45

“Oh body swayed to music

oh, brightening glance,

how can we know the dancer

from the dance?”

(W.B. Yeats)

4.0 Dansens kunstnere

Det første af redegørelsens tre undersøgelsesområder omhandler dansefeltets

hovedaktører - de udøvende og skabende kunstnere: danserne og koreogra-

ferne.

Ved hjælp af spørgeskemaer til de to grupper er der indsamlet

data, der i det følgende vil blive anvendt som grundlag for en beskrivelse af

dansekunstnernes vilkår. Formålet med undersøgelserne har været at afdæk-

ke væsentlige forhold om bl.a. uddannelsesmæssig baggrund, beskæftigelse

og økonomi.

Spørgeskemaundersøgelsen stillede også spørgsmål af mere

holdningspræget karakter om f.eks. koreografernes arbejdsproces samt om

kunstnernes personlige drømme og visioner på dansens vegne. Disse besva-

relser er indarbejdet i det konkluderende afsnit om dansens kunstnere, der

samtidig fungerer som oplæg til debat. (afsnit 4.3)

Inden en fremlæggelse og diskussion af undersøgelsernes

resultater i underafsnittene om dansere og koreografer (hhv. 4.1 og 4.2)

skal der indledes med nogle betragtninger om udviklingen på dansefeltet:

Over de seneste 15 år er antallet af dansekunstnere vokser

med en hast, der ikke er blevet modsvaret i væksten i antallet af faste

jobs. Konsekvensen er, at feltet i stigende grad præges af freelancere og en

produktion, der finder sted uden for institutionerne.

Den samme tendens gør sig gældende andre steder, f.eks. i

Norge, hvor dansen er medtaget i en kulturpolitisk rapport om arbejdsvilkå-

rene blandt udøvende freelance kunstnere.43 I den engelske redegørelse om

43 Bjørkås: 1998

46

'den uafhængige dansesektor' er freelancerne selve rapportens emne44. Også i

den finske45 og i mindst en af de svenske redegørelser ses emnet behandlet. 46

Den kulturpolitiske opmærksomhed, der vies til forholdene for

freelancere på danseområdet andre steder understreger, at emnet har

aktualitet også i international sammenhæng.

• Dansekunstnere i tal

For at kunne foretage en talmæssig afgrænsning af antallet af dansekunstne-

re er det nødvendigt at afgrænse kategorien. Her er det dansere og koreo-

grafer, beskæftiget med dans som scenisk udtryksform, der er indeholdt i

begrebet dansekunstner. Dansere, der beskæftiger sig professionelt med

f.eks. sportsdans, eller som fortrinsvis er beskæftiget som pædagoger,

medregnes således ikke i denne sammenhæng.

Væksten i antallet af medlemmer under kategorien dansere i

Dansk Skuespillerforbund (DSF) kan bruges som indikation for udviklingen i

antallet af dansere over de sidste 25 år, selvom tallet på ingen måde er

udtryk for et fuldstændigt billede af området. Indeholdt under kategorien

dansere i DSFs medlemsliste er således både dansere og koreografer, ligesom

der også er et mindre antal elevmedlemmer og passive dansere på listen.

Samtidig skal det bemærkes, at ikke alle professionelle dansere er organise-

ret i fagforening. Endelig er der et mindre antal dansere organiseret i Dansk

Artistforbund.

Alligevel kan væksten i dansermedlemmernes antal og æn-

dringerne i gruppens sammensætning illustrere den overordnede udvikling. I

sæsonen 1976/77 var der i alt 55 dansermedlemmer i Dansk Skuespillerfor-

bund, heraf 45 fra Den Kongelige Ballet, mens de øvrige 10 kom fra teater

og danseområdet ‘uden for’. I dag er kun et fåtal af Den Kongelige Ballets

dansere, som antalsmæssigt har ligget næsten konstant på et omkring 90,

organiseret i Dansk Skuespillerforbund. Ved Den Kongelige Ballet er det i

dag Balletforeningen, som der repræsenterer dansernes interesser overfor

ledelsen. Den udvikling, der kan konstateres i antallet af dansermedlemmer i

DSF kan med andre ord tilskrives en vækst i antallet af dansere, der enten

44 Clarke og Gibson: 199845 The Finnish Dance Information Centre: 200046 Jansson: 2000

47

er finder beskæftigelse på institutionsteatrene eller i det teaterrådsstøtte-

de danseområde.

Tabel 2: Udviklingen i antal dansermedlemmer i Dansk Skuespillerforbund

fordelt på køn (1986/87, 1996/97 og 2000/01)

sæson kvindelige dansere mandlige dansere i alt

1986/87 87 40 127

1996/97 139 48 187

2000/01 146 61 207

Kilde: Dansk Skuespillerforbunds medlemslister 1976/77, 1986/87, 1996/97 og

2000/20

Siden 1976 er der sket næsten en firdobling af antallet af

organiserede dansere i DSF, og over de sidste 14 år en vækst på 63%. Det

bemærkes samtidig, at der er sket en øgning af kvindernes ‘overrepræsenta-

tion’ i faget. Antallet af kvindelige dansere er i perioden steget med 68%

på 14 år, mens antallet af mænd kun er steget med 50%. De mandlige

danseres andel af det samlede antal er samtidig faldet fra 45% i 1986/87

til knap 30% i sæsonen 2000/2001.

4.0.1 Er dans fast arbejde?

De nuværende muligheder for fast, lønnet arbejde inden for dansen er hurtigt

overset.

• Den Kongelige Ballet

Den Kongelige Ballet er p.t. den eneste arbejdsplads i Danmark, der har

dansere ansat på fuldtids kontrakter. Ansættelse i kompagniet forudsætter

en solid klassisk balletuddannelse og der er tradition for, at danserne

rekrutteres fra teatrets egen balletskole, hvor eleverne optages i 6-7 års

alderen. I de senere år har andelen af dansere, der er uddannet på bal-

letskoler udenfor Danmark, dog været stigende. I indeværende sæson er hele

30% af ensemblet uddannet uden for Danmark.

• Pantomimeteatret

Ansættelser på Pantomimeteatret i Tivoli er i sagens natur sæsonbetingede.

Ikke desto mindre har Pantomimeteatret og dermed Tivoli været en af de

‘faste’ og tilbagevendende jobudbydere for freelance dansere med fortrinsvis

48

klassisk baggrund. I de seneste mange år har der været beskæftiget ca. 20

dansere hver sæson til repertoiret af balletter og pantomimer på scenen bag

påfuglens hale.

Når de seks måneders ansættelse er forbi, er danserne henvist

til anden indtægtsgivende arbejde eller til arbejdsløshedsunderstøttelse.

Samtidig skal, vel at mærke, træningen vedligeholdes, hvis der skal gøres

håb om genansættelse den efterfølgende sæson.

Ved udgangen af Tivoli-sæsonen i år 2000 blev der varslet

nedskæringer i Pantomimeteatrets virksomhed. Balletmesterposten blev

sparet væk, og antallet af dansere mere end halveret til 8 - 9, der vil blive

ansat for hele sæsonen. Der er dog mulighed for, at antallet vil blive supple-

ret i højsæson-månederne juni og juli.

• Peter Schaufuss Balletten

I Holstebro ved Peter Schaufuss Balletten, er der heller ikke tale om fastan-

satte dansere i ordets egentlige forstand. Her var der ansat ca. 20 dansere

ansat på max. 10 måneders kontrakter i sæsonen 1999/2000. Sikkerheden

er med andre ord ikke større, end at danserne skal genansættes ved sæson-

start. Kompagniet bestod i 1999/2000 udelukkende af udenlandske dans e -

re.

• Nyt Dansk Danseteater (NDDT)

Det ældste kompagni i den moderne del af danseverdenen - og det mest

institutionslignende - er NDDT, der har eksisteret siden 1981. NDDT fik som

led i Det Rejsende Danseteater i 1991 for første gang bevilget Teaterråds-

støtte for en periode på 3 år.

I kompagniet har man operereret med ‘faste dansere’, hvilket

imidlertid ikke er ensbetydende med fastansættelse. Afhængig af størrelsen

på Teaterrådets bevilling har der været ansat fra 6 til 8 dansere på kontrak-

ter af mellem 4.5 og 9 måneders varighed. Der har hidtil været praksis for,

at hvis en danser igennem et år er indgået i kompagniets forestillinger, kan

vedkommende betragte sig som fast tilknyttet. Omvendt er danseren, der

som fast-tilknyttet tænkes ind i repertoiret, forpligtet til at sige fra i god

tid, hvis vedkommende ikke ønsker at fortsætte i ensemblet i den kommen-

de sæson.

