2
Gigtforeningen beklager, at rygproble- mer stadig er omvendt proportionale - og rygsmerterne rammer lige så skævt, som de gjorde for 25 år siden. Det skri- ver foreningen i en pressemeddelelse i anledning af en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, SIF. Rapporten viser udviklingen i social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel siden 1987. Gigtforeningen opfordrer regeringen til at sætte fokus på rygsygdomme i det kommende udspil til forebyggelse med henvisning til, at ryggen stadig er over- belastet hos dem, der har den korteste uddannelse og det fysisk hårdeste arbej- de. Gigtforeningen peger blandt andet på, at kommunerne skal være langt bed- re til at forebygge rygproblemer, ar- bejdspladserne skal være en arena for sundhedsfremme og forebyggelse og der skal mere hjælp til selvhjælp. 8 Tirsdag 29. maj 2012 Folkebladet dit liv og helbred Af Claus Thorhauge Dagbladenes Bureau S piral, kondom, pes- sar, p-piller, mini-pil- ler, p-stav, p-ring, p-plaster eller p- sprøjte. Der er utallige må- der at sikre sig mod uønsket graviditet - og stadig have fornøjelse ved et aktivt sex- liv. De fleste bruger p-piller for at undgå at få børn, men der er faktisk rigtig man- ge både simplere og billige- re metoder end at huske at spise en lille pille hver dag. Og så er der lige det med, at der er forhøjet risiko for blodprop ved at spise p-pil- ler. Debatten om p-piller og blodpropper er igen aktuel efter en ny undersøgelse fra professor Øjvind Lide- gaard fra Rigshospitalets gy- nækologiske afdeling. Han har kørt diagnoseregistret sammen med apotekernes registre og konstaterer, at nye former for prævention som p-ring og p-plaster lige- som p-piller forøger risiko- en for, at kvinderne får blod- propper. - Der har altid været en ri- siko for at få blodpropper ved p-piller. Hvis p-pillen var kommet frem i dag, så ville den aldrig være blevet godkendt. Men dengang måtte nogle sagesløse kvin- der fra Puerto Rico lægge ryg til forsøgene, og alligevel blev p-pillen godkendt, siger gynækolog Christine Fel- ding. Hun griner lidt over para- dokset og tilføjer: - Men det var kvindernes held, at p-pillen blev god- kendt dengang for 50 år si- den. Og tankevækkende. Prævention til alle P-piller indeholder lige- som de mindre kendte p- plaster og p-ring to hormo- ner: Østrogen og gestagen. Det er kendetegnende for den type prævention, at de kunstigt regulerer kvinder- nes menstruation og giver en forøget risiko for blod- propper. - Men risikoen er jo sta- tistisk og skal ses i forhold til, at der er langt større risi- ko for at få en blodprop ved at blive gravid, siger Christi- ne Felding. Derfor vil hverken hun eller professor Øjvind Lide- gaard fraråde p-piller, p-pla- ster eller p-ring. P-plastret og p-ringen er depotpil- ler med både østrogen og gestagen. Plastret sidder på huden, p-ringen sidder i skeden - lidt ligesom et pes- sar. - P-ringen er meget sim- plere end et pessar. Der er ikke noget i vejen for, at den bliver siddende. Men du kan også tage den ud under sam- leje, men den generer nu ik- ke nogen, siger Christine Felding. Både p-ring og p-plaster skal bruges i tre uger, og så tager man det af i en uge for at få menstruation. - P-pillen har været kendt længst, så det er den mest populære. Men kvinderne skal bare kende risikoen. Når jeg råder unge kvinder i min klinik, så tænker jeg mere på, om de er nogle små forvirrede høns, der har svært ved at huske at spise den daglige pille. For så skal de måske have noget andet. Jeg råder frit og ser på, hvad der passer bedst til hver enkelt pige, siger Chri- Frit valg på alle hylder med prævention Rygsmerter skævt fordelt Opsigtvækkende international forskning har fundet ud af, at et enkelt enzym re- parerer over én million fejl i vores dna. Enzymet sørger for, at dna’et ikke går i stykker, så kræft udvikler sig. Opdagel- sen kan være med til at udbygge forståel- sen af, hvorfor mennesker får kræft. Det er en international forsker- gruppe fra University of Edinburgh, der ifølge Videnskab.dk har fundet ud af, at et enkelt enzym korrigerer den mest almindelige fejl i pattedyrs dna. Når en celle deler sig, kan der opstå en fejl i dna’et, som i værste tilfælde kan ud- løse kræft. Den internationale forsker- gruppe har ikke bare fundet ud af, hvor- for cellerne laver fejlen, men har også fundet et enzym, som sørger for, at den bliver rettet igen. Resultatet af den bane- brydende forskning er netop offentlig- gjort i det velansete videnskabelige tids- skrift Cell. Et enkelt enzym kan forhindre kræft Den 8. maj udløb patentet på verdens mest solgte lægemiddel, zarator. Derfor bliver det nu muligt at få kopi-præpara- ter af det effektive kolesterolsænkende lægemiddel til en markant lavere pris end tidligere - op til 90 procent billigere. Det er godt nyt for de danskere, som li- der af hjertekarsygdom eller diabetes. For disse patientgrupper er det vigtigt at få nedreguleret kolesterolet. Hidtil er kun cirka halvdelen (55 procent) af de danske hjertepatienter nået i mål med deres behandling, men ekspert forven- ter, at flere patienter nu vil få sænket de- res kolesteroltal tilstrækkeligt. 420.000 danskere lider af hjertekar- sygdom, som er den næsthyppigste dødsårsag i Danmark. For disse hjerte- patienter er det vigtigt, at kolesteroltal- let reguleres ned. Patentet udløber på populær kolesterolmedicin Rygsygdomme har social slagside, lyder det fra Gigtforeningen, der opfordrer regeringen til at sætte fokus på rygsygdomme i det kommende udspil til forebyggelse. FOTO: COLOURBOX Vil du - eller din teenagedatter - undgå at blive gravid, så er der masser af gode muligheder. Gynækolog Christine Felding guider gennem præventionsjunglen Forskere har opdaget, at et enkelt enzym reparerer over én million fejl i vores dna. FOTO: COLOURBOX

