2

Studieture på HTX VibySom på så mange andre gymnasier i Danmark er et af højdepunkterne på uddannelsen en studietur i midten af 2.g. Mange klasser for-søger at planlægge turen, så den går til en destination der passer til studieretningen.

I løbet af gymnasiets 3 år skal klasserne på 3 studieture, med 2.g’s udlandstur som den største. I 1.g tager eleverne på en introtur i form af en hytte-tur. Introturen er en god måde at lære sin nye klasse, man skalskal bruge de kommende tre år med, at kende. På 3.g tager man med sit teknikfag på en tur til København.

Turen på andet år bruges der utroligt meget tid og arbejde på at planlægge. Allerede på første år begynder planlæg-ningen af studieturen. Elev-erne betaler selv et beløb, der skal bruges til turen, men bruger også lang tid på at samle penge ind. Eleverne står selv for fredagscaféer, hvor overskuddet går direkte til klassens studietursbudget. Studieturen ses af mange som en af gymnasietidens helt store højdepunkter. Lærere og elever kommer alle med for-slag til destinationer, der passer godt til studieretnin-gen. Eleverne skal på turen opleve og se ting, der har rel-evans for klassens fag.

Den nuværende matematik/kemi/biologi klasse på tredje år rejste sidste år, efter en lang forsinkelse i København, til Ungarns

Budapest.Budapest. På turen besøgte de forskellige steder der pas-sede til studieretningen. De besøgte bl.a. et atom-kraftværk, hvilket passede til kemi. I forhold til biologi var klassen en tur i zoologisk have. Man tager dog ikke kun afsted på studietur for at lære. De fleste aftener på turen går elever på opdagelse i byen - primært på byens forskellige barer. Spørger man Magnus fra 3.W, er en af grundene til atat tage til Budapest da også byens billige alkohol.

Ikke alle klasser har lige meget at sige omkring desti-nation. Eleverne i 3.X følte ikke de selv havde noget valg i forhold til hvor i verden deres studietur gik hen. Klas-sen besøgte Rom i foråret 2014. I stedet for, ligesom 3.W at skulle besøge steder med relevans for deres fag, skulle de i stedet se forskel-lige bygninger og kigge på bygningernes statik og fy-siske opbygning. Ikke alle i klassen var lige tilfredse med lærerens valg af destination.

2.g’erne er lige nu i gang med at planlægge studi-eturen, som de tager afsted på til foråret. Andet års kom-munikations linje, 2.U tager til Italiens modemekka, Milano. Klassens fokus på turen bliver at se på den ital-ienske kultur, og byens arkitektur. Klassen skal bl.a. besøge byens domkirke, samt en af Alfa Romeos fab-rikker. 2.g’s biologi og kemi klasse har valgt Prag som deres destination. De har dog, i samarbejde med deres lærer, valgt destinationen af en lidt anderledes årsag. ”Planen var egentlig at tage til Firenze, men vi er en del i klassen der er under 18, og såså ville vi ikke kunne komme ind på barerne, hvilket vi godt kan i Prag. ” siger Marie fra 2.Z. Uanset klassens årsag til re-jsens destination, er turen næsten altid en succes. I sidste ende er det ikke nødv-endigvis destinationen, der er vigtigst, men mere klas-sens evne til at kunne have det sjovt sammen.

Billede af 3.U på deres studietur til london.

Af Josias Lindemannjosi0036@aarhustech.dk

TGV FredagscaféAf Cecilie Nielsenceci9050@aarhustech.dk

4

Teambuilding for 1.Ghvis vi havde været blandet på tværs af klasserne, det kunne have givet en endnu bedre måde at lære hinanden at kende på, på tværs af klasserne”.Udover at der bygges en bænk, bliver der blandtblandt andet også bygget en hængekøje og en katapult.

Af Mark MortensenMark3923@aarhustech.dk

Billede fra TGV LAN 2-4 oktober 2015

5

TGV LAN - 4. største i DKTGV LAN er en halvårlig be-givenhed, der finder sted på studietorvet på HTX Viby. Der deltager omkring 230 men-nesker hver gang.

