6. Kommunikation til bedre sundhed...- Dele erfaringer og diskussion - Brainstorming Udstyr - En historie om en læges arbejdsdag - Papir til at skrive vigtige pointer og tips ned

1 2017-1-DE02-KA204-004250

6. Kommunikation til bedre sundhed

Introduktion

Kommunikation er en færdighed, som i høj grad afgør kvaliteten af menneskelig interaktion, ikke mindst i sundhedssystemet. Vi udtrykker, om vi trives eller ej, vi stiller spørgsmål for at få information eller råd. Gennem kommunikation udtrykker vi vores følelser og bekymringer, men også vores forventninger og erfaringer. Kommunikation er også et afgørende aspekt, når vi stræber efter et sundere liv, da det er med til at bestemme, hvilken information vi modtager, hvilken støtte vi får, hvordan vi har det og hvad vi kan gøre. Derudover er der en sammenhæng mellem kvaliteten af interaktionen mellem lægefagligt personale og patienter og præcisionen af den stillede diagnose og den tilstrækkelige behandling. Da sundhedsvæsenet er yderst komplekst og fyldt med information, er en patient afhængig af fagpersonalets støtte til at blive informeret om alternative behandlinger, økonomiske spørgsmål, der skal forhandles med forsikringer eller for tilstrækkelig konsultationstid. Samtidig er der uskrevne regler for samspillet mellem læger og deres patienter, der er stærkt formet og bestemt af kultur. Det hjælper flygtninge og indvandrere at kende til disse for at modtage bedre støtte. I dette afsnit fokuserer vi på kommunikation med aktører inden for den medicinske sektor og præsenterer små aktiviteter, der sigter mod at skabe bevidsthed og praktiske oplevelser for relevansen og virkningen af kommunikation inden for sundhed og trivsel. Eleverne skal få ideer om, hvordan de aktivt kan bidrage til en positiv og effektiv interaktion med læger og andre sundhedsudbydere af hensyn til deres eget helbred.

Udfordringer/problemer

Kommunikation mellem migranter og aktører i sundhedssystemet, som læger og sygeplejersker, er bestemt af en række aspekter, der hindrer migranternes adgang til sundhedsvæsenet. Først og fremmest er det sproget, der kan skabe vanskeligheder, men også forskellige kulturelle opfattelser af sundhed og kroppen, aspekter som skam mv. og det at tale om sygdom og helbredelse. Undersøgelser af kommunikationshindringer for migranter i sundhedssystemet har vist, at mange læger føler sig usikre i forhold til at kommunikere effektivt, når de har indvandrerpatienter og oplever flere misforståelse. Læger ændrer deres adfærd og kommunikationsstil og bliver dermed mere retningsstyrende, hvilket har en negativ påvirkning i forhold til at tage fælles beslutninger. Derudover kan mange læger have begrænset viden om de kulturelle problemer, der påvirker kommunikationen med deres indvandrerpatienter. På grund af deres begrænsede sprogfærdigheder kan indvandrerpatienter være tøvende og ængstelige, når de taler med læger. De kan være mindre tilbøjelige til at engagere sig i sundhedsvæsenet og søge passende behandling. Kommunikationsbarrierer og manglende tillid til sundhedssystemet resulterer i at migranterne i mindre grad overholder behandlingsbeslutningerne og planerne.

2 2017-1-DE02-KA204-004250

Forklaring/baggrund

Kommunikation er nødvendig for at beskrive lidelser, men også for at forstå foreslåede behandlinger og forventede virkninger og bivirkninger af en behandling. Det er nødvendigt at drøfte alternative tilgange og vurdere resultaterne af tidligere handlinger. Kommunikation er således meget afgørende for kvaliteten af interaktionen og niveauet af den støtte, som migranter og flygtninge kan opleve. For eksempel kan læger være tilbageholdende over for at deltage i samtale med patienter, hvis der er risiko for at blive misforstået. Desuden kan kommunikationen tage længere tid og derfor resultere i, at læger hurtigere tager en beslutninger og ikke inddrager individet i høj nok grad. Kulturelle forskelle kan også bidrage til barrierer i kommunikationen mellem læger og indvandrere. Indvandrere kan tro, at kommunikation med læger resulterer i, at de bliver sat i bås som stereotyper og de er derfor mindre tilbøjelige til at kommunikere med læger på grund af manglende sprogfærdigheder. Kultur og tidligere erfaringer med forskellige sundhedssystemer kan bidrage til følelsen af hierarki mellem indvandrerpatienter og læger, hvilket vanskeliggør kommunikationen af sundhedsmæssige problemer.

Konsekvenser

- Konsultationerne kræver mere tid. Dette kan få lægerne til at opføre sig mere beslutsomme; - Forøgelse af magtforskellen mellem læge og patient - Man undgår af gå til lægen pga. frygt for at blive misforstået - Misforståelser med hensyn til diagnose og/eller beskrevet behandling - Negativ indvirkning på fælles beslutningstagning mellem patienter og læger - Lavere kvalitet af sundhedsydelser - Negativ indvirkning på patientaktivering til selvomsorg - Frustrationer for alle involverede parter.

Overblik over aktiviteter

Emnerne er inddelt i følgende underemner:

● At kommunikere hvordan man har det

- Aktivitet 6.1: Forberedelse til et lægebesøg ● Regler for kommunikation

- Aktivitet 6.2: Rollespil omkring kommunikationsdynamikker - Aktivitet 6.3: Beskyttelse af personlige oplysninger

● Sprogbarrierer og måder at overvinde dem

- Aktivitet 6.4: At forklare smerte gennem kropssprog - Aktivitet 6.5: At organisere støtte

● Håndtering af misforståelser og konflikter

- Aktivitet 6.6: Misforståelser - Aktivitet 6.7: At forholde sig i ro

3 2017-1-DE02-KA204-004250

Hvad du kan forvente

I det følgende finder du en række aktiviteter, som du kan integrere som korte indslag i ethvert egnet kursus for at øge bevidstheden om kommunikationens relevans og få dine elever til at opdage tips og tricks til, hvordan de kommunikerer deres trivselstilstand og hvilke former for kommunikation, der er mulig for at de kan få mere gavn af deres sundhedsydelser. Sidst men ikke mindst kan man lære om vellykkede måder at kommunikere på, ikke kun med sygeplejersker og læger, men metoder der er overførbare til andre områder af livet. For hvert af underemnerne finder du en kort introduktion og en række udvalgte aktiviteter, som du kan indsætte i din undervisninsgplan.

