afleVerings- processen december 2014

26

afleVeringsprocessen

en flles proces med fr-gennemgang giVer en god afleVeringAfleveringen er en vigtig proces ift. byggeprojektets succes, og omfanget af mangler ved aflevering er ofte et tema i diskussioner om forbedring af byggeriets kvalitet og produktivitet. Manglerne koster tid og penge for bde bygherrer og entreprenrer, og derfor er der en flles interesse i at gre en indsats for at forbedre processen frem mod afleveringen og dermed komme tttere p mlet om mangelfri aflevering.

Afleveringen er et vigtigt punkt som afslutning p den forudgende byggeproces. Samtidig er det et juridisk omdrejningspunkt for et byggeri, som er veldefineret i AB92/ABT93. Det aktive og konstruktive samarbejde mellem bygherren, rdgivere og en-treprenrer i hele byggeprocessen er en vsentlig forudstning for, at der ved afle-veringsforretningen kan afleveres uden mangler. Ved at satse p tidlig stillingtagen, forebyggelse og fokusering vil den efterflgende mangelafhjlpning blive reduceret eller helt undvendig.

Fokus p afleveringsprocessen alene lser ikke byggebranchens kvalitetsmssige ud-fordringer. Vejledningen beskftiger sig med et afgrnset omrde, der angiveligt er en konsekvens af mange andre problemer, som skal adresseres tidligere i processen (se Vrdibygs vrige vejledninger). En god aflevering starter sledes allerede ved plan-lgningen af et projekt og fordrer bl.a. en realistisk tidsplan. Det handler om at skabe en god og professionel kvalitetskultur i hele byggeprocessen, men uanset den forudg-ende byggeproces vil selve afleveringen krve en fokuseret indsats.

Vejledningen indeholder en rkke eksempler p aktiviteter og metoder, der uden at vre udtmmende kan bidrage til at forbedre den afsluttende proces frem mod afleve-ringen. Srligt introduceres Fr-gennemgang som en aktivitet, der sikrer frre fejl og mangler ved afleveringen. Vejledningen skal ses i sammenhng med AB92, og vejled-ningen ndrer ikke ved AB92 og den praksis, der er knyttet til AB92.

Vrdiskabende Byggeproces, 2014

Vrdiskabende Byggeproces er et samarbejde mellem:

Afleveringsprocessen

Denne vejledning er udarbejdet og udgivet af brancheinitiativet Vr-

diskabende Byggeproces med sttte fra brancheorganisationerne bag

Vrdiskabende Byggeproces og fra Realdania.

Vejledningen har under udarbejdelsen fet input og sparring fra fl-

gende kompetencepersoner:

BAT kartellet: Mich Johansen (Chr. Johannsen Entreprenr) | Bygher

reforeningen: Finn Bloch (Nyt Hospital Hvidovre), Carsten Gotborg

(Kolding Kommune), Jens Svane (Kbenhavns Ejendomme) | Dansk

Byggeri: Peter Haugaard (Hoffmann), Kurt Frederiksen (NCC Property

Development), Jens Johansson (Skjde), Henrik Carlsen (B. Nygaard

Srensen) | DAnsKe ArK: Charlotte Algreen (Algreen Arkitekter) |

fri: Christian Tolstrup (Gront mij A/S), Poul Henrik Due (Grontmij A/S),

Carsten Pietras (Rambll) | vrdiskabende Byggeproces: Rolf Simon-

sen (Vrdibyg), Nina Koch (Vrdibyg), Line Maj Aagreen (Vrdibyg),

Henrik Bang (Bygherreforeningen), Niels Nielsen (Dansk Byggeri).

Pennefrer: rolf simonsen (Vrdibyg)

Layout: larsendesign.dk | Illustrationer: Morten f.c. | Tryk: paperprint

Kbenhavn 2014

oM vejleDningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

grunDlAgeT for Den goDe Aflevering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

frgenneMgAng. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

MAngelregisTrering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Afleveringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

overDrAgelse og iBrugTAgning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19

BilAg KAn DownloADes p www.vAerDiByg.DK

indhold

http://www.vaerdibyg.dk

5

Denne vejledning stter fokus p afleveringsproces-sen og srligt processen op til afleveringen. Den ju-ridiske aflevering er kun kort er beskrevet i henhold til AB92. Vejledningen handler om at agere proaktivt og at sikre en god aflevering for bde bygherre, rdgivere og entreprenrer.

I vejledningen introduceres aktiviteten fr-gennem-gang (sommetider ogs benvnt fr-aflevering), som en dialog og proces mellem parterne op til afleverin-gen. Fr-gennemgang benyttes allerede i praksis p mange byggeprojekter p foranledning af bde byg-herrer, rdgivere og entreprenrer. Der er ikke tale om en ny slags aflevering i juridisk forstand i henhold til AB92, men om en proces, der blandt andet arbejder med en registrering, som forberedelse til selve afleve-ringsforretningen.

Det er vrd at bemrke, at den foreslede lsnings-model ikke medfrer en ndret praksis i forhold til de kontrakter, der indgs i dag, men fokuserer p et sam-arbejde mellem parterne i byggeprocessen, s afleve-ringen kan ske uden mangler. Strukturen i fr-gennem-gangen vil vre med til at sikre frre fejl og mangler og det er jo en gevinst for alle implicerede.