LAN på HTX Viby er en af de meget eftertragtede begiven-heder som finder sted 2 gange på et skole år, I november og februar. Det løber over en weekend fra fredag aften, til søndag middag. I løbet af weekendenweekenden er der arrangeret flere store turneringer i spil som League of legendes, Counter strike: GO, Team for-tress og Hearthstone, med mange fede præmier sponsor-eret af CM STORM, Razer, Logitech og Steelseries samt andre mindre sponsorer. ”Noget af det bedste ved TGV LAN er fælleskabet, der hur-tigt bliver op bygget med alle som deltager, alle kan snakke med alle, og selvom man ikke vinder, har man det sjovt sammen med sine venner” ud-taler Jens Ravn fra 2.U.Hvis man ønsker at deltage i TGV LAN, skal man være hurtig til at få fingrene i en

billet, da de bliver udsolgt meget hurtig, rekorden for udsolgt ligger på omkring 15 minutter. ”Det”Det er meget stor interesse for LAN’et og det er den fedeste begivenhed. Jeg har det altid for fedt, når jeg er med. Det er megahyggeligt og det skal prøves, hvis man går på HTX Viby” udtaler Mark Mortensen fra 3.U. Mark Mortensen fra 3.U. Det koster 100 kroner at delt-age i TGV LAN, men de kan nemt tjenes ind, hvis man vinder en af præmierne. Sidste LAN havde sponsor-

præmier for omkring 100.000 kroner i alt, og derved er TGV LAN Danmarks 4. største. LAN kan for nogle altså fylde et hul ud for fester, og der er massiv opbakning til LAN ar-rangementerne. Turneringerne fungerer godt, madbestilling fungerer godt, og så har LAN-udvalget deres egen kiosk, hvor man kan få tilfredsstillet sit sukkerforbrug til rimelige priser. Alt i alt er TGV LAN en rigtig vigtig be-givenhedgivenhed for eleverne på HTX Viby og de ville være meget oprevne hvis de skulle undvære det.

Af Andreas SørensenAndr6643@aarhustech.dk

6

Teknikfag på TGVIntroPåPå Teknisk Gymnasium Viby får man på 3. år nogle helt specifikke teknikfag, disse fag er noget af det, som adskiller HTX fra de andre gymnasiale ungdomsuddannelser. Man vælger selv hvilket af disse fag manman helst vil have. Hvis man for eksempel gerne vil være datalog vil det ikke give særlig meget mening at vælge biotek eller analyseteknik, et fag som robotteknologi vil være et bedre valg.

Kort om alle fageneByggeri og energiUnderviseren i faget er Jess Overgaard Jensen. Man har i gennemsnit 8 timer om ugen.II byggeri og energi teknikfa-get beskæftiger man sig med bygningskonstruktion, land-måling og anlægsarbejde. I undervisningen vil der også indgå planlægning, projekter-ing, energi og miljø. I undervisningen vil man tage på besøg hos virksomheder og byggepladser, samt relevante videregående uddannelser. Alt dette til sammen vil hjælpe med at få et godt indblik i hvordan hele byggeprocessen foregåforegår. I forløbet vil man få udleveret 2D og 3D-tegneprogrammer, f.eks. bliver et program som Autocad brugt rigtig ofte. Man vil også komme ind på temaerne arkitektur, dimen-sionering, økonomi, forsyning og bortskaog bortskaffelse.I løbet af året vil der være 3

store projekter: Landmåling og afsætning, bygningskon-struktioner og projektering. Som afslutningsforløb af faget har man 70 teoritimer og 30 værkstedstimer for at fremstille et produkt. Det heler bliver efterfulgt af en mundtlig eksamen hvor man skal snakke 24 minutter pr. person der er i gruppen.person der er i gruppen.

