AALBORG UH CENTER HOVED-ORTO AFSNIT SYGEUS THY-MORS praksis 1.pdf · 2020. 2. 24. · AALBORG UH CENTER HOVED-ORTO AFSNIT SYGEUS THY-MORS Hals Distorsioner i columna cervikalis kan

AALBORG UHCENTER HOVED-ORTO

AFSNIT SYGEUS THY-MORS



Når patienter kommer

Følgende parametre indgår i den primære vurdering:

• Er der et traume?• Fejler patienten andet?• Gives der medicin?• Hvor læge har tilstanden varet?• Hvilket arbejde har patienten?• Den psykiske tilstand?• Kommer patienten fra et andet land?



Hals

Distorsioner i columna cervikalis kan give langvarige smerter. Jeg undlader at nævne ordet piskesmæld, da det for mange opfattes som et kronisk forløb, hvor man lige så godt først som sidst kan indmelde sig i foreningen for denne lidelse.

Jeg anbefaler ved et relevant traume, at man får en kortere sygemelding med aflastning i hjemmet. Kan tage smertestillende men undlade at arbejde. Der skal være ro omkring patienten.

Efter svære tilfælde ser vi i senforløbet tegn på et postcommotionelt syndrom, hvilket kunne tyde på, at en del patienter i virkeligheden har et hovedtraume, som ikke erkendes i skadestuen. Da patienterne ikke føler sig syge fortsætter de gerne deres daglige aktiviteter desuagtet vore anbefalinger. Derfor må du gerne lægge vægt bag din information om ro

For at udelukke frakturer fortages altid CT og ikke røntgen. Røntgen er uden værdi.

Er der radikulære symptomer da MR på et senere tidspunkt, hvis tilstanden ikke bedres.



Columna

Spondylose: Behandlingsmål • Forbedring eller fastholdelse af funktionsevne• Sygdoms- og smertemestring for at opnå̊ forbedret livskvalitet• Fastholde arbejdsmarkedstilknytning.

Behandling:• Hensigtsmæssigt træning. • Opretholder vanlig aktivitet frem for aflastning, herunder sengeleje.• Forblive i arbejde• Medicinsk behandling skal aldrig stå̊ alene.• Ordineres farmakologisk smertebehandling, skal målet for den enkelte patient være bedst mulig

smertelindring (og ikke nødvendigvis smertefrihed, som sjældent opnås)• Kun operation feter neurokirurgisk vurdering med afklemning af nerverødder

Prolaps• Hvornår skal patienten henvises?• Akut henvisning ved akut betydelige parese, myelopati og/eller sphincterforstyrrelser• Ved tiltagende pareser • Ved langvarigt forløb uden tegn til bedring



Rygsmerter

Årsag ukendt (ca. 25% af den danske befolkning har på et eller andet tidspunkt rygsmerter i kortere eller længere tid.ArbejdsbetingetIndividuelle (overvægt, dårlig fysisk form, degenerative forandringer, spondylose, spondylolistese, scoliose, medfødt.Psykosociale årsagerArbejde

Lumbal diskusprolaps (4% af de med akutte lave rygsmerter). Traumatisk prolaps.Kompressionsbrud (osteoporose, tumorer)Spondylolistese (hyppigt i den grønlandske befolkning)Mb BechterewMb Scheuermann TumorerMyelomatoseSpinalstenose (efter prolaps, hyppigst hos ældre)Infektion, spondylitFracturer

Kun de tilstande, som er markeret med grønt er ortopædiske resten medicinske.

Den mest oversete læsion er den traumatiske prolaps, som opstår ved et kraftigt flektionstraume.

Vær specielt opmærksom på en god neurologisk undersøgelse af UE og ridebukseområde. Udperkuter de ømme hvirvler og før oplysningen ind i henvisningen til røntgen. Der laves kun CT.

OBS! Kommer patient aften eller nat kan CT-scanningen vente til næste dag. Patienten kan indlægges på ASA, hvor de må befinde sig i 48 timer.



Rygsmerter

Hvornår skal patienten henvises?

• Akut indlæggelse ved mistanke om cauda equina syndrom, evt. progredierende pareser eller paralyse, eller intraktable smerter.

• Ved betydelige funktionsudfald, progredierende gener eller langvarigt sygefravær (6-8 uger) kan der henvises til rygklinik (neurolog, eller reumatolog)

• Kontakt med reumatolog eller neurolog kan være aktuelt ved kroniske rygsmerter, som fører til funktionssvækkelse og langvarigt sygefravær



Skulder

Tendinit:Forekomst

4 af 5 er lokaliseret til supraspinatusKliniske fund

Supraspinatus: positiv isometrisk abduktionstest og positiv impingementtest Infraspinatus: positiv isometrisk udadrotation Subscapularis: positiv isometrisk indadrotation Bicepstendinit: samtidig isometrisk fleksion og supination i albuen (sjælden)

Burcit:Akut: smertefuld aktiv og passiv elevation og passiv abduction og rotation.

Der kan på røntgen ses kalkudfældning (b. calcaria)Kronisk: positiv smertebue og smerte ved isometrisk udadrotation og abduction

Kapsulit, periarthrosis humeri, frozen shoulder (50% efter skade)Nedsat aktiv og passiv bevægelighed ved udadrotation, abduction og indadrotationDe tre bevægelser med faldende intensitet.

AC-leddet: (hyppigt efter traume)Ømhed over AC-leddet. Observer leddet under bevægelse i skulderen

Efter skade:Ømhed fortil med muliglig læsion af labrum ved cavitas glenolidalis.Positiv apprehension- og relokationstest.