Bde bygherrer, rdgivere og entreprenrer oplever ofte, at mange problemer frst viser sig i forbindelse med afleveringen. Det er dog vigtigt at sl fast, at ini-tiativet ikke er en universallsning p alle byggebran-chens kvalitetsmssige udfordringer. I denne vejled-ning prver vi at afhjlpe de mange fejl og mangler ved afleveringen i hjere grad end at lse de udfor-dringer, som er rsag til fejl og mangler, og som skal adresseres tidligere i processen (bl.a. som beskrevet i Vrdibygs vrige vejledninger).

fr og efter afleVeringenVejledningen er srligt fokuseret p aktiviteterne op til den juridiske aflevering. Dette arbejde er et samspil mellem bygherre, rdgivere og entreprenr (og til dels mellem entreprenr og dennes underentreprenrer). Dog prsenterer vi ogs et par gode rd om bygher-rens overdragelse af byggeriet til brugerne. Dette er ikke en del af den juridiske aflevering og involverer ikke entreprenrerne.

om Vejledningen

forsKellige enTrepriseforMer og roller

Vejledningen behandler som udgangspunkt alle entrepriseformer (total-, hoved- og fag-entreprise) under t. Enkelte steder er der dog srlige forhold, der gr sig gldende ift. entrepriseformen srligt ift. rdgiverne:

ved totalentreprise vil det ofte vre en bygherrerdgiver, der varetager byggeleders og fagtilsyns opgaver ift. afleveringsprocessen i dialog med totalentreprenren.

ved hovedentreprise vil bygherren vre suppleret af byggeleder og fagtilsyn men hovedentrepren-ren vil have flere opgaver ift. sine underentreprenrer.

ved fagentreprise vil bygherren vre suppleret af byggeleder og fagtilsyn og dialogen sker direkte med de enkelte fagentreprenrer (og deres underentreprenrer). Byggelederne kan her have en afgrende koordinerende rolle.

6

Afleveringsprocessen er en vigtig del af et succesfuldt byggeprojekt1, men der er mange parametre, der skal spille sammen for at give en god afleveringsproces. Grundlaget for den gode aflevering ligger i tilrettelg-gelsen af hele processen. Den gode aflevering er bde entreprenrernes, rdgivernes og bygherrens fortje-neste. Derfor er det vigtigt, at bygherre, rdgivere og entreprenr(er) tidligt afstemmer forventninger, hvis der benyttes fr-gennemgang som forberedelse til den formelle aflevering. Ogs mellem entreprenr og dennes underentreprenrer skal der vre klarhed om forlbet.

tidsplan og planlgning Afleveringsprocessen krver noget af alle de involve-rede parter. For at det kan lykkes, skal tidsplanen vre realistisk2, s de enkelte under-/delentrepriser kan gen-nemfres mangelfrit. Tidsplanen skal indeholde tid til idriftsttelse og brugernes overtagelse, og dette skal ogs huskes, hvis der evt. gives tidsfristforlngelse, el-ler der sker forsinkelser undervejs.

Den gode aflevering er direkte koblet til en god byg-geproces. Denne afhnger bl.a. af, at bygherren er en aktiv medspiller og effektivt trffer de ndvendige be-slutninger undervejs.

Entreprenren kan i sine aftaler med underentrepren-rer/fagentreprenrer ogs med fordel lgge tid ind til en mestergennemgang (se side 11) p de enkelte del-entrepriser, s de fleste mangler er hndteret, inden entreprenren skal gennemg byggeriet med rdgive-ren og bygherren.

tilpasning af udbudsmaterialet En proaktiv afleveringsproces ndrer ikke p bygge-riets rammebetingelser (AB92). Hvis der benyttes fr-gennemgang, skal dette beskrives allerede i udbuds-materialet eller kontrakten3, s det bliver indeholdt i svel tilbud som tidsplan.

1 Dette er eksempelvis dokumenteret i forskningsrapporterne Indikatorer p Det fejlfrie byggeri og Processer og metoder i det fejlfrie byggeri (begge af Kirsten Jrgensen m.fl., DTU)

2 Se desuden Vrdibygs vejledning Tidsplanredegrelse p www.vrdibyg.dk

3 Se eksempel p formuleringer i bilag 8

grundlaget for den gode afleVering

TerMinologi

Der arbejdes i vejledningen med flgende begreber:

frgennemgang: En proces, der starter et stykke tid fr aflevering og indeholder en regi-strering, en gennemgang og en dialog mellem bygherre og entreprenr om frdiggrelsen.

Mestergennemgang: Den enkelte fag/underen-treprenrs gennemgang af eget arbejde forud for fr-gennemgangen.

Aflevering: Aflevering iht. AB92/ABT 93 (i vejledningen blot angivet med AB92). Entre-prenrens juridiske aflevering til bygherren. Risikoen overgr herved til bygherren.

Delaflevering: Aflevering af en enkelt entre-prise p et andet tidspunkt end udbuddets forudsatte samlede aflevering.

Afhjlpning: En begrnset periode, der iflg. AB92 er beregnet til afhjlpning af eventuelle mangler.

Mangelsyn: Opsamling efter afhjlpning af de mangler, der (trods intentionen) ikke var udbedret ved afleveringen. Dvs. gennemgang af arbejdet efter den aftalte periode til af-hjlpning med henblik p at sikre bygherrens videre overdragelse af byggeriet til bruger.

overdragelse(sforretning): Formel overdra-gelse fra bygherre til bruger.

http://orbit.dtu.dk/en/publications/processer-og-metoder-i-det-fejlfrie-byggeri(9da1d80d-d1ae-4439-95bf-f3c35cc574bd).htmlhttp://www.vaerdibyg.dk/index.php?option=com_content&view=article&catid=297&child=297&id=63&Itemid=171http://www.vaerdibyg.dk/index.php?option=com_content&view=article&catid=297&child=297&id=63&Itemid=171

7

tidlig og forebyggende stillingtagenDen forebyggende stillingtagen til hndtering af fejl og mangler ssttes eksempelvis med en god projektgen-nemgang. P dette mde gr de rdgivende teknikere og entreprenren projektet mere bygbart og afdkker hvilke forhold, der indebrer srlige vanskeligheder eller risici for udfrelsen. P denne mde forebygges svigt senere i processen. Dette er ikke bare en overleve-ring, men en flles proces, som forudstter, at entre-prenren er velforberedt og har sat sig ind i projektet.