Design og produktion - Arkitektur og rumUnderviseren i faget er Ole Nystrøm. Der vil i gennem-snit være 8 timer om ugen.For at kunne gennemføre dette fag skal man have lyst til at arbejde med ideud-vikling i 2D og 3D-tegnepro-grammer, fremstilling af produkter i træ eller ved hjælp af træbaserede materialer. I alle de projekter man laver vil der være både en teknologisk og en miljømæs-sig vurdering af hvilke mate-rialer, der bliver brugt. I løbet af året kommer der typisk 4 projekter, et projekt kan f.eks. gå ud på: IndretningIndretning af et nyt byrum (et torv) med en visualisering og fremstilling af en byrums-model. Design af en fami-liebolig med visualisering og fremstilling af en bygnings-Som eksamensprojekt er der en

model. Design af et møbel til det offentlige rum.SomSom eksamensprojekt er der en del brede emner man kan vælge mellem, som eksamen kommer man ind til en mundtlig prøve hvor man skal snakke i 24 minutter pr. grup-pemedlem.

Design og produktion - Elektronik og ITUnderviseren i faget er John Ellekrog. Man har i gennem-snit 8 timer om ugen.I dette teknikfag lærer man at bygge og udvikle produk-ter inden for analog- og digi-tal-teknik, samt program-merbar elektronik.Du vil lære at udvikle produkter som kan opfange sensorer, knapper og sende informationer til en PC. II løbet af året kommer der 4-5 forskellige projekter, det kan f.eks. være analoge og digitale projekter, ligesom man selv kan få lov til at vælge et projekt inden for bekendtgørelsens rammer.EksamenEksamen består af flere brede oplæg man kan vælge mellem, efterfulgt af en

Af Jens Ravn AndersenJens7352@aarhustech.dk

7

Design og produktion - RobotteknologiII robot er der to undervisere på Teknisk Gymnasium Viby: Carl Peter Noe og Lars Birkø. Undervisningen består i gennemsnit af 8 timer om ugen.II robotteknik kommer man til at lære at udvikle robotter ved hjælp af elektronik, program-mering og mekanik, robot-terne bliver delvis nogle man selv finder på med ens egne funktioner.Der kommer normalt 4 pro-jekter i løbet af et år, projek-terne afviger lidt alt efter hvilken linje du har, men de kunne f.eks. være: Lin-iefølgere eller selvbalancer-ende robotteUdvikling af en dåseøl/-soda-vands kastemaskine eller spil vha. robotteknologi.Udvikling af produktionsudstyr/transportsystemer.Til eksamen laver man et pro-jekt hvorefter man skal snakke 24 minutter til en mundtlig eksamen pr. grup-pemedlem.

Proces, levnedsmiddel og sundhed - AnalyseteknikUnderviseren i faget er Henrik Søgaard Pedersen. Der kommer i gennemsnit til at være 8 timer om ugen i faget.II analyseteknik lærer man at udvikle produkter ved hjælp af kemisk og biologisk frem-stilling. Du kommer også til at lære om sikkerhed, økonomi, arbejdsmiljø samt historisk, kulturel og industriel ud-

forløb om fysiske, kemiske, biokemiske og mikrobiol-ogiske analysemetoder.Til eksamen laver man et pro-jekt hvorefter man skal snakke i 24 minutter til en mundtlig eksamen pr. grup-pemedlem.

Proces, levnedsmiddel og sundhed - AnalyseteknikUnderviseren i dette fag er Lene Troest Kjeldsen. Der kommer til at være et gennemsnit på 8 timer om ugen i faget. Ved hjælp af gruppearbejde

ved brug af tekniske løsninger og din studieretning.I løbet af året kommer der til at være 3 forskellige tema projek-ter:Screening af østrogenlignende stoffer i miljøet.Optimering af nye metoder til medicin.Retsmedicinske metoder.Til eksamen laver man et pro-jekt hvorefter man skal snakke i 24 minutter til en mundtlig ek-samen pr. gruppemedlem.