49

NDDT har - bl.a. på baggrund af flere 3-årige bevillinger - haft

det nødvendige økonomiske grundlag for at etablere noget, der ligner

overenskomstregulerede forhold for danserne. I sæsonen 2000/2001 har f.

eks. en af kompagniets dansere modtaget løn under barsel, ligesom der for

de faste dansere er blevet indbetalt til pensionsordning. Hverken løn under

barsel eller indbetalinger til pensionsordninger er ellers forhold, man er

forvænt med på det ‘frie’ dansemarked uden for institutionerne.

4.0.2 Jobmarkedet for freelancere

For dansere, der genremæssigt placerer sig inden for moderne eller ny dans,

eksisterer der med andre ord i øjeblikket ingen muligheder for fastansættel-

se. Som følge heraf befinder de sig i en situation, hvor de er henvist til at

konkurrere indbyrdes om de midlertidige kontrakter.

På trods af at der ikke er tale om ‘fast arbejde’ i kontraktlig

henseende, er det alligevel ‘fast arbejde’ at være dansere. I konkurrencen på

freelance markedet er det nemlig en forudsætning for den næste kontrakt,

at der hver dag arbejdes med dansen.

• Dansere og arbejdsmarkedslovgivningen

Den beskæftigelsessituation, der er skitseret her, og som vil blive dokumen-

teret i større detaljer om lidt, peger i retning af, at freelance danserne

befinder sig i en klemme:

For at gøre sig håb om at få jobs er det en forudsætning, at

de træner og holder sig i gang mellem ansættelserne. Samtidig er det

ulovligt at beskæftige sig med sit fag uden at skrive timer på dagpengekor-

tet, selvom der er tale om ulønnet arbejde eller som her om vedligeholdelse

af arbejdsevnen. Denne uoverensstemmelse mellem de professionelle fordrin-

ger og lovgivningen kan give anledning til næsten eksistentielle dilemmaer

for den arbejdsløse, der hver måned underskriver dagpengekortet på tro og

love. Med angivelse af det faktiske antal timer tilbragt med f.eks. træning

og forberedelse til næste job - ville dagpengeudbetalingen blive tilsvarende

reduceret.

• "Is freedom just another word....

Er det for freelance danseren som for Janis Joplin’s Bobby McGee, at 'free-

dom's just another word for nothing left to lose'? Eller er fastansættelser i

kunst ensbetydende med kunstens død og friheden derfor en forudsætning?

50

Snarere end et enten - eller kan der argumenteres for et både

- og. Der er for freelance danseren i positiv forstand frihed til at vælge,

hvem hun vil arbejde sammen med, frihed til at søge jobs i hele verden og

frihed til at vælge at fordybe sig i undersøgelse og refleksion over dansens

virkemidler i en selvvalgt sammenhæng på tværs af kunstformerne. Som

positivt valg giver freelancetilværelsen samtidig gode betingelser for

realisering af sig selv som skabende subjekt. Belønningen for den, der har

tilstrækkelig stamina, er udover en finslibning af den dansemæssige teknik

en gradvis opbygning af sit eget varemærke, som forhåbentlig øger mar-

kedsværdien.

• ... for nothing left to lose?”

Når der ikke er tale om valg men om tvang vender mønten. Og på bagsiden

er først og fremmest friheden fra økonomisk stabilitet, fritstilling fra

kunstfeltets institutionelt betingede ressourcer, uforudsigelighed i forhold

til arbejdsbetingelser, fravær af sikkerhed i form af pensionsordning, løn

under sygdom, barsel og lignende lønarbejdergoder.

Freelance danseren har samtidig en meget løst defineret

identitet i jobmæssig henseende. En danser eller koreograf uden arbejde kan

opleve sig selv som usynlig, hvilket betyder, at den professionelle identi-

tetsfølelse bliver endda mere skrøbelig og sårbarheden forstærkes.

• Jobsøgning i international konkurrence

Et andet forhold, der er værd at bemærke er, at da det talte sprog sjældent

er nogen barriere inden for dansen, konkurrerer danserne på et internationalt

orienteret jobmarked, hvor der alle steder er rift om de betalte jobs.

Udenlandske dansere møder gerne op, hvis der er ‘audition’ i

Danmark, og omvendt står det danske dansere ud frit for at rejse ud for at

søge arbejde. De kunstneriske overvejelser vejer som regel tungest, når

koreografen vælger sine dansere.

4.0.3 Professionel danser m/k

Sandsynligheden for et professionelt liv med økonomisk usikkerhed, fysisk

nedslidning og smerter forhindrer ikke, at unge mennesker vælger dansen

som faglig og kunstnerisk levevej. Hvad er det, der motiverer dem?

51

Den norske sociolog Svein Bjørkås kalder dansen uden for

institutionsteatrene for en ‘stedløs kunst på stedløs scene', som hverken

orienterer sig efter den "kanoniserede kunsttradition eller efter de lønsom-

hedsværdier, der dominerer de kulturindustrielle brancher, men er idealistisk

og overskridelsesorienteret. " (understregning KV) Det er en kunstprodukti-

on, skriver han videre, "der får mening i kraft af sit erkendelsespotentiale

og som fremstilles i en aura af inderlighed, der ligner kærlighedens. Og dens

primære formål er at fuldbyrde sig selv." 47 Con amore kunst med andre ord.

Selvfuldbyrdelsen er imidlertid kun en del af sandheden. For

den, der igennem års investeringer af tid, penge, intellekt og egen krop

udfordrer og finder udtryk for tilværelsen gennem dansen, stopper formålet

ikke med den overskridelsesorienterede proces. Processen er blot et middel

til afsøgning af dansens muligheder som et sprog, der først får mening, når

det anvendes i dialog, som redskab for kommunikation. Omverdenens

interesse er samtidig en forudsætning for, at arbejdet med det dansemæssi-

ge udtryk kan omsættes til et økonomisk levegrundlag.

• Præfabrikerede positioner

Når en person bliver danser eller koreograf, træder vedkommende ind i en

kulturelt konstrueret position . De værste fordomme om kvinder, der har

dansen som levevej, kategoriserer som strippere eller ‘exotic dancers’, som

de kalder sig i USA. I den anden yderlighed ses danserinden som den jom-

fruelige og tilsyneladende skrøbelige ballerina på sin piedestal. Begge

positioner falder inden for en skabelon af arketypiske kvinderoller, som

overlever med en særlig stamina inden for dansen.48 Om mænd, der danser,

kan man til gengæld hævde, at de alene ved deres valg af profession udfor-

drer gængse forestillinger om maskulinitet.49

Når en person bliver danser eller koreograf, træder vedkom-

mende også ind i en socialt præfabrikeret position 50, der til en vis grad er

defineret af kunstfeltet selv og således er under konstant revision i takt

med nye kunstneres indtræden.51

47 Bjørkås, 1998, 6948 For en uddybning af emnet se bl.a. Adair, 199249 Se bl.a. Burt, 199550 Bourdieu her Bjørkås, 1998, 3151 Bjørkås: 1998, 32

52

Historisk set har der for de forskellige kunstprofessioner,

herunder også dansen, eksisteret et kompetencemonopol, et tætmasket

netværk af professionelle, der kontrollerede både rekruttering og kvalitets-

bedømmelse og som var de eneste, der kunne tildele den status til feltets

nytilkomne, som gør en kunstner til en kunstner. Dette var og er fortsat

vilkårene ved Den Kongelige Ballet.

Men hvem giver professionalitetstemplet til de dansere, der

er uddannet og arbejder uden for Kongens Nytorv?

• Dansk Skuespillerforbund

I den fagforeningsmæssige organisationsform er den kvantitative og kvalita-

tive kontrol i nogen grad fjernet fra det kollegiale forum og i stedet over-

ladt til fagforeningsregulativer. A-medlemsskab i Dansk Skuespillerforbund

forudsætter enten kontraktlig dokumentation for, at man kan leve af sine

ansættelser eller en anerkendt uddannelse, hvilket på danseområdet i mange

år var ensbetydende med en uddannelse fra udlandet. B-medlemsskab gives

til dansere uden en formel uddannelse, som kan dokumentere, at de har haft

3 måneders kontinuerlig ansættelse som danser. I særlige tilfælde afgør

forbundets bestyrelse, om der er baggrund for dispensation fra de gældende

regler.

