4

DEC

EMBER

2006

PL

F-B

LA

DE

TP

LF

-BL

AD

ET

ISSN: 1902-0678

Tema: EfterværnTema: Efterværn

2

PLF-Bladet medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening.Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge BjørckRedaktionen:Hanne Niemann han@plejefamilierne.dkMarianne Listmli@plejefamilierne.dk)

Indlæg til bladet sendes til:Hanne NiemannPlejefamiliernes LandsforeningStrandvangsvej 472650 HvidovreEmail: han@plejefamilierne.dkAnsvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren og eller indsenderen.Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale.Udkommer 1 gang i kvartalet.Distribution: Postvæsenet

Ide og Layout: List 27627300

Tryk: Mohrdieck Aabenraa

Indhold i dette nummer:Leder ............................................................ side 3Efterværn indledning ............................... side 4Udslusning .................................................. side 5Efterværn .................................................... side 5Hvad står der i anbringelsesreformen....................................................................... side 6Et plejebarns erindringer ......................... side 9Forældre ...................................................... side 11Efterskole .................................................... side 12Interview med elever ................................ side 13Forskning om efterværn og udslusning ....................................................................... Side 15En model til efterværnsarbejdet ............ side 16Hvad er vigtigt at vide for den unge ..... side 16Kildetekster ................................................. side 17Det anbragte barns perspektiv .............. side 18Det svære valg ........................................... side 20Netværksgrupper ...................................... side 22Kommunernes sagsbehandling i Anbringelsessager .................................... side 25Boganmeldelser ........................................ side 26Lidt af hvert ................................................ side 28PLF generalforsamling ............................. side 28Temadag på Fyn ........................................ side 29Forkæl jer selv! ........................................... side 30Sommercamp 2007 .................................. side 31Kalender ...................................................... side 31

Tegnet af Ida 11år

�

LederAf Jens Vegge Bjørck, formand Plejefamiliernes Landsforening.

Leder

Julen og nytåret står for døren. En tid der i mange plejefamilier både er præget af travl-hed og intensiv planlægning. Julen skal blive en god og fast tradition for vores plejebørn, og samtidig skal vi nå alle familiebesøg og håndtere de mange svære følelser, der kan være for vores plejebørn og deres forældre, og som ofte kommer frem netop omkring julen.

I år har vi som plejefamilier yderligere en gr-und til at se spændt frem mod nytår. Den 1. januar træder kommunalreformen i kraft, og der er nok ingen tvivl om, at den vil få betydn-ing for os som plejefamilier og for de børn, som bor hos os.

Samtidig træder en række ændringer af serv-iceloven i kraft, som stiller krav til den måde, som kommunerne skal agere på.

Vi har allerede set, at en række kommuner har trukket anbringelsessager hjem fra pleje-hjemsforeningerne, og det betyder jo, at det bliver kommunerne selv, som skal leve op til de øgede krav om tilsyn og kvalitet i sagsbe-handlingen.

Fra PLF’s side tror vi på, at kommunerne kan leve op til kravene, og at de nye større kom-muner giver mulighed for en mere profes-sionel håndtering af anbringelsessagerne. Det vil imidlertid afhænge meget af, om de nye kommuner vil lade anbringelsesområdet stå for skud i nye økonomiske tilpasninger.

I dette blad er temaet efterværn og udslusn-ing. To meget forskellige måder at agere på, når plejebørn bliver over 18 år i et samfund, hvor unge i almindelige familier oftere og oft-ere bor hjemme til et stykke ind i 20’erne.

Som med implementeringen af kommunal-reformen og den nye servicelov vil det også i forbindelse med efterværn kontra udslusning være altafgørende for resultatet, om man fra de anbringende myndigheders side tænker professionelt og visionært i forhold til de anbragte børn og unge, eller om man ude-

lukkende tænker i kommunal økonomi.

Vi må håbe på, at man vil vælge de løsnin-ger, der sikrer anbragte unge en ordentlig vej fra plejefamilien og ud i en selvstændig tilværelse.

Man kan frygte, at de penge, man søger at spare i dag, vil blive til store langvarige ud-gifter fremover.

Med et håb om at den professionalitet, som nye større kommunale enheder kan udvikle, bliver fremherskende, vil jeg takke PLF’s med-lemmer for et engageret 2006 og ønske jer alle og jeres børn en rigtig god jul og et godt og lykkebringende nytår.

Julemønster, tegnet af Josefine 5 år.

�

Tema: Efterværn eller udslusning?Ofte lever virkeligheden ikke op til den unges forventning, idet forældrenes livs-vilkår ikke har forandret sig, siden den unge blev anbragt i plejefamilie.

Det forrige PLF-blad’s tema handlede om pen-sion, og mens redaktionen arbejdede med pensionstemaet, dukkede spørgsmålet op ”hvad med plejebørnene, når de skal stoppe eller ”vokser ud” af at være anbragt? Hvordan forbereder vi plejeforældre og plejebørn os bedst til den periode, og hvilke muligheder er der for plejebørnene? Derfor besluttede vi, at dette blads tema skal handle om efterværn el-ler udslusning.

Forberedelsen til at ophøre med ”at være an-bragt” er lige så vigtig som forberedelsen til at blive anbragt som barn uden for hjemmet.

Efter lov om social service skal støtteforan-staltninger som hovedregel ophøre, når ple-jebarnet fylder 18 år.

For en del unge, der har været anbragt en stor del af deres barndom, åbner det muligheden for at få deres drøm opfyldt om at komme hjem og bo hos forældrene. Men:

”ofte lever virkeligheden ikke op til den unges forventning, idet forældrenes livsvilkår ikke har forandret sig, siden den unge blev anbragt i ple-jefamilie, socialpædagogisk opholdssted eller på døgninstitution. Den unge udskrives af støt-teforanstaltningen til et meget løst eller intet netværk. De skuffede forventninger medfører ofte, at den unge opsøger grupper af ligesind-ede. Det vil sige andre unge, som også har el-ler har haft utilstrækkelige sociale kår. Det kan medføre misbrug, kriminalitet og et ”vildt” liv uden struktur og tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessted.”

(Kilde: ”Med fokus på barnet – systematisk sagsbehandling”.

Kommuneinformation s. 112).

Ovenstående citat siger noget om vigtigheden af en velforberedt udslusning eller efterværn.

TeMA: efTerværn

�

Efterværn åbner op for muligheden for, at den unge bliver i plejehjemmet

eller på opholdsstedet til den unge fylder 23 år

Udslusningen kan f.eks. være, at den unge flyt-ter i egen bolig men med en kontraktperson-sordning. Det kan måske være hensigtsmæs-sigt, at det kan være plejeforældrene, der bliver kontraktpersoner for den unge. Det væsentligste er, at det er en person, som den unge er knyttet til eller kan knytte sig til, og at det er en person, der kan være opsøgende, hvis den unge ikke selv er god til at opsøge kontaktpersonen, når han/hun har problemer eller behov for kontakt.

Efterværn

Efterværn åbner op for muligheden for, at den unge bliver i plejehjemmet eller på opholdsst-edet til den unge fylder 23 år. Der kan således arbejdes på en gradvis udslusning, og den unge kan støttes i et uddannelsesforløb af voksne, som den unge kender og har knyttet

sig til.

”Der er således også en mulighed for, at kontak-ten til en plejefamilie er så bæredygtig, at ple-jefamilien og den unge kan holde forbindelsen ved lige i årene fremover. Det vil sige, at pleje-familien forbliver den unges erstatningsfamilie også i voksenalderen”.

(”Med barnet i fokus – systematisk sagsbehan-dling”. Kommuneinformation. Side 113.)

I nogle tilfælde har den unge brug for at vise, at ”jeg kan selv” og vil ikke modtage nogen former for støtte. Den unge har brug for at føle sig fri af det offentlige system, men her er det vigtigt, at man prøver at etablere en form for støtte, og at den unge ved, at med anbringelsesreformen er det blevet muligt at genetablere et anbringelsesforhold efter den unge er fyldt 18 år. Det er også muligt at få en kontaktperson eller personlig rådgiver efter den unge er fyldt 18 år.

Udslusningen

TeMA: efTerværn

�

TeMA: efTerværn TeMA: efTerværn

Hvad står der i anbringelsesreformen om efterværn og udslusning? (Fra kapitel 8).

Vi har her valgt at tage det væsentligste fra anbringelsesreformens kapitel 8, der handler om efterværn og udslusning. Læs hele kapitlet fra anbringelsesrefor-men på vores hjemmeside www.pleje-familierne.dk. Vi vil lige gøre opmærksom på, at mange af de paragraffer fra Lov om social serv-ice, som vi nævner her i temaet, bliver ændret 1.1.2007. Læs de nye § numre på www.social.dk. Vi vil bringe en oversigt over paragrafændringerne i næste num-mer af PLF-bladet.

En målsætning i anbringelsesreformen er at give de unge mulighed for en glidende over-gang til en selvstændig voksentilværelse. Ud-slusning og efterværn er ikke nye metoder i den sociale indsats for unge mellem 18–22 år med behov for særlig støtte, men anbrin-gelsesreformen åbner op for en udvidelse af indsatsen overfor denne målgruppe. Fremov-er er der ikke alene mulighed for at opretholde tildelte foranstaltninger overfor unge over 18 år, men støtten kan også senere genetableres. Man har taget højde for erfaringer, der viser, at nogle unge først afslår tilbud om efterværn for senere at fortryde deres valg.

Hvad er udslusning og efterværn?

Udslusning er et tilbud rettet mod gruppen af unge, der har været anbragt uden for hjem-met, og som har behov for ophold af kortere varighed på det tidligere anbringelsessted. Her er tænkt på unge mellem 18 og 22 år.

Efterværn er et tilbud rettet mod unge over 18 år med behov for særlig støtte. Det nye i anbringelsesreformen er, at den kommunale myndighed kan tilbyde den unge en tidligere eller ny foranstaltning efter det fyldte 18. år, og at tidligere anbragte børn kan vende tilbage på kortvarige besøg på et tidligere anbrin-gelsessted – et såkaldt fleksibelt efterværn.

Efterværn er en proces, der kan finde sted både under og efter anbringelsen af den unge uden for hjemmet, men efterværnet består

hovedsageligt af den indsats, der ligger efter den unges udskrivelse fra anbringelsen.

