FATW OM WAJD (EKSTASE)

af al-Mujaddid al - - am al- al-Shaykh al- mad Ri - -

må All h være ham nådig

oversat og annoteret af

-awwal år 1434 e.h.

Følgende mad Rioptegnet i hans gigantiske -værk, al- -Ri : Spørgsmål 388: 25. Mu arram al-

Hvad siger de lærde i Islam om denne problemstilling: Under forsamlinger hvori der afholdes taler eller fejres m l d, går (nogle) folk i ekstase (wajd). I denne tilstand bevæger de hænderne og fødderne som tosser. Hvorledes er dette tilladt? Hvad er dette? Nogle folk bevæger hverken hovedet ej heller besvimer de. Hvad skyldes disse ting? Er det tegn på kærlighed eller hvad? Berig os med svaret. Mange hilsener (sal m).

:

Svar: Der er tre situationer for dette: wajd (uforsætlig ekstasetilstand), hvor hjertet virkeligt kommer ud af kontrol. At stille spørgsmålstegn ved dette er meningsløst. Det næste er taw jud (forsætlig ekstasetilstand), dvs. at man bevidst laver en wajd-lignende tilstand. Hvis man gør dette ( ) for at vise folk, er det strengt forbudt ( ar m), og hører under riy og skjult shirk (khaf ). Hvis det (derimod) ikke er for at vise folk, men i stedet for at efterligne Allahs (udvalgte) mennesker (ahlu Ll h) og forsætligt at lave en tilstand som (ligner) deres, er det helt sikkert prisværdigt (ma m d), som imamen ujjah al-Isl m og andre store lærde har sagt, at: »Ved at lave det fysiske udseende gentagende gange med en god hensigt, opnås dets virkelighed, og det går fra taw jud til wajd, idet forsætligheden (i handlingen) forsvinder«. Men ensomhed (khalwah) er

hensigtsmæssigt for dette (dvs. ). At være i en forsamling og (samtidig) undgå riy er meget svært. Men på trods af dette (om det sker i ensomhed eller foran andre) er det strengt forbudt ( ar m) for dem som ser (nogen i en sådan tilstand) at have dårlige formodninger imod dem (dvs. tænke at de gør det for at vise andre). Allah, Ophøjet er Han, har sagt: »Oh, I som tror! Beskyt jer imod mange løse formodninger. Sandelig er nogle løse formodninger synd« (S rah al- ujur t, 49:12). Profeten, velsignelser og fred være med ham, har sagt: »Beskyt jer imod (dårlige) formodninger, for sandelig er (dårlige) formodninger den største løgnagtige tale« (al- -

d, Muwa - -- - - ). Så den

(end) du ser i wajd, så tro (om ham), at hans tilstand er virkelig (dvs. wajd). Hvis det bliver klart for dig, at han er i bevidsthed og forsætligt udfører sådanne bevægelser, så betragt det, som den anden situation, som er prisværdig, nemlig at man udelukkende for Allahs skyld efterligner de retskafne, og ikke for at vise andre. Forskellen mellem de to situationer (om det er for Allahs skyld eller folks skyld) ligger kun i hensigten (niyyah). Hensigten er et anliggende relateret til det indre ( in), som kun Allah (i kraft af Sin Guddommelighed) og Hans Sendebud, velsignelser og fred være med ham, (ved Allahs tildeling) har kendskab til. Så fra egen vinding at fastlægge (handling) den dårlige hensigt, er kun et urent hjertes opgave. De lærde i Islam siger: »Dårlige og urene formodninger opstår kun i det urene hjerte.« (Jeg søger) Allahs beskyttelse, Ophøjet er Han. Og Allah ved bedst, Ophøjet er Han.

I uddybes den prisværdige , dvs. forsætlig wajd for at efterligne de retskafne: Hvis formålet (med at gøre ) udelukkende er at efterligne de sandfærdiges ( n) udseende (ud fra princippet om) at man ved gentagen efterligning af udseendet opnår dens virkelighed så er det godt og prisværdigt. Profeten, velsignelser og fred være med ham, sagde: »Den som efterligner et folk, han er iblandt dem« (Ab d). Er du ikke er blandt dem (de retskafne), så efterlign dem i udseende, for sandelig fører efterligningen af de noble til succes.

-e-

I A -e- besvarer han et lignende spørgsmål om wajd i forsamlinger: Spørgsmål 75: Hvad siger de lærde i troen og muftierne i religionen om dette spørgsmål: Er det tilladt at gøre dhikr højlydt (jahr)? Hvor højt må man hæve stemmen. Er der nogen grænse for det? At rejse sig op under dhikr-forsamlingen, at slå sig på brystet, at falde ovenpå hinanden, at lægge sig ned og at græde. Hvordan er (alt) dette? Besvar spørgsmålet og du vil blive belønnet.

Svar: Højlydt dhikr (jahr) er tilladt, og grænsen (for hvor høj lyden må være) er at lyden ikke er så høj, at den er til gene for en selv, en bedende, en syg eller en sovende. Hvad angår det at rejse sig op og de andre nævnte handlinger (så som at slå sig på brystet, at falde ovenpå hinanden, at lægge sig ned, at græde osv.) mens man gør dhikr, så er det korrekt og der er intet galt ved dette, hvis det sker i wajd-tilstand. Hvis det (derimod) er for at vise andre, er det strengt forbudt ( ar m). Og Allah ved bedst, Ophøjet er Han.

Så den som ser nogen udføre wajd-handlinger og betragter det som eller skuespil og griner af det, udfører sandelig en stor synd, som nødvendiggør oprigtig tawbah