8

Interview om teknikfagAlexander Bille, 3.w - AnalyseteknikHvorfor valgte du hvad du gjorde?JegJeg har analyseteknologi, fordi jeg rigtig godt kan lide kemi.Var der nogle afgørende ting der gjorde, at du valgte det ene fag frem for et andet?ForFor det første valgte jeg det på grund af jeg synes læren er mega nice, og for det andet så er biotek meget mere biologi, og som sagt kan jeg bedre lide kemi.HvadHvad laver I i dit teknikfag, hvad går det ud på?ManMan lærer at analysere ved hjælp af forskellige metoder. Det er meget brugbart ude i den virkelig verden, f.eks. som det allerførste vi blev bedt om var at analysere hvor meget fedt der er i popcorn, ogog det er en typisk ting som analyseteknikere kunne blive bedt om.Vil du anbefale dette fag til andre? Hvorfor / hvorfor ikke?Hvis man godt kan lide kemi vil jeg helt bestemt anbefale det til andre, det er kemi på en svær måde, men samtidig så lærer du hvordan det bliver brugt på alle de gode måder.HvadHvad er din oplevelse af faget?Det er spændende, man laver en masse sjove ting samtidig med at man går og har det sjovt med en lærer.

Emil Elsner, 3.z, Mathias Johansen, 3.z – Elektron-ik og itHvorfor valgte du som du gjorde?Vi har produktion og design i elektronik og it. Vi valgte det fordi vi har en primær inter-esse for teknologi.Var der nogle afgørende ting der gjorde at du valgte det ene fag frem for et andet?Man kan godt få nok af at gå rundt ovre i laboratorierne, her kan man få lov til at arbe-jde lidt mere med ro på. Grunden til at jeg valgte det over f.eks. robotteknologi var at jeg har pillet i dioder og ra-dioer siden jeg var 4 sammen med min far.Hvad laver I i dit teknikfag, hvad går det ud på?I stedet for bare at sætte ting sammen, så skal man helt selv lave dem fra bunden af og forstå hvordan det hele virker.

Vil du anbefale dette fag til andre? Hvorfor / hvorfor ikke?JaJa helt sikkert, men det kræver dog at man har inter-essen for det. Der er rigtig meget selvstændigt arbejde, man kan godt se på dem som ikke rigtig har intereseen at deres projekter ikke rigtig bliver til noget.bliver til noget.

Jonas Braüner, 3.y – Byggeri og energi

Hvorfor valgte du som du gjorde?Jeg har byggeri og energi. Jeg valgte det fordi jeg har fået anbefalet det af nogle af mine venner og min fætter som der selv har haft det. Samtidig synes jeg det er spændende at kunne få lov til at bygge og regne på et hus.at bygge og regne på et hus.

Var der nogle afgørende ting der gjorde at du valgte det

Af Jens Ravn AndersenJens7352@aarhustech.dk

9

ene fag frem for et andet?JegJeg er virkelig dårlig til elek-tronik, så det udelukker lige-som to af fagene. Så der stod jeg og skulle vælge mellem byggeri og energi og arkitek-tur og design, efter som jeg er mest matematisk anlagt valgte jeg så byggeri og energi så jeg kunne få lov til at regne lidt på det.Hvad laver I i dit teknikfag, hvad går det ud på?De største dele af tiden sidder vi og tegner murerpiller og jeg ved ikke hvad vi ikke har tegnet. Så regner vi lidt på hvor kraftige de skal være for at de forskellige materialer kan holde, og så til sidst bygger vi så hvad vi har lavet.bygger vi så hvad vi har lavet.Vil du anbefale dette fag til andre? Hvorfor / hvorfor ikke?Ja det vil jeg gerne, men det kræver at man kan lide at bygge. Man siger at faget er 30% byg og 70% teori, men det er simpelthen så sjovt at bygge når man er ude i værk-stedet.Hvad er din oplevelse af faget?DetDet er meget hyggeligt, her sidste gang vi havde det sad vi og tegnede i 6 seks timer mens vi har det hyggeligt. Man kan godt sige at faget også er kendt som byg og hyg.

Ebbe Poulsen, 3.y – Ro-botteknologi

Billede af personenHvorfor valgte du som du gjorde?Jeg valgte robotteknologi fordi jeg rigtig godt kan lide elektronik, og så er det bare hyggeligt at få lov til at lege lidt. VVar der nogle afgørende ting der gjorde at du valgte det ene fag frem for et andet?HvisHvis man nu skal sammen-ligne med elektronik og it, så valgte jeg robotteknologi fordi det er mere de ting som jeg godt kan lide at sidde og rode med, samtidig er det noget som jeg bedre kan bruge når jeg engang går ud.bruge når jeg engang går ud.