4 2017-1-DE02-KA204-004250

Aktivitet 1: Forberedelse til et lægebesøg

Rationale

Sundhedsvæsenerne i Europa er blandt andet præget af mangel på tid, især når det kommer til den tid, lægen og patienten har sammen. Forberedelse inden du går til lægen, øger chancerne for at udvikle et godt forhold, da det viser, at du er klar over tidsbegrænsninger hos lægen. Det øger også chancerne for at få den nødvendige støtte ved at være fokuseret på, hvad der er relevant og ikke spilde tid med andre problemer. Man bør på forhånd overveje, hvad der skal opnås ved besøget og hvilke spørgsmål der skal stilles. Ellers kan man glemme at stille vigtige spørgsmål. For lange og ineffektive konsultationer kan frustrere læger og ændre deres (oprindeligt neutrale) holdning til patienten.

Læringsmål

Eleverne er i stand til at:

- Forudse arbejdsvilkårerne for det lægefaglige personale, f.eks. begrænset tid, mange patienter, stor mængde komplekse oplysninger og stort ansvar; - Tage initiativ og samarbejde med aktører i sundhedssystemet - Identificere relevante pointer og spørgsmål som forbereder dem på en lægekonsultation

Undervisninsmetode

- Dele erfaringer og diskussion

- Brainstorming

Udstyr

- En historie om en læges arbejdsdag - Papir til at skrive vigtige pointer og tips ned på

Antal elever

- Min. 2

Aktivitetens varighed

- 30 minutter

Beskrivelse af aktiviteten

Denne aktivitet indeholder flere trin, hvor de enkelte trin også kan udføres som individuelle aktiviteter afhængig af undervisningens focus og klassens behov.

5 2017-1-DE02-KA204-004250

1. Start en diskussion med hele gruppen om deres oplevelser med læge- eller hospitalsbesøg. Reflekter over kommunikationsaspektet og hvordan det tager form individuelt. Du kan stille disse spørgsmål:

o Hvordan har du det med at besøge lægen?

o Stoler du på lægen? Hvis ja, hvorfor? Hvis ikke, hvorfor?

o Hvad frustrer dig, når du går til lægen?

Et resultat af diskussionen kan være, at mangel på tid skaber stress, eller at det er frustrerende ikke at føle sig korrekt forstået. For at få et bredere perspektivet på dette synspunkt og de vilkår lægefagligt personale arbejder under, skal I læse historien om en lægers arbejdsdag. Formålet er at få eleverne til at forstå deres medparts perspektiv og lede dem til den opfattelse, at de kan bidrage ved at tilpasse deres adfærd i overensstemmelse hermed.

Baseret på det, der blev sagt i den foregående diskussion, kan du fremhæve, at man må bruge den dyrebare konsultationstid så effektivt som muligt. En måde at gøre det på er at forberede sig, inden man går til lægen. Men hvordan? Dette kan diskuteres igen i gruppen. De vigtigste aspekter skal skrives ned og gemmes til senere brug. Relevante tips til dette er:

o Tænk over dine problemer og hvad du skal snakke om, når du ser din læge, lav en indre liste. o Kontroller, om dine forventninger er realistiske nu hvor du kender lægens arbejdsvilkår. o Øv dig på forhånd. Spørg dig selv om du kan udtrykke, hvad du vil sige eller spørge om. Hvis du bemærker, at du mangler bestemte ord, f.eks. et navn på en sygdom, så undersøg det på forhånd og skriv det ned. Alternativt vil du måske tage nogen med til at oversætte for dig. (Aktivitet 6.5 i dette modul fokuserer på tolkens rolle og tilstrækkelighed).

Tips til underviseren

Afhængigt af hvor meget tid der er til rådighed eller hvor relevant dette emne er for din gruppe, kan du gøre alle trin på én gang eller opdele dem i flere sessioner i din undervisning. Sørg for, at retningslinjerne for at forberede sig på et lægebesøg, der er samlet under diskussionen, stilles til rådighed for alle elever.

Resume af aktiviteten

I denne aktivitet skal eleverne blive opmærksomme på relevansen og metaaspektet ved kommunikation med lægefagligt personale, og hvordan de konstruktivt kan forberede sig til en lægekonsultation.

Ressourcer/bilag

- Skriftligt materiale 6.1 “En læges arbejdsdag”

6 2017-1-DE02-KA204-004250

Aktivitet 2: Dynamikker for god og dårlig kommunikation

Rationale

"Man ligger, som man har redt" er et almindeligt ordsprog, der i et vist omfang gælder for

kvaliteten af samtaler mellem patienter og læger. Denne aktivitet har til formål at vise

virkningen af forskellige kommunikationsformer. Disse dynamikker bliver eksemplificeret via

to rollespil; et viser, hvordan det ikke skal være – et andet det modsatte.

På denne måde kan eleverne genkende forskellige dynamikker i kommunikationen og

hvordan kommunikationen påvirker interaktionens kvalitet. Desuden stimuleres de til at

reflektere over deres egen kommunikationsmetode, når de interagerer med lægefagligt

personale.