I AB92s bestemmelser om udbudskontrolplan peges der p den den tidlige stillingtagen til arbejdets udf-relse samt bygherrens og dennes fagtilsyns opgave ift. til at kassere ikke kontraktmssige arbejder og materi-aler4. Det er vigtigt, at bygherren tidligt tager stilling til eventuel kassation p et omrde. Kasserer bygherren frst ikke-konditionsmssige arbejder ved afleverin-gen, er det typisk dyrere og mere besvrligt at udbed-re. Derfor er det i bde bygherrens og entreprenrens interesse, at dette gres snarest muligt.

kValitetssikring og fagtilsynAfleveringsprocessen hnger naturligt sammen med den vrige kvalitetssikring igennem hele byggepro-cessen. Fungerer den lbende kvalitetssikring, vil man minimere risikoen for fejl og mangler i byggeriet. Kva-litetssikringen er typisk entreprenrens opgave (bl.a. beskrevet i udbudskontrolplanen), men det vil vre et lbende samarbejde med bygherren og rdgiverne, s forventningerne til kvalitetsniveau afstemmes. Dette kan gres ved, at der arbejdes aktivt med kvalitetssik-ring undervejs, herunder p bde bygherremder og p byggemder mellem de udfrende.

Fr-gennemgangen (som beskrives i nste afsnit) st-ter fokus p, at den aftalte kvalitet opns inden afleve-ringen, og smidiggr derved samtidig den afsluttende dokumentation af kvalitetsarbejdet. Se et eksempel p en indholdsfortegnelse til en kvalitetsplan i bilag 1.

4 AB92 11 stk. 4: Bygherren og dennes fagtilsyn kan under arbejdets gang kassere ikke-kontraktmssige arbejder eller materialer. Denne kassation skal ske s hurtigt som muligt.

forVentningsafstemning og mock-upsDet er vigtigt, at entreprenr, rdgiver og bygherre lbende afstemmer forventninger til kvalitet m.v., s det er klart, hvilket kvalitetsniveau, der skal afleveres. Det kan gres lbende p mder evt. suppleret med materialeprver, mock-ups eller prverum/prvelejlig-heder5. Herved kan man inden frdiggrelsen af hele byggeriet afstemme kvalitetsniveauet iht. kontraktkra-vene, og dermed har alle parter et klart billede af, hvad der i sidste ende skal afleveres. Med en god forvent-ningsafstemning undervejs behver parterne ikke st ved den endelige aflevering og bedmme kvaliteten af hver eneste vg. Mock-ups, prvelejligheder og lignende giver ogs mulighed for en bedre dialog og forventningsafstemning mellem bygherren og dennes slutbrugere.

idriftsttelse og testsEn af de store udfordringer ved afleveringen er at flge op p, om byggeriet reelt lever op til kontraktkravene. Fr bygningen er i drift kan det vre svrt at svare p, om installationerne fungerer efter hensigten eller om indeklimaet er i orden. Derfor er idriftsttelsen og re-levante tests bde fr og efter afleveringen afgrende for at vurdere, om bygningen lever op til det aftalte. Omfanget af tests og krav til dokumentation af disse skal skrives ind i udbuds- og/eller kontraktmaterialet6.

5 I henhold til ABs regler om kontrolplaner.

6 Ls mere om dette i Vrdibygs vejledninger Driftorienteret Byggeproces og Commissioningprocessen.

En god og mangelfri aflevering er resultatet af en foku-seret byggeproces. Det bygger naturligvis p et godt forarbejde, hvor der lbende har vret fokus p at for-ventningsafstemme og sikre kvaliteten. Men det kr-ver altid en fokuseret indsats at forberede afleveringen.

Det handler om at gre forberedelsen til afleveringen til en naturlig del af byggeprocessen, s selve afleve-ringen bliver en simpel velse for alle involverede. Denne proaktive afleveringsproces udfordrer ikke de eksisterende rammebetingelser (aftaler, lovgivning etc.), men giver en systematik og et overblik i proces-serne til glde for alle parter.

fr-gennemgangInden selve afleveringsforretningen kan parterne gen-nemfre en skaldt fr-gennemgang, som ikke er en formel aflevering, men en registrering, en gennem-gang og en dialog mellem bygherre og entreprenr om frdiggrelsen.

En fr-gennemgang er et simpelt, men effektivt skridt i retning af en bedre afleveringsproces med frre fejl og mangler. Processen er forholdsvis nem at imple-mentere i den udgave, som er beskrevet her. Frste skridt er, at det er klart for alle, hvad der skal foreg i fr-gennemgangen, og dette kan med fordel fastlg-ges allerede ved planlgningen af byggeprocessen og i de kontrakter7, der indgs.

7 Se eksempel p formuleringer i bilag 8

fr-gennemgang

Navnet fr-gennemgang afspejler, at der er tale om en forberedelse til den egentlige aflevering. Tidligere har en tilsvarende praksis vret benvnt teknisk gen-nemgang eller fr-aflevering.

