Å-DALEN

18. årgang nr. 3 2012

2

Bestyrelsen for “Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse” Adresse Telefon E-mail Interesser Formand Ella Pedersen

Elverhøjen 8, Vallø

4600 Køge 5626 6574 ella@ tryggevaelde.com

Naturpleje, Planter

Næstformand Dineke Ritzema

Hovedgaden 66

4652 Hårlev 5628 6969 dineke@ tryggevaelde.com

Naturen i Ådaslen

Kasserer Inge Ambus

Cypresvej 15, Strøby Egede

4600 Køge 5626 7332 inge@ tryggevaelde.com

Historie, Arkæologi, Folkeminder, Planter

Sekretær Sine Hald

Møllemarken 46, Vallø

4600 Køge 5626 7513 sine@ tryggevaelde.com

Naturpleje

Medlem Kirstine Østergaard

Nordmarken 1 4652 Hårlev 3070 1467 kirstine@ tryggevaelde.com

Botanik, Naturpleje

Medlem Claus Nielsen

Bakkehældet 101 4600 Køge 5626 7605 claus@ tryggevaelde.com

Historie, Foto Trafikproblemer

Medlem Jens Jørgensen

Elverhøjen 2, Vallø

4600 Køge 5626 8873 jens@ tryggevaelde.com

Naturen i Ådalen

Suppleant Svend-Bjørn Keil

Varpelev Bygade 3, Varpelev

4652 Hårlev 2049 8299 svend_bjørn@ tryggevaelde.com

Geologi, Foto Historie, Arkæologi, Folkeminder

Suppleant Merete Jensen

Ageren 14

4652 Hårlev merete@ tryggevaelde.com

Revisorer: Revisorsuppleant: Anne Jørgensen og Kai Damgaard Sten Sjølund Redaktion: Ella Pedersen (ansvarshavende), Inge Ambus og Kirstine Østergaard

Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller dele artikler til flere numre. Hjemmeside: www.tryggevaelde.com

3

Fiskeplatforme og Græsningslav Så så jeg den heldigvis igen - den flotte farvestrålende isfugl. Pludselig lettede den fra en gammel træstamme, der lå hen over vandoverfladen på åen. Isfuglen har helt sikkert siddet her og holdt øje med småfisk, som den kunne dykke ned og tage. Isfuglene har ellers haft det strengt de sidste par vintre, hvor en hel del fugle gik til på grund af is i vandløbene. Forhåbentlig vil denne fugl og dens artsfæller få rettet op på bestanden igen. I Køge Kommune har man endda lavet en slags redekasser til dem på grund af mangel på egnede lerede skrænter, hvor den naturligt laver sine reder. Oversvømmelser af engene har i sommer heldigvis ikke været det helt store problem, så derfor har der kunnet afgræsses og slås høslet en hel del steder, hvilket også har været tiltrængt efter sidste års voldsomme regnskyl. Der er her i oktober måned endelig blevet dannet et græsningslav, der kan varetage plejen af engene i ådalen. Det er vigtigt, at større afgræssede arealer bliver en realitet, idet det er et økonomisk tab at afgræsse mindre arealer. NaturErhvervstyrelsen har hævet støtten i 2012, men det er stadigvæk ikke nok til at undgå røde tal, skriver ”Effektivt Landbrug” d. 16. oktober 2012. Det betyder bl.a. at der mangler ordentlig naturpleje på 110.000 ha. I Danmark. Hjertelig tillykke med dannelsen af lavet, vi her i foreningen glæder os meget over det, og ser frem til store flotte afgræssede enge i årene frem. Tak til lodsejerne og Rikke Sønder, Gefion, der har fået lavet op at stå. Sportsfiskerne har fået bedre vilkår, da Køge Sportsfiskerforening har udsat 3 små flydende platforme i kanten af åbredden af Tryggevælde Å på Odden. Det er jo Stevns Kommune, der på denne side af åen administrerer Naturbeskyttelses- og vandløbsloven, så kommunen har sikkert været inde og godkende disse anlæg? Kun en god håndfuld personer var mødt op på vores tur i ådalen under ”Vandrefestivalen”, måske har der været lidt for mange ture i Stevns