Læringsmål


- Forstå dynamikker ved konstruktive og ukonstruktive kommunikationsmetoder

- Reflektere over deres egen kommunikationsmetode

-

Undervisningsmetode

- Rollespil

- Feedback og diskussion

Udstyr

- Scenarier til rollespillene

Antal elever

- Min. 4


Ca. 15 minutter pr. rollespil plus 20 min. til afsluttende refleksioner om scener og egen kommunikationsmetode (afhængig af gruppestørrelse)


Start aktiviteten med at forklare dens mål og fremgangsmåde. Det centrale fokus er anerkendelse af kommunikationsdynamikken mellem læge og patient. Spørg hvem frivilligt vil spille en rolle. Resten af klassen instrueres til at lytte og observere (og måske tage nogle noter). Hvert scenarie bør ikke tage længere end 5 minutter. Underviseren holder øje med tiden. - I første runde skal der gives et eksempel på, hvordan interaktion med en læge ikke skal være: samtalen er fræk, uhøflig og respektløs. Brug det skriftlige materiale 6.2 for at

7 2017-1-DE02-KA204-004250

præcisere rollerne. Hver skuespiller skal have mulighed for at læse deres rolles replikker igennem. Giv dem et par minutter til at gøre det. Bed dem derefter om at spille scenariet. Improvisation er selvfølgelig tilladt.

I anden runde skal den modsatte dynamik vises. Det skriftlige materiale 6.2 beskriver et eksempel: Samtalen er høflig, behagelig og respektfuld. Giv eleverne et øjeblik til at komme ind i deres rolle. - Efter to runder af rollespillet, bed da klassen om at dele deres indtryk. Derefter kan du identificere aspekter af god kommunikation, som set i rollespillet. Bed eleverne om at reflektere over deres egen måde at tale med andre på og spørg, om de har yderligere spørgsmål eller om de har brug for vejledning. Svarene på disse spørgsmål kan skrives ned for hele klassen.


Hvis eleverne har problemer med at identificere sig med scenariet, skal du gøre det klart, at den konkrete information ikke er så vigtigt, bare de snakker og interagerer og kommer i spil.

De givne scenarier er meget generelle og abstrakte. De kan selvfølgelig tilpasses efter klassens behov eller til en rigtig sag.


Denne aktivitet skaber opmærksomhed for forskellige kommunikationskvaliteter og fremhæver, hvorfor god kommunikation er vigtig i forbindelse med sundhedssystemet. Gennem diskussion vil eleverne få etableret nogle gode regler, de kan bruge i praksis.

Ressourcer/bilag

● Skriftligt materiale 6.2: Dynamikker for god og dårlig kommunikation

8 2017-1-DE02-KA204-004250

Aktivitet 3: Beskyttelse af personlige oplysninger

Rationale

Forpligtelsen til at holde sundhedsrelaterede oplysninger private er en vigtig kendsgerning i patient-læge forholdet. Selvom sundhedsperonale har tavshedpligt – det vil sige lægen skal holde patienters informationer hemmelige - kan forståelsen af det være ukendt for folk fra ikke-europæiske lande. Ved at diskutere opfattelsen og håndteringen af privatlivet i deres hjemland i forhold til værtslandet, bliver eleverne opmærksomme på denne kendsgerning og bliver klar over, hvordan man skal håndtere det.

Læringsmål


- Forstå forskellige kulturelle opfattelser af privatliv

- Vide hvilken praktisk relevans sundhedspersoners tavshedspligt har for dem.

Undervisningsmetode

● Diskussion der tager udgangspunkt i ledende spørgsmål

Udstyr

● Liste med spørgsmål

● Internetadgang til at undersøge specifikke aspekter

Antal elever

- Min. 2


- 10-20 minutter


Præsenter emnet for klassen. Spørg om eleverne har hørt om begrebet "sundhedspersoners

tavshedspligt" og sørg for at alle ved, hvad begrebet betyder i forhold til det land de nu er i.

Opfordr derefter eleverne til at reflektere og diskutere hvor relevant det er for dem og i

hvilke situationer problemer med tavshedpligt påvirker dem direkte. Yderligere spørgsmål

kan være, om sundhedspersoners tavshedspligt har samme betydning i deres hjemland, som

det har i værtslandet. Derefter kunne du fokusere på forskellige forskelle, der beskæftiger

sig med privatlivsproblemer i deres hjemland og værtslandet og hvad de synes om det.

Hvis der opstår spørgsmål, der ikke kan besvares i gruppen, opfordres eleverne til at

undersøge disse oplysninger direkte for at bruge det til den videre diskussion.

9 2017-1-DE02-KA204-004250

Diskussionen slutter, når du mener, at eleverne har forstået begrebet “sundhedspersoners

tavshedpligt” og ved hvorfor det er relevant for dem.


- Hvis eleverne ikke ved, hvordan de skal starte eller endda ikke forstår, hvad du

mener, kan du vise nogle fotos/billeder af en patient, der besøger en læge (én

patient og én læge, flere personer og én læge, én patient nogle få læger) til at

eksemplificere informationen.

- Du kan give et eksempel/fortælle en historie for at eksemplificere, hvorfor

sundhedspersoners tavshedspligt er så højt værdsat i Europa.

- Hvert land har en forskellig forståelse af oplysninger om privatliv - det skal være en

åben diskussion uden frygt for at sige noget forkert.


Ved at diskutere forskellene vedrørende sundhedspersoners tavshedpligt i elevernes

hjemland og værtslandet bliver kulturelle forskelle synlige og håndgribelige. Det resulterer i,

at eleverne får indsigt i forskellene og det hjælper med at få en bedre forståelse af den

juridiske kontekst i patientforholdet, men også den generelle relevans for personoplysninger

og risiko for misbrug af data. Derudover bliver eleverne opmærksomme på, hvordan regler

om privatlivet er vigtige for deres eget liv.

10 2017-1-DE02-KA204-004250

Aktivitet 4: At forklare smerter gennem kropssprog

Rationale

Det lægefaglige område har sit eget specifikke sprog og evnen til tydeligt at beskrive sundhedsproblemer er noget man skal lære. Migranter kan mangle ordforrådet til at gøre det. Men det er muligt at beskrive en medicinsk tilstand uden ord - gennem kropssproget. Denne aktivitet giver eleverne chancen for at få feedback på, hvordan de kan gøre sig forståelige gennem kropssprog. Samtidig lærer de nye ord.

