-
-1 -
AfgrødeNyt nr. 77. maj 2014
Vejrudsigten for de kommende 8-10 dage ser våd ud. Det er vores
indtryk, at de fleste er godt med i sprøjtearbejdet. De fleste
hvedemarker er svampesprøjtet, så spredningen af septoria bliver
bremset. Og de rapsmarker, hvor det er besluttet at svampesprøjte,
er stort set også blevet sprøjtet.
Med det tryk af septoria, vi har set i år indtil nu, og fund af
gulrust i mange sorter, bør hveden være dækket ind med svampemidler
uafhængigt af antal dage med nedbør. Næste svampesprøjtning bør
ligge 2-3 uger efter sidste. Er hveden usprøjtet og har 2-3 knæ
(st. 32-33), bør der satses på en 3-deling af svampesprøjtningen.
Er hveden længere fremme (st. 33-37) deles svampesprøjtningen i
2.
I mange vårbygmarker er det blevet tid til en ukrudtssprøjtning.
Selvom ukrudtet når op på 3-4 løvblade som følge af regnvejret, er
der ikke grund til at hæve doseringen af ukrudtsmiddel. Er der
burresnerre og pile-urter i mellem, bør Oxitril/Briotril-mængden
udskiftes med Starane. I risikomarker bør mangan tilsættes
ukrudtssprøjtningen – vi har allerede set udbredt manganmangel i
nogle marker.
Vi har set et par enkelte vinterhvede-marker med goldfodssyge.
Det har været tidligt såede marker med forfrugt korn. Symptomerne
på dette tidlige stadie er mindre og utrivelige planter. Det er
nødvendigt at vaske rødderne grundigt for at se, at rødderne er
sorte. Senere ses de lyse, golde aks. Billedet i marken er lidt
mere uens, end når der er tale om havrerødsot, hvor alle planter i
en plet typisk er angrebet.
I vinterrug ser vi i enkelte marker mange trips. Skadetærsklen
er 1 mørk trips pr. bladskede. Bekæmpelse er kun mulig lige før
skridning, hvor bladskeden svulmer. Af svampesygdomme finder vi
stadig skoldplet i en del marker, og nu er brunrusten også begyndt
at sprede sig, så der er god grund til at gå en tur i
rugmarkerne.
I vinterrug er det nu for sent at vækstregu-lere, men det kan
endnu nås i vinterhveden og de mindst udviklede vinterbygmarker.
Til og med fanebladet er der set god effekt i forsøgene af Moddus,
Trimaxx, Cuadro og Medax Top i vinterhvede og vinterbyg, og i
vinterbyg desuden af Cerone.
IndholdAktuelt i markenSkadedyr i kornBekæmpelse af rodukrudt i
kornUkrudtsbekæmpelse i majsBekæmp kæmpebjørneklo effektivtVigtig
information om miljøfokusarealerDen nye erosions-regelVigtige
datoer
Aktuelt i marken
Goldfodsyge
-
-2 -
Skadedyr i korn
Vinterhvede og vårsæd frem til og med vækststadium 73 (tidlig
mælkemodent stadium):
Vinterhvede og vårsæd frem til og med vækststadium 75
(kerneindhold mælket og let grynet):
• 40 pct. angrebne strå, såfremt der ikke er behov for
svampebekæmpelse.
• 25 pct. angrebne strå, såfremt der samtidig er behov for
svampebekæmpelse.
• 100 pct. angrebne strå. Vær opmærksom på midlernes
sprøjtefrister.
Vinterbyg, rug og triticaleBetydende angreb af bladlus i
vinterbyg, rug og triticale forekommer sjældent, men de vejledende
bekæmpelsestærskler ovenfor kan også anvendes i disse afgrøder.
Undersøg markenI hvede er bladlusene lette at opdage oppe i
akset. I vårbyg og havre sidder bladlusene i bunden af afgrøden ved
stråbasis over jordoverfladen. Undersøg planterne flere steder i
marken, så eventuelle angreb opdages i tide. Følg også udviklingen
i registreringsnettet i hvede og vårbyg.