4

Kommune, så der ikke har været gålystne folk til alle turene. Men man havde en god hyggelig aften, hvor ådalens herligheder blev vist frem. Året 2012 er inde i sit sidste kvartal, så derfor vil jeg ønske alle EN RIGTIG GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR Ella Pedersen

5

Omfartsvejen ved Strøby Egede Stevns Kommune og tidligere Vallø Kommune har i over 30 år haft utrolig travl med at få omfartsvejen uden om Strøby Egede etableret. Der må være sket noget i kommunen, for man har nu mistet pusten? Der har i det sidste års tid været skriverier frem og tilbage mellem Stevns Kommune og Natur- og Miljøklagenævnet, hvor vi som klagere også har haft tingene til udtalelse. Natur- og Miljøklagenævnet var på besigtigelse i april måned, og der blev i juni måned sendt en række spørgsmål fra Natur- og Miljøklagenævnet til Stevns Kommune. Kommunens advokat fra firmaet HORTEN har først d. 16. oktober svaret på disse spørgsmål. Hvorfor har det taget så lang tid? Borgerne i kommunen har snart krav på en afgørelse og specielt de berørte lodsejere har i gennem en lang årrække været holdt som gidsler i denne sag. Specielt hvis man vil sælge sin ejendom, kan det jo ikke lade sig gøre, når man ikke ved om, om der kommer en vej eller ej. Vi i vores forening vil være meget glade for, hvis Natur- og Miljøklagenævnet kommer frem til, at vejen ikke kan anlægges, for så kan naturen stadigvæk råde her, og den flotte landskabelige udsigt kan bevares fra landevejen. De berørte lodsejere kan herefter også komme videre med deres liv. Ella Pedersen

6

Cykelsti mellem Hellested og Hårlev. Stevns Kommunes cykelsti mellem Hellested og Hårlev over ådalen fra Maglehøjvej blev jo i sommer underkendt af Natur- og Miljø-klagenævnet. Heldigvis har kommunen ikke mistet modet, men har taget vores og DN’s forslag til en cykelsti op til overvejelse. Kommunens nye forslag blev udsendt i Dagbladet lørdag d. 3. november og foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse er blevet indkaldt til møde om det, hvilket vi selvfølgelig vil deltage i.. Forslaget går ud på at stien løber langs landevejen fra Hellested og til ”Mor Karens” hus ved Stevnsåen, hvorefter stien foreslås at løbe langs mark og eng indtil Tryggevælde Å, hvor stien her vil støde til landevejen på Hårlevsiden. Der skulle have været forhandlinger med Faxe Kommune og ligeledes skulle de berørte lodsejere være taget med på råd. Foreningen hilser dette forslag velkommen, da denne løsning skåner ådalens natur og ikke kommer i konflikt med Natura 2000 beskyttelsesområdet. Det vil for cyklisterne blive en meget smuk tur med udsigt ned i ådalen og langs med enge og mark. Ella Pedersen

7

Maglehøj og birkebark Om birkebarken, der er fundet i Maglehøj. Uddrag af en artikel af Torben Dehn og Svend Illum Hansen fra Journal of Danish Archaeology vol 14, 2096, 23-44

Selv om man almindeligvis associerer jættestuer med kæmpe store sten og kolossale mængder af jord, så er der andre materialer som er meget vigtige, f.eks. træ både under konstruktionen og i den endelige struktur.

Et af de meget spændende materialer i denne sammenhæng er birkebark. Det er først opdaget i 1823 og 1890 mellem stenfliserne i “tørmuren” (den mur, der er bygget op mellem de store sten).

Med opmærksomheden skærpet af disse tidligere indberetninger om fund af birkebark, fandt Poul Kjærum i 1970 birkebark i jættestuen Jordhøj ved Mariager. Denne bark blev brugt til en 14C datering.