Selv om det med statsanerkendelsen af Skolen for Moderne

Dans i Danmark må forventes, at rekrutteringskontrollen i stigende grad vil

komme til at ligge i uddannelsessystemet, kan der også i fremtiden forven-

tes en tilvækst til professionen af dansere, der enten har uddannet sig på

private skoler eller ved skoler i udlandet.

• Dansens Hus

Også i Dansens Hus er det et professionalitetskriterie, der lægges til grund

for tildeling af medlemsskab. Husets tilbud om daglig træning, prøvefacilite-

ter og andre medlemsgoder er nemlig forbeholdt professionelle dansere.

Optagelse sker ved opfyldelse af de formelle medlemsbetinge-

lesr: enten en statsanerkendt professionel danseuddannelse på min. 3 år

eller dokumenteret lønnet beskæftigelse som danser i min. 6 måneder. I

tvivlsspørgsmål træffes afgørelsen ved en optagelsesprøve under overværelse

af medlemmer af husets træningsudvalg d.v.s. kolleger.

53

4.0.4 K for koreograf

Der er tale om ikke én men to kunstneriske positioner i dansefeltet. Den

ene, danseren, betragtes som udøvende kunstner. Den anden, koreografen,

betragtes som skabende kunster. Med hensyn til en tildeling af professiona-

litetsstempel til koreografer, er kriterierne imidlertid så vanskelige at

konkretisere, at Dansk Skuespillerforbund overlader det til danserne selv at

gøre opmærksom på, om de ønsker at optræde som koreograf i Skuespiller-

håndbogen. Står der K ved siden af danserens navn i medlemslisten betyder

det, at vedkommende er koreograf, eller evt. at vedkommende både er

danser og koreograf.

• Udøvende og skabende kunstnere

Som skabende kunstner er det traditionelt set koreografens rolle at skabe

trin og bevægelser og koreografi. Det er samtidig koreografen, der står for

dansens overordnede ide og med ansvar for, hvorledes de udøvende kunstne-

re (danserne) realiserer koreografien.

Imidlertid finder ikke alle moderne dansere i dag, at de er

dækket ind af begrebet ‘udøvende kunstner’. Udover den store gruppe

udøvende dansere, der udfører og fortolker koreografernes ideer, trin og

bevægelser, er der en voksende gruppe dansere, der i programmene sjældent

krediteres, men ikke desto mindre går på scenen med eget bevægelsesmate-

riale, der er improviseret frem i prøvesalen. Koreografens funktion er i dette

tilfælde i højere grad at arbejde kompositorisk med en sammenstilling af

materiale, som danserne har været medskabere af.

På et jobmarked, der er præget af freelance ansættelser og

projektbevillinger, vil koreografen, der søger den første type danser, vælge

den, der er i stand til hurtigt at fange trin og som kan gengive dem med

præcision og overskud. Den koreograf, der søger den anden type danser, vil

udse sig den, der også er i stand til at frembringe nyt og interessant

bevægelsesmateriale gennem improvisation.

Dansere på freelance markedet er i øjeblikket bedst stillet,

hvis de på en og samme tid er alsidigt teknisk dygtige og selvstændigt

kreative. Hvis de så i øvrigt lige har et speciale, de kan kaste oveni f. eks.

af akrobatisk eller stemmemæssig karakter - en eller anden virtuositet, de

kan brillere med, er det bare godt.

54

• Sammensatte jobprofiler

Skridtet fra at være danser til at være koreograf føles ikke så stort for den

danser, der gennem 10 år selv har leveret en stor del af det bevægelsesma-

teriale, hun går på scenen med. Det forekommer da også ofte, at den samme

person - i én sammenhæng optræder som danser, i en anden koreograf og i

en tredje måske som underviser eller administrator.52

4.0.5 Andre undersøgelser vedr. danseområdet

Inden gennemgangen af det statistiske materiale, der er indhentet i hhv.

Danserundersøgelse 2000 og Koreograf i Danmark 2000, skal der ses kort på

andre undersøgelser vedr. danseområdet. Særlige udsnit af danseres vilkår er

blevet undersøgt mere dybtgående både herhjemme og i udlandet. Nedenfor

nævnes tre af disse undersøgelser, som vurderes at have særlig relevans for

sammenhængen.

• Karriereskift

Hvad dansere gør med sig selv, når de ophører med at danse, og hvordan de

klarer de praktiske, økonomiske, fysiske og psykiske forandringer ved

karriereskift blev i 1998 gjort til genstand for en undersøgelse, iværksat af

DSF. De indsamlede data fra undersøgelsen vedr. karriereskift er tilgængeli-

ge via forbundet.

Det er de færreste dansere, der bliver i faget hele livet. En

dansers karriere som udøvende er oftest afgrænset tidsmæssigt til den

periode på 15 - 20 år, hvor kroppen forventes at kunne yde de præstationer,

der gør, at man er en attraktiv arbejdskraft.

Gennemsnitsalderen for et farvel til en aktiv danserkarriere

for balletdansere ligger mellem 29 og 34 år. I denne genre anses 40 år som

det absolutte skæringspunkt. Fortsætter man længere, sker det i karakter-

faget. Inden for moderne dans anvendes dansere kun sjældent i karakterrol-

ler. Til gengæld starter karrieren ofte senere, og den fysiske nedslidning

sætter sig tilsvarende senere igennem. På den baggrund er gennemsnitsalde-

ren for dansere i de moderne genrer generelt højere end for klassisk uddan-

nede dansere. 52 I forbindelse med indsamlingen af data ved hjælp af spørgeskemaer til hhv. dansere(Danseundersøgelse 2000) og koreografer (Koreografer i Danmark 2000) betyder dette, at noglevil have udfyldt begge skemaer.

55

• Dansemedicin

Fysiske skader som følge af overbelastning, slid, ulykker o.s.v. er en risiko,

dansere konstant lever med.

På baggrund af alarmerende data fra en omfattende engelsk

undersøgelse om danseres helbred og skadesfrekvens har der herhjemme

været gjort flere forsøg på at indsamle data på området, uden at det dog er

lykkedes at indhente et tilstrækkeligt fyldestgørende materiale.

“Dansere er kunstnere som er atleter. Og atleter som er

kunstnere. Topatleter har i dag adgang til et udbud af videnskabelig og

medicinsk støtte til forbedring af præstationen, der ikke er tilgængelig for

flertallet af professionelle dansere .”53

Citatet stammer fra den engelske undersøgelse ‘Fit to Dan-

ce?’, der bygger på materiale fra 658 professionelle dansere og danseelever.

Undersøgelsens resultater bekræfter, at dans er et erhverv med høj risiko for

skader, som med kort varsel kan ødelægge karrieren. Lige såvel som i

sportsverdenen er kravene til præstation i danseverdenen stadig stigende.

Det gælder blandt andet krav til teknisk virtuositet, vægtkontrol, samt krav

om stor spændvidde og omstillelighed med hensyn til dansemæssige genrer.

Lange prøver, dårlige spisevaner og i mange tilfælde dårlige fysiske facilite-

ter omkring arbejdet er også hyppigt forekommende faktorer i den engelske

danseverden, der kan underminere danseres helbred. Indtil det modsatte er

bevist, må det formodes, at forholdene for danske danseres er sammenligne-

lige med deres engelske kollegers.

Den engelske undersøgelse viser også, at 84% af de moderne

dansere og 83% af balletdanserne havde været skadet indenfor de foregåe n -

de 12 måneder . Blandt undersøgelsens øvrige resultater er en opgørelse

over de forskellige typer af skader, som danserne typisk pådrager sig. Heraf

fremgår det, at skader i lænd, knæ, ankler og fødder som de mest almindeli-

ge. Regningen for behandlinger af skader, pådraget i forbindelse med

jobbet, betales for mere end 50% af de engelske danseres vedkommende af

dem selv.

Initiativgruppen for Dansemedicin afholdt i 1993 det første

danske seminar om danseskader på Københavns Universitet. Tilslutningen

53 Brinson and Dick: 1996, 2 (oversættelse KV)

56

med 83 deltagende fra Den Kongelige Ballet, det moderne dansemiljø,

professionelle behandlere og læger vidnede om en stor og bredt funderet

interesse for emnet. Imidlertid har gruppen på grund af mangel på ressourcer

ikke været i stand til at fortsætte arbejdet.

