Arkæologisk Rapport nr. 451, 2014

Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard

OBM 6148, Heftebjerggård, Flemløse

sogn, Båg Herred, tidl. Odense Amt.

2

Indledning …………………………………………………… 3

Udgravningens forhistorie ………………………………….. 3

Udgravningens hovedresultater og perspektiver ………….. 3

Landskabet …………………………………………………… 4

Udgravningens data ………………………………………….. 4

Udgravningens metode ………………………………………. 4

Dataliste ………………………………………………………. 4

Litteraturliste ………………………………………………… 4

Tidstavle ………………………………………………………. 5

Forsidefoto: Kogegrubefelt set fra nordøst.

3

Indledning

Ved forundersøgelse af ca. 65 m kloaktracé forud for

rørlægning fremkom dele af et kogegrubefelt med ni

kogestensgruber og separat fra disse, ca. 50 m mod

nordvest, ydereligere to kogestensgruber. I en af de

sidste lå et sideskår af oldtidskarakter, mens der ingen

fund var i de øvrige kogestensgruber. Ud fra anlægsty-

pe dateres kogegrubefeltet til yngre bronzealder/

førromersk jernalder, ca. 1000 – 0 f.Kr.

Udgravningens forhistorie

Forundersøgelsen blev gennemført på foranledning af

henvendelse fra Assens Forsyning i forbindelse med

forestående kloakering.

Udgravningens hovedresul-

tater og perspektiver

Ved forundersøgelse af kloaktracé fremkom et koge-

grubefelt K1 med syv (D, E, F, H, J, K, L) helt afdækkede

og to (G, M) delvist afdækkede kogestensgruber og ca.

50 m nordvest for denne gruppe lå yderligere to koge-

stensgruber (B, C). Kogegrubefeltet er kun afgrænset

mod nordvest. Det må således antages at fortsætte i

øvrige retninger. I kogestensgrube C lå et enkelt uka-

rakteristisk sideskår af oldtidskarakter. Ud fra anlægs-

type dateres kogegrubefeltet til yngre bronzealder/

førromersk jernalder, ca. 1000 - 0 f.kr.

Kogestensgruberne var henholdsvis tilnærmelsesvis

kvadratiske med afrundede hjørner eller rektangulære

med afrundende hjørner. Kogestensgruber havde i

fladen et toplag af brungråt sand med vekslende ind-

hold af mørkt brungråt til sort sand, trækul og ildskør-

nede sten. De to snittede gruber var henholdsvis 41 og

43 cm dybe. Toplagene i disse var på 9 og 18 cm. Her-

under fremkom lag pakket med ildskørnede sten på

5/10 - 20/25 cm. Bundlaget i kogestensgrube L var på

ca. 23 cm. I kogestensgrube E var laget ca. 29 cm tykt.

Herunder var et bundlag af mørkt brungråt/brunsort

Fig. 1. Det muldafrømmede kloaktracé med kogegrubefelt mod sydøst.

Fig. 2. Kogestensgrube L i profil.

4

sand på ca. 5 cm. Der sås ingen egentlige trækulslag i

de to kogestensgruber, men sortfarvningen af sandet

vurderes at være forårsaget af udvasket trækul. Med

henblik på C14-dateringer blev der udtaget jordprøver

til flotering fra bundlag i begge kogestensgruber (ved

flotering tørres jordprøve, hvorefter den vandbehand-

les og forkullet materiale flyder ovenpå). Der var ingen

synlig varmepåvirkning, rødfarvning, af råjorden om-

kring gruberne.

Ud fra det lille udgravningsfelt er det ikke muligt at

vurdere, hvorvidt kogegrubefeltet som det kendes på

andre lokaliteter på Fyn og Sydskandinavien er struk-

tureret med kogegruberne liggende på rækker eller

ustruktureret og uden synligt system (Henriksen 2005,

Prangsgaard 2014). Kogegrubefeltet ligger nordøst for

og på grænsen af kulturarvsareal ved et våbenoffer-

fund, Kragehul, med nedlagte/ofrede våben fra ca. 200

-500 e.Kr., og mod sydvest er der ved grustagning

fremkommet en grav fra yngre romersk jernalder, ca.

175-375 e.Kr. Begge disse fund er ud fra den kendte

dateringsramme for kogegrubefelter yngre end dette,

men det ses, at området også efter formodet ophør af

brug af kogegrubefelt har været anvendt til rituelle

formål.

Landskabet

Søgegrøften blev afdækket i et generelt storkuperet

landskab. Den vestlige del af grøften lå på lavt terræn,

hvorefter terrænnet steg mod øst mod en bakketop.

Kogegrubefeltet, K1, lå på kanten af denne bakketop.

Undergrunden var stenfattigt, gult sand.

Udgravningens data

Forundersøgelsen blev gennemført d. 26. maj 2014.

Ansvarlig udgravningsleder: museumsinspektør Mo-

gens B. Henriksen.

Daglig udgravningsleder: museumsinspektør Kirsten

Prangsgaard.

Bygherre: Assens Forsyning, Skovvej 2b, 5610 Assens.

Entreprenør: Michaels Maskinstation.

Udgravningens metode

Der blev med gravemaskine afdækket en optil 3,5 m

bred og ca. 65 m lang søgegrøft A (1½ skovlbredde).

Forhistoriske anlæg blev opmålt og beskrevet i fladen.

I kogegrubefelt K1 blev to kogestensgruber E og L

snittet og fotograferet. Fra disse blev udtaget jordprø-

ver til flotering, X2 og X3. Der blev taget oversigtsfotos

af søgegrøft og kogegrubefeltet.

Alle fyldskifter blev indmålt med GPS af typen Leica i

projektionen EUREF89. GPS’en opnår via GPSnet en

nøjagtighed på under 2 cm. i planet og 3 cm. i koten.

Forhistoriske anlæg blev opmålt, mens recente fyld-

skifter i form af dræn og ledningsgrøfter nord for to

bebyggede matrikler ikke blev opmålt.

Dataliste

Forundersøgelsen er på Odense Bys Museer registre-

ret under j.nr. OBM 6147.

Lokaliteten er registreret på Kulturstyrelsens hjemme-

side Fund og Fortidsminder under Flemløse sogn, Båg

herred, tidligere Odense amt, nr. 080205-356.

Litteraturliste

Henriksen, M.B. 1999: Bål i langr baner - om brugen af

kogegruber i yngre bronzealder og ældre jernalder.

Fynske Minder 1999, s. 93-128.

Henriksen, M.B. 2005: Danske kogegruber og kogegru-

befelter fra yngre bronzealder og ældre jernalder. I: L.

Gustafson et al. (red.): De gåtefulle kokgroper. Varia

58, s. 77-102.

Prangsgaard, K. 2014: Rituel Ild - kogegrubefelter på

Fyn. I: S. Boddun, M. Mikkelsen og N. Terkildsen (red.):

Kosmologien i yngre bronzealders lokale kulturland-

skab. Yngre bronzealders kulturlandskab vol. 4, 2014.

Viborg Museum og Holstebro Museum, s. 83-102.

Prangsgaard, K. & A.B. Andersen 2003: 3000 år gamle

kultpladser ved Søndersø. Fynske Minder 2008, s. 129-

141.

5