8 Tirsdag 29. maj 2012 Folke dit liv og helbredfelding.dk/wp-content/uploads/2014/02/20120529_frederic...2012/05/29  · 8 Tirsdag 29. maj 2012 Folkebladet dit liv og helbred Af Claus

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: 8 Tirsdag 29. maj 2012 Folke dit liv og helbredfelding.dk/wp-content/uploads/2014/02/20120529_frederic...2012/05/29  · 8 Tirsdag 29. maj 2012 Folkebladet dit liv og helbred Af Claus

Gigtforeningen beklager, at rygproble-mer stadig er omvendt proportionale -og rygsmerterne rammer lige så skævt,som de gjorde for 25 år siden. Det skri-ver foreningen i en pressemeddelelse ianledning af en ny rapport fra StatensInstitut for Folkesundhed, SIF.

Rapporten viser udviklingen i socialulighed i sundhed, sygelighed og trivselsiden 1987.

Gigtforeningen opfordrer regeringentil at sætte fokus på rygsygdomme i detkommende udspil til forebyggelse medhenvisning til, at ryggen stadig er over-belastet hos dem, der har den kortesteuddannelse og det fysisk hårdeste arbej-de. Gigtforeningen peger blandt andetpå, at kommunerne skal være langt bed-re til at forebygge rygproblemer, ar-bejdspladserne skal være en arena forsundhedsfremme og forebyggelse og derskal mere hjælp til selvhjælp.

8 Tirsdag 29. maj 2012 Folkebladet

dit liv og helbred

Af Claus ThorhaugeDagbladenes Bureau

Spiral, kondom, pes-sar, p-piller, mini-pil-ler, p-stav, p-ring, p-plaster eller p-

sprøjte. Der er utallige må-der at sikre sig mod uønsketgraviditet - og stadig havefornøjelse ved et aktivt sex-liv.

De fleste bruger p-pillerfor at undgå at få børn, mender er faktisk rigtig man-ge både simplere og billige-re metoder end at huske atspise en lille pille hver dag.Og så er der lige det med, atder er forhøjet risiko forblodprop ved at spise p-pil-ler.

Debatten om p-piller ogblodpropper er igen aktuelefter en ny undersøgelse fra professor Øjvind Lide-gaard fra Rigshospitalets gy-nækologiske afdeling. Hanhar kørt diagnoseregistretsammen med apotekernesregistre og konstaterer, atnye former for præventionsom p-ring og p-plaster lige-som p-piller forøger risiko-en for, at kvinderne får blod-propper.

- Der har altid været en ri-siko for at få blodpropperved p-piller. Hvis p-pillenvar kommet frem i dag, såville den aldrig være blevetgodkendt. Men dengangmåtte nogle sagesløse kvin-der fra Puerto Rico læggeryg til forsøgene, og alligevelblev p-pillen godkendt, sigergynækolog Christine Fel-ding.