Rotatorcuff ruptur:Ses efter traumer evt. flere mindre. traumer. Starter gerne fortil og fortsætter bagtil evtInddragende bicepssenen.Positiv isometrisk test og nedsat kraft.

Undersaøgelse:

Der findes over 130 forskellige tests (se Lars Blønd´skompendium)1. Vurder personen bagfra. Skulder højde forskel, AC led på plads,

ømhed af nakke- og halsens muskulatur og nedsat bevægelighed i col. Cervicalis

2. Noter herefter den aktive bevægelighed og om der er positiv smertebue i området 70 til 110 grader. Bemærk hvor der er flest smerter.

3. Bedøm derefter den passive bevægelighed som er nedsat ved periarthrose (flektion og udadrotation).

4. Test for impingement ved Hawkins test:• Stå bag patienten og fikser acromion.• Abducer armen til 90 grader• Indad roter maximalt -> smerter lateralt over deltoideus• Neers test: abducer maximalt

5. Test for løshed: Apprehensionstest:• Patienten ligger på ryggen afslappet.• Abducer passivt til 90 grader og udad roter maximalt.• Læg et tryk bagfra på caput og vurder placering og i

hvilket gradinterval der er løshed.6. Test af supraspinatur: Drop arm test:

• Med personen stående: abducer til 80 grader med tommel nedad.

• Er positiv dersom armen sænkes over 5 grader.7. Test af AC-led: (Cross-over- eller adduktionstest)

• Med personen stående flekteres til 90 grader.• Adducer armen maximalt -> smerter ved AC.



Albue

Generelt• De allerfleste albuelidelser går over af sig selv. De fleste personer med albuesmerter opsøger ikke læge • En praktiserende læge kan forvente at møde ca. 10-15 personer med tennisalbue årligt. Tilstanden forekommer hos 1-

3 % af befolkningen • Belastningsskader i albuen er hyppige - både i forbindelse med arbejde og sport. Generne har en tendens til at blive

kroniske.

•Albueskade •Hvis der er fejlstilling af albuen, stærke smerter eller hurtigt opstået hævelse efter slag, tyder det på fraktur. •Forsøg ikke at "ordne eller manipulere" med bruddet.•Anlæg en slynge som armen kan hvile i. Om muligt bør armen hænge højt for at begrænse hævelsen. •Nedkøling med is kan forsøges ved stærke smerter. •Forsøg aflastning, undgå aktiviteter som udløser generne.•Specifik træning, evt. efter vejledning hos fysioterapeut.Henvis ved:

•Ved manglende effekt af aflastning •Ved vedvarende smerter

Tennis og golfalbueDen generelle behandling er aflastning. Patienten har foretaget sig noget, som nedkommende ikke har kunnet klare belastningsmæssigt. Behandling:

• Aflastning. Mangle vil ikke blive væk fra deres arbejde. Er det den udløsende årsag forlænges behandlingen. Alle bliver symptomfri inden for 2 år. Der er ingen let vej til helbredelse end aflastning. Jeg siger, at intet arbejde må føre til sygdom uanset socialt mønster. Dette er det største problem ved denne lidelse.

• Steroid: vær påpasselig med steroid, da det svækker den fælles incertionssene. • Der er ingen let vej.



Albue

Ulnariskompression ved albue:• Symptomer til 4. og 5. finger.• Der skal foreligge EMG inden operation som verificerer albuen som stedet for ulnarisproblemerne.

• OBS• Konservativ behandling med aflastning af nerven og undgå repetative bevægelser i albue og håndled• Operativ behandling kan i sjældne tilfælde være indiceret. Generelt er succesraten ringe, og en del får

forværrede gener. Man bør derfor være tilbageholdende med operation.• Vurderes af speciallæge



Underarm

Lang de fleste problemer er på traumatisk basis:• Følger efter disse henvises til ortopædis speciallæge.• Tumorer (lipomer) henvises til hudlæge eller ortopæd.



Underarm

Fractura Monteggia = F. ulnae + Luxatio caput radii. Vinkelgips og indl. til osteosyntese.

Fractura Galeazzi= F. radii + Luxatio caput ulnae. Vinkelgips og indl. til osteosyntese.

Vær opmærksom på isoleret fraktur af enten radius eller ulna



Underarm



Underarm

2 ml

8 ml

Anæstesi Lidokain 1%8+2 ml.Vente 5 minSmerter -> supplere anæstesi



Underarm

https://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&ved=2ahUKEwjDqfSUwKjlAhVIs4sKHU6mDvAQjRx6BAgBEAQ&url=https://www.auh.dk/siteassets/afdelinger/falles-akut-afdeling/skadestuen/kompendium/handledhand/auh-skadestue-andre-distale-radius-fraktur-voksne.pdf&psig=AOvVaw0P3fj4Fzer6hjloF83yN8S&ust=1571580575383006



Underarm

Ved arthrose skal man være opmærksom på immobiliserings tiden.Det er muligt der skal laves en specialEfterbehandling for patienten



Hånd

• De ikke traumatiske håndskader udgør:• Carpaltunnelsyndrom• Ulnaris kompressions syndrom• Gigtlidelser• Seneskeder• Springfinger• Dubuytrens kontraktur• Ganglion• Forskellige hudsygdomme (vorter, eksem)• Infektioner• Morbus Kienböck, lunatummalaci, avskulær necrose• Heberdens knuder• Håndskader udgør en væsentlig del af de skader, som man ser akut.

• Diagnostik og erfaring er vigtig, hvorfor man ikke skal tøve med en vurdering i håndkirurgisk ambulatorium.• Alle sår kan afvaskes sterilt og afvente sutur og vurdering til et senere tidspunkt, hvis man er i tvivl om læsion

af dybere liggende strukturer.