SprøjteteknikIndret sprøjteteknikken efter bladlusenes
placering. I vårsæd køres langsomt med store dråber og højt
tryk f.eks. 025 lavdriftdyse, 3 bar, 6 km/t og 200 liter
vand.
KornbladbillerEndnu har vi ikke set mange kornbladbille larver,
men det er endnu for tidligt at sige, om de vil blive udbredte i
år. Generelt ses de hyppigst i vårbyg og havre, mens betydende
angreb i vinterhvede er sjældne. Den vejledende bekæmpelsestærskel
er 0,5-1,0 larve pr. strå. Små larver er lettest at bekæmpe.
SprøjtefristerVed en sen sprøjtning er det vigtigt at være
opmærksom på midlernes sprøjtefrister. I tabellen ses en oversigt
over midlernes sprøjtefrister. Maks. antal behandlinger pr. sæson
er også angivet.
Godkendte skadedyrsmidler i korn.
Middel Sprøjtefrist Maks. antal behandlinger pr. sæson
Fastac 42 dage 2 Karate 1 mdr. 3 Nexide CS 21 dage 3 Cyperb
100/100 W 21 dage 1 Cythrin 500 21 dage 1 Mavrik 28 dage 2 x 0,15
liter pr. ha eller 1 x 0,2 liter pr. ha Pirimor 30 dage 1 Teppeki
28 dage 2
MidlerPirimor og Mavrik har kun effekt mod bladlus. Resten af
midlerne, som alle er pyrethroider, kan anvendes mod bladlus og
kornbladbiller.
Pyrethroider har en virkningstid på ca. 3 uger, mens Pirimor
virker i ca. 2 uger.
I marker med kraftige bladlusangreb kan der forekomme bier, der
søger honningdug. I sådanne marker bruges kun Pirimor eller Mavrik,
da det er de eneste midler uden bimærke.
Doser:
Hvede: I forsøg med bladlusbekæmpelse er der opnået god effekt
med nedsatte doseringer. Det er
Skadetærskler De vejledende bekæmpelsestærskler for bladlus i
hvede samt vårbyg/havre er:
-
-3 -
muligt at reducere dosis af Mavrik og Pirimor til kvart eller
halv dosis. De øvrige pyrethroider anbefales i halv dosering.
Vårbyg: I vårbyg er der ikke så gode muligheder for at anvende
nedsatte doser som i hvede. Dette skyldes nok bladlusenes placering
i bunden af vårbygafgrøden, hvor de er sværere at ramme end i
hvedeaksene. I vårbygforsøg med bladlusbekæmpelse er der med Mavrik
og Pirimor opnået lavere nettomerudbytter end med Fastac og Karate.
På baggrund af forsøgene anbefales omkring trekvart dosering af
disse midler, og denne dosis har også tilstrækkelig effekt mod
kornbladbillens larve.
De højeste nettomerudbytter med Mavrik og Pirimor er opnået med
omkring halv dosis.
Manglende visuel effektVed anvendelse af Pirimor forsvinder
bladlusene ret hurtigt efter bekæmpelsen. Ved brug af pyrethroider
forbliver bladlusene ofte længe i marken, uanset den anvendte
dosering. I vårbyg og havre får vi ofte mange henvendelser om
“utilstrækkelig” effekt af pyrethroider mod bladlus i “bladlusår”.
Dette ses især, hvis bekæmpelse først iværksættes, når angrebene er
meget kraftige. Ønskes god synlig effekt, anbefales Pirimor i
vårsæd. Ved mange
kornbladbiller anbefales godkendte pyrethroider. Evt. kan ved
forekomst af begge skadedyr anvendes 0,05 kg Pirimor blandet med
halv dosering af pyrethroiderne.
AnbefalingerDu kan se vores anbefalinger under ’Aktuelle
løsninger’.
Bekæmpelse af rodukrudt i korn
Den bedste effekt mod tidsler, padderokker og andet rodukrudt
får du ved at sprøjte, når de nye skud af rodukrudt er godt fremme,
så der ikke er mange små nye skud på vej. Tidsler er følsomme, når
de har fået 4-7 blade, dvs. når tidslerne er 15-25 cm.
