til modellen og dermed til lse svel tekstinformation som geometri. Beboerdemokratiet kan derudover have behov for at indlse data om f.eks. kvali-tetsniveauer i modellen. Drifts afdelingen br have adgang til og vre fortrolig med lsning af hele modellen. Afdelingen br kunne oprette nye bygningsdelskort og tilfje/rette egenskabsdata i tekst. Om justeringer og tilfjelser i geometrien skal kunne foretages af den enkelte medarbejder eller alene af en intern eller ekstern ekspert er det op til drifts afdelingen af vurdere. Synsmand br have adgang til og vre fortrolig med lsning af hele modellen. Om synsmanden har adgang til indlsning af synsrapport i selve modellen eller i et srskilt system vil vre forskellige fra administration til administration. Entreprenrer br have adgang til at lse de dele af model-len, som er relevante for lsning af den pgldende opgave. Regnskabsafdeling m have adgang til og kunne overfre budgetter for specifikke aktiviteter til brug for budgetkontrol m.v. regnskabsafdeling har derudover nppe behov for ad-gang til modellen.

36

3.7.5 Datagrundlag for delaktiviteterne

Fastlgge kvalitetsniveau Formlet med at beskrive kvalitetsniveau er at sikre, at man gennem forebyggende (planlagt) vedligehold fastholder et nsket kvalitetsniveau i en bestemt bygningsmasse. Kvalitetsniveau omfatter primrt de bygnings-dele i bygning og terrn, til hvilke der knytter sig vedligehold, men kan tillige omfatte vrige bygningsdele. Beskrivelsen kan eventuelt vre flles for grupper af bygningsdele. Kravene til kvalitetsml kan ndre sig over tid. Kvalitetsniveau kan omfatte flgende paramet-re: Sikkerhed (f.eks. breevne, forankring og

brandsikkerhed) Milj (f.eks. luftkvalitet, fugt, stjniveau) Hygiejne (f.eks. renhold, overfladers beskaf-

fenhed) Materialer (f.eks. rd, svamp, tring) Funktionalitet (f. eks tilladte nedbrudstider

Datagrundlag Datagrundlaget for beskrivelse af kvalitetsml vil for de fleste af de beskrevne parametre vre gldende lovgivning samt boligselskabets poli-tik omkring kvalitet. Dertil kan komme afde-lingsbestyrelsens specifikke nsker. Beskrivelsen af kvalitetsniveau: Beskrivelsen af kvalitetsniveau tilfres de aktu-elle bygningsdele som egenskabsdata. Disse egenskabsdata kan omfatte konkrete krav til beskaffenhed eller vrdiangivelser. Tekstbe-skrivelser suppleres med visualiseringer i form af foto m.v. Kvalitetsniveau omfatter ikke beskrivelse af aktiviteter. Se metodebeskrivelse i Forvaltnings Klassifikation. Hefte 4.

37

for tekniske anlg)

stetik (f.eks. udseende, lugt) konomi (f.eks. energiforbrug samt lbende

vedl. omkostninger)

Modelkrav: De vedligeholdelseskrvende bygningsdele m forefindes i modellen og det m vre muligt at tilfje kvalitetsniveauer som egenskabsdata. De vedligeholdelseskrvende bygningsdele skal entydigt kunne identificeres i modellens geometri.

Opbygge plan for vedligehold Planen for vedligehold omfatter alle vedligehol-delseskrvende bygningsdele og indeholder aktivitetsbeskrivelser med tilhrende budget samt tidspunkt og intervaller for gennemfrelse. Hndteres forebyggende vedligehold i et IT-baseret driftssystem med bygningsdelskort, vil planen indg i informationerne p disse kort. Ved etablering af grundlag, knyttes egenskabs-data til de overordnede objektklasser:

Afdeling Bebyggelse Bygning Bygningsdele. (Samtlige vedligeholdel-

seskrvende) Alle objekter med tilhrende egenskabsdata skal vre entydigt identificerede i modellen. Egenskabsdata m flge en fastlagt struktur.