Læringsmål


- At beskrive et bestemt sundhedsproblem gennem kropssprog

- Lære nye ord for forskellige lidelser og sundhedsproblemer

Undervisninsmetode

- Pantomime spil/teater med kroppen uden ord

- Øvelse af ordforråd

Udstyr

- Liste med ord

Antal elever

Min. 4


Ca. 5 minutter til hver præsentation inkl. at finde en løsning i gruppen


Denne aktivitet er en simpel leg, hvor eleverne beskriver deres sundhedsproblemer gennem kropssprog. Spillet har to faser: Først lærer eleverne at forstå ordene for de sygdomme og medicinske lidelser, der skal bruges i aktiviteten. Underviseren vælger disse på forhånd. I andet trin vælges en elev til at optræde med et ord, der er valgt af underviseren og klassen skal gætte det.

Vælg de ord, du vil arbejde med, fra det skriftlige materiale 6.4 "Liste over sygdomstilstande". Tænk over hvilken klasse du underviser og den tid, der er til rådighed. Præsenter ordene for din klasse. Giv dem tid til at lære ordene at kende. Introducer pantomimespillet: spørg hvem der frivilligt vil mime foran klassen. Ideelt set bør hver elev have en tur.

11 2017-1-DE02-KA204-004250

Vælg et ord, der tidligere er blevet introduceret til den frivillige og få ham/hende til at beskrive problemet kun ved hjælp af kropssprog. Under pantomimet kan de andre elever allerede begynde at gætte, hvilket problem de ser. Hvis du vil understrege konkurrenceaspektet i spillet (f.eks. i en klasse med yngre elever), kan du danne to hold, der spiller imod hinanden. Til sidst kan du tildele det vindende hold eller begge hold en præmie for deres indsats.


• Sørg for at eleverne føler sig trygge ved hinanden, så de kan grine af hinanden uden at tage det personligt. Nogle af de medicinske problemer har potentialet til at få eleverne til at grine. Og grin er godt, når man skal lære. • Du kan eksemplificere aktiviteten selv, så eleverne ved, hvad der forventes af dem. Ved at udsætte dig selv for at være på, kan eleverne føle sig mindre pressede. • Ændringer er mulige ved at opdele klassen i par eller i to konkurrerende hold. • Denne aktivitet har teambuilding-kvaliteter. Du kan bestemme udformningen af spillet afhængigt af sammensætningen og kemien i klassen (f.eks. hele klassen sammen, ingen konkurrence, ingen priser eller to konkurrerende hold eller arbejde i par…)


Dette spil bruger kropssprog - pantomime - til at understøtte sprogindlæringsprocessen. Selv uden at kende ordet for et sundhedsproblem, kan de rigtige bevægelser bidrage til, at lægen forstår det medicinske problem. Denne måde at forklare en medicinsk tilstand på kan endda være meget præcis (patienten ved, hvor smerten kommer fra) og risikoen for misforståelser og sprogproblemer kan reduceres. At forbinde fysisk aktivitet med at lære ordforråd øger læringsvirkningen.

Ressourcer/bilag

● Skriftligt materiale 6.4: Liste med sygdomstilstande

12 2017-1-DE02-KA204-004250

Aktivitet 5: At organisere støtte

Rationale

Sprogbarrierer er en af de største udfordringer for migranter i de europæiske sundhedssystemer. I nogle lande har migranter og asylansøgere retskrav på at bruge en tolk til at hjælpe med lægeundersøgelser. I andre lande skal støtten organiseres på eget initiativ og med egenbetaling. Det efterlader ansvaret på migranternes skuldre for selv at organisere støtte. Det mest oplagte er at spørge et familiemedlem eller en ven om at tage med. Men i nogle tilfælde er det måske ikke en god ide, især hvis børn forventes at fungere som tolke. Tolkning, især i juridiske og sundhedsmæssige sammenhænge, er forbundet med et højt ansvar, som ikke alle kan eller - i tilfælde af børn - bør have. Måske er familiemedlemmet ikke dygtigt nok til værtslandets sprog og kan misforstå instruktioner mv. Konsekvenserne af en fortolkningsfejl kan forårsage kliniske fejl og føre til alvorlige konsekvenser for patienternes helbred og forringe forholdet til familiemedlemmet. Formålet med denne aktivitet er at skabe opmærksomhed omkring tolkernes rolle og ansvar og at uddybe ideer til, hvordan man organiserer støtte, som er pålidelig og sikker.

Læringsmål


- Beslutte om støtte er nødvendig til en konsultation

- Kende kriterier for udvælgelse af tolkehjælp

- Kende rettigheder i forhold til at modtage støtte

Undervisningsmetode

Brainstorming

Diskussion

Udstyr

- God praktisk vejledning til fortolkning1

- Flipoverstativ eller tavle og blyanter

Antal elever

- Min. 2

1 http://migrantsorganise.org/wp-content/uploads/2012/09/Interpreting-guide-English.pdf

13 2017-1-DE02-KA204-004250


- 30 minutter


Forbered dig ved at læse "God praksisvejledning til tolkning", der er udviklet af migranter til

mod migranter. Den indeholder de argumenter og anbefalinger, som du vil have dine elever

til at lære at kende gennem diskussionen.

Start aktiviteten med at spørge din klasse, hvilke erfaringer de har med støtte og tolkning,

når de bruger sundhedsydelser (eller hvilke problemer de støder på uden støtte). Skriv de

fordele og ulemper, der bliver nævnt, ned på et flipoverstativ eller en tavle.

Efter erfaringerne er blever delt, kan du stille yderligere spørgsmål for at bringe diskussionen

til et mere abstrakt niveau.