MCPAMCPA-midler (f.eks. M-750, Metaxon, Swedane MCPA 750, U 46
N) har god effekt mod agertidsel, agerpadderokke, svinemælk og
gråbynke. Sprøjtefristen er st. 39 (faneblad fuldt udviklet). Er
kornet i begyndende skridning, er der en risiko for skade på
kernesætningen.
En god temperatur vil sikre optimale virkningsforhold for MCPA.
Der bør være omkring 14 dages afstand mellem ukrudtssprøjtning med
‘minimiddel’ og MCPA, så tidslerne er kommet i god vækst.
Den maksimale dosis for MCPA-midler er 1 l pr. ha.
Mustang ForteMustang forte har god effekt mod kurvblomstret
rodukrudt som agertidsel, gråbynke og
agersvinemælk. Mod spildkartofler er midlet mere effektivt end
tidligere kendte midler, og der kan forventes effektiv bekæmpelse
ved anvendelse af 0,6-0,75 l pr. ha. Mustang Forte angives at have
god effekt mod agerpadderok. Midlet må ikke anvendes efter st. 32
(2 knæ). Vær opmærksom på restriktionerne for følgende afgrøde og
anvendelse af halm.
SprøjteteknikVed bekæmpelse i korn er det nødvendigt med en
sprøjteteknik, der kan sende sprøjtevæsken ned i afgrøden. Dette
gøres med grov forstøvning og lav kørehastighed. Anvend mindst 200
l vand pr. ha. Lavdriftsdyser eller refleksdyser 025 eller 03 er
velegnede, ligesom både kompaktluftinjektionsdyser og
luftinjektionsdyser kan anvendes. Sprøjtning med luftsprøjter og
luftassisterede sprøjter giver ved korrekt indstilling en god
afsætning på rodukrudt ved lavere vandmængde.
-
-4 -
Ukrudtsbekæmpelse i majs
StrategiFor optimal effekt af de midler, der er til rådighed, er
strategien at bekæmpe ukrudt 1. gang med maksimalt 1-2 løvblade –
storkenæb og ærenpris dog maksimalt 1 løvblad. Der skal følges op
med 2. bekæmpelse, når næste hold ukrudt har 1-2 løvblade. Ved
problemukrudt følges op med 3. bekæmpelse, men ved alm. ukrudtstryk
vil 2 behandlinger være tilstrækkelige. Løsningerne er nævnt i
midtersiderne.
Der er 6 midler til ukrudtsbekæmpelse i majs:
1. Callisto er et relativt bredt virkende middel mod tokimbladet
ukrudt og hidtil eneste sikre middel mod ærenpris. Der er behov for
en relativ høj dosis på 0,65 l/ha for at få den tilstrækkelige
effekt, og altid i blanding med Lodin/Tomahawk. Hvis Callisto ikke
blandes med Fighter og MaisTer kan der under tørre forhold
tilsættes olie for at øge effekten overfor ærenpris.
2. Fighter 480: I marker med store bestande af storkenæb skal
Fighter 480 bruges i 1. og 2. behandling. Effekten på storkenæb er
meget afhængig af temperaturen, middeltemperatur på min. 12
grader.
3. MaisTer er det eneste middel med effekt mod græsukrudt.
MaisTer kan anvendes indtil majsen har 8 blade. Da der er
græsukrudt i stort set alle marker, skal MaisTer med i enhver
strategi. MaisTer er egnet til 2. og/eller 3. sprøjtning, fordi det
kan være en fordel, hvis græsukrudtet har fået 3-4 blade inden
sprøjtning. MaisTer har også god effekt på en lang række andre
tokimbladede arter, bl.a. sort natskygge. I marker med tidlig
fremspiring af grøn skærmaks og hanespore, kan en tilsætning til 1.
sprøjtning komme på tale.
4. Harmony SX: På arealer med let bekæmpelige arter som
fuglegræs, kamille, pileurter, korsblomstret ukrudt og hanekro kan
en løsning med Harmony SX være en prismæssigt attraktiv løsning.
