1900I 1900 vidste kvinderne godt at korsettet var dårligt for de indre organer, det gav snørelivslever. Men alligevel var det rigtig moderigtigt at have korset på, og i 1900 blev det endnu strammere. Det var som om at moden forsøgte at spænde ben for kvindernes forsøg på frigørelse.

MODUL 7

(…)

C1: Sammenstil en billedserie, der viser forandringerne i kønsroller.Følgende havde klumpet sig en del i den her version af filen – jeg har prøvet at udrede trådene, og tror at det er rimeligt ok nu

1915d. 5 juni 1915 blev kvinderne tildelt stemmeret i folketinget. Dette betød at kvindernes mening nu også kunne blive taget seriøst, når der skulle stemmes ved valg. Som man kan se på billedet har kvindernes påklædning også forandret sig fra det stramme korset til en mere løs stil hvor kvinderne har stor bevægelsesfrihed

1930Danmark får deres første kvindelige minister. Kvinderne får lov til at beholde deres næringsbrev så de fortsat kan drive virksomhed efter at de er blevet gift. Der var forbud imod at reklamere for svangerskabsforebyggende midler.

1945Der er nu to kvinder i folketinget, og Danmark får deres første kvindelige professor i historie ved Københavns Universitet og deres første kvindelige borgmester bliver også valgt samt 3 kvindelige præster ordineres

tror du at ALLE kvinder gik klædt sådan, eller er der mon ikke tale om en bestemt klasse?

.

1960Kvinderne havde fået ret til at være værge for deres børn på lige fod med faren. Præventions klinikker for tilladelse til at informere om svangerskabsforebyggelse. P-pillen bliver også frigivet. Kvinder får nu også tilladelse til at blive ansat i militæret

1975I begyndelsen af 70erne bliver provokeret abort legaliseret. Der findes nu flest kvindelige elever på gymnasierne. Der bliver lavet en lov om at der skal være lige løn mellem kvinder og mænd der laver det samme arbejde. Flere og flere kvindebevægelser for ligestilling.

1990Der kommer Danmarks første kvindelige partileder og Danmarks første kvindelige økonomiminister. Danmark får sin første kvindelige biskop. Der er lige mange mænd og kvinder på de videregående uddannelser. Prostitution afkriminaliseres men det er ulovligt at tjene penge på andres prostitution.

2005Flere kvinder end mænd bliver optaget på Københavns Universitet. Mænd tjener i gennemsnit 12-19% mere end kvinder. Mændenes pensionsformuer er i gennemsnit 30% større end kvinders.

Glimrende illustrationer af en udvikling! Der er jo sket en del, men også et stykke at gå endnu – hvis sagen kommer op til eksamen, så prøv gerne at fokusere på årsager, drivkræfter, konsekvenser osv…

C2: Skriftlig synopsis

Synopsis: kvindeudvikling og kønsopfattelse.

Kønsopfattelsen er forandret. Forandring i privatlivet + arbejdsmarkedet. ----- fundet sted over en lang periode.

Fokusere på hvordan den moderne kvinde er blevet til hvad hun er i dag. Aktuelt spørgsmål, forstå det, forstå det moderne samfund.

Underspørgsmål:

- hvordan har kvindesynet udviklet sig gennem tiden - hvad er den moderne kvinde- hvordan passer modernitetsteorierne på den moderne kvinde og hendes liv det her indeholder muligheder – gør gerne mere ud af det!Og vigtigt_ HVORFOR sker denne udvikling? (Det giver anledning til fx at sammenligne økonomiske og ideologiske forklaringsmåder – og til at påpege sammenhæng mellem generelle samfundsforhold og livet ’i privaten’)

Faste kønsroller til ca. 1960erne. Kvindernes job at sørge huslige, passe børn, gamle, syge, mad, rent. Opdraget til at det er pligt i livet. Børnene ordentlige manden tilfreds.

I attenhundredetallet, kvinde underlagt fars beslutninger, kvinde gift og underlagt ægtemands beslutninger. ”Den Danske familieret” fra 1882 J:H:Deuntzer magtfordelingen i ægteskabet således: "Manden bestemmer familiens opholdssted og husvæsenets indretning, og hustruen bør rette sig efter hans vilje i så henseende og er forpligtet men også berettiget til i overensstemmelse dermed at styre husvæsenet. "

”Lillys Danmarks historie” af forfatter Pia Fris Laneth, Oldemor Anna. I kirken ”underordne sig under sin mand som under Herren, for en mand er sin hustros hoved ligesom Kristus er kirkens hoved”. Mand ”han skal leve med forstand sammen med sin hustru, hun er en svagere skabning”

videnskabelige begrundelser for mænds herredømmer over kvinder Charles Darwin: "hovedforskellen mellem de to køns intellektuelle evner viser sig derved, at manden når højere, i hvad han så tager sig for, end kvinden”

hankønnet underlagt en hastigere udvælgelse; de stærkeste, modigste og klogeste hanner vandt parringsakten videregive egenskaber til næste generation, udviklede sig til at være kvinderne naturligt overlegne

Omvæltning i 1960erne. Traditionelle arbejde taget over af den offentlige sektor+ teknologi Parcelhuse, høj husleje, brug for 2 indkomster.1970 ligestillingsbevægelser, bus billet. debat, sejer i lovgivning + offentlig mening

ette førte til debatter om det rimelige i forskelsbehandling af mænd og kvinder. FINT (den økonomiske højkonjunktur er enormt vigtig i denne sammenhæng & ligeså den nyde kvindebevægelse, der bl.a. fokuserede på intimsfæren)

kvinder i gymnasiet + videregående uddannelser. "ægteskabet holdt op med at være den bedste sociale elevator for kvinden" sociologiprofessor Svalastoga 1959Moderne kvinde, beslutsom, initiativ, pågående, maskuline karaktertræk. Regering 9 kvinder og 14 mænd.

"Den sociale revolution" 1954-1958, "Hun og Han" artikel 1980. Begge kvinder huslige arbejde + begge mænd forventer at blive ”taget af”

Anthony Giddens britisk sociolog. Sammenhæng globale, politiske, økonomiske forandringer + moderne forhold. Bedre kommunikation. Selvstændige kvinder. "Det rene forhold" opnår behov-tilfredsstillelse. - problem for mændenes følelsesmæssige side. "mister han kontrol over sit eget følelsesmæssige sikkerhedsnet". Stigende tendens til vold. Forhold sammenlignes med demokratisk forfatning. Indhold og form.

Kvinder uafhængige af mænd, forsørger sig selv. egen karrierer. Samfundet støtter enlige mødre, penge og pasning. Giddens teori passer på det moderne samfund. Hvad med familiens værdier?

Konklusion???

Fint overblik, med måske lidt for stor vægt på det redegørende i forhold til det analyserende (kildetolkninger) og det diskuterende (hvorfor? Og konsekvens?). Overvej evt hvordan den kunne drejes i den retning

Ellers går du klart igennem, og denne tekst ser ud til at give dig et godt grundlag for fremlæggelsen. – Understreg MEGET GERNE typografisk (altså afsnit og deloverskrifter) hvad der problemformulering og hvad der er konklusion. Du får jo ikke karakter for selve synopsen, men det giver alligevel indtryk af overblik og struktur, hvis papiret er nemt at overskue