ACUTA 1131

1

A C U TAM

edic

iner

sprø

jten

AC

UTA

U

ge 4

8 -

2011

- 4

3. å

rgan

g

ACUTA1131

2

A C U TA GuidelinesACUTA udgives af Foreningen af Danske Lægestuder ende, Århus

Kredsforening med støtte fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Århus

Universitet. Oplag 1.700 stk. Acuta udkommer hver anden uge udenfor

ferier, svarende til 20-22 oplag pr. år.

Hent dit Acutai standere du finder i:

Medicinerhuset: Varmestuen og 1. etage

Victor Albeck Bygningen: “Hall’en” og pausearealet

Bartholin Bygningen: Forhallen ved Store Auditorium

Anatomisk Institut: Vandrehallen

Skejby Sygehus: i forhallen ved auditorium A og B

Århus Sygehus Nørrebrogade: forhallen, Patologisk Auditorium

Århus Sygehus Tage Hansensgade: auditoriegangen (under Hæmatologisk)

Medicinerladen samt Kredsforeningens kontor.

Retningslinjer for indlæg· Skal have interesse for en større del af læserne.

· Indlæg indsendt anonymt antages ikke.

· Indlæg skal helst indleveres i digital form pr. email,

· Indlæg modtages i formaterne Adobe InDesign, -Pagemaker, -Acrobat

eller -Illustrator samt i Microsoft Word.

Priser· Artikler, læserbreve, kommentarer m.v. er gratis

· Annoncering efter læsemakker og salg af bøger er gratis.

· Alle medicinske studenterorganisationer kan gratis benytte ACUTA.

· Annoncer med kommercielt islæt fra et medlem, der har særlig interesse

for andre medlemmer (fx skitur, salg af lejlighed m.v.) koster 100 kr. for en

½ side og 200 kr for en hel side.

· Kommercielle annoncer og stillingsannoncer fra firmaer, banker, hospi-

taler o.lign. koster hhv. 600 kr for en ½ side, 1200 kr. for en hel side.

· Institutter og afdelinger tilknyttet universitetet og/ eller universitetshos-

pitalet kan annoncere i ACUTA uden beregning.

· Øvrige ikke-kommercielle annoncer koster hhv. 200 kr. og 400 kr.

Deadline og redaktionDeadline er hveranden TIRSDAG kl. 17:00. Redaktionsmødet foregår umiddelbart

herefter på FADL, Nørre Allé 32, forhuset. Alle medlemmer er meget velkomne til at

deltage.

kontakt os

deadlines

redaktionen

FADL

Nørre Allé 32

8000 Århus C

Att.: ACUTA

INDLÆG:

[email protected]

SPØRGSMÅL:

[email protected]

HJEMMESIDE:

www.acuta.dk

1132 17/1 20/1

1133 31/1 3/2

1134 14/2 17/2udko

mm

er

deadlin

e

numm

er

Stine Karlsen (ansv)

Christoffer Svinth (ansv)

Oliver Sharpe

Jesper Kjær

Steffen Dam Nielsen

Mirela Dzeko

Nina Bak

3

A C U TA Leder

Kære læser.

Vi er på denne udgivelsens dag nået 2 dage ind i december. Det sner ikke, men julekalenderne er begyndt og lystæppet over strøget er tændt. Dette er årets sidste Acuta, nr. 1131, hvorfor de tilstedeværende skribenter virkelig har lagt sig i selen med artiklerne. Emnerne varierer mellem klimatopmødet og kravlenisser, så der også er noget for dem som længe har tænkt over hvordan de kunne få Dr. House til at stå på deres reol. Medicinersemestrene går nu ind i den hårde intense fase her i de sidste uger op til eksaminerne, derfor en artikel med top 3 over diverse julerelaterede emner, så man også husker at tænke på verden udenfor og livet før man begyndte på medicin. Husk, at juleaften har du fri. Er du en af dem som ikke har travlt i december eller på næste semester, så kig på opslagstavlen på s. 5 hvor der både er faste underviserjob- og vikarmuligheder.

Ellers kan du bare lukke bladet op, læse om julen og klippe kravlenisser ud.

Glædelig jul!

Acuta-redaktionen

4

A C U TA Kalenderen

December

29. nov.-2.dec. Valg til Universitetsbestyrelsen – se din mail for info

Torsdag d. 1. Frist for ansøgning til IMCC exchange/research exchange

Mandag d. 5. Kl. 18-20, Læsegade SkoleZumba med IM

Søndag d. 11. Kl. 17, IMCC LokaletAshipti infomøde

Onsdag d. 14. Kl. 17-19, Frokoststuen på folkesundhedMR Månedsmøde

Onsdag d. 21. Kl. 19, LoungenSexekspressens månedsmøde

Januar

Onsdag d. 11. Kl. 17-19, Frokoststuen på folkesundhedMR Månedsmøde

Uge 3 Skejby Sygehus Incuba Science ParkPrægraduat kirurgisk træning

27/1-5/2 AvoriazIM Skitur

Februar

Torsdag d. 2 . Kl. 19, LoungenSexekspressens månedsmøde

Marts

Tirsdag d.6. Kl. 19, LoungenSexekspressens månedsmøde

9. – 11. Kongres for Medicinsk StudenterforskningKMS 2012

April

Onsdag d. 11. Kl. 19, LoungenSexekspressens månedsmøde

Maj

Torsdag d. 3. Kl. 19, LoungenSexekspressens månedsmøde

5

A C U TA Opslagstavlen

6

A C U TA Jule top-3

Forskellige jule-top 3’er

Gode tidsfordriv til juleaften

1. Spise en masse mad

2. Pakke de sidste gaver ind

3. Drikke sig pissefuld

64. Gå en tur med sin demente bedstemor, som ikke har opdaget det er jul

65. Lægge puslespil

Julekalendere

1. The julekalender

2. Jul på Vesterbro

3. Pyrus

God julepynt

1. Hjerter og kræmmerhuse – der kan være pebernødder i

2. Gammel glaspynt fra oldefars købmandsbutik

3. Kravlenisser

Dårlig julepynt

1. Alt med familiens yngste på

2. Glimtende amerikanerjulepynt

3. Meget af det tante Helga syntes var ”Åh så sødt, at I absolut måtte have det”

Julelege

1. Mus – der hvor man foræder sig i pebernødder

2. Pakkeleg med ondskabsfulde gaver

7

A C U TA Jule top-33. I kopirummet

Dårlige julegaver

1. Gadgets med familiefotos på

2. Undertøj, der ikke passer

3. Julepynt – det er ligesom lidt for sent

Dårlig julemad

1. Konfekt hos børnefamilier (inklusive ”naturprodukter”)

2. Svesker

3. Vingummiflæsk

Farlige juleplanter

1. Mistelten: Allerede de gamle aseguder havde et anstrengt forhold til mistelten, som Loke brugte til at få dræbt Balder med. Nutildags er det dog hovedsagelig en plante, som intrigante kvindfolk benytter til at lokke ellers lykkelige ungkarle ind i deres spind.