Laila Dreyer Espersen definerer efterværn som en indsats, hvis formål er at integrere de unge tidligere anbragte i samfundet, at give dem ek-stra støtte og tryghed og give dem mulighed for en glidende overgang til en selvstændig voksentilværelse (2004, s. 14).

Samlet set er efterværn en proces, hvor den unge langsomt støttes til at klare sig på egen hånd. I forbindelse med efterværn er den kommunale myndighed forpligtet til at bruge handleplanen som et dynamisk redskab til at planlægge og revidere forløbet. Se kapitel 5 om handleplaner.

Samarbejde og koordinering Det øgede fokus på efterværn betyder et større krav til samarbejde og koordinering mellem både interne og eksterne aktører på anbringelsesområdet. Når det gælder de in-terne kommunale aktører, er det typisk samar-bejdet mellem børne- og voksenforvaltnin-gen, som er aktuelt. Der er generelt tale om, at den unge med det fyldte 18. år får selvstændig

myndighedsstatus og som udgangspunkt overgår fra lov om social service til lov om ak-tiv socialpolitik. Det kan med andre ord være tidspunktet, hvor den unge stifter bekendt-skab med den kommunale voksenforvaltning. Det er op til den enkelte kommune at afgøre, hvordan arbejdet med efterværnet organis-eres, det vil sige, om den unges sag overgår til voksenafdelingen, eller den forbliver i børne- og ungeforvaltningen. I de kommuner, hvor den unges sag overgår til voksenafdelingen er det vigtigt, at den ene sagsbehandler ved, hvad den anden sagsbehandler foretager sig i sagen, således at den unge oplever overgan-gen som sammenhængende.

Det siger loven om udslusning

Det er op til den enkelte kommune at afgøre, hvordan arbejdet med

efterværnet organiseres....

�

TeMA: efTerværn TeMA: efTerværn

Udslusning er rettet mod unge i alderen 18 - 22 år, som ikke har en familiemæssig hjemme-base, hvor de kan være i ferier og weekender. Den unge får med udslusning mulighed for at “læne” sig op ad anbringelsesstedet, hvor andre unge har tilsvarende mulighed for at “læne” sig op ad deres forældre.

I forbindelse med udslusningen er den unges netværksdannelse af stor betydning. Anbrin-gelsesstedet kan forberede og støtte netvær-ket omkring den unge både under anbrin-gelsen og under udslusningen f.eks. ved at etablere netværks- eller rådgivningsgrupper (Vejledning om særlig støtte til børn og unge, 2006, punkt 118).

I forbindelse med udslusningsordningen efter § 62 a. stk. 3 nr. 4 (ændring af § 62 a. stk. 3 nr. 4) forudsættes det tidsmæssigt, at opholdet kan strække sig fra en til to dage op til to til tre uger ad gangen. Selve udslusningsordningen vil kunne fungere for en længere periode, af-hængig af den enkelte unges situation.

Den unge har ret til at få kontanthjælp, hvis betingelserne er opfyldt efter lov om aktiv so-cialpolitik. Hvis den unge ikke opfylder betin-gelserne for at få kontanthjælp er den kommu-nale myndighed forpligtet til at sørge for den unges forsørgelse og betale for kost, logi, tøj og lommepenge ligesom hvis det drejede sig om et barn eller en ung under 18 år (Vejledn-ing om særlig støtte til børn og unge, 2006, punkt 118). De unge, der er anbragt uden for hjemmet og er under offentlig forsørgelse, har ikke adgang til SU.

Ifølge § 62 b (§ 62 b) betaler den unge for døgnophold efter § 62 a. stk. 3, nr. 1 og for ud-slusningsophold efter § 62 a. stk. 3 nr. 4 efter regler, der fastsættes af socialministeren. Den administrative tilrettelæggelse af betalingen bør som udgangspunkt foregå således, at den unge selv betaler for opholdet på baggrund af kontanthjælp eller anden form for offentlig forsørgelse. Således fremmes en økonomisk ansvarliggørelse og ligestilling med andre grupper af borgere.

Hvad siger loven om efterværnstilbud til unge med særlig behov for støtte Efter § 62 a (ændring af § 62 a) kan visse foran-staltninger for børn og unge opretholdes eller genetableres, indtil den unge fylder 23 år.

Tilbud til unge i aldersgruppen 18-22 år er, at

en personlig rådgiver eller fast kontaktper-son kan opretholdes eller genetableres, se § 62 a stk. 2 (ændring af § 62 a stk. 2), hvis den unge er indforstået med det. Det nye er som tidligere nævnt muligheden for at geneta-blere en aftale.

Efterværnet indebærer en forlængelse af den sociale indsats, selv om den unge opnår selvstændig myndighedsstatus. Hensigten med reglerne er ikke at fastholde unge over 18 år i støtteforanstaltninger, men at give de unge, der har behov for særlig støtte, mu-lighed for en gradvis overgang til voksentil-værelsen. Som udgangspunkt fastslår loven da også, at foranstaltningerne skal ophøre, når den unge fylder 18 år, da de fleste anbragte unge vil kunne træde ud i voksenlivet uden særlige vilkår (Vejledning om særlig støtte til børn og unge, 2006, punkt 116).

Om efterværnstilbud specielt til unge, der er eller har været anbragt. Efter § 46, stk. 5 (-) er den kommunale myndighed i den unges opholdskommune senest seks måneder forud for den unges fyldte 18. år og ophør af en an-bringelse forpligtet til at træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for foranstalt-ninger efter § 62 a. stk. 3.

Den kommunale myndighed skal samtidig i samarbejde med den unge revidere handle-planen og tage stilling til den unges videre forløb i forhold til boligforhold, uddannelse, beskæftigelse og eventuelle andre relevante forhold. Hensigten med handleplanen er, at der skal sættes fokus på den unges fremtid-splaner.

fortsættes næste side

�

TeMA: efTerværn TeMA: efTerværn

Om fleksibelt efterværn Anbringelsesreformen udvider som nævnt mulighederne for efterværn efter § 62 a. stk. 6 (÷), hvilket kaldes fleksibelt efterværn. Den kommunale myndighed skal - i det omfang, det er muligt og umiddelbart inden det fyldte 18. år - sikre, at tidligere anbragte unge får mulighed for kortvarigt at vende tilbage til det tidligere anbringelsessted. Det gælder vel at mærke uanset, om der iværksættes foran-staltninger efter § 62 a. stk. 3. Der er tale om kortvarige besøg f.eks. i forbindelse med ferier og højtider, og omfanget er begrænset til et mindre antal dage i løbet af året. Det er ikke noget krav, at den unge skal kunne overnatte på det tidligere anbringelsessted. Baggrunden for bestemmelsen er, at unge, der har været anbragt i længere tid et sted, ofte har opby-gget et særligt forhold til de voksne på anbrin-gelsesstedet. De unge kan derfor have glæde af at opretholde denne kontakt. Hensigten med bestemmelsen er at give alle tidligere anbragte mulighed for at vende tilbage til an-bringelsesstedet, hvis den unge selv mener at have behov for dette, uanset den kommunale

myndigheds vurdering af behovet. Derimod skal den kommunale myndighed stadig tage stilling til, om der er behov for mere omfat-tende efterværn i form af udslusning, kontakt-person eller lignende.

Den kommunale myndighed skal træffe af-taler med anbringelsesstedet om den unges besøg. Forudsætningen er naturligvis, at an-bringelsesstedet fortsat eksisterer. Hvis det er tilfældet, vil den overvejende hovedregel være, at den unge har mulighed for fleksibelt efterværn. Der kan dog undtagelsesvist fore-komme situationer, hvor dette ikke er muligt, f.eks. hvis hensynet til nuværende anbragte børn gør dette umuligt (Vejledning om særlig støtte til børn og unge, 2006, punkt 119).

Ønsker den kommunale myndighed amt-skommunal medfinansiering efter § 131 a. af udgifter ved foranstaltninger for tidligere an-bragte unge, fremgår det af § 62 a. stk. 5, at den kommunale myndighed skal følge frem-gangmåden i § 131 b.

�

TeMA: efTerværn TeMA: efTerværn

Et plejebarns erindringer

De anbragte mig hos en umoden familie, som selv havde store sociale problemer. De havde ingen godkendelse til at have børn i døgnpleje.

Vi har bedt en tidligere anbragt ung mand om at skrive, hvordan han oplevede overgangen til efterværn.

Mit navn er Peter Krogh Kristensen. Indtil jeg blev fjorten år, havde jeg, som de fleste andre unge mennesker, levet en almindelig tilværelse. Mine forældre blev skilt, da jeg var tre år, men de forstod heldigvis at bevare et godt venskabsforhold til hinanden. I skol-ernes sommerferie i 2002 havde min mor fået en kæreste, som desværre drak en del. Dette medførte, at min mor også begyndte at drikke. Min mor har altid haft et heftigt temperament, når hun fik alkohol, og en aften eskalerede det. Hun blev anholdt og sigtet i en drabssag.

Jeg flyttede nu ind hos min far, og vi havde det godt sammen. Men i maj 2002 døde han af lungekræft. I mellemtiden havde min mor fået en dom på 6 år – og jeg stod pludselig helt alene i verden. Jeg havde ingen familie, som var i stand til at have mig boende. Jeg havde ingen søskende og ingen voksne venner.

Kommunen skulle nu hjælpe mig, og det gjorde de på den måde, at de anbragte mig hos en umoden familie, som selv havde store sociale problemer. De havde ingen godkend-else til at have børn i døgnpleje.

Jeg klagede over forholdene til sagsbehandler-en, men hun sagde, at jeg skulle indordne mig – og derefter fortalte hun alt, hvad jeg havde sagt, til plejefamilien. Så jeg vidste, at når sagsbehandleren var taget af sted, stod jeg til en ordentlig overhaling ved den højtråbende ”plejefar”.

Min mor klagede – skolen klagede – min nuværende plejemor (socialrådgiver i SID) klagede – min skolelæge klagede, men min sagsbehandler og hendes afdelingsleder var fuldstændig ligeglade med mig. De viste, at de sad på magten.

Efter godt og vel trekvart års tovtrækkeri endte det med, at kommunen tvangsanbragte mig, selvom familien stadig ikke var undersøgt med henblik på en godkendelse til at have

børn boende.

Dommeren kendte tvangsanbringelsen ulov-lig, og jeg fik endelig lov at bo hos en fami-lie, som jeg havde lært at kende. Det var so-cialrådgiveren fra SID, som min mor tidligere havde sagt, jeg skulle kontakte. Det viste sig, at familien også kendte min far – og at min far og jeg for mange år siden havde besøgt dem.