Datagrundlag Datagrundlaget for opbygning af planen for vedligehold vil for nybyggeri vre den objekt-baserede bygningsmodel fra den gennemfrte byggesag. Sfremt modellen omfatter objektba-seret 3D geometri p et tilstrkkeligt detalje-ringsniveau, vil der kunne udtages mngder. Datagrundlaget for opbygning af planen for eksisterende byggeri vil i visse tilflde vre et traditionelt projektmateriale bestende af teg-ninger samt bygningsdelsbeskrivelser. I andre tilflde vil materialet vre mangelfuldt eller ikke eksisterende. Er materialet mangelfuldt, vil det kun sjldent indeholde mngder. Datagrundlaget vil tillige vre de beskrevne kvalitetsml samt administrationens generelle beskrivelser af vedligehold samt vedligeholdel-sesanvisninger fra producenter. m.v. Boligorganisationerne skal srge for en for-svarlig vedligeholdelse af boligorganisatio-nens ejendomme og boliger mv., jf. lovgiv-ningen. Dette sker via henlggelsessystemet hvis overordnede ml er, at bebyggelserne og disses anlg vedligeholdes p en mde, som sigter p opretholdelse af den oprindeli-ge kvalitet og brugsvrdi. Modernisering og forbedring der hver byg-ningernes og boligernes brugsvrdi finansie-res via huslejestigning, egen trkningsret mv. Vedligeholdelsesplanen Foreligger allerede en objektbaseret bygnings-model kan vedligeholdelsesplanen som en forvaltningsmodel betragtes som en fagmodel i denne. Vedligeholdelsesplanen vil her p bygningsdelsniveau omfatte flgende

38

hovedelementer: Objekt-ID Aktivitetsbeskrivelse Mngder Interval Budgettal Estimeret levetid Foreligger der ikke nogen objektbaseret byg-ningsmodel, m der opbygges en selvstndig objektbaseret forvaltningsmodel, der ud over ovenstende elementer tillige indeholder gene-relle bygningsdelsbeskrivelser. Modelkrav: Uanset hvordan forvaltningsmodellen er etable-ret og i hvilket system den ligger, m den have et indhold og en struktur, der gr det nemt for alle involverede parter svel at indlse som udtrkke de ndvendige informationer. Det br tillige vre muligt at generere rapporter om-kring budget samt aktiviteter for enkelte fag, perioder og objektklasser. Anvendelse af 3D geometri vil dels lette lokali-seringen af den specifikke bygningsdel, dels muliggre en nem udtagning af mngder.

Bygningssyn Formlet med bygningssynet er at tilvejebringe en sikker viden om tilstanden af de bygningsde-le, til hvilke der knytter sig forebyggende vedli-gehold. Der kan tillige i bygningssynet tilveje-bringes viden om tilstanden af bygningsdele, der ikke er omfattet af forebyggende vedlige-hold. Er tilstanden som forudset i forhold til de opstil-lede kvalitetsml og tidspunkter for de planlagte aktiviteter, er alt i orden. Er tilstanden derimod afvigende, skal dette registreres, og vedligehol-delsesplanerne samt evt. tillige levetidsvurde-ringer justeres.

Datagrundlag Datagrundlaget for bygningssynet er vedlige-holdelsesplanen samt foreliggende bygnings-delsbeskrivelser. Synsrapport Rapporten beskriver verbalt og visuelt tilstan-den af bygningsdele eller grupper af bygnings-dele. Krav til model Synsrapporten kan rent praktisk ligge i et selv-stndigt IT-system. Der br i givet fald kunne linkes til dette fra de aktuelle bygningsdele i bygningsmodellen. Alternativt er indholdet af synsrapporten koblet direkte til den enkelte bygningsdel som egenskabsdata i bygnings-modellen. Dette vil forudstte, at forvaltnings-systemet muliggr generering af rapporter p specifikke egenskaber. Synsrapporten vil typisk foreligge som tekstin-formation der suppleres med fotodokumentati-on.

39

Den foreliggende geometri i 2D eller 3D anven-des primrt til at fastholde lokaliseringen af den enkelte bygningsdel. Det kan dog ogs fore-komme, at geometrien, herunder diagrammer m.v., anvendes til at uddybe forhold omkring konstruktioner og tekniske anlg.

Tilrettelgning af vedligehold Med udgangspunkt i det gennemfrte byg-ningssyn omfatter tilrettelgningen af den fore-stende vedligehold flgende: Justering i bygningsdelskort (aktivitetsplan,

budget .m.v.) for forebyggende (planlagt) vedligehold.

I ndvendigt omfang at oprette nye byg-ningsdelskort p bygningsdele hvor af-hjlpende eller oprettende vedligehold er aktuel.