- Hvorfor er det vigtigt at lede efter kvalificerede tolke, fremfor at tage hvem som helst

med?

- Hvad kan være det problematiske ved at bruge børn eller familiemedlemmer som

tolke?

- Har personen virkelig kendskab til komplekse medicinske forhold og terminologi?

(Kender han/hun medicinske sætninger, sygdommens kontekst, forståelse af

betydningen, den præcise oversættelse og ikke kun den omtrentlige betydning, har

erfaring med at tale med en læge/lægehjælp)

- Opmærksomhed på kontekst og kønsaspekter: Er en bror det rigtige valg at tage med

til gynækologen?

- - Hvordan kan støtte være objektiv, hvis personen er personligt involveret?

(Eksempel: din tolk accepterer ikke en foreslået behandling og videregiver ukorrekt

information til dig.)

- -Vil de medicinske detaljer forblive private, og hvis ikke, er du okay med det? (f.eks.

kan andre familiemedlemmer snakke med hinanden om det)

- Hvem er det passende at tage med til at tolke under en lægekonsultation?

- Hvilke kompetencer og evner bør denne person have?

- Hvilken institutionel støtte er tilgængelig? (f.eks. tolkenetværk)

- Hvad med omkostningerne ved professionel tolkning?

- Hvilken anden støtte er tilgængelig?

Lav et resume i listeform af diskussionen og udform derfra et ark, du kan dele ud til eleverne i den følgende time. Du kan tilføje yderligere ressourcer, f.eks. fra listen over referencer nedenfor.

14 2017-1-DE02-KA204-004250


• Sørg for, at de understøttende værktøjer er opdaterede (Apps og hjemmesider ændrer sig hurtigt og der udvikles konstant nye værktøjer). • Juridiske krav for tolkningsstøtte i sundhedssystemet varierer. I Storbritannien har petienterne krav på en tolk, i Tyskland skal patienten selv betale omkostningerne, men der findes finansieringsordninger, der kan hjælpe med at få refunderet beløbet. Opdater dig selv om forholdene i dit land.


Valget af støtteperson til tolkning under lægekonsultationer er vigtigt. God tolkning har stor indflydelse på kvaliteten af den medicinske behandling. Klassen diskuterer deres erfaring med tolke og lærer at finde den rigtige person til at give støtte.

Ressourcer/bilag

- Migrantorganisering: God praksisvejledning til tolkning. Den er tilgængelig på engelsk, arabisk, bengalsk, kinesisk og somalisk: URL: https://www.migrantsorganise.org/?p=21539

- The Picture Communication Tool indeholder et sæt af tegninger, der kan hjælpe med at tale med mennesker, hvis modersmål ikke er engelsk. URL: http://www.picturecommunicationtool.com/

- Det Britiske Røde Kors og NHS ‘Emergency multilingual phrasebook’ (udgivet i 2004) er tilgængeligt på albansk, amharisk, arabisk, bengalsk, bosnisk-bosanski kinesisk, tjekkisk, farsi, fransk, græsk, gujarati, hindi, ungarsk, italiensk, japansk, koreansk, kurdisk, lingala, makedonsk, pashto, polsk, portugisisk, punjabi, rumænsk, russisk, slovakisk, somalisk, spansk, swahili, tamil, tyrkisk, ukrainsk, urdu, vietnamesisk og walisisk. URL: https://webarchive.nationalarchives.gov.uk/20130105192116/http://www.dh.gov.uk/en/Publicationsandstatistics/Publications/PublicationsPolicyAndGuidance/DH_4073230

- EthnoMED er en amerikansk hjemmeside med en række patientuddannelsesmaterialer på forskellige sprog. URL: https://ethnomed.org/

- På Google oversæt kan du skrive tekst eller oversætte dokumenter på over 50 sprog.

http://www.picturecommunicationtool.com/

http://webarchive.nationalarchives.gov.uk/20130107105354/http:/www.dh.gov.uk/en/Publicationsandstatistics/Publications/PublicationsPolicyAndGuidance/DH_4073230

http://ethnomed.org/patient-education

https://ethnomed.org/

15 2017-1-DE02-KA204-004250

Aktivitet 6: At undgå misforståelser

Rationale

Misforståelser og (skjulte eller åbne) konflikter har direkte indflydelse på behandlingen af en

patient. Der er grundlæggende to måder, hvorpå misforståelser og konflikter kan udvikle sig:

sprogbarrierer, der resulterer i en følelse af hjælpeløshed og stærke følelser, der kan

overskygge for den objektive interaktion mellem patient og læge. Følgende aktivitet har til

formål at skabe opmærksomhed omkring disse to måder og forbereder eleverne på, hvordan

man kan handle hver især.

Læringsmål


● Identificere forskellen mellem objektive og følelsesmæssige niveauer af en samtale

● Idenficiere regler for kommunikation for at undgå misforståelser.

Undervisningsmetode

● Kommunikationsanalyse

Udstyr

● Flipoverstativ, tavle, stort papir, blyanter

Antal elver

- Min. 2


- 10-30 minutter (afhængig af hvor mange eksempler der bruges)


Først skal klassen introduceres til formålet med aktiviteten: At skabe bevidsthed omkring

misforståelser baseret på forskellen mellem objektivt og følelsesmæssigt niveau i en samtale

● Skriv et eksempel på en sætning ned fra det skriftlige materiale og uddel arkene med

alle eksemplerne.

● Forklar de forskellige måder man kan forstå eksempelsætninger på (selve

informationen; de følelsesmæssige aspekter ved beskeden).

● Brug en anden sætning hvor eleverne denne gang skal finde de forskellige meninger

– hav in mente at der er flere end to mulige meninger.