Hvad laver I i dit teknikfag, hvad går det ud på?FagetFaget går meget ud på at få el og programmering til at spille sammen så det hele fungerer. Så også at man får lov til at prøve at bygge ens robotter i praksis i stedet for kun at sidde og tænke på dem, og tegne dem i 3D-programmedem i 3D-programmer.Vil du anbefale dette fag til andre? Hvorfor / hvorfor ikke?Ja det vil jeg helt sikkert, jeg synes det er hyggeligt fag hvor man rent faktisk glæder sig til at komme herud, det er ikke noget man sidder og bliver skoletræt af.HvadHvad er din oplevelse af faget?Den er rigtig rigtig god, jeg synes det er sjovt at være her.Lorem ipsum dolor sit amet, con-sectetur adipiscing elit. Nunc nec

Sofie 1.z, 17 år

Andreas 1.z 17 år

Vi har intervewet to 1.g elever omkring de forskelle de har oplevet fra folkesko-en til gymnasiet.

Lucas Lundluca2059@edu.aarhustech.dkDanny Zhengdann1814@edu.aarhustech.dk

Fra folkeskole til HTX

11

Idrætsdag på HTXTeknisk gymnasium bliver ikke altid set som en skole hvor der dyrkes meget motion. De tre tekniske gymnasier i Aarhus har i mange år samar-bejdet om at lave en årlig mo-tionsdag.

Eleverne på HTX bliver ikke altid set som de mest fysisk aktive i Danmark. Det gør de tekniske gymnasier i Aarhus noget ved. Til idrætsdagen dyster klasserne i fire forskel-lige sportsgrene. Rundbold, fodbold,fodbold, ultimate (frisbee) og volleyball. Ud over disse fire kan man også deltage i flere forskellige atletikdiscipliner: højdespring, længdespring, løb og kuglestød. De fleste elever på skolerne er godt tilfredsetilfredse med idrætsdagen. ”Idrætsdagen er en god måde at få motion, hvilket alle ikke nødvendigvis gør til hverdag. ” siger Louise fra 3.Z på HTX Viby. Vi spørger hvordan man kan forbedre idrætsdagen. ”Idrætsdagen”Idrætsdagen er egentlig en god idé og en god dag, men det er ikke altid lige godt koordineret, og dommerne spiller ikke altid efter samme regler”. Louise har ret i hvad hun siger. Dommerne spiller ikkeikke altid efter de samme regler. Pga. dagens dårlige koordination, er både Louise og flere andre ikke ligeså mo-tiveret omkring dagen som skolerne gerne ville have. Frederik fra 2.Z er enig i hvad Louise siger om manglen på koordination. Yderligere mener han, at man kunne

forbedre dagen ved at tilføje flere aktiviteter. ”Jeg synes man burde tilføje flere aktiv-iteter der ikke er deciderede sportsgrene, men mere lege der ikke kræver hold.” siger Frederik. ”For eksempel ting som sækkeløb. ”. som sækkeløb. ”. Skolens førsteårselever, der kun har deltaget en enkelt gang, har fået et godt første-håndsindtryk på trods af ar-rangementets mangel på koordination. Naja fra 1.Z mener, at aktiviteterne er en god måde for klasserne at lære hinanden at kende på. Ifølge Naja burde der dog blive tilføjet mere til dagen. ”Hvis man taber sine første kampe i turneringen, er man jo ligesom ude. De skulle tilføjetilføje en taberrække til turn-eringen, så man kan få lov til at spille lidt mere. ”. Naja har ret i, at man ikke nødven-digvis får særligt meget ud af dagen. Man møder op tidligt om morgenen, og hvis man så taber sine første kampe, in-

denfor 1½ time, er man jo ude. Dagen varer flere timer, og man vil muligvis komme til at bruge halvdelen af idrætsda-gen på ikke at dyrke noget idræt.