Fr-gennemgangsprocessen ndrer ikke ved ansvars-fordelingen i afleveringsforretningen, og den juridiske aflevering finder sted som normalt, dvs. senere i pro-cessen.

Afleveringsprocessen inDeholDer flgenDe eleMenTer

Indkaldelse til fr-gennemgang

Registrering af arbejdets stade

Fr-gennemgangsmde og gennemgang af-tale om frdiggrelse og mangelafhjlpning

Afleveringsforretning iht. AB92/ABT93

Afhjlpning af evt. restmangler fra afleve-ringsforretningen

Evt. mangelsyn

10

fr-gennemgangsprocessen Bygherren eller rdgiveren indkalder (typisk med 30 dages varsel) parterne til gennemgang/registrering af arbejdet eksempelvis nr der resterer 20% af bygge-tiden (alt efter byggesagens strrelse og kompleksitet).

I fr-gennemgangen deltager entreprenrer, rdgivere og bygherre. Bygherren br supplere sig med en per-son, der reprsenterer driften og som har indsigt i byggeprocessen meget gerne en medarbejder med ansvar for ejendommens efterflgende tekniske drift. Driftspersonen deltager i kraft af sin indsigt i projektet og sin viden om, hvad og hvordan det konkrete byggeri skal bruges. Gennemgangen vedrrer dog kun forhold i relation til kravene i udbudsmaterialet/kontrakten.

I passende tid inden fr-gennemgangen (f.eks. en uge fr) udarbejder byggelederen og fagtilsynet i samar-bejde med entreprenren8 flgende materiale, der sen-des til alle deltagerne:

Registrering, der belyser frdiggrelsesgraden9, samt angivelse af kritiske elementer i den reste-rende del af arbejdsperioden

Frdiggrelsesplan opdelt p aktiviteter og bemanding

Plan for indreguleringer og tests

Plan for overdragelse af som udfrt-projekt, driftsdata, digital aflevering, instruktion af drift-spersonale mv.

Selve fr-gennemgangen er et mde p et par timer mellem bygherre, rdgivere og entreprenr(er). Parter-ne drfter tiden frem mod afleveringen med fokus p resterende arbejder og udbedring af mangler. Mdet indeholder ogs en tur rundt i byggeriet. Se eksempel p dagsorden til fr-gennemgang og check-liste til brug p mdet/i gennemgangen i bilag 3 og 4.

8 P det enkelte projekt aftales det (tidligt), hvordan disse dokumenter udarbej-des. I nogle tilflde giver det bedst mening, at entreprenren kommer med et udspil.

9 Se eksempel p staderapport til fr-gennemgang i bilag 2.

Tilsynet og/eller byggelederen udarbejder referat af fr-gennemgangen med konklusioner. Fr-gennemgan-gen br resultere i en frdiggrelsesplan, som viser en realistisk proces til gennemfrelse af restarbejder, s aflevering kan ske som aftalt. Der skal skabes overblik ift. idriftsttelsen og ivrksttelsen af de relevante tests og indreguleringer. Hvis det ikke er gjort tidligere, vil det ogs vre et godt tidspunkt at lave en plan for overdragelse af driftsdata og instruktion af driftsperso-nale10.

Fr-gennemgangen hjlper total/hoved- og underen-treprenrerne med at f afstemt frdiggrelsen med bygherren, og med at f antallet af mangler reduceret ved afleveringsforretningen. Fr-gennemgangsproces-sen er en naturlig overgang mellem kvalitetssikring og afleveringsforretning herunder afleveringen af kva-litetssikringsdokumentationen og drifts- og vedlige-holdsinstruktioner. Samtidig har byggeledelsen og fag-tilsynet bedre mulighed for at flge op p, om arbejdet bliver udfrt som planlagt.

Det anbefales, at fr-gennemgangen med procedurer og skemaer indarbejdes i udbuds- og kontraktgrundla-get for rdgivere og entreprenrer og ogs i aftalerne mellem hovedentreprenren, underentreprenrerne og sjakkene. Det er muligt at bruge bonusaftaler, rater eller sanktionsbrende terminer som incitament til at f en god afleveringsproces.

Evalueringer af brug af fr-gennemgangsprocessen11 viser, at bde bygherrer, rdgivere og hovedentrepre-nrer, som har vret direkte involveret heri, har fet gavn af fr-gennemgangen.

10 Ls mere om overlevering til drift og idriftsttelse i Vrdibygs vejledninger Commissioningprocessen og Driftorienteret byggeproces.

11 Evalueringerne er dokumenteret i publikationen Ny Afleveringsproces for byggeri (2009), der er udgivet af AlmenNet og Bygherreforeningen.

11

mestergennemgang Flere entreprenrer har med succes indfrt en me-stergennemgang, hvor de gennemfrer en fr-gen-nemgang med de enkelte underentreprenrer helt uafhngigt af bygherren. Her samler entreprenren sine leverandrer og fagentreprenrer til et mde om afleveringen og planlgger/tilrettelgger afleverings-processen og de forventninger, der stilles til underen-treprenrerne.

I overensstemmelse med planen udfrer de enkelte fagentreprenrer indledningsvist deres egen mester-gennemgang, hvor de selv identificerer mangler. Nogle mangler kan afhjlpes med det samme, mens andre noteres, s der er et overblik over udestende arbej-der, som fagentreprenren efterflgende udfrer og frdigmelder til entreprenren. Erfaringen viser, at en egenkontrol er med til at skabe ejerskab til processen og en bedre kvalitetskultur.