Min nye plejefamilie bor på en gård, og deres to børn er jævnaldrende med mig, Da jeg flyt-tede ind, var sønnen – ligesom jeg - femten og vi gik begge i folkeskolen. Datteren, som var 17 år, gik i gymnasiet. Begge velfungerende børn, som havde mange alsidige fritidsinteresser og var vellidt af alle. Vi havde en dejlig jul, og for mig var det som om, at vi faktisk var i familie med hinanden. Hvilken bedre oplevelse, kan man ønske sig hos en plejefamilie?

Sagen i familieafdelingen blev nu overtaget af min mors opholdskommune, i dette tilfælde en kommune på Sjælland. Min dygtige og en-gagerede sagsbehandler i Jylland overdrog tilsynet til Familieplejen Danmarks afdeling i Århus, og det blev Jette Jensen derfra, som skulle have kontakt med os. Hende udviklede jeg et meget nært forhold til. For første gang efter min fars død følte jeg en indre ro og har-moni, som jeg længe havde tørstet efter. Dels fordi jeg har morbus Chron (i december 2005 blev jeg opereret, og fik fjernet 45 centimeter af tyktarmen), dels pga. det store psykiske pres, som jeg havde været udsat for. Jeg er overbev-ist om, at en stor del af årsagen til denne ro, ligger hos min nye plejefamilie og deres børn, samt kommunen og Familieplejen Danmarks afdeling i Århus. I forbindelsen med den ulov-lige tvangsfjernelse fik jeg kontakt til en ad-vokat. Et fantastisk menneske, som jeg holder meget af, og som jeg stadig har kontakt til.

Mine plejeforældre og jeg blev enige om, at jeg skulle starte i en af Kræftens bekæmpelses Sorggrupper. Det blev jeg meget glad for, og jeg gik der i næsten tre år.

I juli måned 2004 startede jeg i lære som bygn-ingsmaler hos et malerfirma, dog under reval-idering på grund af min sygdom. Jeg har nu 1½ år tilbage af min uddannelse og klarer det

10

fortsat fint. Jeg har to dygtige mestre og nogle rigtig flinke kolleger.

Ca. ½ år før min atten års fødselsdag i maj 2005 kontaktede Jette Jensen fra Familieple-jen i Århus kommune, da jeg efter min atten års fødselsdag ville opnå selvstændig ophold-skommune.

Jeg var til et møde i kommunen sammen med Jette Jensen. Sagsbehandleren fra familieafde-lingen konkluderede, at jeg ikke var som an-dre unge mennesker på min alder. Kommunen mente, at min plejefamilie overbeskyttede mig, og at det var usandsynligt, at jeg var så alvorlig syg - dette på trods af diverse lægelige erklæringer. De tilbød mig derfor, at jeg kunne søge en ungdomsbolig i midtbyen og komme ind under et projekt. Et projekt for unge krim-inelle og misbrugere, som mangler hjælp til indkøb af mad og socialt samvær. Dette ville jeg naturligvis ikke. Jeg fik at vide, at så ville de ikke hjælpe mig, og jeg kunne vende tilbage, når jeg fortrød.

Socialrådgiveren fra Arbejdsmarkedsafde-lingen var helt anderledes positiv, og hun fik hurtigt iværksat revalidering på baggrund af samtaler med mig, min læge og arbejdsgiver. Socialrådgiveren var altid venlig og imødek-ommende – i det hele taget en rar person at tale med.

Det er helt uforståeligt, at to personer, som er ansat i samme kommune for at hjælpe men-nesker, kan være så forskellige.

Jeg ankede herefter familieafdelingens af-gørelse, men kommunen var fire måneder om at besvare Det Sociale Nævns henvendelse – og dette på trods af flere rykkere. Jeg skrev til Borgmesteren, men han svarer ikke på hen-vendelser fra borgere.

Mine plejeforældre sagde, at jeg naturligvis skulle blive boende hos dem, så længe jeg ønskede. De var fuldstændig ligeglade med Familieafdelingens adfærd og beslutninger.

Da Statsamtet endelig havde fået kommunens familieafdeling til at svare, besluttede et enigt nævn, at jeg skulle blive i min plejefamilie.

Selvom min plejefamilie gav mig al den try-ghed de kunne, pinte det mig alligevel, at fam-ilieafdelingen ikke ville hjælpe mig. Møderne og samtalerne var meget ubehagelige, idet der blev talt ned til mig på en kold og væm-melig måde.

Dette resulterede i, at min tarmsygdom brød ud for alvor, og i december 2005 fik jeg fjernet 42 cm af min tarm. Men heldigvis havde jeg stadig min plejefamilie til at hjælpe mig igen-nem.

Mit indtryk efter næsten tre år med tre vidt forskellige kommuner er, at når man krydser to broer samt tilbagelægger godt tohundrede kilometer fra A til B, ender man i et Klondike, hvor folk i forskellige embeder skalter og val-ter med ens ve og vel, præcist som det passer dem. Borgmesteren er ligesom sin kollega i kommunen fuldstændig ligeglad med de per-soner, som de har et ansvar for at hjælpe. Jeg har klaret mig igennem og har det det godt, men det kan jeg først og fremmest takke min plejefamilie for. Dernæst har jeg været heldig med min socialrådgiver i en anden kommune, Familieplejen i Århus og min advokat. Dem vil jeg aldrig glemme.

Jeg er nu fyldt nitten år og er flyttet hjem til min mor. Jeg er fortsat meget glad for min læreplads. Jeg taler så godt som hver dag med min plejefamilie og besøger dem flere gange om ugen. Vi har fortsat et tæt forhold til hi-nanden, og de har helt forstået mine bevæg-grunde for at flytte hjem til min mor.

Da vi afsluttede plejeforholdet, fik mine pleje-forældre et pænt brev fra Familieafdelingen, hvor sagsbehandleren takkede mine pleje-forældre for deres indsats samt for, at de altid havde været der, når jeg havde brug for det.

TeMA: efTerværn TeMA: efTerværn

11

Det var fuldstændig komisk. Jeg blev også ind-budt til en samtale, men jeg syntes ikke, at jeg ville bruge hendes tid. Jeg tænkte, at hvis hun har en time til rådighed, er det bedre, at hun bruger den på at besvare en anke og hjælpe et barn, som er i knibe.

Når jeg kigger tilbage på de sidste fem år af mit liv, konstaterer jeg, at jeg har lært en del om mennesker - om forskellige værdier samt

om loyalitet. Jeg ved nu, hvad der virkelig be-tyder noget for mig.

Heldigvis har jeg en udpræget humoristisk sans, som også har hjulpet mig. Nej, mit gode humør lykkedes det ikke de to kommuner at få ødelagt, selvom de gjorde et ihærdigt forsøg.

Peter

Peter vil gerne ud og holde foredrag om sin historie. Interesserede kan rette henvendelse til mli@plejefamilierne.dk eller på telefon 23 95 25 00 og vi vil formidle kontakten.

Forældre vil gerne være der For deres børn også ved overgangen til voksenlivetVed Lene Jørgensen, socialrådgiver i FBU ForældreLANDSforeningen

Alle forældre ønsker, at deres børn får en god tilværelse og et godt liv og vil gerne gøre deres bedste til, at det kan blive sådan.

Forældre til anbragte unge gør sig ekstra bekymringer om, hvordan deres unge kom-mer til at klare tilværelsen som voksne med de vanskeligheder, de måske har, og med den omtumlede opvækst mange af dem har haft.

Forældre gør sig også mange tanker om, hvordan de selv kan støtte deres unge, og om deres unge kan regne med støtte fra kom-munen, så længe de har brug for det.

”Nu er hun snart 18 år, ikke, men kommer hun ud for sig selv, alene, så tror jeg, at hun går i stå igen. Så sker der det, at hun ikke kommer op, ikke passer skolen og sådan…. Hun kan godt finde ud at vaske tøj, lave lidt mad og gå på indkøb… men jeg tror alligevel, at hun vil gå i stå igen, hvis hun bliver overladt helt til sig selv.

Vi vil gerne hjælpe og støtte hende, men hun bor nu og har sit liv og sine venner omkring opholdsstedet i Jylland, og vi bor på Sjælland. Og vi tror, at hun gerne vil blive i Jylland. De udtalelser, vi har fra opholdsstedet er, at de vil være behjælpelige, de slipper hende ikke bare

lige….

Og det er jo en lettelse, men til stadighed kommer vi tilbage til de her kommunepenge, ikke? Så vi håber. Vi har den fornemmelse, at hun fortsat får støtte, så langt hun har brug for det, men bekymringen ligger i baghovedet.

Vi ved jo, at det er en hård verden for de unge i dag…. Der er jo nogen af de her unge men-nesker, som har haft så mange problemer – de har mange sår, som de skal have helet. Der skal ikke meget til at vælte dem…”

(Citat fra en forældre i bogen ”Forældreind-dragelse – til barnets bedste”, udgivet af Bør-nesagens Fællesråd).

Forældre vil gerne være der for deres børn. Det gælder også forældre til anbragte børn og unge. Mange forældre håber, at de får mu-lighed for at støtte deres unge på vejen ind i voksenlivet og være der for dem i muligt om-fang.

Men når der skal lægges planer for den unge i forbindelse med at 18 – års fødselsdagen

fortsættes næste sideTeMA: efTerværn TeMA: efTerværn

12

Forkæl jer selv! Weekendtur med

andre plejefamilier...Se mere sidst i bladet

nærmer sig, er forældrene ikke længere parter i ”børnesagen” og har ikke ret til at være med i planlægningen. Det er nu den unges egen sag.

Socialforskningsinstituttets forskningsover-sigt fra 2004: Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet fortæller om udenlandske undersøgelser, der peger på, at udslusningen forløber bedre for de unge, der under anbrin-gelsen har bevaret relationen til familien. Fam-ilien kan yde nogen praktisk og følelsesmæs-sig støtte, selv om den måske har begrænsede ressourcer.

Undersøgelserne peger også på, at støtten og opbakningen fra familien kan være et væsentligt bidrag til overgangen til voksentil-værelsen.

Der kan derfor være gode grunde til, at sags-behandleren snakker med de unge om, hvor-vidt de ønsker forældrene inddraget i plan-lægningen og evt. i selve indsatsen til støtte for den unge.

