A d v o k a t r å d e t

samfund@advokatsamfundet.dk

www.advokatsamfundet.dk

1

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

kum@kum.dk + lln@kum.dk + ltm@kulturstyrelsen.dk

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF. 33 96 97 98

DATO: 7. maj 2015

SAGSNR.: 2015 - 1137

ID NR.: 346729

Høring - over udkast til bekendtgørelse om biblioteksafgift - rapport fra udvalg

vedr. digitalt materiale

Ved e-mail af 16. april 2015 har Kulturministeriet anmodet om Advokatrådets

bemærkninger til ovennævnte udkast.

Advokatrådet finder ikke grundlag for at udtale sig i sagen.

Med venlig hilsen

Torben Jensen

På vegne af Biblioteksparaplyen fremsendes hermed svar på Høring over udkast til bekendtgørelse om

biblioteksafgift

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Vedr. ”Anbefalinger vedr. digitalt materiale (bøger og musik) i biblioteksafgiften”

Alle medlemmerne af Biblioteksparaplyen hilser revisionen af biblioteksafgiften velkommen og tilslutter sig

udvalgets overordnede anbefaling om introduktion af en digital komponent i afgiften.

Det er positivt for folkebibliotekerne og rettighedshaverne, at biblioteksafgiften fornyes med en digital

komponent, men udvalget har efter Danmarks Biblioteksforenings opfattelse ikke været tilstrækkeligt

ambitiøst og nytænkende på dette område.

For folkebibliotekerne, er det vigtigt, at afgiften understøtter den digitale udvikling, fordi e-bøger giver

borgerne en lettere adgang til litteraturen og fordi, de giver bibliotekerne nye muligheder for at formidle

litteraturen.

Udvalget foreslår, at den nye ordning indfases over en årrække. Af den eksisterende biblioteksafgift

afsættes en pulje som stiger fra 4% til 8% i årene 2018 til 2021.

Med udvalgets forslag omlægges biblioteksafgiften, så en meget lille procentdel fordeles efter

bibliotekernes bestand og udlån af digital litteratur. Udvalget foreslår, at denne procentsats stiger meget

langsomt med en på forhånd fastlagt værdi i de kommende år.

Resultatet bliver, at den enkelte forfatter vil modtage langt mere offentlig støtte, hvis hun vælger at få et

værk udgivet i trykt form, end hvis det udgives i digital form. Den enkelte forfatter motiveres dermed til at

foretrække trykte udgivelser. Konsekvensen kan bilive at forfattere ikke ønsker at stille digitale udgivelser

til rådighed for bibliotekerne, da e-bøger i øjeblikket ikke er omfattet af samme undtagelser i

ophavsretsloven, som fysiske bøger, hvor bibliotekerne har ret til at købe og udlåne alle udgivelser.

Her til kommer, at den foreslåede udrulningstakt vil virke som en stopklods for det incitament forfatterne

kan have i at få digitaliseret deres ældre analoge værker – deres bagkatalog.

Men kan derfor frygte at effekten kan blive, at Staten har en kulturstøtte på ca. 175 mio. kr. årligt, der

bidrager til at holde en digital udvikling tilbage. Det er ikke i overensstemmelse med statens prioritering af

digitalisering på andre områder af den offentlige sektor. Den i rapporten foreslåede ordning understøtter

ikke i væsentligt grad udbredelsen af e-bøger blandt danskerne og bibliotekernes digitale omstilling.

Efter Danmarks Biblioteksforenings opfattelse burde ordningen indrettes, så den i det mindste afspejler

den digitale udvikling på området eller endnu bedre bidrager til at fremme en digital udvikling. Man kunne

lade ordningen afspejle udviklingen ved at lade den digitale komponent stige automatisk i takt med det

digitale udlån. Allerede på nuværende tidspunkt er overstiger bibliotekernes digitale udlån procentsatsen

på 4 procent.

Danmarks Biblioteksforening håber på en fortsat dialog om udformningen af biblioteksafgiften, da vi også

finder at andre faktorer kunne bringes i spil som f.eks. løbende statistik over e-bogsudgivelser i forhold til

trykte udgivelser. Og man kunne fremme udviklingen ved at fastsætte andelen af biblioteksafgiften, der

fordeles til digitale udgivelser, væsentlig højere. Endelig kan man genvurdere om ordningen kan træde i

kraft før 2018.