Ved alle dybereliggende læsioner tages altid røntgen



Hånd carpaltunnel

Årsag:• Forandringer efter et knoglebrud i området (håndledsbrud)• Medfødte snævre pladsforhold• Lavt stofskifte• Graviditet• Diabetes • Overbelastning gennem ensidige håndbevægelser under arbejde.

Behandlingen efter kirurgi er aflastning i en periode på 4 uger med arbejde efter 6.



Hånd 1. rodled

Vær opmærksom på hvilket led der er tale om . Tommelens rodled er meget vigtigt for håndens funktion.

Behandling:• Patienten bør undgå smertefulde aktiviteter og om muligt skifte til et arbejde med mindre belastning af tommelfingeren

Medikamentel behandling• Svage analgetika anbefales som førstevalg i perioder med smerter (paracetamol: 1 g x 3 i 1 -4 uger)

NSAID• Systemisk behandling kan være nyttige tillæg i perioder med mange smerter.• Lokaltvirkende NSAID har kortvarig effekt, men effekten forsvinder efter ca. fire ugers sammenhængende

behandling• Steroidinjektion eller injektion af hyaluronsyre kan have god effekt i mange måneder, hvis artrosen ikke er

for udtalt (Fx methylprednisolonacetat inj. 40 mg/ml ). Ledlinjen palperes og der injiceres 0,25 ml (10 mg) intraartikulært.

Anden behandlingOperationer: Stivgøring af leddet. Anvendes især til yngre patienter, der har brug for et kraftigt greb, også selv om det er på bekostning afnedsat bevægelighed Fjernelse af håndrodsknogle (os trapezium) eventuelt kombineret med udfyldning af tomrummet med et stykke sene (interpositionsartroplastik). Operationen har været brugt i mange år, og har god effekt på smerterne. Patienterne må dog forvente et lidt langsomt rehabiliteringsforløb, og det blivende resultat ses først efter 6-12 månederIndsættelse af kunstigt led af metal og plastik. Denne operation giver hurtigere rehabilitering end trapeziumresektion og ofte en bedre kraft. Der er dog problemer med holdbarheden af leddet specielt hos yngre med kraftbetonet arbejde eller fritidsaktiviteter

Arbejdsaktive med manuelt arbejde kan have behov for sygemelding under behandling. I udtalte tilfælde kan det også være aktuelt med rehabilitering



Hånd arthrose

• Tilstanden udvikles over tid.• Det grundlæggende er vedligeholdelse af håndfunktionen understøttet af medikamentel behandling i

perioder.• Vær især opmærksom på immobilisering ved traumer. Her skal der udfærdiges en specialplan med tidlig

mobilisering under hensyntagen til den grundlæggende lidelse. Kræver en erfaren læge.• I vil hyppigt se patienter med gigt i håndrod og fingre som immobiliseres i henhold til gælden instruks. Disse

skal vurderes individuelt og man skal være opmærksom på arthrose og skade.

Arthrosen kan være en del af rheumatoid artrit og behandles som en generel sygdom. Hvor håndledfunktionener truet kan der blive tale om kirurgisk behandling vurderes af speciallæge i håndkirurgi.



Hånd seneskeder

• Den hyppigste årsag er overbelastning og behandling skal rettes efter årsagen.

Mulige behandlingstiltag er:• Ro og hvile: Den vigtigste behandling i den første uge af en akut betændelse omkring senerne er, at senen og det led, som senen

bevæger, holdes i ro. I nogle tilfælde opnås dette kun ved brug af en støttebandage som for eksempel en håndledsbandage. Håndledsbandagerne skal især om muligt bruges i forbindelse med manuelt arbejde. Man bør som regel tage skinnerne af om natten, med mindre man har natlige smerter. I løbet af dagen bør man også tage skinnen af et par gange, for at man kan bevægehåndleddet igennem. Efter et par uger bør man se, om man ikke kan klare sig uden, men nogle har glæde af bandagen i måneder.

• Medicin: Smertestillende, såkaldt anti-inflammatorisk medicin af typen NSAID er ofte effektivt. Det virker desuden dæmpende på betændelsen i seneskeden.

• Binyrebarkhormon-indsprøjtning: Ved moderat til svær betændelse omkring senen kan en indsprøjtning med et binyrebarkhormon få symptomerne i ro. Ved den kroniske senebetændelse er effekten af indsprøjtninger ofte mindre, og der kommer ofte tilbagefald efter 1-2 måneder. Hvis der er meget arvæv omkring senerne, kan indsprøjtninger også have effekt, men også her ses hyppigt tilbagefald.

• Operation: Man opererer ofte den inflammation/fortykkelse på fingrenes "bøjesener", der fører til en såkaldt "springfinger". Ud over dette er man meget tilbageholdende med operation.

• Styrketræning: Styrke- og udholdenhedstræning af de omkringliggende muskler og sener uden belastning af den syge sene kan være med til at forebygge overbelastninger af den syge sene. Forsigtig optræning af den skadede muskel og sene kan også være med til at hindre tilbagefald. Man skal dog være opmærksom på, at smerten fra senen ikke må forværres i dagene efter træningen. Ofte vil det være nødvendig med hjælp fra ergoterapeut, læge eller fysioterapeut til at tilrettelægge og justere et træningsprogram.

• De Quervain: har tilstanden bestået i 4-6 måneder kan man vælge at operere. Sygemelding 2-3 uger.