EfterskoleEn del af udslusningen eller efterværn kan være, at plejebarnet kommer på efterskole, højskole eller kostskole.Efterskole, højskole og kostskole er en god mulighed for at ”komme væk hjemmefra” og møde nye mennesker. På skolerne kan man typisk dyrke sine kreative sider samtidig med, at man kan blive dygtig fagligt, udvikle sig og bliver mere moden.

Læs mere om efterskoler på www.efterskole.dk og højskoler på www.folkehojskoler.dk

Unge med særlige behov har brug for særlige rammer i deres hverdag. Landsforeningen li-geværd har lavet et katalog over de efterskoler, der specielt arbejder med unge, der har brug for særlige behov f.eks. botræning. Læs mere om efterskoler for unge med særlige behov på www.ligevaerd.dk

Vi har valgt at besøge Efterskolen Østergård, der er en efterskole for børn med særlige be-hov. Her har vi interviewet 2 af de 75 unge på skolen.

Vi har spurgt viceforstander Henrik Kjøller på Efterskolen Østergård om, hvilke problemstillinger vi plejeforældre specielt skal være opmærksomme på, hvis plejebarnet skal på efterskole. Efterskolen Østergård henvender sig til unge med særligt undervisningsbehov, begrundet i boglige og i indlæringsmæssige vanskeligh-eder.

I et trygt højskolepræget undervisningsmiljø vægtes musiske, kreative og praktiske fagom-råder særlig højt.

TeMA: efTerværn TeMA: efTerværn

1�

Efterskolen Østergård, www.oe42.dk ligger ved Mern på Sydsjælland. Der er 75 elever på skolen. Det er et døgntilbud på 42 kursusuger. Elever vælger oftest at tage et toårigt forløb med mulighed for botræning på det andet år.

Af dette års elevgruppe bor 6 elever hos en plejefamilie, og 8 andre elever bruger aflastningsfamilier eller anden familiestøtte-foranstaltning.

Efterskolen er et rigtig godt redskab til den frigørelse, der skal og må finde sted i ung-domsårene. Det et meget vigtigt, at den unge forbliver hos sin plejefamilie og fortsat har kontakt med plejefamilien, bor hos plejefamil-ien og i det hele taget stadig er et fuldgyldigt medlem af deres plejefamilie.

Med denne elevgruppe er det endnu vigtigere at bevare/forlænge plejeforholdet, indtil de unge er hjulpet godt på vej.

Det er vigtigt at være forberedt på den unges 18 års fødselsdag og i god tid, helst allerede i forbindelse med optagelsen på efterskolen, at få lagt en plan for uddannelsesforløbet, sær-ligt hvis der ligger en forventning om, at elev-en fortsætter på efterskolen efter det fyldte 18 år. Det er ofte kommet som en ”overraskelse” for kommuner og tidligere amter, at de har en ”borger”, der står meget alene i verden og gerne midt i et skoleforløb.

Det er problemstillingen med handlekom-mune, betalekommune og sommetider også den kommune, den unge har gået i skole i. Det kan være en helt tredje kommune… Så kan det tage tid og få slemme konsekven-ser for den unge, som f.eks. at plejeforholdet ophører, og at den unge må stoppe på efter-skolen eller omvendt. Dette sker dog kun i de færreste tilfælde, bare man er opmærksom og forberedt på den unges 18 års fødselsdag.

Hvad siger 2 elever på Efterskolen Østergård til at komme fra en pleje-familie til en efterskole? Vi har inter-viewet 2 elever fra skolen, den ene er 1. års elev, og den anden er 2. års elev.Thomas, elev på Efterskolen ØstergårdEr du fyldt 18 år?Ja.

Hvor længe har du gået skolen? Jeg er på første år.

Hvordan er det at gå på Efterskolen Østergård? Det er godt nok.

Hvad er det bedste ved Efterskolen Østergård? Nye venner, aktiviteterne og ligeværdighed.Lære at være social, og at man udvikler sig.Det bedste er, når vi er sammen alle sammen.

Hvad er det værste ved Efterskolen Østergård?Hvis der er uvenskab imellem eleverne.

Hvem bestemte, at du skulle gå på Efterskole? Mig selv.

Hvordan kom du til at kende Efterskolen Østergård?Ved at være på besøg med Ådalsskolen.

Når du tager hjem på weekend og ferier, hvor tager du så hen?Hjem til Jytte og Jacob i Ringsted. (red. Pleje-forældrene).

Ser du dine forældre?Nej.

Hvor mange år har du boet i din plejefamilie?Ca. 7 år.

Hvad skal du når du er færdig på Efterskolen?I bofællesskab og ha’ et arbejde.

Camilla, elev på Efterskolen Østergård

Er du fyldt 18 år? Ja.

Hvor længe har du gået på skolen? Jeg er på 2. år og skal stoppe til sommer.

Hvordan er det at gå på Efterskolen Østergård? Det er nogenlunde.

fortsættes næste sideTeMA: efTerværn TeMA: efTerværn

1�

Hvad er det bedste ved Efterskolen Østergård? Det er alle ens venner, der går på efterskolen. Fritiden er også det bedste og nogle af timerne. Hvad er det for nogen timer? Video og rollespil. Det er også rigtig godt, at jeg det sidste år på efterskolen bor i en villa sam-men med 5 andre unge. Det er hyggeligt.

Hvad er det værste ved Efterskolen Østergård? Der er kommet rigtig mange nye, stramme regler.

Som hvad? F.eks. når vi har filmklub, så skal man se film, der må man ikke have fritid. Og hvis man er syg eller lignende til svømning, så skal man i stedet gå en lang tur i skoven. Man må heller ikke kalde de andre elever kælenavne.

Hvem bestemte at du skulle gå på Efterskole? Mig selv.

Hvordan kom du til at kende Efterskolen Østergård? Jeg var i en uge i erhvervspraktik på efterskolen Østergård med hele min klasse og klasselærer.

Når du tager hjem på weekend og ferier, hvor tager du så hen? Til min plejefamilie.

Hvor mange år har du boet i din plejefamilie? Over 14 år.

Ser du så dine forældre? Nej, ikke mine rigtige forældre. Men jeg ser min farbror en gang imellem.

Hvad skal du når du er færdig på Efterskolen Østergård? Måske på ”21’eren.

Hvad er det? Det er en erhvervs- og uddannelsesinstitution i Vordingborg.

TeMA: efTerværn TeMA: efTerværn

1�

Tine Egelund og Anne-Dorthe Hestbæk fra Socialforskningsinstituttet har lavet en fors-kningsoversigt på udslusnings- og efterværn-sområdet, men deres oversigt bygger hoved-sageligt på britiske undersøgelser. I Danmark er der ikke forsket ret meget på udslusnings- og efterværnsområdet.

Dog har Laila Dreyer Espersen, Socialforskn-ingsinstituttet (2004) i forbindelse med KABU -projektet, gennemført en mindre kvalitativ undersøgelse Fra anbringelse til efterværn. En pilotundersøgelse blandt sagsbehandlere.

Laila Dreyer Espersens undersøgelse fokuserer på erfaringer med vellykkede efterværnsforløb i 10 kommuner. Det viser sig i undersøgelsen at være meget forskelligt, hvad sagsbehan-dlere opfatter som grunden til, at det enkelte forløb med den unge bliver vellykket. Det kan være et godt højskoleophold, en eftertragtet praktikplads eller en slægtning, der har åbnet sit hjem for den unge. Men sagsbehandlerne beretter om følgende generelle faktorer, der er vigtige i et vellykket efterværnsforløb:

Et godt samarbejde mellem alle samarbejdspartnerene i forbindelse med den unges sag.

Sagsbehandlerens kendskab til den unge, så der eksisterer et ordentligt fundament at tage beslutninger ud fra.

Den unge opnår en tillidsfuld relation til en voksen.

Derudover nævner sagsbehandlerne en række ydelser, som de har haft gode erfaringer med:

Ordningen med en fast kontaktperson, som alle sagsbehandlerne i undersøgelsen har brugt.

At den unge bliver på anbringelsesstedet efter det fyldte 18. år.

Revalideringsydelse som støtte til at begynde en uddannelse.

Tilbud om forskellige typer kurser og økonomisk støtte til et forløb hos en psykolog.

•

•

•

•

•

•

•

•

Tine Egelunds og Anne-Dorthes Hestbæks for-skningsoversigt viser, at tidligere anbragte ofte har svært ved at få en dagligdag til at fungere f.eks. at stå op om morgen, købe ind, mad-lavning, vaske tøj, have styr på sin økonomi, og at de unge tidligere anbragte tit føler sig ensomme og ikke har meget voksennetværk omkring sig.

Ifølge Tine Egelund og Anne-Dorthe Hestbæk (2003) viser undersøgelser, at tidligere an-bragte har flere helbredsproblemer end andre og det gælder både fysisk og psykisk.

Flere forskere peger på, at mange af de tidligere anbragte er psykisk skrøbelige og med et lavt selvværd.

Forskning om efterværn og udslusning.

TeMA: efTerværn TeMA: efTerværn

1�

En model til efterværnsarbejdet fra Anbringelsesreformen

Af rapporten Efterværn. Evaluering af efterværnsprojektet på specialinstitutio-nen Godhavn fremgår det, at arbejdet med efterværn kan ses på baggrund af otte fik-spunkter. Det drejer sig om de unges økono-mi, beskæftigelse, kriminalitet, misbrug, bolig, sundhed og fritid. Det sidste fikspunkt er den unges sociale netværksrelationer.

Med de otte punkter har man søgt at sys-tematisere arbejdet med efterværn, så de væsentligste indsatsområder for en ung er tydelige. Hvert fikspunkt i evalueringsrap-porten belyses ud fra de samme vinkler:

Hvad er vigtig for den unge at vide, inden den unge bliver 1� år?

Hvad kan problemet være,

Hvor omfattende er problemet,

Hvordan kommer problemet til udtryk,

Hvordan arbejder efterværnet med problemet,

Hvad er den unge og medarbejderens rolle og ansvar,

Diskussion og perspektivering af efterværnsarbejdet i relation til fikspunkterne.

(Olesen, m.fl. 2003: 22), se hvor rapporten kan findes på nettet under Mere at vide.

•

•

•

•

•

•

Til den unge skal der – inden den unge fylder 17 ½ år, været lavet en plan (handleplan) fra Kommunen, hvor der står, hvordan den unge får:

Vejledning og støtte til at søge en bolig eller værelse.