Fortsat vurdering omkring igangstning af vedligeholdelsesarbejder, der ligger uden for den planlagte vedligehold

Datagrundlag Bygningsdelskort med vedligeholdelsesplaner samt vrige tilgngelige bygningsdelsbeskri-velser Justeret plan Som beskrevet under vedligeholdelsesplanen Krav til model Som beskrevet under modelkrav under Opbyg-ning af vedligeholdelsesplan

Udbud / tilbud eller rekvisition Strre opgaver sendes i udbud, men mindre opgaver alene igangsttes p grundlag af overslag med efterflgende rekvisition.

Datagrundlag Datagrundlaget for at udarbejde et tilbud eller en rekvisition er vedligeholdelsesplanen med tilhrende aktivitetsbeskrivelser. Udbudsmateriale / tilbud Udbudsmaterialet er en samling aktivitetsbe-skrivelser, der udgr en opgavemssig helhed. Disse kan vre suppleret med srlige forhold vedr. den aktuelle opgave. Der br i udbudsmaterialet tillige vre adgang til vrige egenskabsdata, henvisninger m.v. for de aktuelle bygningsdele. Udbudsmaterialet kan tillige omfatte mngder. Disse kan enten vre udtaget manuelt og an-frt som egenskabsdata p bygningsdelskorte-ne eller genereres fra modellens 3D geometri. Krav til model Der br aldrig kunne opst tvivl om de beskrevne aktiviteters og dermed bygnings-deles placering i bygningen.

40

Skal modellens 3D geometri anvendes til ud-tagning af mngder, m detaljeringsgraden af det enkelte objekt i modellen vre tilpasse dette forml.

Udfrelse Udfrelse er selve den aktivitet der gennemf-res med det forml at fastholde bygningsdeles kvalitet p et beskrevet

Datagrundlag Udfrelsen gennemfres p strre opgaver typisk p grundlag af en kontrakt, p mindre blot ved en rekvisition. I begge tilflde m dis-se henvise til de aktuelle bygningsdele med tilhrende egenskabsdata og dermed svel til beskrivelser af de konkrete vedligeholdelsesak-tiviteter som til mngder samt anden bygge-teknisk information. Derudover m modellen geometri vre tilgngelig og lsbar for de udfrende. Tilfrt information Det vil som oftest vre den tilsynsfrende, der tilfrer modellen den ndvendige information om udfrt vedligehold. Isr i forbindelse med udskiftninger kan det dog phvile de udfrende at tilfre modellen den ndvendige produktin-formation. Dette vil dog i praksis ofte ske ved at den udfrende leverer informationen til den tilsynsfrende, som efterflgende selv indlser informationen i modellen. Krav til model Kravene til modellen er frst og fremmest et krav om tilgngelighed ogs for den entre-prenr eller hndvrksmester, der er p et beskedent IT-mssigt niveau. Det m i denne forbindelse vurderes, om hurtig og simpel ad-gang til 2D geometri er at foretrkke frem for mere kompleks anvendelse af 3D geometri.

Bogfring / regnskab Omfatter alle bogfringsmssige og regn-skabsmssige aktiviteter. Det er her isr vrd at lgge mrke til, at alene disse aktiviteter flger kontoplanen, mens vrige flger byg-ningsdelene opdelt i bygningsdelsklasser i hen-hold til Forvaltnings Klassifikation. I de fleste tilflde vil placeringen af en

Datagrundlag Kontakter eller rekvisitioner samt fremsendte fakturaer i godkendt stand. Endvidere kontoplan for konto 115 og 116. Tilfrt information Godkendelse / afvisning

41

gennemfrt aktivitet p konto phvile den an-svarlige for vedligehold og ikke regnskabsafde-lingen.

Krav til model I forbindelse med budgetkontrol m budgettal p kontoniveau kunne overfres fra model og til regnskabssystem.

Opflgning Opflgning af gennemfrt vedligehold omfatter dels en afsluttende kontrol af de udfrte arbej-der, dels en ajourfring af bygningsdelskortene og dermed af planerne for vedligehold.

Datagrundlag Bygningsmodel med aktivitetsbeskrivelser samt aftaler med udfrende. Tilfrt information Information om udfrte arbejder samt evt. sup-plerende egenskabsdata for nye bygningsdele. Krav til model At der p bygningsdelskort er felter for de p-gldende informationer.