Hånd springfinger

Behandling med binyrebarkhormon:• Indsprøjtning med binyrebarkhormon der dæmper irritationen i vævet omkring den hævede sene er

effektiv hos 50-80 % og er den fortrukne behandling.• Behandlingen kan gentages med ugers/måneders mellemrum. • Chancen for vellykket behandling er dog størst ved den første indsprøjtning. • OBS! Man er tilbageholdende med at anvende denne behandling hos personer med diabetes på grund

af bivirkningerne til kortisonbehandlingen.• Andre behandlinger• Aflastning af fingeren i 1-2 uger i strakt stilling kombineret med gigtmedicin benyttes af nogle, men har

usikker effekt.Børn - andre symptomer og behandlinger

• Tommelfingeren er involveret i over 90 % af tilfældene. • Hos børn kan man som regel ikke se selve "springet". I stedet ser man, at tommelfingeren ikke kan

rettes helt ud. • Tidligere var kirurgi den foretrukne metode. I stigende grad anvendes nu ikke-operative metoder. • Fysio/ergoterapi alene giver et vellykket resultat hos 52-80 %. • Bandagering giver vellykket resultat hos 77-89 %. Resultaterne er bedre, jo yngre barnet er. • Hvis fingeren har siddet bøjet i mere end ½ år, anbefales operation. Det skyldes, at der så ikke længere

er så god effekt af fysioterapi/ergoterapi eller bandagering.



Hånd dupuytren

• Der er gennem tiden forsøgt mange forskellige former for behandling. Som regel vil der blive anvendt en form for operativ behandling.

• Indsprøjtning af medicin (binyrebarkhormon eller bindevævsopløsende medicin, collagenase) kan forsøges. Især collagenasebehandling anvendes nu hyppigt til de mindre fremskredne forandringer på hånden. Men det er ikke så effektivt som operation ved mere fremskreden sygdom.

• Sygdommen kan stå på i mange år, før det er nødvendigt med behandling. • Hvis der mangler 40 grader i fingerens grundled, eller 30 grader i mellemled for at strække fingeren helt, bør

du blive vurderet af en ortopædkirurg/håndkirurg for at tale om operation.• Ved operationen er der risiko for komplikationer. Beskadigelse af fingernerver, blodansamling i hulhånden og

infektion er de hyppigste. Desuden er der risiko for, at sygdommen vender tilbage efter nogen tid. Afhængig af, hvor fremskreden sygdommen er ved operationen, kan det være, at fingrene ikke kan rettes helt ud under indgrebet.



Hånd ganglion

Behandling• Et ganglion kan forsvinde af sig selv, men det ses også, at ganglier bliver gendannet. • Det er fornuftigt at være afventende med en eventuel behandling, hvis ikke hævelsen er smertefuld

eller hæmmer funktionen. Det anbefales at prøve at suge cystens indhold ud, før kirurgi forsøges.• Den enkleste behandling er, at lægen punkterer gangliet med en lidt grov nål og suger indholdet ud. Når

gangliet er tømt, kan det være aktuelt at sprøjte kortison ind for at nedsætte risikoen for, at knuden danner sig igen. Denne risiko er ret stor efter denne enkle behandling (35 %).

• Kirurgisk fjernelse af et ganglion er aktuelt, hvis der er mange gener, og gangliet har gendannet sig efter punkturbehandlingen.

• Kirurgi opfattes som ganske effektivt, men der er stadig en væsentlig risiko (20-30 %) for, at gangliet kommer igen.



Hånd hudsygdomme

Behandling• Rettes bedst mod en udløsende faktor.• Diagnosen stilles ved vævsprøve

Kontakteksem, allergiskKontaktallergener kan forårsage allergisk kontakteksem på hænder (håndeksem). Både allergifremkaldende stoffer i hjemmet og på arbejdspladsen må mistænkes Typiske symptomer er kløe, rødme, små blærer, efterfulgt af afskalning

Kontakteksem, ikke allergiskKontakt til lokalt irriterende stoffer af alle typer (hyppigst vand, sæbe, fødevarer, samt arbejde med skæreolier) kan give irritativt kontakteksem på hænder (håndeksem). Typiske symptomer er kløe og rødme, efterfulgt af skældannelse

Hånd-fod-og-mundsygdomVirusinfektion med blæreudslæt i mundhulen, på siden af hænder og fødder - kan optræde som mindre epidemier, især hos børn. Ses som små (<5 mm) grå blærer på hænder og fødder, omgivet af smal, rød ring, og relativt store og forholdsvis få forandringer i munden. Årsages af virus.

Hånd- og fodeksem Vesikuløst hånd og fodeksem

Små eller større blærer i håndflader/fodsåler, samt mellem fingre/tæer Udbruddet opstår akut og uden påviselig årsag. Heler op over uger. Kommer ofte igen

Hyperkeratotisk eksem Tykt skællag i håndflader og oftest også i fodsåler Rammer især midaldrende, er ofte kronisk



Hånd infektion

Det er vigtigt at starte den korrekte behandling og erkende typen af infektion.

Diagnostisk udredningHvordan infektionen starter, og hvor den kan lokaliseres, er afgørende for at skelne mellem forskellige infektioner, f.eks.

et snit et dyrebid et stiksår

Vurdér lokalisationen neglekanten (paronykion) fingerpulpa overfladisk (subkutant panaritium, cellulit) involverer seneskeden (tendinøst panaritium, flexor tenosynovit) dybt i vævet

De fleste fingerinfektioner er bakterielle men der findes virøse



Panaritium

Beskrivelse af skaden:

Der er oftest en læsion i området, sjældent fremkommet ved hæmatogen spredning.

Der kan være nedsat funktion af fingeren men meget sjældent fluktuation på grund af infektionsområdets

størrelse.