Mvh

Steen B. Andersen Formand Danmarks Biblioteksforening & Tine Jørgensen Formand Bibliotekarforbundet På vegne af biblioteksparaplyen

Bibliotekarforbundet Bibliotekschefforeningen Danmarks Biblioteksforening Danmarks Forskningsbiblioteksforening HK Kommunal, Biblioteksudvalget HK/STAT. TR-kollegiet for De Statslige Biblioteker og Arkiver Kommunernes Skolebiblioteksforening

Venlig hilsen

Michel Steen-Hansen

Direktør/Director

Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D, 1463 København K

-----------------------------------------------------------------------

Telefon +45 3325 0935 · msh@db.dk

Mobil +45 4030 5230

web: www.db.dk

Blog: biblioteksdebat.dk

Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Nordhavn 6.maj 2015

Høringssvar om bekendtgørelse om biblioteksafgift. Med henvisning til Kulturministeriets høringsbrev af 16. april 2015, der angiver frist for høringssvar 14. maj 2015, har DAKS – Danske Komponister og Sangskrivere, følgende kommentarer i forhold rapporten ”Anbefalinger vedr. digitalt materiale (bøger og musik) i biblioteksafgiften”: Der findes et utal af streamingtjenester, men kun ét musikbibliotek. Musikbiblioteket har derfor også fået en særlig vigtig betydning. Idet musikbiblioteket videreformidler det samlede billede af musikkens bredde og historie. Det er her, man finder den spændende musik og de tilhørende historier, der er en vigtig del af fundamentet for den musik, som streamingtjenesterne præsenterer i dag. Liva Weels karriere, Alrune Rods syrerockhistorie, musikbetydningen af violinisten Evald Thomsen eller kirkegårdsgraveren Ingeborg Munch. En lang liste af spændende musikhistorier. Mulighed for at undersøge og fascineres af den danske musikhistorie. Viden og musik der dermed samtidig skaber en vigtig del af forståelsen for musikkens samlede liv og bredden i dansk musik – et springbræt for at blive nysgerrig på nutidens afkroge og overraskende oplevelser, der venter lige rundt om gadehjørnet. Men musikken er i fare for at miste dette vigtige vindue og samlingspunkt. For musikken er på vej ud af bibliotekerne. Den kulturelle kapital der skulle være tilgængelig for alle, kurateringen via den personlige kontakt, hvor vejledning ikke er baseret på det vi ved i forvejen, men på det vi ikke vidste, er dermed i alvorlig fare for at gå tabt. Musikkulturen for den brede befolkning er i forvejen overtaget af det kommercielle marked. Og uanset hvordan man skruer en digital musikbibliotekstjeneste sammen, som fx Bibzoom, så vil den aldrig kunne erstatte det personlige tillidsmøde mellem bibliotekar og musikbruger. Konkret skal der fordeles 5,6 mio. kr. på 20 millioner mere eller mindre professionelle tracks. I rapporten ”Anbefalinger vedr. digitalt materiale (bøger og musik) i biblioteksafgiften” skitseres to modeller:

Model A svarer stort set til hvordan biblioteksvederlaget fungerer i dag: det er et fair fordelingsprincip, men ikke anvendeligt. De udbetalte beløb er så små, at det ingen mening giver. Dvs. med baggrund i, at puljen kun udgør 5,6 mio. kr. er denne model ikke anvendelig. Det ville kræve en betragtelig forøgelse af puljen. DAKS bakker derfor op om den i rapporten skitserede model B, en public service kompensationsmodel. Denne model B skal ses som en kompensation for den mistede public service funktion, som bibliotekerne og musikbibliotekarerne tidligere udgjorde, hvor den enkelte musikbruger blev vejledt og serviceret af en spidskompetence. Både ved at finde materiale brugeren søgte, ved at præsentere materiale brugeren ikke specifikt søgte, men som bibliotekaren mente kunne have interesse og den fuldkomne udvidede public service, hvor bibliotekaren også spurgte ”Nå, hvad synes du som om det jeg fandt til dig sidst”. Uagtet om model A eller B foretrækkes, står det principielle spørgsmål tilbage: Kan man med rimelig hævde, at komponister og tekstforfattere skal stille deres værker gratis til rådighed for staten. Den kulturelle kapital i et lille rigt land, bør naturligvis være for alle, og ophavsmændene til bøger på biblioteket bliver da også helt rimeligt honoreret for dette, så hvorfor er musikken undtaget. Med venlig hilsen Bent Sørensen, fmd. DKF Niels Mosumgaard, fmd. DPA Susi Hyldgaard, fmd. DJBFA DAKS - Danske Komponister og Sangskrivere er et fælles samarbejde mellem landets tre foreninger for professionelle komponister, sangskrivere og tekstforfattere. Til sammen repræsenterer Danske Komponister og Sangskrivere i alt 2500 professionelle komponister, sangskrivere og tekstforfattere inden for den skabende musik.