2. Kristtjørn: De stikker som bare pokker.

3. Julestjerner: Visse vilde arter af julestjerner er smågiftige. Dog ikke de fleste af dem, du køber i butikkerne.

8

A C U TA Kravlenisser

KRAVLENISSER Acuta bringer her seks hyggelige og julede kravlenisser

med et bredt udsnit af vores yndlings TV-læger GLÆDELIG JUL!

Steffen 6. sem

9

A C U TA Kravlenisser

10

A C U TA Acuta-debat

Conflicts of interest: Jeg har aldrig været tutor og har af gode grunde kun været rus en enkelt gang. Til gengæld har jeg siddet i bestyrelserne for både Umbilicus, PIT og Revyen.

Kære Acuta

Så ser det ud til atter at være blevet den tid på året, hvor en af foreninger på medicin står til en kritisk gennemgang i Jeres magasin. Dette år blev det så tutorerne, der står for skud. Som jeg har oplyst i indledningen, anser jeg mig for uvildig i den debat af de nævnte årsager. Mit ærinde er til dels at tale tutorernes sag, og samtidig opfordre til lidt selvkritisk introspektion hos Acuta. Samtidig vil jeg benytte lejligheden til at støtte op om alle initiativer der er baseret på en frivillig indsats ydet af medicinstuderende, der har til formål at sikre det sociale/faglige fællesskab, der set med mine øjne er fundamentalt vigtigt for et godt studieliv.

Qua min tid som aktiv i flere foreninger på studiet, vil jeg støtte op om tutorernes udsagn. Rusugen har så afgjort ændret karakter i løbet af de sidste år. At alle desværre ikke får den start på universitet, de helst ville have, er vel dybest set ikke den store overraskelse. Forhåbentligt er vi medicinerne så heterogen en population, at det ikke er muligt at tilgodese samtlige interesser hos de nye RUSere. Det fritager ikke tutorerne for at tilgodese minoriteternes behov, men introduktionsugen må naturligvis sammensættes efter majoritetens ønsker Fra tid til anden kan der stadig være tutorer, der tager lidt fejl af opgavens karakter, men i det store hele har tutorstanden bevæget sig langt fra de forgangne tiders ydmygelser og dårligdom.

Det er min overbevisning, at tutorerne faktisk aktivt tilstræber at tilrettelægge en så nuanceret RUS uge som muligt, men som sagt er mine observationer udelukkende baseret på, at jeg har et årskort nummer der ligger tættere på 2000 end 2011. Det betyder samtidig, at jeg nu gennem ganske mange år har haft mulighed for at læse Acuta, og da jeg også selv har været særdeles aktiv i foreningslivet på medicin, har jeg tillige haft masser af interaktion med Acuta.

Jeg syntes derfor, det er påfaldende, at der gennem mange år har været adskillige indlæg, oftest med en yderst ”kritisk” vinkel frem for en positiv, rettet mod studiets forskellige foreningerne. Konstruktiv kritik er en essentiel del af foreningsarbejde og medvirker til at foreningerne udvikler sig og undgår

11


stagnation. Oftest er kritikken i Acuta dog mere anklagende i sit udtryk. Grundlæggende har anklagerne altid kredset om dilettantisme og manglende overensstemmelse med medicinernes behov. Senest kan tutorerne se sig tilføjet sig til listen over foreninger, der i Acuta er blevet beskyldt for ovenstående .Der har dog aldrig været bragt indlæg om Acuta i Acuta.

Jeg vil derfor drage nogle paralleller, jeg finder påfaldende og slutteligt komme med nogle konstruktive forslag – hvilket jeg mener er essentielt, når en frivillig forening påpeger hvorledes en anden forening bør udøve dens gerning.

At en forening bør kende sine medlemmer er naturligvis essentielt. Revyen blev for et par år siden beskyldt – i meget flegmatiske vendinger – for at have mistet kontakten til medicinerne, idet fokus nok var skiftet fra at være en revy for medicinerne til at være en revy lavet af medicinere. Kritikken er tankevækkende, idet der en påfaldende diskrepans mellem Acutas anmeldelser og medicinernes tilfredshed med revyen - op mod 85% af alle medicinere ser revyen1, hvilket vel er et udtryk for tilfredshed med indholdet. Hvorfor ikke anlægge en mere positiv optik, når anmeldelsen skal skrives?

På den baggrund er det vel rimeligt at spørge Acuta, hvilke tiltag man har gjort for at undersøge, hvad læserne er interesserede i at blive oplyst om. Skulle man benytte sig af samme lægmands epidemiologiske metodik, som anvendes i ”Så har man sagt sin mening…” (Acuta 1130) kunne man jo blot citere lederen fra selvsamme Acuta: ”Acuta har i denne udgave erfaret at vores blad faktisk bliver læst, og endda debatteret”. Spøg til side - at redaktionen er forhåbentligt bekendt med om hvorvidt deres blad bliver læst eller ej, men jeg mener, at man i sin tilgang til andre foreninger, skal være mere saglig, end jeg netop just selv var det!

Det gør altid ondt på mennesker, der bruger store dele af deres sparsomme fritid på at varetage de almene interesser på medicin, når de bliver beskyldt for dilettantisme. Det er naturligvis derfor en række tutorer giver deres mening til kende. Det har gjort tilsvarende ondt de gange Umbilicus har fået lignende beskyldninger med på vejen.

1 Personlig korrespondence med revyens bestyrelse

12


Det har været min personlige erfaring, at samarbejdet mellem foreningerne og Acuta altid har været tungt. Foreningerne er næsten udelukkende selv ansvarlige for at få bragt indholdsrige artikler om foreningens arbejde og aktiviteter i Acuta. Som hovedarrangør for Kapsejladsen 2010 endte jeg med selv at lave flere interviews med Umbilicus medlemmer, skrive kapsejlads updates m.m. Der var sågar lavet pressekort til Acuta – samme pressekort, der var lavet til journalister fra Campus, Delfinen, Aarhus Stiftidende, Jyllands Posten m.fl. – der på dagen ville have givet Acuta fuld adgang. Kortene blev imidlertid aldrig afhentet. Dette er et mønster jeg har været vidne til i flere foreninger – Kapsejladsen er blot det eksempel jeg her vil fremhæve.

Dette leder frem til følgende spørgsmål: hvad er Acutas raison d’etre? Hvad skal spaltepladsen bruges til? Personligt mener jeg, at bladets fornemste opgave må være at skrive om, hvad der rører sig på studiet og på universitetet generelt samt perspektiveringer til den verden, der venter efter sidste eksamen. Der er masser af gode og relevante historier på medicin, der aldrig er i nærheden af at nå spalterne i Acuta.