Da Nationalmuseet intensiverede sit arbejde i slutningen af 1900-tallet med at restaurere og bevare jættestuerne rundt om i Danmark, fandt man birkebark på yderligere 5 lokaliteter, så der nu i alt kendes 8 jættestuer med birkebark i konstruktionen.

Det er meget specielt, at udgraverne har været så lidt opmærksomme på materialer, der kunne bruges til 14C datering, men en af årsagerne er sikkert, at det er så uventet, at birkebark kan holde sig i mere end 5000 år. Normalt ville man forvente, at barken for længst var nedbrudt.

De steder, hvor barken indtil nu er registreret, peger hen mod, at brugen af birkebark i jættestuer var en udbredt og ganske normal praksis.

Birkebarken blev lagt ind i jættestuen under selve konstruktionsfasen. I modsætning til offerfund og gravfund, som kan være kommet til senere, giver birkebarken derfor en mulighed for datering af præcist, hvornår jættestuen blev bygget. Birkebarken har yderligere den fordel (i forhold til 14C datering), at dens egen alder er ret kort. Men birkebarken er ikke kun interessant ud fra et dateringssyn – den bringer os også en større forståelse af den teknologiske ekspertise og

8

arbejdsindsats, som vores forfædre lagde for dagen under bygningen af jættestuerne. Dertil kommer også, at birkebarken er en del af arkitekturen og af hele organiseringen af gravmonumentets indre, hvor dens form og farve fremstod tydeligt i tørmuren mellem stenene.

Maglehøj og birkebarken Den jættestue, hvor birkebarken er bedst bevaret er også den jættestue, hvor barken først blev opdaget og beskrevet. Det er ingen andre end “vores egen” Maglehøj. At det forholder sig sådan skyldes nogle meget heldige omstændigheder og er sket takket være en lokal præst. Det findes der tilmed en beskrivelse af, som er citeret i artiklen. “Maglehøj (Hellested sogn s 63, Boye 1862) er en jættestue med et kammer og en indgangspassage til kammeret. Den er at finde i en delvis ødelagt rundhøj. Landmanden åbnede kammeret (der var fri for jord) i 1823, da han gravede ind i højen. Men den lokale præst fulgte nøje med i åbningen og bemærkede bl.a. birkebarken. I hans omhyggelige rapport til Kommissionen for Bevarelse af Fortidsminder beskriver han kammerets vægge som “ en stenvæg bestående af 15 flade marksten med bred basis og spids top, som berører hinanden ved basis med mellemrummene over basis tilmurede med flade stenfliser, der lignede træstykker liggende på deres flade sider med hjørnerne (kanterne) synlige. Mellem disse stenfliser ligger en slags bark, hvoraf et lille stykke er vedlagt i no. a. Manden som udgravede højen sagde, at det var birkebark, hvilket han som nordmand sagde, han kendte rigtig godt. “

Efter udgravningen blev højen genetableret, men i 1909 gennemførte Nationalmuseet en restaurering. Det var nødvendigt, fordi en grævling havde fundet højen velegnet til hule.

Ved den lejlighed var det også nødvendigt at restaurere noget af tørmuren især i indgangen. I kammeret er mellem ⅓ og ½ delen af tørmuren genopbygget, mens det i indgangen er over ½ delen.

Bortset fra denne restaurering og et senere indbrud, står jættestuen intakt siden stenalderen. Selv ved Nationalmuseets nyere udgravning og

9 Fra undersøgelsen af Maglehøj 1996 foto: Svend-Bjørn Keil

10

undersøgelse i 1996 var det kun nødvendigt at foretage mindre restaureringsarbejde.

Kammeret er særdeles godt bygget. Det har et lag af sten på mellem 40 og 80 cm i tykkelse mellem de stående sten og topstenene suppleret med sandstensfliser af meget forskellig størrelse. Bag kammerets vægge ligger et solidt fyldlag af knust og ubrændt flint. Birkebarken kan ses i kammerets tørmur og mellem stenfliserne i de øvre lag over de stående sten. Barken ligger mellem stenene i hele deres længde, og der hvor den er bedst bevaret kan folden stadig ses. Birkebarken findes i hele kammeret, men stort set ikke i indgangen. Det sidste skyldes sikkert restaureringen i 1909. (Barken har måske oprindeligt været brugt som fyld også, hvor der var sprækker i konstruktionen). Ved udgravningen i 1996 blev et stykke af barken indbragt til datering med 14C. Den viste et opførelsestidspunkt på 3.300 – 2920 f.Kr.