Tak for ministeriets høringsmails af 16. april og 6.maj. Fra Dansk Musiker Forbunds (DMF) side vil

vi begrænse vores bemærkninger til udvalgets forslag til ændringer af fonogramordningen.

Selvom det ligger udenfor kommissoriet for udvalget at beskæftige sig med puljernes størrelse, er det vigtigt for DMF at påpege, at den samlede fonogrampulje på 5,9 mio. kr. er utilstrækkelig i forhold til at det meget store repertoire, der for musikkens vedkommende stilles til rådighed - ikke mindst digitalt.

Under de givne økonomiske forudsætninger, hvor det der diskuteres er anvendelsen af 1/3 af fonogramordningen - 1,7 mio. kr. årligt, støtter DMF kulturstøtteordningen i Model B, efter hvilken bibliotekerne efter ansøgning vil kunne afholde koncerter, workshops, foredrag m.v. - fremfor kompensationsordningen i Model A, som efter forbundets vurdering ikke vil betyde noget mærkbart økonomisk for de skabende eller udøvende kunstnere.

Forbundet er principielt tilhænger af ordninger, hvor midlerne tildeles ud fra objektive kriterier, i

den givne situation forekommer alternativet imidlertid langt mere meningsfuldt - både for

kunstnerne, men også i en bredere kulturpolitisk forstand.

med venlig hilsen

Morten Madsen

chefjurist, DMF

Kulturministeriet kum@kum.dk lln@kum.dk ltm@kulturstyrelsen.dk

København d. 12. maj 2015

Vedr. høring over rapport om anbefalinger vedr. dig italt materiale (bøger og musik) i biblioteksafgiften Dansk Skuespillerforbund takker for muligheden for at kommentere ovennævnte rapport. Det er forbundets opfattelse, at de eksisterende økonomiske rammer for ordningen er for begrænsede, men er naturligvis opmærksom på, at det fremgår af udvalgets kommissorium, at de foreslåede modeller skal respektere de rammer, der er fastsat i finansloven. Forbundet ser positivt på forslaget om, at der afsættes en ny, selvstændig pulje for indlæsere af netlydbøger samt den foreslåede model til pointberegning for netlydbogsindlæsere. Såfremt forslagene gennemføres vil forbundet dog gerne understrege vigtigheden af, at der sker en løbende evaluering af ordningen set i lyset af udviklingen i forholdet mellem udbuddet af de forskellige værkstyper (digitale lydbøger og musiknumre) med henblik på en eventuel justering af puljens størrelse. Venlig hilsen

Katja Holm

kum@kum.dk

lln@kum.dk

ltm@kulturstyrelsen.dk

12. maj 2015

j.nr. SB-004-069/cbh

Høring over rapport om biblioteksafgift

Forlæggerforeningen og UBVA takker for modtagelsen af høring om rapport om ”Anbefalin-

ger vedr. digitalt materiale (bøger og musik) i biblioteksafgiften”, og har følgende bemærk-

ninger:

Foreningerne bakker op om Dansk Forfatterforening, som i rapporten tilkendegiver, at man

ikke bør rette forespørgsel hos Kommissionen, idet den foreslåede model betragtes som

værende i fuld overensstemmelse med de hidtil accepterede rammer for biblioteksafgiften

som dansk kulturstøtteordning, som tidligere er godkendt af Kommissionen.

Den anbefalede model er valgt netop med det formål at finde en model, der i så høj grad

som muligt minder om systemet for trykte bøger, som er godkendt af Kommissionen. Derfor

er den anbefalede model, i overensstemmelse med udvalgets kommissorium, udarbejdet

under hensyn til overholdelse af EU-retten.