Eksempelvis publicerede en medicinstuderende i sommer en særdeles interessant artikel i British Medical Journal(et meget velanset tidsskrift – nb, det var desværre ikke mig selv). Kunne det ikke være spændende at interviewe denne studerende, og høre om det arbejde, der ligger forud for en publikation i et anerkendt tidsskrift? Eller hvad med fredagsbaren, der var nomineret til byens bedste af Alt om Aarhus (men ultimativt endte med at tabe til medievidenskab, der formåede at få deres medlemmer mobiliseret i en sådan grad)? Hvor er artiklerne om den store reduktion af frie forskningsmidler, der har besværliggjort finansieringen af forskningsår? De mange spændende foreninger der findes på studiet? Øget optag på medicin, implementering af den nye studie ordning, lægelig videreuddannelse, 4 års reglens fremtid(der er sjovt nok gået de første 4 år lige om straks)?

Sammenligner man Acuta med mange lignende publikationer på universitetet (f.x ”Paragraffen” og ”Kandestøberen”, hhv. juristernes og scient. pol’ernes blade), vil man konstatere en betydelig forskel i indhold og seriøsitet. Det er naturligvis muligt at blande seriøse indlæg med humoristiske indlæg, så længe der er korrekte proportioner mellem tingene. En udgivelse der primært

13


indeholder banaliteter har meget dårlig gennemslagskraft, når den prøver kræfter med seriøse emner.

Slutteligt er det store spørgsmål vel i virkeligheden om Acuta føler de skriver artikler, medicinerne gerne vil læse. Derudover bør et hvert medlem af FADL vurdere, hvorvidt den andel af kontingentet der bliver benyttet på at publicere Acuta er rimelig i forhold til udbyttet? Ved at læse i FADLs Generalforsamlingsskrift fra 2011 fremgår det at der i regnskabsåret 2010-2011 var godt 1.073 betalende medlemmer i FADL Århus. Acutas drift i samme periode beløb sig til 170.550 kr. Altså blev mere end 147 helårs medlemskontingenter – mere end 13% af FADL Århus samlede kontingent pulje – brugt på Acuta.

Det har tidligere været foreslået til FADLs generalforsamling, at der kunne allokeres penge til ansættelse af en redaktør. Ved at reducere oplæg og reducere udgivelsesfrekvensen kunne der måske frigøres midler til ansættelse af eksempelvis en redaktør?

Afslutningsvis kommer det vel an på den retning, medicinerne ønsker Acuta skal have.

Nis Pedersen Jørgensen

14


Hej Nis.

I første omgang vil jeg takke dig for at have indsendt din kritik og håber, den vil bidragetil et bedre Acuta fremover.

Jeg tillader mig at sammenfatte din kritik i

a. Kritikken i Acuta er ikke altid konstruktivb. Acuta dækker ikke alle væsentlige historierc. Samarbejdet med Acuta er til tider vanskeligtd. Er Acutas artikler noget medicinerne vil læse?e. Sammenligning med Kandestøberen m.fl.f. Forslag om omlægning af Acuta med ansat redaktør, mod mindre og sjældnere

oplag

Du får det til at lyde som om, Acuta af princip fører krig mod det øvrige foreningsliv,mere af kedsomhed end noget andet. Hvis det havde været tilfældet, ville detnaturligvis være et sidespor at komme ind på, især da et frugtbart samarbejde gørtingene lettere for alle parter. Som relativt ny (1½ år på redaktionen), blev jegoverrasket over sidste år at erfare, at der skulle være ondt blod mellem Acuta ogrevyen især da jeg tog del i begge dele dengang. Striden, som åbenbart er tilbage fra2008, er heldigvis bilagt, og de sidste to år er det forløbet vel.

Som svar til punkt a, medgiver jeg, at en og anden af vore skribenter fra tid til andenvælger at skrive kritisk, og ikke altid konstruktivt kritisk, om forskellige foreninger. Idetvi er en flok meget forskellige personer med en flad ledelsesstruktur, hvorchefredaktørerne med et lånt udtryk snarest må sige at være ”de første blandtligemænd”, må det imidlertid stå for den enkeltes regning. Til tider føler nogen sig trådtfor nær, hvilket naturligvis er uhensigtsmæssigt, hvis der skulle være tale om tom kritik,hvilket jo så er op til diskussion. Personligt værdsætter jeg det arbejde, de forskelligeforeninger gør.

Når det gælder at få dækket alt (b), er vi ikke altid lige heldige, men vi er aldelesafhængige af, hvad vi får at vide så for eksempel publikationen i BMJ kan vi ikke skriveom, medmindre vi tilfældigvis støder på det eller får et tip tilsendt. Derfor vil vi gerneopfordre folk til at indsende ideer til artikler, så kan de være, vi tager dem op. Dunævner selv medicinernes sparsomme fritid: Det er meget begrænset, i hvilken grad vi

15

A C U TA Acuta-debatfår lavet opsøgende journalistik. Derfor opfordrer vi også kontinuert medicinere til atmøde op – eller sende indlæg ind. Derved påvirker I også den retning bladet skal i.

At samarbejdet med Acuta skulle være vanskeligt (c), kan muligvis være korrekt i vissesituationer. Jeg husker, at vi internt i redaktionen i sin tid talte om Kapsejladsen ’10, ogblev enige om, at der var sket et brist fra vor side. Til gengæld har vi faste rammer for,hvorledes man får indlæg i, og jeg vover at påstå, at vi er utrolig åbne for trykke hvadden enkelte person eller forening sender os. Naturligvis skal I selv, som du skriver, bærehovedparten af ansvaret for indlæg om jeres arbejde, da vi ikke har kapaciteten til athver anden uge at rykke alt fra umbi til SMS, Saks og Immc underafdelingerne for, om Iskulle have nyt stof. Der er vi nødt til at regne med en udmelding fra jeres side.

Endelig har du (e) sammenligning med Kandestøberen, hvor der er flere væsentligeforskelle: 1) Udgivelsesfrekvensen og 2) antal personer knyttet til redaktionen. Du harganske ret: FADLs GF må tage stilling til Acutas fremtidige vej, men jeg må tilstå, at jegingen kritik hørte til sidste GF (Jeg ved, det var før det omstridte Tutor indlæg kom). Iøvrigt vil jeg mene, at hvad angår større, mere professionel og medicinskfagliglitteratur, er Ugeskrift for læger og andre udgivelser mere sufficiente. Her søger vi atvære det mere bredt appellerende, man læser i pausen mellem timerne eller mellem etpar kapitler på læsesalen.

Hvad angår (f) forslag om reduktion af oplag og udgivelsesfrekvens for at få råd tilredaktør, må jeg opfordre til at overveje: Hvad regner man med at få ud af at ansætteen ekstern redaktør? Så må jeg advare mod at reducere oplaget: Det er væsentligt forforeningerne, som mange nok vil være enige i, at de hyppigt kan få annonceret forderes arrangementer, uden at folk har glemt dem, når dagen er kommet.