● Bed eleverne om at lave nye sætninger (eller bruge andre eksempler)

16 2017-1-DE02-KA204-004250

● Start derefter en diskussion der fokuserer på: Hvordan kan jeg forhindre denne form

for misforståelse? Identificer regler for kommunikation med klassen og skriv dem ned

(Der er allerede skrevet nogle tips ned i det skriftlige materiale 6.5)


Denne aktivitet er baseret på en forenklet version af den såkaldte "fire-siders model". Firesidemodellen er en kommunikationsmodel udviklet af Friedemann Schulz von Thun og refererer til fire sider af en besked. Disse er fakta, selvfremstilling, relationer og appel. (Wikipedia). Hvis dine elever trives med at tænke og diskutere, kan du også introducere de to sider, der ikke er adresseret i aktivitetsbeskrivelsen og udvide aktiviteten i overensstemmelse hermed.


Eleverne diskuterer de forskellige betydninger, som en udtalelse kan have, det objektive niveau i information og det følelsesmæssige niveau, der influerer det, vi hører. De bliver opmærksomme på behovet for klarhed og kan se, hvad der kan opnås med klar kommunikation, der minimerer potentialet for misforståelser.

Ressourcer/bilag (skriftligt materiale, osv.)

- Skriftligt materiale 6.6: Undgå misforståelser

17 2017-1-DE02-KA204-004250

Aktivitet 7: Forhold dig i ro Rationale

Misforståelser går ofte hånd i hånd med stress og følelsesmæssig spænding. På trods af gode hensigter kan de ikke altid undgås. En god måde at håndtere negative følelser på, især i en kommunikativ situation, er at vide, hvordan man hurtigt kan berolige seig selv og refokusere. Der er mange forskellige metoder - fysiske og mentale - alle kan bruge i deres dagligdag. Vi præsenterer en række nemme teknikker, der hjælper med at berolige dig under eller efter en kommunikationskonflikt.

Læringsmål


● Regulere deres eget stressniveau gennem nogle simple øvelser

Undervisningsmetode

● Fysiske øvelser

Udstyr

● Intet

Antal elever

- Kan gøres individuelt eller med en gruppe

Aktivitetens varighed:

- 2 – 15 minutter pr. øvelse


● Sørg for at du har printet de valgte eksempler, før aktiviteten begynder ● Begynd aktiviteten med at forklare fordelene ved øvelserne ● Forklar de valgte øvelser baseret på det skriftlige materiale ● Afslut hver øvelse med en hurtig refleksion over hvordan deltagerne havde det med

hver øvelse ● Uddel det skriftlige materiale så eleverne kan øve sig på øvelserne i deres hverdag


- Nogle af teknikkernes effekt øges, når de gentages ofte.

18 2017-1-DE02-KA204-004250


Eleverne lærer forskellige fysiske øvelser, der hjælper med at berolige dem, håndtere stress, ubehagelige situationer og personlig travlhed. Ressourcer/bilag

Skriftligt materiale 6.7: Beroligende teknikker

19 2017-1-DE02-KA204-004250

Bilag

20 2017-1-DE02-KA204-004250

Skriftligt materiale 6.1 Lægers arbejdsvilkår

Lægernes arbejde er selvfølgelig meget forskelligartet. Men der er mange fælles betingelser og krav, som lægerne arbejder under – specielt familielæger. At kende disse betingelser og krav hjælper patienterne med at forstå, hvordan dette påvirker deres egen erfaring, når de er hos lægen. Følgende liste over arbejdsvilkår er naturligvis ikke universel, men hjælper med at forudse kompleksiteten, mængden og det store ansvar, en læge har. Da empati er et afgørende element i positiv social interaktion, kan denne viden bidrage til at forbedre bevidstheden og forståelsen for begrænsninger og gnidninger i sundhedssystemet uden at skulle tage det personligt, men at tilpasse sin adfærd som patient for at støtte lægen i at udføre sit arbejde.

Læger – arbejdsvilkår – et generelt overblik

Interpersonelle forhold

• Har et højt niveau af social interaktion. De taler konstant med patienter, forældre og sundhedspersonale. • Er ansvarlige for patienternes sundhed og sikkerhed. • Er ansvarlige for de arbejdsmæssige resultater deres sundhedspersonale udfører. • Placeres ofte i konfliktsituationer, hvor patienter og familiemedlemmer kan opføre sig ubehageligt eller være vrede. • Arbejder som en del af det team, der tager sig af patienten. • Kommunikerer med andre læger og patienter dagligt via telefon, e-mail og personligt.

Fysiske arbejdsvilkår

Arbejder altid indenfor.

Arbejder dagligt med patienter der har sygdomme eller infektioner.

Skal ofte bruge beskyttende tøj på såsom masker, handsker eller kittel.

Arbejder fysisk tæt på patienter.

Arbejdspræstation

• Skal være meget præcise og nøjagtige i udførelsen af deres arbejde. Dette er meget vigtigt, fordi alvorlige fejl kan påvirke patienternes sundhed. • Gentager de samme fysiske og mentale aktiviteter. • Tager beslutninger på daglig basis, som har væsentlig betydning for patienter og deres familier. • Tager næsten alle deres beslutninger og fastsætter deres daglige opgaver og mål individuelt. • Skal overholde skarpe ugentlige frister.

21 2017-1-DE02-KA204-004250

Arbejdstider/rejser

Arbejder mere end 40 timer om ugen.

Arbejder generelt set udfra et skema.

Skal måske rejse mellem kontor og hospital for at besøge patienter.

Arbejder i weekenden og om natten når de har tilkaldevagt.

Kilde: Illinois Career Information System (CIS) brought to you by Illinois Department of Employment Security.

22 2017-1-DE02-KA204-004250

Skriftligt materiale 6.2: Dynamikker for god og dårlig kommunikation

Dette materiale præsenterer to forskellige scenarier for rollespilene i aktivitet 6.2. Under hver profil er der skitsepunkter, der skal hjælpe med at få en ide om, hvordan man spiller rollen. Det kan hjælpe at tilføje et konkret medicinsk problem til scenariet, f.eks. mistanke om diabetes, kræftforebyggelse

Scenarie A: samtalen er fræk, utålmodig og respektløs

Patientens profil:

Adfærd: ingen eller uhøflig hilsen, starter med at tale med det samme og klager over

ventetiden, har sin egen forestilling om hvordan han/hun skal behandles og hvilken

medicin han/hun skal have, hører ikke ordentligt efter og vil ikke samarbejde.