Med venlig hilsen

Morten Rosenmeier Christine Bødtcher-Hansen

Formand, UBVA Direktør, Forlæggerforeningen

Til udvalget om biblioteksafgift for bøger og musik Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V att. Områdedirektør Poul Bache, udvalgsformand Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforenings har disse kommentarer til Kulturministeriets rapport - anbefalinger vedrørende digitalt materiale i biblioteksafgiften, 2015. Da det i rapporten er den erklærede hensigt, at man ved indslusning af digitalt materiale i biblioteksafgiften tilstræber at gøre det på en måde, så det ikke medfører større forskydninger mellem de forskellige faggruppers andele af afgiften, vil vi gerne påpege følgende: 1 Billedbøger lånes og læses anderledes end andre bøger, og fungerer ud fra de nuværende erfaringer ikke at fungere særlig godt som e-bøger. Udbredelsen og udlånet af e-billedbogen er - og vil sikkert også fremover være - meget lavere end for den tilsvarende analoge bog. Når digitalt materiale bliver inddraget i biblioteksafgiften, medfører det en nedgang i afgiften for alle analoge bøger. For billedbogens vedkommende vil der ikke komme nogen nævneværdig kompensation fra e-bogsudlånet. Med tiden vil det medføre en betydelig forringelse af vilkårene for en genre, som i forvejen er truet For os at se kan der kun kan rettes op på denne skævvridning ved at give billedbøgerne et højere pointtal i ordningen for analoge bøger. 2 I rapporten foreslås det, at man vil tælle enheder i stedet for sidetal i e-bøger. Mange illustrerede bøger, og især mange illustrerede letlæsningsbøger har stor skrift og ringe tekstmængde. Deres pointtal vil derfor svinde kraftigt ind, når der tælles enheder i stedet for sider, medmindre de, hvilket vil være rimeligt, regnes som bøger, der primært bæres af billeder, og optælles som den analoge billedbog med sidetal. Er dette ikke tilfældet, vil det ramme illustratorerne urimeligt, da billedmængden ikke afhænger af tekstmængden og ofte udgør 50%-70% af bogens indhold. Det vil føre til en skævvridning, som selv den foreslåede forøgelse på 10% af antal enheder for den illustrerede bog langt fra vil kompensere for. Vi er meget åbne for en dialog omkring emnet og håber på at høre fra jer. Med venlig hilsen, på Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforenings vegne, Tove Krebs Lange Bente Bech Tomas Bjørnsson Susanna Hartmann Lea Letén Jan Mogensen Jesper Tom-Petersen København, d.8.5.2015

Det er rimeligt, at digitale værker også skal have del i biblioteksafgiften, hvis en holdbar model kan

konstrueres. Men det foreliggende forslag er for mig at se ikke helt godt. Jeg forholder mig i det følgende

kun til bøger/lydbøger.

Hvor stor en del skal de digitale bøger have?

Udvalget foreslår, at de digitale bøger efter en ændring af afgiftsberegningerne skal have 4 % af

afgiftsmidlerne, stigende til 8 % i år 4. Det er svært at sammenligne udlånstal, fordi antallet af titler også

indeholder udenlandske bøger som ikke er berettiget til afgift, men en andel på 4 % skønnes ikke urimelig.

Det bør dog også indgå i overvejelserne, om forfatterne i forvejen i de digitale modeller får et større

vederlag fra forlagene end forfatterne til de fysiske bøger. Den foreslåede stigning til 8 % i løbet af 4 år

finder jeg for voldsom - det er svært at forestille sig, at brugen af e-bøger og netlydbøger med det

forholdsvis lille udvalg, der er til rådighed, vil stige til det dobbelte i løbet af 3 år.

Beregningsmodeller

Hidtil er biblioteksafgiften blevet fordelt til danske forfattere ud fra hvor mange fysiske eksemplarer, der er

til rådighed på folkebibliotekerne.

Folkebibliotekerne har nu en fysisk bestand på omkring 16 mill. bøger – heraf et uoplyst antal udenlandske

– og antallet af udlån ligger på omkring 28 millioner årligt. I e-reolen har lånerne nu adgang til omkring

10.000 titler, herunder også et uoplyst antal udenlandske – og udlånet er omkring 1 million på årsplan.

For de fysiske lydbøger er forholdet sådan, at bibliotekerne har omkring 420.000 eksemplarer og låner dem

ud 1,3 million gange årligt (2013) – mens der som netlydbog findes omkring 4.300 eksemplarer, der i 2014

blev downloadet næsten 717.000 gange. De digitale medier har således en langt højere omsætning pr. titel,

men omsætningen er næppe fordelt ligeligt på de tilgængelige titler.

I udvalgets forslag erstattes bestandsoptællingen af tre nye faktorer: tilrådighedstillelse, udbredelse og e-

bogens samlede anvendelse – en model, som ifølge udvalget skal ligne modellen for de fysiske bøger, men

som efter min mening bliver voldsomt skæv.

• Tilrådighedsstillelsesfaktoren tildeler point for ”hver kommune, hvor e-bogen findes

til udlån”. Denne faktor bør overhovedet ikke medregnes, da kommunerne ikke selv indkøber e-bøger. De

indkøbes centralt; den enkelte kommune har ikke mulighed for at vælge til eller fra i de centrale tilbud, og

mange e-bøger optages i e-reolens tilbud uden at der har været noget særligt ønske om det fra låner- eller

biblioteksside. Udvalget forklarer denne faktor med det forhold, at en fysisk bog overhovedet kan skaffes,

f.eks. via Statsbiblioteket – men den form for tilrådighedsstillelse har aldrig været medtalt i den nuværende

opgørelse af biblioteksafgift.