Hvad angår (d) ”Slutteligt er det store spørgsmål vel i virkeligheden om Acuta føler deskriver artikler, medicinerne gerne vil læse”, må jeg klart svare, at JA – det gør vi! Og vibliver bekræftet i det, hver gang vi fredag morgen ser en forelæsningssal, hvorhalvdelen sidder med et blad, eller render ind i en bekendt, som siger – ”hov, jeg syntesom, hvad du skrev om…” eller andet.

Kort sagt: Vi gør vort bedste, begår fra tid til anden fejl, men kan altid bruge nyekræfter.

Med venlig hilsen Christoffer Svinth Johansen, ansvarshavende redaktør, Acuta

16

A C U TA Reflux og Antacida��

� ��

��

� ��

� ��

� ��

��

� ��

� ��

� ��

� ��

� ��

� ��!��"#��$#��

� ��

� ��%��

� &��

� '��

��

� (��

� (��

� )��

� !��# ��

� ��

� *+��

� (��,��,��)��

� (��

� -��'./�

� ��

� ,��

� "0�12��

17

A C U TA Debat vol. 3

Tutor debat Efter indlæggene fra tidl. og nuværende tutorer er der ingen tvivl om, at de lægger meget tid og omtanke i deres arbejde, og at rus arrangementerne har ændret sig meget de sidste par år. Som studerende fra samme årgang som Mirela, kan jeg kun glæde mig over, at alkohol ikke længere er et must i rus arrangementerne, men at der nu også lægges vægt på, at folk rent faktisk gerne skal kunne huske deres nye holdkammerater, når rus-turen er overstået. Dog bør det pointeres, at der i det oprindelige indlæg ikke lå en kritik af de nuværende tutorer, men primært en undren over et, for udenforstående, temmelig mystisk ansøgningsskema, som ved første glimt måske ikke signalerede den seriøsitet, som det senere har vist sig, at der lægges i udvælgelsen af de nye tutorer . Tværtimod er det vel vigtigt, at også ældre studerende deler ud af deres rus-erfaringer, så det sikres, at de nye studerende får en bedst mulig start på studiet? Desuden lyder det i et af modindlæggene som om, at den pågældende selv har oplevet, skal vi sige knap så morsomme elementer på sin rus-tur. Så i stedet for at tage Mirelas indlæg personligt og sende en gang mudder i hendes retning, er det vel mere vigtigt at fremhæve de gode initiativer, som tutorerne har taget for, at alle har en behagelig og sjov start på studiet? Jeg er kun glad for at høre, hvor seriøst tutor-arbejdet tages og at der i dag sørges for, at det først og fremmest er russerne der har det sjovt. Men jeg synes Mirela fortjener ros for at åbne en debat, der egentlig nok burde være startet for mange år siden. Og hvis den så ikke længere er nødvendig, er det vel kun godt.

Christina Mikkelsen

18

A C U TA Klimatopmøde

Durban: Cop17 topmøde

Det vi ikke ser ”Ingen god, nordisk protestant kan lide at høre, at forbrug er godt og sundt; hvis der følger

nydelse med, må det på én eller anden måde være moralsk forkasteligt. Men uden Deres juleindkøb,

kære læser, mister Deres nabo sit job, og næste gang går det ud over Dem selv. Hvis ikke vi hjælper

os selv, gør ingen, og det står virkelig i vores magt at holde vores egen økonomi levende. Man

behøver jo ikke at nyde indkøbene, hvis det byder ens moral imod.”

Sådan endte Anna Knudsen sin leder i Weekendavisen sidste fredag. Hurtigt skal det indskydes, at

det ikke er tiden værd at finde avisen frem fra gemmerne for Knudsens konklusion er

gennemgående for hele lederen; ”Du skal ikke være så nervøs for fremtiden, bare brug en masse

penge, så skal det nok holde gang i økonomien og du kan beholde dit job.”

Nok ubevidst, for Knudsen viser ikke spor af ironi, illustrerer lederen på fineste vis, det

problematiske paradoks hele den vestlige civilisation oplever i disse svære tider, nemlig at en stor

del af økonomien er bygget op omkring privatforbrug og hvis vi ikke forbruger nok, så svinder

økonomien ind og folk bliver arbejdsløse. Så Knudsen har selvfølgelig ret, og det er nok også for

meget at ønske sig en mere progressiv og nuanceret leder i Weekendavisen.

I mine øjne burde Knudsen have fokuseret på de mindre synlige problemer, som de store medier

fortæller endnu mindre om nu, når vi alle er ved at gå bankerot. For vi har trods alt stadigt et

betydeligt forbrug, der desværre fordrer både økologiske og menneskelige problemer. Nok lægger

de fleste ikke mærke til det i hverdagen, medmindre tv-nyhederne bringer en historie. For tiden er

en hel anden end under Den Kolde Krig, hvor ingen var i tvivl om menneskehedens ende lå nær. I

dag prøver forskere at råbe folks opmærksomhed op, men de har svært ved at bryde igennem

mediemuren med en desværre lidt tåget besked. Tåget i den forstand, at der til stadighed slås tvivl

om, hvor stor en indflydelse den øgede mængde CO2 i atmosfæren vil få.

Med årene har jeg fået et mere pessimistisk syn på fremtiden. Godt nok har vi fået en rød regering

og det virker som om de vil gøre mere for miljøet. Det klinger dog hult, når der først meldes ud, at

19

A C U TA Klimatopmødeafgiften for luftforurening kommer til at stige betragteligt fra 1. januar og der så senere meldes ud,

at stigningen først gælder fra 1. juli på grund af erhvervslivets klager. Erhvervslivet klager altid

over et eller andet og truer med at flytte forretningen til lande, hvor lønnen er lavere, arbejderne

ikke er i fagforening og miljømæssige restriktioner findes heller ikke. Og det virker, hvis regeringen

er svag og ikke tør sætter sig igennem med nødvendige lovforslag af frygt for, at pressen skriver om

alle de arbejdspladser, der måske går tabt og landets faldende konkurrenceevne. For det er vigtigt at

huske på, at fuld beskæftigelse og en god konkurrenceevne ikke automatisk er lig med et godt

samfund, både på kort og lang sigt. Det er dog fristende at lade som ingenting og stiltiende sender

problemet videre til næste generation.