Opdeling:

1. Epidermal panaritium: Infektion i epidermis. Vær opmærksom på kraveknapsabsces.

2. Subkutan panaritium: Infektion i subcutis, der som led i en kraveknapsabsces kan stå i forbindelse med

epidermal panaritium.

3. Tendinøs panaritium: Infektion i bøjeseneskede. Vær her opmærksom på infektionstegn i hele bøjesenens

udstrækning.

4. Ossøs panaritium: Infektion i knogle. Husk her røntgen.

5. Artikulært panaritium: Infektion i led. Husk her rotationssmerter og tænk på, at MCP-leddene kan være

afficerede ved sår på knoerne, hvor patienten har slået hånden mod nogle tænder.

Behandling på Skadestuen:

Ad 1: Her fjerner man toppen af panaritiet uden anæstesi.

Ad 2-5: Ved begyndende infektionstegn elevation og immobilisering, evt. antibiotikadække. Ved mistanke om

fremmedlegeme kan man tage røntgenbilleder for at se glas, sten og metal, og man kan ved ultralydsskanning

påvise f.eks. træ.

Ved abscesdannelse eller fremmedlegeme er der indikation for kirurgisk spaltning i en ordentlig anæstesi

og blodtomt felt. Skal gøres på OP, og patienten skal indlægges. Hvis operationen er planlagt, startes

først med antibiotikabehandling efter podning.

Husk stivkrampevaccination.



Hånd infektion

Paronykion

•Er den almindeligste bakterieinfektion i hånden •Skyldes hyppigst stafylokokker eller streptokokker •Hyppige årsager er neglebideri, meget opvaskearbejde, manicure, nedgroet negl, skade •Lokaliseret til neglekanterne •Infektionen er normalt overfladisk og lokaliseret til bløddelsvævet og huden rundt om fingerneglen Det betændte område er rødt og ophovnet, synligt pus kan findes under huden og neglen, pus kan pible ud. Området er ømt og smertefuldt

Infektion i fingerpulpa (felon) - kraveknapsabscesEr lokaliseret i fingertoppen og bløddelsvævet omkring denne (eng. betegnelse er 'felon') Er en absces i distale pulpa, skyldes som regel bakterier og er ofte opstået i et stiksår Infektionen forbliver normalt lokaliseret til fingertoppen, men den kan også forårsage lokal osteomyelitFingertoppen er hævet og smertefuld Hævelsen udvikler sig ofte over flere dage. Området er som regel rødt, og en synlig ansamling af pus kan ses under huden. Øger hævelsen, kan området blive hårdt og ekstra ømt



Hånd infektion

Herpesinfektion i fingerpulpaSkyldes herpes simplex virus type I eller II (eng. herpetic whitlow) - autoinokulation Enkelte erhverv disponerer for infektionen: tandlæger, læger, sygeplejersker eller andre, som har kontakt med spyt eller kropsvæsker, som indeholder virusetFingerpulpa er rød og øm. Der er en brændende eller kløende følelse i området. Evt. moderat hævelse. Evt. et eller flere små åbne sår, som er samlet. Blank væske kan sive ud Smerten kan ofte være ud af proportion i forhold til de fysiske fund . Tilstanden er som regel selvbegrænsende og aftager i løbet af 2-3 uger

Hånd-, fod- og mundsygdom Almindeligvis Coxsackie-virus, kan optræde som mindre epidemier Udbredelse i mundhule og på hænder og fødder Små (<5 mm) grå vesikler på hænder og fødder, omgivet af smal, rød halo Relativt store og forholdsvis få elementer i munden Spontan bedring i løbet af få dage



Hånd infektion





Hånd infektion





Bidsår / Antibiotica

Kattebid behandlet med penicillin via e.l.

Der skal kun 25 timer til for at leddet tager varigt skade.Operation 4. dag



Bidsår / Antibiotica

Man skal være opmærksom på 2 ting:• Forkortning og rotation

• Stabile frakturer bandagere med henblik på hurtig mobilisering.• Ustabile opereres.

Dyrebid:Tbl Amoxicillin / Clavulansyre 500 mg x 3 i 1 døgn (Børn 15 mg/kg x 3 i 1 døgn)Eller Inj. Penicillin 2 MIE i .v. eller i.m. som engangsdosis. (Børn < 40 kg: 30 mg/kg) Kattebid:Penicillin alene utilstrækkeligt. Podes og afvaskes derefter. Hvis bidsåret ikke er ganske ubetydeligt indlæggelse til iv behandling med: Amoxillin med Clavulansyre 500 mg/125 mg x 3 Zitromax 500 mg x 2 i 3 døgn.Ved ubetydelige sår kan der gives som ved hundebid ved samtidig kontrol i AOA efter 1 til 2 døgn. Hyppigt ses patienten først efter flere dages behandling med penicillin. I så tilfælde skal der være skærpet opmærksomhed. Kattebid kan ved utilstrækkelig behandling føre til amputation, da necrose kan udvikle sig over timer.Menneskebid: Tbl. Amoxicillin / Clavulansyre 500 mg x 3 i 1 døgn (Børn 15 mg/kg x 3 i 1 døgn) Eller Inj. Ceftriaxon 1 g x 1 som engangsdosis.Svinebid: Voksne: Tbl. Moxifloxacin 400 mg x 1 p.o. i 1 døgn Børn: Ciprofloxacin 20 mg/ kg (max 500 mg) x 1 p.o. i 1 døgn.



PIP

PIP leddet er det vigtigste led for de 4 ulnare fingre. Bevægeligheden skal bevare for at fingeren kan fungere.Et stift PIP led i strakt stilling påvirker de andre fingre.Plan er hurtig mobilisering, hyppigt ved ERGO.ebogen for de enkelte kategorier af læsioner.