Nogen effekt på storkenæb. Der vil være totalt utilstrækkelig
effekt mod udbredte arter som f.eks: natskygge, ærenpris og
stedmoder. Harmony SX kan være partner til Callisto, hvor en
forstærket effekt på vejpileurt ønskes.
5. Lodin/Tomahawk 180EC: Lodin/Tomahawk 180EC er midlerne mod
pileurter. Midlerne kan bruges frem til majsens 8-bladsstadie.
6. Nyt middel: Xinca. Midlet indeholder bromoxynil, som kendes
fra Briotril/Oxitril. Lige som Oxitril kan midlet ikke stå alene,
og der er forventning til at Xinca støtter Callisto i sædskifter
med ensidig majsdyrkning. Erfaring fra kommende sæson afventes. Det
kunne være relevant at tilsætte 0,2 l Xinca til 0,65 l Callisto i
den situation, hvor ærenpris har fået mere end 2 løvblade. Erfaring
fra forsøg viser svidningsskader ved høje dosis af Xinca, men uden
at det bremser væksten af majsen.
Minimiddel restriktioner:I en periode har der været
begrænsninger for anvendelse af Harmony SX og MaisTer. Nu må
Harmony SX anvendes 1 gang pr. sæson med max. 5,625 g pr. ha. På
samme areal må der anvendes MaisTer to gange med en samlet max.
dosis på 150 g pr. ha.
-
-5 -
Aktuelle løsninger uge 19 - 2014Indhold:
• Ukrudtsbekæmpelse• Svampebekæmpelse• Skadedyr•
Vækstregulering
-
-6 -
-
-7 -
-
-8 -
-
-9 -
Selvom det først er i 2015, at den nye landbrugsreform træder i
kraft, så er der allerede nu i markplanen og dermed Fællesskemaet
for 2014, en ting du skal være opmærksom på, som reglerne bliver
udlagt af NaturErhverv pt.
Fra 2015 skal bedrifter, med mere end 15 ha jord i omdrift, have
5 % miljøfokusarealer. Disse arealer er en af betingelserne for 30
% af støtten. Arealer, der kan bruges til miljøfokusarealerne, er
bl.a. de udyrkede arealer. MEN hvis dit udyrkede areal har været
noteret som ’græs’ i et eller flere af årene fra 2009-2014, så kan
arealet IKKE umiddelbart anvendes som miljøfokusareal i 2015.
Hvis det udyrkede areal har været anmeldt i ’Fællesskema 2014’
som ’græs’, men i de øvrige år har været anmeldt som ’udyrket’, så
skal ’Fællesskema 2014’ rettes senest 16. maj 2014, så
arealet anmeldes som ’udyrket’, hvis arealet skal kunne anmeldes
som miljøfokusareal i 2015.
Hvis det udyrkede areal har været anmeldt som ’græs’ i et eller
flere af årene 2009-2013 i fællesskemaet, så er det nødvendigt at
omlægge arealet med vårsæd i år, hvis arealet skal kunne anmeldes
som miljøfokusareal i 2015. Marken skal omlægges inden 1. juni, men
ændringen i ’Fællesskema 2014’ skal indberettes senest 16. maj
2014. I 2015 er marken blevet ’0-stillet’ og kan anvendes til
udyrket areal og dermed anmeldes som miljøfokusareal.
PS der er ingen grund til at lede efter logikken.
Vigtig information om miljøfokusarealer
Bekæmp kæmpebjørneklo effektivt
Du har pligt til at bekæmpe kæmpebjørneklo og der er
krydsoverensstemmelse (KO) på bekæmpelsen, hvis kommunen har
vedtaget en indsatsplan for bjørneklo, hvor du har jord. I
skrivende stund har Assens, Kerteminde og Faaborg-Midtfyn Kommuner
en indsatsplan, mens der er en på vej i Odense Kommune.