Topmødet i Durban er heller ikke opløftende. Kun EU ønsker at forny Kyoto-aftalen, mens andre

store spillere som Kina, USA og Indien ikke ønsker en bindende aftale. Helt sort ser det dog ikke

ud. En ny sammenslutning kaldet C40 af verden største byer kommer til Durban med forhåbninger

om en aftale ikke mellem lande, men mellem byerne. Mange af dem vil som havnebyer opleve store

problemer, hvis/når vandet stiger. Og en økonom er også optimist, for som han siger, er

miljøteknologi ved at være så billig, at økonomien selv kan blive den vigtigste drivkraft. Men

ønsker vi virkeligt, at hvert større paradigmeskift i sidste ende styres af økonomi?

af Jesper

20

A C U TA Glædelig jul - når vi når så langt

21

A C U TA Kirurgisk træning

22

A C U TA Zumba med IM

!"#$%!!"#$%"&'$("$)"#$%"*++,"-*.&,)+*-,"/,-010.,%,2"

"#$%&'(!)*!&+),!-#(.'!+!)',!/0&)'!)#$1/'!'2'(3(4!53!,#%! )+$! &61'.#//'(! +! 73$)'$! 0%! /0.! 0%! )#$1! )+%!-#(.!10.!'$!6%,'! &#8$09&0-'(!8&!:*.;#!.')! <"!0%!:*.;#=#+&#!

>',!?0('%3(&''#%()%*')+(',-')+.+#$+/'01'23456'

78'9:;;<*%)+'=0>1+'

7/?;&'56'0/''

>'(!'(!',!;'%(6$1',!#$,#&!@&#)1'(A!B+&.'&)+$%!1/'(!@3C!

!!!"#$"%&"'()

23

A C U TA Forskningsår på KEAKlinisk Epidemiologisk afdeling søger forskningsårsstuderende til projekt om geografisk variation i forbrug af sundhedsydelser i den sidste del af livet

Bruges ressourcerne rationelt i det danske sundhedsvæsen?

Flere amerikanske undersøgelser har vist at der bruges store ressourcer i sundhedsvæsenet på patienter som dør indenfor 6-12 måneder. F.eks. har mange fået foretaget kirurgi eller været indlagt på en intensiv afdeling i den sidste del af livet.

Undersøgelser har også vist at der er betydelig regional variation i forbruget, men det er uklart om dette er et isoleret problem i det forsikringsbaserede amerikanske sundhedsvæsen. Vores hypotese er, at der selv indenfor et homogent sundhedsvæsen som det danske kan være betydningsfulde geografiske forskelle i forbruget af sundhedsvæsenet i den sidste del af livet.

Den undersøgelse du skal lave, skal således undersøge forbrug af sundhedsydelser i perioden 6 måneder op til dødsfald blandt alle danskere i et år. Projektet vil være baseret på data fra danske sundhedsregistre. Forbruget af sundhedsydelser omfatter bl.a. intensivindlæggelser, kirurgi, medicinforbrug og besøg hos egen læge. I samarbejde med en sundhedsøkonomi vil du skulle sætte pris på disse ydelser, så der kan laves en direkte sammenligning mellem de kommuner og regioner, som personerne bor i.

Der forventes betydelig national og international interesse for dette studie og der vil være mulighed for et ophold ved f.eks. en af vores amerikanske samarbejdspartnere.

Vi forventer at du er engageret, arbejdsom og kollegial. Du kan forvente at få kvalificeret vejledning i hele processen og en solid forskningsmetodologisk skoling, som inkluderer protokolskrivning, dataanalyse og udarbejdelse af en videnskabelig artikel. Vi tilbyder stærkt fagligt og socialt godt miljø i en forskningsafdeling med ca. 80 medarbejdere, heraf ca. 30 ph.d.-studerende og ca. 5 forskningsårsstuderende. Se mere på vores hjemmeside: kea.au.dk.

Er du interesseret i at komme til en samtale?

Kontakt forskningsoverlæge, ph.d. Søren Paaske Johnsen ([email protected]) eller 1.reservelæge, ph.d.-studerende Christian Fynbo Christiansen ([email protected]).

24

A C U TA Lektiehjælper

•

•

•

•

•

25

A C U TA Studievejledningen

26

A C U TA AU valg!!

!!!!!!!!!" # $ % & % ' # ( ) * $ # + ! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!, + - $ # ' + # ( ( * $ # + ! . * ! / 0 1 # 2 % $ # ' 3 4 5 6 !

" # $ % & % ' # ( ) * $ # + ! 2 # $ ! 7 5 ( 8 - 3 ! 9 ' % 2 # ( 3 % + # + ! !" # $ % & % ' # ( : - 3 # + ; ! < = # ! > ? ( @ 3 ! 7 = = A ; ! B C 1 ' % ' 1 ! D E D ; ! F G G G ! H ( 8 - 3 ! I !+ = J K L ! ! F M ! N O ! O F ! D D ! ! J 5 P L ! ! F E ! D Q ! R O ! O S ! !T T T K 3 + - $ @ # $ K 5 - K $ 4 U " ) U !

!"#$%&'#%()'*+,-'&+&-.+-&/,+#-+)%%%!"#$"#$%&'($)*'$+",)-#"',".$/0$1&#23,$4.*%"#,*)")$5#&$6".$789$.:%";+"#$)*'$79$6"<";+"#$*$0#9$=5)"#,:;$;&.("$,)36"#".6"$2&#$,%>#)$%"6$&)$5*.6"$36$&5?$2%&6$6"))"$%&'($(0#$36$/0?$+#*.("#$%*$".$@:#)$(3*6"$)*'?$2%&6$3.*%"#,*)"),+",)-#"',".$'&%"#$:($2%:#5:#$;&.$+A#$,)";;"B$$4.*%"#,*)"),+",)-#"',".$"#$*@@"$")$/:'*)*,@$:#(&.?$;".$)&("#$,*($6"#*;:6$&5$&6;*.*,)#&)*%"$:($&@&6";*,@"$:/(&%"#$,:;$&.,>))"',"#?$+36("))"#?$6*,/".,&)*:."#?$,)36*";*'CA?$;"#*)$:($"%&'3"#*.("#9$$$D&'(")$,@&'$+")#&()",$,:;$"@,";/"'%*,$%&'(")$&5$".$)*''*6,;&.6$/0$".$&#+"C6,/'&6,$"''"#$")$"'"%#06$/0$".$,@:'"9$!"$%&'()"$@&.6*6&)"#$@:;;"#$,0'"6",$)*'$&)$#"/#>,".)"#"$&''"$,)36"#".6"$:($*@@"$+&#"$6"#",$"(")$,)36*"9$$E)36".)"##06")$"#$".$/&#&/'-:#(&.*,&)*:.$5:#$&''"$5&(#06$/0$3.*%"#,*)")")$F2"#3.6"#$%:#",$"(")$;"6*<*."##06G9$D*$"#$*$%&'(5:#+3.6?$:($".$,)";;"$/0$H"6*<*."##06")$"#$6"#5:#$:(,0$".$,)";;"$/0$E)36".)"##06")9$E)36".)"##06"),$'*,)"#$"#$,*6":#6."6"?$,0$6".$/"#,:.$6"#$50#$5'",)$/"#,:.'*("$,)";;"#?$50#$".$/'&6,$*$+",)-#"',".?$2%*,$E)36".)"##06")$:/.0#$".$/'&6,9$$I*'$5:#,@"'$5#&$;&.("$&5$6"$&.6#"$'*,)"#?$"#$E)36".)"##06")$".$*.)"#",,":#(&.*,&)*:.$36".$*6":':(*,@$6&(,:#6".$,:;$#"/#>,".)"#"#$&''"$,)36"#".6"9$$!"#$"#$7$/'&6,"#$*$+",)-#"',".$)*'$,)36"#".6"9$$D*$:/5:#6#"#$&''"$)*'$&)$,)";;"J$$$$H"6$%".'*($2*',".$H"6*<*."##06")$