• Musicaldans

Det tredje område indenfor dansen, der har været gjort til genstand for

indsamling af data, er musicalområdet. Her iværksatte DSF i 1999 en

undersøgelse med henblik på at afdække karriereforhold og uddannelsesbehov

for hhv. sangere, dansere og skuespillere.

Undersøgelsen dokumenterede et bredt uddannelsesbehov:

skuespillere ønskede undervisning i sang og dans, dansere i sang og skuespil,

og sangerne i dans og skuespil. Efter undersøgelsen er der blevet fremsat

forslag til en 3-årig uddannelse til musicalkunstner under Statens Teater-

skole. Forslaget afventer i øjeblikket Kulturministeriets behandling.

57

“Hvis man fortæller herhjemme, at man er danser, så siger folk: “Nå, er du

klassisk balletdanser?” og når man så siger nej, så kommer det bare: “Nå,

så du er stripper.”54

(Gigi Fredie Pedersen, 2000)

4.1 Danserundersøgelse 2000

Af en formodet totalpopulation på 398 dansere besvarede 221 eller 56% det

udsendte spørgeskema. Spørgeskemaet er sammen med en dataanalyse

vedlagt i bilag 1. Tallene er blevet ‘renset’ for dansere, som har angivet, at

de ikke længere danser, eller hvor svaret viser, at de i højere grad må

betragtes som koreografer eller undervisere end som dansere.

Tilbage er besvarelserne fra 161 dansere, fordelt på 41 mænd

og 120 kvinder , der alle har været aktive i 1999. Deres svar udgør grund-

materialet i den efterfølgende diskussion af danseres uddannelses-, træ-

nings- og beskæftigelsesmæssige forhold i Danmark.

• Kønsfordeling

Den samme skæve kønsfordeling, der fremgik af medlemstallene for dansere i

Dansk Skuespillerforbund, ses også af danserundersøgelsens data. Forholdet

1:3 kvinder indbyder til en diskussion om kønsroller og ligestilling og til

overvejelser over kønnets konstruktion i dansen, som imidlertid falder uden

for redegørelsens rammer.

• Alder

Tabel 3: Danserne fordelt på alder:

-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50- år

20 53 38 26 10 9 5

12% 33% 24% 16% 6% 6% 3%

Aldersfordelingen viser, at gruppen af dansere under 25 år er

forholdsvis lille (13%). Det fremgår også, at flertallet (57%) af danserne er

54 Gigi Fredie Pedersen i interview i ungdomsbladet Chili. Danmark nr. 1, januar 2000, 15.årgang

58

mellem 25 og 35 år . Den næststørste gruppe på knap 25% er mellem 35 og

45 år.

Ved 40 år er der et markant fald i antallet af dansere.

• Forældrestatus

Mindre end 1/4 af danserne i undersøgelsen har børn.

• Nationalitet

Af de 161 dansere, der indgår i danserundersøgelsens datamateriale, har

30% en anden nationalitet end dansk.

• Geografisk spredning

Hele 83% af de dansere, der indgik i undersøgelsen bor på Sjælland, kun

13% i Jylland og 1% på Fyn. De resterende 3% eller i alt 4 dansere har p.t.

bopæl i udlandet.

4.1.1 Uddannelse

Med hensyn til skolegang oplyser lidt over 50%, at de har fuldført enten

Studentereksamen eller HF, mens lidt over 25% angiver enten realeksamen

eller 7., 9. eller 10 klasse som deres afgangstrin fra folkeskolen.

Mange har påbegyndt og en del har færdiggjort videregående

uddannelser f.eks. fra universitetet og Højere Handelsuddannelser. Med

hensyn til valg af fagområder ser det ud til, at ‘kropslige’ uddannelser har

høj prioritet f.eks. fysioterapi, idrætsfaglige og terapeutiske uddannelser. I

undersøgelsen vedr. danseres karriereskifte bekræftes tendensen med hensyn

til hvilke fag, der dominerer i danseres valg af ny profession.

• Dansemæssig uddannelse

Med hensyn til den dansemæssige uddannelse er 10% af de aktive dansere,

der er repræsenteret i svarmaterialet, uddannet på Skolen for Moderne Dans.

En tilsvarende andel er uddannet på Det Kongelige Teaters Balletskole.

I restgruppen er der næsten lige så mange forskelligt sam-

menstykkede uddannelsesforløb, som der er dansere. Hele 42% har været

under uddannelse i udlandet evt. i kombination med kurser og undervisning

på private danseskoler herhjemme. En del af forklaringen kan være det store

antal af dansere med en anden nationalitet. England, Holland, USA og

Sverige dominerer med hensyn til, hvor danserne har fået deres uddannelse.

59

Men også Frankrig, Tyskland, Japan, Sydamerika og Rusland optræder på

listen. Flest dansere er dog uddannet i andre europæiske lande.

Hele 19% betegner sig som autodidakte. Denne andel, som

for ganske få år siden formodentlig var endnu større, må forventes at være

faldende i takt med, at antallet af færdiguddannede dansere fra Skolen for

Moderne Dans stiger.

På spørgsmålet om den dansemæssige uddannelses varighed

oplyser et flertal, at den har varet mellem 3 og 5 år. En del anfører imidler-

tid både seks, syv, otte og 10 år. Andre 10% udtrykker med angivelse af,

at deres uddannelse har varet mellem 11 og 30 år, at de mener, der er tale

om livslang uddannelse i danserfaget.

• Kurser, efter- og videreuddannelse

Kursus- og efteruddannelsestilbud bruges da også flittigt. Kursustilbuddene

til dansere udbydes bl.a. igennem Dansens Hus efteruddannelsesprogram

Dans i Dialog, Danseværket i Århus og Dansk Skuespillerforbund. Tilbuddene

benyttes i perioder mellem jobs. Det opleves som kritisk for dansere at

‘komme ud af form’. Derfor frekventerer dansere ofte også kurser i sommer-

ferien, hvor der flere steder er tradition for internationale sommerseminarer

både i København og i udlandet. 55 Tilbuddene er fortrinsvis indrettet med

m.h.p. inspiration.

Imidlertid er der også en del, der forbereder sig inden for

andre fagområder mens de stadig er aktive dansere. Datamaterialet fra

undersøgelsen om karriereskift viser, at en del af de dansere, der i 1998 gik

gang med en uddannelse uden for deres fag, i realiteten forbereder et

karriereskift. Blandt de årsager, der angives som baggrund for at ville skifte

fag, nævnes alder, skader, fysisk nedslidning, ønske om et erhverv med

større økonomisk sikkerhed, bedre psykisk arbejdsklima og ønske om et

familieliv.

• Afsluttende bemærkning vedr. danseres uddannelsesmæssige baggrund

Det billede, der tegner sig af dansernes uddannelsesmæssige baggrund,

viser, at der er mange forskellige veje, der fører til dansen.

Med hensyn til dansemæssig uddannelse er Den Kongelige

Ballet, hvis dansere er begyndt deres uddannelse allerede inden, de er 10 år 55 Tanzwoche i Wien o.a.

60

gamle, noget ganske særligt. For det øvrige danseområde træffes beslutnin-

gen sjældent i så ung en alder. Uanset hvilken alder, man har når man

vælger dansen som professionel levevej, er der tale om et meget forpligten-

de og aktivt valg, der for de fleste skal gentages flere gange i løbet af livet

f.eks. ved arbejdsløshed, skader eller ved børnefødsler. Enhver afbrydelse

forudsætter ligesom for topidrætsudøvere en genoptræning for at vende

tilbage på det samme niveau.

Mulighederne for efter- og videreuddannelse inden for faget

fungerer som støtte til at fastholde og forlænge danseres aktive karriere.

Uanset mængden af kursustilbud gælder det imidlertid, at der skal udvises

en høj grad af initiativ, selvdisciplin, villighed til geografisk mobilitet og

overhovedet en betydelig egenindsats for at opnå og vedligeholde en

uddannelse i professionen.

4.1.2 Træning

Tabel 4: Dansernes træning fordelt på genre*

genre klassisk ballet moderne dans jazz/musical andet

antal 55 89 29 48

% 34 55 18 30

* mulighed for mere end et svar

70% af danserne identificerede sig udelukkende med én

genre, mens 25% havde sat X i to rubrikker. Kun ni personer, de sidste 5%,

angav med tre eller flere X’er, at de bredte sig ud over mere end to genrer.