Extensorsene

Læsion af extensor kan give en alvorlig deformitet som er vanskelig at behandle senere i forløbet.Immobiliser fingere i strakt stilling og henvis til ERKO hurtigst muligt

Zone III. (PiP-leds niveau)

Lukkede knaphulslæsioner behandles med skinne med PIP leddet

kontinuerligt strakt i 3 uger.

OBS. Henvises i Thisted til snarlig viderebehandling i ergo.

Herefter fjernelse og anlæggelse af dynamiskskinne i ergoterapien i

yderligere 3 uger. Behandlingen kan eventuelt gentages eller forlænges ved

utilstrækkelig effekt.

Åben knaphulslæsion opereres akut (evt. anker fiksation) og transfiktion med

k-tråd i 5 uger.

PIP-leds frakturluksationer med større knogle fragment fikseres operativt

evt. med anker. Bandageres i 3 til 4 uger.



DIP

• Forsynes med carstamskinne i 6 uger som ikke må fjernes.• Der må ikke anvendes skinne med velcro• Skinnen tapes fast.• Henvises straks til ergo som ser patienten efter 6 uger.• PIP skal kunne bevæges frit.• Vejleder i træning og forsynes med natskinne i 14 dage.• Du må tidligst begynde at belaste fingeren og bruge den til daglige gøremål 8 uger efter

behandlingens start. • Hvis senen ikke er helet tilfredsstillende skal behandlingen med skinnen begynde forfra.• Skal oplyses om, at der kommer en vedvarende strækkedefekt på 10 grader.



Hofte

4 ÅR Coxit 3 – 8 år6 ÅR Calvé-Legg-Perthes (3 – 12 ÅR hyppigst hos drenge)13 år Epifysiolysis capitis femoris (fare for overset lidelse)

Ældre traume/arthrose

Ved undersøgelse af en hofte gør man følgende:1. Læg patienten afslappet på ryggen med strakte ben.2. Undlad at bøje hofte nu.3. I helt afslappet stand foretages en rulning af benet på lejet hvos man observerer modstand og smerter. Det

modsatte ben kan eventuelt anvendes til sammenligning (lidelse her).4. Flekter hoften 45 grader med 45 graders flektion i knæet. Roter og observer bevægeudslag og smerter.5. Udret knæet og flekter til max.

Ad 3: tyder på hoftelidelse.Ad 4: tyder på hoftelidelse og ligamentær smerte.Ad 5: tyder på ryglidelse

Der kan naturligvis være tale om kombination af ryg og hofte.



Coxit

Serøs efter:overbelastning, reaktiv efter infektion (øvre luftvej) eller reumatisk sygdom.Prøver: rtg, ultralyd, temperatur kontrol, CRP (C-reaktivt protein) SR, L+D, Yersiniatiter og rheuma-prøver.(evt Borrelia titer)Henvis med henblik på punktur og diagnostikBørnene bør tilbydes ambulant opfølgning, idet 5% vil udvikle Calvé-Legg-Perthes Sygdom.

Vær opmærksom på differentialdiagnoserne:• Traume • Calvé-Legg-Perthes sygdom

• Oftest et mere snigende forløb• Juvenil reumatoid artritis

• Mere kronisk forløb (> 6 ugers varighed)• Reaktiv artritis (med specifik årsag) • Septisk artritis (påvirket almentilstand) • Tuberkuløs artritis (meget sjælden) • Osteomyelitis • Epifysiolyse (oftest i puberteten) • Malign sygdom (røntgenfund, andre tillægsfund)

Henvis ved:• Den kliniske tilstand med høj smerte specielt ved mindste bevægelse af hoften• Feber og tegn på dårlig AT• Mindste mistanke om septisk artrit



Den opererede patient

Collum femoris:• De cementerede hemialloplastikker kontrolleres ikke på sygehuset og behandles som THA. Må støtte fuldt• De osteosynterede (K-skruer, DHS) kontrolleres i ambulatoriet efter 6 uger med røntgen. Skal aflaste og støtte til

smertegrænser de første 6 uger eventuelt helt aflaste.

Pertrochantære frakturer:• Med mindre andet er angivet må patienten støtte fuldt. Ingen efterkontrol på sygehuset.

Subtrochantære frakturer:• Sædvanligvis stabil osteosyntese som må støtte fuldt. Ambulant kontrol med røntgen efter 6 uger.

Total hoftealloplastik (THA)• Må støtte fuldt. Ved bagre adgang skal patienten undgå indadrotation, adduktion og flektion over 90 grader (skråpude)

Infektion:• Infektion i cikatricen involverer hyppigt de dybere liggende strukturer og respekterer ikke fascien. Er der samtidig et større

hæmatom vanskeliggøres behandling med antibiotika og tidlig kirurgi kan komme pa tale. En inficeret hoftepatient kan koste op mod 1 mill. Kroner baseret på revision, 3 måneders antibiotika og genoptræning.



Knæ

Hvad fejler patienten?

1. Overbelastningstilstande som tendinit, bursit, patellofemoralt syndrom 2. Degenerative tilstande i brusk og menisk som kan være artrose i vekslende grad3. Inflammatoriske tilstande som artritis og systemsygdomme 4. Traumer i form af ligamentskader, meniskskader eller frakturer. Vær opmærksom på tibiacondyl frakturerne som let overses i skadestuen.