3.8 Byggesager med projektering i forbindelse med renovering, til- og ombygning, sammenlgning af leje-ml samt vedligehold. 3.8.1 Generel beskrivelse af aktiviteten Aktiviteten omfatter svel sttteberettigede som ikke stttebe-rettigede renoveringsopgaver. Aktiviteten omfatter tillige om- og tilbygning samt vedligehold, i hvilken der indgr egentlig projektering. Renoveringssager med en samlet entreprisesum p kr. 20 mio.kr. ekskl. moms eller derover er omfattet IKT-bekendtgrelsens bestemmelser Efterflgende beskrivelse omfatter forlbet af hele renove-ringssagen med tilhrende sagsbehandling i Landsbyggefon-den.

3.8.2 Aktiviteter og parter

Aktivitet

Inddrager flgende parter:

Byggeprogram Beboerdemokrati, Bygge afd., Drift afd. Dispositionsforslag Beboerdemokrati, Bygge afd., Drift afd., Rdgivere Ansgning til Landsbyggefonden Beboerdemokrati, Bygge afd., Kommunalbestyrelse

42

3.8.3 Modelkrav, konklusion Der hrer til en bygning n og kun n objektbaseret byg-ningsmodel. Denne kan vre sammensat af en rkke fagmodeller med forskelligt indhold og med forskellige anven-delser. Disse fagmodeller vil ofte ligge p forskellige IT-systemer. Projektering af renovering, gennemfres i praksis med ud-gangspunkt i af en kopi af ejendomsforvaltningens eksisteren-de bygningsmodel. Nr opgaven afsluttes, tilbagefres pro-jektmaterialet til den oprindelige model. Det er den proces, der i IKT-bekendtgrelsen er beskrevet i 10. Digital leverance ved byggeriets afslutning.

Skal den objektbaserede bygningsmodel, der er etableret i ejendomsforvaltningen, nyttiggres som grundlag for projekte-ring i forbindelse med renovering, m flgende forudstnin-ger vre til stede: Modellen br bde i informationsindhold og njagtighed vre p et niveau, der gr den egnet som grundlag for projektering, der kan omfatte svel konstruktion som tekniske an-lg/installationer. Modellen br tillige vre i overensstemmelse med de krav bygherren i den konkrete sag nsker at stille til de projekte-rende. Er der tale om renoveringssager med samlede om-kostninger p kr. 20. mill. eller derover er udgangspunktet IKT-bekendtgrelsens bygherrekrav. For vrige opgaver m det anses for hensigtsmssigt at stille tilsvarende krav. Disse omfatter isr flgende: 4. Hndtering af digitale byggeobjekter, Dette krav handler om digitale byggeobjekter, og danner der-med grundlag for kravet om anvendelse af digitale bygnings-modeller. At arbejde objektbaseret vil sige at opbygge pro-jektmaterialet af dataobjekter til hvilke alle data knytter sig som egenskabsdata. Dataobjekterne er byggeklodserne i den objektbaserede bygningsmodel. Kravet tilgodeses bl.a. ved anvendelse af et klassifikationssystem, der sikrer, at der er etableret en samlet systematik for hndtering af objekterne.

Besigtigelse og prkvalificering Bygge afd., Rdgivere, Kommunalbestyrelse, Landsbyggefonden Udarbejdelse af Helhedsplan Beboerdemokrati, Bygge afd., Rdgivere Tilsagn om sttte Landsbyggefonden Evt. sttte til infrastrukturndringer Landsbyggefonden Projektering Bygge afd., Drift afd., Rdgivere Udbud Bygge afd., Drift afd., Rdgivere, Entreprenrer Udfrelse (Byggefasen) Bygge afd., Drift afd., Rdgivere, Entreprenrer Digital leverance Bygge afd., Drift afd., Rdgivere, Entreprenrer Evaluering Bygge afd., Drift afd., Rdgivere 1 rs eftersyn Bygge afd., Drift afd., Rdgivere, Entreprenrer 5 rs eftersyn Bygge afd., Drift afd., Rdgivere, Entreprenrer