Ligesom fr-gennemgang skal vre aftalt mellem byg-herre og entreprenr, skal det ogs aftales tidligt mel-lem entreprenr og underentreprenrer (i kontrakten), at der skal gennemfres en mestergennemgang inden den endelige aflevering.

Mestergennemgangen betyder, at entreprenren er klar til fr-gennemgangen med bygherren og rdgiver-ne, og de enkelte fag ved, hvad der forventes af dem i den afsluttende fase af byggeriet.

Efter fr-gennemgangen br der ogs holdes et mde mellem entreprenr og underentreprenrer som op-flgning p fr-gennemgangen med bygherren.

12

mangelregistrering

For at holde styr p den omfattende mngde dokumen-tation i forbindelse med afleveringsprocessen er det en god id at afklare, hvilke konkrete fremgangsmder der nskes benyttet. Dette br besluttes i fllesskab, s parterne bygger videre p deres gode erfaringer eller kan f glde af hinandens metoder og vrktjer.

Det er en god id at have afstemt forventningerne mht. kvalitet og mangler tidligt i projektet. Hvis man er ueni-ge om niveauet, er det vigtigt at f afklaret. Man kan eksempelvis hente inspiration i forskellige branchevej-ledninger og anvisninger.

mangellister Velfungerende mangellister er afgrende i afleverings-processen for at skabe overblik og systematisere man-gelafhjlpning og aflevering. Der er mange forskellige fremgangsmder. For alle metoderne skal det vre klart, hvem der har overblikket og srger for at opda-tere den samlede mangelliste.

Mangellisten indeholder typisk

Manglens nummer

Identifikation af sted for manglen (bygning, etage, rum nr)

Beskrivelse af mangel og hvornr den er konstateret

Entreprenr, der er ansvarlig for at udbedre manglen

Deadline for udbedring

Markering, nr manglen er udbedret

Markering af godkendelser (Egenkontrol, Byggeledelse, Bygherre)

Mulighed for bemrkninger herunder srlige forhold af betydning for vurdering af manglen

Evt henvisninger til dokumenter

Eksempel p mangelliste kan ses i bilag 512.

12 Du kan ogs hente filen p www.vaerdibyg.dk

registrering af mangler Manglerne registreres p mangellisten, s det er let at flge op p, om en mangel er udbedret. Klar numme-rering og angivelse af placering er derfor afgrende. Dette kan gres p flere mder:

posTiiTs og oversigTsTegninger MeD nuMMerAngivelseP plantegninger af byggeriet angives manglerne med numre, der refererer til mangellisten.

I byggeriet kan man eventuelt ogs markere mangler med et lille klistermrke eller farvede post-it sedler (el-ler lignende). P sedlerne anfres, hvilken entreprenr, der skal afhjlpe manglen (man kan med fordel bruge forskellige farver for de forskellige fag), samt et num-mer, der refererer til mangellisten og evt. ogs en over-sigtstegning. P den mde kan man hjlpe de enkelte fag til hurtigt at komme igennem mangelafhjlpningen.

foToregisTreringMan kan ogs tage billeder af manglerne. Dette kan vre med til at tydeliggre el-ler forklare, hvor manglen er, eller hvad der skal la-ves. Fotoregistreringen kan eventuelt benyttes i samspil med en simpel mangelliste eller benyttes i forhold til de mere avancerede it-systemer til mangelregistrering.

13

14Eksempler p digitale mangelregistreringssystemer (se ogs bilag 6)

digitale mangellister Man kan med fordel anvende digitale mangellister. Den digitale mangelliste kan samtidig tilpasses forskellige anvendelser p forskellige stadier under den digitale afleveringsproces:

Som tjekliste ved udarbejdelse af registrering f.eks. til en fr-gennemgang

Til slutkontrol forud for afleveringsforretningen

Som mangelliste ved den formelle afleverings-forretning, den efterflgende afhjlpning og afsluttende mangelsyn

Ved 1-rs eftersynet og efterflgende ved 5-rs eftersynet

Ved anvendelsen af digitale mangellister understttes en standardiseret mde at gennemfre afleveringspro-cessen. Det er samtidigt vigtigt, at alle har adgang til mangellisterne online, s man kan arbejde med en dy-namisk liste. Det betyder f.eks., at der skabes mulighed for, at udbedringstakten kan aflses dag for dag, og at listen altid er ajourfrt. Dette er en stor fordel for bde de direkte involverede fagtilsynet og de udfrende og for processens vrige parter.

Med baggrund i bips standarder13 er der udviklet flere digitale systemer, der kan hndtere mangelregistre-ring undervejs i projektet. Det digitale vrktj holder typisk styr p kontroller og dokumentation af kvaliteten og omfanget af det udfrte arbejde. Alle registreringer og foto-dokumentationen kan kobles til sagens tegnin-ger digitalt. En mangel kan sledes findes digitalt af den ansvarlige entreprenr p tegningssttet, og der er bde konkret lokalisering, beskrivelse af manglen, samt foto tilknyttet. Alt dette er noteret p f.eks. en tab-let den dag manglen blev fundet. Et afkrydsningsfelt sender en mail til fagtilsynet, nr manglen er afhjul-pet. Registreringer og fotos i kombination med digitale tegninger bruges undervejs og kan til sidst indg i det samlede dokumentationsmateriale som supplement til kontrolskemaer.