27

A C U TA Studievejledningen

28

A C U TA Forskningsår

Vurdering af det cellulære immunrespons hos Hepatitis B vaccinerede serologiske non-responders

Vi søger deltagere til Hepatitis B vaccine studie

Som følge af risikoen for stik-/skæreskader for ansatte indenfor sund-hedssektoren har man øget risiko for at blive smittet med Hepatitis B virus. Deltager du i dette forsøg vil du gratis blive vaccineret med Twin-rix®, en kombineret standard vaccine mod Hepatitis A virus og Hepatitis B virus. I forsøget beder vi dig udfylde et spørgeskema med information om bl.a. højde, vægt, etnicitet, evt. sygdomme og fast medicin. I løbet af forsøget skal du møde på Infektionsmedicinsk afdeling Q, Aarhus Universitets Hospital Skejby i alt fire gange af ca. en halv times varighed over en pe-riode på 8 måneder. Du vil samlet blive vaccineret 3 gange og der vil blive taget blodprøver to gange.

Tidligere studier har vist at mellem 5-10% af vaccinerede ikke opnår tilstrækkelig beskyttelse mod Hepatitis B virus målt med de sædvanlige markører (antistoffer) i en blodprøve. Vi ønsker at undersøge om disse 5-10% er beskyttet ved mobilisering af en anden form for immunrespons (det cellulære immunrespons) med måling af andre markører (bl.a. gam-ma-interferon) i blodet.

Hvis du er interesseret eller har spørgsmål kontakt da Maria Bolther Pedersen på mail: [email protected] eller tlf: 61777150

Du kan ikke deltage, hvis du er: Under 18, kendt allergi overfor for-maldehyd, er gravid eller planlægger graviditet indenfor 6 måneder, smittet med Hepatits B eller i forvejen vaccineret mod Hepatitis B.

Dette videnskabelige forsøg, udføres af :*Maria Bolther Pedersen, medicinstuderende *Søren Jensen-Fangel, Afde-lingslæge, dr med, Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. *Lars Østergaard, Ledende overlæge, Professor, phd, dr med, Infektions-medicinsk Afdeling Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. *Martin Tolstrup, cand scient, phd, forskningsleder, Infektionsmedicinsk forskningsafsnit, Aarhus Uni-versitetshospital, Skejby

Besøg 1 0 mdr. Udfylde spørgeskema, blodprøve og vaccination

Besøg 2 1 mdr. Vaccination

Besøg 3 6 mdr. Vaccination

Besøg 4 8 mdr. Blodprøve

29

A C U TA KMS 2012

30

A C U TA Uland

Help Every Day – Coins of Compassion www.helpeveryday.org

Vil du hjælpe syge og lidende mennesker i U-landene?

Men tiden er imidlertid ikke til, at du kan tage et semester fri og drage med IMCC til mange af deres fantastiske projekter. Help Every Day – Coins of Compassion” er en nystartet NGO med base i Århus - Der er et seriøst og nytænkende bud på, hvordan flest muligt kan gøre en stor forskel ved et lille bidrag. Den centrale vision for ”Helpeveryday” er, at gøre det muligt og tilgængeligt for så mange mennesker som muligt, at gøre en lille forskel hver eneste dag for at mindske social og økonomisk uretfærdighed.

Metoden i det nystartede projektet er, at man kan bidrage med 1 mønt hver dag til diverse U-landsprojekter. Folk kan udelukkende bidrage med den laveste møntfod i sit land, hvilket svarer til, at vi som danskere bidrager med 50 øre pr. dag. Man opkræves derfor 15 kr. pr. måned og pengene går UBESKÅRET til projekter som udvælges af Help Every Day.

I øjeblikket indsamles der til følgende projekter:

Wajibu Wetu Children's Home, Kenya – Pengene går til uddannelse af forældreløse børn, der forlader Wajibu Wetu

St. Andrews Baby Unit, Kenya – Pengene går til 15 forældreløse og forladte babyer (0-3 år) i Kenya

The Masanga Hospital, Sierra Leone – Pengene finansierer kejsersnitsoperationer på Massanga Hospitalet i Sierra Leone.

Det er Help Every Day’s vision, at mange mennesker bidrager med en minimal indsats, så vi samlet kan gøre en stor forskel ved et lille bidrag.

Organisationer som Røde Kors, Amnesty International og andre indsamlingsorganisationer har alle udgifter til daglig drift, lønninger etc. Help Every Day trækker på mange års erfaring fra arbejde ved bl.a. FN og Redbarnet, og alle medarbejdere arbejder frivilligt – det er nemlig en mærkesag for organisationen, at alle donerede penge går ubeskåret til projekterne og ikke bruges på administrative forpligtelser og lønninger.

Du ved altså at HELE DIT DAGLIGE BIDRAG på 50 øre/15 kr. månedligt går direkte til de udviklingsprojekter, som du kan læse om og følge med i på www.helpeveryday.org!

Vi skal som kommende læger alle aflægge lægeløftet, hvor vi stilles til ansvar for såvel etiske som faglige krav i vores erhverv. Vil du som kommende læge tage forskud på hjælpen til de mennesker, som i fremtiden vil være afhængige af din ekspertise og lægekundskab, så har du muligheden for, at bidrage med et minimalt økonomisk bidrag, som kan betyde afgørende udvikling for græsrodsprojekter i de mest forsømte dele af verden!

Læs mere om de forskellige projekter og tilmeld dig på hjemmesiden: Helpeveryday.org

31

A C U TA Uland

Ny ngo vil modbevise egoisme med 50-ørerNår bare det er let at hjælpe andre, har de fleste viljen til det. Det er teorien bag organisation Help Every Day, der er grundlagt af 26-årig ildsjæl i Aarhus, men har hele verden som sin målgruppe.En februar morgen i 2010 fik Matias Ignatius Nielsen idéen til en helt ny type hjælpeorganisation, der skal bevise, at vi mennesker ikke er egoister. Han var netop fyldt 25 år og sad i sit køkken i Aarhus:”Jeg tænkte på, hvordan man kunne iscenesætte et projekt, der viser, at der er en vilje blandt mennesker til at gøre noget godt og uselvisk.”Kort efter var idéen til Help Every Day en realitet. Den er baseret på en hypotese om, at hvis man står med en 50-øre i hånden, vil de fleste være villige til at give den til et godt formål frem for at beholde den selv.