43

7. Objektbaseret bygningsmodellering Kravet handler helt grundlggende om at sikre, at byggesa-gen gennemfres med anvendelse af objektbaseret byg-ningsmodellering. Det skal i denne forbindelse sikres, at hver af de modelansvarlige parter i projekteringen udarbejder det ndvendige fagmodeller og at fagmodellerne koordineres med henblik p simulering, kollisionskontrol, mngdeudtag, teg-ninger og beskrivelser. Endelig skal modellerne gres tilgn-gelige i IFC-format. 8. Digitalt udbud og tilbud samt 9 Digitalt udbud og tilbud med mngder. Digitalt udbud handler grundlggende om at udbudsmateria-let, der er udarbejdet digitalt, videregives til de bydende p digital form. Digitalt udbud med mngder handler om at rd-giverne inden udbud udtager mngder af den digitale byg-ningsmodel og at disse mngder indgr i udbudsmaterialet sledes at de bydende frigres fra at udregne mngder. Det-te stiller igen krav til dokumentation af opmlingsregler /-metoder. Skal den information, der er tilfrt modellen i den aktuelle re-novering, efterflgende nyttigres i forvaltningen, forudstter det tillige, enten at der i hele forlbet konsekvent er anvendt Forvaltnings Klassifikation eller alternativt, at objekterne som egenskabsdata lbende er forsynet med navne og koder i henhold til Forvaltnings Klassifikation. Det anbefales i vrigt, at man svel i opbygning af modeller i forvaltningerne som i formulering af bygherrekrav til rdgivere sttter sig til Byggeskadefondens materiale Kom godt i gang med IKT-bekendtgrelsen, samt Ydelsesbeskrivelse for IKT-anvendelse i henhold til IKT-bekendtgrelsen for det almene byggeri

3.8.4 Model adgang og anvendelse, konklusion Det br ved pbegyndelsen af den konkrete sag drftes mel-lem forvaltning og rdgivere hvilke dele af forvaltningens ob-jektbaserede bygningsmodel der med fordel kan nyttiggres i sagen, og dermed gres tilgngelig for rdgiverne i kopi. Det m i denne forbindelse forventes, at bygningens geometri ligger i n fagmodel, mens vrige egenskabsdata godt kan vre fordelt p flere fagmodeller. Der m tillige trffes aftaler om i hvilket omfang der arbejdes videre p eksisterende fagmodeller og i hvilket omfang der etableres nye. Dertil kommer aftaler om ansvar, versionsstyring, formater m.v. Under byggesagen br forvaltningen som bygherre i princip-pet have adgang til at se hele modellen. Ved afslutningen af byggesagen, skal den information, der er tilfrt modellen, nyttiggres i ejendomsforvaltningen. Det kan vre nye objekter med tilhrende egenskabsdata, men ogs

44

allerede eksisterende objekter, der har fet tilfrt nye eller andre egenskabsdata. IKT-bekendtgrelsens 10. Digital leverance ved byggeriets afslutning omhandler denne proces. Ydelsesbeskrivelse for IKT-anvendelse i henhold til IKT-bekendtgrelsen for det almene byggeri som indgr i dette materiale omfatter digital aflevering ved byggeriets afslut-ning. Ydelsesbeskrivelsen for digital aflevering er bl.a. inspire-ret af Boligministeriets CIS-CAD vejledningen og Bygherrefor-eningens kravkonfigurator. 3.8.5 Delaktiviteter og datagrundlag

Byggeprogram Byggeprogrammet er en koordineret sammen-fatning af krav og nsker til byggeriet.

Datagrundlag Datagrundlaget er hele eller dele af forvaltnin-gens objektbaserede bygningsmodel for det eksisterende byggeri.

Datagrundlaget for Byggeprogrammet vil tilli-ge vre gldende lovgivning, Kommuneplan samt Boligselskabets og beboerdemokratiets nsker og ider, som skal konkretiseres i et brugerinddragelsesforlb.

Byggeprogram og brugerinddragelse Det kan i visse opgaver vre aktuelt at an-vende helt enkle visualiseringer i forbindelse med brugerinddragelse. Krav til model i byggeprogram

Visualiseringerne kan som naturtro stillbilleder vre opbygget i et tegneprogram p grundlag af en helt enkel 3D geometrimodel.

Dispositionsforslag Dispositionsforslaget er et motiveret forslag til opgavens lsning p grundlag af et godkendt byggeprogram. Formlet er at give lsningsforslag der omfat-ter bde konomiske, bygningsfysiske og so-ciale aspekter. Dispositionsforslag udarbejdes af interne eller eksterne rdgivere.