Artiklen beskriver efterfølgende ligeså indgående de øvrige jættestuer i Danmark, hvor der er fundet birkebark i konstruktionen og slutter med et spændende kapitel om birkebarkens anvendelse, som kort vi opridse her.

Der er ikke ved udgravningerne fundet endegyldige beviser for, hvorfor der er brugt birkebark i konstruktionerne, men der omtales i artiklen 3 gode grunde.

Birkebarken er lagt mellem fliserne i tørmuren på en måde, som tilsammen med det lag af knust flint, der ligger udenom hele konstruktionen, hjælper til at holde det indre kammer helt tørt. Det er tydeligt, at jættestuerne er konstrueret til at holde “evigt”. Det er gjort rigtig meget ud af at udforme en konstruktion, som kunne holde det indre kammer og dermed forfædrenes grave helt tørre. Dette giver mulighed for at bevare forfædrenes grave længst muligt. Birkebarken virker her som tætningsmateriale, der forhindrer vand i at trænge ind i kammeret og nedbryde gravene derinde.

Birkebarken har sikkert også haft en anden funktion. Når de store sten skal løftes på plads ovenpå de stående sten og tørmuren, vil der komme

11

et meget stort tryk på fliserne i tørmuren. Da fliserne ikke er helt jævne og kun berører hinanden på få steder vil risikoen for at de knækker ved det øgede tryk være meget stor. Det er netop her, hvor birkebarken er genial. Birkebarken virker som en pude, der fordeler trykket over et større område. Herved sikres, at fliserne bevares hele og intakte, når først overliggerne lægges på og senere jorden dynges op ovenpå hele konstruktionen. Det er selvfølgelig vigtigt, at fliserne bevares intakte for at sikre den bedst mulige stabilitet i konstruktionen.

Endelig er der faktisk en tredje anvendelse af birkebarken. Barken er meget smuk med sine rådbrune nuancer. Det ser ud til, at farver har spillet en stor rolle i anlæggene. Hver farve har haft en betydning. Det fremgår af de omhyggeligt udvalgte sten, der ved nøjere eftersyn ofte er fordelt efter farver. Her er birkebarkens farve også af betydning. Der er ingen tvivl om, at det intakte lag af birkebark har virket som flotte linier, der har forøget gravkammerets æstetiske indtryk mærkbart, og da muligheden for dekorationer af monumentet ellers har været små, har alene dette sikkert haft stor betydning for vores forfædre.

Hvis nogen af læserne skulle have prøvet at arbejde med birkebark til fletning, vil de vide, hvor stort et arbejde, der skal lægges for at få den færdige bark gjort klar til brug. Dette arbejde lægger mange timers ekstra arbejde til konstruktionen af jættestuerne, så det er næppe udført uden rigtig gode grunde dertil.

Skulle nogen have interesse indenfor dette område, kan det absolut anbefales at læse artiklen, der rummer mange detaljer om de enestående konstruktioner, som jættestuerne er. Den giver et indblik i vores forfædres verden.

Midlertidig lukning af Maglehøj. Maglehøj er den jættestue i Danmark, hvor barken er suverænt bedst bevaret. Desværre har forskerne i de senere år konstateret, at barken i kammeret er under nedbrydning. Årsagen til dette er endnu ukendt. Derfor har Kulturstyrelsen i samarbejde med Nationalmuseets bevaringsafdeling besluttet midlertidigt at lukke Maglehøj og opstille

