AARHUS UNIVERSITY

AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITY

AU - kort oversigt

•  38,003 studerende

•  1,822 Ph.d.-studerende

•  Ca. 85 bacheloruddannelser og 125 kandidatuddannelser

•  Ca. 4,000 fagtilbud og kurser

•  Ansvarlig for 27% af de samlede konkurrenceudsatte forskningsmidler

•  11.731 publikationer (85% videnskabelig og 15% populærvidenskabelig)

•  Videnskabeligt personale: 6.474 ansatte

•  Teknisk/administrativt personale: 4.725 ansatte

AARHUS UNIVERSITY

Etablering og fusioner •  Etableret i1928

•  2006: fusion med •  Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

•  2007: fusion med •  Danmarks Jordbrugsforskning •  Danmarks Miljøundersøgelser •  Aarhus Handelshøjskole (ASB) •  Danmarks Pædagogiske Universitet

•  1. januar 2012: fusion med •  Ingeniørhøjskolen i Aarhus (IHA)

AARHUS UNIVERSITY

Geografisk overblik Horsens: DJF (Forskningscenter Bygholm)

Jels: Orion Planetarium

Jyndevad: DJF (Jyndevad Forsøgs-station)

Kalø: DMU

Klim: Geologisk Feltstation

København: DPU og DJF (Cellevægsbiologi og Molekylær Virologi samt Forskningscenter Sorgenfri)

Mønsted: Geofysisk-geologisk Feltlaboratorium

Roskilde: DMU

Rønbjerg: Marinbiologisk Station

Sandbjerg: Sandbjerg Kursuscenter

Silkeborg: DMU

Aalborg: ÅUH (Aalborg Sygehus og Aalborg Psykiatriske Sygehus)

Århus: HUM, SUN, SAM, TEO, NAT, ASB og ÅUH (Børne- og Ungdoms-psykiatrisk Hospital, Århus Sygehus, Psykiatrisk Hospital og Skejby Sygehus)

Årslev: DJF (Forskningscenter Årslev)

Askov: DJF (Askov Forsøgsstation)

Flakkebjerg: DJF (Forskningscenter Flakkebjerg)

Foulum: DJF (Forskningscenter Foulum)

Herning: Handels- og Ingeniørhøjskolen

AARHUS UNIVERSITY

Administrative funktioner på AU

AU Administration Meget små Institutsekretariater, der yder service til institutlederen og

forskere

Meget små dekansekretariater

(8 – 10 medarbejdere),

der yder støtte til dekaner og prodekaner

Administrative centre

(Front office)

Fællesadministra-tion

(Back office)

AARHUS UNIVERSITY

Nogle af udfordringerne •  4 uafhængige og forskellige studieadministrative systemer

•  6 uafhængige regnskabssystemer

•  8 forskellige mailsystemer

•  6 forskellige CMS-systemer

•  Fragmanteret IT-struktur

•  Geografisk spredning

AARHUS UNIVERSITY

Konsolidering af den basale drift •  Udnytte 2-3 eksisterende datacentre, udfase 7-9. •  Konsolidering af flere gamle virtuelle miljøer. (VMware) •  Fokus på øget virtualisering. •  Opdatere hardware platformen. •  Nyt netværk. •  Målet er en Cloud-inspireret løsning

AARHUS UNIVERSITY

Forudsætninger for servervalg •  Skalerbart •  Virtualiseringsvenligt

•  Mange kerner. •  Meget RAM. •  Høj båndbredde.

•  Enkelt management •  Passe ind i den AUs netværksstruktur •  Skal kunne benytte (store dele af) eksisterende disksystemer •  Skal bygge direkte på erfaringer fra eksisterende driftsmiljø

•  Cluster af enkeltservere (IBM, Dell,…) •  Bladeløsninger (HP,…) •  UCS

AARHUS UNIVERSITY

Eksisterende installation (Nat) •  Driftsinstallation på Det Naturvidenskabelige Fakultet. •  VMware vSphere 4 •  1 Datacenter: •  2 stk. Fabric Interconnect 6120 •  1 stk. Chassis med 8 slots & dual IOM modul 2104XP •  8 stk. 10G link mellem Chassis og Fabric Interconnect (80G. pr. Chassis) •  4 stk. Blade B230 M2 2 GHz E7-2850 / 256GB RAM / 2x64G SSD HD •  1 stk. 10G Uplink pr. Fabric Interconnect •  2 stk. 4/8G FC SAN pr. Fabric Interconnect

•  300 gæster, både Windows, Linux og Novell.

AARHUS UNIVERSITY

Hvorfor Cisco UCS? •  God skalering.

•  Enkel kabling. •  Nemt at udvide med nye blades.

•  Bygget til virtualisering •  Meget RAM •  Sammenkobling til VMware.

•  Netværksinfrastrukturen på AU bygger i forvejen på Cisco. •  En indgang til management. •  Ny platform/arkitektur.

AARHUS UNIVERSITY

Erfaringer med Cisco UCS •  Nemt at komme i gang med. •  Stabilt miljø •  Nem administration (USCM) •  Dyr, men behagelig investering i 10G infrastruktur. •  Meget hurtig vmotion. •  Service profiles er værdifulde i serveropsætning.

AARHUS UNIVERSITY

AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET