Abstrakte Identiteter - Konkret Vold

Embed Size (px)

Text of Abstrakte Identiteter - Konkret Vold

Abstrakte Identiteter Konkret VoldEt Studie af Befolkningsgruppers Deltagelse i Massevold

Asger Petersen, Institut for Statskundskab, 2011 Vejleder: Ulrik Pram Gad

Antal ord: 27989

Abstract

This thesis examines group participation in mass violence. Outbreaks of mass violence have plagued human history since the dawn of time. A disconcerting element of mass violence is the scale of the participation. Why do so many normal people participate in mass violence against their neighbors? In order to examine group participation in mass violence, this thesis employs a discursive approach to the formation of collective identity, to uncover how the relation between a collective identity Self and a constituting Other constructs mass violence as necessary. Based on a post-structuralist conception of Self-Other-relations as the condition of possibility of action, the thesis constructs a theoretical model to analyze mass violence, which focuses on the antagonistic, temporal and spatial dimensions of Self-Other-relations. Employing this model to analyze SelfOther-relations enables researchers to determine whether the relationship between population groups makes mass violence possible by constructing either fear of the Other, need for revenge against the Other, or dehumanization of the Other in present spatial and temporal terms. In order to test the model's explanatory power, the thesis analyzes relations between the Hutu and Tutsi in the 1994 Rwanda genocide, and protestant-unionists and catholic-republicans in the Northern Irish conflict in 1972. The analysis finds that in Rwanda, mass violence was made possible by constructing both the Rwandan civil war and attempts to negotiate a cease-fire as a threat towards Hutu freedom and survival. Furthermore, Tutsi were constructed as age-old oppressors, incapable of change, and responsible for perpetrating atrocities and dominating the Hutu for more than 400 years. In Northern Ireland, mass violence was not made possible by the relation between collective identities, as neither population group were constructed in ways that lead to mass violence. Instead the population groups were constructed as each others' less-than-radical Other: still different, and prone to conflict, but not in ways that lead to mass violence. The thesis concludes that research on mass violence should pay careful attention to how a collective identity Self relates to another population group in ways that rule out peaceful action by equivalating the identity of the Other with feared or hated objects, which results in the fear of, need for revenge against, or dehumanization of the Other.

Asger Petersen

Speciale

Institut for Statskundskab, KU

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og problemformulering 2. Videnskabsteoretiske overvejelser 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. Videnskabsteoretisk grundlag Hvordan skabes teori og teori-modeller Sammenhngen mellem den teori-model og de analyserede cases Opsamling p videnskabsteoretiske overvejelser

2 9 9 16 18 24 26 26 30 42 44 44 48 49 51 51 53 64 70 70 72 80 87 95 95 97 101 107

3. Kollektive identiteter og massevold 3.1. 3.2. 3.3. Kollektive identiteters dannelse Selv-Anden-relationer og massevold Opsamling p kollektive identiteter og massevold

4. Metodiske overvejelser 4.1. 4.2. 4.3. Metodiske valg Analysens validitet Opsamling p metodiske overvejelser

5. Analyse af folkedrabet i Rwanda 5.1. 5.2. 5.3. Rwandas historie Kangura og RTMLs narrativ Narrativets mulighedsbetingelser for handling

6. Analyse af konflikten i Nordirland 6.1. 6.2. 6.3. 6.4. Nordirlands historie Belfast Newsletters narrativer Irish News' narrativer Narrativernes mulighedsbetingelser for handlinger

7. Diskussion af analysens resultaters betydning for teori-modellen 7.1. 7.2. Teoriens evne til skabe meningsfuld forstelse Sammenligning med Systematic Early Warning-modellen

8. Konklusion og besvarelse af problemformulering 9. Litteraturliste

1

Asger Petersen

Speciale

Institut for Statskundskab, KU

1. Indledning og problemformulering I specialet undersger jeg befolkningsgruppers deltagelse i massevold. Massevold af massivt omfang, med stort antal ofre og deltagere, har vret menneskehedens flgesvend siden de frste samfund blev grundlagt. Rdslerne i Cambodia og Rwanda, for blot at nvne enkelte eksempler fra nyere tid, fremstr ufattelige i deres grusomhed og omfang. Over for denne ekstreme brutalitet kommer rationelle forklaringsmodeller til kort, og den umiddelbare reaktion vil ofte vre at stemple massevold som patologiske brud p normale samfundsnormer. Et srligt foruroligende sprgsml ved massevold er deltagelsen at s mange almindelige mennesker deltager aktivt i drab p deres naboer kan vre svrt at forst og hndtere (Mamdani 2001: 7). Netop grundet den umiddelbare ufattelighed er det ndvendigt at forsge at forst hvorfor befolkninger deltager aktivt i massevold. Hvis vi ikke kan forst, kan vi heller ikke forhindre fr det er for sent. Ved blot at stemple udbrud af folkedrab som patologisk, risikerer vi at gre os blinde for, hvordan volden er en latent del af den mde, vores samfund er struktureret p (Zizek 2009).

I dette speciale undersger jeg hvordan vi kan forst befolkningsgruppers deltagelse i massevold. Hvorfor vlger dele af et lands befolkning at sl deres naboer ihjel? For at kunne forst hvorfor befolkningsgrupper handler som de gr, er det ndvendigt at forst deres opfattelse af verden p deres prmisser, og tage deres forstelse af verden alvorligt. Derfor anvender jeg en diskursteoretisk metode til at afdkke hvordan befolkningers opfattelse af verden konstrueres diskursivt, og hvordan disse verdensopfattelser skaber specifikke mulighedsbetingelser for handling. Dermed kan jeg afdkke hvordan en befolkningsgruppe kan opfatte massevold mod andre grupper som ndvendigt, hvilket muliggr massevold som handling. For at undersge befolkningsgruppers deltagelse i massevold er det ndvendigt definere begrebet massevold teoretisk. Massevold har i mange r vret studeret som folkedrab (Gerlach 2010: 290). Begrebet folkedrab anvendes dog inden for studier af vold p mder, som begrnser en analyse af befolkningsgruppers deltagelse i massevold 1 (Gerlach 2010: 6). Jeg definerer derfor massevold med udgangspunkt

1

Inden for studier af folkedrab finder man flere forskellige diskussioner og definitioner af hvilke voldshandlinger der udgr folkedrab (se eksempelvis Kuper 1981, Charny 1988, Chalk og Jonassohn 1990, Fein 1990, Andreopoulos 1994, Hinton 2002a, Gerlach 2010). Flles for alle disse diskussioner er det problematiske i at definere hvorvidt den folkeretslige definition er fyldestgrende. Folkedrab er i folkeretslig forstand kodificeret i De Forenede Nationers Generalforsamling Resoluti-

2

Asger Petersen

Speciale

Institut for Statskundskab, KU

i Gerlach (2010), som fokuserer p massedeltagelse, i form af bred folkelig deltagelse og opbakning til vold (Gerlach 2010: 2-3). Tilflde af voldelig konflikt kan betegnes som massevold, sfremt et stort antal mennesker, primrt civile ikke-kombattanter bliver udsat for fysisk vold og drbt af et stort antal andre mennesker, ligeledes primrt civile ikke-kombattanter (Gerlach 2010: 1).

For at forst hvorfor en gruppe finder deltagelse i massevold ndvendigt, undersger jeg hvordan befolkningsgruppers opfattelse af verden konstrueres diskursivt. En gruppes verdensopfattelse forstr jeg som gruppens kollektive identitet. Kollektive identiteter er baseret p en flles forstelse af verden og hvilke handlinger denne forstelse ndvendiggr (Hansen 2006: 26). En befolkningsgruppe definerer jeg sledes som en gruppe mennesker, der deler den samme kollektive identitet. Da jeg fokuserer p massevold, fokuserer jeg dog p kollektive identiteter, der udgres af mange mennesker 2 . I forhold til dette speciale fokuserer jeg sledes p befolkningsgrupper, der udgres af mange mennesker, der deler den samme kollektive identitet. For at forst befolkningsgruppers deltagelse i massevold undersger jeg kollektive identiteters rolle i massevold. Mit udgangspunkt er en poststrukturalistisk opfattelse af kollektive identiteters rolle i politisk forandring. I dette perspektiv er gruppers identitet baseret p relationer til andre gruppers forskellighed. Denne forskellighed - Den Andens forskellighed - er konstituerende for gruppens - Selvets on 260, Convention on the Prevention and Punishment of the Crime of Genocide, vedtaget 9 December 1948. I folkeretslig forstand er folkedrab et forsg p bevidst udryddelse af en gruppe p basis af dennes nationale, etniske, racemssige eller religise tilhrsforhold (Kuper 1981: 19). For det frste diskuteres der hvilke grupper der br inkluderes, og hvordan disse grupper skal identificeres (se Hinton 2002a: 3-7 for en oversigt over denne debat). For det andet diskuterer man begrebet bevidst udryddelse eller intention og hvordan man behandler og beviser dette (se Gerlach 2010: 7-8 for oversigt over denne problematik). I forhold til hvorvidt der krves beviselig intention om at udrydde fr man kan tale om folkedrab, frer et fokus p intentionen til konstruktion af monolitiske aktrer, der umuliggr en nuanceret undersgelse af samfundsprocesser der leder til massevold (Gerlach 2010: 7). At anvende en folkedrabs-tilgang til undersgelsen af befolkningsgruppers deltagelse i massevold, medfrer afgrnsning fra tilflde af massevold, blot fordi ofrene kan artikuleres som del af en specifik gruppe, der ikke falder ind under FNKonventionen. Ydermere frer et fokus p specifikke grupper til essentialisering af disse grupper (Gerlach 2010: 260, se ogs afsnit 6.2 samt Murer 2002). Et fokus p specifikke grupper er svrt foreneligt med et fokus p kollektive identiteters rolle i massevold, idet kollektive identiteter netop er mangfoldige og evigt foranderlige (se afsnit 3.1). Da kollektive identiteter