12

klimaanlæg, som kan afsløre, hvorvidt ændringer i klimaet i gravkammeret er årsagen hertil. Anlægget skal stå der i et års tid for at forskerne kan få tilstrækkeligt mange data til at afgøre, hvad årsagen til nedbrydningen af barken er. Så længe dette står på, vil Maglehøj være lukket for besøgende. Der vil blive taget skridt til at bevare barken i jættestuen, når årsagen er afsløret, hvorfor lukningen af kammeret vil vare frem til en sådan løsning er fundet. Inge Ambus

13

Rigkær – hvad er det? Når botanikere begynder at snakke om rigkær, er det ikke sjældent, at andre ser uforstående ud. Det er da heller ikke så underligt, og jeg har selv haft svært ved at finde ud af hvad det kræver, for at et område kan kaldes rigkær. Kær er vådbundsområder, der ikke er saltpåvirkede, hvor grundvandstanden er ret høj og med naturligt forekommende plantevækst. Jordens indhold af næringsstoffer bestemmer hvilke planter, der vokser i kær. Kær er ofte beliggende i ferske enge. Det er forekomst af bestemte plantearter – de såkaldte skillearter - der ligger til grund for vurderingen. Udover skillearter, er der en gruppe planter, som er karakteristiske for en kærtype. Er jordbunden sur og næringsfattig, bliver kæret domineret af græsser og halvgræsser og generelt er der få arter. Den type kær går under betegnelsen fattigkær. En forudsætning for rigkær er, at jordbunden er påvirket af kalkrigt grundvand. Det giver gode livsbetingelser for mange af de planter, der går under betegnelsen bredbladede urter (i modsætning til græsser og halvgræsser). Rigkærene deles op i ”overgangsrigkær” og ”ekstremrigkær”. Rigkær er karakteriseret ved stor artsrigdom, og mange sjældne plantearter har deres hovedforekomst i rigkær. Trævlekrone, Kær-Trehage og Sump Snerre ses ofte i rigkær. Leverurt, Eng-Troldurt, Fåblomstret Kogleaks, Tvebo Baldrian, Loppe-Star, Krognæb-Star, Tvebo Star, Maj-Gøgeurt og Sump-Hullæbe vokser også i rigkær, men er langt mere sjæld-ne arter. Pukkellæbe og Mygblomst træffer man kun i ekstremrigkær. Rigkær er en naturtype, der er i tilbagegang, og derfor under særlig bevågenhed. Kirstine Østergaard

Leverurt foto: Svend-Bjørn Keil

14

Natura 2000-handleplan, Tryggevælde Ådal Midt i sommer udsendte Stevns Kommune i henhold til gældende lovgivning deres forslag til en handleplan for Tryggevælde Ådal. Stevns Kommune har fuldstændig fulgt retningslinierne, der er udstukket fra staten, men så er der heller ikke mere. Vi mener, at planen er mangelfuld og uambitiøs. Ådalen er splittet op, bl.a. er de store arealer, der er dækket af tagrør og sødgræs ikke taget med i plejeplanen, det er bl.a. arealer, der tidligere har været enge, og stadig væk er potentielle enge. Det ser næsten ud til, at de sidste mange års tilgroning, har betydet, at der nu er endnu færre arealer, der skal plejes. Vi mener, at hele Natura 2000 området skal have en handleplan for pleje. Det skal selvfølgelig ikke alle steder være afgræsning, men pleje af den varierede natur, der nu engang er i ådalen. Det er positivt, at Stevns Kommune ønsker at få nogle højere liggende græsarealer i tilknytning til engene medtaget, så der er mulighed for at kvæget kan søge herop, når der er vand i engene. Det fungerer fint ved Elbækengen, hvor der jo nu er etableret en græsmark på den tidligere solbærmark. Stevns Kommune vil lade det være op til lodsejerne, at få plejet engene. Ingen steder står der skrevet, at kommunen vil være behjælpelig. Vi mener, at Stevns Kommune også skal yde sin del til en natur, som vi alle, såvel borgere som turister kan have glæde af. Tidlige Roskilde Amt brugte ca. 100.000 kr. hvert år på pleje i engene, enten i form af hegn eller som rydning. Ella Pedersen

15

16