Datagrundlag for udarbejdelse af disposi-tionsforslag Datagrundlaget for dispositionsforslaget er byggeprogrammet samt gldende lovgivning, kommuneplan m.v. Datagrundlaget er tillige hele eller dele af for-valtningens objektbaserede bygningsmodel for det eksisterende byggeri.

45

Dispositionsforslag Ofte anvendes 3D-geometrien af rum og lejeml i forbindelse med udarbejdelsen af dispositionsforslag som digitale legoklodser. Dette giver mulighed for p enkel vis at afpr-ve arkitektoniske ider, hvor der samtidig er styr p arealerne.

Visualiseringerne i forbindelse med dispositi-onsforslaget kan som naturtro stillbilleder v-re opbygget i et tegneprogram p grundlag af en helt enkel 3D geometrimodel. Mere avan-ceret kan visualiseringen vre opbygget i sel-ve 3D geometrimodellen, hvor der vil vre mulighed for at give en oplevelse af, at bev-ge sig rundt i bygningen.

Krav til model i dispositionsforsalg Det aftales mellem bygherre og de rdgivere, der udarbejder dispositionsforslaget, om ob-jekterne i modellen klassificeres i henhold til Forvaltningens Klassifikation eller om der an-vendes anden klassifikation.

Det er tillige af afgrende betydning, at dispo-sitionsforslaget som model, der efterflgende stilles til rdighed for udarbejdelse af forpro-jekt og hovedprojekt, er i overensstemmelse med de aftaler der indgr i rdgiveraftalens ydelsesbeskrivelser og IKT-specifikationer. Se tillige Modelkrav konklusion Modellens indhold og opdeling i fagmodeller vil i vrigt vre bestemt af opgavens karakter og kompleksitet. Skal rdgiverydelsen med udgangspunkt i di-spositionsforslaget i udbud, br modellen stil-les til rdighed i IFC-format for at sikre, at den efterflgende er tilgngelig for de bydende.

Ansgning til Landsbyggefonden Formlet med ansgningen er at f tildelt mid-ler i henhold til fondens bestemmelser. Ansgningen skal omfatte en analyse af afde-lingens problemer, og den skal pege p ls-ningsforslag der omfatter bde konomiske, bygningsfysiske og sociale aspekter.

Datagrundlag Datagrundlaget for udarbejdelse af ansgnin-gen vil dels vre dispositionsforslaget be-skrevet i en eller flere fagmodeller, dels den objektbaserede bygningsmodel af det eksiste-rende byggeri.

46

Ansgningen skal bl.a. indeholde flgende oplysninger: Afdelingens Data Udlejningssituationen Huslejeudvikling de sidste 10 , Beboersammenstning Regnskaber fra de sidste 3 r Byggeteknisk Dokumentation Dispositionsforslag Sociale aktiviteter Tilsagn om offentlig sttte i forbindelse

med opfrelse Anlgsbudget

Ansgningen og modellen Nr ansgningen skal udarbejdes, skal der fremskaffes en lang rkke informationer om afdelingen. Alle disse informationer er en del af den objektbaserede bygningsmodel, og det er derfor vigtigt, at de involverede medarbej-dere i ejendomsadministrationen har adgang til dem, og det er entydigt hvordan de skal vedligeholdes.

Krav til model i ansgning:

Som beskrevet under dispositionsforslag

Besigtigelse og prkvalificering Formlet er at afgre, om afdelingens ansg-ning kan godkendes og prkvalificeres til sttte.

Datagrundlag Som beskrevet under Ansgning til Lands-byggefonden.

Krav til model Som beskrevet under Ansgning til Lands-byggefonden.

Udarbejdelse af Helhedsplan, herunder projektforslag Formlet med Helhedsplanen er at udarbejde en samlet langsigtet helhedsorienteret ls-ning, som dokumenterer bde konomiske, organisatoriske, bygningsfysiske og sociale forhold. I helhedsplanen beskrives de bygningsfysiske forslag i et projektforslag, som er en bearbej-delse af det godkendte dispositionsforslag. Projektforslaget omfatter alle de for projektet overordnede beslutninger