Ømhed over condylerne. Bør CT-scannes ved mistanke specielt ældre.5. Smerter:

• hos børn og voksne kan være projicerede smerter fra hoften • hos yngre er ofte overbelastningsrelaterede men ob.s: sarkomer og leukæmi.• hos midaldrende kan være menisklæsion • hos ældre kan være artrose

Arthrose:Gonartrose

Primære, eller sekundære til knæskade. Smerter ved belastning. Hvilesmerter og natlige smerter ses ved fremskreden sygdom. Låsning optræder som mekanisk eller smertemæssig.Der kan påvises hydartron, låsninger i knæet

Patellofemoral artrose Almindelig ved alder over 40 år. Smerter fortil i knæet ved gang opad og nedad bakker, samt med knæet bøjet (biografsymptom)

Osteochondritis dissecansKnoglefragment løsner fra ledfladen og danner et frit legeme i ledhulen (mus). Ses hos yngre (15-20 år) efter traumer

LigamentskaderSkade på korsbånd (idrætsskader). Smerte og følelse af at knæet svigter, ofte med rotation på låst fod. Artroskopi eller MR-scanning.



Knæ

Hvad fejler patienten?Patellofemoralt smertesyndrom :

Meget almindelig tilstand, især blandt idrætsaktiv ungdom og motionister i alle aldre. Ses ved habituel patellaluksation og svaghed i vastus medialis. Pseudoaflåsning. Flere eller habituel luksation af patella (Q-vinkel) Skyldes primært dysplasia i patellofemoral leddet kombineret med dårlig quadricepsmuskulatur

Knæbursit :Præpatellar og infrapatellar bursit er hyppigst. Langvarigt knæliggende arbejde. Dif.dia.: infektion i selve knæleddet

Traktions apofysitis:Traktionsapofysitis på henholdsvis tuberositas tibiae (Osgood-Schlatters sygdom 10-15 år) og apex patellae (Sinding-Larsens sygdom) Todelt patella (Patella bipartitia). Kan give forreste knæsmerter.

Anserinus tendinit: Hyppigst hos midaldrende og ældre, men ses også hos idrætsfolk. Ofte traume eller uvant langvarig belastning fortil i knæet

Meniskdegeneration:Regulære skader på menisken ses primært hos voksne sportsudøvere. Hos 30-50 årige vil skader kunne opstå ved mindre traumer. Akutte eller subakutte smerter, følelse af knæsvigt og tendens til låsning, recidiverende hydartron. Bestil MR.

Langdistanceknæ:Tractus iliotibialis friktionssyndrom (Runner's knee). Inflammation af bursaen under tractus iliotibialis ved den laterale femurkondyl

Popliteustendinit:Ses hyppigt hos løbere med bagerste knæsmerter. Ømhed ved palpation af popliteussenen

Popliteacyste (Bakercyste):Forstørret bursa associeret med inflammatoriske tilstande i knæleddet, patienter med RA stærkt overrepræsenteret Ruptur af cysten kan give pludselige stærke smerter i knæhasen, som kan minde om DVT (dyb venetrombose)

Iskias:L4-affektion; forreste knæsmerter L5-S1-affektion; bageste knæsmerterHofteleddet er innerveret af L3, og overført smerte vil lokaliseres på de forreste mediale dele af låret ned mod knæet

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/ortopaedi/tilstande-og-sygdomme/knae/bursit-praepatellar/

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/reumatologi/tilstande-og-sygdomme/artritter/reumatoid-artritis/



Knæ

Undersøgelse:

Undersøges ved belastning og liggende. Halen? Muskelatrofi? Nedsat bevægelighed? Temperatur? Hævelse?• Lachmann test

Udføres ved at flektere patientens knæ 20°. Hold låret med den ene hånd lige over knæet, således at tommelfinger støtter lige over patella. Den anden hånd holder om proximale tibia, så tommelfinger støtter tuberositas tibia. Medens femur støttes og holdes stille med den ene løftes tibia fremad og skubbes bagud med den anden hånd. Man fornemmer størrelsen af løsheden i sagittal retning, og om der er fast stop ved fremad belastning. Det er vigtigt, at patienten slapper af.

• Pivot shift Patienten ligger på ryggen. Undersøgeren holder foden på det strakte ben under armen. Med hænderne støttende ved proximale crusmuskulatur l holdes et valguspres mod knæet samtidig med, at underbenet indadroteres. Herefter skal knæet langsomt flekteres og ekstenderes.

• Forreste skuffetest/Bagre skuffetestPatienten ligger på ryggen med knæet flekteret og fodsålen i lejet. Sæt dig på patientens fod. Grib fat i læggen med begge hænder, træk underbenet mod dig og skub den fra dig med underbenet i neutral stilling. Sammenlign de to knæ. Testen kræver, at knæet kan flekteres 90 grader. Den er ikke så anvendelig som Lachmanns test ved undersøgelse af et smertefuldt knæ. Testen kan hjælpe til med at afgøre, om en løshed ved Lachmanns test stammer fra bagerste korsbånd



Ankel

Der er hyppigst tale om en skade:

Hvor der er tale om konservativ behandling bruges RICER - fuldstændig aflastning af benet (Rest/hvile) I - kuldepakning over ankelknuden (Ice/afkøling) C - fæstne kuldepakningen med elastisk bind (Compression/kompressionsbandage) E - hæve benet højt, dvs. over hjertehøjde (Elevation/hævning)

Frakturerne inddeles i stabile og ustabile:• De stabile immobiliseres med Walker med begyndende mobilisering tidlig i

forløbet (4-6 uger).• De ustabile opereres og aflastes i 6 uger. Kan begynde ubelastede øvelser efter 3-4

uger.

Bruddets placering i forhold til syndesmosen er vigtig:



Ankel

OTTAWA ANKEL RULES

anvendes til at vurdere om der er frakturmistanke

Er pt. ude af stand til at støtte og gå 4 skridt (gerne med halten)?Er der ømhed svarende til bagkanten af med. malleol?Er der ømhed svarende til spidsen af laterale malleol og 6 cm op langs bagkanten?