Støtte til et arbejde.

Støtte og vejledning til en uddannelse.

•

•

•

Mulighed for kontaktperson eller personlig rådgivning efter vurdering.

Beslutning om den unge bliver boende i plejefamilien.

Hvis den unge bor i en anden kommune end den, forældrene bor i. Skal den unge være med til samtalen, hvis den unge vil blive i plejefamilien, eller hvis der er brug for anden hjælp efter § 62A i Lov om social service. Det er den kommune, som den unge bor i efter at være fyldt 18 år, der beslutter, hvordan den unge skal hjælpes efter at være fyldt 18 år.

Det er en god ide at den unge i god tid skriver en ansøgning til kommunen om hvordan han/hun gerne vil have hjælp efter sin 18-års fød-selsdag, men også at den unge forbereder sig i god tid f.eks. ved at deltage i møder med sags-behandler og familieplejekonsulent fra sin 17-års fødselsdag eller før.

Efter at være fyldt 18 år, kan den unge æn-dre på aftalen ved at skrive en ansøgning til kommunen. Her er det en god ide at bede om skriftlige svar og med angivelse om, hvor af-gørelsen kan ankes.

•

•

•

TeMA: efTerværn TeMA: efTerværn

1�

InternettetAnbringelsesreformen på www.plejefamilierne.dk

Lov om social service på www.social.dk www.teoriogmetode.dk. Teori- og meto-decentret, klik publikationer, klik efterværn og find her rapporten Efterværn. Evaluering af efterværnsprojekt på specialinstitutionen Godhavn, som er omtalt i kapitlet.

www.TABUKA.dk. TABUKA-gruppen. Gruppen ønsker at støtte inddragelse af børn og unge før, under og efter anbringelsen. Opsummer-ing af drøftelse på TABUKAs konferencer, de-bat, nyheder mv.

www.de4aarstider.com. Netværks- og aktiv-itetssted i København for anbragte børn og unge. Blandt andet aktiviteter, ture og grup-per.

www.baglandet.com. Værested i Århus for nu-værende og tidligere anbragte børn, unge og voksne, der voksede op på døgninstitutioner, behandlingshjem, opholdssteder og i pleje-familier. Mødested, rådgivning, aktiviteter mv.

Se også nethenvisninger i kapitel 2 om Fore-byggelse, opsporing og tidlig indsats.

Litteratur

Kommuneinformation (2005): Med focus på barnet – systematisk sagsbehandling. Egelund, Tine og Hestbæk, Anne-Dorthe (2003): Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet: En forskningsoversigt, Socialforskn-ingsinstituttet, 03:04.

Ejrnæs, Morten (2004): Faglighed og tværf-aglighed. Vilkårene for samarbejdet mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere, Akademisk Forlag.

Espersen, Laila Dreyer (2004): Fra anbringelse til efterværn. En pilotundersøgelse blandt sagsbehandlere, Socialforskningsinstituttet, 04:25.

Mortensen, Erik Vølund (2005): Anbringelses-reformen 2006, Forlaget Jurainformation §.

Nielsen, Henrik Egelund (red.) (2005): Tabuka. Tidligere anbragtes bud på kvalitet i anbrin-gelsen af børn og unge, Forlaget Børn og Unge.

Olesen, Carsten Frank, Ertmann, Bo og Zob-be, Karen (2003): Efterværn. Evaluering af efterværnsprojektet på specialinstitutionen Godhavn, Teori og Metodecentret. Udlændinge på ungdomsuddannelserne, Ministeriet for flygtninge, indvandrere og in-tegration, 2005

Kilder:

TeMA: efTerværn TeMA: efTerværn

1�

Det anbragte barns perspektivAf Klaus Wilmann

Leder af Familieplejen i Københavns Kommune

I mine fem år som formand for Børnerådet brugte jeg meget tid på at argumentere for bedre vilkår for de mest udsatte børn. Jeg fulgte grundigt med i de politiske forhandlin-ger som førte til ”anbringelsesreformen”, og Børnerådet blandede sig ofte i debatten.

De børn som ikke kan bo hjemme har sam-fundet et særligt stort ansvar for. Jeg var og er især optaget af at styrke anbragte børns retssikkerhed, for erfaringen viser desværre at det ikke altid er normen, at børnene bliver spurgt til råds, inden der træffes større beslut-ninger. Når børnene ikke har forældre som kan forsvare dem, og når de også oplever, at andre svigter, må vi give børnene mere selvbestem-melse, derfor er det et fremskridt, at børn helt ned til 12 år i dag kan klage over valg af an-bringelsessted. Sådan er loven, og jeg tror vi får flere af den slags bestemmelser i fremti-den.

Jeg har hørt utallige historier fra børn og unge selv, om hvordan de oplevede deres opvækst, og desværre er det ofte historier om voksne, der svigter. Først og fremmest børnenes egne forældre, som ikke magter at passe og passe på børnene, men også historier om systemets svigt, eller svigt fra de voksne på døgninsti-tutioner eller i plejefamilier. Ikke at blive hørt eller inddraget hører til blandt de mest hyp-pige historier om svigt fra tidligere anbragte

børn. Det er heller ikke bare helt nemt. At inddrage børnene i deres egen sag, rummer meget mere, end blot at orientere dem om en fjernelse, en hjemtagning, eller andre ind-gribende beslutninger. FN’s børnekonvention formulerer det i artikel 12, således:

Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed

Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed el-ler forvaltningsmyndighed af sager, der ve-drører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder.

Dvs. det er både et spørgsmål om at tale med, lytte til, og ikke mindst at tillægge barnets synspunkter betydning i.f.m. beslutningen.

For børn, som har oplevet svigt fra voksne, er der ofte en lang vej tilbage til et tillidsfuldt forhold. Plejeforældre oplever tit, at børnene er svære at tale med og svære at lave aftaler med. Børnene har ofte beskedne illusioner om livet, og desværre giver statistikken dem ret.

Når vi ser på, hvordan voksenlivet bliver for tidligere anbragte børn, må vi sige, at alt for mange ikke trives godt nok. Mange får for lidt uddannelse, andre har svært ved at forsørge sig selv, kriminalitet er der for meget af og sundhed for lidt. Det er ganske simpelt ikke godt nok. Samfundets ambitioner for disse børn har i årtier været alt for lav. De har krav på et bedre liv, og det skal plejefamilier hjælpe til med.

Der er ikke kun en opskrift, men det ville hjælpe gevaldigt, hvis børnene fik lov at blive længere tid i deres plejefamilier. For nogen, i hele barndommen. Og så skal plejefamilierne have mere og bedre støtte i dagligdagen til at løse opgaven, det er centralt. Vi taler i disse år om at hæve kvaliteten på anbringelsessted-erne. Det vedrører også plejefamilierne. Der stilles nye krav til dem, og alle skal i dag gen-nem en kort uddannelse. Det er alt sammen godt og nødvendigt, men kræver samtidig at

1.

2.

1�

plejefamilierne oplever at de får støtte og op-bakning fra deres arbejdsgiver - kommunen.

Nu er jeg ikke længere formand for Børnerå-det, men ansat som leder af Familieplejen i Københavns Kommune. I det job er jeg med-ansvarlig for, at Københavns Kommune kan tiltrække dygtige plejefamilier, som kan bid-rage til, at anbragte børn kan få et godt liv. Det er en spændende udfordring, som jeg er meg-et optaget af, og mit indtryk er også, at pleje-familierne tager rigtig godt imod de nye krav

i ”anbringelsesreformen”. At plejefamilierne er glade for at få kurser, og gerne deltager i flere, hvis vi arrangerer dem. I Familieplejeenheden i Københavns Kommune, arbejder vi med faglige mål, som samlet set skal bidrage til et kvalitetsløft. Københavns Kommune skulle gerne kunne blive kendt for sine gode anbrin-gelsesforløb, hvor der er fokus på kontinuitet for børnene og stabilitet for plejefamilierne.

tegnet af Ida 11 år

20

DET SVÆRE VALG.Lene – plejemor

At plejefamilier løbende må være om-stillingsparate, kan vi se af neden-stående artikel fra en plejemor, der har været igennem ”det svære valg”. Det betyder, at plejefamilier skal kunne ændre på hverdagen, når det viser sig at være et behov i familien.

Jeg vil først starte med at fortælle lidt om mig selv. Jeg er plejemor og har været det i godt 6 år for en dreng på ca. 6 ½ år. Han er den eneste vi har haft og også grunden til at vi blev pleje-familie. Vi har selv 3 børn alle ældre end vores plejebarn. Jeg er pædagog og har både før og efter, vi er blevet plejefamilie, arbejdet på en familieinstitution.

De første ca. 1½ år vi havde vores plejebarn, var jeg hjemme hos ham. Men da det hele tiden har været min intention at ville forene det at være plejemor sideløbende med mit job (på deltid), var det meget vigtigt for mig at komme i gang med at arbejde igen.

Sådan forløb de næste par år da også. Vores plejebarn var i dagpleje og senere i børnehave. Det stod dog hurtigt rimelig klart, at det ikke var helt let, og at drengen havde nogen prob-lemer. Men med særlig omsorg og hensynsta-gen gik det, og vores liv fungerede egentlig okay, og vi trives alle godt med det.

Dog har jeg/vi aldrig lagt skjul på at vores ple-jebarn var 1. prioritet, og at mit arbejde skulle tilpasses, hvad han kunne være med til.

På et senere tidspunkt, for godt et år siden, blev det så besluttet at vores plejebarn skulle un-dersøges grundigt psykiatrisk, dette krævede indlæggelse i dagforanstaltning i ca. 3-4 mdr. Derfor skønnede vi det nødvendigt, at jeg søgte om orlov fra mit job, først i 6 mdr. som så senere blev udvidet til 1 år. Da det år var gået, havde vores plejebarn fået diagnosen ADD og var påbegyndt medicinbehandling. Han skulle ligeledes starte i børnehaveklasse på en spe-cialskole.

Jeg skulle starte på mit arbejde igen, og jeg glædede mig faktisk meget. Arbejdsplanen var okay, selvfølgelig med skiftene tider, dag-

og aftenvagter, som man jo har på en døgnin-stitution.

Min familie og jeg var fast besluttet på, at give det en chance og få det prøvet af, stadig med plejebarnet som 1. prioritet, hvilket jeg heller aldrig har lagt skjul på overfor min arbejdsp-lads.