Forventninger: vil have antibiotika, den samme som tidligere er blevet givet til

hans/hendes kone/mand/bror/søster….

Lægens profil:

Adfærd: rolig og beslutsom, men træt, læner sig let tilbage i stolen, begynder med at

være venlig, men bliver så mere og mere irriteret og utålmodig, arbejder efter

reglerne…

Baggrund: lægen har allerede haft en lang dag uden en ordentlig pause, har ikke spist

noget siden morgenmaden kl 7, er klar over det fulde venteværelse

Brudstykker af samtalen til inspiration:

Patient: “Jeg har allerede ventet i over 40 minutter… Jeg vil have den samme antibiotika som min kone fik…Ingen grund til at diskutere det…Jeg ved prævis hvad jeg vil have… ”

Lægen: “Beklager ventetiden…Der er mange patienter i dag…Jeg skal udføre en ordentlig lægeundersøgelse…jeg kan ikke bare give dig medicin…sådan er reglerne…“

Scenarie B: samtalen er høflig, behagelig og respektfuld

Patientens profil:

Adfærd: Venlig hilsen, selvom han/hun er syg og ikke har det så godt, prøver han/hun

at smile, ved godt at det er helt normalt at vente, lytter åbent, venter på en pause før

han/hun begynder at tale..

23 2017-1-DE02-KA204-004250

Forventninger: Har brug for lægens hjælp, tror på lægens råd, hvis han/hun er I tvivl

om noget spørger han/hun høfligt, viser taknemmelighed og sætter pris på lægens

hjælp.

Lægens profil:

Adfærd: er udmattet men venlig, er generelt anspændt på grund af et fyldt

venteværelse…

Baggrund: lægen er interesseret i at leve op til tilliden i forhold til tålmodighed,

vægter godt arbejde og nøjagtighed højt, tager den nødvendige tid,

Brudstykker af samtalen til inspiration:

Patient: “Undskyld at jeg bruger din tid….Mange tak for dit råd…Må jeg spørge dig igen…Tak fordi du hjælper mig..“

Lægen: “Jeg gør mit bedste…Jeg vil være sikker…Jeg sender nogle prøver til laboratoriet…Intet problem, alt skal nok blive ok….“

24 2017-1-DE02-KA204-004250

Skriftligt materiale 6.4: Liste over sygdomstilstande

Inddelt efter kropsdele

Hovedet

Hovedpine

Sløret syn/Øjenproblemer

Tandpine

Ørepine

Tab af hørelse

Snottet

Bihuleproblemer

Øm hals

Nakkeproblemer

Armene

En brækket arm

Smerte i armleddet

Muskelforstrækning

Revet skulderen af led

Forstuvet finger

Tennisalbue

Benene

Forstuvet knæ

Hofteskade

Forvredet knæ

Forvreden ankel

Brækket tå

Overrevet ledbånd

25 2017-1-DE02-KA204-004250

Torso/kropppen

Brækket ribben

Diskusprolaps

Lændegigt

Mavesmerter

Blindtarmsbetændelse

Hjerteproblemer

Hele kroppen

Problemer med fordøjelsen

Kvalme

Træthed/udamttelse

Vejrtrækningsproblemer

Hudproblemer (nemt – du kan vise de specifikke områder), f.eks. hudkræft,

neurodermatit, bid…

Disorientering

Luft i maven

Panikanfald

Muskelanspændthed

26 2017-1-DE02-KA204-004250

Skriftligt materiale 6.6: Undgå misforståelser

Nedenfor præsenteres et par eksempler på hvordan udtalelser kan forstås forskelligt afhængigt af det fokus, individerne har i samtalen. A indikerer den reelle objektive besked, B indikerer det følelsesmæssige aspekt (hvad den anden part forstår).

Læge til patient: „Du skulle være kommmet tidligere…“

A: Hvis du var kommet tidligere, kunne vi have gjort mere for dig.

B: Du kommer for sent, fordi du er doven.

Læge til patient: “Du bør tage denne medicin regelmæssigt…

A: Medicinen hjælper kun, hvis du tager den regelmæssigt.

B: Hør her, gør som jeg siger… Jeg ved bedst. Du gør aldrig, som jeg siger!

Læge til patient: „Du bør læse informationssedlen på din medicin“

A: Du bør læse den, fordi det er vigtigt.

B: Du bør læse den, fordi jeg ikke er sikker på, hvordan man anvender den korrekt.

Patient til læge: “Jeg har det ikke så godt…”

A: Jeg er ikke sikker på, hvad der er i vejen med mig…Men jeg har brug for hjælp.

B: Jeg har bare brug for en fridag…

Patient til læge: “Jeg forstår ikke hvad du siger“

A: Kan du formulere det anderledes, så jeg kan forstå, hvad du mener?

B: Jeg hører ikke efter og jeg er ligeglad.

Patient til læge: “Er du sikker på, at det her vil hjælpe mig?“

A: Jeg er bange for det. Vil det virkelig hjælpe mit helbred?

B: Jeg tror ikke på, at din behandling virker….