Hun griner lidt over para-dokset og tilføjer:

- Men det var kvindernesheld, at p-pillen blev god-kendt dengang for 50 år si-den. Og tankevækkende.

Prævention til alleP-piller indeholder lige-som de mindre kendte p-plaster og p-ring to hormo-ner: Østrogen og gestagen.Det er kendetegnende forden type prævention, at dekunstigt regulerer kvinder-nes menstruation og giveren forøget risiko for blod-propper.

- Men risikoen er jo sta-tistisk og skal ses i forholdtil, at der er langt større risi-ko for at få en blodprop vedat blive gravid, siger Christi-ne Felding.

Derfor vil hverken hun eller professor Øjvind Lide-gaard fraråde p-piller, p-pla-ster eller p-ring. P-plastretog p-ringen er depotpil-ler med både østrogen oggestagen. Plastret sidder på huden, p-ringen sidder iskeden - lidt ligesom et pes-sar.

- P-ringen er meget sim-plere end et pessar. Der erikke noget i vejen for, at denbliver siddende. Men du kanogså tage den ud under sam-leje, men den generer nu ik-ke nogen, siger ChristineFelding.

Både p-ring og p-plasterskal bruges i tre uger, og såtager man det af i en uge forat få menstruation.

- P-pillen har været kendtlængst, så det er den mestpopulære. Men kvinderneskal bare kende risikoen.Når jeg råder unge kvinder imin klinik, så tænker jegmere på, om de er noglesmå forvirrede høns, derhar svært ved at huske atspise den daglige pille. Forså skal de måske have nogetandet. Jeg råder frit og serpå, hvad der passer bedst tilhver enkelt pige, siger Chri-

Frit valg på alle hylder medprævention

Rygsmerter skævt fordelt

Opsigtvækkende international forskninghar fundet ud af, at et enkelt enzym re-parerer over én million fejl i vores dna.

Enzymet sørger for, at dna’et ikke gåri stykker, så kræft udvikler sig. Opdagel-sen kan være med til at udbygge forståel-sen af, hvorfor mennesker får kræft.

Det er en international forsker-gruppe fra University of Edinburgh, der ifølge Videnskab.dk har fundet ud af, at et enkelt enzym korrigerer den

mest almindelige fejl i pattedyrs dna.Når en celle deler sig, kan der opstå en

fejl i dna’et, som i værste tilfælde kan ud-løse kræft. Den internationale forsker-gruppe har ikke bare fundet ud af, hvor-for cellerne laver fejlen, men har ogsåfundet et enzym, som sørger for, at denbliver rettet igen. Resultatet af den bane-brydende forskning er netop offentlig-gjort i det velansete videnskabelige tids-skrift Cell.

Et enkelt enzym kanforhindre kræft

Den 8. maj udløb patentet på verdensmest solgte lægemiddel, zarator. Derforbliver det nu muligt at få kopi-præpara-ter af det effektive kolesterolsænkendelægemiddel til en markant lavere prisend tidligere - op til 90 procent billigere.

Det er godt nyt for de danskere, som li-der af hjertekarsygdom eller diabetes.For disse patientgrupper er det vigtigt atfå nedreguleret kolesterolet. Hidtil er

kun cirka halvdelen (55 procent) af dedanske hjertepatienter nået i mål medderes behandling, men ekspert forven-ter, at flere patienter nu vil få sænket de-res kolesteroltal tilstrækkeligt.

420.000 danskere lider af hjertekar-sygdom, som er den næsthyppigstedødsårsag i Danmark. For disse hjerte-patienter er det vigtigt, at kolesteroltal-let reguleres ned.

Patentet udløber påpopulær kolesterolmedicin

Rygsygdomme har social slagside,lyder det fra Gigtforeningen, der opfordrerregeringen til at sætte fokus på rygsygdomme i det kommende udspil til forebyggelse. FOTO: COLOURBOX

Vil du - eller din teenagedatter - undgå at blive gravid, så er dermasser af gode muligheder. Gynækolog Christine Felding guidergennem præventionsjunglen

Forskere har opdaget, at et enkelt enzym reparerer over én million fejl i vores dna. FOTO: COLOURBOX

Page 2: 8 Tirsdag 29. maj 2012 Folke dit liv og helbredfelding.dk/wp-content/uploads/2014/02/20120529_frederic...2012/05/29  · 8 Tirsdag 29. maj 2012 Folkebladet dit liv og helbred Af Claus

Folkebladet Tirsdag 29. maj 2012 9

dit liv og helbred

stine Felding og tilføjer medeftertryk:

- Men en eller anden formfor prævention skal de have.Og i dag er der heldigvismange ting - noget for en-hver smag.