Genremæssigt er den moderne dans stærkere repræsenteret i

svarmaterialet end nogen af de andre kategorier. Det kan samtidig konsta-

teres, at kun 30% føler sig i stand til at foretage cross-over mellem flere

genrer, f.eks. klassisk og moderne eller moderne og show/musical dans.

Forholdet mellem genre og beskæftigelse uddybes senere i afsnit 4.1.3 om

beskæftigelse.

Under rubrikken ‘andet’ blev der føjet andre og især mere

præcise genrebetegnelser til. For eksempel betegnelsen ‘fysisk teater’, der

blev fostret i en epoke af dansens udvikling omkring uddannelsesinstitutio-

nerne i London i 1980’erne, mens genrebetegnelsen ‘ny dans’ med størst

konsekvens er blevet brugt af skolerne i Holland (School for New Dance

Development i Amsterdam, Arnhem og Frankfurt) igennem de sidste 15-20

61

år. Andre betegnelser refererer til specifikke dansemæssige teknikker f.eks.

‘release’ og ‘kontaktimprovisation’ eller er bredere stilistisk refererende som

f.eks. ‘butoh’ og ‘performance’.

• Hvor træner danserne og hvor ofte?

De fastansatte dansere træner for nogles vedkommende i det kompagni, de

er ansat i. For andre gælder det som for freelancedanserne, at træningen

finder sted i Dansens Hus morgenklasser. Mere end halvdelen af danserne

oplyser, at de selv tilrettelægger deres træning enten som eneste træning

eller som supplement til de daglige klasser. Som eksempler på selvtilrette-

lagt træning nævnes yoga i private institutter eller mere styrkepræget

træning i fitnesscentre. I den individuelt tilrettelagte træning skabes

mulighed for en kontinuitet, som de korte intervaller mellem udskiftningen

af pædagoger i Dansens Hus ikke tilgodeser.

Bortset fra 10 dansere svarede alle på spørgsmål om hvor ofte

de træner. Der kan konstateres store udsving i dansernes træningsfrekvens

fra de mange, der træner 5 gange eller mere om ugen til de dansere, der

udelukkende træner, når de er i job.

Tabel 5: Dansernes træningsfrekvens

gange/uge 5 el. mere 2 - 4 under 2 kun i job

antal 59 65 12 15

% 39 43 8 10

4.1.3 Beskæftigelse

Danserundersøgelsen stillede spørgsmål vedr. ansættelsesforhold og beskæf-

tigelse i indtægtsåret 1999.

Tabel 6: Hvor var danserne ansat i 1999? (flereXX)

Arbejdssted Antal %

Dansekompagni 72 45

Forestillingsprojekt 69 43

Teater 53 33

Film 22 14

TV 17 11

Revy 6 4

Andet 25 16

Ansat i udlandet 37 24

62

I forbindelse med de 14%, der i indkomståret 1999 var ansat

ved film skal det til det forholdsvis høje tal bemærkes, at Zentropa ansatte

et større antal dansere på produktionen af ‘Dancer in the Dark’. Under

‘andet’ nævnes egne solo-optrædener, performance, modeshows og reklamer.

Godt halvdelen angiver kun én kategori, resten har medvirket som danser i

mindst to af de nævnte ansættelseskategorier.

23% af danserne var i 1999 beskæftiget i udlandet. Der er i

den forbindelse ikke skelnet mellem turné med dansk arbejdsgiver og ansæt-

telse hos en lokal arbejdsgiver. Det er heller ikke undersøgt, hvor mange af

de, der har haft beskæftigelse i udlandet er af dansk nationalitet.

Af en specificeret liste fremgår det, at af de, der har været

ude, var de fleste i andre europæiske nationer, en håndfuld var i USA og lidt

færre i hhv. Norden og Afrika. Herudover optræder både Tyrkiet, Israel,

Korea og Australien på listen.

• Kontraktlig tilknytning til ét kompagni eller freelance?

Forholdet mellem dansere, der betragter sig som fast knyttet til et kompag-

ni, og dansere, der betragter sig som freelancere er 2:3. Tallet er interes-

sant og det skal bemærkes at ‘fast tilknyttet’ ikke er det samme som

‘fastansat’.

Kun 19% af de dansere, der indgår i Danseundersøgelsens

materiale, og som angav fast tilknytning til et kompagni, havde rent faktisk

ansættelse som danser i over 26 uger i 1999. En del af forklaringen på, at

så mange alligevel har angivet et tilhørsforhold, at der er tale om en ‘sub-

jektiv socialitet’, at danserne føler føler sig forbundet med et bestemt

kompagni eller en bestemt koreograf på trods af de løse arbejdsvilkår, og at

de står til rådighed for andre koreografer.

Den genremæssige fordeling af dansere med fast tilknytning

til ét kompagni og mere end 26 ugers arbejde på et år viser, at størstedelen

beskriver sig ved klassisk ballet, en del af dem ved en kombination af

klassisk ballet og moderne dans. Kun nogle ganske få beskriver sig ved

jazz/musical dans eller en anden genrebetegnelse.

63

Tabel 7: Dansere med mere end 26 ugers arbejde pr. år fordelt på genre*:

klassisk ballet moderne dans jazz/musical andet

25 9 2 2

66% 24% 5% 5%

* mulighed for mere end et svar

Fordelt på nationalitet fremgår det, at blandt de i alt 30

dansere i svarmaterialet, der har fast tilknytning til et kompagni og mere

end 26 ugers arbejde om året, har hele 86% anden nationalitet end dansk .

De kommer fra bl.a. England, USA, Frankrig, de nordiske lande, Rusland og

det tidligere Østeuropa.

• Konkluderende om danseres beskæftigelse

Den gruppe dansere, der er repræsenteret i undersøgelsen, består i overve-

jende grad af freelancere, hvis arbejdsforhold er præget af projektansættel-

ser, ofte med store huller imellem lønnet beskæftigelse. De forholdsvis få

længerevarende kontrakter er fortrinsvis besat af dansere med baggrund i

klassisk og moderne ballet.

Det kan samtidig konstateres, at hverken teaterområdet i

bred forstand eller TV, revy og reklamer i 1999 beskæftigede dansere i

nævneværdig grad.

Endelig skal det bemærkes, at dansen er et arbejdsfelt, hvor

jobbene søges i international konkurrence. Dette skærper kravene til dan-

sernes dygtighed og medvirker til at forklare, at der er så mange dansere i

Danmark med en anden nationalitet end dansk.

4.1.4 Økonomiske forhold

• Lønuger

Som de eneste dansere i landet er de kongelige balletdansere fuldt beskæf-

tigede med 52 lønuger på årsplan. For danserne hos i Holstebro gælder det i

sæsonen 1999/2000, at de har 48 lønuger pr. år. Som tredje kompagni på

listen over de ensembler, der har dansere ansat i over 26 uger om året er

Nyt Dansk Danseteater, der til gengæld er det eneste kompagni, der for-

trinsvis beskæftiger moderne dansere.

Alt i alt var over 60% af de dansere, der indgik i Danseru n -

dersøge l se 2000, ansat i mindre end 26 uger pr. år.

64

Der er i følge Dansk Skuespillerforbund ikke de store udsving i

lønningerne og kun i de faste stillinger på Det Kongelige Teater honoreres

anciennitet. Projektkulturen er ofte kendetegnet ved ligeløn, der befinder

sig på et af overenskomstens lavere løntrin. Det kan på den baggrund

forekomme, at en nyuddannet danser oppebærer samme løn som en garvet

danser med 5 - 10 års professionel erfaring.

For at holde sig i gang og i nogle tilfælde for overhovedet at

få en kontrakt er det ikke usædvanligt, at dansere arbejder gratis, d.v.s.

arbejder mere og i længere tid, end der betales løn for. Det er vigtigt i

denne forbindelse at understrege, at savnet af en anstændig økonomisk

kompensation for professionelt arbejde i længden er undergravende for

selvrespekten og den professionelle identitetsfølelse.

Hele 43% af danserne angiver i forbindelse med Danserunde r -

søge l se 2000, at de i 1999 har været beskæftiget som danser uden løn .

• Lønnen

Tabel 8: Indtægt som danser i 1999 (i 1000 kr.)

-20 kr. 21-50 kr. 51-100 kr. 101-200 kr. 201-300 kr. 301- kr.