Men desværre stod det hurtigt klart, at det ikke gik. Vores plejebarn havde svært ved at klare mine skiftende arbejdstider, og især de lange dage, hvor han skulle være i SFO var hårde ved ham.

Min mand så det på en eller anden måde før mig. Men også jeg begyndte at kunne mærke, især i min mave, at der var noget, der ikke var som det skulle være. Vores plejebarn reagerede på det, og arbejdstiderne blev pludselig et forhindringsløb. Enden blev, at jeg måtte sige mit job op, kun 1 måned efter at jeg var startet op efter min orlov.

Det blev nu klart for mig, at jeg måtte forstå og acceptere, at min eneste stillingsbetegnelse lige nu og i nærmeste fremtid var PLEJEMOR.

Det var svært. Vi fik snakket meget om det hjemme, men jeg var ked af at måtte give op.

Heldigvis var jeg i den svære situation om-givet af en professionel personalegruppe. De vidste, hvem jeg var, og hvad jeg stod for. De vidste, at jeg ikke kunne fungere med et halvt ben hvert sted, og at jeg var nødt til at sige op for at være tro mod mig selv og min egen overbevisning.

Selvom det var svært, var jeg hurtigt klar over at det var det eneste rigtige, men da jeg skulle fortælle mine kolleger om min beslutning, brød jeg alligevel sammen. De var der, med knus, trøstende ord og ikke mindst med deres forståelse og respekt for min beslutning.

Kan jeg leve med ”kun” at være plejemor, og er det i det hele taget et rigtigt arbejde! Man går jo bare derhjemme og passer barn.

Selvfølgelig er det et rigtigt arbejde, det ved i hvert fald, vi som arbejder med disse, til tider hårdt belastede børn og deres familier. Vi ved, hvad der kræves og kender nødvendigheden af, at vi er til stede 100%..... og så kan man alli-gevel stadig tage sig selv i at søge bekræftelse på, at vores arbejde er godt nok !

Heldigvis er jeg også her omgivet af gode, dygtige og professionelle kolleger. Vi mødes

21

i vores netværksgruppe ca. hver 14. dag. Vi er alle i samme båd, vi er familieplejere, som har arbejdsplads derhjemme. På vores netværksmøder er der et højt fagligt niveau, alle vil noget mere end bare ”kaffeklub”, men det er selvfølgeligt også rigtig hyggeligt.

Det at jeg havde netværksgruppen, har også hjulpet mig til at kunne overskue min ”nye” situation, og nu er de jo mine nærmeste kol-legaer.

Det sværeste ved min beslutning har be-stemt været, at skulle sige farvel til et godt og spændende job, en god arbejdsplads og ikke mindst mine kolleger, mange af dem gennem flere år. Jeg håber jeg en eller anden dag får mulighed for at vende tilbage…...

Det bedste ved min beslutning er, at jeg nu kan både se og mærke, at vores plejebarn har det bedre med sig selv og i det miljø, han til dagligt befinder sig i.. Han har nu helt klart nemmere ved at overskue sin hverdag, som jo

helst skal være struktureret og forudsigelig.

Hvorfor var det svært for mig at forene det at være familieplejer med et udearbejde?

I mit tilfælde handlede det jo mest om, at vores plejebarn viste sig at have større og mere mas-sive problemer end først antaget, og især med de skiftende arbejdstider var det svært.

Det var ikke sådan lige at få ham til at passe ind i et arbejdsliv på en døgninstitution. Min arbejdsplads har i alle henseender været meg-et samarbejdsvillig i forhold til, at mit ønske var at forene de to ting. De er endda i enkelte situationer gået meget langt for at tilgodese mine ønsker og behov.

Hvad fremtiden bringer vil tiden vise, forelø-big er jeg PLEJEMOR på fuld tid. Men mit håb er da, at jeg engang med tiden igen kan kom-me til at forene et udearbejde med det at være familieplejer.

22

Netværksgrupper V. Karin Terp

Er netværksgrupper et brugbart værktøj i arbejdet som familieplejer?

Arbejdet som familieplejer kan i det daglige være meget ensomt. Vi har ikke nogen kolle-gaer at diskutere de hændelser, der sker i lø-bet af dagen, og tavshedspligten udelukker også omgangskredsen. Samtidig er det ofte meget sårbare børn, der kræver ro og forud-sigelighed, så ægtefællen er i mange tilfælde den eneste kollega i det daglige.

Derudover må vi jo nok erkende, at kommu-nalreformen ikke just lægger op til, at vi vil få flere tilsyn i den nærmeste fremtid.

Her kan en netværksgruppe være til stor nytte, når vi bruger den aktivt og ikke kun betragter den som en ”kaffeklub”.

Vi har som familieplejere selv ansvaret for at styrke vores faglighed og udvikle vores kompetencer og her er en velfungerende netværksgruppe et meget nyttigt værktøj.

I netværksgruppen har vi mulighed for at mødes med gode kollegaer, der har indsigt i og forståelse for, hvordan vores dagligdag ser ud, hvilke dilemmaer vi kan stå i, og hvilke frustrationer der af og til dukker op.

Vi har mulighed for at blive styrket i vores tro på egen værdi og identitet som plejefamilie.

Vi kan gøre en indsats f.eks. læse faglitteratur og diskutere den, diskutere holdninger, op-søge andre fagpersoner mm. På denne måde styrkes fagligheden i netværksgruppen.

En vigtig del af netværksgruppens arbejde er at give inspiration og omsorg samt sprede glæde til medlemmerne.

Den sociale dimension i netværksgruppen har høj prioritet og kan være med til at hindre, at vi brænder ud, mindsker frustrationerne i dagli-gdagen samt give arbejdsglæde og energi.

Strukturen i en netværksgruppe kan være meget forskellig. Jeg vil her kort ridse op, hvordan det kan se ud, men det vigtigste er, at I vælger lige netop den model, der passer bedst til jer, det er det eneste, der er holdbart i længden:

Start med en etisk diskussion mht. tavshedspligt, respekten for hinanden, hvad vi forventer os af netværksgruppen mm

Det er vigtigt at mødes regelmæssigt, mindst én gang om måneden for at sikre kontinuiteten, og for at problemerne ikke hober sig op.

Lav en struktur/dagsorden for at fastholde fagligheden, ellers kan meget af tiden nemt gå med løs snak

Vælg én tovholder til hvert møde

Giv hinanden plads, så alle får mulighed for at få ordet.

Planlæg møderækken for en længere periode, det giver overblik, og så skal der ikke bruges tid til planlægning på hvert møde

Hvordan kan en netværksgruppe se ud?En fast lukket gruppe giver tryghed for det enkelte medlem, man lærer hurtigere hinanden at kende, men man skal være opmærksom på, at man ikke bliver for indspist, at man får input udefra, og at vi også har en forpligtigelse over for nye kollegaer.

En åben gruppe – Det tager lidt længere tid at lære hinanden at kende, men man får mange input og faglige diskussioner og giver plads til de kollegaer, der af forskellige årsager ikke har mulighed for at deltage regelmæssigt. For nogen kan det være svært at føle sig tryg og turde åbne sig i en åben gruppe.

Møder i dagtimerne eller møder om aftenen. Hvis man mødes om dagen, er der ofte mere ro(børnene er i skole/institution), og energiniveauet er højere. Men man udelukker dem, der har arbejde ud over at være plejefamilie. Om aftenen har begge ægtefæller oftere mulighed for at deltage (hvis man kan få barnepige). Måske kan man planlægge, så der både bliver dag og aftenmøder.

Hvor mødes vi? Enten vælges en model, hvor vi mødes privat og skiftevis står for den praktiske del, kaffe mm (hvilket jo ikke er uvæsentligt) eller man kan låne/leje et lokale,

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

2�

alt efter hvilket behov den enkelte gruppe har.

Hvad kan en netværksgruppe bruges til?Som ”personalemøde”: Hvad er der sket siden sidst? Hvordan har du det lige nu? Hvor er du på vej hen?

Læse/diskutere relevant litteratur

Kollegial supervision

Hyre kompetente folk udefra til inspiration/udvikling

Besøge institutioner o. lign

Søge relevante oplysninger

Uddybe kendskabet til lovgivning på området

Sociale arrangementer, f.eks. udfl ugter med egne børn og plejebørn, ture uden børn, julefrokost, sommerfest, ja, alt, hvad vi kan fi nde på.

•

•

•

•

•

•

•

•

Hvis vi skal blive ved med at være gode ple-jefamilier og kunne rumme plejebørnene og deres familie, udvikle os og til stadighed have energi og glæde i arbejdet, er det al-tafgørende, at være en del af et netværk. Vi ville meget nødigt undvære de gode kolle-gaer, der både rent fagligt men absolut også socialt kan rumme og også udfordre os.

Jeg håber, at kunne være med til at inspirere andre til at blive en del af et netværk – kom bare i gang, I kan glæde jer, det giver bare så meget!

PLF anbefaler at plejefamilier tilmelder sig til netværkene, eller at I hjælper med at få dem op at stå, der hvor I bor. Rigtig mange pleje-forældre står isolerede og har brug for faglig sparring.

2�

Kommunernes sagsbehand-ling i anbringelsessager

To gange om året holder PLF’s besty-relse arbejdsdag, hvor vi drøfter aktuelle politiske emner, sætter skub i vores foreningsarbejde osv. En søndag i september blev neden-stående artikel til. Vi havde håbet at den kunne bidrage til den aktuelle debat i aviserne. Desværre blev artiklen ikke optaget i no-gen avis, men vi vil gerne bringe den her. Måske kunne artiklen give grundlag for en debat blandt medlemmerne. Brug gerne debatforumet på PLF’s hjemmeside!

Plejefamiliernes Landsforening har igennem den seneste periode hen over sommeren kon-stateret en række artikler, synspunkter, såvel den skrevne som den æterbårne presse, om-kring dårlig sagsbehandling i kommunerne i forhold til udsatte børn. Samtidig har kom-munerne været under økonomisk pres, da det har vist sig, at implementering af strukturre-formen får større økonomiske konsekvenser, end det politisk er udmeldt ved indgåelse af aftalen om den nye struktur i kommunalrefor-men.

Allersenest har finansminister Thor Petersen og indenrigs- og sundhedsminister Lars Lykke Rasmussen erkendt, at der skal tilføres kom-munerne flere penge end den aftale, regerin-gen indgik med kommunernes landsforening om den aftale, kommunal økonomi i 2007 in-deholdt.