Indsatsplanen giver information om de arealer, der er omfattet
og metoder og tidsfrister for bekæmpelse. Selv om din kommune ikke
har vedtaget en indsatsplan, er det god skik at få bekæmpet den
aggressive og giftige planteart, så den ikke spreder sig
yderligere. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal medføre, at den
enkelte plante dør. Bekæmpelsen skal endvidere udføres på en sådan
måde, at den enkelte plante på intet tidspunkt i indsatsperioden
reproducerer sig selv.
Tidspunkt for bekæmpelseKæmpebjørneklo bekæmpes nemmest, mens
planterne er små. I slutningen af maj til først i juni er planterne
nemme at se i landskabet, og stadig mindre end 50-75 cm. I år vil
det givetvis være tidligere. På det tidspunkt kan både kemisk og
mekanisk bekæmpelse udføres med mindst mulig risiko for berøring af
planterne.
Metode til bekæmpelseBekæmpelse af kæmpebjørneklo er en
langsigtet kamp over 6-8 år for etablerede bestande. Det
skyldes ikke mindst, at frø vil fortsætte med at spire frem over
4-6 år, indtil jordens frøbank er udtømt.
Der findes som udgangspunkt fire forskellige
bekæmpelsesmetoder:
• Afgræsning • Slåning • Rodstikning • Kemisk bekæmpelse
AfgræsningAfgræsning er den mest effektive måde at bekæmpe
kæmpebjørneklo på. Især får spiser gerne de grønne planter, og
tager ikke skade af planternes saft. Har du et større areal med
kæmpebjørneklo, kan det derfor være en fordel at lade det afgræsse
i en periode, hvis det er muligt på arealet.
SlåningAfslåning gennem sæsonen kan effektivt modvirke
frøsætning, men metoden er meget tidskrævende, fordi der kræves
gentagne afhugninger.
PAS PÅSaften er meget giftig
og giver ekstrem følsomhed overfor sollysBeskyt hud og øjne
-
-10 -
RodstikningMindre bestande kan bekæmpes ved rodstikning. Roden
skæres over med en skarp spade lige under vækstpunktet, så planten
dør. Det vil sige, at der skal være ca. 8-10 cm rod på den væltede
plante. Er de første skærme begyndt at afblomstre, bør skærmene
fjernes, så der ikke sker eftermodning af frø.
Kemisk bekæmpelseEnkeltplanter bekæmpes lettest med glyphosat i
en rygsprøjte eller ved påstrygning. Der anvendes en dosis på 5-6
ml pr. 10 m2 svarende til 5-6 l pr. ha. Tilsæt sprede-klæbemiddel.
Undgå så vidt muligt at ramme den øvrige vegetation, så der ikke
gives plads til fremspiring af nye bjørneklo-planter.
Etiketten på glyphosatmidler indeholder krav om, at midlerne
ikke må anvendes nærmere end 0, 2 eller 10 meter fra vandløb og
søer, afhængig af produktet. Glyphonova 450 Plus og Glyfonova Plus
har ingen afstandskrav, og kan derfor anvendes mod bjørneklø på
vandløbsbrinkerne.
Naturarealer og arealer med miljøstøtte eller randzone Bemærk,
at der på arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §
3, normalt ikke må foretages kemisk bekæmpelse uden forudgående
dispensation. Det samme gælder, hvis der er tilsagn om
MVJ/miljøordninger. For arealer med Miljøbetinget tilsagn (MB),
1-årig Ekstensivt Landbrug (EL) eller 1-årige Pleje af
EB-støtteberettigede græsarealer, må der ikke ske kemisk bekæmpelse
og det er ikke muligt at søge dispensation. På arealer på
økologiske bedrifter må der under ingen omstændigheder anvendes
kemisk bekæmpelse.
Kæmpebjørneklo kim Kæmpebjørneklo - afhugget med nye
blomster-skærme på vej
-
-11 -
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 13. maj 2014.
Med venlig hilsen Planteavlskontoret
Vigtige datoer
• 1. maj – 30. juni: udyrkede arealer må som hovedregel ikke
slås.