27 2017-1-DE02-KA204-004250

Aspekter ved kommunikation for at undgå misforståelser

Lytte:

Vær varm og opmærksom (samtale handler om at give og at tage)

Vis at du hører efter (ved at spejle og gennem kropssprog)

Tjek at du forstår, hvad den anden siger (reager på det der bliver sagt, stil spørgsmål,

forstå den følelsesmæssige reaktion)

Vær varsom med at dømme andre (reager ikke med det samme, men tænk over hvad

der er blevet sagt og vær opmærksom på ikke at dømme med følelserne)

Brug stilhed når det passer (tag en pause og lad det sagte træde i kraft)

Tale:

• Fremfør samtaler på en klar og effektiv måde (ingen small-talk, tænk på de ting, du vil sige) • Brug klart og utvetydigt sprog (gør beskederne klare, enkle og ligetil (hvis det er muligt))

• Brug ikke-verbale kommunikationsmetoder (brug dit kropssprog, brug blyant og papir eller endda en præsentation)

• Brug gentagelse (hvis noget er rigtig vigtigt, så sig det to gange) • Kontroller forståelse (sørg for at den ,du taler til, forstår pointen)

28 2017-1-DE02-KA204-004250

Skriftligt materiale 6.7: Beroligende teknikker

Dybe vejrtrækninger (4-6-8 teknik: En teknik der sænker dit stressniveau)

Træk vejret gennem næsen (Surya Bhedana Pranayama)

Denne yoga øvelse kan bruges til at give sig energi og til at refokusere

Find en stilling, hvor du sidder komfortabelt Brug din højre hånd til at gøre VISHNU MUDRA gestus og luk dit venstre næsebor med fingrene Tag en dyb vejrtrækning gennem dit højre næsebor i 2 sek. Hold vejret i 8 sekunder. Brug din tommelfinger til at lukke dit højre næsebor Træk vejret langsomt gennem dit venstre næsebor i 4 sek. Udfør denne øvelse for et par gange

Vishnu Mudra gestikulation

29 2017-1-DE02-KA204-004250

Forholdet mellem at indånde, holde vejret og udånde er 1:4:2 (som nybegynder kan du starte med et forhold på 1:1 indånding og udånding).

Spidse-munden teknik

Denne teknik bruges til at lette dit stressniveau og stakåndethed.

Sid på en stol eller I en behagelig stilling

Indånd gennem din næse

Udånd gennem din mund mens du spidser munden (pres dine læber forsigtigt

sammen)

Visualiseringsteknik

En teknik til at slappe af og bilve rolig

Fokuser på et dejligt og fredeligt billede, som en strand ved solnedgang, og forestil dig så mange sensuelle detaljer, som at vinden blidt berører dit ansigt, bølgernes brusen, følelsen af sand under dine fødder Træk vejret dybt i dit eget tempo Hvil i dette fredelige billede, og når andre tanker opstår, så lad dem bare passere forbi.

Progressiv muskelafslapning I

En teknik til at slappe af og til at få mental ro

30 2017-1-DE02-KA204-004250

Progressiv muskelafslapning II

Dette er en fantastisk måde at slippe af med anspændthed og stress overalt i din krop. Luk øjnene. Vær særlig opmærksom på en enkelt muskel- eller muskelgruppe (f.eks. dine hænder). Klem muskelgruppen så meget som muligt i 10 sekunder. Fokus på spændingen. Hvordan føles det? Slap derefter helt af i muskelgruppen i fem sekunder. Fokuser på afslapning. Hvordan føles det? Gentag denne øvelse med hele kroppen. Faktisk kan du lave en hel kropskontrol, der starter fra dine tæer og arbejder sig op gennem dine ankler, lægge, lår, numse og så videre - helt op gennem dine skuldre, nakke og forskellige muskler i dit ansigt og hoved. Træk vejret dybt ind og ud, mens du arbejder dig gennem hver muskelgruppe.

31 2017-1-DE02-KA204-004250

Progressiv muskelafslapning III

En teknik til at slappe af ved at spænde og slappe af i bestemte kropsdele

Sid på en behagelig stol med begge fødder placeret på gulvet Læg hænderne på oven på låret med håndfladerne nedad Lad dit hoved hvile på brystet Luk øjnene, fokuser på åndedræt og hjerteslag ... men uden at påvirke dem Start med at spænde din stærke hånd; frigør spændingen efter 3 sek. Tryk dine læber mod hinanden; slip langsomt spændingen Lav rynker i din pande; frigør spændingen efter 3 sek. Løft dine skuldre så højt som muligt og lad dem langsomt sænke sig igen Begynd ved næste indånding at spænde dine mavemuskler ved at skubbe dem mod dit bælte; frigør spændingen ved det højeste spændingspunkt Spænd dit ben og din fod uden at flytte dem, frigør spændingen langsomt på det højeste punkt Skub spidsen af din tunge mod ganen; frigør spændingen efter 3 sek. Hold altid fokus på den kropsdel, der spændes og frigives.

„Kshipra“ – Fod marma

Den ayurvediske akupressur kan bruges, hvis du er anspændt og den kan berolige dig

32 2017-1-DE02-KA204-004250

„Kshipra“ – Hånd marma

Denne teknik genoplader din energi og hjælper ved anspændt hals og skulder. Den kan også lette hovedpine.

Placer tommelfingeren på din højre hånd i området mellem din tommelfinger og pegefingeren på din venstre hånd (pegefingeren på din højre hånd understøtter tømmelfingeren nedenunder) Tryk og flyt din højre tommelfinger med uret. Skift hånd efter et minut.

SMIL

En videnskabelig undersøgelse udført på Loma Linda University i Californien viste, at det at smile har stor indflydelse på vores trivsel. Selvom du ikke har lyst til at smile, skal du gøre det. De spændte muskler, der bruges til smil, gør at vores hjerne udsender endorfiner, så vi begynder at have det godt, selvom vi ikke havde det før.

33 2017-1-DE02-KA204-004250

Shiatsu på farten

Teknik til at slappe af (kan bruges på farten)

Læg højre langemand mellem din tommelfinger og pegefingeren på din venstre hånd (under pegefingeren øverst) Klem langefingeren i 15 sek. Skift hånd

Documents

6. Kommunikation til bedre sundhed...- Dele erfaringer og diskussion - Brainstorming Udstyr - En historie om en læges arbejdsdag - Papir til at skrive vigtige pointer og tips ned