Ofte benyttes dog simple excel-ark14, der med fordel kan lgges p en flles server (eksempelvis google docs eller dropbox), hvor alle arbejder i samme do-kument, hvilket reducerer problemer med forskellige

13 Find bde vejledninger til og eksempler p digitale mangellister p www.bips.dk

14 Du kan hente mangellisten fra bilag 5 som excel-fil p www.vrdibyg.dk

15

versioner. Begge lsninger kan bruges p tablets (iPad o.l.) eller smartphones, som hndvrkerne kan bruge p stedet. Derved muliggres en smidig proces, hvor alle kan flge med i afhjlpning og godkendelser.

keep it simplePapirarbejdet med at registrere og holde styr p mang-lerne skal have et fornuftigt omfang. Det skal huskes, at mlstningen er at eliminere fejlene ikke dokumen-tere dem. Somme tider er det hurtigere, at udbedre manglen p stedet frem for at bruge tid p at registrere den i et it-system eller i en mangelliste.

I det hele taget skal man holde kommunikationen om mangelafhjlpningen p et lavpraktisk niveau. Eksem-pelvis udarbejder hoved/total-entreprenren en mangel-liste for hver fagentreprise. Fag/underentreprenren fr denne med en e-mail men entreprenrens pro-jektledelse srger ogs for at lgge en papirkopi i for-mandens dueslag.

Brug iKKe TiDen p ADMinisTrATion

Vi har p nogle projekter med succes haft fokus p ikke at administrere mangler i forbindelse med slutfasen, men i stedet fokusere p at udbedre mangler i slutfasen. Det er vores oplevelse, at der bliver brugt rigtigt mange ressourcer p at registrere, nedskrive, evt. fotografere, formidle, frem- og tilbagesende, genfinde, tjekke op p og dokumentere mangler og mangeludbedring. Det tager mske kun 5 minutter at udbedre en enkelt lille mangel, men samlet set tager det mske timer at administrere den.

Vi har arbejdet med mangelmultisjak, hvor perso-ner fra bde rdgiver og entreprenr bruger 1-2 dage sammen med hndvrkere fra alle fag til at hndtere mangler uden noget skrives ned. Blot ved at markere mangler med post-it og ved at pege, instruere og anvise manglerne, kan man nedbringe mangelantallet betragteligt ved selve afleveringen. Da alle fag er reprsenteret i disse mangelud-bedringsdage, klares langt de fleste forhold uden problemer og med det samme. Nr denne proces er overstet, kan den egentlige officielle mangel-registrering og mangelliste udfres. Nu skal kun de f tilbagevrende mangler registreres.

Omkostningerne ligger i at alle skal stille mand-skab til rdighed til mangleudbedring fra alle fag. Det er ofte ca. 6-10 hndvrkere og mske et par rdgivere og en projektleder, der styrer udbedringsarbejdet. Samlet set mener jeg dog, at investeringen tjener sig hjem igen i sparet admini-stration.

Det er overvldende hvor mange mangler, der kan klares p denne mde med direkte dialog, uden brug af tid p registrering og p lister, der skal sendes frem og tilbage og som kan vre svre for hndvrkerne at forst.

Lars Jess Hansen, Enemrke & Petersen

16

afleVeringsforretningen, efter gennemfrt fr-gennemgangDen traditionelle afleveringsforretning gennemfres som beskrevet i AB92 (se boks)15. Har der vret gen-nemfrt en fr-gennemgangsproces vil afleveringen forlbe langt lettere, da det meste af dokumentationen allerede foreligger, og antallet af fejl og mangler vil vre vsentligt reduceret.

Entreprenren frdigmelder arbejdet, og der indkal-des til afleveringsforretning i henhold til AB92.

Entreprenrens aktive deltagelse i fr-gennemgangen skal vre specificeret i entrepriseaftalen. Dette kan f.eks. omfatte, at entreprenren inden gennemgangen skal udlevere flgende materiale til fagtilsynet/bygge-lederen:

Frdigmeldingsrapport om at arbejdet er fr-digt, eller hvilken rest-/mangelafhjlpning, der evt. udestr

Plan for afhjlpning af resterende mangler (overfldig hvis mangelfri aflevering er reali-stisk, og br under alle omstndigheder kun omfatte meget f og simple mangler)

Driftsdata for entreprise(r) og dokumentation for gennemfrt instruktion af driftspersonale, samt vrigt materiale forlangt i aftalen med entre-prenren (Kvalitetssikringsmateriale, Drifts- og Vedligeholdelsesvejledninger, software, ndven-dige instrukser og lign.)

Inden afleveringsforretningen gennemgr fagtilsynet (rdgiveren) arbejdets frdiggrelse p baggrund af det fremsendte materiale.

Afleveringen finder sted ved en afleveringsforretning med deltagelse af entreprenr, bygherre og byggeleder og fagtilsyn. Ved totalentrepriser, hvor bygherrerdgiver er involveret, kan det vre bygherrerdgiveren, der va-retager mangelgennemgang og afleveringsforretning.

15 I bogen AB92 for praktikere kan man bde finde reglerne samt kommenta-rer til, hvordan de skal bruges i praksis.

afleVeringen

Fra AB92: F. Arbejdets aflevering

AfleveringsforreTningen

28 Umiddelbart inden arbejdets frdiggrelse skal entreprenren give bygherren skriftlig meddelelse om tidspunktet herfor (frdig-melding). Bygherren indkalder derefter en-treprenren til en afleveringsforretning, der skal finde sted senest 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt, jf. dog stk. 4.

stk. 2) Arbejdet anses for afleveret til bygher-ren, nr afleveringsforretning har fundet sted, medmindre der ved denne er pvist vsentlige mangler. Er dette tilfldet, afholdes ny afleve-ringsforretning, nr entreprenren har givet bygherren skriftlig meddelelse om, at mang-lerne er afhjulpet, jf. stk. 1.

stk. 3) Indkalder bygherren ikke som anfrt i stk. 1 til afleveringsforretning, anses arbejdet for afleveret 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt for frdiggrelse. Tilsvarende glder for ny afleveringsforretning som nvnt i stk. 2, 2.

stk. 4) Omfatter arbejdet flere entrepriser, skal samtlige entrepriser vre frdiggjort, fr bygherren skal indkalde til afleveringsfor-retning. Det kan dog vre aftalt eller fremg af omstndighederne, at entrepriser eller dele af disse skal afleveres p forskellige tidspunkter, eller at byggeafsnit afleveres hver for sig.

stk. 5) Ved anlgsarbejder bortset fra dem, der er nvnt i 36, stk. 1 afleveres de enkelte entrepriser srskilt, medmindre andet er aftalt eller fremgr af omstndighederne.