30 25 20 19 18 6

25% 22% 17% 16% 15% 5%

Vedr. årsindtægten ved dans i 1999 svinger indtjeningen fra

0 kr. til 438.000 kr. Det antal, der har tjent under 100.000 kr. , svarer til

64% af danser-undersøgelsens samlede svarmateriale. Der er med andre ord

et betydeligt antal freelance dansere, der må formodes at have supplerende

arbejde i andre jobs og/eller overførselsin d komster fra det offentlige .

• Dansens tusindkunstnere

Ca. 66% af danserne oplyser, at de foruden jobs som dansere har haft anden

beskæftigelse inden for danseområdet. Den største gruppe var beskæftiget

som undervisere og/eller som koreografer. En mindre gruppe var beskæftiget

inden for dans i administrative funktioner. Et par stykker har været ansat

som kunstnerisk leder og som koreografassistent.

65

• Levegrundlag mellem jobs

På spørgsmålet om, hvad danserne lever af, når de ikke er i job, henviser

flertallet (57%) til dagpenge fra A-kasse evt. kombineret med andet

erhvervsarbejde. En lille gruppe på 4% angiver at være henvist til bistand s -

hjælp som levegrundlag, når de ikke er i arbejde inden for deres fag.

• Konkluderende bemærkninger om danseres økonomiske forhold

Det generelle indtryk af dansernes økonomiske forhold er, at der eksisterer

en høj grad af arbejdsløshed kombineret med lav løn.

Der er et udtalt misforhold mellem udbuddet af dansere i

Danmark og mulighederne for betalte dansejobs. Dette misforhold gør sig

især gældende for dansere, der definerer sig inden for de moderne genrer.

Over halvdelen af alle danserne i undersøgelsen havde mindre end et halvt

års lønnet arbejde i 1999 . På grund af den skarpe konkurrence om de betalte

jobs forekommer det ofte, at dansere arbejder mere, end de faktisk får løn

for. Freelance dansere er for de flestes vedkommende henvist til supplerende

ydelser fra det offentlige, fortrinsvis udbetalt i form af arbejdsløshedsdag-

penge.

Ud fra det begrænsede omfang af lønnet arbejde på danseom-

rådet, sammenholdt med de aktuelle arbejdsmarkedsregler for udbetaling af

dagpenge, må det konkluderes, at dansere er en meget udsat gruppe med

hensyn til deres tilknytning til arbejdsmarkedet .

For mange dansere bliver det en del af en overlevelsesstrategi

at kunne operere under mange forskellige kasketter. Nødvendigheden af at

sprede energien frem for at kunne fokusere på at danse påvirker det profes-

sionelle niveau hos danserne i Danmark, ligesom den professionelle integri-

tet påvirkes af den vedvarende mangel på anerkendelse af dansen. Dansere

opnår rutine, selvsikkerhed og bliver bedre dansere af at danse, ikke at af

være i aktivering som kontorhjælp eller af at stå i bagerfo r retning.

66

“Udbuddet af danseforestillinger har været overvældende stort i den forløb-

ne sæson. Glædeligvis har der været mange kvalitetsværker både inden for

solo- og ensembledansen. Men når koreograferne dukker frem i hobetal,

vokser også problemerne med fordeling af tilskudskronerne.”56

(Vibeke Wern, 2000)

4.2 Koreografer i Danmark 2000

Den sproglige oprindelse af koreograf er det græske choreia for bevægelse og

franske graphie for skrift. Koreografen er med andre ord den, der skriver

bevægelsen. At skrive forstås almindeligvis som en symbolsk repræsentation

i to dimensioner, og koreografen er i forlængelse heraf, den der nedtegner

dansen. Da det imidlertid er dansens og bevægelsens natur at udfolde sig i

tre dimensioner, forstås koreografen her, som den, der skriver bevægelsen i

rum.

Historisk set har koreografen haft en privilegeret rolle. I

danseformer, der bygger på stærke traditioner f.eks. den klassiske ballet, er

det forbeholdt de få udvalgte at være nyskabende. I modsætning hertil har

kreativitet, innovation og personligt udtryk, som det blev fremhævet i

kapitlets indledning, en meget mere central betydning i de forskellige

moderne danseformer.

• Spørgeskemaundersøgelsen

Af en formodet totalpopulation på 80 koreografer57 returnerede 55 det fyldte

spørgeskema. Dette tal er yderligere blevet reduceret, idet besvarelser,

hvoraf det fremgik, at der ikke var nogen aktivitet i 1999, blev pillet fra.

Herefter er udgangspunktet for en behandling af undersøgelsens resultater i

alt 39 besvarelser. Spørgeskemaet er vedlagt som bilag 2.

• Køn

Kønsfordelingen blandt dansere fordelte sig med 1 mand for hver 3 kvinder.

Blandt koreografer er kønsfordelingen, som det vil fremgå af tabellen på

næste side, tættere på 1:2, og altså mindre skæv. Én af forklaringerne på,

at mændene er bedre repræsenteret blandt koreograferne end blandt danser-

56 Indledning til artikel om den danske dansesæson 1999 - 2000. Teater i Danmark, ITI1999/200057 Alene i Dansk Skuespillerforbunds medlemsliste (2000/2001), er der 80 dansere, der ståropført med et K for koreograf ved siden af deres navn

67

ne kan være, at køn og social status spiller sammen. Der er forbundet større

prestige med at være koreograf end med at være danser, er det muligt, at

der af den grund er en støre repræsentation af mænd blandt koreograferne?

Til Skuespillerforbundets medlemsfortegnelse over dansere har 47% af de

mandlige dansere og 36% af kvinderne angivet med K, at de også er koreo-

grafer.58

Tabel 9: Koreografernes fordeling på køn

mænd kvinder i alt

11 27 38*

29% 71% 100%

* Én havde besvaret blankt

• Alder

Tabel 10: Koreografer fordelt på alder

-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50- år

1 3 3 16 8 5 3

2% 8% 8% 41% 20% 13% 8%

Gennemsnitsalderen er højere for koreografer end for dansere.

Hvor 70% af danserne var under 35, er der blandt koreograferne kun 18%

under 35 år. De fleste (61%) er mellem 35 og 45 år gamle. Af undersøgel-

sens materiale fremgår det samtidig, at over 20% af koreograferne er mere

end 45 år gamle.

• Geografisk spredning

Af det samlede tal på 39 koreografer bor 87% på Sjælland (i København).

De resterende 10% bor i Jylland (Århus) og 3% (= 1 koreograf) på Fyn

(Odense).

• Nationalitet

Med hensyn til nationalitet er koreografgruppen sammensat af 33 danskere

(85%), 1 amerikaner (2.5%) og 1 fra Argentina (2.5%), 2 briter (5%),

en svensker og en svensk/ dansker (5%). Det skal her bemærkes, at den

store repræsentation af udenlandske statsborgere, der kunne konstateres

blandt danserne ikke ses blandt koreograferne.

58 Dansk Skuerspillerforbund. Medlemslisten 2000/01

68

4.2.1 Baggrund

Den mest almindelige vej til at blive koreograf er via en aktiv karriere som

danser. En tredjedel af koreograferne er fortsat aktive som dansere.

Tabel 11: Har været eller er danser?

antal %

er danser 13 33

har været danser 25 64

ingen af delene 1 3

• Koreografuddannelse?

Det er et fåtal af koreograferne, der har gennemgået en egentlig koreograf-

uddannelse (8%). Langt mere almindeligt er det, at den koreografiske

kunnen er tilegnet via praksis og erfaringer (87%). Man kaster sig med

andre ord ud i det, lærer af andre koreografer, af egne fejl, og med tiden

udvikles i lykkeligste fald et personligt bevægelsessprog, ligesom grebet om

struktur og komposition modnes.

Forståelse af de koreografiske grundbegreber kan imidlertid

også læres i forbindelse med en uddannelse. 30% af koreograferne har haft

koreografiundervisning i tilvalg til en danseruddannelse eller har opsøgt

anden undervisning med mulighed for at afprøve og udvikle koreografiske

redskaber.

På Skolen for Moderne Dans i Danmark tilbydes koreografi p.t.

som liniefag, og der arbejdes på at give mulighed for at specialisere sig i

koreografi igennem hele uddannelsen. I efteruddannelsesprogrammet Dans i

Dialogs programmer udbydes der jævnligt kurser med forskellige tilgange til

det koreografiske håndværk.

4.2.2 Aktiviteter

Spørgsmålene vedrørende aktiviteter omhandler dels typen og dels omfanget

af beskæftigelse som koreograf.