Ingen menstruationSom alternativ findes der enrække mere oversete præ-ventionsformer, der kun in-deholder det ene hormon,gestagen. Det er eksempel-vis minipiller og p-stav.

- Som prævention er detgodt nok. Ulempen er, atman ikke får menstruation.Jeg vil nu ikke kalde det enulempe at slippe for men-struation, siger ChristineFelding.

P-stav er en fire centi-meter lang og to millime-ter tyk depotpille, der skydes ind under huden

i overarmen på kvinderne.- Det tager bare ti sekun-

der at skyde den ind på in-dersiden af overarmen. Detlille hul heler i løbet af nul-komma-fem. Den holder itre år, og jeg har nogle, derer på deres fjerde p-stav, for-tæller Christine Feldingmed henvisning til, at p-sta-ven kom på markedet i Dan-mark i 2001.

Men nogle kvinder kan ik-ke leve med, at den natur-lige menstruation udebliver

- eller også får de i stedet formenstruation pletblødnin-ger eller uregelmæssigeblødninger.

- Så må vi finde på nogetandet. Det er ikke sjovt atbløde, som vinden blæser.Det vil kvinder i dette årtu-sinde ikke leve med, sigerChristine Felding.

Hun plejer at give minipil-ler til sine klienter i en må-ned eller to, inden hun sky-der en p-stav i armen pådem.

- Hvis de kan leve med detmønster, som minipiller gi-ve, så kan de også leve medp-staven.

Spiral - også til unge Når man tænker på spiralsom prævention, så er detoftest til kvinder, der harfødt. Men det er slet ikkenødvendigt. Spiral er etglimrende alternativ til depopulære p-piller.

- Vi har sådan nogle små,fine nogen, som vi bruger tilunge piger. Det gør selvføl-gelig ondt et kort øjeblik atfå den sat op, men så skal deikke tænke på noget de næ-ste fem år, siger ChristineFelding.

Der er to typer spiral. Den billige kobberspiral,der holder i ti år, og den lidtdyrere hormonspiral, derkoster lidt over tusind kro-

ner og kun holder i fem år.- Begge dele er jo billigere

end p-piller, men kobberspi-ralen dur ikke, hvis pigernehar kraftig menstruation.

Husk kondomerneDe nævnte præventions-metoder er gode til at undgåat få børn, men de er be-stemt ikke nok, hvis manhar et skiftende sexliv medforskellige partnere.

- Du skal også bruge kon-dom, men det er mod hiv,klamydia og andre kønssyg-domme. Hver tiende ungmellem 15 og 24 har klamy-dia, og det samme antal harkønsvorter, siger ChristineFelding, der tester alle ungepiger, der kommer i hendesklinik, for klamydia.

- Klamydia er besværligtfor pigerne, fordi en ube-handlet klamydia kan skade

æggelederne, og det kan gi-ve problemer, når de vil ha-ve børn, siger gynækologenog understreger det lige enekstra gang:

- Hvis du har skiftendepartnere, et heftigt sexliv ogone-night-stands, så skal al-le de unge have kondomer ilommen. I hvert fald, hvisdet stod til mig.

På listen over alternativepræventionsmetoder stårogså femidom, sikre perio-der (temperaturmetode) ogcykluscomputer.

- Femidom har jeg ikke seti årevis, og cykluscomputerog den slags er ikke nogetfor de unge. Det kræver etstabilt forhold, regelmæssigmenstruation - og i øvrigt erdet mest noget for katolik-ker. Det er ikke noget, jeganbefaler, siger ChristineFelding.

FÅ MERE AT VIDE OM PRÆVENTIONSundhedsstyrelsens Præventionsguide kortlink.dk/sst/azup.Sexlinien, www.sexlinien.dk, 70 20 22 66.Og naturligvis hos din egen læge.

Hvis man er ung og har et aktivt sexliv med forskellige partnere er det ikke nok med prævention, der forhindrer graviditet - så skal man også bruge kondom for atundgå kønssygdomme som klamydia og hiv. FOTO: COLOURBOX

„Der har altid væreten risiko for at få blodpropperved p-piller. Hvis p-pillen var kommet frem i dag, så ville den aldrig være blevet godkendt. Mendengang måttenogle sagesløsekvinder fra PuertoRico lægge ryg til forsøgene, og alligevel blev p-pillen godkendt.“

CHRISTINE FELDING, GYNÆKOLOG