Er svaret ja på mindst et af ovenstående 3 spørgsmål skal der tages røntgenbilleder af fodleddet.

OBSÆldre kan ofte støtte trods frakturVed ømhed medialt, husk at undersøge om der er ømhed proximalt på crus

obs. syndesmoseruptur, bestil i så fald rtg. af fodled + crus Ved synlig fejlstilling grovreponeres og anlægges bagre gips før røntgenundersøgelse



Ankel

OTTAWA ANKEL RULESanvendes til at vurdere om der er frakturmistanke

• Er pt. ude af stand til at støtte og gå 4 skridt (gerne med halten)?• Er der ømhed svarende til bagkanten af med. malleol?• Er der ømhed svarende til spidsen af laterale malleol og 6 cm op langs bagkanten?

Er svaret ja på mindst et af ovenstående 3 spørgsmålskal der tages røntgenbilleder af fodleddet.

OBSÆldre kan ofte støtte trods frakturVed ømhed medialt, husk at undersøge om der er ømhed proximalt på crus

obs syndesmoseruptur, bestil i så fald rtg. af fodled + crus Ved synlig fejlstilling grovreponeres og anlægges bagre gips før røntgenundersøgelse

Røntgen af ankel kun hvis: 1. Der er knogle smerte i region (A) eller 2. Der er knogle smerte i region (B) eller 3. Manglende evne til at gå 4 skridt både lige efter skaden og i skadestuen Røntgen af mellemfod kun hvis: 1. Der er knogle smerte i region (C) eller 2. Der er knogle smerte i region (D) eller 3. Manglende evne til at gå 4 skridt både lige efter skaden og i skadestuen Traumet skal være < 10 dage og gælder voksne, Kan bruges med forbehold hos børn. Ingen væsentlige brud overses. (små avulsioner kan overses, men behandles konservativt, som en almindelig distorsion)



Fod

Foden er for specialisterTraumer:

Man skælmer mellem for- og bagfod. Blodforsyningen af Talus og Calcaneus indikerer specialvurdering og behandling ved et fodcenter. Man skal tage hensyn til, at området skal være vægtbærende med hele kropsvægten i gangfasen. Selv ved mindre traumer kan det være indiceret med CT/MR dersom patienter har symptomer. Det er vigtigt at forholde sig til traumets karakter (fald fra stige, surfer m.v.)

Ikke traumatiske tilstande:Såvel på dyr som mennesker er foden indrettet til det bevægemønster individet har. For mennesket er det balance af en høj ”sokkel” på et lille areal. Det kræver nøje afpasning af de enkelte elementer i foden ikke mindst den ligamentære struktur med bevarelse af tvær- og længdebue. Ændring af grundstrukturen kan føre til nedsat udholdenhed og belastning med smerter til følge. Samtidig meddette spiller såvel cirkulation og de neurologiske forhold ind og kan give at meget varierende symptombillede næsten altid med smerte og måske sårdannelse som grundelement.Medicinske tilstande som diabetes og reumatiske sygdomme som podagra giver i kombination med ovenstående en kompleksibilitet og behandlingsmæssig udfordring, som fører til alvorlige konsekvenser for patienten med amputation, nedsat mobilitet og de derved relaterede sociale belastende medicinske tilstande.

Udvalgte lidelser:Stiv fodrod (artrose) : Kræver indlæg og kan muligvis hjælpen med gængesål.Hallux valgus: Fodtøj med plads til forfoden evt. operationReumatoid artrit med svære fejlstillinger . Indlæg og tilretning af købesko. Behandling af den medicinske tilstand.Dårlig perifer cirkulation : skal ses af karkirurgerne med distal BT-måling inden det er for sent.. Husk: mobiliseringDiabetespatienter : bør følges tæt gerne medicinsk/ortopædisk i fodcenter. FodterapeutCharcot artropatipatienter: kræver specialviden. Indlæg og opfølgning.



Fod

Fodtøj• Benlængdeforskel: kan skyldes lidelse fra hofte til fod. Er der en traumatisk forskel kan

der rettes op på denne men der rettes ikke samtidig op på muskelstyrken og de dynamiske forhold.

1-3 cm: Forhøjelse af hælen> 3 cm: Forhøjelse af hele sålen

• Gængesål: Hallux rigidus • Valgiserende kile: Kan forsøges ved recidiverende supinationsdistortioner, eller

aflastning af medial artrose i knæled eller fodled• Ortopædisk specialfodtøj

Særligt fabriksfremstillet:• Specielle krav; for eksempel rummelig tåboks, stiv hælkappe, plads til specielle indlæg • Individuelt fremstillet (håndsyet):

Anvendes hvis problemet ikke kan løses med indlæg eller fabriksfremstillede ortopædiske sko

Hælsmerter skyldes bl.a. vægtstigning, alder, overanstrengelse, skader, dårlige sko, at man står op meget på sit arbejde osv.En stor bidragende årsag til plantar fasciitis er ”overpronation” – en tilstand som indebærer, at foden ruller indad eller at fodbuen kollapser under kropsvægten. Ved overpronation strækkes vævet under foden ud og led, muskler og nerver bliver overbelastet.Behandling: Træning, fodtøj

http://footactive.dk/fodlidelser/platfod-og-overpronation/

Documents

AALBORG UH CENTER HOVED-ORTO AFSNIT SYGEUS THY-MORS praksis 1.pdf · 2020. 2. 24. · AALBORG UH CENTER HOVED-ORTO AFSNIT SYGEUS THY-MORS Hals Distorsioner i columna cervikalis kan