Datagrundlag for udarbejdelse af projekt-forslag Ansgningens materiale omfatter flgende: Dispositionsforslaget. Konklusioner fra Brugerinvolvering/ Be-

boer-demokrati. Relevante aspekter vedr. boligtiltag Desuden den objektbaserede bygnings-

model af det eksisterende byggeri. Krav til Projektforslag, model Det aftales mellem bygherre og de rdgive-re, der udarbejder dispositionsforslaget, om objekterne i modellen klassificeres i henhold til Forvaltningens Klassifikation eller om der anvendes anden klassifikation. Skal rdgiverydelsen med udgangspunkt i projektforslaget efterflgende i udbud, br modellen stilles til rdighed IFC-format for at

47

sikre, at den er tilgngelig for de bydende. Det er tillige af afgrende betydning, at pro-jektforslaget som model, der efterflgende stilles til rdighed for udarbejdelse af forpro-jekt og hovedprojekt, er i overensstemmelse med de aftaler der indgr i rdgiveraftalens ydelsesbeskrivelser og IKT-specifikationer. Se tillige afsnittet Modelkrav konklusion

Modellens indhold og opdeling i fagmodeller vil i vrigt vre bestemt af opgavens karak-ter og kompleksitet.

Tilsagn om sttte

Datagrundlag Helhedsplanens materiale.

Krav til model Som beskrevet under Udarbejdelse af Hel-hedsplan.

Evt. sttte til Infrastrukturprojekter

Datagrundlag Helhedsplanens materiale. Krav til model Som beskrevet under Udarbejdelse af Hel-hedsplan.

Projektering Projekteringen omfatter forprojekt (myndig-hedsprojekt) samt hovedprojekt. Forprojektet (myndighedsprojektet) er en vi-derebearbejdning af det godkendte projekt-forslag i et sdant omfang, at det kan danne grundlag for myndighedsgodkendelse. Forprojektet (myndighedsprojektet) indgr som en integreret del af hovedprojektet. Hovedprojektet fastlgger opgaven entydigt og med en sdan detaljeringsgrad, at det kan danne grundlag for endelig afklaring af byggetilladelsens betingelser samt for ud-bud, kontrahering og udfrelse.

Datagrundlag for projekteringen Projektforslaget udarbejdet som objektbase-ret bygningsmodel. Som anfrt under dispositionsforslag og pro-jektforslag skal der som flge af Udbudsdi-rektivet ofte gennemfres et rdgiverudbud efter hvilket projekteringen overdrages til nye rdgivere. Det er derfor af afgrende betyd-ning, at dispositionsforslaget eller projektfor-slaget som model, der stilles til rdighed for udarbejdelse af forprojekt og hovedprojekt er i overensstemmelse med de aftaler der efter-flgende indgr i rdgiveraftalens ydelses-beskrivelser og IKT-specifikationer.

48

Projektmateriale / model Projekteringen gennemfres som objektba-seret bygningsmodellering i henhold til rdgi-veraftalen med tilhrende ydelsesbeskrivelse samt IKT-specifikationer. Se tillige Model-krav konklusion. Hvilken klassifikation der skal anvendes i sa-gen aftales mellem bygherren og rdgiverne. Trffes der aftale om at anvendelse af an-den klassifikation end Forvaltnings Klassifi-kation, skal alle objekter dog lbende som egenskabsdata forsynes med navne og ko-der i henhold til Forvaltnings Klassifikation. Dette sikrer, at objekterne ved byggeriets afslutning kan placeres korrekt i forvaltnin-gens bygningsmodel.

Ogs krav til anvendelse af IFC br aftales. Ud fra en samlet vurdering af nyttevrdi i den pgldende sag og efterflgende i for-valtningen skal bygherre og rdgivere aftale anvendelse af 3D geometri. Det er endelig vigtigt at holde fast i, at rdgi-vere br have metodefrihed. Derfor skal krav til projektering i en objektbaseret bygnings-model stilles som krav til leverancer, ikke som krav til processer.

Udbud med mngder Udbud med mngder handler om at rdgi-verne inden udbud udtager mngder af geo-metrien i den digitale bygningsmodel og at disse mngder indgr i udbudsmaterialet s-ledes at de bydende frigres fra at udregne mngder.

Udbud med mngder forudstter, at 3D-geometrien i den aktuelle bygningsmodel hos rdgiverne reelt er egnet til at generere de nd-vendige mngder eller alternativt, at der kan foretages de ndvendige opmlinger. Det for-udstter tillige, at de tilgngelige o