AfleveringsproToKol

29 Ved afleveringsforretningen udfrdiges et dokument (afleveringsprotokol), hvori anfres pberbte mangler ved arbejdet og eventuelle andre forhold, ppeget af bygherren. I tilknyt-ning hertil anfres entreprenrens mulige bemrkninger. Parternes stillingtagen til, om arbejdet er afleveret, skal fremg af dokumen-tet.

stk. 2) Dokumentet underskrives af bygherren og entreprenren.

stk. 3) Hvis en part ikke er reprsenteret ved afleveringsforretningen, kan denne gennem-fres uden den pgldende parts medvirken. Den mdte part skal snarest muligt give den anden part skriftlig underretning om afleve-ringsforretningens gennemfrelse og om indholdet af afleveringsprotokollen.

17

Iflge AB92 har aflevering fundet sted, sfremt der ikke er vsentlige mangler, og risikoen for byggeriet over-gr i s fald til bygherren p dette tidspunkt. I modsat fald sker risikooverdragelsen frst efter afhjlpning af de vsentlige mangler og efter gennemfrelse af en ny afleveringsforretning.

Bygherren (eller byggeledelsen bistet af fagtilsy-net) udarbejder en afleveringsprotokol, der beskriver mangler og eventuelle andre forhold, som er ppeget af bygherren og dennes rdgivere ifm. afleveringen (samt evt. frister for afhjlpning). I den forbindelse skal eventuelle fejl og mangler kapitaliseres, s der kan foretages et passende tilbagehold af entreprisesum-men, indtil manglerne er udbedret. Endvidere angives det, om entreprenren er enig i de udpegede mangler, samt om arbejdet er blevet afleveret ved afleverings-forretningen. Hvis bygherren ikke vil modtage arbejdet pga. for mange mangler, noteres entreprenrens stil-lingtagen til dette.

delafleVeringerI nogle tilflde vil det give mening at gennemfre en sekventiel aflevering eksempelvis ved byggeri i flere etaper eller med mange gentagelser som i strre bolig-byggerier.

Delafleveringer kan ogs bruges til at afstemme for-ventningerne til frdiggrelsen og den endelige kvali-tet, s dette er klart, inden der skal gennemfres afleve-ring p de vrige dele.

Dette kan s krve, at der ogs lbende afholdes fr-gennemgange for de enkelte delafleveringer, samt at bygherre og leveranceteam (entreprenrer og rdgive-re) jvnligt mdes til delafleveringer, der i vrigt gen-nemfres som beskrevet.

mangelbegrebet Mangelbegrebet er defineret i AB92 30 (se boks).

Om der er tale om mangler eller ej, hnger naturligvis ogs tt sammen med, hvad der er beskrevet i udbuds-materiale og kontrakter. Som beskrevet indledningsvist er det en god id at have forventningsafstemt kvalitets-niveauet af materialer, overflader, niveauet af aptering m.v. Dette br gres tidligt i forlbet eksempelvis i forbindelse med projektgennemgangsmder.

Vsentlige mangler er ikke et entydigt begreb, men som udgangspunkt handler det om, hvorvidt byggeriet kan benyttes i sin helhed som forudsat. En omfattende mngde mindre mangler kan sledes samlet set ud-gre en vsentlig mangel.

MAngelBegreBeT iflge AB92, 30 sTK. 1:

Er arbejdet ikke udfrt i overensstemmelse med afta-len, fagmssigt korrekt eller i overensstemmelse med bygherrens eventuelle anvisninger efter 15, forelig-ger der en mangel. Det samme glder, hvis entrepre-nren ikke har leveret anden aftalt ydelse i forbindelse med arbejdet.

AB92 behandler Mangler ved arbejdet i 30-36:

30 Mangelsbegrebet

31 Mangler pvist ved afleveringen

32 Mangler pvist efter afleveringen

33 Bortfald af entreprenrens afhjlpningspligt m.v.

34 Bygherrens ret til afslag i entreprisesummen

35 Entreprenrens ansvar for flgeskader

36 Mangelsansvarets ophr

18

afhjlpningBygherren faststter sammen med byggeledelsen og fagtilsynet en passende frist for afhjlpning af de evt. konstaterede mangler. Manglerne skal helst udbedres inden bygherren overdrager bygningen til brugerne, og skal derfor kunne rummes i bygherrens samlede tidsplan. Mangelafhjlpningen kan ske mere effektivt, hvis brugerne ikke er flyttet ind, og man undgr diskus-sioner om evt. flytteskader m.v. Det anbefales, at kon-traktmssige afprvninger er sket inden eller i forbin-delse med afleveringen (medmindre det testede havde fejl, og skal genafprves efter afhjlpning).