• Udbredelsesfaktoren tildeler point for hver kommune, hvor e-bogen har været udlånt. Denne faktor

svarer ifølge udvalget til, at bogen er indkøbt af kommunens biblioteksvæsen. Nej, det svarer til at mange

fysiske bøger uden stor lånerinteresse kun købes af få biblioteker og lånes enkelte gange i det

mellemkommunale samarbejde, uden at det udløser point for fysisk tilstedeværelse i det bibliotek, som

låner dem.

• Anvendelsesfaktoren tildeler point for graden af anvendelse. Ved anvendelse forstås

det antal streams og download, e-bogen opnår, og dette er efter min mening den eneste rimelige model for

beregning af afgift på digitale værker.

Med den foreslåede model, som kombinerer alle tre faktorer, vil sjældent eller aldrig brugte værker kunne

få en uforholdsmæssig stor del af afgifterne, også selv om der er indlagt gradueringer i de enkelte faktorer.

Holder forslaget over for EU-retten?

I udregningerne af biblioteksafgift har der ikke hidtil indgået antallet af udlån – ifølge forklaringer fra den

tidligere Biblioteksstyrelse, fordi ordningen så ville få karakter af vederlag, og udenlandske forfattere

derefter kunne tænkes at kræve en del af kagen. Jeg støtter udvalgets flertal i, at modellen bør forelægges

EU-kommissionen, inden principperne udmøntes i et lovforslag, så vi ikke risikerer at den nuværende

”kulturstøtteordning” til danske forfattere, oversættere m.m. pludselig skal deles med den store mængde

af udenlandske opretshavere.

Venlig hilsen

Mona Madsen Fritids- og kulturchef

Solrød Bibliotek Solrød Center 4 2680 Solrød Strand Telefon: +4556182800

www.solbib.dk

Vedrørende høring over rapport om biblioteksafgift

Statsbiblioteket har modtaget rapport om biblioteksafgift til høring.

Rapporten indeholder en anbefaling af, at der afsættes en andel af biblioteksafgiften til e-bøger og e-

lydbøger.

Statsbiblioteket kan positivt anbefale denne ændring, som peger i retning af en større ligestilling mellem

fysiske bøger og e-bøger/e-lydbøger, hvilket vi finder vigtigt.

Vi tilslutter os derfor udvalgets anbefalinger, herunder også til valg af afregningsmodel. Den andel, der

foreslås afsat til e-bøger og e-lydbøger kunne med fordel være større.

Vedrørende musik foreslås det, at der afsættes et rådighedsbeløb for digitalt distribueret musik.

Statsbiblioteket kan tilslutte sig denne anbefaling, herunder at udvalget anbefaler model A for afregning.

Vi finder det både positivt og generelt meget vigtigt for bibliotekernes funktion på lang sigt, at der sker en

større ligestilling af det analoge og digitale materiale, hvilket også gælder inden for musikområdet.

Bibliotekernes digitale musiktjeneste Bibzoom har bl.a. en meget vigtig ”public-service” funktion i forhold

til at sikre alle har adgang til både populærmusik, det mere brede udvalg af musik og mere nicheprægede

produktioner.

Det bemærkes dog, at de teknologiske muligheder for digital distribution i biblioteksregi ændrer sig meget hurtigt. Der er fx sket et meget hurtigt skift fra download til streaming teknologi, og der er ikke pt. teknisk mulighed

for at levere historiske oplysninger om fordelinger, ligesom detaljeringsgraden af de metadata, der bruges

til opgørelse af afregninger fremadrettet, ikke nødvendigvis kan tilgodese de i rapporten beskrevne

kriterier.

Det er derfor afgørende, at der bliver lavet en afregningsmodel, som er meget enkel, fleksibel, nem at

administrere og hvor tildelingskriterierne kan justeres .

Det kan fx være en rammemodel, som kan løbende tilpasses efter de tilgængelige, objektive oplysninger.

Generelt bemærkes det til note 1, at der formentlig skal rettes fra ”3.1.2” til ”3.2”, samt at note 3 og 4

formentlig skal rettes til bekendtgørelse nr. 288 af 14. marts 2015.

Hvis der er brug for en uddybning står Statsbiblioteket gerne til rådighed.

Med venlig hilsen Hanne Johansen Specialkonsulent DIREKTE 8946 2033 MOBIL 4139 4554

VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C CVR/SE 1010 0682 – EAN 5798000791084