Fællesskab rykker verden i rigtig retningKonceptet bag Help Every Day er en ny måde at tænke hjælp til verdens fattigste på. Daglige donationer på 50-ører skal støtte projekter i verdens udviklingsregioner.”Det handler ikke om et enkelt menneske, som gør store ting. Det handler om, at der sker store ting, når alle gør det mindste, de kan,” forklarer Matias Ignatius Nielsen.Netop princippet, om at alles støtte er lige meget værd, betyder, at ingen medlemmer risikerer at blive ringet op med en salgstale om at give flere penge. Donationen er en 50-øre hver dag. Hverken mere eller mindre.

Alle 50-ører går direkte til projekterneFor at undgå administrationsomkostninger har Help Every Day valgt at samarbejde med lokalt forankrede græsrodsorganisationer i Afrika, som de har et direkte og personligt kendskab til.Projekterne udvælges af Marianne Bo Paludan og canadieren Jesse Baltutis, der har stor erfaring med udviklingsarbejde fra karrierer i blandt andet Red Barnet og FN.Help Every Day har til at begynde med valgt at støtte tre projekter; uddannelsesprogrammer for særligt udsatte unge, et børnehjem for 0-3 årige i Kenya og et hospital i Sierra Leone. På hjemmesiden helpeveryday.org kan man løbende følge pengetilstrømningen og se, hvor langt der er igen, før de enkelte projekter kan udføres.

Overvældende interesse på få ugerHjemmesiden helpeveryday.org blev lanceret den 11. oktober. De første tre uger er nyheden udelukkende spredt via Facebook, familie og venner, men der er alligevel kommet over 450 medlemmer fra 21 forskellige lande fordelt på fem kontinenter. Og medlemstallet stiger hver dag.”Mange skriver, at de har en fornemmelse af, at det her kan blive kæmpestort og gøre rigtig mange gode ting for mennesker, der fortjener støtte i deres daglige kamp for overlevelse. Det giver en stor følelse af optimisme,” fortæller Matias Ignatius Nielsen.

For yderligere informationer kontakt:Tlf.: 61 30 63 15 Eller skriv til [email protected] for billeder i høj opløsning og nyeste medlemstal.

32

A C U TA PIT pladser

Vil du med PIT til Filippinerne?PIT har restpladser på to forskellige hospitaler på Filippinerne til foråret 2012 i perioden maj-juli. Der er plads til to studerende på hvert hospital. Det er en unik mulighed for at kombinere et lærerigt hospitalsophold med spændende kultur og dejlige sommertemperaturer!

Lapu Lapu City Hospital og Mandaue City Hospital ligger begge på øen Maktan og servicerer den mindre bemidlede del af befolkningen. Hospitalerne er mindre hospitaler med hhv. 75 og 60 sengepladser, og der er ca. 7 læger og 20 sygeplejersker på hvert hospital. Da hospitalerne begge er “general hospitals” og dermed ikke er synderligt specialiserede, vil udsendte med PIT kunne få en meget alsidig hverdag. På begge hospitalerne er de opmærksomme på, at de studerende gerne vil arbejde selvstændigt, altså ikke bare følge en læge i hælene. Man forventer også af de studerende, at de er villige til at være med på forskellige vagtordninger, altså tage både dag-, aften- og nattevagter.

Opholdet foregår i samarbejde med en lokal organisation kaldet Rise Above Cebu, som ledes af en dansk mand. Han står for den lokale kontakt til hospitalerne og vil under opholdet være behjælpelig, hvis der skulle opstå problemer. Derudover henter han PIT’erne i lufthavnen, giver dem et lille introduktionskursus om “do’s and don’t’s” på Filippinerne etc. Opholdet på Filippierne kommer af den grund til at koste 500 kr. ekstra. Derudover tilbyder organisationen billig logi under opholdet.

Det skal oplyses, at samarbejdet mellem PIT og hospitalerne er helt nyt, altså har vi ikke erfaringer fra tidligere PIT-udsendte.

Man skal have bestået 8. semester på udsendelsestidspunktet og indsamle 5 kg hospitalsudstyr til hospitalet. Det er muligt at søge opholdene enkeltvis eller to og to. Pladserne vil blive uddelt efter “først-til-mølle”-princippet.Du/I kan søge ved at sende en mail til [email protected] fra denne dato. Man kan læse mere om PIT på IMCCs hjemmeside www.imcc.dk

33

A C U TA Ashipti

��

��

�� !�"��#��!�"��#��

#��$��

%��&'(��!�"��

)�*��+�&��,�*-�%�.#��"��/�

��-'�*%'%0

+-��1�22324�4522�(� �1�26

��*77(�� 8�41��*��$��

34

A C U TA PIT pladser

Vil du til Ghana med PIT i foråret 2012? PIT har en restplads på et nyt samarbejdshospital i Ghana i perioden feb-april 2012. Hospitalet Opuko er et mindre landsbyhospital beliggende i landsbyen Sankore i Asunafo South District i Ghana. Sankore ligger halvanden times kørsel fraGhanas næststørste by Kumasi og er beliggende midt i den tropiske regnskov. Hospitalet er det eneste hospital i distriktet, som har en population på 70.000 personer. På hospitalet er der 40 sengepladser, og deres hovedområder er skadestuebehandling, general out patient care (ambulatorie), intern medicin, pædiatri, obstetrik, gynækologi og general surgery. Da det er et relativt nyåbnet hospital, har de generelt gode faciliteter: moderne operationsstue, endoskopi-udstyr, ekg-apparat, ultralyd, laboratorie, veludstyret apotek samt en ny ambulance. Hospitalet tilbyder en billig bolig, som deles af besøgende læger/studerende. Da det er et nyt samarbejde for PIT, har vi ikke haft studerende dernede før. Dog har lægen på hospitalet arbejdet på et andet PIT-hospital før, så han er bekendt med vores kvalifikationer og glæder sig meget til, at der kommer PIT-studerende derned og hjælper ham. Du skal have bestået 8. semester på udsendelsestidspunktet og kunne samle 5 kg hospitalsudstyr til hospitalet. Den anden plads er besat, så du kommer ikke ud alene. Pladsen uddeles efter først-til-mølle-princippet. Skriv til [email protected]

35

A C U TA PIT pladserVil du med PIT til Tanzania?

Vi har lige nu en ledig plads på Dareda Hospital i Tanzania i perioden maj-juli 2012.

Dareda hospital er et hospital beliggende ca. 200 km syd for Arusha i Tanzania. Hospitalet er et katolsk støttet hospital med 200 senge. Hospitalet har både en røntgen afdeling, en øjen-afdeling, en HIV/AIDS afdeling, operations-afdeling samt medicinske afdelinger. En normal dag på hospitalet vil for de studerende komme til at se ud som følgende:-07:30-08:00: Morgenkonference.-08:30-10:30: Stuegang. Her kan de studerende gå sammen med en læge eller senere gå alene.Om eftermiddagen kan de studerende vælge, om de vil arbejde i out patient departement, som er en slags ambulatorium/almen praksis, om de vil være på operationsgangen, assistere til fødsler eller om de vil ud i de omkringliggende landsbyer og hjælpe med HIV-testning mm.