Der br fra bygherreside indregnes en afhjlpningspe-riode som en del af byggeprocessen. En god bygge- og afleveringsproces vil betyde, at denne periode reduce-res eller undgs.

mangelsynNr den aftalte periode for afhjlpning af mangler er afsluttet, afholdes et mangelsyn. Inden mangelsynet afleverer entreprenren et notat om afhjlpningen samt oplysning om evt. resterende mangelafhjlpning (kun aftalt udsatte arbejder, vejrligsafhngige o.l.) til byggeledelsen og fagtilsynet. Resterende mangler spe-cificeres med oplysninger om udfrelsesperiode samt eventuelle gener for brugerne. Inden mangelsynet gennemgr rdgiver og bygherre arbejdet.

Mangelsynet finder sted ved en gennemgang mellem bygherre, rdgiver (tilsyn/byggeleder) og entreprenr.

1-rs og 5-rs eftersyn og opflgningBygherren indkalder til 1-rs og 5-rs eftersyn, der gen-nemfres med deltagelse af entreprenr, rdgiver og bygherre. Regler for gennemfrelsen af eftersyn findes i AB92 37-39.

Det kan vre en god id at foretage en afsluttende eva-luering af byggeprojektet svel som afleveringsproces-sen. Dette kan bde ske mellem bygherre, rdgiver og entreprenr samt mellem entreprenr og dennes un-derentreprenrer. Det er ogs muligt, at byggesagen skal evalueres mere formelt ift. krav om evaluering og ngletal.

19

Nr afleveringsforretningen med entreprenren og den eventuelle mangeludbedring er afsluttet, kan byg-herren overdrage byggeriet til slutbrugerne.

Inden overdragelsen er det ndvendigt at have gen-nemget data og dokumentation, gennemfrt under-visningen af driftspersonalet og overleveret bygningen til driftsorganisationen. Ansvaret for driften afhnger af, hvordan drift og brugere er organiseret. Ofte vil slut-brugerne overtage vsentlige driftsmssige forplig-telser, nr de modtager byggeriet.

oVerleVering til driftOp til afleveringen er det oplagt at involvere driftsper-sonalet i test og indregulering af tekniske anlg samt decideret instruktion og oplring ift. den efterflgende driftsperiode.16

16 Ls mere om involvering af driftsfolk i Vrdibygs vejledning Driftorienteret byggeproces og om indregulering og idriftsttelse i vejledningen Commis-sioningprocessen.

oVerdragelse af dokumentation og dataI forbindelse med afleveringen af byggeriet skal entreprenr(er) og rdgivere endvidere overdrage driftsdata for det, der er bygget. Det er vigtigt, at det er aftalt mellem bygherre og entreprenr(er) og rd-givere, hvordan og i hvilke formater disse informatio-ner skal overleveres eksempelvis prciseret gennem en fysisk eller digital mappestruktur. Dette er srligt vigtigt, hvis data efterflgende skal kunne bruges i et digitalt driftssystem.

oVerdragelse og ibrugtagning

20

Der br leveres et klart og overskueligt grundlag for den efterflgende drift (og ikke bare overlevering af hele pro-duktkataloger m.v.). For hver enkelt bygningsdel/kom-ponent br bygherren kunne finde et ark, der angiver:

Produktbetegnelse og navn

Fabrikat/leverandr

Entreprenr

Materialer

Evt. placering(er)

Vedligeholdelse og rengring (herunder be-handling og frekvens)

Srlige forholdsregler

Henvisninger til vrige produktblade o.l.

Se eksempel p drifts- og vedligeholdsdokumentation i bilag 7. Vr opmrksom p, at overholdelse af angivne instruktioner og frekvens for vedligehold kan vre be-tydende for entreprenrens garanti.

oVerleVering til brugerne17

Det er afgrende for succesen af et byggeprojekt, at brugerne er tilfredse ved overtagelsen af byggeriet. Derfor er det vigtigt for bygherren at kommunikere og forventningsafstemme med brugerne, s de er forbe-redt p, hvad de skal modtage.

Hvis bygherren har inddraget brugerne positivt i byg-geprocessen, vil overdragelsen ofte vre en simpel formalitet, og indvielsen er en festdag.

Hvis det er muligt, er det godt at involvere brugerne tidligere f.eks. ved at vise eksempler (evt. en mock-up) p kvalitetsniveau. For erhvervsbyggeri betyder byggeri ofte ogs organisationsndringer eller nye arbejdsgange, og medarbejderne skal ogs forberedes p dette, s eventuelle frustrationer ikke overfres til byggeriet. Det kan endvidere vre en god id, at byg-herren har udpeget n kontaktperson til at tage imod brugernes oplevelser med det nye byggeri.

17 Ls ogs om dette i Vrdibygs vejledning Brugerinvolvering.

bilag 1 eksempel p indholdsfortegnelse i en

kValitetsplan

2 eksempel p staderapport forud for fr-gennemgang

3 eksempel p dagsorden til fr-gennemgang

4 eksempel p checkliste/godkendelse af fr-gennemgang

5 eksempel p mangelliste

6 eksempler p digital mangelregistrering

7 eksempel p d&V dokumentation

8 fr-gennemgang udbuds- og kontraktformuleringer

hent bilagene p www.Vaerdibyg.dk

Vrdiskabende byggeproces er et samarbejde mellem byggeriets toneangiVende organisationer. Vrdibyg udVikler en ny flles praksis for byggeprocessen p tVrs af byggeriets aktrer.

denne Vejledning stter fokus p afleVeringsproces-sen og introducerer fr-gennemgang som en proces forud for afleVeringen, hVor bygherre, rdgiVer og entreprenr i et samspil sikrer en god afleVering af byggeriet uden fejl og mangler.