Ifølge skolens elever vil man kunne forbedre idrætsdagen på et par måder. De fleste er enige om dagens mangel på koordination. Inden turnering-erne skydes igang er man nødt til at fastsætte et regelsæt for dede forskellige sportsgrene. Najas idé med taberrækker til turneringerne er en god måde hvorpå man kan sætte eleverne yderligere i gang. Det kan for eleverne føles meningsløst at møde op til en 5 timer lang dag forfor kun at lave noget i 1½. Frederik har også en god idé med flere aktiviteter, der ikke nødvendigvis skal være hold-sport. Selvom de fleste er glade for idrætsdagen, er der stadig en masse forslag til at forbedre en ellers god dag.

Af Jesper Hvilstedjesp7687@aarhustech.dk

12

Spirit Week på HTXI år har TGV for andet år i træk afholdt en ny social be-givenhed kaldt ”Spirit week”.

Spirit week er en ny, årlig, be-givenhed der bliver afholdt tidligt i det nye skoleår for at styrke sammenholdet mellem alle tre årgange, og for at hjælpe med at give den nye årgang en god velkomst. Spirit Week er inspireret af, og deler navn med, den ameri-kanske high school-tradition, som oftest blev holdt under homecoming, for at øge sko-lens ‘spirit’ og for at bakke skolens ”amerikansk fodbold”-hold op. Hver dag er der forskellige temaer som er gennemgående den ene dag. På Aarhus Tech skal man en af dagene farve så mange af eleverne som muligt fra de andre årgange med sin år-

årgangs farve, og på ”trendy torsdag” har alle fint tøj på. I år inkluderede det fem dage I år inkluderede det fem dage med forskellige discipliner, hvilket inkluderede bl.a. æggekast, kagespisning-skonkurrence og fint dress-up. Kagespisningskonkurren-cen var specielt populær, det var virkelig noget der kunne få folk til at gå til den. Konkurrencen går ud på, at der er to personer fra hver årgang der stiller op i hver runde, hvor de kun må bruge munden til at få fat i kagen. HænderneHænderne skal de holde omme på ryggen. For at øge deltagerniveauet har skolen valgt at gøre Spirit Week til en konkurrence mellem årgangene. Delt-agelse i aktiviteterne giver point til årgangen, men også bedste udførelse af aktiv-iteterne bliver belønnet med flere point. I slutningen af ugen bliver resultatet af Spirit Week offentliggjorde under

en morgensamling. Forrige år vandt 3.G, men grundet menneskelige fejl blev 1.g skrevet på pokalen. I år vandt 2.G, så teknisk set har årgangen vundet to gange i træk.SpiritSpirit Week har været en kæmpe succes, og alle klasser og årgange deltog aktivt i begivenhederne. Der var rig mulighed for at snakke med alle elever fra alle årgange, hvilket ifølge mangemange elever, var super fedt at få lov at opleve. Samtidig var muligheden for at kunne snakke på tværs af de nye klasser godt for mange af 1. års eleverne.På grund af den store succes med Spirit Week, både i år og sidste år, er der nu blevet oprettet et udvalg til at skulle arrangere Spirit Week. Ud-valget består af elever fra alle tre årgange, for at få inputinput fra alle vinkler. Med dette er det blevet klart at skolen har fået en ny tradi-tion, som forhåbentlig varer lige så lang tid som skolen. Teknisk Gymnasium Viby er foreløbigt det eneste af Dan-marks mange gymnasier, der forsøger at tage denne nye tradition til sig. Det kan dog ikke udelukkes, at når de andre gymnasier hører om denden store success det har været, at flere gymnasier vil tage det til sig. Skolens elever vurderer i hvert fald Spirit Week som noget der kan lokke nye elever til, da det sammen med de mange andreandre aktiviteter mellem år-gangene skaber en god mu-lighed for sammenhold.

Af Thomas GuulThom574c@aarhustech.dk

3

Studieområdet på HTXAf Nicklas Ramdalnick8548@hotmail.com