• Genre

Koreograferne blev bedt om at sætte kryds ved en eller flere genrebetegnel-

ser, som de følte var beskrivende for deres arbejde.

69

Tabel 12: Koreografer fordelt på genre*

danseteater abstrakt dans revy / musical performance andet

25 19 6 24 13

64% 49% 15% 60% 33%

* Mulighed for mere end et x

Af svarene fremgår det, at et flertal følte sig dækket ind af

hhv. ‘danseteater’ og ‘performance’, mens lidt færre beskrev deres arbejde

som ‘abstrakt dans’ og kun ganske få betragtede deres arbejdsfelt som

værende inden for revy og musicals. Under de uddybende præciseringer i

rubrikken ‘andet’ angav fem af koreograferne, at de beskæftiger sig med

teaterkoreografi. To betegnede deres arbejde som hhv. ‘performance art’ og

‘blanding af dans og performance’. Endelig er der angivet andre og endnu

mere præcise betegnelser som f.eks. ‘rituelt danseteater’ og ‘bevægelige

stemningsbilleder/sansebilleder’

• Stabilitet i ansættelsen

Tabel 13: Koreografernes fordeling på hhv. freelance eller fast tilknytning et

enkelt kompagni*

Knyttet til enkelt kompagni Freelance

15 32

39% 82%

* Mulighed for mere end ét x

En forklaring på, at en del koreografer har sat kryds både som

tilknyttet et enkelt kompagni og som freelance kan være, at de arbejder i

egne forestillingsprojekter med støtte som enkeltprojekter. Da der imidler-

tid ikke er tale om nogen form for fastansættelse endsige løn over længere

tid, står de til rådighed for arbejdsmarkedet som freelance koreografer i den

resterende tid.

Tabel 14: Er det koregrafiske arbejde fundet sted på eget initiativ eller sombestillingsarbejde*

Eget initiativ Bestillingsarbejde

29 26

74% 67%

* Mulighed for mere end et x

Der er en nogenlunde ligelig fordeling af svar på de to katego-

rier. Et eksempel på at koreograf, selv har taget initiativet, kan være at

70

vedkommende selv har ansøgt om og modtaget støtte til et forestillingspro-

jekt.

Bestillingsarbejder sker fortrinsvis i forbindelse med teater-

produktioner, hvor koreografen ansættes til at skabe koreografi og arrange-

menter i en sammenhæng, der er givet på forhånd. Det kan også forekomme,

at et kompagni bestiller et værk fra en gæstekoreograf, eller bestiller et

program sammensat af 2 eller 3 koreografers værker.

• Arbejdsmængde

Koreografi er hovedbeskæftigelse for 59% af svarpersonerne.

Tabel 15: Antal forestillinger som koreograf i 1999

0 1 2 3 4 5 6 7 9 10

1 10 11 4 2 4 4 1 1 1

2% 26% 28% 10% 5% 10% 10% 3% 3% 3%

De fleste koreografer (64%) har været beskæftiget ved

mellem én og tre forestillinger i 1999. Sammenlagt 25% har været beskæf-

tiget ved mellem fire og seks forestillinger. 9% har haft ekstra travlt med 7

og 10 danseproduktioner.

• Arbejde uden for Danmark

9 ud af de 39 koreografer angiver, at de i 1999 har haft arbejde udenfor

Danmark. Her nævnes Johannesburg i Sydafrika i forbindelse med festival,

Accra i Ghana, performanceprojekter i Holland og Norge. Korea nævnes i

forbindelse med koreografisk research. Endelig nævnes Sverige, Tyskland og

Ungarn.

• Frivilligt arbejde for dansen?

Mange af koreograferne svarer positivt på, at de aktivt medvirker til at

tage ansvar for en kulturpolitisk anerkendelse af dansen.

Udover at gøre det gennem deres koreografiske arbejde, gør

de det også ved at engagere sig i fagpolitiske udvalg, i organisationer og

netværk f.eks. De frie Koreografer og 3DK (De danske Dansekompagnier),

ved ulønnet bestyrelses og udvalgsarbejde i dansemiljøet, og ved opsøgende

arbejde med hensyn til nye publikumsgrupper.

71

Enkelte koreografer engagerer sig i de åbne politiske debatter

med indlæg og artikler, andre holder foredrag eller skriver breve til Kultur-

ministeriet. Endelig er der en del, der tager ansvar ved at tale dansens sag i

andre faglige og politiske miljøer, f.eks. Børneteatersammenslutningen og i

forbindelse med andet kommunal- og amtspolitisk arbejde.

4.2.3 Dansere og prøveforløb

Af tabellen fremgår det, at det langt fra er det kun få af koreograferne

vælger danserne ved åbne auditions.

Tabel 16: Hvordan rekrutterer koreografen sine dansere?

Audition Håndplukket Andet

6 15 4

24% 60% 16%

Af de uddybende besvarelser fremgår det, at nogle koreografer

blander fremgangsmåderne, og både benytter audition og ‘håndplukning’.

Eller også vælger de dansere, de tidligere har haft glæde af at samarbejde

med. Hvor der er tale om bestillingsarbejder, er danserne som regel givet på

forhånd.

Endelig er der et par af koreograferne, der fortrinsvis laver

solo’er for sig selv, og hvor spørgsmålet derfor ikke er aktuelt.

• Prøvefaciliteter

På spørgsmålet om, hvor koreograferne har afholdt deres prøver, svarede

52%, at de havde benyttet prøvelokaler i Dansens Hus evt. i en kombinati-

onsløsning med andre lokaler. Kompagnierne MBT Danseteater og Nyt Dansk

Danseteater har egne prøvefaciliteter. Blandt de øvrige besvarelser nævnes

flg. prøvefaciliteter: prøvesale på teatre (Det Danske Teater, Folketeatret

og Ålborg Teater), lokaler på forskellige uddannelsesinstitutioner, herunder

Arkitektskolen og Statens Teaterskole, Medborgerhuse, Dansk Skuespillerfor-

bunds Hus, Technohuset i Odense, skolegymnastiksale, Ørkenfortet, ballet-

studier og Nyt Dansk Danseteater.

Som kommentar til prøvefaciliteterne melder koreograferne

overvejende positivt ud, idet betydningen af at have adgang til gode lokaler

med ordentlig lyd og et godt gulv og helst af en størrelse, der tåler sam-

72

menligning med de faktiske scenemål, samtidig understreges. I forhold til

Dansens Hus er der generelt stor tilfredshed. Dog finder en del det generen-

de, at der er et meget større behov for lokaler, end huset kan honorere, når

der samtidig finder en omfattende udlejningsvirksomhed sted på kommerciel

basis.

4.2.4 Koreografernes økonomiske forhold

Koreografernes oplysninger om deres indtægt ved koreografi i 1999 fremgår

af diagrammet nedenfor:

Tabel 17: Koreografernes indtægt i 1999 (i 1000 kr.)

indtægt - 23 24 - 100 101 - 200 201 - 400

antal 11 10 9 4

andel i % 32% 29% 26% 12%

Tallene i tabellen viser, at det er et fåtal (kun 4!) af de

koreografer, der indgår i svarmaterialet, der må formodes at kunne leve

alene af at koreografere.

7 af koreograferne oppebærer supplerende indtægter i form af

arbejdslegater. 24 har andet indtægtsgivende arbejde og 21 supplerer

koreografindtægterne med udbetalinger fra A-kassen. To modtager uddannel-

sesstøtte og 7 koreografer oplyser, at de har indtægter fra erhvervsarbejde

andet end dans f.eks. IT-branchen og babysitning. 50% af koreograferne

oplyser, at de personligt har afholdt udgifter i forbindelse med deres kore o -

grafiske arbejde .

Tabel 18: Hvor var koreograferne beskæftiget i 1999?*

Enkeltprojekt m. støtte fra andre end Teaterråd 16

Eget dansekompagni 15

Enkeltprojekt m. støtte fra Teaterråd 11

Landsdelsscene 6

Børneteater 5

Teater i det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab 4

Musical/revy 4

Egnsteater 4

Uddannelsesinstitutioner 3

73

Lille Storbyteater 1

Film 1

TV 1

Andet 5

* Mulighed for mere end et svar

4.2.5 Hvem koreograferes der for?

Ifølge koreografernes tilbagemeldinger, henvender de fleste sig til et vok-

sent publikum, et danse- og teaterpublikum, lidt færre henvender sig til

unge og færrest til børn.