Du skal have bestået 8. semester på udsendelsestidspunktet og kunne samle 5 kg hospitalsudstyr til hospitalet. Den anden plads i perioden er allerede tildelt, sådu kommer ikke til at være der alene.

Kontakt [email protected] hvis du er interesseret. Pladsen uddeles efter først-til-mølle-princippet.

36

A C U TA IMCC Uland

Eksamensskræk – ta’ turen til Tumu

Hvis du lige som jeg frygter mundtlige eksaminer og begynder at svede ved tanken om at skulle fremlægge foran en masse mennesker, så ville du kunne lære en masse af ghaneserne. De har en misundelsesværdig evne til upåvirket at tale foran større forsamlinger. En evne som mit ophold her i Ghana blandt andet kan hjælpe mig med at få..

Af Astrid Roll Vitved, udsendt til Ghana med IMCC Uland i 2011-2012

Det er tidlig morgen, dagen hvor mine mundtlige færdigheder skal testes i den forestående eksamen. Det gør ondt i maven ved tanken om, at jeg om et par timer skal sidde foran to ”dommere” som udelukkende skal vurdere og dømme min præstation. Jeg ved, at jeg bestemt ikke er alene om denne frygt, da flere af mine klassekammerater har det på samme måde. Hvad enten det er en fremlæggelse, jobsamtale eller eksamen der er i vente.

Her i Ghana er det helt anderledes. Jeg bor i den lille by Tumu, hvor sundhedstilstanden korrelerer med mængden af donorpenge. Da midlerne er knappe og interessefeltet det samme, øges kampen om donorernes støtte. Så folk er vant til at kæmpe og tale deres sag. Ghaneserne har en evne til at tale på stående fod ved arrangementer, hvor de ikke blot vurderes af enkelte personer, men ofte af en hel forsamling. Og det rører dem tilsyneladende slet ikke.

Ghaneser, der holder tale for en stor forsamling

37

A C U TA IMCC UlandEt af IMCC - projektets hovedaktiviteter her i Tumu indebærer at afholde forskellige kurser og træninger for sundhedsadministrationens personale. Det er IMCC, som faciliterer disse træninger og derfor gives der næsten altid en velkomsttale af en af de tilstedeværende IMCC’ere. Det var jeg bare ikke klar over en af de første gange, jeg deltog i en træning.

Vi var 15 deltagere, som skulle tilbringe tre dage på et nærliggende forskningscenter, hvor vi skulle trænes i metoder inden for sundhedsforskning. Det var IMCC, der havde planlagt og også finansierede træningen. Vi glædede os meget til at deltage, da forskningscenret havde et godt renommé og mange højt kvalificerede forskere.

En del af deltagerne fra Navrongo - turen

Første dag på træningen, da alle deltagere - både repræsentanter fra NGO’erne og Hospitalet i Tumu, dagens underviser samt centerlederen - sad samlet og spændte på dagens indhold, blev IMCC pludselig bedt om, at give en ”welcome address” – dvs. snakke om, hvorfor vi var kommet, hvad vi forventede af træningen og en tak til alle deltagerne samt forskningscentret. Det lyder umiddelbart ikke som en udfordring, men når man, som jeg, slet ikke var forberedt og derudover lider en smule af angst for at tale til en forsamling, så var det bestemt ikke en sjov situation. Men der var ikke andet for end at overvinde sin frygt og bare snakke, for alle mine kollegaers og de

38

A C U TA IMCC Uland

IMCC Uland er en

studenterorganisation

udelukkende bestående af

frivillige. I øjeblikket har IMCC

Uland projekter i 3 lande – Ghana,

Bolivia og Mali.

Læs mere på www.imcculand.dk

højt respekterede forskeres ansigter var rettet mod mig og det var umuligt at bakke ud og derved tabe ansigt.

Heldigvis gik talen godt, omend et par svedige håndflader. Endnu bedre gik det, da jeg på tredjedagen – selvfølgelig helt forberedt – blev bedt om at holde en afsluttende tale. Derudover havde vi tre gode dage, hvor vi lærte rigtig meget om forskning indenfor sundhed, som jeg helt sikkert kan tage med mig, når jeg vender hjem til Danmark og starter på Kandidaten i Folkesundhedsvidenskab.

Efter nu at have tilbragt 8 mdr. i Tumu, har jeg styrket min evne til at fremlægge uden at svede tran. Her bliver man jævnligt kastet ud i ukendte situationer, hvor man skal holde en tale eller på anden vis skal præstere. Det kan enten være en ”opening prayer” til mødet, en ”Welcome address” inden en træning eller blot en festlig tale ved et socialt arrangement. Situationerne er talrige, men som bekendt gør øvelse jo mester. Jeg lærer noget, hver eneste gang, jeg stilles overfor et publikum – hvad enten det er mine ghanesiske kollegaer eller de to censorer til eksamen.

Så udover eventyr, spændende og udfordrende arbejde med sundhed, øget viden omkring forskningsmetoder, livsvarige bekendtskaber og kulturmøder, så har dette ophold måske også afhjulpet min eksamensskræk? Hvem ved, men det er ihvertfald et skridt i den rigtige retning.

39

A C U TA Kontakt FADLKontakt til FADL FADL, Århus Kredsforening 86206229 Nørre Allé 32, 8000 Århus C [email protected] www.fadl.dk Træffetider: Mandag - torsdag: 08.30-16.00 Fredag: 08.30-14.00 Kursuskoordinator træffes efter [email protected] FADLs Vagtbureau, Århus A/S 86197800 Nørre allé 32, 8000 Århus C [email protected] www.fadl-vagt.dk Træffetider: Personligt alle hverdage 8.30-19.30

Telefonisk henvendelse fra vagttagere fortrinsvist mellem 8.30-19.30. Vagttelefonen er dog døgnåbent alle dage.

Direktør, Michael Dahl Kirkegaard 86197933 [email protected]

Lønkontoret 86197800 Træffetider: man-tirs-fre: 8.30-12.30, onsdag 8.30-16.30 Medicinskfaglig konsulent 86197800 [email protected] Sundhedsfaglig konsulent 86197800 [email protected] Medicinerladen 86197111 Nørre allé 32, 8000 Århus C [email protected] Hjemmeside: www.medicinerladen.dk Åbningstider: alle hverdage 9.00-16.30 Faglig sagsbehandler 35327479 Torben Conrad (Hovedforeningen) Panum instituttet, Blegdamsvej 3B, 2200 København N Mobil: 28757479 [email protected]

40

A C U TA

Documents

ACUTA 1131