• 12. maj: sidste frist for forsinket indsendelse af Fællesskema
og markkort• 15. maj: sidste frist for at indsende ændringer til
Fællesskema og markkort. Rettigheder kan
overdrages til den 15. maj som en ændring til et indsendt
Fællesskema 2014. Husk dog altid rådighed over arealet den 16.
april.
• 15. maj: Omdriftsgræs med enkeltbetaling. Arealerne skal være
så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller
udnyttes til slæt frem til den 15. september.
• 31. maj: Plantedækket på støtteberettigede arealer under
enkeltbetalingsordningen skal normalt være etableret.
• 1. juni: Permanente græsarealer med enkeltbetaling. Arealerne
skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan
afgræsses eller udnyttes til slæt frem til den 31. august.
• 15. juni: Frist for at plante flerårige energiafgrøder på
arealer, der søges støtte til i 2014.
Erosionsreglen er blevet lempet, så færre arealer er udpeget og
let jordbearbejdning er tilladt.
NaturErhverv styrelsen har netop offentliggjort de reviderede
kort på, der viser, hvilke arealer der er udpeget. Du kan finde et
link til kortet på www.naturerhverv.dk. Søg på erosion, og find
artiklen ’Se kort over arealer, der bliver berørt af ændret
erosions-regel. Du kan også finde et link på Twitter under
@planteavlfyn.
Tryk på ’Se kort over arealer, der bliver berørt’. På kortet,
hvor du kan zoome ind på dine egne arealer, skal du trykke på
’kortindhold’ i øverste højre hjørne og sætte kryds i ’Ny
Jorderosions Risiko’.De udpegede arealer er skråninger på mindst
0,5 ha med en hældning på mindst 12 grader. Her må der ikke pløjes
fra høst til 15. februar det efterfølgende år, men der må gerne
foretages f.eks. stubharvning og pløjefri dyrkning.
Den nye erosions-regel
-
-12 -
KONTAKTOPLYSNINGER PÅ DIN PLANTEAVLSKONSULENT
Henrik Skovgaard LarsenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407
123Mobil nr. 40 332 774Email [email protected]
Hans Kristian AbildskovPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 622 512
Mobil nr. 23 213 193Emal [email protected]
Hanne PontoppidanPlanteavlskonsulentTlf. nr. 63 621 682Mobil nr.
23 213 369Email [email protected]
Aksel Julius NielsenPlanteavlskonsulentTlf. nr. 63 622 511Mobil
nr. 23 213 192Email [email protected]
Helle ElanderPlanteavlskonsulentTlf. nr. 63 407 121Mobil nr. 40
285 805Email [email protected]
Leif HagelskjærRådgivningschefTlf. nr. 63 621 602Mobil nr. 29
615 002Email [email protected]
Kirsten LarsenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 621 605Mobil nr. 29
615 005Email [email protected]
Mads MunkegaardPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407 122Mobil nr. 40
206 332Email [email protected]
Michael LønbækPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407 120Mobil nr. 40
402 398Email [email protected]
Ove EnglundPlanteavlskonsulentTlf. nr. 63 407 124Mobil Nr. 20
228 097Email [email protected]
Mirella HelmsPlanteavlsassistentTlf nr. 63 621 608Mobil nr. 24
817 518Email [email protected]
Karen Linddal PedersenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 621 607Mobil
nr. 30 561 094Email [email protected]
Poul Erik JørgensenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407 125Mobil
nr. 24 232 541Email [email protected]
Thomas WohllebenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407 127Mobil nr.
40 402 428Email [email protected]
Torben JustesenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407 128Mobil nr. 20
291 097Email [email protected]
Anders B. ChristiansenGrovfoderkonsulentTlf nr. 63 622 585Mobil
nr. 23 213 195Email [email protected]
Hans Erik LarsenGrovfoderkonsulentTlf nr. 63 621 604Mobil nr. 29
615 008Email [email protected]
Diana Boysen PoulsenØkologikonsulentTlf. nr. 63 621 609Mobil nr.
30 588 819Email [email protected]
Søren Lykkegaard HansenPlanteavlskonsulentMobil nr. 26 166
116Email [email protected]