Som direkte involverede i arbejdet med de udsatte børn, finder PLF det nødvendigt at komme med vores bidrag til debatten, set ud fra konsekvenser for plejebørn, plejefamilier og samfundet af denne uheldige sagsbehan-dling, der måtte foregå.

Den gode sagsbehandling i kommunerne sikrer, at de udsatte børn, der fjernes fra deres familier, bliver anbragt i den plejefamilie, der har mulighed for at yde den indsat, de speci-fikt har brug for, for at få en god barndom og et godt voksenliv.

Hvis sagsbehandlingen overfor det enkelte barn svigter, kan det få alvorlige konsekvenser for barnets opvækst og videre liv på bl.a. føl-gende punkter:

- indebærer større risiko for at plejeforhold går i stykker under barnets opvækst med den konsekvens, at en flytning fra en til en anden, måske en tredje giver et rodløst og opbrudt børneliv, med manglende primære følelses-mæssige kontakter til voksne.

Konsekvensen kan endvidere være, at barnet får sværere ved at skabe sig et selvstændigt og indholdsrigt voksenliv.

Konsekvensen ved dårlig sagsbehandling er større over for denne gruppe børn som, er psykisk dårligt rustet, man kan sige, at de har et svækket socialt immunforsvar.

Tilsvarende får en dårlig sagsbehandling kon-sekvenser i forhold til plejefamiliernes situa-tion. Plejefamilien kender ikke den opgave, man siger ja til med risiko for, at det ikke bliver en succes hverken for barnet eller for pleje-familien.

Loven foreskriver, at der skal være foretaget en § 38 undersøgelse af barnet og familien, barnet og familiens forhold skal være fuld-stændig afdækket af kommunens forvaltning, på samme måde som ved en hushandel, hvor der skal foreligge en tilstandsrapport for hu-sets tilstand.

Der er ikke mange, der kan forestille sig at underskrive en slutseddel på et hus, uden at der foreligger en tilstandsrapport og at kon-sekvenserne af en tilstandsrapport indgår i handlen. På plejefamilieområdet ser vi en lang række anbringelser, hvor der ikke foreligger en §38 undersøgelse af barnet med tilhørende handleplan. Derfor kan matchningen mellem barnet og plejefamilien betyde, at plejefamil-ien ikke har den tilstrækkelige kompetence til at løse opgaven.

Plejefamilier kan opleve at de ikke får den rigtige supervision, eller at kommunen æn-dre supervisionen f.eks. fra individuel til grup-pesupervision, uden det er aftalt med pleje-

Loven foreskriver, at der skal være foretaget en § 38 undersøgelse af bar-net og familien, barnet og familiens forhold...

2�

familien. Ligeledes er risikoen, at plejefamilien går i stykker ved at få en opgave, som var for svær.

Ved en forkert anbringelse hvor plejefamilien må give op, skal kommunen nu ind og genbe-handle sagen og finde en ny løsning for bar-net. Udover den tid, det tager, koster det også yderligere økonomiske og menneskelige res-sourcer.

Kommunerne vil få påklistret en etikette af, at de ikke er dygtige nok til at finde de rigtige tilbud i første omgang, hvilket vil svække kom-munernes image, ”som samfund gør vi det ikke godt nok”.

På trods af de problemer der er, som vi også har erfaringer med i PLF omkring sagsbehandlin-gen af de socialt udsatte børn, så er det PLFs opfattelse, at vi som samfund har brug for vel-fungerende og velkvalificerede plejefamilier til at løfte opgaverne med denne gruppe. Vi har indrettet vores samfund med en struktur, hvor den primære socialisering af vores børn sker indenfor familiens rammer i relation til mor og far og eventuelle søskende. Som samfund tror vi på at børn, der ikke i deres egen familie kan møde denne primære socialisering, kan blive kompenserede herfor i en velfungerende ple-jefamilie. De børn, der kommer i plejefamilier, har imidlertid et svækket socialt immunfors-var og en lang række andre problemstillinger, som stiller særlige krav til plejeforældre og i øvrigt hele plejefamilien.

En række af de krav er følgende:

Der stilles krav om rummelighed i relation til barnets særlige problemstilling, men også i re-lation til barnets sociale baggrund.

Der stilles krav om, at man som plejefamilie har social/psykologisk indsigt til at forstå at håndtere børn i gentagne kriseforløb i deres opvækst.

Der stilles krav om, at kunne håndtere flere sa-marbejdsrelationer til daginstitutioner, skoler, fritidsaktiviteter hvor børn kommer, og hvor de har brug for særlig støtte fra hjemmet for at kunne klare at være der.

Der stilles krav om, at man kan håndtere sa-marbejdsrelationer til en socialforvaltning.

Der stilles krav om, at man kan håndtere anvendelsen af plejefamiliens eget sociale netværk til også at rumme plejebarnet.

For at plejefamilien kan levere et kvalificeret stykke arbejde i forhold til denne samfund-sopgave er det nødvendigt med arbejdsvilkår, som modsvarer de stillede krav. Ligesom der er behov for de nødvendige kompetencer og uddannelser i plejefamilierne i forhold til de sager man påtager sig.

Arbejdet med socialt udsatte børn, både på forvaltningsniveau og ude i plejefamilierne er meget komplekst og samtidig under økono-misk pres i kommunerne. Det har desværre som konsekvens, at sagsbehandlerne ofte skifter, fordi de ikke kan holde til presset. Det kan vi fra PLFs side godt forstå, om end vi også mener, at der er et behov for at få det løst. Der er behov for i kommunerne at skabe et større råderum, der giver vilkår for en bedre sags-behandling og kan medføre bedre resultater i arbejdet med socialt udsatte børn også ude i plejefamilierne. Ret beset er det også kun, hvis arbejdet med dette område får et sådant råderum, at Danmark bliver i stand til at leve op til de aftaler, vi har forpligtet os til ved at tiltræde FN’s konvention om børns rettigh-eder.

2�

Inger Thormann & Charlotte GuldbergMed hjerte og forstandDe tidlige anbringelser

I denne bog beskæftiger Thormann og Gul-dberg sig med den gruppe af små børn, der meget tidligt i livet – måske blot uger efter at de er født – adskilles fra deres forældre på gr-und af disses misbrug eller psykiske sygdom og deraf følgende omsorgssvigt.

Hvordan tilgodeser man disse uhyre sarte børns tarv og giver dem tryghed og tillid til de nye mennesker, der nu er deres nærmeste om-sorgspersoner?

Hvordan opretholder man samtidig kontak-ten mellem det enkelte barn og dets familie, og skaber den kontinuitet i barnets tilværelse, som er så betydningsfuld også på længere sigt?

Hvor står den professionelle hjælper i alt dette?

Hvordan kan hun/han skabe konstruktive forandringer for barnet på baggrund af de ofte mange brud og tab, det allerede har været ud-sat for?

Med hjerte og forstand bygger til dels på en efterundersøgelse af 40 børn, som blev ud-skrevet fra Skodsborg Observations- og be-handlingshjem i 1986-87. Ved at følge børnene før, under og efter anbringelsen, og ved at analysere de indhentede oplysninger har for-fatterne kunnet underbygge og supplere den behandlingspraksis, som til stadighed er un-der udvikling på Skodsborg.Undersøgelsens datamateriale er gengivet som bilag bagest i bogen.

Inger Thormann og Charlotte Guldberg har i en årrække været tilknyttet Skodsborg Ob-servations- og behandlingshjem som hen-holdsvis psykolog og forstander. Sammen, men i nær kontakt med institutionens øvrige personale, har de udformet den enestående sociale, pædagogiske og psykologiske indsats over for udsatte børn og deres forældre, som benævnes Skodsborgmodellen.

Gennem årene har de vundet stor anerkend-else for såvel deres behandlingsmetode, som den måde hvorpå institutionen er organis-eret.

Per Schultz Jørgensen har skrevet forord til bo-gen, der er illustreret af Ib Spang Olsen.

Omslag: Carl Vang Petersen

Inger Thormann & Charlotte Guldberg

ISBN: 87-412-2558-9

Boganmeldelser

bogAnMeLdeLserbogAnMeLdeLser

2�

Tiden med en teenager - lær at navigere i de unges verden, og få mest muligt ud af årene med dit store barn

“”Læs den før dit barn går i puberteten”” kunne være en passende undertitel til denne bog, som kommer hele vejen rundt om emnet.

Del 1 beskriver den unges fysiske og psykiske udvikling.

Del 2 består af et generationsportræt: Nu-tidens teenagere er en pionergeneration. For det første er det den første rigtige skils-missegeneration der vokser op med mange erfaringer fra forskellige familiemønstre. For det andet er det en generation med historisk store forventninger til livet og lykken. Og for det tredje er det de første børn, der har fået internettet, mobilen og online-teknologien ind med modermælken. Det stiller store krav til forældrene, hvis de unge skal have tillid til dem som uundværlige sparringspartnere og kærlige vidner til deres liv og udvikling.

Bogens ekspertpanel består blandt andre af: professor Niels Egelund, Danmarks Pædago-giske Universitet, professor og leder på Cent-er for Ungdomsforskning Birgitte Simonsen, praktiserende læge Lise Lotte Hergel, rus-middelforsker og overlæge Henrik Rindom, hjerneforsker og professor Albert Gjedde samt forskningschef i justitsministeriet Britta Kyvs-gaard.

Indhold: At være teenageforælder ; Den un-

Mette-Marie Davidsen

ISBN: 87-11-26729-1

ges fysiske og psykiske udvikling (Den fysiske udvikling ; Den psykiske udvikling ; Kost og motion ; Unormal udvikling) ; Et generation-sportræt (Ung lige nu ; Ung i en alkohol- og stofkultur ;Ungdomskriminalitet - bedre end sit rygte ; Livet “”online”” : portræt af en net-generation ; 9. klasse og hvad så - ; Fritid, ar-bejde, penge og transport ; Familie, venner og kærester ; Det klassiske teenageoprør er aflyst)

7 gode vaner - Personligt lederskab og livskraftAf Stephen R. Covey.

“At kunne lede og udvikle andre mennesker forudsætter, at man kan lede og udvikle sig selv som person. Hvis jeg som leder stopper min egen udvikling, så stopper jeg også virk-somhedens udvikling”.