Tabel 19: Koreografernes arbejde er i sæsonen 1999 blevet vist flg. steder*

Danse-scenen

Teater Site-specific

Film TV Turné DK Turnéudland

12 18 8 2 4 13 14

31% 46% 21% 5% 10% 33% 36%

* Mulighed for mere end et x

Under ‘andet’ nævner koreograferne f.eks. Glyptotekets

Festsal, Det Franske Institut, Pakhus 11, Kanonhallen, MBT Danseteater,

musikhuse, kirker, Statens Museum for Kunst, Bibliotekssalen i Rundetårn,

Frederiks Bastion og Vandkulturhuset i DGI-byen. En del nævner også, at

deres arbejder har været præsenteret under mindre pretentiøse former som

f.eks. X-POS visning i Dansens Hus. Mere herom i redegørelsens kapitel 5 om

produktion og kapitel 6 om formidling.

• Turne udland

De koreografer, hvis arbejder i 1999 har været vist ved turné i udlandet,

uddyber svaret med angivelse af en liste, der fortæller, at dansk producerede

danseforestillinger har været vist over hele verden: Tyskland, Ghana,

Holland, Italien, Australien, Frankrig, Slovenien, Korea, Cuba, Litauen,

Norge, Belgien, Østrig, Sydafrika, Sverige, Rumænien, Rusland, Sp a nien .

Den overvejende del af koreograferne (39%) benyttede sig af

egne kontakter i forbindelse med salg af forestillinger i udlandet. Alterna-

tivt er forestillingen blevet solgt eller formidlet som gæstespil i gennem et

eksisterende netværk. De netværk, der henvises til her er bl.a. IETM (Inter-

national European Theatre Meeting), Junge Hunde (ung europæisk scene-

74

kunst), Shuttle99 (Nordisk kulturudveksling mellem Norden og Sydafrika)

og The Liminal Institute (unge europæiske koreografer og billedkunstnere).

4.2.1 Omtale og anerkendelse

67% af koreograferne har i 1999 fået deres arbejde anmeldt i dansk presse.

39% blev anmeldt i udenlandsk presse. Herudover nævnes radio, TV, fagbla-

de, tidsskrifter og lokalaviser som steder, hvor koreograferne har fået

anmeldelser.

I kapitlet om dansens formidling vil omtalen af dans i de

trykte medier blive uddybet.

Tabel 20: Koreografernes øvrige formidling af dans*

artikler lecture demon-strations

workshops foredrag debatter

8 12 20 14 5

21% 31% 51% 36% 13%

* Mulighed for mere end et x

Mange af koreograferne formidler, som det fremgår, også dans

på anden vis end gennem forestillinger, det være sig i form af artikler,

foredrag, workshops, undervisning m.v. Som eksempler på tilføjelser under

‘andet’, nævner svarmaterialet egnsspil, videopræsentationer og pædagogisk

virksomhed m.v.

• Anerkendelse i form af priser og legater

Koreograferne blev bedt om at oplyse evt. priser, de har modtaget inden for

de sidste 5 år.

Heri er ikke medtaget de mange, der har modtaget enten

udviklingsstøtte fra Statens Teaterråd, legat fra Københavns Kommunes

Kulturudviklingspulje, eller arbejdslegater fra Dansk Skuespillerforbund og

Statens Kunstfond på under 3 år.

Anette Abildgaard har modtaget Clara Pontoppidans Hæ-

derslegat. Jens Bjerregaard har modtaget TeaterÉt prisen (og desuden

vundet en lang række priser ved internationale koreografikonkurrencer).

Marie Brolin-Tani er modtager af bl.a. Århus Kulturpris og Albert Gaubiers

Legat.

75

Jørgen Carlslund har modtaget Reumert prisen for årets

bedste børneteaterforestilling og Danmarks Teaterforeningers Børneteater-

pris. Ann Crosset er modtager af Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

Thomas Eisenhardt af Albert Gaubiers Legat. Bill Holmberg har modtaget

Neel Halpern Prisen og Albert Gaubiers Legat. Kitt Johnson modtog i 1999

Statens Kunstfonds Pris.

Kenneth Kreutzmann har bl.a. modtaget Reumert prisen for

årets bedste danseforestilling og Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

Mikala Bjarnov Lage har modtaget en Reumertpris for bedste cabaret-

forestilling. Randi Patterson har modtaget Håbets Pris. Jens Roed modtog

Albert Gaubiers legat og Poeten Poul Sørensen og Susanne Sørensens legat-

pris. Endelig er Camilla Stage modtager af Statens Kunstfond 3-årige ar-

bejdslegat.

Det skal her tilføjes, at som eneste koreograf med livslang

legatydelse fra Statens Kunstfond optræder Eske Holm.

76

4.3 Konkluderende

Som afslutning på kapitel 4 om dansens udøvende og skabende kunstnere

fremhæves i det efterfølgende nogle af de konklusioner, der kan træffes på

baggrund af hhv. Danserundersøgelse 2000 og Koreograf i Danmark 2000.

Konklusionerne fremsættes parvis i paradokser, fordi de herved bedre kan

skabe grundlag for diskussion. I fremstillingen inddrages tilkendegivelser

både fra de opfølgende gruppeinterviews med hhv. dansere og koreografer og

fra spørgeskemaernes punkter af mere holdningsmæssig karakter.

Paradokser:

1. Der er p.t. ingen mulighed for fastansættelse og overhovedet meget

begrænsede muligheder for lønnede jobs for dansere med en fortrinsvis

moderne baggrund.

• De senere års vækst i antallet af dansere og koreografer må formodes at

fortsætte fremover med en tilvækst af nyuddannede fra Skolen for Mo-

derne Dans hvert andet år.

2. Dans er et jobområde, der ikke er begrænset af det talte sprog. Dansere

over hele verden konkurrerer om jobs i international konkurrence.

• Koreografer i Århus og Odense melder om, at det kan være vanskeligt at

få danske dansere til at tage jobs uden for Hovedstadsområdet.

3. Freelancetilværelsen giver tilsyneladende gode betingelser for realisering

af egne kreative evner og ideer.

• Men frihedens pris er fravær af social sikkerhed og økonomisk mulighed

for at realisere de kreative ideer.

4. Overlevelse som freelancer er betinget af muligheden for supplerende

indtægter enten ved anden lønnet beskæftigelse eller ved overførsel af

dagpenge via arbejdsløshedskassen.

• For reelt at stå til rådighed for arbejdsmarkedet som professionel danser,

forudsættes det, at der arbejdes med træning og udtryk på en daglig ba-

sis.

77

5. Dans er et erhverv med en stor sandsynlighed for skader, der kan opstå

enten ved ulykker eller nedslidning. Danserkarrieren er også for de fleste

af begrænset varighed. Der således er ganske få aktive dansere over 40

år. De fleste dansere vil på et tidspunkt skulle tage stilling til karriere-

skift.

• Mange dansere oplever valget af profession som et seriøst og forpligten-

de valg, der også rækker ud over årene som aktiv danser. Et flertal af

danserne drømmer om et liv efter den aktive karriere på scenen med en-

ten undervisning, koreografi eller formidlingsopgaver, hvor den erhverve-

de danseviden på anden vis omsættes til glæde for en større offentlig-

hed.

6. For mange dansere bliver det - igen på grund af den manglende kontinui-

tet i ansættelsesforholdene - del af en overlevelsesstrategi at kunne

operere under mange forskellige kasketter. Energien og opmærksomheden

spredes således i mange forskellige retninger.

• Dans på et højt teknisk niveau forudsætter stadigt arbejde og fordybel-

se. Dansere bliver bedre af at blive stillet over for professionelle opga-

ver. De bliver bedre dansere af at danse.

7. Som følge af manglen på mulighed for kontinuitet i beskæftigelsen og i

det hele taget i udbuddet af lønnet arbejde er freelance beskæftigede

inden for dans i Danmark en udsat gruppe med hensyn til deres tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet.

• Den stærke selvopholdelsesdrift, der er nødvendig for at forblive i faget

udfordres dagligt. Dels på grund af de meget usikre arbejdsvilkår og dels

på grund af den ringe grad af almen viden, der eksisterer om dans i en

større kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Kunstnerne i faget næ-

rer et udtalt ønske om en kulturel og samfundsmæssig anerkendelse af

dansen som en seriøs profession og kunstform.