Stephen R. Covey har skrevet ‘7 gode vaner’ som et opgør med de sidste 50 års overfladiske litteratur om personlig udvikling og ledelse. Som baggrund for bogen har han forsket i de sidste 200 års biografiske litteratur og har skrevet en doktorafhandling om lederskab.

bogAnMeLdeLser

2�

ZOO turNetværksgruppen Sjælland havde et hy-

ggeligt træf i ZOO lørdag den 25. november, hvor plejefamilier med alle deres søde børn mødtes kl. 14.00 til kage, juice og kaffe i børnezoo.

Der kom forslag om det ikke kunne blive en fast tradition, at netværksgrup-

pen Sjælland hvert år mødes i børnezoo sidste weekend i november måned.

Lidt af hvert

PLFs generalforsamling �. november 200�

Lørdag den 4. november holdt PLF sin 4. Gen-eralforsamling i Aasum forsamlingshus på Fyn.

SISO’s telefonrådgivning

For fagfolk, pårørende og andre, der har spørgsmål omkring mistanke/viden om overgreb mod børn og om de sociale indsatser på området. Åbningstid på alle hverdage

kl. 9.30 – 15 på telefon 20 77 11 20.

Inden selve generalforsamlingen begyndte, holdt mimeren, klovnen og artisten Henrik Rasmussen et meget spændende og lærerigt foredrag om ”Styr lige dit kropssprog”.

Læs mere om Henrik Rasmussens foredrag på www.kropssproget.dk

Læs ”Formandens beretning” af Jens Vegge Bjørck på PLF’s hjemmeside www.plejefamilierne.dk

Se også PLF’s nye bestyrelse, der på blev valgt på generalforsamlingen på www.plejefamilierne.dk

2�

Temadag på Fyn

FOREDRAG: Tirsdag den 13. Marts kl. 10-14 på Den 7 Stjerne, Åsum Bygade 11, 5240 Odense NØ.

Den nye tids børnHvad har de med sig af gaver og udfordring-er?

Er de utilpassede og uopdragne eller bærer de kimen til et nyt og bedre samfund?

Aldrig har der været så mange ”problem børn”. Aldrig har der været så mange diagnoser. Er det børnenes, forældrenes, lærernes eller pædagogernes skyld? Eller er der en tendens til, at fl ere børn er mere følsomme og udvikler evner, som vi endnu ikke har lærte at hånd-tere, og som derfor virker både provokerende og udviklende på os?

Foredragsholder Cindy Nieft kommer oprin-delig fra USA. Har en BA in Communikation and the arts (teater/kunst/pædagogik), er ud-dannet krise rådgiver, NLP og vækst terapeut, healer og jordmoder.

Arbejder i dag med kanalisering, healing, samtale og billeder.

Cindy Nieft giver et humoristisk og uhøjtideligt

blik på “Den nye tid” og nutidens børn, set fra en spirituel indgangsvinkel.

Yderligere informa-tioner : www.spiritborne.dk og www.den-7stjerne.dk

Gratis deltagelse for medlemmer, ikke medlemmer betaler kr. 300 for deltagelse.

Der serveres kaffe og frokost.

Tilmelding nødvendig:

Mail: avk@plejefamilierne.dk

Tlf: 28873961

Medlemsaktiviteter for 200� - hvad får man som medlem??

Der er temadage, udflugter, medlemsmøder og andre spændende arrangementer i støbeskeen. Som omtalt nedenfor er der den 13. marts igen temadag på Fyn.

Vi planlægger en temadag i Koldingområdet, omkring Ringsted og i Nordjylland.

Sommerland Syd og zoo ture med børnene.

Følg med på kalenderen på www.plejefamilierne.dk eller se omtale af arrangementerne her i bladet.

Vi sender infomationer ud via email, så det er nødvendigt at vi har din mailadresse!

PLT består af frivillig arbejdskraft, så meld dig i netværkene og vær med til at få arrangementer op at stå i dit område.

�0

Så er vi igen på banen med et godt tilbud til foreningens medlemmer. Forkælelses weekend med 2x overnatning på det romantiske hotel Schloss Schorssow. Smukt be-liggende i Mecklenburg tæt ved Rostock

Mecklenburgs er med sine mange søer en oplev-else. Ikke andre sødistrikter, I Europa, har en så uspoleret natur som i dette område.Midt i denne idyl, ligger det romantiske 5* Hotel Schloß Schorrsow som er ideel til en romatisk og

Praktiske oplysninger:Fredag den 20.april, fra kl. 15.00 ankomst og indkvartering. Fælles middag om aftenen.

Lørdag den 21. aprilUdfl ugt på egen hånd rundt i området. Fælles spisning om aftenen

Søndag den 22. aprilafgang hjem tilvore kære børn!

Pris pr. person: 1500,00I prisen er inkluderet:2 x overnatning på dobb.værelse med morgen-mad, 2 x aftensmad.

Tilmelding til Marianne List på tlf: 23952500 mail: mli@plejefamilierne.dk

Hurtig tilmelding nødvendig, da der er et be-grænset antal værelser.Marianne kan evt. koordinere samkørsel hvor det kan lade sig gøre.

Forkæl jer selv slots weekend den 20. – 22. april 200�

afslappet weekend.Her er der booket til en klassisiker, das “Kuschel-wochenende”. En weekend der er ren livseleksir for alle nyforelskede, de der stadig er forelskede og de der var det engang og gerne vil være det igen. Alt i alt, en weekend hvor velvære og sam-vær er i højsædet. Indkvartering foregår i luksuriøse dob-beltværelser. Ved ankomsten bydes alle velkom-men med en velkomstdrink, og fredag aften er der en romatisk “Candle-Light-Dinner” . Morgen-maden kan serveres på sengen ledsaget af et glas frisk morgen champagne. Alle værelser er udstyret med lækre badekåber, så stedets store indendørs swimmingpool kan nydes. Der er fri adgang til slottes store wellness afdeling med Pool og forskellige saunaer . Massage, kurbade mv. kan bestilles hjemmefra. Er IKKE inkluderet I prisenHar du adgang til Internette kan du fi nde alle informationer omkring stedet på denne adresse: www.ruessel-hotels.de

Yderligere information

www.Plejefamilierne.dk

�1

AKTIVITETSKALENDER

Medlemsmøde SønderjyllandHundklem 1, Løjt Kirkeby �200 Aabenraafredag, 5 januar 2007 9:30 - 12:00Tema til dagen er aflastning og barnepige ordnin-ger.Af hensyn til kaffen vil vi gerne have en tilmelding på 23952500 eller mail:landsforeningen@plejefamilierne.dk

Medlemsmøde LollandRudbjergvej 11, ���� Dannemaretorsdag, 25 januar 2007 kl. 19.30Tilmeldning til Jørgen Jørgensen 54944613

Medlemsmøde SønderjyllandKliplevsøndergade �, Kliplev �200 Aabenraafredag, 26 januar 2007 KL. 9:30 - 12:00Af hensyn til kaffe, vil vi gerne have en tilmelding på tlf. 23952500 eller på mail: landsforeningen@plejefamilierne.dk

Medlemsmøde SønderjyllandKromai ��b, Løjt �200 Aabenraafredag, 23 februar 2007 9:30 - 12:00Af hensyn til kaffen vil vi gerne have en tilmelding på tlf. 23952500 eller på mail; landsforeningen@plejefamilierne.dkMødet er åbent for alle medlemme.,Ikke medlemmer er velkomne på et gæstebesøg.

Temadag på FynÅsum Bygade 11, �2�0 Odensetirsdag, 13 marts 2007 10:00 - 14:00Se omtalen I bladet

Medlemsmøde SønderjyllandRyesmøllevej ��, Haderslevfredag, 23 marts 2007 9:30 - 12:00Af hensyn til kaffen vil vi gerne have tilmelding på telefon 23 95 25 00eller på mail; landsforeningen@plejefamilierne.dk

Medlemsmøde LollandRiddersborgvej 20, ��00 Nakskovtorsdag, 25 januar 2007 kl. 19.30

Medlemsmøde SønderjyllandChristian d. �´s vej 1�, Christiansfeldfredag, 13 april 2007 9:30 - 12:00Af hensyn til kaffen vil vi gerne have en tilmelding på 23952500 eller på mail landsforeningen@plejefamilierne.dk

Sommercamp 200�

I 2007 holder PLF igen sommer-camp – denne gang bliver det i Danmark, nem-lig på Natursko-len i Maribo på Lolland.

Sommercampen er for plejefamilier, dvs. plejeforældre, ple-jebørn og egne børn.

Sommercampen er i uge 28, med ankomst mandag formiddag og afrejse fredag efter-middag.

Der er ikke ansat personale på Naturskolen, så madlavning og rengøring foregår i fællesskab, hvor både børn og voksne deltager.

Naturskolen ligger helt vidunderligt ned til Maribo sø, med rige muligheder for udeliv: robåde, bålplads, shelters, cykler til ture af naturstierne rundt om søerne osv.

Der er også mange gode muligheder for ud-flugter, vi regner med en fællestur til Knuthen-borg Safaripark.

Tilmeldingskupon kommer med næste blad, men reserver allerede ugen nu.

Spørgsmål vedrørende sommercampen til Birthe 33 15 03 48 eller Merete 36 78 08 80.

Medlemsmøde FynGartnervænget 1�, Åsum torsdag, 8 februar 2007 KL. 9:30 - 12:00Dagens emne: Opstart netværk på FynAf hensyn til kaffe, vil vi gerne have en tilmelding på tlf. 28873961 eller på mail: landsforeningen@plejefamilierne.dk

�2

Plejefamilierns LandsforeningStrandvangsvej 472650 HvidovreTelefon: 24 25 90 07

Email: landsforeningen@plejefamilierne.dkwww.plejefamilierne.dk

Næste nummer af PLF-bladet udkommer i marts 200�Temaet vil være:

Etik i anbringelsessagerPLF ønsker alle medlemmer en glædelig jul samt

et godt nytår

Et juledigtMåske har du sagt farvel til barnet indeni.Måske strammer garnet mer´end du kú lí.Se nu stråler juleglansen.Højt fra træets grønne top.Hvis det banker på dit hjerte så luk op. Så det nu der er jul, Og du kan slippe drømmen fri.Det er dig der er stjernen.Hvad du ønsker skal du gí.Går du rundt og håber på at noget vi ske.Noget helt fantastisk smukt som julesneLidt lys bag frosne ruder.Og et eventyr dertil. Julen varer ligeså længe som du vil.

Steffen Brandt